USA står midt i en folkesundhedskrise uden fortilfælde.

60 procent af amerikanske børn har kroniske sygdomme. Neurologiske sygdomme, autisme, autoimmune sygdomme, diabetes, allergi og meget mere. I 1960’erne og op i 1970’erne var det tal 6 procent. Og pilen peger kun én vej: Mod yderligere lidelse for endnu flere.

Ifølge data fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er cirka 74 procent af voksne amerikanere overvægtige eller har fedme.

20% af amerikanske børn og unge i alderen 2-19 år overvægtige. Det er cirka 14,7 millioner børn og unge.

Samfundsstrukturen i USA er bygget omkring ultraforarbejdede fødevarer (ultraprocessed foods i USA, red.), og de ultraforarbejdede fødevarer har uendeligt meget bedre forhold i USA end i andre dele af verden, hvor mange af ’ingredienserne’ ganske enkelt er forbudte. En hel række af de (tilsyneladende) samme produkter indeholder vidt forskellige ting i USA sammenlignet med fx EU. Kendte eksempler er morgenmadsprodukter, slik, pomfritter og ketchup.

Amerikansk sundhedspolitik har beviseligt været en katastrofe. Alle tal er elendige. Der er noget helt galt, og det har der været længe.

Så meget er 100 procent sikkert.

Læs også: Åh åh! ‘Konspirationsteoretikeren’ Kennedy lover handling: Vi har de SYGESTE børn i verden!

Læs også: Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

Nu kommer så en mand, som vi på forhånd ved, vil tage kampen op imod ultraforarbejdede fødevarer, pesticider, gift i miljøet, gift i maden og gift i medicinen. Vi ved meget mere om ham, men det lader vi nu ligge, for nu skal medierne have lov til at gøre os klogere.

De vil fortælle os mere om hvordan det er gået så galt. Om vejen frem. De vil skabe nye tanker, nuancer, de vil frembringe ny viden og de vil nysgerrigt og åbent belyse historien.

Så nu kaster vi den! Og en citatbombe er selvfølgelig ikke fx et metervare Ritzau-telegram, som alle medierne i øvrigt bragte. De lavede deres egne overskrifter, hvor de huskede at få ‘vaccineskeptiker’, ‘antivaxxer’ eller lignende helt op i overskriften. Men dem gider vi ikke – nej, en ægte citatbombe indeholder kun de ting, som medierne selv har lavet. Under deres egne bylines.

Først mediets navn. Så historiens overskrift. Og så eksploderer citatet i en farvestrålende symfoni af manipulation, udeladelser, dagsorden, bestilte talking points, hykleri, hysteri og en lille lysende faldskærm, der langsomt daler ned, hvilket altid fornøjer både store og små. Det hele er 100% CO2-udledningsfrit.

Information: Robert F. Kennedy jr. er en rædselsfuld løsning på et rigtigt problem

“Det er en isnende tanke, at den mand, som formentlig får ansvaret for sundhedsmyndighederne i verdens vigtigste land, er overbevist om, at en orm har boet i og spist af hans hjerne. Og om at rigmanden Bill Gates er del af et »vaccinekartel«, som under pandemien »indledte et historisk coup d’etat mod demokratiet i Vesten«. Eller at corona »åbenlyst var et problem med biovåben«. Eller at pandemien var rettet mod at »angribe hvide og sorte mennesker«, mens det styrede uden om »ashkenaziske jøder og kinesere«, sådan som han med den slet skjulte antisemitisme, der så ofte er konspirationsteoriernes rejsekammerat, udtalte sidste år.”

Skribent: Mathis Sindberg

Ekstra Bladet: ‘Fucking vanvittig’: Trumps valg ‘kommer til at koste liv’

“Det er Robert F. Kennedy Jr., der skal være sundhedsminister. Den udnævnelse har vakt harme i det amerikanske. Blandt andet kalder Robert Garcia, demokratisk kongresmedlem, beslutningen for ‘fucking vanvittig’.

“Han er vaccinebenægter og en konspirationsteoretiker med sølvpapirshat. Han vil ødelægge vores sundhedsinfrastruktur og vores system til at distribuere vacciner. Det her kommer til at koste liv,” skriver Robert Garcia på X.”

Skribent: Benjamin Lillelund

Læs også: Klapjagten på Kennedy

DR: Udnævnelsen af Kennedy Jr. viser Trumps ‘købmandsstil’, siger USA-korrespondent

“Robert F. Kennedy har flere gange været på kant med det amerikanske retsvæsen. Først for besiddelse af cannabis og heroin i sine unge år og senere hen for sine aktivistiske aktiviteter. I 2001 blev han arresteret for at trænge ind på en amerikansk militært træningsfacilitet, som RFK Jr. mente forurenede lokalområdet.

Han har udtalt sig kritisk og faktuelt forkert om vacciner ad flere omgange. Det førte til, at han blev udelukket fra Instagram i 2021.

Flere fra Kennedy-familien har offentligt bedt RFK Jr. om at stoppe sin kampagner mod vacciner.”

Skribent: Lauge Jung Lassen

Jyllands-Posten: Trumps nye sundhedsminister hader Novo: »Vi bør overveje at genplante køkkenhaven, før vi sender flere penge til Danmark«

“Medicinalgiganten Novo Nordisk kan få det svært på det guldrandede amerikanske marked, efter at Donald Trump har nomineret Robert F. Kennedy Jr. til posten som ny sundhedsminister.

Kennedy er vaccineskeptiker og talerør for alternative sundhedsteorier – og så hader han Novo Nordisk, som står bag de storsælgende vægttabsmidler Ozempic og Wegovy.Medicinalgiganten Novo Nordisk kan få det svært på det guldrandede amerikanske marked, efter at Donald Trump har nomineret Robert F. Kennedy Jr. til posten som ny sundhedsminister.

Kennedy er vaccineskeptiker og talerør for alternative sundhedsteorier – og så hader han Novo Nordisk, som står bag de storsælgende vægttabsmidler Ozempic og Wegovy.”

Skribent: Henrik Thomsen

Berlingske Tidende: Trumps sundhedsminister har angrebet Novo Nordisk hårdt

“For den danske medicinalgigant Novo Nordisk kan Donald Trumps valg af Robert F. Kennedy Jr. som USAs kommende sundhedsminister se ud til at blive noget nær et mareridt. Men det kan ende helt anderledes, siger en analytiker.

Den 70-årige politiker er kendt som mangeårig vaccineskeptiker og har været en offentlig kritiker af Novo Nordisk i den amerikanske debat om, hvorvidt medicinalproducenterne skruer priserne unødvendigt højt op for at tjene store penge på det amerikanske marked.”

Skribent: Thoms Breinstrup

B.T.: B.T.s USA-reporter om Trump-udpegning: ‘Nedsmeltningen er først lige begyndt’

“Hvis du troede, at nedsmeltningen i liberale og Demokratiske kredse i USA var slem før, så er den altså først lige begyndt. 

Sådan lyder det fra B.T.s USA-reporter, Jeppe Elkjær, om udsigten til Robert F. Kennedy Jr. i den politiske inderkreds i Washington, D.C. 

For manden med det berømte og ellers Demokratisk-klingende efternavn er generelt skeptisk overfor vacciner. 

Et synspunkt, der ikke er velset blandt store dele af hans onkels, John F. Kennedys, partifæller. 

»Han er stærk modstander af vacciner, ikke kun af coronavaccinerne, men også mange vacciner til børn, som vi ved mindsker børnedødeligheden,« siger Jeppe Elkjær (der aldrig ville lade sit eget barn følge det amerikanske børnevaccinationsprogram, red.).”

Skribent: Maria Bohm

Læs også: Fokus: Kennedys lækkede samtale med Trump

TV 2: En uhyggelig dag for folkesundheden, siger professor om Trumps nominering af Kennedy Jr.

“Robert F. Kennedy Jr. har tidligere arbejdet som miljøadvokat, men de seneste år har han primært været optaget af konspirationsteorier og skepsis over for vacciner.

Kennedy har eksempelvis hævdet, at der er en sammenhæng mellem vacciner og autisme. En påstand, den amerikanske lægemiddelstyrelse på sin hjemmeside afviser skulle have videnskabelig evidens bag sig.

Derudover har han været involveret med organisationen Children’s Health Defense, som er udtalt modstander af vacciner.

Det er ikke kun i forbindelse med vacciner, at Kennedy er blevet kritiseret for at sprede misinformation.

Han har blandt andet betvivlet, at hiv-virus er årsagen til aids. Og så har han påstået, at transkønnethed blandt børn og unge hænger sammen med hormonforstyrrende kemikalier.”

Skribent: David Buch

Information: Robert F. Kennedy jr. er en rædselsfuld løsning på et rigtigt problem

“Robert F. Kennedy jr. er mange ting. Foruden indehaver af et monumentalt efternavn er han også en succesfuld miljøaktivist og repræsentant for en dyb og på mange måder forståelig amerikansk skepsis over for systemet. Nu har formentlig også USA’s kommende sundhedsminister.

Men først og fremmest er Robert F. Kennedy jr. vanvittig. Et tillægsord, man også kan få lyst til at gribe efter, når man skal beskrive Matt Gaetz eller Tulsi Gabbard, som Trump har udpeget til henholdsvis justitsminister og chef for efterretningstjenesterne.”

Skribent: Mathis Sindberg

DR: Vaccineskeptisk sundhedsminister i USA sætter spor hos dansk vaccineaktie

“I aftes kom det frem, at Robert Kennedy Jr. er udnævnt til at være sundhedsminister under den kommende præsident Trump.

Og Kennedy Jr. er kendt for at være vaccine-skeptisk. En skepsis, som blandt andet er kommet til udtryk i forhold til vacciner til børn, som han mener kan være skyld i blandt andet autisme.

Aktiemarkedets psykologi er sådan, at selvom Bavarian Nordics vaccine mod mpox er i en helt anden boldgade, bliver de ramt på aktiemarkedet.”

Skribent: Monica Jørgensen

Jyllands-Posten: Vaccineskeptiker ved magten skaber frygt i den globale medicinalindustri

“Det har sendt chokbølger igennem markederne, lægeverden og medicinalindustrien, efter den kommende præsident i USA, Donald Trump, torsdag i sidste uge pegede på Robert F. Kennedy Jr. som sundhedsminister.

Robert F. Kennedy Jr., der er John F. Kennedys nevø, er udtalt vaccineskeptiker med et bugnende bagkatalog af kontroversielle påstande.”

Skribent: Nick Sturm

B.T.: Trumps nyudpegede minister bekymrer dansk ekspert: ‘Det er måske den største trussel’

“Nyheden om, at en vaccineskeptiker kan blive sundhedsminister i USA, skaber bekymring helt i Danmark.

Viggo Andreasen, forsker i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, tror, at den nyudnævnte Robert F. Kennedy Jr. kan skabe problemer for folkesundheden med sine holdninger.”

Skribent: Oliver Fruergaard

*****

Citatbomben er nu affyret, hvad synes du?

Bemærkede du hvor flot den var? Og medierne gjorde dig også klogere, ikke?

Medierne har gjort sig meget umage for, at du skal forstå sagen, som de siger, den er. De siger alle sammen det samme. Benytter de præcis samme ord. Igen og igen og igen – de samme overskrifter. Samme opbygning. Samme ordvalg. Samme udeladelser.

Medierne er helt enige om fokus og vinkel. De har pumpet historierne ud, og gør det fortsat. Det er simpelthen ekstremt vigtigt for medierne, at alle danskere bliver ramt af deres splash, så vi alle kan forstå det, som medierne skriger er sandheden: RFK Jr. er kuk-kuk. Seriøse Information kalder ham fx direkte “vanvittig”.

En konspirationsteoretiker som Robert F. Kennedy Jr. ville stensikkert tro, at medierne læste op fra et manuskript, som de har fået udleveret. Ligesom de gjorde i forbindelse med ‘corona’.

Det viser bare, hvor kuk-kuk han er. Ikke?

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Fra 27. juni, hvor Joe Biden og Donald Trump mødtes til debat, og til i dag: Vi ser det aldrig igen. Sikke en tur.

Den længe ventede øjenåbner i forhold til Joe Bidens helbred under debatten mod Trump. Omsider.

To mordforsøg, det ene trak blod.

Alle de mystiske omstændigheder i forbindelse med det første mordforsøg, hvor gud og hver mand så snigskytten ase og mase på toppen af et tag og forsøgte at advare politiet, der intet forstod. Og Secret Service, der intet så. Hvordan historien lynhurtigt forsvandt fra medierne, der kun dækkede det absolut nødvendige i forhold til, at historien var et historisk dramatisk og blodigt mordforsøg på en tidligere præsident og nuværende præsidentkandidat. Trumps “fight”-reaktion. Alt i alt: Mest underfortalte kioskbasker nogensinde.

Bidens korte, men trodsige, kamp mod dolkene i ryggen. Og hans uundgåelige nederlag i den kamp.

Kamala Harris’ indtog. “The Joy”. Latteren. Begejstringen. Den totale mangel på konkrete svar. Mediernes samlede og enorme indsats for at få hende valgt. Og de mange berømtheder i hendes hjørne. Mange af dem har i øvrigt ‘truet’ med at flytte til et andet land, hvis Trump skulle vinde.

Debatten, hvor Trump i sin uforberedte tågen rundt bidrog til at skabe spænding om resultatet.

Slutspurten. 60 Minutes’ redigerings-svindel. Musk. Rogan. Nye hoax-forsøg fra mediernes side. Blandt meget, meget andet.

Og så resultatet. Lussingen med våd handske.

Sikke en samlet historie medierne kunne fortælle os – hvis de ville. Sagen er imidlertid, at medierne tabte valget i USA, skulder ved skulder med Kamala og Demokraterne. Et knusende nederlag, hvor vælgerne ikke bare underkendte Kamala, men også mediernes vildt bizarre og uærlige indpakning. Karikaturen af virkeligheden.

Læs også: Vælgerne så en gris med læbestift på

Beyond a landslide

Rundturen rundt i medierne efter en nattesøvn eller to er fascinerende. Især når det handler om at finde frem til en forklaring på Donald Trumps mere end overbevisende sejr. En landslide-sejr, hvor republikanerne vandt alt, hvad vindes kunne.

Republikanerne vandt: Præsidentvalget. Popular vote. Senate majority. House majority. State governor majority. State legislature majority (Statens lovgivende flertal, red.).

Med andre ord: Det hele. Republikanerne lammetævede Demokraterne.

Hvordan forklarer medierne det?

Mange medier har forsøgt sig med, at Kamala Harris kom meget sent ind i valgkampen. Den forklaring giver ingen mening. Om noget havde Kamala Harris for lang tid i valgkampen, for alt gik galt, da indpakning ikke længere var nok, og hun skulle åbne munden. Det havde reelt nok været bedst for Kamala Harris at være kandidat i cirka 21 dage. Så længe var der begejstring, indpakningen virkede, kom godt fra land.

Da spørgsmålene kom, var det så meningen, at svarene skulle falde. Vejen frem ifølge Kamala.

Den del gik ikke så godt.

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

96 procent for damen uden svar

Medierne taler retfærdigvis også om, at Kamala ikke var opgaven voksen. At hun ikke ’connectede’ med vælgerne.

De taler også om, at Elon Musk muligvis har gjort en forskel, og det bryder de sig ikke spor om. De er bitre på ham. Så kan du også tilsætte lidt pip om, at hun er kvinde og sort. Lidt her. Lidt der. Spredehagl.

Dybere bliver det ikke – endnu. Det skal nok komme. Medierne bør selvfølgelig kigge på, at 96 procent af danskerne ifølge en ny undersøgelse fra det tyske meningsmålingsinstitut Europe Elects ville have stemt på Kamala Harris, mens 4 procent var for Trump. Ifølge Europe Elects er Danmark det land i Europa, hvor færrest støtter Donald Trump.

Psst! tvivler stort på, at det tal er et udtryk for, at danskerne syntes, at Kamala – damen uden svar – var fantastisk. Vi gætter på, at et æsel ville have slået Trump stort i den meningsmåling.

Tallet fortæller alt om, hvordan Donald Trump dækkes i de altid enige danske statsstøttede medier: 99 procent Orange Man Bad, nul nuancer, udeladelser en masse og direkte løgnehistorier. Som regel papegøjet fra CNN, MSNBC, CBS, New York Times, Washington Post med flere.

Det er voldsomt. Tallet 96 procent bør være kilde til flovhed og professionelle tømmermænd hos medierne, så de nok skal bare bruge lidt mere tid for at komme hen til den erkendelse.

Tror du ikke også?

Vær bange, meget bange

Faktisk fylder svarene, analysen af hvorfor nederlaget blev så stort, endnu ikke så meget. Slet ikke i de danske statsstøttede medier, hvor mediernes drama-queens tæsker løs på dommedagstrommerne efter det fredelige og krystalklare amerikanske valg. Det må omtanken og efterrationaliseringen så vige for.

Se Politiken i deres leder – dagen efter valget:

I lederen skriver Politiken, at:

“Ingen kan sige, at de ikke på forhånd var advaret mod Donald Trump. Han er en dømt kriminel, der stod til at komme i fængsel. Han er en løgner, der er ligeglad med at blive afsløret. Og hans tidligere toprådgivere kalder ham fascist og farlig for det demokrati, han forsøgte at omstyrte med den forfærdelige storm på Kongressen 6. januar 2020.”

Og rigtigt interessant bliver det i Politikens ‘konklusion’:

“Vi må vænne os til, at demokratiet ikke altid producerer det resultat, vi betragter som et fremskridt, hverken for USA eller for resten af verden.”

Psst! har et to-delt spørgsmål til den konklusion?

1A: “Vi” hvem? Politiken? Alle de enige medier? Hvem “vi”?

1B: Demokratiet “producerer” vel det resultat, som flertallet ønsker…? Så hvem “vi”?

Frygt og lede i fuldt flor

Videre til Ekstra Bladet.

I Ekstra Bladets leder skriver Mads Kastrup, at:

HAN ER tilbage. Hvor slemt er det så? Hvor slemt bliver det?

Panikken står stivnet i det pæne politiske Europa som genskinnet fra forlygter i øjet på et dådyr midt på vejen. 

Det værste er angiveligt på vej. Og frygten udleves i fuldt flor. Folk – i Europa og ikke mindst i Danmark – har i nogle måneder talt om, at et comeback til Donald J. Trump vil være ’en katastrofe’ eller ’Vestens undergang’. De kan nu skrige deres fortvivlelse ud. Eller bare gå op og lægge sig.

USA er igen Trumps. Vesten er på ny underlagt trumpismen.”

Citat slut.

I konklusionen sætter Mads Kastrup, der i december 2021 plæderede for tvangsvaccination af alle danskere og hyldede corona-passet i Ekstra Bladets leder, trumf på:

“Vi må nu alle læne os op ad, at det ikke bliver så slemt. Det kan imidlertid kun falde som en besværgelse a la den slags, man nærer, når man lukker døren ind til en buldrende brand i håb om, at ilden dermed går ud af sig selv.”

Læs også: Løgnerens skåltaler og bevingede ord

Triste journalister ønsker at “slukke for verden”

Fagbladet ‘Journalisten’ har lavet en selvhjælps-artikel til journalister, der er meget kede af, at Trump vandt et demokratisk valg. Den ser således ud:

‘Journalisten’ forklarer motivationen for deres selvhjælps-artikel til deprimerede journalister således:

“Donald Trump og republikanerne vandt valget, og herhjemme fik det onsdag Zetland til at gå i sort og møde sine læsere med et sort tæppe ned over hele forsiden og en tekst fra ”Zetland-holdet” med ordene:

”Vores arbejde med at lave avis bliver tungt, når verden er hård”, efterfulgt af det retoriske spørgsmål:

”Når selv journalister får lyst til at slukke for verden, hvad gør man så?”

Citat slut.

Her kan du nu indsætte din egen klovne-emoji.

DR tager kagen

Berlingske mener, at “Trumps genvalg åbner for en mørk og usikker tid”. TV 2 og de andre i slænget slipper i denne omgang for at få deres horrible dækning udstillet. For vi skal til slut lige bruge lidt plads på DR.

Statsradiofonien tilbyder også on air-selvhjælp. Det så således ud:

Mon ikke DRs ‘journalister ‘ på skærmen der er blevet inspireret af ‘Journalistens’ skelsættende værk? Nu vil de trøste hele Danmark.

Og selvfølgelig leverer DR via deres USA-korrespondent Philip Kokhar en knivskarp analyse over hvorfor Donald Trump vandt.

Kokhar skriver blandt andet:

“For halvdelen af den amerikanske befolkning er Donald Trump lederen, der vil genskabe et stolt og mægtigt USA. Trump fortæller dem, at det er i orden at sætte USA’s interesser først.

At det er i orden at være skeptisk over for immigration. At det er i orden at være abortmodstander. At det er i orden at være religiøs. At en lav skat er okay. At det er okay at føle, at kvinder, farvede og transkønnede bliver positivt særbehandlet i dagens USA.”

Citat slut.

Det virker lidt som om, at Kokhar ikke har forstået, at vælgerne sagde nej til at lade det handle om følelser og indpakning. De har ellers været meget tydelige omkring, at det handler om økonomi, indvandring, kriminalitet og grundlæggende hvilken vej, der er den rigtige for dem fremadrettet.

Kokhar giver i sin analyse udtryk for bekymring over Trumps alder:

“Et andet betydeligt usikkerhedsmoment er Donald Trumps alder. Ligesom Joe Biden viste han momentvis tegn på aldring i valgkampen. Trumps valgmøder tog bizarre afstikkere om fugledræber-vindmøller, fiktive filmmordere og påståede invasioner af USA begået af sydamerikanske bander.

Trumps kampagnefolk har haft svært ved at forklare kandidatens tankerække. Når Trump slutter sin embedsperiode – i begyndelsen af 2029 vil han være 82 år, den ældste amerikanske præsident nogensinde.”

Citat slut.

Overvej uærligheden i at udtrykke ‘bekymring’ over Trumps alder, når man i foråret i 2024 rapporterede til danskerne, at Biden var “i topform”. Trump har lige freestylet 3 timer hos Joe Rogan, mens Joe Biden i foråret 2024 var i en meget skidt forfatning. Hvilket Philip Kokhar og alle andre medier udmærket vidste.

Det var i marts måned, at DR/Philip Kokhar rapporterede, at Joe Biden var “i topform”:

I dag er DR og Philip Kokhar altså bekymrede for Donald Trumps alder.

Hvad skal vi snart stille op?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Danske regioner svarede for 4 dage siden (12. september 2024) på de åbne breve fra “Foreningen for bivirkningsramte – Covid19 vaccination”. Regionerne konkluderede, at ”der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelig evidensbaseret viden til at etablere et specifikt tilbud til patienter, der oplever bivirkninger efter vaccination”, og at ”den enkelte patient skal således vurderes ud fra de symptomer, vedkommende har.”

Svaret er underskrevet af Karin Friis Bach, der er formand for Sundhedsudvalget, Danske Regioner.

Altså: Mere af det samme og lykkehjulet af ansvarsfralæggelse slutter altid på samme felt: Søg egen læge. Det har borgerne, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, nu hørt på – fra alle styrelser, instanser, myndigheder – i årevis.

Læs også Psst!s andre historier:

De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Det åbne brev fra de vaccine-skadede: Nu har SST svaret

Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Danske regioner til vaccineskadede borgere: Glem det!

Glem medierne – de har bekendt kulør

De danske statsstøttede medier har for længe siden besluttet sig for ikke at dække de vaccineskadede danskeres kamp og konstante nederlag. De plejer fortsat ’Den Store Fortælling’, som langt de fleste i dag ved, var en uvidenskabelig, uærlig og tungt censurbelagt fortælling, der varetog ganske andre interesser end folkesundhed.

Så glem dem. Medierne har bekendt kulør, de er ude. Der vil komme 0,0 procent pres fra dem.

Når du nu ved, at et medie som fx Ekstra Bladet på deres lederplads plæderede for tvangsvaccination af alle danskere, ved du også, at Ekstra Bladet i virkeligheden ønsker, at de mange vaccineskadede borgere bare ville tie stille, finde et roligt hjørne og lade naturen (altså supervåbnets farlige og forurenede natur) gå sin gang.

Læs også: Zuckerberg: Facebook blev presset til censur – men vi laver ikke samme fejl igen

Læs også: Tvangsvaccinationstilhængernes tabte stemme

I detaljer og punkt for punkt

Psst! har spurgt Anette Lindberg Friedrichsen, formand for “Foreningen for bivirkningsramte – Covid19 vaccination”, om hun i detaljer – og punkt for punkt – ville kommentere Danske Regioners svar på det åbne brev, som foreningen sendte til regionerne. Det ville hun.

Der findes intet udrednings eller behandlingstilbud til borgere med bivirkninger efter covid-vaccination i Danmark. Patienterne er fortsat syge, og man ved intet om, hvad vaccinen har gjort ved de skadede borgeres helbred. Og ingen instanser, styrelser, repræsentanter fra det ’officielle Danmark’ ønsker at vide det.

Det følgende er Anette Lindberg Friedrichsens uredigerede kommentarer til svaret fra Danske Regioner. Anette Lindberg Friedrichsens kommentarer står med normal skrift. Henvisningerne til regionernes svar står med fed.

Anette Lindberg Friedrichsen har bemærkninger til Danske Regioners nye svar til de borgere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen. Foto: Privat.

“Foreningen for bivirkningsramte – Covid19 vaccination” har ordet:

Regionerne henviser til lindring af symptomer, som de ikke kan love, at der findes helbredelse for som følge af covid-vaccination.

Den manglende helbredelse formoder jeg bunder i manglende viden om patienternes sygdom, da der i over 3,5 år ikke har været interesse i at undersøge de vaccineskadede borgere. Fortsat at nægte udredning af patienterne fastholder patienterne i lidelse og invaliditet. Udtalelsen om man ikke kan helbrede de vaccineskadede samt at sygdommene er for komplekse med involvering af mange organsystemer og patienterne ikke er ensartet, men har forskellige behov, understreger jo netop behovet for specialiseret tilbud til denne patientgruppe. Der er ingen behandling eller helbredelse, fordi man ikke har undersøgt, hvad der kan helbrede eller behandle.

Regionerne skriver, at patienterne bør mødes med respekt og omsorg.

Respekt kunne være et reelt udrednings og behandlingstilbud samt anerkendelse af patienternes sygdom. Men i over 3,5 år har man ignoreret patienterne og sendt dem hjem med beskeden: Lev med det. Omsorg kunne være at påtage sig ansvar.

Regionerne henviser til bivirkninger findes og kan indberettes.

Da patienterne har indberettet deres bivirkninger (over 200.000 faktisk), men sundhedsmyndighederne aldrig følger op med kontakt til hverken patient eller læge – dette med begrundelsen at det kun er ‘formodede bivirkninger’, så ved jeg ikke hvorfor Regionerne menerm at indberetning kan hjælpe patienterne til den hjælp, de syge har brug for. Sundhedsmyndighederne følger ikke engang op på om patienterne stadigvæk lever.

Regionerne skriver patienterne bør gå til egen læge.

Jeg tænker, at man i den forbindelse har forsømt at spørge de praktiserende læger om hvor mange vaccineskadede borgere, lægerne har anerkendt, mødt med respekt og empati – og hvor mange af de patienter, de har helbredt. Jeg hæfter mig også ved, at man ikke anerkender foreningens advarsler om at denne løsning er uholdbar. Dette fordi egen læge ingen redskaber har og der intet tilbud er at henvise de vaccineskadede patienter til. Derfor patienterne stadigt er syge og vi har stiftet denne forening.

Regionerne skriver de SKAL følge retningslinjerne fra de nationale sundhedsmyndigheder.

Så vil det sige at sundhedsmyndighedernes oplysninger til foreningen om, at det er Regionernes opgave at lave tilbud til patienterne og at Regionerne selv kan vælge at gøre dette ikke er korrekte? Skyldes det manglende dialog Regioner og sundhedsmyndigheder imellem? Ved foreningens møde med Sundhedsstyrelsen den 1. november 2023 sagde Sundhedsstyrelsen også, at Regionerne gerne måtte henvise vaccineskadede til udredning på senfølgeklinikkerne. Jeg ser gerne, at Regionerne og Sundhedsmyndighederne bliver enige om, hvem der må hvad og hvem der skal gøre hvad, så patienterne kan få den nødvendige hjælp og behandling hurtigt.

Regionerne skriver der har været specialiseret hjælp til senfølgepatienter men det er der ikke mere, så er ikke længere relevant at påpege. Da senfølgepatienterne nu skal have behandling i det almindelige sundhedsvæsen.

Da man aldrig har undersøgt de vaccineskadede borgere, hvorfor antager man så at sygdommene, som senfølgepatienter og vaccineskadede har, er ens og behovet nu kan sidestilles, selvom man aldrig tidligere har sidestillet behovet? Hvor mange senfølgepatienter er blevet helbredt i det almindelige sundhedsvæsen? Har man dokumentation for, at det også kan helbrede vaccineskadede patienter?

Regionerne skriver, at der ikke er evidens for patienter med vaccineskader har behov for særligt tilbud.

Hvis patienterne allerede havde den fornødne hjælp i sundhedsvæsnet, ville patienterne ikke fortsat være syge og patienternes sygdom ville ikke forværres på grund af manglende udredning og behandling. Læser Regionerne ikke op på forskning på netop dette vigtige område? Der er tusindvis af publicerede studier om vaccineskader opstået efter covid vaccination. Studier, der påpeger vigtigheden af at kende mekanismerne bag disse skader. Dette for at kunne hjælpe patienterne bedst muligt. Vores naboland Tyskland forsker i skaderne og opretter klinikker til specialiseret udredning og behandling af de vaccineskadede borgere. Er det kun danske sundhedsmyndigheders egne studier og manglende forskning på området, der må anvendes som evidens – eller mangel på samme?

Regionerne skriver, at de vil kontakte sundhedsmyndighederne med henblik på informationsmateriale til patienterne om, hvor den syge skal henvende sig.

Hvis Regionerne ikke mener, at der er evidens for behov for særligt tilbud til denne patientgruppe, at egen læge skal behandle patienterne eller henvise patienterne til udredning i det almindelige sundhedsvæsen. Hvilken information vil der så være tale om? At gå til egen læge og at denne ikke kan helbrede, men muligvis lindre symptomerne, og patienterne derfor skal nedjustere forventningerne om at kunne blive hjulpet eller helbredt? Patienterne kender godt selv vejen til egen læge. De har været der ofte gennem de sidste 3,5 år.

Regionerne skriver at almen praksis skal understøttes med viden om symptomer, udredning, lindring og behandling.

Vil dette inkludere den seneste forskning fra udlandet og mulighed for at henvise patienterne ud af landet til den nødvendige udredning og behandling? Vil dette inkludere en påmindelse om, at lægerne skal tage skaderne alvorligt og også indberette dem samt anerkende patienterne og tage ansvar for patienternes helbredelse?

De ubesvarede spørgsmål

Følgende spørgsmål har vi i foreningen ikke fået konkret svar på:

* Hvem har ansvaret for patienternes forværring?

* Hvilket ansvar mener Danske Regioner at have for disse patienters invaliditet og forværring af helbred og livskvalitet?

* Hvilket ansvar mener Danske Regioner at have for fortsat vaccination, hvis borgere rammes af alvorlig sygdom pga covid vaccination?

* Hvilket ansvar mener Danske Regioner at have for de skader og langvarig sygdom borgere har fået som følge af deres covid vaccination, med den information regionen har fået fra sundhedsmyndighederne om bivirkninger, præparaternes sikkerhed og effektivitet?

* Hvilket ansvar mener Danske Regioner at vaccinatørerne har for de skader og langvarig sygdom borgere har fået som følge af deres covid vaccination, med den information regionen og vaccinatørerne har fået fra sundhedsmyndighederne om bivirkninger, præparaternes sikkerhed og effektivitet?

De sidste ord

Til sidst vil jeg anføre, at al medicin har bivirkninger. Men vacciner er noget, man giver til raske mennesker, og der bør slet ikke følge en sådan risiko med. Slet ikke uden at oplyse befolkningen om det. Man har med disse covid-vacciner pådraget mennesker sygdom. Der er tale om vacciner, som man bad raske mennesker om at tage for at beskytte andre. Samfundssind kaldte man det. Man indrømmer, at der er alvorlige bivirkninger ved disse vacciner, men nægter at hjælpe de borgere, der rammes af sygdom og invaliditet og mister hele deres liv til disse vacciner. Vi ser nu bagsiden af vaccinations udrulningen, og den er grim. Ingen har godkendt eller tilladt den umenneskelige behandling af de vaccineskadede borgere – så hvorfor får det lov at fortsætte?

Psst! har sendt foreningens kommentarer – og resten af artiklen her til Danske Regioner og hvis vi modtager et svar, bringer vi det uredigeret og i fuld længde.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Bli’r du splashet godt igennem i dag?

Som Psst! kunne fortælle dig i går – cirka 13 timer før debatten gik i gang – fortæller medierne, mediernes korrespondenter og mediernes USA-eksperter dig i dag, at Kamala Harris slog den ud af parken.

Læs: Første debat mellem Trump-Harris i nat: Du ved hvad der venter dig

Psst! har været på rundtur i det danske medielandskab – så du ikke behøver. Og uden at afsløre for meget på forhånd: De altid enige medier er i dag meget enige.

1: DR

Vi starter med Statsradiofonien:

Som Psst! skrev i går: “De vil benytte sig af løsrevne klip fra debatten, der understøtter deres forproducerede vinkel. De vil søge bekræftelse hos CNN, ABC, NBC, New York Times, Washington Post med flere.”

Som Psst skrev i går: “USA-korrespondenterne som fx DRs Philip Khokhar, der hader Trump inderligt, vil lade som om, at han objektivt dækker debatten, og han vil interviewe mennesker, der understøtter, hvad han gerne vil fortælle.”

Dine altid enige medier er i dag helt enige om, at det, de i USA, kalder ‘the migrant pet-eating controversy’ er en af de helt store historier fra debatten.

I flere år nævnte CNN og kumpanerne ikke migrant-krisen ved USA’s sydlige grænse med ét ord. Millioner af mennesker væltede ind. Hård narkotika som fx fentanyl, der er i gang med at ødelægge USA indefra, væltede ind. Kriminelle, hårdkogte bandemedlemmer med tatoveringer, der viser, at de har myrdet andre mennesker, væltede ind.

Intet af det var en historie for CNN, ABC, NBC, New York Times, Washington Post og alle de andre. Og dermed heller ikke for de danske medier.

Men nu taler de om det. Og derfor taler danske medier om det.

Grunden er, at Trump i debatten påstår, at migranter fanger og spiser folks kæledyr i Springfield, Ohio.

Det siger medierne er løgn. Om det stempel er korrekt, finder vi forhåbentligt ud af inden alt for længe. Medierne synes i hvert fald ikke, at det er værd at nævne, at 20.000 migranter er havnet i Springfield, Ohio, som før den store tilstrømning var hjemby for ca. 60.000 mennesker. Medierne synes ikke det er værd at nævne, at indbyggerne i Springfield, som så mange andre byer i USA, længe har råbt op om utryghed, vandalisme, affald, grafitti, store samlinger af migranter i byen og omkring indkøbscentre, vold, tyveri, stofmisbrug med mere.

Det er ikke en historie, synes medierne. Det er ikke engang relevant information i forhold til ‘the migrant pet-eating controversy’-historien, synes medierne.

2: TV 2

Videre til TV 2, der har svært ved at få armene ned over, at deres udsendte fik lov til at stille Donald Trump to spørgsmål.

Som Psst! skrev i går: “I morgen vil de altid enige medier og deres horder af ‘eksperter’ bombardere dig med samme budskab: Kamala Harris vandt.”

TV 2 samler også op på ‘the migrant pet-eating controversy’. Den påstand er udokumenteret, siger TV 2, der ikke føler samme behov for dokumentation fra Kamala Harris, når hun henviser til Trumps udtalelser om et “blodbad”, som også Jyllands-Posten og David Trads har løjet om herhjemme.

3: Ekstra Bladet

Videre til det moderne medie EB, der engang var folkets avis Ekstra Bladet:

Ifølge Ekstra Bladet er det en ‘kæmpe kovending’ af Trump, at han er erklærer sig ligeglad med om Kamala Harris er sort eller indianer. Ekstra Bladets overskrift er i bedste fald misvisende – Donald Trump har flere gange påpeget, at Kamala Harris blev præsenteret som den første kvindelige senator af indiansk afstemning, men at hun omfavnede betegnelsen ‘sort’, da den viste sig mere politisk gavnlig for hende. Nyhed til EB: Nobody cares om hun er indiansk, asiatisk, hvid, sort eller blå. Historien handler om hykleri og politisk opportunisme.

Det er spøjst, at danske medier altid undgår Fox News, mens de absolut ingen betænkeligheder har ved at gengive CNN og kumpanerne som troværdige kilder. Men når Fox News’ vælgerpanel har Kamala Harris som debattens vinder, er Fox News lige pludselig et relevant medie.

4: B.T.

Videre til B.T., der på skelsættende vis indenfor dansk journalistik, har talt med ‘eksperter’:

Kamala Harris lokkede Donald Trump i fælder igen og igen, analyserer B.T.s eksperter.

Den her er god. På B.T.s forside skriver B.T. “taget i løgn på direkte tv”, men for at læserne ikke skal være i tvivl om, hvem løgneren er, har B.T. tegnet sådan en fiks, interaktiv, lille rød kasse, der dukker op rundt om Trumps hoved. Vi kan jo ikke have, at læserne får det forkerte indtryk.

5: Berlingske Tidende

Berlingske Tidende, hvis chefredaktør Tom Jensen har blokeret Psst! efter at Psst! stillede gode og høflige spørgsmål om Berlingske Tidendes dækning af corona, er jo en seriøs avis.

Læs også: Medierne blokerer Psst!

Her er deres seriøse dækning:

Berlingske analyserer sig skarpt frem til, at Kamala Harris vandt meget klart og at Donald Trump tabte stort. Mærk objektiviteten bare bruse ud mod dig.

Berlingske Tidende har deres helt egen USA-korrespondent, der nøgternt og objektivt fremhæver Kamala Harris’ knusende effektivitet.

6: Politiken

Politiken, der er så stærkt afhængige af mediestøtten, dækker debatten med nærmest overlegen objektivitet:

Politiken, der dækkede over Bidens tilstand i årevis, har en mening.

Her har Psst! samlet Politikens samlede dækning af debatten. Er det lidt som om, at dækningen hælder en smule til den ene side?

7: Information

Information, der kun overlever som medie i kraft af mediestøtten, er et meget seriøst medie. Og sådan et dækker selvfølgelig debatten mellem Trump og Harris:

Wow, se lige hvor seriøse Information er. De har fravalgt farverne på deres hoved-billede. Det stinker af seriøsitet og ordentlighed. Stor, stor signalværdi af Information.

8: Børsen

Børsen med chefredaktøren, der vil gøre alt, hvad Mette siger, er rosinen i pølseenden:

Også Børsen har fair, redeligt og 100 procent uafhængigt analyseret sig frem til det samme som alle de andre.

Rundtur slut.

Pyha, hva’? Det var noget af en omgang.

De altid enige medier siger alle det samme.

Det må jo betyde, at det, de alle siger, er selve sandheden.

Ikke?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Psst! mener:

Alle kan have en svær dag. En dag, hvor man er vred, skuffet og ked af det. Sådan en dag har Ekstra Bladet i dag, og jeg er bange for, at Psst! er en del af forklaringen.

Psst! har nemlig sendt Ekstra Bladet 8 spørgsmål om Ekstra Bladets dækning af Covid-19, som Ekstra Bladet ligesom de andre altid enige medier ikke har svaret på – dem kan du læse her.

Og vi har også stillet Ekstra Bladet fem yderligere spørgsmål om deres leder fra 18/12-2021, hvor Ekstra Bladet hylder coronapasset og ønsker at udelukke uvaccinerede danskere fra samfundet. Dem kan du læse her.

De i alt 13 spørgsmål vil rigtigt mange mennesker gerne have svar på, og den byrde mærker man på Ekstra Bladet. Det kunne mediet ærligt talt godt undvære.  

”Flodbølger af løgn og ævl vælter ind over os fra Facebook, Tiktok, X og underlige tossemedier (Dér er vi – første gang vi nævnes i Ekstra Bladet, det er stort!). Men det kan regeringen åbenbart ikke gøre noget ved. I stedet kaster den sin energi over de rigtige medier – vi, der har ansvarshavende redaktører og pressenævn og medieansvarslov,” skriver Ekstra Bladet ved lederskribent Uffe Gardel.

Det fremgår ikke om Mads Kastrup har hjulpet Uffe Gardel med det svære skriv.

Du kan læse Ekstra Bladets leder lige her.

Og mens jeg husker det, så lige en forsigtig, høflig forespørgsel til Ekstra Bladet: Kan I ikke nævne os med vores navn næste gang? Altså Psst! Det ville være supergod og gratis PR. Please..? Vi får jo ikke mediestøtte.

Søren Pind brød alliancen

Men Psst! er selvfølgelig ikke hele forklaringen på Ekstra Bladets svære dag – for også Ekstra Bladets meningsfælle, Søren Pind, skuffer mediet.

Psst! skrev jo lige præcis om Søren Pind i går, og i dag følger Ekstra Bladet altså så trop. Den rækkefølge kan Psst! jo godt lide, men klart, at den er lidt pinlig for Ekstra Bladet.

Læs også: Tvangsvaccinationstilhængernes tabte stemme

Ekstra Bladet og Søren Pind var mindst fra 2020 til 2022 (sandsynligvis stadigvæk) helt enige om at tvangsvaccination af uvaccinerede danskere var vejen frem. De var på samme side. Derfor ville Ekstra Bladet selvfølgelig heller ikke stille Søren Pind kritiske spørgsmål om at Søren Pind ønskede at forbyde uvaccinerede danskere at færdes på offentlig vej og fratage uvaccinerede danskeres muligheder for at få passet børn.

”Det er ikke tvang, det er konsekvens”, sagde Søren Pind og Ekstra Bladet følte, at en alliance, et venskab, var under opbygning.  

Derfor var skuffelsen ekstra stor, da Ekstra Bladet, der ifølge Ekstra Bladets leder er ’et rigtigt medie’, konstaterede, at Medieudvalgsformand Søren Pind havde tænkt sig at presse medierne fx med at skabe en ’medieombudsmand’.

Søren Pind analyserede, at timingen for det tiltag var perfekt, når medierne allerede knælende viftede med det hvide flag, mens Ekstra Bladet selvfølgelig havde håbet på og nok også forventet nåde.

Jeg forstår godt Ekstra Bladet – ingen kunne vide, at enigheden, alliancen, venskabet pludselig skulle stoppe lige der.

Ekstra Bladets råb om hjælp

Som man kan læse i Ekstra Bladets leder, mener Ekstra Bladet, at regeringen godt kunne hjælpe Ekstra Bladet med at blive skånet for ”ævl, løgn og tossemedier”. Og det er lige præcis her, at ord bliver overflødige og et godt, varmt kram er opskriften. Ellers skal man til at diskutere, at Ekstra Bladet i 2020’erne er blevet et medie, der ønsker at udelukke raske danskere fra samfundet, hylder coronapasset og ønsker hjælp fra Mor Mette med de slemme borgere og tossede medier. Og den diskussion er ikke passende, når man i forvejen har en svær dag.  

Så den tager vi en anden dag.

Ekstra Bladet og et friskt franskbrød

Min far var postbud. Han mødte meget tidligt og kom ofte ret tidligt hjem. Han havde altid to ting med sig hjem: Et friskt brød fra bageren og dagens Ekstra Bladet. Det var luksus – husker det så tydeligt.

Jeg læste altid bagsiden først – elskede fx Madsen og Madsen. Bagside-legender. Så læste jeg tegneserierne. Så sporten. Og til sidst hele avisen.

Ekstra Bladet var en god avis dengang. Den bedste i mine øjne.

I dag er Ekstra Bladet et moderne medie, der har de meninger, som mediet har. Og gør de ting, som mediet gør.

Det kan man mene om, hvad man vil. Psst! appellerer bare til omtanke. Når man har en så svær dag, som Ekstra Bladet har i dag, kan man godt vise lidt af det, som Søren Pind snød mediet for.

Nåde.

[email protected]

Foto: Psst!

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Psst!s lederskribent Jens Mogensen