På Arlas lukkede platform ”Arla Farmers” opfordrer Arla nu alle konventionelle mælkeproducenter til at tilmelde sig helårsbrug af Bovaer fra 2026.

Men bag den ’anbefaling’ fra Arlas Hanne Søndergaard,  Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications, gemmer sig en brutal advarsel: Hvis ikke mindst 56 procent af malkekøerne er med i den frivillige ordning (som vi vender tilbage til i næste kapitel, red.) i 2027, bliver ordningen obligatorisk – uden en krone i tilskud fra staten.

Resultatet? En ekstraregning på op til 1.100 kr. pr. ko årligt ifølge Psst!s oplysninger – så for en gård med 100 køer taler vi altså 110.000 kroner.

En whistleblower har skaffet Psst! adgang til Arlas lukkede platform, og nu kan Psst! som det første og eneste medie i Danmark fortælle dig helt præcist, hvad planen er for Bovaer i Danmark.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du får et unikt og originalt produkt, og du støtter os. Du finder alle detaljer her.

Nu afslører Psst! det store billede

Siden 1. januar 2025 har kvægbedrifter med over 50 køer været tvunget til 80 dages Bovaer eller fedt i foderet (som ingen benytter sig af, red.) for at reducere metan-udledning.

Men nu afslører Psst! det store billede:

Et hidtil godt skjult krav, der er blevet gemt væk i et ministerienotat fra februar 2024, kræver 56 procent tilmelding i 2027, stigende til næsten 100 procent helårsbrug i 2030. Det har ingen almindelige mennesker på noget tidspunkt hørt om – de intentioner har været særdeles grundigt gemt af vejen.

Her skal du så forstå forskellen mellem den obligatoriske og den frivillige ordning. Det dykker vi ned i her:

Den frivillige ordning, der omtales i teksten, handler om muligheden for konventionelle danske mælkeproducenter med køer på stald hele året at anvende foderadditivet Bovaer ud over de obligatoriske 80 dage om året, som loven kræver fra 1. januar 2025.

Her er en klar forklaring:

Den obligatoriske ordning:

Fra 1. januar 2025 er det lovpligtigt for konventionelle kvægbedrifter i Danmark med mere end 50 køer at bruge Bovaer i 80 dage om året eller alternativt tilsætte mere fedt i foderet hele året. Denne ordning udløser kompensation fra staten for at dække omkostningerne ved brug af Bovaer i de 80 dage.

Den frivillige ordning:

Denne ordning giver mulighed for at bruge Bovaer hele året (altså de resterende dage ud over de obligatoriske 80 dage, red.).

Hvis man tilmelder sig den frivillige ordning, kan man modtage yderligere tilskud fra staten for at dække omkostningerne ved at bruge Bovaer året rundt.

Derudover tilbyder Arla et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg leveret mælk i den periode, hvor Bovaer anvendes.

Formålet med den frivillige ordning er – tilsyneladende/angiveligt – at reducere metanudledningen yderligere og hjælpe med at nå de nationale klimamål.

Hvis ikke nok landmænd (mindst 56 % af konventionelle malkekøer i målgruppen fra 2027, stigende frem mod 2030) tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer ordningen at blive obligatorisk fra 2027 uden tilskud fra staten.

Det vil medføre betydelige ekstraomkostninger for landmændene, da de så selv skal betale for at bruge Bovaer hele året.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Når en ’frivillig’ ordning bliver obligatorisk

På grund af risikoen for, at den frivillige ordning bliver obligatorisk uden tilskud, og for at sikre økonomisk kompensation og tilskud, anbefaler Arla, at alle konventionelle mælkeproducenter i målgruppen tilmelder sig den frivillige ordning og bruger Bovaer hele året fra 2026.

Så kort sagt: Den frivillige ordning giver landmænd mulighed for at bruge Bovaer året rundt med tilskud fra staten SAMT et tillæg fra Arla, mens den obligatoriske ordning ‘kun’ kræver brug af Bovaer i 80 dage.

Tilmelding til den frivillige ordning er en måde at sikre økonomisk støtte og undgå fremtidige omkostninger, hvis ordningen bliver obligatorisk uden tilskud.

Ansøgningsvinduet for 2026 åbner 24. september og lukker 23. oktober 2025. Det fremgår af ’opfordringen’ fra Arla på den lukkede platform ”Arla Farmers”.

Opfordringen på “Arla Farmers” er plastret ind i ‘ansøg her’, og Psst! har allerede noteret sig datoerne for de ‘vidensopbyggende webinarer’, der skal gøre andelshaverne klogere på Bovaer hele året rundt.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Brudstykker

I opfordringen på ”Arla Farmers” står der blandt andet:

”Anbefaling: Ansøg om at bruge Bovaer hele året i 2026 Ordningen for statstilskud til brug af Bovaer er blevet forbedret. Arla anbefaler derfor alle danske konventionelle mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at ansøge om at anvende Bovaer året rundt.”

Og næste brudstykke:

”Det er vigtigt at bemærke, at hvis ikke tilstrækkeligt mange landmænd tilmelder sig den frivillige ordning, risikerer danske kvægbrugere at skulle opfylde kravene uden at modtage nogen form for kompensation fra staten.

Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.

Den risiko er også en væsentlig årsag til, at vi nu opfordrer til, at man tilmelder sig den frivillige ordning allerede fra 2026, hvis man er i målgruppen,” siger Hanne Søndergaard.”

Og sidste brudstykke:

”Både den obligatoriske og frivillige ordning udløser henholdsvis kompensation og tilskud fra staten, der er beregnet til at dække omkostningerne til indkøb og anvendelse af foderadditiverne.

Konventionelle Arla-gårde, der vælger Bovaer®, modtager desuden et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg leveret mælk i den periode, hvor de anvender additivet.

Arla anbefaler at tilmelde sig begge ordninger og fodre med Bovaer® hele året. Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk.

Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.

Den risiko er også en væsentlig årsag til, at vi nu opfordrer til, at man tilmelder sig den frivillige ordning allerede fra 2026, hvis man er i målgruppen. Hanne Søndergaard, Executive Vice President, Agriculture, Sustainability and Communications.”

Læs også: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Cirka 25 spørgsmål

Psst! vil umiddelbart efter udgivelsen af denne historie sende allerede forberedte spørgsmål afsted til Hanne Søndergaard, der er Arlas Executive Vice President, Agriculture, Sustainability and Communications.

Psst! har helt konkret forberedt 13 spørgsmål, hvoraf mange har underspørgsmål. Så samlet set cirka 25 konkrete spørgsmål. Vi håber – og forventer – svar. Men hvis vi ikke får svar, vil spørgsmålene i vanlig Psst!-stil blive fremlagt for alle.

Vores spørgsmål spænder vidt: De handler om alt fra produktet Bovaer, landmændenes tilskud, om NOPA i mælken til den markante forringelse af dyrevelfærden, som Bovaer ifølge organisationer, dyrlæger og landmændene selv medfører.

Det er naturligvis værd at bemærke, at Arla intet skriver om, at Fødevarestyrelsen i februar 2025 ændrede på den information, der indtil da var blevet givet til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da kun er blevet mere omfangsrig og endnu bedre.

At Bovaer efterlader NOPA i mælken er nu offentlig og tilgængelig viden. Heldigvis. Det handler vores spørgsmål til Arla naturligvis (også) om.

Læs også: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

Arla skriver heller intet om, at Dyrenes Beskyttelse (og andre) kalder Bovaer et “klart tilbageskridt for dyrevelfærden”.

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun siger til Psst!, at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. Og at Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.

Og Arla skriver intet om, at den politisk påtvungne korstogspolitik ignorerer køernes lidelser og tvinger landmænd ind i en uprøvet, intensiv produktionsmodel, der forlænger staldbaseret drift og fuldstændigt undergraver alle hensyn til bæredygtighed.

Så spørgsmålene er mange.

På grund af Psst!s dækning ved vi, at korstogspolitikken også direkte forringer fødevarernes kvalitet og samtidig udhuler danskernes husholdningsbudget.

Det eneste, Arla siger, er, at Bovaer skal vi have meget, meget mere af. Koste, hvad det vil.

365 dage om året. Nonstop. Konventionelle køer skal stopfodres med Bovaer, og landmændene skal lystre.

Ellers…!

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Vil medierne komme til undsætning?

Medierne skal du naturligvis ikke regne med.

Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’. Det er dokumenteret på Psst! Du finder SAMTLIGE artikler på Psst! om Bovaer nederst i artiklen her – se selv.

Mediernes dækning af Bovaer har været udskammende, finger-pegende, hånlig, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende. Fra A-Å.

I stedet for at udfordre regeringen og Arla, vælger medierne at ignorere kritiske stemmer, og afvise dem som et “rabiat mindretal”, der er skøre i bolden.

Grunden er, at vores ’frie og uafhængige’ medier følger et udleveret manuskript, så forvent absolut intet pres fra deres side.

Det er Psst! eller ingen.

Og Psst! er langt fra færdige med denne historie.

Løfte.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

TIL FORSIDEN

Ganske kort – meget, meget kortere end du er vant til, når du læser Psst!:

Psst!s journalist, Jens Mogensen, gæstede podcasten Rikke På Vrangen til en snak om mediernes magt og mediernes manuskript.

Det fik snakken forbi Covid-19, de Covid-19-vaccine-skadede danskere, Bovaer, krigen mod koen, fødevarer, sundhed og mere endnu.

Meget interessant er der allerede kommet tilkendegivelser fra flere lyttere, der især ønsker at høre mere om Bovaer. De har simpelthen aldrig hørt om det før.

Til jer vil jeg sige: Godt I har fundet Psst! Vi har lavet over 25 artikler om Psst!, vi fik Fødevarestyrelsen til at ændre på den information, der gives til danskerne om Bovaer, og vi står for Danmarks helt suverænt bedste dækning.

I bunden af den lille artikel her finder du links til samtlige Psst!-artikler om Bovaer.

Psst! arbejder aktivt for at lave egen podcast. Vi er klar i oktober eller november, det er næsten et løfte. Meget tæt på. Oktober eller november. Indsæt kryds fingre-emoji. 

Den første gæst er aftalt. Så meget er sikkert. 

Du kan lytte til Podcasten lige her.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

24: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

Vi ser manus, når medierne dækker emner som Covid-19 (herunder det hellige supervåben), Bovaer, de Covid-19-vaccineskadede danskere, klima, Joe Bidens mentale forfald, Donald Trump, immigration, Robert F. Kennedy Jr., Elon Musk, geopolitik, Ursula von der Leyen, censur (fx de for medierne unævnelige Twitter Files). Med mere.

Psst! har beskæftiget sig med mediernes koordinerede fortælling i et utal af historier, og mange, mange tusinde mennesker har fx læst historierne om de vaccineskadede danskere, Bovaer og Robert F. Kennedy Jr.

Mediernes dækning af ovenstående emner har kort sagt det til fælles, at de bruger samme overskrifter. Samme underrubrikker. Samme indledninger. Artiklerne/indslagene har samme opbygning. De bruger de samme ord.

Du kan se ordene for dig:

“Konspirationsteoretikere, konspirationsteorier, antivaxxere, antimyndighedsekstremister (som DR kalder dem)”.

Medierne har de samme vendinger og samme fokuspunkter. Og vigtigst af alt: De har de samme udeladelser. Forskellige uafhængige medier er på mageløs vis i stand til alle at udelade samme afgørende og centrale informationer, der kan (bør) sende den forhåndsbestemte vinkel i en helt anden retning.

I forhold til enkeltpersoner som fx RFK Jr. er det helt enkelt. De samme stempler – igen og igen:

”Han er antivaxxer. Vaccinemodstander. Farlig. Farlig for folkesundheden. Konspirationsteoretiker. Vaccineskeptiker. Skør. Vanvittig (det ord blev brugt af ’seriøse’ Information på leder-pladsen, red.).”

I forhold til store emner som fx Bovaer dikterer manus, at alle almindelige forbrugere, der er kritiske overfor Bovaer, er ”konspirationsteoretikere. En del af et rabiat mindretal. Skøre. Antivaxxere (?). Vaccinemodstandere. Skøre mennesker, der tror, at Bill Gates og 5G er bag det hele.”

Manus kort fortalt. Som rigt dokumenteret på Psst!

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du får et unikt og originalt produkt, og du støtter os. Du finder alle detaljer her.

Vi ta’r den fra toppen

Den uredigerede samtale med Politiken får du – desværre – ikke, og det skyldes ikke Psst! Så hvordan skal den her historie konkret fortælles?

En brugbar løsning er muligvis at tage den fra toppen, så der starter vi.

Psst! sendte 6. august 2025 en hel række medier nogle konkrete spørgsmål. Til DR, TV 2, Berlingske, EB, BT og Politiken.

Det gjorde vi i forbindelse med Robert F. Kennedy Jr.’s voldsomme anklager mod en stor dansk SSI-undersøgelse, der hævder at vise, at aluminiumholdige vacciner ikke er forbundet med neurologiske skader, herunder autisme og Aspergers syndrom. Undersøgelsen frikender blankt aluminiumholdige vacciner.

USAs sundhedsminister holdt sig ikke tilbage: “Videnskabeligt uredeligt. Manipulation. Bevidst vildledende. Klare interessekonflikter. Farligt bedrag. Et bedragerisk propagandastunt.” Og mere endnu. RFK Jr. mere end antyder, at undersøgelsen er købt og betalt. Og videnskabeligt makværk.

De alvorlige anklager blev konkret ytret den 1. august 2025.

Psst! lavede historien den 3. august 2025.

Den kan du læse her: RFK Jr. i voldsomt angreb mod dansk vaccine-studie: “Et bedragerisk propagandastunt!”

De uangribelige vacciner

Psst! dækkede også, at Leder af afdelingen for Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut, Anders Hviid, svarede direkte på Robert F. Kennedy Jr.’s anklager om blandt andet bedrageri, manipulation og interessekonflikter. “Ingen af sundhedsministerens kritikpunkter er væsentlige”, sagde Anders Hviid den 3. august. Psst! skrev historien dagen efter – altså den 4. august.

Den finder du her

Så langt, så godt.

RFKs næsten uhørt voldsomme anklager er selvsagt en ualmindeligt saftig historie, og samtlige medier burde have JUMPET den omgående. Hvis de gik efter trafik (antal klik), havde de gjort det, den er ikke længere. RFK Jr’s angreb var der. SSIs svar var der. Det er rigeligt. Medierne laver mange historier på et langt spinklere grundlag end det.

Og det havde medierne med sikkerhed gjort, jumpet den, hvis ikke emnet var vacciner. Uha.

Vaccinerne, der siden ’corona’ er blevet ophøjet til et religiøst relikvie. Et emne, der ikke kan stilles kritiske spørgsmål til. For så er man antivaxxer, konspirationsteoretiker, sølvpapirhat og indsæt selv yderligere nedladende, vrede, fordummende skældsord.

Sådan er det nu.

Så den 6. august, da medierne fortsat ikke havde dækket historien med ét ord, sendte Psst! spørgsmålene afsted.

Spørgsmålene til alle medierne er enslydende, med små forskelle fra medie til medie. Her får du de spørgsmål, vi sendte til Politiken:

Læs også: Åh åh! ‘Konspirationsteoretikeren’ Kennedy lover handling: Vi har de SYGESTE børn i verden!

Psst!s spørgsmål til Politiken:

Politiken syntes, at det var en historie, da SSI ud fra en stor undersøgelse konkluderede, at aluminiumholdige vacciner ikke er forbundet med neurologiske skader. De vacciner var uskadelige, sagde SSI. Den bragte I i midten af juli 2025, og I citerede SSIs forfattere, der fortalte de gode nyheder. Via Ritzau. Link her.

1: Hvorfor var det en historie, der var værd at bringe?

Politiken syntes ikke, at det var en historie, da USA’s sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. den 1. august 2025 rettede et voldsomt angreb ind mod selvsamme studie og forfatterne bag studiet. Med usædvanligt voldsomme ord som ”bevidst manipulation”, ”videnskabelig uredelighed”, ”et bedragerisk propagandastunt” og ”klare interessekonflikter”.

2: Hvorfor var det ikke en historie, der var værd at bringe?

3: Hvordan og hvorfor besluttede I jer for kun at bringe SSIs version af historien?

4: Hvordan foregår det konkret, når I vælger rent at udelade en historie, der 1) er relevant for den historie, I allerede har bragt (så link-værdi også), og 2) i sig selv er opsigtsvækkende nok til at generere stor trafik?

5: Kan du forstå, at mange undrer sig over, at samtlige danske medier er helt enige i at bringe SSIs konklusioner af undersøgelsen, mens de samme medier bruger præcis nul ord på så opsigtsvækkende, voldsomme og konkrete anklager direkte fra USA’s sundhedsminister? SSIs afdelingschef Anders Hviid var – for en god ordens skyld – i løbet af to dage klar med et modsvar. Har du et bud på, hvordan det kan være?

6: Har Politiken forpligtelser overfor vaccine-industrien?

7 A: Kan en del forklaringen være, at Politiken ikke vil bringe misinformation, der kan have negative konsekvenser for folkesundheden? Så I tager på jer at sortere i de informationer, der når frem til danskerne?

Og i forlængelse af det spørgsmål:

7 B: Beskytter Politiken danskerne mod den slags farlig (mis)information? Passer I i virkeligheden bare godt på os alle? Ikke mindst vores børn, som jo gerne skal følge børnevaccinationsprogrammet, eller? Er det derfor, I prioriterer, som I gør?

8: Er Politikens totale udeladelse af solstrålehistoriens (mulige) skyggeside god journalistik? God etik?

9: Hvordan koordinerer I medier med hinanden, at fx denne historie ikke skal dækkes? Hvordan foregår det konkret?

LÆS OGSÅ: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

En samtale over 20 dage

Den 7. august skrev Politiken så endelig historien om RFK Jr.’s angreb på den danske vaccine-undersøgelse (en slatten og maksimalt usexet Ritzau-historie). Og også den 7. august svarede Politiken – som det eneste medie – Psst! på ovenstående spørgsmål.

De svar kunne vi sagtens bare bringe her, og så var historien forbi.

Men det ville ikke være dækkende for, hvad der skete. Samtalen udviklede sig.

Og du skal nok få Politikens svar at se – men du må finde dig i omvejen.

Politiken svarede ved redaktionschef Thomas Berndt. Han svarede på spørgsmålene – sådan da. Ikke prangende. Men så gjorde han det klart, at Psst! var velkommen til at skrive igen, hvis der var mere.

Psst! skrev igen, nye spørgsmål, påstande, sammenhænge, forklaringer, og vi tilbød igen at lukke den her. Thomas Berndt svarede igen, et bedre svar, mere udførligt, og sagde igen, at vi var velkomne til at fortsætte samtalen. Han sagde, at han gerne ville bidrage til at opklare misforståelser om, hvordan Politiken arbejder.

Så vi fortsatte. Om manus i forbindelse med RFK Jr., vacciner, Covid-19, Bovaer, de vaccineskadede danskere. Bjerge af spørgsmål, påstande, sammenhænge, forklaringer, nuancer, dybde, perspektiv.

Og sådan blev det ved – indtil den 26. august, hvor samtalen sluttede.

Det vil sige en samtale på skrift, der strækker sig over et utal af omfattende, grundige, udførlige mails og 20 døgn.

Undervejs – cirka halvvejs – tilbød Psst! Politiken at udgive HELE samtalen 100% uredigeret, men det ønskede Politiken ikke. Eftersom samtalen havde taget en mere privat karakter, så redaktionschefen ikke en uredigeret udgivelse for sig. Det respekterede vi naturligvis, men ikke uden at forsøge at sælge ideen et par gange mere.

Overordnet kan Psst! fortælle, at Politiken hele vejen igennem har nægtet at følge et manus, og at samtalen udviklede sig i den retning, at Thomas Berndt tog imod Psst!s betragtninger, spørgsmål og undersøgende påstande på en måde, der signalerede, at han i det mindste godt kunne forstå – og måske ligefrem satte pris på – de input (lad os kalde dem det), der kom fra Psst!

Især i forbindelse med Politikens (og samtlige danske mediers) dækning generelt af Robert F. Kennedy Jr.

LÆS OGSÅ: Klapjagten på Kennedy

Politikens svar

Når du læser Politikens svar, vil du se at Thomas Berndt nogle steder henviser til den samtale, der har været. En vigtig information at få med. Uden den vil nogle af svarene ikke rigtigt give mening.

Og så en sidste information, før du får svarene:

Thomas Berndt har lovet at læse op på Psst!s artikler om de vaccineskadede danskere og Bovaer – to emner, der simpelthen var omfattende til for alvor at gå i dybden med. Også qua samtalens udgangspunkt. To emner, hvor Politiken er mange millioner bogstaver bagud i forhold til Psst!, så også et løfte, der kræver rugbrødsarbejde.  

Det bliver spændende at se om det kan bidrage til, at Politiken som det første danske medie bryder den koordinerede fortælling, medierne står for i forhold til de to konkrete emner. Det ville være noget.

Godt så.

Her kommer Politikens svar:

Svar på spørgsmål fra Psst:

Du spørger indledningsvist til et telegram, som vi og flere andre medier har bragt fra Ritzau om en undersøgelse fra SSI.

Du spørger til, hvordan det kan være, at dækningen af SSI’s undersøgelse var så ensartet i de store medier. Forklaringen er meget simpel.

Da det er de samme telegrammer fra Ritzau, som medierne bringer, så vil i hvert fald brødteksten være ens i de forskellige medier, nogle gange også rubrikken.

Ritzau kom også med en opfølgningshistorie med kritikken fra Robert F. Kennedy Jr., og den lagde vi ligeledes ud, i øvrigt med en ganske prominent placering tredjeøverst på sitet.

Alle store medier bringer Ritzau-telegrammer, og hvis man sammenligner de samme telegrammer bragt af forskellige medier, så vil dækningen se ensartet ud, og det gælder alle emner lige fra politiske udspil på Christiansborg til dækningen af Superliga-kampe.

Det skyldes altså ikke – som spørgsmålene antyder – at vi koordinerer vores løbende nyhedsdækning om stort og småt med de andre store medier. Det gør vi ikke, hverken om sundhed eller om andet.

Vi er heller ikke på nogen måder betalt af medicinalindustrien eller har skjulte forpligtelser over for den, sådan som du også spørger til.

Det er helt misforstået, hvis man tror, at vi ikke tør skrive kritisk om medicinalindustrien, herunder i forbindelse med vacciner. Det har vi gjort jævnligt, hvilket jeg også har dokumenteret over for dig før. Det kræver blot en Google-søgning at finde de artikler.

Det betyder ikke, at der ikke er ting, vi medier godt kan gøre bedre – både hver især og generelt som branche.

Vi medier, herunder Politiken, kan for eksempel godt være bedre til at skrive positive historier i stedet for negative. Vi er ikke hårdere ved en politiker som Robert F. Kennedy Jr., som du spørger til dækningen af, end vi ville være ved andre i hans position. Hvis du synes, at der er en skævhed i dækningen, kunne det være et udtryk for den generelle balance mellem positive vinkler og kritiske historier.

For eksempel vil jeg give dig ret i, at vi godt kunne have gjort mere ud af hans indsats mod fedme-epidemien, som er et kolossalt samfundsproblem i USA, herunder hans kamp mod de ultraforarbejdede fødevarer.

Jeg tror, at Politiken er et af de medier herhjemme, der har skrevet mest om problemerne med de ultraforarbejdede fødevarer – senest denne fra forrige weekend. Hidtil har vores dækning i høj grad handlet om den videnskabelige del af emnet og ikke så meget den politiske.

Vi har mildt sagt ikke manglet emner at skrive om fra USA siden Donald Trumps indsættelse, men jeg synes, det er en fair pointe, at vi godt kunne have gjort mere ud af, hvad for eksempel en politiker som Kennedy tager af initiativer i forhold til at skabe sundere fødevarer og i øvrigt flere andre spørgsmål relateret til de mange store problemer i det amerikanske sundhedsvæsen. Det vil både være relevant og interessant.

Jeg er meget enig i, at man i dækning af politikere skal være forsigtig med, hvilke ord man bruger om dem. Jeg forstår godt, at hvis man bruger udtrykket ’vaccinemodstander’ om Kennedy efter hans markante kamp mod coronavacciner, men ’vaccinekritiker’ eller lignende vil være et mere korrekt udtryk at bruge. For eksempel har han opfordret forældre til at få deres børn vaccineret mod mæslinger.

Lad mig runde af med at gentage, at jeg fuldt ud kan afvise, at vi på nogen som helst måde ønsker at skjule noget for vores læsere, sådan som mange af dine spørgsmål antyder.

Vi er kun interesseret i at have den bedst mulige dækning, og der er ingen emner, vi er bange for at skrive om.

I forhold til den konkrete dækning har du som nævnt ovenfor flere gode pointer, og dem vil jeg love at tage med mig. Kritiske spørgsmål er med til at gøre vores dækning endnu bedre, og du er altid velkommen til at vende tilbage.

**

Læs også: Citatbomben: Essensen af mediernes splash

Psst! siger mange tak til Politiken for svarene og mange tak til Thomas Berndt for at være den eneste, der besvarede Psst!s spørgsmål i første omgang.

Vi takker også for maratonsamtalen, der udviklede sig meget anderledes end forventet.

Og Psst! vil holde godt øje med Politikens næste historier om Robert F. Kennedy, Bovaer og hvem ved … måske endda de Covid-19-vaccineskadede danskere snart kan få en enkelt nogenlunde fair og dækkende historie i Politiken.

Det ville virkelig være et resultat, der ville noget.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

De ubesvarede spørgsmål

Politikens svar efterlader et væld af ubesvarede spørgsmål. Mange af dem er allerede stillet – de er bare ikke besvaret.

Nogle få eksempler på de mange spørgsmål, der fortsat står ubesvaret hen:

Vi starter med RFK Jr., fordi det var der, samtalen startede.

Først en kommentar: At historien er skrevet i hjertet af Ritzaus motorrum for propaganda og ’bare’ viderebragt af Politiken og alle andre danske medier, er ingen undskyldning. Overhovedet. Politiken er afsender. Den undskyldning/forklaring holder ikke. At forfatteren er Ritzau, giver naturligvis ikke hjemmel til at slukke for den kritiske sans.

Her får du så en uredigeret passage fra samtalen. Den handler om manglen i nuancer og dybde i spørgsmålet om HVORFOR der i dag er en udbredt skepsis mod vacciner (i dette tilfælde i USA):

Psst! skriver dette:

Jeg har en påstand, som jeg gerne vil prøve af på dig.

Du ville som oplyst menneske aldrig lade dit eget barn følge USA’s børnevaccinationsprogram. Ikke for en million kroner. Det program er ude af kontrol. Løbet løbsk.

I 1983 var der i USA 11 vaccinationer, som barnet skulle følge, indtil barnet var 18 år. I dag er tallet 39, og hvis du tæller det samlede antal stik, barnet skal have fra 0-18 år, er tallet 72 stik. Og nogle af stikkene giver ingen mening. Fx gives Hepatitis B-vaccinen inden for de første 24 timer efter fødslen. Covid-19-vaccinen efter 6 måneder og så igen og igen og igen hele vejen op gennem barndom og ungdom (i hvert fald indtil for ganske nyligt, hvor raske og sunde børn på RFK Jr’s foranledning nu ikke længere skal igennem en myriade af boostere op igennem deres barndom og ungdom).

Lyder det sikkert og effektivt? Danske forældre ville som oplyste mennesker løbe skrigende væk. Med rette. Det er min påstand.

Hvor er den vinkel, når I taler om folkesundheden ifm vacciner? Han er jo altid “farlig” for folkesundheden, fortæller medierne os.

I samme ombæring: Hvor er hans kamp imod de ultraforarbejdede fødevarer i de danske medier? Jeg mener, helt ærligt.

Ifølge de nyeste data fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er cirka 74 procent af voksne amerikanere overvægtige eller har fedme. Det omfatter både kategorien “overvægtige” og “fedme” (BMI på 30 eller højere, red.). Fedme alene påvirker omkring 42 procent af voksne amerikanere. Næsten hver anden amerikaner er fed.

Kennedys indgang til emnet her er: At ultraforarbejdede fødevarer (som rent juridisk og samfundsstrukturelt har kronede dage i USA) pesticider, gift i miljøet, gift i maden og gift i medicinen er de primære drivere i USAs næsten ufatteligt store folkesundhedskrise. Folkesundhedskatastrofe er et mere præcist ord.

Han er en skarp kritiker af tobaksindustriens indtog i fødevareindustrien og af, hvordan hele samfundsstrukturen i USA er bygget omkring ultraforarbejdede fødevarer (ultraprocessed foods i USA).

De ultraforarbejdede fødevarer har uendeligt meget bedre forhold i USA end i andre dele af verden, hvor mange af ’ingredienserne’ ganske enkelt er forbudte. Vi taler skadelige ingredienser og tilsætningsstoffer, hvilket betyder, at en hel række af de (tilsyneladende) samme produkter indeholder vidt forskellige ting i USA sammenlignet med fx EU. Kendte eksempler er morgenmadsprodukter, slik, pomfritter og ketchup.

Hvor er det element? Hvor er de nuancer?

Jeg kan fortælle dig, hvor mange mennesker oplever, at de er: Ingen steder. Absolut ingen steder. De er udeladt. Det virker som om, at de er udeladt, fordi de ikke passer ind i den fordummende fortælling, som medierne står for. Er det sandt?

I stedet er der “VACCINE-SKEPTIKER. KONSPIRATIONSTEORETIKER. ANTIVAXXER. FARLIG”.

Passage slut.

Dette er ikke besvaret. Ikke engang i nærheden.

USA’s børnevaccinationsprogram er ude af kontrol. Ingen danskere med en bare standard-basisviden ville udsætte sine egne børn for det program, der mange steder i USA er påkrævet, hvis barnet skal igennem skolegang, gå til sport og meget, meget mere.

Men mediernes mekanisme er at råbe nedladende skældsord hver gang RFK Jr. tager ordet ”vaccine” i sin mund. Det er en såkaldt ’catch 22’ (en situation, hvor man står over for et problem, der ikke kan løses, fordi betingelserne for at løse det modsiger hinanden. For eksempel: Du skal have erfaring for at få et job, men du kan ikke få erfaring uden et job).

RFK Jr. er dermed – ifølge medierne – simpelthen ikke i stand til at angribe et så ÅBENLYST problem uden at blive kaldt de ord, som medierne kalder ham konstant: Antivaxxer. Farlig. Konspirationsteoretiker. Vanvittig. Skør.

Sådan sikrer man, at problemet aldrig bliver løst.

Endnu et ubesvaret spørgsmål:

Politiken svarer, at de ”ikke er hårdere ved en politiker som Robert F. Kennedy Jr. end de ville være ved andre i hans position”. Det er ganske enkelt ikke korrekt.

Det var RFK Jr.’s forgængere på posten som sundhedsminister, der lod en folkesundhedskrise blive til en folkesundhedskatastrofe i USA, der oplever en ustoppelig epidemi af kroniske sygdomme. Både hos voksne og børn. De forgængere gik Politiken ikke til på samme måde. Ikke engang i nærheden. Vi har aldrig hørt om dem.

Hvordan er RFK Jr. altid den “farlige”, når han kæmper for at forbedre den samlede folkesundhed på flere fronter, mens hans forgængere lod katastrofen ske? De var jo ikke ’farlige’.

Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

Få Bovaer-dækningen til at give mening, please!

Det absolut sidste emne, vi skal runde, er Bovaer. For hvis ikke mediernes dækning af Bovaer følger et manus, skal der saftsusemig snart nogle svar på bordet. Nogle svar, der kan få mediernes fuldstændigt symbiotiske dækning til at give mening.

Skøre, klamme Bovaer, som INGEN forbrugere, der har den basisviden, som medierne for længst burde have givet dem, ønsker.

Bovaer er en 90-10-sag, og samtlige danske medier har placeret sig selv på 10-siden. Bør slet ikke kunne lade sig gøre. Oddsene for det er vel nogenlunde som at vinde i Lotto to gange i træk.

Politiken har skrevet om Bovaer, og har ligesom alle andre medier på intet tidspunkt dækket Bovaer som et kritisk, uafhængigt medie.

Politiken synger (også) med på en klima-skønsang. Og virker fuldstændigt frakoblet den almindelige forbruger.

Politikens seneste Bovaer-historie er et interview med en landmand, der VAR kritisk, og nu er han glad. Fint.

Hvor er de kritiske landmænd? Hvor er de kritiske forbrugere? Helt ærligt, hvor er de? Hvor er den anden side af mønten?

Psst!s dækning af Bovaer er lodret modsat af samtlige andre mediers. Og du finder ingen bedre dækning – der er belæg for alt. Ingen andre medier er i nærheden.

Hvordan kan det lade sig gøre at komme ud på den anden side med en fuldstændigt 180 graders version af, hvad der rent faktisk er belæg for?

Hvis ikke manus, hvad så?

Politikere, industri og medier har i forhold til kommunikationen igen benyttet sig af corona-opskriften: Hån, vrede, namecalling.

Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’. Du kan også blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klapper begejstret over det, som medierne kalder et “miljøvenligt tiltag”.

Bemærk: De samme ord igen. Den samme fordummende tilgang. Den samme DOVNE (?) tilgang?

Og hvorfor de eksakte ord hele tiden? Konspiration, antivaxxer, Bill Gates, alt det der … manipulation? For det er det jo. Fordummende manipulation.

Det er ikke tilnærmelsesvis det ægte billede, medierne præsenterer. Det er meget tættere på modsat.

Hvorfor ser vi det? Hvad er grunden? “Konspirationsteoretiker”-affærdigelsen er forsøgt, virkede ikke. Så hvad er det, der gør, at den samme opbygning (samme konstruktion af en fortælling, om du vil) går igen og igen?

Så Psst! spørger igen:

Hvis ikke manus – hvad så?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit.

26. august udkommer Jane Faerbers nye bog Proteinmanifestet.

Proteinmanifestet er, blandt andet, en guide til at forstå, hvorfor animalsk protein er nøglen til en sund, stærk krop.

Bogen kombinerer biologi og sund fornuft for at vise, hvordan proteinrig mad kan gøre dig mæt, opbygge muskler og booste forbrændingen.

Med teori, praktiske redskaber og 60 konkrete opskrifter er bogen både et opgør med ernæringsforvirring og en hyldest til naturlig, nærende mad. Du kan læse meget mere om Proteinmanifestet og også se en video af Jane Faerber, der på to minutter præsenterer sit seneste værk, lige her.

Og så går Proteinmanifestet mod strømmen. Jane Faerber tager et standpunkt i en tid, hvor kød er blevet en slagmark for politiske og miljømæssige debatter. Bogen forsvarer animalsk protein som en essentiel del af en sund kost, uden at lade sig skræmme af den stigende, ofte faktuelt forkerte og skingre anti-kød-retorik.

Forfatteren navigerer det polariserede emne med fokus på biologi og sundhed frem for ideologi, og udfordrer læseren til at tænke kritisk over ernæringsråd i en tid, hvor kød ofte dæmoniseres.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig, og du får et unikt og originalt produkt oveni. Du finder alle detaljer her.

Dårlig anmeldelse FØR bogens udgivelse

Der er for tiden stor fokus på især oksekød i Danmark – alene fordi oksekød er steget over 117 procent på bare fire år.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Den trend fortsætter ufortrødent. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne for oksekød fortsætter med at stige. Supermarkedskæderne melder en efter en ud, at smertegrænsen er nået for danskerne – de fravælger oksekød. Det er simpelthen blevet for dyrt.

Mediernes dækning af udfasningen af oksekød for almindelige danskere er, at det er en god nyhed.

Især statens fremmeste talerør, DR, har generelt valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er det, at oksekød er blevet så dyrt, at mange danskere nu tvinges til at vælge det fra, virkelig godt. For ifølge DR er køerne meget farlige for os mennesker.

Og de fleste andre medier følger trop – koen er klimasynder nummer 1, fortæller de os. Igen og igen og igen. I årevis.

Så en bog som Proteinmanifester er i 2025 åbenbart kontroversiel. Også selvom den selvfølgelig ikke bør være det.

Det fik Jane Faerber selv at mærke, da hun, netop hjemvendt fra ferie, så, at Proteinmanifestet havde fået sin første anmeldelse inde på Saxo.com (Danmarks største online-boghandel, red.).

Det mærkelige var ikke kun, at bogen havde fået absolut bundkarakter, det mest mærkelige var, at bogen slet ikke var udgivet endnu.

Og det er ikke første gang, at hun oplever, at hendes bøger anmeldes dårligt, før de overhovedet er udkommet.

“Oftest er det vrede veganere eller folk, der ikke bryder sig om mig eller om mit budskab, der står bag. Og modus operandi for den slags folk er åbenbart at anmelde produkter dårligt eller give virksomheden negativ vurdering på Trustpilot,” fortæller hun.

Læs også: RFK Jr.’s første måned: Maden først!

“Jeg vil have protein ind i den sætning”

Her følger Psst!s interview med Jane Faerber – 100% uredigeret:

Tillykke med Proteinmanifestet, hvad motiverede dig til at lave den?

Tak, Jens. Proteinmanifestet er egentlig udsprunget af, at vi har brugt de sidste 50 år på at diskutere fedt og kulhydrat og deres rolle i kosten. Vi er vokset op med, at kulhydrater er det vigtigste, vi kan spise. Spis masser af fuldkornsbrød, ris og pasta. Spis masser af frugt og grønt. Spar på kød og fedt. Vi har hørt det igen og igen og igen. Vi har fået serveret kampagner med ’seks om dagen’, ’national grøntuge’ og bælgfrugtkampagnen med sangen ’hvad fuck er en bælgfrugt?’ Jeg kan ikke huske én eneste kampagne for, hvor vigtigt det er at spise protein nok. Og det på trods af at protein er det vigtigste. Selve ordet protein betyder ’det, der kommer først’. I takt med at klimaet har gjort sit indtog i kostrådene, er protein røget endnu mere i baggrunden og mange tror i dag, at det er uden betydning, om man får sit protein fra kød eller bælgfrugter. Og det er det altså ikke.

Hvorfor er Proteinmanifestet vigtig/relevant for danskerne i 2025?

At spise nok protein er nøglen til at blive mæt på færre kalorier, beskytte muskelmasse, sikre sund forbrænding, godt immunsystem, sund hormonproduktion og meget mere. Men hvis du spørger en række tilfældige mennesker på gaden om, hvad sund mad er, svarer de enstemmigt, at det er noget med masser af frugt og grøntsager. Jeg vil gerne have protein ind i den sætning, så de fremover svarer: Sund kost er noget med at spise tilstrækkeligt med protein og godt med grøntsager og frugt.

Forfatter og kostekspert Jane Faerber bruger sin baggrund til at udfordre ernæringsmyter og fremme animalsk protein som en central del af en sund kost, hvilket gør hende til en stemme, der går imod strømmen i en tid, hvor kød er et politiseret og kontroversielt emne. Foto: CTC Photography

Læs også: Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

Klimaet har gjort sit indtog i kostrådene

Du siger, at ”Jeg tror ikke, det er helt unfair at sige, at der er en kraftig og vedvarende anti-kød agenda i vores samfund.” Hvorfor er der det? Hvordan ser du den? Og hvordan ser du den komme til udtryk?

De animalske proteinkilder røg i unåde allerede tilbage i 1977, da verden så de første fedtfattige kostråd. Her handlede det om at skære ned på fedt, og især på det animalske fedt, for at undgå det ’farlige kolesterol’, som man mente var årsag til stigningen i hjerte-kar-sygdom. Og selvom den er blevet blødt en del op med årene og man i dag taler mere om insulinresistens inflammation som centrum for sygdomsudvikling, er det jo på mange måder de samme råd, der gælder i dag. Skær ned på kød og fedt, spis fuldkorn, frugt og grønt. De sidste år har klimaet gjort sit indtog i kostrådene og igen røg proteinerne fra dyreriget og jo især oksekødet, ud.

Du siger også, at: ”I dag er kød et af de mest politiserede emner. Kødet er fjernet fra kostcirklen (vor tids kostpyramide), som til gengæld har fået plads til både havrefras og cheerios. Det er en kæmpe forringelse og ærligt talt et sundhedsmæssigt fallit.” Hvordan tror du det er sket? HVORFOR tror du det er sket? Og hvad er mere generelt dine tanker, at det ER sket?

Det er et godt spørgsmål og jeg er ikke sikker på, jeg har et godt svar på det. Jeg tror, at en af forklaringerne er, at vi har et alt for kaloriecentrisk syn på kost og sundhed og i den forbindelse har glemt at kigge på hvad maden, vi spiser, faktisk indeholder. Æg er jo fx en af de mest næringsrige og næringstætte fødevarer, der findes. Når vi bytter æg om morgenen til Cheerios eller havrefras, som er ultraforarbejdede fødevarer, så ændrer vi både i makronæringsindtag – fra protein og fedt til overvejende kulhydrat – og også i mikronæringsstoffer, altså vitaminer og mineraler. Men det ser vi ikke, hvis vi kun fokuserer på antallet af kalorier.

Sådan ser Jane Faerbers seneste værk, Proteinmanifestet, ud. Screenshot: Madbanditten.dk.

Læs også: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

Det evige budskab: Spis mindre kød!

Er oksekød sundt? Hvis ja: Hvorfor? Og hvordan?

Ja, det er megasundt. Udover at det er en glimrende kilde til nemtoptageligt protein, er det en af de bedste naturlige kilder, vi har til B12-vitamin. Herudover er oksekød rigt på de øvrige B-vitaminer, jern, zink, selen, fosfor, kalium og magnesium.  Jern er jo fx en af de hyppigste næringstofmangler i verden, især blandt børn og gravide kvinder. Og oksekød (og indmad) er en af de bedste kilder, vi har til hæmjern, som kroppen let kan optage og udnytte.

Hvordan oplever du, at oksekød bliver fremstillet overfor danskerne? Her tænker jeg på den kommunikation, der kommer fra myndigheder og medier? Hvad ser du?

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst – hvis nogensinde – har set noget positiv kommunikation om oksekød. Næsten uanset sammenhængen er budskabet altid ’spis mindre kød’. Det er sært.

Supermarkedskæderne melder en efter en i øjeblikket ud, at danskerne nu i stor stil fravælger oksekød pga en eksplosion i prisen. Oksekød er blevet mindst 117% dyrere på bare fire år. Når du nu betragter det, der foregår pt, hvad tænker du så? Hvad er din mening om det?

Ja det har jeg faktisk svært ved at gennemskue. I min forståelse skyldes det primært en ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Der er stor efterspørgsel på oksekød, også globalt set fra fx USA og Kina. Men landmændene er forbeholdne med at øge bestandene, fordi de ikke kan forudsige, hvad de risikerer at blive ramt af af miljø- og klimaregler, CO₂-afgifter osv.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Dystopisk tanke

Hvis oksekød udfases fra de fleste danskeres kost, tror du så, at det vil have konsekvenser for folkesundheden? Hvis ja: hvordan?

Det kommer an på, hvad det bliver erstattet med. Oksekød er ikke en nødvendig del af kosten. Det er bare en sund, næringsrig og mættende fødevare, som de fleste danskere godt kan lide og som derfor nemt finder vej til spisebordet. Hvis oksekødet erstattes af andre animalske proteinkilder som gris, lam, fjerkræ, fisk og æg tror jeg ikke, det vil have nævneværdig betydning. Men hvis det erstattes med mere brød, ris og pasta, hvilket jo i praksis er det, der tit sker, når vi fjerner mættende elementer fra kosten, jamen så laver vi jo en forskydning, hvor folk får færre næringsstoffer og mindre protein. Det betyder, at man bliver hurtigere sulten igen og derfor spiser mere, hvilket hverken er godt for helbred eller vægt.

Hvad hvis oksekød kun er starten – og alt kødet i køledisken bevæger sig i den retning? Så vil mange danskere måske søge mod fryseboksen i stedet og vælge ultraforarbejde fødevarer som fx kyllingenuggets i stedet for den ferske kylling. Hvad tror du, det vil betyde for folkesundheden i DK?

Det er en dystopisk tanke og det vil uden tvivl både kunne aflæses i fedmestatistikkerne og i stigningen af både næringsstofmangler og sygdomme.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Fokus på Bovaer

Hvad er din mening om Bovaer?

Det er lidt udenfor mit felt, men min umiddelbare tanke er, at jeg ville ønske, at fokus blev rettet mere mod den globale afhængighed af fossile brændstoffer fremfor at manipulere køer til at bøvse mindre. Metan fra køer indgår i et naturligt kredsløb og nedbrydes på 10-12 år, mens fossile brændstoffer tilfører CO₂ til atmosfæren, som bliver der i hundredvis af år.

Her er en påstand, som har sit udspring i Psst!s omfattende arbejde om Bovaer. Jeg vil gerne høre dit perspektiv på påstanden her:

DK har som det første og – indtil videre – eneste land i verden indført obligatorisk Bovaer for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025.  I starten sagde de, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”. Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt.

Så i dag er det heldigvis offentlig (og tilgængelig) viden, at affaldsproduktet 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er i din mælk (og øvrige ko-produkter). Så altså en klar fødevare-forringelse. Af din mælk, dit kød, det hele. De varer, der samtidig i stor stil er eksploderet i pris.

Myndighederne, industrien og medierne fortæller dig, at det skam er ganske lidt NOPA, der spilder over i din fødevare, og at det er helt sikkert og effektivt. Så spis. Og drik.

Samtidig er der mange tegn på, at køerne mistrives med Bovaer i foderet.

Derudover sørger Bovaer for at holde malkekøerne inde i stalden hele året rundt. For hvis de kommer på græs, går det ud over det ud over tallene på det Excel-ark, der skal indleveres, så Danmarks klimaregnskab tager sig bedre ud.

Politikere, industri og medier har ift kommunikationen benyttet sig af corona-opskriften: Hån, vrede, namecalling.

Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’.

Du kan endda blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klapper begejstret over det, som medierne kalder et “miljøvenligt tiltag”.

Påstand slut. Hvad mener du? Hvad er dit perspektiv? Hvad tænker du?

Åh det er trist, for køerne, men også for forbrugerne. Som minimum burde det deklareres på emballagen, så forbrugerne kan vælge til og fra. Og ja, der er sket en spøjs udvikling i måden, vi debatterer på. Der er åbenbart nogle ting, der ikke må udfordres, uden at man får klistret alverdens andre mærkater på sig. Det har været effektivt i en årrække, men oplever du ikke også, at flere trodser det og siger fra alligevel? Det, synes jeg, gælder i køddebatten. Tidligere skrev folk i indbakken og roste mig eller takkede mig for at sige åbent, at jeg spiser kød. Overvej lige, hvor skør en ting, det er at få ros for! I dag synes jeg, at flere retter fokus mod at spise en mere artsegnet kost og derved tilvælger kød og fravælger ultraforarbejdede fødevarer. Det, synes jeg, giver lidt håb.

**

Psst! siger tusind tak til Jane Faerber for svarene.

Du kan læse meget mere om og også bestille Proteinmanifestet lige her.

Nederst i artiklen her finder du links til ALLE Psst!s historier om Bovaer.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: CTC Photography

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

TIL FORSIDEN

ClimateMilk-projektet er et forskningssamarbejde ledet af Institut for Fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet (i samarbejde med Arla Innovation Centre, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Århus Universitet og DSM, der er virksomheden bag Bovaer).

Det vil altså sige: Det officielle Danmark (Århus Universitet), industrien (Arla) og firmaet, der tjener milliarder og atter milliarder på, at Bovaer går sin sejrsgang over hele kloden (DSM).

De aktører har i samarbejde bedrevet ’forskning’, der konkluderer, at Bovaer ikke bare er uskadeligt. Næh nej. Bovaer gør faktisk din mælk bedre. Og sundere.

Det dykker vi naturligvis ned i.  

Psst! har brug for din støtte, og du modtager til gengæld et unikt produkt med eksklusive historier, der KUN er til modtagerne af nyhedsbrevet ligesom du får links til og udtræk af alle ugens historier. Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer her

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Sikke et resultat

ClimateMilk-projektet, ledet af Institut for Fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet i samarbejde med Arla og DSM, havde til formål at undersøge effekten af metanreducerende foderadditiver, herunder Bovaer (3-nitrooxypropanol), nitrat og helknust raps, på mælkens kvalitet og sammensætning.

Du kan læse, hvad Århus Universitet selv skriver om ClimateMilk-projektet lige her.

Projektet fandt, at de omtalte foderstrategier ikke har negative effekter på mælkens sammensætning og i nogle tilfælde kan forbedre dens ernæringsmæssige profil.

Især Bovaer, som Danmark som det første og hidtil eneste land i verden har gjort obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra 1. januar 2025, vil ifølge Århus Universitet, Arla og DSM gøre din mælk sundere. Bedre. Og holdbar i længere tid.

Specifikt viste resultaterne:

Bovaer (3-NOP): Ved en dosering på 80 mg per kg foder-tørstof øgede Bovaer indholdet af vitamin B12 i mælken med 21 %. Der blev også observeret en højere andel af kortkædede fedtsyrer i mælken. Altså nærmest mirakuløse ernæringsmæssige forbedringer, da vitamin B12 er vigtigt for menneskers sundhed, og kortkædede fedtsyrer kan have positive effekter.

Dog blev der ikke fundet væsentlige ændringer i mælkens smag, tekstur eller holdbarhed, og smør produceret fra mælk fra køer fodret med Bovaer viste ingen mærkbare forskelle i sensoriske egenskaber, men havde en længere holdbarhed.

Det vil altså sige: Smagen er den samme. Teksturen er den samme. Din mælk er til gengæld sundere. Bedre. Og holdbar i længere tid.

Sikke et resultat. Århus Universitet, Arla og DSM må være blevet meget glade, da deres (formodet) ægte nysgerrige forskning viste, at Bovaer ikke bare er uskadeligt, men at det kemiske middel, der skal behandles med godt sikkerhedsudstyr, rent faktisk gør mælken sundere.

Du finder links til samtlige Psst!-artikler (der er mange efterhånden) om Bovaer i bunden af artiklen her.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Ikke et ord om NOPA

Og de ER da også meget glade.

”At drikke et glas mælk er værdifuldt – meget af vores daglige indtag af B-vitaminer kommer fra mælk og mejeriprodukter. Vi var bekymrede for, at disse fodertilsætninger kunne påvirke B-vitaminindholdet i mælken, men vi observerede det modsatte. B-vitaminerne steg,” siger lektor Nina Aagaard Poulsen.

”At finde måder at reducere metanudledningen på er vigtigt for at gøre mælkeproduktionen mere bæredygtig. For landmænd og mejeriproducenter er det godt nyt, at brugen af disse strategier ikke har negative effekter på mælkens sammensætning,” understreger hun.

Forskningsprojektet nævner overraskende nok ikke NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

I starten sagde myndigheder, politikere og medier, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”.

Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt. NOPA (3-nitrooxypropionsyre) gik i mælken.

Fødevarestyrelsen ændrede den information, de gav om Bovaer til danskerne på baggrund af Psst!s artikler.

Fødevarestyrelsen erkendte overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen ændrede herefter i flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Dermed kunne de danske forbrugere for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA, et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Så i dag er det heldigvis offentlig (og tilgængelig) viden, at affaldsproduktet NOPA er i din mælk (og øvrige ko-produkter).

Men ifølge forskningsprojektet, der ikke nævner NOPA med ét ord, mellem Århus Universitet, Arla og DSM er det altså ikke ensbetydende med en fødevareforringelse.

Faktisk tværtimod.

Så drik. Spis. Bovaer er nu ikke længere bare sikkert og effektivt – det er nu et ægte vidundermiddel.

Det siger den vildige og afhængige (nej, der mangler ikke et ’u’ foran de to ord) forskning selv.

Øko next stop?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

Siden 1. januar 2025 har danske malkekøer været tvunget til at æde det kemiske stof, som hæmmer deres naturlige fordøjelse. Skøre, klamme Bovaer.

Regeringen, industrien og medierne hylder det som en klimaløsning. Et ”miljøvenligt tiltag”.

I starten sagde de, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”. Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt.

I februar 2025 ændrede Fødevarestyrelsen på den information, der indtil da var blevet givet til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da er kun blevet mere omfangsrig og endnu bedre.

At Bovaer efterlader NOPA i mælken er nu offentlig og tilgængelig viden. Heldigvis.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Du finder links til samtlige Psst!-artikler (der er mange efterhånden) om Bovaer i bunden af artiklen her.

Og hvis du synes, at journalistikken er i orden, relevant, opsigtsvækkende, har medført resultater bør du overveje at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi har brug for din støtte, og du modtager til gengæld et unikt produkt med eksklusive historier, der KUN er til modtagerne af nyhedsbrevet ligesom du får links til og udtræk af alle ugens historier. Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer her

Det, vi ved

Hvad er prisen for Bovaer? Og hvorfor skal danskerne være verdens første forsøgskaniner?

Det, vi ved, er:

Dyrenes Beskyttelse kalder Bovaer et “klart tilbageskridt for dyrevelfærden”.

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun siger til Psst!, at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. Og at Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.

Danmarks måske mest erfarne dyrlæge, Jørn Erri, som har viet en menneskealder til køernes sundhed, siger, at:

”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Han advarer om, at det kemiske additiv risikerer at påføre køerne smerte og lidelse, da undersøgelser viser nedsat foderoptagelse – et klart signal om ubehag.

Anne Juul, leder af Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening, understreger, at den politiske beslutning om at gøre Bovaer obligatorisk er “højst usædvanlig” og bryder med den normale praksis for kvægbrug, hvor målbaseret regulering giver landmænd valgmuligheder.

Eller for at sige det på anden måde: Det centrale og højst usædvanlige er, at midlet kommer før målet i den politiske regulering. Normalt laver man målbaseret regulering: Først sætter man et klimamål (f.eks. reducer metan med 30 %), og så vælger landmænd og fagfolk mellem forskellige midler for at nå det mål.

Med Bovaer har man vendt rækkefølgen om: Det er ikke målet, der peger på midlet – det er midlet, der peger på målet.

Anne Juul rapporterer fra stalden, at nogle køer oplever et ydelsestab på 1-2 liter mælk dagligt, hvilket rammer landmænd økonomisk og peger på dyrevelfærdsproblemer.

Vi ved også, at Bovaer er i gang med at indtage verden. Dog ikke via tvang, som Danmark som det første og eneste land i verden har valgt at gøre brug af, men ved at vinke midlet frit igennem bagdøren.

Den samme historie udspiller sig i Australien, USA, Canada og mange andre lande. Bovaer bliver vinket lige igennem, mens forbrugerne enten bliver direkte løjet for, manipuleret eller holdt i mørket. Der er ingen krav om mærkning, fordi Bovaer ifølge landenes myndigheder er “sikkert og effektivt”.

Forskere som Margit Bak Jensen og Lene Munksgaard fra Århus Universitet bekræfter, at nedsat foderoptagelse kan indikere smerte eller stress, og Naturfredningsforeningen kritiserer Bovaer for at prioritere klimamål over dyrenes sundhed.

Den politisk påtvungne korstogspolitik ignorerer køernes lidelser og tvinger landmænd ind i en uprøvet, intensiv produktionsmodel, der forlænger staldbaseret drift og fuldstændigt undergraver alle hensyn til bæredygtighed.

Og så ved vi, at korstogspolitikken direkte forringer fødevarernes kvalitet og samtidig udhuler danskernes husholdningsbudget.

Og på grund af HVAD?

8 procent mindre metan-udledning på et Excel-ark, der er en del af det samlede ’klimaregnskab’.

Rendyrket ekstremisme. Skørt. Og virkelig uhyggeligt.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Forsøgskaniner i et globalt eksperiment

Klimamålene på Excel-arket vejer tungere end køernes lidelse, fødevarernes kvalitet og danskernes pengepung. Tusindvis af køer bliver spærret inde i stalde, eftersom ”Bovaers effekt er usikker på græs”.

Oversat: Hvis køerne kommer ud på græsset, kan vi ikke notere de rigtige tal på det Excel-ark, der skal indleveres, så Danmarks klimaregnskab tager sig bedre ud.

Ekstremisme. På alle måder ekstremisme.

Danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment.

Danmark er det første land, der gør Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.

Det aktive stof, 3-NOP, giftigt stads, der kræver sikkerhedsudstyr, medfører nedbrydningsproduktet NOPA i fx din mælk. Myndighederne, industrien og medierne fortæller dig, at det skam er ganske lidt NOPA, der spilder over i din fødevare, og at det er helt sikkert og effektivt.

Så drik. Spis. Og vær da egentlig gerne glad for, at Danmark står for sådan et ”miljøvenligt tiltag”, der direkte rammer alle danskere. Danskernes fødevarekvalitet og husholdningspung. Og samtidig forringer dyrevelfærden.

Jamen, det er jo hele tre ting på én gang!

Og nå ja: Vi undlader – naturligvis – at mærke produkterne. Forbrugerne står i blinde. En del af planen.

Læs også: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

Forvent det dobbelte

Oksekødspriserne er steget 117 % siden 2021, og klimapolitik som Bovaer er medskyldig.

Selvom Bovaers direkte prisbidrag er lille, er det en del af en bølge af tiltag, der gør helt almindelige og sund, nærende mad til en luksusvare. Og mere end det: Det er nu et symbol på, hvad der kan listes igennem i klimaets navn.

De tiltag – og den koordinerede kommunikation omkring dem – har omhyggeligt gjort koen til klimasynder nummer 1, den besked har nu ramt dig i årevis. Tung, tung propaganda.

Og der er flere lommesmerter på vej. I 2030 rammer den CO2-afgift, der ikke er for sjov. Den skal komme efter dig, skal den!

Fremtidige CO2-afgifter kan ifølge Svarer-udvalget tilføje op til 9 kr. pr. kg, og eftersom vi har en vis erfaring i, at regeringsfinansierede eksperter sædvanligvis rammer forbi skiven, skal vi nok regne med det dobbelte.

Svarer-udvalget, formelt kaldet Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform, er et ekspertudvalg nedsat af den danske S-regering i februar 2021. Dets opgave var at udarbejde forslag til en grøn skattereform, der skulle reducere udledningen af drivhusgasser i Danmark, især fra landbruget, for at nå klimamålene, herunder en 70 % reduktion af CO₂-udledninger inden 2030.

Udvalget er opkaldt efter sin formand, økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Sikke en ære.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Mediernes ’dækning’: En afgørende del af planen

Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’.

Du kan oven i købet blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klapper begejstret over det, som medierne kalder et “miljøvenligt tiltag”.

Især DR har været fuldstændigt solgt på Bovaer. I ren iver for at være statens fremmeste talerør glemte DR for eksempel deres viden om kildetyper, hvilket ellers er på pensum i den første uge på Journalisthøjskolen. Skammelig ‘journalistik’.

Læs fx: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Men også EB, TV 2, B.T., TjekDet og Kristeligt Dagblad fortjener anerkendelse for en udskammende, finger-pegende, hånlig, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning i absolut topklasse.

Mediernes dækning af Bovaer er rigt dokumenteret på Psst, hvilket er en stor og vigtig historie

Ikke ét medie har fortalt danskerne, at Bovaers aktive stof, 3-NOP, kræver sikkerhedsudstyr, fordi det kan irritere hud og øjne, skade mandlig fertilitet og er farligt at indånde i store mængder.

Ingen har dykket ned i, hvad kemikaliet – hvis langtidseffekter på køer og forbrugere er ukendte – egentlig betyder for vores mad.

I stedet for at udfordre regeringen og Arla, vælger medierne at ignorere kritiske stemmer afvise dem som et “rabiat mindretal”, der er skøre i bolden.

Psst! har gennem mere end 20 artikler afsløret NOPA i mælken og tvunget Fødevarestyrelsen til at ændre deres information i februar 2025, og hvor var de store medier? Lige præcis ingen steder.

De vælger at lade forbrugerne stå i blinde, mens systemet – regeringen, industrien og deres talerør – beskytter sig selv.

Når helt almindelige kritiske forbrugere (og det er nærmest ALLE, der har et bare nogenlunde kendskab til Bovaer, fordi alle ved, at Bovaer er skørt og klamt, red.) reduceres til “skøre antivaxxere”, er det ikke bare hæslig, uærlig og etikforladt journalistik.

Det er bevidst strategi.

Købt og betalt.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Danskerne er de helt rigtige forsøgskaniner

For politikere, industrien og deres trofaste talerør i medierne er danskernes stiltiende accept en gave fra himlen.

Regeringen kan prale af grønne Excel-ark, Arla og DSM-Firmenich (virksomheden bag Bovaer, red.) kan fylde lommerne, og medierne kan slippe af sted med at synge klimasange eller tie ekstremismen ihjel.

At danskerne finder sig i at være forsøgskaniner for Bovaer – et kemisk eksperiment, der plager køer, forringer fødevarer og gør oksekød til en ubetalelig luksusvare – er en klar sejr for systemet. De har os lige hvor de vil have os.

Det er uhyggeligt, at så få stiller spørgsmål. At så få siger fra. Og at så mange danskere lige præcis intet ved om skøre, klamme Bovaer.

Det er naturligvis ’mediernes’ fortjeneste, men hallo, mand. Så kom dog væk fra KUN at blive informeret af statens talerør, som du jo allerede ved modtager bistandshjælp direkte fra staten for at holde sig flydende. Hvad tror du selv det betyder for deres ’uafhængighed’?

Hvorfor møder en politik, der sætter i absolut bedste fald marginale klimamål over dyrenes velfærd, fødevarekvalitet, almindelige menneskers husholdningsbudget og forbrugernes ret til gennemsigtighed, så lidt modstand?

Danskerne finder sig – dokumenteret – i ikke så lidt.

Hvis det element indgik i systemets plan, så tillykke til regeringen, politikerne, industrien og medierne.

Klar sejr til jer. Godt set.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

Medierne forsøger at give danskerne en spiselig forklaring på et emne, der optager danskerne: Heftigt stigende priser på mad.

Især oksekød er i fokus – alene fordi oksekød er steget over 117 procent på bare fire år. Som forbruger er man i dag overrasket, hvis oksekødet i supermarkedets kølediske ikke er et par kroner dyrere end i går. Eller også koster varen det samme, men i en mindre pakke.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Og den trend fortsætter ufortrødent. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne for oksekød fortsætter med at stige. Supermarkedskæderne melder en efter en ud, at smertegrænsen er nået for danskerne – de fravælger simpelthen oksekød. Det er blevet for dyrt.

Hvilken forklaring får forbrugerne så på, at en helt almindelig og samtidig en af vores mest sunde og nærende fødevarer på ganske kort tid er blevet et luksusprodukt, som almindelige forbrugere med et almindeligt husholdningsbudget simpelthen ikke har råd til længere?

Det kigger vi nærmere på nu.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

Mål nummer 1: Gør ikke forbrugerne klogere

Først og fremmest får forbrugerne en kvart sandhed – spækket med floskler, fyldord og varm luft. Tilsæt en spiseske af generelle, intetsigende og dovne fraser, og så er vi ved at være der.

Eksempler:

”Forklaringen på de høje priser skyldes lavere kvægbestande de senere år og en stor efterspørgsel i de varme måneder.”

Kilde: DR. Den historie finder du her.

DR har i øvrigt helt generelt valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er det, at oksekød er blevet så dyrt, at mange danskere nu simpelthen vælger det fra, en god nyhed for klimaet. Køerne er ifølge DR (gået rogue) meget farlige for os mennesker. De kalder det ’videnskab’.

”Rekordhøje priser på oksekød skyldes lavere kvægbestande, stor efterspørgsel og skrappe klimakrav til landmændene.”

Kilde: TV 2, der i det mindste har inddraget ”skrappe klimakrav” – men naturligvis uden at dykke ned i, hvordan de her ”skrappe klimakrav” reelt er en politisk krig mod koen. Vi skøjter glad afsted på selve overfladen af overfladen. Den finder du her.

”Hakket oksekød er blevet markant dyrere – effektive malkekøer er en af forklaringerne. Det handler dog ikke om de afgifter, som man har debatteret i flere år.”

Kilde … du har måske gættet det … Politiken. Den finder du (bag betalingsvæg) her.

Der er faktisk ikke så mange andre store medier, der direkte lyver for dig, de benytter sig mere af kvarte sandheder og en brusende flod af omhyggeligt udvalgte udeladelser, men Politiken vælger altså modigt den direkte løgn.

”Prisudviklingen skyldes især, at udbuddet af oksekød er mindre end efterspørgslen i Europa.”

Kilde: Ekstra Bladet, der på linje med alle de andre danske medier aldrig kunne finde på at stille spørgsmålet: HVORFOR er det mon blevet sådan? Næh nej, et stk. uforståelig floskel må være godt nok. Den finder du her.

”Det er en god nyhed, at prisen på oksekød »eksploderer«. Hvad skal vi gøre, når oksekødet bliver dyrere? Vi skal glæde os over alt det, vi vinder.”

Kilde: Information, der er så afhængig af mediestøtten, at de ville pakke alt sammen i det øjeblik, at den blev sløjfet. Sikke en historie, hva’? Du finder den (tro det eller ej: Bag betalingsvæg) lige her.

Og sådan bliver det ved. Du kan nemt finde et utal af tilsvarende ’forklaringer’, der er designet til at gøre dig lige præcis nul procent klogere.

Det er jo heller ikke formålet – formålet er at spise dig af.

Dummere må du dog gerne blive.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Det, du ikke skal vide

Det, du ikke hører om, er, at prisen på oksekød er eksploderet – og fortsætter med at eksplodere – fordi der fra politisk side er erklæret krig mod koen. Klimasynderen over dem alle. Ikke privatflyene, der hvert år står linet up i hundredvis i Davos, nix. Koen!

Derfor har vi i dag obligatorisk Bovaer. Skøre, klamme Bovaer, som langt de fleste danskere ikke aner en pind om, fordi mediernes såkaldte information om produktet i bedste fald har været en stærkt fordummende skønsang. En hyldest.

Derfor har vi i dag diverse CO2-afgifter.

Derfor kommer endnu en CO2-afgift på landbruget, der træder i kraft fra 2030. Den kommer yderligere til at øge produktionsomkostningerne. Ekspertgruppen (Svarer-udvalget, red.) anslår, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO2 kan øge prisen på en 500 grams pakke hakket oksekød med ca. 5 kroner. Så Psst! gætter på mindst det dobbelte.

Og derfor skal du i dag lede meget grundigt efter vinklen om, at fordyrelsen af oksekød med sikkerhed kommer til at have konsekvenser for folkesundheden i Danmark.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

117 procent mere for et dårligere produkt

Lige præcis nul medier fortæller om, hvad Bovaer har betydet for prisen på oksekød. Ikke engang en almindelighed om, at det bidrager til priseeksplosionen.

Men det gør Bovaer. Og det gør mere end det – skøre, klamme Bovaer forringer oveni det produkt, der er steget med over 100 procent på bare fire år.

Konventionelt hakket oksekød er nemlig ikke bare steget med over 100% på 4 år, det er lige præcis også blevet et dårligere produkt.

Hakket oksekød kommer især fra malkekøer. Når malkekøer ikke længere producerer tilstrækkeligt med mælk, slagtes de, og deres kød bruges ofte til hakket oksekød eller forarbejdede produkter.

Konventionelle malkekøer får i dag tilsat Bovaer i foderet. Danmark har (via en omvendt og højst usædvanlig politisk proces) som det første og eneste land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Altså tvang.

Og Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i kødet, ligesom der også er tegn på, at Bovaer påvirker køernes trivsel negativt, og det er mange forbrugere utilfredse med.

En prisstigning på langt over 100% oveni dårligere dyrevelfærd og en konkret forringelse af fødevaren i køledisken.

Bon appetit.

Danskerne finder sig – dokumenteret – i meget.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Hvad med folkesundheden?

Og så er der den ene vinkel, som danskerne fuldstændigt bliver snydt for: Hvad betyder den bevidste, målrettede udfasning af oksekød fra danskernes indkøbsseddel for folkesundheden i Danmark på længere sigt?

Oksekød er ekstremt sundt. Og har imponerende egenskaber, som er svære at finde i andre fødevarer.  

Oksekød er et næringskraftværk med protein, jern, zink og B12, der understøtter alt fra muskler til hjerne. Oksekødets sundhedsfordele er veldokumenterede.

Oksekød er for eksempel en fremragende kilde til komplette proteiner, der indeholder essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere.

Forfatter og kostrådgiver Jane Faerber har netop udgivet bogen ”PROTEIN MANIFESTET – MÆTHED, MUSKLER OG METABOLISME”, og hun skriver på madbanditten.dk om bogens baggrund:

”Jeg tror ikke, det er helt unfair at sige, at der er en kraftig og vedvarende anti-kød agenda i vores samfund.”

Og hun fortsætter:

”For mere end 10 år siden tog jeg kampen op mod fedtforskrækkelsen med udgivelsen af min første bog LCHF Spis dig mæt og glad. Dengang var det ikke spor kontroversielt at sige, at protein er vigtigt og at der skal mere kød/fisk/fugl på tallerkenen. Det var snarere sund fornuft. I dag er kød et af de mest politiserede emner. Kødet er fjernet fra kostcirklen (vor tids kostpyramide), som til gengæld har fået plads til både havrefras og cheerios. Det er en kæmpe forringelse og ærligt talt et sundhedsmæssigt fallit.”

Du kan se en video på madbanditten.dk, hvor hun på 2 minutter præsenterer bogens indhold. Det finder du lige her.

I videoen siger hun blandt andet, at:

”Problemet i vores nuværende sundhedsdiskurs er, at mange danskere tror, at protein er noget, som man godt kan få fra bælgfrugter. Men det er det altså ikke. Bælgfrugter indeholder på en god dag måske sølle 7-8 gram protein pr. 100 gram, og proteinerne derfra er ikke komplette proteiner. Det betyder, at din krop ikke kan bruge dem.”

Læs også: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Den del udelader vi bare

Mens alle danskere altså konstant får informationer om koen som den helt store, meget farlige klimasynder er der en hel gren af videnskaben, der blankt udelades.

Internationale institutioner som National Institutes of Health (NIH), Harvard, Journal of Animal Science, International Journal of Sport Nutrition and Exercise Metabolism, American Journal of Clinical Nutrition og mange andre lovpriser oksekødet sunde og nærende egenskaber.

Og herhjemme skriver fx Ernæringsfokus.dk, at:

“Det magre oksekød er næringstæt og bidrager med protein, B-vitaminer, jern, zink og selen. Mindre magre udskæringer bidrager med mættet fedt og er en vigtig kilde til D-vitamin. Derudover har kødet en høj biotilgængelighed, hvilket både gør det nemmere for kroppen at optage næringsstofferne, og tilstedeværelsen af lidt kød (og/eller C-vitamin) kan i sig selv fremme optagelsen af jern fra vegetabilske produkter”.

Men oksekødets fortræffeligeheder må du altså helst ikke blive klogere på.

Den del må du helst ikke vide om den fødevare, som danskerne i dag tvinges til at fravælge, fordi der fra politisk side er erklæret krig mod koen.

Måske også fordi vi ikke skal mindes om det løftebrud, som mange danskere heldigvis tydeligt husker.

Under valgkampen i 2022 udtalte statsminister Mette Frederiksen, at forbrugerne ikke skulle betale mere for hakket oksekød på grund af CO2-afgifter på landbruget:

”En enlig mor med tre børn, der går til fodbold, hun laver spaghetti kødsovs. Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som helt almindelige fødevarer”, sagde Mette Frederiksen, da stemmerne skulle i hus.

Det var dengang.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, har også ved tidligere lejligheder udtalt sig kritisk om obligatorisk Bovaer, og Psst! har også selv været flere lejligheder henvist til og/eller citeret Dyrenes Beskyttelse.

Eksempel på Dyrenes Beskyttelses eget indhold om Bovaer her.

Så det, der er nyt her, er, at det nu er Psst!, der stiller spørgsmålene. Det synes vi er vigtigt, og vi havde også nogle konkrete spørgsmål, som Dyrenes Beskyttelse nok ikke er blevet stillet før.

Sophie Hastrup Christensen har nu svaret, og vi bringer i vanlig stil både spørgsmål og svar 100% uredigeret.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

En stor bunke samlet viden

Psst! har efterhånden talt med mange vidende og engagerede mennesker og organisationer i løbet af vores løbende dækning af Bovaer: Dyrlæger, kvægdyrlæger, foreninger, myndigheder (som fx Fødevarestyrelsen), landmænd, elever, uddannelsesinstitutioner og flere endnu.

Og så er der dem, der desværre ikke har villet tale med Psst! Som for eksempel Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har samarbejdet/samarbejder med industrien, myndighederne og DSM (virksomheden bag Bovaer), samtidig med, at han bliver brugt som landets førende ekspert af de danske medier.

Interessant mønster.

Danmark gjorde 1. januar 2025 brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Som det første og hidtil eneste land i verden. Selv her efter mere end et halvt år har ikke ét andet land vurderet, at Danmarks løsning er den rigtige for dem.

Dog skal det indskydes, at Psst!s dækning også viser, at Bovaer går global sejrsgang, og at midlet på forunderlig vis vinkes lige igennem rent politisk.  Ligesom det også skete (med en nærmest omvendt politisk proces) i Danmark.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Nederst i artiklen her finder du derudover links til samtlige af Psst!s historier om Bovaer (undtagen de historier, der er eksklusivt for nyhedsbrevet).

Psst! er selvfølgelig glad for, at også Dyrenes Beskyttelse har svaret på direkte og konkrete spørgsmål, og herunder ser du det skriftlige interview – ganske uredigeret.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Et klart tilbageskridt

8 ud af 10 konventionelle malkekøer kommer aldrig på græs, og du giver i artiklen udtryk for, at det tal vil stige yderligere – blandt andet på grund af Bovaer. Hvad er konsekvenserne af det?

”Det er en meget bekymrende udvikling. I dag er der nogle konventionelle køer, der er så heldige at komme på græs i sommerhalvåret, og de risikerer nu at skulle på stald året rundt. Desuden sender man ikke ligefrem et politisk signal til landmanden om, at køer selvfølgelig skal på græs. En god græsmark giver køerne mulighed for at udleve deres naturlige adfærd – de får motion, social kontakt på mere naturlig præmis end i stalden og adgang til blødt underlag, hvilket er gode velfærdsparametre. At Bovaer bliver en grund til at holde køerne inde på stald, er derfor et klart tilbageskridt for dyrevelfærden. Det er ikke koen, der skal betale prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Tværtimod skal den være en del af løsningen på et bæredygtigt fødevaresystem, hvor natur, klima og dyrevelfærd går hånd i hånd.”

Videnskabelig dokumentation påkrævet

Hvad har I (i løbet af det halve år, der er gået siden DK som det eneste land i verden gjorde Bovaer obligatorisk) hørt/modtaget i forhold til, hvad køerne selv synes om Bovaer? Er I blevet klogere?

”Det er vigtigt for os, at effekten af Bovaer på dyrenes velfærd bliver videnskabeligt dokumenteret af dyrevelfærdsforskere. Det er forkert at basere det på den enkelte landmands observation af dyrene. Da danske dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet gang på gang har fastslået, at dyrevelfærden ikke er ordentlig undersøgt, og de udtrykker bekymring for dyrene, så er det uacceptabelt, at der stilles lovkrav om at bruge det til konventionelle malkekøer. Man er først samtidig med lovkravet gået i gang med at lave egentlig forskning i dyrevelfærden, og det er jo den forkerte vej rundt.”

Forringet dyrevelfærd

Når Bovaer nu er stærkt medvirkende til, at malkekøer aldrig kommer ud under åben himmel, hvad er så konsekvensen for dyrevelfærden?

”Konsekvensen er forringet velfærd. Dels ved vi ikke, om Bovaer har negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Dels forudsætter lovkravet, at køerne ikke må komme på græs, når de fodres med Bovaer. Græsning er en grundlæggende del af god dyrevelfærd for køer. Det bør ikke være køerne, der betaler prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Især ikke når der findes andre løsninger.”

Excel-arks logik..?

De (industrien og myndighederne, red.) siger, at “effekten af Bovaer er mere usikker”, når køerne går ude, hvordan tolker du det? Tallene er nemmere at smide ind i et excel-ark, hvis man bare holder køerne inde i stalden. Er det sådan, det skal forstås? Hvordan forstår du det?

”Ja, sådan kan det nok godt tolkes. Effekten af Bovaer skal jo bruges i et klimaregnskab, hvor udledningen af klimagasser skal dokumenteres. Når man holder dyrene inde i stalden, kan man kontrollere, måle og dosere koens foder og de kemiske fodertilsætningsstoffer som Bovaer mere præcist. Men det er i den grad på koens bekostning.”

Helt vildt at tilpasse koen

I Psst!s historie med dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med kvæg i en menneskealder, siger han følgende:

“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Hvad er dit take på det udsagn? Har han ret? Tager han fejl?

Du kan læse hele Psst!s interview med Jørn Erri lige her.

”Han har en vigtig pointe. Det er helt vildt, at man vil ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, hvor metanudledningen er et resultat af dens omsætning af planterige materialer til energi. Det er en helt naturlig proces for koen og sådan, at den virker. Det er ikke et problem for koen. Det er et problem i forhold til, at der udledes for mange drivhusgasser. I stedet for at tilpasse koen, så burde man kigge efter andre løsninger og bruge kræfter på at ændre vores fødevaresystem, så koen igen blev vigtig i forhold til naturpleje og biodiversitet.”

Psst! siger mange tak til Sophie Hastrup Christensen og Dyrenes Beskyttelse for svarene.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Psst! fortalte mandag, hvordan Bovaer har fundet vej til landbrugselevernes svendeprøve på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus.

Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.

De kommende landmænd skal i deres svendeprøve sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.

Psst! havde en række spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, der nu har svaret.

Psst! bringer – i vanlig stil – her både spørgsmålene og svarene 100% uredigeret.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Og vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

JU Århus’ version

Mens Psst! lavede historien, skrev vi omgående til den relevante faglærer på Jordbrugets, og vi har nu modtaget svar fra Poul Arne Jansen, der er uddannelsesleder på JU Århus.

Han svarer:

Tak for din henvendelse til faglæreren og din interesse for undervisningen og eksamensopgaven til faglært landmand. Jeg vil herunder svare på dine spørgsmål og give lidt kontekst.

Hvorfor indgår Bovaer i opgaven?
Bovaer indgår i svendeprøven, fordi det er et aktuelt og lovpligtigt fodertilsætningsstof i dansk mælkeproduktion. I opgaven møder eleverne en realistisk case, hvor landmanden ønsker at bruge Bovaer, og eleverne skal til sidst tilføje det til foderplanen og beregne konsekvenserne for metanudledning.

Det er vigtigt at understrege, at der i svendeprøvens opgave k.4.3 netop indgår en del, hvor eleven skal redegøre for alternativer til Bovaer. Derudover er der en selvvalgt del i hovedopgaven, hvor eleven frit kan vælge at forholde sig kritisk eller skeptisk – også til Bovaer, hvis de ønsker det. Opgaven indoktrinerer altså ikke, men afspejler gældende praksis og åbner for nuanceret faglig refleksion.

Fagligt og uddannelsesmæssigt niveau
Det er også vigtigt at forstå, at dette er en erhvervsuddannelse på faglært niveau, ikke en videregående akademisk uddannelse. Opgaven skal derfor primært teste, om eleven kan udføre fagligt arbejde i overensstemmelse med de krav og lovgivninger, der gælder her og nu i dansk landbrug, herunder de klimakrav og miljøhensyn, der er en del af professionen.

Opgavens form og eksamensbedømmelse
Den skriftlige del af hovedopgaven udgør kun 1/3 af den samlede svendeprøve, mens den mundtlige eksamination udgør 2/3. Her har eleven rig mulighed for at uddybe og perspektivere, og eksaminator og censor kan spørge ind til overvejelser, forbehold og konsekvenser.

Hvem bestemmer indholdet i svendeprøven?
Opgaven er udformet så den afspejler den lovgivningsmæssige og driftsmæssige virkelighed som landbruget er underlagt. Der er i dag ingen lovlige, godkendte alternativer til Bovaer i Danmark, og derfor ville det være fagligt forkert at præsentere det som valgfrit i en eksamensopgave.

Afslutningsvis

Vi har som fagskole stor forståelse for, at klimadebatten kan vække følelser og uenighed. Vi mener, at elever både skal klædes på til at løse konkrete, lovbundne opgaver i deres fag – og samtidig lære at tænke selvstændigt og kritisk. Der er rig lejlighed i andre dele af undervisningen – fx i klassediskussioner, projektarbejde, samfundsfag eller valgfag – til at tage fat i bredere, kritiske perspektiver: etik, politiske beslutningsprocesser, samfundsdebat og alternative løsninger. Det gør vi også. Men selve svendeprøven er en afsluttende fagprøve, som skal vurdere, om eleven kan agere professionelt i en praksis med de regler og vilkår, der gælder i dag.

Besvarelse slut.

Læs også: Mette Frederiksen: ”Jeg har brug for, at danskerne bruger de rigtige medier”

Psst!s spørgsmål

For en god ordens skyld får du her Psst!s spørgsmål – også uredigeret:

Jeg har set eksamensprojekt i 2025, og jeg håber, at jeg må spørge dig ind til delopgave K4. Især fra K4.2, der siger: 

“René vil gerne i gang med at bruge Bovaer. Lav en ny foderplan til René, hvor du til sidst tilsætter Bovaer (3-NOP optimeres til 60 mg/kg TS). Hvor meget ændrer det besætningens metan udledning?”

I opgaven virker Bovaer meget normaliseret. Eleverne skal regne ud, hvor meget metan-udledningen reduceres. Hvorfor er det prioriteret? 

Hvorfor er det ifølge dig vigtigt at Bovaer indgår i opgaven?

Der er mange, der har det svært med produktet Bovaer og også den politiske proces, som førte til at gøre Bovaer obligatorisk. Burde man i eksamensprojektet ikke søge et større perspektiv fra eleverne end det, der er formuleret i opgaven? 

Jeg fik tippet om at Bovaer er i svendeprøven, fordi min kilde er provokeret over opgaven. Han ser det som indoktrinering. Hvad tænker du om det perspektiv? 

DK er det første og eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk. Hvis det nu viser sig at alle andre lande er klogere end os, bør der så ikke være et kritisk perspektiv? 

Eksempel: Mange taler om, at køer spiser mindre, når der er tilsat Bovaer i foderet. Har fx for nyligt citeret kvægdyrlæge Anne Juul for at nogle landmænd har oplevet et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag. 

Link her.

Den slags problemer kunne man vel også søge svar på i eksamensopgaven..? Hvad gør man, når Bovaer får køerne til at mistrives? 

Min kilde vil gerne stille dig følgende dobbeltspørgsmål: 

1a) Hvem har bestemt, at Bovaer skulle indgå i opgaven? (Han mistænker en politisk ordre – er det det?)

1b) Hvordan fandt Bovaer konkret vej ind i opgaven? 

Mange danskere ved fx ikke, at Bovaer efterlader NOPA i mælken, vi har talt med dyrlæge Jørn Erris, der har arbejdet med kvæg i menneskealder, der siger, at det er “fuldstændigt vanvittigt at gå ind og rode ved koens system på den måde”, og vi har mange mennesker, der ikke forstår, at vi vil tage alle de drastiske skridt på grund af en begrænset reducering af metan. 

Link til Jørn Erri-historien her

Derudover: De forbrugere, der så rent faktisk kender til Bovaer, er i overvældende flertal stærkt imod det. 

Hvorfor indgår et eller flere af de elementer ikke? Bør de ikke? 

Spørgsmål slut.

Psst! siger mange tak til Poul Arne Jansen, der er uddannelsesleder på JU Århus, for svarene.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Hvis landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus skal brillere i deres afgørende eksamensprojekt i 2025, skal de have styr på deres Bovaer. Altså den officielle fortælling om Bovaer, som fortælles af industrien, myndighederne og medierne. Der er ingen vej udenom.

Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.

De kommende landmænd skal sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.

Psst! fik eksamens-materialet overrakt af en person, der er lige på kvalmegrænsen – og nok også over den – over det, som personen ser som indoktrinering.  

”Når man læser opgaverne igennem, er der flere gange de nævner klima-`problemstillingerne’ og – i deres øjne – vedvarende energi. Det er indoktrinering hele vejen igennem, ” siger Psst!s kilde, der har en god grund til ikke at stå frem med navn.

Her ser du delopgaven i eksamensprojektet.

Hvis landbrugseleverne skal shine i deres svendeprøve, skal de have styr på den officielle fortælling om Bovaer (Privatfoto).

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Og vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

NOPA i mælken

Som Psst!s læsere vil vide har Danmark – som det første og hidtil eneste – land i verden gjort brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Bovaer er en del af en politisk aftale (Landbrugsaftalen 2021 og Den Grønne Trepart 2024), og dets obligatoriske brug har skabt heftig debat blandt forbrugere og forskellige forkæmpere for dyrevelfærd, mens myndigheder og medier holder sig til rå hyldest af Bovaer og samtidig hånlig udskamning af skeptikere/kritikere. Som dokumenteret til bunds på Psst!

Nederst i artiklen her finder du links til samtlige Psst!-artikler om Bovaer.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Ingen plads til kritiske spørgsmål

Psst!s kilde mener, at pensum styrer eleverne mod at acceptere Bovaer som en standardløsning uden at opmuntre til kritisk debat om alternativer eller konsekvenser.

Og for en god ordens skyld: Psst! har allerede stillet en række konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare. Hvis de ønsker det, vil vi bringe hele deres svar 100% uredigeret.

”Der mangler i den grad nuancer i spørgsmålet hvorvidt metan og CO2 er skadelig, og hvorfor de gasser skal reduceres. Metan som udgør 0,00015% af luften bliver omdannet til CO2 (0,04%), og netop CO2 er blevet fejlvurderet i IPCC rapporten der er bestilt af FN til deres agenda 2030 målsætninger. Men der er tydeligvis ingen plads til at stille kritiske spørgsmål hos Landbrug og Fødevarer, Seges, Landboforeninger og Landbrugsuddannelses-centre der står i en tæt forbindelse med hinanden, selvom man kommer med artikler fra uafhængige organisationer og professorer,” siger Psst!s kilde.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Er landbrugets metanbelastning negativ?

Kilden henviser til flere artikler og studier.

Blandt andet denne (bag betalingsmur).

Fra artiklen:

“Men da IPCC tegnes af mange og skiftende lokale ledere, er det sket, at nogle forfattere korrekt har undladt at indregne planternes optag af CO2, men alligevel medregnet nogle af de plantebaserede emissioner af klimagasser. Denne fejl er imidlertid allerede rettet mange steder i 2023-udgaven af IPCC’s rapport og nu for den grønne metans vedkommende “skåret ud i pap” af Michelle Cain.”

“Bruges IPCC’s opstrammede regneregler som grundlag for Treparten, vil man komme frem til, at dansk landbrug, nu som før de fossile emissioner gik amok, både fanger sit eget CO2 og en hel del mere, og således ikke er klimaskurk, men klimahelt.”

Og så henviser Psst!s kilde også til Growz, der er en tænketank for de grønne erhverv, der sætter fokus på aktuelle emner igennem saglig oplysning og debat ud fra videnskabelige principper og metode.

Se fx denne video (ca. 3 minutter), der fortæller, at dansk landbrugs metanbelastning rent faktisk er negativ.

Link til videoen (på Facebook) her.

Og der er meget mere endnu, men det gemmer vi til en anden god dag.

Læs også: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

Mål: Svæk selvstændige tanker

Kildens pointe:

Når eksamensopgaven udelukkende fokuserer på at regne på Bovaers angivelige effekt uden at inddrage diskussion om alternativer (f.eks. tangbaserede fodermidler, græsning eller genetisk selektion) eller kritiske perspektiver på tvungen implementering, er det ensrettet, indoktrinerende undervisning.

Og altså – kun i Danmark. For ingen andre lande har valgt at gøre tilsætningsmidlet, som ingen forbrugere ønsker, obligatorisk.

Målet er at svække elevernes evne til at tænke selvstændigt om landbrugets klimastrategier.

Psst! har som sagt sendt nogle konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare.

Stort held og lykke til landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter med deres eksamensprojekt.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN