header-logo-pos

Tag: Louise

Del 2 ud af 2:

Vi forlod Karinas historie den 9. august 2023, hvor hun blev diagnosticeret med brystcancer.

En lang periode med ren elendighed førte frem til et lille åndehul, hvor Karina følte, at der var lidt lys for enden af tunnelen, og så kom den.

”Jeg kan huske, at jeg på arbejdet sagde, at lige præcis brystcancer måske var bedre end alle de her ting, som jeg gik og sloges med. Fordi ingen kunne fortælle mig, hvad der konkret var galt med mig. Fik man brystkræft var der i det mindste en klar plan, hvor alle var på samme side. Så fra det tidspunkt holdt jeg op med ønske mig noget som helst. Det er farligt – det kan ske, at ønsket går i opfyldelse,” siger Karina.

Læs hele første del af Karinas historie lige her:

Karinas historie: ”ALT var galt – på samme tid!”

Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og velskrevne udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

Hej hej og held og lykke

Karina Eriksen blev opereret i september 2023, og startede kemo i oktober.

”Kemoen er customized til mig, fordi jeg jo har alle mulige nerveskader i forvejen. Men kemoen rammer hårdt, jeg har det ad pommern til, jeg kan ikke arbejde, jeg kan ingenting.”

Karina fik 4 kemobehandlinger, den sidste i slutningen af december 2023, og på den første dag i det nye år, 2024, kan hendes krop ikke mere.  

”Der troede jeg igen, at jeg skulle dø. Min puls er helt ekstrem høj – bare hvis jeg rejser mig op, er den ude af kontrol, jeg kan ikke være i min krop, jeg har det så dårligt. Jeg blev hentet med ambulance, kørt på Herlev Hospital. Jeg bliver sat i en stol, og de måler lidt af hvert på mig, og alt er indenfor normalområdet. Og så kan jeg ellers tage hjem igen og bare ringe, hvis der er noget. Hej hej. Held og lykke med det.”

Karina fortsætter:

”Mit hoved kunne ikke klare mere. Jeg kunne ikke rumme det. Og jeg var så bange, så utroligt bange. Jeg tænkte: Hvem kender jeg? Jeg kender Anette (Friedrichsen – formand for foreningen af Covid-19-vaccineskadede danskere, red.). Og så talte jeg med hende i 2-3 timer.”

Hun uddyber:

”Anette havde haft det med hjertet, og den der vanvittige høje puls, fuldstændigt ude af kontrol, som jeg også led af. Hun fortalte mig, at der ikke var andet at gøre end at tage de pauser, der er nødvendige,” fortæller Karina, der herefter besluttede, at kemoen stoppede her. Hun skulle have haft seks, hun fik de fire. Hun fik 15 gange stråler frem mod foråret 2024.

Karina sluttede lige vinteren i 2024 af med at få besøg af chefen og HR-manden, der kom med en fyreseddel.

”De var søde nok, og jeg blev fritstillet med tre måneders løn, og det er jo sådan, det er. Men jeg var selvfølgelig ked af det.”

Læs også:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Faste rutiner

I foråret 2024 stopper Karina med ALT medicin. Hun ville mærke, hvordan hun egentligt havde det.

I sommeren 2024 føler Karina, at det så småt begynder at lysne. Hun slås fortsat med alt det, som hun nu engang slås med, men det er bedre. Hun har det bedre.

”Jeg tilmelder sig et online program, der nu har skiftet navn, men som på det tidspunkt hed The Energy Blueprint. Det handler kort sagt om at besvare spørgsmålet: Hvis man skal nulstille sig selv, hvordan gør man så det? Det handler om at gå helt tilbage til det basale, og strukturere sin dag. Man holder rutinerne, så kroppen igen bliver helt tryg ved noget af det hele elementære: Sengetid, morgen, måltider,” fortæller Karina.

Og uddyber:

”Det kan være så enkelt som: Drik et glas vand og gå udenfor og få lidt sol i ansigtet. Drik en kop grøn te. Sid ned i 15 minutter. Dagen var i det hele taget meget skemalagt, og det hjalp.”

Læs også Martins historie:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Også om Martin:

Invalideret Covid-19-vaccine skadet borger skal sendes i praktik

Martins, borgerens, menneskets rettigheder – hvad med dem?

Flere gavnlige forløb

Sommeren 2024 markerer et vendepunkt for Karina, der holder sig selv beskæftiget.

Hun gennemgår, hvad hun beskriver som:

”Gratis – og ikke gratis – onlineforløb, der har et udgangspunkt om, at mange af de her kroniske smerter – det er noget hjernen skaber. Og derfor kan det også ændres; Neuroplasticitet, hedder det.”

Hun gennemgår også et EMDR-forløb. EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing, red.) er en samtaleterapi/en terapeutisk metode, der primært bruges til at behandle traumer og PTSD, men også andre psykologiske udfordringer som angst eller fobier.

”I mit tilfælde var der tale om to traumer: Den aften hjemme i sofaen to uger efter 3. stik, og så igen at ligge derhjemme efter 4. gang kemo, hvor jeg begge gange tænkte, at nu skal jeg dø. Nu skal jeg sige farvel til mine børn. Men EMDR-forløbet har også hjulpet mig meget, og det har betydet, at min angst er blevet mindre.”

Hun er via kommunen begyndt i praktik på en tidligere arbejdsplads, og den ordning kører frem til 2026. Det går også ok.

”Det går godt. Jeg øver mig i at arbejde igen, og det er rart, at det er et sted, hvor de kender mig, og jeg kender dem,” siger Karina.

Læs også: Michels historie del 1: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Ingen erstatning, ingen anerkendelse, ingen hjælp

Det var også i sommeren 2024, at Karina forsøgte at få erstatning for at være blevet skadet af Pfizers Covid-19-vaccine.

”Den blev afvist. Ligesom stort set alle andres er blevet afvist,” siger Karina, der i foråret 2025 har sendt en klage ind til ankenævnet. Den blev afvist i sommeren 2026.  

Om den første afvisning fortæller hun, at:

”De skriver til mig: Du kan ikke få erstatning. Du har søgt erstatning, fordi du mener, at du har udviklet fibromyalgi (en diagnose, som Karina fik i foråret 2024 som en følge af, at hun altid havde ondt alle vegne, red.) følge af dine vaccinationer. Men det har jeg aldrig nogensinde skrevet. Det var overhovedet ikke det, jeg klagede over. Så det har jeg skrevet i min anke. Det, jeg siger, er: Jeg er blevet skadet på alle mulige ledder og kanter, som ikke er kortlagt. Og det har givet mig alle de her hæslige symptomer, og fået mig fyret og på alle mulige måder frarøvet mig min livskvalitet. Det er det, jeg har skrevet,” siger hun.

Og fortsætter:

”I min anke skrev jeg, at jeg egentligt ikke var uforstående overfor, at jeg har fået diagnosen fibromyalgi, fordi hvis man aldrig før har set en zebra, vil man sige, at man har set en stribet hest. Men jeg har ikke fibromyalgi, jeg har post-vaccine-syndrom, som har meget tilfælles med fibromyalgi. Jeg skrev, at den måde I læser min klage på – det er simpelthen ikke korrekt. Så det anker jeg. Plus, at alle de her journal-notater, der er sendt med, der har de lavet omhyggeligt udvalgte uddrag, der taler i deres retning. Men jeg har mange andre, der direkte siger, at jeg er blevet skadet af vaccinen – de notater er sjovt nok udeladt.”

Så altså – ligesom alle de andre Covid-19-vaccineskadede danskere, som Psst! har talt med: Ingen erstatning. Ingen anerkendelse. Ingen hjælp. Ingen fælles erfaringsindsamling på området. Intet andet end den perfekt lukkede cirkel, der forhindrer skyld, ansvar og ny viden i at trænge ind.

Sådan har det officielle Danmark besluttet, at det skal være.

Louises historie finder du her:

Louises historie del 1: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Louises historie del 2: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Også om Louise, der fik sin egen personlige historie censureret af LinkedIn, der stemplede Louises historie som “misinformation”:

Louises historie censureret af LinkedIn

Forgiftet over to omgange

I dag står Karina et bedre sted end hun har gjort siden, hun blev skadet af Pfizers Covid-19-vaccine i marts 2021.

”Jeg er kommet i gang med at cykle lidt igen. Lave lidt styrketræning. Min brainfog bliver mindre og mindre, men det er simpelthen den der angst, der har manifesteret sig som smerter i hele kroppen. Så hjælper det også, at jeg for nyligt har været til lungekontrol, og det ser rigtigt pænt ud. Og der er andre ting, der klarer op, samtidig med, at jeg også stille og roligt er på vej tilbage til arbejdsmarkedet. Ikke i samme seje form, som jeg var før, det er jeg godt klar over, at jeg ikke kommer til at opleve igen rent fysisk. Men det føder ind i historien om, at der er en vej tilbage. Og at jeg ender med at få mit liv tilbage,” siger hun.

Du siger, at du står et sted, hvor meget ser lysere ud end det ellers har gjort?

”Det gør jeg helt sikkert, ja.”

Hvorfor tror du, at du gør det? Tror du, at du er afgiftet efter Covid-19-vaccinen?

”Det tror jeg. Også. Der er gået snart 4 år, og kroppen er jo selvhelbredende. Man kan sige, at kroppen/organerne – hvis man hjælper dem, som jeg har gjort via de her programmer – helbreder sig selv, og det kan jeg mærke. Du skal tænke på, at jeg har været forgiftet over to omgange. Først med vaccinen og siden med kemoen,” siger hun, og forsætter:

”Det er underligt at tænke på, at de her to forgiftninger – jeg følte ikke, at jeg havde noget valg. Kemoen gav sig selv, og det gjorde vaccinen underligt nok også. Covid-19-vaccinen er det eneste medicinske produkt, jeg har taget, hvor jeg ikke først har læst indlægssedlen. Jeg har jo netop selv arbejdet meget med Pharma, så jeg ved jo, at alle produkter har bivirkninger, men her strakte jeg bare armen ud. Det har jeg selvfølgelig fortrudt mange, mange gange siden. Men det kan jeg ikke bruge til noget nu. Det skete. Det kan ikke laves om. Men ja, jeg er helt sikker på, at mit system er meget renere i dag,” siger hun.

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Trist vi ser så mange af jer

Karina er i dag et sted, hvor hun kan gøre status. Se – lidt – tilbage.

”Langt størstedelen af det, jeg har fejlet undervejs – der skyldes helt sikkert noget spike protein og noget andet skidt, som vi har fået ind med det gift. Noget af det har min kemo måske slået ihjel, det håber jeg i hvert fald, men det meste af det, jeg sidder tilbage med, er den her afsindige angst. For det første af følelsen af at være ved at dø, for sådan føltes det. Og så den der manglende hjælp. Man er fuldstændigt overladt til sig selv, og man finder ret hurtigt ud af, at lægerne har tjekket fuldstændigt ud på emnet Covid-19-vaccine-skader,” siger Karina, der har også – ved flere lejligheder – har mødt det direkte ødelagte danske system (der i forhold til netop Covid-19-vaccinen går igen i hele verden, red.) ansigt til ansigt.

”Da jeg blev afsluttet på Rigshospitalet sagde lægen til mig, at ”det er så trist, vi ser så mange af jer.”

Hun sidder som læge inde på muskel- og nervecenteret inde på Rigshospitalet. Så siger jeg til hende, at så kunne da det være godt, hvis I læger ville benytte jeres stemme og bare sige: ”Der er altså noget her. Noget at være OBS på.”

Til det svarede hun, at ”det tør vi ikke. Så bliver man kaldt uprofessionel og sølvpapirshat af sine kolleger. Så det skal du ikke regne med.””

På et tidspunkt var det i Danmark helt ok at plædere for tvangsvaccination af alle danskere. Det kan du læse mere om her:

Tvangsvaccinationstilhængernes tabte stemme

Du kan (forsøge at) vende den om

Karina vil gerne fortælle andre Covid-19-vaccine-skadede danskere, at der er håb.

”Hjernen har et altoverskyggende formål: At du skal overleve. Så gør den alt, hvad den kan for at passe på dig. Jeg har ofte oplevet situationer, jeg ikke kunne overskue. På et tidspunkt stod jeg ved et gelænder på en første sal, og jeg følte, at alt bare ville falde ud over. Smykker, tøj, alt. Og bagefter ville jeg selv falde ud over – et fuldstændigt urealistisk scenarie, men oplevelsen føltes meget virkelig. Men jeg har praktiseret at tale med min hjerne om, at ”prøv at hør, det her er ok. Det kan vi godt. Jeg er rask – i princippet.””

Karina håber, at for eksempel Louise (som Psst! også har bragt et interview i to dele med, red.), og andre som Louise, vil kunne finde håb i Karinas historie.

”Hvis min historie kunne give noget håb. Fx til Louise. Og andre. Jeg vil gerne fortælle, at ‘ja, du ved godt, at der er noget helt galt, men du kan prøve at vende den om’,” siger hun og eksemplificerer:

”Nu må jeg overbevise min hjerne om, at jeg kan komme igennem det her. Jeg er blevet undersøgt for mange forskellige ting, og alle prøver kommer tilbage negative. Det kan selvfølgelig være meget frustrerende, men man KAN godt vende den om. Så kan du sige: ”Ok, jeg fejler i hvert fald ikke det og det og det”, og så gøre det til noget positivt. Vi, der er blevet ramt, ved jo godt, at der findes nogle andre værktøjer derude, der måske kunne afsløre, at vi er blevet påvirket. Der er noget, der er blevet rodet rundt i eller ødelagt, men vi kan ikke måle det. Vi kan så sige tak for alt det, vi ikke fejler, og så sige:

”Hvad kan jeg så gøre selv for at hjælpe min krop til at helbrede sig selv, så jeg kan bringe mig selv på højkant igen?”

**

Psst! siger tusind tak til Karina for at fortælle sin historie.

**

Karina vil gerne selv anbefale følgende kilder til Brain Retraining:

https://www.raelanagle.com/

https://unlearnyourpain.com

Og app’en “Curable”.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Del 1 af 2:

Er Karina måske et eksempel på, hvad der kan være i vente for Louise, Martin, Ina, Anette og alle de mange andre Covid-19-vaccine-skadede borgere?

Det vil med sikkerhed være meget individuelt fra patient til patient, men tænk, hvis en kombination af tid, et (så vidt muligt) positivt mindset og naturlig afgiftning efter Covid-19-vaccinen kan gøre en forskel for nogle af patienterne. Tænk, hvis bare nogle af patienterne står foran det trin. Trin OP! For en gangs skyld ikke ned.

Det handler Karinas historie (også) om.

Karina har været ude, hvor døden er næste logiske skridt. Elendig, lidende, kæmpende, desperat. Meget syg.

Der er hun ikke længere, hun er i bedring.

Hun mener, at hendes krop til dels er ved at blive afgiftet, og hun mener også, at hendes tilgang, hendes mindset, har hjulpet hende på vej. Og fortsat hjælper.

Hun har et håb om at få sit liv tilbage, og hun vil også gerne fortælle andre, at der er håb.

For at komme frem til den forståelse af Karinas situation, bliver du nødt til at læse både del 1 og del 2. For at komme til der, hvor det lysner, skal vi først igennem mørket, hvor kun elendighed hersker.

Her er første del af Karinas historie.

Gør Psst! en forskel? Hvis du synes, at svaret er “ja”, håber vi du vil tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Ugens historier, hurtigt læste udtræk og eksklusive historier. Du finder alle detaljer her.

Profession: Analyse-kemiker

Karina Eriksen er 55 år og bor i Storkøbenhavn.  

Vi starter historien i 2019, hvor Karina er i sit livs form. Hun træner fitness 3-4 gange om ugen, og lever derudover på alle måder et aktivt og sundt liv.

Hun er yderst tilfreds med, hvad hun ser i spejlet. Langt hår. Slank. Muskeltoning. Idealvægten fordelt, som Karina synes den bør fordeles.

Hun er startet i et nyt job i en pharma-virksomhed. Karina er analysekemiker. Jobbet er krævende – der er tryk på. 

I starten af 2020 udvikler hun en autoimmun sygdom på lungerne. Den hedder sarkiodose, og er en autoimmun/inflammatorisk sygdom, som kan ramme mange organer – især lungerne. Den er kendetegnet ved dannelse af små knuder af betændelsesceller, kaldet granulomer, i det berørte væv.

”Det bliver jeg undersøgt for, de finder frem til, at jeg skal bruge en astmaspray, og så træner jeg ellers bare videre. Og har det fint,” siger Karina, der kører det mønster igennem hele 2020.

Læs også:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Støt ned ad bakke

I foråret 2021 kan Karina – fordi hun har den sygdom på lungerne – blive vaccineret før langt de fleste. Så allerede den 10. marts 2021 modtager Karina første stik af Pfizers Covid-19-vaccine. Hun får andet stik 14 dage senere – den 24. marts 2021.

I tiden efter oplever Karina en række tilbageslag. Hun går fortsat til kontroller for sygdommen i lungerne, og efter en lang periode med stabile resultater, går det pludselig den forkerte vej. Det går ”støt ned ad bakke”, siger hun.

Hendes performance i træningen er dårlig – meget dårligere end hvad ’bare en dårlig dag’ kan retfærdiggøre, og det bliver værre og værre over sommeren 2021.

”Jeg kæder ikke det, der sker på det her tidspunkt sammen med vaccinen. Overhovedet ikke. Jeg træner videre, og så må jeg tage en spray under træningen også, men jeg fungerer ikke, som jeg gjorde før. Der er noget galt,” fortæller hun.

Læs også: Michels historie del 1: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

”Der er noget helt galt!”

Den 28. oktober 2021 modtager Karina det tredje stik af Pfizers Covid-19-vaccine. I øvrigt samme batchnummer som Anette Lindberg Friedrichsen, der er formand for Foreningen for bivirkningsramte – Covid19 vaccination, også fik.

Allerede ugen efter blev Karina stukket igen. 

”Det var det, der var anbefalingerne. Og igen: Jeg havde jo det med lungerne, men jeg var i princippet rask. Jeg så ikke mig selv som syg. Men der får jeg så influenza-vaccinen også,” fortæller Karina.

Karina får altså både det tredje stik af Pfizers Covid-19-vaccine og influenza-vaccinen indenfor en uge, og hun passer sit arbejde, træner og lever sit liv.

”Jeg kan mærke, at jeg næsten ikke kan løfte de der 7-8 kilos håndvægte, som jeg et år forinden nærmest jonglerede rundt med. Jeg kan næsten ikke få dem op fra gulvet,” fortæller hun.

