Medierne informerer dig ganske enkelt ikke – det må du leve med. Og du må acceptere det (kan jeg sagtens sige – har selv meget svært ved det).

Årsagen er: De store etablerede medier har øjnene rettet stift mod de EU-millioner, som Ursula von der Leyen har lovet dem. Psst! er i øvrigt det eneste medie, der overhovedet har nævnt den vinkel. Medierne selv kommer ikke ligefrem til at skilte med det. Det ved du godt, ikke? De øjner mediestøtte OG direkte EU-finansiering. Millionerne kommer til at vælte ind. Kunderne bliver overflødige. Det sidste bånd bliver skåret. Rendyrket propaganda.

Medierne skal ikke have noget klinket. Den vagthund er tæmmet. Købt og betalt.

Medierne er ikke frie og uafhængige, de er magtens og pengenes værktøj. De er ikke kritiske på vegne af den almindelige europæiske skatteydere, og nysgerrigheden – den ægte nysgerrighed – er fuldstændigt død og begravet.

Slut med at pibe over det – det gør ondt, og følelsen af (endnu) et utilgiveligt svigt er overvældende, men det er bare sådan, det er.  

Psst! vil altid være et uafhængigt medie. Altid. Hadet, hånden, udskamningen er afleveret, og det rørte os ikke. Vi vandt. Og vi har brug for dig – vi skal kunne gå all in. Derfor: Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

Enkeltsager giver mangelfuldt perspektiv

Efter Psst!s seneste artikler om Ursula von der Leyens EU, står det klart, at det giver et mangelfuldt perspektiv at fokusere på en enkelt sag ad gangen. Den går ikke længere.

Ursula von der Leyen vil ikke ’bare’ have, at det næste EU-budget bliver et super-budget, der får det nuværende budget til at ligne en tur i den billige rutsjebane.

Hun vil ikke bare have et ”EU-skjold for demokrati”.

Hun vil ikke bare have sit sandheds-ministerium. Sit sandheds-patent.

Hun vil ikke bare sende 1000 haste-milliarder til Ukraine uden overhovedet at nævne den glødende korruption i Ukraines absolutte top.

Hun vil ikke bare have sin egen efterretningstjeneste.

Hun vil ikke bare have et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.

Og hun vil ikke bare have et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition.

Vi kan blive VED, der er meget mere.

Og det er pointen her. Vi bliver nødt til at se de her initiativer i en større sammenhæng. I en samlet pakke.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Ikke enkeltsager – et system

Det er ikke (længere) en mavefornemmelse, det er et mønster.

Når man lægger brikkerne sammen, er det et system:

En kommissionsformand, der personligt forhandler milliardkontrakter via tekstbeskeder og nægter at vise dem (Pfizergate). Skaffer egne medlemsstater uhyrlige, ubegribelige og 100% ugennemsigtige milliard-regninger. Multi-milliard-regninger. På ingenting – absolut ingenting. Psst! har gennemgået Danmark som et eksempel på det – den historie finder du lige her.

En kommissionsformand, der nu vil have medlemslandene til at aflevere 0,2 % af deres BNP direkte til en krig uden en anden strategi end “Rusland skal tabe”. Og til et land, hvis absolutte top er sølet ind i glødende korruption. Hvilket hun ikke finder værd at nævne.

En kommissionsformand, der vil have et EU-superbudget, og gøre EU til en permanent gældsunion. 

En kommissionsformand, der vil oprette et nyt overvågningscenter, en ny efterretningsenhed og et medie-støtteprogram, alt sammen defineret af hende selv og hendes folk.

Det er ikke længere politik. Det er en magtkoncentration, som EU aldrig før har set. Det sker under parolen “beskyttelse af demokratiet”, mens det reelt fjerner demokratiske kontrolmekanismer: Nationale parlamenter mister vetoret i udenrigs- og sikkerhedspolitik (hun vil fx have kvalificeret flertal). 

Nationale budgetter tømmes direkte til Bruxelles uden om folkevalgte. 

Kritisk journalistik risikerer at blive stemplet som “informationsmanipulation” og miste støtte (eller blive bedømt af ’fact-checkere’, der er finansieret af samme system).

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Snigende totalitairisme

Ursula von der Leyens EU er snigende totalitarisme, ikke den gamle slags med tanks på gaden, men en bureaukratisk, finansiel og digital variant. Den kalder sig selv “europæisk demokrati”, men fungerer mere og mere som en post-demokratisk teknokrati, hvor én person og hendes inderkreds definerer, hvad der er “sandhed”, “sikkerhed” og “europæiske værdier”.

Der er næsten ingen reel modstand, intet kritisk fokus, i de store medier. Tværtimod. Mange af dem står klar med åbne hænder til de nye EU-mediemidler. Det er en selvforstærkende spiral.

Ursula von der Leyens magt er vokset ud over enhver demokratisk kontrol, og bruger nu krig, krise, demokrati og beskyttelse som undskyldning for hendes vej frem.

Hvor stopper det? Og hvem stopper det, når både pengene og fortællingen kommer fra samme sted?

Ungarn siger stop: STANDS pengestrømmen til krigs-mafiaen!

8 konkrete mekanismer

Her er 8 konkrete mekanismer til magtcentralisering, som Ursula von der Leyen enten allerede har fået igennem eller lige nu arbejder på at få igennem. Det er ikke teori – det er lovforslag, breve, taler og beslutninger, der ligger på bordet i 2025. NU:

1: Fælles EU-gæld uden national vetoret

Kommissionen kan optage lån på vegne af alle 27 lande (som med NextGenerationEU), men nu permanent og uden at hvert parlament skal godkende det først.

Allerede brugt til Ukraine-faciliteten (€50 mia. i 2024). Hun vil gøre det til standard i næste MFF (Multiannual Financial Framework – på dansk: Den flerårige finansielle ramme.Det er ganske enkelt EU’s syvårige hovedbudget).

2: Aflysning af enstemmighed i udenrigs- og sikkerhedspolitik

Von der Leyen kræver “qualified majority voting” (QMV) i udenrigspolitik og sanktioner. Det betyder, at Ungarn, Slovakiet eller Danmark ikke længere kan blokere nye sanktioner eller Ukraine-pakker.

Officielt forslag fra Kommissionen i september 2025 – ligger til behandling i Rådet.

3: Direkte BNP-afgift til Bruxelles

0,16–0,27 % af hvert lands BNP skal gå direkte til Ukraine 2026-2027 (og formentlig videre). Pengene går ikke gennem Folketinget først – de trækkes automatisk via EU-budgettet.

Brev fra von der Leyen 17. november 2025 – skal besluttes på topmødet i december.

4: Kommissionens egen efterretningsenhed

En ny “intelligence cell” under Kommissionens generalsekretariat, der får direkte adgang til nationale efterretninger og selv kan definere “hybride trusler”.

Annonceret november 2025 – skal finansieres i MFF 2028-2034.

5: EU’s eget “demokrati-politi” (European Centre for Democratic Resilience + Democracy Shield)

Et nyt center, der overvåger “informationsmanipulation” i realtid på tværs af alle medlemslande og kan kræve nedtagning af indhold via DSA.

Startet september 2025 – får eget budget og personale i 2026.

6: Direkte EU-mediepenge

Kommissionen giver støtte direkte til udvalgte medier og journalist-netværk via “Media Resilience Programme”. Redaktioner kan få millioner euro uden at skulle igennem dansk mediestøtte.

Annonceret i State of the Union 2025 – første pulje udbetales 2026.

7: Permanent krisefond på €865 mia. (den nye “National and Regional Partnership Plans”)

Kommissionen kan beslutte, hvornår der er “krise”, og så flytte milliarder mellem lande uden om nationale parlamenter.

Del af det nye super-budget (MFF 2028-2034), som hun præsenterede juli 2025.

8: Kommissionen som eneste forhandler af kæmpekontrakter

Pfizer-sagen var ikke en undtagelse – hun vil have samme model til fremtidige kriser (vacciner, ammunition, AI, råstoffer). Ingen medlemslande eller parlamenter ser kontrakterne før de er underskrevet.

Allerede praksis – og hun forsvarer det som “effektivt”.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Resultat i praksis

Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop.

Det er ikke længere “mellemstatsligt samarbejde”. Det er en føderal kerne, der låser sig fast – og hvor den mest magtfulde person er en kommissionsformand, der ikke er valgt af vælgere og ikke kan fjernes af vælgere. En kommissionsformand hvis magt aldrig er set lige i Europa.

Det er dét, der menes med “centraliseret magtudvidelse” – og det sker ikke med et brag, men med 8 små, “nødvendige” skridt, der hver især bliver solgt som “beskyttelse af Europa”. Under fanen “demokrati”.

‘Medierne’ dækker det på samme vis.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Før døren smækker

Når alt er på plads – når pengene flyder direkte fra din løncheck til Bruxelles, når din ytringsfrihed vurderes af et EU-finansieret center, når de medier, du troede var frie og uafhængige, får deres fede løn fra samme sted, som de skal granske – er det for sent at råbe op.

Det er så bare sådan, det er. Så ER det sket.

Så er Europa ikke længere 27 frie nationer, der samarbejder.

Europa er blevet én centralstyret superstat med én uvalgt dronning på toppen.

Ursula von der Leyen har ikke kuppet magten med våben.

Hun har gjort det med “demokrati”, “krise”, “solidaritet” og milliarder af euro, som du og jeg betaler.

Spørgsmålet er ikke længere, om vi er på vej mod et post-demokratisk EU.

Spørgsmålet er, om vi når at vågne, før døren smækker.

**

Ovenstående er Psst!s 100% uafhængige analyse af Ursula von der Leyens EU, og vi diskuterer gerne tingenes tilstand med en hvilken som helst central aktør. Vi ville ønske, at NOGEN ønskede at diskutere, svare og stille modspørgsmål.

Åben invitation hermed afleveret.

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Ursula von der Leyen, historisk magtfuld formand for EU-Kommissionen, er i gang med at etablere en ny EU-efterretningsenhed, som efter planen ”skal koordinere og forbedre brugen af efterretningsinformationer fra medlemslandenes nationale efterretningstjenester”.

Planen er ikke officielt præsenteret for alle 27 medlemsstater endnu, men den er allerede i en tidlig fase og bliver drevet af Kommissionens generalsekretariat.

Det skriver medier som Politico, Reuters og Financial Times.

Formålet er – ifølge EU-Kommissionen – at styrke EU’s evne til at håndtere hybride trusler, som cyberangreb, sabotage og udenlandsk indblanding – især i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og usikkerheder om amerikansk støtte under Trump-administrationen.

Historien her læste modtagerne af Psst!s nyhedsbrev for over en uge siden. Og efter 8-9 dage er Psst! stadigvæk langt foran de etablerede danske medier, der ikke ønsker at rette kritisk fokus mod Ursula, som har lovet medierne millioner og atter millioner i det næste EU-superbudget. Derfor skal den nu ud til alle. Du finder alle informationer om nyhedsbrevet lige her.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Baggrund og detaljer

Den nye enhed (ofte kaldet en “intelligence cell” eller koordineringsorgan) vil ansætte embedsmænd fra EU’s efterretningsmiljøer, herunder folk udstationeret fra nationale tjenester.

Den skal så samle og analysere data for fælles EU-formål, uden at erstatte de nationale tjenester, men ’supplere’ dem. Og supplere Ursula von der Leyen (yderligere) med en fuldstændigt enestående magt, som ingen EU-leder nogensinde har haft.

Læs også: Ungarn siger stop: STANDS pengestrømmen til krigs-mafiaen!

Ursulas enhed

Efterretningsenheden vil falde direkte under Ursula von der Leyens ledelse som en del af hendes bredere “sikkerhedsagenda”, der inkluderer oprettelsen af et “sikkerhedskollegium” for kommissærerne, finansiering af våben til Ukraine og lanceringen af Iris²-satellitprojektet til bedre overvågning.

Tidsplanen for Ursula von der Leyens efterretningsenhed er ikke officielt fastsat, men forslaget forventes at blive sendt til medlemsstaterne snart.

Emnet er følsomt, da efterretningssamarbejde altid handler om tillid mellem landene – og EU’s medlemsstater har historisk været tilbageholdende med at overlade kontrol til Bruxelles.

Men EU’s medlemsstater har heller aldrig haft en EU-Kommissionsformand som Ursula von der Leyen.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Ny slags EU-magt

EU-Kommissionens formand har altid været en nøglefigur, men postens styrke har varieret alt efter traktater, kriser og personlige egenskaber.

Men ingen – absolut ingen – har haft magt, som Ursula von der Leyen har magt. Ikke engang i nærheden.

Hun har bygget en “inderklub” af loyale næstformænd, der sikrer hendes linje – som er en radikal anderledes top-down tilgang sammenlignet med hendes forgængeres mere kollektive model.

I hendes anden periode (fra 2024) har hun til og med påvirket nationale nomineringer, som da Frankrig skiftede kandidat for at tilfredsstille hende:

Efter von der Leyens genvalg i juli 2024 nominererede den franske præsident Emmanuel Macron den siddende kommissær Thierry Breton (ansvarlig for det indre marked) til en anden periode. Breton havde dog en anstrengt relation til von der Leyen, bl.a. på grund af offentlige udtalelser, hvor han kritiserede hendes lederskab og parti (EPP).

I midten af september 2024 bad von der Leyen ifølge Breton direkte den franske regering om at trække hans navn tilbage “af personlige grunde” – uden at tale med ham personligt. Hun tilbød til gengæld en “mere indflydelsesrig portefølje” (et højt rangeret ansvar) til en ny fransk kandidat. Dette blev set som et kompromis for at sikre Frankrig en stærk post i kommissionen, mens von der Leyen undgik en kandidat, der i modsætning til Ursula von der Leyens andre ”magtfulde consiglieri”, ikke havde svoret hende loyalitet.

Og apropos ”magtfulde consiglieri” – det var præcis de ord, som EU’s ombudsmand igennem 11 år, Emily O’Reilly, der forlod posten i februar 2025, brugte til at beskrive en uvalgt, magtfuld, og uigennemsigtig kultur i toppen af Europa-Kommissionen. Hun placerede ansvaret direkte på formand Ursula von der Leyen.

Ordet “consiglieri” bruges om rådgivere til en mafiaboss.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Kæd alle udmeldingerne sammen

At Ursula von der Leyen nu går efter at få sin egen efterretningsenhed skal naturligvis ses i lyset af hendes seneste udmeldinger:

1: Ursula von der Leyen vil have et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034. Det er cirka 65 procent oven i det nuværende EU-budget. Den historie kan du læse her.

2: Ursula von der Leyen vil have et “European Democracy Shield”. Læs mere om det her.

3: Vi har ifølge Ursula von der Leyen brug for et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.

4: Og et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition, naturligvis.

5: Etablerede medier, der ifølge Ursula fortæller ’sandheden’ kan snart forvente støtte direkte fra Ursulas EU. Det vil sige, at for eksempel etablerede danske medier kan se frem til at modtage både statsstøtte OG EU-støtte. Direkte fra skatteyderne.

TROR du, at medier, der overlever i kraft støtte fra staten og EU kan være ’frie og uafhængige’?

Og ikke bare overlever – de kommer til at trives. Pengene kommer til at vælte ind. Helt af sig selv.

Hvorfor skulle man så tage sig af, hvad befolkningen mener? Hvorfor skulle man kritisk dække de emner, der helt åbenlyst er i offentlighedens interesse?

Svar: Det skal man da ikke.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

System til at kontrollere fortællingen

Fact-checkerne under Democracy Shield udvælges af Kommissionen.

Medie-modstandskraft-programmet finansierer kun journalister og medier, der “fremmer europæiske værdier” – igen defineret af Bruxelles.

Det nye efterretningscenter får adgang til data fra nationale tjenester – men hvem analyserer det? Embedsmænd under von der Leyen. Husk: Magtfulde consiglieri.

Det er ikke et system til at afsløre løgne.

Det er et system til at kontrollere fortællingen

Det er ikke “russisk desinformation”, de jagter.

Det er information, der ikke huer Ursula von der Leyen. Og med en ny efterretningsenhed under Kommissionen får vi det længe ønskede “sandhedscenter” i Bruxelles, oveni milliardstøtte til “god” journalistik og et super-budget, betalt af de europæiske skatteydere (dig og mig), der finansierer det hele. Velkommen til et system, hvor kritiske stemmer (dissidenter) ikke bare ignoreres – de deplatformeres, deklassificeres, defineres som trussel. Underbygget af vores ’frie og uafhængige’ etablerede massemedier.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Tegning: Mads Ortmann

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Et lovforslag fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) giver Politiets Efterretningstjeneste (PET) hidtil usete beføjelser til at indsamle og analysere data om danske borgere.

Lovforslaget er stadig under behandling, og skulle det gå igennem i sin nuværende form, kan det træde i kraft allerede fra 1. juli 2025.

Ifølge Peter Hummelgaard og hans loyale støtter er lovforslaget et nødvendigt værktøj mod terror og kriminalitet, mens andre ser det et stort skridt mod masseovervågning og en politistat.

Kernen i PET-lovforslaget er en markant udvidelse af PET’s muligheder for at indsamle og behandle persondata – uden krav om konkret mistanke om kriminalitet.

Det er et kæmpe skred.

PET opererer i dag under Lov om Politiets Efterretningstjeneste.

Den lov kræver generelt en form for mistanke eller relevans for national sikkerhed, før PET kan indsamle persondata. Adgang til offentlige registre eller kommunikationsdata (fx via teleudbydere) kræver typisk specifikke tilladelser, og der er begrænsninger på masseindsamling af data om ikke-mistænkte borgere.

Ifølge Justitsministeriet skal den nye lov gøre PET bedre rustet til at forebygge trusler som terror, sabotage og spionage i en tid med komplekse digitale udfordringer.

Læs også: Hjælp Mette til tops: Betal din krigsskat

De ”nødvendige tekniske værktøjer”

PET vil blandt andet få adgang til:

Offentlige registre, fx sundhedsdata, psykiatri og sociale ydelser.

Offentligt tilgængelige data som for eksempel opslag på sociale medier, besøgte hjemmesider og lokationsdata fra apps.

Kunstig intelligens, der kan analysere enorme datamængder for at finde mønstre og udpege potentielt mistænkelige personer eller grupper.

Data kan lagres i op til 20 år, og myndigheder får pligt til at udlevere oplysninger, hvis PET anmoder om det – uden at borgerne informeres. Der indføres et styrket tilsyn via Tilsynet med Efterretningstjenesterne, men der kræves ingen forudgående domstolskontrol for at iværksætte dataindsamling.

Justitsminister Hummelgaard forsvarer forslaget:

”Lovforslaget skal sikre, at PET har de tekniske værktøjer, som er nødvendige for, at tjenesten fortsat kan varetage sine opgaver effektivt. Oplysningerne kan være afgørende for at opdage potentielle trusler i tide,” siger han til B.T..

Læs også: Overfaldet på Mette Frederiksen – fra en anden vinkel

Udpluk af kritikken

Institut for Menneskerettigheder kalder det ”en intensiv overvågning af hele den danske befolkning” og advarer om, at det udhuler retten til privatliv. Pernille Boye Koch, national chef i instituttet, påpeger, at loven mangler klare grænser for, hvornår PET må indsamle data:

”Det er så diffust beskrevet, at det næsten kan være i alle tilfælde. Det er et retssikkerhedsproblem,” siger hun til B.T..

Også den juridiske tænketank Justitia og eksperter som Melanie Hartvigsen, ph.d.-kandidat med speciale i efterretningstjenester, ansvarlighed og tilsyn slår alarm. Hartvigsen frygter, at overvågningen kan afholde folk fra at deltage i den offentlige debat af frygt for konsekvenser.

Derudover er det reel kritik af og bekymring for, at PET kan få adgang til følsomme oplysninger, for eksempel fortrolig kommunikation mellem advokater og klienter eller journalister og kilder.

”Vi er på vej ud i overvågning af tankevirksomhed i stil med ’1984’,” siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) til Ingeniørens medie Radar, mens Ekstra Bladet kalder det et angreb på privatlivets fred.

Statens fremmeste talerør, DR, har udover en enkelt kritisk sag mest beskrevet sagen fra regeringens synspunkt, så intet overraskende der.  

Læs også: DR flygter fra socialt medie: Antimyndigheds-ekstremisternes tone er for grov

Så længe det kun er alle andre

Peter Hummelgaard bryder sig beviseligt ikke selv om at blive overvåget. Det gør ham faktisk meget vred.

Det viser sagen om Peter Hummelgaards parkering, som blev omtalt i danske medier i 2023. Den handlede om, at justitsministeren gentagne gange parkerede ulovligt, når han afleverede sine børn i daginstitutionen.

B.T. dokumenterede i foråret 2023, at Hummelgaard havde parkeret ulovligt på fire ud af fem morgener, hvor han brugte sin bil til at aflevere sine børn.

Hummelgaard var rasende over B.T.s reportage, og nægtede i begyndelsen at beklage eller forklare sig. I stedet kaldte han B.T.s dækning for “udansk” og et “lavpunkt for dansk presse”.

Han begrundede sine handlinger med, at det var vigtigt for ham at aflevere sine børn som en del af familielogistikken.

Ved årets udgang (december 2023) indrømmede han til Altinget, at han havde håndteret sagen dårligt og burde have undskyldt med det samme.

Noget af en sag, og sikke en kraftig reaktion på at blive ’overvåget’ i en lille, ubetydelig sag som parkerings-sagen.

Nå, det var dengang.

I juli 2025 bliver massiv masseovervågning af dig og mig en realitet, hvis det altså står til samme Peter Hummelgaard.

Trygheden venter.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Nancy Pelosi, den tidligere demokratiske leder af Repræsentanternes Hus, mere end insinuerer i et opsigtsvækkende interview med New York Times, at Joe Biden ikke fulgte drejebogen, da han pegede på Kamala Harris i forbindelse med, at han selv trak sig (læs: blev tvunget ud, red.).

I interviewet med New York Times siger Pelosi, at:

“Hvis præsidenten havde trukket sig tidligere, kunne der have været andre kandidater i kapløbet (om at vinde valget, red.).”

Nancy Pelosi siger også, at hun havde troet, at Demokraterne havde valgt en mere åben proces med at finde den “rette præsidentkandidat”, men det blev “næsten umuligt”, da Biden pegede på Kamala Harris. Endnu en tilkendegivelse af, at Joe Biden ikke fulgte planen.

Det er langt fra første gang, vi hører om det. Der har været mange forlydender om, at Joe Biden pegede på den historisk upopulære vicepræsident som en trodsreaktion på selv at blive vippet ud.

Og vippet ud på den måde.

Her havde de (Demokraterne, medierne, institutionerne) holdt hånden over Joe Bidens skrantende helbred i årevis, og så kyler de ham i samlet flok under bussen, fordi han præsterer ganske som normalt i en debat med Donald Trump..!?

Før debatten var Joe Biden nemlig ifølge medierne “sharp as a tack” (oversættes bedst til dansk som bare ‘skarp’), der blev en frase, som de altid enige medier gentog utallige gange på tværs af netværk og vidt forskellige tv-kanaler. Også de danske medier rapporterede så sent som foråret 2024, at Joe Biden var “i topform” i forbindelse med hans State Of The Union-tale. Du kan læse DR-korrespondenten Philip Kokhars analyse om Joe Biden i topform lige her.

Og nu var de samme mennesker pludselig “i panik” på grund af endnu et par senior moments. Derfor skulle Joe ud..?

Tror du, Joe var med på den?

Eller udpegede han Kamala Harris som sin efterfølger, da han under mystiske omstændigheder og angiveligt ramt af Covid-19 for gud ved hvilken gang selv trak sig, med et mål for øje?

Han vidste med sikkerhed, at hun var en dårlig og historisk upopulær vicepræsident.

Resten er historie. Kamala Harris viste sig at være en lige så dårlig præsidentkandidat, som hun var/er vicepræsident. Demokraternes og mediernes flotte og shiny indpakning virkede i nogle uger, og så gik den ikke længere.

Da svarene skulle falde, fusede festen ud.

Det er utroligt interessant, at der er masser af beretninger om emnet i internationale (etablerede) medier, mens du i Danmark simpelthen ikke kan finde én eneste historie om det. The Telegraph, Daily Mail, New York Post stiller alle spørgsmål om Biden i virkeligheden bevidst saboterede Harris’ kampagne.

Det synes statsstøttede danske medier (altid enige som de er) ikke er værd at nævne.

Hvordan kan det være, tror du?

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

Læs også: Magtens og mediernes gaslighting af offenligheden pulveriseret: Nu ser du næste indsats

Affald-storylinen

Du kan ikke finde én ekspert/politisk kommentator, der står inde for, at Joe Biden har bidraget positivt til Kamalas kampagne. Men du kan finde et utal, der mener, at han har gjort stor skade.

Få dage før valget satte Joe Biden trumf på:

Han havde, som vi ved, trukket sig som kandidat og overladt scenen til Kamala Harris. Men alligevel lavede han ulykker for Demokraterne.

Under et videoopkald til latinamerikanske vælgere forsvarede han det puertoricanske samfund, der blev adresseret ved flere Trump-arrangementer. 

Men særligt én af Joe Bidens kommentarer vakte opsigt:

“Donald Trump har ingen karakter. Han er helt ligeglad med latinosamfundet. Den anden dag kaldte en taler (komiker Tony Hinchcliffe, red.) Puerto Rico for en flydende ø af skrald. Det eneste affald, jeg kan se derude, er hans tilhængere,” sagde Joe Biden, og skabte med de udtalelser nærmest panik blandt Demokraterne. Harris’ afviste, at Joe Biden gav udstryk for hendes mening. Det Hvide Hus måtte komme Joe Biden til undsætning og sige, at det mente han slet ikke, og Det Hvide Hus ændrede simpelthen det officielle transcript af Bidens bemærkninger.

Hvorfor sagde han det?

Fordi han er blæst?

Arh, come on. Biden er stadigvæk et politisk (rov)dyr. Det hænger ikke sammen.

Læs også: Første debat mellem Trump-Harris i nat: Du ved hvad der venter dig

Hvem stemte Joe på?

Og så var der Joe Bidens første tale efter Donald Trump vandt. Den er godt nok også opsigtsvækkende.

Joe Biden virker meget frisk, han har det helt store smil på, han virker meget munter. Det er fuldstændigt åbenlyst.

Du kan se talen lige her (Kilde: Det Hvide Hus):

Se Joe Bidens første tale efter Trumps sejr her. Bemærker du noget?

Bedøm selv. Er det en Joe Biden, der har lidt nederlag? Trist?

Til sidst skal vi også nævne, at Jill Biden lod sig fotografere på valgdagen i en postkasse-rød spadseredragt. På valgdagen er det altid sådan, at Demokraterne flasher blå, mens Republikanerne er røde. Det er farverne.

Hvem mon Joe stemte på?

Lad Psst! være modige her. Vi gætter:

Joe Biden stemte på Donald Trump.

Se ham være munter. Se hans gang på vej op til scenen, sammenlign den gang med, hvad du ellers har set. Snuble-Joe. Stivbens-Joe. Se ham hoppe afsted. Hvad sker der?

Glæde gør fantastiske ting for helbredet.

[email protected]

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Både B.T. og TV 2 har samlet de oplysninger, som de i dag har fået foræret i et Ritzau-telegram, op. En besynderlig historie, der indeholder gammel og kendt information, og hvor folk er citeret for at sige noget, som de sagde for længe siden. Mystisk.

Måske det hænger sammen med, at vi lige præcis i dag alle skal mindes om, at Mette Frederiksen altså også er blevet udsat for et angreb. Mod hende selv – og selvfølgelig mod det danske demokrati, som alle politikere og medier allerede har givet udtryk for.

Læs B.T.s version af Ritzaus mystiske telegram her.

Og læs på TV 2, der ikke har gjort sig umage for at omskrive det uaktuelle telegram, lige her.

Hovedpointen i Ritzau-historien, som de danske medier altså kun er glade for at viderebringe, er, at anklagemyndigheden går efter udvisning af polakken – præcis som Psst! fortalte den 23. juni. Anklagemyndigheden forsøger altså at opnå det, som anklagemyndigheden ikke har opnået så mange gange før.

Som fx da en 15-årig dreng i 2021 angreb en jævnaldrende dreng i højre side af ryggen og huggede offeret i baghovedet med en machete. Angrebet resulterede i en dyb flænge i kraniet og brud på nakkebenet. Offeret var ifølge rettens vurdering i livsfare efter overfaldet. I den sag krævede anklageren gerningsmanden udvist for bestandig, men retten Retten på Frederiksberg idømte gerningsmanden fire års fængsel for drabsforsøg. Derudover fik gerningsmanden en advarsel om udvisning af Danmark.

Den og andre grove forbrydelser, der ikke medførte udvisning, kan du læse mere om lige her:

Anklager forventer udvisning: Begik lammer-polakken den forkerte forbrydelse?

Udvisning er en svær dom at opnå i Danmark.

Stjal tomme kasser

Så er der noget som helst nyt – overhovedet?

Ja, faktisk. Ritzau (og dermed medierne, red.) har tilsyneladende redefineret bagatelgrænsen for bogstaver på tryk.

Det viser sig nemlig, at anklagemyndigheden, der altså arbejder hårdt på at gøre sin sag så stærk, at det ønskede resultat, som er udvisning, kan opnås, har fundet frem til, at den polske mand også har begået ‘databedrageri’.

Vi citerer fra Ritzaus uaktuelle nyhedstelegram:

” Den 39-årige mand er også tiltalt for to tilfælde af databedrageri forud for episoden på Kultorvet 7. juni. I både Lidl og Netto skal han have taget tomme kasser med flasker fra butikkerne og indløst dem i flaskeautomaten, så butikkerne blev snydt for samlet 110 kroner,” skriver Ritzau og dermed også de danske medier.

De husker at understrege, at polakken også er tiltalt for fire tilfælde af blufærdighedskrænkelse, som har fundet sted mellem december 2023 og maj 2024.

Her sætter den polske mand sit angreb mod statsministeren og det danske demokrati ind. Forinden havde han stjålet alkohol i et supermarked og muligvis også stjålet tomme kasser (Illustration: Mads Ortmann).

Genopfrisk angrebet mod demokratiet

Statsministeren blev overfaldet 7. juni klokken kort før klokken 18 på Kultorvet i København. Mette Frederiksen var på vej til en kaffeaftale med en veninde. Hun var ledsaget af livvagter, men alligevel lykkedes det for den tiltalte mand fra Polen at komme tæt på hende.

Mette Frederiksen var ramt af overfaldet, der medførte ”ømhed” i statsministerens overarm/skulder-region. Altså er der tale om en ‘lammer’. Statsministeren sagde, at manden ”slog igennem”.

Straffesagen mod den 39-årige polak er berammet til at blive behandlet i Københavns Byret 6. og 7. august.

[email protected]k

Kunst: Mads Ortmann

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN