Omertà kan oversættes til tavshed, tavshedspligt, loven om tavshed. Men der er mere i ordet.

Ordet “omertà” stammer fra italiensk, specifikt fra dialekterne i Syditalien, og refererer til en kulturel tavshedskodeks, der især er forbundet med mafiaen. Ordet indebærer og forudsætter en stærk loyalitet og en edsvoren pligt til ikke at afsløre kriminelle aktiviteter eller vidne mod andre medlemmer af organiserede kriminelle grupper.

Omertà handler om at beskytte fællesskabet mod ydre indblanding ved at opretholde en uskrevet lov om tavshed.

Og at bryde omertà kan føre til alvorlige konsekvenser.

Kommer afgørelsen overhovedet?

Psst! afventer fortsat Facebooks afgørelse i forhold til historien, der handler om censur på Facebook i Danmark.

Læs historien her: Hvad med Danmark, Facebook?

Historien blev hurtigt fjernet fra Facebook, der stemplede den som spam. Vi klagede. Konkret trykkede vi af, at 1) ingen regler er blevet brudt og 2) det er vigtig information.

Facebook skrev, at de ville vende tilbage efter 2-4 dage, nu er der gået 5 dage. Mange andre brugere/læsere har forsøgt at dele opslaget, men det bliver taget ned indenfor cirka 5 sekunder.

Historien fortæller, hvad der konkret er sket og sagt, og beskriver, at der er stillet spørgsmål til Facebooks politiske chef i Norden, danske Martin Ruby. That’s it. Det er historien. Ikke ét ord er forkert, alt er dokumenteret og spørgsmålene er … spørgsmål.

Der er ikke blevet rettet et komma i historien, siden Facebook fjernede opslaget. Alt står præcis som da historien blev fjernet.

Er det mon spørgsmålene, der er forbudte, eller hvad er det mon helt konkret i den historie, der kalder på endnu en omgang revolver-censur?

Psst! venter fortsat spændt på afgørelsen – men tanken om, at den måske slet ikke kommer, har nu meldt sin ankomst.  

Ærgerlig omertà.

Læs også: Zuckerberg: Facebook blev presset til censur – men vi laver ikke samme fejl igen

Den tiltrængte demokratiske samtale

Videre til Magnus Heunicke, der desværre ikke har reageret på Psst!s åbne invitation om at åbne for den demokratiske samtale om Covid-19 i Danmark. Den er ellers svært tiltrængt, og nu talte han jo lige selv om den demokratiske samtale i Danmark. Anledningen var perfekt.

Læs historien her: Skal vi ikke få åbnet den demokratiske samtale, Magnus?

Psst! giver ellers Magnus Heunicke en masse løfter om særdeles gode interview-forhold, og vi vil gå endnu længere for at opnå en interview-aftale, der kan bidrage til for alvor at få åbnet den demokratiske samtale om Covid-19 i Danmark.

Når de statsstøttede medier i årevis har valgt ikke at spørge ind til kommunikationen, sprogbrugen, børnene, corona-passet, censuren, ensretningen, nedlukningerne, statstilskyndt udskamning, Covid-19-vaccinen, svigtet af de vaccine-skadede, indkøbspolitikken, regningen, konsekvenserne, mink, juraen, de gamle og nuværende anbefalinger og videnskaben bliver andre jo nødt til det.

Ellers får vi det jo, som medierne vil have det: Ingen demokratisk samtale om Covid-19 i Danmark.

Og det er uacceptabelt.

Ærgerlig omertà.

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Psst! har længe meget gerne villet tale med Magnus Heunicke om Covid-19. Magnus Heunicke var sundhedsminister, da corona-stormen rasede, og han var i vælten. Her, der, alle vegne.

Sundhedsministeren fortalte os gerne og ofte om supervåbnet, han leverede altid helt friske rapporter over, hvad den utroligt dyre spildevandsovervågning nu sagde, og han var i det hele taget en af ’Den Store Fortællings’ bedste sælgere.

Når manglen på logik og konkret mening blev så overvældende, at almindelige mennesker for længst havde hejst det hvide flag, kunne man altid regne med, at sundhedsministeren stod fast.

Og den hårdtarbejdende sundhedsminister blev heller ikke overset i den følgende regeringsrokade.

Læs også: Overfaldet på Mette Frederiksen – fra en anden vinkel

En demokratisk samtale

Vi har flere gange forsøgt at række ud, men intet synes at formå at drible sig igennem Heunickes bomstærke forsvarskæde, og no harm done. Magnus Heunickes hold har med sikkerhed nogle forsvarsspillere i absolut topklasse.

Men der er opstået en åbning, der er for god til at ignorere. Og nu ved vi, at han har fået beskeden.

Så lad os starte der. Og på forhånd: Undskyld for omvejen.

I går lavede Magnus Heunicke et tweet (mediet er X, så ved ikke om det hedder et opslag eller en post nu) om abort. Du kan se det her:

Mange er enige med Magnus Heunickes tweet, og det er Psst! også. Men de to ord, der står og blinker i Magnus Heunickes tweet, er ”demokratisk samtale.”

Hvis der er én demokratisk samtale, vi mangler at have, er det en demokratisk samtale om Covid-19 i Danmark. Og for at samtalen skal være ægte demokratisk, skal vi høre fra Magnus Heunicke, Søren Brostrøm og Mette Frederiksen. Hovedrolle-indehaverne. Alle andre indtager biroller – også Henrik Ullum.

Læs også: Årets tegning – og (lidt af) historien bag

Læs også: Løgnerens skåltaler og bevingede ord

Kære Magnus…

De statsstøttede medier har haft chancen, og det ved vi hvordan gik. Nu må det være Psst!s tur, og det følgende er en åben invitation til Magnus Heunicke om at åbne for den demokratiske samtale om Covid-19 i Danmark. Den er svært tiltrængt.

Derfor:

Kære Magnus.

Psst! vil meget gerne lave et interview med dig. Mundtligt eller skriftligt – du bestemmer. Psst! foretrækker mundtligt på grund af, at et mundtligt interview i sagens natur giver bedre vilkår for at stille opfølgende spørgsmål, men vi accepterer skrift, hvis det er din præference.

Vores spørgerammer omfatter blandt andet:

Kommunikationen. Sprogbrugen. Børnene. Corona-passet. Censuren. Ensretningen. Nedlukningerne. Statstilskyndt udskamning. Covid-19-vaccinen. Svigtet af de vaccine-skadede. Indkøbspolitikken. Regningen. Konsekvenserne. Mink. Juraen. De gamle og nuværende anbefalinger. Videnskaben.

Psst! vil bringe alle dine svar 100% uredigeret. Der vil ikke blive flyttet et komma. Vi forbeholder os dog retten til at dele interviewet op i bidder/emner, så det samlede værk ikke bliver et long read i roman-omfang.

Du får gennemsynsret. Hvis ikke alt står 100% uredigeret, må du afblæse alt, og Psst! vil tage skylden for fiaskoen. Og du får en undskyldning oveni.

Psst! vil være høflig og tale pænt og ordentligt. Vi giver gerne en kop kaffe, en sodavand, en øl, et glas vin. Hvad du end har lyst til.

Du – eller dit team – er velkommen til at optage/filme alt, ligesom vi gør. I må bruge det materiale præcis, som I ønsker. Ingen krav herfra.

Har du yderligere ønsker/krav, så sig frem. Vi vil gå meget langt for at opnå en aftale, og det vil vi fordi vi har mange gode, konkrete spørgsmål, som de andre medier ikke stiller dig. Og aldrig har stillet dig. Spørgsmål, der trænger til at blive besvaret eller i hvert fald adresseret. Vi er, ligesom du er, store tilhængere af den demokratiske samtale.

Så hvad siger du, Magnus? Skal vi ikke få åbnet den demokratiske samtale om Covid-19 i Danmark?

Med venlig hilsen

Jens Mogensen, journalist, Psst!

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com/X

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN