Julian Assange er tilbage i sit hjemland, Australien, og han er nu en fri mand.
Assange har ved en amerikansk domstol i Nordmarianerne erkendt sig skyldig i et enkelt tiltalepunkt fra det amerikanske justitsministerium. Tiltalepunktet går på at tilegne sig og udgive dokumenter fra det amerikanske militær. Det ene punkt gav ham en fængselsstraf på 62 måneder, men da Assange allerede har afsonet den mængde tid, og mere til, er han nu løsladt og en fri mand.
Julian Assange erklærede sig skyldig i det ene tiltalepunkt, efter at han havde indgået en aftale med det amerikanske justitsministerium om, at den tid, han ville blive idømt ikke ville overstige den tid, han allerede har afsonet. Før aftalen stod Julian Assange overfor 18 anklager, hvoraf 17 af dem handlede om spionage. Hvis Julian Assange ville være blevet kendt skyldig i alle 18 anklager, ville straffen have været op til 175 år i fængsel – eller muligvis dødsstraffen.
Læs også: Går USA efter dødsstraf til Julian Assange?
Og: 14 års mareridt slut: Julian Assange er (snart) en fri mand
Tid til at vænne sig til friheden
Julian Assange landede i Canberra lufthavn kl. 19:37 lokal tid, krammede sin kone og far i lufthavnen, mens en lille gruppe tilhængere jublede over hans ankomst. Bagefter var der et pressemøde, og her forklarede Stella Assange, Julian Assanges kone, at Julian Assange ikke ville deltage. Hun sagde, at Julian Assange har brug for tid til at komme sig i og til at indgå i igen at være en familie.
“Julian har brug for tid til at komme ovenpå og til at vænne sig til friheden. I bliver nødt til at forstå, hvad han har været igennem,” sagde hun.
Australiens premierminister, Anthony Albanese, har også kommenteret Assanges tilbagevenden til Australien som en fri mand.
“Sådan ser det ud, når Australien passer på egne borgere. Vi opnår resultater. De fleste australiere vil være glade for, at Assange kommer hjem og at denne saga nu er bragt til ende.”
WikiLeaks’ helt nye billede af Julian Assange, der her på vej til Australien som en fri mand (foto: WikiLeaks).
De positive medier
I løbet af de sidste par dage har de traditionelle medier overvejende dækket Assanges løsladelse som en positiv historie. I mediernes mange analyser har der været meget snak om ytrings- og pressefrihed.
Hvis du undrer dig over hvorfor medierne i de sidste mange år ikke har talt så meget om præcis det perspektiv på sagen, er du ikke alene. De sociale medier flyder over med den slags spørgsmål/undren.
Medierne har altid virket mere oprørte over, at enkelte journalister fra New York Times og Washington Post midlertidigt blev udelukket fra X end de nogensinde har været i at belyse Julian Assanges historie ud fra samme vinkel. Altså som en journalist, der har gennemlevet 14 års mareridt for at afsløre krigsforbrydelser. Blandt de mest berømte eksempler er et amerikansk angreb, der dræbte 12 civile, deriblandt to udsendte fra Reuters.
Men nu er han jo også fri, så nu tør de.
De altid enige medier, altså.
Hvad var det nu, det handlede om?
Julian Assange blev tiltalt for en række forhold vedrørende WikiLeaks’ offentliggørelse af klassificerede dokumenter i 2010. WikiLeaks udgav i 2010 hundredtusindvis af klassificerede amerikanske militærdokumenter, der omhandlede USA’s krige i Irak og Afghanistan. Det officielle amerikanske standpunkt er, at Assange med sine handlinger har skadet den nationale sikkerhed og sat agenters liv i fare. Millioner og atter millioner af støtter ser dog anderledes på sagen. De mener, at retsforfølgelsen er et angreb på journalistik og ytringsfriheden.
Den amerikanske præsident, Joe Biden, har endnu ikke kommenteret på det punktum, der nu er sat i sagen mod Julian Assange. Men vi ved, at Biden-administrationen selvfølgelig har spillet en stor rolle i at få den handlen på plads.
Allerede i april 2024 gav Biden-administrationen udtryk for, at de overvejede en forespørgsel fra Australien om at få afsluttet sagen, men kort efter så det igen ud til, at USA raslede med sablen for at få Assange udleveret til USA.
Det skal blive spændende at se om emnet Julian Assange kommer op, når Joe Biden og Donald Trump torsdag mødes til den første debat frem mod præsidentvalget.
Fotos: WikiLeaks
