Fakta 1:

Hundredvis af millioner mennesker startede september måned med at se Iryna Zarutska, en 23-årig kvinde, som var flygtning fra Ukraine, blive stukket i halsen af en karrierekriminel.

Enhver forælder, der så det, følte, VIDSTE, omgående, at dét der – det kunne være min datter.

Hun sad i et tog i Charlotte, North Carolina, USA, passede sine egne sager, kiggede på sin telefon. Og så angreb han bagfra. Huggede til. Igen og igen.

Den ucensurerede video var så bestialsk – så utroligt uhyggelig. Den linker vi ikke til.

Efter hun var blevet stukket, kiggede hun op, forvirret og angst. Og sådan sluttede hendes liv.  Forvirret, knust, angst.

Og vi så, at de mennesker, der også sad i toget, og så mordet ske, bare rejste sig og gik. Lod som ingenting.

Vi så morderen gå igennem toget, mens blodet dryppede fra mordvåbnet.

”I got that white girl. I got that white girl.” messede han. Den linker vi heller ikke til.

Efterfølgende fandt vi ud af, at morderen var blevet løsladt fra fængslet 14 gange tidligere. Sidste gang uden kaution – uden noget som helst. Bare afsted med dig.

Psst!s nyhedsbrev er 1) historier, der KUN er til dig, 2) informationer om, hvad der sker ‘bag journalistikken’ og det er 3) links til og 4) præcise udtræk af ugens historier. Du finder alle informationer her.

Oprør

Iryna Zarutska blev dræbt den 22. august, men først i starten af september begyndte videoerne, omtalen, sagens detaljer at dukke op. Mest på X.

Dagene gik og vi så, at de store etablerede medier som CNN, New York Times, Washington Post, MSNBC, CBS, ABC simpelthen ikke dækkede mordet. Total radiotavshed. Det fik kun sagen til at vokse på sociale medier.

Og på X – og også andre sociale medier – var der oprør. Kampagnen ”Say her name” blev født, og handlede kort sagt om at kræve opmærksomhed på drabet på Iryna Zarutska på grund af mediernes samvittighedsløse tavshed om drabet.

Og så … ganske langsomt begyndte medierne at dække det mord, som de – i en verden uden sociale medier, ikke mindst X – havde tænkt sig at holde hemmeligt for os. Offentligheden.

Da de etablerede medier endelig blev presset til at dække sagen, var deres respons som så ofte før skandaløs.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

”Charlie Kirk bør skamme sig!”

CNN var en af dem, der ventede meget længe, før de overhovedet omtalte mordet, og da de så gjorde det, valgte CNN gennem værter som Abby Phillip og den politiske kommentator Van Jones at forvandle en ung kvindes brutale død til en diskussion om racisme.

Hvorfor?

Fordi mennesker på X, herunder Charlie Kirk, påpegede det åbenlyse: Hvis offeret havde været mørk og gerningsmanden hvid, ville medierne have været i fuldt oprør, gaderne ville have været fyldt med protester, og overskrifterne ville have skreget om systemisk uretfærdighed.

Den observation – som ramte en nerve hos millioner af almindelige mennesker – blev af CNN vendt på hovedet. I stedet for at fokusere på den tragiske tab af et ungt liv og et retssystem, der lader en karrierekriminel gå fri 14 gange, drejede de narrativet til at handle om “polariserende retorik” på sociale medier. Som så mange gange før.

I dette klip fra CNN (link til X, red.) kan du se, hvordan CNN-vært Abby Phillip bevidst inddrager Charlie Kirks navn i diskussionen, og den politiske kommentator Van Jones hopper omgående med på vognen:

”Charlie Kirk siger, at vi ved, at han (gerningsmanden, red.) gjorde det, fordi hun er hvid, men det er er der ingen beviser for. Det er racisme og hadtale. (…) Vi ved ikke, hvordan vi skal behandle folk (her henviser Van Jones til gerningsmanden, red.), der har ondt indvendigt. Folk, der har ondt, gør andre ondt. (…) Charlie Kirk burde skamme sig. Ingen har nævnt ordene race, hvid, sort – undtagen Charlie Kirk,” sagde altså Van Jones i CNNs primetime-program.

Læs også: Psst!s maratonsamtale med Politiken: Emnet er manus

Nyt afgrundsdybt chok på vej

Afledningen ramte som et slag i ansigtet på de mange, der havde set videoen, læst historierne og som følte en dyb afmagt over den bestialske forbrydelse.  

Charlie Kirk svarede på indslaget ved at invitere Van Jones med i sin podcast, så de kunne tale om sagen ”respektfuldt og mand til mand”.

Van Jones afslog.

Almindelige mennesker begyndte at stille spørgsmål.

Hvorfor skulle en ung kvindes død reduceres til en debat om noget, der intet havde med hendes liv eller død at gøre?

Hvorfor nægtede medier som CNN at tage fat på det åbenlyse problem: at en mand, der havde været i fængsel 14 gange, frit kunne gå rundt og begå en sådan handling?

På X fortsatte oprøret, og folk begyndte at dele historier om lignende sager, om kriminelle, der slipper gennem systemets sprækker, og om et medielandskab, der synes mere interesseret i at beskytte de forhåndsbestemte dagsordner end i at fortælle sandheden.

Mordet på Iryna Zarutska havde allerede har en ild hos folk, der normalt ikke engagerer sig i politik.

De var allerede rasende over et system, der svigter ofre som den unge ukrainske kvinde, og over medier, der opererer – fuldstændigt blottet for samvittighed – efter et udleveret manuskript.

Og de millioner og atter millioner af almindelige mennesker skulle meget snart få endnu et af den slags chok, der måske aldrig igen forsvinder helt ud af systemet.

Læs også: Marine Le Pens utrolige uheld

”Violence” blev hans sidste ord

Fakta to:

To dage efter CNNs indslag om den ifølge CNN racistiske hadtale-prædikant Charlie Kirk så hundreder af millioner mennesker en video af Charlie Kirk, der blev myrdet, mens han talte til universitetsstuderende.

En studerende spurgte:

”Ved du, hvor mange masseskyderier-gerningsmænd, der har været i Amerika i løbet af de sidste 10 år? (Do you know how many mass shooters there have been in America over the last 10 years?)”

Charlie Kirk svarer:

“Tæller du bandevold med eller ikke? (Counting or not counting gang violence?)”

POP.

Et enkelt skud.

Charlie Kirk, kun 31 år, rammes i halsen. Der er omgående videoer på X, der viser det ske. Tæt på, frygteligt tæt på. Og man ved med det samme, at det der – det kan man bare ikke overleve. Den linker vi heller ikke til.

Hans kone og to små børn overværer det. Hvilket ikke er til at bære at tænke på.

Scenen er Utah Valley University i Orem, Utah. Skuddet blev affyret fra taget på Losee Center-bygningen, cirka 120 meter fra scenen, hvor han talte til en gruppe på omkring 3.000 mennesker.

”Violence” blev det sidste ord, Charlie Kirk nogensinde sagde.

Og man kommer til at tænke på, hvad der var sket, hvis ikke Trump lige havde drejet hovedet i det splitsekund.

Millioner af mennesker kendte Charlie Kirk i forvejen, millioner gjorde ikke.

Men da de så videoen, var almindelige amerikanere – samt millioner af mennesker fra hele verden – og på tværs af det politiske spektrum enige om, at han var offer for en frygtelig, fundamentalt uretfærdig forbrydelse, og deres hjerter blødte i sympati for hans familie.

Du kan være enig eller uenig i meget af, hvad Kirk troede på, sagde, og argumenterede for, og følgende udsagn er stadig sandt:

Charlie Kirk praktiserede politisk debat på præcis den rigtige måde. Intet mindre.

Han dukkede op på universiteter og talte med alle, der ville tale med ham. Han brugte sine ord.

Det er den rigtige måde.

Læs også: RFK Jr.: Sådan blev min far myrdet

Begejstring og ekstase

Fakta 3:

Umiddelbart efter at have set optagelserne af en fredelig ung mand, der blev skudt i halsen, loggede tusinder og tusinder af mennesker på Facebook, X, Bluesky og Instagram (husk, vi taler om almindelige amerikanere, ikke evigt online Twitter- eller Bluesky-brugere) og så nogle af deres lokale sygeplejersker, lærere, universitetsadministratorer og butiksansatte, fejre den forfærdelige forbrydelse. Ikke bare forsvare den, juble over den.

De anonyme profiler kom først, men så kom der også navn og ansigt på. Og det blev ved. Og ved. Og ved. I ekstase. Så lykkelige, så lykkelige. Dem linker vi heller ikke til.

Ikke desto mindre:

Det er alt sammen fakta. Ubestrideligt faktuelle udsagn.

Tre fuldstændigt vildt chokerende faktuelle begivenheder, der skete lige efter hinanden. Og de hænger sammen.

Who’s next?

Og vi bemærker alligevel:

Ingen byer er lige nu i brand. Butikkerne i byerne har fortsat deres facader.

Men hvad sker der nu? Næste gang?

Det er svært at gætte på noget som helst andet end: Ikke noget godt.

Mediernes dækning, ikke mindst BBCs, af demonstrationerne i London er et godt eksempel på de ildevarslende vinde, der blæser. Mere af det samme bedrageriske hjernevask, manipulation, udeladelser. Alle værktøjerne igen.

DR – ekstremister som de er – laver herhjemme historier om ‘højreekstreme unge, der tror på konspirationsteorier’ uden at fortælle med ét ord, hvilke ‘konspirationsteorier’, der er tale om. Er det mon, at supervåbnet ikke var et supervåben?

CNN og kumpanerne gør det, de nu engang gør.

RFK Jr. (sundhedsminister), Tucker Carlson (journalist), Ben Shapiro (politisk kommentator), Tulsi Gabbard (politiker), Tom Homan (grænse-zaren i USA, red.), og journalisterne Michael Shellenberger, Bari Weiss og Matt Taibbi, der også alle er kendt i forbindelse med Twitter Files, bør være på vagt. Hvis det ellers gør en forskel.

Ifølge Psst!s mening har de god grund til at frygte at blive myrdet.

Galningen og ondskaben er derude, tydeligvis, og de nævnte er med sikkerhed iblandt de personer, der står øverst på listen.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: X. Af ukendt.

Temperaturen var torsdag på kogepunktet i den amerikanske Kongres, da USA’s sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., skulle svare på spørgsmål om ”uro” i de føderale sundhedsmyndigheder.

I tre stive timer blev RFK Jr. grillet af både demokrater og republikanere under høringen, hvis lige ikke er set i moderne tid: Råb, skrig, vrede, raseri, anklager, skænderier. Bare 100 procent voldsomt – fra start til slut.

Og hvis senatorerne havde forestillet sig, at RFK Jr. bare skulle tage imod, tog de grueligt fejl. Han skød tilbage. Gav igen. Stillede modspørgsmål, der kun gjorde senatorerne mere vrede. Især fordi han stillede spørgsmål, som de ikke havde fornuftige svar på. Som for eksempel:

“Hvor var DIN bekymring for, at 76% af amerikanere har mindst én kronisk sygdom? HVORFOR er du bekymret NU?”

Her henviser RFK Jr. naturligvis til, at USA befinder sig midt i en folkesundhedskatastrofe med kroniske sygdomme (76 procent af alle amerikanere har mindst én kronisk sygdom, red.), fedme og alverdens andre dårligdomme. Det, han spørger om, er: I har aldrig bekymret jer, mens befolkningen er blevet sygere og sygere og federe og federe. Men JEG er den farlige?

Du kan se HELE høringen lige her. Men advarsel: Den er ikke for sarte sjæle. Det er den virkelig ikke.

Du ved naturligvis allerede, hvad balladens epicenter er: Vaccinerne.

Altid vaccinerne.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du får et unikt og originalt produkt, og du støtter os. Du finder alle detaljer her.

Oprydningen er i gang

Men der er meget – meget mere. For oprydningen er i gang, og der er tusinder af milliarder kroner indblandet i den her strid. Billioner og atter billioner. Det bør du altid huske på.

Der er et helt økonomisk system bygget op omkring Pharma, politikere, medier og myndigheder. De er smeltet sammen. De hænger sammen. De er den samme.

Også dét kom til udtryk i torsdagens voldsomme høring, og det er interessant at se, at de senatorer, der har modtaget flest penge fra medicinalindustrien, i stor stil også er de vredeste senatorer.

Sjovt som den slags virker.

Læs også: RFK Jr. i voldsomt angreb mod dansk vaccine-studie: “Et bedragerisk propagandastunt!”

MAHA

Senatets finanskomité havde indkaldt Kennedy til høring om hans planer for at “gøre Amerika sundt igen” – på engelsk “Make America Healthy Again (MAHA)”.

En stor del af tiden blev brugt på spørgsmål om fyringer, budgetnedskæringer, konkrete beslutninger, som RFK Jr. allerede har truffet, og samtidig også om Kennedys signaler for fremtiden, som ryster det etablerede system i dets grundvold.

Og naturligvis med altoverskyggende fokus på vaccinerne.

Læs også: RFK Jr. sløjfer anbefalinger om Covid-19-vaccine til børn og gravide

Under en måned

Ok, så HVAD er det konkret, der sker? Hvad gik forud for høringen fra helvede? Hvorfor gik det hele amok – og med amok mener vi dobbelt-amok, for tingene går altid amok, når emnet er Robert F. Kennedy Jr.

Det gennemgår vi her:

RFK Jr. har for nylig fyret Susan Monarez, en mangeårig regeringsforsker, som han selv havde udnævnt til direktør for Centers for Disease Control and Prevention (CDC), der er en slags amerikansk pendant til Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen OG Lægemiddelstyrelsen. Hun nåede at have posten i mindre end en måned.

Hun nægtede at følge hans direktiver om at indføre nye begrænsninger på vaccineadgang, herunder COVID-19-vacciner, og hun nægtede også at afskedige andre CDC-ledere eller godkende anbefalinger fra en ny vaccinekomité, som RFK Jr. har omstruktureret. Efter en konfrontation blev hun officielt fyret af Det Hvide Hus, selvom hendes advokater hævder, at fyringen var “juridisk mangelfuld”.

Kennedy selv siger, at Monarez direkte fortalte ham, at han ikke kunne stole på hende, og derfor røg hun. Det siger han konkret i løbet af høringen fra helvede. Mens han ‘taler med’ senator Elizabeth Warren.

Læs også: RFK Jr. erklærer krig mod autisme-epidemien

Og mere kaos i CDC:

Fire højtstående embedsmænd (blandt andre Dr. Demetre Daskalakis, Dr. Debra Houry, Dr. Daniel Jernigan og Dr. Jennifer Layden) trak sig i protest, og anklagede højlydt RFK Jr. for at politisere folkesundheden og fremme anti-vaccine-politik.

Førstnævnte embedsmand, Dr. Demetre Daskalakis, postede et billede af sin opsigelse i et opslag, der er set over 20 millioner gange. Det kan du finde på blandt andet X ligesom du også kan finde opsigtsvækkende billeder af ham med iført kuriøst ’udstyr’ såvel som kropsudsmykning.

Omstrukturering af vaccinekomitéen (ACIP):

RFK Jr. afskedigede alle 17 medlemmer af CDC’s Advisory Committee on Immunization Practices (ACIP) i juni 2025 og erstattede dem med nye medlemmer, herunder personer som Dr. Robert Malone og Retsef Levi, der er kendt for deres kritik af mRNA-vacciner. Han begrundede det med, at den tidligere komité var “plaget af interessekonflikter”.

En ny ACIP-arbejdsgruppe ledet af Retsef Levi, en MIT-professor, der har kaldt mRNA-vacciner for “det mest fejlslagne medicinske produkt i historien”, forbereder sig på at præsentere nye vaccineanbefalinger i september 2025, hvilket henviser til de signaler for fremtiden, som vi talte om i starten af artiklen her.

Og flere signaler for fremtiden:

Dr. Marty Makary, der er kommissær for FDA (Food and Drug Administration og svarer i Danmark mest til Lægemiddelstyrelsen) udtalte i et interview med CNN den 5. september 2025, at FDA gennemfører en “intens efterforskning” af, at Covid-19-vacciner har forårsaget dødsfald blandt børn. Han siger direkte, at FDA ved, at Covid-19-vaccinen har slået børn ihjel.

Han siger, at der inden for få uger vil blive offentliggjort en rapport om børns dødsfald, som han hævder, er forbundet med COVID-19-vaccinerne, baseret på vaccineovervågningssystemet (VAERS).

Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

”Kennedy MUST resign!”

Men det stopper ikke engang der, der er mere.

Politikeren Bernie Sanders kræver i en klumme i New York Times RFK Jr.’s afgang. Og spotter for klummen ved at sige, at:

”Nu er det nok. Vacciner er sikre. Effektive. De redder liv. Vi har har behov for videnskab i CDC. Ikke konspirationsteorier. Kennedy must resign.”

Sanders anklager Kennedy for at “sætte amerikanernes liv i fare” ved at underminere videnskaben, afskedige kvalificerede embedsmænd og fremme konspirationsteorier om vacciner. Sanders peger på, at vacciner er “sikre og effektive”, og han kritiserer Kennedy for at modarbejde den ‘konsensus’. Han siger også, at Kennedy’s handlinger gør USA mindre forberedt på fremtidige pandemier.

Og Bernie Sanders er langt fra alene. Elizabeth Warren og et hav af andre senatorer kræver alle Robert F. Kennedys afgang. He MUST resign, siger de. Den ene efter den anden efter den tredje. Og medierne er mere end villige til at forstærke de mange krav om ‘farlige’ Robert F. Kennedy Jr.’s afgang.

En af de utallige svinere fra de senatorer, der kræver Kennedys afgang. Her er det demokraten Elizabeth Warren, der tyer til still-billeder i stedet for den uredigerede samtale. En del af forklaringen på det kan være, at RFK Jr. i netop den udveksling siger, at Elizabeth Warren har modtaget $855.000 fra Big Pharma. Screenshot: X.

Læger og forskere, der hele tiden har formet og fulgt Den Store Fortælling, råber med. De er rasende, lader de som om. NU er det nok med alle ”konspirationsteorier”, siger de!

Og mere endnu:

RFK Jr. har annulleret næsten 500 millioner dollars i føderal finansiering til udvikling af mRNA-vacciner, med begrundelsen, at de “ikke beskytter effektivt mod luftvejsinfektioner som COVID-19 og influenza”.

Han har også aflyst en kontrakt på 600 millioner dollars til udvikling af en vaccine mod fugleinfluenza. ’

Der er endnu mere at fortælle om konkrete tiltag og signaler for fremtiden, men så kunne vi bogstaveligt talt blive ved, og du har med sikkerhed forstået kernen.

Bottomline: mRNA-produkterne er under seriøst pres. Og under LUP.

De aluminiumholdige vacciner er under lup. Hepatitis B-vaccinen, der gives til spædbørn i USA indenfor 24 timer efter de er født, er også under seriøs lup.

Hele USA’s børnevaccinationsprogram, sygt og løbet løbsk som det er, er under lup.

Vi kan bogstaveligt talt blive ved med at nævne både konkrete tiltag, kommunikation for, hvad der sker netop nu og signaler for vejen frem.

Oprydningen er begyndt. Den koster politikere, medier og eksperter – især de eksperter, der har formet (og profiteret fra) Den Store Fortælling, mange penge. Millioner og atter millioner.

DERFOR er RFK Jr. nu under et angreb af en skala, som måske kun Donald Trump har oplevet før.

Læs også: Klapjagten på Kennedy

95-5

Kommentarerne på de sociale medier til de her indslag/klummer/opslag/artikler, som vi har været inde på, er næsten utrolige. I ubegribelig grad i RFK Jr.’s favør. 95-5. Hvis dét kan gøre det.

Kampen står mellem myndighederne, det etablerede system, magten og medierne på den ene side og borgerne på den anden. Det er krystalklart.

Og den sker lige nu.

Det store problem for politikerne, de etablerede institutioner, medier, industri, magten og myndighederne er, at et klart flertal af befolkningen bakker RFK Jr. op. De føler, ganske enkelt at RFK Jr. gør det, som deres stemme på Trump gav ham mandat til at gøre. De støtter helhjertet hans ambition om at gøre amerikanerne sundere.

I en helt ny måling, lavet af Fox News, fremgår det klart, at RFK Jr. er den mest populære figur i Trump-regeringen overhovedet. 52 procent af amerikanere påskønner hans indsats, mens 33 procent er imod.

Uhørte tal i amerikansk politik. Og det gør ONDT på de mange amerikanske senatorer, der kræver RFK Jr.’s afgang. Screenshot: Fox News.

Den slags tal finder du nærmest aldrig i amerikansk politik.

Alene derfor er konklusionen:

Robert F. Kennedy Jr. must NOT resign.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit.

En truende handelskrig mellem USA og Europa blev stillet i bero, da Donald Trump og og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen søndag den 27. juli gav håndslag på en aftale, der fastsætter rammerne for en handelsaftale mellem USA og EU.

Aftalen indebærer, at varer fra EU bliver pålagt en told på 15 procent på det amerikanske marked. Og EU forpligter sig også til at investere store beløb i energi og våben fra USA.

Omvendt vil der ikke komme told i EU på amerikanske varer.

Aftalen omfatter en generel toldsats på 15 procent på europæiske varer til USA, europæiske investeringer på 600 milliarder dollar i USA, og en forpligtelse fra EU til at købe amerikansk energi for 750 milliarder dollar samt militærudstyr.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

Dyrere og sværere

Handelsaftalen har i sagens natur fået stor opmærksomhed i både europæiske og amerikanske medier.

Europæiske medier fremhæver både lettelse over, at en aftale blev nået, og også bekymring over dens økonomiske konsekvenser.

Både DR og TV 2 i Danmark, fokuserer på, at aftalen afværger en truende handelskrig, som kunne have resulteret i en toldsats på 30 procent eller højere. DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder beskriver aftalen som “skidt for Europa og danske virksomheder.”

“Det bliver dyrere, og det bliver sværere at sælge danske varer, der er lavet i Danmark, i USA,” siger han.

Omvendt fremhæver han, at aftalen – trods alt – forhindrer en “frontal konfrontation” med USA.

Sammenfattende for de europæiske reaktioner her dagen derpå, er en lettelse over at undgå en handelskrig men også bekymring for de økonomiske konsekvenser, især for eksportører og små virksomheder. En forenklet generalisering synes at være: Både USA og Europa anerkender, at aftalen bringer stabilitet, men i Europa ses den ufordelagtig, men nødvendig, løsning, mens USA overordnet har svært ved at få øje på andet end en klar sejr.  

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Ønske om at ”genoprette balancen”

Von der Leyen fremhæver aftalen som en pragmatisk løsning, der sikrer stabilitet og undgår en handelskrig, selvom den krævede indrømmelser fra EU’s side.

“Det er sandt, at vi i EU har måttet give indrømmelser for at nå denne aftale. Men det var nødvendigt for at sikre stabilitet og forudsigelighed for vores erhvervsliv og for at undgå en ødelæggende handelskrig. Denne aftale rammer det punkt, vi gerne ville ramme, og giver os mulighed for at bevare et tæt økonomisk samarbejde med USA,” siger Ursula von der Leyen, der på pressemødet – måske ret opsigtsvækkende – egentligt gav Trump ret (eller i hver fald kom ham i møde, red.) i, at handelssituationen mellem Europa og USA før var præget af en “ubalance”.

“Udgangspunktet var en ubalance. Et overskud på vores side. Og et underskud på USA’s side. Og vi ønskede at genoprette balancen i handelsforholdet. Og vi ønskede at gøre det på en måde, så handlen fortsætter mellem os,” sagde hun.

Trump præsenterer omvendt aftalen som en stor sejr for USA, der styrker amerikansk økonomi og beviser Trumps egne forhandlingsevner.

“Dette er den største handelsaftale, der nogensinde er lavet. EU åbner deres markeder for amerikanske varer med nul told, mens vi får en fair told på 15 procent på deres varer. Det er en fantastisk deal for amerikanske arbejdere, bilproducenter og vores energisektor,” udtaler Trump, der igennem flere år har beklaget sig over, hvordan Europa har behandlet USA unfair rent økonomisk.

“Europe is ripping us off,” (Europa snyder/flår os, red.) har han ofte sagt.

Det har han så fået gjort op med nu.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Reaktioner fra øst og vest

Reaktioner fra politikere, analytikere, korrespondenter og ’eksperter’ i alle afskygninger har her dagen derpå været voldsomt underholdende at følge med i.

Danmark udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, der på helt utrolig vis er sluppet for at blive presset af det samlede danske mediekorps (som ikke har lyst til booste Frihedsbrevets historier, red.) om at han prøvede at bestikke Mike Fonseca med cirka 370.000 kroner for at trække sig fra Folketinget og overdrage sit mandat til Moderaterne, er klart den kedeligste, så lad os få ham af vejen først:

“Handelsvilkårene bliver ikke lige så gode som tidligere, og det er ikke vores valg, men der må findes en balance, som stabiliserer situationen, og som begge sider kan leve med,” siger Løkke, og så er hans ryg fri.

Mere ramasjang finder vi i Frankrig, hvor Frankrigs premierminister, François Bayrou retter en hård kritik af aftalen mellem USA og EU, der pålægger europæiske varer en told på 15 procent, når de importeres til USA.

“Det er en dyster dag, når en alliance af frie folk forenet for at bekræfte deres fælles værdier og for at forsvare deres fælles interesser, affinder sig med underkastelse,” udtaler han.

Tysklands forbundskansler Friedrich Merz er mere til uld i mund-strategien:

“Denne aftale har afværget en handelskonflikt, som ville have ramt den eksportorienterede tyske økonomi hårdt. Det gælder især bilindustrien, hvor de nuværende toldsatser på 27,5 procent næsten vil blive halveret til 15 procent,” siger han.

EU’s handelskommissær, Maroš Šefčovič siger, at:

“Det er uden tvivl den bedste aftale, vi kunne opnå under meget svære betingelser. En handelskrig kan måske virke tillokkende for nogle, men den har alvorlige konsekvenser. Med toldsatser på 30 procent eller mere ville vores transatlantiske handel gå i stå og bringe næsten fem millioner job – herunder i små og mellemstore virksomheder i Europa – i alvorlig fare.”

J.D. Vance, vicepræsident i USA:

“Den samlede europæiske presse lovpriser lige nu præsidenten og er forbløffede over den aftale, han forhandlede på vegne af amerikanerne.”

Ungarns premierminister Viktor Orban:

“Dette er ikke en aftale – Donald Trump spiste von der Leyen til morgenmad, og vi havde mistanke om, at det ville ske. Den amerikanske præsident er en sværvægter, når det gælder forhandlinger, mens fru formand (Ursula von der Leyen) er en letvægter.”

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez:

“Jeg værdsætter de bestræbelser, som Europa-Kommissionen har gjort, og jeg påskønner den konstruktive og forhandlingsvillige holdning fra Kommissionens formand. Jeg støtter denne handelsaftale, men jeg gør det uden nogen form for begejstring.”

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Det længe ventede og stærkt omdiskuterede forlig blev annonceret af Paramount sent tirsdag aften.

Paramount oplyser, at beløbet på 16 millioner dollars “inkluderer sagsøgers advokatsalærer og omkostninger” og ikke vil blive udbetalt direkte til Trump, men i stedet tildeles Trumps kommende præsidentbibliotek — ligesom en lignende aftale, Trump indgik med Disneys ABC i december.

Forliget indebærer ifølge Paramount ikke nogen undskyldning eller udtryk for fortrydelse, men til gengæld indebærer forliget en konkret redaktionel ændring af praksis hos “60 Minutes”.

Forliget mellem CBS (Paramount Global) og Donald Trump omfatter således også en forpligtelse fra CBS om, at “60 Minutes” fremover vil offentliggøre transskriptioner af interviews med kvalificerede amerikanske præsidentkandidater, efter at interviewet er blevet sendt – dog med forbehold for nødvendige redigeringer af juridiske eller nationale sikkerhedsårsager.

Det er opsigtsvækkende. 60 Minutes har siden 1968 været ensbetydende med hårdtslående efterforskningsreportager, interviews, feature-segmenter og profiler af personer i nyhederne. I 2002 var 60 Minutes rangeret nr. 6 på TV Guide’s 50 Greatest TV Shows of All Time, og er ifølge The New York Times det mest anerkendte nyhedsmagasin på amerikansk tv nogensinde. Redaktionelle ændringer i den størrelse sker ikke bare lige sådan.

Dermed ser det ud til, at opgøret over en af de mest omtalte interviews i moderne tid har nået sin afslutning.

Læs Psst!s dækning af 60 Minutes-sagen her:

1: 60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

2: “En skamplet på 60 Minutes’ historie!”

3: International fokus på redigeringen

4: 14 dage senere: 60 Minutes offentliggør erklæring om Kamala-interviewet

5: Trump sagsøger 60 Minutes for milliarder

6: Historiemageren forlader 60 Minutes “Jeg får ikke længere lov til at lede programmet”

Det værste eksempel af ‘fake news’

Sagen handler kort fortalt om, at CBS News’ aktualitetsflagskib “60 Minutes” byttede Kamala Harris’ uforståelige vrøvlesvar om Israel og Mellemøsten ud med et helt andet svar, der var mere kortfattet og præcist. Og så bedre ud for Kamala Harris.

Det fik Trump op i det røde felt. Han indgav torsdag 12. december et søgsmål mod CBS, TV-stationen bag 60 Minutes, og krævede intet mindre end 10 milliarder dollars i erstatning for netværkets 60 Minutes-interview med vicepræsident Kamala Harris.

Donald Trump har lige siden 60 Minutes-interviewet med Kamala Harris mange gange givet udtryk for, at 60 Minutes’ manipulation i redigeringsrummet er det værste eksempel af ‘fake news’, som han nogensinde har set.

“CBS og 60 Minutes’ svindel, som de begik i samarbejde med Demokraterne, vil blive husket som den største skandale i “Broadcast history”. De tog hendes svar, der var skørt, eller bare dumt, det ved ingen, men det var meget dårligt. Og så ændrede de det. De tog et helt andet svar og satte det ind, kun så hun ville se bedre ud. Ingen har nogensinde set noget lignende. Det her er 60 Minutes, tænk over det. Det en skamplet på programmets historie. De redigerede ikke ved lige at fjerne en sætning eller stramme indholdet på anden vis, de tog et helt andet svar og brugte det, så Kamala kunne fremstå bedre,” sagde Trump i oktober 2024 en valgtale i Detroit Economic Club.

I podcasten Joe Rogan Experience kort før valget, gjorde Trump det klart, at han fortsat ser 60 Minutes-interviewet som det værste eksempel på medie-manipulation nogensinde.

“Kamala giver et svar, som ikke engang et barn ville give, så dårligt var det. Og 60 Minutes fjernede svaret og satte et nyt svar ind. Det er ikke redigering, det er svindel,” sagde Trump, der også i flere omgange har udgivet diverse lignende udsagn på sociale medier.

Vil du vide mere om Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

Vi laver bare en analyse

Medier som CNN, New York Times og Washington Post har hele vejen igennem fortalt deres seere/læsere, at Paramount havde alle muligheder for at vinde sagen i retten.

Nu, hvor Paramount har valgt at indgå forlig, ‘analyserer’ de samme medier, at forliget i virkeligheden handler om noget helt andet end selve sagen.

Paramount har i månedsvis forsøgt at gennemføre en lukrativ fusion med Skydance Media — en aftale, der kræver godkendelse fra Trump-administrationen, blandt andet fordi CBS ejer lokale stationer med statslicenser.

Dette gav Trump en form for magt over Paramount, og øgede muligvis presset på selskabet for at indgå forlig. Analyserer altså CNN og de andre.

Paramount selv afviser de spekulationer:

“Denne sag er helt uafhængig af og uvedkommende for Skydance-transaktionen og FCC-godkendelsen. Vi følger den juridiske proces,” udtalte Paramount tirsdag aften.

I Trump-lejren var glæden tilsyneladende stor. En talsmand for Trumps juridiske team fejrede aftalen som en sejr, selvom Trump oprindeligt krævede milliarder i erstatning og endte med et langt mindre beløb.

“Med dette rekordforlig leverer præsident Donald Trump endnu en sejr for det amerikanske folk ved igen at holde de falske nyhedsmedier ansvarlige for deres bedrag og vildledning. CBS og Paramount Global anerkendte styrken i denne historiske sag og havde intet andet valg end at forlige,” sagde talsmanden.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

USA’s præsident, Donald Trump, og tech-milliardæren Elon Musk er havnet i en mildt sagt ophedet konflikt. Lige nu er slagmarken de sociale medier. Musk har primært udtrykt sin kritik via det sociale medie X, mens Trump har svaret tilbage gennem sin egen platform, Truth Social.

Verdens mest magtfulde mand og verdens rigeste mand var indtil for ganske nyligt nære samarbejdspartnere. Lige nu ligner deres forhold mest en åben krig.

Ordkrigen, der for alvor tog fart torsdag aften og fortsatte natten over dansk tid, har tiltrukket global opmærksomhed. Medier over hele verden er i ‘breaking-mode’, og herhjemme er der på DR, TV 2 og andre ligefrem liveblogs om de seneste udviklinger. Og her er hvad som helst ‘godt nok’ til at komme med. Vi læser kommentarer fra Demokrater, Republikanere, politiske analytikere, seriøst er blandet med hamrende useriøst, og det samlede overblik er allerede veget for den næste ‘sensationelle’ kommentar fra en eller anden, som vi aldrig har hørt om før.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

Alene renterne vil overstige USA’s forsvarsbudget

Elon Musk støttede helhjertet Donald Trump under valgkampen i 2024 og ledede indtil 30. maj i år Trump-administrationens Departement for Regeringseffektivitet (DOGE).

Konflikten drejer sig (tilsyneladende) især om en omfattende lovpakke, som Trump kalder sin “big, beautiful Bill” (Det store, smukke lovforslag, red.).

Lovforslaget (som er en gigantisk lovpakke med alle mulige lovforslag blandet i den ene pakke, red.), der blandt meget andet forlænger skattelettelser fra Trumps første præsidentperiode, har fået skarp kritik fra Musk, som tirsdag erklærede, at han “simpelthen ikke kunne holde det ud længere” og kaldte lovpakken for “en afskyelig vederstyggelighed”.

Elon Musk er stor modstander af lovpakken, fordi den vil øge den amerikanske statsgæld, og i forhold til lige præcis den amerikanske statsgæld har Elon Musk for længe siden slået alarm.

Læs også: Brandbomber og kugler mod Tesla: Hadet til Musk eskalerer

I øjeblikket er USA’s nationale gæld på over $36,2 billioner (36.200 milliarder dollars). Ifølge den amerikanske finansforvaltning har regeringen i regnskabsåret 2025 brugt $684,1 milliarder på renteudgifter. Kongressens Budgetkontor (CBO) forventer, at renteudgifterne vil stige til $952 milliarder i 2025.

Til sammenligning er det foreslåede forsvarsbudget for 2025 på $849,8 milliarder. Hvis renteudgifterne når de forventede $952 milliarder, vil de overstige forsvarsbudgettet.

Elon Musk har decideret slået alarm over den stigende nationale gæld og de tilhørende renteudgifter. Musk siger, at hvis renteudgifterne på statsgælden bliver ved med at stige som nu, vil USA snart stå i en situation, hvor:

Alt kan blive skåret, fordi budgettet ikke længere hænger sammen.

En stor del af statens indtægter går til at betale renter, ikke til velfærd, infrastruktur eller militær.

Når det sker, vil intet længere være “fredet” – det vil sige: hverken Social Security (amerikansk folkepension), Medicare (sundhedsydelser) eller noget andet.

Og det er i det lys, at han har kritiseret præsident Trumps foreslåede “One Big Beautiful Bill Act”, som ifølge CBO vil øge gælden med yderligere $2,4 billioner over det næste årti og tilføje $550 milliarder i renteudgifter.

Så opsummeret: De forventede renteudgifter for 2025 vil overstige USA’s forsvarsbudget. Så får du ikke en klarere understregning af, hvor galt det står til med den amerikanske statsgæld.

Striden eskalerede tydeligvis, da Trump under et pressemøde i Det Hvide Hus torsdag udtrykte skuffelse over Musks holdning og hævdede, at Musk kendte lovpakken bedre end de fleste.

Det afviste Musk blankt, og insisterede på, at han aldrig har set lovpakkens indhold, og at den blev hastet igennem.

Berlingskes smædeskrift om Musk skilt ad – vil chefredaktøren svare?

Musks anklager

Det var Musk, der affyrede de første salver på X. Han skrev, at Trump ville have tabt valget uden hans støtte, og tilføjede: “Sikke en utaknemmelighed.”

Musk stillede også et sarkastisk spørgsmål om, hvorvidt Trump var blevet “erstattet af en klon”, idet han mente, at Trumps politiske holdninger har ændret sig markant. Musk henviste til et opslag fra Trump i januar 2013, hvor han kritiserede republikanere for at hæve gældsloftet, mens den nye lovpakke vil øge USA’s gæld yderligere.

Elon Musks mest opsigtsvækkende anklage er, at Trump figurerer i de såkaldte Epstein-dokumenter, og at det er selve årsagen til, at dokumenterne ikke er offentliggjort. Musk har ikke fremlagt beviser for påstanden eller forklaret, hvordan han skulle have fået adgang til de hemmelige dokumenter.

Lige her blev striden mellem Donald Trump og Elon Musk til åben krig. Screenshot: X.

Jeffrey Epstein, en amerikansk finansmand, blev i 2019 anholdt i en sag om seksuelt misbrug og sexhandel af mindreårige.

Da Jeffrey Epstein døde i en fængselscelle i Manhattan i 2019, blev hans død officielt klassificeret som selvmord ved hængning. Hans død var – helt objektivt – fyldt med mystiske sammenfald. Epstein blev ifølge den officielle historie fundet død i sin celle kl. 6:30 om morgenen, erklæret som selvmord ved hængning. Hans død kom kun få uger efter, at han var blevet nægtet kaution og stod over for en retssag for omfattende sexhandel med mindreårige – en sag, der kunne have impliceret magtfulde personer.

Trump har ikke direkte kommenteret anklagen, og det tolkes der allerede nu på i øst og vest. Nogle mener, at han ikke kommenterer, fordi Elon Musk har ret, og andre mener, at Donald Trump ikke svarer, fordi han allerede nu ved, at han har tænkt sig at sagsøge Elon Musk for injurier. Dit gæt er lige så godt som deres.

FBI afviser ifølge BBC at udtale sig.

Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, kalder episoden “uheldig” og tilskriver Musks udfald hans utilfredshed med lovpakken.

Musk truede desuden med at tage SpaceX’s Dragon-rumfartøj ud af drift, men senere samme nat skrev han på X, “okay, vi afvikler ikke Dragon”, muligvis som en sarkastisk kommentar eller også en reel kovending efter en opfordring fra en X-bruger om at genoptage venskabet med Trump.

Musk har også oprettet en afstemning på X, hvor han spørger, om det er tid til et nyt politisk parti i USA, der repræsenterer “de 80 procent i midten”. Over 81 procent af de mere end fire millioner respondenter har svaret “ja”.

Læs også: Epstein-filernes ’frigivelse’: Hvad skete der lige der?

Trumps anklager

Trump svarede igen på Truth Social med ordene: “Han er gået AMOK!”

Han hævdede, at Musk stoppede i DOGE, fordi han var udmattet, og at Trump bad ham om at gå – en påstand Musk senere kaldte en løgn.

Trump insisterede også på, at Musk kendte lovpakkens “indre mekanismer” bedre end de fleste, hvilket Musk benægtede. Senere truede Trump med at opsige statslige kontrakter med Musks virksomheder.

Natten til fredag dæmpedes Trumps aktivitet på Truth Social, og striden syntes at miste lidt intensitet, selvom Musk fortsatte med at dele memes på X, hvor han gentagne gange antydede Trumps involvering i Epstein-sagen.

Fredag morgen dansk tid udtalte Trump i en kort telefonsamtale med Politico, at “det er okay” og “det går rigtig godt, det har aldrig gået bedre”.

Ifølge Politico har Det Hvide Hus’ rådgivere planlagt et telefonopkald med Musk fredag for at forsøge at mægle fred, men tidspunktet for opkaldet er endnu uklart.

Og der står vi så. I hvert fald lige præcis nu.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Medierne skal have kredit for deres modstandskraft mod røde ører. Det er imponerende, at det (tilsyneladende) er muligt at være så iskold.

Der stopper roserne så også.

I næsten fire år dækkede mainstream-medierne over Joe Bidens mentale forfald. Først da CNN gav grønt lys til planlagt panik efter debatten mod Donald Trump, kom medierne videre fra fortællingen om, hvor skarp, klar og årvågen Joe Biden var.

Vi så ham give hånden til en person, der ikke var der. Vi så ham tro, at en anden kvinde var hans kone. Vi så ham flere gange ikke kunne komme ned fra scenen. Vi så ham sniffe og gumle på børn og unge. Creepy Joe. Bigtime creep, endda.

Vi så ham adressere politikere, der havde været døde i årevis, på en måde, så han bogstaveligt stod og undrede sig over, at vedkommende ikke var blandt publikum. ”Det havde han forventet,” sagde han.

Vi så, at han stort set aldrig talte med pressen. I stedet læste han – meget sjældent – op fra en monitor, hvilket voldte ham enormt besvær. Vi hørte ham være ude af stand til at formulere sig. Og miste tråden.

Og vi så ham vandre af. Igen og igen og igen.

Vi så medierne give ham ’softball’ efter ’softball’ (nemme, ukritiske, harmløse spørgsmål, red.) når de ENDELIG fik lov til at tale med ham.

Medierne var – i bedste fald – tavse. Men ”bedste fald” er ikke den sande historie.

Nu kan du tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev

Stol på os: Han er ”i topform”, folkens!

Medierne ikke bare dækkede over Bidens mentale deroute, de forstærkede bevidst og aktivt fortællingen om, at Joe Biden var skarp. Årvågen. På sagen. ”Sharp as a tack”, sagde medierne i USA.

Udtrykket “sharp as a tack” blev ofte brugt af Biden-administrationen og mainstream-medier for at beskrive præsidentens mentale skarphed mellem 2020 og 2024.

Medier som CNN, MSNBC og The New York Times citerede ofte kilder tæt på Biden, der insisterede på, at han var mentalt skarp og fuldt i stand til at lede, selv når offentlige optrædener – som hans fejltagelser, bizarre udfald, forvirrede udtalelser eller fysiske usikkerhed – fortalte en anden historie. Frasen ”sharp as a tack” blev et slagord, der skulle fungere som modvægt til Bidens reelle kognitive tilstand.

Mediernes egne ‘eksperter’ bekræftede igen og igen, at denne udgave af Joe Biden var den skarpeste nogensinde. Han var skarp, skarp, skarp!

Og løgnene – de groteske løgne, der modsagde alt, hvad vi selv så – blev gentaget (og forstærket) af de danske medier.

Så sent som i foråret 2024 fortalte DRs USA-korrespondent, Philip Kokhar, at Joe Biden var ”i topform”, USA-eksperten David Trads, der altid er velkommen til at levere stærk bias på både DR og TV 2, benyttede de præcis samme ord på præcis samme dag, og TV 2 fortalte danskerne i 2023, at Joe Biden var … kan du gætte det? Jeps. ”I topform.”

Psst! forsøgte at tale med Philip Kokhar om, at han i foråret 2024 fortalte danskerne, at Joe Biden var “i topform”, og det nægtede Philip Kokhar at have sagt. Han krævede, at vi skulle citere ham korrekt. Så vi gav Kokhar det præcise citat, og Kokhar kvitterede ved at blokere.

Det var så den samtale.

Men spørgsmål til dig: Tror du, at Philip Kokhar, der arbejder med amerikansk politik til dagligt for DR, selv troede på det, som han fortalte danskerne?

At Joe Biden var “i topform”..?

Psst! tror, at Philip Kokhar helt bevidst løj danskerne lige op i ansigtet. Præcis ligesom langt de fleste andre journalister/medier gjorde.

Og opgøret mod de løgne og den utroligt uetiske manipulation kommer. Snart.

Læs også: Hvert medie for sig selv: “Vi ’missede’ Bidens mentale forfald”

Samme manipulations-metervare

Den 6. maj stillede Joe Biden så op til et eksklusivt interview med BBC, og medvirkede den 8. maj også i ”The View”, der er en blanding af et politisk talkshow og programmet ”Stjerner Uden Hjerner”.

Link til BBC-interviewet her

Link til The View-interviewet her

Samtlige danske medier greb bolden og leverede talestreger fra Joe Bidens udfald mod Donald Trump. Alle danske medier kørte vinklen ”Den tidligere amerikanske præsident langer hårdt ud efter sin efterfølger, Donald Trump”.

Så Joe Bidens kritik og gratis svinere stod i kø, og de danske medier klappede begejstret i hænderne. Altså mere af samme manipulations-metervare, som vi er så vant til. Og det var så de historier.

Læs også: Bidens hævn..?

Joe Biden: Jeg ville have besejret Trump

Men nu bliver det interessant.

De danske medier valgte nemlig alle at udelade, at Joe Biden stadigvæk selv mener, at han kunne have besejret Donald Trump. Læs gerne den sætning igen.

Han siger direkte, at han ikke er overrasket over, at Kamala Harris tabte, men at han ville have besejret Donald Trump.

Det er decideret skørt. Og derfor udelader de danske medier det. De tog kritikken og ”Orange Man Bad”-parolerne, og udelod alt andet. Fuldstændigt samme opskrift, som da de dækkede over, at Joe Biden var mentalt uegnet til at være præsident.

Joe Biden forholder sig ikke til, at EMNERNE i valgkampen var de åbne grænser, hvordan illegale indvandrere blev indlogeret på luksushoteller, mens amerikanerne i bunden af samfundet samtidig blev fuldstændigt svigtet, inflation/økonomi, de evige krige.

Vi så ham åbne grænserne. Vi så ham stikke af fra Afghanistan og efterlade så meget isenkram, at Taliban i dag er verdens bedst bevæbnede mørkemænd.

Vi så en togulykke. Grusom, pinlig, grænseoverskridende, styret af ukendte bagmænd.  

Togulykken hed Joe Biden.

Medierne forsøgte – med alt hvad de havde – at give ham 4 år mere på posten. Det er reelt ubegribeligt.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Ikke tab tråden lige dér, Joe

Danske medier fortalte dig heller ikke, hvordan værterne i ”The View” forsøgte at give Joe Biden chancen for selv at adressere ”det påståede” mentale forfald.

Joe Biden gik i gang med et svar, tabte fuldstændigt tråden, og måtte reddes af Jill Biden, der fortalte, at Joe Biden bare havde arbejdet SÅ hårdt.

Og så lige til dét spørgsmål.

Det optrin kan du se lige her (på X).

Læs også: Leder: Biden stukket i ryggen af sine egne

Orkan i horisonten

Den bevidste, koordinerede, løgnagtige tilsløring af Bidens tilstand er en skandale af episke proportioner, og det kommer i den nære fremtid kun til at blive endnu tydeligere.

Om en uges tid udkommer Jake Tappers og Alex Thompsons bog “Original Sin: President Biden’s Decline, Its Cover-Up, and His Disastrous Choice to Run Again”, og så går den ikke længere for medierne. Den bog kommer til at ramme både Demokraterne og medierne som en orkan.

Bogen, der udkommer 20. maj 2025, hævder at afsløre en bevidst tilsløring af Joe Bidens mentale tilbagegang i hans embedsperiode.

Forfatterne, Tapper og Thompson, der i deres normale arbejde på henholdsvis CNN og Axios var med til at pushe løgnen om, at Joe Biden var skarp og årvågen, har nemlig ved siden af jobbet, der giver den faste månedsløn, arbejdet på lidt af et projekt. Måske som en modvægt til løgnene og manipulationen.

Og så igen: Måske bare for at tjene mange penge i en fart.

Bogen er baseret på interviews med over 200 insidere, herunder embedsmænd, donorer og medarbejdere i Det Hvide Hus. De beskriver Bidens beslutning om at genopstille som “narcissistisk, selvbedragende og hensynsløs” og peger på, at hans præstation i debatten i juni 2024 mod Donald Trump ikke var en isoleret hændelse, men et helt logisk resultat af en årelang forværring af hans evner.

Hvad mon Philip Kokhar og resten af Manipulations-Banden kommer til at fortælle danskerne om det?

***

[email protected]

Hvis du vil hjælpe Psst! fremad og samtidig modtage et godt og spændende produkt hver eneste uge, bør du overveje at tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Du finder alle detaljer lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

USA’s præsident Donald Trump har underskrevet et præsidentielt dekret, der forbyder føderal støtte til risikabel gain-of-function-forskning i bl.a. Kina.

Forskningen, som øger smitsomhed og dødelighed hos virusser, er af flere efterretningstjenester og eksperter udpeget som den sandsynlige årsag til coronapandemien. Dekretet sætter alle projekter i bero og giver myndighederne beføjelser til at identificere biologisk forskning, der kan true sundhed og sikkerhed.

Dekretet stopper konkret finansiering til “al nuværende og fremtidig” gain-of-function-forskning — midler, som føderale myndigheder har haft svært ved at spore — og giver samtidig National Institutes of Health (NIH) og andre agenturer beføjelser til at identificere biologisk forskning, der kan være skadelig for folkesundheden eller true den nationale sikkerhed.

FBI, Energiministeriet og CIA — samt tidligere sundhedskapaciteter som fx den tidligere direktør for Centers for Disease Control and Prevention, Dr. Robert Redfield, har alle peget på et laboratorielæk som den mest sandsynlige årsag til det udbrud, der lammede verden i 2020.

Andre, som den tidligere NIH-direktør Dr. Francis Collins og tidligere direktør for National Institute of Allergy and Infectious Diseases Dr. Anthony Fauci, har fastholdt, at et naturligt smitteoverløb fra dyr til mennesker er den mest sandsynlige forklaring.

Trump-regeringen kritiserer desuden Biden-administrationen for at tillade eksperimenter, der potentielt kan føre til globale pandemier ved at øge smitsomheden af virus og bakterier.

Du kan se hele pressemødet lige her.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Våbenkapløb med biologiske våben

Al forskning med smitsomme patogener og toksiner bliver sat i bero, indtil direktøren for Office of Science and Technology Policy, Michael Kratsios, sammen med den nationale sikkerhedsrådgiver — en post der i øjeblikket midlertidigt besættes af udenrigsminister Marco Rubio — har udarbejdet en ny politik for håndhævelse og rapportering.

“Det er en historisk dag — afslutningen på den føderale regerings finansiering af gain-of-function-forskning og samtidig kontrol med private virksomheders forsøg,” udtalte sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. efter underskrivelsen.

“Efter miltbrand-angrebene i 2001 vedtog vi PATRIOT-loven,” sagde Kennedy, og tilføjede, at den lov havde en “ukendt bestemmelse”, som fjernede truslen om retsforfølgelse for overtrædelser af forbuddet mod biologiske våben.

“Det genstartede et våbenkapløb med biologiske våben — og det blev drevet af gain-of-function-forskning,” sagde han.

Tidligere præsident Barack Obama indførte i 2014 endnu et moratorium (en midlertidig pause eller standsning af en aktivitet — typisk besluttet af en regering, myndighed eller international organisation, red.) i håb om at sikre bedre kontrol, men Obamas ønske blev omgået.

“I stedet blev meget af forskningen flyttet til laboratoriet i Wuhan. Kina er i gang med at udvikle alle mulige våben ved hjælp af AI og CRISPR-teknologier, som er virkelig ødelæggende. Rusland er dybt involveret, ligesom Iran og mange andre lande,” sagde RFK Jr..

CRISPR-teknologierne, som RFK Jr. her henviser til, er kort fortalt en ny metode til at redigere gener i levende organismer. Det står for: Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats. Teknologien blev opdaget som en del af bakteriers naturlige forsvarssystem mod virus, og forskere har siden tilpasset det som et genredigeringsværktøj. Den mest kendte version hedder CRISPR-Cas9, hvor Cas9 er et enzym, der fungerer som en “saks”, der kan klippe DNA på præcise steder.

“Vi kan ikke pege på en eneste god ting, der er kommet ud af det,” sagde han med henvisning til millioner af døde og 25 billioner dollars (25.000.000.000.000 dollars. Læs bare det tal igen – det vil fortsat være uforståeligt) i omkostninger forbundet med Covid-19-pandemien.

Læs også: Klapjagten på Kennedy

Farligt spil med funktionel forskning

Næste mand på banen var NIH-direktør Dr. Jay Bhattacharya.

”Dette farlige spil med funktionel forskning, der har til formål at gøre patogener mere smitsomme og virulente over for mennesker, mener mange forskere, er ansvarligt for Covid-19-pandemien. Den her forskning beskytter os ikke mod pandemier, som nogen måske vil påstå. Der er altid en risiko for, at den slipper ud,” sagde han.

Siden Covid-19 opstod har føderale embedsmænd, politikere og eksperter diskuteret, om pandemien skyldtes gain-of-function-forskning finansieret af USA ved Wuhan Institute of Virology.

NIAID, som dengang blev ledet af Fauci, og US Agency for International Development (USAID) kanaliserede mere end 1,4 millioner dollars i tilskud og underprojekter via EcoHealth Alliance til det kinesiske laboratorium mellem 2014 og 2021, til et projekt med titlen “Understanding the Risk of Bat Coronavirus Emergence.”

Det var, hvad tidligere vicechef for NIH Dr. Lawrence Tabak kaldte gain-of-function-eksperimenter på Wuhan Institute of Virology, selvom han og andre embedsmænd har nægtet, at der var en direkte forbindelse mellem projektet og COVID-pandemien.

Læs også: Trump: Fauci har ‘lavet’ mange penge – han kan hyre sin egen sikkerhed

FBI og Forsvarsministeriet tiet ihjel

Et andet projekt fra EcoHealth Alliance, kendt som Project DEFUSE — nu anset for at være et “rygende pistol”-bevis for, at COVID blev fremstillet i et kinesisk laboratorium — blev ikke inkluderet i den endelige rapport fra Director of National Intelligence (ODNI) om virussens oprindelse i august 2021, på trods af at det ikke var klassificeret.

Udkast og noter til DEFUSE, som tidligere er blevet fremskaffet af US Right to Know, viste, at EcoHealth-præsident Dr. Peter Daszak forsøgte at ’nedtone’ Wuhan-forskernes involvering.

“Jeg ønskede blot at fremhæve den amerikanske del af projektet,” vidnede Daszak i Kongressen sidste år, før han indrømmede, at kinesiske sikkerhedsprotokoller var mindre strenge end dem, der kræves i USA.

EcoHealth Alliance, en nonprofitorganisation baseret i Manhattan, indsendte forslaget til Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA) i maj 2018, men det blev aldrig finansieret — dog har Redfield siden bemærket, at selv ikke-finansierede projekter kan blive gennemført via andre bevillinger.

Ved en høring i Repræsentanternes Hus indrømmede Daszak også, at han ikke havde adgang til alle genetiske data fra WIV, og at der muligvis stadig findes ikke-offentliggjorte prøver af coronavirus på laboratoriet.

En whistleblower fra Forsvarsministeriet afslørede sidste år, at detaljer om DEFUSE ikke blev brugt i ODNI’s vurdering fra august 2021, hvor det hed, at efterretningstjenesterne var “uenige” om COVID’s oprindelse.

Forskere fra FBI og Forsvarsministeriet udtalte desuden, at de blev “tiet ihjel”, da de samlede andet bevismateriale, der pegede på et laboratorielæk, men som ikke blev medtaget i en vigtig briefing til daværende præsident Joe Biden.

Læs også: Officielt: Julian Assange er en fri mand

Offensiv biologisk krigsførelse

Både Daszak og Fauci har længe afvist påstande om, at COVID-pandemien startede med et laboratorieuheld eller var resultatet af gain-of-function-eksperimenter på Wuhan Institute of Virology — og den tidligere COVID-rådgiver for Det Hvide Hus har kaldt fortalere for laboratorielæk-teorien for “konspirationsteoretikere.”

Forsvarsministeriets interne inspektør afslørede sidste år, at de føderale myndigheder ikke har kunnet spore, hvor meget gain-of-function-forskning — som involverer forstærkelse af såkaldte potentielle pandemiske patogener — der udføres i Kina og andre lande.

Den interne gennemgang beskrev ”væsentlige begrænsninger i datagrundlaget” og konkluderede, at denne forskning teknisk set klassificeres som ”offensiv biologisk krigsførelse.”

Det fremgik af rapporten, at det fulde omfang af den militære finansiering til forskningen “er ukendt”.

Og så vender vi lige hjem til Danmark for en afsluttende observation:

Danske medier har ikke brugt ét bogstav eller ét sekund på at dække, at gain-of-function-forskningen, der sandsynligvis førte til Covid-19, nu ikke længere er afsporet godstog uden tilsyn og ansvar.

Hvordan kan det være, tror du?

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Aktualitetsflagskibet 60 Minutes’ famøse interview med Kamala Harris fra oktober 2024 fortsætter med at hjemsøge den amerikanske mediegigant CBS.

Den øverste producer af CBS News’ ikoniske søndagsudsendelse ’60 Minutes’, Bill Owens, meddelte tirsdag, at han forlader tv-stationen efter 37 år. I et internt notat til programmets medarbejdere udtrykte Owens, at han ikke længere har mulighed for at udøve uafhængighed over programmets retning.

“I de seneste måneder er det blevet klart, at jeg ikke får lov til at lede programmet, som jeg altid har gjort. At træffe uafhængige beslutninger baseret på, hvad der er rigtigt for ’60 Minutes’ og for publikum. Efter at have forsvaret dette program – og hvad vi står for – fra alle vinkler og med alt, hvad jeg kunne, træder jeg nu til side, så programmet kan bevæge sig fremad,” skrev han i notatet, der er gengivet af medier som New York Times, CNN, Fox News og Politico.

Bill Owens er som “executive producer” programmets garant for, at journalistikken er i orden. Han er også – og først og fremmest – historiemageren. Han støber kuglerne, og har den afgørende stemme i motorrummet, når de redaktionelle beslutninger bliver truffet.

I notatet tilføjede Owens, at programmet vil fortsætte med at dække Trump-administrationen, “ligesom vi vil dække fremtidige administrationer,” og han udtrykte tillid til programmets fremtid.

“Programmet er for vigtigt for landet, det skal fortsætte – bare ikke med mig som executive producer,” lød ordene.

Læs Psst!s dækning af 60 Minutes-sagen her:

1: 60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

2: “En skamplet på 60 Minutes’ historie!”

3: International fokus på redigeringen

4: 14 dage senere: 60 Minutes offentliggør erklæring om Kamala-interviewet

5: Trump sagsøger 60 Minutes for milliarder

Værste eksempel på Fake News

CBS har siden oktober 2024 befundet sig i centrum for præsident Donald Trumps evige brydekamp med medierne.

Særligt kanalen aktualitetsflagskib ’60 Minutes’ har været udsat for kritik fra Trump, som har anlagt en sag på flere milliarder dollars mod programmet på grund af programmets interview med daværende vicepræsident Kamala Harris.

Kort fortalt handler balladen om, at 60 Minutes ændrede Kamala Harris’ forvrøvlede svar om Israel og situationen i Mellemøsten fuldstændigt. Det var pludselig et andet svar. Det første svar, der blev vist som en teaser til udsendelsen, blev allerede hånet online, og dagen efter var svaret i udsendelsen byttet ud med et andet svar, der var meget kortere, lød meget bedre og endda så bedre ud.

Journalistisk etik foreskriver, at redigering skal øge klarheden, ikke ændre den grundlæggende sandhed i et interview.

Bill Owens reagerede i februar på retssagen. Ifølge The New York Times (så selvfølgelig med forbehold) sagde han, at han ikke ville undskylde som led i et forlig med Trump-administrationen.

CBS’ moderselskab, Paramount, forsøgte i marts at få sagen afvist.

Præsident Donald Trump indgav i december 2024 et søgsmål mod CBS, TV-stationen bag 60 Minutes, og kræver intet mindre end 10 milliarder dollars i erstatning for netværkets 60 Minutes-interview med daværende vicepræsident Kamala Harris.

Donald Trump har siden 60 Minutes-interviewet med Kamala Harris ved flere lejligheder givet udtryk for, at 60 Minutes’ manipulation i redigeringsrummet er det værste eksempel af ‘fake news’, som han nogensinde har set, og han anklager konkret CBS News for “ulovlig og uretmæssig adfærd” (unlawful and illegal behavior, red.). i forbindelse med interviewet.

Trump hævder, at programmet foretog vildledende redigering af interviewet for at få Harris til at fremstå mere præcis og sammenhængende. Trump hævder, at redigeringen giver klare og konkrete beviser på, at 60 Minutes aktivt forsøgte at favorisere Harris politisk.

Læs også: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

Ammo til begge lejre

CBS afviser alle anklager fuldstændigt, og offentliggjorde efter længere tids pres den fulde udskrift af interviewet. Det skete den 5. februar 2025, efter at Federal Communications Commission (FCC) anmodede om materialet som led i en undersøgelse af en klage over “nyhedsforvridning”.

Du finder den fulde udskrift samt relevant videomateriale lige her.

CBS leverede udskriften og videoen til FCC og offentliggjorde samtidig materialet på deres egen hjemmeside. Netværket udtalte, at udskriften viser, at udsendelsen ikke var manipuleret eller vildledende, og at redigeringen blev foretaget for tid, plads og klarhed i overensstemmelse med almindelige journalistiske standarder

Ironisk nok gav den fulde udskrift ikke klarhed – den gav nærmere mere ammunition til begge lejre.

Og hvorfor så det?

På den ene side viser den fulde udskrift, at CBS hele tiden havde ret, da de påstod, at Kamala Harris ‘nye svar’ blot var en anden del af et længere svar indenfor samme spørgeramme. Det var korrekt.

På den anden side udvalgte 60 Minutes meget omhyggeligt 20 ord ud af de i alt 179 ord, som Harris reelt brugte til at besvare spørgsmålene.

Og at svaret i 60 Minutes skulle afspejle virkeligheden frem for at ændre interviewets grundlæggende sandhed, kan kun de færreste få øje på.

60 Minutes har siden 1968 været ensbetydende med hårdtslående efterforskningsreportager, interviews, feature-segmenter og profiler af personer i nyhederne.

Programmet, der engang var skoleeksemplet på kritisk, afbalanceret, nysgerrig og hårdtslående journalistik, er ifølge The New York Times det mest anerkendte nyhedsmagasin på amerikansk tv nogensinde.

Det var dengang.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

I flere dage i træk har Robert F. Kennedy Jr. afholdt taler, og er stillet op til interviews. Budskabet er krystalklart: Eksplosionen i autisme skal stoppe. Omgående.

Nu skal de rigtige spørgsmål omsider stilles. De skal munde ud i konkrete svar og løsninger. En vej fremad. Og så skal der handles.

“Det her er børn, som ikke burde lide på den her måde,” sagde Robert F. Kennedy Jr. fra talerstolen på en pressekonference på Department of Health and Human Services (det amerikanske sundhedsministerie, red.) hovedkvarter i Washington, D.C. onsdag den 16. april 2025. Emnet: Eksplosionen i autisme.

Kennedy Jr. fortsatte:

“Det er børn, som – mange af dem – var helt velfungerende og så regresserede (gik tilbage i udvikling, red.) til autisme som toårige på grund af en miljøpåvirkning. Det er børn, som aldrig kommer til at betale skat, aldrig får et arbejde, aldrig spiller baseball, aldrig skriver et digt, aldrig går på en date. Mange af dem vil aldrig kunne bruge toilettet uden hjælp. Vi er nødt til at erkende, at det er os, der gør det her mod vores børn – og vi er nødt til at stoppe det,” erklærede han.

Se klippet fra netop denne del af talen lige her (på X).

Og du kan se hele talen (ca. 30 minutter) lige her (på X).

Robert F. Kennedy Jr. har erklæret krig mod den eksplosive stigning i autisme, som truer en hel generation. Han kalder det en reel epidemi og kræver handling nu (foto: Deposit).

Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

Punkteringen af mediernes favorit-myte

Kennedy har i løbet af de sidste par dage adresseret de vedholdende undskyldninger for autismens stigning: At det blot skyldes “bedre diagnosticering”.

Denne fortælling, som medierne gengiver hver gang det er muligt, afviser han som en “industri-myte”.

“Der findes studie efter studie i den videnskabelige litteratur, der går årtier tilbage – og de siger alle sammen, at det simpelthen ikke passer,” siger han.

Han peger blandt andet på en afgørende undersøgelse fra 2013, hvor Californiens lovgivende forsamling bad det respekterede Mind Institute ved UC Davis om at afgøre, om stigningen var reel. Konklusionen var entydig: “Det her er en reel epidemi. Noget, vi aldrig har set før.”

Kennedy bruger også sund fornuft til at aflive myten: “Hvis det bare handlede om bedre genkendelse, så ville vi se det hos 70-årige mænd. Men det gør vi ikke,” siger han til Fox News.

Nu kan du støtte Psst!

Chokerende tal

Tallene, Kennedy fremlægger, er svimlende. Da han var barn, viste et omfattende studie af 900.000 børn i Wisconsin en autisme-forekomst på mindre end 1 ud af 10.000. I dag er tallet ifølge nyeste CDC-data steget til 1 ud af 31 børn (for bare to år siden hed det 1 ud af 36, red.) – og i Californien, hvor dataindsamlingen er mest præcis, er det 1 ud af 20 børn og 1 ud af 12,5 drenge. Minoritetssamfund kan være endnu hårdere ramt, selvom data her er mangelfulde.

Mindst lige så bekymrende er stigningen i autismens alvorlighed. Robert F. Kennedy taler om børn, der er så hårdt ramt, at de aldrig kommer til at klare at indgå i samfundet på normal vis.

“Omkring 25 % af børn med autisme er ikke verbale og ikke renlige,” forklarer Kennedy. Han beskriver adfærd som hovedbankning, bidning og tågang, der bliver mere udbredt, og en voksende andel af tilfælde er nu forbundet med alvorlig intellektuel funktionsnedsættelse. De børn står over for livslange udfordringer, og samfundet står over for en eskalerende byrde, hvis ikke der handles. Nu!

Læs også: Klapjagten på Kennedy

Gennemsigtighed og videnskabelig stringens

Kennedy nøjes ikke med at pege på problemet – han har en konkret plan. Med opbakning fra præsident Trump er han blevet bedt om at finde årsagerne til autismens stigning.

“Vi går til det med et åbent sind. Alt er på bordet. Vi vil kigge på forældres alder, fødevarer og tilsætningsstoffer, pesticider, giftstoffer, medicin og vacciner. Vi kigger på alt,” siger han.

Hans tilgang er baseret på gennemsigtighed og videnskabelig stringens:

“Vi sender studierne ud til 15 førende forskergrupper over hele landet. Vi vil være gennemsigtige om vores protokoller, datasæt – og alle studier skal kunne replikeres,” siger han.

Han forventer foreløbige svar inden for seks måneder og mere definitive konklusioner inden for halvandet år. For første gang i årtier bliver de svære spørgsmål stillet åbent og uden frygt for den massive modstand, der med sikkerhed venter.

Læs også: Psst! mener: Mediernes smæde-splash mod Kennedy er til din fordel

En kamp for retfærdighed og håb

RFK Jr.s krig mod autisme-epidemien er mere end en videnskabelig mission – det er en kamp for retfærdighed for de børn og familier, der lever med krisens konsekvenser hver dag. Hans insisteren på at udfordre etablerede narrativer, fremlægge hårde data og kræve ærlige svar giver håb om, at det rent faktisk er muligt at komme til bunds i tragedien.

Autismens stigning er ikke længere en gåde, som alle kan slippe afsted med at vende det blinde øje til, og helt som forventet gør det både Demokrater og medier rasende.

CNN kører det ene indslag efter det andet med eksperter, der på den ene eller anden måde argumenterer for, at det er en dårlig idé at blive klogere på, hvad det dog er, der foregår med eksplosionen i autisme. Og som i det hele taget bare sviner Robert F. Kennedy Jr. til. Et godt eksempel her.

Demokraternes Elizabeth Warren går endnu længere.

“Jeg vil ikke dele RFK Jr.’s løgne om autisme. Det er afskyeligt og farligt. Hvis han havde en smule anstændighed, ville han undskylde og trække sig. Autistiske mennesker bidrager hver eneste dag til vores nations storhed. Til hvert eneste barn med autisme: Jeg kæmper denne kamp hele vejen for jer,” skriver Elizabeth Warren i et opslag, som du kan se her, i et opslag på X.

Hvis du læser kommentarsporet vil du dog hurtigt se, at opbakningen til Elizabeth Warrens meget vrede ord er tæt på ikke-eksisterende. Som brugeren Cody H. fx skriver:

“Min søn har autisme. Vi ved, at det blev forårsaget af vaccinen. Han vil i øjeblikket ikke kunne få et job, han kan stadig ikke tale. Så ja, jeg vil gerne finde årsagen. Jeg vil gerne have, at det stopper med at skade fremtidige forældre også. Du står ikke sammen med mig. Du er imod mig.”

Danske medier siger ikke et kvæk. De venter med den næste ondskabsfulde, koordinerede, løgnagtige smædekampagne til de får udleveret deres næste talking points.

De er med sikkerhed lige på trapperne.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Berlingske Tidendes udenrigskorrespondent Poul Høi serverede lørdag den 12. april Berlingskes læsere for værket “Magien er brudt for Elon Musk: »Tænk at være milliardær, og alle mener stadig, at du er en taber«”.

Underrubrikken lyder som følger:

“Magien er brudt for Musk. Han har tabt tæt på en billion kroner, han er ikke længere Trumps golden boy, og regeringskilder taler om, at han er påvirket af stoffer ved møder. Sådan er det gået så galt for verdens rigeste mand.”

Tak skal du ellers have, hva’?

Du kan læse historien bag betalingsvæg her.

Historiens underrubrik gjorde omgående Psst! utroligt nysgerrig. For hvad er mon Berlingske Tidendes belæg for påstanden om, at “regeringskilder taler om, at han er påvirket af stoffer ved møder”. Det er jo noget af en påstand – og så fra et medie, der aldrig var nysgerrig på Hunter Biden. Nu hvor hårde stoffer er i fokus.

Det dykker vi ned i nu.

Læs også: Fortørnede danske medier: Elon Musks tone er meget grov!

Anonyme kilder gange 2

Poul Høi skriver altså i underrubrikken, at “regeringskilder taler om, at Musk er påvirket af stoffer”.

Nu skal det blive spændende at se belæg for den påstand i brødteksten. Og Poul Høi leverer sin definition af belæg ad to omgange:

Nr. 1:

“På højrefløjen kommer hadet blandt andet fra kilder i Trumps inderkreds, der i en ny dybdeborende artikel i mediet Rolling Stone udstiller ham som en kretiner. De fortæller, hvordan de efter møder har haft mistanke om, at han var stofpåvirket, og de taler spøgefuldt om at indføre narkotest til regeringsmøder for at ramme ham.”

Belæg nummer 1 er altså Rolling Stone Magazines anonyme kilder.

Nr. 2:

“The Wall Street Journal har tidligere beskrevet, hvordan Musks omgangskreds mener, at han tager kokain, lsd, ecstasy, ketamin og psykedeliske svampe, og kilder i Trump-regeringen indikerer, at der er et problem. De siger, at Musk virker stofpåvirket ved vigtige møder, og de siger, at alle andre – stoffer eller ej – er trætte af ham.”

Belæg nummer 2 er altså The Wall Street Journals anonyme kilder.

Og der slutter det så. Ikke mere belæg.

Opsummering: Rolling Stone Magazines og The Wall Street Journals anonyme kilder er altså det skyts, der får Berlingske Tidende til tre gange at fortælle, at Elon Musk er påvirket af stoffer.

Læs også: Kongen af alle udeladelser: Medierne lister sig nærmere Twitter Files

Læs også: Twitter Files på dansk: Sådan manipulerede Twitter Covid-debatten

6 oplagte spørgsmål

Psst! har derfor sendt følgende spørgsmål afsted til chefredaktør Tom Jensen, og vi har sat Poul Høi cc:

1: Vurderer I, at Poul Høis analyse er velunderbygget?

2: Ser Berlingske på nogen måde et problem i at basere udsagnet om, at Elon Musk skulle være på stoffer på 2 x anonyme kilder fra magasiner/medier, der rent politisk har bekendt kulør?

3: Hvorfor er det vigtigt at få stoffer op i underrubrikken, når belægget for den påstand er baseret på anonyme kilder fra alt andet end neutrale, objektive medier?

4: Er Poul Høis analyse i virkeligheden ikke bare et hitpiece?

5: Hvis ja: Hvem kræver, at I skal levere et sådan hitpiece? Hvorfor gør I det?

6: Hvis nej: Hvorfor er Berlingskes egen foragt for manden så nemt at se for læseren? Bør den være det?

Spørgsmål slut. Psst! afventer fortsat svar fra Tom Jensen og/eller Poul Høi.

Psst! kunne i øvrigt meget nemt finde anonyme kilder, der siger, at Tom Jensen er korrupt, men det regner vi ikke som belæg. Vi ville ikke smide det op i en underrubrik, og vi ville ikke tre gange fortælle, at han er korrupt, fordi anonyme kilder siger, at han er korrupt. Vi kunne ikke drømme om at gøre det, og grunden er meget enkel:

Det er ikke belæg. Det er bagvaskelse.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN