Medierne informerer dig ganske enkelt ikke – det må du leve med. Og du må acceptere det (kan jeg sagtens sige – har selv meget svært ved det).
Årsagen er: De store etablerede medier har øjnene rettet stift mod de EU-millioner, som Ursula von der Leyen har lovet dem. Psst! er i øvrigt det eneste medie, der overhovedet har nævnt den vinkel. Medierne selv kommer ikke ligefrem til at skilte med det. Det ved du godt, ikke? De øjner mediestøtte OG direkte EU-finansiering. Millionerne kommer til at vælte ind. Kunderne bliver overflødige. Det sidste bånd bliver skåret. Rendyrket propaganda.
Medierne skal ikke have noget klinket. Den vagthund er tæmmet. Købt og betalt.
Medierne er ikke frie og uafhængige, de er magtens og pengenes værktøj. De er ikke kritiske på vegne af den almindelige europæiske skatteydere, og nysgerrigheden – den ægte nysgerrighed – er fuldstændigt død og begravet.
Slut med at pibe over det – det gør ondt, og følelsen af (endnu) et utilgiveligt svigt er overvældende, men det er bare sådan, det er.
Enkeltsager giver mangelfuldt perspektiv
Efter Psst!s seneste artikler om Ursula von der Leyens EU, står det klart, at det giver et mangelfuldt perspektiv at fokusere på en enkelt sag ad gangen. Den går ikke længere.
Ursula von der Leyen vil ikke ’bare’ have, at det næste EU-budget bliver et super-budget, der får det nuværende budget til at ligne en tur i den billige rutsjebane.
Hun vil ikke bare have et ”EU-skjold for demokrati”.
Hun vil ikke bare have sit sandheds-ministerium. Sit sandheds-patent.
Hun vil ikke bare sende 1000 haste-milliarder til Ukraine uden overhovedet at nævne den glødende korruption i Ukraines absolutte top.
Hun vil ikke bare have sin egen efterretningstjeneste.
Hun vil ikke bare have et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.
Og hun vil ikke bare have et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition.
Vi kan blive VED, der er meget mere.
Og det er pointen her. Vi bliver nødt til at se de her initiativer i en større sammenhæng. I en samlet pakke.
Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine
Ikke enkeltsager – et system
Det er ikke (længere) en mavefornemmelse, det er et mønster.
Når man lægger brikkerne sammen, er det et system:
En kommissionsformand, der personligt forhandler milliardkontrakter via tekstbeskeder og nægter at vise dem (Pfizergate). Skaffer egne medlemsstater uhyrlige, ubegribelige og 100% ugennemsigtige milliard-regninger. Multi-milliard-regninger. På ingenting – absolut ingenting. Psst! har gennemgået Danmark som et eksempel på det – den historie finder du lige her.
En kommissionsformand, der nu vil have medlemslandene til at aflevere 0,2 % af deres BNP direkte til en krig uden en anden strategi end “Rusland skal tabe”. Og til et land, hvis absolutte top er sølet ind i glødende korruption. Hvilket hun ikke finder værd at nævne.
En kommissionsformand, der vil have et EU-superbudget, og gøre EU til en permanent gældsunion.
En kommissionsformand, der vil oprette et nyt overvågningscenter, en ny efterretningsenhed og et medie-støtteprogram, alt sammen defineret af hende selv og hendes folk.
Det er ikke længere politik. Det er en magtkoncentration, som EU aldrig før har set. Det sker under parolen “beskyttelse af demokratiet”, mens det reelt fjerner demokratiske kontrolmekanismer: Nationale parlamenter mister vetoret i udenrigs- og sikkerhedspolitik (hun vil fx have kvalificeret flertal).
Nationale budgetter tømmes direkte til Bruxelles uden om folkevalgte.
Kritisk journalistik risikerer at blive stemplet som “informationsmanipulation” og miste støtte (eller blive bedømt af ’fact-checkere’, der er finansieret af samme system).
Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”
Snigende totalitairisme
Ursula von der Leyens EU er snigende totalitarisme, ikke den gamle slags med tanks på gaden, men en bureaukratisk, finansiel og digital variant. Den kalder sig selv “europæisk demokrati”, men fungerer mere og mere som en post-demokratisk teknokrati, hvor én person og hendes inderkreds definerer, hvad der er “sandhed”, “sikkerhed” og “europæiske værdier”.
Der er næsten ingen reel modstand, intet kritisk fokus, i de store medier. Tværtimod. Mange af dem står klar med åbne hænder til de nye EU-mediemidler. Det er en selvforstærkende spiral.
Ursula von der Leyens magt er vokset ud over enhver demokratisk kontrol, og bruger nu krig, krise, demokrati og beskyttelse som undskyldning for hendes vej frem.
Hvor stopper det? Og hvem stopper det, når både pengene og fortællingen kommer fra samme sted?
Ungarn siger stop: STANDS pengestrømmen til krigs-mafiaen!
8 konkrete mekanismer
Her er 8 konkrete mekanismer til magtcentralisering, som Ursula von der Leyen enten allerede har fået igennem eller lige nu arbejder på at få igennem. Det er ikke teori – det er lovforslag, breve, taler og beslutninger, der ligger på bordet i 2025. NU:
1: Fælles EU-gæld uden national vetoret
Kommissionen kan optage lån på vegne af alle 27 lande (som med NextGenerationEU), men nu permanent og uden at hvert parlament skal godkende det først.
Allerede brugt til Ukraine-faciliteten (€50 mia. i 2024). Hun vil gøre det til standard i næste MFF (Multiannual Financial Framework – på dansk: Den flerårige finansielle ramme.Det er ganske enkelt EU’s syvårige hovedbudget).
2: Aflysning af enstemmighed i udenrigs- og sikkerhedspolitik
Von der Leyen kræver “qualified majority voting” (QMV) i udenrigspolitik og sanktioner. Det betyder, at Ungarn, Slovakiet eller Danmark ikke længere kan blokere nye sanktioner eller Ukraine-pakker.
Officielt forslag fra Kommissionen i september 2025 – ligger til behandling i Rådet.
3: Direkte BNP-afgift til Bruxelles
0,16–0,27 % af hvert lands BNP skal gå direkte til Ukraine 2026-2027 (og formentlig videre). Pengene går ikke gennem Folketinget først – de trækkes automatisk via EU-budgettet.
Brev fra von der Leyen 17. november 2025 – skal besluttes på topmødet i december.
4: Kommissionens egen efterretningsenhed
En ny “intelligence cell” under Kommissionens generalsekretariat, der får direkte adgang til nationale efterretninger og selv kan definere “hybride trusler”.
Annonceret november 2025 – skal finansieres i MFF 2028-2034.
5: EU’s eget “demokrati-politi” (European Centre for Democratic Resilience + Democracy Shield)
Et nyt center, der overvåger “informationsmanipulation” i realtid på tværs af alle medlemslande og kan kræve nedtagning af indhold via DSA.
Startet september 2025 – får eget budget og personale i 2026.
6: Direkte EU-mediepenge
Kommissionen giver støtte direkte til udvalgte medier og journalist-netværk via “Media Resilience Programme”. Redaktioner kan få millioner euro uden at skulle igennem dansk mediestøtte.
Annonceret i State of the Union 2025 – første pulje udbetales 2026.
7: Permanent krisefond på €865 mia. (den nye “National and Regional Partnership Plans”)
Kommissionen kan beslutte, hvornår der er “krise”, og så flytte milliarder mellem lande uden om nationale parlamenter.
Del af det nye super-budget (MFF 2028-2034), som hun præsenterede juli 2025.
8: Kommissionen som eneste forhandler af kæmpekontrakter
Pfizer-sagen var ikke en undtagelse – hun vil have samme model til fremtidige kriser (vacciner, ammunition, AI, råstoffer). Ingen medlemslande eller parlamenter ser kontrakterne før de er underskrevet.
Allerede praksis – og hun forsvarer det som “effektivt”.
Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget
Resultat i praksis
Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop.
Det er ikke længere “mellemstatsligt samarbejde”. Det er en føderal kerne, der låser sig fast – og hvor den mest magtfulde person er en kommissionsformand, der ikke er valgt af vælgere og ikke kan fjernes af vælgere. En kommissionsformand hvis magt aldrig er set lige i Europa.
Det er dét, der menes med “centraliseret magtudvidelse” – og det sker ikke med et brag, men med 8 små, “nødvendige” skridt, der hver især bliver solgt som “beskyttelse af Europa”. Under fanen “demokrati”.
‘Medierne’ dækker det på samme vis.
Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!
Før døren smækker
Når alt er på plads – når pengene flyder direkte fra din løncheck til Bruxelles, når din ytringsfrihed vurderes af et EU-finansieret center, når de medier, du troede var frie og uafhængige, får deres fede løn fra samme sted, som de skal granske – er det for sent at råbe op.
Det er så bare sådan, det er. Så ER det sket.
Så er Europa ikke længere 27 frie nationer, der samarbejder.
Europa er blevet én centralstyret superstat med én uvalgt dronning på toppen.
Ursula von der Leyen har ikke kuppet magten med våben.
Hun har gjort det med “demokrati”, “krise”, “solidaritet” og milliarder af euro, som du og jeg betaler.
Spørgsmålet er ikke længere, om vi er på vej mod et post-demokratisk EU.
Spørgsmålet er, om vi når at vågne, før døren smækker.
**
Ovenstående er Psst!s 100% uafhængige analyse af Ursula von der Leyens EU, og vi diskuterer gerne tingenes tilstand med en hvilken som helst central aktør. Vi ville ønske, at NOGEN ønskede at diskutere, svare og stille modspørgsmål.
Åben invitation hermed afleveret.
Du kan støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Fotos: Deposit
