Middelfart Kommune ønsker ikke at besvare Psst!s 12 konkrete spørgsmål. De ønsker ikke at kommentere sagen i det hele taget. Det oplyser Lejla Delic, der er leder af Jobcenteret, til Psst! i en mail.
Og “sagen” er jo invaliderede Martin Kristiansen, som Middelfart Kommune vil sende i virksomhedspraktik.
Hvis han adlyder, forværrer han sin i forvejen elendige helbredstilstand, og risikerer oveni, at kommunen vurderer, at han er klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Hvis han ikke adlyder, stopper sygedagpengene. Hvilket er lig med økonomisk ruin for ham.
Middelfart Kommune går imod Martins læges helbredsattest samt kommunens egen lægefaglige vurdering, der konkluderer, at han er varigt uarbejdsdygtig. For syg til at arbejde.
Og trumfen: Martin kan ikke klage. Den mulighed er på listig vis blevet fjernet ved at træffe en “processuel beslutning”, hvilket konkret betyder, at Martin ikke kan klage.
Han skal bare møde op. Den 1. juli sker det.
Til info: Middelfart Kommune blev stillet 12 konkrete spørgsmål og fik mulighed for at udtale sig 100% uredigeret – uanset hvor meget plads de end måtte have brug for.
Du får gentaget samtlige 12 spørgsmål i bunden af artiklen her.
Og der er andre issues end de manglende klagemuligheder. Ret så store issues, faktisk.
Martin Kristiansen skal troppe op med henblik på at komme i praktik under ydelsestrussel. Går det an? Kan man behandle en syg borger, der blev skadet af Pfizers Covid-19-vaccine, da han udviste “samfundssind”, sådan?
Og næste issue: Beslutningen om at få Martin Kristiansen i praktik træffes i direkte modstrid med både egen læge og kommunens egen lægekonsulent.
Psst! har set dokumentationen på, at både Martin Kristiansens egen læge og kommunens egen lægekonsulent konkluderer, at Martin er varigt uarbejdsdygtig. Ude af stand til at varetage et arbejde. Og ikke bare det: Det kan være direkte skadeligt for Martin Kristiansen bare at møde op.
Martin Kristiansen lider hver dag. Han har det meget dårligt. Pfizers Covid-19-vaccine har reelt ødelagt hans liv.
Martin elskede at arbejde, og var så værdsat en medarbejder, at hans arbejdsgiver holdt hånden under ham i to og et halvt år, før de omsider gav slip på ham. De ønskede kun at få ham tilbage.
Men Middelfart Kommune har altså kaldt Martin Kristiansen, der lægefagligt er vurderet til at være for syg til at arbejde, til fysisk samtale den 1. juli med henblik på at få Martin Kristiansen i arbejde.
De to første artikler om sagen om Middelfart Kommune og Martin Kristiansen her:
Martin Kristiansen mener selv, at han i praksis står uden nogen form for retsbeskyttelse.
”Hvis en kommune træffer en afgørelse (det vil sige noget, der har retsvirkning, red.), har jeg ifølge lovgivningen ret til: 1) Klagevejledning, 2) Klageadgang 3) Partshøring. Det omgår kommunen ved at betegne deres beslutning som “processuel beslutning”,” siger Martin, og tegner den konkrete situation op:
”Men samtidig træffer kommunen 1) Et retsligt indgreb (praktik under ydelsestrussel), 2) Pålægger mig pligt til at møde og 3) Påfører mig risiko for økonomisk ruin ved udeblivelse.”
Han uddyber:
“Der er ingen klagemulighed. Ingen prøvelsesmulighed i anden instans. Intet ankeorgan vil acceptere at tage sagen, fordi der ikke eksisterer en “afgørelse” på papiret. Det er præcis dét, der kaldes en retstom zone, og som debatten om forvaltningsdomstole handler om. Kommunen har magt til at administrere uden prøvelse, fordi lovsystemet i praksis ikke griber ind i denne konstruktion,” siger Martin Kristiansen til Psst!
I dag – den 27. juni – er situationen fortsat, at Martin Kristiansen skal troppe op til møde den 1. juli.
Her er de 12 spørgsmål, som Middelfart ikke vil besvare. Oveni, at de ikke vil kommentere “sagen” overhovedet.
Spørgsmålene til Middelfart Kommune:
1: På hvilket konkret hjemmelsgrundlag vurderes beslutningen at være en processuel handling uden klageadgang? (forvaltningsloven § 2, stk. 1)
2: Hvordan forholder kommunen sig til retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, om borgerens ret til prøvelse af afgørelser, når beslutningen har direkte retlige konsekvenser?
3: Hvilket konkret lægefagligt grundlag anvender kommunen for at tilsidesætte både egen læges og lægekonsulentens enslydende vurderinger? (retssikkerhedsloven § 10, stk. 1 og § 11, stk. 1)
4: Hvorfor indkaldes borgeren til et møde med trussel om ydelsestab, hvis der alene er tale om en “procesbeslutning” uden retlige virkninger? Hvordan hænger det sammen?
5: Er det i overensstemmelse med officialprincippet og undersøgelsesprincippet at træffe en afgørelse uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når dokumentationen konkluderer varigt nedsat arbejdsevne? (retssikkerhedsloven § 10)
6: Hvordan sikrer kommunen, at helbredsoplysninger anvendes korrekt og loyalt i henhold til retssikkerhedsloven § 11?
7: Hvilke konkrete sagsoplysende tiltag har kommunen foretaget for at afklare, om virksomhedspraktik ville være sundhedsmæssigt forsvarligt, jf. lægelige advarsler om forværring?
8: Hvordan vurderer kommunen, at afgørelsen harmonerer med principafgørelserne i Ankestyrelsens principafgørelse 18-19, 14-18, 35-17 og 42-17?
9: Er det korrekt, at lederen personligt har godkendt beslutningen, som det fremgår af redegørelsen?
10: Hvordan vurderer kommunen, at borgerens retssikkerhed er beskyttet i denne proces, når der reelt ikke gives mulighed for prøvelse af afgørelsen?
11: Hvordan skelner kommunen mellem procesbeslutning og afgørelse, når borgeren samtidig trues med sanktion?
12: Hvad er kommunens procedure for vurdering af lægekonsulentens rolle, og lever den op til Sundhedsloven §§ 15-16 (informeret samtykke og patientens ret til oplysninger)?
Det er nogle meget ordentlige, velforberedte, konkrete spørgsmål. De fejler ingenting.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Er Karina måske et eksempel på, hvad der kan være i vente for Louise, Martin, Ina, Anette og alle de mange andre Covid-19-vaccine-skadede borgere?
Det vil med sikkerhed være meget individuelt fra patient til patient, men tænk, hvis en kombination af tid, et (så vidt muligt) positivt mindset og naturlig afgiftning efter Covid-19-vaccinen kan gøre en forskel for nogle af patienterne. Tænk, hvis bare nogle af patienterne står foran det trin. Trin OP! For en gangs skyld ikke ned.
Det handler Karinas historie (også) om.
Karina har været ude, hvor døden er næste logiske skridt. Elendig, lidende, kæmpende, desperat. Meget syg.
Der er hun ikke længere, hun er i bedring.
Hun mener, at hendes krop til dels er ved at blive afgiftet, og hun mener også, at hendes tilgang, hendes mindset, har hjulpet hende på vej. Og fortsat hjælper.
Hun har et håb om at få sit liv tilbage, og hun vil også gerne fortælle andre, at der er håb.
For at komme frem til den forståelse af Karinas situation, bliver du nødt til at læse både del 1 og del 2. For at komme til der, hvor det lysner, skal vi først igennem mørket, hvor kun elendighed hersker.
Vi starter historien i 2019, hvor Karina er i sit livs form. Hun træner fitness 3-4 gange om ugen, og lever derudover på alle måder et aktivt og sundt liv.
Hun er yderst tilfreds med, hvad hun ser i spejlet. Langt hår. Slank. Muskeltoning. Idealvægten fordelt, som Karina synes den bør fordeles.
Hun er startet i et nyt job i en pharma-virksomhed. Karina er analysekemiker. Jobbet er krævende – der er tryk på.
I starten af 2020 udvikler hun en autoimmun sygdom på lungerne. Den hedder sarkiodose, og er en autoimmun/inflammatorisk sygdom, som kan ramme mange organer – især lungerne. Den er kendetegnet ved dannelse af små knuder af betændelsesceller, kaldet granulomer, i det berørte væv.
”Det bliver jeg undersøgt for, de finder frem til, at jeg skal bruge en astmaspray, og så træner jeg ellers bare videre. Og har det fint,” siger Karina, der kører det mønster igennem hele 2020.
I foråret 2021 kan Karina – fordi hun har den sygdom på lungerne – blive vaccineret før langt de fleste. Så allerede den 10. marts 2021 modtager Karina første stik af Pfizers Covid-19-vaccine. Hun får andet stik 14 dage senere – den 24. marts 2021.
I tiden efter oplever Karina en række tilbageslag. Hun går fortsat til kontroller for sygdommen i lungerne, og efter en lang periode med stabile resultater, går det pludselig den forkerte vej. Det går ”støt ned ad bakke”, siger hun.
Hendes performance i træningen er dårlig – meget dårligere end hvad ’bare en dårlig dag’ kan retfærdiggøre, og det bliver værre og værre over sommeren 2021.
”Jeg kæder ikke det, der sker på det her tidspunkt sammen med vaccinen. Overhovedet ikke. Jeg træner videre, og så må jeg tage en spray under træningen også, men jeg fungerer ikke, som jeg gjorde før. Der er noget galt,” fortæller hun.
Den 28. oktober 2021 modtager Karina det tredje stik af Pfizers Covid-19-vaccine. I øvrigt samme batchnummer som Anette Lindberg Friedrichsen, der er formand for Foreningen for bivirkningsramte – Covid19 vaccination, også fik.
Allerede ugen efter blev Karina stukket igen.
”Det var det, der var anbefalingerne. Og igen: Jeg havde jo det med lungerne, men jeg var i princippet rask. Jeg så ikke mig selv som syg. Men der får jeg så influenza-vaccinen også,” fortæller Karina.
Karina får altså både det tredje stik af Pfizers Covid-19-vaccine og influenza-vaccinen indenfor en uge, og hun passer sit arbejde, træner og lever sit liv.
”Jeg kan mærke, at jeg næsten ikke kan løfte de der 7-8 kilos håndvægte, som jeg et år forinden nærmest jonglerede rundt med. Jeg kan næsten ikke få dem op fra gulvet,” fortæller hun.
Små to uger senere, en lørdag eftermiddag, sidder Karina i sin sofa.
”Pludselig kan jeg ikke mærke mine ben. Så går der lidt, og så kan jeg mærke dem igen. Men nu breder det sig op til ansigtet, og det føles som om, at jeg bliver tatoveret rundt om øjnene. Det stikker og prikker over det hele, og jeg siger til min mand: Der er noget helt galt. Jeg er pisse-bange her. Jeg synes – også fordi jeg træner så meget – at jeg normalt er i rimelig god kontakt med min krop, og jeg ved bare, at der er noget helt galt med mig.”
Karina finder senere ud af, at symptomerne enten er – eller i hvert fald minder meget om – Guillain-Barré syndrom, der er er en sjælden autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber de perifere nerver, hvilket kan føre til muskelsvaghed, følelsesløshed og i svære tilfælde lammelser. Symptomerne starter typisk i fødder og ben og kan sprede sig opad.
I resten af weekenden kommer og går Karinas symptomer. Bølger frem og tilbage. Hun overvejer at ringe til hospitalet, men ved i sidste ende ikke helt, hvad hun egentligt skal sige til dem.
”Det cykler rundt i hele min krop. Jeg kan på det tidspunkt ikke engang sætte ord på, hvad der sker,” siger hun.
Om mandagen får Karina så ringet til egen læge, der er en helt ny læge, som er startet efter at Karinas egen læge igennem mange år er stoppet.
Og nu er Karina begyndt at mistænke vaccinen. Hun spørger om, det kan have noget med vaccinen at gøre, men den mistanke bliver affærdiget.
”Heldigvis skynder nye læge at sende mig videre til neurologerne på Herlev Hospital. Og derfra starter den historie, som jeg ved, at du også har fået fra andre (vaccine-skadede danskere, red.), som du har talt med. Det her ræs med at se og tale med den ene, den anden, den tredje og så tilbage igen,” siger Karina.
Karina bliver i den følgende periode undersøgt – for flere forskellige ting, blandt andet neurosarkoidose, fordi der var mistanke om at sygdommen har spredt sig fra lungerne til nerverne
Men de finder ingenting på MR-scanningen, og de finder i det hele taget ingenting, der kan forklare Karinas mange symptomer.
Omkring januar-februar 2022 er Karina bare elendig.
”Muskelsmerter. Brainfog. Svimmelhed. Jeg fungerede ikke. Alt var galt – på samme tid.” fortæller hun.
Træningen er på det her tidspunkt selvfølgelig slut, men Karina arbejder endnu. Hun har faktisk endda fået et nyt job, som hun startede på den 1. januar 2022.
”Det var rigtigt hårdt, jeg var i virkeligheden ikke i stand til at passe et krævende arbejde, men omvendt ville jeg jo gerne gøre en god figur, så jeg sled mig igennem,” fortæller hun.
I den kommende tid bliver Karina undersøgt for mange forskellige ting.
Hun har ikke Small fiber neuropati (en neurologisk lidelse, hvor de små nervefibre i det perifere nervesystem bliver beskadiget), selvom hun er lige på grænsen.
Hun blev også undersøgt fra ende til anden på Rigshospitalet.
”Men nej, jeg har ikke sklerose. Jeg har ikke borrelia. Og så videre. Det bliver sådan en udelukkelses-ting, hvor jeg ikke har det ene, det andet eller det tredje. På intet tidspunkt er jeg bare i nærheden af at få at vide, at ’du fejler det her’. Jeg blev i sidste ende sendt hjem fra Rigshospitalet med: ”Ja, det er ikke fordi, at jeg siger, at du er pylret, men vi kan ikke se noget.” Og det er jo – har vi fundet ud af – helt klassisk. Alle parametre er normale, men man kan selv mærke, at noget er helt galt,” siger hun.
På det her tidspunkt er Karina overbevist om, at hun er blevet forgiftet af Pfizers Covid-19-vaccine.
” Her indser jeg, at jeg skal være glad for, at jeg er i live. For sådan behøvede det ikke at være – det kan man nemt læse sig til. Men jeg var i så vanvittig god form, da jeg blev skadet. Det kan meget vel have reddet mit liv,” siger Karina.
Men ondt skal blive til værre. Meget værre.
I slutningen af 2022 bliver Karinas sygdom på lungerne pludselig meget værre. Nu bliver det behandlingskrævende. Karina får behandlingen, og den medicin, hun får bør tage hendes evige muskelsmerter, men det gør den ikke. Overhovedet ikke.
”Men heldigvis hjælper det alligevel. I februar 2023 kan man se på røntgenbillederne, at lungerne er i bedring. Og jeg er til endnu en kontrol i juni 2023, der bekræfter bedringen, men ugen efter finder jeg en knude i mit højre bryst. Så lige når jeg troede, at der var lidt styr på det hele – især i forhold til mine lunger – så kommer det næste,” fortæller Karina.
Og tilføjer:
”Den 9. august 2023 bliver jeg diagnosticeret med brystcancer.”
Psst! sendte i går formiddag (torsdag den 19/6) en række spørgsmål afsted til Middelfart Jobcenters leder, der er bekendt med Martin Kristiansens sag. Ligesom kommunaldirektøren og borgmesteren i øvrigt også er.
Alle har modtaget identisk dokumentation. Borgmesteren videresendte henvendelsen til jobcenterchefen, som i sit svar fastholder, at Martin Kristiansen skal til fysisk samtale med henblik på at få ham ”tilbage på arbejdsmarkedet”.
Psst! henvendte sig igen om eftermiddagen for at få bekræftet, at mailen var nået frem og også for at tilføje, at kommunen kan blive citeret af Psst! 100% uredigeret, hvis de ønsker det.
Psst! har her et døgns penge senere endnu ikke hørt tilbage fra lederen af Jobcenteret eller andre, der kunne tænkes at overtage samtalen. Ikke så meget som en bekræftelse på, at vores mails er modtaget.
1: Kommunen træffer en indgribende beslutning, men betegner den som processuel. (forvaltningsloven § 2, stk. 1)
2: Borgeren pålægges deltagelse i praktik under ydelsestrussel. (sygedagpengeloven § 21)
3: Klageadgang nægtes, da kommunen ikke udsteder egentlig afgørelse. (retssikkerhedsloven § 3, stk. 1 og § 66)
4: Beslutningen træffes i direkte modstrid med både egen læge og kommunens egen lægekonsulent. (retssikkerhedsloven § 10, stk. 1 og § 11, stk. 1)
5: Borgeren efterlades uden reel prøvelsesmulighed, hvilket han betegner som et ”retstomt rum”.
6: Martin Kristiansens rettigheder virker – i Psst!s optik – ikke til at være overholdt, men måske vi tager fejl. Det er også derfor vi håber, at Middelfart Kommune vil besvare vores spørgsmål.
7: Psst! er derfor meget nysgerrig. Vi vil gerne vide, hvad der konkret har givet kommunen anledning til at sløjfe Martin Kristiansens helbredsattest, som ifølge både Martins egen læge og kommunens egen lægefaglige vurdering er varigt uarbejdsdygtig. Ude af stand til at varetage et arbejde. Og ikke bare det: Det kan være direkte skadeligt for Martin Kristiansen bare at møde op.
Med andre ord: Kommunen har kaldt Martin Kristiansen, der lægefagligt er vurderet til at være for syg, for svækket, for hårdt ramt, til at arbejde, til fysisk samtale den 1. juli med henblik på at få Martin Kristiansen i arbejde.
Dagen nærmer sig for invaliderede Martin, der har fået ødelagt sit liv af Pfizers Covid-19-vaccine. Privatfoto.
Spørgsmålene til Middelfart Kommune er som følger:
1: På hvilket konkret hjemmelsgrundlag vurderes beslutningen at være en processuel handling uden klageadgang? (forvaltningsloven § 2, stk. 1)
2: Hvordan forholder kommunen sig til retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, om borgerens ret til prøvelse af afgørelser, når beslutningen har direkte retlige konsekvenser?
3: Hvilket konkret lægefagligt grundlag anvender kommunen for at tilsidesætte både egen læges og lægekonsulentens enslydende vurderinger? (retssikkerhedsloven § 10, stk. 1 og § 11, stk. 1)
4: Hvorfor indkaldes borgeren til et møde med trussel om ydelsestab, hvis der alene er tale om en “procesbeslutning” uden retlige virkninger? Hvordan hænger det sammen?
5: Er det i overensstemmelse med officialprincippet og undersøgelsesprincippet at træffe en afgørelse uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når dokumentationen konkluderer varigt nedsat arbejdsevne? (retssikkerhedsloven § 10)
6: Hvordan sikrer kommunen, at helbredsoplysninger anvendes korrekt og loyalt i henhold til retssikkerhedsloven § 11?
7: Hvilke konkrete sagsoplysende tiltag har kommunen foretaget for at afklare, om virksomhedspraktik ville være sundhedsmæssigt forsvarligt, jf. lægelige advarsler om forværring?
8: Hvordan vurderer kommunen, at afgørelsen harmonerer med principafgørelserne i Ankestyrelsens principafgørelse 18-19, 14-18, 35-17 og 42-17?
9: Er det korrekt, at lederen personligt har godkendt beslutningen, som det fremgår af redegørelsen?
10: Hvordan vurderer kommunen, at borgerens retssikkerhed er beskyttet i denne proces, når der reelt ikke gives mulighed for prøvelse af afgørelsen?
11: Hvordan skelner kommunen mellem procesbeslutning og afgørelse, når borgeren samtidig trues med sanktion?
12: Hvad er kommunens procedure for vurdering af lægekonsulentens rolle, og lever den op til Sundhedsloven §§ 15-16 (informeret samtykke og patientens ret til oplysninger).
Samtlige paragraffer er nemme for dig at slå op. Kopiér, søg, tryk og læs.
I mellemtiden afventer Martin Kristiansen ombudsmandens vurdering. For ombudsmanden er nu inddraget ligesom Ankestyrelsen også er det.
Og så afventer han i det hele taget, hvad der kommer til at ske. Han kæmper det, han kan, mens dagen nærmer sig.
Middelfart Kommune er indtil videre tavse – ikke engang en bekræftelse på, at mailen er modtaget, selvom den bekræftelse konkret er efterlyst fra Psst!s side.
Psst! vil se, hvad det her ender med. Vi vil se, hvor den her historie fører hen.
Psst! har i hele vores levetid (nu 14 måneder) fulgt historien om de Covid-19-vaccineskadede danskere på nærmeste hold, og vi har bidraget til at ændre billedet.
I løbet af de sidste 4-5 måneder er de Covid-19-vaccineskadede danskere i stor stil er begyndt at blande sig (under eget navn) i forbindelse med Psst!s mange artikler om netop den gruppe mennesker, der er blevet fuldstændigt svigtet af Danmark. Søjlerne af beskyttelse omkring ”supervåbnet” har været (og er fortsat, red.) for stærke. Der er for meget på spil.
I starten stod de, der stod frem, for skud, risikerede spe, spot, hån og ukontrolleret vrede fra horderne af de mediepåført hypnotiserede mennesker samt de mange bots, der ved første øjekast lignede rigtige mennesker. Nu ved vi bedre.
Og som bonus risikerede de også censur fra de sociale medier, der bøjede knæet for tyranniet.
Det har Psst! bidraget til at ændre – og ændringen er markant. Forskellen i respons fra for eksempel Louises historie i november 2024 til Martins historie i marts 2025 er utroligt stor. Et reelt skift og faktisk en lille god nyhed midt i elendigheden.
Men nederlagene, kampene, presset mod de vaccine-skadede danskere stopper bare ikke.
Nu vil Danmark have dem ”tilbage på arbejdsmarkedet”…?
Chokerende brutalitet.
Så vi bliver lige her. Og holder øje med udviklingen.
Husk: Middelfart Kommune har fået tilbuddet om at udtale sig 100% uredigeret. De får alt den plads, de vil have, der er ingen restriktioner overhovedet fra Psst!s side. Hvorfor skulle de ikke ville tage imod det tilbud?
Men vi har stillet 12 konkrete, ordentlige, velforberedte og nysgerrige spørgsmål, som vi håber at få besvaret.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Covid-19-vaccine-skadede Martin Kristiansen skal nu i praktik. Det har hans kommune, Middelfart Kommune, bestemt.
Martins læge har udarbejdet en helbredsattest, der konkluderer, at han er varigt uarbejdsdygtig. Og det gælder også for arbejde med skånehensyn (som er afprøvet) – og at enhver arbejdsprøvning vil forværre hans helbredstilstand. Psst! har set dokumentationen. Lægens konklusioner er, at:
1: Arbejdsevnen anses for udtømt, og ordinært arbejde vurderes ikke muligt, heller ikke med skånehensyn.
2: Arbejdsprøvning vil være helbredsskadeligt.
Martin gør beskæftigelsesrådgiveren opmærksom på, at sagen bør forelægges rådgiverens leder, og han beder samtidig om at få det på skrift i form af en afgørelse, så han har klagemulighed.
Beskæftigelsesrådgiveren vælger derefter at sende Martin en redegørelse i stedet for at træffe en afgørelse. I redegørelsen skriver de, at lederen er orienteret, og at der er truffet en processuel beslutning, hvilket konkret betyder, at Martin ikke kan klage. Den mulighed har han ikke.
Martin modtager så en indkaldelse, hvori han orienteres om, at hvis han ikke møder op, standses sygedagpengene.
Martin skal nu troppe op til fysisk møde med jobcentret den 1. juli 2025.
Her er Danmark 2025 – cirka 4 år efter nogle af de borgere, der udviste ’samfundssind’, desværre fik deres liv ødelagt af supervåbnet.
Som Psst!-læser har du mødt Martin Kristiansen før. Psst! fortalte i marts 2025 Martins historie over to dele, og du kan læse begge historier lige her:
Den ultrakorte version af Martins historie er, at han arbejdede meget, var fysisk aktiv, var rask og sund, og havde et godt liv med sin lille familie.
Den 10. august 2021 modtog han andet stik af Pfizers Covid-19-vaccine, og Martins liv, som han kendte og påskønnede det, var slut. Han har siden mistet mindst 90% af, hvad han kunne før Pfizers Covid-19-vaccine smadrede hans liv.
Martin har tinnitus, han er svimmel, han har hovedpine. Han har sanseforstyrrelser. Han har fysiske issues. Og mere endnu. Han har det med andre ord meget dårligt. Martins symptomer har reelt ødelagt hans liv.
Det bliver ironisk (på en perfid måde), at Martin altid har elsket at arbejde. Arbejde har altid været en stor del af Martins identitet.
”Jeg har arbejdet og tjent mine egne penge siden jeg var 13 år og har erfaring inden for mange områder, herunder pakkeri, produktion, administration, informationsteknologi, maskinteknik, linjeledelse, ledelse af ledere, og selvstændig erhvervsdrivende,” siger han til Psst!
Historien om hans flid, arbejdsevne og værdi som medarbejder understøttes af, at hans tidligere arbejdsgiver, Norlys, i over to og et halvt år holdt hånden under Martin, mens han var syg, alene fordi de var så glade for ham. Og meget gerne ville have haft ham tilbage.
Norlys gav i 2024 omsider slip på Martin, der nu lever et liv, hvor han lider og kæmper hver dag.
Martin Kristiansen er nu indkaldt til fysisk møde med jobcentret den 1. juli 2025.
Martin havde oprindeligt havde booket det som telefonisk møde på grund af hans helbred, men kommunen har selv ændret mødet til fysisk fremmøde.
Sygedagpengelovens § 13 b, stk. 4, siger ellers, at der i denne situation kan og bør holdes telefoniske opfølgningsmøder, hvis borgerens helbred påkræver det.
Desuden må kommunen hverken træffe afgørelse om virksomhedspraktik uden at vurdere funktionsnedsættelse og skånehensyn (jf. § 13, stk. 4), eller afslå forlængelse af sygedagpenge, hvis der stadig er behov for at afklare arbejdsevnen (jf. § 27, stk. 1, nr. 2).
Det vil Psst! naturligvis spørge ind til, når vi sender vores spørgsmål til kommunen. De er under udarbejdelse.
Men der er meget mere galt end en enkelt paragraf i sygedagpengeloven, der ikke bliver overholdt – Middelfart Kommunes store interesse i at få Martin ”tilbage på arbejdsmarkedet” synes at være behæftet med en hel række fejl og grove overtrædelser af Martins rettigheder.
Hovedpunkterne er, at kommunens egen lægekonsulent faktisk er enig med Martins praktiserende læge i den sundhedsfaglige vurdering (Psst! har set dokumentationen, red.).
Alligevel vælger kommunen at tilsidesætte de lægefaglige vurderinger og fortsætte mod praktik.
Og samtidig afskæres Martin fra enhver prøvelse af beslutningen.
Det vender vi tilbage til, for vi slipper ikke historien her. Og Middelfart Kommune skal også have muligheden for at svare for sig. Så: Flere historier på vej.
Vi kommer til at kigge afgørelsen, reglerne, fremgangsmåden og hvorvidt Martins rettigheder bliver overholdt nærmere i sømmene i næste runde.
Martin selv befinder nu sig i et alvorligt dilemma:
”Hvis jeg ikke møder op, stopper min indkomst. Hvis jeg møder op, risikerer jeg, at kommunen noterer, at jeg “kan møde op”, og derefter mistolker dette som bevis på, at jeg har en funktionsevne, jeg reelt ikke har. Jeg risikerer dermed både at få min sygdom bagatelliseret og at få mit sygdomsbillede fejlregistreret i min sag,” siger Martin til Psst!
Og han uddyber:
”Alene transport og deltagelse i mødet kan føre til helbredsmæssig forværring, det har jeg tidligere prøvet. Risikoen er, at kommunen efterfølgende vil notere: “Borger mødte op, deltog, kunne orientere sig, og var i stand til samtale”, hvilket kan bruges til at konstruere et skøn om arbejdsfunktionsevne. Og risikoen er også, at kommunen kan fremskynde eller konstruere raskmelding eller afvise videre sag om førtidspension, siger Martin.
Men hvad så hvis Martin bare nægter at troppe op? Hvad sker der så?
”Så stopper sygedagpengene straks efter udeblivelse. Jeg vil stå uden nogen indkomst, og det betyder økonomisk ruin for mig. Og derudover: Når sygedagpengene først er stoppet, vil det i praksis være næsten umuligt at få dem genoptaget, da kommunen kan nægte det under henvisning til manglende medvirken,” fortæller Martin.
Nyt billede af Martin, der i mange af døgnets timer er henvist til sengen. Privatfoto.
Martin konkluderer, at han i praksis står uden nogen form for retsbeskyttelse.
”Hvis en kommune træffer en afgørelse (det vil sige noget, der har retsvirkning, red.), har jeg ifølge lovgivningen ret til: 1) Klagevejledning, 2) Klageadgang 3) Partshøring. Det omgår kommunen ved at betegne deres beslutning som “processuel beslutning”,” siger Martin, og tegner den konkrete situation op:
”Men samtidig træffer kommunen 1) Et retsligt indgreb (praktik under ydelsestrussel), 2) Pålægger mig pligt til at møde og 3) Påfører mig risiko for økonomisk ruin ved udeblivelse.”¨
Og hvad betyder det så for Martin – helt konkret?
”At jeg står i et retligt vakuum: Der er ingen klagemulighed. Ingen prøvelsesmulighed i anden instans. Intet ankeorgan vil acceptere at tage sagen, fordi der ikke eksisterer en “afgørelse” på papiret. Det er præcis dét, der kaldes en retstom zone, og som debatten om forvaltningsdomstole handler om. Kommunen har faktisk magt til at administrere uden prøvelse, fordi lovsystemet i praksis ikke griber ind i denne konstruktion,” siger Martin, der altså snart skal troppe op på Middelfart Jobcenter for at tage hul på hans ”tilbagekomst til arbejdsmarkedet”.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
I første del læste du, hvordan Ina konkret blev skadet af Pfizers Covid-19-vaccine, og om hvordan alt gik fra slemt til meget, meget værre i løbet af ganske kort tid.
Forhåbentligt fik du også et indtryk af, hvem Ina er som person.
I denne anden og sidste del får du Inas tanker om det svigt, som hun og andre Covid-19-vaccine-skadede borgere er blevet udsat for af det officielle Danmark.
Du vil også læse hvorfor Inas sag ikke er blevet officielt registreret – hvilket naturligvis betyder, at Ina ikke har modtaget nogen form for erstatning.
Du vil læse en absurd historie – fra corona-vanviddets absolutte højdepunkt – om, at hun måtte kæmpe med næb og kløer for ikke at få andet stik Covid-19-vaccine, selvom første stik var så tæt på at koste hende livet.
Sprøjten var trukket – som Charles Bronson og Clint Eastwood trak deres store revolvere i actionfilm i 70’erne og 80’erne.
Og så vil du læse om Inas oplevelser med ’medierne’.
Ina har oplevet præcis det samme som samtlige andre Covid-19-vaccine-skadede danskere, som Psst! har talt med: Ingen hjælp. Ingen behandling. Ingen anerkendelse.
Hun fortæller om en konstant kamp, fyldt med nederlag, afvisninger og uoverkommelige forhindringer. Supervåbnets institutionelle beskyttelse er fortsat enorm. Det sørger den lukkede cirkel for.
Og der er ikke udsigt til bedring.
Den ene læge/specialist sender patienten videre til næste stop, som så sender patienten videre til næste stop, som så sender patienten videre til næste stop. Og til sidst bliver patienten sendt tilbage, til hvor han eller hun kom fra i første omgang: Tal med egen læge.
Den (flugt)rute er skabt af myndighederne, der selv vil have absolut intet med vaccine-skadede danskere at gøre.
Sundhedsstyrelsen (SST), Statens Serum institut (SSI), Lægemiddelstyrelsen, Regionerne og hospitalerne siger alle, at det ikke er deres ansvar, og regeringen lader som om, at de intet ved om noget helst, der taler imod fortællingen om det hellige supervåben.
”Min sag er meget kompleks, og det er også en af grundene til – føler jeg – at man aldrig for alvor kommer i dybden med den. Der er ikke tid til, at jeg forklarer hele historien, og de har ikke overskud til at sætte sig ind i, hvad alt det her egentligt drejer sig om. Det er meget bekymrende. Jeg er bekymret for, hvilke ting, der er blevet overset, og hvilke yderligere varige mén, jeg får efter den vaccine,” siger Ina, og argumenterer for, hvad problemet helt konkret er:
”Vi er kastebolde i systemet. Man har ikke en enhed i Danmark for os, der er blevet skadet. Der er ingen erfaringsindsamling i forhold til, hvad det er for processer og symptomer, der rammer os. Hvad det er, der sker. Man ser ikke på, om der er latente lidelser, som måske aldrig var blusset op, hvis de ikke havde fået vaccinen. Og ikke mindst: Vi lærer intet om, hvordan man kan undgå det samme i fremtiden,” siger Ina.
Du kan læse Psst!s historier om Covid-19-vaccine-skadede Louise her:
Som Ina siger er de Covid-19-vaccine-skadede danskeres sag ofte komplekse. Mange ting er galt på én gang, og der kommer hele tiden nye ting på listen.
Flere vaccine-skadede danskere har til Psst! sammenlignet deres tilstand med en ’systemfejl’ på computeren: En ting går galt, hvilket får noget andet til at crashe, hvilket igen skaber næste negative effekt. Og så videre.
Det samme gælder for Ina, der ikke har modtaget erstatning. Ja, faktisk har hun ikke engang fået sin sag officielt registreret. En teknisk udfordring/fejl var nok til, at Ina ikke magtede det.
”Jeg havde ikke kræfterne til det, men jeg har for nyligt besluttet mig for, at jeg vil gøre det igen,” siger Ina, og forklarer, hvad der konkret skete:
”Da jeg forsøgte at anmelde det, kunne jeg ikke. Man skulle skrive hvor man var blevet vaccineret, og der var simpelthen ikke mulighed for at skrive, at det var i et vaccine-telt. Man kunne ikke bare skrive noget andet på, for så kom den og sagde, at det ikke var korrekt.”
Den udfordring/fejl var nok til, at Ina stod af. Også fordi hun på forhånd var blevet advaret imod, at hun med sikkerhed ikke ville få erstatning. Blodprop i hjernen står nemlig ikke på Pfizer-vaccinens indlægsseddel, og i Danmark får man ikke erstatning, hvis lidelsen/symptomerne ikke er beskrevet på selve indlægssedlen.
Husk: Ny viden ønskes ikke. Den cirkulære argumentation (absurd og bizar, som den er) holder sikkert og effektivt ny viden ude af den lukkede cirkel.
Selvom Ina var tæt på at dø af første stik af Pfizers Covid-19-vaccine, har hun alligevel oplevet presset for at blive ’færdigvaccineret’ (husker du det ord?).
Hun oplevede det i forbindelse med, at hele tiden mere syge og elendige Ina forsøgte at passe sit arbejde, i sociale sammenhænge, og så oplevede hun det på en måde, der er så absurd, at det trodser enhver fatteevne.
I december 2021 har Ina igen symptomer på en hjerneblødning. Det vurderer 1813, som derfor omgående sender en ambulance.
Ambulancen kommer frem, og ambulance-redderen stiger ud. Han ser Ina, og siger til hende:
”Du har corona.”
Ina svarer:
”Nej, det tror jeg ikke. Jeg hoster ikke, har ikke feber. Men jeg er bange for, at jeg er ved at få en ny blodprop i hjernen.”
Ambulance-manden svarer:
”Jo, du har corona. Jeg har set det mange gange før.”
På vej i ambulancen, hvor Ina jo først og fremmest frygter, at hun oplever en ny blodprop i hjernen, ringer ambulance-redderen nu til hospitalet, og meddeler, at de kommer med en coronapatient. Ambulance-redderen understreger, at patienten ikke er færdigvaccineret, og at de skal have sprøjten med Covid-19-vaccine klar.
Ikke et ord om, at 1813 selv mistænker, at patienten oplever en ny hjerneblødning. Og ud fra ambulance-redderens meddelelser, er det naturligvis heller ikke den korrekte læge, der står klar til at modtage.
De kommer frem, og der står i stedet en sygeplejerske med sprøjten fremme.
Ina protesterer – alt, hvad hun kan.
”Jeg siger til dem, at jeg ikke skal have den sprøjte. Jeg forsøger at forklare dem, at det kan slå mig ihjel. Jeg siger til dem, at der da i mine papirer må stå, at jeg ikke skal have en ny Covid-19-vaccine. Samtlige læger jeg har talt med siden første skud, har fortalt mig, at jeg risikerer at dø, hvis jeg får et mere.”
Ina får omsider de stikke-ivrige mennesker til at bakke af, og det krævede alt af hende.
”Jeg måtte kæmpe med alt, jeg havde. Med næb og kløer. Og så i den situation, jeg var i. Det var så surrealistisk,” siger hun.
Læs Psst!s serie i to dele om Martins historie her:
Det har kostet Ina dyrt at være blevet skadet af Pfizers Covid-19-vaccine. På helbredskontoen såvel som bankkontoen:
”Mit helbred er blevet dramatisk forværret siden den dag (27. maj, hvor hun fik Pfizer-vaccinen, red.). Når jeg har koncentreret mig i en halv til en hel time, har jeg brug for en lang pause til hjernen. Min højre side er – selvom jeg har genoptrænet – fortsat svækket af den halvsidige lammelse. Jeg skal for eksempel hele tiden koncentrere mig om tale korrekt. For lammelsen er også i munden. Jeg har gået til ergoterapeut, talepædagog og fysioterapeut – alt sammen for egen regning. Oven i alt det har jeg selv genoptrænet. Og alligevel er jeg så hårdt ramt. Men hvis jeg ikke selv havde taget initiativ til alle de her tiltag, havde mit liv jo set endnu værre ud, end det gør nu,” siger Ina, og sætter ord på, hvad der giver hende motivation til den evige kamp:
”Jeg vil bare gerne have, at mine børn skal have en mor, som de – det lyder måske forkert – ikke skammer sig over. Fordi jeg ligner noget, der er løgn. At jeg trods alt ser så normal ud som muligt, og at jeg kan leve et så normalt liv som muligt med min kæreste. Jeg kan ikke gå ud i større forsamlinger – nogle gange gør jeg det – men så er der også en regning at betale bagefter. En stor regning, faktisk. Jeg bliver så utroligt træt, og det er ikke bare lige at tage en lur, og så er jeg klar igen. Det bliver siddende. Meget, meget længe.”
Ina har flere gange talt med medierne. Hun har selv forsøgt at råbe dem op, men de fleste gange er det faktisk medierne selv, der har henvendt sig til hende. For eksempel i forbindelse med de mål hun satte sig til Royal Run (det kan du læse om i første del, red.).
”Jeg har sammenlagt brugt mange, mange timer på at tale med medierne, men jeg har i sidste ende oplevet det samme hver gang. Historien kommer ikke ud. Så er det ene galt, næste gang er undskyldningen en anden. Det er meget tydeligt, at vores historier ikke skal ud,” siger Ina, der dog rent faktisk har oplevet, at en journalist fra TV 2 Bornholm skrev en artikel om at ændre proceduren i forbindelse med Covid-19-vaccination.
Første gang Ina talte med medierne var få dage efter Covid-19-vaccinationen, der gik så frygteligt galt.
Hun kontaktede TV 2 Bornholm. Inas ærinde var at foreslå, at der øverst på indkaldelsen stod, at hvis man tidligere var blevet ramt af anafylaktisk chok på grund af medicin, skulle man henvende sig til egen læge, før man bestilte tid.
På den måde ville det ikke være den person, der skulle vaccinere, der skulle tage stilling til, om man skulle sendes hjem uden vaccine eller om det var ok at modtage den.
Journalisten syntes, at det var et godt budskab. Det var jo ikke et budskab om, at man ikke skulle vaccineres, blot at man skulle have en læge til at vurdere, om man kunne tåle vaccinen, hvis man tidligere havde oplevet allergier overfor medicin.
”Jeg talte med hende om, at det måske var en god ide, hvis man fik information om, at man nok burde gå til egen læge først, hvis man før havde oplevet anafylaktisk chok, og nu stod foran at skulle blive vaccineret mod corona. Det var sådan set det. Journalisten syntes, at det var en god historie, og hun skrev den. Sobert og ordentligt. Den blev lagt på deres hjemmeside og på Facebook, der var billede på, alt var godt,” fortæller Ina.
Men det skulle snart ændre sig.
”Efter en times tid ringer hun mig op, og siger ”undskyld, undskyld, undskyld”. Jeg spørger, hvad hun siger undskyld for. Hun forklarer, at redaktøren var kommet forbi, og havde fortalt journalisten, at sådan noget skriver man ikke om. Og at den skulle tages ned straks. Og det blev den så.”
”Sådan noget” hvad? Hvad mente han konkret, ved du det?
”Alt, hvad der på nogen som helst måde talte imod vaccinen. Og synes jo faktisk ikke, at det overhovedet taler imod vaccinen, men det var jo ikke en del af den fortælling, vi fik. Så jeg tror, at det er det, der bliver henvist til,” siger Ina.
Psst! er ikke færdige med historien om TV 2 Bornholms fjernede historie – det vil vi undersøge nærmere.
Ina er vred på Mette Frederiksen. Ina er en velformuleret, velovervejet kvinde, men når snakken falder på Danmarks statsminister, er det tydeligt, at Ina bliver påvirket.
”Jeg har været igennem mange ting, og jeg har ikke selv valgt at blive skadet. Men jeg – og alle andre vaccine-skadede danskere, som jeg har talt med – er samtidig blevet behandlet så utroligt dårligt. Så meget vrede, udskamning, censur. Det mener jeg helt klart, vores statsminister har en stor andel i. Jeg følte jo, at jeg udviste det såkaldte samfundssind, og da jeg så ikke kunne tåle vaccinen, blev jeg udskammet og udstødt i stedet,” siger Ina, og fortsætter:
”Situationen bliver jo ikke ligefrem bedre af, at vores statsminister står på talerstolen og giver grønt lys til udskamning af dem, der ikke er ’færdigvaccinerede’. Det ramte mig utroligt hårdt, tænk, at hun stod for det. Os, der blev ramt af den, os, hvis livskvalitet er blevet fuldstændigt ødelagt – at vi oveni købet skulle udskammes, blive sendt udenfor døren, er utilgiveligt,” siger Ina, og fortsætter:
”Jeg har det sådan, at det med alle de undskyldninger, som statsministeren render rundt og giver for ting, der skete for 50-60-70 år siden – det bliver måske en dag mig. Når jeg er død, vil mine efterladte måske få en undskyldning, for hvad der skete med mig, og hvordan jeg blev behandlet, da det var sket.”
Psst! siger tusind tak til modige Ina for at fortælle sin historie.
Og Ina selv siger tusind tak for alle de hjertevarme kommentarer, hun har fået i forbindelse med første del.
”Om 10 minutter er jeg løsladt. Vi ses derhjemme.”
Sådan skrev Ina Skytte, 58, fra Bornholm, humoristisk til sin mand umiddelbart efter hun fik første stik af Pfizers Covid-19-vaccine. Det var i Rønne den 27. maj 2021.
I vaccinationsteltet, som det hed.
Ina fik Pfizer-vaccinen ind i skulderen og satte sig i venteområdet – fuldstændig uvidende om, at katastrofen om få øjeblikke ville indtræffe.
Der skrev hun sms’en til sin mand.
Men først spoler vi tiden en times tid tilbage.
Anafylaktisk chok
For da Ina nåede frem til vaccinationsteltet, så hun noget, hun bed mærke i.
”Foran indgangen stod der, at jeg skulle oplyse, om jeg tidligere havde oplevet anafylaktisk chok af medicin. Det havde jeg – for mange år siden,” siger hun.
Anafylaktisk chok er en livstruende allergisk reaktion, der opstår hurtigt og kan påvirke hele kroppen. Det skyldes en ekstrem overfølsomhedsreaktion fra immunsystemet over for et allergen, såsom insektstik, fødevarer (f.eks. nødder eller skaldyr), medicin eller latex.
Ina fortsætter:
”Så når jeg kommer ind, siger jeg naturligvis til sygeplejersken, at jeg før var blevet ramt af anafylaktisk chok. Det stod der jo, at man skulle. Hun spørger, hvad det var for noget, jeg svarer, og så kigger hun på mig og siger: ’Det går sgu nok.’ Og så stikker hun mig. Jeg husker tydeligt, at jeg undrede mig over, hvorfor jeg så overhovedet skulle sige det,” fortæller Ina.
En sovende plet i halsen
Tilbage i venteområdet – Ina har skrevet sms’en til sin mand for cirka fem minutter siden.
Så begynder det.
”Jeg kan mærke en sovende plet i min hals, der bare breder sig. Og det var noget, jeg havde prøvet før. Så jeg gik stille op til en person, der passede på os, og sagde, at jeg nok var ved at få en allergisk reaktion,” fortæller Ina.
Hun blev blev fulgt ud i et andet rum, hvor der hurtigt kom en læge, der gav hende en iltmaske, og hun fik behandling med en EpiPen i låret.
Forklaring af EpiPen: Når man får en EpiPen (eller en anden adrenalin-autoinjektor) i låret, betyder det, at en dosis adrenalin bliver sprøjtet direkte ind i en muskel.
Der blev ringet efter en ambulance, og Ina blev kørt på hospitalet, hvor hun tilbragte et døgns tid.
Ina fik det bedre, blev udskrevet og fik at vide, at hvis hun oplevede andre symptomer, skulle hun ringe.
Lige efter hun kom hjem, opdagede hun, at hun havde fået nældefeber. Hun ringede til vagtlægen for at høre, om hun bare kunne tage nældefeber-medicin.
Ina havde fået besked på at ringe til egen læge, hver gang hun fik nye symptomer, og han bad hende komme, så han kunne se på hende. Hun tog derud, fik noget medicin, og tog hjem igen.
Dagen efter var den gal igen. Først underlige mærker på huden. Så fik hun vejrtrækningsproblemer. Så fik hun halvsidig lammelse i ansigtet (facialisparese).
Forklaring af halvsidig lammelse i ansigtet: En tilstand, hvor musklerne i den ene side af ansigtet bliver svage eller lammede. Det skyldes ofte en skade på ansigtsnerven (nervus facialis), som styrer musklerne i ansigtet.
”Det kommer dag for dag for dag. Det bliver bare ved. Til sidst havde jeg det sådan, at jeg næsten ikke orkede at skulle fortælle, hvad der nu var galt med mig. Så skulle jeg køre hele vejen derind, blive kigget på, måske få noget ny medicin og så hjem igen,” siger Ina.
Læs Psst!s serie i to dele om Martins historie her:
Normalt fejler Ina ingenting. Hun har kroniske nakke- og rygsmerter efter en ulykke for mange år siden, men det har hun levet med længe. Hun var næsten aldrig syg, og hun passede sit arbejde som genoptræningskonsulent, var fysisk aktiv, havde det godt.
Men i ugerne og månederne efter første Covid-19-vaccination føler hun, at hun fejler alt. Alle de her bivirkninger eksploderer, og snart skal det gå fra slemt til værre. Meget værre.
Den 2. juli 2021 tager Ina til Nexø – den modsatte ende af øen, hvor Ina bor. Hun skal til en øjenundersøgelse.
”Jeg sagde til hende, der skulle undersøge mig, at jeg havde det underligt i dag. Hun svarede, at hun også godt kunne se, at jeg så lidt anderledes ud. Derefter sagde hun, at vi droppede øjentræning og tog en synsprøve i stedet. Så hun går i gang. Efter noget tid siger hun: ”Du hænger i hele din højre side, det plejer du ikke”,” fortæller Ina.
Og hun fortsætter:
”Hun siger, at jeg taler underligt, og at jeg har svært ved at følge synstesten. Jeg havde hovedpine og kunne godt mærke, at mit ansigt var mærkeligt, men jeg troede bare, at det var noget jeg følte. Havde neuro-optometristen Lene Holm ikke sat ord på, hvad hun så, og havde jeg været hjemme selv, så havde jeg troet, at det blot var en følelse, og havde nok bare lagt mig til at sove. Min mand var ikke hjemme, og ville først være kommet dagen efter. Det er ikke rart at tænke på, hvad der kunne være sket, hvis ikke det havde været for Lenes (neuro-optometristen, red.) snarrådige handling,” siger Ina.
Du kan læse Psst!s historier om Covid-19-vaccine-skadede Louise her:
En af Bornholms ambulancer, der normalt holder til på den anden side af øen, var heldigvis (og tilfældigvis) i nærheden, og Ina blev hurtigt kørt på hospitalet.
Ina fik trombolyse (en behandling, der bruges til at opløse en blodprop (trombe) i blodkarrene. Den gives ofte ved akutte blodpropper, især blodprop i hjernen (iskæmisk apopleksi) eller blodprop i hjertet (hjerteinfarkt), red.).
Kort efter, at hun modtog trombolysen, oplevede Ina, at hun pludselig kunne trække vejret meget bedre igen, og lægerne ræsonnerede efterfølgende, at hun sandsynligvis også havde haft en mindre blodprop i lungerne.
Herefter var Ina indlagt i noget tid. Der var sket store skader – hun var næsten lammet i den højre side af ansigtet og kroppen.
Ina havde brug for intensiv genoptræning, og det fik hun ikke.
Hun fik at vide, at kvoten for gratis fysioterapi desværre var opbrugt på Bornholm, og Inas økonomi kunne ikke bære privat behandling.
Da næste kvote for vederlagsfri fysioterapi startede, blev hun spurgt, om hun kunne gå uden hjælpemidler (ikke noget om hvor langt), om hun kunne gå i bad selv (ikke om hun skulle sidde på en badestol for at gøre det). Da hun svarede ja til de to punkter, var beskeden, at hun ikke opfyldte betingelserne for vederlagsfri fysioterapi. Der blev ikke kigget på hendes alder eller hvilket funktionsniveau, hun kom fra, og om man kunne forsøge at hjælpe hende tilbage dertil.
Men måske husker du, at Ina selv arbejdede som genoptræningskonsulent?
Fra det øjeblik Ina blev skadet, trænede hun sig selv og satte sig selv konkrete og ambitiøse mål.
Første mål var at kunne gå 1,6 kilometer (the Royal Mile) ved Royal Run bare måneder efter hun blev ramt af blodproppen. Året efter var målet at gå 5 kilometer, det opnåede hun ved at træne sig til at kunne gå 500 meter mere uge for uge i løbet af 15 uger. Det var ikke hver uge, hun kunne øge distancen med de 500 meter, men så tog hun en uge mere i den anden ende.
Ina trænede imod alle odds sig selv op og nåede sine ambitiøse Royal Run-mål. Foto: Privat.
I dag har Ina et andet liv end før den forårsdag i 2021. Et liv, hvor smerter, elendighed og konstant kamp hersker.
Ina har, siden hun modtog Pfizers Covid-19-vaccine i maj 2021, kæmpet med:
• Blodprop i hjernen
• Nældefeber
• Dramatisk forøget vægt/problemer med stofskiftet
• Små blodudtrædninger forskellige steder på kroppen
• Hængende mundvig i højre side
• Åndedrætsbesvær
• En skadet lever
• Sår, der er længe om at hele
• Udfordringer efter blodproppen og vaccinen
• Hun blev halvsidig lammet og har nu trænet motorikken op, så hun kan gå uden hjælp
• Hun kan ikke mærke sin højre side, men musklerne er spændte det meste af tiden, uden at hun spænder – eller i hvert fald er bevidst om, at hun spænder
• Abnorm træthed
• Problemer med synet og samsynet
• Muskelkramper, primært i højre fod og underben
• Hukommelsesbesvær
Og hun kæmper endnu.
Ina er skadet for livet. Hun modtager nu en meget dyr levermedicin, som hun skal være på resten af sit liv. Det får hun sandsynligvis, fordi en ny læge, der ikke kendte Ina, beordrede, at hun ikke længere skulle få taget blodprøver hver måned. På trods af, at levertallene var stærkt forhøjet, og ikke havde været det før vaccinationen, var lægens kommentar, at “sådan er du nok bare”.
De valgte at stoppe med at holde øje med hende. Slut med alt det spild.
Forhistorien er, at Inas egen læge sørgede for, at Ina fik taget en blodprøve en gang om måneden, fordi der var så mange mærkelige tal i Inas blod. Så meget, der var “off”. Forkert.
Den læge blev hun af administrative årsager flyttet fra. Hun blev i stedet flyttet til en læge, der ikke syntes, at man skulle fortsætte med blodprøverne, på trods af, at de langt fra var normale. Lægen sagde til Ina, at nu var det slut med at spilde samfundets ressourcer ved at få taget en blodprøve om måneden.
Først et års tid senere var det muligt at skifte læge, og den læge gik så i gang med at undersøge de nye blodprøver og fik gang i nogle behandlinger, der har ført til, at hun nu skal have den dyre behandling.
Så i dag får Ina i stedet medicin til tusindvis og atter tusindvis af kroner, betalt af skatteyderne.
I anden og sidste del vil du høre om Inas møde med systemet og den hjælp – eller mangel på samme – som Ina har modtaget som Covid-19-vaccine-skadet borger.
Du vil høre en absurd historie om, at hun næsten blev stukket med Covid-19-vaccine nummer 2, selvom hun kæmpede med næb og kløer for ikke at få det stik, der sandsynligvis ville slå hende ihjel.
Du vil høre, hvordan Ina flere gange har talt med pressen – kun for at blive smidt ud til højre hver gang. Også når medierne selv er kommet til hende først.
Psst! siger allerede nu tak til Ina for at fortælle sin historie til Danmark. Anden del kommer snart på Psst!
