I et forsøg på at udnytte den store medieomtale om Dr. Anthony Fauci til at (gen)starte samtalen om Covid-19 i Danmark skrev Psst! til en række danske forskere og tidligere nøglepersoner inden for coronahåndteringen.
Vi sendte dem alle seks ens spørgsmål om Faucis personlige optegnelser, den seneste senatshøring, forskellen mellem hans private og offentlige udmeldinger samt hans betydning for responsen i Nordamerika og Europa. De blev tilbudt at svare uredigeret og tilføje, hvad de ønskede.
Spørgsmålene gik til Jens Lundgren, Søren Brostrøm, Christine Stabell Benn, Allan Randrup, Magnus Heunicke, Jan Pravsgaard Christensen, Henrik Ullum, Viggo Andreassen, Jonas Egebart, Lone Simonsen og Frederik Schaltz-Buchholzer.
Kun én svarede. Det var Magnus Heunicke.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her. Du kan også indbetale et beløb direkte på mobilepay 0176RE.
Forskellen i udmeldinger
Spørgsmålene handler om Anthony Fauci – om dagbogen, høringen og forskellen i udmeldinger i privaten og så udmeldingerne udadtil.
Mere bredt handler spørgsmålene også om Faucis rolle i Covid-19-responsen i Nordamerika og Europa.
Præmissen var:
Det er næsten utænkeligt, at de mennesker, der har modtaget Psst!s spørgsmål ikke har en (stor) faglig interesse i emnet, og at de ikke personligt er nysgerrige og følger godt med.
Vi taler jo om den vildeste begivenhed, periode, krise, epoke i moderne tid, og nu ser vi dokumentation for, at der i private sammenhænge var tvivl og bekymringer om virussets oprindelse, smittefare og graviditeter – en tvivl, der er milevidt fra det, der blev meldt ud offentligt.
Læs også: Danske medier: RFK Jr. er skør, fordi han kigger mod Danmark
De 6 spørgsmål
Så nu følger spørgsmålene, så kommer svarene, og så runder vi af.
Spørgsmålene er:
1: Hvad er din overordnede vurdering af de oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med offentliggørelsen af Anthony Faucis personlige optegnelser? Ser du væsentlige forskelle mellem det, han udtrykte privat, og det, han kommunikerede offentligt?
2: Hvad er din overordnede vurdering af den seneste senatshøring, hvor Fauci 111 gange påberåbte sig sin ret efter det femte forfatningstillæg?
3: Hvor stor betydning vurderer du, at Anthony Fauci som enkeltperson havde for Covid-19-responsen i Nordamerika og Europa (herunder anbefalinger som 6 feet/2 meters afstand)?
4: Hvad mener du er den bedste vej fremad? Har vi efter din vurdering lært det, vi burde have lært, inden næste pandemi eller lignende krise?
5: Tror du, at vi nogensinde får et nogenlunde fuldstændigt billede af, hvad der skete under Covid-19 – både videnskabeligt, politisk og institutionelt? Hvorfor/hvorfor ikke?
6: Er der noget andet, du synes er vigtigt at få med i den her sammenhæng?
Spørgsmål slut.
Du er naturligvis velkommen til at svare 100 procent uredigeret – intet bliver fjernet, omformuleret eller flyttet rundt.
**
Spørgsmål inklusive præcisering slut.
Den Store Fortællings sidste søjle: Mediernes totale blackout på Fauci
Magnus Heunickes svar
Magnus Heunicke svarer:
Hej Jens,
Jeg vil gerne prøve at svare så udførligt som muligt, og jeg må sige, at jeg hilser det velkomment med kritiske og undersøgende spørgsmål om vores coronahåndtering. Kun ved åbenhed og ærlighed kan man forebygge sammensværgelsesteorier i at vokse frem.
Jeg har som du ved travlt i et helt andet ministerium med andre anvarsområder, derfor håber jeg på forståelse for, at jeg ikke har mulighed for at følge området og diskussionerne så tæt, og mine svar er derfor også temmelig korte af hensyn til at jeg skal prioritere mellem mine opgaver.
1. Jeg har ikke haft mulighed for at læse dem, jvf mine kommentarer ovenfor.
2. Jeg har ikke fulgt pressedækningen af den senatshøring, dog har jeg set nogle klip, hvor han påberåber sig retten til ikke at udtale sig. Men jeg kender ikke kontekst eller baggrund, og derfor vil det ikke være rimeligt af mig at komme med en vurdering af den sag.
3. Mig bekendt bar han et stort ansvar for USA’s håndtering af pandemien, men hans indflydelse i Europa, her tænker jeg specifikt på EU og selvfølgelig Danmark, var efter min overbevisning ikke af nogen stor betydning. Danske forskere var naturligvis i kontakt med deres kolleger rundt om på kloden, men det handlede mere om at forstå sygdommen, kortlægge varianter, dele erfaringer med behandling for at redde flest mulige menneskeliv mm.
4. Jeg er helt overbevist om, at der har været en stor grad af læring hos både myndigheder, eksperter og i de politiske organisationer. Men der er stadig masser af viden og erfaring at høste, for jeg er sikker på, verden vil stå over for nye sundshedskriser i de kommende årtier.
5. Ja, nu var jeg jo selv en central del af Danmarks og til dels EU’s coronahåndtering, og jeg synes, der har været en udstrakt grad af åbenhed. Selv mine egne dagbogsnotater er blevet lagt offentligt frem, men jeg har efterhånden lært, at der altid vil være en gruppe, der mener, at det hele var en politisk sammensværgelse. Det er helt uforståeligt for mig, at sådanne idéer kan sprede sig, og som en af dem, der arbejdede døgnet rundt, ugen rundt, i de par år, hvor corona hærgede, vil jeg bare sige, at jeg ikke ønsker for nogen andre at stå i den situation og med det ansvar. Selvfølgelig blev der også af mig begået fejl undervejs, det kan slet ikke undgås med de tusindvis af beslutninger, der skulle træffes under et ekstremt pres, men især for vores medarbejdere i hele sundhedssektoren skylder man, at det også fremhæves hvor mange tusind liv, der blev reddet i Danmark som følge af vores arbejde. Mens vi samtidig to gange var blandt de første i verden til at genåbne samfundet.
Det var mine svar. Hav en rigtig god dag.
Vh
Magnus
Læs også: Dansk vaccineforsker: Grotesk overbehandling
Målrettede spørgsmål…?
Psst! siger mange tak for svarene, har vi også allerede gjort direkte.
Vi ville naturligvis meget gerne stille nogle spørgsmål til Magnus Heunicke direkte. Målrettede spørgsmål. Det har vi spurgt ham om.
”Må jeg stille dig nogle andre spørgsmål – målrettet dig – om, at du lige præcis var en central del af Danmarks coronahåndtering?”, spurgte vi (fordi han selv bruger den formulering i sit svar, red.).
Magnus Heunicke svarede:
”Jeg beklager men jeg tror det er vanskeligt for mig at finde tiden til mere dybtgående interview. Nu starter skolerne, og det er mit ansvar at sikre, at al min vågne tid går til at få løftet kvaliteten og trivslen derude. Et mere gennemgribende interview kræver at jeg bruger meget tid af reapekt for emnets vigtighed og kompleksitet, og det er vanskeligt at se for mig hvordan det skal kunne lade sig gøre nu og her.”
Til det har vi selvfølgelig sagt, at vi også gerne i fremtiden – skulle det en dag være muligt at finde tiden – meget gerne vil stille ægte nysgerrige og vidende spørgsmål. Med andre ord: Spørgsmål med bund i.
Og der er vi så.
De fleste, som Psst! sendte til, svarede ikke engang, at de ikke ville være med. Det følger mønsteret fra Psst!s artikelserie ”De samme 10 spørgsmål”, hvor flere af de nævnte deltog, men hvor hovedparten ikke havde en afvisning til overs.
**
Du finder tre eksempler på Psst!s artikelserie “De samme 10 spørgsmål” lige her:
Frederik Schaltz-Buchholzers svar
Foto: Officielt foto fra Miljøministeriet. Fotograf: Lars Svankjær.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.
Eller du kan støtte direkte her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
