header-logo-pos

Tag: Bovaer

26. august udkommer Jane Faerbers nye bog Proteinmanifestet.

Proteinmanifestet er, blandt andet, en guide til at forstå, hvorfor animalsk protein er nøglen til en sund, stærk krop.

Bogen kombinerer biologi og sund fornuft for at vise, hvordan proteinrig mad kan gøre dig mæt, opbygge muskler og booste forbrændingen.

Med teori, praktiske redskaber og 60 konkrete opskrifter er bogen både et opgør med ernæringsforvirring og en hyldest til naturlig, nærende mad. Du kan læse meget mere om Proteinmanifestet og også se en video af Jane Faerber, der på to minutter præsenterer sit seneste værk, lige her.

Og så går Proteinmanifestet mod strømmen. Jane Faerber tager et standpunkt i en tid, hvor kød er blevet en slagmark for politiske og miljømæssige debatter. Bogen forsvarer animalsk protein som en essentiel del af en sund kost, uden at lade sig skræmme af den stigende, ofte faktuelt forkerte og skingre anti-kød-retorik.

Forfatteren navigerer det polariserede emne med fokus på biologi og sundhed frem for ideologi, og udfordrer læseren til at tænke kritisk over ernæringsråd i en tid, hvor kød ofte dæmoniseres.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig, og du får et unikt og originalt produkt oveni. Du finder alle detaljer her.

Dårlig anmeldelse FØR bogens udgivelse

Der er for tiden stor fokus på især oksekød i Danmark – alene fordi oksekød er steget over 117 procent på bare fire år.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Den trend fortsætter ufortrødent. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne for oksekød fortsætter med at stige. Supermarkedskæderne melder en efter en ud, at smertegrænsen er nået for danskerne – de fravælger oksekød. Det er simpelthen blevet for dyrt.

Mediernes dækning af udfasningen af oksekød for almindelige danskere er, at det er en god nyhed.

Især statens fremmeste talerør, DR, har generelt valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er det, at oksekød er blevet så dyrt, at mange danskere nu tvinges til at vælge det fra, virkelig godt. For ifølge DR er køerne meget farlige for os mennesker.

Og de fleste andre medier følger trop – koen er klimasynder nummer 1, fortæller de os. Igen og igen og igen. I årevis.

Så en bog som Proteinmanifester er i 2025 åbenbart kontroversiel. Også selvom den selvfølgelig ikke bør være det.

Det fik Jane Faerber selv at mærke, da hun, netop hjemvendt fra ferie, så, at Proteinmanifestet havde fået sin første anmeldelse inde på Saxo.com (Danmarks største online-boghandel, red.).

Det mærkelige var ikke kun, at bogen havde fået absolut bundkarakter, det mest mærkelige var, at bogen slet ikke var udgivet endnu.

Og det er ikke første gang, at hun oplever, at hendes bøger anmeldes dårligt, før de overhovedet er udkommet.

“Oftest er det vrede veganere eller folk, der ikke bryder sig om mig eller om mit budskab, der står bag. Og modus operandi for den slags folk er åbenbart at anmelde produkter dårligt eller give virksomheden negativ vurdering på Trustpilot,” fortæller hun.

Læs også: RFK Jr.’s første måned: Maden først!

“Jeg vil have protein ind i den sætning”

Her følger Psst!s interview med Jane Faerber – 100% uredigeret:

Tillykke med Proteinmanifestet, hvad motiverede dig til at lave den?

Tak, Jens. Proteinmanifestet er egentlig udsprunget af, at vi har brugt de sidste 50 år på at diskutere fedt og kulhydrat og deres rolle i kosten. Vi er vokset op med, at kulhydrater er det vigtigste, vi kan spise. Spis masser af fuldkornsbrød, ris og pasta. Spis masser af frugt og grønt. Spar på kød og fedt. Vi har hørt det igen og igen og igen. Vi har fået serveret kampagner med ’seks om dagen’, ’national grøntuge’ og bælgfrugtkampagnen med sangen ’hvad fuck er en bælgfrugt?’ Jeg kan ikke huske én eneste kampagne for, hvor vigtigt det er at spise protein nok. Og det på trods af at protein er det vigtigste. Selve ordet protein betyder ’det, der kommer først’. I takt med at klimaet har gjort sit indtog i kostrådene, er protein røget endnu mere i baggrunden og mange tror i dag, at det er uden betydning, om man får sit protein fra kød eller bælgfrugter. Og det er det altså ikke.

Hvorfor er Proteinmanifestet vigtig/relevant for danskerne i 2025?

At spise nok protein er nøglen til at blive mæt på færre kalorier, beskytte muskelmasse, sikre sund forbrænding, godt immunsystem, sund hormonproduktion og meget mere. Men hvis du spørger en række tilfældige mennesker på gaden om, hvad sund mad er, svarer de enstemmigt, at det er noget med masser af frugt og grøntsager. Jeg vil gerne have protein ind i den sætning, så de fremover svarer: Sund kost er noget med at spise tilstrækkeligt med protein og godt med grøntsager og frugt.

Forfatter og kostekspert Jane Faerber bruger sin baggrund til at udfordre ernæringsmyter og fremme animalsk protein som en central del af en sund kost, hvilket gør hende til en stemme, der går imod strømmen i en tid, hvor kød er et politiseret og kontroversielt emne. Foto: CTC Photography

Læs også: Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

Klimaet har gjort sit indtog i kostrådene

Du siger, at ”Jeg tror ikke, det er helt unfair at sige, at der er en kraftig og vedvarende anti-kød agenda i vores samfund.” Hvorfor er der det? Hvordan ser du den? Og hvordan ser du den komme til udtryk?

De animalske proteinkilder røg i unåde allerede tilbage i 1977, da verden så de første fedtfattige kostråd. Her handlede det om at skære ned på fedt, og især på det animalske fedt, for at undgå det ’farlige kolesterol’, som man mente var årsag til stigningen i hjerte-kar-sygdom. Og selvom den er blevet blødt en del op med årene og man i dag taler mere om insulinresistens inflammation som centrum for sygdomsudvikling, er det jo på mange måder de samme råd, der gælder i dag. Skær ned på kød og fedt, spis fuldkorn, frugt og grønt. De sidste år har klimaet gjort sit indtog i kostrådene og igen røg proteinerne fra dyreriget og jo især oksekødet, ud.

Du siger også, at: ”I dag er kød et af de mest politiserede emner. Kødet er fjernet fra kostcirklen (vor tids kostpyramide), som til gengæld har fået plads til både havrefras og cheerios. Det er en kæmpe forringelse og ærligt talt et sundhedsmæssigt fallit.” Hvordan tror du det er sket? HVORFOR tror du det er sket? Og hvad er mere generelt dine tanker, at det ER sket?

Det er et godt spørgsmål og jeg er ikke sikker på, jeg har et godt svar på det. Jeg tror, at en af forklaringerne er, at vi har et alt for kaloriecentrisk syn på kost og sundhed og i den forbindelse har glemt at kigge på hvad maden, vi spiser, faktisk indeholder. Æg er jo fx en af de mest næringsrige og næringstætte fødevarer, der findes. Når vi bytter æg om morgenen til Cheerios eller havrefras, som er ultraforarbejdede fødevarer, så ændrer vi både i makronæringsindtag – fra protein og fedt til overvejende kulhydrat – og også i mikronæringsstoffer, altså vitaminer og mineraler. Men det ser vi ikke, hvis vi kun fokuserer på antallet af kalorier.

Sådan ser Jane Faerbers seneste værk, Proteinmanifestet, ud. Screenshot: Madbanditten.dk.

Læs også: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

Det evige budskab: Spis mindre kød!

Er oksekød sundt? Hvis ja: Hvorfor? Og hvordan?

Ja, det er megasundt. Udover at det er en glimrende kilde til nemtoptageligt protein, er det en af de bedste naturlige kilder, vi har til B12-vitamin. Herudover er oksekød rigt på de øvrige B-vitaminer, jern, zink, selen, fosfor, kalium og magnesium.  Jern er jo fx en af de hyppigste næringstofmangler i verden, især blandt børn og gravide kvinder. Og oksekød (og indmad) er en af de bedste kilder, vi har til hæmjern, som kroppen let kan optage og udnytte.

Hvordan oplever du, at oksekød bliver fremstillet overfor danskerne? Her tænker jeg på den kommunikation, der kommer fra myndigheder og medier? Hvad ser du?

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst – hvis nogensinde – har set noget positiv kommunikation om oksekød. Næsten uanset sammenhængen er budskabet altid ’spis mindre kød’. Det er sært.

Supermarkedskæderne melder en efter en i øjeblikket ud, at danskerne nu i stor stil fravælger oksekød pga en eksplosion i prisen. Oksekød er blevet mindst 117% dyrere på bare fire år. Når du nu betragter det, der foregår pt, hvad tænker du så? Hvad er din mening om det?

Ja det har jeg faktisk svært ved at gennemskue. I min forståelse skyldes det primært en ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Der er stor efterspørgsel på oksekød, også globalt set fra fx USA og Kina. Men landmændene er forbeholdne med at øge bestandene, fordi de ikke kan forudsige, hvad de risikerer at blive ramt af af miljø- og klimaregler, CO₂-afgifter osv.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Dystopisk tanke

Hvis oksekød udfases fra de fleste danskeres kost, tror du så, at det vil have konsekvenser for folkesundheden? Hvis ja: hvordan?

Det kommer an på, hvad det bliver erstattet med. Oksekød er ikke en nødvendig del af kosten. Det er bare en sund, næringsrig og mættende fødevare, som de fleste danskere godt kan lide og som derfor nemt finder vej til spisebordet. Hvis oksekødet erstattes af andre animalske proteinkilder som gris, lam, fjerkræ, fisk og æg tror jeg ikke, det vil have nævneværdig betydning. Men hvis det erstattes med mere brød, ris og pasta, hvilket jo i praksis er det, der tit sker, når vi fjerner mættende elementer fra kosten, jamen så laver vi jo en forskydning, hvor folk får færre næringsstoffer og mindre protein. Det betyder, at man bliver hurtigere sulten igen og derfor spiser mere, hvilket hverken er godt for helbred eller vægt.

Hvad hvis oksekød kun er starten – og alt kødet i køledisken bevæger sig i den retning? Så vil mange danskere måske søge mod fryseboksen i stedet og vælge ultraforarbejde fødevarer som fx kyllingenuggets i stedet for den ferske kylling. Hvad tror du, det vil betyde for folkesundheden i DK?

Det er en dystopisk tanke og det vil uden tvivl både kunne aflæses i fedmestatistikkerne og i stigningen af både næringsstofmangler og sygdomme.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Fokus på Bovaer

Hvad er din mening om Bovaer?

Det er lidt udenfor mit felt, men min umiddelbare tanke er, at jeg ville ønske, at fokus blev rettet mere mod den globale afhængighed af fossile brændstoffer fremfor at manipulere køer til at bøvse mindre. Metan fra køer indgår i et naturligt kredsløb og nedbrydes på 10-12 år, mens fossile brændstoffer tilfører CO₂ til atmosfæren, som bliver der i hundredvis af år.

Her er en påstand, som har sit udspring i Psst!s omfattende arbejde om Bovaer. Jeg vil gerne høre dit perspektiv på påstanden her:

DK har som det første og – indtil videre – eneste land i verden indført obligatorisk Bovaer for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025.  I starten sagde de, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”. Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt.

Så i dag er det heldigvis offentlig (og tilgængelig) viden, at affaldsproduktet 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er i din mælk (og øvrige ko-produkter). Så altså en klar fødevare-forringelse. Af din mælk, dit kød, det hele. De varer, der samtidig i stor stil er eksploderet i pris.

Myndighederne, industrien og medierne fortæller dig, at det skam er ganske lidt NOPA, der spilder over i din fødevare, og at det er helt sikkert og effektivt. Så spis. Og drik.

Samtidig er der mange tegn på, at køerne mistrives med Bovaer i foderet.

Derudover sørger Bovaer for at holde malkekøerne inde i stalden hele året rundt. For hvis de kommer på græs, går det ud over det ud over tallene på det Excel-ark, der skal indleveres, så Danmarks klimaregnskab tager sig bedre ud.

Politikere, industri og medier har ift kommunikationen benyttet sig af corona-opskriften: Hån, vrede, namecalling.

Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’.

Du kan endda blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klapper begejstret over det, som medierne kalder et “miljøvenligt tiltag”.

Påstand slut. Hvad mener du? Hvad er dit perspektiv? Hvad tænker du?

Åh det er trist, for køerne, men også for forbrugerne. Som minimum burde det deklareres på emballagen, så forbrugerne kan vælge til og fra. Og ja, der er sket en spøjs udvikling i måden, vi debatterer på. Der er åbenbart nogle ting, der ikke må udfordres, uden at man får klistret alverdens andre mærkater på sig. Det har været effektivt i en årrække, men oplever du ikke også, at flere trodser det og siger fra alligevel? Det, synes jeg, gælder i køddebatten. Tidligere skrev folk i indbakken og roste mig eller takkede mig for at sige åbent, at jeg spiser kød. Overvej lige, hvor skør en ting, det er at få ros for! I dag synes jeg, at flere retter fokus mod at spise en mere artsegnet kost og derved tilvælger kød og fravælger ultraforarbejdede fødevarer. Det, synes jeg, giver lidt håb.

**

Psst! siger tusind tak til Jane Faerber for svarene.

Du kan læse meget mere om og også bestille Proteinmanifestet lige her.

Nederst i artiklen her finder du links til ALLE Psst!s historier om Bovaer.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: CTC Photography

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

TIL FORSIDEN

ClimateMilk-projektet er et forskningssamarbejde ledet af Institut for Fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet (i samarbejde med Arla Innovation Centre, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Århus Universitet og DSM, der er virksomheden bag Bovaer).

Det vil altså sige: Det officielle Danmark (Århus Universitet), industrien (Arla) og firmaet, der tjener milliarder og atter milliarder på, at Bovaer går sin sejrsgang over hele kloden (DSM).

De aktører har i samarbejde bedrevet ’forskning’, der konkluderer, at Bovaer ikke bare er uskadeligt. Næh nej. Bovaer gør faktisk din mælk bedre. Og sundere.

Det dykker vi naturligvis ned i.  

Psst! har brug for din støtte, og du modtager til gengæld et unikt produkt med eksklusive historier, der KUN er til modtagerne af nyhedsbrevet ligesom du får links til og udtræk af alle ugens historier. Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer her

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Sikke et resultat

ClimateMilk-projektet, ledet af Institut for Fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet i samarbejde med Arla og DSM, havde til formål at undersøge effekten af metanreducerende foderadditiver, herunder Bovaer (3-nitrooxypropanol), nitrat og helknust raps, på mælkens kvalitet og sammensætning.

Du kan læse, hvad Århus Universitet selv skriver om ClimateMilk-projektet lige her.

Projektet fandt, at de omtalte foderstrategier ikke har negative effekter på mælkens sammensætning og i nogle tilfælde kan forbedre dens ernæringsmæssige profil.

Især Bovaer, som Danmark som det første og hidtil eneste land i verden har gjort obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra 1. januar 2025, vil ifølge Århus Universitet, Arla og DSM gøre din mælk sundere. Bedre. Og holdbar i længere tid.

Specifikt viste resultaterne:

Bovaer (3-NOP): Ved en dosering på 80 mg per kg foder-tørstof øgede Bovaer indholdet af vitamin B12 i mælken med 21 %. Der blev også observeret en højere andel af kortkædede fedtsyrer i mælken. Altså nærmest mirakuløse ernæringsmæssige forbedringer, da vitamin B12 er vigtigt for menneskers sundhed, og kortkædede fedtsyrer kan have positive effekter.

Dog blev der ikke fundet væsentlige ændringer i mælkens smag, tekstur eller holdbarhed, og smør produceret fra mælk fra køer fodret med Bovaer viste ingen mærkbare forskelle i sensoriske egenskaber, men havde en længere holdbarhed.

Det vil altså sige: Smagen er den samme. Teksturen er den samme. Din mælk er til gengæld sundere. Bedre. Og holdbar i længere tid.

Sikke et resultat. Århus Universitet, Arla og DSM må være blevet meget glade, da deres (formodet) ægte nysgerrige forskning viste, at Bovaer ikke bare er uskadeligt, men at det kemiske middel, der skal behandles med godt sikkerhedsudstyr, rent faktisk gør mælken sundere.

Du finder links til samtlige Psst!-artikler (der er mange efterhånden) om Bovaer i bunden af artiklen her.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Ikke et ord om NOPA

Og de ER da også meget glade.

”At drikke et glas mælk er værdifuldt – meget af vores daglige indtag af B-vitaminer kommer fra mælk og mejeriprodukter. Vi var bekymrede for, at disse fodertilsætninger kunne påvirke B-vitaminindholdet i mælken, men vi observerede det modsatte. B-vitaminerne steg,” siger lektor Nina Aagaard Poulsen.

”At finde måder at reducere metanudledningen på er vigtigt for at gøre mælkeproduktionen mere bæredygtig. For landmænd og mejeriproducenter er det godt nyt, at brugen af disse strategier ikke har negative effekter på mælkens sammensætning,” understreger hun.

Forskningsprojektet nævner overraskende nok ikke NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

I starten sagde myndigheder, politikere og medier, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”.

Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt. NOPA (3-nitrooxypropionsyre) gik i mælken.

Fødevarestyrelsen ændrede den information, de gav om Bovaer til danskerne på baggrund af Psst!s artikler.

Fødevarestyrelsen erkendte overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen ændrede herefter i flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Dermed kunne de danske forbrugere for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA, et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Så i dag er det heldigvis offentlig (og tilgængelig) viden, at affaldsproduktet NOPA er i din mælk (og øvrige ko-produkter).

Men ifølge forskningsprojektet, der ikke nævner NOPA med ét ord, mellem Århus Universitet, Arla og DSM er det altså ikke ensbetydende med en fødevareforringelse.

Faktisk tværtimod.

Så drik. Spis. Bovaer er nu ikke længere bare sikkert og effektivt – det er nu et ægte vidundermiddel.

Det siger den vildige og afhængige (nej, der mangler ikke et ’u’ foran de to ord) forskning selv.

Øko next stop?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

Siden 1. januar 2025 har danske malkekøer været tvunget til at æde det kemiske stof, som hæmmer deres naturlige fordøjelse. Skøre, klamme Bovaer.

Regeringen, industrien og medierne hylder det som en klimaløsning. Et ”miljøvenligt tiltag”.

I starten sagde de, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”. Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt.

I februar 2025 ændrede Fødevarestyrelsen på den information, der indtil da var blevet givet til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da er kun blevet mere omfangsrig og endnu bedre.

At Bovaer efterlader NOPA i mælken er nu offentlig og tilgængelig viden. Heldigvis.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Du finder links til samtlige Psst!-artikler (der er mange efterhånden) om Bovaer i bunden af artiklen her.

Og hvis du synes, at journalistikken er i orden, relevant, opsigtsvækkende, har medført resultater bør du overveje at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi har brug for din støtte, og du modtager til gengæld et unikt produkt med eksklusive historier, der KUN er til modtagerne af nyhedsbrevet ligesom du får links til og udtræk af alle ugens historier. Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer her

Det, vi ved

Hvad er prisen for Bovaer? Og hvorfor skal danskerne være verdens første forsøgskaniner?

Det, vi ved, er:

Dyrenes Beskyttelse kalder Bovaer et “klart tilbageskridt for dyrevelfærden”.

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun siger til Psst!, at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. Og at Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.

Danmarks måske mest erfarne dyrlæge, Jørn Erri, som har viet en menneskealder til køernes sundhed, siger, at:

”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Han advarer om, at det kemiske additiv risikerer at påføre køerne smerte og lidelse, da undersøgelser viser nedsat foderoptagelse – et klart signal om ubehag.

Anne Juul, leder af Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening, understreger, at den politiske beslutning om at gøre Bovaer obligatorisk er “højst usædvanlig” og bryder med den normale praksis for kvægbrug, hvor målbaseret regulering giver landmænd valgmuligheder.

Eller for at sige det på anden måde: Det centrale og højst usædvanlige er, at midlet kommer før målet i den politiske regulering. Normalt laver man målbaseret regulering: Først sætter man et klimamål (f.eks. reducer metan med 30 %), og så vælger landmænd og fagfolk mellem forskellige midler for at nå det mål.

Med Bovaer har man vendt rækkefølgen om: Det er ikke målet, der peger på midlet – det er midlet, der peger på målet.

Anne Juul rapporterer fra stalden, at nogle køer oplever et ydelsestab på 1-2 liter mælk dagligt, hvilket rammer landmænd økonomisk og peger på dyrevelfærdsproblemer.

Vi ved også, at Bovaer er i gang med at indtage verden. Dog ikke via tvang, som Danmark som det første og eneste land i verden har valgt at gøre brug af, men ved at vinke midlet frit igennem bagdøren.

Den samme historie udspiller sig i Australien, USA, Canada og mange andre lande. Bovaer bliver vinket lige igennem, mens forbrugerne enten bliver direkte løjet for, manipuleret eller holdt i mørket. Der er ingen krav om mærkning, fordi Bovaer ifølge landenes myndigheder er “sikkert og effektivt”.

Forskere som Margit Bak Jensen og Lene Munksgaard fra Århus Universitet bekræfter, at nedsat foderoptagelse kan indikere smerte eller stress, og Naturfredningsforeningen kritiserer Bovaer for at prioritere klimamål over dyrenes sundhed.

Den politisk påtvungne korstogspolitik ignorerer køernes lidelser og tvinger landmænd ind i en uprøvet, intensiv produktionsmodel, der forlænger staldbaseret drift og fuldstændigt undergraver alle hensyn til bæredygtighed.

Og så ved vi, at korstogspolitikken direkte forringer fødevarernes kvalitet og samtidig udhuler danskernes husholdningsbudget.

Og på grund af HVAD?

8 procent mindre metan-udledning på et Excel-ark, der er en del af det samlede ’klimaregnskab’.

Rendyrket ekstremisme. Skørt. Og virkelig uhyggeligt.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Forsøgskaniner i et globalt eksperiment

Klimamålene på Excel-arket vejer tungere end køernes lidelse, fødevarernes kvalitet og danskernes pengepung. Tusindvis af køer bliver spærret inde i stalde, eftersom ”Bovaers effekt er usikker på græs”.

Oversat: Hvis køerne kommer ud på græsset, kan vi ikke notere de rigtige tal på det Excel-ark, der skal indleveres, så Danmarks klimaregnskab tager sig bedre ud.

Ekstremisme. På alle måder ekstremisme.

Danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment.

Danmark er det første land, der gør Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.

Det aktive stof, 3-NOP, giftigt stads, der kræver sikkerhedsudstyr, medfører nedbrydningsproduktet NOPA i fx din mælk. Myndighederne, industrien og medierne fortæller dig, at det skam er ganske lidt NOPA, der spilder over i din fødevare, og at det er helt sikkert og effektivt.

Så drik. Spis. Og vær da egentlig gerne glad for, at Danmark står for sådan et ”miljøvenligt tiltag”, der direkte rammer alle danskere. Danskernes fødevarekvalitet og husholdningspung. Og samtidig forringer dyrevelfærden.

Jamen, det er jo hele tre ting på én gang!

Og nå ja: Vi undlader – naturligvis – at mærke produkterne. Forbrugerne står i blinde. En del af planen.

Læs også: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

Forvent det dobbelte

Oksekødspriserne er steget 117 % siden 2021, og klimapolitik som Bovaer er medskyldig.

Selvom Bovaers direkte prisbidrag er lille, er det en del af en bølge af tiltag, der gør helt almindelige og sund, nærende mad til en luksusvare. Og mere end det: Det er nu et symbol på, hvad der kan listes igennem i klimaets navn.

De tiltag – og den koordinerede kommunikation omkring dem – har omhyggeligt gjort koen til klimasynder nummer 1, den besked har nu ramt dig i årevis. Tung, tung propaganda.

Og der er flere lommesmerter på vej. I 2030 rammer den CO2-afgift, der ikke er for sjov. Den skal komme efter dig, skal den!

Fremtidige CO2-afgifter kan ifølge Svarer-udvalget tilføje op til 9 kr. pr. kg, og eftersom vi har en vis erfaring i, at regeringsfinansierede eksperter sædvanligvis rammer forbi skiven, skal vi nok regne med det dobbelte.

Svarer-udvalget, formelt kaldet Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform, er et ekspertudvalg nedsat af den danske S-regering i februar 2021. Dets opgave var at udarbejde forslag til en grøn skattereform, der skulle reducere udledningen af drivhusgasser i Danmark, især fra landbruget, for at nå klimamålene, herunder en 70 % reduktion af CO₂-udledninger inden 2030.

Udvalget er opkaldt efter sin formand, økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Sikke en ære.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Mediernes ’dækning’: En afgørende del af planen

Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’.

Du kan oven i købet blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klapper begejstret over det, som medierne kalder et “miljøvenligt tiltag”.

Især DR har været fuldstændigt solgt på Bovaer. I ren iver for at være statens fremmeste talerør glemte DR for eksempel deres viden om kildetyper, hvilket ellers er på pensum i den første uge på Journalisthøjskolen. Skammelig ‘journalistik’.

Læs fx: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Men også EB, TV 2, B.T., TjekDet og Kristeligt Dagblad fortjener anerkendelse for en udskammende, finger-pegende, hånlig, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning i absolut topklasse.

Mediernes dækning af Bovaer er rigt dokumenteret på Psst, hvilket er en stor og vigtig historie

Ikke ét medie har fortalt danskerne, at Bovaers aktive stof, 3-NOP, kræver sikkerhedsudstyr, fordi det kan irritere hud og øjne, skade mandlig fertilitet og er farligt at indånde i store mængder.

Ingen har dykket ned i, hvad kemikaliet – hvis langtidseffekter på køer og forbrugere er ukendte – egentlig betyder for vores mad.

I stedet for at udfordre regeringen og Arla, vælger medierne at ignorere kritiske stemmer afvise dem som et “rabiat mindretal”, der er skøre i bolden.

Psst! har gennem mere end 20 artikler afsløret NOPA i mælken og tvunget Fødevarestyrelsen til at ændre deres information i februar 2025, og hvor var de store medier? Lige præcis ingen steder.

De vælger at lade forbrugerne stå i blinde, mens systemet – regeringen, industrien og deres talerør – beskytter sig selv.

Når helt almindelige kritiske forbrugere (og det er nærmest ALLE, der har et bare nogenlunde kendskab til Bovaer, fordi alle ved, at Bovaer er skørt og klamt, red.) reduceres til “skøre antivaxxere”, er det ikke bare hæslig, uærlig og etikforladt journalistik.

Det er bevidst strategi.

Købt og betalt.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Danskerne er de helt rigtige forsøgskaniner

For politikere, industrien og deres trofaste talerør i medierne er danskernes stiltiende accept en gave fra himlen.

Regeringen kan prale af grønne Excel-ark, Arla og DSM-Firmenich (virksomheden bag Bovaer, red.) kan fylde lommerne, og medierne kan slippe af sted med at synge klimasange eller tie ekstremismen ihjel.

At danskerne finder sig i at være forsøgskaniner for Bovaer – et kemisk eksperiment, der plager køer, forringer fødevarer og gør oksekød til en ubetalelig luksusvare – er en klar sejr for systemet. De har os lige hvor de vil have os.

Det er uhyggeligt, at så få stiller spørgsmål. At så få siger fra. Og at så mange danskere lige præcis intet ved om skøre, klamme Bovaer.

Det er naturligvis ’mediernes’ fortjeneste, men hallo, mand. Så kom dog væk fra KUN at blive informeret af statens talerør, som du jo allerede ved modtager bistandshjælp direkte fra staten for at holde sig flydende. Hvad tror du selv det betyder for deres ’uafhængighed’?

Hvorfor møder en politik, der sætter i absolut bedste fald marginale klimamål over dyrenes velfærd, fødevarekvalitet, almindelige menneskers husholdningsbudget og forbrugernes ret til gennemsigtighed, så lidt modstand?

Danskerne finder sig – dokumenteret – i ikke så lidt.

Hvis det element indgik i systemets plan, så tillykke til regeringen, politikerne, industrien og medierne.

Klar sejr til jer. Godt set.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

Medierne forsøger at give danskerne en spiselig forklaring på et emne, der optager danskerne: Heftigt stigende priser på mad.

Især oksekød er i fokus – alene fordi oksekød er steget over 117 procent på bare fire år. Som forbruger er man i dag overrasket, hvis oksekødet i supermarkedets kølediske ikke er et par kroner dyrere end i går. Eller også koster varen det samme, men i en mindre pakke.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Og den trend fortsætter ufortrødent. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne for oksekød fortsætter med at stige. Supermarkedskæderne melder en efter en ud, at smertegrænsen er nået for danskerne – de fravælger simpelthen oksekød. Det er blevet for dyrt.

Hvilken forklaring får forbrugerne så på, at en helt almindelig og samtidig en af vores mest sunde og nærende fødevarer på ganske kort tid er blevet et luksusprodukt, som almindelige forbrugere med et almindeligt husholdningsbudget simpelthen ikke har råd til længere?

Det kigger vi nærmere på nu.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

Mål nummer 1: Gør ikke forbrugerne klogere

Først og fremmest får forbrugerne en kvart sandhed – spækket med floskler, fyldord og varm luft. Tilsæt en spiseske af generelle, intetsigende og dovne fraser, og så er vi ved at være der.

Eksempler:

”Forklaringen på de høje priser skyldes lavere kvægbestande de senere år og en stor efterspørgsel i de varme måneder.”

Kilde: DR. Den historie finder du her.

DR har i øvrigt helt generelt valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er det, at oksekød er blevet så dyrt, at mange danskere nu simpelthen vælger det fra, en god nyhed for klimaet. Køerne er ifølge DR (gået rogue) meget farlige for os mennesker. De kalder det ’videnskab’.

”Rekordhøje priser på oksekød skyldes lavere kvægbestande, stor efterspørgsel og skrappe klimakrav til landmændene.”

Kilde: TV 2, der i det mindste har inddraget ”skrappe klimakrav” – men naturligvis uden at dykke ned i, hvordan de her ”skrappe klimakrav” reelt er en politisk krig mod koen. Vi skøjter glad afsted på selve overfladen af overfladen. Den finder du her.

”Hakket oksekød er blevet markant dyrere – effektive malkekøer er en af forklaringerne. Det handler dog ikke om de afgifter, som man har debatteret i flere år.”

Kilde … du har måske gættet det … Politiken. Den finder du (bag betalingsvæg) her.

Der er faktisk ikke så mange andre store medier, der direkte lyver for dig, de benytter sig mere af kvarte sandheder og en brusende flod af omhyggeligt udvalgte udeladelser, men Politiken vælger altså modigt den direkte løgn.

”Prisudviklingen skyldes især, at udbuddet af oksekød er mindre end efterspørgslen i Europa.”

Kilde: Ekstra Bladet, der på linje med alle de andre danske medier aldrig kunne finde på at stille spørgsmålet: HVORFOR er det mon blevet sådan? Næh nej, et stk. uforståelig floskel må være godt nok. Den finder du her.

”Det er en god nyhed, at prisen på oksekød »eksploderer«. Hvad skal vi gøre, når oksekødet bliver dyrere? Vi skal glæde os over alt det, vi vinder.”

Kilde: Information, der er så afhængig af mediestøtten, at de ville pakke alt sammen i det øjeblik, at den blev sløjfet. Sikke en historie, hva’? Du finder den (tro det eller ej: Bag betalingsvæg) lige her.

Og sådan bliver det ved. Du kan nemt finde et utal af tilsvarende ’forklaringer’, der er designet til at gøre dig lige præcis nul procent klogere.

Det er jo heller ikke formålet – formålet er at spise dig af.

Dummere må du dog gerne blive.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Det, du ikke skal vide

Det, du ikke hører om, er, at prisen på oksekød er eksploderet – og fortsætter med at eksplodere – fordi der fra politisk side er erklæret krig mod koen. Klimasynderen over dem alle. Ikke privatflyene, der hvert år står linet up i hundredvis i Davos, nix. Koen!

Derfor har vi i dag obligatorisk Bovaer. Skøre, klamme Bovaer, som langt de fleste danskere ikke aner en pind om, fordi mediernes såkaldte information om produktet i bedste fald har været en stærkt fordummende skønsang. En hyldest.

Derfor har vi i dag diverse CO2-afgifter.

Derfor kommer endnu en CO2-afgift på landbruget, der træder i kraft fra 2030. Den kommer yderligere til at øge produktionsomkostningerne. Ekspertgruppen (Svarer-udvalget, red.) anslår, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO2 kan øge prisen på en 500 grams pakke hakket oksekød med ca. 5 kroner. Så Psst! gætter på mindst det dobbelte.

Og derfor skal du i dag lede meget grundigt efter vinklen om, at fordyrelsen af oksekød med sikkerhed kommer til at have konsekvenser for folkesundheden i Danmark.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

117 procent mere for et dårligere produkt

Lige præcis nul medier fortæller om, hvad Bovaer har betydet for prisen på oksekød. Ikke engang en almindelighed om, at det bidrager til priseeksplosionen.

Men det gør Bovaer. Og det gør mere end det – skøre, klamme Bovaer forringer oveni det produkt, der er steget med over 100 procent på bare fire år.

Konventionelt hakket oksekød er nemlig ikke bare steget med over 100% på 4 år, det er lige præcis også blevet et dårligere produkt.

Hakket oksekød kommer især fra malkekøer. Når malkekøer ikke længere producerer tilstrækkeligt med mælk, slagtes de, og deres kød bruges ofte til hakket oksekød eller forarbejdede produkter.

Konventionelle malkekøer får i dag tilsat Bovaer i foderet. Danmark har (via en omvendt og højst usædvanlig politisk proces) som det første og eneste land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Altså tvang.

Og Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i kødet, ligesom der også er tegn på, at Bovaer påvirker køernes trivsel negativt, og det er mange forbrugere utilfredse med.

En prisstigning på langt over 100% oveni dårligere dyrevelfærd og en konkret forringelse af fødevaren i køledisken.

Bon appetit.

Danskerne finder sig – dokumenteret – i meget.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Hvad med folkesundheden?

Og så er der den ene vinkel, som danskerne fuldstændigt bliver snydt for: Hvad betyder den bevidste, målrettede udfasning af oksekød fra danskernes indkøbsseddel for folkesundheden i Danmark på længere sigt?

Oksekød er ekstremt sundt. Og har imponerende egenskaber, som er svære at finde i andre fødevarer.  

Oksekød er et næringskraftværk med protein, jern, zink og B12, der understøtter alt fra muskler til hjerne. Oksekødets sundhedsfordele er veldokumenterede.

Oksekød er for eksempel en fremragende kilde til komplette proteiner, der indeholder essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere.

Forfatter og kostrådgiver Jane Faerber har netop udgivet bogen ”PROTEIN MANIFESTET – MÆTHED, MUSKLER OG METABOLISME”, og hun skriver på madbanditten.dk om bogens baggrund:

”Jeg tror ikke, det er helt unfair at sige, at der er en kraftig og vedvarende anti-kød agenda i vores samfund.”

Og hun fortsætter:

”For mere end 10 år siden tog jeg kampen op mod fedtforskrækkelsen med udgivelsen af min første bog LCHF Spis dig mæt og glad. Dengang var det ikke spor kontroversielt at sige, at protein er vigtigt og at der skal mere kød/fisk/fugl på tallerkenen. Det var snarere sund fornuft. I dag er kød et af de mest politiserede emner. Kødet er fjernet fra kostcirklen (vor tids kostpyramide), som til gengæld har fået plads til både havrefras og cheerios. Det er en kæmpe forringelse og ærligt talt et sundhedsmæssigt fallit.”

Du kan se en video på madbanditten.dk, hvor hun på 2 minutter præsenterer bogens indhold. Det finder du lige her.

I videoen siger hun blandt andet, at:

”Problemet i vores nuværende sundhedsdiskurs er, at mange danskere tror, at protein er noget, som man godt kan få fra bælgfrugter. Men det er det altså ikke. Bælgfrugter indeholder på en god dag måske sølle 7-8 gram protein pr. 100 gram, og proteinerne derfra er ikke komplette proteiner. Det betyder, at din krop ikke kan bruge dem.”

Læs også: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Den del udelader vi bare

Mens alle danskere altså konstant får informationer om koen som den helt store, meget farlige klimasynder er der en hel gren af videnskaben, der blankt udelades.

Internationale institutioner som National Institutes of Health (NIH), Harvard, Journal of Animal Science, International Journal of Sport Nutrition and Exercise Metabolism, American Journal of Clinical Nutrition og mange andre lovpriser oksekødet sunde og nærende egenskaber.

Og herhjemme skriver fx Ernæringsfokus.dk, at:

“Det magre oksekød er næringstæt og bidrager med protein, B-vitaminer, jern, zink og selen. Mindre magre udskæringer bidrager med mættet fedt og er en vigtig kilde til D-vitamin. Derudover har kødet en høj biotilgængelighed, hvilket både gør det nemmere for kroppen at optage næringsstofferne, og tilstedeværelsen af lidt kød (og/eller C-vitamin) kan i sig selv fremme optagelsen af jern fra vegetabilske produkter”.

Men oksekødets fortræffeligeheder må du altså helst ikke blive klogere på.

Den del må du helst ikke vide om den fødevare, som danskerne i dag tvinges til at fravælge, fordi der fra politisk side er erklæret krig mod koen.

Måske også fordi vi ikke skal mindes om det løftebrud, som mange danskere heldigvis tydeligt husker.

Under valgkampen i 2022 udtalte statsminister Mette Frederiksen, at forbrugerne ikke skulle betale mere for hakket oksekød på grund af CO2-afgifter på landbruget:

”En enlig mor med tre børn, der går til fodbold, hun laver spaghetti kødsovs. Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som helt almindelige fødevarer”, sagde Mette Frederiksen, da stemmerne skulle i hus.

Det var dengang.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, har også ved tidligere lejligheder udtalt sig kritisk om obligatorisk Bovaer, og Psst! har også selv været flere lejligheder henvist til og/eller citeret Dyrenes Beskyttelse.

Eksempel på Dyrenes Beskyttelses eget indhold om Bovaer her.

Så det, der er nyt her, er, at det nu er Psst!, der stiller spørgsmålene. Det synes vi er vigtigt, og vi havde også nogle konkrete spørgsmål, som Dyrenes Beskyttelse nok ikke er blevet stillet før.

Sophie Hastrup Christensen har nu svaret, og vi bringer i vanlig stil både spørgsmål og svar 100% uredigeret.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

En stor bunke samlet viden

Psst! har efterhånden talt med mange vidende og engagerede mennesker og organisationer i løbet af vores løbende dækning af Bovaer: Dyrlæger, kvægdyrlæger, foreninger, myndigheder (som fx Fødevarestyrelsen), landmænd, elever, uddannelsesinstitutioner og flere endnu.

Og så er der dem, der desværre ikke har villet tale med Psst! Som for eksempel Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har samarbejdet/samarbejder med industrien, myndighederne og DSM (virksomheden bag Bovaer), samtidig med, at han bliver brugt som landets førende ekspert af de danske medier.

Interessant mønster.

Danmark gjorde 1. januar 2025 brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Som det første og hidtil eneste land i verden. Selv her efter mere end et halvt år har ikke ét andet land vurderet, at Danmarks løsning er den rigtige for dem.

Dog skal det indskydes, at Psst!s dækning også viser, at Bovaer går global sejrsgang, og at midlet på forunderlig vis vinkes lige igennem rent politisk.  Ligesom det også skete (med en nærmest omvendt politisk proces) i Danmark.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Nederst i artiklen her finder du derudover links til samtlige af Psst!s historier om Bovaer (undtagen de historier, der er eksklusivt for nyhedsbrevet).

Psst! er selvfølgelig glad for, at også Dyrenes Beskyttelse har svaret på direkte og konkrete spørgsmål, og herunder ser du det skriftlige interview – ganske uredigeret.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Et klart tilbageskridt

8 ud af 10 konventionelle malkekøer kommer aldrig på græs, og du giver i artiklen udtryk for, at det tal vil stige yderligere – blandt andet på grund af Bovaer. Hvad er konsekvenserne af det?

”Det er en meget bekymrende udvikling. I dag er der nogle konventionelle køer, der er så heldige at komme på græs i sommerhalvåret, og de risikerer nu at skulle på stald året rundt. Desuden sender man ikke ligefrem et politisk signal til landmanden om, at køer selvfølgelig skal på græs. En god græsmark giver køerne mulighed for at udleve deres naturlige adfærd – de får motion, social kontakt på mere naturlig præmis end i stalden og adgang til blødt underlag, hvilket er gode velfærdsparametre. At Bovaer bliver en grund til at holde køerne inde på stald, er derfor et klart tilbageskridt for dyrevelfærden. Det er ikke koen, der skal betale prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Tværtimod skal den være en del af løsningen på et bæredygtigt fødevaresystem, hvor natur, klima og dyrevelfærd går hånd i hånd.”

Videnskabelig dokumentation påkrævet

Hvad har I (i løbet af det halve år, der er gået siden DK som det eneste land i verden gjorde Bovaer obligatorisk) hørt/modtaget i forhold til, hvad køerne selv synes om Bovaer? Er I blevet klogere?

”Det er vigtigt for os, at effekten af Bovaer på dyrenes velfærd bliver videnskabeligt dokumenteret af dyrevelfærdsforskere. Det er forkert at basere det på den enkelte landmands observation af dyrene. Da danske dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet gang på gang har fastslået, at dyrevelfærden ikke er ordentlig undersøgt, og de udtrykker bekymring for dyrene, så er det uacceptabelt, at der stilles lovkrav om at bruge det til konventionelle malkekøer. Man er først samtidig med lovkravet gået i gang med at lave egentlig forskning i dyrevelfærden, og det er jo den forkerte vej rundt.”

Forringet dyrevelfærd

Når Bovaer nu er stærkt medvirkende til, at malkekøer aldrig kommer ud under åben himmel, hvad er så konsekvensen for dyrevelfærden?

”Konsekvensen er forringet velfærd. Dels ved vi ikke, om Bovaer har negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Dels forudsætter lovkravet, at køerne ikke må komme på græs, når de fodres med Bovaer. Græsning er en grundlæggende del af god dyrevelfærd for køer. Det bør ikke være køerne, der betaler prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Især ikke når der findes andre løsninger.”

Excel-arks logik..?

De (industrien og myndighederne, red.) siger, at “effekten af Bovaer er mere usikker”, når køerne går ude, hvordan tolker du det? Tallene er nemmere at smide ind i et excel-ark, hvis man bare holder køerne inde i stalden. Er det sådan, det skal forstås? Hvordan forstår du det?

”Ja, sådan kan det nok godt tolkes. Effekten af Bovaer skal jo bruges i et klimaregnskab, hvor udledningen af klimagasser skal dokumenteres. Når man holder dyrene inde i stalden, kan man kontrollere, måle og dosere koens foder og de kemiske fodertilsætningsstoffer som Bovaer mere præcist. Men det er i den grad på koens bekostning.”

Helt vildt at tilpasse koen

I Psst!s historie med dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med kvæg i en menneskealder, siger han følgende:

“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Hvad er dit take på det udsagn? Har han ret? Tager han fejl?

Du kan læse hele Psst!s interview med Jørn Erri lige her.

”Han har en vigtig pointe. Det er helt vildt, at man vil ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, hvor metanudledningen er et resultat af dens omsætning af planterige materialer til energi. Det er en helt naturlig proces for koen og sådan, at den virker. Det er ikke et problem for koen. Det er et problem i forhold til, at der udledes for mange drivhusgasser. I stedet for at tilpasse koen, så burde man kigge efter andre løsninger og bruge kræfter på at ændre vores fødevaresystem, så koen igen blev vigtig i forhold til naturpleje og biodiversitet.”

Psst! siger mange tak til Sophie Hastrup Christensen og Dyrenes Beskyttelse for svarene.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Psst! fortalte mandag, hvordan Bovaer har fundet vej til landbrugselevernes svendeprøve på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus.

Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.

De kommende landmænd skal i deres svendeprøve sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.

Psst! havde en række spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, der nu har svaret.

Psst! bringer – i vanlig stil – her både spørgsmålene og svarene 100% uredigeret.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Og vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

JU Århus’ version

Mens Psst! lavede historien, skrev vi omgående til den relevante faglærer på Jordbrugets, og vi har nu modtaget svar fra Poul Arne Jansen, der er uddannelsesleder på JU Århus.

Han svarer:

Tak for din henvendelse til faglæreren og din interesse for undervisningen og eksamensopgaven til faglært landmand. Jeg vil herunder svare på dine spørgsmål og give lidt kontekst.

Hvorfor indgår Bovaer i opgaven?
Bovaer indgår i svendeprøven, fordi det er et aktuelt og lovpligtigt fodertilsætningsstof i dansk mælkeproduktion. I opgaven møder eleverne en realistisk case, hvor landmanden ønsker at bruge Bovaer, og eleverne skal til sidst tilføje det til foderplanen og beregne konsekvenserne for metanudledning.

Det er vigtigt at understrege, at der i svendeprøvens opgave k.4.3 netop indgår en del, hvor eleven skal redegøre for alternativer til Bovaer. Derudover er der en selvvalgt del i hovedopgaven, hvor eleven frit kan vælge at forholde sig kritisk eller skeptisk – også til Bovaer, hvis de ønsker det. Opgaven indoktrinerer altså ikke, men afspejler gældende praksis og åbner for nuanceret faglig refleksion.

Fagligt og uddannelsesmæssigt niveau
Det er også vigtigt at forstå, at dette er en erhvervsuddannelse på faglært niveau, ikke en videregående akademisk uddannelse. Opgaven skal derfor primært teste, om eleven kan udføre fagligt arbejde i overensstemmelse med de krav og lovgivninger, der gælder her og nu i dansk landbrug, herunder de klimakrav og miljøhensyn, der er en del af professionen.

Opgavens form og eksamensbedømmelse
Den skriftlige del af hovedopgaven udgør kun 1/3 af den samlede svendeprøve, mens den mundtlige eksamination udgør 2/3. Her har eleven rig mulighed for at uddybe og perspektivere, og eksaminator og censor kan spørge ind til overvejelser, forbehold og konsekvenser.

Hvem bestemmer indholdet i svendeprøven?
Opgaven er udformet så den afspejler den lovgivningsmæssige og driftsmæssige virkelighed som landbruget er underlagt. Der er i dag ingen lovlige, godkendte alternativer til Bovaer i Danmark, og derfor ville det være fagligt forkert at præsentere det som valgfrit i en eksamensopgave.

Afslutningsvis

Vi har som fagskole stor forståelse for, at klimadebatten kan vække følelser og uenighed. Vi mener, at elever både skal klædes på til at løse konkrete, lovbundne opgaver i deres fag – og samtidig lære at tænke selvstændigt og kritisk. Der er rig lejlighed i andre dele af undervisningen – fx i klassediskussioner, projektarbejde, samfundsfag eller valgfag – til at tage fat i bredere, kritiske perspektiver: etik, politiske beslutningsprocesser, samfundsdebat og alternative løsninger. Det gør vi også. Men selve svendeprøven er en afsluttende fagprøve, som skal vurdere, om eleven kan agere professionelt i en praksis med de regler og vilkår, der gælder i dag.

Besvarelse slut.

Læs også: Mette Frederiksen: ”Jeg har brug for, at danskerne bruger de rigtige medier”

Psst!s spørgsmål

For en god ordens skyld får du her Psst!s spørgsmål – også uredigeret:

Jeg har set eksamensprojekt i 2025, og jeg håber, at jeg må spørge dig ind til delopgave K4. Især fra K4.2, der siger: 

“René vil gerne i gang med at bruge Bovaer. Lav en ny foderplan til René, hvor du til sidst tilsætter Bovaer (3-NOP optimeres til 60 mg/kg TS). Hvor meget ændrer det besætningens metan udledning?”

I opgaven virker Bovaer meget normaliseret. Eleverne skal regne ud, hvor meget metan-udledningen reduceres. Hvorfor er det prioriteret? 

Hvorfor er det ifølge dig vigtigt at Bovaer indgår i opgaven?

Der er mange, der har det svært med produktet Bovaer og også den politiske proces, som førte til at gøre Bovaer obligatorisk. Burde man i eksamensprojektet ikke søge et større perspektiv fra eleverne end det, der er formuleret i opgaven? 

Jeg fik tippet om at Bovaer er i svendeprøven, fordi min kilde er provokeret over opgaven. Han ser det som indoktrinering. Hvad tænker du om det perspektiv? 

DK er det første og eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk. Hvis det nu viser sig at alle andre lande er klogere end os, bør der så ikke være et kritisk perspektiv? 

Eksempel: Mange taler om, at køer spiser mindre, når der er tilsat Bovaer i foderet. Har fx for nyligt citeret kvægdyrlæge Anne Juul for at nogle landmænd har oplevet et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag. 

Link her.

Den slags problemer kunne man vel også søge svar på i eksamensopgaven..? Hvad gør man, når Bovaer får køerne til at mistrives? 

Min kilde vil gerne stille dig følgende dobbeltspørgsmål: 

1a) Hvem har bestemt, at Bovaer skulle indgå i opgaven? (Han mistænker en politisk ordre – er det det?)

1b) Hvordan fandt Bovaer konkret vej ind i opgaven? 

Mange danskere ved fx ikke, at Bovaer efterlader NOPA i mælken, vi har talt med dyrlæge Jørn Erris, der har arbejdet med kvæg i menneskealder, der siger, at det er “fuldstændigt vanvittigt at gå ind og rode ved koens system på den måde”, og vi har mange mennesker, der ikke forstår, at vi vil tage alle de drastiske skridt på grund af en begrænset reducering af metan. 

Link til Jørn Erri-historien her

Derudover: De forbrugere, der så rent faktisk kender til Bovaer, er i overvældende flertal stærkt imod det. 

Hvorfor indgår et eller flere af de elementer ikke? Bør de ikke? 

Spørgsmål slut.

Psst! siger mange tak til Poul Arne Jansen, der er uddannelsesleder på JU Århus, for svarene.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Hvis landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus skal brillere i deres afgørende eksamensprojekt i 2025, skal de have styr på deres Bovaer. Altså den officielle fortælling om Bovaer, som fortælles af industrien, myndighederne og medierne. Der er ingen vej udenom.

Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.

De kommende landmænd skal sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.

Psst! fik eksamens-materialet overrakt af en person, der er lige på kvalmegrænsen – og nok også over den – over det, som personen ser som indoktrinering.  

”Når man læser opgaverne igennem, er der flere gange de nævner klima-`problemstillingerne’ og – i deres øjne – vedvarende energi. Det er indoktrinering hele vejen igennem, ” siger Psst!s kilde, der har en god grund til ikke at stå frem med navn.

Her ser du delopgaven i eksamensprojektet.

Hvis landbrugseleverne skal shine i deres svendeprøve, skal de have styr på den officielle fortælling om Bovaer (Privatfoto).

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Og vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

NOPA i mælken

Som Psst!s læsere vil vide har Danmark – som det første og hidtil eneste – land i verden gjort brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Bovaer er en del af en politisk aftale (Landbrugsaftalen 2021 og Den Grønne Trepart 2024), og dets obligatoriske brug har skabt heftig debat blandt forbrugere og forskellige forkæmpere for dyrevelfærd, mens myndigheder og medier holder sig til rå hyldest af Bovaer og samtidig hånlig udskamning af skeptikere/kritikere. Som dokumenteret til bunds på Psst!

Nederst i artiklen her finder du links til samtlige Psst!-artikler om Bovaer.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Ingen plads til kritiske spørgsmål

Psst!s kilde mener, at pensum styrer eleverne mod at acceptere Bovaer som en standardløsning uden at opmuntre til kritisk debat om alternativer eller konsekvenser.

Og for en god ordens skyld: Psst! har allerede stillet en række konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare. Hvis de ønsker det, vil vi bringe hele deres svar 100% uredigeret.

”Der mangler i den grad nuancer i spørgsmålet hvorvidt metan og CO2 er skadelig, og hvorfor de gasser skal reduceres. Metan som udgør 0,00015% af luften bliver omdannet til CO2 (0,04%), og netop CO2 er blevet fejlvurderet i IPCC rapporten der er bestilt af FN til deres agenda 2030 målsætninger. Men der er tydeligvis ingen plads til at stille kritiske spørgsmål hos Landbrug og Fødevarer, Seges, Landboforeninger og Landbrugsuddannelses-centre der står i en tæt forbindelse med hinanden, selvom man kommer med artikler fra uafhængige organisationer og professorer,” siger Psst!s kilde.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Er landbrugets metanbelastning negativ?

Kilden henviser til flere artikler og studier.

Blandt andet denne (bag betalingsmur).

Fra artiklen:

“Men da IPCC tegnes af mange og skiftende lokale ledere, er det sket, at nogle forfattere korrekt har undladt at indregne planternes optag af CO2, men alligevel medregnet nogle af de plantebaserede emissioner af klimagasser. Denne fejl er imidlertid allerede rettet mange steder i 2023-udgaven af IPCC’s rapport og nu for den grønne metans vedkommende “skåret ud i pap” af Michelle Cain.”

“Bruges IPCC’s opstrammede regneregler som grundlag for Treparten, vil man komme frem til, at dansk landbrug, nu som før de fossile emissioner gik amok, både fanger sit eget CO2 og en hel del mere, og således ikke er klimaskurk, men klimahelt.”

Og så henviser Psst!s kilde også til Growz, der er en tænketank for de grønne erhverv, der sætter fokus på aktuelle emner igennem saglig oplysning og debat ud fra videnskabelige principper og metode.

Se fx denne video (ca. 3 minutter), der fortæller, at dansk landbrugs metanbelastning rent faktisk er negativ.

Link til videoen (på Facebook) her.

Og der er meget mere endnu, men det gemmer vi til en anden god dag.

Læs også: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

Mål: Svæk selvstændige tanker

Kildens pointe:

Når eksamensopgaven udelukkende fokuserer på at regne på Bovaers angivelige effekt uden at inddrage diskussion om alternativer (f.eks. tangbaserede fodermidler, græsning eller genetisk selektion) eller kritiske perspektiver på tvungen implementering, er det ensrettet, indoktrinerende undervisning.

Og altså – kun i Danmark. For ingen andre lande har valgt at gøre tilsætningsmidlet, som ingen forbrugere ønsker, obligatorisk.

Målet er at svække elevernes evne til at tænke selvstændigt om landbrugets klimastrategier.

Psst! har som sagt sendt nogle konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare.

Stort held og lykke til landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter med deres eksamensprojekt.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Prisstigninger på hakket oksekød:

April 2021: En pakke på 500 gram hakket oksekød (8-12% fedt) kostede 29,95 kr.

Februar 2022: Prisen var steget til 34,95 kr., en stigning på ca. 16,7% på 10 måneder.

Juni 2022: Prisen nåede 49,95 kr., hvilket er en stigning på 43% fra februar 2022 og 67% fra april 2021.

I maj 2025 er tallet et godt stykke over 100 procent, og pilen peger kun i en retning. 500 grams-pakkerne er blevet sværere at finde (supermarkederne har ændret pakkestørrelserne til for eksempel 400 gram), men kiloprisen hos Netto, Bilka, Nemlig med flere ligger på cirka 130-140 kroner. Så hvis vi siger 65 kroner, er vi venlige.

Det er 116,67% på fire år.

Kilder på tal og baggrundsoplysninger er: Danmarks Statistik, B.T. pristjek, Landbrugsavisen, Fødevarewatch, Detailwatch.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Du finder alle detaljerne her.

Forringet produkt

De tal gælder for konventionelt hakket oksekød, hvilket mange nu ellers meget gerne vil undgå. Konventionelt hakket oksekød er nemlig ikke bare steget med over 100% på 4 år, det er også blevet et dårligere produkt.

Hakket oksekød kommer især fra malkekøer. Når malkekøer ikke længere producerer tilstrækkeligt med mælk, slagtes de, og deres kød bruges ofte til hakket oksekød eller forarbejdede produkter. Kødet fra malkekøer er typisk mindre mørt end kød fra kødkvæg opdrættet specifikt til kødproduktion, hvilket gør det velegnet til hakket kød.

Konventionelle malkekøer får i dag tilsat Bovaer i foderet. Danmark har (via en omvendt og højst usædvanlig politisk proces) som det første og eneste land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Altså tvang.

Og Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i kødet, ligesom der også er tegn på, at Bovaer påvirker køernes trivsel negativt, og det er mange forbrugere utilfredse med.

En prisstigning på langt over 100% oveni dårligere dyrevelfærd og en konkret forringelse af produktet i køledisken er også en svær størrelse at være tilfreds med.

Ikke desto mindre er det status i maj 2025.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Den største klimasynder

Der skal være luft i budgettet, hvis man søger mod det økologisk hakkede oksekød. Der har været flere eksempler fremme i løbet af de sidste par uger om en kilopris på 174 kroner for økologisk hakket oksekød. Og den pris er mange danskere naturligvis stået af på. For længe siden.

Slagter Theilgaard fortæller, at en Ribeye i dag står i en kilopris på 500-600 kroner, så de fine udskæringer har de samme danskere i sagens natur droppet for længst. Men nu er også hakket oksekød altså også ved at nå et leje, hvor mange danskere tvinges til at fravælge den sunde spise.

DR, TV 2 og andre medier har også sat fokus på hvordan prisernes ”himmelflugt” får danskerne til at fravælge oksekød, og medierne sørger også for, at danskerne hele tiden får at vide, at køerne er de største ”klimasyndere”. Ingen historie uden den ’information’.

Især DR har valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er oksekød nemlig blevet så dyrt, at mange danskere nu simpelthen vælger det fra, og det er godt nyt for klimaet, siger DR.

Det er altså vældigt gode nyheder, at selv oksekød med affaldsproduktet fra Bovaer i sig er blevet så dyrt, at danskerne vælger det fra. For køerne er ifølge DR meget farlige for os mennesker.

DR taler også med en case, der siger lige præcis det, som DR gerne vil høre. Nemlig, at hun spiser mindre kød, supplerer med bælgfrugter, og det er ok, fordi hun ønsker, at hendes børn skal vokse op i en verden med et godt klima.

Du kan se DR fortælle de gode nyheder her og her.

Læs også: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

Mangler noget i det samlede regnestykke?

Men er køerne nu også så farlige, bare fordi DR og vennerne siger det?

Hvorfor vinkler medierne aldrig på den samlede folkesundhed?

Hvad betyder det for den, at oksekød bliver så dyrt, at det vælges fra?

Hvad vil det betyde for folkesundheden, at danskerne i stor stil vil søge mod mere forarbejdet kød? Fx chicken nuggets i stedet for hakket oksekød.

Hvorfor fortæller medierne ikke danskerne, hvor sundt oksekød er? Hvor vigtig en fødevare oksekød er?

Er der ikke – selv hvis man godtager de her anekdotiske ’facts’ om koen som klimasynder nummer 1 – et samlet regnestykke, der aldrig bliver fortalt?

For oksekød er jo utroligt sund mad for mennesker.

Læs også: RFK Jr.’s første måned: Maden først!

Oksekødets fortræffeligheder

Oksekød er et næringskraftværk med protein, jern, zink og B12, der understøtter alt fra muskler til hjerne. Oksekødets sundhedsfordele er veldokumenteret, og oksekød har nogle imponerende egenskaber, som er svære at finde i andre fødevarer.   

Oksekød er for eksempel en fremragende kilde til komplette proteiner, der indeholder essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere.

National Institutes of Health (NIH) konstaterer, at:

Oksekød er rigt på essentielle mikronæringsstoffer:

Jern (hæmjern): Oksekød er en af de bedste kilder til hæmjern, som absorberes mere effektivt end plantebaseret jern. En portion på bare 100 gram dækker ca. 15-20% af det daglige behov, hvilket hjælper med at forebygge anæmi og understøtter ilttransport i blodet.

Zink: Oksekød leverer ca. 4-7 mg zink pr. 100 gram, hvilket styrker immunsystemet, fremmer sårheling og understøtter hormonproduktion.

B-vitaminer: Særligt B12 (ca. 2,5 µg pr. 100 gram, næsten hele det daglige behov), som er afgørende for nervesystemet, røde blodlegemer og DNA-syntese. B12 findes næsten udelukkende i animalske produkter.

Selen og fosfor: Bidrager til antioxidative processer og knoglesundhed.

Kilde: National Institutes of Health (NIH), 2024; USDA FoodData Central.

Du kan finde forskning fra Harvard, Journal of Animal Science, International Journal of Sport Nutrition and Exercise Metabolism, American Journal of Clinical Nutrition og mange, mange andre, der lovpriser oksekødet sunde og nærende egenskaber.

Herhjemme skriver fx Ernæringsfokus.dk, at:

“Det magre oksekød er næringstæt og bidrager med protein, B-vitaminer, jern, zink og selen. Mindre magre udskæringer bidrager med mættet fedt og er en vigtig kilde til D-vitamin. Derudover har kødet en høj biotilgængelighed, hvilket både gør det nemmere for kroppen at optage næringsstofferne, og tilstedeværelsen af lidt kød (og/eller C-vitamin) kan i sig selv fremme optagelsen af jern fra vegetabilske produkter”.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

’Ekspertgruppen’ vurderer yderligere prisstigninger

Der er bred enighed om, at ”oksekødsprisernes himmelflugt” skyldes mange faktorer. Mange forskellige eksperter, der udtaler sig i de danske medier, taler om 1) global efterspørgsel og begrænset udbud, 2) generelle prisstigninger (på fødevarer generelt og i alle lid i forhold til oksekød specifikt), 3) reduceret dansk kvægbestand og også andre faktorer.

Og så er alle enige om, at Danmarks klimapolitik er en central del af forklaringen.

Det sætter Ida Storm, der er direktør i sektor for kvæg i Landbrug & Fødevarer, ord på til TV 2. Ifølge Landbrug & Fødevarer tør mange landmænd ganske ikke enkelt ikke investere på grund af usikkerheden om den grønne trepart, CO2-afgift og stigende jordpriser.

”Usikkerheden gør, at mange venter og ser, og lige nu skal du sidde og være strategisk i et spil, hvor du faktisk ikke kender hele spillepladen, og du kender heller ikke spillereglerne. Derfor er der rigtig mange, der ikke investerer i nye tiltag, fordi det hele er alt for uigennemskueligt,” siger Ida Storm i artiklen, som du kan læse her.

En ny CO2-afgift på landbruget, der træder i kraft fra 2030, forventes derudover at øge produktionsomkostningerne.

Ekspertgruppen (Svarer-udvalget, red.) anslår, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO2 kan øge prisen på en 500 grams pakke hakket oksekød med 4-5 kroner. Så Psst! gætter på det dobbelte.

Svarer-udvalget hedder formelt “Ekspertgruppen for en Grøn skattereform”, og er et ekspertudvalg, der blev nedsat af S-Regeringen i februar 2021 med den opgave at udarbejde et forslag til en grøn skattereform, som vil bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i Danmark, herunder fra dansk landbrug.

En aftale om at reducere kvælstofudledninger i landbruget kan yderligere hæve produktionsomkostningerne, hvilket igen vil påvirke forbrugerpriserne.

Der er i det hele taget en voldsom masse, der rører sig. Meget er sket, og der kommer til at ske endnu mere.

Se bare (igen) eksemplet Bovaer, hvor den politiske proces bliver vendt 180 grader for at lade midlet få magten over målet, allerede før der er nogen form for acceptabel viden på plads. Så kan der modregnes noget metan på et regneark, og børst, børst, så er den ko-bøvs slået.

Det er virkelig her, at klovne-emojien skal indsættes.

Læs også: Overfaldet på Mette Frederiksen – fra en anden vinkel

“Hun laver spaghetti kødsovs”

Der er et paradoks.

På den ene side vælger Danmark tydeligvis, at det skal være, som det er nu. Dyre priser. Rekorddyre priser – over 100% på 4 år med udsigt til intet andet end yderligere stigninger. Et forringet produkt, mere forurenet. Færre køer. Usikkerhed på alle fronter.

Gennemførte tiltag. Nye tiltag. Flere tiltag på vej og pegefingeren er fortsat løftet.  Den gennemførte fortælling, hvor alle ifølge medierne er helt enige: Koen er farlig. Sikke den udleder.

På den anden side er statsminister Mette Frederiksens egne ord.

Under valgkampen i 2022 udtalte hun, at forbrugerne ikke skulle betale mere for hakket oksekød på grund af en CO2-afgift på landbruget:

”En enlig mor med tre børn, der går til fodbold, hun laver spaghetti kødsovs. Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som helt almindelige fødevarer”, sagde Mette Frederiksen, da stemmerne skulle i hus.

Hvordan gik det med det?

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto:

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

***

Her finder du ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Praktiserende kvægdyrlæge og forkvinde for Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening, Anne Juul, påpegede allerede i februar, at den politiske beslutning om at gøre brugen af Bovaer obligatorisk er usædvanlig.

I en artikel i DVT (Dansk Veterinærtidsskrift), som du finder her, står der blandt andet: 

Dyrlæge Anne Juul ser løsningen med tvungen brug af Bovaer i foderet som en politisk beslutning på et fagligt område, hvor indførelse af nye metoder plejer at basere sig på målbaseret regulering og rammelovgivning.

”På den måde synes jeg, ordningen er lidt atypisk i forhold til, hvordan kvægbruget og vi som rådgivere plejer at implementere nye krav og nye tiltag”, siger hun.

Hun synes også, at tvungen brug af tilsætningsstoffet Bovaer strider mod den generelle opfattelse og udvikling i samfundet omkring dyrehold.

I besætningerne arbejder vi generelt med at gøre produktionen mere naturlig og på at højne køernes sundhed og velfærd. Så tilsætning af et foderadditiv som Bovaer, der hæmmer naturlige processer i køernes vom og som skaber usikkerhed omkring køernes velfærd, trækker på den måde i den forkerte retning,” siger Anne Juul.

Så altså allerede i februar interessante toner fra Den Danske Dyrlægeforening. Toner, der ikke just flugter med myndighedernes og mediernes ensrettede skønsang om Bovaer, som er rigt dokumenteret her på Psst!

Helt i bunden af artiklen her finder du samtlige Psst!-historier om Bovaer.

Du kan nu tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev, og det kunne vi RIGTIGT godt tænke os, at du gjorde. Du finder alle detaljer om nyhedsbrevet lige her.

NOPA i mælken

Psst! tog kontakt til Den Danske Dyrlægeforening for at blive klogere. Der er trods alt løbet lidt vand under broen siden Danmark – som det første og hidtil eneste – land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Vi ville meget gerne up to speed, og Anne Juul samlede heldigvis bolden op.

Læs også: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

Midlet før målet

Hun fortæller, at Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening fortsat undrer sig over den måde, hvorpå beslutningen om obligatorisk Bovaer blev truffet.

”Jeg har – som praktiserende kvægdyrlæge og forkvinde for Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening – peget på, at den politiske beslutning om at gøre brugen af Bovaer obligatorisk er usædvanlig. Normalt indføres nye tiltag i kvægbruget gennem målbaseret regulering og rammelovgivning. Faggruppe Kvæg efterlyser flere undersøgelser af, hvordan Bovaer påvirker foderoptagelsen hos malkekøer samt studier af mulige effekter på køernes sundhed og velfærd. Det standpunkt er uændret siden artiklen blev bragt i februar 2025,” siger Anne Juul til Psst!

Men hvad vil det konkret sige, at den politiske beslutning om obligatorisk Bovaer er ”usædvanlig” og normalt indføres gennem ”målbaseret regulering og rammelovgivning”?

Det dykker vi ned i her:

Det usædvanlige ved indførelsen af Bovaer – som Anne Juul påpeger – er, at der ikke blot er tale om en målsætning om at reducere metan-udledningen fra kvæg, men om en direkte og konkret middelbaseret regulering, hvor politikerne udpeger et bestemt produkt (Bovaer) som obligatorisk løsning.

Det centrale og højst usædvanlige er, at midlet kommer før målet i den politiske regulering.

Normalt laver man målbaseret regulering: Først sætter man et klimamål (f.eks. reducer metan med 30 %), og så vælger landmænd og fagfolk mellem forskellige midler for at nå det mål.

Med Bovaer har man vendt rækkefølgen om:

Det er ikke målet, der peger på midlet – det er midlet, der peger på målet.

Politikerne har besluttet, at dette produkt skal bruges, og så regner man baglæns på, hvor meget det vil reducere udledningen. Det bryder med normal praksis, hvor staten ikke dikterer præcist hvordan målet skal nås, men lader fagfolk og marked finde de bedste løsninger.

Læs også Psst!s interview med dyrlæge Jørn Erri: Bovaer er fuldstændigt vanvittigt!

Kvægdyrlægens egne erfaringer

Psst! efterlyste også et virkelighedstjek fra Den Danske Dyrlægeforening. Vi spurgte konkret om, hvad kvægdyrlægerne oplever, når de er ude i staldene.

Som Psst! allerede har tilkendegivet på de sociale medier hører vi mange forskellige meldinger, og vi er også blevet kontaktet af landmænd, der dog kun ville udtale sig anonymt. Da Psst! ikke havde mulighed for at eftertjekke de givne oplysninger, blev den eller de historier aldrig lavet.

Anne Juul, der selv er aktiv kvægdyrlæge, svarer ud fra egne erfaringer og med fokus på koen fremfor produktet i køledisken:  

”Jeg vil gerne supplere med mine egne foreløbige erfaringer fra praksis. I de besætninger, jeg har kontakt med, observeres der ikke øget sygdomsforekomst eller andre tegn på mistrivsel hos køer, der fodres med Bovaer. Enkelte landmænd har oplevet et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag, mens andre ikke har registreret ændringer i ydelsen,” siger Anne Juul til Psst!

Når Anne Juul taler om ”et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag”, betyder det på godt dansk, at hver ko producerer 1 til 2 liter mælk mindre om dagen, når den får Bovaer.

EKM står for energikorrigeret mælk – det er en måde at måle mælk på, så man tager højde for, hvor meget fedt og protein der er i den (for ikke al mælk er lige “energiholdig”). Men i praksis svarer 1 EKM cirka til 1 liter mælk.

Så i klar tale:

Hvis en ko normalt giver fx 30 liter mælk om dagen, giver den kun 28–29 liter, når den får Bovaer.

Og det er selvfølgelig noget, landmænd kan mærke økonomisk, for de får jo penge pr. liter mælk. Derfor er det vigtigt i diskussionen om, hvorvidt det skal være obligatorisk at bruge Bovaer.

Anne Juul supplerer:

”De praktiserende dyrlæger følger fortsat køernes trivsel og foderoptagelse nøje – særligt hos højt-ydende nykælvere, hvor balancen mellem energioptag og produktion er sårbar. Indtil videre er erfaringerne overvejende neutrale, men der er fortsat behov for uafhængige studier af langtidseffekterne”, siger hun.

Psst! siger mange tak til Anne Juul og Den Danske Dyrlægeforening for svarene.

***

[email protected]

Hvis du vil hjælpe Psst! fremad og samtidig modtage et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge, bør du overveje at tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Du finder alle detaljer lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto:

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Her finder du ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

Du kommer ikke til at se andre medier gøre det. For hvis de gjorde, ville deres forbrugerforagtende, manipulerende, myndighedsleflende fortælling, spækket til randen med udeladelser af afgørende informationer, kollapse som et sandslot, der bliver ramt af en bølge.

Derfor har Psst! gjort det.

På X oprettede Psst!s journalist en simpel afstemning, og på Facebook og LinkedIn efterlyste vi forbrugernes holdninger/synspunkter.

Konkretisering:

På X lød spørgsmålet:

”Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner?”

Afstemningen, der var aktiv i 24 timer, gav tre svarmuligheder:

1: Ja 2: Nej og 3: Hvad er Bovaer? (selvfølgelig ment som en svarmulighed for dem, der ikke har læst/hørt noget om Bovaer).

I alt 957 stemmer blev afgivet, og dette er resultatet:

Et massivt flertal siger, at de har ændret deres indkøbsvaner på grund af indførslen af Bovaer, som Danmark som det første land i verden har gjort obligatorisk.

Udover selve afstemningen er der også kommet mange kommentarer fra de personer, der har afgivet deres stemme. Både på denne og også andre tråde.

Psst! er fyldt et år – her er de største historier

Hundredvis af kommentarer

På Facebook var der ingen afstemning – der efterlyste vi i stedet forbrugernes holdninger/synspunkter til Bovaer.

Opslaget lød:

”Psst!s journalist kører i øjeblikket en lille undersøgelse på X. Spørgsmålet lyder: Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner? Vil også gerne høre fra dig: Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner? Hvordan? Hvad betyder det for dig? Hvad er din mening om Bovaer i det hele taget?”

I skrivende stund er der kommet 257 kommentarer ind.

Samme opslag kom også på LinkedIn, hvor der også er kommet kommentarer.

Flere personer har i øvrigt påpeget, at der mangler en svarmulighed i X-afstemningen. Nemlig den svarmulighed, der tilkendegiver, at Bovaer ikke har ændret indkøbsvaner, fordi forbrugeren i forvejen holdt sig fra alle de ko-produkter, som nu er påvirket af Bovaer.

Indrømmet: Ja, den skulle have været der. Næste gang!

Læs også: Hjælp Mette til tops: Betal din krigsskat

Skal historien ikke bekræftes?

Nu skal forbrugerne selvfølgelig have ordet, for guderne skal vide, at det får de ikke i medierne.

Mediernes ’dækning’ af Bovaer – misinformerende, blottet for ægte nysgerrighed og i komplet symbiose med myndighederne, som den er – er rigt dokumenteret i Psst!s i alt 18 artikler om Bovaer.

Nederst i artiklen her får du links til alle Psst!s artikler om Bovaer.

Bovaer har siden 1. januar 2025 været påkrævet i Danmark, der som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

Og så en opfordring til medierne: Lav jeres egen undersøgelse om Bovaer. Hør, hvad de forbrugere, som I kalder for: ”Konspirationsteoretikere. Skøre. Et rabiat mindretal. Antivaxxere. Spredere af misinformation,” siger.

Find det ”store flertal” af forbrugere, der støtter Bovaer, fordi det er et ”miljøvenligt tiltag”.

I siger, at de forbrugere, der er kritiske over for brugen af et kemisk tilsætningsstof, der tilsættes køernes foder, så køerne udleder mindre metan, er imod Bovaer, fordi de tror, at Bill Gates står bag det hele.

Det er reelt jeres historie. Skal I ikke søge at få den bekræftet?

Så dumme er selvfølgelig ingen. Frem med manus, sig undskyld og fortæl, hvordan og hvornår det gik så galt for jer. Læg alt frem.

Udfordring sendt.

Nu skal vi høre fra forbrugerne.

Her kan du læse alt om, hvor Psst! står netop nu og hvor vi er på vej hen

Forbrugernes stemme

Vi starter på Facebook:

“Køber ikke længere noget fra Arla. Først puttede de vand i kærgården, så i piskefløde og nu bovaer i køerne. Så det er bare farvel til alt herfra.” Af Winnie Sommer

“Ja, vi køber ikke Arla produkter længere. Ikke engang deres økologiske.” Af Anders Theilmann Hybel

“Har aldrig vært specielt glad for Arla, så har styret væk fra dem. Men det kunne hænde, hvis jeg ikke fandt noget bedre, at jeg købte en pakke øko smør eller fløde. Men nu gør jeg aldrig det mere, selv hvis de ikke har et alternativ i butikken. Køber altid økologisk, men nu boykotter jeg Arla fuldstændigt. Jeg kører tit forbi en mejeri-gård liggende på landet i Nordsjælland. For et par år siden blev et Arla skilt plastret op på bygningen. Men der gik kuer frit ude på marken og græsset, men det ser jeg aldrig mere. Og det er et så utrolig trist syn at køre forbi og se alle de stakkels kuer indestængte indenfor. Tragisk. Både for mennesker (som drikker/spiser mælkeprodukterne fra Boevar kuer) men mest for de helt igennem uskyldige dyr. Fuldstændig uhørt, uetisk og uacceptabelt.” Af Ingvild Vinje

“Ja, det har ændret mine indkøbsvaner. Køber kun økologisk mælk herhjemme. Så vidt det er muligt undgår jeg helt mejeriprodukter fra Arla. Jeg handler ofte i Tyskland og Sverige, så mange af vores varer handles dér. Jeg er stor modstander af bovaer, da det er hul i hovedet, både i forhold til mennesker, men i høj grad også i forhold til dyrene.” Af Lisbeth Dams Hjarsaas

“Stor modstander af Bovaer – det er noget svineri at køer skal have skylden for forurening. Drop fly og biler – bare lidt – og det vil hjælpe gevaldigt. Og jeg køber ikke fra Arla mere.” Af Anne Mette Mouritsen

“Ingen bovaer her, det er en skændsel – og hån mod forbrugerne. Og ja, nu køber jeg Thise produkter.” Af Carsten Mortensen

“Ja, her er det helt slut med Arla. Og de stakkels køer, frygteligt at tænke på. Her er vi gået fuldt ud over til Thise, men kan være svært at finde både smør, fløde og Ost i samme butik. Smøreost med smag, har det ikke lykkes mig at finde.” Af Hanne Andersen

“Bovaer burde forbydes. Det ændrer på køers fordøjelse, jeg er sikker på, at det får konsekvenser for de mennesker der spiser kødet og drikker mælken fra disse dyr. ( på sigt ). Efter at mælk blev homogeniseret så virker det også som om der er kommet langt flere med laktoseintolerance. Jeg forsøger, så vidt muligt kun at købe økologisk mælk og spise økologisk kød. Stakkels dyr.” Af Ina Skytte

“Ja, nu spørger jeg på caféer og restauranter, om deres mælkeprodukter er øko, ellers vil jeg ikke have det! Og min laktosefri fløde forsøger jeg forgæves at finde en erstatning for.” Af Hanne Lading.

“Arla har i mange år været uønsket i min indkøbskurv. Nu er det endegyldigt slut med at købe andet end øko, fx ost.” Af Claus Marquart

“Købte i forvejen (næsten) kun økologisk, men har nu droppet alt hvad der kommer fra Arla.” Af Ture Strange Nilsson

“Har altid støttet Thiese og købt meget lidt Arla, men efter Bovaer skandalen er det helt slut med Arla.” Af Dorthe Ludvigsen.

***

Udvælger vi bevidst kritiske kommentarer her? Nej, slet ikke. Kommentarerne her er på alle måder repræsentativt for de hundredvis af kommentarer. Der er i sagens natur flere hundreder kommentarer, som vi er tvunget til at udelade her, men vi opfordrer naturligvis alle til selv at læse kommentarerne.

Du finder opslaget på Facebook her.

Videre til X

Vi springer videre til X.

“Tidligere købte jeg alligevel økologiske mælkeprodukter pga fravalg af Arla de sidste 10 år, dog købte jeg Kærgården. Det blev så skiftet ud til økologisk smør i november sidste år. Finder det svært at få øko oksekød, når jeg ikke vil have supermarkedskød.” Af Bitten Chris

“Det er højest besynderligt at de fylder gift i køerne. Oksekød er blevet så dyrt på grund af politikerne, at udfasningen sker helt af sig selv.” Af Mikkel Madsen

“Har altid købt fortrinsvis økologisk. Men nu køber jeg heller ikke Arlas økologiske produkter.” Af Jesper Blenstrup

“Ja, absolut har det ændret mine indkøbsvaner, og har fået indført Øllingegaards produkter i den butik, jeg arbejder i og det sælger bedre og bedre.” Af Iben

“Ja, det har ændret mine indkøbsvaner fuldstændigt. Jeg køber nu Biodynamisk mælk fra Øllingegård plus deres smør. Plus jeg køber kun økologisk friskhakket oksekød.” Af Kate Magnus

“Ja, køber intet fra Arla mere! Undværer hellere hvis jeg ikke kan finde alternativer. Og det smitter jo af på andre varer også. Handler kun økologisk og mest muligt i økologiske gårdbutikker, æg kød mv.” Af Kim Bondo

“Det har naturligvis ikke ændret mine indkøbsvaner, vi har en af de mest restriktive fødevarelove i verden, og jeg stoler på videnskaben. Hvis det kan reducere metan i atmosfæren og er vurderet som sikkert for mennesker, synes jeg det er godt.” Af Thomas Jespersen

“Det, der kommer ind, kommer også ud. Spændende hvornår man finder bovaer-rester i gylle og dermed i jorden og de planter, der gror der. Og bovaer-rester i vandløb og dermed fisk. Og bovaer-rester i grundvand. Når man roder med komplekse systemer, er udkommet umuligt at forudse.” Af Bente Raatz

“100% enig i at det ikke altid er ligetil at undgå Arla. Må købe oste og fløde, hvor de har Those eller Them, min Meny har frilands oksekød (dyrt). Stk af filet kan udskæres til bøffer. Nu ikke mindre end stykker a 900-1.000+ kr. Fisk er godt meeen en god bøf bedst også for B12 vitamin som er essentielt mod demens.” Af Anne Merete Vase

“Har altid støttet Arla, men det sluttede med deres promovering af Bovaer. Nu køber jeg intet fra Arla, ikke en gang økologisk.” Af John Bech Jørgensen

Du kan se X-opslaget med afstemningen her

Og her er en anden interessant X-tråd om Bovaer med masser af kommentarer.

LinkedIn er sidste stop

Sidste stop er LinkedIn, og bussen kører ikke længere.

“Ændret indkøbsvaner? Nej, desværre ikke i praksis (endnu). Det er kun i hovedet pt. Vil gerne over på øko-ko-produkter snart.” Af Peter Thomasen

“Kun økomælkeprodukter og helst ikke fra Arla. Sådan var det bestemt ikke før Bovaer. Godt nok var mælken øko, men øvrige produkter var ikke nødvendigvis.” Af Søren Helbert

“Jeg har helt droppet Arla på grund af Bovaer. Og meget ærgerligt, da jeg virkelig er en varm fortaler for dansk landbrug. Men jeg stoler ikke på Arla og set med de store briller, så er det jo virkelig kejserens nye klæder – køer må ikke prutte så meget mere? Vågn nu op. Det er for latterligt. Håber du vil skrive om det.” Af Mikael Jensen

“Altid Øko mælkeprodukter. Primært Thise og Gram. Gjorde det i forvejen, og spiser kun lidt oksekød. Men når jeg en sjælden gang gør, går jeg udenom al konventionelt kød.” Af Birgitte Baadegaard.

“Køber altid økologisk – mest Thise, Øllingegaard eller Naturmælk. Selv om der kun gives Bovaer til konventionelle kvæg, så har jeg valgt at stoppe helt med at købe noget fra Arla – også f.eks. ost fra Øgo i Netto. Jeg har ikke lyst at støtte deres virksomhed længere.” Af Louise V. K. Johansson

“Jeg er blevet endnu mere opmærksom på de økologiske produkter af oksekødet. Det er dog ikke altid let at få fat på, så min vegetariske del af kosten er øget endnu mere. Mælkeprodukterne har jeg altid tilvalgt Thise Mejeri pga. deres rene produkter og økologiske.” Af Gitte Als

Link til indlægget på LinkedIn her.

Præcis 180 grader

Det samlede billede af forbrugernes mening om Bovaer er intet mindre end forbløffende. Forbrugernes syn på sagen er 180 grader væk fra det, vi bliver fortalt af myndighederne, industrien og medierne. Og ingen forbrugere, absolut ingen, taler om Bill Gates, selvom samtlige medier fremhæver netop ham som eksempel på, hvor skøre og konspiratoriske Bovaers kritikere er.

Hvordan kan det være, tror du?

Tak for din stemme, dit input, det hele.

Psst! vil naturligvis forsøge at indhente nogle kommentarer til forbrugernes klare dom fra myndighederne, industrien og medierne. Det bliver nok ikke så nemt.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Alle Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge) her:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang