header-logo-pos

Tag: Bovaer

EU-Parlamentet vedtog 17. juni 2026 den endelige forordning om new genomic techniques (NGT) – nye genredigeringsteknikker til planter. Forordningen er en reel deregulering for en stor del af produkterne.

Siden da har vi hørt fra dansk industri, der siger, at det er glimrende nyheder, samt andre interessenter (privatpersoner samt organisationer), der alle fremhæver, at det er godt med mere modstandsdygtige planter, når nu klimaforandringerne kommer buldrende med kulde, varme, blæst, vindstille, regn, tørke og alle de andre vejrfænomener, der tilskrives klimaforandringerne.

Trods det ’urokkelige faktum’, at klimaforandringerne sådan kommer buldrende, har EU’s produktion af planter og grøntsager det efter alt at dømme fint. Produktionen af planter (afgrøder) og grøntsager i EU er ifølge Eurostat på et højt niveau. Og stabilt.

Medierne har vi omvendt ikke hørt fra. At EU-borgernes fødevarer står overfor et så markant skift mod produkter, som EU-borgerne i mere end 20 år klart har afvist, synes medierne altså ikke er en historie. Ikke ét ord – i over en måned.

På Psst! har vi dækket den nye forordning – den historie kan du læse her. Og næste Psst!-historie om NGT/GMO her.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

”Russisk roulette”

De få begejstrede fortalere for den nye vej fremad for vores fødevarer ynder at citere salgsmaterialet, der i høj grad kommer direkte fra industrien, og gøre de bulletpoints til deres egne ’argumenter’:

Formålet er at gøre det hurtigere og billigere at bringe klima-tilpassede, sygdomsresistente og højtydende planter på markedet.

Det bliver gerne understreget, at der er tale om ”få, simple ændringer, der kunne være sket naturligt eller via konventionel forædling”.

Der er ifølge reglerne tale om op til 20 ændringer pr. plante, og så må du jo selv vurdere, om 20 ændringer er ”få og simple” ændringer, der ifølge formuleringen kunne være sket naturligt eller via konventionel forædling.

Det synes økologisk landmand, Ib Borup Pedersen, ikke, at det er:

”Når de skriver ”naturligt” er det baseret på, at kemisk behandling af planter og bestråling er sket siden 1920’erne. Da man skulle lave en GMO-lovgivning, blev de betegnet som gamle kendte teknikker, og de blev derfor ikke reguleret som GMO. Det er disse metoder som forskerne siger er ”naturlige”. Stråling sker i naturen, og er en af måderne planter udvikles på, men det sker langsomt og over tusinder af år. Det kan ikke sammenlignes. At hacke rundt med alle slags planter og mikroliv uden kontrol er russisk roulette,” siger Ib Borup Pedersen til Psst!

Vi minder naturligvis også om, at Danmark har været lokomotivet i forhold til at få den nye forordning igennem. Danmark har været en stærk fortaler for dereguleringen af NGT’er.

Under det danske EU-formandskab i 2025 var det en høj prioritet, og daværende fødevareminister Jacob Jensen har udtalt, at NGT’er kan hjælpe med at “gøre mere med mindre” – mere klimarobuste afgrøder, færre pesticider. Regeringen stemte derfor for i Rådet.

Så Danmark er begejstret – akkurat som Danmark var (og måske stadigvæk er) for Bovaer.

Læs også: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”

Heftig forbrugermodstand

Og så skal vi huske lige at runde det, som vi ikke hører om. Det, der IKKE står i det flittigt citerede salgsmateriale.

EU fjerner GMO-mærkningen, fordi du ellers ikke vil købe det. GMO = Genetisk Modificeret Organisme.

EU’s beslutningstagere har en gennemdokumenteret viden om, at mærkede GMO-produkter i mere end 20 år har mødt heftig forbrugermodstand. EU ved, at forbrugerne kræver fuld gennemsigtighed.

Da obligatorisk mærkning blev indført (over 0,9 procent GMO-indhold), reagerede supermarkeder og producenter hurtigt. Store kæder fjernede hurtigt GMO-produkter fra hylderne for at undgå boykot og negativ omtale.

Landmænd dyrkede stort set ikke GMO-afgrøder (kun en lille håndfuld lande har tilladt begrænset dyrkning, og det er fortsat meget begrænset i dag).

Resultatet blev, at GMO i fødevarer til direkte forbrug nærmest blev usynligt på det europæiske marked, selvom import til dyrefoder fortsatte.

Undersøgelser fra 1990’erne og 2000’erne viste, at en stor del af europæiske forbrugere (ofte 50-80 procent – afhængigt af land) sagde, de ville fravælge eller betale mindre for mærkede GMO-produkter.

Det er konkret en de facto markedsafvisning. Forbrugerne vil ikke have GMO/NGT, og de kræver fuld gennemsigtighed.

Det er præcis derfor mærkningen fjernes. EU ved, at du vil vælge den almindelige tomat fremfor GMO-tomaten. Så den mulighed skal du ikke have.

Læs også: Medierne går gyldne tider i møde – på din regning

Ikke begrundet i videnskab

Sådan ligger landet altså, og Psst! har talt med Ib Borup Pedersen, økologisk landmand og Soil Food Web-konsulent, der hjælper landmænd med at genopbygge det mikrobielle liv i jorden.

Ib Borup Pedersen har i over 15 år været en af de mest udtalte landmænd i Danmark – og sammen med en god håndfuld landmænd i verden (som eksempelvis Howard Wlieger, Godtfred Glückner og Percy Smeiser) –  mod GMO’er og brug af Roundup.

Hans viden er enorm, han har studier, rapporter og andre henvisninger i stakkevis, og vi linker til noget af materialet i løbet af artiklen her.

Ib Borup Pedersen har været citeret i diverse medier, og fagligheden og ekspertisen synes ikke til diskussion.

Og som du nu vil se, lyder Ib Borup Pedersen ikke spor som salgsmaterialet for forordningen, der konkret betyder, at du fra 2028 ikke længere ved om din tomat er en regulær tomat eller en GMO-tomat. Eller om din olivenolie er en regulær olivenolie eller en GMO-olivenolie.

Hvad er ganske kort din mening om forordningen om new genomic techniques (NGT). De nye regler, der træder i kraft i 2028?

 ”De er totalt uacceptable. De siger, at 20 forskellige klip i genomet (med tilhørende 10-over 200 klip per stk, som man ikke ved, hvad funktion har) skulle være under en bagatelgrænse, og derfor er så sikker, at kontrolforsøg, sporing og mærkning ikke er nødvendigt! Det skriger til himlen, når man ved at den mindste ændring man kan lave, en single nucleotide ændring i mennesker, kan betyde en dødelig arvelig sygdom,” siger Ib Borup Pedersen, og fortsætter:

”Og man laver ikke kun om i det tilsigtede gen, man koder klippeværktøjet med en række bogstaver – 30 stk i en sekvens, så klipper værktøjet der. Problemet her er at genomet er ret langt, det menneskelige består af cirka 3,2 milliarder DNA-basepar i det haploide genom (findes i kønsceller), hvilket svarer til ca. 6,4 milliarder basepar i kroppens almindelige celler (det diploide genom). Og der er kun 4 bogstaver ACGT så den kombination med 30 bogstaver i række – et ord, vil være gentaget mange steder i genomet i mange sammenhænge, alle disse ord vil blive klippet. Vi klipper blindt i genomet,” siger Ib Borup Pedersen og konkluderer:

”De 20 klip er ikke begrundet i videnskab, men snarere et ønske som GMO-industrien har, så de kan lave de ændringer de ønsker – og lidt mere, for lige at være sikker på at de har frie tøjler. Forskere går med skyklapper, de ønsker kun at se at deres ændring bliver installeret i planter, dyr eller mikroorganismer. de tænker ikke i naturlige systemer.”

Læs også: EFSA udskyder Bovaer-dommen til slutningen af 2026 – Danmark får mere tid til at lide

Ib Borup Pedersen: “De mener, at 20 forskellige klip i genomet – plus de 10-200 utilsigtede klip per mål, vi ikke kender funktionen af – er så harmløse, at vi ikke behøver kontrol. Det skriger til himlen”. Privatfoto.

Mindre ”GMO-agtigt”

Hvad mener du er hensigten med dereguleringen? Hvad tænker du om det?

 ”Hensigten er soleklart, at man ønsker at bane vejen for at firmaer som Novo Nordisk kan få NBT-GMO’er (forklaring følger, red.) ind i alle aspekter af fødevareproduktion. Det er ikke hensigten at forbedre forholdene for vores dyr, naturen, landmænd eller forbrugerne, som kommer til at stå med problemerne. Og samtidig bliver pengene som GMO-firmaerne tager for GMO-såsæd, nye genredigerede pesticider og ændringer i dyr en ny byrde for økonomien i landbruget,” siger Ib Borup Pedersen.

Og her skal lige en indsættes en forklaring:

Ib Borup Pedersen kalder det “NBT GMOer”, fordi han bruger den ældre terminologi, der var almindelig før EU skiftede navnet til NGT (New Genomic Techniques). Kort forklaring: NBT = New Breeding Techniques

Det var det oprindelige navn, EU og forskere brugte i starten (ca. 2010-2020) for alle de nye præcisionsforædlingsteknikker – herunder CRISPR, TALEN, base editing, oligonucleotide-directed mutagenesis og flere endnu.

Senere skiftede EU officielt til NGT (New Genomic Techniques) for at lyde mere neutralt og mindre “GMO-agtigt”. En del af den sproglige strategi for at gøre teknologien mere acceptabel for offentligheden.

Ib Borup Pedersen siger altså “NBT GMOer”, fordi han ser det som netop det: en ny generation af GMO’er – bare med et nyt, pænere navn. Han mener ikke, at det er “traditionel forædling” eller “naturligt”, og han vil ikke lade sproget skjule, at det handler om genetisk manipulation.

Så bottomline: Kritikere bruger stadig NBT eller “GMO 2.0” for at understrege kontinuiteten med de gamle GMO’er.

Tilhængere og industrien foretrækker NGT, fordi det signalerer “nyt, præcist og bæredygtigt”.

Og Ib Borup Pedersen perspektiverer det yderligere:

”GMO 1.0 har i USA set en fordobling til en tredobling af såsædspriserne i forhold til før GMO, NBT GMOER vil blive skubbet frem af såsædsfirmaerne, som samtidigt vil tage de naturlige af hylderne, simpelthen fordi de tjener mere på deres patenterede såsæd. Samtidigt vil vores planteavlsfirmaer og såsæds-firmaer, som i USA, blive opkøbt af de store i industrien. Det er præcis, hvad der er sket i USA, og vi følger samme spor. Forøvrigt har GMO’er i USA kun forårsaget et højere kemiforbrug, ligesom der ikke er højere udbytter ved at bruge GMO’er,” siger Ib Borup Pedersen.

Læs også: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

10-200 utilsigtede klip per mål

Således fik du Ib Borup Pedersens korte dom over forordningen, der tillader planter med op til 20 gen-klip at slippe for risikovurdering, sporbarhed og mærkning på slutproduktet.

“De mener, at 20 forskellige klip i genomet – plus de 10-200 utilsigtede klip per mål, vi ikke kender funktionen af – er så harmløse, at vi ikke behøver kontrol. Det skriger til himlen,” siger han.

Ib peger på, at selv en enkelt nukleotid-ændring i menneskets genom kan give dødelige arvelige sygdomme som sickle cell-anæmi eller cystisk fibrose. Alligevel vil EU behandle genredigerede planter som “konventionelle”, fordi ændringerne er “få og simple”.

Ifølge Ib Borup Pedersen er CRISPR-Cas9 (et værktøj til genredigering, red.) langt fra den præcise “gensaks”, som industrien markedsfører. Værktøjet klipper ikke kun det ønskede sted – det rammer lignende sekvenser andre steder i genomet, fordi genomet er enormt (3+ milliarder basepar hos mennesker, tilsvarende hos planter). Reparationsmekanismen efter klip er tilfældig, og resultatet bliver uforudsigeligt.

“Man kan med SDN1 (Site-Directed Nuclease 1 = den simpleste og mest anvendte form for genredigering, red.) kun klippe og ødelægge. Og vi forstår kun en brøkdel af genomets funktioner,” siger Ib Borup Pedersen, og giver et konkret eksempel fra Rothamsted Research, hvor Bill Gates-finansieret luse-resistent GMO-hvede skulle tiltrække mariehøns ved at producere et feromon.

Resultatet blev ikke ligefrem det ønskede: Han-mariehøns flokkedes til marken, fandt ingen hunner eller lus, døde af sult – og efterlod de omkringliggende marker med flere lus end før.

Forsøget blev skrottet.

Ib Borup Pedersen ser en klar hensigt bag dereguleringen: at åbne markedet for virksomheder som Novonesis (Novo Nordisk) og andre biotek-giganter. Regeringens fokus på biotek, innovation og “fjernelse af unødvendige byrder” tolker han som en rød løber for GMO-afledte produkter – fra biopesticider og biokvælstof til animalsk-frit kød og E-numre produceret af genmodificerede mikroorganismer.

“Det handler ikke om at forbedre naturen, dyrenes velfærd eller vores sundhed. Det handler om økonomi og skalering af nye produkter,” siger han.

Læs også: To danske mælkebønder: ALDRIG Bovaer igen – uanset hvad!

En åben invitation

Psst! hører meget gerne fra tilhængere/støtter af den nye EU-forordning. Psst! har i de sidste 3-4 uger sendt mange spørgsmål afsted til støtter, men indtil videre synes ingen at være interesseret i at forsvare forordningen, når de nu på forhånd ved, at ’argumenterne’ fra salgsmaterialet ikke vil være tilstrækkelige.

Derfor: En åben invitation. Vi kan tilbyde 100% uredigerede svar, skulle det have interesse.

Og vi vil meget gerne afsløre vores første spørgsmål:

Hvorfor er det så vigtigt for EU, at mærkningen skal bortfalde? Hvorfor er det så vigtigt for EU, at forbrugerne ikke skal have muligheden for at se om produktet i supermarkedet er NGT/GMO?

Psst! siger mange tak til Ib Borup Pedersen for svarene, tiden og ekspertisen. Og det er stærkt sandsynligt, at vi følger op på historien her.

**

[email protected]

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Privat.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Økologi er fritaget EU’s nye forordning om new genomic techniques (NGT) – nye genredigeringsteknikker til planter. En reel deregulering for en stor del af produkterne, der er næste generation af GMO.

Den historie kan du læse mere om her.

Ganske kort fortalt ved du fra 2028 ikke længere om din tomat er en regulær tomat eller en GMO-tomat, og du ved ikke længere, om din olivenolie er en regulær olivenolie eller en GMO-olivenolie. Og så videre – hele vejen op igennem kæden.

EU fjerner GMO-mærkningen, fordi du ellers ikke vil købe produkterne.

Eftersom EU’s beslutningstagere har en solid viden, der er baseret på mere end 20 års erfaringer og undersøgelser, om at forbrugerne klart vælger GMO fra, har EU besluttet at fjerne mærkningen og kravene om kontrol og sporbarhed.

Forbrugerne, der altid har været ekstremt tydelige i deres krav om fuld gennemsigtighed, får frataget lige netop gennemsigtighed. Fordi de ellers vil fravælge produkterne.

Fra 2028 er det virkeligheden, at forbrugerne ikke skal have den mulighed.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

NGT-naboen

Ligesom med Bovaer har reaktionen fra forbrugerne – i overvældende grad – været stærkt kritisk. Mange vælger en proaktiv tilgang, som kan koges ned til: Køb økologisk.

Økologi er jo fritaget EU’s nye forordning om new genomic techniques, og så er den vel i vinkel, ikke?

Ikke just. Det vil den økologiske landmand, der er nabo til GMO-landmanden, kunne fortælle dig.

Præcis det er et af de mest konkrete og velbegrundede kritikpunkter fra økologiske organisationer som IFOAM Organics Europe, danske økologiske landsforeninger og GMO-fri sektorer.

De advarer gentagne gange om, at dereguleringen af NGT1-planter (de “let” genredigerede planter, red.) skaber reelle risici for utilsigtet forurening, og at byrden falder på de økologiske landmænd.

Det kan du læse mere om blandt andet her og her og her.

NGT1 er forbudt i økologisk produktion (ligesom gamle GMO’er), men der er ingen obligatorisk forbrugermærkning på slutproduktet, og detektion kan være svær eller reelt umulig for nogle ændringer.

“Teknisk uundgåelig” forurening accepteres i mange tilfælde uden at koste certificeringen (for NGT1). Det betyder, at hvis pollen eller frø fra nabomarken blæser over, risikerer den økologiske landmand ikke automatisk at miste sit økologiske mærke – men det undergraver stadig tilliden og kræver ekstra arbejde med bufferzoner, test, segregation og dokumentation.

”Aftalen udgør en stor risiko for den europæiske fødevaresuverænitet og for integriteten i den økologiske sektor, fordi den ikke sikrer fuld sporbarhed og tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre kontaminering,” udtalte den europæiske paraplyorganisation for den økologiske bevægelse, IFOAM Organics Europe, i forbindelse med den nye forordning.

Omkostningerne ligger hos den økologiske (og konventionelt GMO-frie): Test, adskillelse af afgrøder, dyrere frø, potentielle tab ved afvisning fra købere. Den konventionelle NGT-dyrker har intet tilsvarende ansvar eller “forureneren betaler (polluter pays)”-princip i samme grad.

Historisk erfaring med GMO’er viser, at kontaminering sker – især med vindbestøvede afgrøder som majs, raps eller visse grøntsager. Naboer har klaget over det i årtier, og nu gentages problemet med NGT1, der med de nye regler naturligvis bliver voldsomt mere udbredt.

Økologiske aktører siger det klart: Uden stærke sameksistens-foranstaltninger (bufferzoner, dyrkningsforbud i visse områder, bedre sporbarhed og regler for ansvar) bliver det sværere at garantere et rent økologisk produkt.

”Uden reel sporbarhed og sameksistensforanstaltninger vil omkostningerne og ansvaret for at undgå NGT-kontaminering ende hos de økologiske og ikke-GM-dyrkende landmænd,” udtaler IFOAM Organics Europe.

Læs også: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

Inden for den evigt dårligere ramme

Holder det gode råd med ”køb økologisk” så?

Ja, det gør det vel. Det virker som det bedst mulige råd, selvom EU, magten og industrien også er i fuld gang med at forringe rammen ’økologi’, som vi kender den.

Men inden for den ramme, som magten løbende indskrænker og forringer, er økologi fortsat det bedste og mest effektive råd til forbrugere, der ønsker at undgå genredigerede afgrøder og andre industritiltag.

Det økologiske mærke udgør stadig den strengeste barriere, vi har, og det er det valg, der giver den højeste grad af beskyttelse i dag. Men det er ingen fuldstændig garanti.

Når naboens marker risikerer at sprede pollen, når reglerne i praksis blødes op, og når EU samtidig fjerner krav om mærkning og sporbarhed i den konventionelle produktion, bliver det økologiske valg både dyrere og mere usikkert. Byrden skubbes over på de landmænd og forbrugere, der aktivt forsøger at vælge anderledes – mens de nye teknologier får friere rammer. By design, naturligvis.

Læs også: Forfatter og kostekspert Jane Faerber: Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set positiv kommunikation om oksekød

”Mere med mindre”

Nogle frygter, at det på sigt kan true hele den økologiske sektor, fordi forbrugere forventer “fri for genmodificering”.

Økologisk regelværk (EU 2018/848) holder fast i forbuddet, og certificeringsorganer tester og kræver proceskontrol. Det giver stadig den bedste chance for at undgå NGT/GMO sammenlignet med konventionelle produkter, der fra 2028 i stor stil bliver netop NGT/GMO.

Det er bare ikke en fuldstændig garanti, især ikke hvis naboen dyrker NGT1 tæt på.

Den økologiske landmand står ofte med regningen for at beskytte sin renhed, mens systemet prioriterer innovation og markedsadgang for de nye teknikker.

Når gennemsigtighed fjernes for forbrugeren (ingen mærkning på tomaten/olivenolien), og nabo-problematikken ikke løses tilfredsstillende, ser vi igen det system, der vægter biotech-interesser højere end både forbrugerrettigheder og de økologiske producenters mulighed for at levere det, markedet efterspørger.

Men EU siger, at den her vej fremad er godt for klimaet og vores fødevarer, der vil kunne gøre ”mere med mindre”, så sådan er det. Og sådan bliver det.

Læs også: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

Lokomotivet Danmark

Vi husker naturligvis også på, at Danmark har været lokomotivet i forhold til at få den nye forordning igennem. Danmark har været en stærk fortaler for dereguleringen af NGT’er. Under det danske EU-formandskab i 2025 var det en prioritet, og daværende fødevareminister Jacob Jensen har udtalt, at NGT’er kan hjælpe med at “gøre mere med mindre” – mere klimarobuste afgrøder, færre pesticider osv. Regeringen stemte derfor for i Rådet.

Så Danmark er begejstret – akkurat som Danmark var (og måske stadigvæk er..?) for Bovaer.

Imens holder det gode økologiske råd lidt endnu. Sådan da.

**

[email protected]

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afblæser den videnskabelige udtalelse, der skulle være faldet i går (30. juni). De vil have mere tid. EFSAs forsinkelse får konkrete konsekvenser for Danmark.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kommer alligevel ikke med den videnskabelige udtalelse om Bovaer, der skulle være faldet i går (30. juni 2026). Det bekræfter EFSA selv overfor mediet agriland.

“Den videnskabelige udtalelse forventes nu at blive offentliggjort ved udgangen af 2026. Forlængelsen afspejler den store mængde oplysninger, der blev indsendt under EFSA’s offentlige indkaldelse af data. Mellem 3. februar og 10. april 2026 modtog EFSA over 70 bidrag, hvoraf mange omfatter detaljerede videnskabelige og tekniske oplysninger, der skal vurderes og valideres omhyggeligt,” udtaler EFSA’s talsmand til mediet.

Psst! talte i april måned med EFSA (den historie kan du finde her), der dengang bekræftede, at EFSA’s ”konklusioner var planlagt til at blive offentliggjort senest den 30. juni 2026”. EFSA sagde i samme ombæring, at dataindsamlingen var afsluttet, og tilføjede:

”Efter indsamling af data fra call’et vil vores eksperter vurdere alle relevante oplysninger, der er modtaget, sammen med eksisterende videnskabelig evidens, i henhold til fastlagte metoder og retningslinjer. De vil derefter drage konklusioner baseret på det samlede evidensgrundlag, som vil danne grundlag for EFSAs videnskabelige udtalelse.”

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

Statsbeordret dyrevelfærdskatastrofe

Tidligere i år iværksatte EFSA en gennemgang af anvendelsen af 3-nirooxypropanol (3-NOP), der sælges som Bovaer, i malkekøer og køer til avl.

I december 2025 anmodede EU-Kommissionen EFSA om at afgive den videnskabelige udtalelse om sikkerheden af Bovaer.

Den anmodning kom naturligvis i kølvandet på den dyrevelfærdskatastrofe, som ramte Danmark i efteråret 2025, hvor den statsbeordrede dyremishandling fik den ene mælkebonde efter den anden til at stå frem med de rene skrækhistorier om, hvad Bovaer rent faktisk betød for køerne: De åd mindre, ydede mindre, fik smertefulde hævelser, voldsom diarré, opførte sig underligt, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde.

Overalt i landet.

SEGES’ (den danske landbrugsrådgivningsorganisation) egen undersøgelse viste massive problemer hos 65-67 procent af landmændene, mens den nye rapport fra Århus Universitet finder ingen samlet skade på køer. Sidstnævnte rapport kritiseres fra flere sider for ”kreativ bogføring” i og med, at rapporten ikke tæller døde dyr, syge dyr og sygebokse med (eller kun marginalt). Den historie kan du læse her.

Læs også: To danske mælkebønder: ALDRIG Bovaer igen – uanset hvad!

Første og eneste land i verden

EFSA’s forsinkelse får meget konkrete konsekvenser for Danmark, mere end noget andet land i verden. Grunden er enkel: Det var Danmark, der som det første og eneste land i verden, gjorde Bovaer til tvang. Det skete 1. januar 2025, hvor Bovaer blev ophøjet til et statsbeordret vidundermiddel, der skulle tilsættes køernes foder i mindst 80 dage om året. Det var “godt for klimaet”.

Den giver regeringen politisk dækning til at holde fast i den nuværende fleksible linje (fritagelser for Bovaer, red.) uden at skulle tage en ny ultimativ beslutning om tvang eller fuld tilbagetrækning lige nu.

Den forlænger usikkerheden og “ventetiden” – hvilket passer godt til en situation, hvor man har skubbet en fuldstændigt hovedløs (og meget mistænkelig) politik igennem, men nu står med mildt sagt praktiske problemer og modstand fra mange landmænd.

Den reducerer presset for at genindføre strengere krav (for eksempel fuld fart frem mod Bovaer 365 dage om året), fordi “vi venter på EFSA” er et stærkt argument.

Omvendt: Hvis EFSA senere på året eller i 2027 kommer med en ren blåstempling, kan det give ammunition til at skrue op igen.

Hvis den rejser tvivl, bliver det svært at forsvare fortsat brug. Selv for Danmark, der i suveræn stil har været verdens mest aggressive land med tvangsbrug af Bovaer.

Læs også: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”

Lav profil

Endelig er der det mest uhyggelige perspektiv i EFSA’s forsinkelse:

Lad os sige, at EFSA først kommer med den videnskabelige udtalelse omkring den 1. december 2026. Det betyder, at landmændene ikke kan nå at vente på den, når de skal overholde lovkravet om at tilsætte Bovaer 80 dage om året. De skal i gang allerede fra oktober.

Så vil der være mange, der søger fritagelse, javist.

Men der vil også være mange, der bare gør det – fordi de skal. Fordi ”det er loven”.

Det ved vi, at der vil være. Psst! har fortalt historien.

De vil ikke have bøder, kontrolbesøg eller problemer med Arla/leverandøraftaler.

De accepterer, at en del af besætningen bliver syge, får nedsat produktion, eller i værste fald dør eller må slagtes tidligt – og så prøver de at minimere skaden ved at holde lav profil.

Det er den tavse, tavse konsekvens af en politik, der blev rullet ud med hård hånd. Nogle gårde har valgt at køre videre, selvom de ser problemer, fordi alternativet (at stå frem eller stoppe) kan føles risikabelt økonomisk og socialt uacceptabelt.

Og det betyder så igen, at både dyr, landmænd og forbrugerne ender som de store tabere. Dyrene vil blive syge og dø. Landmændene og de ansatte skal leve med det. Og forbrugerne skal igen-igen acceptere, at de affaldsstoffer, der går i mælk, kød og alle andre ko-produkter som en direkte konsekvens af Bovaer, igen vil stor-forurene alle konventionelle ko-produkter.

Det vil være totalt uacceptabelt, så vi fortsætter naturligvis med at holde skarpt øje. Vi ved, at de danske medier ikke informerer på forbrugernes vegne, så den tager vi.

**

[email protected]

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her: Mobilepay: 0176RE

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion

41: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

42: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!

43: To danske mælkebønder: ALDRIG Bovaer igen – uanset hvad!

44: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”

45: Århus Universitet: Bovaer ændrer mælkeanalyser

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Den 1. maj 2026 udkom Århus Universitets rapport, der hedder ”Afdækning af mulige negative effekter ved Bovaer-fodring i praksis”. Den finder du her.

Rapportens konklusion er, at der er ingen samlet stigning i dødelighed eller fald i mælkeydelse, og det er jo godt nyt for de meget få, men meget indflydelsesrige, støtter af Bovaer i Danmark.

Andre har udtrykt kritik af Århus Universitets rapport i forhold til, at døde dyr, syge dyr og sygebokse tæller ikke med (eller kun marginalt).

Kritikere (herunder dyrlæger, Dyrenes Beskyttelse og landmænd) peger på, at rapporten baserer sig på behandlede dyr – altså køer, der har fået receptpligtig medicin. Køer, der ’bare’ mistrives, har nedsat ædelyst, står i sygeboks uden behandling, eller bare ’ser sløje ud’ uden at blive registreret som syge i de centrale systemer, udelukkes/registreres ikke.

Kritikken går også på, at landmænd, der stoppede med Bovaer tidligt på grund af problemer, ikke er inkluderet ordentligt. Problemerne “forsvinder” i gennemsnittet, når man slår mange besætninger sammen.

Århus Universitets rapport, der altså ikke – ud fra den model, de har valgt at benytte – finder hverken øget dødelighed eller fald i mælkeydelsen er naturligvis også opsigtsvækkende i lyset af SEGES Innovations (den danske landbrugsrådgivningsorganisation) egen undersøgelse.

I SEGES’ undersøgelse (udgivet slut-november 2025) af 644 mælkeproducenter, svarede 419 af landmændene, at de havde oplevet reduceret foderindtag som følge af Bovaer, og 434 landmænd rapporterede et fald i mælkeproduktionen. Og der var andre problemer – mange andre problemer. 

Opsummering:

I SEGES’ egen undersøgelse svarede 65,1 procent altså, at de oplevede reduceret foderindtag, mens 67,4 procent rapporterede om fald i mælkeproduktionen:

I Århus Universitets rapport er de problemer forsvundet. Der er intet at se.

Psst! har brug for din støtte: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Især et afsnit

I forlængelse af Århus Universitets rapport, har universitet også forfattet en nyhedsartikel – en slags pressemeddelelse, der opsummerer rapportens vigtigste punkter. Den finder du lige her.

I artiklen udtaler lektor Niels Bastian Kristensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab sig, og han er også en af hovedforfatterne til Århus Universitets rapport, der altså ikke kan finde nogen problemer med Bovaer.

Især et afsnit i pressemeddelelsen fangede for alvor Psst!s opmærksomhed. Og vakte nok nysgerrighed til, at vi skrev en række spørgsmål til lektor Niels Bastian Kristensen, der nu har svaret på både indledende og senere også opfølgende spørgsmål.

Det får du nu serveret – fra start til slut – og fuldstændigt uredigeret. Som vel kun Psst! tilbyder..?

Så kan du selv vurdere, hvad der er op og ned.

Læs også: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”

Mælkeanalyserne ændrer sig

Men først skal du læse det kapitel, som vi stiller spørgsmål til.

Det kommer her:

Overskriften til afsnittet er ”Ændringer i mælkeanalyser”, og her kommer resten af afsnittet:

Forskerne fandt samtidig forskelle i flere af de analyser, der bruges til at beskrive mælkens sammensætning hos køer, der fik tildelt Bovaer i foderet.

Det gjaldt blandt andet analyser af mælkens indhold af protein, urea og 3-hydroxybutyrat, der er naturligt forekommende stoffer, som normalt bruges som målepunkter til at vurdere koens produktion, proteinforsyning og stofskifte.

“Vi kan se, at mælkeanalyserne ændrer sig. Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl,” siger Niels Bastian Kristensen.

Han forklarer, at de modeller, der bruges til at analysere mælk, bygger på komplekse sammenhænge mellem mælkens forskellige indholdsstoffer. De sammenhænge kan muligvis ændre sig, når Bovaer påvirker processerne i koens vom.

“Når Bovaer påvirker koens metandannelse, så forskyder vi potentielt omsætningen af mange komponenter i vommen. Når analysemodellerne er udviklet på mælk fra køer, der ikke har fået Bovaer, kan ændringer i mælkens sammensætning betyde, at modellerne begynder at fejlfortolke signalerne,” siger Niels Bastian Kristensen.

Afsnit slut.

Psst! syntes, at der er i kølvandet på det kapitel og de citater var spørgsmål, der pressede sig på. Så vi stillede dem.

Og fik svar.

Læs også: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!

De indledende spørgsmål og svar

Her kommer nu Psst!s indledende spørgsmål – med Niels Bastian Kristensen indledende svar.

Spørgsmål 1:

Når du siger:

“Vi kan se, at mælkeanalyserne ændrer sig. Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl.”

Hvad betyder det så konkret? Hvor anderledes er Bovaer-mælken sammenlignet med Bovaer-fri mælk? Jeg spørger (også) i henhold til: Da Bovaer blev introduceret fik forbrugerne jo den information, at der ingen forskel var.

Svar:

Vi har ikke foretaget mælkeanalyser, men har analyseret data baseret på rutineanalyser af mælk. I denne kontekst er analyserne anvendt med det formål at beskrive mælkeproduktionen og ikke mælken som råvare.

Rutineanalyserne af mælken foretages med proxymetoder, som ikke nødvendigvis er robuste overfor ændringer forårsaget af Bovaer – eller for så vidt andre systematiske ændringer i fodringen.

Spørgsmål 2:

Er der ændringer, som vi ikke har overblik over, i mælkens sammensætning på grund af Bovaer? Hvad skal danske forbrugere tænke om det? Er der en risiko for, at den konventionelle mælk (fra køer, der har fået Bovaer) er blevet et ringere produkt? Eller kan vi konkludere, at det ER blevet et ringere produkt?

Svar:

Vi har ikke forholdt os til mælken som råvare i undersøgelsen.

Spørgsmål 3:

Du siger også:

“Når Bovaer påvirker koens metandannelse, så forskyder vi potentielt omsætningen af mange komponenter i vommen. Når analysemodellerne er udviklet på mælk fra køer, der ikke har fået Bovaer, kan ændringer i mælkens sammensætning betyde, at modellerne begynder at fejlfortolke signalerne.”

Her taler du konkret om ændringer i mælkens sammensætning og en forskydning af omsætningen af komponenter i vommen. Psst! har igennem flere artikler belyst, at forbrugerne i altovervejende grad ikke synes, at ændringer i mælken og det, at man går ind og roder ved noget så kompliceret som koens biologi, er positivt. Hvordan skal danskerne helt konkret forstå det, du siger her? Kan du forenkle dit citat her, så alle kan forstå det?

Svar:

Bovaer hæmmer dannelsen af metan i vommen på koen og dermed øges brinttrykket i vommen. Et øget brinttryk forventes at drive en række kemiske balancer i retning af mere reducerede komponenter. Balancerne i vommen er altid påvirket af fodringen og der er ikke noget usædvanligt i at der er en sammenhæng mellem fodring og mælkens egenskaber. 

Læs også: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

Spørgsmål 4:

Jeg undrer mig over, at NOPA slet ikke indgår i afsnittet. Vi ved fra EFSA og Fødevarestyrelsen, at affaldsstoffet NOPA går i mælken som direkte konsekvens af Bovaer. Hvorfor er NOPA slet ikke nævnt? Hvorfor er det ikke et emne? Og hvorfor er der ingen oplysning om NOPA til danskerne?

Svar:

I den netop afsluttede undersøgelse har vi anvendt data fra alm. produktionsovervågning, vi har ikke haft data omkring NOPA vi kunne inddrage i undersøgelsen.

Spørgsmål 5:

Når du taler om at “forskyde omsætningen af mange komponenter i vommen”, er det så det, som dyrlæge og ko-ekspert sagde til Psst! allerede i februar 2025? (link her)

Her sagde han:

“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Er det det, der er sket? Har vi lavet ulykker med Bovaer? Hvad synes du – mere overordnet – om hans citat? Har han ret, synes du?

Svar:

Vi ved endnu ikke hvordan Bovaer evt. har påvirket produktionen eller køerne, hverken i de besætninger, der har haft et tilsyneladende positivt respons eller dem, der har haft et tilsyneladende negativt respons til Bovaer.  

Spørgsmål 6:

Har Bovaer gjort mælken dårligere end den var før Bovaer?

Svar:

Vi har ikke forholdt os til mælken som råvare i undersøgelsen. 

Spørgsmål 7:

Andet? Er der noget, du gerne selv vil tilføje? Er der noget, jeg har misforstået/overset/mangler? Er der vigtige informationer, jeg bør tage med?

Svar:

Du er altid velkommen til at vende tilbage hvis du har yderligere spørgsmål.

**

Indledende spørgsmål og svar slut.

Læs også: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

De opfølgende spørgsmål og svar

Vi skal videre til de opfølgende spørgsmål. De kommer her – samt de svar, der følger fra Niels Bastian Kristensen, der følger med (til nogle af spørgsmålene i hvert fald).

Spørgsmål/svar nr. 1:

Jeg forstår ikke, hvad det konkret betyder. Du taler om, at Bovaer muligvis medfører en systematisk analysefejl. Hvordan gør det det? Hvilke ændringer er det, der er tale om her?

Svar:

 Standardanalyser af mælk foretages med proxymetoder, som ikke er designet specifikt til at opfange ændringer forårsaget af Bovaer.

På samme måde er de heller ikke designet til at opfange andre systematiske ændringer i fordringen.

Spørgsmål/svar nr. 3:

Du siger, at der er ikke er noget usædvanligt i at der er en sammenhæng mellem fodring og mælkens egenskaber, men er det ikke nærmest lodret modsat af, hvad danskerne fik at vide om Bovaer fra starten? Danskerne blev da fortalt, at intet gik i mælken – at alt var gennemtestet, sikkert og effektivt. Danske forbugere er endda undervejs blevet fortalt, at om noget – så er mælken endnu bedre. Men det er altså ændret nu?

Svar:

Ændret fodring (foderets værdier) kan påvirke mælkens værdier. Det er der intet unormalt i. Fordrer man fx med mere eller mindre protein, kan det aflæses i mælkens værdier.

Spørgsmål/svar 5:

Du skriver, at vi endnu ikke ved hvordan Bovaer har påvirket produktionen eller køerne. Det svar forstår jeg simpelthen ikke. I SEGES’ egen undersøgelse af 644 mælkeproducenter, svarede 419 af landmændene, at de havde oplevet reduceret foderindtag som følge af Bovaer, og 434 landmænd rapporterede et fald i mælkeproduktionen. Og der var andre problemer – mange andre problemer.

Betyder det ikke, at vi rent faktisk godt ved noget om, hvordan Bovaer har påvirket produktionen og køerne?

Tæller SEGES’ undersøgelse ikke med ind i den samlede pulje af viden, som vi har i dag?

Svar:

 Vi ved ikke HVORDAN det har påvirket dem. Hverken positivt eller negativt.

Læs også: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

Det sidste spørgsmål:

Der er kritik af Århus Universitets rapport i forhold til, at Syge dyr og sygebokse tæller ikke med (eller kun delvist): Mange kritikere (herunder dyrlæger, Dyrenes Beskyttelse og landmænd) peger på, at rapporten baserer sig på behandlede dyr – altså køer, der har fået receptpligtig medicin. Køer, der mistrives, har nedsat ædelyst, står i sygeboks uden behandling, eller bare “ser sløje ud” uden at blive registreret som syge i de centrale systemer, fanges ikke godt. Kritikken går på, at landmænd, der stoppede med Bovaer tidligt pga. problemer, ikke er inkluderet ordentligt. Problemerne “forsvinder” i gennemsnittet, når man slår mange besætninger sammen.

Mit spørgsmål er: Hvor er den ægte nysgerrighed? Hvorfor er det ikke den ægte nysgerrighed, der danner baggrund for de resultater, som man finder frem til? Alle konklusioner og metoder synes at være til fordel for Bovaer – det er meget svært at få øje på resultater/observationer, der går den anden vej. Hvordan kan det være?

Svar:

Undersøgelsen viser jo netop, at der har været udfordringer, men at der samtidig har været fravær af udfordringer. De tal, der har påvirket gennemsnittet i negativ retning, er stort set opvejet af de tal, der har påvirket gennemsnittet i positiv retning.

Der er intet for eller imod – kun analyser af data.

**

Opfølgende spørgsmål og svar slut.

Psst! siger mange tak til Niels Bastian Kristensen for svarene.

Vi ville ønske, at vi blev endnu klogere, eller i hvert fald ikke sad tilbage med følelsen af, at mange spørgsmål ikke har fået et klart svar, men sådan er det jo.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion

41: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

42: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!

43: To danske mælkebønder: ALDRIG Bovaer igen – uanset hvad!

44: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Claus Sørensen er 52 år, og har indtil for ganske nyligt (maj 2026) arbejdet på en gård i Midtjylland.

Han havde med sikkerhed arbejdet der endnu, hvis det ikke var for Bovaer, som Danmark som det første og eneste land i verden gjorde lovpligtigt fra 1. januar 2025.

Danskerne blev fortalt, at Bovaer var et ”klima- og miljøvenligt tiltag”, der var sikkert og effektivt. Gennemtestet i årevis.

Danskerne fik at vide, at dyrevelfærden og forbrugersikkerheden var de to højeste prioriteter overhovedet, og danskerne blev derudover fortalt, at ”intet gik i mælken”.

Det sidste punkt fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt. I februar 2025 ændrede Fødevarestyrelsen på den information, der indtil da var blevet givet til danskerne om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da er kun blevet større og bedre.

I bunden af artiklen her får du links til alle Psst!s historier om Bovaer, det er efterhånden blevet et omfangsrigt katalog. Hvem skulle have troet, at et fodertilsætningsmiddel ville have udviklet sig til en så enorm historie?

Og det var præcis i februar 2025, at den gård, som Claus Sørensen arbejdede på, begyndte at tilsætte Bovaer i foderet. De fleste danske landmænd ventede til efteråret 2025, men gården, som Claus arbejdede på, var altså en af de gårde, der gik tidligt i gang. På det tidspunkt havde Claus arbejdet på gården i små to år.

”Vi vidste ikke, hvad det var for noget. Og i sagens natur vidste vi jo heller ikke noget om alle de problemer, der skulle vise sig at komme – vi vidste stort set intet,” siger Claus, der snart skulle opleve at få meget mere viden. På den hårde måde.

Claus Sørensen sagde op, fordi han ikke længere kunne leve med den død, ulykke og sygdom, som fulgte med Bovaer. Privatfoto.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Stress plus stress

Kort efter, at gården begyndte at tilsætte Bovaer, startede ulykkerne.

”Lige pludselig fik køerne det dårligt. Mange kunne ikke rejse sig. Nogle af dem døde. Det var akkurat det samme, som vi nu har set flere andre steder,” siger Claus Sørensen, og fortsætter:

”En ting, vi døjede helt tovligt med, var omkring afgoldning (den proces, hvor man stopper med at malke køerne i slutningen af laktationen, så de går i goldperiode (tørperiode) før næste kælvning, red.). Køerne ville smide (abortere, red.) kalven. Men det er jo klart, for Bovaer er ikke godkendt til drægtige dyr. Sådan en afgoldning stresser jo en ko, og hvis den så får det gift samtidigt, så er det stress plus stress. Koens immunforsvar kunne ikke magte både gift og kalv, og så smed den kalven.”

Det, som Claus Sørensen siger her, oversætter vi lige, så alle kan være med:

Han siger, at køerne reagerede ved at “smide kalven” (altså abortere eller kaste kalven tidligt). Og han tilføjer, at det giver mening, fordi Bovaer ikke er godkendt til drægtige/goldkøer — så at give det samtidig med afgoldning er “stress plus stress”.

Han fortsætter:

”Det skete for rigtigt mange køer. Jeg tror, vi var oppe på omkring 20 procent af besætningen, som det skete for. Det var ekstremt, og det skete hver eneste uge.”

Så du står der i februar 2025 og oplever pludselig en masse ting, som går langt ud over det sædvanlige, er det korrekt?

”Ja, for selvfølgelig har vi haft en ko, der har fået forgiftning før – grundet alt muligt andet. Men det er utroligt sjældent – det sker måske en gang om året. Eller ligefrem en gang hver andet år – det er den hyppighed, vi taler om her. Men lige pludselig var der sygdom over alt – hele tiden. Og de køer, der blev syge, kom sig aldrig igen. Det kunne godt ske, at de kom til at give mælk igen, men på et markant lavere niveau. Vi har lige siden Bovaer haft en masse køer, der ikke har haft det godt, og det får de det heller ikke.”

Ham din chef – reagerede han ikke? Det er lidt svært at forstå, at man i sådan en situation ikke giver udtryk for, at ’den er gal, vi må gøre et eller andet”.

”Lige præcis. Det er også halvdelen af forklaringen på, hvorfor jeg har sagt op. Der var ikke bare den forståelse – overhovedet ikke,” siger Claus, der alene for sin gamle arbejdsplads’ skyld afholder sig for gå i specifikke detaljer om chefen.

Læs også: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!

Kalvene døde i kramper

Efter nogle uger med Bovaer, gik situationen fra slem til endnu værre.

”Da vi kom lidt længere hen, begyndte mareridtet med kalvene. Alt den mælk, som kalvene får, er mælk fra køerne, og det betyder, at når køerne får Bovaer, så får kalvene det også. Og resultatet var noget af det værste, jeg nogensinde har oplevet. De (kalvene, red.) mistrivedes helt vildt. Der var sygdom og død overalt. Nogle af dem døde i kramper. De oplevelser holder man ikke til at se på særligt længe, det kan jeg bare sige. Så er man fandme godt nok kold.”

Claus Sørensens oplevelser med kalvene stemmer godt overens med, hvad en kalvepasser, der arbejder på en gård i Nordvestjylland, fortalte Psst! tilbage i marts 2026. Hun fortalte også en gruopvækkende historie om sygdom, lidelse og død.

Den historie finder du her.

Læs også: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

Ikke igen!

Claus Sørensen og gården kom igennem de 80 dage med at tilsætte Bovaer, og som vi efterhånden har hørt mange gange: Da Bovaer ophørte, blev alt hurtigt bedre. Sygdom, død og ulykker forsvandt – nu var kun eftervirkningerne af 80 dages Bovaer tilbage.

Men i foråret 2026 (april, red.) fortæller Claus Sørensens chef så, at de skal i gang med Bovaer igen. Langt de fleste gårde er i øjeblikket i venteposition i forhold til Bovaer, og Claus Sørensen ved ikke, hvorfor chefen besluttede, at de allerede her i foråret 2026 skulle i gang igen. Men han ved, at emnet ikke var til debat – sådan blev det.

”Jeg får det simpelthen dårligt – jeg kan bare mærke, at det påvirker mig helt vildt. Jeg talte så med nogle kolleger, og forklarede dem, hvordan jeg havde det med det, og de sagde til mig, at det for dem lød som om, at jeg blev nødt til at sige op. For den omgang kunne jeg da ikke klare igen, vurderede de. Og det var også min egen vurdering. Så det gjorde jeg – den 30. april sendte jeg mailen, hvor jeg sagde op,” fortæller Claus.

Læs også: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

Gift plejer man at bruge til at slå ihjel med

Claus Sørensen skulle ikke gå uden arbejde i mange dage – han starter snart på en økologisk gård, men som Claus Sørensen siger:

”Jeg havde flere forskellige muligheder, men jeg gik efter den arbejdsplads, der for alvor havde den rette indstilling. Det var det afgørende for mig.”

Hvilken indstilling er det?

”Ja, det er så, at de ikke på nogen måde vil acceptere at fodre dyrene med gift.”

Og du mener, at Bovaer er gift?

”Ja, det er da ikke andet. Du kan kalde det, hvad du vil, men det slår dyrene ihjel. Og jeg ved i hvert fald, at gift plejer man at bruge til at slå ihjel med. Så ja, Bovaer er gift. Det er noget fandens noget. Det er så frustrerende at se på – og stå midt i – at jeg ikke har ord for det.”

Hvad er den vigtigste grund til, at du sagde op?

”Det er, at jeg ikke længere kan være i det Bovaer-helvede. Det er statsbeordret dyremishandling, intet mindre. Dyrene lider under det – i en grad, så ordene bare ikke rækker. Det er helt væk. Det kan godt være, at der er nogen, der kan leve med det, men jeg kan ikke,” siger Claus, og fortsætter:

”Jeg har senere fundet ud af, at oplevelserne med Bovaer fra februar 2025 har påvirket mig meget mere end jeg selv lige gik og troede. Det er grunden til, at jeg reagerer så voldsomt i år – det har siddet i kroppen på mig lige siden.”

Claus Sørensen: “Bovaer er statsbeordret dyremishandling, intet mindre.” Privatfoto.

Læs også: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

Er det ikke bare fordi…?

Claus Sørensen mener, at danskerne er blevet udsat for koordineret tavshed, decideret misinformation og tung propaganda omkring Bovaer.

Og det er, som dokumenteret af Psst!, objektivt korrekt. Omkring 1. januar, hvor Bovaer blev gjort lovpligtigt handlede mediernes historier om ”konspirationsteoretikerne”, der var kritisk eller bare skeptisk overfor midlet. De mange forbrugere blev kaldt mange grimme ting – fx ”rabiate”, ”skøre” og ”antivaxxere” (ja, også her!). DR gav professor Peter Lund syv stive minutter som solokilde i mediets nærmeste eneste dækning af Bovaer, og i de syv minutter gjorde man partskilden Peter Lund til en altvidende ekspert. Og så hyggede sig over ”konspirationsteoretikerne”.

Da efteråret 2025 så ramte, og dyrevelfærdskatastrofen blev umulig at ignorere valgte få danske etablerede medier (som for eksempel Jyllands-Posten) at dække den vinkel.

Intet etablereret medie har her i maj 2026 fortalt danskerne, at Bovaer efterlader affaldsstoffer i danskernes mad. Ikke ét medie har efter halvandet år givet danskerne den information.

Claus Sørensens opfattelse af mediernes dækning, illustrerer han her:

”Man taber mælet fuldstændigt, det er ikke til at finde ord for. Jeg ser normalt ikke nyheder – det plejede jeg, men sprang fuldstændigt fra i forbindelse med corona, hvor vi ikke længere fik nyheder, men propaganda, udskamning og gruppepres. Forklædt som nyheder,” siger Claus, og fortsætter:

”For det første bemærkede jeg tavsheden, der varede i mange, mange måneder, og når der så endelig kommer noget, har jeg set indslagene eller historierne efterfølgende. Og her kommer jeg i tanke om et indslag på TV 2, der handlede om ham nede fra Ølgod (landmanden Huibert van Dorp, red.). Man kunne mærke på ham, hvor ondt det gjorde på ham at se sine køer blive syge og dø. Og så kommer Poul Erik Skammelsen med sin afsluttende replik: ”Er det ikke bare fordi, I ikke vil den grønne omstilling”? Det er et direkte citat. Manden havde fattet intet, eller ØNSKEDE ikke at fatte noget. Jeg havde lyst til at tage et eller andet og bare smadre den skærm. Hvad bilder manden sig ind? Hvor var de kritiske spørgsmål den anden vej – det skal jeg fortælle dig: Ingen steder. De eksisterer ikke. De danske medier PISSER på danskerne. De er IKKE på danskernes side, og det viser historien om Bovaer endnu engang. Meget tydeligt.”

Psst! siger mange tak Claus Sørensen for at fortælle historien, som er endnu et vigtigt vidnesbyrd om historien om Bovaer i Danmark. Eller rettere: Skandalen om Bovaer i Danmark.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion

41: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

42: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!

43: To danske mælkebønder: ALDRIG Bovaer igen – uanset hvad!

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

TIL FORSIDEN

Følgende historie er (stort set) bragt i Psst! nyhedsbrev nr. 28 (fra midt-april), og efter aftale med landmændene udkommer den her for alle:

Psst! har talt to af de mælkebønder, der i løbet af efteråret 2025 stod frem med skrækhistorier om, hvad Bovaer rent faktisk betød for køerne: De åd mindre, ydede mindre, fik smertefulde hævelser, voldsom diarré, opførte sig underligt, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde.

Psst! talte med de to mælkebønder om flere emner med fællesnævneren Bovaer, og et af de vigtigste spørgsmål var: Hvad gør du, hvis Danmark beslutter, at Bovaer skal køre videre?

Til dét spørgsmål taler de pågældende mælkebønder taler med én stemme: Det kommer ikke til at ske. De kommer aldrig til at tilsætte Bovaer igen.

For det første tror ingen af de to mælkebønder, at det bliver udfaldet. De forventer – med en pæn portion sikkerhed – at Bovaer bliver droppet. Enten af EFSA (Den europæiske fødevareautoritet), og hvis ikke af EFSA, så af Danmark selv.

Men hvis nu…

Hvad så?

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

To potentielle lovbrydere

Svaret på ”hvis nu” er fuldstændigt krystalklart: De kommer ikke til at tilsætte Bovaer til foderet igen. Under nogen omstændigheder.

Begge mælkebønder erklærer sig klar til at bryde loven (hvis nødvendigt), og derfor har Psst! accepteret, at begge mælkebønder i denne artikel udtaler sig anonymt.

Så med de formalia af vejen, får du her et direkte citat fra den mælkebonde, der har base i Østjylland:

”Lige nu ved vi ikke, hvad der kommer til at blive besluttet, men jeg kan ikke forestille mig, at Danmark vil køre videre med det (Bovaer, red.). Men hvis nu det bliver Danmarks beslutning, så finder vi en vej udenom – og jeg ved med sikkerhed, at mange andre har det på præcis samme måde. Vi kommer aldrig til at bruge Bovaer igen her. Der kan være tale om at søge undtagelse og gøre det hele efter bogen, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så finder vi en anden vej, der i så fald vil betyde, at vi bryder loven. Alt det er usikkert. Det eneste, der er sikkert, er, at vi ikke kommer til at tilsætte Bovaer igen.”

Den anden mælkebonde, der holder til i Nordvestjylland, udtrykker det således:

”Det er stensikkert, at vi ikke kommer til at tilsætte det (Bovaer, red.) igen. Med garanti. Lige nu er sagen ligesom sparket til hjørne, og vi afventer de udmeldinger, som vi ved kommer i løbet af de næste 2-3 måneder. Min klare forventning er at lovkravet (om obligatorisk Bovaer, red.) bortfalder, og skulle det ikke være tilfældet, må vi vurdere derfra. Vi har allerede sagt, at vi ikke kommer til at bruge Bovaer igen, og den beslutning kommer ikke til at blive ændret. Uanset hvad.”

Læs også: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!

”Det var en katastrofe”

Mælkebøndernes udmeldinger passer som hånd i handske med, hvad dyrlæge Jørn Erri og formanden for mælkeproducenterne, Kjartan Poulsen, tidligere har sagt til Psst!

Allerede den 2. februar 2026 sagde dyrlæge Jørn Erri, at:

”Min nabo brugte Bovaer i to dage, og i løbet af de to dage mistede han tre køer. Jeg havde sagt til ham, at han skulle lade være. At han simpelthen ikke skulle bruge det. Men han ville jo gerne overholde lovgivningen, så han gav det forsøget. Det kommer han aldrig til igen”.

Og næste citat:

“Vi skal forvente, at hvis vi i Danmark tvinger landmændene til at bruge det, så siger de nej. Ham min nabo, der mistede tre køer på to dage, han kommer med garanti aldrig til at bruge Bovaer igen. Og tallene taler jo altså for sig selv – der er masser af landmænd, der nu har prøvet det, og dermed oplevet de negative konsekvenser. Det var jo en katastrofe. Vil man virkelig bede de mennesker om at gøre det hele igen? Det har jeg svært ved at tro på, men omvendt er der sket så mange mærkelige ting i hele det her forløb, at jeg jo ikke kan udelukke det.”

Og sidste citat:

“HVIS Danmark virkelig kræver, at landmændene igen skal bruge Bovaer, vil det i stor stil ryge i gylletanken eller ryge ud på en anden måde. Og de landmænd, der så rent faktisk vil rette ind, vil igen til efteråret opleve balladen, det vil ikke ændre sig.”

Kjartan Poulsen, formand for de danske mælkeproducenter, stemmede med, da han den 8, marts sagde, at:

”Jeg tror ikke, vi kommer i gang igen. Vi kommer ikke i gang. Jeg kender ingen, der oplevede det, som de oplevede, da de tilsatte Bovaer, der nogensinde kommer til at putte det her i foderet igen.”

Læs også: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

Civil ulydighed – landbrugsversionen

Hvad kan vi så udlede af de udmeldinger, der kommer direkte fra de mest centrale aktører i konventionel kvægdrift?

Vi kan konkludere, at nærmest alle aktører – med en høj grad af sikkerhed – forventer, at Bovaer bliver taget af bordet. De kan næsten ikke forestille sig andet – og så alligevel. For der er sket mange skøre ting i Danmarks forløb med Bovaer, og både mælkebønderne og interesseorganisationerne ved også, at når det handler om Danmarks klimaregnskab (læs: Det excel-ark, der udgør Danmarks klimaregnskab), er sund fornuft ofte en afsides by i Rusland.

Vi kan også konkludere, at HVIS Danmark vælger at fortsætte med obligatorisk Bovaer, så bliver det (ekstremt dyre) fiksfakserier på et stykke papir. For langt de fleste mælkebønder, der med egne øjne så de ulykker, som Bovaer skabte, kommer ganske enkelt ikke til at bruge det igen.

Det er klassisk civil ulydighed – landbrugets version.

Ikke fra aktivister, men fra folk, der lever af det. De har set køerne mistrives (lavere foderoptag, diarré, kollaps, fald i mælkeydelse, sygdom og død), og de har oplevet, hvordan problemerne forsvandt, da de stoppede med Bovaer.

Nu har de mistet tilliden totalt. Det hedder ikke “vi prøver lige igen næste år”.

Det hedder: “Aldrig igen!”

Det er en boykot direkte fra stalden. Intet mindre.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion

41: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

42: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

TIL FORSIDEN

Det var Jarno Sloesarwij, der i september 2025 skaffede Psst! adgang til dokumenter fra Arla’s lukkede platform, Arla Farmers, for at dokumentere, at Danmarks konkrete planer med Bovaer var at udvide lovkravet om obligatorisk Bovaer fra 80 dage om året til 365 dage. Året rundt.

Den historie kan du læse lige her.

Jarno Sloesarwij er en af de to anonyme kilder, som Psst! har brugt siden vores opstart for to år siden, men nu er det altså kun kalvepasseren fra Nordvestjylland, der – for nu – forbliver anonym i hele Psst!s katalog. Den historie kan du læse her.

Jarno Sloesarwij er 53 år og mælkeproducent, og passer med sin kone, søn og kommende svigerdatter 140 køer og 120 hektar i Tårs i Nordjylland.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

100 procent i 2030

Planerne om, at Danmark lige pludselig spurtede afsted mod helårs-Bovaer, kom frem ganske kort tid før det gik løs med dyrevelfærdskatastrofen i Danmark i efteråret 2025.

Det betyder konkret, at Danmark i starten af september ikke vidste, hvordan køerne vil reagere på de 80 dage med Bovaer. Det kunne vi ikke vide – for langt de fleste landmænd ventede med at tilsætte Bovaer indtil årets sidste 80 dage.

Ud fra informationerne på Arla Farmers kunne Psst! afsløre de konkrete mål og delmål for Bovaer i Danmark. Det overordnede mål var Bovaer 365 dage om året, og det skulle gå hurtigt. Allerede fra 2027 skulle 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og fra 2030 skulle det tal altså være 100 procent.

Før vi vidste, hvordan de 80 dage med Bovaer ville forløbe, havde vi besluttet at gå til 365 dage om året. Uden at skele til det faktum, at danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment. Danmark er som bekendt det første og hidtil eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.

Ikke noget med at vente og se, hvordan de 80 dage ville gå.

Bare fuld fart frem. Hele året. Hver dag.

Mælkeproducenterne skulle falde ind på linje via trusler. Og danskerne skulle intet høre om nye affaldsstoffer i vores fødevarer – endda nogle af de fødevarer, der over de senere år er steget voldsomt i pris, og også nogle af de fødevarer, som vi bruger mest.

I dag ved vi, at de 80 dage med Bovaer, som vi ikke ville vente og se resultatet af, gik meget dårligt. Uacceptabelt dårligt.

Køerne spiste mindre, ydede mindre, opførte sig sløvt, fik hævelser, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde. Når landmændene stoppede med Bovaer, blev tingene hurtigt bedre.

Det var så det “vidundermiddel”.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

“En pistol for panden”

Et af virkemidlerne for at komme til 365 dage om året, var direkte trusler overfor andelshaverne.

Konventionelle danske mælkeproducenter blev først og fremmest truet på pengepungen. Gentagne gange. Du kan læse de konkrete trusler mod mælkeproducenterne her, og det var de trusler, der fik dyrlæge og ko-ekspert Jørn Erri til at konkludere, at der var tale om en ”pistol for andelshavernes pande”. Den historie kan du læse her.

Da Jarno Sloesarwij læste ’nyheden’ om Bovaer 365, vidste han, at den viden, som han selv lige havde tilegnet sig, var komplet uacceptabel for ham.

”Allerede mens jeg læser det, tænker jeg, at det er fuldstændigt sindssygt. Hele den demokratiske proces er bare fjernet. Fuldstændigt fjernet. Vi har simpelthen ingen indflydelse på, om det er godt eller skidt, og vi ved på det her tidspunkt overhovedet ikke, hvad der sker i løbet af de 80 dage, og nu vil de have 365 dage om året. Og så de trusler, det hele er pakket ind i. Det er det rene vanvid.”

Hvorfor gav du historien til mig?

”For det første var du en af meget få, der overhovedet turde tage emnet op, og det har jeg stor respekt for. Og for det andet: Hvis ikke vi fortæller det videre til så mange danskere som overhovedet muligt, sker der jo ingen ændringer. De etablerede medier informerede overhovedet ikke danskerne, så for mig handlede det mest om, at så mange som muligt skulle vide, hvad der skete. En del af historien var også, hvordan der blev kommunikeret til Arlas andelshavere. De trusler, der lige pludselig var blevet til en helt normal måde at kommunikere på.”

Jørn Erri vurderede dengang, at I fik ”en pistol for panden”..?

”Det er også rigtigt. Det var sådan det var,” siger Jarno Sloesarwij til Psst!

Læs også: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

Læs også: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

Truslerne hang løst

Jarno Sloesarwij var allerede i september 2025 klar til at stå frem, hvis Psst! vurderede det absolut nødvendigt for at få lavet historien. Men dengang ville han foretrække at være anonym, og eftersom, at Psst! ikke vurderede, at navn og billede var absolut nødvendigt, blev Jarno Sloesarwij omdøbt til en ”whistleblower”. Historien var veldokumenteret, og Psst! havde derfor ingen problemer med, at lade Jarno Sloesarwij være anonym.

Hvorfor foretrak du at være anonym?

“På det tidspunkt var der mange trusler i luften. Det kunne være bøder, det kunne være udelukkelse – på alle mulige måder. Det er vigtigt at huske på, at man ikke måtte være kritisk overfor Bovaer, før de landmænd, der oplevede alle problemerne, stod frem. Før da skulle alle falde ind på linje, og hvis man ikke gjorde det, hang truslerne meget løst.”

Læs også: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

Ingen taler landmændenes og dyrenes sag

Psst! har siden afsløringen om Bovaer 365 bevaret kontakten til Jarno Sloesarwij, og samtalerne har faktisk indirekte ført til endnu flere Bovaer-historier, som du har kunnet læse her på Psst!

For nogle uger siden spurgte Psst! så Jarno Sloesarwij om han ikke kunne tænke sig at stå frem og fortælle hvorfor han fandt det nødvendigt/vigtigt, at afsløre historien om Bovaer 365.

Det ville han heldigvis gerne, og derfor læser du nu historien her.

Hvorfor er du nu ok med at stå frem nu – med navn og billede?

”Ja, du spurgte mig jo, og jeg vurderede, at det ville jeg gerne. Det er det rigtige tidspunkt, for man kan ikke komme udenom, at Bovaer er en kæmpe skandale i Danmark. Lige nu går vi og venter på, hvad der bliver besluttet i forhold til Bovaer, og jeg er ikke lige så overbevist, som mange andre er, om at Bovaer bare bliver taget af bordet. For når jeg taler med landbrugsorganisationer og SEGES (den danske landbrugsrådgivningsorganisation, red.), så ved de godt, at mange landmænd simpelthen nægter at bruge Bovaer igen. De kommer ikke til at bruge det igen. Og alligevel er der ingen, der tør at tage et ansvar. Der er ingen, der klart og tydeligt taler landmændenes og dyrenes sag.”

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Informationen, som danskerne ikke må få

Jarno Sloesarwij er grundlæggende rystet over, at ingen myndigheder, organisationer eller medier har fortalt danskerne, at Bovaer har andre, meget store, problemer end udelukkende dyrevelfærden. At der går affaldsstoffer i danskernes fødevarer som direkte konsekvens af Bovaer er veldokumenteret, og alligevel har danskerne simpelthen ikke modtaget den information.

”Medierne følger ikke det journalistiske kodeks, som de bør følge. På ingen måde. Vi er godt inde i 2026, og ingen medier – ikke et eneste – har fortalt danskerne, om at Bovaers nedbrydningsprodukter ender i vores fødevarer. Der er informationer, som danskerne gerne må vide, og det var for eksempel, at Bovaer var et ”vidundermiddel”, som du ikke måtte være kritisk overfor – ellers blev du stemplet som konspirationsteoretiker. Resten skriver de ikke om.”

Du taler om de omhyggeligt udvalgte udeladelser?

”Ja. For hvor får medierne deres oplysninger fra? Det får de fra de kun 4-5 aktører, der styrer alle de andre medier. Reuters, Ritzau og så nogle få mennesker, der ejer alle de store netværk. Og hvor får de deres penge fra? Det gør de i høj grad fra store internationale virksomheder. Det er meget tydeligt, at vi ikke kan stole på medierne. Hvis det handlede om at informere, havde danskerne jo for længst fået at vide, at Bovaer efterlader de her nedbrydningsstoffer i deres fødevarer.”

Læs også: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

“Men det har SEGES jo ikke sagt noget om..?”

Jarno Sloesarwij fortæller, at stemningen blandt landmænd i forhold til Bovaer pt. er afventende.

”Der er stilhed. Der er jo nogen, der synes, at Bovaer er en god ide, fordi de ikke har oplevet de negative effekter, og når man så spørger dem: ”Jamen, hvad synes du om, at der kommer i affaldsstoffer i mælken og i kødet”, så svarer de, at det har SEGES jo ikke sagt, at det gør. Og der har vi nok forklaringen på, hvorfor ingen åbent fortæller, at der går det skidt i mælk og kød. Det er ligesom om, at det ikke eksisterer bare fordi SEGES, politikerne og medierne ikke nævner det,” siger Jarno Sloesarwij, og fortsætter:

”Jeg talte med Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, i forbindelse med en demonstration i Bruxelles imod Mercosur-aftalen (en stor handels- og partnerskabsaftale mellem EU og den sydamerikanske handelsblok Mercosur, red.). Her indrømmede han, at de har undervurderet indflydelsen på køernes drøvtygningssystem. Landbrug og Fødevarer har sammen med Arla været stor fortaler for at ’finde’ løsningen på især de venstreorienterede politikernes krav for at reducere klimagasser fra køerne, da det ellers vil betyde en reducering af antal malkekøer og hermed omsætning. Men sådan er det gerne. Politikerne kan sige lidt om, at de måske har undervurderet problemet, og at mange nok også har misforstået det hele lidt. Tomgangs-snak. Der er ingen – overhovedet ingen – der siger, at ”vi skal stoppe det her. Vi skal ikke finde os i, at dyrene lider, og vi skal ikke finde os i, at vores fødevarekvalitet bliver forringet. Du kan simpelthen ikke få dem til at sige det.”

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

I klimaets hellige navn

I løbet af de kommende måneder finder vi ud af, hvad der skal med Bovaer i Danmark.

Bovaer er uofficielt sat på pause i den forstand, at selvom reglerne fortsat gælder, kan landmændene vente med at fodre med det til efteråret, hvor vi så forhåbentligt har fået ny viden. Og ”ny viden” kan du sætte i citationstegn, hvis du synes.

De fleste synes overbeviste om, at Bovaer reelt er dødsdømt i Danmark. Men Jarno Sloesarwij er langt fra overbevist.

Jeg har spurgt Kjartan Poulsen (formand for de danske mælkeproducenter, red.), Jørn Erri (dyrlæge og ko-ekspert, red.) og flere om, de kan forestille sig, at Danmark kører videre med Bovaer – reelt som en papirtiger, der officielt pynter på vores klimaregnskab, men som i praksis nærmest ikke bliver brugt. Altså kosmetik og fiksfakserier, der i så fald vil koste milliarder. Det troede de ikke på. Hvad tror du?

”Jeg tror, at det er en reel mulighed, at Danmark vælger at fortsætte med Bovaer. Og det gør jeg fordi, at de sidste år har vist, at vi vil gøre alt i klimaets hellige navn. Det behøver ikke at give mening, det er lige meget om det er klogt, men hvis det pynter på vores såkaldte klimaregnskab, så gør vi det. Hvis vi – på papiret – kan nedbringe vores udledning, så tror jeg, at pengepungen nok skal være stor nok – også selvom alle ved, at det intet med virkeligheden har at gøre.”

Så du tror, at det er en reel mulighed, at Danmark fortsat vælger at hælde milliarder efter Bovaer, selvom alle ved, at det i praksis bliver de rene fiksfakserier, et stort bluffnummer, fordi det officielt vil pynte på det excel-ark, der udgør Danmarks officielle klimaregnskab?

”Det er jeg bange for, ja. Det ville ikke overraske mig det mindste. Se hvad der ellers foregår rundt omkring. Der er skibe, der pumper CO2 ned i havbunden, og man tænker bare: For fanden da. Det koster jo en hulens masse penge, og giver simpelthen ikke mening. Hvem tjener penge på det? Altså CO2 er godt for vores afgrøder jo – det ved alle. CO2 får vores afgrøder til at vokse. Det hele er så modstridende, at man kan blive tosset af at tænke på det.”

Læs også: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

Epilog: Jarno Sloesarwij har ordet

I efteråret 2024 holdt Jarno Sloesarwij et oplæg, hvor han spurgte ind til Arlas implementering af FN’s SDG agenda (Sustainable Development Goals) hvilket er den officielle betegnelse for FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (2030 Agenda for Sustainable Development) blev vedtaget af alle 193 FN-medlemslande i september 2015.

“Her indrømmede Steen Nørgaard Madsen (Bestyrelsesmedlem i Arla siden 2005 og formand for Mejeriforeningen), at de fulgte FN’s SDG agenda, og det forklarer også hvordan man fejlfortolker CO2 og Metans indflydelse på klimaet. Jeg gjorde ham opmærksom på, at andelshaverne ikke er blevet orienteret om det. Jeg ønsker ikke at deltage i det og bidrage til det. CO2 er ikke farligt, det har ingen indflydelse på klimaændringer,” siger Jarno Sloesarwij, og henviser til for eksempel til dette studie. 

Og han har andre eksempler på lager. 

Til sidst får du dokumentation for, hvordan Jarno Sloesarwij selv har forsøgt (mange gange) at få nogle klare svar fra både SEGES og Arla. Forgæves – naturligvis.

Nedenstående er Jarno Sloesarwijs egne ord fra et oplæg, der blev holdt foran Arla og videresendt til højtstående ledere i Arla (også internationalt) og landbrugsorganisationer:

Når klimaet er undskyldningen for at hælde kemi i vores køer

Hvorfor svarer Arla ikke på helt enkle spørgsmål om Bovaer, stillet af journalisten Jens Mogensen, fra den uafhængige mediekanal Psst-nyt.dk?

Hvorfor har regeringen ikke taget en eneste debat i Folketinget, før man hælder et kemisk tilsætningsstof i danske køer og kalder det “bæredygtigt” og ”klimavenligt”

Vi får at vide, at Bovaer skal redde klimaet, fordi det reducerer metan i koens mave. Men ingen taler om, at stoffet 3-NOP er et syntetisk kemikalie, der påvirker koens naturlige fordøjelse. Ingen taler om de menneskelige langtidsvirkninger for dyrene, for miljøet eller for os, der drikker mælken.

Selv Fødevarestyrelsen har ændret forklaring: Først hed det, at “intet går i mælken”. Nu indrømmer ARLA, at der er rester af NOPA i kød, mælk og smør ”i små mængder”

Det er ikke beroligende men et advarselssignal. For når man ændrer forklaring, betyder det, at man ikke havde styr på fakta fra starten.

Arla vil ikke svare på, hvorfor landmænd presses til at bruge Bovaer hele året. Regeringen vil ikke svare på, hvorfor dette ikke har været i offentlig høring. Og statsministeren gentager sit velkendte “det har jeg svaret på” en sætning, der er blevet symbol på lukkethed og magtarrogance.

Dyrevelfærd er fraværende i klimadagsordenen

Når man tilsætter kemi til koens foder, påvirker man fordøjelse, appetit og sundhed. Flere dyrlæger har udtrykt bekymring for, om køerne kan udvikle fordøjelsesproblemer, ubehag eller ændret adfærd. Der findes ingen uafhængige langtidsstudier, der dokumenterer, dyr trives med Bovaer.

Men alligevel har man godkendt det. Det er ikke ansvarlighed overfor os eller vores dyr.

Vi ser igen, at klimaargumentet bruges som undskyldning for at tilsidesætte sundhed, natur og etik. Når en ko reduceres til et “klimaværktøj”, mister vi respekten for det levende væsen, der leverer vores mad.

Politisk ansvarlighed er tilsidesat

Vi har set mønsteret før: under Corona nedlukningen, hvor kritik blev udskammet og beslutninger blev truffet bag “nedrullede gardiner” uden evidens.

Nu sker det igen i klimaets hellige navn. IGEN uden evidens.

Der findes ingen akut klimakrise, der retfærdiggør at tilsætte kemi til vores fødekæde. Jordens indre kerne har vidnet istider og varme hvilket ikke kalder på akut dyremishandling, nedlægning af landbrug eller fødevare med NOPA. Vi skal ikke udsætte hverken dyr eller mennesker for unødvendig risiko.

Bovaer er et symptom på et større problem, et politisk system, der hellere vil varetage udenlandske interesser. Under dække ”gentager vi løgnen bliver den sand”. En retorik, der blåstempler alt “grønt”, når det i virkeligheden handler om kontrol, magt og økonomiske interesser.

Troede regeringen på åbenhed og tryghed, så ville debatten, fremlæggelse af alle data, risikovurderingen og en oversigt over jordens temperatur i større skala, være på forsiden af alle aviser. Den eneste grund til at danskerne ikke får sandheden er fordi sandheden ville fratage regeringen magten over de vanvittige høje priser. Den grønne trepartsforhandling og nedlægning af landbruget.

Ærlighed vil sætte venstrefløjen til vægs. EU ville ophøre fordi løgn ikke bliver sandt af at blive gentaget. EU forgifter os og udsætter vores dyr for dyremishandling.

Det er sandheden.

**

Oplæg slut.

Psst! siger mange tak til Jarno Sloesarwij for historien om Bovaer 365, at han nu står frem og for alle de halve og hele historier, det kan føre til i fremtiden.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion

41: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

TIL FORSIDEN

Psst! sendte den 8. marts 2026 en række spørgsmål til EFSA (European Food Safety Authority), der godkendte brugen af Bovaer i 2021. EFSA har nu svaret.

Danmark er naturligvis casen for Psst!s spørgsmål til EFSA, for det gik jo utroligt dårligt, da Danmark som det første og eneste land i verden gjorde Bovaer til tvang, og tog konkrete tiltag mod at tvinge mælkebønderne til at tilsætte Bovaer i foderet 365 dage om året. Længe før vi vidste, hvad der ville ske, når langt de fleste landmænd begyndte at tilsætte i efteråret 2025 for at overholde lovkravet om at tilsætte Bovaer i 80 dage om året.  

Danmark gik komplet enegang, kunne ikke få nok, og det kunne heller ikke gå hurtigt nok. Vi skulle bare have hugget noget metan af på det klimaregnskab, skulle vi.

Men så kom efteråret 2025, hvor Bovaer skaffede hundredvis af landmænd og deres dyr seriøse problemer. Køerne spiste mindre, producerede mindre, udviklede smertefulde hævelser, opførte sig mærkeligt, viste symptomer på forgiftning, blev syge, kollapsede og døde.

Den ene landmænd efter den anden stod frem, og de fortalte altid en historie om, at så snart de stoppede med Bovaer, blev alt hurtigt bedre.

Efteråret 2025 viste, at Bovaer er en statsbeordret dyrevelfærdskatastrofe, og altså ikke spor sikkert for dyrene, som industrien, alle myndigheder, eksperter med interessekonflikter og naturligvis ’medierne’ fortalte forbrugerne.

Nu er spørgsmålet (et af dem i hvert fald) jo så, om det overhovedet er sikkert for forbrugerne. Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA i fødevarerne, og vi ved ikke, om der er andre ubehagelige overraskelser forbundet med Bovaer.

Ud fra det billede har Psst! stillet EFSA en række spørgsmål. De har nu svaret.

Spørgsmålene er stillet til EFSA’s presseafdeling, og vi er blevet fortalt, at personen, der bliver citeret, er en “EFSA-talsmand”.

Du får det – 100 procent uredigeret – lige her.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Spørgsmål og svar – uredigeret

Indledning:

Mit navn er Jens Mogensen, og jeg er journalist for det danske medie Psst!

Jeg skriver til jer, fordi EFSA i øjeblikket gennemfører en ny videnskabelig vurdering af Bovaer (det aktive stof 3-nitrooxypropanol / 3-NOP), med særligt fokus på sikkerheden for målgruppen (malkekøer og avls-køer). Denne vurdering følger rapporter om sundhedsproblemer i danske besætninger i 2025.

Spørgsmål og svar:

1: I har meldt ud, at I forventer at offentliggøre jeres videnskabelige udtalelse om Bovaer omkring den 30. juni 2026 – er det stadig den tidsramme, vi kigger på? Alle data blev indsamlet den 10. april, er det korrekt? Så I er næsten færdige med dataindsamlingen?

Ja, vores konklusioner er planlagt til at blive offentliggjort senest den 30. juni 2026.

For at understøtte dette arbejde igangsatte vi et call for data (som var åbent indtil den 10. april) for at indsamle al potentiel relevant tilgængelig information, herunder offentliggjorte, ikke-offentliggjorte eller ny-genererede data.

Alle interessenter med data om 3-NOP (Bovaers aktive stof) var velkomne til at bidrage. Processen samt al ikke-fortrolig information kan følges på vores transparensportal – Open EFSA.

2: Europa-Kommissionen har anmodet EFSA om en ny udtalelse. Samtidig udsendte EFSA et call for data, hvor landmænd, forskere, myndigheder og andre blev inviteret til at indsende dokumenteret information (offentlig eller fortrolig) om brug, sundhedseffekter og zootekniske resultater. Hvordan vil denne information/data blive håndteret fremadrettet?

Europa-Kommissionen har anmodet EFSA om at vurdere, hvorvidt 3-NOP fortsat er sikkert for malkekøer og avls-køer under de betingelser, der gælder for godkendelsen. Dette er en ny vurdering, adskilt fra den evaluering, der lå til grund for den oprindelige godkendelse af 3-NOP. Denne gang behandler vores eksperter udelukkende sikkerheden for malkekøer og avls-køer.

Efter indsamling af data fra call’et vil vores eksperter vurdere alle relevante oplysninger, der er modtaget, sammen med eksisterende videnskabelig evidens, i henhold til fastlagte metoder og retningslinjer. De vil derefter drage konklusioner baseret på det samlede evidensgrundlag, som vil danne grundlag for EFSAs videnskabelige udtalelse.

Læs også: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Læs også: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

EFSA’s værste godkendelse nogensinde?

3: Jeg interviewede for nylig formanden for Danske Mælkeproducenter, som udtalte, at hans medlemmer aldrig tidligere har oplevet et EFSA-godkendt produkt, der har skabt så mange problemer i praksis. Hvordan forklarer I det? Tyder det ikke på, at Bovaer aldrig burde have været godkendt af EFSA i første omgang?

I EU’s fødevaresikkerhedssystem er den videnskabelige vurdering og beslutningerne om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og deres brug klart adskilt. EFSA er ansvarlig for den uafhængige videnskabelige vurdering, som danner grundlag for risikostyrernes (Europa-Kommissionen og medlemslandene) beslutning om godkendelse af produkterne på markedet og betingelserne for brug.

Før godkendelsen gennemgik 3-NOP en fuld EFSA-risikovurdering, som krævet for alle fodertilsætningsstoffer i EU.

Vores eksperter konkluderede, at fodertilsætningsstoffet er sikkert for dyrene ved de anbefalede doser, og at det ikke udgør sikkerhedsrisici for forbrugerne eller miljøet. De konkluderede også, at tilsætningsstoffet er effektivt til at reducere metanudledning fra malkekøer under de foreslåede brugsbetingelser.

Når der opstår potentielle bekymringer efter en godkendelse, indeholder EU-lovgivningen mekanismer til at genundersøge det videnskabelige grundlag (Artikel 13(1) i Forordning (EF) nr. 1831/2003), hvilket er præcis det, der sker nu.

Læs også: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

4: I Danmark oplevede hundredvis af landmænd, at deres køer spiste mindre, producerede mindre, udviklede smertefulde hævelser, opførte sig mærkeligt, viste symptomer på forgiftning, blev syge, kollapsede og døde. Ud fra de kendsgerninger – burde EFSA ikke straks trække godkendelsen af Bovaer tilbage i stedet for at tillade fortsat brug?

Rapporterne fra de danske myndigheder om sundhedsproblemer observeret på visse gårde har fået Europa-Kommissionen til at anmode EFSA om at genvurdere tilsætningsstoffets sikkerhed for malkekøer og avls-køer, i overensstemmelse med EU-lovgivningen, specifikt for at verificere, om nye data ændrer konklusionen fra 2021.

EFSA vil vurdere alle tilgængelige data, herunder de oplysninger, der er modtaget via call for data, og afgøre, om der er en årsagssammenhæng mellem brugen af Bovaer og de rapporterede sundhedsproblemer. På nuværende tidspunkt er årsagerne til de observerede problemer usikre, og forskellige plausible forklaringer overvejes.

For yderligere spørgsmål om selve godkendelsen anbefaler vi at kontakte Europa-Kommissionens talsmandstjeneste.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Ikke sikkert for dyr – hvad med mennesker?

5: I 2021-godkendelsen blev det fastslået, at Bovaer er sikkert for både dyr og mennesker. Vi ved nu, at Bovaer i hvert fald ikke var sikkert for dyrene. Hvordan kan EFSA nu være sikker på, at det er sikkert for mennesker?

På nuværende tidspunkt vurderer EFSA, om der er en sammenhæng mellem de rapporterede sundhedsproblemer hos dyrene og fodertilsætningsstoffet. Der er endnu ikke draget nogen konklusioner.

For at nå frem til konklusionerne i 2021 gennemgik vores eksperter den tilgængelige videnskabelige litteratur og data, herunder de obligatoriske sikkerhedsstudier, som ansøgeren skal levere i henhold til lovgivningen og EFSAs egne retningslinjer. Dette omfattede data om metabolisme, deponering og udskillelse samt det toksikologiske profil af hovedkomponenten i Bovaer og/eller dets nedbrydningsprodukter.

Studierne viser, at det aktive stof i tilsætningsstoffet, 3-NOP, nedbrydes i koens fordøjelsessystem og ikke findes i mælk eller kød fra dyr, der har fået tilsætningsstoffet. Det betyder, at forbrugerne ikke udsættes for 3-NOP.

Studierne omfattede også brugersikkerhed, herunder potentiel eksponering for landmænd og arbejdere, der håndterer fodertilsætningsstoffet. På baggrund af vores panels konklusioner fastsatte Europa-Kommissionen foranstaltninger for håndtering af Bovaer, som fremgår af godkendelsen.

Læs også: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

6: Hvordan kunne EFSA’s godkendelse fra 2021 tage så grueligt fejl? Vil der blive iværksat en undersøgelse af det?

Den vurdering var baseret på de data og studier, som lovgivningen kræver, og den konkluderede, at tilsætningsstoffet er sikkert, når det anvendes som godkendt. På nuværende tidspunkt er der ingen konklusion, der tyder på, at fundene fra 2021 var forkerte.

Den igangværende genvurdering har til formål at inddrage ny information og observationer, der er blevet tilgængelige siden da. EFSAs eksperter vil vurdere det mest opdaterede og omfattende evidensgrundlag for at afgøre, om der er en sammenhæng mellem fodertilsætningsstoffet og de sundhedsproblemer, der er rapporteret fra danske gårde.

Vores konklusioner vil danne grundlag for Europa-Kommissionens beslutning om, hvorvidt godkendelsen skal opretholdes, ændres, suspenderes eller tilbagekaldes.

**

Psst! siger mange tak til EFSA for svarene.

Vi har nogle opfølgende spørgsmål, som er under udarbejdelse, og vi håber, at EFSA også vil besvare dem.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion

41: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Lige som man troede, at Bovaer og fremtidsvisionerne om ”Vommen 2.0” i hvert fald ikke kunne blive mere uhyggeligt, at hele var på retur, kan man – igen – tro om.

Så en advarsel er på sin plads:

Denne historie er ikke for sarte sjæle. Den indeholder en førstehåndsberetning om voldsom diarré, smertefulde hævelser, svær sygdom og død. Masser af svær sygdom og masser af død.

Psst! har brug for dig. Du kan støtte os ved at tilmelde vores nyhedsbrev, der er et unikt, journalistisk produkt. Vi beder ikke om almisser, vi giver dig et fedt, 100% uafhængigt produkt med en EKSKLUSIV historie, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

Denne kalv har så store hævelser, og er i så store smerter, at den næsten ikke kan gå. Privatfoto – taget af Psst!s kilde.

De fleste – ikke alle

I efteråret 2025 oplevede danske malkekvægsbesætninger en regulær dyrevelfærdskatastrofe: Køer kollapsede i staldene, mistede ædelyst, havde faldende mælkeydelse, fik voldsom diarré, udviste forgiftningssymptomer og døde. De faldt simpelthen døde om – præcis som dyrlæge Jørn Erri forudså i sit første interview med Psst!

Årsagen? Det lovpligtige metan-reducerende fodertilsætningsstof Bovaer (med det aktive stof 3-NOP), som myndigheder, eksperter og industrien kaldte “sikkert”, “effektivt” og “harmløst” for både dyr og mennesker. 

De garanterede os, at dyrevelfærden og forbrugersikkerheden var deres absolutte førsteprioriteter.

Bovaer, som Danmark – som det første og eneste land i verden – fra den 1. januar 2025 gjorde obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

Og Bovaer, som myndigheder, eksperter, medier og industrien (især Arla) beskyttede så aggressivt, at alle danske forbrugere, der udtrykte skepsis og/eller kritik, blev kaldt virkelig grimme ting. Som for eksempel: ”Konspirationsteoretikere”, en ”del af rabiat mindretal”, ”skøre” og ”antivaxxere/vaccinemodstandere”.

Andre lande, der ellers så mod Danmark med henblik på at indføre Bovaer, droppede alle planer, da de så efterårets dyrevelfærdskatastrofe udspille sig i Danmark, men i Danmark er Bovaer fortsat lovpligtigt.

Ministeren har rådet ”bekymrede” landmænd til at vente til efteråret, hvor vi forventer ”ny viden”, og det råd har langt de fleste mælkebønder benyttet sig af.

De fleste – ikke alle.

For nogle steder i Danmark fodres der netop nu med Bovaer.

Nogle mælkebønder har valgt at placere de 80 dages fodring med Bovaer, som lige nu er lovkravet i Danmark, fra januar til marts, og det er præcis sådan en gård, som er udgangspunkt for vores historie.  

Så mens SEGES Innovation (den danske landbrugsrådgivningsorganisation), Fødevarestyrelsen og Aarhus Universitet undersøger effekterne på køerne – og EU nu revurderer godkendelsen – kommer her en ny, endnu mere alarmerende vinkel direkte fra stalden: Kalvene.

Læs også: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

Se knæet på denne kalv. Den halter forvirret rundt. I smerter. Screenshot fra privat video fra Psst!s kilde.

Store kræfter bag Bovaer

En kalvepasser på en gård i Nordvestjylland slår nu alarm.

Kvinden ønsker at være anonym, og det har Psst! (for anden gang i Psst!s historie – første gang var, da en whistleblower dokumenterede Danmarks planer om at fodre med Bovaer 365 dage om året) accepteret.

Kvindens identitet er Psst! bekendt, den er bekræftet, og vi har modtaget billeder, videoer og andet materiale, der efterlader absolut ingen tvivl om, at kvinden er, hvem hun siger, hun er. Og arbejder som kalvepasser på en gård i Nordvestjylland.

I artiklen kalder vi hende Anja Svendsen.

Og hvorfor vil hun så være anonym?

”Min chef mener ikke, at der har været de store problemer med Bovaer. Det er en af grundene til, at jeg ikke vil have navne frem, for han er ikke enig med mig. Det, jeg siger her, kan muligvis ramme ham og gården, og det ser jeg ingen grund til. Derudover er emnet også meget politisk, det har hele vejen igennem været tydeligt, at der er store kræfter bag Bovaer, og man hører jo ting og sager om, hvad der kan ske, når man går imod de kræfter,” siger hun.

Med det af vejen – her følger Psst!s interview med den danske kvinde, der arbejder som kvægpasser på en gård, hvor der lige nu fodres mod Bovaer. De startede i januar og de stopper med Bovaer igen i slutningen af marts.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

20 døde kalve – på under 3 måneder

Anja Svendsen fortæller:

”Efter Bovaer har jeg haft meget mere sygdom hernede (ved kalvene, red.). Og jeg har haft en meget højere dødelighed. Kalvene bliver meget syge med diarré, og medicinen har ingen virkning på dem. Jeg har igen lige haft to kalve – de fik Bovaer-mælken – og så lagde de sig. Virkelig syge. Den ene døde, og den anden lå med kramper. Det var frygteligt, og det er på ingen måder normalt,” siger hun, og fortsætter selv:

”Vi har haft problemer med mange køer også. Lige pludselig mister de ædelysten, de rejser sig ikke op, de bliver helt sløve og udmagrede, og til sidst giver de op og dør. Nede ved kalvene har jeg haft 6-7 tyrekalve, der pludselig får voldsom diarré. Og efterfølgende fik flere af dem vilde hævelser omkring knæet. Man kunne se på kalvene, at det virkelig var noget, der gjorde ondt. De er i stor smerte, og de har det virkelig dårligt,” siger hun.

Du siger, at der er tale om meget højere dødelighed. Hvad betyder det konkret?

”Vi har på lidt under 3 måneder haft 20 døde kalve.”

Hvad er det tal normalt?

”Omkring 1 på en måned. Hvis det er 2 på en enkelt måned, har det været en dårlig måned.”

Og nu siger du så, at du haft 20 døde kalve på 3 måneder – så fra 1, maksimalt 2, om måneden til 6-7 om måneden?

”Ja.”

Det er jo en virkelig voldsom stigning..?

”Ja, det er frygteligt.”

Er der blevet foretaget andre ændringer udover at I benytter Bovaer? Er der noget som helst andet, I gør anderledes, end I plejer?

”Nej, det er kun Bovaer, der er det nye. Alt andet er fuldstændigt som det plejer. Jeg passer altid kalvene på nøjagtigt samme måde.”

Så i dit sind er du fuldstændigt overbevist om, at den her dramatisk øgede sygdomsfrekvens og mange flere døde kalve end normalt skyldes Bovaer?

”Fuldstændigt.”

Så kalvene bliver syge – og mange af dem dør – fordi…?

”Fordi de får den mælk, der indeholder det skidt, de affaldsstoffer, som Bovaer efterlader. Det er noget frygteligt noget.”

Du siger, at den mælk, som kalvene får, nu er uegnet som kalvenes føde? Det er giftigt for dem?

”Ja, det siger jeg. Sådan virker det præcist til at være. Det er ikke alle kalvene, der bliver syge, men det er MANGE. Og det er meget voldsom sygdom, og også sygdom, der er fuldstændigt anderledes end det plejer at være. De er nu utroligt svære at samle op igen (få på højkant igen, red.). Normalt får jeg dem op i løbet af i hvert fald 3 dage, men som det har været de sidste måneder, så er de meget længere om at blive samlet op. Der kan sagtens gå en uge eller endnu mere.”

Læs også: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

Kalven her er hævet, elendig til mode og i akut livsfare. Billedet er privat og taget af Psst!s kilde.

Gør ondt i min sjæl

Anja Svendsen fortæller, at gården, som hun arbejder på, for ganske kort tid siden, stoppede med at give kalvene Bovaer-mælk og er nu gået over til modermælkserstatning. Hun fortæller her, hvad det konkret har betydet:

”Sidste mandag startede jeg lige ugen med at behandle 11 kalve for diarré. I denne uge har jeg behandlet nul.”

Hvor mange kalve har I i alt?

”Cirka 100. Måske op til 120, når der er flest.”

Så er 20 døde kalve på 3 måneder jo et enormt procenttal..?

”Helt vildt. Det var så slemt, at jeg var lige ved at trække stikket, fordi mit hjerte kunne simpelthen ikke bære, at jeg mistede så mange kalve.”

Hvordan påvirkede det dig at stå midt i det? Se det med egne øjne dag efter dag?

”Det gør ondt i min sjæl. Jeg er her kun for at sørge for, at dyrene har det godt, og det kunne jeg ikke. Det har været ganske forfærdeligt.”

Læs også: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

Tavse alarmklokker

Psst! spørger:

Jeg forstår ikke helt. I mister mange flere kalve end normalt, I har meget mere sygdom end normalt. Er der ikke alarmklokker, der bimler hos myndigheder eller andre? Er der ingen, der kommer til jer, og siger ’hey, hvad sker der hos jer’?

”Altså, dyrlægen har rettet henvendelse til os, fordi hun syntes, at vi brugte for meget medicin. Så sagde jeg til hende: ’Hvad vil du have, at jeg skal gøre? De er jo syge’. Det kunne hun så også godt se, men hun mente så, at der var noget andet galt, når der var tale om så mange kalve. Men hun kunne ikke forklare, hvad det ’andet’ så kunne være. Men jeg føler også, at hun måske er lidt presset af, at min chef ikke mener, at det kan skyldes Bovaer.”

Hvordan kan det være, at din chef ikke selv slår alarm, ved du det?

”Nej, altså, han mener jo ikke, at det har noget med Bovaer at gøre.”

Men han kan vel godt se, at tallene fortæller en historie om, at noget er helt galt?

”Ja, men han siger, at der må være en anden forklaring.”

Læs også: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

Vi er også bare pattedyr

Psst! spørger:

Psst! har hele vejen igennem også haft fokus på de danske forbrugere i vores dækning. Det står i skærende kontrast til resten af de danske medier, hvoraf kun nogle få begyndte at stille kritiske spørgsmål, da dyrevelfærdskatastrofen udspillede sig i efteråret 2025 med syge, underpræsterende køer, der kollapsede og døde. Det vil sige, at danske medier i bedste fald KUN har informeret danskerne om de problemer med dyrevelfærden, som Bovaer medførte. Men der er jo sandt at sige andre vinkler i spil her. Nu har du set, hvad Bovaer-mælk gør ved kalvene, hvad tænker du så om, at forbrugerne også får den mælk med de affaldsstoffer, som Bovaer efterlader?

”Jamen, lige præcis. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan det kan påvirke børn. Og måske folk med et dårligt immunsystem.”

Så det bør danske forbrugere gå langt udenom?

”Ja, hvis du spørger mig, så ja. Helt klart.”

Men alle myndigheder og eksperter har jo hele vejen igennem fortalt os, at i forhold til NOPA og eventuelle andre affaldsstoffer som konsekvens af Bovaer, der har vi forbrugere jo absolut intet at frygte. De siger, at det er helt sikkert og effektivt.

”Ja, det har de. Og ja, det siger de.”

Men du tror ikke på, hvad du får at vide af vores myndigheder og de mange eksperter?

”Nej, overhovedet ikke. Når det har sådan en påvirkning på kalvene, kan jeg ikke se, hvordan vi skulle gå fri uden videre. Vi er også bare pattedyr.”

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Psst! har set videoen med denne kalv, der halter, råber i smerte – hele tiden – og lider. Hvert eneste skridt er en lidelse. Screenshot af privat video – taget af Psst!s kilde.

Husker du?

Psst! siger tusind tak til kvinden, der professionelt passer på kalve på en gård i Nordvestjylland.

Kvinden afviser på ingen måde, at hun engang i fremtiden vil stå frem, og hun undrer sig lige nu over, at Bovaer – som beviseligt (som minimum) er statsbefalet dyrplageri – nærmest intet fylder i valgkampen. Hun føler, at alle danskere påvirkes af Bovaer, og at det bør fylde enormt meget i det samlede billede.

Hun vil ikke acceptere Bovaer. Hun vurderer, at det er dyremishandling. Dyrplageri.

Nu gør hun sit til kaste lys over, at kalvene bliver forgiftet af Bovaer-mælk. Og herfra ser hun, om hun føler, at hun er nødt til at gøre mere.

Psst! kommer naturligvis til at følge op på denne historie. HELE vejen rundt.

For hvem har efterhånden ikke fortjent opfølgende spørgsmål i sagen om Bovaer? I skandalen om Bovaer.

Husker du vores forbrugerråd, der afviste alle tanker om at undersøge Bovaer på vegne af de danske forbrugere? Husker du ’mediernes’ udskammende, hånlige dækning? Husker du Arlas nedladende svar? Husker du Fødevarestyrelsens totale afvisning af forbrugernes bekymringer? Husker du Landbrug & Fødevarers dobbeltspil? Husker du, at Jørn Erri forudså alt – lige fra starten?

Psst! husker det hele. Og nu skal der stilles nye spørgsmål.

Det glæder vi os til.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Her får du anden og sidste del af interviewet med Kjartan Poulsen, der taler med Psst! om det overordnede emne Bovaer.

Kjartan Poulsen har været formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) siden 2011. DLM er en uafhængig interesseorganisation, der repræsenterer danske mælkeproducenter og arbejder for at forbedre deres vilkår og politiske indflydelse.

Du finder første del af interviewet lige her.

I anden del af interviewet forsøger Kjartan Poulsen at besvare spørgsmålet: Hvordan gik det så galt?

For hvorfor og hvordan gik det så galt, at vi i Danmark ved lov beordrede mælkebønderne til at bruge et kemisk tilsætningsstof, der ude i de staldene fik køerne til at æde mindre, yde mindre, få hævelser, opføre sig underligt, udvise forgiftningssymptomer, blive syge, kollapse og dø.

Og husk: Det her stof var mange mennesker – og kun ét medie – i Danmark skeptiske/kritiske overfor allerede FØR det blev gjort til tvang. De mennesker, også kendt som almindelige (men oplyste) danske forbrugere, blev kaldt grimme ting af myndigheder, industrien (Arla) og eksperter. Naturligvis fortalt af medierne, hvis dækning længe udskammede kritiske/skeptiske forbrugere, misinformerede og udelod fuldstændigt afgørende informationer i en helt oplagt stor historie. Den fik i stedet med den brede pensel: Konspirationsteoretikere, antivaxxere, et rabiat mindretal, skøre.

Den samme gamle sang. Det samme gamle, stærkt fordummende, klatmaleri.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Skal virke i enhver foderplan

Et stort spørgsmål: Hvordan gik det hele så galt? Hvilke fejl har Danmark begået i sagen om Bovaer, som du ser det?

”Jeg forstår det stadigvæk ikke. På kvægkongressen blev der taget et emne op, som er relevant her. Over 1500 stoffer er godkendt via EFSA, og ingen, der var til stede her, og det gælder både SEGES og myndighederne, havde nogensinde hørt om et enkelt stof, der har skabt så mange problemer efter at være blevet godkendt, som Bovaer har skabt.”

Kjartan Poulsen fortsætter med en pointe, som går på, at noget af det sidste nye, der er kommet ud om Bovaer, er, at noget TYDER på, at det er de besætninger, der benytter mest svovl (et essentielt mineral for køer, ligesom det er for mennesker, red.), der har været hårdest ramt af Bovaer. Den information kommer fra SEGES Innovation (den danske landbrugsrådgivningsorganisation), der angiveligt har kigget på rapporter fra danske mælkeproducenter, der oplevede problemer med køerne efter at have startet med Bovaer i efteråret 2025.

”Det kan da godt være, at det kan påvises ud fra en modelberegning, at de besætninger med mere svovl er overrepræsenterede i den gruppe, der oplevede flest problemer. Jeg ved det ikke, men det er da muligt. Men det er jeg ligeglad med, for det er jo meningen, at Bovaer skal kunne indgå i alle foderplaner. Bovaer skal virke i en enhver foderplan – uden at det giver problemer. Og det gjorde det jo helt tydeligt ikke. Og så er vi igen tilbage til, at det hele bliver vendt på hovedet. Vi bliver fortalt, at det er landmændenes skyld og ikke producentens skyld. Det var også L&F’s (Landbrug & Fødevarer, red.) tilgang. Det er i øvrigt meget problematisk, at man peger fingre ad egne medlemmer.”

Psst! har tidligere afsløret Landbrug & Fødevarers dobbeltspil i forbindelse med Bovaer, den historie finder du lige her.

Læs også: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Læs også: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

Kompliceret finmekanik

Kjartan Poulsen fortsætter selv – med at forsøge at informere, efter bedste evne, om, hvad der præcis og konkret kan været gået galt. For det er fortsat det spørgsmål, vi er i gang med: Hvad gik så galt? Hvordan kunne det gå så galt?

”Når jeg taler med kemikere, siger de, at i forhold til 3-NOP (det aktive stof i Bovaer, red.), så tager du ikke bare de her ingredienser og blander op i en gryde. Det er vanskelig kemi, der foregår under varme og tryk. Kompliceret finmekanik på højeste plan. Og når man så går fra at lave noget på forsøgsplan – det vil sige, at man laver produktet med forsøgslaboratorie-ingredienser. De vil for det første altid være renere. Når man producerer i storskala, vil man typisk købe nogle knap så rene produkter. Derudover går man fra en tank på for eksempel 500 liter til for eksempel 50.000 liter, og så sker der bare nogle ting, siger kemikerne. Jeg ved ikke om det er forklaringen, men fra forsøgsstadiet til storskala-produktion kan i hvert fald ske mange ting, der gør, at det endelige produkt ikke opfører sig på samme måde som produktet, der bliver testet i laboratoriet. Har 3-NOP i storskala-produktion overhovedet den sammensætning, som den bør have? Er den rigtig? Det har man ikke kigget på. Og det bør DSM jo i den grad undersøge. Det kan også være, at DSM HAR undersøgt det, og fundet ud af, at de har begået fejl, og bare holder deres kæft omkring det. Det er også en mulighed. DSM er jo i hvert fald meget usynlige lige nu.”

Hvorfor tror du, de er usynlige lige nu?

”Det forstår jeg heller ikke. Men jeg vil vende tilbage til dit spørgsmål om ikke forbrugerne skulle have at vide, at der går NOPA i mælken. Min pointe er, at du ikke kan skjule ting. På et tidspunkt kommer det jo frem, og hvis man ikke selv har været med til at fortælle det, så er man på skideren. Så er der jo ikke nogen, der vil tro på dig igen.”

Og det mener du godt kan være tilfældet her?

”Ja.”

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Bovaer 2.0

Kjartan Poulsen fortsætter selv:

”Her for halvandet års tid havde vi områdechefen for DSM ude til et bestyrelsesmøde, og han havde en masse forsøgskurver og tingeltangel med, og efter han så har forklaret om det her, siger han så, at de er i gang med Bovaer 2.0.”

Hvordan skal det forstås?

”DSM er jo også godt klar over, at der er det her brintoverskud – og kunne man fange den brint og lade den blive i koen, jamen så er det jo et næringsstof til koen. Så man både sænkede metanen og samtidig også foderforbruget, og koen stadigvæk producerede det samme. Men er det så det stof, de har sendt ud til os her? Jeg ved det ikke, men jeg synes, at det er meget interessant at finde ud af om det 3-NOP, vi har modtaget, det samme som det 3-NOP, der blev lavet forsøg med. Det kunne jeg godt have mine tvivl om. For hvordan skulle det ellers lade sig gøre at det giver SÅ store problemer? Det giver simpelthen ikke mening.”

Læs også: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

Papirnusseri

For over et år siden lavede jeg et interview med dyrlæge Jørn Erri, der sagde følgende: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Er det en betragtning, som du overordnet – og filosofisk – deler?

”Ja, den deler jeg som økolog. Koen har ikke fundet på det her for sjovs skyld. Jeg har også selv været meget, meget lunken overfor hele ideen om Bovaer. Også fordi – og der er vi også enige i foreningen (LDM, red.) – at vi har rigtigt svært med det der med at en ko skulle kunne udlede noget, der er klimabelastende. Den spiser det, der er på jorden, og det kommer ud igen. Så ved jeg godt, at der er noget af det, der går fra CO2 til metan, men der bliver også færre dyr i Danmark, så derfor kan vi jo i hvert fald ikke øge belastningen.”

Kjartan Poulsen fortsætter selv:

”Så er det selvfølgelig rigtigt, at når vi hældte det her produkt (Bovaer, red.) i koen, så fjernede vi jo 30 procent metan, så det er jo en klimagevinst. Som vi faktisk burde have fået masser af penge for, fordi det jo er en stor gevinst med et enkelt snuptag. Men stadigvæk blev koen anset som klimabelastende, og ligesom vi før talte om at gå ind og rode med koens biologi, er det jo en syg tanke.”

Handler meget af det, der er sket i Danmark – så langt vi gik, så hurtigt vi ville derhen, at vi var de første i verden, at vi ville spurte mod Bovaer 365 dage om året, før nogle andre lande overhovedet var med – i virkeligheden om tal på det excel-ark, der er Danmarks officielle klimaregnskab?

”Ja, 100 procent. Det har intet med virkeligheden at gøre, det har det ikke. Det er papirnusseri.”

**

Psst! siger mange tak til Kjartan Poulsen for svarene, tiden, ekspertisen og erfaringen.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN