Godt nytår. Tak, fordi du læser med.

Vi starter lige med bomben:

Psst! har været hacket. Under kæmpe angreb. Intet har virket.

Kæmpe tillykke til hackerne, der har været dygtige. De havde placeret problemet lige præcis der, hvor man skriver og/eller redigerer i artiklerne, så virkelig flot arbejde. Sikkert og effektivt udført.

Nå, men vi virker igen. Det kostede sved, tårer og skillinger – præcis som planlagt.

Vi glæder os ikke til næste omgang. Gad vide, hvornår den kommer.

Psst! vil altid være et uafhængigt medie. Altid. Og vi har brug for dig. Derfor: Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

Ikke helt som DR’s version

Vi skal kigge på året, der gik.

Psst!s version af året, der gik, er jo ikke ligefrem sammenlignelig med fx DR’s version af året, der gik. Så måske interessant…?

Vi løber hurtigt igennem – måned for måned. Der vil løbende komme links til de artikler, der omtales, samt artikler, der supplerer.

I gang med at lave ulykker

Psst!s 2025 har været et år med afsløringer om Bovaer, EU’s magtspil, Ursula von der Leyen, Covid-19-vacciner og vejen frem mod det totalitære (overvågnings)samfund.

Efter en januar måned med flere interessante historier, der rettede kritisk fokus mod Bovaer, samt en opløftende historie om, at Robert F. Kennedy Jr. endelig blev udpeget som USA’s nye sundhedsminister, kom i februar et interview, der ændrede mange ting.

Hovedperson var Jørn Erri, Danmarks måske mest erfarne dyrlæge. Jørn Erri er en anerkendt og vidt citeret dyrlæge, der har arbejdet med køer i en menneskealder. Jørn Erri har været flittigt brugt som ekspert på koen i etablerede og specialiserede medier, og han havde noget at sige om Bovaer.

Som fx:

”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Nærmest profetisk.

Og han siger andre kloge ting – som for eksempel det svar, han gav på følgende Psst-spørgsmål:

 Alle myndigheder og medier fortæller jo med sikkerhed, at Bovaer ikke går i mælken. De fortæller os, at der har været forsøg siden 2022, og at intet går i mælken – det er fuldstændigt bevist, siger de. Så danske forbrugere skal vel stole på, at intet går i mælken. Eller hvad?

”Nej, de skal sgu ikke. Det gør det da. Det kan godt være, at det ikke er selve Bovaer, men det er så affaldsprodukterne. Det kommer da i mælken, selvfølgelig gør det det.”

Korrekt igen.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Ødelagt af Pfizers mRNA-produkt

Kort efter interviewet med Jørn Erri ændrede Fødevarestyrelsen på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s artikelserie om Bovaer. At Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA (3-Nitrooxypropionsyre) i mælken blev nu for første gang offentlig tilgængelig viden for danskerne, men de ubesvarede spørgsmål om Bovaer stod fortsat i kø.

Fra marts skal du have Martins og Inas historie med. Begge er i to dele.

De er to af de mange danskere, der er blevet skadet af covid-19-vaccinen – engang kendt som ”supervåbnet”.

Både Martin og Ina fik deres liv ødelagt af Pfizers mRNA-produkt.

Du finder Martins historie her:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Og Inas her:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Læs også: Michels historie del 1: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Årets hit-piece

I april skal vi først nævne en oplagt kandidat til ”årets hit-piece”. Årets største smædeskrift. Det bliver vi desværre nødt til at bruge plads på.

En artikel, der stærkt bidrager til floden af beviser på, at danske såkaldte frie og uafhængige medier følger et udleveret manuskript, når visse globale dagsordener skal pushes.

På toppen af mediernes hadekampagne mod Elon Musk (sjovt nok på det tidspunkt, hvor hærværk af Teslaer var på sit højeste) tog Berlingske prisen med Poul Høis (den tidligere Cavling-vinder) værk: ”Magien er brudt for Elon Musk: »Tænk at være milliardær, og alle mener stadig, at du er en taber«”.

I ’artiklen’ fremsætter Poul Høi tre gange påstanden om, at Elon Musk er påvirket af hårde stoffer.

Cavling-vinderens belæg for den påstand: Rolling Stone Magazines og The Wall Street Journals – begge magasiner, der er kendt som direkte talerør for demokraterne – anonyme kilder.

Og intet andet.

En ægte rystende omgang. 100 procent manus. Ren fiktion.

Læs også: Hvert medie for sig selv: “Vi ’missede’ Bidens mentale forfald”

Midlet, der peger på målet

I maj er historien ”Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer” en af månedens mest interessante historier.

Historien retter fokus på, at den politiske beslutning om at gøre brugen af Bovaer obligatorisk, mildt sagt er usædvanlig. Kort fortalt er det centrale og højst usædvanlige, at midlet kommer før målet i den politiske regulering.

Normalt laver man målbaseret regulering: Først sætter man et klimamål (f.eks. reducer metan med 30 %), og så vælger landmænd og fagfolk mellem forskellige midler for at nå det mål.

Med Bovaer har man vendt rækkefølgen om:

Det er ikke målet, der peger på midlet – det er midlet, der peger på målet.

Interessant, ikke?

Hvad kan grunden være til det, tror du?

Fra juni bør du læse historien: ”Invalideret Covid-19-vaccine skadet borger skal sendes i praktik”.

Den giver et godt indblik i det nye, langt mere ondskabsfulde, Danmark.

Læs også: Middelfart Kommune om flere brud på invalideret borgers rettigheder: Ingen kommentarer!

RFK Jr.’s vilde angreb på dansk vaccine-undersøgelse

Juli måned stod i høj grad i Ursula von der Leyens tegn. Hun overlevede (nemt) Pfizergate, og de danske politikere var fortørnede over, at Europas uvalgte dronning på den måde skulle udfordres.

Da Ursula havde passeret det lille bump, så vi næste skridt.

Nu skal corona-gælden betales (af os), og der skal også være penge til krig, klima og en myriade af fast forsvundne milliarder. Von der Leyen vil nu have 15.000 milliarder kroner til EU’s næste super-budget.

Og derfra kom Ursulas ’visioner’ om det nye Europa – Ursulas nye Europa – ellers dryppende lystigt. Den ene vision mere skræmmende end den næste.

I starten af august rettede USA’s sundhedsminister et voldsomt angreb mod stor dansk undersøgelse, der hævder at vise, at aluminiumholdige vacciner ikke er forbundet med neurologiske skader, herunder autisme og Aspergers syndrom. Og RFK Jr. sundhedsminister holdt sig ikke tilbage: “Videnskabeligt uredeligt. Manipulation. Bevidst vildledende. Klare interessekonflikter. Farligt bedrag. Et bedragerisk propagandastunt.”

Samtlige danske medier vidste ikke, hvad de skulle gøre. Så de gjorde ingenting. Lod som om, at historien ikke eksisterede.

Først da SSI’s Anders Hviid selv svarede på anklagerne, turde de danske medier røre ved historien – og naturligvis med den forventede vinkel: Robert F. Kennedy Jr. er en ”skør og farlig konspirationsteoretiker”.

Gaaab, mand.

Læs også: Psst!s maratonsamtale med Politiken: Emnet er manus

Afsløringen af Bovaer 365

September bød på en kæmpe afsløring, som danske medier fortsat ikke har nævnt med ét ord. Nok fordi, at de i så fald ville skulle kreditere Psst!

Den 10. september afslørede Psst!, at målet for Bovaer i Danmark er krystalklart: ALLE konventionelle bedrifter skal bruge Bovaer 365 dage om året.

En whistleblower gav Psst! adgang til Arlas lukkede platform, der hedder ”Arla Farmers”. Her dokumenterede Psst!, at Arla truer mælkebønderne: Brug Bovaer året rundt – ellers betaler I selv regningen.

Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Ministeriet for Grøn Trepart, Dyrenes Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening fik efterfølgende alle konkrete spørgsmål om Bovaer 365 samt muligheden for at udtale sig ganske uredigeret, men det var som forventet en skuffende omgang. Mildt sagt.

Til gengæld ville dyrlæge og ko-ekspert Jørn Erri gerne give sit besyv med. Det gjorde han den 1. oktober.

For eksempel spurgte Psst:

Jørn, nu står det klart, at målet for Bovaer i Danmark er 365 dage om året. Allerede fra 2027 skal 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og når vi rammer 2030 hedder det 100 procent. Hvad tænker du om det?

Svaret:

”Det er helt vanvittigt. Fuldstændigt vanvittigt, jeg mangler faktisk ord. Med Bovaer går man ind og beskadiger nogle af de bakterier, der laver metan. Men alle bakterierne i hendes (koens, red.) vom, laver metan. Fordi det er slutproduktet. Når køerne er færdige med at lave de ting, de skal lave, er der noget tilbage. Og det er ammoniak, og det er metan, og det er varmen. Man aner ikke, hvad der sker, når vi så går ind og ødelægger de her processer. Vi har ingen anelse om, hvad konsekvenserne er. Men der ER konsekvenser, så meget kan jeg fortælle dig.”

Det har i sandhed vist sig, at Jørn Erri er mere ekspert – mere vidende – end alle de eksperter, som medierne har brugt, til sammen.

Læs også: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

”Nocebo-effekten”

I november fortalte de danske medier de vaccine-skadede danskere, at de i virkeligheden bare FØLTE, at de var blevet skadet. Altså: I er bare paranoide!

Psst! stillede en hel række spørgsmål til den person, der blev citeret for at sige, at de vaccine-skadede danskere faktisk var blevet ramt af ”nocebo-effekten”. Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, ville dog ikke besvare ordentlige, gode og nysgerrige spørgsmål, og sådan er det.

Det var også i november, at vi kom godt og grundigt forbi den glødende korruption i både Ukraine og EU.

Korruptionen i Ukraine bekymrede på ingen måde Ursula von der Leyen, der ikke kunne vente med at sende 1000 nye milliarder kroner afsted til Ukraine og korruptionen i EU er vi jo vant til.

I december kunne vi fortælle, at Euronews, der meget gerne vil være ’Europas CNN’, og som i stor stil er finansieret af Europas skatteydere, lavede betalt, løgnagtig, manipulerende, misinformerende PR for Bovaer.

Og så lige endnu en bombe at slutte året af på: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365.

Nemlig.

Hvis du formodede, at køer, der spiser og yder mindre, opfører sig sløvt, får hævelser, udviser forgiftningssymptomer, bliver syge, kollapser og dør får Danmark – foregangsland nummer 1 for grotesk grøn ekstremisme – til at droppe Bovaer, tog du fejl. Nu officielt. Fortsat ikke et emne, at Bovaer efterlader affaldsstoffer i fødevarerne.

Læs også: Analyse af Ursulas EU: En aldrig før set magtkoncentration

Vi ses i 2026

Alt i alt et år med masser af stærk journalistik, som du næsten har garanti på, ikke bliver dækket af andre danske medier. Virkelig et kvalitetsstempel, vi er meget stolte af.

Det glæder vi os til at fortsætte i 2026.

Godt nytår. Vi ses i 2026.

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Kunne det friste at åbne en spændende adventslåge, der åbner op for en vidunderlig historie om de heltemodige virksomheder (som fx Pfizer og Moderna), der på utrolig vis fremstillede vacciner, der ville frelse os alle, på rekordtid? Så kan du rigtigt mindes den tid, da supervåbnet var vores ”lys i mørket”.

Så har Psst! gode nyheder til dig.

Lif, der er brancheorganisationen for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark, har i anledning af 2. søndag i advent skabt en ”fortælling” (kalder de det selv), der kan optø selv det koldeste julehjerte.

Det er ligesom at åbne en pakkekalender – eller et Kinder-æg. Indholdet er sødt, spændende og giver dejlige minder – i dette tilfælde varme minder om sikkerhed, effektivitet og sød frelse.

Du finder hele fortællingen (eller adventslågen, om du vil) her.

Bemærk også det billede, som Lif har valgt til artiklen. Psst! tør ikke at bringe et screenshot af ‘fortællingens’ billede, eftersom vi er under overvågning af vrede mennesker, der er vilde for at fange os i at forbryde os mod billedrettigheder (hvilket vi ikke gør). Men vi kan godt fortælle, at det valgte billede er en flot guldfarvet julekugle, der hænger på et juletræ. På julekuglen er der tegnet en sød julemand, der har maske på – med sikkerhed for at undgå at smitte andre med hans julemandsånde.

Ham her må altså sige “ho ho ho” inde i sit mundbind.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet. Læs mere her.

Den første vaccine – et lys i mørket

Lad os dykke ned i LIF’s fortælling, der åbner således:

I løbet af december stiller vi i Lif skarpt på femåret for Covid-19 vaccinen med en lille adventskalender. 2. søndag i advent handler om den lynhurtige udvikling og produktion af vacciner til hele verdens befolkning, som er helt uden fortilfælde i historien.

Fortællingen går videre til:

I december 2020 blev Pfizer/BioNTech-vaccinen godkendt af EMA, og udrulningen i EU kunne begynde – tæt fulgt af Moderna, AstraZeneca og Johnson og Johnson-vaccinerne. Midt i en juletid præget af frygt og isolation fik den første dansker en vaccine d. 27. december foran rullende kameraer. Et øjeblik, mange husker som et lys i mørket, skriver Lif, som konkluderer:

Ifølge politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lif, Jakob Bjerg Larsen, var den tidslinje med til at sprænge rammerne for medicinsk innovation og globalt samarbejde:

”Det var en kraftpræstation uden lige fra alle aktører på området, både forskere, virksomheder og myndigheder, som mobiliserede enorme summer og ressourcer for at nå i mål. Kapløbet om vaccinen indebar både store økonomiske risici, lynhurtige og fleksible godkendelsesprocedurer og en enorm opskalering af produktionsfaciliteter, som ikke er set før, og som vi kan lære meget af den dag i dag.”

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Opskrift på flæskesteg og mRNA-produkter

Vi skal lige have fortællingens afrunding med:

Handelspolitisk chef i Lif, Thomas Klit Christensen siger:

”På rekordtid blev der udviklet og distribueret vacciner og behandlinger meget hurtigere end nogensinde før. Det var muligt, fordi dem, der havde forsket og investeret i årtier, turde dele deres viden – fordi den var dækket af patentbeskyttelser.”

Så selvom du måske mest har opskriften på pebernødder eller din mors flæskesteg i tankerne lige nu, så får du her opskriften på den lynhurtige udvikling og udrulning af Covid-19 vaccinen:

✅En mRNA-teknologi, som topforskere stod klar til at tage i brug

✅Et tæt samarbejde mellem biotek-virksomheder og store globale lægemiddelvirksomheder

✅Beskyttelse af patenter og offentlige- private samarbejder om finansiering og vidensdeling

✅Parallelle udviklingsspor, hvor flere vaccinekandidater blev testet samtidigt

✅Opbygning af produktionskapacitet, før den endelige vaccinekandidat var kendt 

✅Fleksibilitet fra myndighederne med parallel og løbende sagsbehandling af alle data fra virksomhederne.

Læs også:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

5 spørgsmål fra Psst!

Det var altså så den låge, men Lif opfordrer naturligvis alle til at besøge hjemmesiden på søndag, hvor næste låge åbnes. Måske den gemmer på noget lige så hjertevarmt..?

Psst! har sendt fem konkrete spørgsmål afsted til fortællingens medvirkende, som er Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation, og Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion.

Vi har – som Psst! altid gør – tilbudt dem at bringe deres svar 100 procent uredigeret – uanset længde.

Her er spørgsmålene:

1: I artiklen beskriver I den enorme opskalering af produktionsfaciliteter som en hidtil uset præstation, der mobiliserede enorme ressourcer. Har organisationer som Lif vurderet, om denne hastige udvidelse – herunder overgangen fra Process 1 (brug i kliniske forsøg) til Process 2 (kommerciel masseproduktion) – potentielt kunne have medført kompromiser i kvalitetskontrollen, såsom øget risiko for DNA-rester, SV40-promotorsekvenser eller andre forurenende elementer i vaccinerne? Og hvilke læringspunkter er der herfra til fremtidige pandemier?

2: Med den lynhurtige overgang fra forskning til masseproduktion – fra januar 2020’s sekvenspublicering til godkendelse i december – har der været analyser af, om den massive opskalering af faciliteter bidrog til rapporterede problemer som DNA-kontaminering i vaccinerne? Hvordan sikres det i fremtiden, at patentbeskyttelse og ressourcer ikke sker på bekostning af renhedsstandarder?

3: I fremhæver de “lynhurtige og fleksible godkendelsesprocedurer” som en nøgle til succes, men har Lif eller de involverede virksomheder undersøgt, om denne usædvanlige hastighed i udvikling og produktion – fra fase 1 til distribution på under et år – kan have været en medvirkende faktor til de rapporterede bivirkninger, herunder alvorlige skader og dødsfald? Hvad siger data om balancen mellem hastighed og langsigtede sikkerhedsstudier?

4 A: Artiklen nævner, at viden blev delt på rekordtid takket være patentbeskyttelse, hvilket accelererede processen markant. I lys af senere rapporter om vaccine-relaterede sundhedsskader, tror du, at den ekstreme hastighed i kapløbet potentielt overskyggede risikovurderinger?

4 B: Hvordan kan internationale samarbejder i fremtiden integrere mere robuste post-markeds-overvågning for at undgå lignende udfordringer?

5: Fem år efter rollout’en reflekterer artiklen over præstationen, men hvordan ser I på kritikken om, at den rekordhastige fremstilling – inklusive parallelle faser og massiv opskalering – har ført til utilstrækkelig testning af bivirkninger, som fx autoimmune reaktioner?

Læs også:

De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Det åbne brev fra de vaccine-skadede: Nu har SST svaret

Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Bagsiden af udrulningen

Det skal naturligvis blive spændende at se, om Lif vil svare på Psst!s gode, konkrete og høflige spørgsmål.

I mellemtiden konstaterer vi, at der findes intet udrednings- eller behandlingstilbud til borgere med bivirkninger efter covid-vaccination i Danmark.

Patienterne er fortsat syge, og man ved intet om, hvad vaccinen har gjort ved de skadede borgeres helbred.

Og ingen instanser, styrelser, repræsentanter fra det ’officielle Danmark’ ønsker at vide det.

Vi konstaterer også, at:

Al medicin har bivirkninger.

Men vacciner er noget, man giver til raske mennesker, og der bør ikke følge så store risici med, som der gjorde med Covid-19-vaccinerne. Slet ikke uden at oplyse befolkningen om det.

Covid-vaccinerne har pådraget mennesker sygdom. Der er tale om vacciner, som man bad raske mennesker om at tage for at beskytte andre. Samfundssind kaldte man det.

Vi ved nu, at der er alvorlige bivirkninger ved disse vacciner, men det officielle Danmark nægter fortsat at hjælpe de borgere, der rammes af sygdom og invaliditet og mister hele deres liv til disse vacciner.

Dét er bagsiden af vaccinations-udrulningen, og den er grim.

Derfor er Psst!s spørgsmål vigtige at stille. Og vigtige at få besvaret.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

”Du er ikke rigtig syg. Du er bare nervøs (læs: paranoid). Det er dig selv, den er gal med. ”

Den historie har B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere fortalt danskerne indenfor den sidste uge. Alle har de baseret deres historier på et telegram fra mediernes overlords, Ritzau, der konsekvent har haft et enormt behov for at formidle Covid-19-vaccinens lyksaligheder ud til hele verden.

Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

Rundtur i medierne

Lad os starte med B.T.s overskrift og underrubrik:

Overskrift: Bekymringen for covid-vacciner kan skabe symptomer

Underrubrik: Negativ helbredseffekt af covid-vaccinen slog især igennem hos dem, der allerede var bekymrede på forhånd.

De overskrifter til sammen – giver de overhovedet et billede af, hvad studiet egentligt viser, og hvad forskeren egentligt siger..? Det vil Psst! forsøge at finde ud af.

Vi hopper videre til TV 2:

”Covid-19-vaccinerne gav for den allerstørste del af befolkningen ikke langvarige symptomer. Men bekymring for vaccinerne kan til gengæld ifølge forskere føre til uspecifikke symptomer som hovedpine, træthed og kvalme. Det viser et nyt studie, som har fulgt 90.000 danskere, fra før de blev vaccineret og til efter.”

Og lad os lade Berlingske runde af, for så ved vi, at det bliver seriøst. Tanten er jo et seriøst medie, ikke sandt?

Her er uddraget:

”Forskerne undersøgte tre grupper baseret på deres holdning til covid-19-vaccinen: ubekymrede, skeptiske og bekymrede personer. Blandt de ubekymrede og skeptiske – som tilsammen udgjorde 95 procent af deltagerne – blev der ikke fundet flere symptomer hos vaccinerede end hos de ikke-vaccinerede.

– Hos langt de fleste ser covid-19-vaccinerne ikke ud til at føre til langvarige uspecifikke symptomer.

– Vi kan dog ikke helt udelukke, at en mindre gruppe mennesker, som på forhånd var bekymrede for vaccinen, oplevede sådanne symptomer efter vaccination, siger Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der står bag studiet.

Blandt de på forhånd bekymrede – omkring fem procent af deltagerne – rapporterede de vaccinerede personer efterfølgende oftere om symptomer som hovedpine, åndenød og svimmelhed sammenlignet med ikkevaccinerede i samme gruppe.

Forklaringen på forskellen kan ifølge forskeren ligge i den såkaldte noceboeffekt.

Det er det modsatte af placeboeffekten og betyder, at negative forventninger til en behandling kan udløse forskellige ukarakteristiske symptomer.”

Uddrag slut.

Her har du mediernes niveau i slut-2025.

Læs Louises historie her:

Louises historie del 1: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Louises historie del 2: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Klassisk psykologisering

Hvad ser vi på her?

Først og fremmest er det naturligvis ikke journalistik. Det er propaganda. Ingen af medierne henviser til studiet, de skriver bare af. Fri taletid.

Og at propagandaen jo ’bare’ er blevet afleveret af Ritzau, er ingen undskyldning. Hvert medie har ansvar for, hvad de selv bringer. Det er et faktum. Det (og meget mere) har Psst! også talt med redaktionschefen på Politiken om i historien, som du finder her:

Psst!s maratonsamtale med Politiken: Emnet er manus

Vi ser:

Klassisk psykologisering af kropslige symptomer: De få = de nervøse, de paranoide, de “stakler”. 

De FØLER. Føle = ikke være ramt, men TRO man er ramt.

Nocebo = den nye “hysteri”-diagnose for alle, der ikke pr. automatik jubler over ordet ”vaccine”.

Og det hele serveret som videnskab – uden at nævne, at: 

Studiet er selvrapporteret (spørgeskemaer). 

Der er ingen objektive biomarkører for symptomerne. 

Langtidsbivirkninger ud over 6 måneder er ikke undersøgt. 

Andre studier (f.eks. fra Norge, Tyskland) har fundet reelle fysiologiske ændringer hos mennesker efter Covid-19-vaccination. Er det mon patienternes nervøse hoveder, der har skabt de ændringer?

Læs om Michel her:

Michels historie del 1: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Michels historie del 2: Familiens advokat: Hvad skal der så til?

Michels historie del 3: Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?

Michels historie del 4: Michels historie: Derfor rører medierne ikke ved den

Den loyale formynder

Psst! har som det eneste medie i Danmark talt med en hel række Covid-19-vaccineskadede danskere. Vi har lavet store historier med Michel, Louise, Martin, Ina og Karina. Og vi har talt med mange, mange flere vaccineskadede danskere i forbindelse med research og andre historier, og det bliver vi ved med.  

De her mennesker er blevet grusomt skadet, deres liv er en spag skygge af, hvad det var. De har det meget skidt, nogle er efterladt alene, de er ruineret – det er nemlig dyrt at gå fra et velbetalt fuldtidsarbejde til (i bedste fald) sygedagpenge eller lignende. De lider og kæmper HVER eneste dag.

Martin sagde det således:

”Jeg har mistet 90 procent af mig selv.”

Mon Martin bare bilder sig det hele ind? Mon Ina gør? Mon Louise, Karina, Anette, Sara gør?

Mon Michel gjorde? Altså før han døde?

Medierne på statens støttehjul har talt med ingen. Nul. Det har de overhovedet ikke – på noget tidspunkt – haft interesse i. De er ikke spor nysgerrige på de mennesker, der blev skadet af den vaccine, der blev udråbt til en frelser. Et mirakel.

Grunden er, at medierne har hele vejen igennem været den mest loyale formynder af Den Store Fortælling, som man kan forestille sig.

De har pushet den. Hårdt.

Derfor kan medierne ikke ”få øje” på de her mennesker. I hele det officielle DK er det som om, at de ikke eksisterer. Ingen vover fortsat – selv i slut-2025 – at ytre et kritisk pip om “supervåbnet”. Det hellige artefakt, der er kronen på værket: Den Store Fortælling om Covid-19.

Læs om Covid-19-vaccine-invaliderede Martin lige her:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Tak for det

Medierne har altså ikke ‘opdaget’, at de mennesker, der udviste samfundssind, og blev skadet af det uangribelige supervåben, der overhovedet ikke var sikkert og effektivt, siden er blevet svigtet. Fuldstændigt. Dokumenteret fra A-Å lige her på Psst!

De skadede danskere kæmper i dag en konstant kamp, fyldt med nederlag, afvisninger og uoverkommelige forhindringer. Supervåbnets institutionelle beskyttelse er fortsat enorm. Det sørger den lukkede cirkel, som myndighederne med medierne i deres ringhjørne har indhegnet sig bag, for.

Derfor: Så når Ritzau tilbyder vores frie og uafhængige (indsæt her de største gåseøjne du nogensinde har set) et stykke propaganda om, at de ramte mennesker i virkeligheden er paranoide hypokondere, så siger B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere ”tak for det”.

Og så bringer de det.

De er ligeglade med den større sammenhæng. De henviser ikke til studiet. De aner ikke, hvad de taler om. De japper bare af.

Manus.

Læs om Covid-19-vaccineskadede Ina her:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Spørgsmål sendt afsted

Her kan du se Århus Universitets egen pressemeddelelse, der blev samlet op af Ritzau og spredt ud til de danske medier:

Århus Universitet erklærer selv, at studiet er ganske fri for interessekonflikter.

Psst! har naturligvis sendt spørgsmål afsted til Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der står bag studiet.

Christina Bisgaard Jensen er jo i en hel række af danske medier afsender af budskabet om de nervøse danskere med uro på øverste etage. De danskere, der ’bilder sig selv ind’, at Covid-19-vaccinen (supervåbnet/miraklet/vores tids svar på månelandingen) har skadet dem.

Psst! er naturligvis meget nysgerrig efter at høre, om det budskab er korrekt gengivet. Ligesom der naturligvis er en hel række andre spørgsmål, der presser sig på.

Vi følger op, når der er nyt. Og det betyder som altid: Med eller uden svar.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Del 2 ud af 2:

Vi forlod Karinas historie den 9. august 2023, hvor hun blev diagnosticeret med brystcancer.

En lang periode med ren elendighed førte frem til et lille åndehul, hvor Karina følte, at der var lidt lys for enden af tunnelen, og så kom den.

”Jeg kan huske, at jeg på arbejdet sagde, at lige præcis brystcancer måske var bedre end alle de her ting, som jeg gik og sloges med. Fordi ingen kunne fortælle mig, hvad der konkret var galt med mig. Fik man brystkræft var der i det mindste en klar plan, hvor alle var på samme side. Så fra det tidspunkt holdt jeg op med ønske mig noget som helst. Det er farligt – det kan ske, at ønsket går i opfyldelse,” siger Karina.

Læs hele første del af Karinas historie lige her:

Karinas historie: ”ALT var galt – på samme tid!”

Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og velskrevne udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

Hej hej og held og lykke

Karina Eriksen blev opereret i september 2023, og startede kemo i oktober.

”Kemoen er customized til mig, fordi jeg jo har alle mulige nerveskader i forvejen. Men kemoen rammer hårdt, jeg har det ad pommern til, jeg kan ikke arbejde, jeg kan ingenting.”

Karina fik 4 kemobehandlinger, den sidste i slutningen af december 2023, og på den første dag i det nye år, 2024, kan hendes krop ikke mere.  

”Der troede jeg igen, at jeg skulle dø. Min puls er helt ekstrem høj – bare hvis jeg rejser mig op, er den ude af kontrol, jeg kan ikke være i min krop, jeg har det så dårligt. Jeg blev hentet med ambulance, kørt på Herlev Hospital. Jeg bliver sat i en stol, og de måler lidt af hvert på mig, og alt er indenfor normalområdet. Og så kan jeg ellers tage hjem igen og bare ringe, hvis der er noget. Hej hej. Held og lykke med det.”

Karina fortsætter:

”Mit hoved kunne ikke klare mere. Jeg kunne ikke rumme det. Og jeg var så bange, så utroligt bange. Jeg tænkte: Hvem kender jeg? Jeg kender Anette (Friedrichsen – formand for foreningen af Covid-19-vaccineskadede danskere, red.). Og så talte jeg med hende i 2-3 timer.”

Hun uddyber:

”Anette havde haft det med hjertet, og den der vanvittige høje puls, fuldstændigt ude af kontrol, som jeg også led af. Hun fortalte mig, at der ikke var andet at gøre end at tage de pauser, der er nødvendige,” fortæller Karina, der herefter besluttede, at kemoen stoppede her. Hun skulle have haft seks, hun fik de fire. Hun fik 15 gange stråler frem mod foråret 2024.

Karina sluttede lige vinteren i 2024 af med at få besøg af chefen og HR-manden, der kom med en fyreseddel.

”De var søde nok, og jeg blev fritstillet med tre måneders løn, og det er jo sådan, det er. Men jeg var selvfølgelig ked af det.”

Læs også:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Faste rutiner

I foråret 2024 stopper Karina med ALT medicin. Hun ville mærke, hvordan hun egentligt havde det.

I sommeren 2024 føler Karina, at det så småt begynder at lysne. Hun slås fortsat med alt det, som hun nu engang slås med, men det er bedre. Hun har det bedre.

”Jeg tilmelder sig et online program, der nu har skiftet navn, men som på det tidspunkt hed The Energy Blueprint. Det handler kort sagt om at besvare spørgsmålet: Hvis man skal nulstille sig selv, hvordan gør man så det? Det handler om at gå helt tilbage til det basale, og strukturere sin dag. Man holder rutinerne, så kroppen igen bliver helt tryg ved noget af det hele elementære: Sengetid, morgen, måltider,” fortæller Karina.

Og uddyber:

”Det kan være så enkelt som: Drik et glas vand og gå udenfor og få lidt sol i ansigtet. Drik en kop grøn te. Sid ned i 15 minutter. Dagen var i det hele taget meget skemalagt, og det hjalp.”

Læs også Martins historie:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Også om Martin:

Invalideret Covid-19-vaccine skadet borger skal sendes i praktik

Martins, borgerens, menneskets rettigheder – hvad med dem?

Flere gavnlige forløb

Sommeren 2024 markerer et vendepunkt for Karina, der holder sig selv beskæftiget.

Hun gennemgår, hvad hun beskriver som:

”Gratis – og ikke gratis – onlineforløb, der har et udgangspunkt om, at mange af de her kroniske smerter – det er noget hjernen skaber. Og derfor kan det også ændres; Neuroplasticitet, hedder det.”

Hun gennemgår også et EMDR-forløb. EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing, red.) er en samtaleterapi/en terapeutisk metode, der primært bruges til at behandle traumer og PTSD, men også andre psykologiske udfordringer som angst eller fobier.

”I mit tilfælde var der tale om to traumer: Den aften hjemme i sofaen to uger efter 3. stik, og så igen at ligge derhjemme efter 4. gang kemo, hvor jeg begge gange tænkte, at nu skal jeg dø. Nu skal jeg sige farvel til mine børn. Men EMDR-forløbet har også hjulpet mig meget, og det har betydet, at min angst er blevet mindre.”

Hun er via kommunen begyndt i praktik på en tidligere arbejdsplads, og den ordning kører frem til 2026. Det går også ok.

”Det går godt. Jeg øver mig i at arbejde igen, og det er rart, at det er et sted, hvor de kender mig, og jeg kender dem,” siger Karina.

Læs også: Michels historie del 1: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Ingen erstatning, ingen anerkendelse, ingen hjælp

Det var også i sommeren 2024, at Karina forsøgte at få erstatning for at være blevet skadet af Pfizers Covid-19-vaccine.

”Den blev afvist. Ligesom stort set alle andres er blevet afvist,” siger Karina, der i foråret 2025 har sendt en klage ind til ankenævnet. Den blev afvist i sommeren 2026.  

Om den første afvisning fortæller hun, at:

”De skriver til mig: Du kan ikke få erstatning. Du har søgt erstatning, fordi du mener, at du har udviklet fibromyalgi (en diagnose, som Karina fik i foråret 2024 som en følge af, at hun altid havde ondt alle vegne, red.) følge af dine vaccinationer. Men det har jeg aldrig nogensinde skrevet. Det var overhovedet ikke det, jeg klagede over. Så det har jeg skrevet i min anke. Det, jeg siger, er: Jeg er blevet skadet på alle mulige ledder og kanter, som ikke er kortlagt. Og det har givet mig alle de her hæslige symptomer, og fået mig fyret og på alle mulige måder frarøvet mig min livskvalitet. Det er det, jeg har skrevet,” siger hun.

Og fortsætter:

”I min anke skrev jeg, at jeg egentligt ikke var uforstående overfor, at jeg har fået diagnosen fibromyalgi, fordi hvis man aldrig før har set en zebra, vil man sige, at man har set en stribet hest. Men jeg har ikke fibromyalgi, jeg har post-vaccine-syndrom, som har meget tilfælles med fibromyalgi. Jeg skrev, at den måde I læser min klage på – det er simpelthen ikke korrekt. Så det anker jeg. Plus, at alle de her journal-notater, der er sendt med, der har de lavet omhyggeligt udvalgte uddrag, der taler i deres retning. Men jeg har mange andre, der direkte siger, at jeg er blevet skadet af vaccinen – de notater er sjovt nok udeladt.”

Så altså – ligesom alle de andre Covid-19-vaccineskadede danskere, som Psst! har talt med: Ingen erstatning. Ingen anerkendelse. Ingen hjælp. Ingen fælles erfaringsindsamling på området. Intet andet end den perfekt lukkede cirkel, der forhindrer skyld, ansvar og ny viden i at trænge ind.

Sådan har det officielle Danmark besluttet, at det skal være.

Louises historie finder du her:

Louises historie del 1: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Louises historie del 2: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Også om Louise, der fik sin egen personlige historie censureret af LinkedIn, der stemplede Louises historie som “misinformation”:

Louises historie censureret af LinkedIn

Forgiftet over to omgange

I dag står Karina et bedre sted end hun har gjort siden, hun blev skadet af Pfizers Covid-19-vaccine i marts 2021.

”Jeg er kommet i gang med at cykle lidt igen. Lave lidt styrketræning. Min brainfog bliver mindre og mindre, men det er simpelthen den der angst, der har manifesteret sig som smerter i hele kroppen. Så hjælper det også, at jeg for nyligt har været til lungekontrol, og det ser rigtigt pænt ud. Og der er andre ting, der klarer op, samtidig med, at jeg også stille og roligt er på vej tilbage til arbejdsmarkedet. Ikke i samme seje form, som jeg var før, det er jeg godt klar over, at jeg ikke kommer til at opleve igen rent fysisk. Men det føder ind i historien om, at der er en vej tilbage. Og at jeg ender med at få mit liv tilbage,” siger hun.

Du siger, at du står et sted, hvor meget ser lysere ud end det ellers har gjort?

”Det gør jeg helt sikkert, ja.”

Hvorfor tror du, at du gør det? Tror du, at du er afgiftet efter Covid-19-vaccinen?

”Det tror jeg. Også. Der er gået snart 4 år, og kroppen er jo selvhelbredende. Man kan sige, at kroppen/organerne – hvis man hjælper dem, som jeg har gjort via de her programmer – helbreder sig selv, og det kan jeg mærke. Du skal tænke på, at jeg har været forgiftet over to omgange. Først med vaccinen og siden med kemoen,” siger hun, og forsætter:

”Det er underligt at tænke på, at de her to forgiftninger – jeg følte ikke, at jeg havde noget valg. Kemoen gav sig selv, og det gjorde vaccinen underligt nok også. Covid-19-vaccinen er det eneste medicinske produkt, jeg har taget, hvor jeg ikke først har læst indlægssedlen. Jeg har jo netop selv arbejdet meget med Pharma, så jeg ved jo, at alle produkter har bivirkninger, men her strakte jeg bare armen ud. Det har jeg selvfølgelig fortrudt mange, mange gange siden. Men det kan jeg ikke bruge til noget nu. Det skete. Det kan ikke laves om. Men ja, jeg er helt sikker på, at mit system er meget renere i dag,” siger hun.

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Trist vi ser så mange af jer

Karina er i dag et sted, hvor hun kan gøre status. Se – lidt – tilbage.

”Langt størstedelen af det, jeg har fejlet undervejs – der skyldes helt sikkert noget spike protein og noget andet skidt, som vi har fået ind med det gift. Noget af det har min kemo måske slået ihjel, det håber jeg i hvert fald, men det meste af det, jeg sidder tilbage med, er den her afsindige angst. For det første af følelsen af at være ved at dø, for sådan føltes det. Og så den der manglende hjælp. Man er fuldstændigt overladt til sig selv, og man finder ret hurtigt ud af, at lægerne har tjekket fuldstændigt ud på emnet Covid-19-vaccine-skader,” siger Karina, der har også – ved flere lejligheder – har mødt det direkte ødelagte danske system (der i forhold til netop Covid-19-vaccinen går igen i hele verden, red.) ansigt til ansigt.

”Da jeg blev afsluttet på Rigshospitalet sagde lægen til mig, at ”det er så trist, vi ser så mange af jer.”

Hun sidder som læge inde på muskel- og nervecenteret inde på Rigshospitalet. Så siger jeg til hende, at så kunne da det være godt, hvis I læger ville benytte jeres stemme og bare sige: ”Der er altså noget her. Noget at være OBS på.”

Til det svarede hun, at ”det tør vi ikke. Så bliver man kaldt uprofessionel og sølvpapirshat af sine kolleger. Så det skal du ikke regne med.””

På et tidspunkt var det i Danmark helt ok at plædere for tvangsvaccination af alle danskere. Det kan du læse mere om her:

Tvangsvaccinationstilhængernes tabte stemme

Du kan (forsøge at) vende den om

Karina vil gerne fortælle andre Covid-19-vaccine-skadede danskere, at der er håb.

”Hjernen har et altoverskyggende formål: At du skal overleve. Så gør den alt, hvad den kan for at passe på dig. Jeg har ofte oplevet situationer, jeg ikke kunne overskue. På et tidspunkt stod jeg ved et gelænder på en første sal, og jeg følte, at alt bare ville falde ud over. Smykker, tøj, alt. Og bagefter ville jeg selv falde ud over – et fuldstændigt urealistisk scenarie, men oplevelsen føltes meget virkelig. Men jeg har praktiseret at tale med min hjerne om, at ”prøv at hør, det her er ok. Det kan vi godt. Jeg er rask – i princippet.””

Karina håber, at for eksempel Louise (som Psst! også har bragt et interview i to dele med, red.), og andre som Louise, vil kunne finde håb i Karinas historie.

”Hvis min historie kunne give noget håb. Fx til Louise. Og andre. Jeg vil gerne fortælle, at ‘ja, du ved godt, at der er noget helt galt, men du kan prøve at vende den om’,” siger hun og eksemplificerer:

”Nu må jeg overbevise min hjerne om, at jeg kan komme igennem det her. Jeg er blevet undersøgt for mange forskellige ting, og alle prøver kommer tilbage negative. Det kan selvfølgelig være meget frustrerende, men man KAN godt vende den om. Så kan du sige: ”Ok, jeg fejler i hvert fald ikke det og det og det”, og så gøre det til noget positivt. Vi, der er blevet ramt, ved jo godt, at der findes nogle andre værktøjer derude, der måske kunne afsløre, at vi er blevet påvirket. Der er noget, der er blevet rodet rundt i eller ødelagt, men vi kan ikke måle det. Vi kan så sige tak for alt det, vi ikke fejler, og så sige:

”Hvad kan jeg så gøre selv for at hjælpe min krop til at helbrede sig selv, så jeg kan bringe mig selv på højkant igen?”

**

Psst! siger tusind tak til Karina for at fortælle sin historie.

**

Karina vil gerne selv anbefale følgende kilder til Brain Retraining:

https://www.raelanagle.com/

https://unlearnyourpain.com

Og app’en “Curable”.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN