Del 2 af 2:

I første del læste du, hvordan Ina konkret blev skadet af Pfizers Covid-19-vaccine, og om hvordan alt gik fra slemt til meget, meget værre i løbet af ganske kort tid.

Forhåbentligt fik du også et indtryk af, hvem Ina er som person.

Du kan læse første del her.

I denne anden og sidste del får du Inas tanker om det svigt, som hun og andre Covid-19-vaccine-skadede borgere er blevet udsat for af det officielle Danmark.

Du vil også læse hvorfor Inas sag ikke er blevet officielt registreret – hvilket naturligvis betyder, at Ina ikke har modtaget nogen form for erstatning.

Du vil læse en absurd historie – fra corona-vanviddets absolutte højdepunkt – om, at hun måtte kæmpe med næb og kløer for ikke at få andet stik Covid-19-vaccine, selvom første stik var så tæt på at koste hende livet.

Sprøjten var trukket – som Charles Bronson og Clint Eastwood trak deres store revolvere i actionfilm i 70’erne og 80’erne. 

Og så vil du læse om Inas oplevelser med ’medierne’.

Advarsel: Det er (heller) ikke kønt. 

Vi nærmer os næste store skridt: Læs hvor Psst! står lige nu, og hvor vi er på vej hen

Den lukkede cirkel

Ina har oplevet præcis det samme som samtlige andre Covid-19-vaccine-skadede danskere, som Psst! har talt med: Ingen hjælp. Ingen behandling. Ingen anerkendelse.

Hun fortæller om en konstant kamp, fyldt med nederlag, afvisninger og uoverkommelige forhindringer. Supervåbnets institutionelle beskyttelse er fortsat enorm. Det sørger den lukkede cirkel for.

Og der er ikke udsigt til bedring.

Den ene læge/specialist sender patienten videre til næste stop, som så sender patienten videre til næste stop, som så sender patienten videre til næste stop. Og til sidst bliver patienten sendt tilbage, til hvor han eller hun kom fra i første omgang: Tal med egen læge.

Den (flugt)rute er skabt af myndighederne, der selv vil have absolut intet med vaccine-skadede danskere at gøre.

Sundhedsstyrelsen (SST), Statens Serum institut (SSI), Lægemiddelstyrelsen, Regionerne og hospitalerne siger alle, at det ikke er deres ansvar, og regeringen lader som om, at de intet ved om noget helst, der taler imod fortællingen om det hellige supervåben.

”Min sag er meget kompleks, og det er også en af grundene til – føler jeg – at man aldrig for alvor kommer i dybden med den. Der er ikke tid til, at jeg forklarer hele historien, og de har ikke overskud til at sætte sig ind i, hvad alt det her egentligt drejer sig om. Det er meget bekymrende. Jeg er bekymret for, hvilke ting, der er blevet overset, og hvilke yderligere varige mén, jeg får efter den vaccine,” siger Ina, og argumenterer for, hvad problemet helt konkret er:

”Vi er kastebolde i systemet. Man har ikke en enhed i Danmark for os, der er blevet skadet. Der er ingen erfaringsindsamling i forhold til, hvad det er for processer og symptomer, der rammer os. Hvad det er, der sker. Man ser ikke på, om der er latente lidelser, som måske aldrig var blusset op, hvis de ikke havde fået vaccinen. Og ikke mindst: Vi lærer intet om, hvordan man kan undgå det samme i fremtiden,” siger Ina.

Du kan læse Psst!s historier om Covid-19-vaccine-skadede Louise her:

Første del: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Anden del: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Louises historie censureret af LinkedIn

Systemfejl

Som Ina siger er de Covid-19-vaccine-skadede danskeres sag ofte komplekse. Mange ting er galt på én gang, og der kommer hele tiden nye ting på listen.

Flere vaccine-skadede danskere har til Psst! sammenlignet deres tilstand med en ’systemfejl’ på computeren: En ting går galt, hvilket får noget andet til at crashe, hvilket igen skaber næste negative effekt. Og så videre.

Det samme gælder for Ina, der ikke har modtaget erstatning. Ja, faktisk har hun ikke engang fået sin sag officielt registreret. En teknisk udfordring/fejl var nok til, at Ina ikke magtede det.

”Jeg havde ikke kræfterne til det, men jeg har for nyligt besluttet mig for, at jeg vil gøre det igen,” siger Ina, og forklarer, hvad der konkret skete:

”Da jeg forsøgte at anmelde det, kunne jeg ikke. Man skulle skrive hvor man var blevet vaccineret, og der var simpelthen ikke mulighed for at skrive, at det var i et vaccine-telt. Man kunne ikke bare skrive noget andet på, for så kom den og sagde, at det ikke var korrekt.”

Den udfordring/fejl var nok til, at Ina stod af. Også fordi hun på forhånd var blevet advaret imod, at hun med sikkerhed ikke ville få erstatning. Blodprop i hjernen står nemlig ikke på Pfizer-vaccinens indlægsseddel, og i Danmark får man ikke erstatning, hvis lidelsen/symptomerne ikke er beskrevet på selve indlægssedlen.

Husk: Ny viden ønskes ikke. Den cirkulære argumentation (absurd og bizar, som den er) holder sikkert og effektivt ny viden ude af den lukkede cirkel.

Læs Psst!s serie om Michel her:

Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?

Michels historie: Derfor rører medierne ikke ved den

”Du har corona – gør sprøjten klar”

Selvom Ina var tæt på at dø af første stik af Pfizers Covid-19-vaccine, har hun alligevel oplevet presset for at blive ’færdigvaccineret’ (husker du det ord?).

Hun oplevede det i forbindelse med, at hele tiden mere syge og elendige Ina forsøgte at passe sit arbejde, i sociale sammenhænge, og så oplevede hun det på en måde, der er så absurd, at det trodser enhver fatteevne.

I december 2021 har Ina igen symptomer på en hjerneblødning. Det vurderer 1813, som derfor omgående sender en ambulance.

Ambulancen kommer frem, og ambulance-redderen stiger ud. Han ser Ina, og siger til hende:

”Du har corona.”

Ina svarer:

”Nej, det tror jeg ikke. Jeg hoster ikke, har ikke feber. Men jeg er bange for, at jeg er ved at få en ny blodprop i hjernen.”

Ambulance-manden svarer:

”Jo, du har corona. Jeg har set det mange gange før.”

På vej i ambulancen, hvor Ina jo først og fremmest frygter, at hun oplever en ny blodprop i hjernen, ringer ambulance-redderen nu til hospitalet, og meddeler, at de kommer med en coronapatient. Ambulance-redderen understreger, at patienten ikke er færdigvaccineret, og at de skal have sprøjten med Covid-19-vaccine klar.

Ikke et ord om, at 1813 selv mistænker, at patienten oplever en ny hjerneblødning. Og ud fra ambulance-redderens meddelelser, er det naturligvis heller ikke den korrekte læge, der står klar til at modtage.

De kommer frem, og der står i stedet en sygeplejerske med sprøjten fremme.

Ina protesterer – alt, hvad hun kan.

”Jeg siger til dem, at jeg ikke skal have den sprøjte. Jeg forsøger at forklare dem, at det kan slå mig ihjel. Jeg siger til dem, at der da i mine papirer må stå, at jeg ikke skal have en ny Covid-19-vaccine. Samtlige læger jeg har talt med siden første skud, har fortalt mig, at jeg risikerer at dø, hvis jeg får et mere.”

Ina får omsider de stikke-ivrige mennesker til at bakke af, og det krævede alt af hende.

”Jeg måtte kæmpe med alt, jeg havde. Med næb og kløer. Og så i den situation, jeg var i. Det var så surrealistisk,” siger hun.

Læs Psst!s serie i to dele om Martins historie her:

Del 1: Martins historie: “Jeg har mistet over 90%”

Del 2: Martins historie: Danmark vendte os ryggen

For egen regning

Det har kostet Ina dyrt at være blevet skadet af Pfizers Covid-19-vaccine. På helbredskontoen såvel som bankkontoen:

”Mit helbred er blevet dramatisk forværret siden den dag (27. maj, hvor hun fik Pfizer-vaccinen, red.). Når jeg har koncentreret mig i en halv til en hel time, har jeg brug for en lang pause til hjernen. Min højre side er – selvom jeg har genoptrænet – fortsat svækket af den halvsidige lammelse. Jeg skal for eksempel hele tiden koncentrere mig om tale korrekt. For lammelsen er også i munden. Jeg har gået til ergoterapeut, talepædagog og fysioterapeut – alt sammen for egen regning. Oven i alt det har jeg selv genoptrænet. Og alligevel er jeg så hårdt ramt. Men hvis jeg ikke selv havde taget initiativ til alle de her tiltag, havde mit liv jo set endnu værre ud, end det gør nu,” siger Ina, og sætter ord på, hvad der giver hende motivation til den evige kamp:

”Jeg vil bare gerne have, at mine børn skal have en mor, som de – det lyder måske forkert – ikke skammer sig over. Fordi jeg ligner noget, der er løgn. At jeg trods alt ser så normal ud som muligt, og at jeg kan leve et så normalt liv som muligt med min kæreste. Jeg kan ikke gå ud i større forsamlinger – nogle gange gør jeg det – men så er der også en regning at betale bagefter. En stor regning, faktisk. Jeg bliver så utroligt træt, og det er ikke bare lige at tage en lur, og så er jeg klar igen. Det bliver siddende. Meget, meget længe.”

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Mediernes tavshed

Ina har flere gange talt med medierne. Hun har selv forsøgt at råbe dem op, men de fleste gange er det faktisk medierne selv, der har henvendt sig til hende. For eksempel i forbindelse med de mål hun satte sig til Royal Run (det kan du læse om i første del, red.).

”Jeg har sammenlagt brugt mange, mange timer på at tale med medierne, men jeg har i sidste ende oplevet det samme hver gang. Historien kommer ikke ud. Så er det ene galt, næste gang er undskyldningen en anden. Det er meget tydeligt, at vores historier ikke skal ud,” siger Ina, der dog rent faktisk har oplevet, at en journalist fra TV 2 Bornholm skrev en artikel om at ændre proceduren i forbindelse med Covid-19-vaccination.

Første gang Ina talte med medierne var få dage efter Covid-19-vaccinationen, der gik så frygteligt galt.

Hun kontaktede TV 2 Bornholm. Inas ærinde var at foreslå, at der øverst på indkaldelsen stod, at hvis man tidligere var blevet ramt af anafylaktisk chok på grund af medicin, skulle man henvende sig til egen læge, før man bestilte tid.

På den måde ville det ikke være den person, der skulle vaccinere, der skulle tage stilling til, om man skulle sendes hjem uden vaccine eller om det var ok at modtage den.

Journalisten syntes, at det var et godt budskab. Det var jo ikke et budskab om, at man ikke skulle vaccineres, blot at man skulle have en læge til at vurdere, om man kunne tåle vaccinen, hvis man tidligere havde oplevet allergier overfor medicin.

”Jeg talte med hende om, at det måske var en god ide, hvis man fik information om, at man nok burde gå til egen læge først, hvis man før havde oplevet anafylaktisk chok, og nu stod foran at skulle blive vaccineret mod corona. Det var sådan set det. Journalisten syntes, at det var en god historie, og hun skrev den. Sobert og ordentligt. Den blev lagt på deres hjemmeside og på Facebook, der var billede på, alt var godt,” fortæller Ina.

Men det skulle snart ændre sig.

”Efter en times tid ringer hun mig op, og siger ”undskyld, undskyld, undskyld”. Jeg spørger, hvad hun siger undskyld for. Hun forklarer, at redaktøren var kommet forbi, og havde fortalt journalisten, at sådan noget skriver man ikke om. Og at den skulle tages ned straks. Og det blev den så.”

”Sådan noget” hvad? Hvad mente han konkret, ved du det?

”Alt, hvad der på nogen som helst måde talte imod vaccinen. Og synes jo faktisk ikke, at det overhovedet taler imod vaccinen, men det var jo ikke en del af den fortælling, vi fik. Så jeg tror, at det er det, der bliver henvist til,” siger Ina.

Psst! er ikke færdige med historien om TV 2 Bornholms fjernede historie – det vil vi undersøge nærmere.

Læs også: Danske regioner til vaccineskadede borgere: Glem det!

Mettes ansvar

Ina er vred på Mette Frederiksen. Ina er en velformuleret, velovervejet kvinde, men når snakken falder på Danmarks statsminister, er det tydeligt, at Ina bliver påvirket.

”Jeg har været igennem mange ting, og jeg har ikke selv valgt at blive skadet. Men jeg – og alle andre vaccine-skadede danskere, som jeg har talt med – er samtidig blevet behandlet så utroligt dårligt. Så meget vrede, udskamning, censur. Det mener jeg helt klart, vores statsminister har en stor andel i. Jeg følte jo, at jeg udviste det såkaldte samfundssind, og da jeg så ikke kunne tåle vaccinen, blev jeg udskammet og udstødt i stedet,” siger Ina, og fortsætter:

”Situationen bliver jo ikke ligefrem bedre af, at vores statsminister står på talerstolen og giver grønt lys til udskamning af dem, der ikke er ’færdigvaccinerede’. Det ramte mig utroligt hårdt, tænk, at hun stod for det. Os, der blev ramt af den, os, hvis livskvalitet er blevet fuldstændigt ødelagt – at vi oveni købet skulle udskammes, blive sendt udenfor døren, er utilgiveligt,” siger Ina, og fortsætter:

”Jeg har det sådan, at det med alle de undskyldninger, som statsministeren render rundt og giver for ting, der skete for 50-60-70 år siden – det bliver måske en dag mig. Når jeg er død, vil mine efterladte måske få en undskyldning, for hvad der skete med mig, og hvordan jeg blev behandlet, da det var sket.”

Psst! siger tusind tak til modige Ina for at fortælle sin historie.

Og Ina selv siger tusind tak for alle de hjertevarme kommentarer, hun har fået i forbindelse med første del.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Privat

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Del 1 af 2:

”Om 10 minutter er jeg løsladt. Vi ses derhjemme.”

Sådan skrev Ina Skytte, 58, fra Bornholm, humoristisk til sin mand umiddelbart efter hun fik første stik af Pfizers Covid-19-vaccine. Det var i Rønne den 27. maj 2021.

I vaccinationsteltet, som det hed.

Ina fik Pfizer-vaccinen ind i skulderen og satte sig i venteområdet – fuldstændig uvidende om, at katastrofen om få øjeblikke ville indtræffe.

Der skrev hun sms’en til sin mand.

Men først spoler vi tiden en times tid tilbage.

Anafylaktisk chok

For da Ina nåede frem til vaccinationsteltet, så hun noget, hun bed mærke i.

”Foran indgangen stod der, at jeg skulle oplyse, om jeg tidligere havde oplevet anafylaktisk chok af medicin. Det havde jeg – for mange år siden,” siger hun.

Anafylaktisk chok er en livstruende allergisk reaktion, der opstår hurtigt og kan påvirke hele kroppen. Det skyldes en ekstrem overfølsomhedsreaktion fra immunsystemet over for et allergen, såsom insektstik, fødevarer (f.eks. nødder eller skaldyr), medicin eller latex.

Ina fortsætter:

”Så når jeg kommer ind, siger jeg naturligvis til sygeplejersken, at jeg før var blevet ramt af anafylaktisk chok. Det stod der jo, at man skulle. Hun spørger, hvad det var for noget, jeg svarer, og så kigger hun på mig og siger: ’Det går sgu nok.’ Og så stikker hun mig. Jeg husker tydeligt, at jeg undrede mig over, hvorfor jeg så overhovedet skulle sige det,” fortæller Ina.

En sovende plet i halsen

Tilbage i venteområdet – Ina har skrevet sms’en til sin mand for cirka fem minutter siden.

Så begynder det.

”Jeg kan mærke en sovende plet i min hals, der bare breder sig. Og det var noget, jeg havde prøvet før. Så jeg gik stille op til en person, der passede på os, og sagde, at jeg nok var ved at få en allergisk reaktion,” fortæller Ina.

Hun blev blev fulgt ud i et andet rum, hvor der hurtigt kom en læge, der gav hende en iltmaske, og hun fik behandling med en EpiPen i låret.

Forklaring af EpiPen: Når man får en EpiPen (eller en anden adrenalin-autoinjektor) i låret, betyder det, at en dosis adrenalin bliver sprøjtet direkte ind i en muskel.

Der blev ringet efter en ambulance, og Ina blev kørt på hospitalet, hvor hun tilbragte et døgns tid.

Vi nærmer os næste store skridt: Læs hvor Psst! står lige nu, og hvor vi er på vej hen

Nye problemer – hver dag

Ina fik det bedre, blev udskrevet og fik at vide, at hvis hun oplevede andre symptomer, skulle hun ringe.

Lige efter hun kom hjem, opdagede hun, at hun havde fået nældefeber. Hun ringede til vagtlægen for at høre, om hun bare kunne tage nældefeber-medicin.

Ina havde fået besked på at ringe til egen læge, hver gang hun fik nye symptomer, og han bad hende komme, så han kunne se på hende. Hun tog derud, fik noget medicin, og tog hjem igen.

Dagen efter var den gal igen. Først underlige mærker på huden. Så fik hun vejrtrækningsproblemer. Så fik hun halvsidig lammelse i ansigtet (facialisparese).

Forklaring af halvsidig lammelse i ansigtet: En tilstand, hvor musklerne i den ene side af ansigtet bliver svage eller lammede. Det skyldes ofte en skade på ansigtsnerven (nervus facialis), som styrer musklerne i ansigtet.

”Det kommer dag for dag for dag. Det bliver bare ved. Til sidst havde jeg det sådan, at jeg næsten ikke orkede at skulle fortælle, hvad der nu var galt med mig. Så skulle jeg køre hele vejen derind, blive kigget på, måske få noget ny medicin og så hjem igen,” siger Ina.

Læs Psst!s serie i to dele om Martins historie her:

Del 1: Martins historie: “Jeg har mistet over 90%”

Del 2: Martins historie: Danmark vendte os ryggen

“Du hænger i din højre side”

Normalt fejler Ina ingenting. Hun har kroniske nakke- og rygsmerter efter en ulykke for mange år siden, men det har hun levet med længe. Hun var næsten aldrig syg, og hun passede sit arbejde som genoptræningskonsulent, var fysisk aktiv, havde det godt.

Men i ugerne og månederne efter første Covid-19-vaccination føler hun, at hun fejler alt. Alle de her bivirkninger eksploderer, og snart skal det gå fra slemt til værre. Meget værre.

Den 2. juli 2021 tager Ina til Nexø – den modsatte ende af øen, hvor Ina bor. Hun skal til en øjenundersøgelse.

”Jeg sagde til hende, der skulle undersøge mig, at jeg havde det underligt i dag. Hun svarede, at hun også godt kunne se, at jeg så lidt anderledes ud. Derefter sagde hun, at vi droppede øjentræning og tog en synsprøve i stedet. Så hun går i gang. Efter noget tid siger hun: ”Du hænger i hele din højre side, det plejer du ikke”,” fortæller Ina.

Og hun fortsætter:

”Hun siger, at jeg taler underligt, og at jeg har svært ved at følge synstesten. Jeg havde hovedpine og kunne godt mærke, at mit ansigt var mærkeligt, men jeg troede bare, at det var noget jeg følte. Havde neuro-optometristen Lene Holm ikke sat ord på, hvad hun så, og havde jeg været hjemme selv, så havde jeg troet, at det blot var en følelse, og havde nok bare lagt mig til at sove. Min mand var ikke hjemme, og ville først være kommet dagen efter. Det er ikke rart at tænke på, hvad der kunne være sket, hvis ikke det havde været for Lenes (neuro-optometristen, red.) snarrådige handling,” siger Ina.

Du kan læse Psst!s historier om Covid-19-vaccine-skadede Louise her:

Første del: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Anden del: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Louises historie censureret af LinkedIn

Blodprop i hjernen

Ina havde fået en blodprop i hjernen.

En af Bornholms ambulancer, der normalt holder til på den anden side af øen, var heldigvis (og tilfældigvis) i nærheden, og Ina blev hurtigt kørt på hospitalet.

Ina fik trombolyse (en behandling, der bruges til at opløse en blodprop (trombe) i blodkarrene. Den gives ofte ved akutte blodpropper, især blodprop i hjernen (iskæmisk apopleksi) eller blodprop i hjertet (hjerteinfarkt), red.).

Kort efter, at hun modtog trombolysen, oplevede Ina, at hun pludselig kunne trække vejret meget bedre igen, og lægerne ræsonnerede efterfølgende, at hun sandsynligvis også havde haft en mindre blodprop i lungerne.

Herefter var Ina indlagt i noget tid. Der var sket store skader – hun var næsten lammet i den højre side af ansigtet og kroppen.

Ina havde brug for intensiv genoptræning, og det fik hun ikke.

Hun fik at vide, at kvoten for gratis fysioterapi desværre var opbrugt på Bornholm, og Inas økonomi kunne ikke bære privat behandling.

Da næste kvote for vederlagsfri fysioterapi startede, blev hun spurgt, om hun kunne gå uden hjælpemidler (ikke noget om hvor langt), om hun kunne gå i bad selv (ikke om hun skulle sidde på en badestol for at gøre det). Da hun svarede ja til de to punkter, var beskeden, at hun ikke opfyldte betingelserne for vederlagsfri fysioterapi. Der blev ikke kigget på hendes alder eller hvilket funktionsniveau, hun kom fra, og om man kunne forsøge at hjælpe hende tilbage dertil.

Men måske husker du, at Ina selv arbejdede som genoptræningskonsulent?

Fra det øjeblik Ina blev skadet, trænede hun sig selv og satte sig selv konkrete og ambitiøse mål.

Første mål var at kunne gå 1,6 kilometer (the Royal Mile) ved Royal Run bare måneder efter hun blev ramt af blodproppen. Året efter var målet at gå 5 kilometer, det opnåede hun ved at træne sig til at kunne gå 500 meter mere uge for uge i løbet af 15 uger. Det var ikke hver uge, hun kunne øge distancen med de 500 meter, men så tog hun en uge mere i den anden ende.

Ina trænede imod alle odds sig selv op og nåede sine ambitiøse Royal Run-mål. Foto: Privat.

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Slut med at spilde samfundets ressourcer

I dag har Ina et andet liv end før den forårsdag i 2021. Et liv, hvor smerter, elendighed og konstant kamp hersker.

Ina har, siden hun modtog Pfizers Covid-19-vaccine i maj 2021, kæmpet med:

• Blodprop i hjernen

• Nældefeber

• Dramatisk forøget vægt/problemer med stofskiftet

• Små blodudtrædninger forskellige steder på kroppen

• Hængende mundvig i højre side

• Åndedrætsbesvær

• En skadet lever

• Sår, der er længe om at hele

• Udfordringer efter blodproppen og vaccinen

• Hun blev halvsidig lammet og har nu trænet motorikken op, så hun kan gå uden hjælp

• Hun kan ikke mærke sin højre side, men musklerne er spændte det meste af tiden, uden at hun spænder – eller i hvert fald er bevidst om, at hun spænder

• Abnorm træthed

• Problemer med synet og samsynet

• Muskelkramper, primært i højre fod og underben

• Hukommelsesbesvær

Og hun kæmper endnu.

Ina er skadet for livet. Hun modtager nu en meget dyr levermedicin, som hun skal være på resten af sit liv. Det får hun sandsynligvis, fordi en ny læge, der ikke kendte Ina, beordrede, at hun ikke længere skulle få taget blodprøver hver måned. På trods af, at levertallene var stærkt forhøjet, og ikke havde været det før vaccinationen, var lægens kommentar, at “sådan er du nok bare”.

De valgte at stoppe med at holde øje med hende. Slut med alt det spild.

Forhistorien er, at Inas egen læge sørgede for, at Ina fik taget en blodprøve en gang om måneden, fordi der var så mange mærkelige tal i Inas blod. Så meget, der var “off”. Forkert.

Den læge blev hun af administrative årsager flyttet fra. Hun blev i stedet flyttet til en læge, der ikke syntes, at man skulle fortsætte med blodprøverne, på trods af, at de langt fra var normale. Lægen sagde til Ina, at nu var det slut med at spilde samfundets ressourcer ved at få taget en blodprøve om måneden.

Først et års tid senere var det muligt at skifte læge, og den læge gik så i gang med at undersøge de nye blodprøver og fik gang i nogle behandlinger, der har ført til, at hun nu skal have den dyre behandling.

Så i dag får Ina i stedet medicin til tusindvis og atter tusindvis af kroner, betalt af skatteyderne.

Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?

Det, der kommer

I anden og sidste del vil du høre om Inas møde med systemet og den hjælp – eller mangel på samme – som Ina har modtaget som Covid-19-vaccine-skadet borger.

Du vil høre en absurd historie om, at hun næsten blev stukket med Covid-19-vaccine nummer 2, selvom hun kæmpede med næb og kløer for ikke at få det stik, der sandsynligvis ville slå hende ihjel.

Du vil høre, hvordan Ina flere gange har talt med pressen – kun for at blive smidt ud til højre hver gang. Også når medierne selv er kommet til hende først.

Psst! siger allerede nu tak til Ina for at fortælle sin historie til Danmark. Anden del kommer snart på Psst!

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Privat

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Ekstra Bladet ville alligevel ikke give deres professionelle vurdering af, om antallet af kollaps, svære ildebefindender, mystiske lidelser og pludselige dødsfald i sportens verden, er på samme niveau som i tiden før Christian Eriksens kollaps i Parken den 12. juni 2021. Som de ellers havde sagt, at de gerne ville.

Hvordan kan det mon være?

Det er altid spørgsmålet, men EB har siden de modtog mailen for 14 dage siden, ved sportschef Camilla Boraghi, givet forskellige meldinger: Først, at de gerne ville svare og nu, at mediet ‘er i sin travleste periode, og at EB Sport derfor prioriterer tiden andre steder’.

Læs også de to historier, der går forud for denne:

Kommentar: Spørgsmål sendt til sportsredaktionerne

Opfølgning: 4 af 9 sportsredaktioner med svar

Helt normalt, altid sket, move along

Altså desværre ikke det store indspark fra det store moderne medie, der engang var folkets avis, men den gode nyhed er, at sagen så er klar:

Landets største sportsredaktioner mener, at alt er helt normalt. Det er altid sket, siger de. Frekvensen af kollaps, pludselig død og andre ulykkelige begivenheder i den retning er nok den samme, men nu ‘fokuserer de måske bare mere på det’.

Det siger B.T., Bold.dk og TV3 Sport. Berlingske siger, at de ikke har en sportsredaktion. Resten siger ingenting.

Så har vi da fået et klart svar på det i juni 2024. Det kan være, at det en dag bliver noget, man har god grund til at genbesøge.

Og psst, de virker ret fornærmede over overhovedet at modtage den slags spørgsmål. ‘Move along, altså’.

Men det svært at lade som om, at man ikke ved, hvad der bliver talt ude på sportsredaktionerne, når endnu en ung sportsudøver kollapser/dør pludseligt/bliver ramt af mystiske hjerteproblemer og lignende.

LÆS OGSÅ: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Artikelserie: Michels historie – kapitel 4 af 4.

Kommentar af Jens Mogensen, journalist, Psst!

En 23-årig mand i topform, 100% sund og rask, elitesportsudøver, ungdoms-Europamester, med realistiske drømme om at kvalificere sig til OL 2024 for Danmark, bliver pludselig syg, indlægges og dør 10 dage senere. Alle landets medier skriver, at Michel Erik Fidelis Corbalan dør efter “kortere tids sygdom”.

Begge obduktionsrapporter fastslår, at dødsårsagen ikke kan fastslås endeligt. Michel døde sandsynligvis som følge af en betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit). I forhold til hvor den betændelsestilstand kommer fra, nævner begge obduktionsrapporter kun én konkret mistænkt – Pfizers Covid-19-vaccine. Ingen andre mulige forklaringer nævnes.

Betændelsestilstanden (autoimmun encephalit) er beskrevet som en dokumenteret bivirkning i videnskabelige undersøgelser/videnskabelig litteratur og er nævnt som bivirkning i Pfizers egen sikkerhedsrapport.

Dokumenteret bivirkning

Michels familie og advokat har henvist til mange lignende tilfælde, der er blevet indberettet. De har også vedhæftet og citeret fra andre peer-reviewed videnskabelige undersøgelser/anden videnskabelig litteratur, der underbygger, at betændelsestilstanden i hjernen (autoimmun encephalit) er en dokumenteret bivirkning fra Pfizers Covid-19-vaccine.

Men Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen afviser. De tror ikke på, at det er Pfizers Covid-19-vaccine, siger de og tilbyder lige præcis nul andre mulige forklaringer.

Derfor har familien nu stævnet Ankenævnet for Patientforeningen, der ikke har nogle kommentarer til sagen til Psst!.

Michels død har haft ødelæggende konsekvenser for både familien og Michels nærmeste omgangskreds.

Det er historien kort fortalt.

En enkelt historie i flodbølgen af historier om pludselig død, kollaps, mystisk sygdom og andre ulykkelige begivenheder i forbindelse med Covid-19-vaccinen.

LÆS OGSÅ DE ANDRE KAPITLER I SERIEN:

Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Familiens advokat: Hvad skal der så til?

Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?

Medierne helt enige: Ikke en historie

Du har selvfølgelig ikke kunnet læse Michels historie – eller lignende historier – i de danske statsstøttede medier plus ‘uafhængige’ Frihedsbrevet.

Det undrer mange af jer – det ved jeg, fordi I på sociale medier mange gange har tagget de danske medier i forbindelse med Michels historie. I har tagget Frihedsbrevet, DR, TV 2, Berlingske, Politiken og B.T. og sikkert også andre.

I har, når I har tagget dem, ofte udtrykt et reelt ønske, om at medierne – med deres store ressourcer – ville dykke ned i sagen og belyse lignende sager. Det har I udtrykt fx således:

“Måske den her er noget for Frihedsbrevet?”

Til alle jer, der har gjort det: I har ret i, at Michels historie rent journalistisk er en virkelig god historie, og at den og lignende historier naturligvis fortjener kritisk spotlight. Men I har fået nul svar. Og jeg har dårlige nyheder:

Medierne har set historien. De kender godt lignende sager. Deres tavshed skyldes ikke, at de simpelthen ikke har opdaget de her historier. Medierne har for længe siden truffet et valg. De ved også godt, at en vigtig del af forklaringen på, hvorfor de bløder læsere, seere og generel opbakning over hele linjen, er det valg. Alligevel bliver de på kursen.

Hvad fortæller det dig?

Michel i sit rette element. Han drømte om at repræsentere Danmark til OL. (Foto: Privat)

Ingen kritik af supervåbnet

Medierne kommer ikke til at røre ved den her slags historier. De rører i forvejen ikke ved de danskere, der udviste ‘samfundssind’, og nu er skadede af Covid-19-vaccinen.

Det har fx Sundhedsstyrelsen (SST) nydt godt af. Tænk hvis medierne fx fortalte historien om, da SST inviterede foreningen af danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen til et møde, som SST så straks selv aflyste, fordi foreningen i mellemtiden fik professor og vaccineforsker Christine Stabell Benn med som deres repræsentant for fagkundskaben. Du ved, en af den slags historier som en kritisk presse bør lave 10 ud af 10 gange.

Medierne rører ikke ved noget, der bare kan tolkes som kritik af supervåbnet, den hellige Covid-19-vaccine.

Det må de ikke. Det vil de ikke.

Høje hatte og fjollede kostumer

Og når de kommer rendende med fraserne om, at de skam har dækket AstraZeneca (ineffektiv, usikker, farlig Covid-19-vaccine, der for længst er trukket af markedet, red.) kritisk, så spørg om Pfizer og Moderna. Bed om konkrete eksempler. Så skal du se dem forlade snakken i løbet af nul komma fem.

Spørgsmålet er, om de danske medier i moderne tid har været svagere end lige nu.

De storbløder fuldt fortjent opbakning på alle fronter, de står med bedende øjne og hatten i hånden, når der skal uddeles bistandshjælp til pressen for borgernes penge, og de bliver trukket rundt i manegen af medieudvalgsformand Søren Pind – af alle i verden. En tvangsvaccinations-fanatiker med hang til høje hatte og fjollede kostumer. Og de magter ikke andet end at jamre over det på deres respektive lederpladser.

Se lige den vagthund. Ser den ikke en kende dvask og velnæret ud? Den kommer ikke til at tage Michels historie og andre lignende historier op. Den kommer ikke til at stille myndighederne de kritiske spørgsmål, der skal stilles. Den kommer ikke til at belyse.

Lad os tagge den vagthund endnu mere fremover.

Psst! forlader Michels historie for nu, men holder selvfølgelig fortsat øje med sagen.

***

Informationer:

Stævning er indgivet den 23. maj 2024. Rettens journalnummer er Sag BS-26783/2024-ALB.

Du kan hjælpe til med søgsmålet ved at donere på Mobilepay til 9051GZ.

***

Jens Mogensen, journalist, Psst!

[email protected]k

Fotos: Privatfotos

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k

TIL FORSIDEN

Artikelserie: Michels historie – kapitel 3.

23-årige Michel Erik Fidelis Corbalan døde den 28. januar 2022 efter 10 dages indlæggelse på Aalborg Universitetshospital. Han døde sandsynligvis som følge af en betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit), og både obduktionsrapporten og den supplerende obduktionsrapport nævner kun én konkret mistænkt: Pfizers Covid-19-vaccine. Betændelsestilstanden (autoimmun encephalit) er beskrevet som en dokumenteret bivirkning i videnskabelige undersøgelser/videnskabelig litteratur og er nævnt som bivirkning i Pfizers egen sikkerhedsrapport.

Som vi nu ved, var obduktionsrapporterne, Pfizers egen litteratur, andre videnskabelige rapporter samt henvisninger til indberetninger af lignende tilfælde ikke nok for hverken Patienterstatningen eller Ankenævnet for Patienterstatningen, der har afvist alle klager.

”Jeg er grundlæggende ikke overrasket, men alligevel. At se det, at opleve det, så tæt på, er en meget voldsom oplevelse. Men at myndighederne ikke åbner op for, at den her vaccine kan skade dig, at du kan dø af den, overrasker mig ikke. Hvis de begynder at anerkende, at vaccinen kan slå ihjel, åbner de sluserne for meget store konsekvenser, og der vil de for alt i verden ikke hen. Det er, hvad jeg oplever,” siger Mike Marcelo Skovbjerg Corbalan, Michels storebror, til Psst!.

LÆS OGSÅ I SERIEN:

Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Familiens advokat: Hvad skal der så til?

Michel havde et mål

Mike er 38 år, pædagog og i gang med en kamp for at få anerkendt Michels død.

Han fortæller, at Michel gik benhårdt efter sin drøm om at repræsentere Danmark i karate til OL i Paris 2024.

”Det var derfor, han overhovedet skulle tage 3. stik. Michel skulle rejse ud for at samle point til OL-regnskabet, og sådan var reglerne jo på det tidspunkt. Man skulle have 3. stik for at kunne komme ind i andre lande. Og Michel levede for sin sport – han havde sat sig et mål, det var det, han ville. Derfor tog han stikket,” siger Mike.

Men Michel kom ikke til OL i Paris – han døde 40 dage efter 3. stik.

Konsekvenserne for familien har været ødelæggende, flere i familien har ikke kræfterne til at kæmpe mod systemet, men Mike er motiveret for at fortsætte. Derfor har familien stævnet Ankenævnet for Patienterstatningen efter afvisningen af erstatning.

Familien søger bidrag til at føre sagen. Hvis du ønsker at støtte, finder du informationen i bunden af artiklen her.

Michel og Mike i højt humør før tragedien indtraf (Foto: Privat).

I er de små fisk

Mike fortæller til Psst!, at han tydeligt husker en af de episoder, der gjorde ham overbevist om, at han ville forfølge Michels død hele vejen. Det skete i en opfølgende samtale med to overlæger kort efter Michels død.

”De forsøger allerede der at feje det under gulvtæppet, men jeg insisterer på at få et svar på, om de har kigget på vaccinen som årsag. De anerkender, at det er en mulighed, og så siger en af dem: ”I skal forstå, at I er de små fisk mod de store fisk her.” Der blev jeg rystet. Hvad er det for noget at sige? Hvad er det for en agenda, der følges her?,” spørger Mike, der fortæller, at han siden Michels død har mødt flere af den slags hentydninger om, at al kamp på forhånd alligevel er tabt.

Så hvorfor overhovedet kæmpe?

Lige foran jer

For Mike er svaret på det spørgsmål enkelt.

”Det er vigtigt, fordi vi lige præcis har alt den her dokumentation, som vi har. Vi skal sandsynliggøre – ikke dokumentere – at Michel døde af Pfizers Covid-19-vaccine, og det har vi allerede gjort. Og det må vi så fortsætte med. Vi har obduktionsrapporterne, der direkte nævner vaccinen som en mulig årsag. Vi har Pfizers egen rapport og masser af andre ting. Myndighederne har ingenting – de afviser bare. De behøver ikke at give nogen som helst andre forklaringer, de kan bare sige, at det tror de ikke på,” siger Mike og tilføjer:

”Der har jeg det sådan, at så skal så mange som muligt også vide hvad der foregår. Alle skal vide, at det er sådan, det er. Men ja, det er frustrerende og hårdt, når man står i det. Jeg ønsker svar på spørgsmålet ’hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?’, men ved, at jeg alligevel ikke får et ærligt svar.”

Mike i den blå t-shirt og Michel i de rød-hvide farver (Privatfoto).

Hvad dræbte Michel?

Psst! spørger Mike om, hvad der ifølge ham er den mest sandsynlige årsag til Michels død.

”Det er vaccinen. Er ikke et sekund i tvivl – Michel var 23 år og i topform. Han fejlede ingenting, han var 100% sund og rask. Og så bliver han ramt af noget, som Pfizer selv siger kan ske. Og igen – obduktionsrapporter, anden litteratur, henvisninger til andre sager og alt det, som læger har sagt til os bag lukkede døre igennem hele forløbet. Hvordan kan man skulle tro andet, det kan jeg slet ikke se,” siger Mike.

Psst! har siden tirsdag 11/6 efterlyst kommentarer fra Patienterstatningen og har fortsat ikke modtaget svar.

Næste kapitel er sidste kapitel i denne omgang, og der samler vi op. Kommer snart.

***

Informationer:

Stævning er indgivet den 23. maj 2024. Rettens journalnummer er Sag BS-26783/2024-ALB.

Du kan hjælpe til med søgsmålet ved at donere på Mobilepay til 7665DD.

***

[email protected]k

Fotos: Privatfotos

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k

TIL FORSIDEN

Artikelserie: Michels historie – kapitel 2.

”Vi har de to obduktionsrapporter, der direkte nævner vaccinen. Vi har peer-reviewed undersøgelser og anden videnskabelig litteratur, og vi har Pfizers egen litteratur. Alle sammen påviser, at betændelsestilstanden i hjernen (autoimmun encephalit) er en mulig og dokumenteret bivirkning. Vi har også henvisninger til hundredvis af indberetninger om lignende tilfælde. Vores opgave er at sandsynliggøre, men det er som at slå i en dyne.”

Ordene er Claes Hahn Balles. Han er advokat for Michel Erik Fidelis Corbalans familie, der har stævnet Ankenævnet for Patienterstatningen efter afgørelsen, der konkluderede, at Michels død ”med overvejende sandsynlighed ikke skyldes bivirkninger til Pfizers Covid-19-vaccine.”

LÆS: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Familien søger bidrag til at føre sagen. Hvis du ønsker at støtte, finder du relevant information i bunden af artiklen her.

Claes Hahn Balle: “Hvad skal der så til?” (Privatfoto)

Ikke nok – ikke nok – ikke nok

Claes Hahn Balle kom på sagen efter, at familien selv havde indgivet klage til Patienterstatningen, der afviste kravet. Advokaten samlede dokumentationen i sin kommentar på 12 sider, der er i Psst!s besiddelse, og materialet kom med i klagen til Ankenævnet for Patienterstatningen. Hvis Claes Hahn Balles kommentarer på et tidspunkt bliver lagt åbent frem, linker vi omgående.

Men hverken obduktionsrapporten eller den supplerende obduktionsrapport, der begge konkluderer, at dødsårsagen er ukendt og begge kun nævner én mistænkt – Pfizers Covid-19-vaccine – er godt nok for Ankenævnet for Patienterstatningen. Ligesom Pfizers egen sikkerhedsrapport og adskillige andre videnskabelige dokumenter heller ikke er nok. Ligesom henvisningerne til indberetninger af lignende tilfælde heller ikke er nok.

Og det hele til sammen: Ikke nok til at sandsynliggøre, at Michels død skyldes Pfizers Covid-19-vaccine.

Ifølge Ankenævnet for Patienterstatningen.  

Et retorisk spørgsmål

Claes Hahn Balle mener, at afgørelsen har principiel betydning for vurderingen af, om en skade efter klage- og erstatningsloven ”overvejende sandsynligt” er forårsaget af COVID-19 mRNA-vaccinen.

”Som advokat kigger jeg på lovgivningen. Her er vi i sundhedslovgivningen, og man må selvfølgelig forlade sig på den lægefaglige viden, der eksisterer. Vi skal huske, at vi taler om en 23-årig mand i topform, 100% sund og rask. 30 dage efter 3. stik rammes han af en hjernebetændelse, der af Pfizer selv, og også af andre, er beskrevet som en kendt bivirkning af Pfizers Covid-19-vaccine. Og han dør så 10 dage senere. Derudover har vi obduktionsrapporterne, henvisninger til hundredvis af andre indberetninger om lignende tilfælde og anden relevant, videnskabelig litteratur. Men det sandsynliggør ifølge Ankenævnet for Patienterstatningen altså ikke, at Michel døde på grund af Pfizers Covid-19-vaccine. Hvad skal der så til?,” spørger Claes Hahn Balle.

Det spørgsmål er fortsat ubesvaret.

Hvilken ”solid lægefaglig evidens”?

Claes Hahn Balle har problemer med flere af Ankenævnets nedslagspunkter i deres kortfattede afgørelse. Og at Ankenævnet for Patienterstatningen konkluderer, at ”Vi bemærker, at hverken epileptiske kramper, status epilepticus eller autoimmun sygdom er registreret som bivirkninger til Pfizer BioNTech (COVID-19 vaccine). Over to år inde i vaccinationsprogrammerne hviler den lægefaglige evidens på et solidt grundlag”, er en af påstande, som advokaten er uforstående overfor.

”Hvilken ’solid lægefaglig evidens’ er der tale om her? Der er ingen henvisninger til andet end produktets produkt-resumé. Myndighederne forholder sig ikke til internationalt anerkendte studier,” siger Claes Hahn Balle.

Dokumentation vs. sandsynliggørelse

Advokaten bemærker også, at Ankenævnet for Patienterstatningen kommenterer på, at Michels familie henviser til Pfizers egen sikkerhedsrapport (5.3.6 Cumulative Analyses of post-authorization adverse event reports of PF07302048 (BNT162B2) received through 28-Feb-2021), der konkluderer, at betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit) er en dokumenteret bivirkning fra Pfizers Covid-19-vaccine.

Ankenævnet for Patienterstatningen konkluderer:

”Der er i anken henvist til Pfizers rapport. Det er vores vurdering, at der i rapporten ikke er dokumentation for, at vaccinen har forårsaget sygdommen. At Michel Erik Fidelis Corbalan ikke havde andre lidelser, der kunne forårsage sygdommen eller dødsfaldet betyder ikke, at det herved kan konkluderes, at Pfizer BioNtech (COVID-19 vaccine) dermed må være årsagen hertil.”

Claes Hahn Balles kommentar:

”Nu tales der pludselig om, at der i rapporten ikke er ’dokumentation’ for, at det er vaccinen, der har forårsaget sygdommen. Her møder vi igen den her mur, hvor intet trænger igennem. Vi skal ikke dokumentere, vi skal sandsynliggøre. Det har vi gjort – sagen er soleklar, og jeg glæder mig til at gå videre med den,” siger Claes Hahn Balle, og tilføjer:

”Vi kan ikke gøre andet end at fremlægge facts, obduktionsrapporterne, Pfizers egen litteratur og anden videnskabelig litteratur, samt henvise til andre indberetninger om lignende sager. Vi kan kun operere indenfor det system og de rammer, vi har, men familien ønsker at fortsætte,” siger advokaten og leverer en sidste bemærkning:

”Jeg mener, at sagen kan medvirke til at gøre opmærksom på, at der kan være bivirkninger ved vaccinerne, og at staten bør medvirke til at hjælpe de personer, der bliver ramt af bivirkninger.”

Psst! har siden tirsdag efterlyst kommentarer fra Patienterstatningen og har fortsat ikke modtaget svar.

I næste kapitel taler Psst! med Michels bror, Mike. Det kommer snart.

***

Informationer:

Stævning er indgivet den 23. maj 2024. Rettens journalnummer er Sag BS-26783/2024-ALB.

Du kan hjælpe til med søgsmålet ved at donere på Mobilepay til 7665DD.

***

[email protected]k

Fotos: Privatfotos

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k

TIL FORSIDEN

Artikelserie: Michels historie – kapitel 1.

Michel fra Nordjylland gik med realistiske drømme om at kvalificere sig til Olympiske Lege i karate.

Det var derfor, han tog booster-stikket fra Pfizer – det blev han nødt til, når han skulle udenlands for at samle nok point sammen til at repræsentere Danmark til OL. Det største af det største for en idrætsudøver.

Michel havde sin gang i den Aalborg-baserede klub, Sportskarate.dk, og han var ualmindelig dygtig til sin idræt. Han blev i 2018 europamester for U21-kæmpere samt nummer syv ved VM for seniorer. Han blev samme år nomineret til Politikens Årets Fund-pris.

En ung mand og en topatlet, der var i fuld gang med at realisere sit potentiale indenfor sin sport. Han kunne have kvalificeret sig til OL, og vi ville alle have heppet på ham. Han var 23 år gammel.

Hvilken statistik indgår Michel i?

Michel er en af de mange sportsfolk, der i de senere år er døde pludseligt. Én historie i en international flodbølge af historier om pludselig død, kollaps og lignende ulykkelige begivenheder. Alle beskrevet individuelt. Ingen har gjort antræk til at samle brikkerne. Myndighederne og medierne siger, at alt er helt normalt.

Alle store medier i Danmark skrev om Michels død. Medierne rapporterede, at Michel var afgået ved døden ”efter kortere tids sygdom”.

Michel indgår med sikkerhed heller ikke i statistikker, der retter kritisk spotlight mod Pfizers Covid-19 mRNA-vaccine. Patienterstatningen og dets ankenævn har afvist alle klager og frikendt Pfizer/BioNTech Covid-19 mRNA-vaccinen.

Den officielle historie er altså, at Michel er død af noget, som ikke har noget med Covid-19-vaccinen at gøre, og at han er død efter kortere tids sygdom.

Psst! vil over de næste dage fortælle dig en anden historie.

Læs også: Spørgsmål om kollaps og pludselige dødsfald til sportsredaktionerne

Michel Erik Fidelis Corbalan døde kort tid efter tredje stik med Pfizer Covid-19 mRNA-vaccinen (Foto: Privat).

Obduktionsrapporterne har én mistænkt

Michel blev vaccineret mod Covid-19 (med Pfizer/BioNTech-vaccinen) med første stik den 30. maj 2021, andet stik den 22. juni 2021 og med tredje stik den 20. december 2021.

Han blev indlagt på Aalborg Universitetshospital den 18. januar 2022 og afgik ved døden den 28. januar 2022. Af patientjournalen fremgår blandt andet at Michel havde kramper i ansigtet og epileptiske anfald.

I obduktionserklæringen fremgår det, at Pfizers Covid-19-vaccine er mistænkt – det er den eneste mulige årsag, der direkte nævnes.

I den supplerende obduktionserklæring fremgår det, at Pfizers Covid-19-vaccine er mistænkt – det er igen den eneste mulige årsag, der direkte nævnes.

Den supplerende obduktionserklærings konklusion lyder:

”Ud fra det oplyste, obduktionsfundene og de supplerende undersøgelser er dødsårsagen ikke sikkert klarlagt. Det kan muligt dreje sig om følger til en betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit). Det kan ikke udelukkes, at den påviste betændelsestilstand i hjernen kan være en følge efter vaccination mod Covid-19, da der i litteraturen er beskrevet tilfælde af autoimmun encephalit som følge af vaccination mod Covid-19.”

Michel blev indlagt på Aalborg Universitetshospital 18. januar 2022 og døde 10 dage senere (Foto: Privat).

Bemærk ordet ‘sandsynliggøre’

På vegne af familien indgav advokat Claes Hahn Balle en klage til Patienterstatningen, som 26. juni 2023 afviste, at dødsfaldet kunne skyldes vaccinen og at erstatning derfor ikke var berettiget.

For at få medhold skal familien og advokat Claes Hahn Balle sandsynliggøre, at Michel er død af Pfizers Covid-19-vaccine.

Bemærk ordet ’sandsynliggøre’ – det er et vigtigt ord i Michels sag. For ’sandsynliggøre’ er og betyder langt fra det samme som ’dokumentere’.

Claes Hahn Balle vedhæfter studier/undersøgelser/rapporter, der alle henviser til, hvad Pfizer også selv siger: At betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit) er en sandsynlig bivirkning fra Pfizers Covid-19-vaccine. En dokumenteret bivirkning. Og igen: Advokaten har også obduktionsrapporternes ord. Alle siger det samme.

Ankenævnet for Patienterstatningen afviser

Den 17. juli 2023 klagede advokat Claes Hahn Balle over afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen, som traf afgørelse i sagen den 1. december 2023, hvori konklusionen lyder:

”Det er vores (Ankenævnet for Patienterstatningen, red.) vurdering, at Michel Erik Fidelis Corbalans neurologiske symptomkompleks samt dødsfald med overvejende sandsynlighed ikke skyldes bivirkninger til Pfizer BioNTech (COVID-19 vaccine).”

Ankenævnet siger også:

”Vi bemærker, at hverken epileptiske kramper, status epilepticus eller autoimmun sygdom er registreret som bivirkninger til Pfizer BioNTech (COVID-19 vaccine). Over to år inde i vaccinationsprogrammerne hviler den lægefaglige evidens på et solidt grundlag.”

I forhold til, at obduktionen, Pfizers egen litteratur og anden videnskabelig litteratur alle siger, at betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit) er en mulig bivirkning fra Pfizers Covid-19-vaccine, siger Ankenævnet:

”Der er i anken henvist til Pfizers rapport. Det er vores vurdering, at der i rapporten ikke er dokumentation for, at vaccinen har forårsaget sygdommen. At Michel Erik Fidelis Corbalan ikke havde andre lidelser, der kunne forårsage sygdommen eller dødsfaldet betyder ikke, at det herved kan konkluderes, at Pfizer BioNtech (COVID-19 vaccine) dermed må være årsagen hertil.”

Bemærkede du ordet ’dokumentation’ her?

Igen: Husk at være OBS på ordet ’sandsynliggøre’ i Michels historie.

Lukkede skodder

I næste historie taler Psst! med advokat Claes Hahn Balle og går mere i dybden i sagen om Michels død. Vi taler også med Michels storebror, Mike, og forhåbentligt også med Patienterstatningen, som snart modtager spørgsmål. Måske der dukker mere op undervejs.

Du vil høre en historie om myndighedernes lukkede skodder. Om en skjult agenda. Om et system, der slår knuder på sig selv for at beskytte Pfizers Covid-19-vaccine.

Altså samme mønster, som når myndighederne bruger de vaccineskadede som kastebold – som Psst! allerede har beskrevet. Konstant og overalt det samme mønster.

Læs også: De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Og: Det åbne brev fra de vaccine-skadede: Nu har SST svaret

Og: Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Og: Om journalisten bag Psst!

Erfar det selv

Alle i artikelserien ved, at det er sådan det er nu – ingen er overraskede.

Men at møde det i forbindelse med et familiemedlems, en klients, en vens, en kærestes alt for tidlige og dybt tragiske død – ansigt til ansigt – er grimt, rigtigt grimt. Og det gør de mennesker, der var tæt på Michel, vrede, rystede, forvirrede. Det kan være direkte livsødelæggende.

Du kan bidrage positivt, hvis du vil. Du kan dele Michels historie, sørge for at den bliver kendt. Kommentere på historierne. Tale om dem. Vise dem til vores medier, der skylder så mange svar. Så kan du også selv se dem lade som ingenting, tavse og altid enige. Erfar det selv.

Michels historie skal fortælles. Næste kapitel kommer snart.   

***

[email protected]k

Fotos: Privatfotos

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k

TIL FORSIDEN