Hold da op, med alt det, der foregår, har vi måttet udskyde en vigtig lille sag om, at fagbladet “Journalisten” går i DRs fodspor og stopper med at poste på det sociale medie X.
Fagbladet “Journalisten”, der ifølge sig selv er “Danmarks kritiske medie om journalistik” har ved ansvarshavende chefredaktør Christian Lindhardt forfattet enslagkraftig afsked med det sociale medie.
“Det har egentlig ikke været en svær beslutning at vi skulle gøre det – spørgsmålet har mere været hvornår. Men udviklingen på X det seneste år har gjort, at vi på Journalisten fra i dag ikke længere poster på X”, indleder Christian Lindhardt på dramatisk vis.
Dermed følger “Journalisten” 1:1 DR, der i juli 2024 tog afsked fra X samtidig med, at de valgte at gå censur-amok på Facebook.
DR er, som Psst! har dokumenteret, siden gået rogue, og er i forhold til specifikke emner kendt for at lyve, manipulere og udelade hurtigere og længere end selv en vild hest på de store sletter kan rende. DR interviewer konstant DR, helt almindelige journalister/korrespondenter volder dybt bizarre ‘minianalyser’, der kun har til hensigt at fortælle dig, hvad du bør mene, ind alle vegne. Den er helt gal.
Det er bredt anerkendt. Og Psst! har i øvrigt ved flere lejligheder belyst DRs opsigtsvækkende deroute fra public service til uhyggelig ekstremisme.
Men tilbage til “Journalisten”, der ligesom alle andre danske medier aldrig nogensinde har nævnt Twitter Files, og hvad Twitter Files helt konkret står for, med ét ord.
Her kan du frit indsætte en klovne-emoji.
“Journalistens” chefredaktør fortsætter:
“Platformen har med Elon Musk i spidsen ødelagt sig selv og er blevet et sted, der er i direkte modstrid med de værdier, som vi på Journalisten hviler på: Nemlig åbenhed, fri og uafhængig journalistik og en demokratisk samtale på et oplyst grundlag. I stor kontrast til det fremmer X misinformation og hadtale, og platformen er det seneste års tid blevet oversvømmet af underlødigt indhold, hvor der efterhånden er langt mellem de oplysende og ægte engagerende posts,” skriver den ansvarshavende chefredaktør.
Men lad os komme tilbage til, at “Journalisten” aldrig havde et problem med Twitter før Musks køb.
Det er bemærkelsesværdigt.
Twitter før Musk var dokumenteret gennemsyret af runaway, aggressiv censur, undertrykkelse af ’divergerende’ synspunkter, målrettede angreb mod politiske modstandere, tvang, propaganda og psykologisk krigsførelse mod borgerne. Alt sammen afdækket i Twitter Files, som samtlige danske medier i mere end to år har udeladt for danskerne. 100 procent udeladt.
Twitter var, som vi nu ved fra følsomme og klagende medier, mediechefer, kommentatorer og eksperter, dengang “et rart sted at være”.
Hån og censur
Medie-personlighederne nød i fulde drag den illusion af konsensus, som den rødglødende censur skabte i forhold til emner som Covid-19, DEI (diversity, equity, inclusion), geopolitik og meget, meget mere.
Og mens de danske mediefolk storhyggede sig i den aggressive, udskammende ensretning, blev andre ramt. Som fx Stanford University-lægen og økonomen, Jay Bhattacharya, kendt i offentligheden især for at modsætte sig Covid-19-lockdowns, og Trumps valg til at lede National Institutes of Health (NIH), verdens største regeringsfinansierede biomedicinske forskningsorganisation, med et budget på $47 milliarder.
Dr. Bhattacharya blev udsat for bagvaskelse, hån og endda censur på sociale medier under Biden-administrationen for at kritisere de strenge lockdown-politikker implementeret af Dr. Anthony Fauci.
Det sociale medie Twitter censurerede undervejs Dr. Bhattacharya for at sige, at nedlukningen alvorligt påvirker børns læring og sociale udvikling, hvilket i dag er en etableret sandhed. I 2021 og 2022 – i de ‘gode, gamle dage’ – kunne det nemt koste dig dit levebrød og din anseelse.
Det er de dage, som DR, store udenlandske medier og nu altså også det sarte fagblad “Journalisten” længer sig tilbage til. Ah, de gode gamle dage med glødende censur, fuldendt myndighedssymbiose, udskamning fra de hypnotiserede masser og faren for alvorlige konsekvenser, hvis man som fagkyndig vovede at fremstamme ord, der ikke flugtede perfekt med Den Store Fortælling.
De SAVNER den tid. Og det siger chefredaktøren da også helt ærligt selv:
“Vi nedlægger ikke vores profil, da vi fortsat har brug for at overvåge platformen – og så kan vi jo håbe på, at moderationen en dag bliver genindført, og at X igen bliver et sted, hvor det er rart at være.”
“Journalisten, der jo (husker du?) er “Danmarks kritiske medie om journalistik”, vil altså afvente censurens genkomst så X igen bliver et rart at sted at være.
Indtil da vil de i det mindste have minderne om de gode, gamle dage.
DU KAN NU STØTTE PSST!
Og til dig uden MitId, du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Har du brug for at læse op på Twitter Files? Værsgo:
Små 10 måneder efter vi gik i luften åbner Psst! nu for bidrag. Det er helt bevidst, at vi har ventet så længe, for vores strategi har hele tiden været, at vores læsere skulle have god tid til at bedømme os. Og vurdere om Psst! er noget, som de kunne tænke sig at støtte.
Det er der heldigvis rigtigt mange, der har udtrykt ønske om, så vi er spændte.
Du kan støtte Psst! via mobile pay lige her:
Vi arbejder også på et nyhedsbrev, som man kan tilmelde sig for et endnu ikke fastlagt beløb hver måned. Men der er vi ikke helt endnu. Meningen med nyhedsbrevet er, at du så er ‘abonnent’ på Psst!
Alle artikler vil fortsat være gratis på Psst!, men når vi får nyhedsbrevet op, vil man modtage en eksklusiv historie/update/hilsen sammen med hvert nyhedsbrev. Det er sådan set det. Mere om det, når vi kommer dertil.
Store ambitioner
Vi har brugt mange penge og tusindvis af timer på Psst!, og vi har store ambitioner.
Vi har selv betalt for site, udvikling, forbedringer, cookies, mails og billedrettigheder. Mange af de udgifter er tilbagevendende, og vi er der, hvor vi har brug for hjælp.
Vi drømmer også om at lave både lyd og video, og en fast podcast er øverst på listen.
Og så skylder vi vores fantastiske tegner, Mads Ortmann (manden bag forsidebilledet), nogle penge. Ikke sandt, Mads?
Det er de ting, vi vil bruge penge på.
Drømmen for 2025 er, at Psst! kan stå selv. Ikke med fede månedslønninger, det regner vi ganske enkelt ikke med, men så alle udgifter til site, podcast og evt. video er betalt.
Fuld fart frem – men med konsekvenser
For mit eget vedkommende: Jeg har nærmest dedikeret mit liv til Psst! de sidste cirka 10 måneder.
Det har været utroligt tilfredsstillende at gå imod de etablerede medier på statens støtteben med kritiske historier om Ursula Von der Leyen, Covid-19-galskaben, de Covid-19-vaccineskadede danskere, der bliver svigtet fuldstændigt af det ‘officielle’ Danmark, mediernes udleverede manuskript, censur, RFK Jr., Bovaer og nu fx Danmarks suverænt bedste historie om USAID.
Det er heller ikke uden konsekvenser. Online-mobning – ja, ofte direkte had. Facebook har to gange censureret Psst!s historier (en af gangene handlede historien – sjovt nok – om censur på Facebook) og LinkedIn har censureret vores historie om Louise, der blev skadet af Pfizers Covid-19-vaccine. Hun måtte ikke fortælle sin egen historie på LinkedIn.
Vi kører på. Vi har mange gode historier på vej, og vi siger tusind tak for hvert eneste bidrag, vi får.
Psst! har her samlet kapitel 1 og 2 – til dig, der ikke frygter et long-read.
***
Lederen af det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering (DOGE) i Trump-regeringen og verdens rigeste mand, Elon Musk, siger det således: Det officielle agentur for nødhjælp, ”USAID (United States Agency for International Development), er i stykker. Ødelagt, så det ikke kan genoprettes” og en “kriminel organisation”.
Dokumentationen, informationerne, anklagerne, rygterne, påstandene absolut vælter frem i disse dage og timer.
Det står klart, at USAID har brugt uhyrlige summer – betalt direkte af de amerikanske skatteydere – på ting, som man, som normal person, ikke engang kunne forestille sig var ægte. Spørgsmålet er så også om de her ’ting’ så alle sammen i virkeligheden er ægte.
USAIDs slogan er “From the American People”. Fra det amerikanske folk.
Og det er et godt motto – korrekt og catchy. Pengene kommer direkte fra det amerikanske folk, skatteyderne, men hvem og hvad betaler de amerikanske skatteydere så konkret til?
Historien er stukket af i lige dele dokumentation, information, sladder, løse påstande, anklager og larm, masser af larm, så pas på derude.
Psst! vil henvise dig til konkret belæg undervejs, men indrømmer blankt, at historien er svær og kompleks. Og at der er to virkeligheder i den samme verden, gør det ikke lettere.
Det, der står klart, er, at Elon Musk og hans DOGE-team (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) har fået adgang til USAIDs bøger.
Og DOGE har fundet vilde ting. Så ord nærmest ikke dækker.
I absolut bedste fald fuldstændigt respektløst og dybt bizart spild af skatteydernes penge, men ”bedste fald” er svær at købe:
1: Det stinker af korruption.
2: Der er dokumentation for, at USAID er en politisk (egenrådig) spiller, der køber sig til indflydelse. Der pusher sin egen agenda. ”En global aktør”.
3: Rå dagsorden! Det handler om at fremme helt specifikke dagsordener. Som fx DEI. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
Og så er der USAIDs globale mediestøtte. En voldsom omgang, som vi naturligvis kommer til.
Men også så utroligt mange andre dybt skumle og ekstremt dyre transaktioner. Og kæmpe, kæmpe beløb til ting, der angiveligt mere eller mindre er løbet ’ud i sandet’.
10 procent er mange penge
USAIDs budget er enormt. Vi ved fx, at USAID alene i 2023 udbetalte 72 milliarder dollars, som også rapporteret af DR. 72 milliarder dollars er mere end 500 milliarder danske kroner.
Men hvad så med alle de gode ting, som USAID også står for?
Det er også et reelt spørgsmål. En konkret og stor bekymring. Konsekvenserne af en pludselig nedlukning af USAID kan være fuldstændigt uoverskuelige. Og grusomme.
I 2023 udbetalte USAID omkring 72 milliarder dollars i bistand, men kun en del af det beløb var øremærket til humanitær nødhjælp. Det er uklart præcist hvor mange penge reelt gik til det, som de fleste af os forbinder med humanitær nødhjælp.
Meget tyder på, at beløbet skal findes i omegnen af 10-20 procent af det samlede beløb. Det kan man se på ForeignAssistance.gov, der er en officiel hjemmeside, der drives af USAID og det amerikanske udenrigsministerium, og giver detaljerede data om fordelingen af udenlandsk bistand.
Historiske data viser, at humanitær nødhjælp typisk udgør omkring 10-20% af USAID’s budget, afhængigt af året og de globale kriser.
Congressional Research Service (CRS)-rapporter viser nogenlunde det samme billede:
Humanitær nødhjælp udgør en relativt lille del af USAID’s samlede budget sammenlignet med langsigtede udviklingsprogrammer. For eksempel har rapporter vist, at humanitær bistand i nogle år har ligget omkring 15% af det samlede budget, mens resten går til udviklingsprojekter, sundhed, økonomisk støtte og andet.
For en god ordens skyld: Congressional Research Service (CRS) er en amerikansk offentlig institution, der fungerer som en forsknings- og analyseafdeling for USA’s Kongres.
Så 10-20 procent af USAID’s budget går til humanitær nødhjælp, mens resten går til langsigtede udviklingsprojekter, sundhedsinitiativer og andre ikke-akutte programmer.
HVIS tallet er 10 procent, er det så stadigvæk i hvert fald 4-5 milliarder dollars. Hvis tallet er 20 procent er det op mod 10 milliarder dollars. Bare for at sætte konsekvenserne tydeligt op. Man kan få meget humanitær nødhjælp for både 5 og 10 milliarder dollars.
Elon Musk har selv sagt ord om, at “livsfrelsende nødhjælp” ikke vil blive berørt, men hvor definitionen præcis starter og slutter i forhold til “livsfrelsende nødhjælp” er usikkert. Vi kunne med sikkerhed godt bruge nogle forsikringer fra Elon Musk/DOGE om, at der er styr på den del. Lige nu og her er der for meget kaos til at danne sig et reelt overblik over om de USAID-programmer – dem, der hjælper folk, holder folk i live – klarer sig helskindet igennem den her enorme togulykke af en begivenhedsrække.
En global aktør
USAID er også under beskydning for ikke at svare, ikke at ville stå til regnskab for det amerikanske folk og at begå sig som en ”selvstændig global aktør”.
USA’s udenrigsminister, der også netop nu er acting director af USAID, Marc Rubio siger, at:
“USAID opfører sig som en global aktør. De opfører sig som om, at de ikke repræsenterer USA. Målet var at reformere USAID, men nu har vi en situation med grov ulydighed, og vi har en situation, hvor agenturet siger, at ‘vi arbejder ikke for nogen, vi arbejder for os selv.”
Se Marc Rubio opsummere hans opfattelse af USAID på 2 minutter lige her.
Generelt er billedet sådan, at enten fokuserer medier – som fx samtlige danske medier, CNN, New York Times, Washington Post med flere – på, at ”Elon Musk vil lukke USA’s officielle agentur for udviklingsbistand – mange mennesker vil derfor dø”. That’s it – det er hele den historie, de fortæller.
Så sent som i går aftes (lørdag 8/2) havde TV 2 Nyhederne et indslag om USAID. Her hørte du nul ord spild/korruption/svindel. Nul. Til gengæld fik du masser af ord, om Musk nu sender mange mennesker direkte i døden. Mikael Kamber var det talende ansigt, der formidlede den perverst skævvredne historie til danskerne. DRs dækning er 1:1 den samme. Som altid.
Skammelig fordummelse af offentligheden. Hvordan de danske medier kan se sig selv i øjnene, er utroligt svært at forstå. Psst! har på under et år dokumenteret, hvordan de danske medier helt bevidst lyver, manipulerer og udelader om specifikke emner. De emner, hvor manuskriptet kommer oppefra.
Du finder ikke ét gram af nysgerrighed i forhold til den utrolige råddenskab, der bliver afdækket i disse dage. Den helt konkrete information bliver … (du ved allerede hvilket ord, der kommer nu) … udeladt.
Overordnet afviser CNN og kumpanerne alt som højreekstreme, falske konspirationsteorier (dén gamle traver, ja), og det er, hvis de overhovedet nævner det.
Omvendt virker de medier og mediepersonligheder, som følger de her USAID-afsløringer tæt, til at være gået fuldstændigt all in på at få nedlagt USAID. Og gerne lige NU! De dækker hver en ny afsløring intenst, men kun meget få af dem fokuserer på/stiller spørgsmål til den konkrete, livsfrelsende, altafgørende nødhjælp, som USAID (også) står for. Det bliver også udeladt.
Det er med andre ord enten-eller. Igen: To virkeligheder i samme verden.
Det vil Psst! forsøge at perspektivere.
Vi må tage det step by step – der er ingen anden vej.
Vi bliver først nødt til at eksemplificere og konkretisere, hvad USAID har brugt mange milliarder (spørgsmålet er nærmere om vi samlet set er oppe på billioner, red.) af skatteydernes penge på.
Følgende USAID-posteringer (og det er vel at mærke kun et beskedent udvalg – ellers ville vi fylde flere kapitler ud) er gengivet af Det Hvide Hus og/eller DOGE og/eller guvernører/senatorer og/eller uafhængige medier/journalister. De rapporterer følgende udgifter som fakta. Intet mindre.
MEN:
Vær opmærksom på, at etablerede medier som CNN, ABC, Reuters AP (Associated Press), Washington Post, New York Times ikke finder nedenstående udgifter dokumenteret. Nogle af dem, jo, men langt fra alle. De fleste af disse udgifter finder de nævnte medier absolut ingen grund til at nævne med et ord.
Så med den disclaimer:
Lille (tro det eller ej) udpluk fra ’LISTEN’:
68 millioner dollars til World Economic Forum.
4,5 millioner dollars til bekæmpelse af desinformation i Kasakhstan.
20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-program (populært amerikansk tv-show) i Irak.
330 millioner dollars til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder (hvilke afgrøder tror du mon, der er tale om her?).
25 millioner dollars til Deloitte for at fremme grøn transport i Georgien.
8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
1,5 millioner dollars til DEI-programmer i Serbien. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
2 millioner dollars til marokkanske keramik-kurser.
27 millioner dollars til gaveposer til illegale immigranter. Altså gaveposer til illegale immigranter for cirka 195 millioner danske kroner.
300 millioner dollars på et ubenyttet afghansk kraftværk.
200 millioner dollars på en ubenyttet afghansk dæmning.
250 millioner dollars på en ubenyttet afghansk vej.
Dette lille udpluk alene står i over 9,1 milliarder danske kroner.
Udgifterne her er givet/gengivet af Det Hvide Hus, DOGE, diverse guvernører og senatorer samt medier og uafhængige journalister. Alle de ovenstående beløb kommer fra konkrete kilder, som man under normale omstændigheder ville tillægge værdi.
Du kan fx se tal direkte fra USASPENDING.gov lige her, der viser, at USAID betaler 68 millioner dollars til World Econimic Forum.
Men vigtigt:
Nogle af disse udgifter bliver modsagt af etablerede medier som CNN, AP (Associated Press), Washington Post, New York Times med flere. Kritikken mod USAID bliver i høj grad afvist som højreekstreme og falske konspirationsteorier.
Disse medier finder altså angiveligt ikke, at udgifterne her er dokumenteret, men det skal også bemærkes, at de omtalte medier udelader langt de fleste af informationerne. Udgiften til World Economic Forum hører fx med i den gruppe.
De to virkeligheder…?
Hvorfor transkønnet opera?
Nu går vi til andre beløb, som også indeholder mindre beløb, for at eksemplificere, hvad USAID også har støttet økonomisk. Ikke fordi de udgifter i sig selv gør en stor forskel i USAIDs massive budget, mere for at belyse hvad USAID har besluttet, at amerikanernes skattekroner skal bruges til.
Følgende USAID-udgifter kommer direkte fra Det Hvide Hus:
Psst! kan ikke be- eller afkræfte rigtigheden af alle ovenstående oplysninger om USAIDs pengestrømme. Og hvem skal i grunden bekræfte dem?
Informationerne kommer direkte fra DOGE, de bliver gengivet af Det Hvide Hus, amerikanske politikere og medier og så kommer informationerne også fra gravere, der har undersøgt udgifter via officielle og generelt anerkendte kanaler. Fx kommer mange af tallene fra usaspending.gov, der er ”the official open data source of federal spending information”.
Mange opfatter informationerne som facts, mens etablerede medier (som sagt) som New York Times, CNN, Politico, Reuters, Washington Post og alle danske medier enten afviser og/eller udelader langt det meste. Den her gruppe af medier anerkender ikke Trump, Det Hvide Hus, DOGE og diverse ministre/politikere som troværdige kilder. Meget langt fra endda.
Jo dybere du graver jo klarere ser du et post-faktuelt samfund, hvor virkeligheden som en splittet flod har forgrenet sig i to brusende strømme, der flyder i hver sin retning. Og kommer længere og længere fra hinanden.
Når det er sagt. Nogle af udgifterne synes alle dog enige om er korrekte:
Det er fx 1) 20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-tv-program i Irak. 2) Hundredvis af millioner dollars til et program til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder og diverse enten mislykkede eller skumle infrastruktur-projekter og 3) 8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
Der er andre, men disse eksempler nævnes som nogle af de få på tværs af begge virkeligheder i denne intenst opdelte verden.
Historien her er allerede meget omfattende, og vi har ikke engang talt om medierne endnu.
Wow, medierne. Hvad skal vi dog gøre?
Fact: USAID har betalt millioner og atter millioner af dollars, helt utrolige beløb, til medier som Politico, Internews, BBC, Reuters, New York Times med mange, mange, mange flere.
Hvad angår offentliggørelsen af de bidrag, var de fleste af USAID’s finansieringer teknisk set altid offentlige, men ofte begravet i komplekse budgetposter og partnerskaber, hvilket gjorde det svært at få et klart overblik. Det ser ud til, at først efter DOGE (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) fik adgang til USAID’s regnskaber, blev specifikke beløb og modtagere mere tydelige.
Politico modtog sidste år 8,4 millioner dollars af den amerikanske regering. Ikke kun af USAID, som Psst! først rapporterede.
Mange udlægger det som om, at Politico er købt og betalt af Biden-administrationen, som via de mange penge sørgede for at sikre sig fordelagtig omtale, mens den anden fløj siger, at de fleste af pengene simpelthen kommer fra afdelinger/medarbejdere, der alle skulle have købt det dyreste af alle dyre Politico-abonnementer, nemlig Politico Pro.
8,4 millioner dollars i Politico Pro-abonnementer – det har New York Times, CNN, Reuters, Politico selv og mange, mange flere ikke nogle spørgsmål til. Det gør dem ikke spor nysgerrige.
BBC modtog i regnskabsåret 2023-2024 3,3 millioner dollars og igen regnes det af mange som bevis på råddenskaben, mens den anden fløj forklarer beløbet med, at USAID specifikt har doneret pengene til BBC’s internationale velgørenhedsorganisation, BBC Media Action. Ifølge rapporter har USAID været en betydelig donor til BBC Media Action, hvor de har bidraget med millioner af dollars i løbet af de seneste år.
Argumentet er så, at finansieringen er rettet mod BBC Media Action, som er adskilt fra BBC News og fokuserer på udviklings- og mediefrihedsinitiativer, snarere end direkte at finansiere BBC’s nyhedsoperationer.
Fagbladet ”Journalisten”, der beskriver sig selv som ” Danmarks kritiske medie om journalistik”, rapporterer den 6. februar, at 9 ud af 10 medier i Ukraine er afhængige af midler fra USAID til at kunne arbejde.
Ifølge ”Journalisten” åbner Elon Musks gerninger døren for ”russisk misinformation”, mens Journalisten overhovedet ikke ser skyggen af et problem i, at USA kontrollerer andre landes medier.
USAID støtter uafhængige medier i mere end 30 lande.
USAID har i 2023 finansieret træning og støtte af 6.200 journalister, hjulpet 707 ikke-statslige nyhedsmedier og har støttet 279 ikke-statslige organisationer, der arbejder for at styrke ’uafhængige medier’.
Ovenstående tal stammer fra presseorganisationen Reports Without Borders (RSF) og Wikileaks og er også gengivet af ”Journalisten” som gældende facts.
Vi ved jo fx, at USAID i den samlede sum valgte at støtte journalister i Sri Lanka med 8 millioner dollars, så de kunne lære at undgå binært kønssprog. Om det så er at ”styrke uafhængige medier” er så bare et lille hjørne af den enorme uenighed/forskellige perspektiver – eller forskellige virkeligheder, om du vil.
Også CNN, Reuters, New York Times har modtaget mange millioner dollars af USAID, og det er utroligt som om, at det er hele listen af medier, der afviser alt som “højreekstreme, falske konspirationsteorier” (hvis de da ellers nævner det), der er på listen over modtagere af mange millioner dollars.
Og så er der Internews, der nærmest er en hel historie i sig selv.
Historien med USAID og Internews drejer sig om et samarbejde, hvor USAID har finansieret Internews, en amerikansk NGO (nonprofitorganisation, red.), der ifølge Internews selv ”arbejder med at støtte uafhængige medier og journalister globalt”.
Samarbejdet har tiltrukket opmærksomhed og kritik, især efter afsløringer fra WikiLeaks og diskussioner på sociale medier.
De centrale elementer i historien er:
Ifølge oplysninger fra WikiLeaks og relaterede rapporter har USAID kanaliseret enorme midler gennem Internews: USAID har angiveligt brugt næsten 500 millioner dollars på at finansiere Internews’ aktiviteter.
Internews har angiveligt “arbejdet med” over 4.291 medier, produceret 4.799 timers udsendelser på et år, nået ud til op mod 778 millioner mennesker og trænet over 90.000 journalister globalt.
Aktiviteterne har også inkluderet støtte til tusindvis af sociale medieplatforme.
Kritikere hævder, at Internews’ arbejde er en del af et amerikansk “propaganda- og undergravningsnetværk”.
De mener, at finansieringen bruges til at fremme amerikanske interesser under dække af at støtte uafhængige medier. De påpeger, at Internews har arbejdet tæt sammen med store aktører som Facebook, Google og filantropiske organisationer, hvilket rejser spørgsmål om, hvor uafhængige de støttede medier reelt er.
Rapporter, blandt andet fra The Washington Post, har vist, at mange “uafhængige” medier, især i lande som Ukraine og Rusland, har været økonomisk afhængige af USAID-midler gennem Internews. Da USAID suspenderede finansieringen har det angiveligt ført til økonomiske kriser for de medier, hvilket igen (helt åbenlyst) har sat spørgsmålstegn ved deres “uafhængighed”.
Internews selv fremhæver, at deres arbejde handler om at styrke mediefrihed, træne journalister og sikre adgang til pålidelig information. De understreger, at deres mål er at hjælpe lokalsamfund med at tage informerede beslutninger og holde magthavere til ansvar. Organisationen nævner også, at deres finansiering kommer fra en bred vifte af donorer, ikke kun USAID, og at deres arbejde er gennemsigtigt.
Mens Internews’ arbejde officielt handler om at fremme pressefrihed, er der udbredt bekymring for, at finansieringen kan bruges til at fremme bestemte politiske dagsordener. Hvis man kigger på listen over bekræftede og ubekræftede USAID-donationer/støtte, kan man i hvert fald godt konkludere, at DEI (Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion) er en af de dagsordener, mens den globale mediestøtte er en anden.
Samtidig er der belæg for at sige, at Internews har gjort sig i censur, der også har været en fast og vigtig følgesvend for Biden-administrationen.
USAID’s Internews-direktør pressede annoncører til at oprette udelukkelseslister for kun at finansiere godkendte nyhedskilder. Sådan udførte hun USAID’s officielle politik om at få USAID-partnere til at udføre “annoncørkontakt” for at “omdirigere finansiering.”
Hvad betyder det på godt dansk?
Det betyder, at USAID pressede annoncører til at boykotte alle medier, der ikke var venstreorienterede.
Journalist Mike Benz skal have mention her – han har meget længe undersøgt USAID, og selvom hans facts helt i tråd med resten af historien her enten bliver afvist eller udeladt af de etablerede medier (CNN og kumpanerne, red.) er han i det mindste for perspektiveringens skyld i den grad værd at slå op på X.
Så skal vi ikke forsøge os med en meget forsigtig delkonklusion, som de fleste forhåbentligt kan være enige i? Selvom: Man kan sgu aldrig vide i denne tid.
Here goes:
Historien med USAID og Internews er helt overordnet både kompleks og polariserende.
På den ene side ses de enorme beløb som vigtige bidrag til at styrke uafhængige medier globalt.
CNN og kumpanerne afviser eller udelader alle beskyldninger, der er nul nysgerrighed omkring afsløringerne, og det hele er ”højreekstreme, falske, konspirationsteorier”.
Bogstaveligt talt:
På den anden side rejser USAIDs globale mediestøtte spørgsmål om, hvorvidt støtten i virkeligheden skaber afhængighed og politisk indflydelse under dække af mediefrihed.
Diskussionen er fortsat rødglødende. Især i lyset af de seneste afsløringer, den igangværende debat om udenlandsk finansiering af medier og den massive dokumentation af de etablerede mediers løgne, manipulation, rå dagsorden og den evigt brusende flod af udeladelser af helt centrale informationer.
Der starter og slutter historien
Godt, vi skal til at samle op. Mon ikke vi vender tilbage til USAID i opfølgende artikler? Kunne man forestille sig. Ligner en sag, der ikke blæser over lige nu og her.
For det første: USAID betyder IKKE US-AID, som det ellers omtales på DR og TV 2. Det står for US Agency for International Development. Det udtales U-S-A-I-D.
De argeste kritikere synes, at afsløringerne er rigeligt med belæg til at konkludere, at USAID er en CIA-front, der har til opgave at udøve indflydelse på andre lande. En front, der har købt presse, organiserer opposition, og meget mere. En global aktør under indflydelse af en eller flere efterretningstjenester.
Den anden fløj, som udgøres af CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, afviser blankt de meget få stykker information, som de ikke udelader. Deres historie er, at Trump/Musk vil lukke for udviklingsbistanden og at mange mennesker derfor vil dø.
Der starter og slutter deres historie – alt derudover er “højreekstreme, falske, konspirationsteorier”. Nysgerrigheden om milliarder og atter milliarder, nok mere sandsynligt billioner, af skatteydernes kroner er 100 procent fraværende.
Men der er jo også en helt gennemgående en tydelig foragt for almindelige skatteydere, forbrugere, borgere.
Det er yderpunkterne.
Og så er der alle dem, der befinder sig et sted i midten af her spektrum. Almindelige mennesker, der har en grad af viden om, at USAID (som absolut minimum) uden respekt og ansvar har spildt milliarder og atter milliarder af skatteydernes dollars.
Hvad VED vi?
Så hvad ved vi nu?
1: Vi ved, at USAID har brugt milliarder af skatteydernes penge på utroligt spild – i bedste fald. For stanken af systematiseret korruption og køb af dagsorden er ualmindeligt kras.
2: Vi ved, at nysgerrigheden fra de etablerede medier ikke bør være lige så stendød, som tilfældet er. Og at den manglende nysgerrighed omkring den her enorme strøm af afsløringer er enormt mistænkelig. Især når man tager mediernes ageren over de sidste 4-5 år med ind i regnestykket.
3: Vi ved, at Donald Trump insisterer på at holde sit løfte til det amerikanske folk: Nemlig at stoppe spild, svindel og korruption fra den føderale regering.
4: Vi ved også, at befolkningen er enormt positive over at nogen endelig vil kigge på – grundigt kigge på – at skatteydernes penge ikke bliver spildt, svindlet med, brugt på korruption. At der langt om længe er respekt omkring, hvad almindelige menneskers penge går til.
Man skulle ikke tro, at det var tilfældet, når man læser/ser CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, for det udelader de, men ikke desto mindre er det et faktum.
Så sent som i går kom der en ny meningsmåling, der viser, at Trump aldrig har haft større opbakning, og at folket (naturligvis) er tilfredse med, at deres skattepenge ikke (længere) går til spild, svindel og/eller korruption. Eller i det mindste: At der er fokus på det. Skatteyderne ser for første gang nogensinde et reelt ønske om at stoppe den råddenskab, som de ufrivilligt betaler til.
5: Og så ved vi, at dine medier lyver for dig. De lyver mere og hurtigere end en hest kan rende.
Hvis dine forældre/bedsteforældre kun ser DR, TV 2 og måske også holder en enkelt dansk avis, har de ikke en chance. Dine bedsteforældre mener det godt. Gode mennesker, der tror, at de orienterer sig om, hvad der rører sig i ind- og udland, og i stedet bliver de dagligt udsat for ondsindet propaganda, løgne, manipulation og et bjerg af udeladelser. Helt bevidst. Det er uacceptabelt, og det skal stoppe!
Du bør i øvrigt se TV 2 ‘nyheds’-indslag om USAID fra lørdag aften den 8. februar med Mikael Kamber som vært. I 3 stive minutter nævner TV 2 ikke svindel og/eller korruption og/eller spild med ét eneste ord. Til gengæld gør TV 2 det meget klart, at Trump og Musks handlinger vil koste mange mennesker livet. Som sagt: Uacceptabelt!
Hvad gad vi godt vide?
1: Har danske medier modtaget penge fra USAID? Hvis ja: Hvem, hvor mange penge, hvorfor, hvordan og til hvad?
2: Hvad skal vi dog gøre i forhold til vores medier? De lyver dig, dine kære, dine kolleger og alle dine bekendtskaber lige op i ansigtet. Konstant.
Skal vi blive ved med at stå ved kaffeautomaten og lade som om, at de reelt informerer os?
I 1. kapitel fokuserer Psst! på, at USAID, USA’s officielle agentur for nødhjælp, har brugt milliarder af skatteydernes penge på utroligt spild – i bedste fald. Du kan her se konkrete beløb for ting, der er fuldstændigt ude i hampen. Og ofte dybt mistænkelige. Stanken af systematiseret korruption og køb af dagsorden er kras. Du finder kapitel 1 lige her.
Nu kigger vi nærmere på USAID og medierne. ’Frie og uafhængige’ medier har nemlig også modtaget enorme summer, og hvorfor har de det?
De danske mediers dækning af historien er en evig birolle i både kapitel 1 og 2. En dækning, der ikke bare er under al kritik, men efter alle definitioner af journalistik fuldstændigt horribel. Og komplet uacceptabel.
*** Kapitel 2 ***
Fact: USAID har betalt millioner og atter millioner af dollars, helt utrolige beløb, til medier som Politico, Internews, BBC, Reuters, New York Times med mange, mange, mange flere.
Hvad angår offentliggørelsen af de bidrag, var de fleste af USAID’s finansieringer teknisk set altid offentlige, men ofte begravet i komplekse budgetposter og partnerskaber, hvilket gjorde det svært at få et klart overblik. Det ser ud til, at først efter DOGE (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) fik adgang til USAID’s regnskaber, blev specifikke beløb og modtagere mere tydelige.
Politico modtog sidste år 8,4 millioner dollars af den amerikanske regering. Ikke kun af USAID, som Psst! først rapporterede.
Mange udlægger det som om, at Politico er købt og betalt af Biden-administrationen, som via de mange penge sørgede for at sikre sig fordelagtig omtale, mens den anden fløj siger, at de fleste af pengene simpelthen kommer fra afdelinger/medarbejdere, der alle skulle have købt det dyreste af alle dyre Politico-abonnementer, nemlig Politico Pro.
8,4 millioner dollars i Politico Pro-abonnementer – det har New York Times, CNN, Reuters, Politico selv og mange, mange flere ikke nogle spørgsmål til. Det gør dem ikke spor nysgerrige.
BBC modtog i regnskabsåret 2023-2024 3,3 millioner dollars og igen regnes det af mange som bevis på råddenskaben, mens den anden fløj forklarer beløbet med, at USAID specifikt har doneret pengene til BBC’s internationale velgørenhedsorganisation, BBC Media Action. Ifølge rapporter har USAID været en betydelig donor til BBC Media Action, hvor de har bidraget med millioner af dollars i løbet af de seneste år.
Argumentet er så, at finansieringen er rettet mod BBC Media Action, som er adskilt fra BBC News og fokuserer på udviklings- og mediefrihedsinitiativer, snarere end direkte at finansiere BBC’s nyhedsoperationer.
Fagbladet ”Journalisten”, der beskriver sig selv som ” Danmarks kritiske medie om journalistik”, rapporterer den 6. februar, at 9 ud af 10 medier i Ukraine er afhængige af midler fra USAID til at kunne arbejde.
Ifølge ”Journalisten” åbner Elon Musks gerninger døren for ”russisk misinformation”, mens Journalisten overhovedet ikke ser skyggen af et problem i, at USA kontrollerer andre landes medier.
USAID støtter uafhængige medier i mere end 30 lande.
USAID har i 2023 finansieret træning og støtte af 6.200 journalister, hjulpet 707 ikke-statslige nyhedsmedier og har støttet 279 ikke-statslige organisationer, der arbejder for at styrke ’uafhængige medier’.
Ovenstående tal stammer fra presseorganisationen Reports Without Borders (RSF) og Wikileaks og er også gengivet af ”Journalisten” som gældende facts.
Vi ved jo fx, at USAID i den samlede sum valgte at støtte journalister i Sri Lanka med 8 millioner dollars, så de kunne lære at undgå binært kønssprog. Om det så er at ”styrke uafhængige medier” er så bare et lille hjørne af den enorme uenighed/forskellige perspektiver – eller forskellige virkeligheder, om du vil.
Også CNN, Reuters, New York Times har modtaget mange millioner dollars af USAID, og det er utroligt som om, at det er hele listen af medier, der afviser alt som “højreekstreme, falske konspirationsteorier” (hvis de da ellers nævner det), der er på listen over modtagere af mange millioner dollars.
Og så er der Internews, der nærmest er en hel historie i sig selv.
Historien med USAID og Internews drejer sig om et samarbejde, hvor USAID har finansieret Internews, en amerikansk NGO (nonprofitorganisation, red.), der ifølge Internews selv ”arbejder med at støtte uafhængige medier og journalister globalt”.
Samarbejdet har tiltrukket opmærksomhed og kritik, især efter afsløringer fra WikiLeaks og diskussioner på sociale medier.
De centrale elementer i historien er:
Ifølge oplysninger fra WikiLeaks og relaterede rapporter har USAID kanaliseret enorme midler gennem Internews: USAID har angiveligt brugt næsten 500 millioner dollars på at finansiere Internews’ aktiviteter.
Internews har angiveligt “arbejdet med” over 4.291 medier, produceret 4.799 timers udsendelser på et år, nået ud til op mod 778 millioner mennesker og trænet over 90.000 journalister globalt.
Aktiviteterne har også inkluderet støtte til tusindvis af sociale medieplatforme.
Kritikere hævder, at Internews’ arbejde er en del af et amerikansk “propaganda- og undergravningsnetværk”.
De mener, at finansieringen bruges til at fremme amerikanske interesser under dække af at støtte uafhængige medier. De påpeger, at Internews har arbejdet tæt sammen med store aktører som Facebook, Google og filantropiske organisationer, hvilket rejser spørgsmål om, hvor uafhængige de støttede medier reelt er.
Rapporter, blandt andet fra The Washington Post, har vist, at mange “uafhængige” medier, især i lande som Ukraine og Rusland, har været økonomisk afhængige af USAID-midler gennem Internews. Da USAID suspenderede finansieringen har det angiveligt ført til økonomiske kriser for de medier, hvilket igen (helt åbenlyst) har sat spørgsmålstegn ved deres “uafhængighed”.
Internews selv fremhæver, at deres arbejde handler om at styrke mediefrihed, træne journalister og sikre adgang til pålidelig information. De understreger, at deres mål er at hjælpe lokalsamfund med at tage informerede beslutninger og holde magthavere til ansvar. Organisationen nævner også, at deres finansiering kommer fra en bred vifte af donorer, ikke kun USAID, og at deres arbejde er gennemsigtigt.
Mens Internews’ arbejde officielt handler om at fremme pressefrihed, er der udbredt bekymring for, at finansieringen kan bruges til at fremme bestemte politiske dagsordener. Hvis man kigger på listen over bekræftede og ubekræftede USAID-donationer/støtte, kan man i hvert fald godt konkludere, at DEI (Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion) er en af de dagsordener, mens den globale mediestøtte er en anden.
Samtidig er der belæg for at sige, at Internews har gjort sig i censur, der også har været en fast og vigtig følgesvend for Biden-administrationen.
USAID’s Internews-direktør pressede annoncører til at oprette udelukkelseslister for kun at finansiere godkendte nyhedskilder. Sådan udførte hun USAID’s officielle politik om at få USAID-partnere til at udføre “annoncørkontakt” for at “omdirigere finansiering.”
Hvad betyder det på godt dansk?
Det betyder, at USAID pressede annoncører til at boykotte alle medier, der ikke var venstreorienterede.
Journalist Mike Benz skal have mention her – han har meget længe undersøgt USAID, og selvom hans facts helt i tråd med resten af historien her enten bliver afvist eller udeladt af de etablerede medier (CNN og kumpanerne, red.) er han i det mindste for perspektiveringens skyld i den grad værd at slå op på X.
Så skal vi ikke forsøge os med en meget forsigtig delkonklusion, som de fleste forhåbentligt kan være enige i? Selvom: Man kan sgu aldrig vide i denne tid.
Here goes:
Historien med USAID og Internews er helt overordnet både kompleks og polariserende.
På den ene side ses de enorme beløb som vigtige bidrag til at styrke uafhængige medier globalt.
CNN og kumpanerne afviser eller udelader alle beskyldninger, der er nul nysgerrighed omkring afsløringerne, og det hele er ”højreekstreme, falske, konspirationsteorier”.
Bogstaveligt talt:
På den anden side rejser USAIDs globale mediestøtte spørgsmål om, hvorvidt støtten i virkeligheden skaber afhængighed og politisk indflydelse under dække af mediefrihed.
Diskussionen er fortsat rødglødende. Især i lyset af de seneste afsløringer, den igangværende debat om udenlandsk finansiering af medier og den massive dokumentation af de etablerede mediers løgne, manipulation, rå dagsorden og den evigt brusende flod af udeladelser af helt centrale informationer.
Der starter og slutter historien
Godt, vi skal til at samle op. Mon ikke vi vender tilbage til USAID i opfølgende artikler? Kunne man forestille sig. Ligner en sag, der ikke blæser over lige nu og her.
For det første: USAID betyder IKKE US-AID, som det ellers omtales på DR og TV 2. Det står for US Agency for International Development. Det udtales U-S-A-I-D.
De argeste kritikere synes, at afsløringerne er rigeligt med belæg til at konkludere, at USAID er en CIA-front, der har til opgave at udøve indflydelse på andre lande. En front, der har købt presse, organiserer opposition, og meget mere. En global aktør under indflydelse af en eller flere efterretningstjenester.
Den anden fløj, som udgøres af CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, afviser blankt de meget få stykker information, som de ikke udelader. Deres historie er, at Trump/Musk vil lukke for udviklingsbistanden og at mange mennesker derfor vil dø.
Der starter og slutter deres historie – alt derudover er “højreekstreme, falske, konspirationsteorier”. Nysgerrigheden om milliarder og atter milliarder, nok mere sandsynligt billioner, af skatteydernes kroner er 100 procent fraværende.
Men der er jo også en helt gennemgående en tydelig foragt for almindelige skatteydere, forbrugere, borgere.
Det er yderpunkterne.
Og så er der alle dem, der befinder sig et sted i midten af her spektrum. Almindelige mennesker, der har en grad af viden om, at USAID (som absolut minimum) uden respekt og ansvar har spildt milliarder og atter milliarder af skatteydernes dollars.
Hvad VED vi?
Så hvad ved vi nu?
1: Vi ved, at USAID har brugt milliarder af skatteydernes penge på utroligt spild – i bedste fald. For stanken af systematiseret korruption og køb af dagsorden er ualmindeligt kras.
2: Vi ved, at nysgerrigheden fra de etablerede medier ikke bør være lige så stendød, som tilfældet er. Og at den manglende nysgerrighed omkring den her enorme strøm af afsløringer er enormt mistænkelig. Især når man tager mediernes ageren over de sidste 4-5 år med ind i regnestykket.
3: Vi ved, at Donald Trump insisterer på at holde sit løfte til det amerikanske folk: Nemlig at stoppe spild, svindel og korruption fra den føderale regering.
4: Vi ved også, at befolkningen er enormt positive over at nogen endelig vil kigge på – grundigt kigge på – at skatteydernes penge ikke bliver spildt, svindlet med, brugt på korruption. At der langt om længe er respekt omkring, hvad almindelige menneskers penge går til.
Man skulle ikke tro, at det var tilfældet, når man læser/ser CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, for det udelader de, men ikke desto mindre er det et faktum.
Så sent som i går kom der en ny meningsmåling, der viser, at Trump aldrig har haft større opbakning, og at folket (naturligvis) er tilfredse med, at deres skattepenge ikke (længere) går til spild, svindel og/eller korruption. Eller i det mindste: At der er fokus på det. Skatteyderne ser for første gang nogensinde et reelt ønske om at stoppe den råddenskab, som de ufrivilligt betaler til.
5: Og så ved vi, at dine medier lyver for dig. De lyver mere og hurtigere end en hest kan rende.
Hvis dine forældre/bedsteforældre kun ser DR, TV 2 og måske også holder en enkelt dansk avis, har de ikke en chance. Dine bedsteforældre mener det godt. Gode mennesker, der tror, at de orienterer sig om, hvad der rører sig i ind- og udland, og i stedet bliver de dagligt udsat for ondsindet propaganda, løgne, manipulation og et bjerg af udeladelser. Helt bevidst. Det er uacceptabelt, og det skal stoppe!
Du bør i øvrigt se TV 2 ‘nyheds’-indslag om USAID fra lørdag aften den 8. februar med Mikael Kamber som vært. I 3 stive minutter nævner TV 2 ikke svindel og/eller korruption og/eller spild med ét eneste ord. Til gengæld gør TV 2 det meget klart, at Trump og Musks handlinger vil koste mange mennesker livet. Som sagt: Uacceptabelt!
Hvad gad vi godt vide?
1: Har danske medier modtaget penge fra USAID? Hvis ja: Hvem, hvor mange penge, hvorfor, hvordan og til hvad?
2: Hvad skal vi dog gøre i forhold til vores medier? De lyver dig, dine kære, dine kolleger og alle dine bekendtskaber lige op i ansigtet. Konstant.
Skal vi blive ved med at stå ved kaffeautomaten og lade som om, at de reelt informerer os?
Lederen af det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering (DOGE) i Trump-regeringen og verdens rigeste mand, Elon Musk, siger det således: Det officielle agentur for nødhjælp, ”USAID (United States Agency for International Development), er i stykker. Ødelagt, så det ikke kan genoprettes” og en “kriminel organisation”.
Dokumentationen, informationerne, anklagerne, rygterne, påstandene absolut vælter frem i disse dage og timer.
Det står klart, at USAID har brugt uhyrlige summer – betalt direkte af de amerikanske skatteydere – på ting, som man, som normal person, ikke engang kunne forestille sig var ægte. Spørgsmålet er så også om de her ’ting’ så alle sammen i virkeligheden er ægte.
USAIDs slogan er “From the American People”. Fra det amerikanske folk.
Og det er et godt motto – korrekt og catchy. Pengene kommer direkte fra det amerikanske folk, skatteyderne, men hvem og hvad betaler de amerikanske skatteydere så konkret til?
Historien er stukket af i lige dele dokumentation, information, sladder, løse påstande, anklager og larm, masser af larm, så pas på derude.
Psst! vil henvise dig til konkret belæg undervejs, men indrømmer blankt, at historien er svær og kompleks. Og at der er to virkeligheder i den samme verden, gør det ikke lettere.
Det, der står klart, er, at Elon Musk og hans DOGE-team (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) har fået adgang til USAIDs bøger.
Og DOGE har fundet vilde ting. Så ord nærmest ikke dækker.
I absolut bedste fald fuldstændigt respektløst og dybt bizart spild af skatteydernes penge, men ”bedste fald” er svær at købe:
1: Det stinker af korruption.
2: Der er dokumentation for, at USAID er en politisk (egenrådig) spiller, der køber sig til indflydelse. Der pusher sin egen agenda. ”En global aktør”.
3: Rå dagsorden! Det handler om at fremme helt specifikke dagsordener. Som fx DEI. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
Og så er der USAIDs globale mediestøtte. En voldsom omgang, som vi naturligvis kommer til.
Men også så utroligt mange andre dybt skumle og ekstremt dyre transaktioner. Og kæmpe, kæmpe beløb til ting, der angiveligt mere eller mindre er løbet ’ud i sandet’.
10 procent er mange penge
USAIDs budget er enormt. Vi ved fx, at USAID alene i 2023 udbetalte 72 milliarder dollars, som også rapporteret af DR. 72 milliarder dollars er mere end 500 milliarder danske kroner.
Men hvad så med alle de gode ting, som USAID også står for?
Det er også et reelt spørgsmål. En konkret og stor bekymring. Konsekvenserne af en pludselig nedlukning af USAID kan være fuldstændigt uoverskuelige. Og grusomme.
I 2023 udbetalte USAID omkring 72 milliarder dollars i bistand, men kun en del af det beløb var øremærket til humanitær nødhjælp. Det er uklart præcist hvor mange penge reelt gik til det, som de fleste af os forbinder med humanitær nødhjælp.
Meget tyder på, at beløbet skal findes i omegnen af 10-20 procent af det samlede beløb. Det kan man se på ForeignAssistance.gov, der er en officiel hjemmeside, der drives af USAID og det amerikanske udenrigsministerium, og giver detaljerede data om fordelingen af udenlandsk bistand.
Historiske data viser, at humanitær nødhjælp typisk udgør omkring 10-20% af USAID’s budget, afhængigt af året og de globale kriser.
Congressional Research Service (CRS)-rapporter viser nogenlunde det samme billede:
Humanitær nødhjælp udgør en relativt lille del af USAID’s samlede budget sammenlignet med langsigtede udviklingsprogrammer. For eksempel har rapporter vist, at humanitær bistand i nogle år har ligget omkring 15% af det samlede budget, mens resten går til udviklingsprojekter, sundhed, økonomisk støtte og andet.
For en god ordens skyld: Congressional Research Service (CRS) er en amerikansk offentlig institution, der fungerer som en forsknings- og analyseafdeling for USA’s Kongres.
Så 10-20 procent af USAID’s budget går til humanitær nødhjælp, mens resten går til langsigtede udviklingsprojekter, sundhedsinitiativer og andre ikke-akutte programmer.
HVIS tallet er 10 procent, er det så stadigvæk i hvert fald 4-5 milliarder dollars. Hvis tallet er 20 procent er det op mod 10 milliarder dollars. Bare for at sætte konsekvenserne tydeligt op. Man kan få meget humanitær nødhjælp for både 5 og 10 milliarder dollars.
Elon Musk har selv sagt ord om, at “livsfrelsende nødhjælp” ikke vil blive berørt, men hvor definitionen præcis starter og slutter i forhold til “livsfrelsende nødhjælp” er usikkert. Vi kunne med sikkerhed godt bruge nogle forsikringer fra Elon Musk/DOGE om, at der er styr på den del. Lige nu og her er der for meget kaos til at danne sig et reelt overblik over om de USAID-programmer – dem, der hjælper folk, holder folk i live – klarer sig helskindet igennem den her enorme togulykke af en begivenhedsrække.
En global aktør
USAID er også under beskydning for ikke at svare, ikke at ville stå til regnskab for det amerikanske folk og at begå sig som en ”selvstændig global aktør”.
USA’s udenrigsminister, der også netop nu er acting director af USAID, Marc Rubio siger, at:
“USAID opfører sig som en global aktør. De opfører sig som om, at de ikke repræsenterer USA. Målet var at reformere USAID, men nu har vi en situation med grov ulydighed, og vi har en situation, hvor agenturet siger, at ‘vi arbejder ikke for nogen, vi arbejder for os selv.”
Se Marc Rubio opsummere hans opfattelse af USAID på 2 minutter lige her.
Generelt er billedet sådan, at enten fokuserer medier – som fx samtlige danske medier, CNN, New York Times, Washington Post med flere – på, at ”Elon Musk vil lukke USA’s officielle agentur for udviklingsbistand – mange mennesker vil derfor dø”. That’s it – det er hele den historie, de fortæller.
Så sent som i går aftes (lørdag 8/2) havde TV 2 Nyhederne et indslag om USAID. Her hørte du nul ord spild/korruption/svindel. Nul. Til gengæld fik du masser af ord, om Musk nu sender mange mennesker direkte i døden. Mikael Kamber var det talende ansigt, der formidlede den perverst skævvredne historie til danskerne. DRs dækning er 1:1 den samme. Som altid.
Skammelig fordummelse af offentligheden. Hvordan de danske medier kan se sig selv i øjnene, er utroligt svært at forstå. Psst! har på under et år dokumenteret, hvordan de danske medier helt bevidst lyver, manipulerer og udelader om specifikke emner. De emner, hvor manuskriptet kommer oppefra.
Du finder ikke ét gram af nysgerrighed i forhold til den utrolige råddenskab, der bliver afdækket i disse dage. Den helt konkrete information bliver … (du ved allerede hvilket ord, der kommer nu) … udeladt.
Overordnet afviser CNN og kumpanerne alt som højreekstreme, falske konspirationsteorier (dén gamle traver, ja), og det er, hvis de overhovedet nævner det.
Omvendt virker de medier og mediepersonligheder, som følger de her USAID-afsløringer tæt, til at være gået fuldstændigt all in på at få nedlagt USAID. Og gerne lige NU! De dækker hver en ny afsløring intenst, men kun meget få af dem fokuserer på/stiller spørgsmål til den konkrete, livsfrelsende, altafgørende nødhjælp, som USAID (også) står for. Det bliver også udeladt.
Det er med andre ord enten-eller. Igen: To virkeligheder i samme verden.
Det vil Psst! forsøge at perspektivere.
Vi må tage det step by step – der er ingen anden vej.
Vi bliver først nødt til at eksemplificere og konkretisere, hvad USAID har brugt mange milliarder (spørgsmålet er nærmere om vi samlet set er oppe på billioner, red.) af skatteydernes penge på.
Følgende USAID-posteringer (og det er vel at mærke kun et beskedent udvalg – ellers ville vi fylde flere kapitler ud) er gengivet af Det Hvide Hus og/eller DOGE og/eller guvernører/senatorer og/eller uafhængige medier/journalister. De rapporterer følgende udgifter som fakta. Intet mindre.
MEN:
Vær opmærksom på, at etablerede medier som CNN, ABC, Reuters AP (Associated Press), Washington Post, New York Times ikke finder nedenstående udgifter dokumenteret. Nogle af dem, jo, men langt fra alle. De fleste af disse udgifter finder de nævnte medier absolut ingen grund til at nævne med et ord.
Så med den disclaimer:
Lille (tro det eller ej) udpluk fra ’LISTEN’:
68 millioner dollars til World Economic Forum.
4,5 millioner dollars til bekæmpelse af desinformation i Kasakhstan.
20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-program (populært amerikansk tv-show) i Irak.
330 millioner dollars til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder (hvilke afgrøder tror du mon, der er tale om her?).
25 millioner dollars til Deloitte for at fremme grøn transport i Georgien.
8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
1,5 millioner dollars til DEI-programmer i Serbien. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
2 millioner dollars til marokkanske keramik-kurser.
27 millioner dollars til gaveposer til illegale immigranter. Altså gaveposer til illegale immigranter for cirka 195 millioner danske kroner.
300 millioner dollars på et ubenyttet afghansk kraftværk.
200 millioner dollars på en ubenyttet afghansk dæmning.
250 millioner dollars på en ubenyttet afghansk vej.
Dette lille udpluk alene står i over 9,1 milliarder danske kroner.
Udgifterne her er givet/gengivet af Det Hvide Hus, DOGE, diverse guvernører og senatorer samt medier og uafhængige journalister. Alle de ovenstående beløb kommer fra konkrete kilder, som man under normale omstændigheder ville tillægge værdi.
Du kan fx se tal direkte fra USASPENDING.gov lige her, der viser, at USAID betaler 68 millioner dollars til World Econimic Forum.
Men vigtigt:
Nogle af disse udgifter bliver modsagt af etablerede medier som CNN, AP (Associated Press), Washington Post, New York Times med flere. Kritikken mod USAID bliver i høj grad afvist som højreekstreme og falske konspirationsteorier.
Disse medier finder altså angiveligt ikke, at udgifterne her er dokumenteret, men det skal også bemærkes, at de omtalte medier udelader langt de fleste af informationerne. Udgiften til World Economic Forum hører fx med i den gruppe.
De to virkeligheder…?
Hvorfor transkønnet opera?
Nu går vi til andre beløb, som også indeholder mindre beløb, for at eksemplificere, hvad USAID også har støttet økonomisk. Ikke fordi de udgifter i sig selv gør en stor forskel i USAIDs massive budget, mere for at belyse hvad USAID har besluttet, at amerikanernes skattekroner skal bruges til.
Følgende USAID-udgifter kommer direkte fra Det Hvide Hus:
Psst! kan ikke be- eller afkræfte rigtigheden af alle ovenstående oplysninger om USAIDs pengestrømme. Og hvem skal i grunden bekræfte dem?
Informationerne kommer direkte fra DOGE, de bliver gengivet af Det Hvide Hus, amerikanske politikere og medier og så kommer informationerne også fra gravere, der har undersøgt udgifter via officielle og generelt anerkendte kanaler. Fx kommer mange af tallene fra usaspending.gov, der er ”the official open data source of federal spending information”.
Mange opfatter informationerne som facts, mens etablerede medier (som sagt) som New York Times, CNN, Politico, Reuters, Washington Post og alle danske medier enten afviser og/eller udelader langt det meste. Den her gruppe af medier anerkender ikke Trump, Det Hvide Hus, DOGE og diverse ministre/politikere som troværdige kilder. Meget langt fra endda.
Jo dybere du graver jo klarere ser du et post-faktuelt samfund, hvor virkeligheden som en splittet flod har forgrenet sig i to brusende strømme, der flyder i hver sin retning. Og kommer længere og længere fra hinanden.
Når det er sagt. Nogle af udgifterne synes alle dog enige om er korrekte:
Det er fx 1) 20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-tv-program i Irak. 2) Hundredvis af millioner dollars til et program til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder og diverse enten mislykkede eller skumle infrastruktur-projekter og 3) 8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
Der er andre, men disse eksempler nævnes som nogle af de få på tværs af begge virkeligheder i denne intenst opdelte verden.
Historien her er allerede meget omfattende, og vi har ikke engang talt om medierne endnu.
Wow, medierne. Hvad skal vi dog gøre?
USAID har betalt millioner og atter millioner af dollars, helt utrolige beløb, til medier som Politico, Internews, BBC, New York Times med mange, mange, mange flere.
Det er selvfølgelig endnu en (særdeles) omfattende sag, så vi bryder historien her. Og glæder os meget til at præsentere kapitel 2.
Kapitel 2 vil lige fra starten fokusere knivskarpt på USAID og verdens “frie og uafhængige” medier.
PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k
Argentina forlader Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Det oplyser en talsmand for præsident Javier Milei (vist på artikelbilledet, red.) på et pressemøde ifølge kilder som Reuters, CNN og Financial Times.
“Præsidenten har bedt udenrigsminister Gerardo Werthein om at trække Argentina ud af WHO. Vi argentinere vil ikke tillade, at en international organisation blander sig i vores suverænitet – og slet ikke i vores sundhed,” siger talsmanden Manuel Adorni, der yderligere begrunder Argentinas udtræden med, at Javier Mileis beslutning er baseret på “dybe uenigheder vedrørende sundhedsforvaltning, især under (Covid-19)-pandemien.”
Argentinas kolde spand vand i hovedet på Verdenssundhedsorganisationen sker i kølvandet på, at Donald Trump, som en af de absolut første embedsgerninger, trak landet ud af organisationen.
“De flår os. WHO håndterede Covid-19 utroligt dårligt. Hvilken total fiasko de havde der. Det skal være min store ære omgående at trække USA ud af det foretagende,” sagde Trump allerede før han tiltrådte.
Og som sagt, så gjort.
Læs også: Mediepanik over USAs exit fra WHO: “En frygtelig situation for global sundhed”
Siden har også den italienske vicepremierminister, Matteo Salvini, fremsat et konkret forslag om at få Italien ud så hurtigt som overhovedet muligt.
“Italien skal ikke længere være involveret i et overnationalt magtcenter – gavmildt finansieret af italienske skatteydere – der går hånd i hånd med multinationale farmaceutiske virksomheder. Lad os bruge de €100 millioner til at støtte de syge i Italien og finansiere vores hospitaler og læger,” lyder det fra vicepremierministeren, hvis parti Lega altså har fremsat et konkret forslag om at forlade WHO.
WHOs buldrende færd mod implosion stod ikke ligefrem i kortene for bare måneder siden. Tværtimod. For under et år siden var WHO efter alt at dømme på vej mod utrolige midler og nærmest uhørt magt.
I april 2024 var WHO fortsat i gang med forberedelserne til den store pandemi-traktat, der skulle sikre WHO en voldsom mangedobling af midler samt overnationale magtbeføjelser i tilfælde af en “ny pandemi”.
Danske medier og myndigheder informerede borgerne yderst sparsomt. Skulle du være så heldig at læse en lille notits om WHOs megaprojekt, ville du få indtrykket, at traktaten handlede om, at WHO, som medier og myndigheder synes var en forbilledlig leder under Covid-19, ville sikre, være et instrument for, at verden er bedre rustet til at forebygge og reagere mere effektivt, næste gang en pandemi rammer.
Men i takt med, at deadline for traktakten nærmede sig blev det hele tiden mere tydeligt, at WHOs pandemitraktat mødte voldsom folkelig modstand, og selvom den modstand naturligvis aldrig nåede frem til de etablerede medier, mærkede de varmen i WHOs hovedkvarterer.
WHOs generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus beskyldte, efter den i dag helt almindelige opskrift, fake news, løgne og konspirationsteorier for at “sabotere” WHOs pandemi-traktat, og sagde, at kommende generationer “aldrig ville tilgive” medlemslandene, hvis de lod denne historiske chance for at gøre WHO til en mastodont med ubegrænset magt passere.
I det mindste tilbyder medierne trøst
I slutningen af maj 2024 måtte WHO sande, at pandemitraktaten ikke lod sig realisere.
“Dette er ikke en fiasko,” insisterede WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus, da forhandlingerne i FN’s sundhedsagenturs hovedkvarter i Genève med al tydelighed viste, at fiaskoen var total.
Tedros opfordrede landene til at se det som en “god mulighed for at få ny energi”. “Verden har stadig brug for en pandemitraktat, og verden skal være forberedt,” kommenterede han ifølge AFP.
Siden da har han og WHO mistet USA, Argentina og måske snart Italien. Og milliarder og atter milliarder. USA alene stod for små 20 procent af medlemslandenes samlede WHO-bidrag (mellem 400 og 500 millioner dollars, red.), og Italiens vicepremierminister, Matteo Salvini, fortæller, at WHO-medlemskabet årligt løber op i cirka €100 millioner for Italien.
Anseelse samt den konsensus, der så længe (ifølge myndigheder og medier) sagde, at WHO havde været en forbilledlig, global leder under Covid-19, er også røget i skraldespanden.
Til gengæld har WHO fået trøstende, støttende og loyal omtale af vennerne i medierne, der er lige så sovset ind i Big Pharma, som WHO er.
Belæg er dokumentation for, at en påstand/en konklusion/en historie er sand. Eller tilstræber sandheden. Objektivitet og ægte nysgerrighed kan fremskaffe belæg.
Belæg er afgørende for troværdigheden og integriteten af journalistisk arbejde.
Vi overgiver os, mediernes massive splash-kampagner fik os, og vi ved nu, at RFK Jr., nomineret som USAs næste sundhedsminister, er “antivaxxer, vanvittig, fucking vanvittig, skør, konspirationsteoretiker.”
Citater fra samtlige etablerede danske medier, der alle som en fortæller den præcis samme historie med de præcis samme ord. Vi taler seriøse medier, fx kalder Information ham for både antivaxxer og vanvittig.
Vi ved også, at Tulsi Gabbard, nomineret som næste amerikanske spionchef, er “russisk marionetdukke.” “Russisk indflydelsesagent”. “I Kreml kan de ikke få armene ned”, siger fx Jyllands-Posten, mens Berlingske siger, at “de elsker hende på russisk stats-tv” og at “hun får alarmklokkerne til at ringe”.
Vi hører jer, og nu beder vi bare om en ting. En ting, som I helt sikkert har styr på. Noget, der alligevel altid skal være i orden, og derfor naturligvis er i orden.
Belæg.
Vi vil nu gerne bede om belæg.
I lyver med åbne øjne
Psst! inviterer hermed alle medier, eksperter, politikere til at fremvise belæg for deres egne ord. I kan nu sætte lille Psst! på plads – gøre os fuldstændigt til grin. Vi inviterer jer til det.
Vi lover at bringe alle citerede mediers, eksperters, politikeres belæg uredigeret her på Psst!. I får alt den plads, som I skal bruge for at vise danskerne det belæg, I har.
Og her er lidt yderligere incitament:
Det kan I ikke. I tør heller ikke.
Måske kontroversielt, men fordi Psst! har dokumenteret mediernes manuskript, kan vi gå videre, og sige:
I har ikke belæg. I lyver med åbne øjne. I pusher rå dagsorden. I følger jeres udleverede manuskript.
Information, seriøse, ordentlige Information, har I ikke lyst til at fremvise belæg for, at RFK Jr. er “vanvittig antivaxxer”? Samtidig vil vi bede om en tjeneste: Spørg lige de første 20 medarbejdere på Information om de ville lade deres barn følge USAs børnevaccinationsprogram. Eventuelt sig, at de ville få en million kroner for at lade deres eget barn følge det program. De skal selvfølgelig først lige vide facts om det program, også sammenlignet med det danske børnevaccinationsprogram, det siger sig selv. Og det er jo ikke fordi, at I fortæller borgerne konkrete detaljer om det. Vel?
Så laver vi en rask lille meningsmåling. Det kunne være sjovt. Spørgsmålet til Informations medarbejdere er altså:
“Ville du lade dit barn følge USAs børnevaccinationsprogram for en million kroner?”
TV-ekspert Niels Bjerre-Poulsen er en af de mest anvendte kommentatorer om amerikansk politik og kultur, og han har vundet flere priser for sin formidling af amerikanske samfundsforhold.
Niels, hvad er dit belæg for at sige, at Tulsi Gabbard er russisk indflydelsesagent? Det spørgsmål bør dine venner på DR selvfølgelig stille, men det ved vi selvfølgelig, at de ikke gør.
Magnus Barsøe, socialdemokratisk politiker, hvad er dit belæg for at sige, at Tulsi Gabbard er russisk marionetdukke? Når du nu ved, at hun er forræder, bør du vel dele dit belæg. Det er jo en kæmpe historie – 100% sikkert en Cavling. Måske endda en Pulitzer.
Jyllands-Posten, hvad er jeres belæg for at sige, at de “i Kreml ikke kan få armene ned” over, at Tulsi Gabbard er nomineret til amerikansk spionchef? Forstår I godt, hvor alvorlig en anklage, I fremsætter? I insinuerer, at hun er forræder.
Og Jyllands-Posten, nu vi lige har jer: Har I én medarbejder, der har en militærkarriere, der kan matche hendes?
Vi kan også spørge på en anden måde. Hvis en dansk politiker (lad os sige, at det er en kvinde) havde tjent sit land, været udsendt i verdens brændpunkter, var steget i graderne til fx major, havde fået en grå stress-stribe i håret på grund af alle de grusomme ting, hun havde set, ville I så insinuere, at hun er virkeligheden er en forræder i jeres overskrift?
B.T., hvad er jeres belæg for at skrive, at “RFK Jr. er stærk modstander af vacciner, ikke kun af coronavaccinerne, men også mange vacciner til børn, som vi ved mindsker børnedødeligheden”?
Alle medier – og vi mener ALLE: Hvad er jeres belæg for at fortælle danskerne, at RFK Jr. er en skør antivaxxer, farlig for folkesundheden i USA, vaccine-skeptiker? Skyd!
Og hvad er jeres belæg for at fortælle danskerne, at USAs nominerede til kommende spionchef er et russisk aktiv? Skyd!
Hvad er belæg?
Troværdighed: Belæg sikrer, at publikum kan stole på den information, de modtager. Uden belæg kan påstande virke som spekulationer eller propaganda.
Ansvarlighed: Journalister har et etisk ansvar for at rapportere nøjagtigt og ærligt. Belæg hjælper med at holde journalister ansvarlige for deres rapportering.
Retlig Sikkerhed: Belæg beskytter journalister mod ærekrænkelser og lovbrud som injurier, da de kan bevise, at deres rapportering er baseret på fakta.
Kvalitet: God journalistik, som er grundigt dokumenteret, tilføjer dybde og kvalitet til rapporteringen, hvilket kan føre til bedre forståelse og debat om emnet.
Krav til Belæg:
For at noget kan kaldes belæg, skal det opfylde visse kriterier:
Relevans: Belægget skal være direkte relateret til påstanden eller historien.
Nøjagtighed: Fakta skal være korrekte og verificerede.
Pålidelighed: Kilderne til belægget skal være troværdige. Det kan inkludere:
Sekundærkilder: Eksperter, forskning, tidligere rapportering fra anerkendte medier, der klart og tydeligt har fremvist belæg.
Verificerbarhed: Andre bør kunne verificere belægget, enten gennem offentligt tilgængelige kilder eller ved at kontakte de samme kilder.
Transparens: Journalister bør være åbne om deres kilder, hvor det er muligt, uden at gå på kompromis med kildens sikkerhed eller anonymitet.
Så værsgo, medier, politikere og eksperter. I har platformen lige her – I får lige så meget plads, som I har brug for, og jeres svar vil blive bragt uredigeret.
‘Mediernes’, politikernes og ‘eksperternes’ koordinerede løgne overfor danskerne er ude af kontrol. Du bør reagere, før du en dag vågner op til en erkendelse af, at ‘sådan er det bare’.
Emnet er Tulsi Gabbard, der er nomineret som chef for de amerikanske efterretningstjenester, og som i skrivende stund er i fuld gang med at svare på spørgsmål i Senatshøringer med henblik på at blive endeligt godkendt til den ansvarsfulde post.
Danske medier, politikere og eksperter fortæller dig, at Tulsi Gabbard er en russisk marionetdukke. En amerikansk (dobbelt)agent, der i virkeligheden tjener Rusland. Det fortæller de dig uden skyggen af belæg. Nul dokumentation. Nul logik. NUL rod i virkeligheden.
Og det totale fravær af belæg rager dem – de fortæller dig det alligevel. De udelader – alle som en – Tulsi Gabbards fornemme militære karriere, fordi den ikke passer ind i deres løgnagtige fortælling. Derfor vil Psst! i den her artikel sætte ‘the record straight’, og vi opfordrer ALLE til at finde et eneste hul i osten.
Vi skal kigge på, hvad dine medier, dine politikere og dine tv-eksperter fortæller dig om Tulsi Gabbard.
De lyver dig lige op i smasken, uanfægtet af, at de synker i lige linje på grund af løgne, manipulation, udskamning og den evigt brusende flod af udeladelser, og det er på tide, at du gør modstand. Du bør kræve dokumentation – hver gang. De har ingen, så det vil være meget generende for dem, hvis flere danskere begynder at kræve dokumentation.
De vil kalde dig antimyndighedsekstremist, konspirationsteoretiker, Trumpist, fanboy med mange, mange flere hånlige, udskammende, nøje forberedte ord, som kun har til hensigt at få dig til at klappe i. De vil blokere dig på sociale medier, de vil søge at gøre dig til grin.
Hvis du kan acceptere det, stå imod presset, og fortsat insistere på at se det belæg, som de ikke har, vil du se virkeligheden: NUL belæg. Ren smæde.
Niels Bjerre-Poulsen er en af de mest anvendte kommentatorer om amerikansk politik og kultur, og han har vundet flere priser for sin formidling af amerikanske samfundsforhold. Især DR elsker Niels Bjerre-Poulsen, der ofte giver den som ‘ekspert’ i Deadline og andre DR-aktualitetsprogrammer.
Skal vi ikke kigge på hvad han skriver om Tulsi Gabbard (og så får du lige lidt RFK Jr.-smæde med i købet):
Advarsel: Hvis du beder om belæg, vil den prisbelønnede ekspert blokere dig. Det er det, han gør.
Lad os hoppe rask videre til Magnus Barsøe, socialdemokrat og tidligere kandidat til Europa-Parlamentet. Han ser god, personlig værdi i at lyve overfor danskerne:
Magnus Barsøe siger altså, at Tulsi Gabbard er en “russisk marionetdukke’, og det skal vi selvfølgelig huske Magnus på fremover.
Nu er Magnus Barsøe jo, indrømmet, en uendeligt lille fisk i det store hav, så skal vi lige kigge på, hvad vores frie og uafhængige medier skriver om Tulsi Gabbard med den utroligt fornemme tjeneste i USAs militær (som vi kommer til).
Ja, lad os gøre det. Og vi starter med et dansk fyrtårn af uafhængig, fri og objektiv journalistik: Berlingske Tidende.
Ifølge Berlingske jubler russerne over Tulsi Gabbard, der får “alarmklokkerne til at ringe”.
Ok, Berlingske lyver også. Heldigvis har vi Jyllands-Posten, som vi kan stole på. De skal nok finde nuancerne frem.
Ifølge JP kan de i Kreml “ikke få armene ned”. JP har nul belæg, men pyt nu med det.
Hvad siger det moderne medie EB, der engang var kendt som Ekstra Bladet, mon til Tulsi Gabbards nominering?
Åh, EB kaster bare lige et objektivt spørgsmål derud. Er Tulsi Gabbard mon støttet af Putin?
Vi kunne blive ved, men vi stopper gengivelsen af smæden uden belæg her.
Militær karriere
Godt, vi skal til det, som INGEN danske medier fortæller dig.
Lad os tale om Tulsi Gabbards karriere for det amerikanske militær. De informationer er vigtige i forhold til, at du selv kan bedømme om Tulsi Gabbard nu også er en russisk marionetdukke.
Tulsi Gabbard (født 1981) er en amerikansk politiker, militærveteran og tidligere medlem af Repræsentanternes Hus.
Gabbard meldte sig i 2003 til Hawaii Army National Guard, hvor hun stadig er tilknyttet. Hendes militære karriere er central i hendes offentlige persona og politiske argumentation.
2004-2005 – Irak: Gabbard blev udsendt til Irak som en del af Operation Iraqi Freedom. Hun arbejdede som medicinsk administrativ specialist i en logistikgruppe, hvor hun koordinerede sundhedstjenester for soldater. For hendes indsats modtog hun flere udmærkelser.
2008-2009 – Kuwait: Under sin anden udsendelse blev Gabbard militær-politisekretær (Military Police Officer) og blev stationeret i Kuwait. Her arbejdede hun blandt andet med træning og støtte af kuwaitiske sikkerhedsstyrker.
Gabbard steg i hen ad vejen i graderne og blev major i Army National Guard.
Gabbard var medlem af Repræsentanternes Hus fra 2013 til 2021 og blev kendt for sine anti-interventionistiske holdninger, ofte i opposition til både Demokraterne og Republikanerne.
Gabbard har været en skarp kritiker af USA’s udenrigspolitik og har advokeret for at stoppe “endeløse krige” i Mellemøsten. Hendes kritik af USA’s støtte til Ukraine og hendes modstand mod at vælte regimer, som Assad-styret i Syrien, har fået kritikere til at beskylde hende for at være en nyttig brik i Ruslands strategi. Men hendes holdninger kan også ses som en konsekvent isolationistisk linje snarere end en prorussisk dagsorden.
I 2019 antydede Hillary Clinton, at Gabbard kunne være en russisk “foretrukken kandidat,” hvilket førte til stor debat. Clinton fremlagde dog ingen beviser, og Gabbard svarede igen ved at kalde beskyldningen “æreskrænkende nonsens.”
Gabbard har kritiseret USA’s involvering i Ukraine og mener, at konflikten kunne være undgået gennem diplomati.
Mange har igennem tiden interesseret sig for den grå/hvide stribe i hendes hår. Er det farvet? Hvad er pointen?
Det svarede hun selv på i 2019:
“Mange spørger til den grå stribe i mit hår. Den begyndte at blive grå under og efter min første udsendelse til Irak – og jeg har valgt at beholde den som en daglig påmindelse om krigens frygtelige pris, hvem der betaler den, og hvor vigtig freden er.”
Hvis du (også) formoder, at nogen har hørt forbrugerne og er på sagen med at lave en grundig analyse af mælk og kød fra køer, der får Bovaer i foderet, formoder du (også) forkert.
Danmark har som det første land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. Den mælk, fløde, ost og andre konventionelle ko-produkter, som du har købt den seneste måneds tid, kommer fra køer, der har fået tilsat Bovaer i foderet.
Debatten har raset, og myndigheder, ministre og medier har, som Psst! har dokumenteret, udskammet, hånet og skældt ud på helt almindelige forbrugere med ægte bekymringer, velunderbyggede meninger og konkrete spørgsmål. Der er helt tydeligt større kræfter på spil her, så forbrugerne skal stikke piben ind.
Bovaer er et metanreducerende fodertilsætningsstof til køer, der angiveligt gør, at en enkelt ko muligvis udleder 8 procent mindre metan.
Det aktive stof i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der fungerer ved at hæmme et enzym, som står for metanproduktionen i koens vom. Det skal håndteres med godt sikkerhedsudstyr og er blandt andet skadeligt for mandlig fertilitet, øjne, luftveje med mere.
Du ønsker med sikkerhed ikke selv at spise den mindste knivspids af det hvide pulver, der ifølge de Bovaer-begejstrede og forbrugerfjendtlige medier ligner “en blanding af flormelis og salt”.
Ifølge alle myndigheder, Arla, ministre og medier er Bovaer sikkert og effektivt for både mennesker og dyr. Intet fra Bovaer går i mælk eller kød eller noget som helst andet, garanterer de.
Du kan læse alle Psst!s artikler indtil videre om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):
Psst! fik et lyst indfald og formodede, at Forbrugerrådet Tænk med sikkerhed allerede havde planer om en grundig analyse af fx mælken fra Bovaer-køer. Så vi skrev til dem:
“Konklusionen fra alle myndigheder, medier, virksomheden bag Bovaer (DSM) og Arla er, at Bovaer på ingen måde går i mælken eller andre ko-produkter. Det er ifølge ovenstående autoriteter 100% sikkert og effektivt for forbrugerne.
Vil derfor gerne spørge:
1: Har Forbrugerrådet Tænk planer om at efterprøve den konklusion? Altså fx at analysere mælken for at se, om der kan findes rester af Bovaer/det aktive stof i Bovaer (3-NOP) eller eventuelle restprodukter fra Bovaer.
2: Hvad skulle der til, før I ville forsøge at efterprøve den?
3: HVIS I gør det, må jeg så være med på sidelinjen? Ville synes, at det var en fantastisk historie – uanset hvad resultaterne viser sig at være.”
Så altså 3 spørgsmål.
Forbrugerrådet Tænk svarede ved deres presseansvarlige:
“Tak for din mail. Jeg har talt med vores fagfolk, og vi har godt noteret os myndighedernes konklusion, men har for nuværende ikke planer om at efterprøve det.”
Psst! følger op:
“Må jeg spørge: Hvorfor ikke? Det optager enormt mange mennesker, og vi er det første land i verden, der gør det obligatorisk. Er det ikke alverdens grund til at gå på opdagelse?”
Forbrugerrådet Tænk svarer igen:
“Det er altid en prioritering af tid og ressourcer, og for nuværende er der altså ikke planer om at teste for Bovaer i fødevarer. Om vi gør det i fremtiden skal jeg ikke udelukke, men jeg kan desværre ikke sige, at det kommer til at ske. Men vi følger selvfølgelig emnet og debatten.”
Psst! har også skrevet til Fødevarestyrelsen. Vi spurgte:
“Konklusionen til forbrugerne fra alle myndigheder, medier, virksomheden bag Bovaer (DSM) og Arla er, at Bovaer på ingen måde går i mælken eller andre ko-produkter. Forbrugerne er blevet garanteret, at Bovaer er sikkert og effektivt.
Vil derfor gerne spørge:
1: Hvordan efterprøver I den konklusion? Altså fx analyserer mælken for at se, om der kan findes rester af Bovaer/det aktive stof i Bovaer (3-NOP) eller eventuelle restprodukter fra Bovaer?
2: Hvordan kan forbrugerne være sikre på, at mælken undersøges til bunds og, at den mælk, de drikker i dag, er af 100% lige så god kvalitet som før Bovaer?”
Altså to spørgsmål.
Fødevarestyrelsen svarer ved deres presseafdeling:
“EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, har foretaget en risikovurdering af Bovaer. Denne risikovurdering ligger til grund for EU-godkendelsen af stoffet.
EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. Det skyldes, at Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave, og der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.
Et fodertilsætningsstof kan ikke godkendes, hvis stoffet eller nedbrydningsprodukter påvirker fødevaresikkerheden negativt.
Det fremgår af EFSA’s risikovurdering, at der ikke findes Bovaer i mælk eller kød fra dyr, der er fodret med Bovaer. Samlet set konkluderer EFSA, at det ikke udgør en risiko forbrugerne at indtage produkter fra malkekøer, der er fodret med Bovaer inden for reglerne.
Fødevarestyrelsen kontroller på stikprøvebasis, at køer fodres efter reglerne.
Svar slut – sikke en gang copy-paste, der ikke svarer på, hvad vi spørger om.
Vi stopper den her, giver ikke mening at stille opfølgende spørgsmål.
Ændrer ikke noget
Endelig har Psst! skrevet til DTU Fødevareinstituttet, der “forebygger sygdom og fremmer sundhed, udvikler nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning og skaber bæredygtige teknologiske løsninger.”
Vi stillede to meget enslydende spørgsmål sammenlignet med spørgsmålene til Fødevarestyrelsen, men DTU Fødevareinstituttet har i skrivende stund endnu ikke besvaret vores henvendelse.
Konklusionen er altså klar: Bovaer er angiveligt så sikkert og effektivt, at der ikke er grund til at gå på opdagelse i fx mælk og kød. Og ‘angiveligt’ må vi så nøjes med.
At Danmark er det første land i verden, der gør Bovaer obligatorisk, ændrer ikke noget.
At tusindvis – måske millioner – af forbrugere synes, at Bovaer er skørt og ulækkert, ændrer ikke noget.
At vi vælger at rode ved koens system, der er udviklet gennem tusindvis og atter tusindvis af år, så den muligvis udleder en smule mindre metan, ændrer ikke noget.
Og at vi kun lader som om, at vi tror på, at det er der skam ingen konsekvenser ved, ændrer ikke noget.
Robert F. Kennedy Jr., der er nomineret til posten som sundhedsminister, mødte onsdag Senatets Finanskomité, som har den afgørende stemme i, om hans nominerede stilling skal frem til hele Senatet.
RFK Jr. skal opnå flertallet af stemmerne for at blive bekræftet som leder af HHS, Department of Health & Human Services, som omfatter Amerikas føderale sundhedsmyndigheder. Det vil sige: Sundhedsminister.
I dag (torsdag 30/1) skal Kennedy til Senatets Komité for Sundhed, Uddannelse, Arbejde og Pensioner (HELP), hvor han skal besvare flere spørgsmål.
Der er historier om ham alle vegne, umuligt at orientere sig om det hele. Enkelte danske medier har bragt lidt sølle smæde spredt af kusine Caroline – mere af det samme, misinformation og fake news. Det gider vi ikke at gå ind i – er allerede belyst.
Du finder dokumentation på mediernes manuskript mod RFK Jr. her og her og her.
I samme ombæring skynder Psst! sig at erklære, at vi hepper på RFK Jr. som sundhedsminister. Det er kun fair, at vi siger det højt, når nu samtlige danske medier på statsstøtte også så klart har tilkendegivet, at de hepper på hans hæl i stedet for tå.
Psst! har samlet et udpluk af de bedste klip fra dagen, og der er virkelig guld. Du bør følge linksene og se samlet set 8 minutters (endda meget underholdende) video – så er du efterfølgende godt med på, hvad der skete i går (onsdag).
Her ser du RFK Jr, der efter lidt indledende ping-pong med en senator, konkret forklarer, hvad missionen som sundhedsminister er. Du bør se de her to minutter.
“President Trump has asked me to end the chronic disease epidemic and make America healthy again… and that is what I’m doing.”
Oversat:
“Præsident Trump har bedt mig stoppe den kroniske sygdomsepidemi og gøre Amerika sundt igen … og det er, hvad jeg gør.”
Her angriber Bernie Sanders (uafhængig senator, Vermont), der er blandt de største modtagere af Big Pharma-penge, RFK Jr. Og vi er fair, så vi lader Bernie Sanders selv fortælle sin version. Men se hvor Team Bernie har klippet videoen. Bernie Sanders taler i hele videoen, RFK Jr. når kun at sige, at det ikke er et klart ja/nej-spørgsmål. Video varer 1:14. Se Bernies konklusion ud fra den her video. Sendt på hårdt arbejde, den aldrende Bernie.
Og så var det Elizabeth Warrens (Demokratisk senator, Massachusetts, tur. Elizabeth Warren modtager ligesom Bernie Sanders mange penge fra Big Pharma, den slags skal jo også deklareres.
Warren er ekstremt bekymret for vacciner, hun bliver ved i en uendelighed, og så er hun også meget bekymret for, hvad RFK Jr. kan finde på at udsætte den stakkels industri for. Dette er endnu et af de klip, du bare skal se. Det går ikke stille for sig. RFK Jr. konkluderer, at hun vil have ham til at garantere, at han ikke vil sagsøge farmaceutiske virksomheder, og det reagerer Elizabeth Warren stærkt på. Videoen varer 3 minutter.
Og her kan du til sidst se RFK Jr. adressere de problemer, som hans forgængere ikke engang turde tage i deres mund. RFK Jr. gør det på 36 sekunder.
Dermed ender vi på samlet set på cirka 8 minutters topunderholdende video, der giver dig et ganske godt indtryk over både dagen og personerne.
Der findes selvfølgelig mange flere videoer og interessante sekvenser, så god jagt, hvis du vil se mere.
