header-logo-pos

Tag: misinformation

Mediernes manus blev afsløret igen, og nu vakler selve fundamentet under mægtige BBC.

Du har med sikkerhed hørt om sagen nu, så vi skynder os at opridse sagens hovedtræk, så vi kan komme videre:

Det hæderkronede BBC dokumentar-program ”Panorama” valgte at sammenklippe brudstykker af Donald Trumps tale inden ’stormløbet på Kongressen’ (som det er blevet døbt) den 6. januar 2021.

I dokumentaren er to citater, der blev sagt med næsten en times mellemrum, klippet sammen. Den redigering (hvis man overhovedet kan bruge det ord i denne sammenhæng) får det til at lyde som om, at præsidenten direkte opfordrer til et voldeligt angreb på Kongressen.

Udsendelsen, der havde titlen ”Trump: En chance til?”, blev vel at mærke sendt til millioner af seere bare en uge før det amerikanske præsidentvalg.

Det er det britiske medie Telegraph, der har historien, og du kan her se en kort video fra Telegraph selv, der på konkret vis præsenterer historiens kerne: Fake News.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

BBC-skandalen vokser time for time

Historien udvikler sig nu nærmest time for time, den fylder helt enormt i de engelske medier og på sociale medier, flere sager/eksempler kommer til, så her runder vi lige de nyeste udviklinger:

1: Søgsmål på en milliard dollar

Donald Trumps advokater har sendt et brev til BBC. Brevet indeholder tre krav til BBC, der skal indfries inden klokken 22 den 14. november:

1: Mediet skal fjerne dokumentaren ”Trump: En chance til?”

2: BBC skal undskylde for ”de falske, ærekrænkende, nedsættende, vildledende og provokerende udtalelser om præsident Trump.”

3: Desuden skal præsidenten kompenseres for ”den skade, der er forårsaget” – hvad det så end konkret betyder.

Hvis ikke BBC imødekommer alle tre krav, venter der et søgsmål på mindst en milliard dollar.

BBC har anerkendt, at de har modtaget brevet, og at de vil besvare det.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

2: ”Det var jo sådan, Trump-tilhængerne opfattede det!”

BBC’s bestyrelsesformand har meget interessant til BBC selv forklaret, hvordan ’fejlen’ i redigeringen er opstået. Det er et ret utroligt citat, så læs godt efter:

”Formålet med at redigere klippet var at formidle budskabet i talen. Dette var for at Panorama’s publikum bedre kunne forstå, hvordan det var blevet modtaget af præsident Trumps tilhængere og hvad der skete på stedet på det tidspunkt.”

Direkte oversat fra:

“The purpose of editing the clip was to convey the message of the speech. This was so Panorama’s audience could better understand how it had been received by President Trump’s supporters and what was happening on the ground at that time”.

Kilden er BBC selv.

BBC ved simpelthen, at Trump-tilhængerne hørte, forstod, mærkede, opfattede sætning 1 og derefter droppede de næste 54 minutter for så at zoome ind igen og kæde sætning 1 sammen med sætning 2, som var, ”we’re gonna fight. Fight like hell”.

Det giver os to muligheder:

1: BBC er almægtige. Med direkte linje til Trump-tilhængernes inderste tanker, følelser og opfattelsesevne.

2: BBC TROR, at de er almægtige, men tankelæser MAGA-crowdet (forkert), og klipper så talen efter deres egne vrangforestillinger.

Hov, vi glemte den 3. mulighed:

Manus. Bare mere manus.

Lyv, manipulér, udelad – gør, hvad der skal til. Bare push manus.

Og Trump har længe været en af de personer/emner, der indgår i mediernes manus på linje med Covid-19, klima, immigration, geopolitik, RFK Jr., Ursula von der Leyen, Bovaer (indtil antallet af døde og syge køer gjorde det umuligt at opretholde mediernes hidtidige ’dækning’) og flere emner endnu.  

3: ”Højrefløjen benytter vores fejl som våben”

Den her kunne man se komme fra en kilometers afstand. Klassikeren over dem alle.

Både Samir Shah, BBCs bestyrelsesformand, og kulturminister Lisa Nandy (Labour-regeringen) har direkte advaret mod, hvad de kalder en “koordineret” kampagne fra højrefløjens side, der bruger fejl til at underminere BBC’s legitimitet.

“Der er en fundamental forskel mellem at rejse alvorlige bekymringer om redaktionelle fejl og medlemmer af dette hus, der lancerer et vedvarende angreb på institutionen selv”, sagde Nandy i parlamentet den 11. november.

Hun pegede på, at BBC modtager kritik fra alle sider, men at højrefløjens pres – via læk til aviser som Telegraph – risikerer at ødelægge tilliden til public service-broadcasting.

Også afgående generaldirektør Tim Davie peger på højrefløjen som de egentlig skyldige. I et interview tirsdag sagde han, at BBC’s ‘fjender’ – altså højrefløjen åbenbart – bruger BBC’s redaktionelle fejltrin som ”våben”.

Læs også: Trump sagsøger 60 Minutes for $10 milliarder

Mis- og desinformation

Heldigvis for BBC er Downing Street nummer 10 allerede kommet statsmediet til undsætning.

”BBC spiller en afgørende rolle i en tid med desinformation. Der er et klart argument for en robust, upartisk britisk nyhedstjeneste, og den sag er stærkere end nogensinde,” sagde en talsmand for Premierminister Keir Starmer mandag.

Det er altid noget spøjst noget med begreber som ’desinformation’, ’misinformation’, ’konspirationsteorier’ med flere. Det er ord og vendinger, som også Ursula von der Leyen, Mette Frederiksen, myndigheder og ja, lige præcis medierne også ofte bruger.

Ordene er slet ikke så komplicerede, som de lyder. De betyder bare, at de medier, der følger magten og elitens udleverede manuskript, skal beskyttes. For de taler ”sandt”. Og at de, der ikke gør, er ”farlige for demokratiet”. For de ”spreder mis- og desinformation og pusher konspirationsteorier.”

Så enkelt.

Læs også: Psst! fylder 1 år

Trump hygger sig

Donald Trump virker til at være svært tilfreds med, at BBC er havnet i et hoved-rullende stormvejr, og den amerikanske præsident taler gerne med medierne om, hvad han synes om det hele. Sent tirsdag aften gav han sin mening til Fox News:

”De ændrede faktisk min tale fra 6. januar, som var en smuk tale, som var en meget beroligende tale, og de fik den til at lyde radikal. De ændrede den faktisk. Det, de gjorde, var ret utroligt.”

Da han blev spurgt igen, om han ville fortsætte med retssagen, sagde han:

”Jamen, jeg tror, jeg har en forpligtelse til at gøre det, for man kan ikke tillade folk at gøre det.”

En retssag vil være et særdeles uvelkomment fokuspunkt for BBC, og hvem ved, hvad der ellers kan komme frem i forbindelse med sådan en retssag.

To dages tid tilbage for BBC til at besvare brevet. Bliver spændende at se næste kapitel.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Hold da helt nedluknings-fødselsdagsfest for en mediehyldest, hva’?

I medierne blev det 11. marts fejret, at statsminister Mette Frederiksen (S) for præcis fem år siden lukkede landet ned.

Men selvom kvalmen presser på sig på som en sodavand med Mentos-pastiller i, er det ikke 100% skidt.

Det er er vigtigt – historisk set – at konstatere, at danske medier fortsat pusher samme myndighedssymbiotiske fortælling, som de har pushet hele vejen igennem.

Så blev det i det mindste bekræftet, og det er noget.

Medierne vil jo i dag helst ikke tale om Covid-19 overhovedet, og når man i det samlede regnestykke fratrækker, hvor kujonagtigt det er, giver det til en vis grænse mening.

For hvem vil dog være den første til at tage ansvar for det største svigt af danskerne i moderne tid?

Skal vi tage ’fødselsdagsfesten’ fra toppen?

Læs også: Skal vi ikke få åbnet den demokratiske samtale, Magnus?

30.000 liv reddet

Historien om, at den (første) danske nedlukning reddede 30.000 liv har været spredt vidt og bredt i medierne. Historien stammer fra Jyllands-Posten og Politiken i skøn symbiose.

Jyllands-Posten citerer 11. marts pandemiforskere for tallet 30.000 forhindrede dødsfald i Danmark. Den historie finder du bag betalingsvæg her.

Men Politiken åbnede ballet allerede dagen før med en kronik. Forfatterne er:

Viggo Andreasen: Lektor i matematik på RUC’s Institut for Naturvidenskab og Miljø og tilknyttet PandemiX Center.

Daniel Munch Nielsen: Ph.d.-studerende på RUC’s Institut for Naturvidenskab og Miljø og tilknyttet PandemiX Center.

Lone Simonsen: Professor i epidemiologi og centerleder på RUC’s Institut for Naturvidenskab og Miljø og tilknyttet PandemiX Center.

Sidstnævnte blev kendt som ’Corona-Lone’ i Covid-19 dagene, og hun er siden, ligesom mange andre centrale Covid-19-aktører (selv Henrik Ullum, red.), blevet hædret for sin indsats. I 2023 blev Lone Simonsen udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen.

Læs også: Årets tegning – og (lidt af) historien bag

Lone Simonsen havde for eksempel indflydelse på, at vi ikke måttes samles, det var lige hendes specielle felt.

Sammen med forskere fra Niels Bohr Instituttet præsenterede hun gennem matematiske såkaldte agentbaserede modeller, hvordan kortlægning af superspredning muliggjorde tidlig begrænsning af smitteudbredelse.

Kan du huske den vandrehistorie? Super-sprederen, der ikke selv var syg, men bare gik rundt og gav alle livsfarlig ’corona’? Sikke en fantasi.

Derudover var Lone Simonsen naturligvis en hyppigt brugt epidemiologi-ekspert i medierne.

De tre forfattere sætter deres byline på et regnestykke, der utroligt nok også sjusser sig hen til noget, der alt i alt godt kunne give 30.000 reddede menneskeliv. Vi er med forfatternes minimum af 21.000 menneskeliv med sikkerhed i samme nabolag.

Du kan læse kronikken, der spøjst nok ikke er bag betalingsvæg, lige her.

Jyllands-Postens og kronikken blev lystigt delt af andre medier, og TV 2 og DR lavede også deres egen hyldest af nedlukningerne.

Overskrifterne, der nåede frem til danskerne, var:

Pyha, godt vores leder lukkede landet ned. Vi reddede cirka 30.000 danske liv, og vi bør alle være glade for vores statsministers hurtige, konsekvente og nødvendige nedlukning.

Trut, trut og tillykke.

10 måneder efter vi gik i luften åbnede Psst! for bidrag. Læs om fremtiden for Psst! lige her

Misinformationen lever

Tallet 30.000 er mange med forstand på nedlukningerne dybt uenige i, men de stemmer har vi desværre ikke hørt i medierne.

Fx har Jonas Herby, der indtil slutningen af 2024 var specialkonsulent hos tænketanken Cepos, lavet et langt opslag på X, hvor han går i rette med de konklusioner, som medierne sørgede for at få ud.

Jonas Herbys pointe er (meget kort fortalt), at forskernes beregninger ikke kan skelne mellem effekten af nedlukningerne og effekten af alt det, vi gjorde frivilligt (samfundssind). Og han siger direkte, at Lone Simonsen og Viggo Andreassen spreder misinformation.

Du kan se Jonas Herbys første tråd lige her.

Og han har lavet flere.

Screenshot her:

Også Kasper Planeta Kepp, der har sin ekspertise i Bio Chemical/bio medical research, meta research, data and computer modeling, har forfattet en tråd, der går i rette med tallet 30.000 reddede liv. Også Kasper Planeta Kepp kalder tallet for ”misinformation”.

Du kan se Kasper Planeta Kepps tråd her.

Screenshot her:

Og apropos medierne har netop Jonas Herby lavet en sjov lille udfordring til de danske medier. Han har uploadet en lille video, hvor han siger:

“Lone Simonsen og Viggo Andreassen har været ude med nogle udtalelser om, at nedlukningerne har forhindret 30.000 dødsfald i Danmark. Det kræver bogstaveligt talt bare en enkelt opringning, ét spørgsmål fra én enkelt journalist for at finde ud af, at det er forkert. Man skal bare ringe til Viggo Andreassen og spørge: Kære Viggo, de beregninger I har lavet, kan de skelne mellem nedlukningerne og alt det, vi gjorde frivilligt?,” siger Jonas Herby, og fortsætter:

“Hvis der er én journalist, der spørger Viggo om det, så vil Viggo svare nej. Lone Simonsen og Viggo Andreassen har overhovedet ikke kigget på den effekt. Alligevel har tallet 30.000 skabt overskrifter i samtlige medier. Jeg begriber ikke, at der ikke er én eneste journalist, der tænker: Skulle vi lige prøve at spørge?”

Det er uvist om Jonas Herby kender eksistensen af mediernes manuskript, som Psst! over mange historier har dokumenteret. Det virker til, at han nærmer sig i hvert fald.

Du kan se Jonas Herbys lille video lige her.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Hvad med alt det andet?

Og så er der alt det andet med de nedlukninger.  

For hvis du nu påstår, at nedlukningerne i det hele taget gjorde mere skade – LANGT mere skade – end de gavnede, har du en stærk sag. Vi nævner i flæng:

Sundhedsskader uden for Covid-19:

Forsinket behandling af kræft, hjertekarsygdomme og andre livstruende sygdomme.

Markant stigning i mentale lidelser, især blandt unge og ældre i isolation.

Overdødelighed efter pandemien, sandsynligvis på grund af nedlukningsrelaterede faktorer.

Økonomisk ødelæggelse:

Massiv gældsætning, som nu fører til inflation, stigende renter og økonomisk usikkerhed.

Små virksomheder, der lukkede permanent.

Supply chain-kriser, der stadig påvirker priser og arbejdsliv.

Samfundsmæssige konsekvenser:

Mistillid til myndigheder og medier.

Øget polarisering i befolkningen. Og det er godt nok mildt sagt.

Børn og unges uddannelse og sociale liv blev alvorligt forstyrret.

Var effekten af nedlukningerne overvurderet?

Flere studier viser, at frivillige adfærdsændringer havde større betydning end nedlukninger.

Smitten steg alligevel i flere lande med strenge restriktioner.

Sverige, der undlod de hårdeste nedlukninger, endte med lavere overdødelighed end mange lande, der lukkede helt ned.

Tak for indbydelsen

Du kunne i øvrigt sige det samme om ‘medierne’ – altså, at de gør mere skade end gavn. Så har du den stærkeste sag af alle.

Kære danske medier.

Psst! takker i hvert fald for dækningen af den glade fødselsdagsfest, hvor vi alle blev mindet om nedlukningernes lyksaligheder. Det var en … oplevelse.

Og som sagt: Det er vigtigt at konstatere, at I stadig følger manus.

Det er alligevel også for sent for undskyldninger. Selvom de 100 procent sikkert en dag kommer. Der var engang, hvor I ville være blevet tilgivet, men det skib er sejlet.

Så klø på.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! inviterer dig nu med på en rejse, hvor du vil se en forbløffende attraktion: Et uendeligt loop af henvisninger fra myndigheder til andre myndigheder, der henviser tilbage til de første myndigheder igen. En cirkel, der aldrig slutter, og som vil gøre dig nul procent klogere. For konkrete svar til de danske forbrugere er der ingen af.

Du vil på din rejse også møde mange centrale aktører, der nægter at svare på spørgsmål. Du vil erfare, at Psst! har stillet dem spørgsmål 3, 4 og 5 gange, men alle sprækker er muret til. De har ingen svar til danske forbrugere.

Psst! har i løbet af de sidste par uger stillet mange helt konkrete spørgsmål på vegne af de danske forbrugere til:

1: Fødevarestyrelsen

2: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

3: Landbrug og Fødevarer

4: Arla

5: SEGES (ifølge dem selv en ”uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion”)

6: DTU Science

7: Professor Peter Lund, der er en helt central aktør i Danmark i forhold til Bovaer.

DR bruger ham som ekspertkilde, partskilde og erfaringskilde i det samme omfattende indslag, og Peter Lund har også forfattet “Risikovurdering på anvendelsen af kød og mælk fra malkekøer, der er blevet fodret med Bovaer,” som er en af de vurderinger, der danner baggrund for indførslen af obligatorisk Bovaer i Danmark.

Peter Lund, der er professor ved Aarhus Universitet, har samarbejdet/samarbejder fortsat med myndighederne, Arla og DSM, som er firmaet, der laver Bovaer. Altså nogenlunde så langt væk fra objektiv, som man kan komme.

Du kan læse Peter Lunds risikovurdering lige her.

8: Forbrugerrådet Tænk

Fælles for alle aktørerne, der har modtaget de høflige, velformulerede og ægte nysgerrige henvendelser fra Psst!, er to ting:

1: Ingen har svaret konkret på, hvad der er i mælken efter indførsel af obligatorisk Bovaer for konventionelle køer fra 1. januar 2025.

2: Ingen har svaret, at der IKKE er noget i mælken, som ikke var der før.

Det har de haft rig mulighed for.

Psst! har mandag formiddag sendt samtlige aktører en sidste mulighed for at besvare nogle helt konkrete spørgsmål, som er stillet på vegne af de danske forbrugere.

Skulle der mod alle forventninger komme noget konkret ind, følger vi op.

Frisk mælk – nu med 3-Nitrooxypropionsyre

Grunden til, at ingen har svaret, at der ikke er noget i mælken, er åbenlys: Der ER noget i din mælk. Noget, som ikke var der før Bovaer. Og det er stik imod alt, hvad forbrugerne er blevet fortalt.

Der er 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk. Som minimum.

Den Europæiske Fødevare Autoritet, EFSA, har sporet netop 3-Nitrooxypropionsyre i mælken:

En “lav koncentration” af NOPA blev påvist i komælk ifølge reststofundersøgelser gennemgået af EFSA (afsnit 3.2.2). Det kan du se dokumentation på her.

I samme afsnit kan du også se, at EFSA fandt “uventet store forskelle i NOPA-koncentration mellem morgen- og eftermiddagsmalkning.”

Er vi så der, hvor man som forbruger igen skal krydse fingre og håbe på et godt batch?

Reuters, der af de fleste kendes som et nyhedsbureau, har også været på sagen. Reuters bekræfter, at 3-Nitrooxypropionsyre er i din mælk. Det kan du læse her.

En talsmand fra EFSA siger (ifølge Reuters) til Reuters, at EFSAs ekspertpanel har konstateret, at NOPA ikke udgør “nogen sikkerhedsmæssig bekymring for forbrugerne af mælk”, da det ikke har vist sig at have “gentoksisk potentiale”, hvilket betyder, at det ikke er skadeligt for arvemateriale.

EFSAs (anonyme åbenbart) talsperson konkluderer også, at NOPA i mælken er “under grænseværdierne.”

I Danmark skriver Maskinbladet en hurtig sag om at “Bovaers aktive stof 3-NOP ikke kan spores i mælken, men det kan nedbrydningsstoffet NOPA, som ifølge myndighederne er harmløst.”

Den kan du læse her.

Ok, så. Der er 3-Nitrooxypropionsyre i mælken og vel dermed også i andre ko-produkter. Ifølge myndighederne er den 3-Nitrooxypropionsyre, der ikke bør være i mælken, men som er der, naturligvis ganske “harmløs”, og det hele er selvfølgelig fortsat “sikkert og effektivt”.

Er der mon andet i mælken? Andre overraskelser, som forbrugerne ikke har hørt om?

Det ved vi ikke. Ingen myndigheder, ministerier, eksperter og diverse Bovaer-håndlangere vil/tør svare. De er nok (også) vrede på Psst! nu.

Ingen danske myndigheder, ministre, eksperter og medier synes, at de danske forbrugere skal have den information, som de har krav på.

Og Forbrugerrådet Tænk har ingen planer om at foretage undersøgelser af mælken på forbrugernes vegne.

Lev med det.

Psst! er ikke – og kommer aldrig – på statens støttepumpe. Du kan støtte Psst! lige her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

En giftig forbindelse

Så hvad er det 3-Nitrooxypropionsyre, der (som minimum) er i din mælk? Det kan du frit selv undersøge, for om kemien forkortes til NOPA, GIFT eller KLAM er ikke pointen her. Pointen er, at det ikke bør være i mælken.

Dog en lille betragtning:

Når du slår 3-Nitrooxypropionsyre op på ChatGPT får du følgende:

“3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er en naturligt forekommende giftig forbindelse, der fungerer som en hæmmer af enzymet succinatdehydrogenase (SDH), som er en del af citronsyrecyklussen og elektrontransportkæden i mitokondrierne.

3-Nitrooxypropionsyreer kendt for sin neurotoksiske effekt og kan inducere mitokondriel dysfunktion.”

Men når du så undersøger NOPA i forbindelse med Bovaer, er historien pludselig en anden. Nu er det “meget lave koncentrationer”, det “anses som ufarligt”, er “under grænseværdierne” og mere i den slags forprogrammerede dur.

Så vi konkluderer, at stoffet i sig selv er noget giftigt stads, men når det er i din mælk, hvor det ikke bør være, er det altså ufarligt, harmløst og ganske sikkert.

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

Sikke en masse misinformation

Forbrugerne er blevet fortalt, at Bovaer på ingen måde ‘spilder’ over i mælken. Og at Bovaer er 100% sikkert og effektivt.

Her Fødevarestyrelsen:

“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt. Som forbruger kan man derfor trygt drikke mælk eller spise kød fra køer, der har fået Bovaer i foderet.”

Psst!s dom: Misinformation. Konspirationsteori.

Her Arla:

“Bovaer er specielt designet til at blive nedbrudt i koens fordøjelsessystem og nedbrydes hurtigt til naturligt forekommende forbindelser, der allerede findes i koens mave. Det betyder, at det ikke overføres fra koen til mælken.”

Psst!s dom: Misinformation. Konspirationsteori.

Her ‘medierne’:

Forbrugere, der er skeptiske overfor det “nye miljøvenlige tiltag” er “konspirationsteoretikere”. En del af et “rabiat mindretal”. De er i øvrigt også “skøre”. De tror ”sikkert også på, at Bill Gates, 5G og mikrochips i regndråberne” spiller ind i ligningen.

Psst!s dom: Bestilt salgstale fra magten, som medierne lydigt videreformidler. Og konspirationsteorier. ‘Medierne’ er en del af et rabiat, utroligt magtfuldt, mindretal, som inderligt foragter almindelige danskere.

Hvad har Psst! spurgt om?

Psst! har 3-4 og 5 gange henvendt sig til relevante myndigheder og enkeltpersoner. Den ene myndighed har henvist til den næste, som henviste tilbage igen. Det gik der lidt tid med, indtil det til sidst blev klart, at den der karussel måtte Psst! hellere selv bare stige af.

Vi har spurgt direkte om det er rigtigt, at flere landmænd siger, at de får testet deres mælk for at kontrollere om de benytter Bovaer i foderet. Hvis det stemmer, betyder det jo selvfølgelig, at myndighederne længe har vidst, at Bovaer efterlader noget i mælken. Det spørgsmål har kun Fødevarestyrelsen svaret på:

“Fødevarestyrelsen gennemfører ikke kontrol af NOPA i mælk p.t., og har ikke kendskab til en sådan analytisk kontrol som dokumentation for brug af Bovaer,” lyder svaret.

Det er i øvrigt det eneste spørgsmål, som Fødevarestyrelsen har svaret på. Samtlige andre spørgsmål er blevet ignoreret.

Ingen har svaret på følgende spørgsmål, som de alle har modtaget (flere gange):

1: Vi ved nu, at 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er i mælken. Som en direkte konsekvens af obligatorisk Bovaer. Hvorfor har danske forbrugere ikke fået den information?

2: Er der andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?

3: Hvorfor har den samlede kommunikation fra Arla og danske myndigheder igen og igen fortalt os, at intet går i mælken, når det ikke er korrekt?

4: Hvorfor skjules det, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025?

5: Har danske forbrugere ikke krav på at få ren besked om de produkter, som de putter i indkøbskurven?

Konklusionen er naturligvis, at du som forbruger skal vide intet, stille nul spørgsmål og gøre hvad der bliver sagt. Vær en god forbruger, køb din mælk/andre ko-produkter og ti stille.

Psst! har også (igen-igen) henvendt sig til Forbrugerrådet Tænk, og har nu serveret dem informationen om, at der er noget i mælken, som ikke bør være der. Med links til relevant dokumentation. Og så har vi spurgt om de informationer ikke betyder, at Forbrugerrådet Tænk nu skal til at få lavet en grundig analyse af mælken – på vegne af de danske forbrugere.

Vi afventer fortsat svar.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN