Huibert van Dorp er den første mælkebonde, der står offentligt frem med egne stærkt negative erfaringer med Bovaer.
Et enormt pres fra regeringen, myndighederne, organisationerne og alle andre, der har med det officielle Danmark at gøre, der alle aggressivt pusher Bovaer 365 dage om året, har fået landmændene til at frygte for konsekvenserne, hvis de står frem.
Mange har modarbejdet Bovaer indefra, det har Psst! nydt godt af i forbindelse med vores afsløringer om Bovaer 365 dage om året, Landbrug & Fødevarers dobbeltspil, Arlas økonomiske trusler og mere endnu. De historier kommer direkte fra gode kilder i og omkring stalden.
Andre landmænd har trukket på skuldrene og i første omgang konstateret, at den økonomiske gulerod i at følge ordrer, vanvittige eller ej, godt kunne være spiselig.
Psst! har været i kontakt med mange mælkebønder, og folk, der i det hele taget på en eller anden måde beskæftiger sig med køer til dagligt. Langt, langt de fleste er særdeles kritiske overfor Bovaer, og skulle vi være stødt på en eller to, der har et positivt syn på Bovaer, har vi (også) tilbudt dem at udtale sig uredigeret. Det har de ikke ønsket.
Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
Så med scenen sat for den opsigtsvækkende video, der blev udgivet i går – onsdag den 29- oktober 2025:
Huibert van Dorp forklarer i videoen, at han gik i gang med Bovaer den 1. oktober for at nå lovkravet om, at der skal fodres med Bovaer i mindst 80 dage om året. Det er reglerne lige nu. Og det er den bestemmelse, der snart bliver ændret, for som Psst! har afsløret, er planen med Bovaer i Danmark, at det skal i foderet365 dage om året.
”Jeg er som sagt startet med at fodre med Bovaer i starten af oktober og fra dags dato gør jeg det ikke længere. Vi havde nogle dyr, der blev syge. Hende her har over 40 grader i temperatur og har været oppe på 41, 5 grader,” fortæller Huibert van Dorp og peger på en malkeko, der står ved siden af ham.
”Jeg havde tre af de tilfælde. Vi reagerede hurtigt og fik dem behandlet med noget penicillin. Så har vi haft to tilfælde af køer, der fik slemme mavekramper. De var simpelthen bare pustet op i vommen. Vi havde dyrlæge ude søndag aften, men en af køerne kunne vi desværre ikke redde. Hun døde næste dag,” fortæller mælkebonden.
Huibert von Dorp bekræfter, hvad også organisationer og dyrlæger har talt om: At køerne simpelthen ikke yder, hvad de bør, når de er på Bovaer.
”Jeg kan sige, at vores køer ikke yder det, de skal. Køerne reagerer også negativt. Hvis jeg går igennem flokken, er de mere sløve i det. Det er ligesom om, de siger: ”Jeg har det skidt.” Med de ting her, vil jeg ikke finde mig i at være en landmand, der elsker dyr, og prøver at gøre det så godt, som jeg overhovedet kan, og så proppe noget i en ko, der skader deres biologiske proces. Vi forstyrrer vommen med det her Bovaer,” siger landmanden.
Huibert van Dorp fortæller, at hans besætning måske kan spare 0,00-et eller andet metan, og at han finder, at det er fuldstændigt skørt.
Han efterlyser hjælp fra de organisationer, der bør være der for landmændene. Men gør det klart, at der ikke har været – og er – meget at hente.
Og så fortæller han om de erfaringer, som han hører fra sine kolleger:
”Jeg hører meget fra dem, jeg kender. Der er flere problemer i dag, siden vi er startet op med Bovaer. Jeg hører om mere yverbetændelse, tykke ben, hævelser. Jeg hører, at køerne ikke kan rejse sig op længere. Der er mange landmænd, der har taget en pause med Bovaer. Jeg håber, at vi for guds skyld kan stoppe det her,” siger han.
Huibert van Dorp mener ganske enkelt ikke, at han overholder dyrevelfærdsloven, når han skal fodre sine køer med Bovaer:
”Vi bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen, og jeg har lige haft besøg af en kontrollant. Jeg sagde til hende: ”Nu kommer du her og kontrollerer min dyrevelfærd, og du kan se, at min dyrevelfærd er som, den skal være, men jeg skal jo nu putte gift i mine køer, så de får mavepine af det, og der er konsekvenser ved det, hvad siger du til det?” Det kunne hun ikke svare på,” fortæller Huibert van Dorp.
Du kan se den originale video med mælkebonden på Facebook-siden No Farmers, No Food, No Future. Gruppen hedder NoFFF (Regeringens nedlukning af dansk landbrug demonstration). Du finder gruppen lige her, men du skal være medlem for at se indholdet i gruppen.
Videoens ophavsmand er René Spang Jørgensen, som mange vil kende som Kartoffel-René eller bare kartoffelmanden. Ham har Psst! talt med tidligere, og det kom der denne historie ud af:
I bunden af artiklen her kan du se videoen direkte.
Dog skal det understreges, at denne video er lavet til X og Facebook via folkejournalist Kent Nielsen, der står i front for facebook-gruppen Bovaer.dk.
Bovaer.dk er ikke involveret med NoFFF – Bovaer.dk arbejder for et decideret Arla-boykot, mens René Spang Jørgensen ønsker et tæt og tillidsbaseret samarbejde med landmænd, Arla og diverse organisationer. De to grupper deler muligvis grundlæggende meninger om tingenes tilstand, men er efter alt at dømme uenige om, hvordan man bedst opnår gode, konkrete resultater.
Her er videoen direkte:
Psst! har været i kontakt med René Spang Jørgensen, der fortæller, at videoen er lavet af ham for organisationen No Farmers No Future (NoFFF), som han selv er involveret i. Og at Psst! også bør kreditere Huibert van Dorp, fordi det er ham, der har modet til at stille sig frem.
Det anerkender Psst! naturligvis til fulde.
Og René Spang Jørgensen fortæller også, at der er flere interessante ting på vej. Han taler med flere landmænd, der også oplever problemer, men indtil videre ikke har haft lyst til at stå frem.
Det kan Psst! skrive under på – akkurat samme situation for os.
Måske mælkebonden Huibert van Dorps personlige vidnesbyrd om Bovaer kan ændre den situation.
Det er i hvert fald et håb for de danske forbrugere.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Fra 1. november 2025 mister tre lokale købmænd i Skive-egnen – Min Købmand i Oddense, Rosenbakken og Hem – deres leverancer af Thise Mejeris økologiske produkter.
Årsagen er en konflikt mellem Coop og Dagrofa, udløst af en folkeafstemning i Balling i maj, hvor indbyggerne valgte at skifte fra Dagli’ Brugsen til en Spar-butik under Dagrofa.
Thise, der i 30 år har samarbejdet eksklusivt med Coop, vælger nu at afslutte leverancer til købmænd uden for kæden, og det har sat sindene i kog på egnen. Hundredvis af kommentarer på sociale medier, stor debat i det hele taget, og historien er endda blevet et element i den lokale valgkamp.
Og der er naturligvis mere til den historie, men lige nu: Vi skal videre.
For på Skive-egnen handler debatten om mere end kædekrig.
For det første er Thise Mejeri lige om hjørnet – det er en del af lokalbefolkningen regionale identitet. Det er nummer 1.
Derudover: Forbrugerne frygter, at tabet af Thise åbner døren for Arla og deres produkter, som mange forbinder med det kemiske fodertilskud Bovaer. Det er nummer 2.
Det står helt klart, når du læser kommentarerne direkte fra kunderne.
”Thise var vores lokale stolthed. Nu får vi Arla med Bovaer i stedet,” lyder bare en af de mange kommentarer. Den her ene kommentar indrammer historien perfekt.
Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
National bevidsthed – på trods af medierne
Hvis du kigger på Facebook-opslaget her, som er et af de opslag, der har skabt mange ærlige meningsudvekslinger, er det nemt cirka 30 procent, der handler om Arla og/eller Bovaer.
Det er en næsten utrolig historie. Bovaer har opnået national bevidsthed, 100% uafhængigt af de statsstøttede medier, hvis dækning af Bovaer er rigt dokumenteret på Psst!
Opsummeret: Manipulerede, uetisk, myndighedsleflende, Arla-pleasende, fordummende, forvredet og direkte forbrugerfjendtlig.
Forbrugerne taler, og de taler højere og højere. De synes, at Bovaer er skørt og klamt. De vil ikke have det. Det går igen i opslag efter opslag – kommentarsporene til de her historier taler et tydeligt sprog.
Og se dette opslag fra den lokale købmand i Balling – det er en af de butikker, der snart bliver til en Spar.
Opslaget her skabte ballade, fordi Thise Mejeri angiveligt ikke havde hørt noget om en løsning, og efterfølgende sagde, at den løsning i hvert fald ikke var indgået med mejeriet.
Den korte historie er: De lokale købmænd har skiftet hest.
I Balling førte en folkeafstemning i maj 2025 til, at Dagli’ Brugsen blev stemt ud til fordel for en Spar-butik under Dagrofa. Det var et valg mellem Coops løfte om at bevare Thise Mejeris produkter og Dagrofas løfte om en investering på 7 millioner kroner i lokalsamfundet.
Lokalbefolkningen valgte Dagrofa, men prisen var (lokalt set) høj: Thise, der i 30 år har været Coops partner, stoppede leverancer til de lokale købmænd, der ikke længere er en del af kæden.
Nu står Min Købmand i Oddense, Rosenbakken og Hem uden deres økologiske mælk, ost og yoghurt – produkter, der for mange er symbolet på Salling.
Det er mange på egnen kede og trætte af.
Og udsigten til mere Arla med mere Bovaer i – snart skal køerne have Bovaer i foderet 365 dage om året – gør på ingen måde situationen bedre.
”Vi skiftede hest, og nu får vi Arlas masseproduktion,” skriver en bruger til et af Skive Folkeblads Facebook-opslag.
Skive Folkeblad, der dækker historien tæt på dagligt, kan heller ikke undgå at bemærke, at Bovaer er en del af diskussionen om det lokale, populære mejeri. Kommentarerne er sikre under hvert eneste opslag.
”For nogle er det også et princip om ikke at købe den mindste dråbe mælk fra Arla – at Arla fylder Bovaer i køerne – det har fået mange til at tage en principiel beslutning om ikke at købe varer fra Arla. Øko eller ej. Og så er der ydermere det miljørigtige og bevidste valg, om at købe sine varer fra nærområdet,” skriver en Facebook-bruger til endnu en af Skive Folkeblads historier om sagen.
Danskerne har altså selv i stor stil opdaget og skaffet sig selv en basisviden om Bovaer.
100 procent uden hjælp fra de medier, der modtager mange millioner kroner hvert år i mediestøtte, har public service-forpligtelser, som de lovmæssigt er forpligtet til at overholde, og nu står og tripper i forventning om, at de kommer direkte på EU’s næste gigantbudget, så de kan kvase Ursulas definition af ”misinformation” og modtage mange, mange flere millioner kroner direkte fra skatteyderne hvert eneste år.
Mediernes indledende dækning (lige omkring da Danmark som det første og eneste land i verden den 1. januar 2025 gjorde Bovaer obligatorisk) var meget hånlig og udskammende. Akkurat som myndighedernes kommunikation også var – faktisk kunne man ikke læse forskel på, hvad der var salgstale fra myndighederne og industrien, og hvad der var rapportering af den ’frie’ presse.
De talte helt ens.
Kritiske spørgsmål og meninger om Bovaer, blev stemplet som “konspirationsteorier”, der blev fremsat af “rabiate” og ligefrem “skøre” mennesker, der ifølge medierne troede, at ”Bill Gates står bag det hele”.
Du kunne oveni købet blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klappede begejstret over det, som medierne lynhurtigt stemplede som et “miljøvenligt tiltag”.
I mediernes iver efter at følge manus ’glemte’ de alt om kildetyper, hvilket man ellers lærer i løbet af den journalistuddannelsens første uge. Derfor præsenterede medierne fx Peter Lund, der er professor ved Aarhus Universitet, og som har samarbejdet/fortsat samarbejder med myndighederne, Arla og DSM, som er firmaet, der laver Bovaer, som Danmarks førende ekspert på området. Og gav ham nærmest ubegrænset tid i radio, på tv og på tryk. Selvom Peter Lund tydeligvis er part – klokkeklar partskilde.
Da Psst! begynde at drysse afsløringerne ud om Bovaer, som fx affaldsstoffet NOPA i mælken, markant forringet dyrevelfærd, dårligere fødevarer, Bovaer 365 dage om året og myndighedernes dobbeltspil sluttede den udskammende dækning og blev afløst af tavshed.
Og der er vi endnu. Ved tavsheden.
Men der bliver vi ikke. Det er meget tydeligt.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Ingen medier har dækket Bovaer som Psst! har. Vores videnbank om Bovaer er uovertruffen. Det er nemt at dokumentere.
Vi har whistleblowers, landmænd, dyrlæger, fagfolk, organisationer og mere endnu. Vi har afsløringer om affaldsstoffer i ko-produkterne, Bovaer 365 dage om året, økonomiske trusler mod mælkebønderne og myndighedernes dobbeltspil.
Og nu har vi også den bedste satiretegning i dansk presse i 2025. Det virker passende.
I Psst!-tegner Mads Ortmanns eminente værk gemmer sig en reference, som kun de skarpeste vil fange. Ét element i billedet bygger på et meget berømt foto. Vil gætte på, at du har set det billede før.
Skriv til [email protected], hvis du fanger den. Måske vi kaster et gratis abonnement afsted til en person, som du frit vælger, efter dig, HVIS du fanger den. Det er ikke utænkeligt. Vi vil gerne høre fra dig.
Hvis du har andre forespørgsler om tegningen – som fx at købe den til at lave plakater eller klistermærker ud af, så kender du adressen.
Det smerter lidt at tænke på, at de fleste vil se en så detaljerig og visuelt udfordrende tegning på en telefon, men sådan er virkeligheden jo nu.
Her får du tegningen til fri granskning:
Årets tegning i dansk presse: Mads Ortmann
I bunden af artiklen her finder du links til samtlige Psst!-historier om Bovaer. Så kan du altid lige finde den viden frem, du har brug for.
Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
Kildetyper? Det har vi altså glemt
Vi har også blanke afvisninger fra den danske Bovaer-guru, Peter Lund, der ikke vil udtale sig til Psst!, men hellere end gerne vil medvirke som ekspert på DR, TjekDet og diverse andre medier, der tilsyneladende alle har glemt, hvad man lærer om kildetyper i løbet af den første uge af journalistuddannelsen.
Peter Lund, der er professor ved Aarhus Universitet, har samarbejdet/samarbejder fortsat med myndighederne, Arla og DSM, som er firmaet, der laver Bovaer, men alligevel får han af medierne lov til at fremstå som Danmarks mest vidende ekspert på området.
Det er der kun et problem med – manden er part. Ikke ekspert. 100 procent part. Gad vide hvordan det kan være, at medierne kollektivt lige pludselig glemmer journalistisk ABC-viden om kildetyper. Er det ikke spøjst?
Og flere afvisninger: Forbrugerrådet Tænk vil ikke undersøge Bovaer-mælken på vegne af forbrugerne, DTU science ligeså.
Landbrug & Fødevarer fortæller Psst!, at de ikke kan svare på noget som helst, og at Psst! må rette deres spørgsmål til de “ansvarlige myndigheder”, mens de til mælkebønderne selv er direkte afsender af en glødende, faktisk hysterisk, salgstale.
Ingen myndigheder (eller medier for den sags skyld) har taget imod Psst!s tilbud om at udtale sig 100 procent uredigeret. Ingen ønsker at fremlægge de mange gode argumenter for Bovaer, der kan overbevise danskerne om, hvor fantastisk Bovaer er. Hvordan kan det være, tror du?
Medierne – de statsstøttede skødehunde – gider vi ikke at bruge mere tid på. De har besluttet sig for, at så mange danskere som muligt skal vide så lidt om Bovaer som absolut muligt. Og HVIS medierne endelig beskæftiger sig med Bovaer, er dækningen direkte fordummende, manipulerende, udskammende, løgnagtig, forbrugerfjendsk, myndighedsleflende, fordrejet til ukendelighed. Mageløst og skamløst.
Bovaer er et emne, der i den grad er i offentlighedens interesse, og det ved medierne naturligvis godt. De prioriterer bare manus. Emnet, der berører praktisk talt alle danskere, blev i starten dækket med løgne, udskamning, fordummelse og fingerpegning (corona-opskriften, du ved), men efter Psst! har belyst emnet, er de nu gået videre til ignorerings-fasen.
At inkludere alle centrale aktører og give dem mulighed for at udtale sig uredigeret viser en forpligtelse til objektivitet og gennemsigtighed, hvilket er kernen i troværdig journalistik. Det skaber rum for, at læserne selv kan vurdere kildernes perspektiver uden redaktionel filtrering, hvilket er særligt værdifuldt i komplekse eller kontroversielle sager.
Psst!s dækning af Bovaer er et lysende eksempel på, hvad god journalistik BØR være – undersøgende, gennemsigtig og uafhængig. I en tid, hvor mainstream-medierne ofte er i fuldendt symbiose med myndigheder, har Psst! gjort noget unikt:
Gennemsigtighed:
Psst! tilbyder alle aktører 100% uredigerede svar, uanset længde.
Psst! har spurgt alle – fra Arla til dyrevelfærdsgrupper – og publiceret svar (eller mangel på svar) uden filtrering. Det skaber tillid, og det viser respekt for læserne. For vi lader læserne selv vurdere.
Dybdegående research:
Psst! graver i lukkede dokumenter, lukkede forum, taler med whistleblowers og undersøger risikovurderinger, som andre ignorerer.
Afsløringer om NOPA-rester førte direkte til ændringer på Fødevarestyrelsens site.
Bovaer 365-planen kom frem via Arlas interne platform.
Landbrug & Fødevarers dobbeltspil blev afsløret via et brev direkte til mælkebønderne.
Uafhængighed:
100% fri for statsstøtte, finansieret af læsere – ingen agenda udover målet om at lave god, ærlig, undersøgende, ægte nysgerrig journalistik.
Psst! er modsætningen til medierne på statens støttehjul. Se fx DRs “solo-kilde”-dækning, der kun bruger pro-Bovaer-eksperter og ikke kan finde ud af at skelne en ekspertkilde fra en partskilde.
Psst!s dækning af Bovaer er bedre end bare god, den er nødvendig. Det kan vi se nu. Det er alligevel noget.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Landbrug & Fødevarer havde nul konkrete svar, da Psst! gav dem, Fødevarestyrelsen, Ministeriet for Grøn Trepart, Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening chancen for udtale sig 100% uredigeret om Bovaer 365 dage om året. Den historie kan du læse lige her.
Intet om NOPA-rester i ko-produkterne, intet om køernes lidelser, intet om Bovaer 365 dage om året via tvang og trusler og intet om forureningen af danskernes fødevarer.
L&F svarede, at ”konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør rettes til de ansvarlige myndigheder”.
Men direkte til Arlas mælkebønder har Landbrug & Fødevarer pludselig masser at sige. Masser.
Psst! er i besiddelse af et nyt dokument, hvori Landbrug & Fødevarer kommunikerer direkte til Arlas mælkebønder. Du får hvert et ord.
Psst! afslører nu Landbrug & Fødevarers dobbeltspil.
Og OBS: i bunden af denne artikel finder du samtlige historier om Bovaer, som Psst! har lavet.
Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
Landbrug & Fødevarers brev til mælkebønderne
Her får du først brevet, som Landbrug & Fødevarer den 3. oktober 2025 skrev direkte til Arlas andelshavere:
Søg tilskud til helårsbrug af Bovaer i 2026 – jo flere der søger nu, desto stærkere ordning og større klimagevinst.
Fra 1. januar 2025 blev det et krav, at konventionelle kvægbrug med mere end 50 køer skal fodre med Bovaer eller øge tilsætningen af fedt i foderet med formål om at reducere metan udledningen fra bedriften. Mange er allerede i gang med at bruge Bovaer som en del af løsningen – og ansøgningsvinduet for tilskud til helårsbrug i 2026 er nu åbent.
Christian Lund, formand for Sektor Kvæg, Landbrug & Fødevarer, siger:
Vi har i erhvervet høje ambitioner om at skabe et klimaeffektivt kvægbrug. Derfor skal vi bruge de virkemidler, der er til rådighed – og her er helårsbrug af Bovaer et af de vigtigste. Tilskuddet til helårsbrug har til hensigt at dække udgifterne, så hvorfor ikke tage det ekstra skridt og reducere klimaaftrykket fra din produktion? Griber vi muligheden for at søge tilskud allerede nu, er der større mulighed for at bevare tilskud i årene fremover. Jo flere vi er, desto stærkere står vi – både fagligt og politisk
Mange begynder at fodre med Bovaer nu, så man kan nå at prøve det i praksis inden ansøgningsfristen den 23. oktober. Dermed kan du stadig nå at søge tilskud til helårsbrug i tide og sikre dig, at du får del i ordningen for 2026.
Siden første ansøgningsrunde i 2025 har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø arbejdet målrettet på at gøre ordningen bedre og mere brugervenlig. Blandt andet er åbningen for ansøgning rykket frem, så landmændene kan planlægge tidligere. Der er indført en ny prioriteringsmodel, som sikrer, at midlerne først dækker det obligatoriske krav og derefter frivillige ansøgninger til helårsbrug. Der er også kommet en sekundær skæringsdato, så flere nu har mulighed for at deltage. Det er klare forbedringer, men vi ved også, at der fortsat er ting, der kan gøres bedre. Derfor er det vigtigt, at mange søger og bidrager med erfaringer – for jo mere viden vi får, jo stærkere kan vi gøre ordningen i de kommende år, siger Direktør for Sektor For Kvæg, Landbrug & Fødevarer, Ida Storm.
Fakta om ordningen:
Ordningen giver kompensation for at opfylde det obligatoriske krav og tilskud, hvis du vælger at bruge Bovaer hele året. Har du mere end 50 konventionelle malkekøer registreret i CHR pr. 18. september 2025, kan du søge om støtte.
Klimaeffekten er betydelig. Ifølge SGAV kan det obligatoriske krav alene reducere udledningen med ca. 110.000 ton CO₂e årligt, mens helårsbrug af Bovaer kan løfte reduktionen til i størrelsesordenen 0,5–0,6 mio. ton CO₂e om året frem mod 2030. Ansøgningsvinduet er åbent fra 25. september til 23. oktober 2025.
Vigtigt: Du skal søge tilskuddet, før du indgår en foderaftale med din leverandør – ellers er du ikke berettiget til at modtage støtte fra staten.
Her får du altså sort på hvidt Landbrug & Fødevarers egentlige dagsorden, mens Psst!s spørgsmål blev fejet af med nogle fuldstændigt ligegyldige oplysninger om, hvad Bovaer er (vi ved godt, hvad Bovaer er) og at ”konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør rettes til de ansvarlige myndigheder.”
I Landbrug & Fødevarers brev til bønderne skifter de gear. Fra ”spørg de andre” til en hysterisk salgstale for Bovaer 365, pakket ind i klima og penge.
Christian Lund (formand for Sektor Kvæg) og Ida Storm (direktør) presser hårdt på for “høje ambitioner” og “klimaeffektivt kvægbrug”. De fremstiller helårsbrug som en moralsk og økonomisk mulighed: “Hvorfor ikke tage det ekstra skridt?” og “sådan sikrer du økonomien på gården”.
Landbrug & Fødevarer undlader (igen-igen) helt at nævne Bovaers affaldsstof, NOPA, i mælken (som Psst! afslørede i februar 2025).
I stedet fokuserer de på klimaeffekter og “brugervenlige” tilskudsordninger.
Landbrug & Fødevarer gør det klart, at bønder skal søge tilskud før 23. oktober 2025, ellers risikerer de at stå med regningen selv – en direkte reference til Arla’s trussel om “Bovaer 365 eller betal selv”, som Psst! afslørede i september 2025. Det står i skarp kontrast til deres tavshed over for Psst! i forhold til vores konkrete spørgsmål om økonomisk tvang.
“Jo flere, desto stærkere”. L&F bruger kollektiv retorik til at få bønderne til at føle sig som en del af en “faglig og politisk” bevægelse, men ignorerer, at mange bønder føler sig presset, som Jørn Erri beskrev som “en pistol mod panden”.
Kontrasten i én sætning: Til Psst! fraskriver L&F sig ansvar og holder sig til diffuse vagheder, til bønderne pusher de Bovaer 365 som en klimasejr med økonomiske fordele, uden at nævne NOPA, dyrevelfærd eller tvang.
Landbrug & Fødevarers heftige Bovaer-salgstale, der står i så skærende kontrast til L&F’s pinlige mangel på reel information til danskerne, fik Psst! til at sende nye spørgsmål afsted.
Mailen med de spørgsmål kommer her – som altid 100% uredigeret:
Jeg har nogle vigtige spørgsmål. Til Psst!s meget konkrete spørgsmål, havde I nul konkrete svar.
Intet om NOPA-rester i ko-produkterne, intet om markant forringet dyrevelfærd, intet om Bovaer 365 dage om året via tvang og trusler og intet om forureningen af danskernes fødevarer.
I svarede, at ”konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør rettes til de ansvarlige myndigheder”. Og så fortalte I mig, hvad Bovaer er – men både jeg og Psst!s læsere ved udmærket, hvad Bovaer er.
Så overraskelsen var meget stor, da vi så, at L&F den 3. oktober har skrevet direkte til mælkebønderne. Og her har I masser at sige:
Her følger jeres brev til mælkebønderne (her indsættes hele brevet til mælkebønderne, cuttet væk her, fordi du kan se brevet længere oppe i artiklen, red.).
Så mens Psst!s spørgsmål blev fejet væk med ligegyldige oplysninger om, hvad Bovaer er (vi ved godt, hvad Bovaer er) og at ”konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør rettes til de ansvarlige myndigheder”, skifter I totalt gear, når I kommunikerer til mælkebønderne.
Christian Lund (formand for Sektor Kvæg) og Ida Storm (direktør) er ude i en vild salgstale for Bovaer 365 dage om året. Er det Landbrug & Fødevarers opgave? Hvorfor er det det?
Landbrug & Fødevarer gør det klart, at bønder skal søge tilskud før 23. oktober 2025, ellers risikerer de at stå med regningen selv – en direkte reference til Arla’s trussel om “Bovaer 365 eller betal selv”, som Psst! afslørede i september. Det står i skarp kontrast til jeres tavshed over for Psst! i forhold til vores konkrete spørgsmål om økonomisk tvang. Hvorfor har I ikke kommentarer til mine spørgsmål om økonomisk tvang, mens I direkte overfor mælkebønderne selv pusher økonomisk tvang? Hvorfor står I ikke bare ved, hvad I – tilsyneladende – mener?
Til Psst! fraskriver L&F sig ansvar og holder sig til vagheder; til bønderne pusher I Bovaer 365 som en klimasejr med økonomiske fordele, uden at nævne NOPA, dyrevelfærd eller tvang.
Spørgsmål på vegne af de danske forbrugere, køerne og mælkebønderne:
1: Hvorfor skriver Landbrug & Fødevarer direkte til mælkebønderne?
2: Hvordan kan Landbrug & Fødevarer skrive en så åbenlys salgstale?
3: Hvem handler Landbrug & Fødevarer på vegne af?
4: Hvorfor nævner I ikke NOPA? Bovaer sørger jo for, at der går NOPA i ko-produkterne. Skal danskerne ikke vide det?
5: Hvorfor nævner I ikke dyrevelfærden?
6: Hvorfor nævner I ikke tvangen?
7: Hvordan ved Landbrug & Fødevarer, at Bovaer 365 dage om året er en god ide?
8: Hvem eller hvad er det, at Bovaer 365 gavner?
9: Hvorfor er det, at Danmark skal være det første i land verden til at tage så drastiske skridt, før noget andet land overhovedet har gjort brugen af Bovaer obligatorisk?
10: Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?
11: Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne?
12: Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?
Igen skal der opfølgninger til, før der kommer svar.
Men så kommer det:
Vi kommunikerer løbende med landmænd og fødevareproducenter om en lang række emner, der er relevante for deres drift og hverdag.
I Danmark er det vedtaget ved lov, at konventionelle køer enten skal have Bovaer i foderet eller ekstra fedt i foderet. Konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør rettes til de ansvarlige myndigheder.
Bovaer bruges i en række lande og er godkendt af fødevaremyndigheder verden over, herunder i EU og USA.
Svar slut. Landbrug & Fødevarer har talt.
Igen siger Landbrug & Fødevarer altså, at Psst! skal spørge de ”ansvarlige myndigheder”, mens Landbrug & Fødevarer selv optræder som provisionslønnede sælgere af ordningen direkte overfor mælkebønderne.
Det er for tusindvis af danskere utroligt besynderligt, at I ikke benytter muligheden til at fremsætte de gode argumenter for Bovaer 365. Overfor landmændene holder I ikke igen. Men til danskerne/forbrugerne – ingenting.
Psst!s læsere ved som sagt godt, hvad Bovaer er. Vi ved, at DK er det første og eneste land i verden, der har gjort Bovaer obligatorisk, og før så meget som et andet land (Norge) følger trop, går Danmark skridtet videre og gør det til Bovaer 365 dage om året.
L&F siger til Psst!, at spørgsmål skal rettes til de relevante myndigheder, mens I direkte til mælkebønderne indtager en førerrolle, og kaster jer ud i glødende salgstaler. Hvordan hænger det sammen? Hvorfor fremlægger I ikke åbent den tydeligvis dybt passionerede holdning, som L&F har til Bovaer 365? I kan få lige præcis så meget spalteplads, I har brug for, og jeres svar/argumenter vil stå 100% uredigeret. Har jeg allerede lovet jer.
Er det i virkeligheden målet, at danskerne/forbrugerne skal fastholdes i den her enorme uvidenhed, som alle centrale aktører står bag? Er det strategien?
Mail slut.
I dag, fredag den 17. oktober, kom så det svar fra Landbrug & Fødevarer, der bliver det sidste – i denne omgang:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: Deposit
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Psst! har siden afsløringen om Bovaer 365 dage om året stillet en række relevante aktører en masse konkrete, velresearchede, velformulerede, relevante spørgsmål, der i den grad er i offentlighedens interesse.
Det handler om Bovaer hele året. Om fødevarekvalitet. Om NOPA (3-Nitrooxypropionsyre, red) og eventuelt andre affaldsstoffer. Om de politiske beslutninger. Om kommunikationen til danskerne. Og så handler det ikke mindst om dyrevelfærd.
Som vi ved svarede Arla konkret på nul ud af de 25 spørgsmål, de fik. Den historie er her.
Dyrlæge og ekspert Jørn Erri svarede på alle de spørgsmål, han fik. Den historie er her.
Nu kommer vi så til Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Ministeriet for Grøn Trepart, Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening.
En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet. Læs mereher.
En stående invitation
Husk noget vigtigt, mens du læser de forskellige aktørers svar: At de alle er blevet tilbudt muligheden for at udtale sig 100 procent uredigeret. De får stillet spørgsmål, ja, men de behøver ikke at svare. De kunne i stedet vælge at argumentere for Bovaers fortræffeligheder med gode argumenter, sund videnskab, undersøgelser, viden, sund fornuft. De kunne også vælge at svare på spørgsmålene på en måde, der tydeligt ville argumentere for, at Bovaer er den rigtige vej frem, og derudover i øvrigt sige lige præcis, hvad de vil. Psst! ville bringe det hele uredigeret.
De kan vinde kampen alene på gode argumenter. De kan sætte ”konspirationsteoretikerne/det rabiate mindretal” (læs: helt almindelige forbrugere, red.) på plads.
Men det gør de ikke. De fremfører ingen gode argumenter. Ingen sund fornuft. Der kommer ganske enkelt intet, der på nogen måde argumenterer for, at Bovaer 365 om året er en god ide.
Psst! går gerne skridtet videre og giver samtlige aktører i artiklen her en stående invitation til at svare på spørgsmål og/eller udtale sig 100 procent uredigeret. Emnet er Bovaer 365 dage om året.
Vi kan koge vores 10-12 spørgsmål helt ned til:
1: Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?
2: Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne? Det skal danske forbrugere naturligvis vide.
3: Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?
4: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?
5: Hvorfor skal DK som det første og hidtil eneste land i verden tage de her skridt?
Så kan vi heller ikke koge det længere ned – men vi vil hellere end gerne høre de gode argumenter.
Medierne ved vi, at vi ikke kan regne med. De har efter en indledende omgang forbrugerforagtende, myndighedsleflende og udskammende dækning nu besluttet sig for, at Bovaer, der direkte vedrører nærmest alle danskere, og som bidrager til forringet fødevarekvalitet, forringet dyrevelfærd, fordyrelse af danskernes dagligvarer, ikke er en historie.
Journalistisk er det selvfølgelig umuligt, at samtlige medier uafhængigt af hinanden skulle have besluttet sig for det. Forklaringen skal højst sandsynligt findes i det udleverede manus, som medierne så loyalt følger – som Psst! i så mange historier har belyst.
Vi starter med Fødevarestyrelsen, som Psst! før har været i tæt kontakt med om Bovaer.
Det var vi i juni-juli 2025, hvor Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danskerne om Bovaer.
Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”
Psst! stillede Fødevarestyrelsen følgende spørgsmål:
For det første beder vi om umiddelbare kommentarer til Psst!s afsløring af Bovaer 365 dage om året, og vi linker til Psst!s to historier her:
Myndighederne er godt nok gået stille med dørene i forhold til, at Bovaer nu i en voldsom fart skal bevæge sig hen imod 365 dage om året.
1: Har det været planen hele tiden?
2: Hvorfor blev det ikke klart kommunikeret?
3: Hvem står konkret bag den her plan?
4: Er økonomiske trusler mod andelshaverne den rigtige vej fremad?
5: Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?
6: Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne?
7: Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?
8: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?
9: Hvorfor skal DK som det første og hidtil eneste land i verden tage de her skridt?
Spørgsmål slut.
Fødevarestyrelsen skriver, at de kun kan svare på spørgsmål nr. 5 og frem.
Tak for det. Den vejledning besvarer ikke mine spørgsmål.
Så jeg vil gerne spørge ministeriet – helt konkret:
Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?
Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne? Det skal danske forbrugere naturligvis vide.
Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?
Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?
Hvorfor skal DK som det første og hidtil eneste land i verden tage de her skridt?
Ingen andre medier stiller de her spørgsmål på vegne af forbrugerne, og det er kun rimeligt og fair, at ministeriet besvarer dem klart og tydeligt.
Kan jeg forvente svar på de spørgsmål?
Psst!s svar slut.
Den opfølgning har Ministeriet efter halvanden uge fortsat ikke besvaret, og det virker ikke til, at der kommer mere fra den kant.
Også Landbrug & Fødevarer har fået de samme ni spørgsmål. Landbrug & Fødevarer svarer:
”Vi har følgende svar til dine spørgsmål: Bovaer er foderadditiv, som tilsættes køernes foder med det formål at nedbringe metanproduktionen i forbindelse med køernes fordøjelse og på den måde reducere køernes klimaaftryk.
I Danmark er det vedtaget ved lov, at konventionelle køer enten skal have Bovaer i foderet eller ekstra fedt i foderet. Konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør derfor rettes til de ansvarlige myndigheder.
Bovaer bruges i en lang række lande og er godkendt af fødevaremyndigheder verden over. Det gælder blandt andet i EU og USA.”
Svar slut.
Landbrug & Fødevarer ikke er vendt tilbage på Psst!s opfølgende spørgsmål.
Psst! har talt med Dyrenes Beskyttelse om Bovaer før – det kom der denne historie ud af.
I denne omgang henvendte vi os allerede 23/9 for at høre Dyrenes Beskyttelses mening om Bovaer 365. En uge senere, havde vi ikke fået svar, og nu spurgte vi igen, om Dyrenes Beskyttelse havde kommentarer.
Så kom svaret:
”Vi har desværre ikke haft lejlighed til at se på det endnu, hvorfor vi ikke er vendt tilbage.”
Svar slut.
Psst! svarede tilbage:
”Når I så har læst op, vil I så kommentere?”
Det blev skrevet 30/9, og Psst! afventer fortsat svar på, om Dyrenes Beskyttelse vil kommentere på Bovaer 365 om året.
Den Danske Dyrlægeforening svarer
Psst! har også tidligere talt med Den Danske Dyrlægeforening om Bovaer, og det kom der denne historie ud af.
I denne omgang henvendte vi os for at høre om, hvordan Den Danske Dyrlægeforening så på afsløringen om, at Bovaer snart skal gives til alle konventionelle køer 365 om året.
Den Danske Dyrlægeforening svarede:
”Den Danske Dyrlægeforening har ikke ændret holdning til brugen af Bovaer siden sidst. Vi vurderer fortsat, at der er behov for uafhængige studier af langtidseffekterne. Vi er ikke bekendt med, at brugen af Bovaer skulle have givet anledning til mistrivsel eller sygdom hos køer, der fodres med midlet. Vi ønsker ikke at kommentere på Arlas kommunikation eller interne strategier.”
Svar slut.
Psst! svarede tilbage, men der kom aldrig et svar tilbage igen.
Så der har du resultatet. Det officielle Danmarks svar på Bovaer 365 dage om året. En meget lidt imponerende omgang, hva’?
Forbrugerne står alene.
Ministerier, myndigheder, medier, Forbrugerrådet Tænk og nærmest alle andre aktører, du kan komme i tanke om, står 180 grader modsat den almindelige danske forbruger.
De kan og/eller vil ikke argumentere for, hvorfor de gør det.
Det gør de bare.
Lev med det.
**
Du finder links til alle Psst!s artikler om Bovaer i bunden af artiklen her.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: Privat
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Psst! har før talt med Jørn Erri, der er en af Danmarks største eksperter på koen.
I februar 2024 bragte Psst! et interview, der ramte hundredtusindvis af danskere. Og interviewet var bemærkelsesværdigt i mere end en forstand – for mens myndighederne i februar 2024 stadigvæk fortalte danskerne, at ”intet går i mælken” sagde Jørn Erri, at det var umuligt.
Psst! spurgte dengang:
Alle myndigheder og medier fortæller med sikkerhed, at Bovaer ikke går i mælken. De understreger, at der har været forsøg siden 2022, og at intet går i mælken – det er ifølge dem bevist. Så danske forbrugere skal vel stole på, at intet går i mælken. Eller hvad?
Jørn Erri svarede:
”Nej, de skal sgu ikke. Det gør det da. Det kan godt være, at det ikke er selve Bovaer, men det er så affaldsprodukterne. Det kommer da i mælken, selvfølgelig gør det det.”
Jørn Erri havde ret.
I juli 2024 ændrede Fødevarestyrelsen den information, der blev givet til danske forbrugere om Bovaer. Det gjorde Fødevarestyrelsen på baggrund af Psst!s artikler og direkte spørgsmål til Fødevarestyrelsen.
Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken” til at indrømme, at ”Bovaer efterlader NOPA (3-Nitrooxypropionsyre, red.) i mælken”.
NOPA er lige præcis et affaldsstof, som Jørn Erri sagde med sikkerhed ville gå i danskernes ko-produkter, og det er affaldsstof, der kommer direkte fra Bovaer.
Psst!s nyhedsbrev er for dig, der kan lide Psst! Læs mere her.
Bovaer 365 dage om året
Nu har Psst! så afsløret planen for Bovaer i Danmark. En whistleblower gav Psst! adgang til Arlas lukkede platform, der hedder ”Arla Farmers”. Her truer Arla mælkebønderne/egne andelshavere til at bruge Bovaer året rundt eller selv hænge på regningen.
Målet er klart: ALLE konventionelle bedrifter skal bruge Bovaer året rundt.
Danmark har siden 1. januar 2025 – som det første og eneste land i verden – gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer.
Og før noget andet land følger trop, går Danmark altså nu endnu videre, og går væk fra kravet om at tilsætte Bovaer i foderet 80 dage om året til 365 dage om året. Bovaer 365.
Det ville Psst! naturligvis gerne høre Jørn Erris perspektiv på, så det får du nu.
Før vi går til Psst!s spørgsmål og Jørn Erris svar understreger vi lige, at vi også har sendt en bunke spørgsmål til Arla, der helt konkret svarede på nul ud af 25 spørgsmål, Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer og Ministeriet for Grøn Trepart.
Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer har svaret, vi afventer fortsat ministeriet. Vi kommer til at samle alle de her svar (hvis man kan kalde dem det) i den nære fremtid, og du kommer til at se, hvordan Psst!s gode, konkrete, velforberedte, relevante spørgsmål, der i den grad er i offentlighedens interesse, konkret bliver besvaret. Den Danske Dyrlægeforening har også svaret. Du får det hele.
Jørn Erri er i en alder af 84 år fortsat aktiv dyrlæge, og er vidt anerkendt som en absolut ekspert på køer, som han har arbejdet med i en menneskealder.
Han har særligt fokuseret på bekæmpelse af kronisk botulisme hos kvæg, hvilket har været et centralt punkt i hans arbejde som dyrlæge.
Han er blevet citeret i mange etablerede såvel som specialiserede medier som dyrlæge/ekspert/fagkundskabens stemme.
Den ekspertise er lige præcis, hvad danskerne lige nu har brug for, og Psst! er glad for, at Jørn Erri vil tale med os.
Jørn, nu står det klart, at målet for Bovaer i Danmark er 365 dage om året. Allerede fra 2027 skal 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og når vi rammer 2030 hedder det 100 procent. Hvad tænker du om det?
”Det er helt vanvittigt. Fuldstændigt vanvittigt, jeg mangler faktisk ord. Med Bovaer går man ind og beskadiger nogle af de bakterier, der laver metan. Men alle bakterierne i hendes (koens, red.) vom, laver metan. Fordi det er slutproduktet. Når køerne er færdige med at lave de ting, de skal lave, er der noget tilbage. Og det er ammoniak, og det er metan, og det er varmen. Man aner ikke, hvad der sker, når vi så går ind og ødelægger de her processer. Vi har ingen anelse om, hvad konsekvenserne er. Men der ER konsekvenser, så meget kan jeg fortælle dig.”
Nu går Danmark så fra, at der skal tilsættes Bovaer i foderet 80 dage om året til 365 dage om året. Og det gør Danmark før nogen andre lande overhovedet har indført obligatorisk Bovaer, ligesom vi har. Hvad tænker du forskellen kan være på 80 dage om året og så helårsbrug?
”Jamen, jeg har tanker, som man ikke må have. For hvem har betalt for de undersøgelser, der viser, at Bovaer er ”sikkert og effektivt”? Jeg kan nærmest kun få øje på undersøgelser, der har tydelige interessekonflikter. Så tydelige at alle kan se dem. Hvor dem med økonomisk interesse i Bovaer, som DSM (firmaet bag Bovaer), industrien og forskere, der samarbejder med industrien og DSM, er afsendere af de her undersøgelser.”
Der er jo for nyligt kommet en undersøgelse ud, hvor Arla og DSM havde betalt undersøgelsen. Der var konklusionen jo, at Bovaer faktisk gjorde den konventionelle mælk bedre. Sundere. Hvad tænker du om den konklusion?
Jørn Erri trækker vejret tungt, vi kan kalde det et lille støn eller et stort suk. Der går flere sekunder, før han svarer:
”Ja. Det har jeg læst. Men jeg vil gerne se de undersøgelser. Fordi… mit indtryk er, at du kan få det resultat, som du gerne vi have. Bare du betaler nok. Der skal være klarhed over, hvem der har betalt for de undersøgelser, og når undersøgelserne er betalt af DSM og Arla, bør danskerne naturligvis ikke tage undersøgelsens resultater for gode varer.”
Jørn Erri har arbejdet med køer i en menneskealder, og er fortsat aktiv dyrlæge i en alder af 84 år. Privatfoto.
Jørn, nu læser jeg noget op, som jeg gerne vil have din vurdering af. Det er taget fra den lukkede platform ”Arla Farmers”, hvor Arla skrev til deres andelshavere, at de skulle gøre klar til Bovaer 365 om året. Uddraget kommer her:
”Anbefaling: Ansøg om at bruge Bovaer hele året i 2026 Ordningen for statstilskud til brug af Bovaer er blevet forbedret. Arla anbefaler derfor alle danske konventionelle mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at ansøge om at anvende Bovaer året rundt.”
Og næste:
”Det er vigtigt at bemærke, at hvis ikke tilstrækkeligt mange landmænd tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer danske kvægbrugere at skulle opfylde kravene uden at modtage nogen form for kompensation fra staten.”
Og sidste:
”Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.”
(Citeret direkte fra Arlas lukkede platform ”Arla Farmers”, red. – du kan læse Psst!s afsløring om Bovaer 365 dage om året lige her)
Det konkluderer Psst! i afsløringen om Bovaer 365 dage om året er en trussel. Hvad kalder du det?
”Det er en trussel. Det er en pistol for panden. Det er helt utilstedeligt, at det firma, der ejes af landmændene, skriver det i et brev til firmaets egne ejere. Andelshavere. De siger ligeud, at hvis I ikke retter ind, så koster det jer dyrt. Husk også, at de udmærket ved, at køerne vil give cirka 3 procent mindre mælk på grund af Bovaer. Det viser de danske forsøg. Arla spiller en dobbeltrolle i forhold til Bovaer,” siger Jørn Erri, og går nærmere ind i Arlas svar på Psst!s cirka 25 spørgsmål. Gode, vidende, velforberedte, velresearchede og velformulerede spørgsmål. Arla svarede konkret på nul af dem. Den historie kan du læse lige her.
Det falder Jørn Erri for brystet.
”De to personer du har stillet spørgsmålene til, er Hanne Søndergaard, Med titel af Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications. Der er ikke noget i hendes uddannelse, der indikerer, at hun skulle have nogen viden om køer og koens fordøjelsesmæssige funktion. Hun må have sin viden fra et andet sted. Jeg vil gerne kende de kilder,” siger Jørn Erri, og går videre til Arlas kommunikationschef.
”Det samme gælder for Rune Pedersen, der er Arlas Communications Director for Danmark. Hans CV siger, at han har været kommunikationsmedarbejder forskellige steder. Det tyder heller ikke på megen viden og erfaring vedrørende kvæg. Hans bemærkninger om at tilsætning af store mængder fedt vil påvirke smagen og sammensætningen af mælken, tyder i den grad på manglende viden. Store mængder fedt vil beskadige vomfloraen, så koen får det meget svært og måske dør. Det ved man. Det er veldokumenteret,” siger Jørn Erri, og tilføjer:
”Hans bemærkning om at Arla er i tæt kontakt med deres andelshavere, er interessant. Han glemmer vist, at det er andelshaverne, der ejer Arla og ikke omvendt.”
Jørn Erri ser ikke Bovaer på en måde, der flugter med myndighedernes (og mediernes) beskrivelse af Bovaer. Overhovedet.
Myndighederne siger (sammenfattet): ”Bovaer er et foderadditiv, som reducerer køernes udledning af metan. Det er sikkert og effektivt. Vi regner bestemt ikke med, at køerne lider under det, men det kigger vi på, mens vi sætter kursen mod Bovaer i 365 dage om året. Det er godt for klimaet (Læs: Vores klimaregnskab på et excel-ark, red.).”
Myndighederne plejede at sige, at intet fra Bovaer gik over i mælken, smørret, fløden, kødet, yoghurten og de mange, mange andre ko-produkter i supermarkedet, men nu indrømmer, at der går NOPA i produkterne. Du skal lede grundigt efter det, men de indrømmer det.
Jørn Erri karakteriserer Bovaer på en anden måde:
”Bovaer er et giftstof, som beskadiger køerne. Det beskadiger vombakterierne i vommen. Og dermed beskadiger Bovaer også koen. Når jeg læser undersøgelser og i det hele taget ny viden om vommens mikrobielle økosystem, skriver de altid: ”Der skal laves flere undersøgelser.” Grunden til, at de altid skriver det, er helt reel: Det, vommens mikroorganismer, er så kompleks en affære. Derfor ved vi med sikkerhed, at alle garantierne om hvor sikkert og effektivt Bovaer er, er grebet ud af den blå luft. Bovaer kan ikke undgå at have nogle sidevirkninger. Både her og nu, men også på længere sigt. Der er konsekvenser ved det,” siger Jørn Erri, der har den grundlæggende holdning, at:
”Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i gang med at lave ulykker.”
Det sagde Jørn Erri til Psst! i interviewet fra februar 2024, og det står han ved.
Mediernes oplysning til borgerne siden Psst!s interview med Jørn Erri i februar 2024, giver han ikke meget for:
“Medierne har ikke levet op til det ansvar, de har. De bør informere danskerne, men det gør de ikke. På ingen måde. Det har jeg også oplevet i forbindelse med kronisk botulisme. De følger den linje, de bliver bedt om at følge af staten,” siger Jørn Erri.
Mediernes pinlige, bizarre, uærlige, fordummende og direkte forbrugerforagtende dækning er rigt dokumenteret på Psst!. Og Psst! vil fortsætte med at behandle netop mediernes dækning af en historie, der i så enorm grad har offentlighedens interesse og som direkte berører stort set alle danskere, som den store historie, det er. Efter alle journalistiske kriterier er Bovaer en fantastisk historie, indiskutabelt.
Mediernes dækning af Bovaer er bestilt arbejde, og Bovaer indgår med sikkerhed i det manuskript, som medierne får udstukket oppefra. Kritisk dækning af Bovaer er, som Psst! i så mange historier har belyst, forbudt område.
I nyhedsbrev nr. 14 vil du kunne læse mere om, hvad Jørn Erri siger og mener.
Her vil du få hans vurdering af, om der kan være andet end NOPA (3-Nitrooxypropionsyre, red.), der går i ko-produkterne. Og hans forklaring på, hvorfor han mener, hvad han mener.
Du vil også få Jørn Erris bud på, hvordan historien om Bovaer i Danmark ender.
Bliver det 100 procent helårsbrug fra 2030, som Danmark så ubegribeligt fokuseret ræser imod, eller kommer der til at ske noget andet?
Den situation har Jørn Erri en interessant og opsigtsvækkende analyse af.
Og så har han insider-information om, hvordan Bovaer konkret bliver benyttet af nogle af de mange landmænd, som Jørn Erri kender.
Nyhedsbrevet er et unikt og spændende produkt med originalt indhold, der kun er til modtagerne af nyhedsbrevet, og du støtter samtidig Psst!, så vi kan fortsætte med at udfordre – som ingen andre medier udfordrer.
Du finder alle nødvendige og relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
Psst! siger mange tak for Jørn Erris perspektiv, svar, tid og ekspertise.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: Privat
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
På Arlas lukkede platform ”Arla Farmers” opfordrer Arla nu alle konventionelle mælkeproducenter til at tilmelde sig helårsbrug af Bovaer fra 2026.
Men bag den ’opfordring’ fra Arlas Hanne Søndergaard, Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications, gemmer sig en brutal advarsel: Hvis ikke mindst 56 procent af malkekøerne er med i den frivillige ordning i 2027, bliver ordningen obligatorisk – uden en krone i tilskud fra staten.
Planen er kort og godt 100 procent helårsbrug i 2030. Det har ingen almindelige mennesker på noget tidspunkt hørt om – de intentioner har været særdeles grundigt gemt af vejen.
En whistleblower skaffede Psst! adgang til Arlas lukkede platform, og Psst! kunne den 10. september, som det første og eneste medie i Danmark, afsløre helt præcist, hvad planen er for Bovaer i Danmark.
Og det bør du – for denne historie er en direkte opfølgning af den.
Psst! kæmper rent mediemæssigt en fuldstændigt isoleret kamp for at gøre danskerne vidende om faktuelle, relevante og 100 procent objektive oplysninger om Bovaer. Du kan støtte os ved at signe up til vores nyhedsbrev, som samtidig er et fedt produkt med eksklusive historier, informationer om, hvad der sker bag journalistikken, udtræk af og links til ugens historier på Psst! Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer lige her.
Lang svartid
Umiddelbart efter Psst! udgav historien den 10. september skrev vi til Arlas Hanne Søndergaard, der er afsender af ’opfordringen’ på den lukkede “Arla Farmers”-platform.
Vi sendte hende en hel række konkrete spørgsmål – 13 hovedspørgsmål, hvoraf mange af dem har under- og delspørgsmål. Vi fik ikke svar, så vi fulgte op. Stadig intet svar, så vi skrev nu til Arlas kommunikationsafdeling.
Vi har nu fået svar – ikke fra Hanne Søndergaard, men fra Rune Pedersen, der er Arlas Communication Director for Danmark.
Du vil som sædvanligt få alle spørgsmål, svar og Psst!s reaktion på svarene at se.
Her følger den mail, som vi sendte til Arla umiddelbart efter udgivelse af historien den 10. september:
**
Hej Hanne,
Mit navn er Jens Mogensen, jeg er journalist for det lille medie Psst!, der har skrevet en del historier om Bovaer.
Jeg er blevet gjort opmærksom på en ny opfordring på Arla Farmers, og jeg har læst hele opfordringen særdeles grundigt.
Jeg har netop udgivet denne historie, der er en af Psst!s mange historier om Bovaer:
Jeg håber meget, at du gerne vil besvare nogle konkrete spørgsmål, som jeg har til opfordringen på Arla Farmers.
De kommer her:
1: Arla anbefaler nu alle konventionelle danske mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at anvende Bovaer hele året fra og med 2026.
Hvorfor det?
Hvad er det konkret, der gør, at Arla ved, at det er en god idé at benytte Bovaer hele året?
2: Danmark har siden 1. januar 2025 – som det første og eneste land i verden – gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer. Arla har siden sagt, at danske forbrugere, der er kritiske overfor produktet, er ”konspirationsteoretikere”, en ”del af rabiat mindretal” og ”skøre”.
Hvorfor synes I det?
Har Arla informeret danske forbrugere om Bovaer på tilfredsstillende vis?
3: Teksten på Arla Farmers advarer om, at manglende tilmelding kan gøre den frivillige ordning obligatorisk uden tilskud fra 2027.
Har Arla og/eller Landbrug & Fødevarer forsøgt at påvirke regeringen til at ændre dette scenarie, eller accepterer I det som en nødvendig konsekvens af klimapolitikken?
4: 56 procent-målet for tilmelding til den frivillige ordning i 2027, der stiger årligt mod 2030, stammer fra Fødevareministeriets udleveringsnotat fra februar 2024, ikke sandt? Men i virkelighedens verden har nærmest ingen hørt om det før.
Hvorfor har dette ikke været mere tydeligt kommunikeret til andelshaverne tidligere?
5: Psst! har tidligere interviewet dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med køer i menneskealder. Han siger, at:
”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”
Hvad er Arlas kommentar til det? Tager han fejl?
6: Vi ved nu, at Bovaer efterlader NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, i mælken. Og på baggrund af Psst!s artikler ændrede Fødevarestyrelsen deres informationer til danskerne, som før blev fortalt, at ”intet gik i mælken”.
Hvordan kan det være, at Arla accepterer en så klar forringelse af produktet konventionel mælk?
Tror Arla, at danske forbrugere ønsker NOPA i deres konventionelle ko-produkter?
Bør Arla ikke klart fortælle forbrugerne, at deres konventionelle mælk og andre ko-produkter, der samtidig også er blevet meget dyrere, er blevet et dårligere produkt?
7: Mange landmænd og dyrevelfærdsorganisationer har udtrykt bekymringer for Bovaers effekt på køernes sundhed og mælkeproduktion.
Hvordan adresserer Arla de bekymringer i Arlas opfordring på Arla Farmers?
Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?
8: I skriver på Arla Farmers, at:
”Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.”
Det lyder virkelig meget som en trussel. ER det en trussel?
9: Arla tilbyder et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg mælk under brug af Bovaer, men hvis tilskuddet fjernes, estimeres ekstraomkostningerne til ca. 1.100 kr. pr. årsko ifølge COWI-rapporten. Det kan godt nok blive til mange penge.
Udfører Arla her økonomisk tvang?
10: HVORFOR anbefaler Arla at fodre med Bovaer hele året?
Hvordan ved Arla konkret, at køerne ikke lider under det?
11: Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun konkluderer at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. At Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.
Hvad er Arlas kommentar til det?
12: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Er det en fair konklusion?
Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?
Er den hensigt ikke blevet særdeles grundigt skjult for danskerne?
13: Er Bovaer Arlas motivation for at sælge mælken med maksimum klimapoint, og bruges Bovaer som instrument til at opnå det?
Min kilde fortæller, at Arla har prøvet at belære andelshaverne om de her ‘maksimum klimapoint’, men jeg kan ikke finde informationer om det.
Hvordan er de klimapoint egentligt konkret sat sammen – er der tale om et samspil mellem mejerierne, L&F og regeringen?
Tirsdag den 16. september om eftermiddagen fik Psst! så svar fra Arla via Rune Pedersen, der er Arlas Communication Director for Danmark.
Her følger det uredigerede svar:
**
Tak for din mail og dine spørgsmål. Se samlet svar nedenstående, som du er velkommen til at citere mig for.
Bovaer er foderadditiv, som tilsættes køernes foder med det formål at nedbringe metanproduktionen i forbindelse med køernes fordøjelse og på den måde reducere køernes klimaaftryk.
Det er i Danmark vedtaget ved lov, at konventionelle køer enten skal have Bovaer i foderet eller ekstra fedt i foderet. Konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør derfor rettes til de ansvarlige myndigheder.
Det er rigtigt, at Arla af de to lovbestemte muligheder anbefaler, at vores andelshavere bruger Bovaer, da store mængder fedt i foderet vil påvirke smagen og sammensætningen af mælken.
Bovaer bruges i en lang række lande og er godkendt af fødevaremyndigheder verden over. Det gælder blandt andet i EU og USA.
Du kan læse mere om Bovaer på fødevarestyrelsens hjemmeside her
Det er vigtigt for Arla, at vi er tæt på vores andelshavere. Det foregår både skriftligt, mundtligt og gennem dialogmøder. I forbindelse med de nye regler for ansøgning af tilskud til Bovaer, holder Arla blandt andet fire online møder for vores andelshavere, hvor de kan stille spørgsmål.
Danmark gjorde som det første og hidtil eneste land i verden Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra 1. januar 2025, og i al hemmelighed har planen hele tiden været Bovaer 365 dage om året.
Psst! kæmper rent mediemæssigt en fuldstændigt isoleret kamp for at gøre danskerne vidende om faktuelle, relevante, 100 procent objektive oplysninger. Heldigvis har vi en perlerække af fremragende kilder, der giver tips og god information, men rent mediemæssigt står Psst! ganske alene.
Ingen andre medier har fx fortalt danskerne, at Bovaer efterlader NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, i mælken. Bare et eksempel.
De har heller ikke fortalte deres læsere/seere/lyttere, at Fødevarestyrelsen har ændret på den information, der bliver givet til danskerne om Bovaer netop på grund af NOPA i ko-produkterne. I starten sagde alle myndigheder, eksperter og medier – meget bestemt – at ”intet gik i mælken”. De informationer måtte Fødevarestyrelsen ændre alene på baggrund af Psst!s artikelserie.
Tænk over det: Samtlige ’frie og uafhængige’ medier beslutter individuelt, ganske uafhængigt af hinanden, at efterladenskaber i danskernes ko-produkter ikke er en historie.
De beslutter – alle som en – sig for, at Bovaer 365 dage om året ikke er en historie.
De altid enige medier beslutter sig for – husk: Manus er jo en ’konspirationsteori’ – at danskerne simpelthen ikke skal have de her informationer.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: Deposit – AI-genereret.
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
På Arlas lukkede platform ”Arla Farmers” opfordrer Arla nu alle konventionelle mælkeproducenter til at tilmelde sig helårsbrug af Bovaer fra 2026.
Men bag den ’anbefaling’ fra Arlas Hanne Søndergaard, Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications, gemmer sig en brutal advarsel: Hvis ikke mindst 56 procent af malkekøerne er med i den frivillige ordning (som vi vender tilbage til i næste kapitel, red.) i 2027, bliver ordningen obligatorisk – uden en krone i tilskud fra staten.
Resultatet? En ekstraregning på op til 1.100 kr. pr. ko årligt ifølge Psst!s oplysninger – så for en gård med 100 køer taler vi altså 110.000 kroner.
En whistleblower har skaffet Psst! adgang til Arlas lukkede platform, og nu kan Psst! som det første og eneste medie i Danmark fortælle dig helt præcist, hvad planen er for Bovaer i Danmark.
Siden 1. januar 2025 har kvægbedrifter med over 50 køer været tvunget til 80 dages Bovaer eller fedt i foderet (som ingen benytter sig af, red.) for at reducere metan-udledning.
Men nu afslører Psst! det store billede:
Et hidtil godt skjult krav, der er blevet gemt væk i et ministerienotat fra februar 2024, kræver 56 procent tilmelding i 2027, stigende til næsten 100 procent helårsbrug i 2030. Det har ingen almindelige mennesker på noget tidspunkt hørt om – de intentioner har været særdeles grundigt gemt af vejen.
Her skal du så forstå forskellen mellem den obligatoriske og den frivillige ordning. Det dykker vi ned i her:
Den frivillige ordning, der omtales i teksten, handler om muligheden for konventionelle danske mælkeproducenter med køer på stald hele året at anvende foderadditivet Bovaer ud over de obligatoriske 80 dage om året, som loven kræver fra 1. januar 2025.
Her er en klar forklaring:
Den obligatoriske ordning:
Fra 1. januar 2025 er det lovpligtigt for konventionelle kvægbedrifter i Danmark med mere end 50 køer at bruge Bovaer i 80 dage om året eller alternativt tilsætte mere fedt i foderet hele året. Denne ordning udløser kompensation fra staten for at dække omkostningerne ved brug af Bovaer i de 80 dage.
Den frivillige ordning:
Denne ordning giver mulighed for at bruge Bovaer hele året (altså de resterende dage ud over de obligatoriske 80 dage, red.).
Hvis man tilmelder sig den frivillige ordning, kan man modtage yderligere tilskud fra staten for at dække omkostningerne ved at bruge Bovaer året rundt.
Derudover tilbyder Arla et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg leveret mælk i den periode, hvor Bovaer anvendes.
Formålet med den frivillige ordning er – tilsyneladende/angiveligt – at reducere metanudledningen yderligere og hjælpe med at nå de nationale klimamål.
Hvis ikke nok landmænd (mindst 56 % af konventionelle malkekøer i målgruppen fra 2027, stigende frem mod 2030) tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer ordningen at blive obligatorisk fra 2027 uden tilskud fra staten.
Det vil medføre betydelige ekstraomkostninger for landmændene, da de så selv skal betale for at bruge Bovaer hele året.
På grund af risikoen for, at den frivillige ordning bliver obligatorisk uden tilskud, og for at sikre økonomisk kompensation og tilskud, anbefaler Arla, at alle konventionelle mælkeproducenter i målgruppen tilmelder sig den frivillige ordning og bruger Bovaer hele året fra 2026.
Så kort sagt: Den frivillige ordning giver landmænd mulighed for at bruge Bovaer året rundt med tilskud fra staten SAMT et tillæg fra Arla, mens den obligatoriske ordning ‘kun’ kræver brug af Bovaer i 80 dage.
Tilmelding til den frivillige ordning er en måde at sikre økonomisk støtte og undgå fremtidige omkostninger, hvis ordningen bliver obligatorisk uden tilskud.
Ansøgningsvinduet for 2026 åbner 24. september og lukker 23. oktober 2025. Det fremgår af ’opfordringen’ fra Arla på den lukkede platform ”Arla Farmers”.
Opfordringen på “Arla Farmers” er plastret ind i ‘ansøg her’, og Psst! har allerede noteret sig datoerne for de ‘vidensopbyggende webinarer’, der skal gøre andelshaverne klogere på Bovaer hele året rundt.
I opfordringen på ”Arla Farmers” står der blandt andet:
”Anbefaling: Ansøg om at bruge Bovaer hele året i 2026 Ordningen for statstilskud til brug af Bovaer er blevet forbedret. Arla anbefaler derfor alle danske konventionelle mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at ansøge om at anvende Bovaer året rundt.”
Og næste brudstykke:
”Det er vigtigt at bemærke, at hvis ikke tilstrækkeligt mange landmænd tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer danske kvægbrugere at skulle opfylde kravene uden at modtage nogen form for kompensation fra staten.
Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.
Den risiko er også en væsentlig årsag til, at vi nu opfordrer til, at man tilmelder sig den frivillige ordning allerede fra 2026, hvis man er i målgruppen,” siger Hanne Søndergaard.”
Og sidste brudstykke:
”Både den obligatoriske og frivillige ordning udløser henholdsvis kompensation og tilskud fra staten, der er beregnet til at dække omkostningerne til indkøb og anvendelse af foderadditiverne.
Konventionelle Arla-gårde, der vælger Bovaer®, modtager desuden et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg leveret mælk i den periode, hvor de anvender additivet.
Arla anbefaler at tilmelde sig begge ordninger og fodre med Bovaer® hele året. Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk.
Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.
Den risiko er også en væsentlig årsag til, at vi nu opfordrer til, at man tilmelder sig den frivillige ordning allerede fra 2026, hvis man er i målgruppen. Hanne Søndergaard, Executive Vice President, Agriculture, Sustainability and Communications.”
Psst! vil umiddelbart efter udgivelsen af denne historie sende allerede forberedte spørgsmål afsted til Hanne Søndergaard, der er Arlas Executive Vice President, Agriculture, Sustainability and Communications.
Psst! har helt konkret forberedt 13 spørgsmål, hvoraf mange har underspørgsmål. Så samlet set cirka 25 konkrete spørgsmål. Vi håber – og forventer – svar. Men hvis vi ikke får svar, vil spørgsmålene i vanlig Psst!-stil blive fremlagt for alle.
Vores spørgsmål spænder vidt: De handler om alt fra produktet Bovaer, landmændenes tilskud, om NOPA i mælken til den markante forringelse af dyrevelfærden, som Bovaer ifølge organisationer, dyrlæger og landmændene selv medfører.
Det er naturligvis værd at bemærke, at Arla intet skriver om, at Fødevarestyrelsen i februar 2025 ændrede på den information, der indtil da var blevet givet til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da kun er blevet mere omfangsrig og endnu bedre.
At Bovaer efterlader NOPA i mælken er nu offentlig og tilgængelig viden. Heldigvis. Det handler vores spørgsmål til Arla naturligvis (også) om.
Arla skriver heller intet om, at Dyrenes Beskyttelse (og andre) kalder Bovaer et “klart tilbageskridt for dyrevelfærden”.
Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun siger til Psst!, at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. Og at Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.
Og Arla skriver intet om, at den politisk påtvungne korstogspolitik ignorerer køernes lidelser og tvinger landmænd ind i en uprøvet, intensiv produktionsmodel, der forlænger staldbaseret drift og fuldstændigt undergraver alle hensyn til bæredygtighed.
Så spørgsmålene er mange.
På grund af Psst!s dækning ved vi, at korstogspolitikken også direkte forringer fødevarernes kvalitet og samtidig udhuler danskernes husholdningsbudget.
Det eneste, Arla siger, er, at Bovaer skal vi have meget, meget mere af. Koste, hvad det vil.
365 dage om året. Nonstop. Konventionelle køer skal stopfodres med Bovaer, og landmændene skal lystre.
Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’. Det er dokumenteret på Psst! Du finder SAMTLIGE artikler på Psst! om Bovaer nederst i artiklen her – se selv.
Mediernes dækning af Bovaer har været udskammende, finger-pegende, hånlig, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende. Fra A-Å.
I stedet for at udfordre regeringen og Arla, vælger medierne at ignorere kritiske stemmer, og afvise dem som et “rabiat mindretal”, der er skøre i bolden.
Grunden er, at vores ’frie og uafhængige’ medier følger et udleveret manuskript, så forvent absolut intet pres fra deres side.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: Deposit
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Ganske kort – meget, meget kortere end du er vant til, når du læser Psst!:
Psst!s journalist, Jens Mogensen, gæstede podcasten Rikke På Vrangen til en snak om mediernes magt og mediernes manuskript.
Det fik snakken forbi Covid-19, de Covid-19-vaccine-skadede danskere, Bovaer, krigen mod koen, fødevarer, sundhed og mere endnu.
Meget interessant er der allerede kommet tilkendegivelser fra flere lyttere, der især ønsker at høre mere om Bovaer. De har simpelthen aldrig hørt om det før.
Til jer vil jeg sige: Godt I har fundet Psst! Vi har lavet over 25 artikler om Psst!, vi fik Fødevarestyrelsen til at ændre på den information, der gives til danskerne om Bovaer, og vi står for Danmarks helt suverænt bedste dækning.
I bunden af den lille artikel her finder du links til samtlige Psst!-artikler om Bovaer.
Psst! arbejder aktivt for at lave egen podcast. Vi er klar i oktober eller november, det er næsten et løfte. Meget tæt på. Oktober eller november. Indsæt kryds fingre-emoji.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Vi ser manus, når medierne dækker emner som Covid-19 (herunder det hellige supervåben), Bovaer, de Covid-19-vaccineskadede danskere, klima, Joe Bidens mentale forfald, Donald Trump, immigration, Robert F. Kennedy Jr., Elon Musk, geopolitik, Ursula von der Leyen, censur (fx de for medierne unævnelige Twitter Files). Med mere.
Psst! har beskæftiget sig med mediernes koordinerede fortælling i et utal af historier, og mange, mange tusinde mennesker har fx læst historierne om de vaccineskadede danskere, Bovaer og Robert F. Kennedy Jr.
Mediernes dækning af ovenstående emner har kort sagt det til fælles, at de bruger samme overskrifter. Samme underrubrikker. Samme indledninger. Artiklerne/indslagene har samme opbygning. De bruger de samme ord.
Du kan se ordene for dig:
“Konspirationsteoretikere, konspirationsteorier, antivaxxere, antimyndighedsekstremister (som DR kalder dem)”.
Medierne har de samme vendinger og samme fokuspunkter. Og vigtigst af alt: De har de samme udeladelser. Forskellige uafhængige medier er på mageløs vis i stand til alle at udelade samme afgørende og centrale informationer, der kan (bør) sende den forhåndsbestemte vinkel i en helt anden retning.
I forhold til enkeltpersoner som fx RFK Jr. er det helt enkelt. De samme stempler – igen og igen:
”Han er antivaxxer. Vaccinemodstander. Farlig. Farlig for folkesundheden. Konspirationsteoretiker. Vaccineskeptiker. Skør. Vanvittig (det ord blev brugt af ’seriøse’ Information på leder-pladsen, red.).”
I forhold til store emner som fx Bovaer dikterer manus, at alle almindelige forbrugere, der er kritiske overfor Bovaer, er ”konspirationsteoretikere. En del af et rabiat mindretal. Skøre. Antivaxxere (?). Vaccinemodstandere. Skøre mennesker, der tror, at Bill Gates og 5G er bag det hele.”
Manus kort fortalt. Som rigt dokumenteret på Psst!
Den uredigerede samtale med Politiken får du – desværre – ikke, og det skyldes ikke Psst! Så hvordan skal den her historie konkret fortælles?
En brugbar løsning er muligvis at tage den fra toppen, så der starter vi.
Psst! sendte 6. august 2025 en hel række medier nogle konkrete spørgsmål. Til DR, TV 2, Berlingske, EB, BT og Politiken.
Det gjorde vi i forbindelse med Robert F. Kennedy Jr.’s voldsomme anklager mod en stor dansk SSI-undersøgelse, der hævder at vise, at aluminiumholdige vacciner ikke er forbundet med neurologiske skader, herunder autisme og Aspergers syndrom. Undersøgelsen frikender blankt aluminiumholdige vacciner.
USAs sundhedsminister holdt sig ikke tilbage: “Videnskabeligt uredeligt. Manipulation. Bevidst vildledende. Klare interessekonflikter. Farligt bedrag. Et bedragerisk propagandastunt.” Og mere endnu. RFK Jr. mere end antyder, at undersøgelsen er købt og betalt. Og videnskabeligt makværk.
De alvorlige anklager blev konkret ytret den 1. august 2025.
Psst! dækkede også, at Leder af afdelingen for Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut, Anders Hviid, svarede direkte på Robert F. Kennedy Jr.’s anklager om blandt andet bedrageri, manipulation og interessekonflikter. “Ingen af sundhedsministerens kritikpunkter er væsentlige”, sagde Anders Hviid den 3. august. Psst! skrev historien dagen efter – altså den 4. august.
RFKs næsten uhørt voldsomme anklager er selvsagt en ualmindeligt saftig historie, og samtlige medier burde have JUMPET den omgående. Hvis de gik efter trafik (antal klik), havde de gjort det, den er ikke længere. RFK Jr’s angreb var der. SSIs svar var der. Det er rigeligt. Medierne laver mange historier på et langt spinklere grundlag end det.
Og det havde medierne med sikkerhed gjort, jumpet den, hvis ikke emnet var vacciner. Uha.
Vaccinerne, der siden ’corona’ er blevet ophøjet til et religiøst relikvie. Et emne, der ikke kan stilles kritiske spørgsmål til. For så er man antivaxxer, konspirationsteoretiker, sølvpapirhat og indsæt selv yderligere nedladende, vrede, fordummende skældsord.
Sådan er det nu.
Så den 6. august, da medierne fortsat ikke havde dækket historien med ét ord, sendte Psst! spørgsmålene afsted.
Spørgsmålene til alle medierne er enslydende, med små forskelle fra medie til medie. Her får du de spørgsmål, vi sendte til Politiken:
Politiken syntes, at det var en historie, da SSI ud fra en stor undersøgelse konkluderede, at aluminiumholdige vacciner ikke er forbundet med neurologiske skader. De vacciner var uskadelige, sagde SSI. Den bragte I i midten af juli 2025, og I citerede SSIs forfattere, der fortalte de gode nyheder. Via Ritzau. Link her.
1: Hvorfor var det en historie, der var værd at bringe?
Politiken syntes ikke, at det var en historie, da USA’s sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. den 1. august 2025 rettede et voldsomt angreb ind mod selvsamme studie og forfatterne bag studiet. Med usædvanligt voldsomme ord som ”bevidst manipulation”, ”videnskabelig uredelighed”, ”et bedragerisk propagandastunt” og ”klare interessekonflikter”.
2: Hvorfor var det ikke en historie, der var værd at bringe?
3: Hvordan og hvorfor besluttede I jer for kun at bringe SSIs version af historien?
4: Hvordan foregår det konkret, når I vælger rent at udelade en historie, der 1) er relevant for den historie, I allerede har bragt (så link-værdi også), og 2) i sig selv er opsigtsvækkende nok til at generere stor trafik?
5: Kan du forstå, at mange undrer sig over, at samtlige danske medier er helt enige i at bringe SSIs konklusioner af undersøgelsen, mens de samme medier bruger præcis nul ord på så opsigtsvækkende, voldsomme og konkrete anklager direkte fra USA’s sundhedsminister? SSIs afdelingschef Anders Hviid var – for en god ordens skyld – i løbet af to dage klar med et modsvar. Har du et bud på, hvordan det kan være?
6: Har Politiken forpligtelser overfor vaccine-industrien?
7 A: Kan en del forklaringen være, at Politiken ikke vil bringe misinformation, der kan have negative konsekvenser for folkesundheden? Så I tager på jer at sortere i de informationer, der når frem til danskerne?
Og i forlængelse af det spørgsmål:
7 B: Beskytter Politiken danskerne mod den slags farlig (mis)information? Passer I i virkeligheden bare godt på os alle? Ikke mindst vores børn, som jo gerne skal følge børnevaccinationsprogrammet, eller? Er det derfor, I prioriterer, som I gør?
8: Er Politikens totale udeladelse af solstrålehistoriens (mulige) skyggeside god journalistik? God etik?
9: Hvordan koordinerer I medier med hinanden, at fx denne historie ikke skal dækkes? Hvordan foregår det konkret?
Den 7. august skrev Politiken så endelig historien om RFK Jr.’s angreb på den danske vaccine-undersøgelse (en slatten og maksimalt usexet Ritzau-historie). Og også den 7. august svarede Politiken – som det eneste medie – Psst! på ovenstående spørgsmål.
De svar kunne vi sagtens bare bringe her, og så var historien forbi.
Men det ville ikke være dækkende for, hvad der skete. Samtalen udviklede sig.
Og du skal nok få Politikens svar at se – men du må finde dig i omvejen.
Politiken svarede ved redaktionschef Thomas Berndt. Han svarede på spørgsmålene – sådan da. Ikke prangende. Men så gjorde han det klart, at Psst! var velkommen til at skrive igen, hvis der var mere.
Psst! skrev igen, nye spørgsmål, påstande, sammenhænge, forklaringer, og vi tilbød igen at lukke den her. Thomas Berndt svarede igen, et bedre svar, mere udførligt, og sagde igen, at vi var velkomne til at fortsætte samtalen. Han sagde, at han gerne ville bidrage til at opklare misforståelser om, hvordan Politiken arbejder.
Så vi fortsatte. Om manus i forbindelse med RFK Jr., vacciner, Covid-19, Bovaer, de vaccineskadede danskere. Bjerge af spørgsmål, påstande, sammenhænge, forklaringer, nuancer, dybde, perspektiv.
Og sådan blev det ved – indtil den 26. august, hvor samtalen sluttede.
Det vil sige en samtale på skrift, der strækker sig over et utal af omfattende, grundige, udførlige mails og 20 døgn.
Undervejs – cirka halvvejs – tilbød Psst! Politiken at udgive HELE samtalen 100% uredigeret, men det ønskede Politiken ikke. Eftersom samtalen havde taget en mere privat karakter, så redaktionschefen ikke en uredigeret udgivelse for sig. Det respekterede vi naturligvis, men ikke uden at forsøge at sælge ideen et par gange mere.
Overordnet kan Psst! fortælle, at Politiken hele vejen igennem har nægtet at følge et manus, og at samtalen udviklede sig i den retning, at Thomas Berndt tog imod Psst!s betragtninger, spørgsmål og undersøgende påstande på en måde, der signalerede, at han i det mindste godt kunne forstå – og måske ligefrem satte pris på – de input (lad os kalde dem det), der kom fra Psst!
Især i forbindelse med Politikens (og samtlige danske mediers) dækning generelt af Robert F. Kennedy Jr.
Når du læser Politikens svar, vil du se at Thomas Berndt nogle steder henviser til den samtale, der har været. En vigtig information at få med. Uden den vil nogle af svarene ikke rigtigt give mening.
Og så en sidste information, før du får svarene:
Thomas Berndt har lovet at læse op på Psst!s artikler om de vaccineskadede danskere og Bovaer – to emner, der simpelthen var omfattende til for alvor at gå i dybden med. Også qua samtalens udgangspunkt. To emner, hvor Politiken er mange millioner bogstaver bagud i forhold til Psst!, så også et løfte, der kræver rugbrødsarbejde.
Det bliver spændende at se om det kan bidrage til, at Politiken som det første danske medie bryder den koordinerede fortælling, medierne står for i forhold til de to konkrete emner. Det ville være noget.
Godt så.
Her kommer Politikens svar:
Svar på spørgsmål fra Psst:
Du spørger indledningsvist til et telegram, som vi og flere andre medier har bragt fra Ritzau om en undersøgelse fra SSI.
Du spørger til, hvordan det kan være, at dækningen af SSI’s undersøgelse var så ensartet i de store medier. Forklaringen er meget simpel.
Da det er de samme telegrammer fra Ritzau, som medierne bringer, så vil i hvert fald brødteksten være ens i de forskellige medier, nogle gange også rubrikken.
Ritzau kom også med en opfølgningshistorie med kritikken fra Robert F. Kennedy Jr., og den lagde vi ligeledes ud, i øvrigt med en ganske prominent placering tredjeøverst på sitet.
Alle store medier bringer Ritzau-telegrammer, og hvis man sammenligner de samme telegrammer bragt af forskellige medier, så vil dækningen se ensartet ud, og det gælder alle emner lige fra politiske udspil på Christiansborg til dækningen af Superliga-kampe.
Det skyldes altså ikke – som spørgsmålene antyder – at vi koordinerer vores løbende nyhedsdækning om stort og småt med de andre store medier. Det gør vi ikke, hverken om sundhed eller om andet.
Vi er heller ikke på nogen måder betalt af medicinalindustrien eller har skjulte forpligtelser over for den, sådan som du også spørger til.
Det er helt misforstået, hvis man tror, at vi ikke tør skrive kritisk om medicinalindustrien, herunder i forbindelse med vacciner. Det har vi gjort jævnligt, hvilket jeg også har dokumenteret over for dig før. Det kræver blot en Google-søgning at finde de artikler.
Det betyder ikke, at der ikke er ting, vi medier godt kan gøre bedre – både hver især og generelt som branche.
Vi medier, herunder Politiken, kan for eksempel godt være bedre til at skrive positive historier i stedet for negative. Vi er ikke hårdere ved en politiker som Robert F. Kennedy Jr., som du spørger til dækningen af, end vi ville være ved andre i hans position. Hvis du synes, at der er en skævhed i dækningen, kunne det være et udtryk for den generelle balance mellem positive vinkler og kritiske historier.
For eksempel vil jeg give dig ret i, at vi godt kunne have gjort mere ud af hans indsats mod fedme-epidemien, som er et kolossalt samfundsproblem i USA, herunder hans kamp mod de ultraforarbejdede fødevarer.
Jeg tror, at Politiken er et af de medier herhjemme, der har skrevet mest om problemerne med de ultraforarbejdede fødevarer – senest denne fra forrige weekend. Hidtil har vores dækning i høj grad handlet om den videnskabelige del af emnet og ikke så meget den politiske.
Vi har mildt sagt ikke manglet emner at skrive om fra USA siden Donald Trumps indsættelse, men jeg synes, det er en fair pointe, at vi godt kunne have gjort mere ud af, hvad for eksempel en politiker som Kennedy tager af initiativer i forhold til at skabe sundere fødevarer og i øvrigt flere andre spørgsmål relateret til de mange store problemer i det amerikanske sundhedsvæsen. Det vil både være relevant og interessant.
Jeg er meget enig i, at man i dækning af politikere skal være forsigtig med, hvilke ord man bruger om dem. Jeg forstår godt, at hvis man bruger udtrykket ’vaccinemodstander’ om Kennedy efter hans markante kamp mod coronavacciner, men ’vaccinekritiker’ eller lignende vil være et mere korrekt udtryk at bruge. For eksempel har han opfordret forældre til at få deres børn vaccineret mod mæslinger.
Lad mig runde af med at gentage, at jeg fuldt ud kan afvise, at vi på nogen som helst måde ønsker at skjule noget for vores læsere, sådan som mange af dine spørgsmål antyder.
Vi er kun interesseret i at have den bedst mulige dækning, og der er ingen emner, vi er bange for at skrive om.
I forhold til den konkrete dækning har du som nævnt ovenfor flere gode pointer, og dem vil jeg love at tage med mig. Kritiske spørgsmål er med til at gøre vores dækning endnu bedre, og du er altid velkommen til at vende tilbage.
Psst! siger mange tak til Politiken for svarene og mange tak til Thomas Berndt for at være den eneste, der besvarede Psst!s spørgsmål i første omgang.
Vi takker også for maratonsamtalen, der udviklede sig meget anderledes end forventet.
Og Psst! vil holde godt øje med Politikens næste historier om Robert F. Kennedy, Bovaer og hvem ved … måske endda de Covid-19-vaccineskadede danskere snart kan få en enkelt nogenlunde fair og dækkende historie i Politiken.
Det ville virkelig være et resultat, der ville noget.
Politikens svar efterlader et væld af ubesvarede spørgsmål. Mange af dem er allerede stillet – de er bare ikke besvaret.
Nogle få eksempler på de mange spørgsmål, der fortsat står ubesvaret hen:
Vi starter med RFK Jr., fordi det var der, samtalen startede.
Først en kommentar: At historien er skrevet i hjertet af Ritzaus motorrum for propaganda og ’bare’ viderebragt af Politiken og alle andre danske medier, er ingen undskyldning. Overhovedet. Politiken er afsender. Den undskyldning/forklaring holder ikke. At forfatteren er Ritzau, giver naturligvis ikke hjemmel til at slukke for den kritiske sans.
Her får du så en uredigeret passage fra samtalen. Den handler om manglen i nuancer og dybde i spørgsmålet om HVORFOR der i dag er en udbredt skepsis mod vacciner (i dette tilfælde i USA):
Psst! skriver dette:
Jeg har en påstand, som jeg gerne vil prøve af på dig.
Du ville som oplyst menneske aldrig lade dit eget barn følge USA’s børnevaccinationsprogram. Ikke for en million kroner. Det program er ude af kontrol. Løbet løbsk.
I 1983 var der i USA 11 vaccinationer, som barnet skulle følge, indtil barnet var 18 år. I dag er tallet 39, og hvis du tæller det samlede antal stik, barnet skal have fra 0-18 år, er tallet 72 stik. Og nogle af stikkene giver ingen mening. Fx gives Hepatitis B-vaccinen inden for de første 24 timer efter fødslen. Covid-19-vaccinen efter 6 måneder og så igen og igen og igen hele vejen op gennem barndom og ungdom (i hvert fald indtil for ganske nyligt, hvor raske og sunde børn på RFK Jr’s foranledning nu ikke længere skal igennem en myriade af boostere op igennem deres barndom og ungdom).
Lyder det sikkert og effektivt? Danske forældre ville som oplyste mennesker løbe skrigende væk. Med rette. Det er min påstand.
Hvor er den vinkel, når I taler om folkesundheden ifm vacciner? Han er jo altid “farlig” for folkesundheden, fortæller medierne os.
I samme ombæring: Hvor er hans kamp imod de ultraforarbejdede fødevarer i de danske medier? Jeg mener, helt ærligt.
Ifølge de nyeste data fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er cirka 74 procent af voksne amerikanere overvægtige eller har fedme. Det omfatter både kategorien “overvægtige” og “fedme” (BMI på 30 eller højere, red.). Fedme alene påvirker omkring 42 procent af voksne amerikanere. Næsten hver anden amerikaner er fed.
Kennedys indgang til emnet her er: At ultraforarbejdede fødevarer (som rent juridisk og samfundsstrukturelt har kronede dage i USA) pesticider, gift i miljøet, gift i maden og gift i medicinen er de primære drivere i USAs næsten ufatteligt store folkesundhedskrise. Folkesundhedskatastrofe er et mere præcist ord.
Han er en skarp kritiker af tobaksindustriens indtog i fødevareindustrien og af, hvordan hele samfundsstrukturen i USA er bygget omkring ultraforarbejdede fødevarer (ultraprocessed foods i USA).
De ultraforarbejdede fødevarer har uendeligt meget bedre forhold i USA end i andre dele af verden, hvor mange af ’ingredienserne’ ganske enkelt er forbudte. Vi taler skadelige ingredienser og tilsætningsstoffer, hvilket betyder, at en hel række af de (tilsyneladende) samme produkter indeholder vidt forskellige ting i USA sammenlignet med fx EU. Kendte eksempler er morgenmadsprodukter, slik, pomfritter og ketchup.
Hvor er det element? Hvor er de nuancer?
Jeg kan fortælle dig, hvor mange mennesker oplever, at de er: Ingen steder. Absolut ingen steder. De er udeladt. Det virker som om, at de er udeladt, fordi de ikke passer ind i den fordummende fortælling, som medierne står for. Er det sandt?
I stedet er der “VACCINE-SKEPTIKER. KONSPIRATIONSTEORETIKER. ANTIVAXXER. FARLIG”.
Passage slut.
Dette er ikke besvaret. Ikke engang i nærheden.
USA’s børnevaccinationsprogram er ude af kontrol. Ingen danskere med en bare standard-basisviden ville udsætte sine egne børn for det program, der mange steder i USA er påkrævet, hvis barnet skal igennem skolegang, gå til sport og meget, meget mere.
Men mediernes mekanisme er at råbe nedladende skældsord hver gang RFK Jr. tager ordet ”vaccine” i sin mund. Det er en såkaldt ’catch 22’ (en situation, hvor man står over for et problem, der ikke kan løses, fordi betingelserne for at løse det modsiger hinanden. For eksempel: Du skal have erfaring for at få et job, men du kan ikke få erfaring uden et job).
RFK Jr. er dermed – ifølge medierne – simpelthen ikke i stand til at angribe et så ÅBENLYST problem uden at blive kaldt de ord, som medierne kalder ham konstant: Antivaxxer. Farlig. Konspirationsteoretiker. Vanvittig. Skør.
Sådan sikrer man, at problemet aldrig bliver løst.
Endnu et ubesvaret spørgsmål:
Politiken svarer, at de ”ikke er hårdere ved en politiker som Robert F. Kennedy Jr. end de ville være ved andre i hans position”. Det er ganske enkelt ikke korrekt.
Det var RFK Jr.’s forgængere på posten som sundhedsminister, der lod en folkesundhedskrise blive til en folkesundhedskatastrofe i USA, der oplever en ustoppelig epidemi af kroniske sygdomme. Både hos voksne og børn. De forgængere gik Politiken ikke til på samme måde. Ikke engang i nærheden. Vi har aldrig hørt om dem.
Hvordan er RFK Jr. altid den “farlige”, når han kæmper for at forbedre den samlede folkesundhed på flere fronter, mens hans forgængere lod katastrofen ske? De var jo ikke ’farlige’.
Det absolut sidste emne, vi skal runde, er Bovaer. For hvis ikke mediernes dækning af Bovaer følger et manus, skal der saftsusemig snart nogle svar på bordet. Nogle svar, der kan få mediernes fuldstændigt symbiotiske dækning til at give mening.
Skøre, klamme Bovaer, som INGEN forbrugere, der har den basisviden, som medierne for længst burde have givet dem, ønsker.
Bovaer er en 90-10-sag, og samtlige danske medier har placeret sig selv på 10-siden. Bør slet ikke kunne lade sig gøre. Oddsene for det er vel nogenlunde som at vinde i Lotto to gange i træk.
Politiken har skrevet om Bovaer, og har ligesom alle andre medier på intet tidspunkt dækket Bovaer som et kritisk, uafhængigt medie.
Politiken synger (også) med på en klima-skønsang. Og virker fuldstændigt frakoblet den almindelige forbruger.
Politikens seneste Bovaer-historie er et interview med en landmand, der VAR kritisk, og nu er han glad. Fint.
Hvor er de kritiske landmænd? Hvor er de kritiske forbrugere? Helt ærligt, hvor er de? Hvor er den anden side af mønten?
Psst!s dækning af Bovaer er lodret modsat af samtlige andre mediers. Og du finder ingen bedre dækning – der er belæg for alt. Ingen andre medier er i nærheden.
Hvordan kan det lade sig gøre at komme ud på den anden side med en fuldstændigt 180 graders version af, hvad der rent faktisk er belæg for?
Hvis ikke manus, hvad så?
Politikere, industri og medier har i forhold til kommunikationen igen benyttet sig af corona-opskriften: Hån, vrede, namecalling.
Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’. Du kan også blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klapper begejstret over det, som medierne kalder et “miljøvenligt tiltag”.
Bemærk: De samme ord igen. Den samme fordummende tilgang. Den samme DOVNE (?) tilgang?
Og hvorfor de eksakte ord hele tiden? Konspiration, antivaxxer, Bill Gates, alt det der … manipulation? For det er det jo. Fordummende manipulation.
Det er ikke tilnærmelsesvis det ægte billede, medierne præsenterer. Det er meget tættere på modsat.
Hvorfor ser vi det? Hvad er grunden? “Konspirationsteoretiker”-affærdigelsen er forsøgt, virkede ikke. Så hvad er det, der gør, at den samme opbygning (samme konstruktion af en fortælling, om du vil) går igen og igen?
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
✔️ En eksklusiv historie kun til modtagerne af nyhedsbrevet i hvert nyhedsbrev ✔️ Kort version af alle historier – hurtigt læst, hurtigt videre ✔️ Andet originalt indhold kun til modtagerne
