Reformen fra U.S. Department of Health and Human Services (Det Amerikanske Sundheds- og Menneskeservicesministerium), annonceret 23. juni 2025, reducerer bureaukrati i det amerikanske sundhedssystem ved at begrænse forhåndsgodkendelser, der forsinker behandlinger for 260 millioner forsikrede.

Den søger at sikre hurtigere adgang til pleje, øge gennemsigtighed og mindske administrativt pres på læger, og det skal i sagens natur spare både tid og penge.

Reformen, der blev præsenteret af sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. og Centers for Medicare & Medicaid Services (CMS)-administrator Dr. Mehmet Oz, fokuserer på at fjerne unødvendige administrative barrierer, især den såkaldte forhåndsgodkendelse (prior authorization), som ofte forsinker patienters adgang til behandling. I nogle tilfælde livsvigtig behandling.

Robert F. Kennedy Jr. og Dr. Mehmet Oz’s initiativ adresserer en udbredt frustration og kan inspirere lignende forenklinger i andre lande, som fx Danmark, hvor ventetider og administration også udfordrer sundhedsvæsenet.

Du kan se pressemødet lige her.

Gør Psst! en forskel? Hvis du synes, at svaret er “ja”, håber vi du vil tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Ugens historier, hurtigt læste udtræk og eksklusive historier. Du finder alle detaljer her.

Forsikringsselskabet skal ikke stå i vejen

Under pressekonferencen i Washington, D.C., mødtes Kennedy og Dr. Mehmet Oz med ledere fra store forsikringsselskaber som Aetna, Blue Cross Blue Shield, Humana og UnitedHealthcare.

Kennedy understregede, at forhåndsgodkendelse er en byrde, der tvinger patienter og læger til at kæmpe mod “massive forsikringsselskaber”.

“Amerikanerne skal ikke forhandle med deres forsikringsselskab for at få den behandling, de har brug for. Amerikanere mister livet, fordi de venter på forhåndsgodkendelser,” sagde han. Og han fremhævede, at reformen vil reducere forsinkelser og gøre processen mere gennemsigtig, så patienterne får hurtigere adgang til pleje.

Dr. Mehmet Oz kaldte forhåndsgodkendelse for “en pest på systemet”, der øger administrative omkostninger og forsinker behandlinger.

Og så sagde han, ganske opsigtsvækkende, at forsikringsselskaberne nu har forpligtet sig til at handle, og tilføjede også, at regeringen vil gribe ind med lovgivning, hvis løfterne ikke holdes.

Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

Den konkrete vej frem

Forsikringsselskaberne, der repræsenterer omkring 75 % af forsikrede amerikanere, har ifølge RFK Jr. forpligtet sig til seks specifikke reformer, som skal implementeres over de næste par år:

Reduktion af krav om forhåndsgodkendelse: Fra 1. januar 2026 vil færre behandlinger og procedurer kræve forhåndsgodkendelse, især for almindelige tjenester som diagnostisk billeddannelse, fysioterapi og ambulante operationer.

Overholdelse af eksisterende godkendelser: Hvis en patient skifter forsikring, vil deres nye plan respektere eksisterende godkendelser i op til 90 dage for at sikre kontinuitet i behandlingen. Det starter også i 2026.

Øget gennemsigtighed: Forsikringsselskaber skal give klare og letforståelige forklaringer på godkendelser og afslag samt vejledning om appelprocesser, gælder også fra 2026.

Udrulning af realtidsgodkendelser: Senest i 2027 skal 80 % af forhåndsgodkendelser håndteres i realtid for at minimere forsinkelser i behandlingen. Det betyder ganske enkelt, at forsikringsselskaberne i fremtiden skal være på sagen her og nu.

Lægefaglige vurderinger: Alle afslag på kliniske behandlinger skal gennemgås af medicinske eksperter for at sikre retfærdighed.

Standardisering af elektroniske systemer: Fra januar 2027 skal forsikringsselskaber bruge ensartede elektroniske systemer til at reducere papirarbejde og gøre processen mere effektiv.

Ændringerne sigter mod konkret at reducere de 12-15 timer om ugen, som læger i øjeblikket bruger på administrative opgaver, og de anslåede 35 milliarder dollars, som sundhedsvæsenet årligt bruger på forhåndsgodkendelser.

Læs også: Klapjagten på Kennedy

1 ud af 6 oplever problemer

Reformen adresserer et problem, der har skabt frustration blandt patienter og sundhedspersonale i USA, hvor omkring 1 ud af 6 forsikrede voksne har oplevet problemer med forhåndsgodkendelse.

Tallet “1 ud af 6 forsikrede voksne i USA har oplevet problemer med forhåndsgodkendelse” stammer fra en KFF (Kaiser Family Foundation) undersøgelse fra 2023, offentliggjort i KFF Consumer Survey om forbrugeres erfaringer med sundhedsforsikring. Specifikt fandt undersøgelsen, at 16 procent af alle forsikrede voksne i USA oplevede problemer med forhåndsgodkendelse (prior authorization) i løbet af det seneste år.

Undersøgelsen viste, at 16 procent af forsikrede voksne rapporterede, at deres sundhedsforsikring nægtede eller forsinkede forhåndsgodkendelse af en behandling, service, besøg eller medicin i det forgangne år. Undersøgelsen fremhævede også, at problemerne var hyppigere blandt Medicaid-dækkede (22%) og personer med højt forbrug af sundhedsydelser, som f.eks. dem med mentale lidelser (26%) eller diabetes (23%).

Læs også: Psst! mener: Mediernes smæde-splash mod Kennedy er til din fordel

Forvent koordinerede udeladelse

Hvad betyder reformen så konkret i praksis?

For det første skal forsikringsselskaberne droppe deres praksis med “forhåndsgodkendelse” – altså, når læger skal bede om tilladelse, før de kan sende dig til en scanning eller starte en behandling. Nu skal beslutningerne tages hurtigere, og patienterne skal have klar besked om, hvad der sker.

Derudover betyder reformerne, at patienten og den arbejdende læge ganske enkelt får bedre forhold. Patienten kan komme langt hurtigere i behandling, og den administrative byrde for lægen bliver der skruet gevaldigt ned for.

RFK Jr. gør det altså igen svært for de etablerede medier at køre deres scriptede smædekampagner mod manden, så forvent ikke at læse alt for meget om RFK Jr.’s seneste reformer i de danske medier. Heller ikke selvom de direkte påvirker 260 millioner amerikanere.

Robert F. Kennedy Jr.’s reform af forhåndsgodkendelser (prior authorization) sætter fokus på patienternes og lægernes behov frem for forsikringsselskabernes interesser. Reformen tager fat på et håndgribeligt problem – forsinkelser i behandlinger på grund af forsikringsselskabers bureaukrati – som rammer mange amerikanere.

Når 1 ud af 6 forsikrede har oplevet problemer, og læger bruger 12-15 timer ugentligt på relaterede administrative opgaver, bliver reformen svær at afvise som irrelevant.

Derudover bliver reformerne allerede nu anerkendt af både Demokrater og Republikanere, hvilket giver reformerne bred politisk legitimitet.

Så bedre forhold til patienten og lægen. Massiv opbakning fra befolkningen. Bred politisk opbakning. Det ligner unægteligt endnu en stor, politisk sejr for RFK Jr, så mon ikke medierne omhyggeligt vil udelade denne…?

Det kan du nok godt regne med.

Men på et eller andet tidspunkt skal de – om de vil eller ej – forholde sig til om RFK Jr. i sidste ende bidrager til missionen om at “Make America Healthy Again”. Eller om han ikke gør.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Robert F. Kennedy Jr., er på den korte video flankeret af NIH Director Dr. Jay Bhattacharya og FDA Commissioner Dr. Marty Makary. Han siger:

”Jeg kunne ikke være mere tilfreds med at annoncere, at fra i dag er Covid-19-vaccinen til sunde børn og gravide blevet fjernet fra CDCs (Centers for Disease Control and Prevention) anbefalede vaccinationsprogram. Sidste år opfordrede Biden-administrationen sunde børn til at få endnu et skud af Covid-19-vaccinen på trods af manglen af nogen som helst klinisk data, der kan understøtte den gentagne booster-strategi.”

Se videoen på X lige her.

Screenshot af videoen, hvori RFK Jr. erklærer, at USA ikke længere anbefaler raske børn og gravide at blive vaccineret imod Covid-19.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

Danmark anbefaler Covid-19-vaccination af gravide

Så lige nu og her er forskellen på Danmark og USA konkret, at danmark fortsat anbefaler at gravide kvinder får Covid-19-vaccination.

Det undrede allerede for et år siden både Frederik Schaltz-Buchholzer, der er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning, og Christine Stabell Benn, der er læge, professor og vaccineforsker.

I Psst!s artikelserie ”De samme 10 spørgsmål” sagde Frederik Schaltz-Buchholzer:

“Jeg er især meget imod anbefalingen om at vaccinere gravide, da der slet ikke er udført tilstrækkelige randomiserede studier i denne aldersgruppe,” sagde han.

Og Christine Stabell Benn var på linje. Til spørgsmålet om hun opfatter Danmarks anbefaling til gravide som god videnskab, svarede hun:

”Nej. Med hensyn til gravide er der ikke lavet lodtrækningsstudier af effekten på den samlede sundhed for mor og barn ved COVID-19 vaccination i graviditeten.”

Allan Randrup, der er læge og professor i experimentel virologi, havde dog et andet take:

”Når det gælder gravide, så skal man altid forholde sig forsigtigt, men EMAs (Det Europæiske Lægemiddelagentur, red.) gennemgang af en række studier på området, har ikke dokumenteret øget risiko for hverken gravide eller deres ufødte børn. Da man har fundet et antal svære tilfælde af Covid-19 følger hos gravide, og da vaccinen synes lige så effektiv i denne gruppe, mener jeg anbefalingen ud fra vores nuværende viden er korrekt,” sagde han.

I forhold til anbefalinger til børn, som i USA gik helt ned til børn fra 6 måneder, ophørte Danmark med at anbefale COVID-19-vaccination til børn og unge under 18 år i løbet af foråret 2022. Danmark anbefalede aldrig børn under 5 år til at blive vaccineret mod Covid-19.

Læs også: RFK Jr.’s nådesløse balancegang

De er korrupte

Sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. var ikke færdig for dagen. Han stillede op i podcasten “The Ultimate Human” med Gary Brecka, der får en varm anbefaling med herfra.

Link til podcasten på YouTube lige her.

Og det er en eksplosiv omgang.

Robert F. Kennedy Jr. erklærer fx nærmest krig mod sundhedsfaglige tidsskrifter, der normalt omtales som anerkendte.

“Vi kommer sandsynligvis til at stoppe med at udgive i The Lancet, New England Journal of Medicine, JAMA (Journal of the American Medical Association, red.) og andre tidsskrifter, fordi de alle er korrupte. Selv lederne af disse tidsskrifter – som Marcia Angell, der i 20 år var chefredaktør for New England Journal of Medicine – siger, at “vi ikke længere er et videnskabeligt tidsskrift. Vi er et redskab for farmaceutisk propaganda”,” siger RFK Jr., der i podcasten fremlægger en klar plan for at bekæmpe den korruption, som han omtaler:

1: NIH-forskere vil stoppe med at publicere i disse korrupte tidsskrifter, medmindre der sker væsentlige reformer.

2: NIH vil afsætte 20 % af sit budget til replikeringsstudier – for at genoprette videnskabelig integritet.

3: Peer review-processen vil blive gennemsigtig og offentlig.

4: Nye, uafhængige NIH-støttede tidsskrifter vil blive lanceret inden for hvert sundhedsinstitut – og blive den nye standard for legitim videnskab.

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

Nyhedsværterne er betalt af Big Pharma

RFK Jr. runder også medierne, der aktivt modarbejder RFK Jr.’s plan om at omdanne sundhedssystemet fra et system, der tjener Big Pharma, til et, der faktisk tjener befolkningen.

I podcasten forklarer Kennedy Jr., hvorfor tv-nyheder pludselig stoppede med at kritisere medicinalindustrien.

For tyve år siden var det ikke usædvanligt at se nyhedsindslag, der stillede spørgsmål ved vacciners sikkerhed eller effektivitet. Men så blev der stille. Ifølge Kennedy blev den tavshed købt for medicinalindustriens annoncekroner.

Big Pharma nøjes ikke med at reklamere på tv-nyheder, siger han. De vil “kontrollere indholdet.”

Kennedy afslører, at Fox News’ grundlægger Roger Ailes engang fortalte ham, at 75 procent af annonceindtægterne til aften-nyhedsudsendelserne kommer fra medicinalfirmaer.

”Anderson Cooper, Lester Holt eller Jake Tapper… deres lønseddel siger måske CNN, men kommer i virkeligheden fra medicinalfirmaer, og det ved de godt. De ved, at de skal holde sig på stregen, og at de skal skræmme os alle med infektionssygdomme. De skal få os til at rette ind efter medicinalindustriens krav. De giver os ikke ægte nyheder, og de stiller ikke de spørgsmål, som de bør stille. Hvis du ser på nyhedsprogrammer som 60 Minutes eller endda Sanjay Gupta (CNNs lægefaglige ekspert, red.) – for 20 år siden sagde de: ‘Der er problemer med vacciner eller andre lægemidler. Det ville de aldrig gøre i dag.”

Der er masser af andet spændende og eksplosivt materiale i podcasten – fx gennemgangen af den meget interessante konstruktion om, hvem der egentligt betaler for alle medicin-reklamerne, der præger amerikansk tv.

Giv den chancen.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

FDA (Food and Drug Administration) kræver nu, at Pfizer og Moderna udvider advarselsmærkaterne på deres Covid-19-vacciner til at inkludere yderligere information om risikoen for myokarditis og perikarditis, især hos mænd i alderen 16-25 år, der ikke er i fare for alvorlig sygdom ved Covid-19-infektion.

Det skriver (selv) medier som CNN, CBS News, Axios og flere endnu.

Drenges og unge mænds hjerter har et problem med mRNA-vaccinerne, som vi herhjemme kender under fællesbetegnelsen “supervåbnet”.

Kravet kommer efter en FDA-analyse af forsikringskrav viste, at myokarditis og perikarditis forekom i 8 tilfælde pr. million doser generelt og 38 tilfælde pr. million doser blandt mænd i alderen 16-25 år inden for syv dage efter vaccination

Du kan se FDAs brev lige her

FDA er en amerikansk føderal myndighed under Department of Health and Human Services (Sundhedsministeriet, red.), der regulerer fødevarer, lægemidler, medicinsk udstyr, kosmetik, tobaksprodukter og biologiske produkter. FDAs primære mål er at beskytte og fremme folkesundheden gennem regulering og overvågning af sikkerhed, kvalitet og effektivitet. FDA’s ansvarsområder svarer mest til en kombination af Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og til dels Fødevarestyrelsen i Danmark.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

Vedvarende tegn på hjerteskade

Brevet fra FDA er sendt til Pfizer og BioNTech, som laver COVID-19-vaccinen kaldet COMIRNATY. FDA fortæller dem, at der er kommet ny information om bivirkninger, som skal tilføjes til vaccineinformationen.

FDA har data, der viser, at en klar overvægt af især drenge og unge mænd mellem 16 og 25 år, har fået betændelse i hjertet (myokarditis eller perikarditis) efter at have fået vaccinen. Meget ofte inden for en uge efter vaccinationen.

En undersøgelse finansieret af FDA og offentliggjort i eClinicalMedicine (Jain et al., 2024) viste, at de fleste af patienterne i alderen 5 (!) til 29 år, der udviklede myocarditis efter at have modtaget en mRNA-COVID-19-vaccine, havde vedvarende tegn på hjerteskade ved hjerte-MR-scanninger foretaget cirka fem måneder efter sygdommen

Derfor har FDA krævet, at begge virksomheder udvider deres advarselsmærkater for at fremhæve risikoen for myocarditis og pericarditis, især hos unge mænd, efter vaccination. Disse ændringer blev kommunikeret i breve fra FDA til Pfizer og Moderna i april 2025, selvom brevene først blev offentliggjort senere.

Det fremgår ikke om Pfizer og Moderna har tænkt sig at efterkomme kravet, og ingen af Pharma-giganterne har endnu offentligt kommenteret/adresseret FDAs krav.

Sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr., der bliver angrebet fra begge sider – enten er han kuk-kuk-konspirationsteoretiker eller også er han et skvat, der er blevet købt af Big Pharma eller også har nogen en klemme på ham – var altså i gang med vaccinerne allerede midt i april. Bag tæppet.

Læs også: Klapjagten på Kennedy

Nye vinde om supervåbnet

Udvidede advarselsmærkater er ikke ligefrem en revolution – det er bare endnu en lille tegnestift i kisten for myten om supervåbnet. Derfor er det interessant.

”Supervåbnet. Miraklet. Vores tids svar på månelandingen. Den sikreste vaccine nogensinde.”

Ja, det er citater.

Sikker og effektiv. Frelseren, der blev eskorteret over landegrænsen på live-tv med blå blink, mens begejstrede ansatte i farvefjernsynet fortalte, at supervåbnet konstant skulle opbevares ved minus 70 grader celcius. Sikke et cirkus.

Supervåbnet, der ikke stoppede smitte.

Covid-19 vaccinen, der er helt gratis og senere blev ‘variantopdateret’.

Supervåbnet, der blev omtalt som et religiøst relikvie.

Censur, had, udskamning, foragt og hån fulgte i kølvandet af dens indtog.

Den medbringer en flodbølge af personlige vidnesbyrd om død og ulykke.

Covid-19-mRNA-vaccinen, der så længe ikke måttes betvivles. Ellers kom de hypnotiserede horder i uskøn forening med bot-hæren af tilsyneladende ægte mennesker, men som ved nærmere eftersyn viste sig at være opspind. Bots. Dårlig AI, der især elskede Sundhedsstyrelsen. Det virkede som om, at deres rede, grotte, om du vil, var Sundhedsstyrelsens Facebook-side. Men hvem ved?

Og censuren. Og de sorte lister, som indeholder ‘antimyndighedsekstremisternes’ oplysninger.

Der blæser nye vinde. De kommer fra USA, der fik en ny sundhedsminister den 13. februar 2025. Og vi ved, at der mere på vej. Meget mere, er nok et godt bud.

Måske de nye vinde snart er stærke nok til at holde dampen oppe hele vejen over atlanten..?

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

TV 2 Østjyllands historie, der både udkom på skrift og som tv-indslag, fortæller, at Merete Kirstine Rasmussen, der selv er ramt af senfølger efter Covid-19, har samlet 110 personlige beretninger for at råbe politikerne op.

Historien, der blev suppleret af eksperter og et skriftligt svar fra ministeren, blev gengivet af DR og B.T.

De 110 beretninger fortæller blandt andet om symptomer som hjernetræthed, hukommelsessvigt, hovedpine, svimmelhed, kvalme og tinnitus. Brevene rummer fortællinger fra mænd, kvinder og børn helt ned til ti år, der kommer fra hele landet. Deres symptomer er meget ens.

Det fremgår af TV 2’s historie, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet endnu ikke har svaret på samlingen af breve, men Merete Kirstine Rasmussen og fire andre skal senere på året i 15 minutters foretræde for Sundhedsudvalget.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) leverer et standard-uldent svar og henviser i øvrigt til Sundhedsstyrelsen (SST) og regionerne.

Og de myndigheder ved vi jo godt, hvad gør med den henvisning.

Du kan læse TV 2 Østjyllands historie lige her.

Du kan nu tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev, og din tilmelding er enormt vigtig for Psst!s videre færd. Du finder alle detaljer om nyhedsbrevet lige her.

De samme symptomer

Det er naturligvis interessant, at medierne vælger at tage historien op, for myndighedernes (og mediernes egen, red.) komplette svigt af de Covid-19-vaccineskadede danskere rører de ikke ved. Ikke med en ildtang.

Men mennesker, der lider af senfølger efter Covid-19, er åbenbart et noget mindre tabubelagt emne, og når man inkluderer det faktum, at danske medier har været i komplet symbiose med myndighedernes fortælling om Covid-19, er det da noget.

Til gengæld er det ærgerligt, at mediernes viden er så begrænset af at være årelange medløbere og aktive spredere af Covid-19-propaganda, at de ikke ser selv de mest opsigtsvækkende oplysninger i en brugbar referenceramme.

Som fx de symptomer, som de mennesker, der er ramt af senfølger, beskriver: Hjernetræthed, hukommelsessvigt, hovedpine, svimmelhed, kvalme og tinnitus.

Hvis du er fast Psst!-læser, vil du allerede nu vide, at de symptomer også er blandt dem, som de Covid-19-vaccineskadede danskere slås med. Lider under.

Hvis du ikke er, bør du læse fx Louises, Martins og Inas historie.

Martins symptomer er fx nærmest 1:1 samme historie.

Intelligente, velformulerede og nøgternt registrerende Martin Kristiansen fortæller netop om, hvordan de symptomer har betydet, at han har mistet 90 procent af sig selv, siden han blev invalideret af Pfizers Covid-19-vaccine.

Det er virkelig bemærkelsesværdigt.

Du kan læse Martins historie i to dele her:

Del 1: Martins historie: “Jeg har mistet over 90%”

Del 2: Martins historie: Danmark vendte os ryggen

Det store svigt

TV 2 skriver som sagt også, at de mennesker, der er blevet ramt af senfølger efter Covid-19, er blevet overladt til sig selv. TV 2’s case Merete Kirstine Rasmussen siger i den forbindelse noget, som alle Psst!-læsere har læst både forfra og bagfra i historierne om de Covid-19-vaccineskadede borgere:

”Værst er det, at vi også møder lukkede døre, når ordet Covid bliver nævnt. Det afvises med begrundelser om, at man ikke ved nok om senfølgerne endnu, eller at man ikke tager imod Covid-senfølgeramte. Mange af os får derfor ikke hjælp og står tilbage i stor uvished om fremtiden,” siger hun til TV 2, der heller ikke formår at sætte de oplysninger ind i en sammenhæng.

Men det gør Psst!:

Danske myndigheder ØNSKER ikke at blive klogere.

De danske myndigheder (og karrierepolitikere) er Covid-19-kujoner, ganske enkelt. Og nøj, hvor er det grimt at se på.

De hjælper ikke, anerkender ikke, behandler ikke.

Der er intet samlet tilbud med et fælles udrednings- og behandlingsprogram for disse hårdt ramte patienter med nyopstået kompleks sygdom efter vaccination eller selve Covid-19.

Der er ingen erfaringsopsamling om alle de mange undersøgelser, de gennemgår – det ligger ude hos de respektive praktiserende læger/specialister.

Der er intet at hente.

Andet end: Lev med det.

Læs også Psst!s historier om Covid-19-vaccine-skadede Louise her:

Første del: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Anden del: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Louises historie censureret af LinkedIn

Ser du cirklen?

Myndighederne har skabt en lukket cirkel, hvor ingen ny viden trænger ind. Hvor intet ansvar kan hænge fast.

Sundhedsministeren henviser til SST, som afviser alt og i øvrigt henviser til regionerne, som desværre ikke kan hjælpe, men henviser til SST, der henviser til ministeren. Statens Serum Institut (SSI) melder sig ud – de henviser til SST.

Og sådan bliver det ved.

Men så kommer der – en gang imellem – et møde (Som fx da SST i august 2023 aflyste det møde, de selv havde inviteret de skadede borgere til) eller et åbent brev. Hvor tingenes tilstand bliver lagt frem. Og så venter vi spændt på svaret.

Og så kommer svaret:

”Vi kan (læs: VIL, red.) ikke hjælpe, tal med egen læge.”

En fuckfinger. Hver gang.

Men du ser godt cirklen, ikke? Tilbage til egen læge, der i nærmest alle tilfælde var den første person, der henviste dig videre til at begynde med.

Myndighederne, der agerede, som de gjorde under Covid-19, passer rigtigt godt på sig selv her i tiden efter, at Den Store Fortælling kollapsede.

Har du læst Psst!s serie om Michel? Du finder den her:

Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?

Michels historie: Derfor rører medierne ikke ved den

Covid-19-kujoner

Der er et akut behov for en fælles, koordineret form for erfaringsopsamling om alle de mange undersøgelser, de mange forskellige patienter gennemgår. Naturligvis er der det.

Kloge hoveder ville selvfølgelig finde svar i fx, at patienternes symptomer på så mange måder ligner hinanden. Gøre sig erfaringer fra udlandet. Lære via egen forskning. Tilegne sig ny viden fra alle vegne.

Der er et bjerg af viden derude, men det kræver, at nysgerrigheden besejrer æraen af krampagtig selvbeskyttelse. Den lukkede cirkel skal gennemhulles fra alle sider i en grad, så den ikke kan lappes igen. Den er uacceptabel.

Der er brug for, at Danmark lever op til det ansvar, som Danmark har over for de mange mennesker, der er blevet så hårdt ramt af sygdom og/eller vaccineskade i forbindelse med Covid-19.

Læs Inas historie i to dele her:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Bare stop med at være Covid-19-kujoner. Mange er bange for konsekvenserne af politikken, beslutningerne, kommunikationen, udførslen, regningen, men kom over det. Og kom over resterne af den hypnose, du blev påført af myndighederne og især medierne.

Den samme historie. Overalt. Alle vegne. Hele tiden. Medierne. Pressemøderne. Myndighederne. Radioen. Plakaterne. Reklamerne (selv i børnevideoer på Youtube og i børnenes spil på iPad’en).

Og dit tv – uha, dit tv. Med de flotte farver, det klare billede og den gode lyd. Og de pæne mennesker indeni, der faktisk er gæster i din stue. Hypnosen ramte hårdt, men det er overstået. Kom bare ud.

Du bliver ikke længere udskammet, som du måske går og tror. Bot-hæren er blevet forholdsvis tavs og langt de fleste ved nu godt, at Den Store Fortælling var en værre skrøne. Både før og efter ‘supervåbnet’, der ikke var noget supervåben.

Og apropos regningen for Covid-19 i Danmark: Vi havde råd til at bruge 1000+ milliarder kroner, hvoraf en uhyrlig procentdel af de penge var decideret spild (herunder svindel og korruption, red.), så vi har også råd til at hjælpe de mennesker, der blev ramt. Easy!

Psst! har talt med mange af dem, og vi taler videre med dem. De lider. De kæmper. Nogle af dem kæmper helt konkret for deres liv. Andre er ’bare’ 10 procent af, hvad de var.

De er kastebolde i et system, der ikke vil vide af dem, mens medierne flager og trutter på bestilling, når nedlukningerne har fødselsdag. Det er umenneskeligt. Uacceptabelt.

Tag jer sammen. Og kom i gang!

***

[email protected]

Hvis du vil hjælpe Psst! fremad og samtidig modtage et godt og spændende produkt hver eneste uge, bør du overveje at tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Du finder alle detaljer lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Robert F. Kennedy Jr. har nu været USA’s sundhedsminister i en måned.

Psst! har i hele vores levetid holdt nøje øje med RFK Jr., og det kommer vi til at blive ved med. Vi har – allerede indrømmet – meget høje forventninger til ham, men vi forstår også, at virkeligheden i politik langt fra altid ender med at flugte med høje forventninger.

Men spændende er det. Og spændende skal det blive. RFK Jr. er så voldsomt interessant at følge på nærmeste hold især på grund af mediernes dækning af ham.

Mediernes bestilte og hysteriske modstand mod ham er veldokumenteret på Psst!, og selv danske medier er dybt bizart ekstremt skingre, når han indgår i deres historier. De kalder ham “vanvittig”, “fucking vanvittig”, “skør”, “antivaxxer”, “farlig” og “konspirationsteoretiker” samtidig med, at præcis nul af de journalister og mediechefer, der står som afsender af de ord, ville lade deres eget barn gennemgå USAs farlige, ødelagte, groteske børnevaccinationsprogram. Ikke for en million kroner.

Men det udelader de. Som beordret. Hvis man ikke kendte til manuskriptet, ville man undre sig.

Da han tiltrådte med løftet om at “Make America Healthy Again” (MAHA), ventede mange et tidligt jordskælv af reformer, vaccine-drama og frådende medier, der, som vi ved, er på bestilt arbejde, når emnet er Robert F. Kennedy Jr.. Aggressiviteten, smæden, manipulationen og fordummelsen skruet op på Max Power.

Men bortset fra nogle få overskrifter har det været relativt stille. Måske overraskende stille..?

Psst! har læst op på RFK Jr.’s første måned som sundhedsminister i de amerikanske medier, HHS (U.S. Department of Health and Human Services) og hos mindre, ofte mere uafhængige, medier.

Og selvom de store overskrifter og den store opstandelse indtil videre er udeblevet, ser vi et klart billede af en mand, der er i fuld gang. Og der synes generelt at være velvilje overfor hans mission om omgående at bremse den folkesundhedskatastrofe, der foregår i USA.

Psst! har i flere historier belyst mediernes smæde-manus om RFK Jr., du finder et udpluk af de historierne her:

Før udpegning af RFK Jr. som sundhedsminister:

Juli 2024: Fokus: Kennedys lækkede samtale med Trump

August 2024: Åh åh! ‘Konspirationsteoretikeren’ Kennedy lover handling: Vi har de SYGESTE børn i verden!

August 2024: Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

Efter udpegning af RFK Jr. som sundhedsminister:

November 2024: Klapjagten på Kennedy

November 2024: Citatbomben: Essensen af mediernes splash

November 2024: Psst! mener: Mediernes smæde-splash mod Kennedy er til din fordel

Januar 2025: Afgørende dage for RFK Jr. – fjender er der nok af

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

De første 30 dage

Lad os dykke ned i hans første 30 dage, hvor RFK Jr. først og fremmest har været omkring 1) mæslinger og 2) maden, som amerikanerne spiser.

RFK Jr. fik en tidlig udfordring, da mæslinger ramte Texas i starten af marts. Først trak han på skuldrene: “Measles outbreaks are not unusual” (“Mæslinge-udbrud er ikke usædvanligt”, red.), sagde han i Det Hvide Hus den 1. marts 2025. Men da to dødsfald – de første mæslinge-dødsfald i USA i et årti – dukkede op, skiftede han gear. Pludselig var det en “topprioritet”, og 2000 vaccine-doser blev sendt til Texas. Siden da har der været relativt stille om mæslinge-situationen.

Den seneste uges tid er det dog blevet klart, at RFK Jr.’s fokus her fra starten først og fremmest har været maden, som amerikanerne spiser.

Og der er godt nok også noget at tage fat på.

Den amerikanske fødevareindustri opererer nærmest på en anden planet i forhold til hvordan vi kender det fra Europa. Ja, ofte tror man, at det er løgn.

Men det er det ikke.

Læs også: Kennedy og Trump vil revolutionere reglerne for fødevaretilsætning: “Systemet er korrupt!”

GRAS-katastrofen

Robert F. Kennedy Jr. ser ud til at ville starte ‘revolutionen’ med et opgør med et fuldstændigt forrykt system, der i USA kendes som “GRAS” (GRAS – ‘generally recognized as safe’).

GRAS henviser til stoffer, der er klassificeret som “generelt anerkendt som sikre” (GRAS – ‘generally recognized as safe’). De nuværende regler giver dog fødevareproducenter mulighed for selv at vurdere og godkende tilsætningsstoffer uden FDA’s (“Food and Drug Administration” på engelsk. På dansk oversættes det typisk til “Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen”, red.) direkte tilsyn.

GRAS-systemet er direkte årsag til, at USA har 10.000 kemikalier i deres mad, mens Europa har cirka 400. Ja, du læste det rigtigt: 10.000 vs. 400.

Kennedy har tidligere beskrevet GRAS-processen som et “korrupt system”, der tillader virksomheder at bruge kemikalier, som er forbudt i andre lande.

I en helt ny video går Robert F. Kennedy dybere i kritikken:

“GRAS-systemet har kort sagt været en katastrofe. I dag kan mad-virksomhederne selv bestemme om et kemikalie er ‘generally recognized as safe’ (generelt formodet sikker, red.). Ingen FDA-godkendelse er nødvendig. Europæiske nationer derimod kræver, at et kemikalie bliver bevist sikkert, før det får lov til at komme i maden. I vores land betyder GRAS, at alle kemikalier bliver formodet sikre, indtil det bliver bevist, at det er farligt. Og det bevis kommer muligvis ikke før millioner af amerikanerne er blevet kroniske syge,” siger RFK Jr. i denne video, som du absolut har brug for at se for at forstå præcist hvor absurd det amerikanske mad-system fungerer.

Og de siger, at RFK Jr. var den farlige for folkesundheden?

Ikke et ord om hans forgængere, der lod katastrofen ske.

Ændringer på vej

RFK Jr. har i den sidste uges tid haft møder med nogle af de absolutte sværvægtere indenfor den amerikanske fødevareindustri, herunder virksomheder som General Mills, Kraft Heinz og PepsiCo.

Da det kun er få dage siden, møderne fandt sted, er der endnu ikke offentliggjort konkrete, officielle resultater eller bindende aftaler. Dog kan man baseret på tilgængelige kilder og udtalelser fra RFK Jr. selv pege på følgende punkter, der indikerer retningen for det videre forløb:

1: En advarsel til industrien:

RFK Jr. har offentligt udtalt, at han i møderne gjorde det klart for fødevareproducenterne, at der er “en ny sherif i byen”. Han nævnte specifikt, at mødet inkluderede “de største fødevareproducenter i Amerika”, og at de nu forstår, at både FDA (Food and Drug Administration), HHS (Department of Health and Human Services) og Det Hvide Hus vil presse på for ændringer.

2: Fokusområder:

Ifølge rapporter og udtalelser har møderne berørt emner som:

  • Tidsplan for ændringer: Diskussioner om, hvor lang tid det realistisk vil tage at ændre produktionen af fødevarer (ikke nødvendigvis indenfor en fire-årig præsidentperiode).
  • Frøolier og tilsætningsstoffer: RFK Jr. har tidligere kritiseret brugen af visse frøolier (som sojabønne- og majsolie) og kunstige tilsætningsstoffer, som han mener bidrager til sundhedsproblemer. Der kan have været pres på virksomhederne om at reducere eller fjerne disse.
  • Bedre mærkning: Et forslag om at indføre mere gennemsigtige ernæringsoplysninger på forsiden af emballagen blev nævnt som et muligt diskussionspunkt.

3: Industriens reaktion:

Der er endnu ingen officielle udmeldinger fra virksomheder som General Mills, Kraft Heinz eller PepsiCo om, hvordan de vil reagere. Men RFK Jr.s retorik tyder på, at han opfatter møderne som en succes i den forstand, at industrien nu er klar over, at de står over for en administration, der er villig til at udfordre nuværende praksis.

Næste skridt

RFK Jr. har længe været en kritiker af den industrielle fødevareproduktion, som han mener bidrager til fedme, diabetes og andre kroniske sygdomme gennem stærkt forarbejdede produkter.

Hans udnævnelse til sundhedsminister og møderne med ‘Big Food’, er et klart signal om, at han vil bruge sin position til at udfordre status quo. Næste skridt vil sandsynligvis involvere mere formelle forslag til reguleringer eller politikker, som dog skal godkendes af Kongressen og må næsten forventes at møde modstand fra både industrien, lobbyisterne og politiske modstandere.

Indtil videre er det for tidligt at sige præcist, hvad der kommer ud af møderne, men scenen er sat for en konfrontation mellem RFK Jr.s vision og fødevareindustriens interesser.

Og Psst! følger med. Og vi vil fortælle dig historierne uden manipulation, fordummelse og den stormflod af udeladelser, som du får fra de medier, der hvert år får mange millioner af staten.

Kilder: HHS, The Guardian, AP News, Reuters, Rolling Stone, CNN, CBS News, The Wall Street Journal, Fox News, The Chief Nerd, Vigilant Fox.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Så er det nu for Robert F. Kennedy Jr.

Onsdag skal Robert F. Kennedy Jr., nomineret til posten som sundhedsminister, møde en afgørende Senatskomité for at fremme sin nominering. Kennedy skal først møde Senatets Finanskomité, som har den afgørende stemme i, om hans nominerede stilling skal frem til hele Senatet.

Han skal opnå flertallet af stemmerne for at blive bekræftet som leder af HHS, Department of Health & Human Services, som omfatter Amerikas føderale sundhedsmyndigheder.

Komiteens jurisdiktion fokuserer især på de enorme Medicare og Medicaid sundhedsforsikringsprogrammer for ældre og lavindkomstamerikanere, som udgør den største del af de obligatoriske udgifter.

Derefter skal Kennedy torsdag til Senatets Komité for Sundhed, Uddannelse, Arbejde og Pensioner (HELP), hvor han skal besvare spørgsmål.

Den komité overvåger blandt andet Centers for Disease Control and Prevention (CDC), Food and Drug Administration (FDA) og National Institutes of Health (NIH), som alle vil falde under Kennedys myndighed, hvis han bliver bekræftet.

Nu bliver det slag for slag.

Læs også: Kennedy og Trump vil revolutionere reglerne for fødevaretilsætning: “Systemet er korrupt!”

Læs også: Klapjagten på Kennedy

Medier, der sprutter og hvæser

RFK Jr. har erklæret, at han vil vende udviklingen for den folkesundhedskatastrofe, som USA befinder sig i.

Der er en meget høj, uforklaret overdødelighed for amerikanere, sammenlignet med andre folkeslag: frem til 70-årsalderen er dødeligheden 4 gange højere i USA sammenlignet med sammenlignelige lande. Ser vi på England versus USA så er den forventede levealder markant lavere for samtlige indkomstklasser fraset øverste procent (Kilde og links: Frederik Schaltz-Buchholzer).

Ifølge de nyeste data fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er cirka 74 procent af voksne amerikanere overvægtige eller har fedme. Det omfatter både kategorien “overvægtige” og “fedme” (BMI på 30 eller højere, red.). Fedme alene påvirker omkring 42 procent af voksne amerikanere. Næsten hver anden amerikaner er fed samtidig med, at ultraforarbejdede fødevarer rent juridisk og samfundsstrukturelt har kronede dage i USA.

RFK Jr. har erklæret sin uforbeholdne modstand mod gift i miljøet, gift i maden og gift i medicinen.

Og så er det med vaccinerne. Altid de vacciner. Medierne taler om vaccinerne som det første i alle artikler, lyver og bedrager helt bevidst. Medierne er glødende imod Robert F. Kennedy Jr. – også de danske. Glødende, hvæsende og spruttende, imod ham. Det er de blevet beordret til. Det har Psst! dokumenteret grundigt – en virkelig god historie.

Læs også: Citatbomben: Essensen af mediernes splash

Så lad os tage den med vaccinerne.

USA’s børnevaccinationsprogram er ude af kontrol. Løbet løbsk. I 1983 var der i USA 11 vaccinationer, som barnet skulle følge, indtil barnet var 18 år. I dag er tallet 39, og hvis du tæller det samlede antal stik, barnet skal have fra 0-18 år, er tallet 72 stik. Og nogle af stikkene trodser enhver fornuft. Fx gives Hepatitis B-vaccinen inden for de første 24 timer efter fødslen. Covid-19-vaccinen efter 6 måneder og hele vejen op gennem barndom og ungdom. Booster på booster.

Der er intet sikkert og effektivt over det, det er meget usikkert og uansvarligt.

Psst! talte for nyligt med Frederik Schaltz-Buchholzer, der er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning om Robert F. Kennedy Jr. og det amerikanske børnevaccinationsprogram. Det kan du læse lige her.

At RFK Jr. vil stille skarpt på hele det område, er på alle måder – efter alle definitioner – en rigtigt god ide.

Det er selvfølgelig en holdning – en holdning, som Psst! står ganske alene med mod et samlet dansk mediekorps, der heller ikke er blege for at volde deres holdninger om manden ned over danskerne.

Så godt med en enkelt modsatrettet stemme i havet af hysterisk og ondskabsfuld smædekampagne. Løgne, manipulation og en flod af udeladelser.

Sagen er nemlig: Ikke en dansk medieperson, der hvæser mod “anti-vaxxeren” RFK Jr., ville med åbne øjne lade deres eget barn gennemgå USAs børnevaccinationsprogram. Ikke for en million kroner.

Næste fjende: Big Tobacco/Big Food

Han også er en skarp kritiker af tobaksindustriens indtog i fødevareindustrien og af, hvordan hele samfundsstrukturen i USA er bygget omkring ultraforarbejdede fødevarer (ultraprocessed foods i USA, red.).

De ultraforarbejdede fødevarer har uendeligt meget bedre forhold i USA end i andre dele af verden, hvor mange af ’ingredienserne’ ganske enkelt er forbudte. Det handler om skadelige ingredienser og tilsætningsstoffer, hvilket betyder, at en hel række af de (tilsyneladende) samme produkter indeholder vidt forskellige ting i USA sammenlignet med fx EU. Kendte eksempler er morgenmadsprodukter, slik, pomfritter og ketchup.

Det skorter ikke på fjender for RFK Jr.

Men befolkningen er med ham. Og det ved senatorerne, så der er pres.

Der bliver gang i den. Lige om lidt.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN