Medierne skal have kredit for deres modstandskraft mod røde ører. Det er imponerende, at det (tilsyneladende) er muligt at være så iskold.
Der stopper roserne så også.
I næsten fire år dækkede mainstream-medierne over Joe Bidens mentale forfald. Først da CNN gav grønt lys til planlagt panik efter debatten mod Donald Trump, kom medierne videre fra fortællingen om, hvor skarp, klar og årvågen Joe Biden var.
Vi så ham give hånden til en person, der ikke var der. Vi så ham tro, at en anden kvinde var hans kone. Vi så ham flere gange ikke kunne komme ned fra scenen. Vi så ham sniffe og gumle på børn og unge. Creepy Joe. Bigtime creep, endda.
Vi så ham adressere politikere, der havde været døde i årevis, på en måde, så han bogstaveligt stod og undrede sig over, at vedkommende ikke var blandt publikum. ”Det havde han forventet,” sagde han.
Vi så, at han stort set aldrig talte med pressen. I stedet læste han – meget sjældent – op fra en monitor, hvilket voldte ham enormt besvær. Vi hørte ham være ude af stand til at formulere sig. Og miste tråden.
Og vi så ham vandre af. Igen og igen og igen.
Vi så medierne give ham ’softball’ efter ’softball’ (nemme, ukritiske, harmløse spørgsmål, red.) når de ENDELIG fik lov til at tale med ham.
Medierne var – i bedste fald – tavse. Men ”bedste fald” er ikke den sande historie.
Medierne ikke bare dækkede over Bidens mentale deroute, de forstærkede bevidst og aktivt fortællingen om, at Joe Biden var skarp. Årvågen. På sagen. ”Sharp as a tack”, sagde medierne i USA.
Udtrykket “sharp as a tack” blev ofte brugt af Biden-administrationen og mainstream-medier for at beskrive præsidentens mentale skarphed mellem 2020 og 2024.
Medier som CNN, MSNBC og The New York Times citerede ofte kilder tæt på Biden, der insisterede på, at han var mentalt skarp og fuldt i stand til at lede, selv når offentlige optrædener – som hans fejltagelser, bizarre udfald, forvirrede udtalelser eller fysiske usikkerhed – fortalte en anden historie. Frasen ”sharp as a tack” blev et slagord, der skulle fungere som modvægt til Bidens reelle kognitive tilstand.
Mediernes egne ‘eksperter’ bekræftede igen og igen, at denne udgave af Joe Biden var den skarpeste nogensinde. Han var skarp, skarp, skarp!
Og løgnene – de groteske løgne, der modsagde alt, hvad vi selv så – blev gentaget (og forstærket) af de danske medier.
Så sent som i foråret 2024 fortalte DRs USA-korrespondent, Philip Kokhar, at Joe Biden var ”i topform”, USA-eksperten David Trads, der altid er velkommen til at levere stærk bias på både DR og TV 2, benyttede de præcis samme ord på præcis samme dag, og TV 2 fortalte danskerne i 2023, at Joe Biden var … kan du gætte det? Jeps. ”I topform.”
Psst! forsøgte at tale med Philip Kokhar om, at han i foråret 2024 fortalte danskerne, at Joe Biden var “i topform”, og det nægtede Philip Kokhar at have sagt. Han krævede, at vi skulle citere ham korrekt. Så vi gav Kokhar det præcise citat, og Kokhar kvitterede ved at blokere.
Det var så den samtale.
Men spørgsmål til dig: Tror du, at Philip Kokhar, der arbejder med amerikansk politik til dagligt for DR, selv troede på det, som han fortalte danskerne?
At Joe Biden var “i topform”..?
Psst! tror, at Philip Kokhar helt bevidst løj danskerne lige op i ansigtet. Præcis ligesom langt de fleste andre journalister/medier gjorde.
Og opgøret mod de løgne og den utroligt uetiske manipulation kommer. Snart.
Den 6. maj stillede Joe Biden så op til et eksklusivt interview med BBC, og medvirkede den 8. maj også i ”The View”, der er en blanding af et politisk talkshow og programmet ”Stjerner Uden Hjerner”.
Samtlige danske medier greb bolden og leverede talestreger fra Joe Bidens udfald mod Donald Trump. Alle danske medier kørte vinklen ”Den tidligere amerikanske præsident langer hårdt ud efter sin efterfølger, Donald Trump”.
Så Joe Bidens kritik og gratis svinere stod i kø, og de danske medier klappede begejstret i hænderne. Altså mere af samme manipulations-metervare, som vi er så vant til. Og det var så de historier.
De danske medier valgte nemlig alle at udelade, at Joe Biden stadigvæk selv mener, at han kunne have besejret Donald Trump. Læs gerne den sætning igen.
Han siger direkte, at han ikke er overrasket over, at Kamala Harris tabte, men at han ville have besejret Donald Trump.
Det er decideret skørt. Og derfor udelader de danske medier det. De tog kritikken og ”Orange Man Bad”-parolerne, og udelod alt andet. Fuldstændigt samme opskrift, som da de dækkede over, at Joe Biden var mentalt uegnet til at være præsident.
Joe Biden forholder sig ikke til, at EMNERNE i valgkampen var de åbne grænser, hvordan illegale indvandrere blev indlogeret på luksushoteller, mens amerikanerne i bunden af samfundet samtidig blev fuldstændigt svigtet, inflation/økonomi, de evige krige.
Vi så ham åbne grænserne. Vi så ham stikke af fra Afghanistan og efterlade så meget isenkram, at Taliban i dag er verdens bedst bevæbnede mørkemænd.
Vi så en togulykke. Grusom, pinlig, grænseoverskridende, styret af ukendte bagmænd.
Togulykken hed Joe Biden.
Medierne forsøgte – med alt hvad de havde – at give ham 4 år mere på posten. Det er reelt ubegribeligt.
Danske medier fortalte dig heller ikke, hvordan værterne i ”The View” forsøgte at give Joe Biden chancen for selv at adressere ”det påståede” mentale forfald.
Joe Biden gik i gang med et svar, tabte fuldstændigt tråden, og måtte reddes af Jill Biden, der fortalte, at Joe Biden bare havde arbejdet SÅ hårdt.
Den bevidste, koordinerede, løgnagtige tilsløring af Bidens tilstand er en skandale af episke proportioner, og det kommer i den nære fremtid kun til at blive endnu tydeligere.
Om en uges tid udkommer Jake Tappers og Alex Thompsons bog “Original Sin: President Biden’s Decline, Its Cover-Up, and His Disastrous Choice to Run Again”, og så går den ikke længere for medierne. Den bog kommer til at ramme både Demokraterne og medierne som en orkan.
Bogen, der udkommer 20. maj 2025, hævder at afsløre en bevidst tilsløring af Joe Bidens mentale tilbagegang i hans embedsperiode.
Forfatterne, Tapper og Thompson, der i deres normale arbejde på henholdsvis CNN og Axios var med til at pushe løgnen om, at Joe Biden var skarp og årvågen, har nemlig ved siden af jobbet, der giver den faste månedsløn, arbejdet på lidt af et projekt. Måske som en modvægt til løgnene og manipulationen.
Og så igen: Måske bare for at tjene mange penge i en fart.
Bogen er baseret på interviews med over 200 insidere, herunder embedsmænd, donorer og medarbejdere i Det Hvide Hus. De beskriver Bidens beslutning om at genopstille som “narcissistisk, selvbedragende og hensynsløs” og peger på, at hans præstation i debatten i juni 2024 mod Donald Trump ikke var en isoleret hændelse, men et helt logisk resultat af en årelang forværring af hans evner.
Hvad mon Philip Kokhar og resten af Manipulations-Banden kommer til at fortælle danskerne om det?
Hvis du vil hjælpe Psst! fremad og samtidig modtage et godt og spændende produkt hver eneste uge, bør du overveje at tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Du finder alle detaljerlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Stjerne-reporteren Alex Thompson fra mediet Axios fik 26. april overrakt en fornem pris for ”Overall Excellence in White House Coverage”. Det skete til White House Correspondents’ Dinner, som er en vigtig begivenhed i forhold til relationen mellem medierne og magten i USA.
Den årlige middag, arrangeret af White House Correspondents’ Association (WHCA) siden 1921, samler journalister, politikere, embedsmænd og ofte præsidenten (men ikke denne gang).
Axios er et amerikansk nyhedsmedie, der fokuserer på at levere kortfattede nyheder inden for politik, teknologi, erhverv med mere. Det blev grundlagt i 2016 af tidligere journalister fra Politico.
Alex Thompson gik på scenen, takkede, og sagde:
“Præsident Bidens forfald og tilsløringen af det af folkene omkring ham, er en påmindelse om, at ethvert Hvide Hus, uanset parti, er i stand til at bedrage. At være sandhedsfortællere betyder også at fortælle sandheden om os selv. Vi, inklusive mig selv, missede meget af denne historie. Og nogle mennesker har mindre tillid til os på grund af det. Vi bærer noget af ansvaret for, at tilliden til medierne er på et så lavt niveau. Jeg siger dette, fordi det at anerkende fejl opbygger tillid, mens det at være defensiv omkring dem yderligere nedbryder den. Vi burde have gjort det bedre.”
Og modtog ikke ligefrem øredøvende applaus, men lidt spredt klappen blev det da til.
Se talen her (spol roligt frem til tidskode 2:53, der er mange, der først får en tak):
Sharp as a tack
Alex Thompson er i øvrigt i gang med en bog om Bidens mentale forfald og dets cover-up, og den bog skriver han i samarbejde med ingen andre end CNNs stjernevært, Jake Tapper, der heller ikke fortalte sine seere om Bidens mentale tilbagegang. Tværtimod forsvarede Jake Tapper ved flere lejligheder Joe Biden, og repræsenterer den del af medierne, der igen og igen og igen benyttede sig af slagfrasen, at Joe Biden var ”sharp as a tack” (skarp, klar, årvågen).
Udtrykket “sharp as a tack” blev ofte brugt af Biden-administrationen, Demokratiske talsfolk og mainstream-medier for at beskrive præsidentens mentale skarphed, især i 2020-2024, da hans helbred var under lup.
For eksempel citerede medier som CNN, MSNBC og The New York Times ofte kilder tæt på Biden, der insisterede på, at han var mentalt skarp og fuldt i stand til at lede, selv når offentlige optrædener – som hans fejltagelser, forvirrede udtalelser eller fysiske usikkerhed – fortalte en anden historie. Nogle gange kunne manden bogstaveligt talt ikke finde ud af at komme ned fra en scene. Han rystede hånd med luften. Tiltalte folk, der havde været døde i årevis.
Frasen ”sharp as a tack” blev et slagord, der skulle fungere som modvægt til Bidens reelle kognitive tilstand.
Nederst i artiklen her kan du se en video, hvor medierne i cirka 6 minutter lyver om, hvor knivskarp og klar Joe Biden er.
Journalister som Alex Thompson og Jake Tapper, der altså arbejder for de store medier, der aktivt løj for at dække over Bidens mentale forfald, da det var mest kritisk, ser ud til nu at “cashe ind” på historien med deres kommende bog, Original Sin: President Biden’s Decline, Its Cover-Up, and His Disastrous Choice to Run Again, der udkommer 20. maj 2025.
Kritikere mener, at Thompson og Tapper, som begge havde adgang til Det Hvide Hus, burde have presset hårdere på historien om Bidens kognitive tilstand, i stedet for at vente og nu kapitalisere på den via en bog, der baseres på 200+ interviews, de tilsyneladende kunne have brugt til at informere offentligheden tidligere.
På arbejdspladsen følger de lydigt manuskriptet, mens de privat forbereder bøger om det emne, som de lyver om på skærmen og i spalterne. Mediernes katastrofale troværdighed er nogle gange ikke synderligt svær at forstå.
Allerede før Bidens katastrofale debat mod Trump i juni 2024 var der mange offentlige eksempler på hans kognitive udfordringer – fx hans gentagne forvekslinger af navne, steder eller tidspunkter, som blev bredt delt på sociale medier og dækket af konservative medier.
Alligevel valgte mange medier at nedtone eller ignorere beviserne og i stedet forstærke “sharp as a tack”-narrativet. Det skabte et billede, der ikke stemte overens med virkeligheden, hvilket Alex Thompson indrømmer, når han siger, at pressen “missede meget af denne historie.”
Ifølge Thompsons tale og senere rapporter, inklusive hans kommende bog med Jake Tapper (Original Sin, udgivelse maj 2025), arbejdede folk omkring Biden aktivt for at skjule hans svækkelse.
Medier, der ukritisk gentog administrationens linje, blev dermed medskyldige i aktivt at formidle en decideret løgn.
På sociale medier er der bred enighed blandt kritikere om, at medierne løj, når de brugte “sharp as a tack”. Et overvældende flertal af kommentarerne afspejler en opfattelse af forræderi, især fordi medierne fortsatte med at fremme det billede, selv da tegnene blev intet mindre end umulige at ignorere.
Gallup-målinger fra oktober 2024 viste, at kun cirka 30% af amerikanerne har en vis grad af tillid til medierne.
70% stoler ikke på etablerede medier over en dørtærskel. I 1990’erne hed det tal over 50%.
I Danmark fik vi de samme løgne. I Danmark blev ”sharp as a tack” oversat til, at Joe Biden var ”i topform”.
Vi fik de løgne fra medierne, eksperterne, korrespondenterne, analytikerne. Alle.
DRs USA-korrespondent Philip Kokhar fortalte så sent som foråret 2024 danskerne, at Joe Biden var ”i topform”, og ’USA-eksperten’ David Trads, der ofte deler ud af sin karikaturagtige bias på både DR og TV 2, benyttede sig af de præcis samme ord.
TV 2 fortalte os i 2023, at Joe Biden var ”i topform”. Selvfølgelig i en ‘analyse’, hvor belæg ikke er påkrævet.
Ingen danske medier gik mod strømmen. Ingen sagde, hvad vi alle så med egne øjne. Vi så det igen, igen, igen, igen og igen.
Men det var en ”konspirationsteori”, sagde de. Og skriver nu bøger om forfaldet og dets cover-up.
Men sådan er manuskriptets natur: Følg det indtil du får besked om, at det ikke længere er påkrævet.
Det betaler du til over din skat.
***
Se medierne i 6 minutter fortælle dig, hvor knivskarp Joe Biden er:
Psst! har her samlet kapitel 1 og 2 – til dig, der ikke frygter et long-read.
***
Lederen af det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering (DOGE) i Trump-regeringen og verdens rigeste mand, Elon Musk, siger det således: Det officielle agentur for nødhjælp, ”USAID (United States Agency for International Development), er i stykker. Ødelagt, så det ikke kan genoprettes” og en “kriminel organisation”.
Dokumentationen, informationerne, anklagerne, rygterne, påstandene absolut vælter frem i disse dage og timer.
Det står klart, at USAID har brugt uhyrlige summer – betalt direkte af de amerikanske skatteydere – på ting, som man, som normal person, ikke engang kunne forestille sig var ægte. Spørgsmålet er så også om de her ’ting’ så alle sammen i virkeligheden er ægte.
USAIDs slogan er “From the American People”. Fra det amerikanske folk.
Og det er et godt motto – korrekt og catchy. Pengene kommer direkte fra det amerikanske folk, skatteyderne, men hvem og hvad betaler de amerikanske skatteydere så konkret til?
Historien er stukket af i lige dele dokumentation, information, sladder, løse påstande, anklager og larm, masser af larm, så pas på derude.
Psst! vil henvise dig til konkret belæg undervejs, men indrømmer blankt, at historien er svær og kompleks. Og at der er to virkeligheder i den samme verden, gør det ikke lettere.
Det, der står klart, er, at Elon Musk og hans DOGE-team (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) har fået adgang til USAIDs bøger.
Og DOGE har fundet vilde ting. Så ord nærmest ikke dækker.
I absolut bedste fald fuldstændigt respektløst og dybt bizart spild af skatteydernes penge, men ”bedste fald” er svær at købe:
1: Det stinker af korruption.
2: Der er dokumentation for, at USAID er en politisk (egenrådig) spiller, der køber sig til indflydelse. Der pusher sin egen agenda. ”En global aktør”.
3: Rå dagsorden! Det handler om at fremme helt specifikke dagsordener. Som fx DEI. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
Og så er der USAIDs globale mediestøtte. En voldsom omgang, som vi naturligvis kommer til.
Men også så utroligt mange andre dybt skumle og ekstremt dyre transaktioner. Og kæmpe, kæmpe beløb til ting, der angiveligt mere eller mindre er løbet ’ud i sandet’.
10 procent er mange penge
USAIDs budget er enormt. Vi ved fx, at USAID alene i 2023 udbetalte 72 milliarder dollars, som også rapporteret af DR. 72 milliarder dollars er mere end 500 milliarder danske kroner.
Men hvad så med alle de gode ting, som USAID også står for?
Det er også et reelt spørgsmål. En konkret og stor bekymring. Konsekvenserne af en pludselig nedlukning af USAID kan være fuldstændigt uoverskuelige. Og grusomme.
I 2023 udbetalte USAID omkring 72 milliarder dollars i bistand, men kun en del af det beløb var øremærket til humanitær nødhjælp. Det er uklart præcist hvor mange penge reelt gik til det, som de fleste af os forbinder med humanitær nødhjælp.
Meget tyder på, at beløbet skal findes i omegnen af 10-20 procent af det samlede beløb. Det kan man se på ForeignAssistance.gov, der er en officiel hjemmeside, der drives af USAID og det amerikanske udenrigsministerium, og giver detaljerede data om fordelingen af udenlandsk bistand.
Historiske data viser, at humanitær nødhjælp typisk udgør omkring 10-20% af USAID’s budget, afhængigt af året og de globale kriser.
Congressional Research Service (CRS)-rapporter viser nogenlunde det samme billede:
Humanitær nødhjælp udgør en relativt lille del af USAID’s samlede budget sammenlignet med langsigtede udviklingsprogrammer. For eksempel har rapporter vist, at humanitær bistand i nogle år har ligget omkring 15% af det samlede budget, mens resten går til udviklingsprojekter, sundhed, økonomisk støtte og andet.
For en god ordens skyld: Congressional Research Service (CRS) er en amerikansk offentlig institution, der fungerer som en forsknings- og analyseafdeling for USA’s Kongres.
Så 10-20 procent af USAID’s budget går til humanitær nødhjælp, mens resten går til langsigtede udviklingsprojekter, sundhedsinitiativer og andre ikke-akutte programmer.
HVIS tallet er 10 procent, er det så stadigvæk i hvert fald 4-5 milliarder dollars. Hvis tallet er 20 procent er det op mod 10 milliarder dollars. Bare for at sætte konsekvenserne tydeligt op. Man kan få meget humanitær nødhjælp for både 5 og 10 milliarder dollars.
Elon Musk har selv sagt ord om, at “livsfrelsende nødhjælp” ikke vil blive berørt, men hvor definitionen præcis starter og slutter i forhold til “livsfrelsende nødhjælp” er usikkert. Vi kunne med sikkerhed godt bruge nogle forsikringer fra Elon Musk/DOGE om, at der er styr på den del. Lige nu og her er der for meget kaos til at danne sig et reelt overblik over om de USAID-programmer – dem, der hjælper folk, holder folk i live – klarer sig helskindet igennem den her enorme togulykke af en begivenhedsrække.
En global aktør
USAID er også under beskydning for ikke at svare, ikke at ville stå til regnskab for det amerikanske folk og at begå sig som en ”selvstændig global aktør”.
USA’s udenrigsminister, der også netop nu er acting director af USAID, Marc Rubio siger, at:
“USAID opfører sig som en global aktør. De opfører sig som om, at de ikke repræsenterer USA. Målet var at reformere USAID, men nu har vi en situation med grov ulydighed, og vi har en situation, hvor agenturet siger, at ‘vi arbejder ikke for nogen, vi arbejder for os selv.”
Se Marc Rubio opsummere hans opfattelse af USAID på 2 minutter lige her.
Generelt er billedet sådan, at enten fokuserer medier – som fx samtlige danske medier, CNN, New York Times, Washington Post med flere – på, at ”Elon Musk vil lukke USA’s officielle agentur for udviklingsbistand – mange mennesker vil derfor dø”. That’s it – det er hele den historie, de fortæller.
Så sent som i går aftes (lørdag 8/2) havde TV 2 Nyhederne et indslag om USAID. Her hørte du nul ord spild/korruption/svindel. Nul. Til gengæld fik du masser af ord, om Musk nu sender mange mennesker direkte i døden. Mikael Kamber var det talende ansigt, der formidlede den perverst skævvredne historie til danskerne. DRs dækning er 1:1 den samme. Som altid.
Skammelig fordummelse af offentligheden. Hvordan de danske medier kan se sig selv i øjnene, er utroligt svært at forstå. Psst! har på under et år dokumenteret, hvordan de danske medier helt bevidst lyver, manipulerer og udelader om specifikke emner. De emner, hvor manuskriptet kommer oppefra.
Du finder ikke ét gram af nysgerrighed i forhold til den utrolige råddenskab, der bliver afdækket i disse dage. Den helt konkrete information bliver … (du ved allerede hvilket ord, der kommer nu) … udeladt.
Overordnet afviser CNN og kumpanerne alt som højreekstreme, falske konspirationsteorier (dén gamle traver, ja), og det er, hvis de overhovedet nævner det.
Omvendt virker de medier og mediepersonligheder, som følger de her USAID-afsløringer tæt, til at være gået fuldstændigt all in på at få nedlagt USAID. Og gerne lige NU! De dækker hver en ny afsløring intenst, men kun meget få af dem fokuserer på/stiller spørgsmål til den konkrete, livsfrelsende, altafgørende nødhjælp, som USAID (også) står for. Det bliver også udeladt.
Det er med andre ord enten-eller. Igen: To virkeligheder i samme verden.
Det vil Psst! forsøge at perspektivere.
Vi må tage det step by step – der er ingen anden vej.
Vi bliver først nødt til at eksemplificere og konkretisere, hvad USAID har brugt mange milliarder (spørgsmålet er nærmere om vi samlet set er oppe på billioner, red.) af skatteydernes penge på.
Følgende USAID-posteringer (og det er vel at mærke kun et beskedent udvalg – ellers ville vi fylde flere kapitler ud) er gengivet af Det Hvide Hus og/eller DOGE og/eller guvernører/senatorer og/eller uafhængige medier/journalister. De rapporterer følgende udgifter som fakta. Intet mindre.
MEN:
Vær opmærksom på, at etablerede medier som CNN, ABC, Reuters AP (Associated Press), Washington Post, New York Times ikke finder nedenstående udgifter dokumenteret. Nogle af dem, jo, men langt fra alle. De fleste af disse udgifter finder de nævnte medier absolut ingen grund til at nævne med et ord.
Så med den disclaimer:
Lille (tro det eller ej) udpluk fra ’LISTEN’:
68 millioner dollars til World Economic Forum.
4,5 millioner dollars til bekæmpelse af desinformation i Kasakhstan.
20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-program (populært amerikansk tv-show) i Irak.
330 millioner dollars til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder (hvilke afgrøder tror du mon, der er tale om her?).
25 millioner dollars til Deloitte for at fremme grøn transport i Georgien.
8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
1,5 millioner dollars til DEI-programmer i Serbien. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
2 millioner dollars til marokkanske keramik-kurser.
27 millioner dollars til gaveposer til illegale immigranter. Altså gaveposer til illegale immigranter for cirka 195 millioner danske kroner.
300 millioner dollars på et ubenyttet afghansk kraftværk.
200 millioner dollars på en ubenyttet afghansk dæmning.
250 millioner dollars på en ubenyttet afghansk vej.
Dette lille udpluk alene står i over 9,1 milliarder danske kroner.
Udgifterne her er givet/gengivet af Det Hvide Hus, DOGE, diverse guvernører og senatorer samt medier og uafhængige journalister. Alle de ovenstående beløb kommer fra konkrete kilder, som man under normale omstændigheder ville tillægge værdi.
Du kan fx se tal direkte fra USASPENDING.gov lige her, der viser, at USAID betaler 68 millioner dollars til World Econimic Forum.
Men vigtigt:
Nogle af disse udgifter bliver modsagt af etablerede medier som CNN, AP (Associated Press), Washington Post, New York Times med flere. Kritikken mod USAID bliver i høj grad afvist som højreekstreme og falske konspirationsteorier.
Disse medier finder altså angiveligt ikke, at udgifterne her er dokumenteret, men det skal også bemærkes, at de omtalte medier udelader langt de fleste af informationerne. Udgiften til World Economic Forum hører fx med i den gruppe.
De to virkeligheder…?
Hvorfor transkønnet opera?
Nu går vi til andre beløb, som også indeholder mindre beløb, for at eksemplificere, hvad USAID også har støttet økonomisk. Ikke fordi de udgifter i sig selv gør en stor forskel i USAIDs massive budget, mere for at belyse hvad USAID har besluttet, at amerikanernes skattekroner skal bruges til.
Følgende USAID-udgifter kommer direkte fra Det Hvide Hus:
Psst! kan ikke be- eller afkræfte rigtigheden af alle ovenstående oplysninger om USAIDs pengestrømme. Og hvem skal i grunden bekræfte dem?
Informationerne kommer direkte fra DOGE, de bliver gengivet af Det Hvide Hus, amerikanske politikere og medier og så kommer informationerne også fra gravere, der har undersøgt udgifter via officielle og generelt anerkendte kanaler. Fx kommer mange af tallene fra usaspending.gov, der er ”the official open data source of federal spending information”.
Mange opfatter informationerne som facts, mens etablerede medier (som sagt) som New York Times, CNN, Politico, Reuters, Washington Post og alle danske medier enten afviser og/eller udelader langt det meste. Den her gruppe af medier anerkender ikke Trump, Det Hvide Hus, DOGE og diverse ministre/politikere som troværdige kilder. Meget langt fra endda.
Jo dybere du graver jo klarere ser du et post-faktuelt samfund, hvor virkeligheden som en splittet flod har forgrenet sig i to brusende strømme, der flyder i hver sin retning. Og kommer længere og længere fra hinanden.
Når det er sagt. Nogle af udgifterne synes alle dog enige om er korrekte:
Det er fx 1) 20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-tv-program i Irak. 2) Hundredvis af millioner dollars til et program til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder og diverse enten mislykkede eller skumle infrastruktur-projekter og 3) 8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
Der er andre, men disse eksempler nævnes som nogle af de få på tværs af begge virkeligheder i denne intenst opdelte verden.
Historien her er allerede meget omfattende, og vi har ikke engang talt om medierne endnu.
Wow, medierne. Hvad skal vi dog gøre?
Fact: USAID har betalt millioner og atter millioner af dollars, helt utrolige beløb, til medier som Politico, Internews, BBC, Reuters, New York Times med mange, mange, mange flere.
Hvad angår offentliggørelsen af de bidrag, var de fleste af USAID’s finansieringer teknisk set altid offentlige, men ofte begravet i komplekse budgetposter og partnerskaber, hvilket gjorde det svært at få et klart overblik. Det ser ud til, at først efter DOGE (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) fik adgang til USAID’s regnskaber, blev specifikke beløb og modtagere mere tydelige.
Politico modtog sidste år 8,4 millioner dollars af den amerikanske regering. Ikke kun af USAID, som Psst! først rapporterede.
Mange udlægger det som om, at Politico er købt og betalt af Biden-administrationen, som via de mange penge sørgede for at sikre sig fordelagtig omtale, mens den anden fløj siger, at de fleste af pengene simpelthen kommer fra afdelinger/medarbejdere, der alle skulle have købt det dyreste af alle dyre Politico-abonnementer, nemlig Politico Pro.
8,4 millioner dollars i Politico Pro-abonnementer – det har New York Times, CNN, Reuters, Politico selv og mange, mange flere ikke nogle spørgsmål til. Det gør dem ikke spor nysgerrige.
BBC modtog i regnskabsåret 2023-2024 3,3 millioner dollars og igen regnes det af mange som bevis på råddenskaben, mens den anden fløj forklarer beløbet med, at USAID specifikt har doneret pengene til BBC’s internationale velgørenhedsorganisation, BBC Media Action. Ifølge rapporter har USAID været en betydelig donor til BBC Media Action, hvor de har bidraget med millioner af dollars i løbet af de seneste år.
Argumentet er så, at finansieringen er rettet mod BBC Media Action, som er adskilt fra BBC News og fokuserer på udviklings- og mediefrihedsinitiativer, snarere end direkte at finansiere BBC’s nyhedsoperationer.
Fagbladet ”Journalisten”, der beskriver sig selv som ” Danmarks kritiske medie om journalistik”, rapporterer den 6. februar, at 9 ud af 10 medier i Ukraine er afhængige af midler fra USAID til at kunne arbejde.
Ifølge ”Journalisten” åbner Elon Musks gerninger døren for ”russisk misinformation”, mens Journalisten overhovedet ikke ser skyggen af et problem i, at USA kontrollerer andre landes medier.
USAID støtter uafhængige medier i mere end 30 lande.
USAID har i 2023 finansieret træning og støtte af 6.200 journalister, hjulpet 707 ikke-statslige nyhedsmedier og har støttet 279 ikke-statslige organisationer, der arbejder for at styrke ’uafhængige medier’.
Ovenstående tal stammer fra presseorganisationen Reports Without Borders (RSF) og Wikileaks og er også gengivet af ”Journalisten” som gældende facts.
Vi ved jo fx, at USAID i den samlede sum valgte at støtte journalister i Sri Lanka med 8 millioner dollars, så de kunne lære at undgå binært kønssprog. Om det så er at ”styrke uafhængige medier” er så bare et lille hjørne af den enorme uenighed/forskellige perspektiver – eller forskellige virkeligheder, om du vil.
Også CNN, Reuters, New York Times har modtaget mange millioner dollars af USAID, og det er utroligt som om, at det er hele listen af medier, der afviser alt som “højreekstreme, falske konspirationsteorier” (hvis de da ellers nævner det), der er på listen over modtagere af mange millioner dollars.
Og så er der Internews, der nærmest er en hel historie i sig selv.
Historien med USAID og Internews drejer sig om et samarbejde, hvor USAID har finansieret Internews, en amerikansk NGO (nonprofitorganisation, red.), der ifølge Internews selv ”arbejder med at støtte uafhængige medier og journalister globalt”.
Samarbejdet har tiltrukket opmærksomhed og kritik, især efter afsløringer fra WikiLeaks og diskussioner på sociale medier.
De centrale elementer i historien er:
Ifølge oplysninger fra WikiLeaks og relaterede rapporter har USAID kanaliseret enorme midler gennem Internews: USAID har angiveligt brugt næsten 500 millioner dollars på at finansiere Internews’ aktiviteter.
Internews har angiveligt “arbejdet med” over 4.291 medier, produceret 4.799 timers udsendelser på et år, nået ud til op mod 778 millioner mennesker og trænet over 90.000 journalister globalt.
Aktiviteterne har også inkluderet støtte til tusindvis af sociale medieplatforme.
Kritikere hævder, at Internews’ arbejde er en del af et amerikansk “propaganda- og undergravningsnetværk”.
De mener, at finansieringen bruges til at fremme amerikanske interesser under dække af at støtte uafhængige medier. De påpeger, at Internews har arbejdet tæt sammen med store aktører som Facebook, Google og filantropiske organisationer, hvilket rejser spørgsmål om, hvor uafhængige de støttede medier reelt er.
Rapporter, blandt andet fra The Washington Post, har vist, at mange “uafhængige” medier, især i lande som Ukraine og Rusland, har været økonomisk afhængige af USAID-midler gennem Internews. Da USAID suspenderede finansieringen har det angiveligt ført til økonomiske kriser for de medier, hvilket igen (helt åbenlyst) har sat spørgsmålstegn ved deres “uafhængighed”.
Internews selv fremhæver, at deres arbejde handler om at styrke mediefrihed, træne journalister og sikre adgang til pålidelig information. De understreger, at deres mål er at hjælpe lokalsamfund med at tage informerede beslutninger og holde magthavere til ansvar. Organisationen nævner også, at deres finansiering kommer fra en bred vifte af donorer, ikke kun USAID, og at deres arbejde er gennemsigtigt.
Mens Internews’ arbejde officielt handler om at fremme pressefrihed, er der udbredt bekymring for, at finansieringen kan bruges til at fremme bestemte politiske dagsordener. Hvis man kigger på listen over bekræftede og ubekræftede USAID-donationer/støtte, kan man i hvert fald godt konkludere, at DEI (Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion) er en af de dagsordener, mens den globale mediestøtte er en anden.
Samtidig er der belæg for at sige, at Internews har gjort sig i censur, der også har været en fast og vigtig følgesvend for Biden-administrationen.
USAID’s Internews-direktør pressede annoncører til at oprette udelukkelseslister for kun at finansiere godkendte nyhedskilder. Sådan udførte hun USAID’s officielle politik om at få USAID-partnere til at udføre “annoncørkontakt” for at “omdirigere finansiering.”
Hvad betyder det på godt dansk?
Det betyder, at USAID pressede annoncører til at boykotte alle medier, der ikke var venstreorienterede.
Journalist Mike Benz skal have mention her – han har meget længe undersøgt USAID, og selvom hans facts helt i tråd med resten af historien her enten bliver afvist eller udeladt af de etablerede medier (CNN og kumpanerne, red.) er han i det mindste for perspektiveringens skyld i den grad værd at slå op på X.
Så skal vi ikke forsøge os med en meget forsigtig delkonklusion, som de fleste forhåbentligt kan være enige i? Selvom: Man kan sgu aldrig vide i denne tid.
Here goes:
Historien med USAID og Internews er helt overordnet både kompleks og polariserende.
På den ene side ses de enorme beløb som vigtige bidrag til at styrke uafhængige medier globalt.
CNN og kumpanerne afviser eller udelader alle beskyldninger, der er nul nysgerrighed omkring afsløringerne, og det hele er ”højreekstreme, falske, konspirationsteorier”.
Bogstaveligt talt:
På den anden side rejser USAIDs globale mediestøtte spørgsmål om, hvorvidt støtten i virkeligheden skaber afhængighed og politisk indflydelse under dække af mediefrihed.
Diskussionen er fortsat rødglødende. Især i lyset af de seneste afsløringer, den igangværende debat om udenlandsk finansiering af medier og den massive dokumentation af de etablerede mediers løgne, manipulation, rå dagsorden og den evigt brusende flod af udeladelser af helt centrale informationer.
Der starter og slutter historien
Godt, vi skal til at samle op. Mon ikke vi vender tilbage til USAID i opfølgende artikler? Kunne man forestille sig. Ligner en sag, der ikke blæser over lige nu og her.
For det første: USAID betyder IKKE US-AID, som det ellers omtales på DR og TV 2. Det står for US Agency for International Development. Det udtales U-S-A-I-D.
De argeste kritikere synes, at afsløringerne er rigeligt med belæg til at konkludere, at USAID er en CIA-front, der har til opgave at udøve indflydelse på andre lande. En front, der har købt presse, organiserer opposition, og meget mere. En global aktør under indflydelse af en eller flere efterretningstjenester.
Den anden fløj, som udgøres af CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, afviser blankt de meget få stykker information, som de ikke udelader. Deres historie er, at Trump/Musk vil lukke for udviklingsbistanden og at mange mennesker derfor vil dø.
Der starter og slutter deres historie – alt derudover er “højreekstreme, falske, konspirationsteorier”. Nysgerrigheden om milliarder og atter milliarder, nok mere sandsynligt billioner, af skatteydernes kroner er 100 procent fraværende.
Men der er jo også en helt gennemgående en tydelig foragt for almindelige skatteydere, forbrugere, borgere.
Det er yderpunkterne.
Og så er der alle dem, der befinder sig et sted i midten af her spektrum. Almindelige mennesker, der har en grad af viden om, at USAID (som absolut minimum) uden respekt og ansvar har spildt milliarder og atter milliarder af skatteydernes dollars.
Hvad VED vi?
Så hvad ved vi nu?
1: Vi ved, at USAID har brugt milliarder af skatteydernes penge på utroligt spild – i bedste fald. For stanken af systematiseret korruption og køb af dagsorden er ualmindeligt kras.
2: Vi ved, at nysgerrigheden fra de etablerede medier ikke bør være lige så stendød, som tilfældet er. Og at den manglende nysgerrighed omkring den her enorme strøm af afsløringer er enormt mistænkelig. Især når man tager mediernes ageren over de sidste 4-5 år med ind i regnestykket.
3: Vi ved, at Donald Trump insisterer på at holde sit løfte til det amerikanske folk: Nemlig at stoppe spild, svindel og korruption fra den føderale regering.
4: Vi ved også, at befolkningen er enormt positive over at nogen endelig vil kigge på – grundigt kigge på – at skatteydernes penge ikke bliver spildt, svindlet med, brugt på korruption. At der langt om længe er respekt omkring, hvad almindelige menneskers penge går til.
Man skulle ikke tro, at det var tilfældet, når man læser/ser CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, for det udelader de, men ikke desto mindre er det et faktum.
Så sent som i går kom der en ny meningsmåling, der viser, at Trump aldrig har haft større opbakning, og at folket (naturligvis) er tilfredse med, at deres skattepenge ikke (længere) går til spild, svindel og/eller korruption. Eller i det mindste: At der er fokus på det. Skatteyderne ser for første gang nogensinde et reelt ønske om at stoppe den råddenskab, som de ufrivilligt betaler til.
5: Og så ved vi, at dine medier lyver for dig. De lyver mere og hurtigere end en hest kan rende.
Hvis dine forældre/bedsteforældre kun ser DR, TV 2 og måske også holder en enkelt dansk avis, har de ikke en chance. Dine bedsteforældre mener det godt. Gode mennesker, der tror, at de orienterer sig om, hvad der rører sig i ind- og udland, og i stedet bliver de dagligt udsat for ondsindet propaganda, løgne, manipulation og et bjerg af udeladelser. Helt bevidst. Det er uacceptabelt, og det skal stoppe!
Du bør i øvrigt se TV 2 ‘nyheds’-indslag om USAID fra lørdag aften den 8. februar med Mikael Kamber som vært. I 3 stive minutter nævner TV 2 ikke svindel og/eller korruption og/eller spild med ét eneste ord. Til gengæld gør TV 2 det meget klart, at Trump og Musks handlinger vil koste mange mennesker livet. Som sagt: Uacceptabelt!
Hvad gad vi godt vide?
1: Har danske medier modtaget penge fra USAID? Hvis ja: Hvem, hvor mange penge, hvorfor, hvordan og til hvad?
2: Hvad skal vi dog gøre i forhold til vores medier? De lyver dig, dine kære, dine kolleger og alle dine bekendtskaber lige op i ansigtet. Konstant.
Skal vi blive ved med at stå ved kaffeautomaten og lade som om, at de reelt informerer os?
I 1. kapitel fokuserer Psst! på, at USAID, USA’s officielle agentur for nødhjælp, har brugt milliarder af skatteydernes penge på utroligt spild – i bedste fald. Du kan her se konkrete beløb for ting, der er fuldstændigt ude i hampen. Og ofte dybt mistænkelige. Stanken af systematiseret korruption og køb af dagsorden er kras. Du finder kapitel 1 lige her.
Nu kigger vi nærmere på USAID og medierne. ’Frie og uafhængige’ medier har nemlig også modtaget enorme summer, og hvorfor har de det?
De danske mediers dækning af historien er en evig birolle i både kapitel 1 og 2. En dækning, der ikke bare er under al kritik, men efter alle definitioner af journalistik fuldstændigt horribel. Og komplet uacceptabel.
*** Kapitel 2 ***
Fact: USAID har betalt millioner og atter millioner af dollars, helt utrolige beløb, til medier som Politico, Internews, BBC, Reuters, New York Times med mange, mange, mange flere.
Hvad angår offentliggørelsen af de bidrag, var de fleste af USAID’s finansieringer teknisk set altid offentlige, men ofte begravet i komplekse budgetposter og partnerskaber, hvilket gjorde det svært at få et klart overblik. Det ser ud til, at først efter DOGE (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) fik adgang til USAID’s regnskaber, blev specifikke beløb og modtagere mere tydelige.
Politico modtog sidste år 8,4 millioner dollars af den amerikanske regering. Ikke kun af USAID, som Psst! først rapporterede.
Mange udlægger det som om, at Politico er købt og betalt af Biden-administrationen, som via de mange penge sørgede for at sikre sig fordelagtig omtale, mens den anden fløj siger, at de fleste af pengene simpelthen kommer fra afdelinger/medarbejdere, der alle skulle have købt det dyreste af alle dyre Politico-abonnementer, nemlig Politico Pro.
8,4 millioner dollars i Politico Pro-abonnementer – det har New York Times, CNN, Reuters, Politico selv og mange, mange flere ikke nogle spørgsmål til. Det gør dem ikke spor nysgerrige.
BBC modtog i regnskabsåret 2023-2024 3,3 millioner dollars og igen regnes det af mange som bevis på råddenskaben, mens den anden fløj forklarer beløbet med, at USAID specifikt har doneret pengene til BBC’s internationale velgørenhedsorganisation, BBC Media Action. Ifølge rapporter har USAID været en betydelig donor til BBC Media Action, hvor de har bidraget med millioner af dollars i løbet af de seneste år.
Argumentet er så, at finansieringen er rettet mod BBC Media Action, som er adskilt fra BBC News og fokuserer på udviklings- og mediefrihedsinitiativer, snarere end direkte at finansiere BBC’s nyhedsoperationer.
Fagbladet ”Journalisten”, der beskriver sig selv som ” Danmarks kritiske medie om journalistik”, rapporterer den 6. februar, at 9 ud af 10 medier i Ukraine er afhængige af midler fra USAID til at kunne arbejde.
Ifølge ”Journalisten” åbner Elon Musks gerninger døren for ”russisk misinformation”, mens Journalisten overhovedet ikke ser skyggen af et problem i, at USA kontrollerer andre landes medier.
USAID støtter uafhængige medier i mere end 30 lande.
USAID har i 2023 finansieret træning og støtte af 6.200 journalister, hjulpet 707 ikke-statslige nyhedsmedier og har støttet 279 ikke-statslige organisationer, der arbejder for at styrke ’uafhængige medier’.
Ovenstående tal stammer fra presseorganisationen Reports Without Borders (RSF) og Wikileaks og er også gengivet af ”Journalisten” som gældende facts.
Vi ved jo fx, at USAID i den samlede sum valgte at støtte journalister i Sri Lanka med 8 millioner dollars, så de kunne lære at undgå binært kønssprog. Om det så er at ”styrke uafhængige medier” er så bare et lille hjørne af den enorme uenighed/forskellige perspektiver – eller forskellige virkeligheder, om du vil.
Også CNN, Reuters, New York Times har modtaget mange millioner dollars af USAID, og det er utroligt som om, at det er hele listen af medier, der afviser alt som “højreekstreme, falske konspirationsteorier” (hvis de da ellers nævner det), der er på listen over modtagere af mange millioner dollars.
Og så er der Internews, der nærmest er en hel historie i sig selv.
Historien med USAID og Internews drejer sig om et samarbejde, hvor USAID har finansieret Internews, en amerikansk NGO (nonprofitorganisation, red.), der ifølge Internews selv ”arbejder med at støtte uafhængige medier og journalister globalt”.
Samarbejdet har tiltrukket opmærksomhed og kritik, især efter afsløringer fra WikiLeaks og diskussioner på sociale medier.
De centrale elementer i historien er:
Ifølge oplysninger fra WikiLeaks og relaterede rapporter har USAID kanaliseret enorme midler gennem Internews: USAID har angiveligt brugt næsten 500 millioner dollars på at finansiere Internews’ aktiviteter.
Internews har angiveligt “arbejdet med” over 4.291 medier, produceret 4.799 timers udsendelser på et år, nået ud til op mod 778 millioner mennesker og trænet over 90.000 journalister globalt.
Aktiviteterne har også inkluderet støtte til tusindvis af sociale medieplatforme.
Kritikere hævder, at Internews’ arbejde er en del af et amerikansk “propaganda- og undergravningsnetværk”.
De mener, at finansieringen bruges til at fremme amerikanske interesser under dække af at støtte uafhængige medier. De påpeger, at Internews har arbejdet tæt sammen med store aktører som Facebook, Google og filantropiske organisationer, hvilket rejser spørgsmål om, hvor uafhængige de støttede medier reelt er.
Rapporter, blandt andet fra The Washington Post, har vist, at mange “uafhængige” medier, især i lande som Ukraine og Rusland, har været økonomisk afhængige af USAID-midler gennem Internews. Da USAID suspenderede finansieringen har det angiveligt ført til økonomiske kriser for de medier, hvilket igen (helt åbenlyst) har sat spørgsmålstegn ved deres “uafhængighed”.
Internews selv fremhæver, at deres arbejde handler om at styrke mediefrihed, træne journalister og sikre adgang til pålidelig information. De understreger, at deres mål er at hjælpe lokalsamfund med at tage informerede beslutninger og holde magthavere til ansvar. Organisationen nævner også, at deres finansiering kommer fra en bred vifte af donorer, ikke kun USAID, og at deres arbejde er gennemsigtigt.
Mens Internews’ arbejde officielt handler om at fremme pressefrihed, er der udbredt bekymring for, at finansieringen kan bruges til at fremme bestemte politiske dagsordener. Hvis man kigger på listen over bekræftede og ubekræftede USAID-donationer/støtte, kan man i hvert fald godt konkludere, at DEI (Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion) er en af de dagsordener, mens den globale mediestøtte er en anden.
Samtidig er der belæg for at sige, at Internews har gjort sig i censur, der også har været en fast og vigtig følgesvend for Biden-administrationen.
USAID’s Internews-direktør pressede annoncører til at oprette udelukkelseslister for kun at finansiere godkendte nyhedskilder. Sådan udførte hun USAID’s officielle politik om at få USAID-partnere til at udføre “annoncørkontakt” for at “omdirigere finansiering.”
Hvad betyder det på godt dansk?
Det betyder, at USAID pressede annoncører til at boykotte alle medier, der ikke var venstreorienterede.
Journalist Mike Benz skal have mention her – han har meget længe undersøgt USAID, og selvom hans facts helt i tråd med resten af historien her enten bliver afvist eller udeladt af de etablerede medier (CNN og kumpanerne, red.) er han i det mindste for perspektiveringens skyld i den grad værd at slå op på X.
Så skal vi ikke forsøge os med en meget forsigtig delkonklusion, som de fleste forhåbentligt kan være enige i? Selvom: Man kan sgu aldrig vide i denne tid.
Here goes:
Historien med USAID og Internews er helt overordnet både kompleks og polariserende.
På den ene side ses de enorme beløb som vigtige bidrag til at styrke uafhængige medier globalt.
CNN og kumpanerne afviser eller udelader alle beskyldninger, der er nul nysgerrighed omkring afsløringerne, og det hele er ”højreekstreme, falske, konspirationsteorier”.
Bogstaveligt talt:
På den anden side rejser USAIDs globale mediestøtte spørgsmål om, hvorvidt støtten i virkeligheden skaber afhængighed og politisk indflydelse under dække af mediefrihed.
Diskussionen er fortsat rødglødende. Især i lyset af de seneste afsløringer, den igangværende debat om udenlandsk finansiering af medier og den massive dokumentation af de etablerede mediers løgne, manipulation, rå dagsorden og den evigt brusende flod af udeladelser af helt centrale informationer.
Der starter og slutter historien
Godt, vi skal til at samle op. Mon ikke vi vender tilbage til USAID i opfølgende artikler? Kunne man forestille sig. Ligner en sag, der ikke blæser over lige nu og her.
For det første: USAID betyder IKKE US-AID, som det ellers omtales på DR og TV 2. Det står for US Agency for International Development. Det udtales U-S-A-I-D.
De argeste kritikere synes, at afsløringerne er rigeligt med belæg til at konkludere, at USAID er en CIA-front, der har til opgave at udøve indflydelse på andre lande. En front, der har købt presse, organiserer opposition, og meget mere. En global aktør under indflydelse af en eller flere efterretningstjenester.
Den anden fløj, som udgøres af CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, afviser blankt de meget få stykker information, som de ikke udelader. Deres historie er, at Trump/Musk vil lukke for udviklingsbistanden og at mange mennesker derfor vil dø.
Der starter og slutter deres historie – alt derudover er “højreekstreme, falske, konspirationsteorier”. Nysgerrigheden om milliarder og atter milliarder, nok mere sandsynligt billioner, af skatteydernes kroner er 100 procent fraværende.
Men der er jo også en helt gennemgående en tydelig foragt for almindelige skatteydere, forbrugere, borgere.
Det er yderpunkterne.
Og så er der alle dem, der befinder sig et sted i midten af her spektrum. Almindelige mennesker, der har en grad af viden om, at USAID (som absolut minimum) uden respekt og ansvar har spildt milliarder og atter milliarder af skatteydernes dollars.
Hvad VED vi?
Så hvad ved vi nu?
1: Vi ved, at USAID har brugt milliarder af skatteydernes penge på utroligt spild – i bedste fald. For stanken af systematiseret korruption og køb af dagsorden er ualmindeligt kras.
2: Vi ved, at nysgerrigheden fra de etablerede medier ikke bør være lige så stendød, som tilfældet er. Og at den manglende nysgerrighed omkring den her enorme strøm af afsløringer er enormt mistænkelig. Især når man tager mediernes ageren over de sidste 4-5 år med ind i regnestykket.
3: Vi ved, at Donald Trump insisterer på at holde sit løfte til det amerikanske folk: Nemlig at stoppe spild, svindel og korruption fra den føderale regering.
4: Vi ved også, at befolkningen er enormt positive over at nogen endelig vil kigge på – grundigt kigge på – at skatteydernes penge ikke bliver spildt, svindlet med, brugt på korruption. At der langt om længe er respekt omkring, hvad almindelige menneskers penge går til.
Man skulle ikke tro, at det var tilfældet, når man læser/ser CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, for det udelader de, men ikke desto mindre er det et faktum.
Så sent som i går kom der en ny meningsmåling, der viser, at Trump aldrig har haft større opbakning, og at folket (naturligvis) er tilfredse med, at deres skattepenge ikke (længere) går til spild, svindel og/eller korruption. Eller i det mindste: At der er fokus på det. Skatteyderne ser for første gang nogensinde et reelt ønske om at stoppe den råddenskab, som de ufrivilligt betaler til.
5: Og så ved vi, at dine medier lyver for dig. De lyver mere og hurtigere end en hest kan rende.
Hvis dine forældre/bedsteforældre kun ser DR, TV 2 og måske også holder en enkelt dansk avis, har de ikke en chance. Dine bedsteforældre mener det godt. Gode mennesker, der tror, at de orienterer sig om, hvad der rører sig i ind- og udland, og i stedet bliver de dagligt udsat for ondsindet propaganda, løgne, manipulation og et bjerg af udeladelser. Helt bevidst. Det er uacceptabelt, og det skal stoppe!
Du bør i øvrigt se TV 2 ‘nyheds’-indslag om USAID fra lørdag aften den 8. februar med Mikael Kamber som vært. I 3 stive minutter nævner TV 2 ikke svindel og/eller korruption og/eller spild med ét eneste ord. Til gengæld gør TV 2 det meget klart, at Trump og Musks handlinger vil koste mange mennesker livet. Som sagt: Uacceptabelt!
Hvad gad vi godt vide?
1: Har danske medier modtaget penge fra USAID? Hvis ja: Hvem, hvor mange penge, hvorfor, hvordan og til hvad?
2: Hvad skal vi dog gøre i forhold til vores medier? De lyver dig, dine kære, dine kolleger og alle dine bekendtskaber lige op i ansigtet. Konstant.
Skal vi blive ved med at stå ved kaffeautomaten og lade som om, at de reelt informerer os?
Lederen af det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering (DOGE) i Trump-regeringen og verdens rigeste mand, Elon Musk, siger det således: Det officielle agentur for nødhjælp, ”USAID (United States Agency for International Development), er i stykker. Ødelagt, så det ikke kan genoprettes” og en “kriminel organisation”.
Dokumentationen, informationerne, anklagerne, rygterne, påstandene absolut vælter frem i disse dage og timer.
Det står klart, at USAID har brugt uhyrlige summer – betalt direkte af de amerikanske skatteydere – på ting, som man, som normal person, ikke engang kunne forestille sig var ægte. Spørgsmålet er så også om de her ’ting’ så alle sammen i virkeligheden er ægte.
USAIDs slogan er “From the American People”. Fra det amerikanske folk.
Og det er et godt motto – korrekt og catchy. Pengene kommer direkte fra det amerikanske folk, skatteyderne, men hvem og hvad betaler de amerikanske skatteydere så konkret til?
Historien er stukket af i lige dele dokumentation, information, sladder, løse påstande, anklager og larm, masser af larm, så pas på derude.
Psst! vil henvise dig til konkret belæg undervejs, men indrømmer blankt, at historien er svær og kompleks. Og at der er to virkeligheder i den samme verden, gør det ikke lettere.
Det, der står klart, er, at Elon Musk og hans DOGE-team (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) har fået adgang til USAIDs bøger.
Og DOGE har fundet vilde ting. Så ord nærmest ikke dækker.
I absolut bedste fald fuldstændigt respektløst og dybt bizart spild af skatteydernes penge, men ”bedste fald” er svær at købe:
1: Det stinker af korruption.
2: Der er dokumentation for, at USAID er en politisk (egenrådig) spiller, der køber sig til indflydelse. Der pusher sin egen agenda. ”En global aktør”.
3: Rå dagsorden! Det handler om at fremme helt specifikke dagsordener. Som fx DEI. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
Og så er der USAIDs globale mediestøtte. En voldsom omgang, som vi naturligvis kommer til.
Men også så utroligt mange andre dybt skumle og ekstremt dyre transaktioner. Og kæmpe, kæmpe beløb til ting, der angiveligt mere eller mindre er løbet ’ud i sandet’.
10 procent er mange penge
USAIDs budget er enormt. Vi ved fx, at USAID alene i 2023 udbetalte 72 milliarder dollars, som også rapporteret af DR. 72 milliarder dollars er mere end 500 milliarder danske kroner.
Men hvad så med alle de gode ting, som USAID også står for?
Det er også et reelt spørgsmål. En konkret og stor bekymring. Konsekvenserne af en pludselig nedlukning af USAID kan være fuldstændigt uoverskuelige. Og grusomme.
I 2023 udbetalte USAID omkring 72 milliarder dollars i bistand, men kun en del af det beløb var øremærket til humanitær nødhjælp. Det er uklart præcist hvor mange penge reelt gik til det, som de fleste af os forbinder med humanitær nødhjælp.
Meget tyder på, at beløbet skal findes i omegnen af 10-20 procent af det samlede beløb. Det kan man se på ForeignAssistance.gov, der er en officiel hjemmeside, der drives af USAID og det amerikanske udenrigsministerium, og giver detaljerede data om fordelingen af udenlandsk bistand.
Historiske data viser, at humanitær nødhjælp typisk udgør omkring 10-20% af USAID’s budget, afhængigt af året og de globale kriser.
Congressional Research Service (CRS)-rapporter viser nogenlunde det samme billede:
Humanitær nødhjælp udgør en relativt lille del af USAID’s samlede budget sammenlignet med langsigtede udviklingsprogrammer. For eksempel har rapporter vist, at humanitær bistand i nogle år har ligget omkring 15% af det samlede budget, mens resten går til udviklingsprojekter, sundhed, økonomisk støtte og andet.
For en god ordens skyld: Congressional Research Service (CRS) er en amerikansk offentlig institution, der fungerer som en forsknings- og analyseafdeling for USA’s Kongres.
Så 10-20 procent af USAID’s budget går til humanitær nødhjælp, mens resten går til langsigtede udviklingsprojekter, sundhedsinitiativer og andre ikke-akutte programmer.
HVIS tallet er 10 procent, er det så stadigvæk i hvert fald 4-5 milliarder dollars. Hvis tallet er 20 procent er det op mod 10 milliarder dollars. Bare for at sætte konsekvenserne tydeligt op. Man kan få meget humanitær nødhjælp for både 5 og 10 milliarder dollars.
Elon Musk har selv sagt ord om, at “livsfrelsende nødhjælp” ikke vil blive berørt, men hvor definitionen præcis starter og slutter i forhold til “livsfrelsende nødhjælp” er usikkert. Vi kunne med sikkerhed godt bruge nogle forsikringer fra Elon Musk/DOGE om, at der er styr på den del. Lige nu og her er der for meget kaos til at danne sig et reelt overblik over om de USAID-programmer – dem, der hjælper folk, holder folk i live – klarer sig helskindet igennem den her enorme togulykke af en begivenhedsrække.
En global aktør
USAID er også under beskydning for ikke at svare, ikke at ville stå til regnskab for det amerikanske folk og at begå sig som en ”selvstændig global aktør”.
USA’s udenrigsminister, der også netop nu er acting director af USAID, Marc Rubio siger, at:
“USAID opfører sig som en global aktør. De opfører sig som om, at de ikke repræsenterer USA. Målet var at reformere USAID, men nu har vi en situation med grov ulydighed, og vi har en situation, hvor agenturet siger, at ‘vi arbejder ikke for nogen, vi arbejder for os selv.”
Se Marc Rubio opsummere hans opfattelse af USAID på 2 minutter lige her.
Generelt er billedet sådan, at enten fokuserer medier – som fx samtlige danske medier, CNN, New York Times, Washington Post med flere – på, at ”Elon Musk vil lukke USA’s officielle agentur for udviklingsbistand – mange mennesker vil derfor dø”. That’s it – det er hele den historie, de fortæller.
Så sent som i går aftes (lørdag 8/2) havde TV 2 Nyhederne et indslag om USAID. Her hørte du nul ord spild/korruption/svindel. Nul. Til gengæld fik du masser af ord, om Musk nu sender mange mennesker direkte i døden. Mikael Kamber var det talende ansigt, der formidlede den perverst skævvredne historie til danskerne. DRs dækning er 1:1 den samme. Som altid.
Skammelig fordummelse af offentligheden. Hvordan de danske medier kan se sig selv i øjnene, er utroligt svært at forstå. Psst! har på under et år dokumenteret, hvordan de danske medier helt bevidst lyver, manipulerer og udelader om specifikke emner. De emner, hvor manuskriptet kommer oppefra.
Du finder ikke ét gram af nysgerrighed i forhold til den utrolige råddenskab, der bliver afdækket i disse dage. Den helt konkrete information bliver … (du ved allerede hvilket ord, der kommer nu) … udeladt.
Overordnet afviser CNN og kumpanerne alt som højreekstreme, falske konspirationsteorier (dén gamle traver, ja), og det er, hvis de overhovedet nævner det.
Omvendt virker de medier og mediepersonligheder, som følger de her USAID-afsløringer tæt, til at være gået fuldstændigt all in på at få nedlagt USAID. Og gerne lige NU! De dækker hver en ny afsløring intenst, men kun meget få af dem fokuserer på/stiller spørgsmål til den konkrete, livsfrelsende, altafgørende nødhjælp, som USAID (også) står for. Det bliver også udeladt.
Det er med andre ord enten-eller. Igen: To virkeligheder i samme verden.
Det vil Psst! forsøge at perspektivere.
Vi må tage det step by step – der er ingen anden vej.
Vi bliver først nødt til at eksemplificere og konkretisere, hvad USAID har brugt mange milliarder (spørgsmålet er nærmere om vi samlet set er oppe på billioner, red.) af skatteydernes penge på.
Følgende USAID-posteringer (og det er vel at mærke kun et beskedent udvalg – ellers ville vi fylde flere kapitler ud) er gengivet af Det Hvide Hus og/eller DOGE og/eller guvernører/senatorer og/eller uafhængige medier/journalister. De rapporterer følgende udgifter som fakta. Intet mindre.
MEN:
Vær opmærksom på, at etablerede medier som CNN, ABC, Reuters AP (Associated Press), Washington Post, New York Times ikke finder nedenstående udgifter dokumenteret. Nogle af dem, jo, men langt fra alle. De fleste af disse udgifter finder de nævnte medier absolut ingen grund til at nævne med et ord.
Så med den disclaimer:
Lille (tro det eller ej) udpluk fra ’LISTEN’:
68 millioner dollars til World Economic Forum.
4,5 millioner dollars til bekæmpelse af desinformation i Kasakhstan.
20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-program (populært amerikansk tv-show) i Irak.
330 millioner dollars til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder (hvilke afgrøder tror du mon, der er tale om her?).
25 millioner dollars til Deloitte for at fremme grøn transport i Georgien.
8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
1,5 millioner dollars til DEI-programmer i Serbien. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
2 millioner dollars til marokkanske keramik-kurser.
27 millioner dollars til gaveposer til illegale immigranter. Altså gaveposer til illegale immigranter for cirka 195 millioner danske kroner.
300 millioner dollars på et ubenyttet afghansk kraftværk.
200 millioner dollars på en ubenyttet afghansk dæmning.
250 millioner dollars på en ubenyttet afghansk vej.
Dette lille udpluk alene står i over 9,1 milliarder danske kroner.
Udgifterne her er givet/gengivet af Det Hvide Hus, DOGE, diverse guvernører og senatorer samt medier og uafhængige journalister. Alle de ovenstående beløb kommer fra konkrete kilder, som man under normale omstændigheder ville tillægge værdi.
Du kan fx se tal direkte fra USASPENDING.gov lige her, der viser, at USAID betaler 68 millioner dollars til World Econimic Forum.
Men vigtigt:
Nogle af disse udgifter bliver modsagt af etablerede medier som CNN, AP (Associated Press), Washington Post, New York Times med flere. Kritikken mod USAID bliver i høj grad afvist som højreekstreme og falske konspirationsteorier.
Disse medier finder altså angiveligt ikke, at udgifterne her er dokumenteret, men det skal også bemærkes, at de omtalte medier udelader langt de fleste af informationerne. Udgiften til World Economic Forum hører fx med i den gruppe.
De to virkeligheder…?
Hvorfor transkønnet opera?
Nu går vi til andre beløb, som også indeholder mindre beløb, for at eksemplificere, hvad USAID også har støttet økonomisk. Ikke fordi de udgifter i sig selv gør en stor forskel i USAIDs massive budget, mere for at belyse hvad USAID har besluttet, at amerikanernes skattekroner skal bruges til.
Følgende USAID-udgifter kommer direkte fra Det Hvide Hus:
Psst! kan ikke be- eller afkræfte rigtigheden af alle ovenstående oplysninger om USAIDs pengestrømme. Og hvem skal i grunden bekræfte dem?
Informationerne kommer direkte fra DOGE, de bliver gengivet af Det Hvide Hus, amerikanske politikere og medier og så kommer informationerne også fra gravere, der har undersøgt udgifter via officielle og generelt anerkendte kanaler. Fx kommer mange af tallene fra usaspending.gov, der er ”the official open data source of federal spending information”.
Mange opfatter informationerne som facts, mens etablerede medier (som sagt) som New York Times, CNN, Politico, Reuters, Washington Post og alle danske medier enten afviser og/eller udelader langt det meste. Den her gruppe af medier anerkender ikke Trump, Det Hvide Hus, DOGE og diverse ministre/politikere som troværdige kilder. Meget langt fra endda.
Jo dybere du graver jo klarere ser du et post-faktuelt samfund, hvor virkeligheden som en splittet flod har forgrenet sig i to brusende strømme, der flyder i hver sin retning. Og kommer længere og længere fra hinanden.
Når det er sagt. Nogle af udgifterne synes alle dog enige om er korrekte:
Det er fx 1) 20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-tv-program i Irak. 2) Hundredvis af millioner dollars til et program til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder og diverse enten mislykkede eller skumle infrastruktur-projekter og 3) 8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
Der er andre, men disse eksempler nævnes som nogle af de få på tværs af begge virkeligheder i denne intenst opdelte verden.
Historien her er allerede meget omfattende, og vi har ikke engang talt om medierne endnu.
Wow, medierne. Hvad skal vi dog gøre?
USAID har betalt millioner og atter millioner af dollars, helt utrolige beløb, til medier som Politico, Internews, BBC, New York Times med mange, mange, mange flere.
Det er selvfølgelig endnu en (særdeles) omfattende sag, så vi bryder historien her. Og glæder os meget til at præsentere kapitel 2.
Kapitel 2 vil lige fra starten fokusere knivskarpt på USAID og verdens “frie og uafhængige” medier.
PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k
Lige før lukketid blev Dr. Anthony Fauci, tidligere corona-kejser af universet, benådet af de mennesker, der i årevis har styret Joe Biden. Og det er historisk. Fauci vil nu gå over i historien som den første regeringsvidenskabsmand, der på forhånd er blevet benådet for en forbrydelse. En benådning, der i øvrigt går tilbage til 2014.
Anthony Fauci er for en god ordens skyld hverken tiltalt eller anklaget.
Joe Bidens oppassere skriver i Joe Bidens navn, at benådningerne ikke skal forstås som en anerkendelse af, at personerne har begået nogen fejl eller gjort sig skyldig i nogen form for lovovertrædelse.
“Udstedelsen af benådningerne må ikke misforstås som en anerkendelse af, at noget individ har gjort noget forkert, og det må heller ikke fejlagtigt udlægges som en erkendelse af skyld,” skriver ‘Joe Biden’.
Anthony Fauci siger selv, at han er meget glad for benådningen.
“Som Præsident Biden sagde: Vi gjorde intet forkert, men de grundløse beskyldninger og trusler er virkelige for mig og min familie,” sagde Fauci til till CNN.
Sådan ser Dr. Anthony Faucis benådning ud. Screenshot: X.
Alle som en
De danske medier samlede historien op, hvilket de selvfølgelig også bør. Fauci havde verdens mest magtfulde stemme i forhold til håndtering af Covid-19. Anthony Fauci var ganske enkelt verdens mest magtfulde offentlige embedsmand.
Han var i mange år leder af National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID) ved National Institutes of Health (NIH). Allerede i 1977 fik han en ledende funktion og i 1984 under Ronald Reagan blev han så direktør af NIAID. Den funktion bestred han i 39 år, og var i alle årene de forskellige præsidenters nærmeste rådgiver indenfor sit felt.
Fauci var før Covid-19 i medierne kendt som ”landets førende ekspert inden for infektionssygdomme” og Under Covid-19 blev han kendt af alle amerikanere som ”landets førende health-official (direkte oversat: sundhedsembedsmand)” og langt mere end det – en international berømthed.
Alle – også Danmark – kiggede mod USA og Anthony Fauci. Han var medlem af White House Coronavirus Task Force i Det Hvide Hus i 2019-2020. Amerikas medier førte an i en vild hyldest af videnskabsmanden, personen, kapaciteten Dr. Anthony Fauci. Han var videnskabens ansigt og stemme, og det sagde han også selv:
”Jeg er videnskaben. Hvis du angriber mig, angriber du i virkeligheden videnskaben. Det ved alle.”
Så point til medierne for at samle historien op.
Skal vi så ikke kigge på, HVORDAN medierne dækkede den?
Vi kan jo starte med et billede:
Åh åh! Nu skriver de af fra det udleverede manuskript igen. Screenshot: Google. Psst! er i øvrigt nødt til at skære de små thumbnail-billeder fra søgningen væk, for vi er under overvågning af medierne, der håber, at de kan stange bøder ud til os, så snart vi bryder billedrettighederne. At et lille thumbnail-billede, der ikke har den fjerneste betydning for historien, og som med sikkerhed ikke bryder nogen som helst regler, skulle kunne give en bøde på tusindvis af kroner, er naturligvis latterligt og ren chikane. Men det forhindrer dem ikke i at stange fakturaerne afsted, og det koster hver gang meget tid og sved på panden.
Så altså: En stærkt enslydende omgang. Og ork, der er flere endnu, mange flere. De er præcis magen til. Søg endelig selv.
Men aha, tænker du måske? For har medierne i virkeligheden ikke bare taget det samme Ritzau-telegram, og det kan jo så forklare, hvorfor ALLE medierne fortæller den præcis samme historie, med symbiotisk enslydende overskrifter.
Nej, det er desværre ikke forklaringen.
DR TV 2s historier er under egen byline. Politiken er som altid Ritzau. Berlingske også. BT er egen byline + Ritzau. Masser af historier under egen byline.
Alligevel siger alle det samme. Bruger de samme ord. Er det ikke (igen-igen-igen) helt utroligt?
Men AHA, tænker du måske igen. For måske det kun er overskrifterne, der er helt ens?
Nej.
Nu skal vi se på, hvad vores medier så fortæller danskerne om Anthony Fauci og den opsigtsvækkende præsidentielle fredning.
I TV 2s værk “Biden benåder læge for at beskytte ham mod Trumps hævn” rationaliserer TV 2, at:
“Anthony Fauci var flere gange på kant med Trump under coronakrisen, da han modsagde præsidentens udmeldinger om virusset.
Det er blandt andet derfor, at præsident Joe Biden er nervøs for, om Donald Trump kan finde på at hævne sig mod de fremtræden embedspersoner – og at han derfor har benådet dem.”
Når et “derfor” er tyndere end et stykke papir. Og slet ikke giver mening. TV 2 slut.
DR, der som Psst! har dokumenteret over de sidste par uger er gået rogue, fuldstændigt forladt almindelig journalistik, har skabt værket “I sidste øjeblik benåder Biden tidligere corona-rådgiver”.
Her skriver DR, at:
“Som direktør for USA’s Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme rådgav Fauci både Trump og Biden.
Fauci var ofte uenig med Donald Trump, da han kom med råd under corona, mens Trump var præsident. Donald Trump angreb ham og hans rådgivning om corona-tiltag flere gange.
Trump truede med at fyre ham, og Fauci blev stærkt kritiseret af den politiske højrefløj, og det endte med, at Fauci og hans familie modtog dødstrusler.”
DR, gået rogue og uden hæmninger, out.
Ritzau, som et hav af danske medier, bevidstløst gengiver, skriver i deres telegram, at:
“Eks-coronarådgiveren Anthony Fauci og den tidligere amerikanske forsvarschef Mark Milley er mandag blevet benådet af den afgående amerikanske præsident, Joe Biden.
Det sker for at beskytte mod mulig retsforfølgelse under Donald Trump.”
Ritzau uden belæg. Sluk.
Og der er mere af det samme. Uendelige mængder mere af det samme. Mediernes tekst flugter 100 procent med deres overskrifter.
Ah, det er bare manus
Så historien, du som dansker, skal vide, er:
“Biden benåede Anthony Fauci, fordi Trump ville hævne sig.”
Nul belæg. Nul belæg for nogen form for hævn. Absolut nul. Trump har i interviews i løbet af valgkampen endda klart afvist, at han er ude efter nogen for hævn. Han har ikke engang nævnt Fauci.
Det ville være vildt, hvis ét medie kom frem til den konklusion, at alle fortæller præcis det samme, er faktisk helt rart. Det manus, det manus. Så nemt at genkende efterhånden.
Ikke desto mindre er det, hvad alle dine medier fortæller dig. Under egne bylines, via Ritzau – det er ligegyldigt. Det er den historie du får fra dine medier om Anthony Fauci og benådningen.
Og nå ja, så selvfølgelig en syndflod af udeladelser af altafgørende informationer. Sssch.
Psst! har på X i går aftes tagget medierne og hørt om de har yderligere kommentarer til den (bevidst ental, red.) historie, som de alle som en fortæller offentligheden. Det har de ikke.
Ikke ét eneste frit og uafhængigt medie i Danmark vil fortælle ét ord om:
Faucis rolle i gain-of-function i Wuhan?
Lockdowns.
Skolenedlukninger. For nogle i tæt på 2 år. Selvfølgelig de mest belastede børn fra de mest belastede områder, hvor den slags voldsom indgriben nemmest bliver vekslet til en decideret katastrofe, der blev hårdest ramt.
Hvad med mundbind? Flip-flop, ikke sandt?
Hvad med afstand? Det var bare noget, han fandt på. “It sort of just appeared,” sagde han. Danmarks ledere og medier hoppede også på den med 2 meter. Hvis du vil, kan du finde mange eksempler på hvordan de 2 meter/6 feet (1.83 meter, red.) kom til udtryk ude i den virkelige verden. Som den berømte video fra en begravelse, hvor familiens overvældende trang til at kramme og trøste hinanden bliver for intens til at modstå, trods kravet om afstand. Den slags følelsesladede regelbrud sætter en fast og bestemt mandlig autoritet af en art dog snart en stopper for. I videnskabens navn får han forkyndet, hvordan skabet skal stå.
Hvad med hans rolle i C-19-vaccinens udrulning?
Hvad med de kickbacks han fik for at pushe den?
Hvad med den måde, han som Corona-konge omhyggeligt undgik at blive FOIA’ed (skulle efterkomme aktindsigt – Freedom Of Information Act)? Han har som direktør for National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID) igennem 39 år fremelsket en kultur, hvor det gælder om at fifle, konferere via hemmelige kanaler og i det hele taget gøre sig store anstrengelser for systematisk at undgå at kunne blive udsat for offentlig granskning.
Men medierne: Niks. Ikke et ord.
Men hvad så med, at han har løjet for Kongressen – en alvorlig forbrydelse i USA? Dét KAN medierne vel ikke udelade, vel?
Jo. Det synes nul medier er relevant i den sammenhæng, at han bliver benådet. Nul ord.
Dr. Fauci vidnede for Kongressen, at:
“NIH (National Institutes of Health) har aldrig finansieret og finansierer fortsat ikke forskning i Wuhan Institute of Virology.”
Det ved vi er forkert, og hvordan ved vi så det?
Det har Faucis efterkommer på posten indrømmet for netop Kongressen. Klart, højt og tydeligt.
Psst! har afsløret og dokumenteret, at medierne arbejder efter et udleveret manuskript. I mange historier. Om mange emner. Den er lukket.
Psst! har påvist, at medierne har overgivet sig. Viftede med det hvide flag uden at gøre modstand med et enkelt pennestrøg. At vagthunden er blevet til en dvask, velnæret skødehund.
Det er en kæmpestor historie, der bør give Psst! hæder og fornemme priser inden længe. Kun et spørgsmål om tid, før pressens spidser ringer, og derfor har Psst! også lagt det fine tøj frem og er så småt i gang med den første af de mange takketaler, der skal gives.
Hvad skal medierne gøre? De udelod Twitter Files. Av, for en fejltagelse.
De gik ondskabens ærinde. De valgte selv at stille sig på den forkerte side af historien. Og de viste os alle sammen, at de traf deres valg med åbne øjne.
De vidste, hvad Twitter Files dokumenterede. De så, at myndigheder og etablerede medier desperat ledte efter huller i osten, og at der ikke var nogen. De så et skelsættende journalistisk mega-værk spækket med dokumentation i form af filer, e-mails, transskriptioner, møder, optagelser. Om Twitter som socialt medie, om Covid-19, om Hunter Bidens laptop og mange flere emner. Direkte fra kilderne selv, umuligt at debunke.
De så (og måske vidste på forhånd), at CNN udelod, at BBC udelod, Washington Post, New York Times, Reuters, Ritzau. At simpelthen alle vennerne udelod det hele. Ingen så én historie i Twitter Files, vel? Hvordan skulle det nogensinde lade sig gøre, hvis mediet var ‘frit og uafhængigt’?
Medierne fortalte dig altså ikke, at Twitter Files dokumenterer, at sociale medier var gennemsyret af runaway, aggressiv censur, undertrykkelse af ’divergerende’ synspunkter, målrettede angreb mod politiske modstandere, tvang, propaganda og psykologisk krigsførelse mod borgerne.
Medierne fortalte dig ikke, at Den Store Fortælling om Covid-19, nedlukninger, mundbind, afstand, børn, død og fare, vaccine, sikker og effektiv, uendelige boostere, var den ENESTE tilladte fortælling.
Twitter Files fortæller dig helt konkret fx om Covid-19, som fyldte så meget, i perioder nærmest alt, for milliarder. Covid-19, hvor fortællingen var SÅ ensrettet, så Gilead- og Body Snatchers-agtig.
Først:
Vi Skal Adlyde. Vi Skal Holde Afstand (det med de to meter fandt Fauci i øvrigt bare på – “it sort of just appeared”, har han forklaret). Vi Må Ikke Synge Om Juletræet.
Så kom supervåbnet:
Vi Skal Tage Miraklet C-19 Vaccinen. Den Er Sikker Og Effektiv. Den Frelser Os. Mine Børn Skal Have Den. De Uvaccinerede Er Urene Og Farlige.
Den Store Hypnose skyllede ind over landegrænser i takt med, at de samme budskaber ramte os – fra alle vegne. Hele tiden. Konstant. Dit tv. Din radio. Dine medier. Dine reklamer. I din sportsklub. På biblioteket. På togstationen. Ved busstoppestedet. I din comedy club, hvor den mest skræmte minoritet i Danmark, komikerne, droppede deres fag til fordel for at være Den Store Fortællings PR-medarbejdere.
Twitter Files fortæller helt konkret hvordan det gik til, at professionelle, højtuddannede sundhedskapaciteter som fx Jay Bhattacharya, der er læge og økonom uddannet fra Stanford University og nomineret til at være den næste leder af National Institutes of Health (NIH), verdens største regeringsfinansierede biomedicinske forskningsorganisation, blev censureret, hånet og bagvasket. Det blev han, fordi han tillod sig at mene – og sige højt – at regeringer i stedet for omfattende lockdowns burde fokusere på beskyttelse af sårbare grupper, såsom ældre.
Det var nok. Han gik imod fortællingen, og det måtte man ikke.
“Nåh, så du tror, at du ved mere end 99,9% procent af alle læger, hva'”?
Der var aldrig tale om 99,9% af alle læger. Der var til gengæld en illusion af konsensus, som blev skabt af rødglødende, aggressiv censur.
De, som vovede (med viden om, at det ville ramme dem selv) at tale imod Den Store Fortælling, blev slukket for. Bragt i miskredit. Fyret. Ud i kulden.
Det var retningen for hele verden, censuren havde praktisk talt vundet. Facebook, LinkedIn, Instagram, YouTube, Google med flere var faldet. Havde overgivet sig. Mørket havde for alvor sænket sig over det, vi ynder at kalde ‘den frie verden’.
I hvert fald lige indtil, at Musk købte Twitter og efterfølgende sørgede for, at uafhængige journalister som Matt Taibbi, Bari Weiss, Lee Fang, Michael Shellenberger, David Zweig og Alex Berenson fik fuld adgang til Twitters databaser. Og gav os Twitter Files.
De skelsættende Twitter Files, der aldrig kom bare i nærheden af at komme i betragtning til at vinde verdens mest prestigefulde pris for undersøgende journalistik, Pulitzer-Prisen.
Så i dag må Twitter Files nøjes med at være den sikreste Pulitzer, der aldrig blev givet.
Alle som en
Twitter Files er et unikt indblik i, hvordan et af verdens største sociale medier reelt var fortabt. En forlænget arm for magten i form af Det Hvide Hus, efterretningstjenesterne og diverse myndigheder. Alle ’modstandere’ blev kvast af nådesløs, systematiseret censur. Den samme systematiserede censur, der i dag er virkelighed på blandt andre Facebook, Instagram, Youtube med flere.
Men som du måske har opdaget: Der sker ting og sager.
Mark Zuckerberg, CEO for Meta, der står bag Facebook og Instagram, annoncerede tirsdag den 7. december 2025, at Meta nu afslutter samarbejdet med faktatjekmedier i USA.
“Vi vil afskaffe faktatjekkere og erstatte dem med community notes, der ligner dem på X (tidligere Twitter, red.), og vi begynder i USA,” sagde han ligesom han også sagde, at “faktatjekkere har været for politisk skævvredne og har ødelagt mere tillid, end de har skabt.”
Den nyhed blev gengivet vidt og bredt i de danske medier, der for tiden famler for at skabe forståelsesramme for deres læsere. For Twitter Files er jo udeladt. Zuckerberg uddybede senere sine standpunkter i podcasten The Joe Rogan Experience, og på sociale medier spillede diverse mediefolk og politikere overraskede. Som om, at de simpelthen aldrig har hørt om det før nu.
Sidst i august 2024 skrev Mark Zuckerberg et brev til retsudvalget i Kongressen, hvori han udtrykte fortrydelse over at have givet efter for pres fra både Biden-administrationen og FBI i forhold til Covid-19 og Hunter Bidens laptop-historie.
Han skrev blandt andet:
”I 2021 pressede højtstående embedsmænd fra Biden-administrationen – herunder Det Hvide Hus – i flere måneder vores hold for at få dem til censurere visse former for Covid-19-indhold.”
Og mere:
”Jeg mener, at regeringens pres var forkert, og jeg fortryder, at vi ikke udtalte os mere åbent om det. Jeg mener også, at vi tog nogle valg, som vi i bagklogskabens klare lys ikke ville tage i dag.”
Så bortset fra, at Facebook nu sløjfer de politisk korrumperede ‘faktatjekkere’: Intet nyt. Absolut intet.
Derudover er der alle historierne om Elon Musk, der ‘blander sig’ i europæisk politik og europæiske forhold. De historier er overalt. Medierne ser altid en god historie i, at Musk ‘drejer’ indholdet på X til højre, men så altså ingen historie i Twitter Files, der beskriver og dokumenterer en virkelighed, der er direkte dystopisk.
Det er blevet en kompliceret omgang for medierne at væve et bare nogenlunde forståeligt bagtæppe til de mange historier, der fører direkte tilbage til Twitter Files, som de ‘frie og uafhængige’ medier verden over, alle som en, valgte at udelade.
Mircos løsning
Så hvad stiller man op, når man nu har udeladt verdens største historie i årevis? Når man simpelthen har skjult historien for borgerne i flere år og nu oveni ser utallige strømninger, der fører direkte tilbage til Twitter Files?
Det problem forsøgte TV 2s USA-ekspert Mirco Reimer-Elster at løse via en snedig manøvre med henkastet bare at ‘liste den ind’.
Det skete på X efter Mirco Reimer-Elster spottede for sin klumme i Jyllands-Posten, hvor han er kritisk overfor Joe Bidens benådning af sin søn Hunter Biden.
Det får brugeren ‘Karsten Krogh’ til at skrive:
“Det er fint skrevet og jeres podcast er også fin. Men det er lidt beklageligt og også overraskende, at der er så lidt styr på Twitter Files i jeres podcast?! Det var jo en kæmpesag – godt nok ikke i Danmark, og jeg forventer intet af danske medier generelt – men det skulle netop I da være for gode til at bagatellisere?”
Den svarer Mirco Reimer-Elster på:
“Jeg kan ikke genkende beskrivelsen af, at vi skulle bagatellisere Twitter Files. Men jeg medgiver gerne, at det ikke var vores primære fokus i dette afsnit, og derfor blev snakken herom nok for overfladisk, samt at Twitter Files fortjener et særskilt afsnit på et tidspunkt.”
Men nu var Mirco Reimer-Elster i gang, og så sad blokeringerne løst. Den ene efter den anden røg, og især brugeren ‘Hektor’ har grund til at stå tilbage med et ubesvaret spørgsmål eller to.
Brugeren ‘Karsten Krogh’, der skrev den oprindelige kommentar, svarede nemlig Mirco Reimer-Elster med følgende svar:
Kan du se ‘Hektors’ dartskive-emoji? På X-sprog betyder den, at han mener, at Karsten Kroghs kommentar er et pletskud.
Det var den sidste kommentar, som Hektor nogensinde kommer til at skrive til Mirco Reimer-Elster, for dartskive-emojien blev vekslet til en blokering.
Så nu venter vi spændt på, at USA-eksperten Mirco Reimer-Elster måske en dag, en skønne dag, får belyst Twitter Files, som han på ingen måde har bagatelliseret.
Selvfølgelig ikke. Twitter Files er bare … udeladt.
Tucker Carlson er endnu engang draget til Moskva, og denne gang skal den amerikanske tv-vært interviewe den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov. Det fremgår af en trailer på TCN (Tucker Carlson Network), som også er blevet delt på sociale medier.
I traileren nævner Tucker Carlson den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, i konteksten af de forværrede diplomatiske relationer mellem USA og Rusland. Han kritiserer, at Blinken og andre vestlige ledere har reduceret og/eller helt afbrudt kommunikationen med Rusland, hvilket Carlson fremhæver som farligt i en tid med stigende spændinger og risiko for konflikt.
“Krisen med Rusland er kun accelereret, siden vi var her sidst. Den har nået sit højdepunkt i ugerne efter, at Trump er blevet valgt. I den tid, for bare et par uger siden, affyrede Biden-administrationen via amerikanske tropper missiler ind i Rusland, der dræbte mindst et dusin russiske soldater. Så vi er, hvilket de fleste er uvidende om, i en ‘hot war’ med Rusland. En udeklareret krig, som de fleste amerikanere ikke ønsker, men som sker,” siger Tucker Carlson.
Tucker Carlson introducerer i traileren interviewet med Sergej Lavrov, hvor han beskriver samtalen som en sjælden mulighed for at høre Ruslands perspektiv fra en af de højeste regeringsfigurer. Han fokuserer på den aktuelle verdenspolitiske situation, herunder Ruslands krig i Ukraine, og de vestlige landes reaktion på konflikten.
Tucker Carlson nævner i traileren, at verden befinder sig i en usædvanligt farlig situation, hvor vi er tættere på en atomkrig, end vi har nogensinde har været. Og det gælder også Cubakrisen i 1962, som der ellers synes at være enighed om var det farligste tidspunkt for verden i forhold til en altødelæggende atomkrig.
Tucker Carlson understreger alvoren af den globale spænding og fremhæver, hvordan denne risiko ikke bliver diskuteret nok i mainstream-medier eller på politisk plan i Vesten.
Tilbage i februar lavede Tucker Carlson et opsigtsvækkende interview med Ruslands præsident Vladimir Putin. Det var første gang siden invasionen af Ukraine, at præsidenten gav et interview med en vestlig journalist, og et samlet mediekorps rasede mod Tucker Carlson allerede før interviewet blev sendt. Alverdens beskyldninger imod Tucker Carlson om at være en russisk agent, Putin-elsker og mere i den stil blev affyret fra den bredeste af alle medie-fronter, men de beskyldninger har fortsat ikke set skyggen af belæg.
Har du lige set medierne, der ikke kan holde fortvivlelsen inde længere?
Indignerede, (selv)højtidelige og arrige slår de rekordsmå (gælder både målt på brugere og troværdighed, red.) og tiltagende uvæsentlige medier, engang så mægtige, nu tilbage mod to af de personer, der over længere tid har bidraget til at udstille dem: Elon Musk og Joe Rogan.
I USA har Gallup lavet målinger på tillid til medierne siden 1970’erne, og deres data viser et dramatisk fald i troværdighed. I midten af 1990’erne udtrykte over 50 procent af amerikanerne høj tillid til medierne. I de seneste år er dette tal faldet til omkring 30 procent.
Europæiske massemedier har ligeledes oplevet et mærkbart fald i troværdighed over de sidste 10 år, og hvis du går længere tilbage, fx 25 år, er der tale om et gedigent troværdigheds-crash.
Reuters og Eurobarometer er blandt de virksomheder, der undersøger mediernes troværdighed i Europa, og deres undersøgelser viser klart og tydeligt, at mediernes troværdighed fortsat kun vil kende en retning: Nedad.
Den nedre grænse er endnu ikke ramt. Spørgsmålet er om den eksisterer.
Kim Williams, formand for ABC (Australian Broadcasting Corporation), havde meninger om Joe Rogan under en tale ved National Press Club i Australien. Han beskrev Rogan som “dybt frastødende” og sagde, at han og lignende skabere “udnytter folks sårbarheder” ved at spille på frygt og usikkerhed. Williams anklagede Rogan for at normalisere konspirationsteorier og behandle offentligheden som en ressource for “ondsindede formål”.
Hold fast i noget, her kommer nogle highlights:
Om Rogans manipulation: “Folk som Rogan udnytter menneskers sårbarheder: De spiller på frygt, angst og alle de elementer, der skaber usikkerhed i samfundet.”
Om konspirationsteorier: “De gør fantasifulde og konspiratoriske idéer til en normal del af samfundsfortællingen – det finder jeg personligt dybt frastødende.”
Om Rogans magt: “Tanken om, at nogen har så enorm indflydelse i USA, er noget, jeg ser på med både vantro og bekymring.”
Videre til “The National Press Club” i USA, hvor nuværende CEO for mediekoncernen Axios, Jim VandeHei, blev hædret.
Jim VandeHei er tidligere administrerende redaktør og medstifter af Politico, og før det var han national politisk reporter på The Washington Post, hvor han arbejdede som korrespondent i Det Hvide Hus. Og i hans takketale havde han noget at sige om Elon Musk.
Fokus er Elon Musks udtalelser om, at sociale mediebrugere og “borgerjournalister” erstatter traditionelle medier.
“You are the media now,” har Musk sagt flere gange, og i flere forskellige sammenhænge.
VandeHei har en mening om det:
“Bullshit. You are NOT the media,” tordner han, mens pressens repræsentanter i The National Press Club klapper af mediechefen.
VandeHei understregede, at “at have en blå checkmark, et Twitter-handle og 300 smarte ord ikke gør dig til en journalist.” Han påpegede også, at journalistik kræver professionel ekspertise, og advarede mod at undervurdere mediernes rolle i demokratiet.
“Den frie presse er under angreb – og Amerikas fremtid hænger i en tråd,” sagde han.
Se Jim VandeHei være vred på Elon Musk og selve virkelighedens verden, hvor medierne jo synker i lige linje, lige her.
Der er en lille, underholdende bonus ved videoen, og det er, at der efter talen stilles om til MSNBC-studiet, hvor de også begynder at klappe. Tag lige det med.
Der er desværre ingen dansk medie-spids, der har luftet riven på en sammenlignelig måde, men Psst! holder selvfølgelig øje med de pressede mediechefer, der så længe har leveret dårlige resultater målt både på brugere og troværdighed. Der sker snart noget.
Der kan også være tale om, at sorgperioden først lige skal helt overståes.
I Danmark siger medierne det samme som CNN, BBC, New York Times og det slæng. Derfor trøstede medierne også hinanden efter Trumps sejr, og det var der brug for. Fx Zetland var fuldstændigt slået ud.
“Vores arbejde med at lave avis bliver tungt, når verden er så hård”, sagde Zetland og viste sin sårbarhed frem med følgende retoriske spørgsmål:
“Når selv journalister får lyst til at slukke for verden, hvad gør man så?”
Man kan simpelthen se den deprimerede journalist for sig. Slå ud med armene. Fugtige øjne. Trist, trist ansigt ned mundvige, der peger nedad. SÅ ked af det.
Og fagbladet “Journalisten” fandt det nødvendigt at lave en selvhjælps-artikel til journalister, der er meget kede af, at Trump vandt det demokratiske valg.
“Trist over Trump? Sådan tackler du det som journalist”, lød værkets overskrift.
Men gode nyheder: Medierne i Danmark har det bedre. De har næsten allesammen tørret deres øjser.
Fx den store splash-kampagne mod RFK Jr. for nyligt, hvor løgne, manipulation, fordummelse og udeladelser af helt centrale informationer stod i kø, viser, at der fortsat er spræl i de gamle hofter.
Og kunsten at danse i takt efter dirigentens anvisninger – det kan de altid. Essentielt i mediernes repertoire.
Nancy Pelosi, den tidligere demokratiske leder af Repræsentanternes Hus, mere end insinuerer i et opsigtsvækkende interview med New York Times, at Joe Biden ikke fulgte drejebogen, da han pegede på Kamala Harris i forbindelse med, at han selv trak sig (læs: blev tvunget ud, red.).
I interviewet med New York Times siger Pelosi, at:
“Hvis præsidenten havde trukket sig tidligere, kunne der have været andre kandidater i kapløbet (om at vinde valget, red.).”
Nancy Pelosi siger også, at hun havde troet, at Demokraterne havde valgt en mere åben proces med at finde den “rette præsidentkandidat”, men det blev “næsten umuligt”, da Biden pegede på Kamala Harris. Endnu en tilkendegivelse af, at Joe Biden ikke fulgte planen.
Det er langt fra første gang, vi hører om det. Der har været mange forlydender om, at Joe Biden pegede på den historisk upopulære vicepræsident som en trodsreaktion på selv at blive vippet ud.
Og vippet ud på den måde.
Her havde de (Demokraterne, medierne, institutionerne) holdt hånden over Joe Bidens skrantende helbred i årevis, og så kyler de ham i samlet flok under bussen, fordi han præsterer ganske som normalt i en debat med Donald Trump..!?
Før debatten var Joe Biden nemlig ifølge medierne “sharp as a tack” (oversættes bedst til dansk som bare ‘skarp’), der blev en frase, som de altid enige medier gentog utallige gange på tværs af netværk og vidt forskellige tv-kanaler. Også de danske medier rapporterede så sent som foråret 2024, at Joe Biden var “i topform” i forbindelse med hans State Of The Union-tale. Du kan læse DR-korrespondenten Philip Kokhars analyse om Joe Biden i topform lige her.
Og nu var de samme mennesker pludselig “i panik” på grund af endnu et par senior moments. Derfor skulle Joe ud..?
Tror du, Joe var med på den?
Eller udpegede han Kamala Harris som sin efterfølger, da han under mystiske omstændigheder og angiveligt ramt af Covid-19 for gud ved hvilken gang selv trak sig, med et mål for øje?
Han vidste med sikkerhed, at hun var en dårlig og historisk upopulær vicepræsident.
Resten er historie. Kamala Harris viste sig at være en lige så dårlig præsidentkandidat, som hun var/er vicepræsident. Demokraternes og mediernes flotte og shiny indpakning virkede i nogle uger, og så gik den ikke længere.
Da svarene skulle falde, fusede festen ud.
Det er utroligt interessant, at der er masser af beretninger om emnet i internationale (etablerede) medier, mens du i Danmark simpelthen ikke kan finde én eneste historie om det. The Telegraph, Daily Mail, New York Post stiller alle spørgsmål om Biden i virkeligheden bevidst saboterede Harris’ kampagne.
Det synes statsstøttede danske medier (altid enige som de er) ikke er værd at nævne.
Du kan ikke finde én ekspert/politisk kommentator, der står inde for, at Joe Biden har bidraget positivt til Kamalas kampagne. Men du kan finde et utal, der mener, at han har gjort stor skade.
Få dage før valget satte Joe Biden trumf på:
Han havde, som vi ved, trukket sig som kandidat og overladt scenen til Kamala Harris. Men alligevel lavede han ulykker for Demokraterne.
Under et videoopkald til latinamerikanske vælgere forsvarede han det puertoricanske samfund, der blev adresseret ved flere Trump-arrangementer.
Men særligt én af Joe Bidens kommentarer vakte opsigt:
“Donald Trump har ingen karakter. Han er helt ligeglad med latinosamfundet. Den anden dag kaldte en taler (komiker Tony Hinchcliffe, red.) Puerto Rico for en flydende ø af skrald. Det eneste affald, jeg kan se derude, er hans tilhængere,” sagde Joe Biden, og skabte med de udtalelser nærmest panik blandt Demokraterne. Harris’ afviste, at Joe Biden gav udstryk for hendes mening. Det Hvide Hus måtte komme Joe Biden til undsætning og sige, at det mente han slet ikke, og Det Hvide Hus ændrede simpelthen det officielle transcript af Bidens bemærkninger.
Hvorfor sagde han det?
Fordi han er blæst?
Arh, come on. Biden er stadigvæk et politisk (rov)dyr. Det hænger ikke sammen.
Og så var der Joe Bidens første tale efter Donald Trump vandt. Den er godt nok også opsigtsvækkende.
Joe Biden virker meget frisk, han har det helt store smil på, han virker meget munter. Det er fuldstændigt åbenlyst.
Du kan se talen lige her (Kilde: Det Hvide Hus):
Se Joe Bidens første tale efter Trumps sejr her. Bemærker du noget?
Bedøm selv. Er det en Joe Biden, der har lidt nederlag? Trist?
Til sidst skal vi også nævne, at Jill Biden lod sig fotografere på valgdagen i en postkasse-rød spadseredragt. På valgdagen er det altid sådan, at Demokraterne flasher blå, mens Republikanerne er røde. Det er farverne.
Hvem mon Joe stemte på?
Lad Psst! være modige her. Vi gætter:
Joe Biden stemte på Donald Trump.
Se ham være munter. Se hans gang på vej op til scenen, sammenlign den gang med, hvad du ellers har set. Snuble-Joe. Stivbens-Joe. Se ham hoppe afsted. Hvad sker der?
