Reformen fra U.S. Department of Health and Human Services (Det Amerikanske Sundheds- og Menneskeservicesministerium), annonceret 23. juni 2025, reducerer bureaukrati i det amerikanske sundhedssystem ved at begrænse forhåndsgodkendelser, der forsinker behandlinger for 260 millioner forsikrede.

Den søger at sikre hurtigere adgang til pleje, øge gennemsigtighed og mindske administrativt pres på læger, og det skal i sagens natur spare både tid og penge.

Reformen, der blev præsenteret af sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. og Centers for Medicare & Medicaid Services (CMS)-administrator Dr. Mehmet Oz, fokuserer på at fjerne unødvendige administrative barrierer, især den såkaldte forhåndsgodkendelse (prior authorization), som ofte forsinker patienters adgang til behandling. I nogle tilfælde livsvigtig behandling.

Robert F. Kennedy Jr. og Dr. Mehmet Oz’s initiativ adresserer en udbredt frustration og kan inspirere lignende forenklinger i andre lande, som fx Danmark, hvor ventetider og administration også udfordrer sundhedsvæsenet.

Du kan se pressemødet lige her.

Gør Psst! en forskel? Hvis du synes, at svaret er “ja”, håber vi du vil tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Ugens historier, hurtigt læste udtræk og eksklusive historier. Du finder alle detaljer her.

Forsikringsselskabet skal ikke stå i vejen

Under pressekonferencen i Washington, D.C., mødtes Kennedy og Dr. Mehmet Oz med ledere fra store forsikringsselskaber som Aetna, Blue Cross Blue Shield, Humana og UnitedHealthcare.

Kennedy understregede, at forhåndsgodkendelse er en byrde, der tvinger patienter og læger til at kæmpe mod “massive forsikringsselskaber”.

“Amerikanerne skal ikke forhandle med deres forsikringsselskab for at få den behandling, de har brug for. Amerikanere mister livet, fordi de venter på forhåndsgodkendelser,” sagde han. Og han fremhævede, at reformen vil reducere forsinkelser og gøre processen mere gennemsigtig, så patienterne får hurtigere adgang til pleje.

Dr. Mehmet Oz kaldte forhåndsgodkendelse for “en pest på systemet”, der øger administrative omkostninger og forsinker behandlinger.

Og så sagde han, ganske opsigtsvækkende, at forsikringsselskaberne nu har forpligtet sig til at handle, og tilføjede også, at regeringen vil gribe ind med lovgivning, hvis løfterne ikke holdes.

Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

Den konkrete vej frem

Forsikringsselskaberne, der repræsenterer omkring 75 % af forsikrede amerikanere, har ifølge RFK Jr. forpligtet sig til seks specifikke reformer, som skal implementeres over de næste par år:

Reduktion af krav om forhåndsgodkendelse: Fra 1. januar 2026 vil færre behandlinger og procedurer kræve forhåndsgodkendelse, især for almindelige tjenester som diagnostisk billeddannelse, fysioterapi og ambulante operationer.

Overholdelse af eksisterende godkendelser: Hvis en patient skifter forsikring, vil deres nye plan respektere eksisterende godkendelser i op til 90 dage for at sikre kontinuitet i behandlingen. Det starter også i 2026.

Øget gennemsigtighed: Forsikringsselskaber skal give klare og letforståelige forklaringer på godkendelser og afslag samt vejledning om appelprocesser, gælder også fra 2026.

Udrulning af realtidsgodkendelser: Senest i 2027 skal 80 % af forhåndsgodkendelser håndteres i realtid for at minimere forsinkelser i behandlingen. Det betyder ganske enkelt, at forsikringsselskaberne i fremtiden skal være på sagen her og nu.

Lægefaglige vurderinger: Alle afslag på kliniske behandlinger skal gennemgås af medicinske eksperter for at sikre retfærdighed.

Standardisering af elektroniske systemer: Fra januar 2027 skal forsikringsselskaber bruge ensartede elektroniske systemer til at reducere papirarbejde og gøre processen mere effektiv.

Ændringerne sigter mod konkret at reducere de 12-15 timer om ugen, som læger i øjeblikket bruger på administrative opgaver, og de anslåede 35 milliarder dollars, som sundhedsvæsenet årligt bruger på forhåndsgodkendelser.

Læs også: Klapjagten på Kennedy

1 ud af 6 oplever problemer

Reformen adresserer et problem, der har skabt frustration blandt patienter og sundhedspersonale i USA, hvor omkring 1 ud af 6 forsikrede voksne har oplevet problemer med forhåndsgodkendelse.

Tallet “1 ud af 6 forsikrede voksne i USA har oplevet problemer med forhåndsgodkendelse” stammer fra en KFF (Kaiser Family Foundation) undersøgelse fra 2023, offentliggjort i KFF Consumer Survey om forbrugeres erfaringer med sundhedsforsikring. Specifikt fandt undersøgelsen, at 16 procent af alle forsikrede voksne i USA oplevede problemer med forhåndsgodkendelse (prior authorization) i løbet af det seneste år.

Undersøgelsen viste, at 16 procent af forsikrede voksne rapporterede, at deres sundhedsforsikring nægtede eller forsinkede forhåndsgodkendelse af en behandling, service, besøg eller medicin i det forgangne år. Undersøgelsen fremhævede også, at problemerne var hyppigere blandt Medicaid-dækkede (22%) og personer med højt forbrug af sundhedsydelser, som f.eks. dem med mentale lidelser (26%) eller diabetes (23%).

Læs også: Psst! mener: Mediernes smæde-splash mod Kennedy er til din fordel

Forvent koordinerede udeladelse

Hvad betyder reformen så konkret i praksis?

For det første skal forsikringsselskaberne droppe deres praksis med “forhåndsgodkendelse” – altså, når læger skal bede om tilladelse, før de kan sende dig til en scanning eller starte en behandling. Nu skal beslutningerne tages hurtigere, og patienterne skal have klar besked om, hvad der sker.

Derudover betyder reformerne, at patienten og den arbejdende læge ganske enkelt får bedre forhold. Patienten kan komme langt hurtigere i behandling, og den administrative byrde for lægen bliver der skruet gevaldigt ned for.

RFK Jr. gør det altså igen svært for de etablerede medier at køre deres scriptede smædekampagner mod manden, så forvent ikke at læse alt for meget om RFK Jr.’s seneste reformer i de danske medier. Heller ikke selvom de direkte påvirker 260 millioner amerikanere.

Robert F. Kennedy Jr.’s reform af forhåndsgodkendelser (prior authorization) sætter fokus på patienternes og lægernes behov frem for forsikringsselskabernes interesser. Reformen tager fat på et håndgribeligt problem – forsinkelser i behandlinger på grund af forsikringsselskabers bureaukrati – som rammer mange amerikanere.

Når 1 ud af 6 forsikrede har oplevet problemer, og læger bruger 12-15 timer ugentligt på relaterede administrative opgaver, bliver reformen svær at afvise som irrelevant.

Derudover bliver reformerne allerede nu anerkendt af både Demokrater og Republikanere, hvilket giver reformerne bred politisk legitimitet.

Så bedre forhold til patienten og lægen. Massiv opbakning fra befolkningen. Bred politisk opbakning. Det ligner unægteligt endnu en stor, politisk sejr for RFK Jr, så mon ikke medierne omhyggeligt vil udelade denne…?

Det kan du nok godt regne med.

Men på et eller andet tidspunkt skal de – om de vil eller ej – forholde sig til om RFK Jr. i sidste ende bidrager til missionen om at “Make America Healthy Again”. Eller om han ikke gør.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Berlingske Tidendes udenrigskorrespondent Poul Høi serverede lørdag den 12. april Berlingskes læsere for værket “Magien er brudt for Elon Musk: »Tænk at være milliardær, og alle mener stadig, at du er en taber«”.

Underrubrikken lyder som følger:

“Magien er brudt for Musk. Han har tabt tæt på en billion kroner, han er ikke længere Trumps golden boy, og regeringskilder taler om, at han er påvirket af stoffer ved møder. Sådan er det gået så galt for verdens rigeste mand.”

Tak skal du ellers have, hva’?

Du kan læse historien bag betalingsvæg her.

Historiens underrubrik gjorde omgående Psst! utroligt nysgerrig. For hvad er mon Berlingske Tidendes belæg for påstanden om, at “regeringskilder taler om, at han er påvirket af stoffer ved møder”. Det er jo noget af en påstand – og så fra et medie, der aldrig var nysgerrig på Hunter Biden. Nu hvor hårde stoffer er i fokus.

Det dykker vi ned i nu.

Læs også: Fortørnede danske medier: Elon Musks tone er meget grov!

Anonyme kilder gange 2

Poul Høi skriver altså i underrubrikken, at “regeringskilder taler om, at Musk er påvirket af stoffer”.

Nu skal det blive spændende at se belæg for den påstand i brødteksten. Og Poul Høi leverer sin definition af belæg ad to omgange:

Nr. 1:

“På højrefløjen kommer hadet blandt andet fra kilder i Trumps inderkreds, der i en ny dybdeborende artikel i mediet Rolling Stone udstiller ham som en kretiner. De fortæller, hvordan de efter møder har haft mistanke om, at han var stofpåvirket, og de taler spøgefuldt om at indføre narkotest til regeringsmøder for at ramme ham.”

Belæg nummer 1 er altså Rolling Stone Magazines anonyme kilder.

Nr. 2:

“The Wall Street Journal har tidligere beskrevet, hvordan Musks omgangskreds mener, at han tager kokain, lsd, ecstasy, ketamin og psykedeliske svampe, og kilder i Trump-regeringen indikerer, at der er et problem. De siger, at Musk virker stofpåvirket ved vigtige møder, og de siger, at alle andre – stoffer eller ej – er trætte af ham.”

Belæg nummer 2 er altså The Wall Street Journals anonyme kilder.

Og der slutter det så. Ikke mere belæg.

Opsummering: Rolling Stone Magazines og The Wall Street Journals anonyme kilder er altså det skyts, der får Berlingske Tidende til tre gange at fortælle, at Elon Musk er påvirket af stoffer.

Læs også: Kongen af alle udeladelser: Medierne lister sig nærmere Twitter Files

Læs også: Twitter Files på dansk: Sådan manipulerede Twitter Covid-debatten

6 oplagte spørgsmål

Psst! har derfor sendt følgende spørgsmål afsted til chefredaktør Tom Jensen, og vi har sat Poul Høi cc:

1: Vurderer I, at Poul Høis analyse er velunderbygget?

2: Ser Berlingske på nogen måde et problem i at basere udsagnet om, at Elon Musk skulle være på stoffer på 2 x anonyme kilder fra magasiner/medier, der rent politisk har bekendt kulør?

3: Hvorfor er det vigtigt at få stoffer op i underrubrikken, når belægget for den påstand er baseret på anonyme kilder fra alt andet end neutrale, objektive medier?

4: Er Poul Høis analyse i virkeligheden ikke bare et hitpiece?

5: Hvis ja: Hvem kræver, at I skal levere et sådan hitpiece? Hvorfor gør I det?

6: Hvis nej: Hvorfor er Berlingskes egen foragt for manden så nemt at se for læseren? Bør den være det?

Spørgsmål slut. Psst! afventer fortsat svar fra Tom Jensen og/eller Poul Høi.

Psst! kunne i øvrigt meget nemt finde anonyme kilder, der siger, at Tom Jensen er korrupt, men det regner vi ikke som belæg. Vi ville ikke smide det op i en underrubrik, og vi ville ikke tre gange fortælle, at han er korrupt, fordi anonyme kilder siger, at han er korrupt. Vi kunne ikke drømme om at gøre det, og grunden er meget enkel:

Det er ikke belæg. Det er bagvaskelse.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN