Del 2 af 2:
I første del læste du, hvordan Ina konkret blev skadet af Pfizers Covid-19-vaccine, og om hvordan alt gik fra slemt til meget, meget værre i løbet af ganske kort tid.
Forhåbentligt fik du også et indtryk af, hvem Ina er som person.
I denne anden og sidste del får du Inas tanker om det svigt, som hun og andre Covid-19-vaccine-skadede borgere er blevet udsat for af det officielle Danmark.
Du vil også læse hvorfor Inas sag ikke er blevet officielt registreret – hvilket naturligvis betyder, at Ina ikke har modtaget nogen form for erstatning.
Du vil læse en absurd historie – fra corona-vanviddets absolutte højdepunkt – om, at hun måtte kæmpe med næb og kløer for ikke at få andet stik Covid-19-vaccine, selvom første stik var så tæt på at koste hende livet.
Sprøjten var trukket – som Charles Bronson og Clint Eastwood trak deres store revolvere i actionfilm i 70’erne og 80’erne.
Og så vil du læse om Inas oplevelser med ’medierne’.
Advarsel: Det er (heller) ikke kønt.
Vi nærmer os næste store skridt: Læs hvor Psst! står lige nu, og hvor vi er på vej hen
Den lukkede cirkel
Ina har oplevet præcis det samme som samtlige andre Covid-19-vaccine-skadede danskere, som Psst! har talt med: Ingen hjælp. Ingen behandling. Ingen anerkendelse.
Hun fortæller om en konstant kamp, fyldt med nederlag, afvisninger og uoverkommelige forhindringer. Supervåbnets institutionelle beskyttelse er fortsat enorm. Det sørger den lukkede cirkel for.
Og der er ikke udsigt til bedring.
Den ene læge/specialist sender patienten videre til næste stop, som så sender patienten videre til næste stop, som så sender patienten videre til næste stop. Og til sidst bliver patienten sendt tilbage, til hvor han eller hun kom fra i første omgang: Tal med egen læge.
Den (flugt)rute er skabt af myndighederne, der selv vil have absolut intet med vaccine-skadede danskere at gøre.
Sundhedsstyrelsen (SST), Statens Serum institut (SSI), Lægemiddelstyrelsen, Regionerne og hospitalerne siger alle, at det ikke er deres ansvar, og regeringen lader som om, at de intet ved om noget helst, der taler imod fortællingen om det hellige supervåben.
”Min sag er meget kompleks, og det er også en af grundene til – føler jeg – at man aldrig for alvor kommer i dybden med den. Der er ikke tid til, at jeg forklarer hele historien, og de har ikke overskud til at sætte sig ind i, hvad alt det her egentligt drejer sig om. Det er meget bekymrende. Jeg er bekymret for, hvilke ting, der er blevet overset, og hvilke yderligere varige mén, jeg får efter den vaccine,” siger Ina, og argumenterer for, hvad problemet helt konkret er:
”Vi er kastebolde i systemet. Man har ikke en enhed i Danmark for os, der er blevet skadet. Der er ingen erfaringsindsamling i forhold til, hvad det er for processer og symptomer, der rammer os. Hvad det er, der sker. Man ser ikke på, om der er latente lidelser, som måske aldrig var blusset op, hvis de ikke havde fået vaccinen. Og ikke mindst: Vi lærer intet om, hvordan man kan undgå det samme i fremtiden,” siger Ina.
Du kan læse Psst!s historier om Covid-19-vaccine-skadede Louise her:
Første del: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”
Anden del: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”
Louises historie censureret af LinkedIn
Systemfejl
Som Ina siger er de Covid-19-vaccine-skadede danskeres sag ofte komplekse. Mange ting er galt på én gang, og der kommer hele tiden nye ting på listen.
Flere vaccine-skadede danskere har til Psst! sammenlignet deres tilstand med en ’systemfejl’ på computeren: En ting går galt, hvilket får noget andet til at crashe, hvilket igen skaber næste negative effekt. Og så videre.
Det samme gælder for Ina, der ikke har modtaget erstatning. Ja, faktisk har hun ikke engang fået sin sag officielt registreret. En teknisk udfordring/fejl var nok til, at Ina ikke magtede det.
”Jeg havde ikke kræfterne til det, men jeg har for nyligt besluttet mig for, at jeg vil gøre det igen,” siger Ina, og forklarer, hvad der konkret skete:
”Da jeg forsøgte at anmelde det, kunne jeg ikke. Man skulle skrive hvor man var blevet vaccineret, og der var simpelthen ikke mulighed for at skrive, at det var i et vaccine-telt. Man kunne ikke bare skrive noget andet på, for så kom den og sagde, at det ikke var korrekt.”
Den udfordring/fejl var nok til, at Ina stod af. Også fordi hun på forhånd var blevet advaret imod, at hun med sikkerhed ikke ville få erstatning. Blodprop i hjernen står nemlig ikke på Pfizer-vaccinens indlægsseddel, og i Danmark får man ikke erstatning, hvis lidelsen/symptomerne ikke er beskrevet på selve indlægssedlen.
Husk: Ny viden ønskes ikke. Den cirkulære argumentation (absurd og bizar, som den er) holder sikkert og effektivt ny viden ude af den lukkede cirkel.
Læs Psst!s serie om Michel her:
Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere
Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?
Michels historie: Derfor rører medierne ikke ved den
”Du har corona – gør sprøjten klar”
Selvom Ina var tæt på at dø af første stik af Pfizers Covid-19-vaccine, har hun alligevel oplevet presset for at blive ’færdigvaccineret’ (husker du det ord?).
Hun oplevede det i forbindelse med, at hele tiden mere syge og elendige Ina forsøgte at passe sit arbejde, i sociale sammenhænge, og så oplevede hun det på en måde, der er så absurd, at det trodser enhver fatteevne.
I december 2021 har Ina igen symptomer på en hjerneblødning. Det vurderer 1813, som derfor omgående sender en ambulance.
Ambulancen kommer frem, og ambulance-redderen stiger ud. Han ser Ina, og siger til hende:
”Du har corona.”
Ina svarer:
”Nej, det tror jeg ikke. Jeg hoster ikke, har ikke feber. Men jeg er bange for, at jeg er ved at få en ny blodprop i hjernen.”
Ambulance-manden svarer:
”Jo, du har corona. Jeg har set det mange gange før.”
På vej i ambulancen, hvor Ina jo først og fremmest frygter, at hun oplever en ny blodprop i hjernen, ringer ambulance-redderen nu til hospitalet, og meddeler, at de kommer med en coronapatient. Ambulance-redderen understreger, at patienten ikke er færdigvaccineret, og at de skal have sprøjten med Covid-19-vaccine klar.
Ikke et ord om, at 1813 selv mistænker, at patienten oplever en ny hjerneblødning. Og ud fra ambulance-redderens meddelelser, er det naturligvis heller ikke den korrekte læge, der står klar til at modtage.
De kommer frem, og der står i stedet en sygeplejerske med sprøjten fremme.
Ina protesterer – alt, hvad hun kan.
”Jeg siger til dem, at jeg ikke skal have den sprøjte. Jeg forsøger at forklare dem, at det kan slå mig ihjel. Jeg siger til dem, at der da i mine papirer må stå, at jeg ikke skal have en ny Covid-19-vaccine. Samtlige læger jeg har talt med siden første skud, har fortalt mig, at jeg risikerer at dø, hvis jeg får et mere.”
Ina får omsider de stikke-ivrige mennesker til at bakke af, og det krævede alt af hende.
”Jeg måtte kæmpe med alt, jeg havde. Med næb og kløer. Og så i den situation, jeg var i. Det var så surrealistisk,” siger hun.
Læs Psst!s serie i to dele om Martins historie her:
Del 1: Martins historie: “Jeg har mistet over 90%”
Del 2: Martins historie: Danmark vendte os ryggen
For egen regning
Det har kostet Ina dyrt at være blevet skadet af Pfizers Covid-19-vaccine. På helbredskontoen såvel som bankkontoen:
”Mit helbred er blevet dramatisk forværret siden den dag (27. maj, hvor hun fik Pfizer-vaccinen, red.). Når jeg har koncentreret mig i en halv til en hel time, har jeg brug for en lang pause til hjernen. Min højre side er – selvom jeg har genoptrænet – fortsat svækket af den halvsidige lammelse. Jeg skal for eksempel hele tiden koncentrere mig om tale korrekt. For lammelsen er også i munden. Jeg har gået til ergoterapeut, talepædagog og fysioterapeut – alt sammen for egen regning. Oven i alt det har jeg selv genoptrænet. Og alligevel er jeg så hårdt ramt. Men hvis jeg ikke selv havde taget initiativ til alle de her tiltag, havde mit liv jo set endnu værre ud, end det gør nu,” siger Ina, og sætter ord på, hvad der giver hende motivation til den evige kamp:
”Jeg vil bare gerne have, at mine børn skal have en mor, som de – det lyder måske forkert – ikke skammer sig over. Fordi jeg ligner noget, der er løgn. At jeg trods alt ser så normal ud som muligt, og at jeg kan leve et så normalt liv som muligt med min kæreste. Jeg kan ikke gå ud i større forsamlinger – nogle gange gør jeg det – men så er der også en regning at betale bagefter. En stor regning, faktisk. Jeg bliver så utroligt træt, og det er ikke bare lige at tage en lur, og så er jeg klar igen. Det bliver siddende. Meget, meget længe.”
Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”
Mediernes tavshed
Ina har flere gange talt med medierne. Hun har selv forsøgt at råbe dem op, men de fleste gange er det faktisk medierne selv, der har henvendt sig til hende. For eksempel i forbindelse med de mål hun satte sig til Royal Run (det kan du læse om i første del, red.).
”Jeg har sammenlagt brugt mange, mange timer på at tale med medierne, men jeg har i sidste ende oplevet det samme hver gang. Historien kommer ikke ud. Så er det ene galt, næste gang er undskyldningen en anden. Det er meget tydeligt, at vores historier ikke skal ud,” siger Ina, der dog rent faktisk har oplevet, at en journalist fra TV 2 Bornholm skrev en artikel om at ændre proceduren i forbindelse med Covid-19-vaccination.
Første gang Ina talte med medierne var få dage efter Covid-19-vaccinationen, der gik så frygteligt galt.
Hun kontaktede TV 2 Bornholm. Inas ærinde var at foreslå, at der øverst på indkaldelsen stod, at hvis man tidligere var blevet ramt af anafylaktisk chok på grund af medicin, skulle man henvende sig til egen læge, før man bestilte tid.
På den måde ville det ikke være den person, der skulle vaccinere, der skulle tage stilling til, om man skulle sendes hjem uden vaccine eller om det var ok at modtage den.
Journalisten syntes, at det var et godt budskab. Det var jo ikke et budskab om, at man ikke skulle vaccineres, blot at man skulle have en læge til at vurdere, om man kunne tåle vaccinen, hvis man tidligere havde oplevet allergier overfor medicin.
”Jeg talte med hende om, at det måske var en god ide, hvis man fik information om, at man nok burde gå til egen læge først, hvis man før havde oplevet anafylaktisk chok, og nu stod foran at skulle blive vaccineret mod corona. Det var sådan set det. Journalisten syntes, at det var en god historie, og hun skrev den. Sobert og ordentligt. Den blev lagt på deres hjemmeside og på Facebook, der var billede på, alt var godt,” fortæller Ina.
Men det skulle snart ændre sig.
”Efter en times tid ringer hun mig op, og siger ”undskyld, undskyld, undskyld”. Jeg spørger, hvad hun siger undskyld for. Hun forklarer, at redaktøren var kommet forbi, og havde fortalt journalisten, at sådan noget skriver man ikke om. Og at den skulle tages ned straks. Og det blev den så.”
”Sådan noget” hvad? Hvad mente han konkret, ved du det?
”Alt, hvad der på nogen som helst måde talte imod vaccinen. Og synes jo faktisk ikke, at det overhovedet taler imod vaccinen, men det var jo ikke en del af den fortælling, vi fik. Så jeg tror, at det er det, der bliver henvist til,” siger Ina.
Psst! er ikke færdige med historien om TV 2 Bornholms fjernede historie – det vil vi undersøge nærmere.
Læs også: Danske regioner til vaccineskadede borgere: Glem det!
Mettes ansvar
Ina er vred på Mette Frederiksen. Ina er en velformuleret, velovervejet kvinde, men når snakken falder på Danmarks statsminister, er det tydeligt, at Ina bliver påvirket.
”Jeg har været igennem mange ting, og jeg har ikke selv valgt at blive skadet. Men jeg – og alle andre vaccine-skadede danskere, som jeg har talt med – er samtidig blevet behandlet så utroligt dårligt. Så meget vrede, udskamning, censur. Det mener jeg helt klart, vores statsminister har en stor andel i. Jeg følte jo, at jeg udviste det såkaldte samfundssind, og da jeg så ikke kunne tåle vaccinen, blev jeg udskammet og udstødt i stedet,” siger Ina, og fortsætter:
”Situationen bliver jo ikke ligefrem bedre af, at vores statsminister står på talerstolen og giver grønt lys til udskamning af dem, der ikke er ’færdigvaccinerede’. Det ramte mig utroligt hårdt, tænk, at hun stod for det. Os, der blev ramt af den, os, hvis livskvalitet er blevet fuldstændigt ødelagt – at vi oveni købet skulle udskammes, blive sendt udenfor døren, er utilgiveligt,” siger Ina, og fortsætter:
”Jeg har det sådan, at det med alle de undskyldninger, som statsministeren render rundt og giver for ting, der skete for 50-60-70 år siden – det bliver måske en dag mig. Når jeg er død, vil mine efterladte måske få en undskyldning, for hvad der skete med mig, og hvordan jeg blev behandlet, da det var sket.”
Psst! siger tusind tak til modige Ina for at fortælle sin historie.
Og Ina selv siger tusind tak for alle de hjertevarme kommentarer, hun har fået i forbindelse med første del.
***
Du kan støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Fotos: Privat