Små to uger senere, en lørdag eftermiddag, sidder Karina i sin sofa.

”Pludselig kan jeg ikke mærke mine ben. Så går der lidt, og så kan jeg mærke dem igen. Men nu breder det sig op til ansigtet, og det føles som om, at jeg bliver tatoveret rundt om øjnene. Det stikker og prikker over det hele, og jeg siger til min mand: Der er noget helt galt. Jeg er pisse-bange her. Jeg synes – også fordi jeg træner så meget – at jeg normalt er i rimelig god kontakt med min krop, og jeg ved bare, at der er noget helt galt med mig.”

Karina finder senere ud af, at symptomerne enten er – eller i hvert fald minder meget om – Guillain-Barré syndrom, der er er en sjælden autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber de perifere nerver, hvilket kan føre til muskelsvaghed, følelsesløshed og i svære tilfælde lammelser. Symptomerne starter typisk i fødder og ben og kan sprede sig opad.

Læs også: Tvangsvaccinationstilhængernes tabte stemme

Det cykler rundt i min krop

I resten af weekenden kommer og går Karinas symptomer. Bølger frem og tilbage. Hun overvejer at ringe til hospitalet, men ved i sidste ende ikke helt, hvad hun egentligt skal sige til dem.

”Det cykler rundt i hele min krop. Jeg kan på det tidspunkt ikke engang sætte ord på, hvad der sker,” siger hun.

Om mandagen får Karina så ringet til egen læge, der er en helt ny læge, som er startet efter at Karinas egen læge igennem mange år er stoppet.

Og nu er Karina begyndt at mistænke vaccinen. Hun spørger om, det kan have noget med vaccinen at gøre, men den mistanke bliver affærdiget.

”Heldigvis skynder nye læge at sende mig videre til neurologerne på Herlev Hospital. Og derfra starter den historie, som jeg ved, at du også har fået fra andre (vaccine-skadede danskere, red.), som du har talt med. Det her ræs med at se og tale med den ene, den anden, den tredje og så tilbage igen,” siger Karina.

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

”Jeg sled mig igennem”

Karina bliver i den følgende periode undersøgt – for flere forskellige ting, blandt andet neurosarkoidose, fordi der var mistanke om at sygdommen har spredt sig fra lungerne til nerverne

Men de finder ingenting på MR-scanningen, og de finder i det hele taget ingenting, der kan forklare Karinas mange symptomer.

Omkring januar-februar 2022 er Karina bare elendig.

”Muskelsmerter. Brainfog. Svimmelhed. Jeg fungerede ikke. Alt var galt – på samme tid.” fortæller hun.

Træningen er på det her tidspunkt selvfølgelig slut, men Karina arbejder endnu. Hun har faktisk endda fået et nyt job, som hun startede på den 1. januar 2022.

”Det var rigtigt hårdt, jeg var i virkeligheden ikke i stand til at passe et krævende arbejde, men omvendt ville jeg jo gerne gøre en god figur, så jeg sled mig igennem,” fortæller hun.

Læs også: Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Vanvittig god form reddede mit liv

I den kommende tid bliver Karina undersøgt for mange forskellige ting.

Hun har ikke Small fiber neuropati (en neurologisk lidelse, hvor de små nervefibre i det perifere nervesystem bliver beskadiget), selvom hun er lige på grænsen.

Hun blev også undersøgt fra ende til anden på Rigshospitalet.

”Men nej, jeg har ikke sklerose. Jeg har ikke borrelia. Og så videre. Det bliver sådan en udelukkelses-ting, hvor jeg ikke har det ene, det andet eller det tredje. På intet tidspunkt er jeg bare i nærheden af at få at vide, at ’du fejler det her’. Jeg blev i sidste ende sendt hjem fra Rigshospitalet med: ”Ja, det er ikke fordi, at jeg siger, at du er pylret, men vi kan ikke se noget.” Og det er jo – har vi fundet ud af – helt klassisk. Alle parametre er normale, men man kan selv mærke, at noget er helt galt,” siger hun.

På det her tidspunkt er Karina overbevist om, at hun er blevet forgiftet af Pfizers Covid-19-vaccine.

” Her indser jeg, at jeg skal være glad for, at jeg er i live. For sådan behøvede det ikke at være – det kan man nemt læse sig til. Men jeg var i så vanvittig god form, da jeg blev skadet. Det kan meget vel have reddet mit liv,” siger Karina.

Men ondt skal blive til værre. Meget værre.

I slutningen af 2022 bliver Karinas sygdom på lungerne pludselig meget værre. Nu bliver det behandlingskrævende. Karina får behandlingen, og den medicin, hun får bør tage hendes evige muskelsmerter, men det gør den ikke. Overhovedet ikke.

”Men heldigvis hjælper det alligevel. I februar 2023 kan man se på røntgenbillederne, at lungerne er i bedring. Og jeg er til endnu en kontrol i juni 2023, der bekræfter bedringen, men ugen efter finder jeg en knude i mit højre bryst. Så lige når jeg troede, at der var lidt styr på det hele – især i forhold til mine lunger – så kommer det næste,” fortæller Karina.

Og tilføjer:

”Den 9. august 2023 bliver jeg diagnosticeret med brystcancer.”

Læs også: Louises historie: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Et budskab om HÅB

Her forlader vi Karinas historie. For nu.

Psst! siger allerede nu tusind tak til modige Karina for at fortælle sin historie.

I næste del får du alt det, du mangler, hvilket er en hel del.

Og så får du et budskab om håb.

Håb om at få livet tilbage. Håb om at besejre giften, der var ved at slå Karina ihjel. Håb om at kunne bidrage til at give andre håb.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Del 2 af 2:

I første del læste du, hvordan Ina konkret blev skadet af Pfizers Covid-19-vaccine, og om hvordan alt gik fra slemt til meget, meget værre i løbet af ganske kort tid.

Forhåbentligt fik du også et indtryk af, hvem Ina er som person.

Du kan læse første del her.

I denne anden og sidste del får du Inas tanker om det svigt, som hun og andre Covid-19-vaccine-skadede borgere er blevet udsat for af det officielle Danmark.

Du vil også læse hvorfor Inas sag ikke er blevet officielt registreret – hvilket naturligvis betyder, at Ina ikke har modtaget nogen form for erstatning.

Du vil læse en absurd historie – fra corona-vanviddets absolutte højdepunkt – om, at hun måtte kæmpe med næb og kløer for ikke at få andet stik Covid-19-vaccine, selvom første stik var så tæt på at koste hende livet.

Sprøjten var trukket – som Charles Bronson og Clint Eastwood trak deres store revolvere i actionfilm i 70’erne og 80’erne. 

Og så vil du læse om Inas oplevelser med ’medierne’.

Advarsel: Det er (heller) ikke kønt. 

Vi nærmer os næste store skridt: Læs hvor Psst! står lige nu, og hvor vi er på vej hen

Den lukkede cirkel

Ina har oplevet præcis det samme som samtlige andre Covid-19-vaccine-skadede danskere, som Psst! har talt med: Ingen hjælp. Ingen behandling. Ingen anerkendelse.

Hun fortæller om en konstant kamp, fyldt med nederlag, afvisninger og uoverkommelige forhindringer. Supervåbnets institutionelle beskyttelse er fortsat enorm. Det sørger den lukkede cirkel for.

Og der er ikke udsigt til bedring.

Den ene læge/specialist sender patienten videre til næste stop, som så sender patienten videre til næste stop, som så sender patienten videre til næste stop. Og til sidst bliver patienten sendt tilbage, til hvor han eller hun kom fra i første omgang: Tal med egen læge.

Den (flugt)rute er skabt af myndighederne, der selv vil have absolut intet med vaccine-skadede danskere at gøre.

Sundhedsstyrelsen (SST), Statens Serum institut (SSI), Lægemiddelstyrelsen, Regionerne og hospitalerne siger alle, at det ikke er deres ansvar, og regeringen lader som om, at de intet ved om noget helst, der taler imod fortællingen om det hellige supervåben.

”Min sag er meget kompleks, og det er også en af grundene til – føler jeg – at man aldrig for alvor kommer i dybden med den. Der er ikke tid til, at jeg forklarer hele historien, og de har ikke overskud til at sætte sig ind i, hvad alt det her egentligt drejer sig om. Det er meget bekymrende. Jeg er bekymret for, hvilke ting, der er blevet overset, og hvilke yderligere varige mén, jeg får efter den vaccine,” siger Ina, og argumenterer for, hvad problemet helt konkret er:

”Vi er kastebolde i systemet. Man har ikke en enhed i Danmark for os, der er blevet skadet. Der er ingen erfaringsindsamling i forhold til, hvad det er for processer og symptomer, der rammer os. Hvad det er, der sker. Man ser ikke på, om der er latente lidelser, som måske aldrig var blusset op, hvis de ikke havde fået vaccinen. Og ikke mindst: Vi lærer intet om, hvordan man kan undgå det samme i fremtiden,” siger Ina.

Du kan læse Psst!s historier om Covid-19-vaccine-skadede Louise her:

Første del: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Anden del: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Louises historie censureret af LinkedIn

Systemfejl

Som Ina siger er de Covid-19-vaccine-skadede danskeres sag ofte komplekse. Mange ting er galt på én gang, og der kommer hele tiden nye ting på listen.

Flere vaccine-skadede danskere har til Psst! sammenlignet deres tilstand med en ’systemfejl’ på computeren: En ting går galt, hvilket får noget andet til at crashe, hvilket igen skaber næste negative effekt. Og så videre.

Det samme gælder for Ina, der ikke har modtaget erstatning. Ja, faktisk har hun ikke engang fået sin sag officielt registreret. En teknisk udfordring/fejl var nok til, at Ina ikke magtede det.

”Jeg havde ikke kræfterne til det, men jeg har for nyligt besluttet mig for, at jeg vil gøre det igen,” siger Ina, og forklarer, hvad der konkret skete:

”Da jeg forsøgte at anmelde det, kunne jeg ikke. Man skulle skrive hvor man var blevet vaccineret, og der var simpelthen ikke mulighed for at skrive, at det var i et vaccine-telt. Man kunne ikke bare skrive noget andet på, for så kom den og sagde, at det ikke var korrekt.”

Den udfordring/fejl var nok til, at Ina stod af. Også fordi hun på forhånd var blevet advaret imod, at hun med sikkerhed ikke ville få erstatning. Blodprop i hjernen står nemlig ikke på Pfizer-vaccinens indlægsseddel, og i Danmark får man ikke erstatning, hvis lidelsen/symptomerne ikke er beskrevet på selve indlægssedlen.

Husk: Ny viden ønskes ikke. Den cirkulære argumentation (absurd og bizar, som den er) holder sikkert og effektivt ny viden ude af den lukkede cirkel.

Læs Psst!s serie om Michel her:

Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?

Michels historie: Derfor rører medierne ikke ved den

”Du har corona – gør sprøjten klar”

Selvom Ina var tæt på at dø af første stik af Pfizers Covid-19-vaccine, har hun alligevel oplevet presset for at blive ’færdigvaccineret’ (husker du det ord?).

Hun oplevede det i forbindelse med, at hele tiden mere syge og elendige Ina forsøgte at passe sit arbejde, i sociale sammenhænge, og så oplevede hun det på en måde, der er så absurd, at det trodser enhver fatteevne.

I december 2021 har Ina igen symptomer på en hjerneblødning. Det vurderer 1813, som derfor omgående sender en ambulance.

Ambulancen kommer frem, og ambulance-redderen stiger ud. Han ser Ina, og siger til hende:

”Du har corona.”

Ina svarer:

”Nej, det tror jeg ikke. Jeg hoster ikke, har ikke feber. Men jeg er bange for, at jeg er ved at få en ny blodprop i hjernen.”

Ambulance-manden svarer:

”Jo, du har corona. Jeg har set det mange gange før.”

På vej i ambulancen, hvor Ina jo først og fremmest frygter, at hun oplever en ny blodprop i hjernen, ringer ambulance-redderen nu til hospitalet, og meddeler, at de kommer med en coronapatient. Ambulance-redderen understreger, at patienten ikke er færdigvaccineret, og at de skal have sprøjten med Covid-19-vaccine klar.

Ikke et ord om, at 1813 selv mistænker, at patienten oplever en ny hjerneblødning. Og ud fra ambulance-redderens meddelelser, er det naturligvis heller ikke den korrekte læge, der står klar til at modtage.

De kommer frem, og der står i stedet en sygeplejerske med sprøjten fremme.

Ina protesterer – alt, hvad hun kan.

”Jeg siger til dem, at jeg ikke skal have den sprøjte. Jeg forsøger at forklare dem, at det kan slå mig ihjel. Jeg siger til dem, at der da i mine papirer må stå, at jeg ikke skal have en ny Covid-19-vaccine. Samtlige læger jeg har talt med siden første skud, har fortalt mig, at jeg risikerer at dø, hvis jeg får et mere.”

Ina får omsider de stikke-ivrige mennesker til at bakke af, og det krævede alt af hende.

”Jeg måtte kæmpe med alt, jeg havde. Med næb og kløer. Og så i den situation, jeg var i. Det var så surrealistisk,” siger hun.

Læs Psst!s serie i to dele om Martins historie her:

Del 1: Martins historie: “Jeg har mistet over 90%”

Del 2: Martins historie: Danmark vendte os ryggen

For egen regning

Det har kostet Ina dyrt at være blevet skadet af Pfizers Covid-19-vaccine. På helbredskontoen såvel som bankkontoen:

”Mit helbred er blevet dramatisk forværret siden den dag (27. maj, hvor hun fik Pfizer-vaccinen, red.). Når jeg har koncentreret mig i en halv til en hel time, har jeg brug for en lang pause til hjernen. Min højre side er – selvom jeg har genoptrænet – fortsat svækket af den halvsidige lammelse. Jeg skal for eksempel hele tiden koncentrere mig om tale korrekt. For lammelsen er også i munden. Jeg har gået til ergoterapeut, talepædagog og fysioterapeut – alt sammen for egen regning. Oven i alt det har jeg selv genoptrænet. Og alligevel er jeg så hårdt ramt. Men hvis jeg ikke selv havde taget initiativ til alle de her tiltag, havde mit liv jo set endnu værre ud, end det gør nu,” siger Ina, og sætter ord på, hvad der giver hende motivation til den evige kamp:

”Jeg vil bare gerne have, at mine børn skal have en mor, som de – det lyder måske forkert – ikke skammer sig over. Fordi jeg ligner noget, der er løgn. At jeg trods alt ser så normal ud som muligt, og at jeg kan leve et så normalt liv som muligt med min kæreste. Jeg kan ikke gå ud i større forsamlinger – nogle gange gør jeg det – men så er der også en regning at betale bagefter. En stor regning, faktisk. Jeg bliver så utroligt træt, og det er ikke bare lige at tage en lur, og så er jeg klar igen. Det bliver siddende. Meget, meget længe.”

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Mediernes tavshed

Ina har flere gange talt med medierne. Hun har selv forsøgt at råbe dem op, men de fleste gange er det faktisk medierne selv, der har henvendt sig til hende. For eksempel i forbindelse med de mål hun satte sig til Royal Run (det kan du læse om i første del, red.).

”Jeg har sammenlagt brugt mange, mange timer på at tale med medierne, men jeg har i sidste ende oplevet det samme hver gang. Historien kommer ikke ud. Så er det ene galt, næste gang er undskyldningen en anden. Det er meget tydeligt, at vores historier ikke skal ud,” siger Ina, der dog rent faktisk har oplevet, at en journalist fra TV 2 Bornholm skrev en artikel om at ændre proceduren i forbindelse med Covid-19-vaccination.

Første gang Ina talte med medierne var få dage efter Covid-19-vaccinationen, der gik så frygteligt galt.

Hun kontaktede TV 2 Bornholm. Inas ærinde var at foreslå, at der øverst på indkaldelsen stod, at hvis man tidligere var blevet ramt af anafylaktisk chok på grund af medicin, skulle man henvende sig til egen læge, før man bestilte tid.

På den måde ville det ikke være den person, der skulle vaccinere, der skulle tage stilling til, om man skulle sendes hjem uden vaccine eller om det var ok at modtage den.

Journalisten syntes, at det var et godt budskab. Det var jo ikke et budskab om, at man ikke skulle vaccineres, blot at man skulle have en læge til at vurdere, om man kunne tåle vaccinen, hvis man tidligere havde oplevet allergier overfor medicin.

”Jeg talte med hende om, at det måske var en god ide, hvis man fik information om, at man nok burde gå til egen læge først, hvis man før havde oplevet anafylaktisk chok, og nu stod foran at skulle blive vaccineret mod corona. Det var sådan set det. Journalisten syntes, at det var en god historie, og hun skrev den. Sobert og ordentligt. Den blev lagt på deres hjemmeside og på Facebook, der var billede på, alt var godt,” fortæller Ina.

Men det skulle snart ændre sig.

”Efter en times tid ringer hun mig op, og siger ”undskyld, undskyld, undskyld”. Jeg spørger, hvad hun siger undskyld for. Hun forklarer, at redaktøren var kommet forbi, og havde fortalt journalisten, at sådan noget skriver man ikke om. Og at den skulle tages ned straks. Og det blev den så.”

”Sådan noget” hvad? Hvad mente han konkret, ved du det?

”Alt, hvad der på nogen som helst måde talte imod vaccinen. Og synes jo faktisk ikke, at det overhovedet taler imod vaccinen, men det var jo ikke en del af den fortælling, vi fik. Så jeg tror, at det er det, der bliver henvist til,” siger Ina.

Psst! er ikke færdige med historien om TV 2 Bornholms fjernede historie – det vil vi undersøge nærmere.

Læs også: Danske regioner til vaccineskadede borgere: Glem det!

Mettes ansvar

Ina er vred på Mette Frederiksen. Ina er en velformuleret, velovervejet kvinde, men når snakken falder på Danmarks statsminister, er det tydeligt, at Ina bliver påvirket.

”Jeg har været igennem mange ting, og jeg har ikke selv valgt at blive skadet. Men jeg – og alle andre vaccine-skadede danskere, som jeg har talt med – er samtidig blevet behandlet så utroligt dårligt. Så meget vrede, udskamning, censur. Det mener jeg helt klart, vores statsminister har en stor andel i. Jeg følte jo, at jeg udviste det såkaldte samfundssind, og da jeg så ikke kunne tåle vaccinen, blev jeg udskammet og udstødt i stedet,” siger Ina, og fortsætter:

”Situationen bliver jo ikke ligefrem bedre af, at vores statsminister står på talerstolen og giver grønt lys til udskamning af dem, der ikke er ’færdigvaccinerede’. Det ramte mig utroligt hårdt, tænk, at hun stod for det. Os, der blev ramt af den, os, hvis livskvalitet er blevet fuldstændigt ødelagt – at vi oveni købet skulle udskammes, blive sendt udenfor døren, er utilgiveligt,” siger Ina, og fortsætter:

”Jeg har det sådan, at det med alle de undskyldninger, som statsministeren render rundt og giver for ting, der skete for 50-60-70 år siden – det bliver måske en dag mig. Når jeg er død, vil mine efterladte måske få en undskyldning, for hvad der skete med mig, og hvordan jeg blev behandlet, da det var sket.”

Psst! siger tusind tak til modige Ina for at fortælle sin historie.

Og Ina selv siger tusind tak for alle de hjertevarme kommentarer, hun har fået i forbindelse med første del.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Privat

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Del 1 af 2:

”Om 10 minutter er jeg løsladt. Vi ses derhjemme.”

Sådan skrev Ina Skytte, 58, fra Bornholm, humoristisk til sin mand umiddelbart efter hun fik første stik af Pfizers Covid-19-vaccine. Det var i Rønne den 27. maj 2021.

I vaccinationsteltet, som det hed.

Ina fik Pfizer-vaccinen ind i skulderen og satte sig i venteområdet – fuldstændig uvidende om, at katastrofen om få øjeblikke ville indtræffe.

Der skrev hun sms’en til sin mand.

Men først spoler vi tiden en times tid tilbage.

Anafylaktisk chok

For da Ina nåede frem til vaccinationsteltet, så hun noget, hun bed mærke i.

”Foran indgangen stod der, at jeg skulle oplyse, om jeg tidligere havde oplevet anafylaktisk chok af medicin. Det havde jeg – for mange år siden,” siger hun.

Anafylaktisk chok er en livstruende allergisk reaktion, der opstår hurtigt og kan påvirke hele kroppen. Det skyldes en ekstrem overfølsomhedsreaktion fra immunsystemet over for et allergen, såsom insektstik, fødevarer (f.eks. nødder eller skaldyr), medicin eller latex.

Ina fortsætter:

”Så når jeg kommer ind, siger jeg naturligvis til sygeplejersken, at jeg før var blevet ramt af anafylaktisk chok. Det stod der jo, at man skulle. Hun spørger, hvad det var for noget, jeg svarer, og så kigger hun på mig og siger: ’Det går sgu nok.’ Og så stikker hun mig. Jeg husker tydeligt, at jeg undrede mig over, hvorfor jeg så overhovedet skulle sige det,” fortæller Ina.

En sovende plet i halsen

Tilbage i venteområdet – Ina har skrevet sms’en til sin mand for cirka fem minutter siden.

Så begynder det.

”Jeg kan mærke en sovende plet i min hals, der bare breder sig. Og det var noget, jeg havde prøvet før. Så jeg gik stille op til en person, der passede på os, og sagde, at jeg nok var ved at få en allergisk reaktion,” fortæller Ina.

Hun blev blev fulgt ud i et andet rum, hvor der hurtigt kom en læge, der gav hende en iltmaske, og hun fik behandling med en EpiPen i låret.

Forklaring af EpiPen: Når man får en EpiPen (eller en anden adrenalin-autoinjektor) i låret, betyder det, at en dosis adrenalin bliver sprøjtet direkte ind i en muskel.

Der blev ringet efter en ambulance, og Ina blev kørt på hospitalet, hvor hun tilbragte et døgns tid.

Vi nærmer os næste store skridt: Læs hvor Psst! står lige nu, og hvor vi er på vej hen

Nye problemer – hver dag

Ina fik det bedre, blev udskrevet og fik at vide, at hvis hun oplevede andre symptomer, skulle hun ringe.

Lige efter hun kom hjem, opdagede hun, at hun havde fået nældefeber. Hun ringede til vagtlægen for at høre, om hun bare kunne tage nældefeber-medicin.

Ina havde fået besked på at ringe til egen læge, hver gang hun fik nye symptomer, og han bad hende komme, så han kunne se på hende. Hun tog derud, fik noget medicin, og tog hjem igen.

Dagen efter var den gal igen. Først underlige mærker på huden. Så fik hun vejrtrækningsproblemer. Så fik hun halvsidig lammelse i ansigtet (facialisparese).

Forklaring af halvsidig lammelse i ansigtet: En tilstand, hvor musklerne i den ene side af ansigtet bliver svage eller lammede. Det skyldes ofte en skade på ansigtsnerven (nervus facialis), som styrer musklerne i ansigtet.

”Det kommer dag for dag for dag. Det bliver bare ved. Til sidst havde jeg det sådan, at jeg næsten ikke orkede at skulle fortælle, hvad der nu var galt med mig. Så skulle jeg køre hele vejen derind, blive kigget på, måske få noget ny medicin og så hjem igen,” siger Ina.

Læs Psst!s serie i to dele om Martins historie her:

Del 1: Martins historie: “Jeg har mistet over 90%”

Del 2: Martins historie: Danmark vendte os ryggen

“Du hænger i din højre side”

Normalt fejler Ina ingenting. Hun har kroniske nakke- og rygsmerter efter en ulykke for mange år siden, men det har hun levet med længe. Hun var næsten aldrig syg, og hun passede sit arbejde som genoptræningskonsulent, var fysisk aktiv, havde det godt.

Men i ugerne og månederne efter første Covid-19-vaccination føler hun, at hun fejler alt. Alle de her bivirkninger eksploderer, og snart skal det gå fra slemt til værre. Meget værre.

Den 2. juli 2021 tager Ina til Nexø – den modsatte ende af øen, hvor Ina bor. Hun skal til en øjenundersøgelse.

”Jeg sagde til hende, der skulle undersøge mig, at jeg havde det underligt i dag. Hun svarede, at hun også godt kunne se, at jeg så lidt anderledes ud. Derefter sagde hun, at vi droppede øjentræning og tog en synsprøve i stedet. Så hun går i gang. Efter noget tid siger hun: ”Du hænger i hele din højre side, det plejer du ikke”,” fortæller Ina.

Og hun fortsætter:

”Hun siger, at jeg taler underligt, og at jeg har svært ved at følge synstesten. Jeg havde hovedpine og kunne godt mærke, at mit ansigt var mærkeligt, men jeg troede bare, at det var noget jeg følte. Havde neuro-optometristen Lene Holm ikke sat ord på, hvad hun så, og havde jeg været hjemme selv, så havde jeg troet, at det blot var en følelse, og havde nok bare lagt mig til at sove. Min mand var ikke hjemme, og ville først være kommet dagen efter. Det er ikke rart at tænke på, hvad der kunne være sket, hvis ikke det havde været for Lenes (neuro-optometristen, red.) snarrådige handling,” siger Ina.

Du kan læse Psst!s historier om Covid-19-vaccine-skadede Louise her:

Første del: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Anden del: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Louises historie censureret af LinkedIn

Blodprop i hjernen

Ina havde fået en blodprop i hjernen.

En af Bornholms ambulancer, der normalt holder til på den anden side af øen, var heldigvis (og tilfældigvis) i nærheden, og Ina blev hurtigt kørt på hospitalet.

Ina fik trombolyse (en behandling, der bruges til at opløse en blodprop (trombe) i blodkarrene. Den gives ofte ved akutte blodpropper, især blodprop i hjernen (iskæmisk apopleksi) eller blodprop i hjertet (hjerteinfarkt), red.).

Kort efter, at hun modtog trombolysen, oplevede Ina, at hun pludselig kunne trække vejret meget bedre igen, og lægerne ræsonnerede efterfølgende, at hun sandsynligvis også havde haft en mindre blodprop i lungerne.

Herefter var Ina indlagt i noget tid. Der var sket store skader – hun var næsten lammet i den højre side af ansigtet og kroppen.

Ina havde brug for intensiv genoptræning, og det fik hun ikke.

Hun fik at vide, at kvoten for gratis fysioterapi desværre var opbrugt på Bornholm, og Inas økonomi kunne ikke bære privat behandling.

Da næste kvote for vederlagsfri fysioterapi startede, blev hun spurgt, om hun kunne gå uden hjælpemidler (ikke noget om hvor langt), om hun kunne gå i bad selv (ikke om hun skulle sidde på en badestol for at gøre det). Da hun svarede ja til de to punkter, var beskeden, at hun ikke opfyldte betingelserne for vederlagsfri fysioterapi. Der blev ikke kigget på hendes alder eller hvilket funktionsniveau, hun kom fra, og om man kunne forsøge at hjælpe hende tilbage dertil.

Men måske husker du, at Ina selv arbejdede som genoptræningskonsulent?

Fra det øjeblik Ina blev skadet, trænede hun sig selv og satte sig selv konkrete og ambitiøse mål.

Første mål var at kunne gå 1,6 kilometer (the Royal Mile) ved Royal Run bare måneder efter hun blev ramt af blodproppen. Året efter var målet at gå 5 kilometer, det opnåede hun ved at træne sig til at kunne gå 500 meter mere uge for uge i løbet af 15 uger. Det var ikke hver uge, hun kunne øge distancen med de 500 meter, men så tog hun en uge mere i den anden ende.

Ina trænede imod alle odds sig selv op og nåede sine ambitiøse Royal Run-mål. Foto: Privat.

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Slut med at spilde samfundets ressourcer

I dag har Ina et andet liv end før den forårsdag i 2021. Et liv, hvor smerter, elendighed og konstant kamp hersker.

Ina har, siden hun modtog Pfizers Covid-19-vaccine i maj 2021, kæmpet med:

• Blodprop i hjernen

• Nældefeber

• Dramatisk forøget vægt/problemer med stofskiftet

• Små blodudtrædninger forskellige steder på kroppen

• Hængende mundvig i højre side

• Åndedrætsbesvær

• En skadet lever

• Sår, der er længe om at hele

• Udfordringer efter blodproppen og vaccinen

• Hun blev halvsidig lammet og har nu trænet motorikken op, så hun kan gå uden hjælp

• Hun kan ikke mærke sin højre side, men musklerne er spændte det meste af tiden, uden at hun spænder – eller i hvert fald er bevidst om, at hun spænder

• Abnorm træthed

• Problemer med synet og samsynet

• Muskelkramper, primært i højre fod og underben

• Hukommelsesbesvær

Og hun kæmper endnu.

Ina er skadet for livet. Hun modtager nu en meget dyr levermedicin, som hun skal være på resten af sit liv. Det får hun sandsynligvis, fordi en ny læge, der ikke kendte Ina, beordrede, at hun ikke længere skulle få taget blodprøver hver måned. På trods af, at levertallene var stærkt forhøjet, og ikke havde været det før vaccinationen, var lægens kommentar, at “sådan er du nok bare”.

De valgte at stoppe med at holde øje med hende. Slut med alt det spild.

Forhistorien er, at Inas egen læge sørgede for, at Ina fik taget en blodprøve en gang om måneden, fordi der var så mange mærkelige tal i Inas blod. Så meget, der var “off”. Forkert.

Den læge blev hun af administrative årsager flyttet fra. Hun blev i stedet flyttet til en læge, der ikke syntes, at man skulle fortsætte med blodprøverne, på trods af, at de langt fra var normale. Lægen sagde til Ina, at nu var det slut med at spilde samfundets ressourcer ved at få taget en blodprøve om måneden.

Først et års tid senere var det muligt at skifte læge, og den læge gik så i gang med at undersøge de nye blodprøver og fik gang i nogle behandlinger, der har ført til, at hun nu skal have den dyre behandling.

Så i dag får Ina i stedet medicin til tusindvis og atter tusindvis af kroner, betalt af skatteyderne.

Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?

Det, der kommer

I anden og sidste del vil du høre om Inas møde med systemet og den hjælp – eller mangel på samme – som Ina har modtaget som Covid-19-vaccine-skadet borger.

Du vil høre en absurd historie om, at hun næsten blev stukket med Covid-19-vaccine nummer 2, selvom hun kæmpede med næb og kløer for ikke at få det stik, der sandsynligvis ville slå hende ihjel.

Du vil høre, hvordan Ina flere gange har talt med pressen – kun for at blive smidt ud til højre hver gang. Også når medierne selv er kommet til hende først.

Psst! siger allerede nu tak til Ina for at fortælle sin historie til Danmark. Anden del kommer snart på Psst!

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Privat

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Del 2 af 2:

I første del læste du, hvordan Martin blev skadet, hvordan han har dokumenteret (og fortsat dokumenterer) sit forløb, og hvordan han har det i dagligdagen. Forhåbentligt fik du også en fornemmelse af mennesket Martin Kristiansen fra Fyn.

Du finder første del lige her

I denne anden og sidste del får du Martins tanker om det svigt, som han og andre Covid-19-vaccine-skadede borgere er blevet udsat for af det officielle Danmark.

10 måneder efter vi gik i luften åbnede Psst! for bidrag. Læs om fremtiden for Psst! lige her

Jeg skal ikke nyde noget

Psst! har i efterhånden mange historier belyst, hvordan det officielle Danmark fuldstændigt har svigtet de danskere, der blev skadet af Covid-19-vaccinen. Af den vaccine, der i sig selv er så stærkt belastet et produkt. Så mange rapporter, videnskabelige såvel som anekdotiske, om, hvor mange og hvilke ulykker de mRNA-produkter har skabt.

Danskerne fik at vide, at de udviste samfundssind, da de tog den vaccine, der af myndigheder, ledere, politikere, majestæter og medier blev ophøjet til et artefakt. En religiøs genstand, et relikvie. Noget helligt og uangribeligt. Et ”mirakel”.

Da nogle danskere blev skadet, var det bare ærgerligt for dem. Samfundssindet gik kun en vej, skulle det vise sig.

Ingen vover at udtrykke kritik overfor artefaktet – de har set, hvad der er sket for dem, der gjorde det. Udskammede, latterliggjorte, fyret på gråt papir. Ingen vover at tage et ansvar.

De samme tanker går igennem hele det officielle Danmark, når emnet er den hellige Covid-19-vaccine:

”Nej, nej ikke mig. Jeg kigger den anden vej. Det er også ønsket oppefra.”

At den reaktion til en vis grænse er forståelig, er en ting.

At så mange mennesker på én og samme tid er så bange for selv at få noget i klemme, er noget andet.

Du finder links til de fleste af Psst!s historier, der handler om Covid-19-skadede borgere lige her.

Perfekt paradoks

Martin blev ikke tilkendt erstatning. Det officielle Danmark vurderede nemlig, at Martins symptomer var “uspecifikke” og derfor ikke overvejende sandsynligt på grund af vaccinen.

Omvendt ønsker myndighederne på ingen måde at undersøge det.

”Myndighederne anbefaler vacciner for at beskytte borgerne. Sundhedssystemet er skabt for at hjælpe dem, der bliver syge. Patienterstatningen eksisterer for at sikre dem, der kommer til skade. Alligevel oplever de, der er blevet syge efter vaccination, noget ganske andet: afvisning, mistænkeliggørelse og en konsekvent modvilje mod at anerkende problemet,” siger Martin, og fortsætter:

”Jeg har to gange fået afslag på udredning, fordi mine symptomer formodes at skyldes vaccinen, hvilket betød, at specialister nægtede at undersøge mig nærmere. Da jeg søgte patienterstatning, fik jeg også afslag, med begrundelsen at mine symptomer var “uspecifikke” og ikke med overvejende sandsynlighed kunne skyldes vaccinen, selvom der var en tidsmæssig sammenhæng,” siger Martin.

Og nu skal du så spidse øjnene. For her kommer det perfekte paradoks – skabt af de myndigheder, der ganske enkelt ikke har lyst til at blive så meget som 1 procent klogere.

Martin Kristiansen fra Fyn blev invalideret af Pfizers hellige Covid-19-vaccine og efterfølgende fuldstændigt svigtet af det officielle Danmark. Privatfoto.

Forhåndsafvisninger

Myndighederne har i stedet skabt et system, der er lukket i begge ender.

Hvad betyder det så helt konkret? Det forklarer vi her:

Patienter, der oplever alvorlige symptomer umiddelbart efter vaccination, antager naturligt nok, at der kan være en sammenhæng. Det er en logisk betragtning.  

I et velfungerende sundhedssystem burde alvorlige symptomer føre til en grundig udredning. Men paradokset opstår, når specialister på forhånd afviser at undersøge patienterne – ikke fordi de har vurderet, at vaccinen næppe er årsagen, men fordi de som princip ikke udreder for bivirkninger fra vaccinen.

Dette skaber en systemfejl, hvor patienten efterlades i et limbo. En mulig sammenhæng anerkendes indirekte, men nægtes undersøgelse. Det er et eksempel på cirkulær argumentation (circular reasoning), en logisk fejlslutning, hvor en påstand både bruges som præmis og konklusion uden ekstern bevisførelse.

Begrebet cirkulær argumentation (circular reasoning) blev beskrevet allerede af Aristoteles og er et velkendt problem inden for videnskabelig metode og kritisk tænkning. Her ser vi det anvendt i praksis: Man kan ikke finde bivirkninger, hvis man på forhånd har besluttet sig for aldrig at undersøge dem.

Det er præcis, hvad der er sket for Martin.

Desværre. Desværre. Desværre. Desværre. Desværre. Tal med egen læge. Screenshot fra Martins telefon.

Martins læge vurderer altså, at Martin er blevet skadet af vaccinen, og det fører til afvisninger, fordi diverse specialister ikke vil røre ved vaccineskadede patienter.

Martin får ingen erstatning, fordi hans symptomer er ”uspecifikke”, og det fører til flere afvisninger, fordi vaccinen nu ”næppe er årsagen”.

Sådan! Perfekt lukket cirkel, hvor absolut ingen ny viden får lov at trænge ind.

Den ene læge/specialist/myndighed sender patienten videre til næste stop, som så sender patienten videre til næste stop, som så sender patienten videre til næste stop. Og til sidst bliver patienten sendt tilbage, til hvor han eller hun kom fra i første omgang: Tal med egen læge.

Cirklen er fuldstændigt blottet for empati og ansvarsfølelse, og den lukkede cirkel sørger for, at den slags forstyrrende elementer heller ikke får lov til at slå rod.

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Nu får Martin ordet

Nu overlader Psst! ordet til Martin selv.

Herfra er resten af artiklen Martins egne ord. Vi ønskede ikke at skære, redigere, slette og/eller flytte så meget som et komma. For Martins ord beskriver en isnende og brutal virkelighed for de borgere, som Danmark vendte ryggen.

Værsgo:

Et selvmodsigende sundhedssystem

Sundhedsvæsenet bygger på evidensbaseret praksis. Men hvordan kan man konkludere, at noget ikke er en bivirkning, når man nægter at undersøge det?

Ved at afvise udredning på dette grundlag anerkender sundhedsvæsenet implicit, at symptomerne kan være vaccinerelaterede. Men uden en undersøgelse kan de hverken be- eller afkræfte det. Resultatet? Patienter efterlades i et diagnostisk limbo, hvor de hverken får hjælp eller svar.

Læs også: Schaltz-Buchholzer svarer udførligt på spørgsmål om RFK Jr. og USAs børnevaccination

Ingen diagnose, ingen erstatning

Patienterstatningen eksisterer for at hjælpe dem, der får skader af medicinske behandlinger. Men i praksis mødes vaccinebivirkninger med en ny selvmodsigelse:

  • Lægerne undersøger ikke patienterne, fordi de på forhånd afviser en sammenhæng.
  • Patienterstatningen afviser ansøgningerne, fordi der ikke findes en diagnose, der knytter symptomerne til vaccinen.

På den måde skaber systemet en cirkulær logik, hvor det er umuligt at få anerkendt sin skade. Ingen diagnose – ingen erstatning. Ingen undersøgelse – ingen diagnose.

Hvordan kan en patienterstatning eksistere, hvis den systematisk afviser at undersøge dem, der søger om den?

Manglende informeret samtykke: kendte de selv konsekvenserne?

Under vaccineudrulningen blev borgerne forsikret om, at vaccinerne var sikre og effektive. Men en række væsentlige detaljer blev udeladt:

  • Vaccinerne blev godkendt under en nødprocedure uden de sædvanlige langtidsstudier.
  • Producenterne havde fået ansvarsfraskrivelse, så staten – og dermed borgerne – bar risikoen.

Havde vi kendt disse oplysninger på forhånd, ville nogle måske have valgt anderledes. Men uden fuld information er informeret samtykke en illusion.

Ironisk nok var det måske ikke kun borgerne, der manglede information. Havde myndighederne selv fuldt overblik over de risici, de bad os acceptere?

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

Censur og mediernes rolle: hvem styrer fortællingen?

I en tid med global sundhedskrise var det afgørende, at myndighederne bevarede borgernes tillid. Men hvad sker der, når de, der har lidt skade, ikke får lov til at blive hørt?

  • Sundhedssystemet afviser patienterne.
  • Patienterstatningen nægter at kompensere dem.
  • Medierne ignorerer deres historier.

I stedet for at undersøge og rapportere om vaccinebivirkninger har medierne været tavse. Redaktører får tilsendt veldokumenterede oplysninger, men svarer ikke.

Hvordan kan vi stole på et frit og kritisk pressevæsen, når de vigtigste spørgsmål ikke bliver stillet?

Når staten samtidig økonomisk støtter medierne, bliver uafhængigheden udfordret. Skal borgerne virkelig betale for vagthunde, der nægter at gø?

Afsluttende bemærkning: et system bygget på tillid – og mistillid

Myndighederne opfordrede os til at stole på dem. De bad os om at tage vaccinen for fællesskabets skyld. Vi gjorde det i god tro. Men da vi fik brug for hjælp, var fællesskabet væk.

Men hvad skete der, da vi blev syge? Systemet, der skulle beskytte os, vendte os ryggen.

Ironisk nok er det ikke vaccinerne i sig selv, men myndighedernes håndtering af bivirkninger, der nu truer folkesundheden. Hvis vi vil sikre opbakning til fremtidige vaccinationsprogrammer, er gennemsigtighed og ansvarlighed afgørende.

Hvorfor prioriterer myndighederne fortællingen over borgerne?

Hvorfor bliver problemet ikke bare anerkendt?

Spørgsmålet er ikke, om vaccinerne var nødvendige. Spørgsmålet er, hvorfor de, der fulgte myndighedernes anbefalinger og blev syge, nu bliver ignoreret.

Et system, der frygter mistillid mere end sandhed, bliver fanget i sin egen illusion og mister evnen til at forstå sin egen opløsning.

***

Citat slut.

Psst! siger tusind tak til Martin for at fortælle hans historie.

***

[email protected]k

Foto: Privatfotos

Besøg Martin Kristiansens website lige her

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Del 1 af 2 af Martins historie.

Martin ved godt, at han nu kan forvente sig lidt af hvert. Det er betingelsen for at åbne munden i Danmark som Covid-19-vaccineskadet borger.

Psst! har efterhånden talt med mange Covid-19-vaccine-skadede danskere – med mange forskellige forløb.

Vi har talt med kilder, modtaget tips, hørt, hvad der er foregået på både åbne og lukkede møder, lavet et helt interview, som aldrig blev udgivet, og undersøgt sagen om Michel, der døde fem uger efter tredje stik.

Psst!s første historie om Michel, der drømte om at repræsentere Danmark til OL, her

Hver gang der på Psst! udkommer en historie om de Covid-19-skadede danskere, er der i et eller andet omfang ballade. Det ved Martin, og han er helt med på, at for eksempel Louise Nikolajsen, der også fortalte sin historie til Psst!, blev udsat for had på Facebook og censureret på LinkedIn.

Louises historie del 1 af 2 her

Sådan er det i det forbudte hjørne af Den Store Fortælling, hvor nedlukninger, coronapas, mundbind, vaccination af børn og unge, ensretning, censur og ondskabsfuld, debatdræbende, udskamning hersker.

Martin forstår og er parat. Han er glad for at fortælle sin historie.

Utrolig mængde dokumentation

Martin Kristiansen er 47 år, bor på Fyn med sin kone. Han har en søn fra et tidligere forhold.

Martin er en utrolig case. Her kan du tale om grundighed, videnskabelig tilgang og dokumentarisme i verdensklasse. Det er fuldstændigt vildt.

Nu kan dokumentarisme jo have flere forskellige tilgange – nogle er objektive og registrerende, mens andre har en mere subjektiv eller fortolkende vinkel. I journalistik handler dokumentarisme ofte om fakta uden manipulation, mens det i kunst og film kan indebære en mere personlig eller æstetisk fortolkning af faktiske begivenheder. Martins store arbejde tilhører den del af dokumentarismen, der er nøgternt registrerende og så objektiv, som det nu engang er muligt at være, når emnet er sig selv.

Martin Kristiansen deler sin på sin hjemmeside, martinjkristiansen.com, sin personlige historie om livet før og efter at have modtaget Covid-19-vaccinen i 2021. Og ikke bare deler – han dokumenterer sit sygdomsforløb ned i detaljen.

Psst! kommer derfor ikke til at gentage en masse af den enorme mængde dokumentation, som Martin Kristiansen allerede har på sit website. Vi henviser til og anbefaler på det varmeste at lave en kop varm te eller kaffe og gå på martinjkristiansen.com og læse stille og roligt derudaf.

Vi kommer selvfølgelig til at runde nogle få af de ting, som Martin har på sit site, men hvis du vil helt ned i detaljen, har du nu altså kilden lige ved hånden.

Martin Kristiansen blev syg efter andet stik af Pfizers Covid-19 vaccine i august 2021. Privatfoto.

Nul hjælp fra myndighederne

Psst! har læst og talt med Martin om forskellige områder af den store mængde information, og så har vi naturligvis stillet egne spørgsmål, og har i virkeligheden foretaget et løbende interview over længere tid. Frem og tilbage, nysgerrigt og åbent.

Og det første spørgsmål er oplagt.

Hvorfor dokumenterer Martin sit sygdomsforløb, som han gør?

”Jeg begyndte at dokumentere mit sygdomsforløb i december 2021, da det stod klart for mig, at det kunne blive svært at få den nødvendige støtte fra sundhedssystemet. Efter at min læge indberettede bivirkningerne i efteråret 2021, hørte jeg intet fra sundhedsmyndighederne, og jeg blev efterhånden bekymret for, om jeg nogensinde ville få hjælp fra sundhedsmyndighederne,” siger Martin, og uddyber:

”Samtidig oplevede jeg blandt andet kognitiv svækkelse, hvilket gjorde det nødvendigt at registrere mine symptomer systematisk. Til at begynde med indtalte jeg små notater flere gange om ugen og samlede dem på månedsbasis for at bevare overblikket. Efterhånden voksede dokumentationen. Fra sensommeren 2024 begyndte jeg så at registrere mine symptomer dagligt. Jeg erkendte, at min tilstand ikke forbedrede sig, og at en mere detaljeret registrering ville give en bedre indsigt i mine helbredsudsving,” fortæller Martin.

Læs også: Klapjagten på Kennedy

Afvent indkaldelse

Den korte version af Martins historie er, at han var fysisk aktiv og arbejdede meget. 50-60 timers arbejdsuger. Den sparsomme fritid gik med familien, skak, interessen for videnskab og svømning.

Han fik første stik af Pfizers Covid-19-vaccine i juni 2021 og oplevede lidt feber og influenzalignende symptomer, der forsvandt efter et par dage.

Den 10. august 2021 modtog han andet stik, og Martins liv, som han kendte og påskønnede det, var slut. Den 13. august meldte han sig syg på grund af influenza-lignende bivirkninger.

I løbet af weekenden den 14. og 15. august mistænkte han for første gang, at der var noget rivravruskende galt – noget, som går langt ud over de kendte bivirkninger fra vaccinationen.

”Jeg faldt først ned ad trappen og senere i køkkenet, da jeg havde svært ved at styre mine ben. Jeg oplevede svær svimmelhed, feber, ledsmerter, tinnitus og pulserende hovedpine. Derudover blev jeg overdrevet lysfølsom og havde kvalme. Jeg kunne ikke fokusere og havde den her pulserende hovedpine. Blodprøver hos lægen viste en let forhøjet infektionstal, og lægen konkluderede, at det var bivirkninger fra coronavaccinen. Han anbefalede at vente 10 uger, da de fleste bivirkninger normalt forsvinder inden for denne tidsramme,” fortæller Martin.

Han fortsætter:

”Jeg købte en stok for at kunne gå rundt derhjemme, men svimmelheden gjorde det svært. Feberen aftog gradvist, men efter 10 uger var det eneste, der var forbedret, feberen. Min læge anmeldte derfor mine symptomer som bivirkninger til coronavaccination til Sundhedsstyrelsen, og jeg skulle vente på en indkaldelse til en klinik for senfølger efter coronavaccination.”

Den kom aldrig.

Ansvaret, der blev væk

Martin hørte aldrig noget fra sundhedsmyndighederne og har siden selv måttet tage sin sag op.

Forfølge den aktivt. Udkæmpe slag efter slag mod et system, der er lukket, afvisende, nedladende og blottet for empati og ansvarsfølelse.

En ansvarsfølelse, der naturligvis bør være en selvfølgelighed i forhold til hvordan Covid-19-vaccinen blev ledsaget af appellen om at udvise ”samfundssind” for at passe på sig selv og ikke mindst andre. Især vores sårbare borgere.

Men nej. Intet. INGEN tager et ansvar.

Det er dokumenteret – 100%. Dokumentationen er på Psst! i de historier, vi allerede har linket til. Du finder links til de fleste af Psst!s historier, der handler om Covid-19-skadede borgere lige her.

Martin møder det samme svigt, som han og de mange andre, der befinder sig i en tilsvarende situation, oplever fra det officielle Danmark:

Et svigt af myndighederne, medierne, lægerne, politikerne, sygehusene, eksperterne og de mennesker, der online ikke tåler at læse/høre den mindste kritik af den frelsende Covid-19-vaccine. Den uangribelige helligdom, der blev omtalt med religiøst sprogbrug.

Husk hvad de fortalte danskerne:  

”Supervåbnet” (Citat: Frederiksen, Heunicke, Brostrøm, ja faktisk alle).

”Miraklet” (Brostrøm).

”Den mest sikre vaccine nogensinde” (Brostrøm).

”Vores tids svar på månelandingen” (Senderovitz).

Medierne gentog og forstærkede. Og så gentog de igen. Og forstærkede igen.

Læs også: Ugens anbefaling: 153 sekunders radio

En almindelig dag

Martins sundhedstilstand er i dag en spag skygge af, hvad den var.

”Min tilstand er præget af store udsving. Der er ikke en tydelig tendens til hverken bedring eller forværring. Nogle dage er bedre end andre, men samlet set er mit funktionsniveau væsentligt lavere, end det var før vaccinationen. For at få et objektivt billede af min tilstand har jeg dagligt registreret mine symptomer og anvendt AI til at analysere mønstre i mine helbredsdata. Det har blandt andet hjulpet mig med at forstå, hvordan mine symptomer varierer over tid,” fortæller han.

I det følgende gennemgår Martin en såkaldt almindelig dag for ham.

Følgende beskrivelse stammer fra da Martin fortsat var i arbejde, og det er han ikke længere. Efter at have strækket sig i flere år, alene fordi arbejdsgiveren Norlys var så glade for Martin, måtte de omsider i 2024 give slip på ham. Den gik ikke længere.

Martin er på en og samme tid dybt taknemmelig overfor sin tidligere arbejdsgiver, men det gør også ondt på ham. Han er en mand, der elsker at arbejde.

”Jeg har arbejdet og tjent mine egne penge siden jeg var 13 år og har erfaring inden for mange områder, herunder pakkeri, produktion, administration, informationsteknologi, maskinteknik, linjeledelse, ledelse af ledere, og selvstændig erhvervsdrivende,” siger han, og uddyber:

”Hvis jeg kunne varetage konkrete arbejdsfunktioner, ville jeg allerede være aktiv i beskæftigelse. Jeg har stor erfaring og kendskab til mange arbejdsfunktioner, men der findes ingen rolle, hvor jeg kan lægge mig ned, undgå støj og lys og finde ro. Svimmelhed, tinnitus og hovedpine er ødelæggende og forhindrer en normal hverdag.”

Så til beskrivelsen af Martins nye virkelighed. Hans hverdag efter at være blevet skadet af Pfizers Covid-19-vaccine:

Morgen

”Når jeg vågner, har jeg hovedpine og oplever svær svimmelhed. Jeg sover dårligt på grund af tinnitus og hovedpine, og jeg føler mig stiv i kroppen og ude af balance. Jeg sidder på sengekanten i 15 – 30 minutter, før jeg går på toilettet. Det gælder også om natten, hvis jeg skal på toilettet. Jeg bliver hurtigt kvalm og føler mig utilpas. Det er en daglig kamp for mig at komme over til det kontor, vi har indrettet i et af værelserne. Jeg sætter mig selv et mål om at komme til kontoret hver dag.”¨

Han fortsætter:

”På vejen gennem køkkenet tager jeg en Cola Zero med mig ind på kontoret, hvor jeg sidder i en times tid, indtil jeg føler mig klar til at spise morgenmad. I mellemtiden surfer jeg ofte på forskellige nyhedsmedier eller ser TV2 News. Jeg har svært ved at fokusere eller koncentrere mig, og hovedpinen samt tinnitus er konstant til stede. Jeg har ændret alle indstillinger på min pc til mørkt tema, fordi lyset generer mig så meget.”

Formiddag / eftermiddag

Vi går videre til formiddag/eftermiddag:

Nogle dage logger jeg ind på arbejdet og deltager i de online møder, jeg er inviteret til. Arbejdet betyder meget for mig, men de samlede timer, jeg kan klare nu er 5– 10 timer om ugen, oftest nærmere 5 timer. Andre dage ligger jeg tilbage i sengen eller på sofaen og ser tv uden at fordybe mig i detaljerne. Jeg bruger min telefon til at følge med i verdensbegivenheder. Når jeg forsøger at tænke dybere eller fokusere, øges graden af svimmelheden, tinnitus og hovedpinen, og jeg får tit kvalme. Jeg forsøger at finde mønstre og metoder til at fokusere og koncentrere mig, men det har endnu ikke lykkedes. Jeg har forsøgt at træne i at gå og stå på vores terrasse, men symptomerne svimmelhed, hovedpine, overdreven træthed og tinnitus forværres når jeg skal koncentrere mig eller er fysisk aktiv i ca. en time,” siger han.

Aften

Vi er nået frem til aften:

”Min kone kommer hjem fra arbejde omkring klokken 15.30 og går en tur med hunden. Hun laver aftensmad, og vi spiser sammen hver dag som altid. Hun yder stor støtte og hjælp til mig. Jeg bruger aftenen på at se tv uden at fordybe mig i noget. Vi går i seng omkring klokken 22.”

Det er nu Martins virkelighed og hverdag.

Han er gået fra træning, svømning, lange arbejdsuger, passion for familie, fritid, bevægelse, i det hele taget på alle måder at omfavne livet, til at lide. Og konstant slås.

Slås mod sin egen invaliderede sundhedstilstand, slås mod systemet, slås mod konstant elendighed.

10 måneder efter vi gik i luften åbnede Psst! for bidrag. Og tusind tak! Læs om vores ambitioner lige her

Mistet 90 procent

Han har regnet ud, at han har mistet mere end 90 procent af hans arbejdsevne.

”Min arbejdsevne er nedsat med over 90 % sammenlignet med en typisk arbejdsuge på over 37 timer. De sidste 3 måneder har jeg kun kunnet arbejde et begrænset antal timer. Jeg forsøger at finde metoder til at håndtere bivirkningerne, men intet har indtil nu hjulpet mig mentalt med at distancere mig fra mine sanseforstyrrelser. Det er meget invaliderende, når bevidstheden konstant forstyrres af hovedpine, svimmelhed og tinnitus. Det er udmattende og psykisk belastende. Jeg har forsøgt med antihistaminer og forskellige hovedpinepiller uden effekt. Jeg har også prøvet mindfulness, vitaminer og ændret kostvaner, men intet har hjulpet,” beskriver han.

Martin lider hver dag, fordi han udviste samfundssind.

Og fordi han var en af de uheldige, vendte Danmark ham ryggen.

Det, der kommer

I anden og sidste del vil du få en utroligt velformuleret, grundig og omfattende gennemgang af, hvordan Martin konkret er blevet svigtet af det officielle Danmark. Og ikke mindst – Martins tanker i den forbindelse.

Han formulerer det på en måde, der får det til at isne ned ad ryggen på dig, og Psst! vil give beretningen den plads, som den fortjener.

Du vil i anden del af Martins historie også erfare, at Martin ikke er blevet tildelt erstatning. Du vil få grunden. Og du vil få Martins tanker om det.

Psst! siger allerede nu tak til Martin for at fortælle hans historie til Danmark. Vi er beærede over at få lov.

Og vi glæder os til at præsentere anden del.

Snart på Psst!

***

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

[email protected]k

Foto: Privatfotos

Besøg Martin Kristiansens website lige her

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN