Psst! har før talt med Jørn Erri, der er en af Danmarks største eksperter på koen.

I februar 2024 bragte Psst! et interview, der ramte hundredtusindvis af danskere. Og interviewet var bemærkelsesværdigt i mere end en forstand – for mens myndighederne i februar 2024 stadigvæk fortalte danskerne, at ”intet går i mælken” sagde Jørn Erri, at det var umuligt.

Psst! spurgte dengang:

Alle myndigheder og medier fortæller med sikkerhed, at Bovaer ikke går i mælken. De understreger, at der har været forsøg siden 2022, og at intet går i mælken – det er ifølge dem bevist. Så danske forbrugere skal vel stole på, at intet går i mælken. Eller hvad?

Jørn Erri svarede:

”Nej, de skal sgu ikke. Det gør det da. Det kan godt være, at det ikke er selve Bovaer, men det er så affaldsprodukterne. Det kommer da i mælken, selvfølgelig gør det det.”

Jørn Erri havde ret.

I juli 2024 ændrede Fødevarestyrelsen den information, der blev givet til danske forbrugere om Bovaer. Det gjorde Fødevarestyrelsen på baggrund af Psst!s artikler og direkte spørgsmål til Fødevarestyrelsen.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken” til at indrømme, at ”Bovaer efterlader NOPA (3-Nitrooxypropionsyre, red.) i mælken”.

NOPA er lige præcis et affaldsstof, som Jørn Erri sagde med sikkerhed ville gå i danskernes ko-produkter, og det er affaldsstof, der kommer direkte fra Bovaer.

Du kan læse Psst!s interview fra februar 2024 med Jørn Erri lige her: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Psst!s nyhedsbrev er for dig, der kan lide Psst! Læs mere her.

Bovaer 365 dage om året

Nu har Psst! så afsløret planen for Bovaer i Danmark. En whistleblower gav Psst! adgang til Arlas lukkede platform, der hedder ”Arla Farmers”. Her truer Arla mælkebønderne/egne andelshavere til at bruge Bovaer året rundt eller selv hænge på regningen.

Målet er klart: ALLE konventionelle bedrifter skal bruge Bovaer året rundt.

Den historie kan du læse lige her: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Danmark har siden 1. januar 2025 – som det første og eneste land i verden – gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer.

Og før noget andet land følger trop, går Danmark altså nu endnu videre, og går væk fra kravet om at tilsætte Bovaer i foderet 80 dage om året til 365 dage om året. Bovaer 365.

Det ville Psst! naturligvis gerne høre Jørn Erris perspektiv på, så det får du nu.  

Før vi går til Psst!s spørgsmål og Jørn Erris svar understreger vi lige, at vi også har sendt en bunke spørgsmål til Arla, der helt konkret svarede på nul ud af 25 spørgsmål, Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer og Ministeriet for Grøn Trepart.

Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer har svaret, vi afventer fortsat ministeriet. Vi kommer til at samle alle de her svar (hvis man kan kalde dem det) i den nære fremtid, og du kommer til at se, hvordan Psst!s gode, konkrete, velforberedte, relevante spørgsmål, der i den grad er i offentlighedens interesse, konkret bliver besvaret. Den Danske Dyrlægeforening har også svaret. Du får det hele.

Det kan du godt ’glæde’ dig til.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Nødvendig ekspertise

Jørn Erri er i en alder af 84 år fortsat aktiv dyrlæge, og er vidt anerkendt som en absolut ekspert på køer, som han har arbejdet med i en menneskealder.

Han har særligt fokuseret på bekæmpelse af kronisk botulisme hos kvæg, hvilket har været et centralt punkt i hans arbejde som dyrlæge.

Han er blevet citeret i mange etablerede såvel som specialiserede medier som dyrlæge/ekspert/fagkundskabens stemme. 

Den ekspertise er lige præcis, hvad danskerne lige nu har brug for, og Psst! er glad for, at Jørn Erri vil tale med os.

Læs også: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

Betal dig til det ønskede resultat

Jørn, nu står det klart, at målet for Bovaer i Danmark er 365 dage om året. Allerede fra 2027 skal 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og når vi rammer 2030 hedder det 100 procent. Hvad tænker du om det?

”Det er helt vanvittigt. Fuldstændigt vanvittigt, jeg mangler faktisk ord. Med Bovaer går man ind og beskadiger nogle af de bakterier, der laver metan. Men alle bakterierne i hendes (koens, red.) vom, laver metan. Fordi det er slutproduktet. Når køerne er færdige med at lave de ting, de skal lave, er der noget tilbage. Og det er ammoniak, og det er metan, og det er varmen. Man aner ikke, hvad der sker, når vi så går ind og ødelægger de her processer. Vi har ingen anelse om, hvad konsekvenserne er. Men der ER konsekvenser, så meget kan jeg fortælle dig.”

Nu går Danmark så fra, at der skal tilsættes Bovaer i foderet 80 dage om året til 365 dage om året. Og det gør Danmark før nogen andre lande overhovedet har indført obligatorisk Bovaer, ligesom vi har. Hvad tænker du forskellen kan være på 80 dage om året og så helårsbrug?

”Jamen, jeg har tanker, som man ikke må have. For hvem har betalt for de undersøgelser, der viser, at Bovaer er ”sikkert og effektivt”? Jeg kan nærmest kun få øje på undersøgelser, der har tydelige interessekonflikter. Så tydelige at alle kan se dem. Hvor dem med økonomisk interesse i Bovaer, som DSM (firmaet bag Bovaer), industrien og forskere, der samarbejder med industrien og DSM, er afsendere af de her undersøgelser.”

Der er jo for nyligt kommet en undersøgelse ud, hvor Arla og DSM havde betalt undersøgelsen. Der var konklusionen jo, at Bovaer faktisk gjorde den konventionelle mælk bedre. Sundere. Hvad tænker du om den konklusion?

Jørn Erri trækker vejret tungt, vi kan kalde det et lille støn eller et stort suk. Der går flere sekunder, før han svarer:

”Ja. Det har jeg læst. Men jeg vil gerne se de undersøgelser. Fordi… mit indtryk er, at du kan få det resultat, som du gerne vi have. Bare du betaler nok. Der skal være klarhed over, hvem der har betalt for de undersøgelser, og når undersøgelserne er betalt af DSM og Arla, bør danskerne naturligvis ikke tage undersøgelsens resultater for gode varer.”

Jørn Erri har arbejdet med køer i en menneskealder, og er fortsat aktiv dyrlæge i en alder af 84 år. Privatfoto.

Læs også: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

En pistol for panden

Jørn, nu læser jeg noget op, som jeg gerne vil have din vurdering af. Det er taget fra den lukkede platform ”Arla Farmers”, hvor Arla skrev til deres andelshavere, at de skulle gøre klar til Bovaer 365 om året. Uddraget kommer her:

”Anbefaling: Ansøg om at bruge Bovaer hele året i 2026 Ordningen for statstilskud til brug af Bovaer er blevet forbedret. Arla anbefaler derfor alle danske konventionelle mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at ansøge om at anvende Bovaer året rundt.”

Og næste:

”Det er vigtigt at bemærke, at hvis ikke tilstrækkeligt mange landmænd tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer danske kvægbrugere at skulle opfylde kravene uden at modtage nogen form for kompensation fra staten.”

Og sidste:

”Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.”

(Citeret direkte fra Arlas lukkede platform ”Arla Farmers”, red. – du kan læse Psst!s afsløring om Bovaer 365 dage om året lige her)

Det konkluderer Psst! i afsløringen om Bovaer 365 dage om året er en trussel. Hvad kalder du det?

”Det er en trussel. Det er en pistol for panden. Det er helt utilstedeligt, at det firma, der ejes af landmændene, skriver det i et brev til firmaets egne ejere. Andelshavere. De siger ligeud, at hvis I ikke retter ind, så koster det jer dyrt. Husk også, at de udmærket ved, at køerne vil give cirka 3 procent mindre mælk på grund af Bovaer. Det viser de danske forsøg. Arla spiller en dobbeltrolle i forhold til Bovaer,” siger Jørn Erri, og går nærmere ind i Arlas svar på Psst!s cirka 25 spørgsmål. Gode, vidende, velforberedte, velresearchede og velformulerede spørgsmål. Arla svarede konkret på nul af dem. Den historie kan du læse lige her.

Det falder Jørn Erri for brystet.

”De to personer du har stillet spørgsmålene til, er Hanne Søndergaard, Med titel af Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications. Der er ikke noget i hendes uddannelse, der indikerer, at hun skulle have nogen viden om køer og koens fordøjelsesmæssige funktion. Hun må have sin viden fra et andet sted. Jeg vil gerne kende de kilder,” siger Jørn Erri, og går videre til Arlas kommunikationschef.

”Det samme gælder for Rune Pedersen, der er Arlas Communications Director for Danmark. Hans CV siger, at han har været kommunikationsmedarbejder forskellige steder. Det tyder heller ikke på megen viden og erfaring vedrørende kvæg. Hans bemærkninger om at tilsætning af store mængder fedt vil påvirke smagen og sammensætningen af mælken, tyder i den grad på manglende viden. Store mængder fedt vil beskadige vomfloraen, så koen får det meget svært og måske dør. Det ved man. Det er veldokumenteret,” siger Jørn Erri, og tilføjer:

”Hans bemærkning om at Arla er i tæt kontakt med deres andelshavere, er interessant. Han glemmer vist, at det er andelshaverne, der ejer Arla og ikke omvendt.”

Læs også: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

Bovaer er et giftstof, som beskadiger køerne

Jørn Erri ser ikke Bovaer på en måde, der flugter med myndighedernes (og mediernes) beskrivelse af Bovaer. Overhovedet.

Myndighederne siger (sammenfattet): ”Bovaer er et foderadditiv, som reducerer køernes udledning af metan. Det er sikkert og effektivt. Vi regner bestemt ikke med, at køerne lider under det, men det kigger vi på, mens vi sætter kursen mod Bovaer i 365 dage om året. Det er godt for klimaet (Læs: Vores klimaregnskab på et excel-ark, red.).”

Myndighederne plejede at sige, at intet fra Bovaer gik over i mælken, smørret, fløden, kødet, yoghurten og de mange, mange andre ko-produkter i supermarkedet, men nu indrømmer, at der går NOPA i produkterne. Du skal lede grundigt efter det, men de indrømmer det.

Jørn Erri karakteriserer Bovaer på en anden måde:  

”Bovaer er et giftstof, som beskadiger køerne. Det beskadiger vombakterierne i vommen. Og dermed beskadiger Bovaer også koen. Når jeg læser undersøgelser og i det hele taget ny viden om vommens mikrobielle økosystem, skriver de altid: ”Der skal laves flere undersøgelser.” Grunden til, at de altid skriver det, er helt reel: Det, vommens mikroorganismer, er så kompleks en affære. Derfor ved vi med sikkerhed, at alle garantierne om hvor sikkert og effektivt Bovaer er, er grebet ud af den blå luft. Bovaer kan ikke undgå at have nogle sidevirkninger. Både her og nu, men også på længere sigt. Der er konsekvenser ved det,” siger Jørn Erri, der har den grundlæggende holdning, at:

”Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i gang med at lave ulykker.”

Det sagde Jørn Erri til Psst! i interviewet fra februar 2024, og det står han ved.

Læs også: Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

Medierne følger statens ordrer

Mediernes oplysning til borgerne siden Psst!s interview med Jørn Erri i februar 2024, giver han ikke meget for:

“Medierne har ikke levet op til det ansvar, de har. De bør informere danskerne, men det gør de ikke. På ingen måde. Det har jeg også oplevet i forbindelse med kronisk botulisme. De følger den linje, de bliver bedt om at følge af staten,” siger Jørn Erri.

Mediernes pinlige, bizarre, uærlige, fordummende og direkte forbrugerforagtende dækning er rigt dokumenteret på Psst!. Og Psst! vil fortsætte med at behandle netop mediernes dækning af en historie, der i så enorm grad har offentlighedens interesse og som direkte berører stort set alle danskere, som den store historie, det er. Efter alle journalistiske kriterier er Bovaer en fantastisk historie, indiskutabelt.

Mediernes dækning af Bovaer er bestilt arbejde, og Bovaer indgår med sikkerhed i det manuskript, som medierne får udstukket oppefra. Kritisk dækning af Bovaer er, som Psst! i så mange historier har belyst, forbudt område.

Læs også: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Hvordan ender historien om Bovaer?

I nyhedsbrev nr. 14 vil du kunne læse mere om, hvad Jørn Erri siger og mener.

Her vil du få hans vurdering af, om der kan være andet end NOPA (3-Nitrooxypropionsyre, red.), der går i ko-produkterne. Og hans forklaring på, hvorfor han mener, hvad han mener.

Du vil også få Jørn Erris bud på, hvordan historien om Bovaer i Danmark ender.

Bliver det 100 procent helårsbrug fra 2030, som Danmark så ubegribeligt fokuseret ræser imod, eller kommer der til at ske noget andet?

Den situation har Jørn Erri en interessant og opsigtsvækkende analyse af.

Og så har han insider-information om, hvordan Bovaer konkret bliver benyttet af nogle af de mange landmænd, som Jørn Erri kender.

Nyhedsbrevet er et unikt og spændende produkt med originalt indhold, der kun er til modtagerne af nyhedsbrevet, og du støtter samtidig Psst!, så vi kan fortsætte med at udfordre – som ingen andre medier udfordrer.

Du finder alle nødvendige og relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

Psst! siger mange tak for Jørn Erris perspektiv, svar, tid og ekspertise.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

TIL FORSIDEN

På Arlas lukkede platform ”Arla Farmers” opfordrer Arla nu alle konventionelle mælkeproducenter til at tilmelde sig helårsbrug af Bovaer fra 2026.

Men bag den ’opfordring’ fra Arlas Hanne Søndergaard, Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications, gemmer sig en brutal advarsel: Hvis ikke mindst 56 procent af malkekøerne er med i den frivillige ordning i 2027, bliver ordningen obligatorisk – uden en krone i tilskud fra staten.

Planen er kort og godt 100 procent helårsbrug i 2030. Det har ingen almindelige mennesker på noget tidspunkt hørt om – de intentioner har været særdeles grundigt gemt af vejen.

En whistleblower skaffede Psst! adgang til Arlas lukkede platform, og Psst! kunne den 10. september, som det første og eneste medie i Danmark, afsløre helt præcist, hvad planen er for Bovaer i Danmark.

Hele den historie kan du læse lige her: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Og det bør du – for denne historie er en direkte opfølgning af den.

Psst! kæmper rent mediemæssigt en fuldstændigt isoleret kamp for at gøre danskerne vidende om faktuelle, relevante og 100 procent objektive oplysninger om Bovaer. Du kan støtte os ved at signe up til vores nyhedsbrev, som samtidig er et fedt produkt med eksklusive historier, informationer om, hvad der sker bag journalistikken, udtræk af og links til ugens historier på Psst! Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer lige her.

Lang svartid

Umiddelbart efter Psst! udgav historien den 10. september skrev vi til Arlas Hanne Søndergaard, der er afsender af ’opfordringen’ på den lukkede “Arla Farmers”-platform.

Vi sendte hende en hel række konkrete spørgsmål – 13 hovedspørgsmål, hvoraf mange af dem har under- og delspørgsmål. Vi fik ikke svar, så vi fulgte op. Stadig intet svar, så vi skrev nu til Arlas kommunikationsafdeling.

Vi har nu fået svar – ikke fra Hanne Søndergaard, men fra Rune Pedersen, der er Arlas Communication Director for Danmark.

Du vil som sædvanligt få alle spørgsmål, svar og Psst!s reaktion på svarene at se.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

13 spørgsmål plus det løse

Her følger den mail, som vi sendte til Arla umiddelbart efter udgivelse af historien den 10. september:

**

Hej Hanne,

Mit navn er Jens Mogensen, jeg er journalist for det lille medie Psst!, der har skrevet en del historier om Bovaer.

Jeg er blevet gjort opmærksom på en ny opfordring på Arla Farmers, og jeg har læst hele opfordringen særdeles grundigt.

Jeg har netop udgivet denne historie, der er en af Psst!s mange historier om Bovaer:

Jeg håber meget, at du gerne vil besvare nogle konkrete spørgsmål, som jeg har til opfordringen på Arla Farmers.

De kommer her:

1: Arla anbefaler nu alle konventionelle danske mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at anvende Bovaer hele året fra og med 2026.

Hvorfor det?

Hvad er det konkret, der gør, at Arla ved, at det er en god idé at benytte Bovaer hele året?

2: Danmark har siden 1. januar 2025 – som det første og eneste land i verden – gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer. Arla har siden sagt, at danske forbrugere, der er kritiske overfor produktet, er ”konspirationsteoretikere”, en ”del af rabiat mindretal” og ”skøre”.

Hvorfor synes I det?

Har Arla informeret danske forbrugere om Bovaer på tilfredsstillende vis?

3: Teksten på Arla Farmers advarer om, at manglende tilmelding kan gøre den frivillige ordning obligatorisk uden tilskud fra 2027.

Har Arla og/eller Landbrug & Fødevarer forsøgt at påvirke regeringen til at ændre dette scenarie, eller accepterer I det som en nødvendig konsekvens af klimapolitikken?

4: 56 procent-målet for tilmelding til den frivillige ordning i 2027, der stiger årligt mod 2030, stammer fra Fødevareministeriets udleveringsnotat fra februar 2024, ikke sandt? Men i virkelighedens verden har nærmest ingen hørt om det før.

Hvorfor har dette ikke været mere tydeligt kommunikeret til andelshaverne tidligere?

5: Psst! har tidligere interviewet dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med køer i menneskealder. Han siger, at:

”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Hvad er Arlas kommentar til det? Tager han fejl?

6: Vi ved nu, at Bovaer efterlader NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, i mælken. Og på baggrund af Psst!s artikler ændrede Fødevarestyrelsen deres informationer til danskerne, som før blev fortalt, at ”intet gik i mælken”.

Hvordan kan det være, at Arla accepterer en så klar forringelse af produktet konventionel mælk?

Tror Arla, at danske forbrugere ønsker NOPA i deres konventionelle ko-produkter?

Bør Arla ikke klart fortælle forbrugerne, at deres konventionelle mælk og andre ko-produkter, der samtidig også er blevet meget dyrere, er blevet et dårligere produkt?

7: Mange landmænd og dyrevelfærdsorganisationer har udtrykt bekymringer for Bovaers effekt på køernes sundhed og mælkeproduktion.

Hvordan adresserer Arla de bekymringer i Arlas opfordring på Arla Farmers?

Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?

8: I skriver på Arla Farmers, at:

”Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.”

Det lyder virkelig meget som en trussel. ER det en trussel?

9: Arla tilbyder et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg mælk under brug af Bovaer, men hvis tilskuddet fjernes, estimeres ekstraomkostningerne til ca. 1.100 kr. pr. årsko ifølge COWI-rapporten. Det kan godt nok blive til mange penge.

Udfører Arla her økonomisk tvang?

10: HVORFOR anbefaler Arla at fodre med Bovaer hele året?

Hvordan ved Arla konkret, at køerne ikke lider under det?

11: Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun konkluderer at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. At Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.

Hvad er Arlas kommentar til det?

12: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Er det en fair konklusion?

Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?

Er den hensigt ikke blevet særdeles grundigt skjult for danskerne?

13: Er Bovaer Arlas motivation for at sælge mælken med maksimum klimapoint, og bruges Bovaer som instrument til at opnå det?

Min kilde fortæller, at Arla har prøvet at belære andelshaverne om de her ‘maksimum klimapoint’, men jeg kan ikke finde informationer om det.

Hvordan er de klimapoint egentligt konkret sat sammen – er der tale om et samspil mellem mejerierne, L&F og regeringen?

Eller hvordan foregår det helt præcist?

**

Spørgsmål slut.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

“Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

Tirsdag den 16. september om eftermiddagen fik Psst! så svar fra Arla via Rune Pedersen, der er Arlas Communication Director for Danmark.

Her følger det uredigerede svar:

**

Tak for din mail og dine spørgsmål. Se samlet svar nedenstående, som du er velkommen til at citere mig for.

Bovaer er foderadditiv, som tilsættes køernes foder med det formål at nedbringe metanproduktionen i forbindelse med køernes fordøjelse og på den måde reducere køernes klimaaftryk.

Det er i Danmark vedtaget ved lov, at konventionelle køer enten skal have Bovaer i foderet eller ekstra fedt i foderet. Konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør derfor rettes til de ansvarlige myndigheder.

Det er rigtigt, at Arla af de to lovbestemte muligheder anbefaler, at vores andelshavere bruger Bovaer, da store mængder fedt i foderet vil påvirke smagen og sammensætningen af mælken.

Bovaer bruges i en lang række lande og er godkendt af fødevaremyndigheder verden over. Det gælder blandt andet i EU og USA.

Du kan læse mere om Bovaer på fødevarestyrelsens hjemmeside her

Det er vigtigt for Arla, at vi er tæt på vores andelshavere. Det foregår både skriftligt, mundtligt og gennem dialogmøder. I forbindelse med de nye regler for ansøgning af tilskud til Bovaer, holder Arla blandt andet fire online møder for vores andelshavere, hvor de kan stille spørgsmål.

**

Svar slut.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Det svar besvarer jo ingenting

Psst! har nu skrevet følgende tilbage til Arla, og selvom vi håber på uddybninger her, der og alle vegne forventer vi ikke at få høre mere.

Her er Psst!s kvittering for Arlas svar på de 13 spørgsmål med de mange underspørgsmål:

Hej Rune, tak, men det besvarer jo ingenting. Alle Psst!s læsere ved godt, hvad Bovaer er.

I svarer ikke engang på, hvorfor det er en god ide at bruge Bovaer hele året rundt..?

Og NOPA i mælken?

Og om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug..?

Om økonomisk tvang/trusler..?

Om bekymringerne for køernes trivsel…?

Det er meget konkrete og relevante spørgsmål. Men dem får jeg intet svar på?

Jeg citerer dig, og konstaterer igen, at ingen føler, at de bør give danskerne reel information. Forbrugerne må selv finde ud af det.

**

Kvittering slut.

HVIS vi hører mere, skal Psst!s læsere selvfølgelig nok få det at vide. Ganske uredigeret – som altid.

Husk også, at du i bunden af denne artikel finder links til SAMTLIGE Psst!-historier om Bovaer. Der er godt med interessant læsestof i de links.

Læs også: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Hvordan kan det være, tror du?

Så det var altså det.

Danmark gjorde som det første og hidtil eneste land i verden Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra 1. januar 2025, og i al hemmelighed har planen hele tiden været Bovaer 365 dage om året.

Psst! kæmper rent mediemæssigt en fuldstændigt isoleret kamp for at gøre danskerne vidende om faktuelle, relevante, 100 procent objektive oplysninger. Heldigvis har vi en perlerække af fremragende kilder, der giver tips og god information, men rent mediemæssigt står Psst! ganske alene.

Ingen andre medier har fx fortalt danskerne, at Bovaer efterlader NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, i mælken. Bare et eksempel.

De har heller ikke fortalte deres læsere/seere/lyttere, at Fødevarestyrelsen har ændret på den information, der bliver givet til danskerne om Bovaer netop på grund af NOPA i ko-produkterne. I starten sagde alle myndigheder, eksperter og medier – meget bestemt – at ”intet gik i mælken”. De informationer måtte Fødevarestyrelsen ændre alene på baggrund af Psst!s artikelserie.

Tænk over det: Samtlige ’frie og uafhængige’ medier beslutter individuelt, ganske uafhængigt af hinanden, at efterladenskaber i danskernes ko-produkter ikke er en historie.

De beslutter – alle som en – sig for, at Bovaer 365 dage om året ikke er en historie.

De altid enige medier beslutter sig for – husk: Manus er jo en ’konspirationsteori’ – at danskerne simpelthen ikke skal have de her informationer.

Hvordan kan det være, tror du?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit – AI-genereret.

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

TIL FORSIDEN

På Arlas lukkede platform ”Arla Farmers” opfordrer Arla nu alle konventionelle mælkeproducenter til at tilmelde sig helårsbrug af Bovaer fra 2026.

Men bag den ’anbefaling’ fra Arlas Hanne Søndergaard,  Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications, gemmer sig en brutal advarsel: Hvis ikke mindst 56 procent af malkekøerne er med i den frivillige ordning (som vi vender tilbage til i næste kapitel, red.) i 2027, bliver ordningen obligatorisk – uden en krone i tilskud fra staten.

Resultatet? En ekstraregning på op til 1.100 kr. pr. ko årligt ifølge Psst!s oplysninger – så for en gård med 100 køer taler vi altså 110.000 kroner.

En whistleblower har skaffet Psst! adgang til Arlas lukkede platform, og nu kan Psst! som det første og eneste medie i Danmark fortælle dig helt præcist, hvad planen er for Bovaer i Danmark.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du får et unikt og originalt produkt, og du støtter os. Du finder alle detaljer her.

Nu afslører Psst! det store billede

Siden 1. januar 2025 har kvægbedrifter med over 50 køer været tvunget til 80 dages Bovaer eller fedt i foderet (som ingen benytter sig af, red.) for at reducere metan-udledning.

Men nu afslører Psst! det store billede:

Et hidtil godt skjult krav, der er blevet gemt væk i et ministerienotat fra februar 2024, kræver 56 procent tilmelding i 2027, stigende til næsten 100 procent helårsbrug i 2030. Det har ingen almindelige mennesker på noget tidspunkt hørt om – de intentioner har været særdeles grundigt gemt af vejen.

Her skal du så forstå forskellen mellem den obligatoriske og den frivillige ordning. Det dykker vi ned i her:

Den frivillige ordning, der omtales i teksten, handler om muligheden for konventionelle danske mælkeproducenter med køer på stald hele året at anvende foderadditivet Bovaer ud over de obligatoriske 80 dage om året, som loven kræver fra 1. januar 2025.

Her er en klar forklaring:

Den obligatoriske ordning:

Fra 1. januar 2025 er det lovpligtigt for konventionelle kvægbedrifter i Danmark med mere end 50 køer at bruge Bovaer i 80 dage om året eller alternativt tilsætte mere fedt i foderet hele året. Denne ordning udløser kompensation fra staten for at dække omkostningerne ved brug af Bovaer i de 80 dage.

Den frivillige ordning:

Denne ordning giver mulighed for at bruge Bovaer hele året (altså de resterende dage ud over de obligatoriske 80 dage, red.).

Hvis man tilmelder sig den frivillige ordning, kan man modtage yderligere tilskud fra staten for at dække omkostningerne ved at bruge Bovaer året rundt.

Derudover tilbyder Arla et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg leveret mælk i den periode, hvor Bovaer anvendes.

Formålet med den frivillige ordning er – tilsyneladende/angiveligt – at reducere metanudledningen yderligere og hjælpe med at nå de nationale klimamål.

Hvis ikke nok landmænd (mindst 56 % af konventionelle malkekøer i målgruppen fra 2027, stigende frem mod 2030) tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer ordningen at blive obligatorisk fra 2027 uden tilskud fra staten.

Det vil medføre betydelige ekstraomkostninger for landmændene, da de så selv skal betale for at bruge Bovaer hele året.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Når en ’frivillig’ ordning bliver obligatorisk

På grund af risikoen for, at den frivillige ordning bliver obligatorisk uden tilskud, og for at sikre økonomisk kompensation og tilskud, anbefaler Arla, at alle konventionelle mælkeproducenter i målgruppen tilmelder sig den frivillige ordning og bruger Bovaer hele året fra 2026.

Så kort sagt: Den frivillige ordning giver landmænd mulighed for at bruge Bovaer året rundt med tilskud fra staten SAMT et tillæg fra Arla, mens den obligatoriske ordning ‘kun’ kræver brug af Bovaer i 80 dage.

Tilmelding til den frivillige ordning er en måde at sikre økonomisk støtte og undgå fremtidige omkostninger, hvis ordningen bliver obligatorisk uden tilskud.

Ansøgningsvinduet for 2026 åbner 24. september og lukker 23. oktober 2025. Det fremgår af ’opfordringen’ fra Arla på den lukkede platform ”Arla Farmers”.

Opfordringen på “Arla Farmers” er plastret ind i ‘ansøg her’, og Psst! har allerede noteret sig datoerne for de ‘vidensopbyggende webinarer’, der skal gøre andelshaverne klogere på Bovaer hele året rundt.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Brudstykker

I opfordringen på ”Arla Farmers” står der blandt andet:

”Anbefaling: Ansøg om at bruge Bovaer hele året i 2026 Ordningen for statstilskud til brug af Bovaer er blevet forbedret. Arla anbefaler derfor alle danske konventionelle mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at ansøge om at anvende Bovaer året rundt.”

Og næste brudstykke:

”Det er vigtigt at bemærke, at hvis ikke tilstrækkeligt mange landmænd tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer danske kvægbrugere at skulle opfylde kravene uden at modtage nogen form for kompensation fra staten.

Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.

Den risiko er også en væsentlig årsag til, at vi nu opfordrer til, at man tilmelder sig den frivillige ordning allerede fra 2026, hvis man er i målgruppen,” siger Hanne Søndergaard.”

Og sidste brudstykke:

”Både den obligatoriske og frivillige ordning udløser henholdsvis kompensation og tilskud fra staten, der er beregnet til at dække omkostningerne til indkøb og anvendelse af foderadditiverne.

Konventionelle Arla-gårde, der vælger Bovaer®, modtager desuden et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg leveret mælk i den periode, hvor de anvender additivet.

Arla anbefaler at tilmelde sig begge ordninger og fodre med Bovaer® hele året. Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk.

Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.

Den risiko er også en væsentlig årsag til, at vi nu opfordrer til, at man tilmelder sig den frivillige ordning allerede fra 2026, hvis man er i målgruppen. Hanne Søndergaard, Executive Vice President, Agriculture, Sustainability and Communications.”

Læs også: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Cirka 25 spørgsmål

Psst! vil umiddelbart efter udgivelsen af denne historie sende allerede forberedte spørgsmål afsted til Hanne Søndergaard, der er Arlas Executive Vice President, Agriculture, Sustainability and Communications.

Psst! har helt konkret forberedt 13 spørgsmål, hvoraf mange har underspørgsmål. Så samlet set cirka 25 konkrete spørgsmål. Vi håber – og forventer – svar. Men hvis vi ikke får svar, vil spørgsmålene i vanlig Psst!-stil blive fremlagt for alle.

Vores spørgsmål spænder vidt: De handler om alt fra produktet Bovaer, landmændenes tilskud, om NOPA i mælken til den markante forringelse af dyrevelfærden, som Bovaer ifølge organisationer, dyrlæger og landmændene selv medfører.

Det er naturligvis værd at bemærke, at Arla intet skriver om, at Fødevarestyrelsen i februar 2025 ændrede på den information, der indtil da var blevet givet til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da kun er blevet mere omfangsrig og endnu bedre.

At Bovaer efterlader NOPA i mælken er nu offentlig og tilgængelig viden. Heldigvis. Det handler vores spørgsmål til Arla naturligvis (også) om.

Læs også: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

Arla skriver heller intet om, at Dyrenes Beskyttelse (og andre) kalder Bovaer et “klart tilbageskridt for dyrevelfærden”.

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun siger til Psst!, at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. Og at Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.

Og Arla skriver intet om, at den politisk påtvungne korstogspolitik ignorerer køernes lidelser og tvinger landmænd ind i en uprøvet, intensiv produktionsmodel, der forlænger staldbaseret drift og fuldstændigt undergraver alle hensyn til bæredygtighed.

Så spørgsmålene er mange.

På grund af Psst!s dækning ved vi, at korstogspolitikken også direkte forringer fødevarernes kvalitet og samtidig udhuler danskernes husholdningsbudget.

Det eneste, Arla siger, er, at Bovaer skal vi have meget, meget mere af. Koste, hvad det vil.

365 dage om året. Nonstop. Konventionelle køer skal stopfodres med Bovaer, og landmændene skal lystre.

Ellers…!

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Vil medierne komme til undsætning?

Medierne skal du naturligvis ikke regne med.

Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’. Det er dokumenteret på Psst! Du finder SAMTLIGE artikler på Psst! om Bovaer nederst i artiklen her – se selv.

Mediernes dækning af Bovaer har været udskammende, finger-pegende, hånlig, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende. Fra A-Å.

I stedet for at udfordre regeringen og Arla, vælger medierne at ignorere kritiske stemmer, og afvise dem som et “rabiat mindretal”, der er skøre i bolden.

Grunden er, at vores ’frie og uafhængige’ medier følger et udleveret manuskript, så forvent absolut intet pres fra deres side.

Det er Psst! eller ingen.

Og Psst! er langt fra færdige med denne historie.

Løfte.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

TIL FORSIDEN

ClimateMilk-projektet er et forskningssamarbejde ledet af Institut for Fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet (i samarbejde med Arla Innovation Centre, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Århus Universitet og DSM, der er virksomheden bag Bovaer).

Det vil altså sige: Det officielle Danmark (Århus Universitet), industrien (Arla) og firmaet, der tjener milliarder og atter milliarder på, at Bovaer går sin sejrsgang over hele kloden (DSM).

De aktører har i samarbejde bedrevet ’forskning’, der konkluderer, at Bovaer ikke bare er uskadeligt. Næh nej. Bovaer gør faktisk din mælk bedre. Og sundere.

Det dykker vi naturligvis ned i.  

Psst! har brug for din støtte, og du modtager til gengæld et unikt produkt med eksklusive historier, der KUN er til modtagerne af nyhedsbrevet ligesom du får links til og udtræk af alle ugens historier. Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer her

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Sikke et resultat

ClimateMilk-projektet, ledet af Institut for Fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet i samarbejde med Arla og DSM, havde til formål at undersøge effekten af metanreducerende foderadditiver, herunder Bovaer (3-nitrooxypropanol), nitrat og helknust raps, på mælkens kvalitet og sammensætning.

Du kan læse, hvad Århus Universitet selv skriver om ClimateMilk-projektet lige her.

Projektet fandt, at de omtalte foderstrategier ikke har negative effekter på mælkens sammensætning og i nogle tilfælde kan forbedre dens ernæringsmæssige profil.

Især Bovaer, som Danmark som det første og hidtil eneste land i verden har gjort obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra 1. januar 2025, vil ifølge Århus Universitet, Arla og DSM gøre din mælk sundere. Bedre. Og holdbar i længere tid.

Specifikt viste resultaterne:

Bovaer (3-NOP): Ved en dosering på 80 mg per kg foder-tørstof øgede Bovaer indholdet af vitamin B12 i mælken med 21 %. Der blev også observeret en højere andel af kortkædede fedtsyrer i mælken. Altså nærmest mirakuløse ernæringsmæssige forbedringer, da vitamin B12 er vigtigt for menneskers sundhed, og kortkædede fedtsyrer kan have positive effekter.

Dog blev der ikke fundet væsentlige ændringer i mælkens smag, tekstur eller holdbarhed, og smør produceret fra mælk fra køer fodret med Bovaer viste ingen mærkbare forskelle i sensoriske egenskaber, men havde en længere holdbarhed.

Det vil altså sige: Smagen er den samme. Teksturen er den samme. Din mælk er til gengæld sundere. Bedre. Og holdbar i længere tid.

Sikke et resultat. Århus Universitet, Arla og DSM må være blevet meget glade, da deres (formodet) ægte nysgerrige forskning viste, at Bovaer ikke bare er uskadeligt, men at det kemiske middel, der skal behandles med godt sikkerhedsudstyr, rent faktisk gør mælken sundere.

Du finder links til samtlige Psst!-artikler (der er mange efterhånden) om Bovaer i bunden af artiklen her.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Ikke et ord om NOPA

Og de ER da også meget glade.

”At drikke et glas mælk er værdifuldt – meget af vores daglige indtag af B-vitaminer kommer fra mælk og mejeriprodukter. Vi var bekymrede for, at disse fodertilsætninger kunne påvirke B-vitaminindholdet i mælken, men vi observerede det modsatte. B-vitaminerne steg,” siger lektor Nina Aagaard Poulsen.

”At finde måder at reducere metanudledningen på er vigtigt for at gøre mælkeproduktionen mere bæredygtig. For landmænd og mejeriproducenter er det godt nyt, at brugen af disse strategier ikke har negative effekter på mælkens sammensætning,” understreger hun.

Forskningsprojektet nævner overraskende nok ikke NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

I starten sagde myndigheder, politikere og medier, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”.

Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt. NOPA (3-nitrooxypropionsyre) gik i mælken.

Fødevarestyrelsen ændrede den information, de gav om Bovaer til danskerne på baggrund af Psst!s artikler.

Fødevarestyrelsen erkendte overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen ændrede herefter i flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Dermed kunne de danske forbrugere for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA, et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Så i dag er det heldigvis offentlig (og tilgængelig) viden, at affaldsproduktet NOPA er i din mælk (og øvrige ko-produkter).

Men ifølge forskningsprojektet, der ikke nævner NOPA med ét ord, mellem Århus Universitet, Arla og DSM er det altså ikke ensbetydende med en fødevareforringelse.

Faktisk tværtimod.

Så drik. Spis. Bovaer er nu ikke længere bare sikkert og effektivt – det er nu et ægte vidundermiddel.

Det siger den vildige og afhængige (nej, der mangler ikke et ’u’ foran de to ord) forskning selv.

Øko next stop?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

Bovaer vinder frem globalt, i alt fra Australien til USA, EU og Storbritannien, Sydamerika og Asien, og de fleste forbrugere har ingen anelse, fordi mærkning ikke er påkrævet nogen steder.

Bovaer bliver rullet ud under radaren, pakket fint ind i klimafortællingen om at reducere metan, mens ingen ved, hvad det betyder for køerne, mælken, kødet – eller os selv på lang sigt.

HVIS medierne rapporterer om Bovaer, får forbrugerne den samme fortælling alle steder: Bovaer er sikkert og effektivt, klimavenligt, miljøvenligt og på alle måder super-duper.

Og HVIS medierne skriver om forbrugernes skepsis/kommentarer/protester, får forbrugerne også den samme fortælling, der som minimum altid indeholder ordene “konspirationsteoretiker” og “Bill Gates”. Den gængse medie-historie lyder sådan her:

  • Konspirationsteoretikere er skeptiske overfor det klimavenlige tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer.
  • De er en del af et rabiat mindretal, der er klimabenægtere.
  • De er også skøre.
  • De består også af vaccinemodstandere, der før har spredt misinformation om coronavaccinerne.
  • De tror, at Bill Gates og 5G og corona og mikrochips i regndråberne har noget med Bovaer at gøre.

Det er ikke til at holde ud at overvære, men ikke desto mindre er det virkeligheden. Som dokumenteret i Psst!s mange historier om Bovaer – og alt det, der hører ind under emnet.

Nederst i artiklen finder du link til samtlige af Psst!s artikler om Bovaer – og alt, hvad der hører ind under det emne.

Læs også: Martins historie: Danmark vendte os ryggen

NOPA er ingen historie

Myndigheder og industrien er naturligvis afsender af samme budskab (eftersom de jo fortæller medierne, hvad budskabet skal være), men kratter man bare lidt ind under overfladen, viser det sig jo, at Bovaer rent faktisk efterlader rester (NOPA) i forbrugernes ko-produkter. Et opsigtsvækkende faktum, der ikke interesserer medier, myndigheder eller industrien det fjerneste.

Myndigheder og industriens svar til det, er at læne sig op ad vurderinger som fx EFSA’s (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, red.), der siger, at Bovaer (3-NOP) og dets nedbrydningsprodukt NOPA er sikre i de mængder, der ender i produkterne.

Altså: Sikkert og effektivt (igen, ja). Som et mantra, der kan gentages i det uendelige – som svar på alle spørgsmål.

Og HVIS protester som fx demonstrationer overhovedet bliver dækket af medierne, bliver de dækket som en kuriositet – gerne med fokus på, at demonstrationens bagmænd er rabiate konspirationsteoretikere.

Og sådan fortsætter Bovaer sin sejrsgang: Vinket lige igennem af systemet, tiljublet af de købte medier (hvis overhovedet omtalt), mens almindelige forbrugere, der har alle gode grunde i verden til skepsis og bekymring, bliver udsat for hån og foragt.

Psst! arbejder pt. på næste store skridt. Mere info meget snart.

Fart på Down Under

Der er for tiden stor fokus på Bovaer i Australien, hvor Bovaer vinder hastigt frem.

I Australien er Bovaer ikke – som tilfældet jo er i Danmark med konventionelle malkekvæg – gjort obligatorisk, og derfor har forskellige ‘forsøg’ med Bovaer i ro og mag kunnet vokse sig større og mere og mere udbredte. I Australien er fokus på kødet, mens mælken fortsat lader vente på sig. Endnu i hvert fald.

Langt de fleste australiere har intet hørt om det, men det er begyndt at gå op for mange australiere, at deres ko-produkter pludselig kommer fra køer, der har fået tilsat Bovaer i foderet. Der er ophedede diskussioner om mærkning af Bovaer-produkter, men myndighederne har ingen planer i den retning.

Det gør forbrugerne usikre, bekymrede, vrede og mere i den føleregister-dur. 1:1 samme reaktion, som vi så, da Arla præsenterede Bovaer til de britiske forbrugere, og som vi også så i Danmark, da medierne jublende kunne berette, at Bovaer nu var tvang. Som det første land i verden.

Diskussionen og reaktionerne får frit løb på sociale medier, og kommentarsporet er igen præget af afsky, bekymring og vrede over, at de her ‘løsninger’ bare kan blive trukket nedover forbrugerne. Godt eksempel her.

Vi ser (igen) også lokale kvægbønder og mejerier bruge Bovaer til at gøre reklame for deres egen mere lokale virksomhed, der i hvert fald med garanti ikke benytter sig af det stads. Og det budskab slår de stolt på. Virker til at være god reklame for de mange små og mellemstore virksomheder, der har tappet ind i fortællingen og diskussionerne om Bovaer.

Forbrugerne synes i – fuldstændigt overvældende flertal – at Bovaer er skørt og klamt. Akkurat som da Arla præsenterede Bovaer for briterne i en video på X.

Kunden har bare i 2025 ikke altid ret længere. Der er større kræfter på spil.

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Dén gamle traver, ja

Bovaer blev godkendt i Australien i september 2021, og efter en langsom start er Bovaer hurtigt ved at blive integreret i landets kvægindustri. For eksempel har supermarkedskæden Coles udvidet brugen af Bovaer. Ligeledes har North Australian Pastoral Company (NAPCo), en af landets største kvægproducenter, indgået et samarbejde med DSM (firmaet bag Bovaer, red.) om at implementere Bovaer.

Meat & Livestock Australia, der er en brancheorganisation for den australske kød- og husdyrsektor, har også investeret millioner af dollars i forskning, og rapporterer metanreduktioner på intet mindre end 60-90% i foderstalde og 15% for græssende dyr.

Hvis de tal står til troende, går de tydeligvis til stålet med doseringen Down Under. Stakkels køer.

Meat & Livestock Australia lover i øvrigt australierne, at Bovaer ikke efterlader rester i kød-produkterne.

Dén gamle traver, ja.

Forbrugerne skal ikke forvente reel oplysning fra eller nogen form for alliance med den ‘frie og uafhængige’ presse.

Her ser du den store australske medieaktør ABC, der holder sig til det manuskript, som vi også har set fra medierne i Danmark og i Storbritannien. Og vi mener – PRÆCIS samme opbygning, samme ord, samme manipulation, samme udeladelser. Og selvfølgelig med de ord, som medierne er blevet beordret til at bruge:

“Konspirationsteoretikere” og “Bill Gates”.

Læs ABCs udgave af manus her.

Imens kører hjulene

I Danmark blev vi også fortalt, at “intet går i mælken/ko-produkterne, men de informationer har Fødevarestyrelsen ændret på baggrund af Psst!s artikler.

Fødevarestyrelsen erkendte overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen ændrede derefter flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Det betød, at de danske forbrugere nu for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Men i Australien går intet altså i kødet.

Og imens kører hjulene.

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Global sejrsgang

Bovaer ligner en stensikker sejrsherre. Virksomheden bag produktet må være meget glade.

De har lavet et middel, hvis aktive stof er så giftigt, at du ikke ønsker at spise bare en knivspids af det selv, og et middel, der efterlader NOPA i forbrugernes ko-produkter. Et middel, som trods det bliver vinket direkte igennem af hele systemet. Og ikke mindst et middel, der bliver hyldet af medier, ministre, myndigheder, Arla og DSM selv.

Sikke en jackpot. Hvor mange milliarder skal vi mon gætte på?

Bovaer er på en global sejrsgang:

USA: I maj 2024 godkendte U.S. Food and Drug Administration (FDA) Bovaer til brug i malkekvæg. DSM-Firmenich har indgået et strategisk partnerskab med Elanco Animal Health, et globalt medicinalfirma, der fokuserer på at udvikle og producere lægemidler og vacciner til produktionsdyr og kæledyr, for at udvikle, producere og kommercialisere Bovaer på det amerikanske marked. ​Namme-nam, hva’?

Canada: I januar 2024 modtog Bovaer markedsføringstilladelse i Canada til brug i både malkekvæg og kødkvæg.

Derudover har Bovaer opnået markedsføringstilladelser i flere andre lande:

Brasilien og Chile: De første fulde markedsføringstilladelser blev givet i 2021, hvilket gjorde Bovaer tilgængelig for både mælke- og kødkvæg i disse lande. ​

Japan: I november 2024 modtog Bovaer markedsføringstilladelse i Japan til brug i både malkekvæg og kødkvæg.

Sydkorea: I september 2024 blev Bovaer godkendt til brug i kødkvæg i Sydkorea.

Kilden til de informationer er DSM selv – altså virksomheden bag Bovaer.

Ingen krav til mærkning

Ingen steder er der krav om mærkning af Bovaer, og det er igen samme forklaring, der går igen alle vegne. Vi benytter her Australien som eksempel:

“Fødevareprodukter som kød og mælk skal overholde generelle mærkningsregler fastsat af Food Standards Australia New Zealand (FSANZ), der fokuserer på ting som oprindelsesland, ingredienser og allergener. Men da Bovaer er et foderadditiv, der nedbrydes i koens fordøjelsessystem, anses det ikke for at efterlade rester i kød eller mælk, der kræver mærkning. EFSA og australske myndigheder har vurderet, at hverken Bovaer eller dets nedbrydningsprodukt (NOPA) findes i målbare mængder, der udgør en risiko, så der er ingen forpligtelse til at oplyse om det på produkterne,” lyder en opsummering af, hvad den australske pendant til Fødevarestyrelsen, Food Standards Australia New Zealand (FSANZ), fortæller Australiens borgere.

Tilliden til myndigheder og medier er mere end almindeligt skrøbelig, og når myndigheder og medierne i symbiose siger “intet går i mælken” og senere må indrømme, at NOPA faktisk gør præcis det, er det bare endnu et eksempel på, at målstolperne kan flyttes efter forgodtbefindende.

Selv når de nu insisterer på, at NOPA er sikkert i de mængder, der findes, underminerer den oprindelige, vildledende, udskammende og manipulerende strategi og kommunikation deres troværdighed.

Hvor mange gange kan man flytte målstolperne, før folk holder op med at stole på, hvad der bliver sagt? Det er ikke bare et spørgsmål om videnskab længere, men om gennemsigtighed og ansvar.

Og når det er sagt:

Bovaer vinder alligevel.

***

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

[email protected]

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Hvis du (også) formoder, at nogen har hørt forbrugerne og er på sagen med at lave en grundig analyse af mælk og kød fra køer, der får Bovaer i foderet, formoder du (også) forkert.

Danmark har som det første land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. Den mælk, fløde, ost og andre konventionelle ko-produkter, som du har købt den seneste måneds tid, kommer fra køer, der har fået tilsat Bovaer i foderet.

Debatten har raset, og myndigheder, ministre og medier har, som Psst! har dokumenteret, udskammet, hånet og skældt ud på helt almindelige forbrugere med ægte bekymringer, velunderbyggede meninger og konkrete spørgsmål. Der er helt tydeligt større kræfter på spil her, så forbrugerne skal stikke piben ind.

Bovaer er et metanreducerende fodertilsætningsstof til køer, der angiveligt gør, at en enkelt ko muligvis udleder 8 procent mindre metan.

Det aktive stof i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der fungerer ved at hæmme et enzym, som står for metanproduktionen i koens vom. Det skal håndteres med godt sikkerhedsudstyr og er blandt andet skadeligt for mandlig fertilitet, øjne, luftveje med mere.

Du ønsker med sikkerhed ikke selv at spise den mindste knivspids af det hvide pulver, der ifølge de Bovaer-begejstrede og forbrugerfjendtlige medier ligner “en blanding af flormelis og salt”.

Ifølge alle myndigheder, Arla, ministre og medier er Bovaer sikkert og effektivt for både mennesker og dyr. Intet fra Bovaer går i mælk eller kød eller noget som helst andet, garanterer de.

Du kan læse alle Psst!s artikler indtil videre om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

Skal I ikke efterprøve?

Psst! fik et lyst indfald og formodede, at Forbrugerrådet Tænk med sikkerhed allerede havde planer om en grundig analyse af fx mælken fra Bovaer-køer. Så vi skrev til dem:

“Konklusionen fra alle myndigheder, medier, virksomheden bag Bovaer (DSM) og Arla er, at Bovaer på ingen måde går i mælken eller andre ko-produkter. Det er ifølge ovenstående autoriteter 100% sikkert og effektivt for forbrugerne.

Vil derfor gerne spørge:

1: Har Forbrugerrådet Tænk planer om at efterprøve den konklusion? Altså fx at analysere mælken for at se, om der kan findes rester af Bovaer/det aktive stof i Bovaer (3-NOP) eller eventuelle restprodukter fra Bovaer.

2: Hvad skulle der til, før I ville forsøge at efterprøve den?

3: HVIS I gør det, må jeg så være med på sidelinjen? Ville synes, at det var en fantastisk historie – uanset hvad resultaterne viser sig at være.”

Så altså 3 spørgsmål.

Forbrugerrådet Tænk svarede ved deres presseansvarlige:

“Tak for din mail. Jeg har talt med vores fagfolk, og vi har godt noteret os myndighedernes konklusion, men har for nuværende ikke planer om at efterprøve det.”

Psst! følger op:

“Må jeg spørge: Hvorfor ikke? Det optager enormt mange mennesker, og vi er det første land i verden, der gør det obligatorisk. Er det ikke alverdens grund til at gå på opdagelse?”

Forbrugerrådet Tænk svarer igen:

“Det er altid en prioritering af tid og ressourcer, og for nuværende er der altså ikke planer om at teste for Bovaer i fødevarer. Om vi gør det i fremtiden skal jeg ikke udelukke, men jeg kan desværre ikke sige, at det kommer til at ske. Men vi følger selvfølgelig emnet og debatten.”

Psst! siger tak for svar og ren besked.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Copy-paste

Psst! har også skrevet til Fødevarestyrelsen. Vi spurgte:

“Konklusionen til forbrugerne fra alle myndigheder, medier, virksomheden bag Bovaer (DSM) og Arla er, at Bovaer på ingen måde går i mælken eller andre ko-produkter. Forbrugerne er blevet garanteret,  at Bovaer er sikkert og effektivt.

Vil derfor gerne spørge:

1: Hvordan efterprøver I den konklusion? Altså fx analyserer mælken for at se, om der kan findes rester af Bovaer/det aktive stof i Bovaer (3-NOP) eller eventuelle restprodukter fra Bovaer?

2: Hvordan kan forbrugerne være sikre på, at mælken undersøges til bunds og, at den mælk, de drikker i dag, er af 100% lige så god kvalitet som før Bovaer?”

Altså to spørgsmål.

Fødevarestyrelsen svarer ved deres presseafdeling:

“EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, har foretaget en risikovurdering af Bovaer. Denne risikovurdering ligger til grund for EU-godkendelsen af stoffet.

EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. Det skyldes, at Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave, og der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.

Et fodertilsætningsstof kan ikke godkendes, hvis stoffet eller nedbrydningsprodukter påvirker fødevaresikkerheden negativt.

Det fremgår af EFSA’s risikovurdering, at der ikke findes Bovaer i mælk eller kød fra dyr, der er fodret med Bovaer. Samlet set konkluderer EFSA, at det ikke udgør en risiko forbrugerne at indtage produkter fra malkekøer, der er fodret med Bovaer inden for reglerne. 

Fødevarestyrelsen kontroller på stikprøvebasis, at køer fodres efter reglerne.

EFSA’s risikovurdering findes her.

Du kan også læse mere her.

***

Svar slut – sikke en gang copy-paste, der ikke svarer på, hvad vi spørger om.

Vi stopper den her, giver ikke mening at stille opfølgende spørgsmål.

Ændrer ikke noget

Endelig har Psst! skrevet til DTU Fødevareinstituttet, der “forebygger sygdom og fremmer sundhed, udvikler nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning og skaber bæredygtige teknologiske løsninger.”

Vi stillede to meget enslydende spørgsmål sammenlignet med spørgsmålene til Fødevarestyrelsen, men DTU Fødevareinstituttet har i skrivende stund endnu ikke besvaret vores henvendelse.

Konklusionen er altså klar: Bovaer er angiveligt så sikkert og effektivt, at der ikke er grund til at gå på opdagelse i fx mælk og kød. Og ‘angiveligt’ må vi så nøjes med.

At Danmark er det første land i verden, der gør Bovaer obligatorisk, ændrer ikke noget.

At tusindvis – måske millioner – af forbrugere synes, at Bovaer er skørt og ulækkert, ændrer ikke noget.

At vi vælger at rode ved koens system, der er udviklet gennem tusindvis og atter tusindvis af år, så den muligvis udleder en smule mindre metan, ændrer ikke noget.

Og at vi kun lader som om, at vi tror på, at det er der skam ingen konsekvenser ved, ændrer ikke noget.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN