header-logo-pos

Tag: Klima

Siden 1. januar 2025 har danske malkekøer været tvunget til at æde det kemiske stof, som hæmmer deres naturlige fordøjelse. Skøre, klamme Bovaer.

Regeringen, industrien og medierne hylder det som en klimaløsning. Et ”miljøvenligt tiltag”.

I starten sagde de, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”. Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt.

I februar 2025 ændrede Fødevarestyrelsen på den information, der indtil da var blevet givet til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da er kun blevet mere omfangsrig og endnu bedre.

At Bovaer efterlader NOPA i mælken er nu offentlig og tilgængelig viden. Heldigvis.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Du finder links til samtlige Psst!-artikler (der er mange efterhånden) om Bovaer i bunden af artiklen her.

Og hvis du synes, at journalistikken er i orden, relevant, opsigtsvækkende, har medført resultater bør du overveje at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi har brug for din støtte, og du modtager til gengæld et unikt produkt med eksklusive historier, der KUN er til modtagerne af nyhedsbrevet ligesom du får links til og udtræk af alle ugens historier. Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer her

Det, vi ved

Hvad er prisen for Bovaer? Og hvorfor skal danskerne være verdens første forsøgskaniner?

Det, vi ved, er:

Dyrenes Beskyttelse kalder Bovaer et “klart tilbageskridt for dyrevelfærden”.

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun siger til Psst!, at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. Og at Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.

Danmarks måske mest erfarne dyrlæge, Jørn Erri, som har viet en menneskealder til køernes sundhed, siger, at:

”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Han advarer om, at det kemiske additiv risikerer at påføre køerne smerte og lidelse, da undersøgelser viser nedsat foderoptagelse – et klart signal om ubehag.

Anne Juul, leder af Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening, understreger, at den politiske beslutning om at gøre Bovaer obligatorisk er “højst usædvanlig” og bryder med den normale praksis for kvægbrug, hvor målbaseret regulering giver landmænd valgmuligheder.

Eller for at sige det på anden måde: Det centrale og højst usædvanlige er, at midlet kommer før målet i den politiske regulering. Normalt laver man målbaseret regulering: Først sætter man et klimamål (f.eks. reducer metan med 30 %), og så vælger landmænd og fagfolk mellem forskellige midler for at nå det mål.

Med Bovaer har man vendt rækkefølgen om: Det er ikke målet, der peger på midlet – det er midlet, der peger på målet.

Anne Juul rapporterer fra stalden, at nogle køer oplever et ydelsestab på 1-2 liter mælk dagligt, hvilket rammer landmænd økonomisk og peger på dyrevelfærdsproblemer.

Vi ved også, at Bovaer er i gang med at indtage verden. Dog ikke via tvang, som Danmark som det første og eneste land i verden har valgt at gøre brug af, men ved at vinke midlet frit igennem bagdøren.

Den samme historie udspiller sig i Australien, USA, Canada og mange andre lande. Bovaer bliver vinket lige igennem, mens forbrugerne enten bliver direkte løjet for, manipuleret eller holdt i mørket. Der er ingen krav om mærkning, fordi Bovaer ifølge landenes myndigheder er “sikkert og effektivt”.

Forskere som Margit Bak Jensen og Lene Munksgaard fra Århus Universitet bekræfter, at nedsat foderoptagelse kan indikere smerte eller stress, og Naturfredningsforeningen kritiserer Bovaer for at prioritere klimamål over dyrenes sundhed.

Den politisk påtvungne korstogspolitik ignorerer køernes lidelser og tvinger landmænd ind i en uprøvet, intensiv produktionsmodel, der forlænger staldbaseret drift og fuldstændigt undergraver alle hensyn til bæredygtighed.

Og så ved vi, at korstogspolitikken direkte forringer fødevarernes kvalitet og samtidig udhuler danskernes husholdningsbudget.

Og på grund af HVAD?

8 procent mindre metan-udledning på et Excel-ark, der er en del af det samlede ’klimaregnskab’.

Rendyrket ekstremisme. Skørt. Og virkelig uhyggeligt.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Forsøgskaniner i et globalt eksperiment

Klimamålene på Excel-arket vejer tungere end køernes lidelse, fødevarernes kvalitet og danskernes pengepung. Tusindvis af køer bliver spærret inde i stalde, eftersom ”Bovaers effekt er usikker på græs”.

Oversat: Hvis køerne kommer ud på græsset, kan vi ikke notere de rigtige tal på det Excel-ark, der skal indleveres, så Danmarks klimaregnskab tager sig bedre ud.

Ekstremisme. På alle måder ekstremisme.

Danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment.

Danmark er det første land, der gør Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.

Det aktive stof, 3-NOP, giftigt stads, der kræver sikkerhedsudstyr, medfører nedbrydningsproduktet NOPA i fx din mælk. Myndighederne, industrien og medierne fortæller dig, at det skam er ganske lidt NOPA, der spilder over i din fødevare, og at det er helt sikkert og effektivt.

Så drik. Spis. Og vær da egentlig gerne glad for, at Danmark står for sådan et ”miljøvenligt tiltag”, der direkte rammer alle danskere. Danskernes fødevarekvalitet og husholdningspung. Og samtidig forringer dyrevelfærden.

Jamen, det er jo hele tre ting på én gang!

Og nå ja: Vi undlader – naturligvis – at mærke produkterne. Forbrugerne står i blinde. En del af planen.

Læs også: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

Forvent det dobbelte

Oksekødspriserne er steget 117 % siden 2021, og klimapolitik som Bovaer er medskyldig.

Selvom Bovaers direkte prisbidrag er lille, er det en del af en bølge af tiltag, der gør helt almindelige og sund, nærende mad til en luksusvare. Og mere end det: Det er nu et symbol på, hvad der kan listes igennem i klimaets navn.

De tiltag – og den koordinerede kommunikation omkring dem – har omhyggeligt gjort koen til klimasynder nummer 1, den besked har nu ramt dig i årevis. Tung, tung propaganda.

Og der er flere lommesmerter på vej. I 2030 rammer den CO2-afgift, der ikke er for sjov. Den skal komme efter dig, skal den!

Fremtidige CO2-afgifter kan ifølge Svarer-udvalget tilføje op til 9 kr. pr. kg, og eftersom vi har en vis erfaring i, at regeringsfinansierede eksperter sædvanligvis rammer forbi skiven, skal vi nok regne med det dobbelte.

Svarer-udvalget, formelt kaldet Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform, er et ekspertudvalg nedsat af den danske S-regering i februar 2021. Dets opgave var at udarbejde forslag til en grøn skattereform, der skulle reducere udledningen af drivhusgasser i Danmark, især fra landbruget, for at nå klimamålene, herunder en 70 % reduktion af CO₂-udledninger inden 2030.

Udvalget er opkaldt efter sin formand, økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Sikke en ære.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Mediernes ’dækning’: En afgørende del af planen

Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’.

Du kan oven i købet blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klapper begejstret over det, som medierne kalder et “miljøvenligt tiltag”.

Især DR har været fuldstændigt solgt på Bovaer. I ren iver for at være statens fremmeste talerør glemte DR for eksempel deres viden om kildetyper, hvilket ellers er på pensum i den første uge på Journalisthøjskolen. Skammelig ‘journalistik’.

Læs fx: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Men også EB, TV 2, B.T., TjekDet og Kristeligt Dagblad fortjener anerkendelse for en udskammende, finger-pegende, hånlig, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning i absolut topklasse.

Mediernes dækning af Bovaer er rigt dokumenteret på Psst, hvilket er en stor og vigtig historie

Ikke ét medie har fortalt danskerne, at Bovaers aktive stof, 3-NOP, kræver sikkerhedsudstyr, fordi det kan irritere hud og øjne, skade mandlig fertilitet og er farligt at indånde i store mængder.

Ingen har dykket ned i, hvad kemikaliet – hvis langtidseffekter på køer og forbrugere er ukendte – egentlig betyder for vores mad.

I stedet for at udfordre regeringen og Arla, vælger medierne at ignorere kritiske stemmer afvise dem som et “rabiat mindretal”, der er skøre i bolden.

Psst! har gennem mere end 20 artikler afsløret NOPA i mælken og tvunget Fødevarestyrelsen til at ændre deres information i februar 2025, og hvor var de store medier? Lige præcis ingen steder.

De vælger at lade forbrugerne stå i blinde, mens systemet – regeringen, industrien og deres talerør – beskytter sig selv.

Når helt almindelige kritiske forbrugere (og det er nærmest ALLE, der har et bare nogenlunde kendskab til Bovaer, fordi alle ved, at Bovaer er skørt og klamt, red.) reduceres til “skøre antivaxxere”, er det ikke bare hæslig, uærlig og etikforladt journalistik.

Det er bevidst strategi.

Købt og betalt.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Danskerne er de helt rigtige forsøgskaniner

For politikere, industrien og deres trofaste talerør i medierne er danskernes stiltiende accept en gave fra himlen.

Regeringen kan prale af grønne Excel-ark, Arla og DSM-Firmenich (virksomheden bag Bovaer, red.) kan fylde lommerne, og medierne kan slippe af sted med at synge klimasange eller tie ekstremismen ihjel.

At danskerne finder sig i at være forsøgskaniner for Bovaer – et kemisk eksperiment, der plager køer, forringer fødevarer og gør oksekød til en ubetalelig luksusvare – er en klar sejr for systemet. De har os lige hvor de vil have os.

Det er uhyggeligt, at så få stiller spørgsmål. At så få siger fra. Og at så mange danskere lige præcis intet ved om skøre, klamme Bovaer.

Det er naturligvis ’mediernes’ fortjeneste, men hallo, mand. Så kom dog væk fra KUN at blive informeret af statens talerør, som du jo allerede ved modtager bistandshjælp direkte fra staten for at holde sig flydende. Hvad tror du selv det betyder for deres ’uafhængighed’?

Hvorfor møder en politik, der sætter i absolut bedste fald marginale klimamål over dyrenes velfærd, fødevarekvalitet, almindelige menneskers husholdningsbudget og forbrugernes ret til gennemsigtighed, så lidt modstand?

Danskerne finder sig – dokumenteret – i ikke så lidt.

Hvis det element indgik i systemets plan, så tillykke til regeringen, politikerne, industrien og medierne.

Klar sejr til jer. Godt set.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

Medierne forsøger at give danskerne en spiselig forklaring på et emne, der optager danskerne: Heftigt stigende priser på mad.

Især oksekød er i fokus – alene fordi oksekød er steget over 117 procent på bare fire år. Som forbruger er man i dag overrasket, hvis oksekødet i supermarkedets kølediske ikke er et par kroner dyrere end i går. Eller også koster varen det samme, men i en mindre pakke.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Og den trend fortsætter ufortrødent. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne for oksekød fortsætter med at stige. Supermarkedskæderne melder en efter en ud, at smertegrænsen er nået for danskerne – de fravælger simpelthen oksekød. Det er blevet for dyrt.

Hvilken forklaring får forbrugerne så på, at en helt almindelig og samtidig en af vores mest sunde og nærende fødevarer på ganske kort tid er blevet et luksusprodukt, som almindelige forbrugere med et almindeligt husholdningsbudget simpelthen ikke har råd til længere?

Det kigger vi nærmere på nu.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

Mål nummer 1: Gør ikke forbrugerne klogere

Først og fremmest får forbrugerne en kvart sandhed – spækket med floskler, fyldord og varm luft. Tilsæt en spiseske af generelle, intetsigende og dovne fraser, og så er vi ved at være der.

Eksempler:

”Forklaringen på de høje priser skyldes lavere kvægbestande de senere år og en stor efterspørgsel i de varme måneder.”

Kilde: DR. Den historie finder du her.

DR har i øvrigt helt generelt valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er det, at oksekød er blevet så dyrt, at mange danskere nu simpelthen vælger det fra, en god nyhed for klimaet. Køerne er ifølge DR (gået rogue) meget farlige for os mennesker. De kalder det ’videnskab’.

”Rekordhøje priser på oksekød skyldes lavere kvægbestande, stor efterspørgsel og skrappe klimakrav til landmændene.”

Kilde: TV 2, der i det mindste har inddraget ”skrappe klimakrav” – men naturligvis uden at dykke ned i, hvordan de her ”skrappe klimakrav” reelt er en politisk krig mod koen. Vi skøjter glad afsted på selve overfladen af overfladen. Den finder du her.

”Hakket oksekød er blevet markant dyrere – effektive malkekøer er en af forklaringerne. Det handler dog ikke om de afgifter, som man har debatteret i flere år.”

Kilde … du har måske gættet det … Politiken. Den finder du (bag betalingsvæg) her.

Der er faktisk ikke så mange andre store medier, der direkte lyver for dig, de benytter sig mere af kvarte sandheder og en brusende flod af omhyggeligt udvalgte udeladelser, men Politiken vælger altså modigt den direkte løgn.

”Prisudviklingen skyldes især, at udbuddet af oksekød er mindre end efterspørgslen i Europa.”

Kilde: Ekstra Bladet, der på linje med alle de andre danske medier aldrig kunne finde på at stille spørgsmålet: HVORFOR er det mon blevet sådan? Næh nej, et stk. uforståelig floskel må være godt nok. Den finder du her.

”Det er en god nyhed, at prisen på oksekød »eksploderer«. Hvad skal vi gøre, når oksekødet bliver dyrere? Vi skal glæde os over alt det, vi vinder.”

Kilde: Information, der er så afhængig af mediestøtten, at de ville pakke alt sammen i det øjeblik, at den blev sløjfet. Sikke en historie, hva’? Du finder den (tro det eller ej: Bag betalingsvæg) lige her.

Og sådan bliver det ved. Du kan nemt finde et utal af tilsvarende ’forklaringer’, der er designet til at gøre dig lige præcis nul procent klogere.

Det er jo heller ikke formålet – formålet er at spise dig af.

Dummere må du dog gerne blive.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Det, du ikke skal vide

Det, du ikke hører om, er, at prisen på oksekød er eksploderet – og fortsætter med at eksplodere – fordi der fra politisk side er erklæret krig mod koen. Klimasynderen over dem alle. Ikke privatflyene, der hvert år står linet up i hundredvis i Davos, nix. Koen!

Derfor har vi i dag obligatorisk Bovaer. Skøre, klamme Bovaer, som langt de fleste danskere ikke aner en pind om, fordi mediernes såkaldte information om produktet i bedste fald har været en stærkt fordummende skønsang. En hyldest.

Derfor har vi i dag diverse CO2-afgifter.

Derfor kommer endnu en CO2-afgift på landbruget, der træder i kraft fra 2030. Den kommer yderligere til at øge produktionsomkostningerne. Ekspertgruppen (Svarer-udvalget, red.) anslår, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO2 kan øge prisen på en 500 grams pakke hakket oksekød med ca. 5 kroner. Så Psst! gætter på mindst det dobbelte.

Og derfor skal du i dag lede meget grundigt efter vinklen om, at fordyrelsen af oksekød med sikkerhed kommer til at have konsekvenser for folkesundheden i Danmark.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

117 procent mere for et dårligere produkt

Lige præcis nul medier fortæller om, hvad Bovaer har betydet for prisen på oksekød. Ikke engang en almindelighed om, at det bidrager til priseeksplosionen.

Men det gør Bovaer. Og det gør mere end det – skøre, klamme Bovaer forringer oveni det produkt, der er steget med over 100 procent på bare fire år.

Konventionelt hakket oksekød er nemlig ikke bare steget med over 100% på 4 år, det er lige præcis også blevet et dårligere produkt.

Hakket oksekød kommer især fra malkekøer. Når malkekøer ikke længere producerer tilstrækkeligt med mælk, slagtes de, og deres kød bruges ofte til hakket oksekød eller forarbejdede produkter.

Konventionelle malkekøer får i dag tilsat Bovaer i foderet. Danmark har (via en omvendt og højst usædvanlig politisk proces) som det første og eneste land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Altså tvang.

Og Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i kødet, ligesom der også er tegn på, at Bovaer påvirker køernes trivsel negativt, og det er mange forbrugere utilfredse med.

En prisstigning på langt over 100% oveni dårligere dyrevelfærd og en konkret forringelse af fødevaren i køledisken.

Bon appetit.

Danskerne finder sig – dokumenteret – i meget.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Hvad med folkesundheden?

Og så er der den ene vinkel, som danskerne fuldstændigt bliver snydt for: Hvad betyder den bevidste, målrettede udfasning af oksekød fra danskernes indkøbsseddel for folkesundheden i Danmark på længere sigt?

Oksekød er ekstremt sundt. Og har imponerende egenskaber, som er svære at finde i andre fødevarer.  

Oksekød er et næringskraftværk med protein, jern, zink og B12, der understøtter alt fra muskler til hjerne. Oksekødets sundhedsfordele er veldokumenterede.

Oksekød er for eksempel en fremragende kilde til komplette proteiner, der indeholder essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere.

Forfatter og kostrådgiver Jane Faerber har netop udgivet bogen ”PROTEIN MANIFESTET – MÆTHED, MUSKLER OG METABOLISME”, og hun skriver på madbanditten.dk om bogens baggrund:

”Jeg tror ikke, det er helt unfair at sige, at der er en kraftig og vedvarende anti-kød agenda i vores samfund.”

Og hun fortsætter:

”For mere end 10 år siden tog jeg kampen op mod fedtforskrækkelsen med udgivelsen af min første bog LCHF Spis dig mæt og glad. Dengang var det ikke spor kontroversielt at sige, at protein er vigtigt og at der skal mere kød/fisk/fugl på tallerkenen. Det var snarere sund fornuft. I dag er kød et af de mest politiserede emner. Kødet er fjernet fra kostcirklen (vor tids kostpyramide), som til gengæld har fået plads til både havrefras og cheerios. Det er en kæmpe forringelse og ærligt talt et sundhedsmæssigt fallit.”

Du kan se en video på madbanditten.dk, hvor hun på 2 minutter præsenterer bogens indhold. Det finder du lige her.

I videoen siger hun blandt andet, at:

”Problemet i vores nuværende sundhedsdiskurs er, at mange danskere tror, at protein er noget, som man godt kan få fra bælgfrugter. Men det er det altså ikke. Bælgfrugter indeholder på en god dag måske sølle 7-8 gram protein pr. 100 gram, og proteinerne derfra er ikke komplette proteiner. Det betyder, at din krop ikke kan bruge dem.”

Læs også: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Den del udelader vi bare

Mens alle danskere altså konstant får informationer om koen som den helt store, meget farlige klimasynder er der en hel gren af videnskaben, der blankt udelades.

Internationale institutioner som National Institutes of Health (NIH), Harvard, Journal of Animal Science, International Journal of Sport Nutrition and Exercise Metabolism, American Journal of Clinical Nutrition og mange andre lovpriser oksekødet sunde og nærende egenskaber.

Og herhjemme skriver fx Ernæringsfokus.dk, at:

“Det magre oksekød er næringstæt og bidrager med protein, B-vitaminer, jern, zink og selen. Mindre magre udskæringer bidrager med mættet fedt og er en vigtig kilde til D-vitamin. Derudover har kødet en høj biotilgængelighed, hvilket både gør det nemmere for kroppen at optage næringsstofferne, og tilstedeværelsen af lidt kød (og/eller C-vitamin) kan i sig selv fremme optagelsen af jern fra vegetabilske produkter”.

Men oksekødets fortræffeligeheder må du altså helst ikke blive klogere på.

Den del må du helst ikke vide om den fødevare, som danskerne i dag tvinges til at fravælge, fordi der fra politisk side er erklæret krig mod koen.

Måske også fordi vi ikke skal mindes om det løftebrud, som mange danskere heldigvis tydeligt husker.

Under valgkampen i 2022 udtalte statsminister Mette Frederiksen, at forbrugerne ikke skulle betale mere for hakket oksekød på grund af CO2-afgifter på landbruget:

”En enlig mor med tre børn, der går til fodbold, hun laver spaghetti kødsovs. Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som helt almindelige fødevarer”, sagde Mette Frederiksen, da stemmerne skulle i hus.

Det var dengang.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Geo-engineering er ikke længere en hemmelighed. Og det er ikke længere en såkaldt ”konspirationsteori”.

En multimilliardær-støttet plan om at “dæmpe sollyset” er blevet afsløret. Og den er blevet afsløret af det politiske medie POLITICO, som danske medier normalt ikke holder sig tilbage fra at citere. Du finder historien lige her.

Projektet, finansieret af milliardærer som Chris Larsen og Rachel Pritzker, havde til formål at skabe skyer over et område større end Puerto Rico (det svarer sådan cirka til Sjælland og Fyn tilsammen, red.) for at dæmpe solens stråler. Dokumenter indhentet af POLITICO viser, at forskerne bevidst undgik at informere offentligheden og lokale embedsmænd for at “undgå at skræmme” os. Altså offentligheden.

Dokumenter, som POLITICO har fået fat i, afslører et geo-engineering-eksperiment til mange millioner dollars med formålet om at nedkøle Jorden.

Støttet af krypto-milliardærer, elitefilantroper (hvad det så end konkret betyder, red.) og topforskere, planlagde den skjulte operation massive tests ud for kysterne af Nordamerika, Chile og Afrika.

Målet? At skabe kunstige skyer i et sådant omfang, at det nemt ville kunne ses fra rummet.

Og planerne blev holdt hemmelige.

Kun krypto-milliardæren Chris Larsen har kortfattet kommenteret sagen:

“I en tid, hvor forskere udsættes for politiske angreb og drastiske nedskæringer i forskningsmidler, har vi brug for at supplere en hurtig omstilling af energisektoren med mere forskning i en bred vifte af mulige klimaløsninger,” siger han i en skriftlig kommentar til E&E News.

Psst! har brug for dig: Nyhedsbrevet er til dig, der er med hele vejen og samtidig støtter uafhængig journalistik

Uden offentlighedens kendskab

Den nordamerikanske vestkyst er et af de steder, hvor Marine Cloud Brightening Program ville udføre en geo-engineering-test på 10.000 km².

Et team af forskere i Californien udførte sidste år et eksperiment på et udtjent hangarskib, hvor de testede en maskine designet til at skabe skyer.

Bag kulisserne arbejdede forskerne på et langt større – og potentielt mere risikofyldt projekt – der involverede udstyr til at sprøjte saltvand, som kan bruges til at dæmpe solens stråler — et projekt til mange millioner dollars, der sigtede mod at generere skyer over et havområde større end Puerto Rico.

Oplysninger om finansieringsansøgninger, e-mails, sms’er og andre dokumenter, som POLITICO har fået indsigt i, kaster nyt lys over et hemmeligt milliardær-støttet initiativ, der stod bag geo-engineering-eksperimentet i San Francisco-bugten sidste år.

Dokumenterne giver også et sjældent indblik i omfanget af forskning, der arbejder på at finde løsninger til at modvirke klimaforandring (begrebet, der engang var kendt som ”global opvarmning”, red.).

Læs også: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Let synlige fra rummet

Sidste års eksperiment, der blev ledet af University of Washington og var tiltænkt at køre i måneder, varede omkring 20 minutter, før det blev stoppet af embedsmænd, som protesterede over, at ingen havde informeret dem på forhånd.

Den indledende test var kun ment som en forløber. Allerede før den begyndte, diskuterede forskerne med donorer og konsulenter muligheden for at gennemføre en 3.900 kvadratmil stor sky-skabelses-test ud for vestkysterne af Nordamerika, Chile eller syd-centrale Afrika, ifølge mere end 400 interne dokumenter, som E&E News fik adgang til gennem en anmodning om offentlige optegnelser til University of Washington.

“Ved skalaer i den størrelse vil meningsfulde ændringer i skyer være let synlige fra rummet,” sagde en forskningsplan fra 2023 fra universitetets Marine Cloud Brightening Program.

Det massive eksperiment var angiveligt betinget af en succesfuld gennemførelse af det forpurrede pilotforsøg på hangarskibets dæk i Alameda.

Dokumenterne giver ingen indikation af, om forskerne eller deres milliardær-støtter siden har opgivet det større projekt.

Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

Skjulte planer

I det indledende eksperiment holdt forskerne deres planer skjult for offentligheden og lovgivere, indtil testningen var i gang.

De eksperter, som POLITICO har talt med, udtrykker overraskelse over størrelsen af det planlagte andet eksperiment.

“Alameda (lokationen for det første projekt, red.) var et springbræt til noget meget større, og der var ingen involvering af lokale samfund. Det er et alvorligt fejltrin”, sagde Sikina Jinnah, professor i miljøstudier ved University of California, Santa Cruz.

Som svar på spørgsmål nedtonede embedsmænd fra University of Washington omfanget af det foreslåede eksperiment og dets potentiale til at ændre vejrmønstre.

I stedet fokuserede de på programmets mål om at vise, at instrumenterne til at skabe skyer kunne fungere i en virkelig verdens indstilling.

De afviste også kritikeres påstande om, at de opererede hemmeligt, og bemærkede, at teammedlemmer tidligere havde offentliggjort potentialet for testning på åbent hav i videnskabelige artikler.

Programmet “anbefaler, støtter eller udvikler ikke planer om brugen af marine skyforstærkning til at ændre vejr eller klima,” sagde Sarah Doherty, professor i atmosfærisk og klimavidenskab ved universitetet, der leder programmet, i en erklæring til POLITICO.

Hun understregede, at programmet fortsat fokuserer på at forske i teknologien, ikke at udrulle den. Der er ingen “planer om at gennemføre storskala studier, der ville ændre vejr eller klima,” tilføjede hun.

Læs også: Danske medier, eksperter og politikere: Tulsi Gabbard er russisk marionetdukke

Muligt, ægte og lige nu

Geo-ingeneering i en skala, der nemt kan ses fra rummet er muligt, ægte og lige nu og her.

Det er da ellers noget.

Spørgsmålene står i tætpakket kø:

Hvad kunne der ske ved det?

Ideen om at reflektere sollys og køle Jorden. Er det en overhovedet en god ide?

Hvad vil det betyde for vejrmønstre? Ændringer i skyer ét sted kan påvirke nedbør et andet sted. Hvis du laver flere skyer over Stillehavet, kan det så ikke muligvis forstyrre fx regnsæsonen i Sydamerika eller Afrika?

Hvad med andre utilsigtede konsekvenser? Hvad ved vi om det? Har vi noget som helst viden, før vi iværksætter forsøg, der er på størrelse med Fyn og Sjælland tilsammen?

Klimaet er sindssygt komplekst. Der findes så vidt vi ved ikke den supercomputer, der har knækket Moder Jords hemmeligheder.

Så skal vi mennesker overhovedet tage den kamp op? Med vores version af ‘sandheden’? Vores nutidige, lillebitte, underudviklede viden, der kun kan blive mere omfattende, som tiden går.

Læs også: Kennedy med ny bombe: Cutter 2 mia. kr. til international vaccine-organisae

Forbud mod kemikalier i atmosfæren

Der er i forvejen mange historier om striberne på himlen. Og mange spørgsmål.

Striberne fra flyene, der bliver til en fed, hvid dis, der bare hænger, breder sig, slører solen bliver ofte afvist som en “konspirationsteori”, men hemmeligholdelse af milliardærstøttede mega-eksperimenter, der vil skabe skyer, der kan ses fra rummet, gør næppe underværker for tilliden til, at alt skam går ordentligt for sig.

Hvad er de striber? Hvad er det, der foregår? Right?

Psst! vil i den kommende tid spørge sig for uden at frygte at være afsender af såkaldt ‘dumme spørgsmål’. Dem glæder vi os til at stille.

I mellemtiden har mere end 575 videnskabsfolk ifølge POLITICO opfordret til et forbud mod udvikling af geo-engineering, fordi det “ikke kan styres globalt på en retfærdig, inkluderende og effektiv måde.”

Og i Florida underskrev den republikanske guvernør Ron DeSantis sidste måned en lov, der forbyder udledning af kemikalier i atmosfæren “med det udtrykkelige formål at påvirke temperaturen, vejret, klimaet eller sollysets intensitet.”

Kredit til POLITICO for den afslørende historie, og ingen er tvivl om, at der er meget, meget mere i historien her.

Der kan have været mange af den her slags ’eksperimenter’. Der kan være andet.

Der ER mange flere mange af den her slags ’eksperimenter’. Der ER andet.

Hvem er i tvivl om det?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Du har nok set det. Medierne skriver begejstret om det ”største” og/eller det ”mest ambitiøse” budgetforslag nogensinde, og DR, der som altid er magtens mest loyale talerør, argumenterer for, at der i virkeligheden nok skal mere til. Flere penge.

Von der Leyen, der for nyligt i sikker stil overlevede en mistillidsafstemning primært på grund af Pfizergate, foreslår nu et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034.

Budgettet, også kendt som den flerårige finansielle ramme (MFF), vil ifølge Ursula von der Leyen gøre EU ”mere strategisk, fleksibelt og gennemsigtigt med øget fokus på forsvar, klima, konkurrenceevne, innovation og støtte til Ukraine”.

Hun siger, at rekord-budgettet, der fuldstændigt pulveriserer budgettets størrelse her i 2025, er ”nødvendigt”.

Dan Jørgensen, Danmarks EU-kommissær, er som ventet enig med Ursula von der Leyen, og siger til Ritzau, at det høje budget er nødvendigt på grund af ”krigen i Rusland, høje energipriser og klimaforandringer”.

DR vælger at vinkle på, at de to store grupper i parlamentet, de konservative i EPP og S&D, hvor de europæiske socialdemokrater er med, ikke mener, at budgettet er ”ambitiøst nok”.

De vil simpelthen have mere.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

65 procent oveni

Hvor meget større er det så – Ursula von der Leyens nye budget?

Det korte svar er cirka 65 procent.

Det foreslåede EU-budget for 2028-2034, som Ursula von der Leyen har præsenteret, er som sagt på omkring 2 billioner Euro (ca. 15 billioner danske kroner) over syv år. Det nuværende flerårige budget (MFF) for 2021-2027 er på 1,074 billioner euro i 2018-priser, hvilket svarer til 1,21 billioner euro i 2025-priser (efter justering for inflation).

Det foreslåede budget er altså 790 milliarder euro større end det nuværende budget, hvilket svarer til en stigning på 65 procent.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Corona-gælden

Mange af de nye milliarder kroner skal gå til corona-gælden. Den information skal du lede grundigt efter i de danske medier, men ikke desto mindre er det en virkelig og yderst tung post. Mildest talt.

Nu skal regningen for blandt andet den fuldstændigt bizarre vaccine-indkøbsaftale, som kom i stand efter Ursula von der Leyens og Albert Bourlas (Pfizers øverste chef, red.) hemmelige tekstbeskeder og opkald, betales. Og den er stor.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

EU’s coronagæld, primært fra NextGeneration-EU-programmet, udgør 6.020 milliarder kroner (807 milliarder euro) i lån. Afbetalingen begynder i 2028 og forventes at strække sig frem til 2058. Læser du lige det igen? Ja, 30 år.

Ifølge EU-Kommissionen vil afdragene beløbe sig til omkring 187 milliarder kroner (25 milliarder euro) årligt i perioden 2028-2034, så altså en seriøs post i det foreslåede budget på næsten 2 billioner euro for perioden.

Den gæld er indarbejdet i budgetforslaget for 2028-2034, hvor en del af finansieringen kommer fra nye indtægtskilder (“egne indtægter”) som afgifter på virksomheder, tobak og CO2-krævende produkter for at dække afbetalingerne uden at øge medlemslandenes bidrag.

Så virksomheder, tobaks-forbrugere og alle, der angiveligt benytter sig af ” CO2-krævende produkter” står til at betale endnu mere end alle andre, der kun kommer til at betale mere.

De tusindvis af nye milliarder opstår jo ikke af sig selv.

Læs også: Ursula til modangreb: Anklagerne er ganske enkelt løgn!

“Voldsomt” for landmændene

Det ser ud til, at det skal være sværere at være landmand i EU – det er også den vej pilen har peget i årevis, så nok ikke den helt store overraskelse.

Støtten bliver mindre, og oveni er landmænd jo virksomheder, der derudover bruger ”CO2-krævende produkter”. Den bliver dyr.

Landbrug & Fødevarer har beregnet, at det nye budget betyder, at der er tyve procent mindre til landmændene.

”Det er voldsomt og vil kunne mærkes hos alle landmænd i Danmark og resten af Europa,” siger landbrugskommissær Christophe Hansen til Ritzau.

Den europæiske landbrugsorganisation Copa-Cogeca kaldte dagen “europæisk landbrugs sorte onsdag” og har varslet flere protester.

Og så er der i øvrigt planer med alt den dejlige jord, landmændene optager, så det nye budgetforslag ser ud til at være designet til yderligere afvikling af landbrug.

Eller som DR beskriver det med vanlig loyalitet overfor magtens røst:

”Landmændene var på forhånd bekymrede for, at budgettet ville give mindre i støtte til dem, da det længe har været klart, at landbrugsstøtten er under forandring.”

Det er i hvert fald én måde at sige det på.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Det hemmelige spild

Ingen etablerede medier adresserer det enorme spild, der er i EU. Ingen forbinder på nogen måde de fast forsvindende milliarder med det budgetforslag, der altså er 65 procent større end det nuværende EU-budget.

Det er underligt, for det er vel en nærliggende tanke at EU får styr på eget hus, før de ønsker at EUs borgere skal sponsere 65 procent oven i budgettet. Eller…?

Hvorom alting er:

Cirka 4-5 procent af EUs budget ’forsvinder’ hvert år sporløst. I 2023 var det 100 milliarder kroner (13,4 mia. euro), hvilket svarer til 5,6 procent af EUs årlige budget.

2022: Ca. 8,23 milliarder euro i “uregelmæssige udgifter” (4,2 % af 196 mia. euro).

2021: Ca. 5,58 milliarder euro i “uregelmæssige udgifter” (3,1 % af 186 mia. euro).

Tallene afspejler ECA’s (European Court of Auditors – Den Europæiske Revisionsret) estimater af fejl. Midler, der blev brugt i strid med EU’s regler. Midler, der efterfølgende ikke kan redegøres for.

Midler, der er væk, og ikke bliver fundet igen.

Skal vi – yderst forsigtigt, naturligvis – gætte på, at det nye budget også kommer til fast at have 4-5 procent, der bare forsvinder?

5 procent af det budget, som Ursula von der Leyen foreslår, er 746 milliarder kroner. Som altså står til at forsvinde.

Det vil selvfølgelig sige: De forsvinder ikke ægte. Pengene havner et sted. Nogen får dem.

Sådan bliver de faste 4-5 procent i forsvundne milliarder i hvert fald til mange flere penge, og det er der nogen, der bliver glade for.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, har også ved tidligere lejligheder udtalt sig kritisk om obligatorisk Bovaer, og Psst! har også selv været flere lejligheder henvist til og/eller citeret Dyrenes Beskyttelse.

Eksempel på Dyrenes Beskyttelses eget indhold om Bovaer her.

Så det, der er nyt her, er, at det nu er Psst!, der stiller spørgsmålene. Det synes vi er vigtigt, og vi havde også nogle konkrete spørgsmål, som Dyrenes Beskyttelse nok ikke er blevet stillet før.

Sophie Hastrup Christensen har nu svaret, og vi bringer i vanlig stil både spørgsmål og svar 100% uredigeret.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

En stor bunke samlet viden

Psst! har efterhånden talt med mange vidende og engagerede mennesker og organisationer i løbet af vores løbende dækning af Bovaer: Dyrlæger, kvægdyrlæger, foreninger, myndigheder (som fx Fødevarestyrelsen), landmænd, elever, uddannelsesinstitutioner og flere endnu.

Og så er der dem, der desværre ikke har villet tale med Psst! Som for eksempel Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har samarbejdet/samarbejder med industrien, myndighederne og DSM (virksomheden bag Bovaer), samtidig med, at han bliver brugt som landets førende ekspert af de danske medier.

Interessant mønster.

Danmark gjorde 1. januar 2025 brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Som det første og hidtil eneste land i verden. Selv her efter mere end et halvt år har ikke ét andet land vurderet, at Danmarks løsning er den rigtige for dem.

Dog skal det indskydes, at Psst!s dækning også viser, at Bovaer går global sejrsgang, og at midlet på forunderlig vis vinkes lige igennem rent politisk.  Ligesom det også skete (med en nærmest omvendt politisk proces) i Danmark.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Nederst i artiklen her finder du derudover links til samtlige af Psst!s historier om Bovaer (undtagen de historier, der er eksklusivt for nyhedsbrevet).

Psst! er selvfølgelig glad for, at også Dyrenes Beskyttelse har svaret på direkte og konkrete spørgsmål, og herunder ser du det skriftlige interview – ganske uredigeret.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Et klart tilbageskridt

8 ud af 10 konventionelle malkekøer kommer aldrig på græs, og du giver i artiklen udtryk for, at det tal vil stige yderligere – blandt andet på grund af Bovaer. Hvad er konsekvenserne af det?

”Det er en meget bekymrende udvikling. I dag er der nogle konventionelle køer, der er så heldige at komme på græs i sommerhalvåret, og de risikerer nu at skulle på stald året rundt. Desuden sender man ikke ligefrem et politisk signal til landmanden om, at køer selvfølgelig skal på græs. En god græsmark giver køerne mulighed for at udleve deres naturlige adfærd – de får motion, social kontakt på mere naturlig præmis end i stalden og adgang til blødt underlag, hvilket er gode velfærdsparametre. At Bovaer bliver en grund til at holde køerne inde på stald, er derfor et klart tilbageskridt for dyrevelfærden. Det er ikke koen, der skal betale prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Tværtimod skal den være en del af løsningen på et bæredygtigt fødevaresystem, hvor natur, klima og dyrevelfærd går hånd i hånd.”

Videnskabelig dokumentation påkrævet

Hvad har I (i løbet af det halve år, der er gået siden DK som det eneste land i verden gjorde Bovaer obligatorisk) hørt/modtaget i forhold til, hvad køerne selv synes om Bovaer? Er I blevet klogere?

”Det er vigtigt for os, at effekten af Bovaer på dyrenes velfærd bliver videnskabeligt dokumenteret af dyrevelfærdsforskere. Det er forkert at basere det på den enkelte landmands observation af dyrene. Da danske dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet gang på gang har fastslået, at dyrevelfærden ikke er ordentlig undersøgt, og de udtrykker bekymring for dyrene, så er det uacceptabelt, at der stilles lovkrav om at bruge det til konventionelle malkekøer. Man er først samtidig med lovkravet gået i gang med at lave egentlig forskning i dyrevelfærden, og det er jo den forkerte vej rundt.”

Forringet dyrevelfærd

Når Bovaer nu er stærkt medvirkende til, at malkekøer aldrig kommer ud under åben himmel, hvad er så konsekvensen for dyrevelfærden?

”Konsekvensen er forringet velfærd. Dels ved vi ikke, om Bovaer har negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Dels forudsætter lovkravet, at køerne ikke må komme på græs, når de fodres med Bovaer. Græsning er en grundlæggende del af god dyrevelfærd for køer. Det bør ikke være køerne, der betaler prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Især ikke når der findes andre løsninger.”

Excel-arks logik..?

De (industrien og myndighederne, red.) siger, at “effekten af Bovaer er mere usikker”, når køerne går ude, hvordan tolker du det? Tallene er nemmere at smide ind i et excel-ark, hvis man bare holder køerne inde i stalden. Er det sådan, det skal forstås? Hvordan forstår du det?

”Ja, sådan kan det nok godt tolkes. Effekten af Bovaer skal jo bruges i et klimaregnskab, hvor udledningen af klimagasser skal dokumenteres. Når man holder dyrene inde i stalden, kan man kontrollere, måle og dosere koens foder og de kemiske fodertilsætningsstoffer som Bovaer mere præcist. Men det er i den grad på koens bekostning.”

Helt vildt at tilpasse koen

I Psst!s historie med dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med kvæg i en menneskealder, siger han følgende:

“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Hvad er dit take på det udsagn? Har han ret? Tager han fejl?

Du kan læse hele Psst!s interview med Jørn Erri lige her.

”Han har en vigtig pointe. Det er helt vildt, at man vil ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, hvor metanudledningen er et resultat af dens omsætning af planterige materialer til energi. Det er en helt naturlig proces for koen og sådan, at den virker. Det er ikke et problem for koen. Det er et problem i forhold til, at der udledes for mange drivhusgasser. I stedet for at tilpasse koen, så burde man kigge efter andre løsninger og bruge kræfter på at ændre vores fødevaresystem, så koen igen blev vigtig i forhold til naturpleje og biodiversitet.”

Psst! siger mange tak til Sophie Hastrup Christensen og Dyrenes Beskyttelse for svarene.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Hvis landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus skal brillere i deres afgørende eksamensprojekt i 2025, skal de have styr på deres Bovaer. Altså den officielle fortælling om Bovaer, som fortælles af industrien, myndighederne og medierne. Der er ingen vej udenom.

Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.

De kommende landmænd skal sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.

Psst! fik eksamens-materialet overrakt af en person, der er lige på kvalmegrænsen – og nok også over den – over det, som personen ser som indoktrinering.  

”Når man læser opgaverne igennem, er der flere gange de nævner klima-`problemstillingerne’ og – i deres øjne – vedvarende energi. Det er indoktrinering hele vejen igennem, ” siger Psst!s kilde, der har en god grund til ikke at stå frem med navn.

Her ser du delopgaven i eksamensprojektet.

Hvis landbrugseleverne skal shine i deres svendeprøve, skal de have styr på den officielle fortælling om Bovaer (Privatfoto).

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Og vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

NOPA i mælken

Som Psst!s læsere vil vide har Danmark – som det første og hidtil eneste – land i verden gjort brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Bovaer er en del af en politisk aftale (Landbrugsaftalen 2021 og Den Grønne Trepart 2024), og dets obligatoriske brug har skabt heftig debat blandt forbrugere og forskellige forkæmpere for dyrevelfærd, mens myndigheder og medier holder sig til rå hyldest af Bovaer og samtidig hånlig udskamning af skeptikere/kritikere. Som dokumenteret til bunds på Psst!

Nederst i artiklen her finder du links til samtlige Psst!-artikler om Bovaer.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Ingen plads til kritiske spørgsmål

Psst!s kilde mener, at pensum styrer eleverne mod at acceptere Bovaer som en standardløsning uden at opmuntre til kritisk debat om alternativer eller konsekvenser.

Og for en god ordens skyld: Psst! har allerede stillet en række konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare. Hvis de ønsker det, vil vi bringe hele deres svar 100% uredigeret.

”Der mangler i den grad nuancer i spørgsmålet hvorvidt metan og CO2 er skadelig, og hvorfor de gasser skal reduceres. Metan som udgør 0,00015% af luften bliver omdannet til CO2 (0,04%), og netop CO2 er blevet fejlvurderet i IPCC rapporten der er bestilt af FN til deres agenda 2030 målsætninger. Men der er tydeligvis ingen plads til at stille kritiske spørgsmål hos Landbrug og Fødevarer, Seges, Landboforeninger og Landbrugsuddannelses-centre der står i en tæt forbindelse med hinanden, selvom man kommer med artikler fra uafhængige organisationer og professorer,” siger Psst!s kilde.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Er landbrugets metanbelastning negativ?

Kilden henviser til flere artikler og studier.

Blandt andet denne (bag betalingsmur).

Fra artiklen:

“Men da IPCC tegnes af mange og skiftende lokale ledere, er det sket, at nogle forfattere korrekt har undladt at indregne planternes optag af CO2, men alligevel medregnet nogle af de plantebaserede emissioner af klimagasser. Denne fejl er imidlertid allerede rettet mange steder i 2023-udgaven af IPCC’s rapport og nu for den grønne metans vedkommende “skåret ud i pap” af Michelle Cain.”

“Bruges IPCC’s opstrammede regneregler som grundlag for Treparten, vil man komme frem til, at dansk landbrug, nu som før de fossile emissioner gik amok, både fanger sit eget CO2 og en hel del mere, og således ikke er klimaskurk, men klimahelt.”

Og så henviser Psst!s kilde også til Growz, der er en tænketank for de grønne erhverv, der sætter fokus på aktuelle emner igennem saglig oplysning og debat ud fra videnskabelige principper og metode.

Se fx denne video (ca. 3 minutter), der fortæller, at dansk landbrugs metanbelastning rent faktisk er negativ.

Link til videoen (på Facebook) her.

Og der er meget mere endnu, men det gemmer vi til en anden god dag.

Læs også: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

Mål: Svæk selvstændige tanker

Kildens pointe:

Når eksamensopgaven udelukkende fokuserer på at regne på Bovaers angivelige effekt uden at inddrage diskussion om alternativer (f.eks. tangbaserede fodermidler, græsning eller genetisk selektion) eller kritiske perspektiver på tvungen implementering, er det ensrettet, indoktrinerende undervisning.

Og altså – kun i Danmark. For ingen andre lande har valgt at gøre tilsætningsmidlet, som ingen forbrugere ønsker, obligatorisk.

Målet er at svække elevernes evne til at tænke selvstændigt om landbrugets klimastrategier.

Psst! har som sagt sendt nogle konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare.

Stort held og lykke til landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter med deres eksamensprojekt.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Mandag den 12. maj faldt dom i sagen om en 59-årig vognmand fra Give, der i 2023 tippede flere tons kartofler af på begge sider af motorvejen over Storebælt. Og andre steder.

Den 59-årige vognmand hedder René Spang Jørgensen, og han blev af Retten i Svendborg idømt ubetinget fængsel i et år og ni måneder. Vi har flere eksempler på, at voldsforbrydere, der tæsker folk halvt ihjel, får mildere straffe end det. Selv seksualforbrydere, der ikke begår fuldbyrdet voldtægt, får mildere straffe.

Straffen i sig selv gjorde Psst! nysgerrig. Hvad med dig?

Desuden frakendes René Spang Jørgensen retten til at køre bil i fem år og seks måneder. Udover fængselsstraffen risikerer han konfiskation af det køretøj, der blev brugt under aktionen.

René Spang Jørgensen har gennem hele retssagen nægtet sig skyldig i overtrædelser af straffeloven, men erkendte dele af overtrædelserne under færdselsloven og selve handlingen med at aflæsse kartoflerne.

Han har anket dommen til Østre Landsret.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

Modstand mod kilometerafgiften

René Spang Jørgensen, også kendt som “Kartoffelmanden”, udførte aktionen som en del af en bredere modstand mod kilometerafgiften, som pålægger lastbiler over 12 tons en afgift på ca. 1,3 kroner per kørt kilometer (udvidet til lastbiler/varevogne over 3,5 tons fra 2027, red.).

Aktionen sigtede også efter at gøre opmærksom på, at politikerne ifølge René Spang Jørgensen er ved afskære Øst- og Vestdanmark fra hinanden. Ifølge René Spang Jørgensen er der fra politisk side ikke taget højde fra de større afstande i Vestdanmark, hvor kilometerafgifter således vil blive en ekstra stor belastning.

Vognmændene, især dem i landbrugs- og fiskerisektoren, så afgiften som endnu en urimelig byrde, og Jørgensens holdning var (og er), at bureaukrati, klimavanvid og grønne afgifter truer landdistrikternes levegrundlag. René Spang Jørgensen forudser intet mindre end affolkning som konsekvens. Landsbyer med skoler, idræts- og kulturtilbud.

Han har mange gange udtrykt frustration over mange års heftigt stigende regulering (nye regler, nye love, nye regninger – skruen uden ende), og han har beskrevet aktionen som et forsøg på at sætte fokus på problemerne.

For han havde for længe siden konkluderet, at politikerne ikke lyttede.

Læs også: Psst! fylder 1 år: Resultaterne

Hvorfor ikke bare købe el-lastbiler?

René Spang Jørgensen hævder, at politikerne bevidst har overset infrastrukturen for el-lastbiler i Vestdanmark, og at manglen på ladestationer samt usikkerheden omkring tilskud gør det upraktisk for vognmænd at skifte til el-lastbiler.

Vestdanmark, med sin spredte befolkning og store transportbehov i landbrugs- og fiskerisektoren, kræver en mere målrettet udbygning af ladeinfrastruktur. Nordic Logistics Association (NLA) understreger, at der mangler tilstrækkelig kapacitet i elnettet, og at det kan tage flere år at få de nødvendige kommunale tilladelser og udføre gravearbejde til nye ladestationer. Det understøtter Renés frustration over, at infrastrukturen ikke er klar til at understøtte en hurtig omstilling til el-lastbiler i hans område.

El-lastbiler nævnes tit som en løsning, men i den praktiske virkelighed er løsningen ifølge René Spang Jørgensen fuldstændigt uholdbar. I en grad, så det ville være rent nonsens at investere i el-lastbiler.

Renés frustration afspejler en bredere problemstilling:

Den grønne omstilling af transportsektoren er fra politisk side ambitiøs, men implementeringen halter, især i regioner som Vestdanmark.

Politiske tiltag som kilometerbaserede CO2-afgifter og tilskudspuljer er designet til at fremme omstillingen, men de tager ikke højde for de praktiske og økonomiske realiteter for vognmænd. For eksempel kan CO2-afgiften på 1,3 kr. per kilometer for lastbiler over 12 tons (og fra 2027 over 3,5 tons) øge omkostningerne betydeligt for vognmænd, uden at infrastrukturen for alternativer som el-lastbiler er på plads.

Vognmændene anser kort sagt de mange tiltag som en straf for erhvervet frem for en støtte til omstilling.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Bagtæppet

Tilbage til aktionen, der foregik således:

Den 1. juni 2023 gennemførte Jørgensen og tre medgerningsmænd en koordineret aktion, hvor de aflæssede kartofler på tre steder:

Sønderjyske Motorvej mellem Kolding og Vejle: Omkring kl. 04:30 blev det første læs kartofler dumpet på motorvejen.

Storebæltsbroen (vestgående retning): Omkring kl. 06:30 blev kartofler læsset af på lavbroen mod Fyn.

Storebæltsbroen (østgående retning): Senere samme morgen blev et yderligere læs tippet af på lavbroen mod Sjælland.

Retssagen mod Jørgensen og de tre medtiltalte begyndte den 17. marts 2025 ved Retten i Svendborg. Dommen blev udskudt fra 30. april til 12. maj 2025, da dommeren havde brug for mere tid til at vurdere sagen. Jørgensen blev i sidste ende tiltalt for flere lovovertrædelser, og kort fortalt slog Retten i Svendborg fast, at flere bestemmelser, som sjældent bliver taget i brug, er blevet overtrådt i sagen.

Det gælder for eksempel straffelovens paragraf 183, som handler om, at man med forsæt til skade på andres person eller formue har forvoldt en transportulykke.

Derudover er den 59-årige vognmand blevet dømt for at have “fremkaldt omfattende forstyrrelse” af et samfundsvigtigt færdselsknudepunkt (paragraf 193).

Og forvoldelse af nærliggende fare for andres liv eller førlighed (paragraf 252).

Men det med paragrafferne vender vi tilbage til.

Nu kender du bagtæppet.

Her får du (en lettere komprimeret version af) Psst!s snak med René Spang Jørgensen.

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

René Spang Jørgensen siger, at han aldrig har haft intention om at skade andre mennesker (privatfoto).

Men hvad ved DU?

Hej René, tak fordi du ville tale med mig. Jeg tænker, at vi bare tager den fra starten.

”Jo, men jeg vil gerne lige høre noget om, hvad du ved.”

Altså, jeg har læst historierne om dig i medierne, så med alle de forbehold, der ligger i det, tror jeg nok, at jeg har forstået, hvad sagen handler om. Der er sikkert også meget, jeg ikke ved.

”Det er fint. Vi prøver.”

Det første jeg bemærker er, at du har fået en meget hård straf…

”Jo, men nu siger du meget hård. Ved du 100% hvordan aktionen er foregået?”

Det tror jeg. Men igen: Min viden kommer fra medierne. Så med forbehold.

”Ok, men problemet for de fleste danskere, er, at de ikke har fået det fulde billede. Langt fra. Så jeg vil gerne høre, hvad du ved. Det er ikke fordi, jeg ikke vil fortælle dig det, men det vil hjælpe vores snak på vej, hvis du fortæller mig, hvad du ved. Eller tror du ved.”

Fair. Du var med til at tippe tonsvis af kartofler ud på 3 forskellige steder. Og deriblandt to hele læs på Storebælt omkring klokken 6:30. Dit mål var ikke at bilerne skulle køre lige igennem, dit mål var at stoppe trafikken for at gøre opmærksom på den her nye CO2 kilometer-afgift. Det er vel kort fortalt den sag, jeg kender.

”Og har du sat dig ind i, hvordan jeg ville opnå det mål? At bilerne ikke skulle køre igennem?”

Det er jeg ikke sikker på, at jeg har læst noget konkret om, nej.

”Ok. For det er lige præcis der, at det allerstørste problem er.”

Hvordan det?

”Jeg havde jo ikke haft hjælpere med, hvis det var sådan, at jeg bare ville slå folk ihjel. Grunden til, at der var hjælpere med, var jo netop, at vi ville stoppe trafikken. Aftalen var, at når jeg tændte katastrofeblinket, skulle de trække op på siden af mig, og så skulle de ellers holde der. Og der skulle de bare blive indtil jeg dyttede, og så skulle de køre igen. Og det, jeg konkret gjorde, var at tage farten af hen over to kilometer, så jeg kunne holde øje med spejlene og se, at der blev længere og længere kø bagved. Der var ingen, der kunne komme forbi og folk begyndte jo at blinke og dytte. Og til sidst holdt vi stille. Vi fik bremset trafikken helt ned – og det skete alle tre steder.”

Ok, modtaget.

”Jeg har faktisk videoer af det – eller det vil sige, at de videoer er hos politiet. De ligger i sagen, og derfor kan jeg lige nu ikke bevise det. De videoer er blevet vist i retten – rigtigt mange gange. Det eneste sted, at trafikken ikke stoppede 100%, der kom vi ned på cirka 10 kilometer i timen, hvilket stort set er at holde stille.”

Læs også: Mette: Hadtale ødelægger demokratiet

Klaphatten, der ”hælder kartofler ud”

Hvad sker der så?

”Jeg tipper kartoflerne af og får dem spredt, så det ikke er alt for let at samle dem op igen, og så forsvinder vi. Jeg havde sørget for, at der var mulighed for en eventuel udrykning – fx en sygetransport – ville kunne komme forbi. Hvis folk altså havde holdt sig i køen. Når vi så er væk, finder en bil en smutvej igennem kartoflerne, og så begynder de alle sammen at køre den vej rundt. Og til sidst er køen jo væk. De første, der kører igennem, er jo faktisk dem, der bryder færdselsloven mest. I færdselsloven står der, at hvis du kommer til en ulykke, skal du sørge for, at det ikke udvikler sig.”

Ok, så nu ved jeg, at trafikken har holdt stille. Hvorfor er det så vigtigt?

”Det er først efter at bunken af kartofler er væk, at de begynder at køre hurtigt igennem. Men på intet tidspunkt har det været farligt. De kunne ikke få et eneste vidne, der har været indkaldt i sagen, til at sige, at det havde været farligt. En motorsagkyndig har sagt, at det ikke var spor farligt, det kunne lige så godt have været hagl, der var kommet ned. Og det havde faktisk været mere farligt, for med hagl havde man ikke kunnet trække ud for at finde fast greb i vejen.”

Modtaget.

”Så når du så får det her at vide, hvad tænker du så?”

Jeg tænker, at du siger, at du ikke har villet skade nogen.

”Det er lige præcis det, der er problemet i Danmark. De har alle hørt historien om den klaphat, der kører og hælder kartofler ud og udsætter andre for fare. Men det modsatte er tilfældet. Alt var gennemtænkt med henblik på, at ingen skulle komme galt afsted.”

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

En politisk dom

Du er blevet dømt for med vilje at ville gøre skade på andre mennesker…?

”Lige nøjagtigt. Men du kender jo godt medierne, og du har selv lige nævnt det: At du har fået opfattelsen af, at jeg bare har kørt og hældt kartofler ud. Det var din opfattelse, da du ringede til mig.”

Ja.

”Hvordan ændrer vi det?”

Mit bud er, at vi fortæller historien.

”Det lyder godt. Det vil jeg være glad for.”

Du er jo stillet op forskellige steder, og har udtalt dig til blandt andre TV 2. Fortæller du selv din historie godt nok?

”Jamen altså, så sent som mandag den 12. maj blev jeg interviewet af Josephine fra TV 2, og jeg siger igen og igen til hende, at trafikken stod stille. Jeg siger det også på kamera. Flere gange. Men i teksten er det klippet ud, og i indslaget er det klippet ud. Jeg tror, at jeg sagde det 10 gange, men det vil de ikke have med.”

Hvorfor ikke, tror du?

”Arh, altså, jeg har læst det, du skriver, og du kender jo godt medierne, og hvem de adlyder, så skal vi ikke lade den blive ved det?”

Har du fået sådan en hård dom, fordi dine handlinger handler om CO2 og klima, tror du?

”Det er en politisk dom, ja, selvfølgelig er det det. Det kommer ovenfra. Nu kan der gå to år, før sagen kommer i Landsretten, og så er jeg parkeret på sidelinjen imens. Og andre kan se, hvad der sker, når man skrider til handling, som jeg gjorde. Det er der god afskrækkelsesværdi i.”

Læs også: Senatsrapport: Sundhedsmyndigheder vildledte om risici for myokarditis fra Covid-19-vacciner

Nu parkerer man mig i to år

Vi forlader samtalen her, og så lader vi til sidst René Spang Jørgensen fortælle en opsigtsvækkende tilføjelse til sin egen historie. For ifølge René ved ALLE, at sagen kommer til at falde fra hinanden i Landsretten.

Ifølge René Spang Jørgensen er der nemlig en så åbenlys fejltagelse i hans dom, at den med sikkerhed ikke kommer til at stå.

”Jeg er blevet dømt for både straffelovens paragraf 183 og 184. Og under sagen var forsvarer, anklager og dommer enige om, at det kan man ikke. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Det var først, da jeg så dommen, at jeg blev klar over, at begge punkter indgik. Det ved alle er forkert, og det kommer i hvert fald ikke til at stå.”

Det er underligt. Hvad betyder det, tror du?

”Jamen, nu parkerer man mig i to år, og straffer mig med ikke at have kørekort og ligesom bare være i venteposition. Og andre, der går rundt med nogle af de samme tanker, som jeg har, har da fået noget at tænke over. Jeg kan da godt forstå, at de ikke skal nyde noget af det. Derfor. Det er en gratis omgang.”

Det skal blive spændende at se om René Spang Jørgensen har ret. Psst! vil holde øje med sagen.

Psst! siger mange tak til René Spang Jørgensen for sin tid, sine svar og sin udfordring af, hvad Psst! egentligt vidste.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Prisstigninger på hakket oksekød:

April 2021: En pakke på 500 gram hakket oksekød (8-12% fedt) kostede 29,95 kr.

Februar 2022: Prisen var steget til 34,95 kr., en stigning på ca. 16,7% på 10 måneder.

Juni 2022: Prisen nåede 49,95 kr., hvilket er en stigning på 43% fra februar 2022 og 67% fra april 2021.

I maj 2025 er tallet et godt stykke over 100 procent, og pilen peger kun i en retning. 500 grams-pakkerne er blevet sværere at finde (supermarkederne har ændret pakkestørrelserne til for eksempel 400 gram), men kiloprisen hos Netto, Bilka, Nemlig med flere ligger på cirka 130-140 kroner. Så hvis vi siger 65 kroner, er vi venlige.

Det er 116,67% på fire år.

Kilder på tal og baggrundsoplysninger er: Danmarks Statistik, B.T. pristjek, Landbrugsavisen, Fødevarewatch, Detailwatch.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Du finder alle detaljerne her.

Forringet produkt

De tal gælder for konventionelt hakket oksekød, hvilket mange nu ellers meget gerne vil undgå. Konventionelt hakket oksekød er nemlig ikke bare steget med over 100% på 4 år, det er også blevet et dårligere produkt.

Hakket oksekød kommer især fra malkekøer. Når malkekøer ikke længere producerer tilstrækkeligt med mælk, slagtes de, og deres kød bruges ofte til hakket oksekød eller forarbejdede produkter. Kødet fra malkekøer er typisk mindre mørt end kød fra kødkvæg opdrættet specifikt til kødproduktion, hvilket gør det velegnet til hakket kød.

Konventionelle malkekøer får i dag tilsat Bovaer i foderet. Danmark har (via en omvendt og højst usædvanlig politisk proces) som det første og eneste land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Altså tvang.

Og Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i kødet, ligesom der også er tegn på, at Bovaer påvirker køernes trivsel negativt, og det er mange forbrugere utilfredse med.

En prisstigning på langt over 100% oveni dårligere dyrevelfærd og en konkret forringelse af produktet i køledisken er også en svær størrelse at være tilfreds med.

Ikke desto mindre er det status i maj 2025.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Den største klimasynder

Der skal være luft i budgettet, hvis man søger mod det økologisk hakkede oksekød. Der har været flere eksempler fremme i løbet af de sidste par uger om en kilopris på 174 kroner for økologisk hakket oksekød. Og den pris er mange danskere naturligvis stået af på. For længe siden.

Slagter Theilgaard fortæller, at en Ribeye i dag står i en kilopris på 500-600 kroner, så de fine udskæringer har de samme danskere i sagens natur droppet for længst. Men nu er også hakket oksekød altså også ved at nå et leje, hvor mange danskere tvinges til at fravælge den sunde spise.

DR, TV 2 og andre medier har også sat fokus på hvordan prisernes ”himmelflugt” får danskerne til at fravælge oksekød, og medierne sørger også for, at danskerne hele tiden får at vide, at køerne er de største ”klimasyndere”. Ingen historie uden den ’information’.

Især DR har valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er oksekød nemlig blevet så dyrt, at mange danskere nu simpelthen vælger det fra, og det er godt nyt for klimaet, siger DR.

Det er altså vældigt gode nyheder, at selv oksekød med affaldsproduktet fra Bovaer i sig er blevet så dyrt, at danskerne vælger det fra. For køerne er ifølge DR meget farlige for os mennesker.

DR taler også med en case, der siger lige præcis det, som DR gerne vil høre. Nemlig, at hun spiser mindre kød, supplerer med bælgfrugter, og det er ok, fordi hun ønsker, at hendes børn skal vokse op i en verden med et godt klima.

Du kan se DR fortælle de gode nyheder her og her.

Læs også: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

Mangler noget i det samlede regnestykke?

Men er køerne nu også så farlige, bare fordi DR og vennerne siger det?

Hvorfor vinkler medierne aldrig på den samlede folkesundhed?

Hvad betyder det for den, at oksekød bliver så dyrt, at det vælges fra?

Hvad vil det betyde for folkesundheden, at danskerne i stor stil vil søge mod mere forarbejdet kød? Fx chicken nuggets i stedet for hakket oksekød.

Hvorfor fortæller medierne ikke danskerne, hvor sundt oksekød er? Hvor vigtig en fødevare oksekød er?

Er der ikke – selv hvis man godtager de her anekdotiske ’facts’ om koen som klimasynder nummer 1 – et samlet regnestykke, der aldrig bliver fortalt?

For oksekød er jo utroligt sund mad for mennesker.

Læs også: RFK Jr.’s første måned: Maden først!

Oksekødets fortræffeligheder

Oksekød er et næringskraftværk med protein, jern, zink og B12, der understøtter alt fra muskler til hjerne. Oksekødets sundhedsfordele er veldokumenteret, og oksekød har nogle imponerende egenskaber, som er svære at finde i andre fødevarer.   

Oksekød er for eksempel en fremragende kilde til komplette proteiner, der indeholder essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere.

National Institutes of Health (NIH) konstaterer, at:

Oksekød er rigt på essentielle mikronæringsstoffer:

Jern (hæmjern): Oksekød er en af de bedste kilder til hæmjern, som absorberes mere effektivt end plantebaseret jern. En portion på bare 100 gram dækker ca. 15-20% af det daglige behov, hvilket hjælper med at forebygge anæmi og understøtter ilttransport i blodet.

Zink: Oksekød leverer ca. 4-7 mg zink pr. 100 gram, hvilket styrker immunsystemet, fremmer sårheling og understøtter hormonproduktion.

B-vitaminer: Særligt B12 (ca. 2,5 µg pr. 100 gram, næsten hele det daglige behov), som er afgørende for nervesystemet, røde blodlegemer og DNA-syntese. B12 findes næsten udelukkende i animalske produkter.

Selen og fosfor: Bidrager til antioxidative processer og knoglesundhed.

Kilde: National Institutes of Health (NIH), 2024; USDA FoodData Central.

Du kan finde forskning fra Harvard, Journal of Animal Science, International Journal of Sport Nutrition and Exercise Metabolism, American Journal of Clinical Nutrition og mange, mange andre, der lovpriser oksekødet sunde og nærende egenskaber.

Herhjemme skriver fx Ernæringsfokus.dk, at:

“Det magre oksekød er næringstæt og bidrager med protein, B-vitaminer, jern, zink og selen. Mindre magre udskæringer bidrager med mættet fedt og er en vigtig kilde til D-vitamin. Derudover har kødet en høj biotilgængelighed, hvilket både gør det nemmere for kroppen at optage næringsstofferne, og tilstedeværelsen af lidt kød (og/eller C-vitamin) kan i sig selv fremme optagelsen af jern fra vegetabilske produkter”.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

’Ekspertgruppen’ vurderer yderligere prisstigninger

Der er bred enighed om, at ”oksekødsprisernes himmelflugt” skyldes mange faktorer. Mange forskellige eksperter, der udtaler sig i de danske medier, taler om 1) global efterspørgsel og begrænset udbud, 2) generelle prisstigninger (på fødevarer generelt og i alle lid i forhold til oksekød specifikt), 3) reduceret dansk kvægbestand og også andre faktorer.

Og så er alle enige om, at Danmarks klimapolitik er en central del af forklaringen.

Det sætter Ida Storm, der er direktør i sektor for kvæg i Landbrug & Fødevarer, ord på til TV 2. Ifølge Landbrug & Fødevarer tør mange landmænd ganske ikke enkelt ikke investere på grund af usikkerheden om den grønne trepart, CO2-afgift og stigende jordpriser.

”Usikkerheden gør, at mange venter og ser, og lige nu skal du sidde og være strategisk i et spil, hvor du faktisk ikke kender hele spillepladen, og du kender heller ikke spillereglerne. Derfor er der rigtig mange, der ikke investerer i nye tiltag, fordi det hele er alt for uigennemskueligt,” siger Ida Storm i artiklen, som du kan læse her.

En ny CO2-afgift på landbruget, der træder i kraft fra 2030, forventes derudover at øge produktionsomkostningerne.

Ekspertgruppen (Svarer-udvalget, red.) anslår, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO2 kan øge prisen på en 500 grams pakke hakket oksekød med 4-5 kroner. Så Psst! gætter på det dobbelte.

Svarer-udvalget hedder formelt “Ekspertgruppen for en Grøn skattereform”, og er et ekspertudvalg, der blev nedsat af S-Regeringen i februar 2021 med den opgave at udarbejde et forslag til en grøn skattereform, som vil bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i Danmark, herunder fra dansk landbrug.

En aftale om at reducere kvælstofudledninger i landbruget kan yderligere hæve produktionsomkostningerne, hvilket igen vil påvirke forbrugerpriserne.

Der er i det hele taget en voldsom masse, der rører sig. Meget er sket, og der kommer til at ske endnu mere.

Se bare (igen) eksemplet Bovaer, hvor den politiske proces bliver vendt 180 grader for at lade midlet få magten over målet, allerede før der er nogen form for acceptabel viden på plads. Så kan der modregnes noget metan på et regneark, og børst, børst, så er den ko-bøvs slået.

Det er virkelig her, at klovne-emojien skal indsættes.

Læs også: Overfaldet på Mette Frederiksen – fra en anden vinkel

“Hun laver spaghetti kødsovs”

Der er et paradoks.

På den ene side vælger Danmark tydeligvis, at det skal være, som det er nu. Dyre priser. Rekorddyre priser – over 100% på 4 år med udsigt til intet andet end yderligere stigninger. Et forringet produkt, mere forurenet. Færre køer. Usikkerhed på alle fronter.

Gennemførte tiltag. Nye tiltag. Flere tiltag på vej og pegefingeren er fortsat løftet.  Den gennemførte fortælling, hvor alle ifølge medierne er helt enige: Koen er farlig. Sikke den udleder.

På den anden side er statsminister Mette Frederiksens egne ord.

Under valgkampen i 2022 udtalte hun, at forbrugerne ikke skulle betale mere for hakket oksekød på grund af en CO2-afgift på landbruget:

”En enlig mor med tre børn, der går til fodbold, hun laver spaghetti kødsovs. Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som helt almindelige fødevarer”, sagde Mette Frederiksen, da stemmerne skulle i hus.

Hvordan gik det med det?

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto:

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

***

Her finder du ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Bovaer vinder frem globalt, i alt fra Australien til USA, EU og Storbritannien, Sydamerika og Asien, og de fleste forbrugere har ingen anelse, fordi mærkning ikke er påkrævet nogen steder.

Bovaer bliver rullet ud under radaren, pakket fint ind i klimafortællingen om at reducere metan, mens ingen ved, hvad det betyder for køerne, mælken, kødet – eller os selv på lang sigt.

HVIS medierne rapporterer om Bovaer, får forbrugerne den samme fortælling alle steder: Bovaer er sikkert og effektivt, klimavenligt, miljøvenligt og på alle måder super-duper.

Og HVIS medierne skriver om forbrugernes skepsis/kommentarer/protester, får forbrugerne også den samme fortælling, der som minimum altid indeholder ordene “konspirationsteoretiker” og “Bill Gates”. Den gængse medie-historie lyder sådan her:

  • Konspirationsteoretikere er skeptiske overfor det klimavenlige tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer.
  • De er en del af et rabiat mindretal, der er klimabenægtere.
  • De er også skøre.
  • De består også af vaccinemodstandere, der før har spredt misinformation om coronavaccinerne.
  • De tror, at Bill Gates og 5G og corona og mikrochips i regndråberne har noget med Bovaer at gøre.

Det er ikke til at holde ud at overvære, men ikke desto mindre er det virkeligheden. Som dokumenteret i Psst!s mange historier om Bovaer – og alt det, der hører ind under emnet.

Nederst i artiklen finder du link til samtlige af Psst!s artikler om Bovaer – og alt, hvad der hører ind under det emne.

Læs også: Martins historie: Danmark vendte os ryggen

NOPA er ingen historie

Myndigheder og industrien er naturligvis afsender af samme budskab (eftersom de jo fortæller medierne, hvad budskabet skal være), men kratter man bare lidt ind under overfladen, viser det sig jo, at Bovaer rent faktisk efterlader rester (NOPA) i forbrugernes ko-produkter. Et opsigtsvækkende faktum, der ikke interesserer medier, myndigheder eller industrien det fjerneste.

Myndigheder og industriens svar til det, er at læne sig op ad vurderinger som fx EFSA’s (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, red.), der siger, at Bovaer (3-NOP) og dets nedbrydningsprodukt NOPA er sikre i de mængder, der ender i produkterne.

Altså: Sikkert og effektivt (igen, ja). Som et mantra, der kan gentages i det uendelige – som svar på alle spørgsmål.

Og HVIS protester som fx demonstrationer overhovedet bliver dækket af medierne, bliver de dækket som en kuriositet – gerne med fokus på, at demonstrationens bagmænd er rabiate konspirationsteoretikere.

Og sådan fortsætter Bovaer sin sejrsgang: Vinket lige igennem af systemet, tiljublet af de købte medier (hvis overhovedet omtalt), mens almindelige forbrugere, der har alle gode grunde i verden til skepsis og bekymring, bliver udsat for hån og foragt.

Psst! arbejder pt. på næste store skridt. Mere info meget snart.

Fart på Down Under

Der er for tiden stor fokus på Bovaer i Australien, hvor Bovaer vinder hastigt frem.

I Australien er Bovaer ikke – som tilfældet jo er i Danmark med konventionelle malkekvæg – gjort obligatorisk, og derfor har forskellige ‘forsøg’ med Bovaer i ro og mag kunnet vokse sig større og mere og mere udbredte. I Australien er fokus på kødet, mens mælken fortsat lader vente på sig. Endnu i hvert fald.

Langt de fleste australiere har intet hørt om det, men det er begyndt at gå op for mange australiere, at deres ko-produkter pludselig kommer fra køer, der har fået tilsat Bovaer i foderet. Der er ophedede diskussioner om mærkning af Bovaer-produkter, men myndighederne har ingen planer i den retning.

Det gør forbrugerne usikre, bekymrede, vrede og mere i den føleregister-dur. 1:1 samme reaktion, som vi så, da Arla præsenterede Bovaer til de britiske forbrugere, og som vi også så i Danmark, da medierne jublende kunne berette, at Bovaer nu var tvang. Som det første land i verden.

Diskussionen og reaktionerne får frit løb på sociale medier, og kommentarsporet er igen præget af afsky, bekymring og vrede over, at de her ‘løsninger’ bare kan blive trukket nedover forbrugerne. Godt eksempel her.

Vi ser (igen) også lokale kvægbønder og mejerier bruge Bovaer til at gøre reklame for deres egen mere lokale virksomhed, der i hvert fald med garanti ikke benytter sig af det stads. Og det budskab slår de stolt på. Virker til at være god reklame for de mange små og mellemstore virksomheder, der har tappet ind i fortællingen og diskussionerne om Bovaer.

Forbrugerne synes i – fuldstændigt overvældende flertal – at Bovaer er skørt og klamt. Akkurat som da Arla præsenterede Bovaer for briterne i en video på X.

Kunden har bare i 2025 ikke altid ret længere. Der er større kræfter på spil.

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Dén gamle traver, ja

Bovaer blev godkendt i Australien i september 2021, og efter en langsom start er Bovaer hurtigt ved at blive integreret i landets kvægindustri. For eksempel har supermarkedskæden Coles udvidet brugen af Bovaer. Ligeledes har North Australian Pastoral Company (NAPCo), en af landets største kvægproducenter, indgået et samarbejde med DSM (firmaet bag Bovaer, red.) om at implementere Bovaer.

Meat & Livestock Australia, der er en brancheorganisation for den australske kød- og husdyrsektor, har også investeret millioner af dollars i forskning, og rapporterer metanreduktioner på intet mindre end 60-90% i foderstalde og 15% for græssende dyr.

Hvis de tal står til troende, går de tydeligvis til stålet med doseringen Down Under. Stakkels køer.

Meat & Livestock Australia lover i øvrigt australierne, at Bovaer ikke efterlader rester i kød-produkterne.

Dén gamle traver, ja.

Forbrugerne skal ikke forvente reel oplysning fra eller nogen form for alliance med den ‘frie og uafhængige’ presse.

Her ser du den store australske medieaktør ABC, der holder sig til det manuskript, som vi også har set fra medierne i Danmark og i Storbritannien. Og vi mener – PRÆCIS samme opbygning, samme ord, samme manipulation, samme udeladelser. Og selvfølgelig med de ord, som medierne er blevet beordret til at bruge:

“Konspirationsteoretikere” og “Bill Gates”.

Læs ABCs udgave af manus her.

Imens kører hjulene

I Danmark blev vi også fortalt, at “intet går i mælken/ko-produkterne, men de informationer har Fødevarestyrelsen ændret på baggrund af Psst!s artikler.

Fødevarestyrelsen erkendte overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen ændrede derefter flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Det betød, at de danske forbrugere nu for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Men i Australien går intet altså i kødet.

Og imens kører hjulene.

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Global sejrsgang

Bovaer ligner en stensikker sejrsherre. Virksomheden bag produktet må være meget glade.

De har lavet et middel, hvis aktive stof er så giftigt, at du ikke ønsker at spise bare en knivspids af det selv, og et middel, der efterlader NOPA i forbrugernes ko-produkter. Et middel, som trods det bliver vinket direkte igennem af hele systemet. Og ikke mindst et middel, der bliver hyldet af medier, ministre, myndigheder, Arla og DSM selv.

Sikke en jackpot. Hvor mange milliarder skal vi mon gætte på?

Bovaer er på en global sejrsgang:

USA: I maj 2024 godkendte U.S. Food and Drug Administration (FDA) Bovaer til brug i malkekvæg. DSM-Firmenich har indgået et strategisk partnerskab med Elanco Animal Health, et globalt medicinalfirma, der fokuserer på at udvikle og producere lægemidler og vacciner til produktionsdyr og kæledyr, for at udvikle, producere og kommercialisere Bovaer på det amerikanske marked. ​Namme-nam, hva’?

Canada: I januar 2024 modtog Bovaer markedsføringstilladelse i Canada til brug i både malkekvæg og kødkvæg.

Derudover har Bovaer opnået markedsføringstilladelser i flere andre lande:

Brasilien og Chile: De første fulde markedsføringstilladelser blev givet i 2021, hvilket gjorde Bovaer tilgængelig for både mælke- og kødkvæg i disse lande. ​

Japan: I november 2024 modtog Bovaer markedsføringstilladelse i Japan til brug i både malkekvæg og kødkvæg.

Sydkorea: I september 2024 blev Bovaer godkendt til brug i kødkvæg i Sydkorea.

Kilden til de informationer er DSM selv – altså virksomheden bag Bovaer.

Ingen krav til mærkning

Ingen steder er der krav om mærkning af Bovaer, og det er igen samme forklaring, der går igen alle vegne. Vi benytter her Australien som eksempel:

“Fødevareprodukter som kød og mælk skal overholde generelle mærkningsregler fastsat af Food Standards Australia New Zealand (FSANZ), der fokuserer på ting som oprindelsesland, ingredienser og allergener. Men da Bovaer er et foderadditiv, der nedbrydes i koens fordøjelsessystem, anses det ikke for at efterlade rester i kød eller mælk, der kræver mærkning. EFSA og australske myndigheder har vurderet, at hverken Bovaer eller dets nedbrydningsprodukt (NOPA) findes i målbare mængder, der udgør en risiko, så der er ingen forpligtelse til at oplyse om det på produkterne,” lyder en opsummering af, hvad den australske pendant til Fødevarestyrelsen, Food Standards Australia New Zealand (FSANZ), fortæller Australiens borgere.

Tilliden til myndigheder og medier er mere end almindeligt skrøbelig, og når myndigheder og medierne i symbiose siger “intet går i mælken” og senere må indrømme, at NOPA faktisk gør præcis det, er det bare endnu et eksempel på, at målstolperne kan flyttes efter forgodtbefindende.

Selv når de nu insisterer på, at NOPA er sikkert i de mængder, der findes, underminerer den oprindelige, vildledende, udskammende og manipulerende strategi og kommunikation deres troværdighed.

Hvor mange gange kan man flytte målstolperne, før folk holder op med at stole på, hvad der bliver sagt? Det er ikke bare et spørgsmål om videnskab længere, men om gennemsigtighed og ansvar.

Og når det er sagt:

Bovaer vinder alligevel.

***

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

[email protected]

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Lige om lidt – fra 1. januar 2025 – får de køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, et produkt, der hedder Bovaer. Det er et tilsætningsstof, der præsenteres for forbrugerne som et middel, der reducerer metan-udledning fra køer. Det aktive stof i Bovaer er noget giftigt stads, der skal håndteres med sikkerhedsudstyr og som ifølge sundhedsmyndigheder kan være sundhedsskadeligt i store mængder.

Det vender vi tilbage til.

Bekendtgørelsen er vedtaget, og reglerne, der gælder for konventionelle køer, træder i kraft fra januar 2024.

Du kommer ikke til at se information om Bovaer noget sted på på din vare, det har Arla allerede meldt ud i direkte svar til forbrugere.

Læs også: Bovaer – sikkert og effektivt?

Spørgsmålene

Psst! har efter bedste evne indsamlet svar på følgende spørgsmål:

Hvad er Bovaer?

Hvordan virker Bovaer?

Hvad er reglerne omkring Bovaer?

Hvad ved vi om brugen af Bovaer i forhold til dyrevelfærden? Hvad synes koen om Bovaer?

Kommer Bovaer i mælk eller kød?

Hvad er forbrugerne konkret så rasende over?

*** her bryder vi den op i denne artikel (den er lang nok) ***

Hvad med sikkerheden? ER det ”sikkert og effektivt?”

Hvad er perspektiverne for brugen af Bovaer og lignende tilsætningsstoffer?

Hvad ved vi om brugen af Bovaer på den lange bane? Langsigtede konsekvenser?

Hvorfor giver debatten om Bovaer associationer til debatten om Covid-19-vaccinen?

Er det sandt, at Bill Gates står bag/har noget at gøre med Bovaer?

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

Hvad er Bovaer?

Bovaer er et fodertilskud, udviklet specifikt til at reducere metanudledningen fra kvæg, især malkekøer og andre drøvtyggere. Når køer fordøjer foder i deres vom, producerer mikroorganismer metan som en del af fermenteringsprocessen.  

(Kilder: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Fødevarestyrelsen, Maskinbladet)

Hvad består Bovaer af?

Den aktive ingrediens i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der fungerer ved at hæmme et enzym, som er afgørende for metanproduktionen i koens vom.

Og hvad er så 3-NOP – altså udover at være et syntetisk molekyle?

3-NOP (3-nitrooxypropanol) er en syntetisk kemisk forbindelse, der fungerer ved at hæmme et specifikt enzym, methyl-coenzym M reductase, som er afgørende for produktionen af metan i koens vom.

Det skriver Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug under Aaarhus Universitet meget mere om lige her.

(Kilder: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Fødevarestyrelsen, Aarhus Universitet, Maskinbladet)

Hvordan virker Bovaer?

Bovaer tilsættes i små mængder til dyrets daglige foder (omkring 1/4 – 1/3 teskefuld pr. ko om dagen). Når det indtages, virker det i vommen ved at målrette den specifikke enzymatiske proces, der skaber metan. Resultatet er ifølge myndighederne en reduktion i metanemissioner på 30-80%, afhængigt af doseringen og fodersammensætningen.

(Kilder: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Landbrugsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Maskinbladet, Aarhus Universitet)

Hvad er reglerne omkring Bovaer?

Brugen af Bovaer som et metanreducerende fodertilsætningsstof til køer er blevet gjort obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. Dette krav er en del af en større indsats for at reducere landbrugets klimaaftryk ved at mindske køers metanudledning. Afgørelsen om at indføre dette krav stammer fra en politisk beslutning og lovgivning, hvor Landbrugsstyrelsen har en central rolle i implementeringen og administrerer kompensations- og tilskudsordninger til landmændene.

Landmændene skal vælge mellem to metoder: enten bruge Bovaer (60 mg 3-NOP pr. ko dagligt i mindst 80 dage årligt) eller tilsætte fedt til foderet (48 g fedtsyrer pr. kg tørstof året rundt). Formålet med disse krav er at sikre reduktion i metanemissioner.

(Kilder: Landbrugsstyrelsen, Maskinbladet, agriwatch.dk, Folketinget)

Dyrevelfærden: Hvad synes koen om Bovaer?

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og andre myndigheder konkluderer, at Bovaer er sikkert og effektivt for både dyr og mennesker, og det aktive stof nedbrydes til naturlige forbindelser i koens mave​.

Arla understreger, at dyrevelfærd fortsat er en prioritet, og påstår, at intet indikerer, at Bovaer har en negativ effekt på køerne​.

Arla skriver i en pressemeddelelse, der hedder ”En besked fra Arla Foods om Bovaer”, at de kæmper imod ”en betydelig mængde misinformation”, og at:

”Tilsynsorganer som European Food Safety Authority (EFSA) og UK Food Standards Agency har godkendt brugen af det på baggrund af dokumentation for, at det ikke skader dyrene eller har en negativ indvirkning på deres sundhed, produktivitet eller mælkekvalitet.”

Den konklusion tør Dyrenes Beskyttelse ikke skrive under på.

Dyrenes Beskyttelse har i denne artikel talt med professor i dyrevelfærd på Aarhus Universitet, Margit Bak Jensen, og hun er ikke i nærheden af at dele myndighedernes og Arlas skråsikkerhed:

Ifølge professoren er det ikke undersøgt tilstrækkeligt om klimatiltaget sker på køernes bekostning. Men at meget tyder på det:

”Der er altså grund til bekymring. Studier med brug af Bovaer viser en signifikant eller numerisk reduktion i foderoptaget. Det kan skyldes smerte eller ubehag for køerne. Samtidig kender vi meget lidt til, hvorfor stoffet reducerer foderoptagelsen, siger Margit Bak Jensen til Dyrenes Beskyttelse.

Margit Bak Jensen var medforfatter til en redegørelse om metanreducerende fodertilsætningsstoffer, som i november sidste år advarede regeringen om Bovaers mulige bagsider.

Danmarks Naturfredningsforening skriver i artiklen ”Bovaer-for noget? Nyt klima-fix er en dårlig løsning”, at der er ”store ulemper ved stoffet.”

Danmarks Naturfredningsforening skriver, at:

”Aarhus Universitets forskere, som er dem, regeringen lader sig rådgive af, konkluderer i rapporter, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden om stoffet til at sige, hvordan det påvirker dyrevelfærden. Èn bekymring er, at køerne i undersøgelserne ser ud til at spise mindre foder, når der er bovaer i. Om det skyldes smerter og ubehag i koens mave som følge af tilsætningsstoffet, vides ikke, men det er en mistanke, som forskerne vil undersøge yderligere.”

Den artikel kan du læse her.

Det samlede svar synes således at være, at Arla og myndigheder er 100% stensikre på, at køerne trives glimrende med Bovaer i foderet, mens Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet henviser til viden om, at køerne spiser mindre foder, når der er Bovaer i.

Væsentlig uenighed her.

(Kilder: Arla. EFSA. UK Food Standards Agency. Dyrenes beskyttelse. Førevarestyrelsen. Landbrugsinfo.dk. Danmarks Naturfredningsforening. Aarhus Universitet)

Kommer Bovaer i mælk eller kød?

Arla og alle myndigheder siger kategorisk nej. Absolut intet ’spilder over’ i hverken mælk eller kød ifølge dem. Det samme svar vil du få af Google og diverse AI-robotter, der bliver fodret med den herskende fortælling.

Det står som et faktum, et ubestrideligt faktum.

Og det lyder betryggende eftersom, at de konventionelle køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, allerede fra 1. januar 2025 får Bovaer, hvilket ikke kommer til at blive skrevet på din vare. Du kommer altså ikke til at kunne se det på din vare om koen har fået Bovaer, det har Arla allerede meldt ud i direkte svar til forbrugere. Dokumentation for det lige her.

Konklusionen at intet i Bovaer vil gå i mælk og kød er også blevet gengivet som et endegyldigt faktum af blandt andre BBC, der i et enkelt indslag nærmest fremsatte et dementi af de britiske forbrugeres vrede og konkrete kritikpunkter, mens fx DR og TV 2 herhjemme ikke har skrevet ét ord eller lavet ét indslag om emnet.

Hvis det gør dig skeptisk – endda mistænksom – er det efter de sidste cirka 4 år selvfølgelig velbegrundet.  Der bliver lige om lidt tilsat noget, der går ind og roder ved koens naturlige system, og det er et stof, som skal håndteres med sikkerhedsudstyr og som man ved i ”store mængder” (hvad det så end konkret betyder) er decideret sundhedsskadeligt. Det vender vi tilbage til i næste kapitel.

Samlet svar: Der er tilsyneladende ingen kendte undersøgelser, der viser, at Bovaer eller dets aktive ingrediens (3-nitrooxypropanol, 3-NOP) kan påvises i mælk eller kød, når det bruges som anbefalet.

Det er den officielle fortælling:

De regulatoriske vurderinger fra EFSA, FSA (Storbritanniens Food Standards Agency) og andre instanser insisterer på, at der ikke er nogen målbare rester i spiselige produkter fra behandlede køer.

Til gengæld finder du her en rapport fra Food Standards Agency (FSA), hvor der (i afsnit 2.2.1) konkret står:

“Det blev vurderet, at en så lille stikprøvestørrelse næppe ville give pålidelige statistiske resultater, især da to køer – én fra højdosisgruppen og én fra 500 mg-gruppen – blev aflivet for tidligt. Desuden blev NOPA påvist i mælken fra 3 ud af 4 køer i kontrolgruppen. Gruppen fandt derfor ikke denne undersøgelse gyldig til at vurdere målartens tolerance over for tilsætningsstoffet.”

NOPA, der er det samme som 3-NOP (det aktive stof i Bovaer), blev altså fundet i mælken, men den undersøgelse blev så vurderet ugyldig.

Føler du tilliden vokse?

(Kilder: EFSA, FSA, Arla, Maskinbladet, Landbrugsstyrelsen, Fødevarestyrelsen)

Hvad er forbrugerne konkret så rasende over?

Når du bruger bare få minutter på debatten om Bovaer på sociale medier virker det umiddelbart utroligt, at de store medier enten går i en stor bue udenom historien eller afleverer den klassiske venstrehåndsparole med “konspirationsteorier”. Medierne ønsker helt tydeligt ikke, at lave informationsrige, objektive, nysgerrige historier om det, der optager folk.

Og at køerne får et nyt tilsætningsmiddel, der går ind og roder ved naturens gang, optager i den grad folk. Folk vil gerne kunne stole på, at smør, fløde, mælk, ost og de mange andre ko-produkter er i orden.

Tusindvis og atter tusindvis af vrede forbrugere har kommenteret Arlas præsentation af Bovaer, som de udgav sidst i november 2024. Arla har efter 13.400 kommentarer nu lukket for kommentarsporet. I Storbritannien hælder folk Arlas mælk ud i vasken, der findes masser af de videoer. En reel boykot er undervejs. Arlas konkurrenter markedsfører lystigt og med slet skjult schadenfreude, at deres kunder skam kan være sikre på, at DE ikke rører ved naturens gang med den slags tilsætningsstoffer. Forbrugerne kræver #fullfartmilk – heleprutter-mælk.

Utroligt mange kommentarer udtrykker afgrundsdyb mistillid til alle forsikringer om, at Bovaer er sikkert og effektivt. Et overvældende flertal af kommentarerne udtrykker væmmelse ved midlet.

Konkret handler forbrugernes store vrede om, at de i lyset af myndighedernes og mediernes ageren under Covid-19 nærmest får en allergisk reaktion på ordene “sikkert og effektivt”. Forbrugerne stoler ikke på de forsikringer. Og at forbrugernes berettigede skepsis igen bliver besvaret med “konspirationsteorier” gør ikke just tingene bedre. Been there, done that.

Forbrugerne synes også, at hele klimafortællingen er dybt forskruet. Nonsens, vrøvl og galskab. Det har afledt mange humoristiske kommentarer som fx, at køernes store samling af privatfly også er blevet for meget.

Hverken Arla eller myndigheder forholder sig til undersøgelserne, der viser, at køerne spiser mindre, når der er blandet Bovaer i foderet – folk kræver svar. Men det eneste du som forbruger får, er “sikkert og effektivt” efterfulgt af “konspirationsteoretiker”, hvis du ikke lader dig overbevise af de slagord.

Du kan se Arlas præsentation af Bovaer og det propfyldte kommentarspor lige her (X). Der er også mange andre store tråde, hvor brugen af Bovaer bliver diskuteret.

Nu kan medierne snart skrive af

Nu er vi – et slag på tasken – lidt under halvvejs. Denne her er lang nok.

I næste afsnit i serien her, er vi på jagt efter svar på følgende spørgsmål:

Hvad med sikkerheden? ER det virkelig ”sikkert og effektivt?”

Hvad er perspektiverne for brugen af Bovaer og lignende tilsætningsstoffer?

Hvad ved vi om brugen af Bovaer på den lange bane? Langsigtede konsekvenser?

Hvorfor giver debatten om Bovaer associationer til debatten om Covid-19-vaccinen?

Er det sandt, at Bill Gates står bag/har noget at gøre med Bovaer?

***

Når vi er færdige, kan DR, TV 2 og de andre statsstøttede danske medier skrive af efter Psst! og eftertjekke dokumentationen, så dine forældre/bedsteforældre og hvem af dine nærmeste, der også kun orienterer sig om verden via ’Nyhederne’ på tv, kan få brugbar info. Vigtig information om deres dagligvarer og hvad vi i Danmark helt konkret snart gør for at få køerne til at bøvse og prutte mindre metan.

Mange har en stor og berettiget mistillid til myndigheder og medier, og de er ikke konspirationsteoretikere. Eller også er de – for alt er en konspirationsteori i denne tid. Simpelthen alt. Og så er alle i sagens natur konspirationsteoretikere. Siden 2020 det mest slidte ord i alle ords verdenshistorie.

Mange mener, at det ikke er en særlig god idé. Mange føler sig ikke overbeviste om, at det hele er ”sikkert og effektivt”. Mange synes, at det lyder skørt og synes i forvejen, at der sker rigtigt mange skøre ting i lille Danmark og ude i den store verden.

Og mange synes, at der sker mange ting, hvor ondskab føles nærværende. Det er Covid-19 det ultimative eksempel på.

Nå, men historien skal jo gerne nå DR og TV 2 før 1. januar 2025.

Ikke?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN