Grisen fik ikke bare læbestift på, den fik en fuld makeover. Og medier, kommentatorer, eksperter og kendisser gjorde alt, hvad de kunne for at ophøje den til den smukkeste enhjørning.

Det virkede ikke. Vælgerne så ikke en smuk, mytisk skabning, de så en gris, der var dullet op. De så en historisk elendig kandidat, som havde lige præcis nul svar på de konkrete problemer, som helt almindelige amerikanere slås med.

Hun kunne i interviews ikke sige en eneste ting, som hun ville have gjort anderledes i forhold til Joe Biden. Hun havde ingen svar på, hvordan hun ville få priserne på benzin, dagligvarer, boliger og simpelthen alt ned. Det er blevet ekstremt dyrt at være amerikaner i løbet af de sidste 4 år. Hun kunne ikke forsvare Biden/Harris-administrationens egen politik i forhold til illegal indvandring.

Hun kunne ikke svare bare nogenlunde forståeligt for sig i interview-situationer, mens Donald Trump (som altid 100% uforberedt) nemt klarede 3 timer med Joe Rogan. Og det er et stort spørgsmål om tv-stationerne, der var så desperate for at hjælpe hende, at de var villige til at ændre hendes svar i redigeringsrummet (som fx 60 Minutes gjorde), gjorde hende nogle tjenester i den henseende. Den var for tyk.

Hun har flipfloppet i forhold til spørgsmål om fracking, no tax on tips, grænsen og andre store emner.

Uærligheden i hendes forskellige reklame-budskaber til forskellige grupperinger i forskellige områder gjorde sandsynligvis heller ikke noget godt for hende.

Hun havde ingenting – bortset fra den fine og glossy indpakning, som andre sørgede for.

Hun var 4 år mere med Joe Bidens politik.

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

Censuren må nu vente

Re-brandingen af den historisk upopulære vicepræsident slog fejl, og den primære grund, er, at almindelige mennesker er fløjtende ligeglade med fancy branding. Det har medierne fx endnu ikke forstået.

De almindelige mennesker har fået færre penge mellem hænderne, alt er blevet dyrere, de har set millioner af illegale indvandrere komme ind i landet, og ikke bare komme ind. De blev hjulpet – med husly, madkuponer og penge i hånden.

De almindelige mennesker har oplevet fuldstændig utilsløret appetit på censur og forfølgelse af alle, der ikke danser efter Demokraternes pibe. Alt fra højtuddannede, sundhedsfaglige kapaciteter, der blev fyret, slukket for og bragt i miskredit i forbindelse med Covid-19 til helt almindelige politiske modstandere. Demokraterne har slet ikke været i stand til at skjule, at de i de næste fire år ville gå efter sociale medier som fx X. Demokraterne har igen og igen varslet opgør med ytringsfriheden. Var det klogt?

De almindelige mennesker har fået NOK af uendelige krige. Kamala Harris havde ingen svar, og man måtte selv analysere sig frem til, at hun ville stå for mere af det samme, mens Donald Trump har lovet vælgerne, at de her evige ’stupid wars’ skal stoppe. Slut med at sende amerikanske soldater, våben og penge efter krige i fjerne lande. Slut med død, spild, idioti og den enorme leflen for krigshøgene i Washington. Det er et meget populært standpunkt.

De almindelige mennesker har set mænd dominere i kvindesport, de har set skoler, der skal følge en eller anden ny, mystisk woke-ideologi, de har set det ene medie-hoax efter det andet, og man kan blive ved.

Det kan koges ned til: Vælgerne brød sig overhovedet ikke om den retning, som Biden/Harris-administrationen har stået for.

Punktum.

Læs også: 60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

Men han er jo ”dømt forbryder”!

Medierne i Danmark har ført en ensidig kampagne for Kamala Harris. Dækningen har været direkte elendig. Fuld af løgne, udeladelser og ren propaganda.

Nu skal vi give medierne tid til at skyde skylden på, at Harris kom for sent ind i valgkampen (de nævner aldrig, at hun har været vicepræsident i 3½ år).

Vi skal lade medierne have tiden til konstant at undre sig over, hvordan USA skal ledes af en ”dømt forbryder.”

Og vi skal lade medierne skyde skylden på de unge. Latinoerne. De sorte. Rednecksene. Hvem som helst og hvad som helst.

Og så må vi se.

Måske de i deres analyseproces en dag kommer til det punkt, der hedder ’medierne’. Der er brugbar erfaringsindsamling i det punkt, hvis man ellers ønsker og magter at se det.  

Humlen er bare, at det punkt kræver ægte nysgerrighed og viljen til at se indad. Og det taler selvfølgelig imod, at medierne nogensinde kommer derhen.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Louises historie del 2:

De borgere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, er blevet svigtet fuldstændigt af Danmark. Det er veldokumenteret og tydeligt for alle, der følger med – på trods af mediernes mørklægning. Og det giver fx også Allan Randrup, Christine Stabell Benn og Frederik Schaltz-Buchholzer tydeligt udtryk for i Psst!s artikelserie ’De samme 10 spørgsmål’.

Eksemplerne på patienterne som kastebold mellem myndighederne er utallige. Og nogle af eksemplerne er pinlige og absurde.  

Som fx da SST i august 2023 aflyste det møde, de selv havde inviteret de skadede borgere til. Christine Stabell Benn sagde ja tak til at tage med til mødet som de skadede borgeres repræsentant for fagkundskaben. Da Sundhedsstyrelsens (SST) erfarede det, aflyste SST hurtigt efter mødet med den begrundelse, at de ikke længere kunne se, hvad de skulle bruge de patienthistorier, som de selv havde efterlyst, til.

Læs Louises historie del 1 her: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Søg egen læge, ti stille

SST, Statens Serum Institut (SSI), regionerne, Lægemiddelstyrelsen, regeringen, politikerne – ingen mener, at de har et ansvar. Den varme kartoffel ’de covid-19-vaccine-skadede danskere’ er blevet kastet rundt i systemet, og uanset hvilken myndighed, der lader som om, at de kigger grundigt på emnet, kommer de altid frem til det samme: Søg egen læge.

Det er det, de danskere, der udviste ’samfundssind’, får efter 3½ år: Søg egen læge.

Ingen erfaringsopsamling. Ingen forskning. Intet samlet tilbud med et fælles udrednings- og behandlingsprogram for de ramte borgere med nyopstået kompleks sygdom efter vaccination.

Ingen anerkendelse. Ingen hjælp. Ingen behandling.

Det er én kamp, de vaccineskadede danskere skal kæmpe.

En anden kamp er kampen mod mistro. Hån. Ydmygelser. Vrede. Og nederlag på nederlag på nederlag. Uanset hvor de skadede borgere søger hen.

Myndighederne består af mennesker, og eftersom kun promiller af alle mennesker ønsker at blive fyret, miskrediteret og latterliggjort, er ingen interesseret i højt at sige det mindste pip om, at supervåbnet ikke var/er spor super. Alle kender konsekvenserne for de sundhedsfaglige kapaciteter, der offentligt har talt kritisk om Covid-19-vaccinen.

Hvis Jonas Egebart, direktør for Sundhedsstyrelsen (SST), sagde det, kan han godt glemme alt om at følge i Brostrøms fodspor og lande sig det fede job i WHO. Sådan fortsætter det hele vejen ned igennem systemet.

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Ægte troende

Så Danmark ser intet. Hører intet. Siger intet. I 3½ år nu.

Men udskamningen, blåstemplet af selveste statsministeren, lever. “Udskam de, der ikke har været fornuftige”, sagde talepapiret.

Horder af vrede mennesker – især på Facebook – er tilsyneladende ægte troende. Købere af ’Den Store Fortælling’ med de velkendte storylines: Supervåbnet. Miraklet. Frelseren. Udskamningen. Presset. Fifleriet og den skamskudte ’videnskab’. Overalt, hele tiden: Dit tv, dine ’medier’, din radio, de kendte, politikerne, eksperterne, plakaterne ved sportsklubben og busstoppestedet. Et nonstop bombardement.

Og da fortællingens primære afsendere luskede væk som tyve i natten, desperate efter aldrig nogensinde at tale om emnet igen, stod horderne tilbage med deres sejlivede hypnose og religiøse overbevisning.  

Der står de endnu.

Du kan se dem, når en vaccineskadet borger fx stiller spørgsmål på SSTs facebook-side. De kommer som myrer omkring et råddent æble. De kommer med hån, tilsvininger, mistro og voldsom vrede. Præcis som Den Store Fortælling lærte dem.

De er supervåbnets loyale vogtere, og de råber meget højt op om, at de her voldsomt mange mennesker, der verden over er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, er skøre. Har kuk i kysen. Er mentalt skrøbelige. Har psykiske issues. Indsæt selv lignende mærkater – du kan ikke finde nogen, de skadede borgere ikke selv har hørt.

Horderne har selvfølgelig også fundet historien om Louise og gør igen deres ting på deres absolutte favorit sociale medie. Facebook.

Det kræver mod at fortælle en historie, der prikker til hypnosen.  

Skal vi sammenfatte? De skadede borgere kæmper altså helt strukturelt mod det officielle Danmark, der overhovedet ikke vil kendes ved dem, og søger de på SoMe er de hypnotiserede horder – supervåbnets loyale vogtere – altid i angrebs-mode.

Men det stopper (heller) ikke her.  

Hvordan var din barndom?

I går kunne du læse første del af Louises historie, der handlede hendes sygdomsforløb. Hvad der konkret er sket med hende. Hvordan det skete. Hvordan forløbet har været.

I anden del her handler det om hån, ydmygelser, formodninger, afvisninger, nedværdigelser. Louise er blevet udsat for det hele.

”Uanset hvem jeg bliver henvist til eller selv opsøger, bliver jeg mødt af en kæmpe skepsis. Hele tiden. De gange hvor jeg har været så syg, at jeg er kommet ind med ambulance, er spørgsmål om hvordan mit liv og min barndom har været, noget af det første jeg altid bliver spurgt om. Det er så tydeligt, at de kigger på mig og tænker, at det er noget inde i mit hoved. Det må være fordi, jeg har en eller anden psykisk lidelse, der gør, at jeg bilder mig selv de her ting ind. At jeg giver mig selv alle de her symptomer,” siger Louise.

Et af de sidste billeder, der blev taget, før Louise første stik med Pfizers Covid-19-vaccine i juni 2021. Privatfoto.

Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?

Hun har mange eksempler, fordi dét at hun bliver mødt med formodninger om, at hun er skør, er normalen. Som fx da hun var til undersøgelse i Ålborg.  

”Jeg havde de her lammelser i mit ansigt. Mit øje hænger, min mund hænger, det hele er er slapt. Der bliver jeg tilset af en læge, som kender mig, fordi jeg er tilknyttet det lægehus, hvor hun arbejder, men jeg har aldrig mødt hende før. Det første hun siger til mig, er: ”Åh ja, tænker du ikke bare, at vi skal doble op på en omgang antidepressiv?”. Jeg var i chok og fortalte hende, at jeg ikke syntes, at hun var sit job værdigt. Jeg var pinlig på hendes vegne. Hun kunne se, hvor skidt jeg var,” siger Louise, og uddyber:

”Min læge havde sagt til mig, at jeg skulle prøve noget antidepressiv, og så prøver jeg det. På det her tidspunkt har jeg været på det et stykke tid, og det har ikke hjulpet mig overhovedet. Så jeg har egentligt besluttet mig for at stoppe med det, da hun siger det til mig,” fortæller Louise, der også har fået ’sandheden’ at vide af en neurolog, hun blev henvist til.

”Han sagde hurtigt, at det måtte være oppe i mit hoved. Først ville han gerne overbevise mig om, at jeg havde det sådan her, fordi jeg havde haft corona, men jeg kunne jo så fortælle ham, at jeg slet ikke havde haft corona. Derfra var hans konklusion, at det hele foregik oppe i mit hoved.”

Læs også: Tvangsvaccinations-fanatikerne står fast

Buldrende dødsangst

Louise har flere eksempler endnu, fra læger, specialister og tilsyneladende også Hr. og Fru Hvem som helst.

Et billede af, hvad de vaccineskadede borgere møder fra myndigheder, horderne, lægerne, specialisterne. Strukturelt og personligt – det hele flyder sammen.

I 3½ år.

Vi afslutter med information om hvorfor Louise egentligt overhovedet modtog stik 1 og 2 med Pfizers Covid-19-vaccine.

”Grunden til, at jeg tog vaccinen, var fordi jeg havde buldrende dødsangst på det tidspunkt. Tilbage i 2019 havde jeg en kræftdiagnose. Jeg blev virkelig bange dengang de stillede sig op på tv, og sagde, at vi skulle tage den her vaccine for at passe på sig selv, men også for ikke at slå dine forældre og bedsteforældre ihjel. Det var det, jeg hørte. Jeg ved, at det var det, som mange hørte. Og for mig var der slet ingen tvivl: Jamen, så skal jeg jo have den. Jeg skal ikke være skyld i, at andre dør. Den skal jeg have.”

****

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Louises historie del 1:

Louise Nikolajsen er 39 år og fra Hjallerup i Nordjylland. Hun er mor til 3 børn på 6, 13 og 14 år.

Louises historie er barsk, det er op til dig at vurdere om du bør læse den. Det er hårdt for Louise at fortælle den, og det er en stor beslutning for hende at overlade sin historie til Psst!. At hun vælger at gøre det, skyldes primært to faktorer:

1: Vrede.

Louise er vred over det svigt, som hun, og de mange andre, som befinder sig i en tilsvarende situation, oplever fra det officielle Danmark. Fra myndighederne, medierne, lægerne, politikerne, sygehusene, eksperterne og de mange mennesker, der online ikke tåler at læse/høre den mindste kritik af Covid-19-vaccinen. Den frelsende vaccine, der var ”supervåbnet” (Citat: Alle). ”Miraklet” (Brostrøm). ”Den mest sikre vaccine nogensinde” (Brostrøm). ”Vores tids svar på månelandingen” (Senderovitz).

2: Oplysning.

Louise er gået fra at være utroligt ked af det, skamfuld, angrende, til igen at kunne se sig selv i øjnene. Til højt at kunne sige: Det her er ikke min skyld. Jeg har ikke BEDT om det!

Hun har bebrejdet sig selv længe. Hun har tvivlet på sig selv. Endda skammet sig. Men ikke længere – hun ønsker at fortælle andre om det system, der over 3½ år har nedbrudt hende. Hun vil med sin historie gerne hjælpe andre, der er i samme situation.

Kuk-kuk

Psst! deler Louises historie op i to dele.

Den første del handler om, hvad der konkret er sket med Louise, siden hendes verden styrtede i grus – dagen efter hun fik det første stik med Pfizers Covid-19-vaccine.

Anden og sidste del handler om den anerkendelse, som Danmarks Covid-19-vaccine-skadede borgere åbenlyst ikke er berettiget til. Det har Psst! dokumenteret i mange andre historier – du kan finde et udpluk af dem her:

De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Det åbne brev fra de vaccine-skadede: Nu har SST svaret

Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Danske regioner til vaccineskadede borgere: Glem det!

’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Louise fortæller – ligesom alle andre vacccineskadede borgere, som Psst! har talt med – en historie om ydmygelser, nederlag, hån og en konstant og helt åbenlys mistanke om, at de vaccineskadede borgere i virkeligheden har kuk i kasketten. Mentalt ustabile. Psykisk sårbare. Indsæt selv lignende mærkater – de skadede danskere har hørt dem alle sammen. Mange gange.

I årevis er de danskere, der udviste ’samfundssind’ og var så uheldige at blive skadet af Covid-19-vaccinen, blevet mødt med den attitude, de formodninger, det forhåndsbestemte stempel af ’det officielle Danmark’.

For hvordan skulle den Covid-19-vaccine, som blev tilbedt af myndigheder, ministre, medier, eksperter og kendisser dog kunne skade nogen?

Den var jo frelseren. Vi så den ankomme på live-tv med blå blink. Vi hørte om dens lyksaligheder. Overalt. Hele tiden. Nonstop. Alle sagde helt det samme, alle brugte de helt samme ord. Et nonstop bombardement.

Det – og meget andet – sætter Louise ord på i del 2.

Et af de sidste billeder, der blev taget af Louise, før hendes verden styrtede i grus. Privatfoto.

Stik nummer 2

Louises historie om livet som skadet, syg, altid elendig, starter 28. juni 2021. Her bliver hun vaccineret med Pfizers Covid-19-vaccine.

Dagen efter er intet, som det plejer – nogensinde igen.

”Jeg husker, at vi havde en fin dag. Jeg havde løbet på rulleskøjter med børnene, jeg var også kørt med børnene til farmor og farfar for at få en is. En hyggelig dag – alt var normalt. På et tidspunkt skal jeg på WC, og jeg bliver pludselig utroligt svimmel. Jeg har slet ingen balance, min puls ræser afsted, mit hjerte hamrer, og jeg kravler nærmest ud fra badeværelset. De andre, der er der, ser det her, og de bliver selvfølgelig forskrækket. Jeg tænker selv, at jeg må være blevet ramt af dehydrering, og jeg får drukket lidt saftevand, og jeg oplever, at jeg får det bedre. Men næste gang jeg skal på WC, sker det samme igen. Høj puls, utroligt svimmel, kvalme. Her er det så, at jeg bliver hentet af ambulancen for første gang – det er sket flere gange siden,” siger Louise.

På sygehuset får Louise det marginalt bedre – men hun har det ikke godt. Hun er svimmel, har trykken for hovedet, hjertet hamrer afsted, kvalmen kommer og går.

Hun går efter nogle dage til egen læge.

”Jeg spørger min læge, om det kan være vaccinen, men han siger, at det tænker han ikke er muligt. Han mener roligt, at jeg kan tage stik nummer to, og det gør jeg jo så. Dum som jeg er.”

Louise modtager stik nummer 2 den 2. august.

I perioden mellem første og andet stik har hun det dårligt – hele tiden.

”Jeg er stadigvæk svimmel. Utilpas hele tiden. Og jeg forstår det ikke, der er så mange ting i min krop, at jeg ikke har en forklaring på. Jeg har en følelse af, at noget er helt galt, men jeg er meget forvirret og kæmper for at gøre de almindelig ting, jeg plejede at ordne uden problemer. Det hele er nyt for mig jo. Jeg ved ikke, hvad det er, der sker med mig,” siger Louise.

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Et mere nutidigt billede af Louise, der forbander sig selv over at tage stik nummer 2. Privatfoto.

Så er det ikke derfor du er syg

Da Louise får andet stik den 2. august, bliver der sat turbo på elendigheden.

”Det hele eskalerer meget hurtigt. Alle de her forskellige ting. Jeg mærker så mange ting i min krop, som jeg ikke forstår. Der begynder at ske noget med mit højre ben. Det føles som om, at der er noget, som ikke skal være der. Min balance bliver vanvittig dårlig, jeg går faktisk med stok i en periode, fordi jeg er så bange for at falde. Jeg kan mærke ekstra slag fra mit hjerte. Jeg har smerter, kvalme og kan nærmest ikke holde ud at være i min egen krop. Hvad fanden er det her for noget?,” gengiver Louise.

Og hun fortsætter:

”Jeg ryger ind på sygehuset et par gange. Jeg oplever fx lammelser i ansigtet, alt hænger. Min hud brænder. Oven i det alt det andet, der konstant er i vejen med mig. Men den besked jeg får, er, at alt er helt normalt. Det hele er helt normalt, siger de.”

Andet stik fjernede alt tvivl i Louises sind om, hvad der var galt med hende.

”Lige efter stik 2 ved jeg, at det er vaccinen. Selvfølgelig er det den. Jeg får en voldsom reaktion dagen efter den første og alt – simpelthen alt – går galt efter andet stik. I det hele taget: Fra det ene sekund til det andet har jeg ikke været mig selv,” siger Louise og fortsætter:

”Jeg er forbandet over, at jeg først forstår det efter stik 2, men jeg lyttede jo til, hvad vi fik at vide. Og hvad jeg selv fik at vide af læger, på sygehuset – alle vegne fra,” fortæller Louise, der 20. august igen bliver så dårlig, at hun bliver hentet af en ambulance.

”Jeg husker den episode så tydeligt, fordi en af ambulancefolkene spørger om jeg er vaccineret. Jeg svarer ja. Han vil så vide, hvilken vaccine jeg har fået, og jeg svarer Pfizer. Så siger han: ”Så er det ikke derfor du er syg.””

Episoden sker samtidig med, at Astra Zeneca fik trukket deres farlige produkt fra markedet, og der var derfor stor fokus på Astra Zeneca-vaccinen.

Og Pfizer var jo frelseren over dem alle. Det sagde myndighederne, det sagde medierne, det sagde ministrene, det sagde alle, der havde fri adgang til tv, radio, pressen. Overalt. Hele tiden. Så den besked var selvfølgelig også nået frem til ambulancefolkene.  

Læs også: De samme 10 spørgsmål: Christine Stabell Benns svar

Patientklagenævnet afviser

Louise anmeldte i 2022 sine skader, og fik efter et års tid en afvisning. Psst! har set afvisningen fra Patientklagenævnet, der blandt andet skriver:

”Vi har vurderet, at du ikke er blevet påført en skade som følge af behandlingen med Pfizer-BioNTech.

For så vidt angår dine gener i form af smerter, nedsat styrke og spasmer i højre ben, en følelse af hævelse i skjoldbruskkirtlen, kolde fingre, dårlig vejrtrækning, en brændende fornemmelse i brystet, hjerteflimmer, synkebesvær, allergifornemmelse, snurren i hovedbunden og følsomt bindevæv/hud, vurderer vi, at disse ikke er en følge af vaccinationerne mod Covid-19.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at de beskrevne gener ikke er en kendt og beskrevet bivirkning til Covid-19-vaccinen fra Pfizer-BioNTech, og at de beskrevne gener ikke er registreret som en bivirkning i det officielle produktresume for vaccinerne.”

Sag afgjort.  

Ankede Louise afgørelsen?

”Nej. Jeg røg direkte ned i et sort hul, og havde ikke kræfterne. Uanset hvor jeg søgte hjælp, blev jeg ikke anerkendt. Jeg begyndte i den her periode at vende tingene mod mig selv. Jeg var vred på mig selv, havde så mange fortrydelser, og oveni var jeg jo syg hele tiden. Det er først for nyligt, at jeg har fundet modet til at sige, at det her ikke er min skyld. Jeg har ikke bedt om det,” siger Louise og fortsætter:

”Se alle de mennesker, der er ramt – overalt i verden. Alle de her mennesker, der har fundet sammen i grupper og foreninger. Alle kæmper mod præcis det samme. Ingen steder bliver de skadede mennesker anerkendt, systemet er fuldstændigt lukket for dem. Over hele verden er det det samme: Ingen anerkendelse, ingen hjælp og ingen behandling. Erstatning får kun de færreste, ingen myndigheder vil kendes ved de skadede. Ingen vil tage et ansvar. Ingen vil røre ved det.”

Læs også: Skal vi ikke få åbnet den demokratiske samtale, Magnus?

Underretning på børnene

Louise blev i december 2023 tilkendt førtidspension, men ikke før, at hun på mødet, der kun skulle handle om førtidspension, fandt ud af, at der var kommet en underretning på hendes børn fra kommunen.

”De mener lige pludselig, at jeg er for syg til at tage mig af mine børn. Jeg bliver chokeret. Jeg har altid passet mine egne børn, og det vil jeg gøre så længe jeg kan bevæge mig. De taler om, at jeg lægger puslespil på sofaen med den 6-årige i stedet for at sidde ved bordet, og ja, det gør jeg. Jeg tror, at hun er ret ligeglad med om vi lægger puslespil ved spisebordet eller i sofaen. Jeg tror, at min 6-årige bare er glad for at lave ting med sin mor. Punktum. Efter det møde sad jeg i 20 minutter og hyperventilerede og kunne slet ikke falde ned igen,” siger hun.

Louise er selv smerteligt bevidst om, at hun er ikke den samme mor for sine børn, som hun var for 4 år siden.

”Jeg lavede alt med mine børn. Vi tumlede, moslede, stod på rulleskøjter. Jeg var i sommerland med dem. Jeg power-walkede selv hver dag. I dag er der intet af det tilbage. Jeg har flere gange tænkt tanken, at det måske ville være bedre for mine børn, hvis jeg ikke var her. Hvis de ikke havde en mor, der hele tiden er syg,” siger Louise, og giver udtryk for et ønske, som hun tænker på hver dag:  

”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt. Men det kan jeg ikke få. Det får jeg nok aldrig igen.”

****

Anden og sidste del af Louises historie kommer snart.

Louise har selv skrevet en udførlig beretning om sin skade på Facebook. Tusindvis har liket og delt, hundredvis har kommenteret. Du finder Louises beretning lige her.

****

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Berlingske Tidende udgav søndag 27. oktober en leder, der fik titlen: ”Trump og Musk er en dødsdømt superalliance”.

Linket er her.

Berlingske har siden udgivelse ændret overskriften til:

”Berlingske mener: Uanset om Trump eller Harris vinder, så taber Elon Musk”.

Overskrift nummer 2 er måske nok lige en tand eller snarere et vognlæs gebisser mere søvndyssende end den første, men Berlingske er jo også en seriøs avis med en chefredaktør, der tager sig selv mægtigt seriøst, og af og til også er på farvefjernsynet. Fx i Presselogen, hvor han indimellem lader som om, at han ikke forstår, hvorfor medierne synker i rekordfart målt på både læsere/brugere og troværdighed.

Berlingske Tidende gør det lige fra starten klart, at de vil rive dit plaster af. Så pas på. Screenshot: Berlingske.

Læs også: Lad falde hvad ej kan stå

Vil du ikke nok sige det?

Berlingskes belæg for tallet 88 procent er en Gallup-undersøgelse, der viser, at 88 procent af danskerne angiveligt ville stemme på Kamala Harris. Men ville de? Really?

Nå, nevermind. Berlingske linker til denne sag som belæg for de 88 procent.

Så lad os nu for et øjeblik glemme, at Berlingskes brug af de 88% i denne sammenhæng slet ikke giver mening. 88% af danskerne har ikke sagt en lyd om, at de ”slet ikke tror, da Donald Trump kan vinde præsidentvalget”, de har (angiveligt) svaret på, hvem de selv ville stemme på.

100% af danskerne ved naturligvis, at Donald Trump kan vinde. Tante Berlingske river nul plastre af, men hun er gammel, fornem på den prætentiøse måde og legendarisk selvhøjtidelig, hvilket er en kombo, der gør mig lidt nervøs.

Så vil du sige det til hende?

Læs også: 8 spørgsmål til medierne – høflig opfølgning

Dansk mester i udeladelser

Grunden til, at 88 procent af danskerne (angiveligt) ville stemme på Kamala Harris, hvad kan det mon være?

Kan det skyldes de danske mediers jammerlige, ensidige, forudsigelige, kedelige, manipulatoriske propaganda-dækning af det amerikanske valg? Et 1:1 ekko af de politiske tv-talerør CNN og MSNBC.

Danske medier kører – alle som en – daglige Orange Man Bad-historier, og mange af historierne er fordummende, unuancerede, upræcise og uærlige. Altid spækket med udeladelser.

De politiske kommentatorer er endnu værre. David Trads præsenteres ofte på skærmen som USA-ekspert, men alle, der bruger X (tidligere Twitter, red.) ved, hvad manden i virkeligheden mener. Han siger det jo heldigvis højt og tydeligt – og respekt for det.

Trads er ikke ekspert, han er part. At præsentere ham som ’ekspert’ eller ’USA-kender’ er langt mere uærligt, end hvis han sad i studiet med Kamala-kasket på (sådan en har han, og bærer den stolt på X, red.), Kamala-flag i hånden, et Kamala-truthorn i munden og blev præsenteret som gigantisk fan af hvem som helst, der er modstander af Trump.  

Philip Kokhar på DR hader Trump og serverer det ene misinformations-indslag efter det andet. Kokhar er ved at udvikle sig til den danske mester i udeladelser. I et indslag fra 17. oktober stod han fx ivrigt og belærte os om, at det faktisk er Trump, der i 2024 har blokeret et lovforslag, der skulle afhjælpe strømmen af illegale immigranter. Og det er sandt. Kokhar har ret i den ene påstand. Kokhar nævnte ikke noget om 2021, 2022, 2023, hvor det var Bidens-administrationens politik at have pivåbne grænser. Sådan kan man også lyve.

Og sådan bliver det ved. Danske mediebrugere får den dårligste, mest farvede, gennemgribende uærlige dækning af det amerikanske valg, man kan forestille sig.

Men vi skal tilbage til Berlingske Tidendes store hovedværk i 2024 – lederen fra i søndags. Vi skal jo have bearbejdet mesterværkets konklusion.

Læs også: I dag går det store splash to veje

Den store finale

Berlingske pløjer sig med mejetæskeragtig elegance frem til deres konklusion. Der bliver undervejs motivforsket i at Elon Musk hepper på Trump, fordi verdens rigeste mand skulle være nervøs for nogle retssager, mens rigmandens kæphest om ytringsfrihed og den runaway censur, som Biden-administrationen har stået/står for, naturligvis ikke bliver nævnt med et ord. Og indrømmet: Det er også svært for Berlingske at skulle betræde den sti efter at de i årevis ikke har nævnt Twitter Files med ét eneste bogstav. Udeladelserne kommer med en pris.

Og spids nu dine øjne, der godt kan være lidt tårefyldte, efter tanten så brutalt rev dit plaster af. For nu kommer den store finale:

”Sagen er imidlertid, at det mest ligner en belejlig super-alliance mellem to superegoister. Hvem tror på, at sådanne to kæmpeegoer vil kunne være i samme stue ved den mindste uenighed om noget væsentligt? Svaret er ingen. Deres alliance er dødsdømt, uanset om Trump eller Harris vinder.”

Bum!

Har du tegnet abonnement endnu? Ellers kender du adressen.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Screenshot Berlingske

TIL FORSIDEN

Præsident Joe Biden virker ikke særligt frisk i en ny video, hvor han langer ud efter Elon Musk. Meget langt fra den ‘topform’, som alle medierne rapporterede, at han var i, så sent som i foråret 2024 i forbindelse med hans State Of The Union-tale.

Læs også: Magtens og mediernes gaslighting af offenligheden pulveriseret: Nu ser du næste indsats

Link til den nye video her.

Det er nyt materiale – fra et møde i Pittsburg, Pennsylvania. Joe Biden taler til “LiUNA” (Laborers’ International Union of North America), og talen på 20 minutter er en pine at komme igennem.

Joe hvisker meget, han siger hele tiden: ”Du ved godt, hvad der er på spil her, du ved det. Du ved det.”

Han vrøvler, man kan nogle gange ikke høre ham. Andre gange kan man ikke forstå ham. Han taler til sig selv. Han siger fx “please, please, please. Give us a chance”. 20 smertelige minutter – meget, meget svært ikke at spole. Prøv selv. Joe Bidens tilstand er ikke spor god.

Nå, men den her verdens rigeste mand…

I forbindelse med en lang tankerække, eller hvad man skal kalde det, om grænsen og de illegale immigranter, der er et kæmpe emne i valgkampen, angriber han pludselig Elon Musk.

Du skal selvfølgelig selv tolke, hvad meningen er, min tolkning er, at det er en slags skældud. Joe Biden siger, at Elon Musk var en ’illegal arbejder’, fordi han arbejdede i stedet for at være i skole.

Joe Biden siger – direkte oversat:

”Hans (Donald Trumps, red.) nye ven, verdens rigeste mand, hans nye allierede, ikke? Nå, men den her verdens rigeste mand skulle vise sig at være en ’ulovlig arbejder’ (illegal worker, red.), da han var her. Nej, jeg er seriøs. Det var meningen, at han skulle være i skole, da han kom her på et studenter-visa. Han brød loven, og nu taler han om alle de her illegale (immigranter, red.), der kommer vores vej.”

Han siger ikke mere end det. Publikum, der ser ud til at være beskedent, siger ikke en lyd.

Tidskoden er: 17:39 – 18:06.

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

Joe Biden hvisker bagefter videre om noget andet og minder publikum om, at de godt ved, hvad der er på spil. I ved det, siger Joe Biden.

Joe Biden er præsident for USA, det er ret vildt at tænke på. Alle glemmer mange, mange gange hver dag, at Joe Biden faktisk er præsident, det må være en eller anden forsvarsmekanisme, vi har. Det bør undersøges.

Elon Musk har skrevet et tweet om Bidens skæld ud. “Så NU bekymrer han sig om illegale (immigranter, red.),” skriver Elon Musk efterfulgt af grine-emojier. Screenshot her:

Medierne synes i øvrigt ikke længere, at Bidens tilstand er en historie – det var kun, da de var under ordrer for at få ham ud af vagten, hvilket har skabt et mønster, man ikke ser hver dag: Først fripas i 3 år, så alarm-alarm-alarm qua dagsorden, dagsorden opfyldt og nu tilbage til fripas.

Men hurtigt spørgsmål: Er der nogen, der tror/vurderer, at Joe Biden gør Kamala Harris tjenester ved at deltage i de her events? Ægte?

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Hvis du søger en genvej til en bedre forståelse af, hvad de borgere, der er blevet skadet af “supervåbnet” Covid-19-vaccinen, møder konstant og alle vegne, så lyt til 153 sekunders aktuel radio.

Psst! har gjort det hele klart til dig – du skal bare skænke dig en dejlig varm kop te eller kaffe og så lytte til radio.

Programmet er: Ring til regeringen fra mandag 21. oktober. I dette program kan du ringe eller sms’e til landets mest magtfulde politikere, når regeringens ministre og partiledere fra Christiansborg sidder klar ved telefonen til at svare på dit spørgsmål. Hvis P1 vurderer, at du skal igennem selvfølgelig.

Situationen er: Christina Egelund (M), uddannelses- og forskningsminister, er gæst.

Anette Lindberg Friedrichsen, formand for “Foreningen for bivirkningsramte – Covid19 vaccination”, kommer igennem og efter en indledende præmis om, at de Covid-19-vaccineskadede borgere ikke får 1) hjælp, 2) anerkendelse og 3) behandling, stiller hun spørgsmålet:

“Hvornår begynder man at forske i de her bivirkninger efter de nye Covid-vacciner, så man kan hjælpe patienterne?”

Linket til programmet finder du her.

Tidskoden er: 56:00-58.33.

God fornøjelse.

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Nu er jeg jo ikke læge, men…

Vi gennemgår lige de 153 sekunders radio.

Formanden for “Foreningen for bivirkningsramte – Covid19 vaccination” ringer ind til programmet.

Ministeren siger “hej Anette”, Anette siger “hej”.

Ministeren indleder sit svar med at sige, at hun ikke er læge.

Mærkeligt som den disclaimer altid dribler hen, hvor den ikke giver mening. Nu er jeg ikke læge, men det er altså underligt som den sætning konsekvent synes at blive fulgt op af varm luft.

Ministeren svarer, og mens ministeren svarer, bliver Anette muted. Farveller.

Hvilket er underligt, for hvis du hører hele programmet, vil du opdage, at de andre callere bliver på linjen, stiller opfølgende spørgsmål, er med i samtalen.

Men altså ikke denne gang.

Ministeren svarer, at:

“Nu er jeg jo ikke læge, men jeg er minister for forskning. Og der bliver forsket i ‘de her ting’. Nu kan jeg ikke huske tallene i hovedet, men vi sidder i øjeblikket og fordeler midler til det, der hedder forskningsreservemidler. Jeg kan ikke huske tallet i hovedet, men et relativt højt beløb bliver brugt på at forske i pandemier. Herunder adfærdsforandringer, vacciner, beredskab. Alle de ting, som vi gennemlevede for nogle år siden. Hvad kan vi lære ud af Covid-19-pandemien og hvordan stiller vi os godt næste gang det rammer?”.

Her forsøgte Anette Lindberg Friedrichsen at stoppe ministeren for at korrigere og for at få et konkret svar fra ministeren. Men det kunne hun ikke, hun var blevet muted.

Det ved vi lyttere dog intet om. Vi hører i stedet værten, Mathias Pedersen, overtage. Og han spørger:

“Noget af det som Anette peger på her, det er en af ting, som vi ikke ved, som er rimeligt ubetrådt land her, det er jo for eksempel, hvad skal man sige, bivirkninger fra vacciner af. Skal man også forske i, om der kan være bivirkninger ved vacciner i forbindelse med fx Covid-19?

Før vi går til ministerens svar, dykker vi lige ned i det spørgsmål med den stærke aura af følelsen af ukomfortabel.

Læs også: De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

“Fair nok, minister”

P1 har altså muted Anette, mens værten spørger ministeren om man skal forske i, om der KAN (ja, sådan siger han det) være bivirkninger ved Covid-19-vaccinerne.

P1s spørgsmål her er rent objektivt ikke lige så godt som det opfølgende og afklarende spørgsmål, der ville være kommet fra formanden for foreningen for de Covid-19-vaccine-skadede borgere. Det kan vi godt konkludere – især fordi værten spørger om noget, som er skørt. Et spørgsmål, der i bedste fald hører til i slutningen af 2019. Vi VED jo, at mange mennesker er blevet skadet af den vaccine, der blev kaldt for et supervåben, et mirakel, en frelser og vores tids svar på månelandingen. Men ok, vi lader altså som om, at vi aldrig har hørt noget om, at den vaccine KAN give bivirkninger.

Men hvad svarer ministeren så?

“Det er jo ikke sådan, at man intet ved om bivirkninger af vacciner. Nu er virkeligheden inde på et eller andet medicinsk felt, som jeg ikke har stor forstand på…”

Her kommer værten hende til undsætning:

“Det er også fair nok…”

Ministeren fortsætter sit svar:

“Jeg vil nødigt sige noget, der ikke er rigtigt. Der ER jo rimeligt hårde godkendelsesprocedurer for at få et lægemiddel på markedet i Danmark og i EU. Det skal der også være. Der er bivirkninger og studier af det jo en del af den godkendelse.”

Her kommer værten så ind igen:

“Men skal der forskes i bivirkninger fra fx Covid-19-vacciner?”

Ministeren svarer:

“Det føler jeg mig rimeligt overbevist om, at man gør i forvejen.”

“Godt,” siger værten, og afslutter:

“Det var et svar til Anette.”

Her kan du så indsætte en klovne-emoji.

Læs også: Danske regioner til vaccineskadede borgere: Glem det!

Søg egen læge

I modsætning til P1 synes Psst! ikke, at det er “fair nok”, at ministeren for forskning giver forkerte oplysninger i statsradioen.

Der forskes ikke i de skader, som danske borgere pådrages af Covid-19-vaccination. Der blev ikke spurgt til en evaluering af Covid-19, som officielt er i gang. Der blev spurgt konkret om forskning i bivirkninger forårsaget af covid vaccinerne med det formål at hjælpe patienterne.

Men som vi ved: Ingen tager ansvar.

Der findes intet udrednings eller behandlingstilbud til borgere med bivirkninger efter covid-vaccination i Danmark. Patienterne er fortsat syge, og man ved intet om, hvad vaccinen har gjort ved de skadede borgeres helbred. Og ingen instanser, styrelser, repræsentanter fra det ’officielle Danmark’ ønsker at vide det. De skadede borgere møder intet andet end lukkede døre, afvisninger, nederlag. Ingen vil vide, ingen vil høre, ingen vil se. Føj Christina Egelund (M), uddannelses- og forskningsminister, til den liste.

Altså: Mere af det samme og ansvarsfralæggelsen slutter altid samme sted: Søg egen læge.

Det har borgerne, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, nu hørt på – fra alle styrelser, instanser, myndigheder, politikere, ministre – i årevis. Det er det, de får:

“Søg egen læge”.

Konkrete svar, tak..?

P1 dumpede. Igen. Også. Ligesom de andre ‘medier’.

De danske statsstøttede medier har for længe siden besluttet sig for ikke at dække de vaccineskadede danskeres kamp og konstante nederlag. Medierne er fortsat velvilligt talerør for ‘Den Store Fortælling’, som langt de fleste i dag ved, var en uvidenskabelig, uærlig og tungt censurbelagt fortælling, der varetog helt andre interesser end folkesundhed.

Vi har i dag en syndflod af information, der taler direkte imod alt det, vi fik at vide af myndigheder, ministre og medier. Alt det, vi FÅR at vide af myndigheder, ministre og medier. Fra ‘småtterierne’ med afstandskrav, der blev opfundet ud af den blå luft, til de helt tunge emner som fx gruopvækkende videnskabelige rapporter og undersøgelser, der viser, at Covid-19-vaccinen er usikker, ineffektiv, indholder udeklareret, problematisk stads, og skader og dræber mange, mange mennesker.

De ‘gode’ historier står i kø, men medierne har truffet deres valg. For længe siden.

Mediernes svigt af offentligheden i forbindelse med Covid-19 og alt, hvad der hører ind under det emne, kommer frem en dag. Og kommer på bordet en dag.

Indtil da vil Psst! gerne stille uddannelses- og forskningsministeren nogle konkrete spørgsmål:

Hvilken forskning henviser du til?

Hvornår får patienterne gavn af den forskning, du henviser til?

Hvordan får patienterne gavn af den forskning, du henviser til?

Hvem laver den forskning, du henviser til?

Hvor er forskningsresultaterne?

Hvor skal patienterne gå hen for at få hjælp og behandling?

Lad os starte med de spørgsmål. Hvis du vil svare konkret, tak…?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Efter 14 fulde døgn, tusindvis og atter tusindvis af vrede kommentarer direkte til CBS News på sociale medier, mange millioner views og en historie, der bare ikke går væk, kom CBS News natten til mandag med en erklæring.

Erklæringen handler naturligvis om, at CBS News erstattede Kamala Harris’ uforståelige svar om Israel med et helt andet svar i 60 Minutes-interviewet fra 7. oktober 2024.

CBS News’ erklæring (UREDIGERET):

“Tidligere præsident Donald Trump anklager 60 Minutes for svigagtig redigering af vores interview den 7. oktober med vicepræsident Kamala Harris. Det er falsk.

60 Minutes gav et uddrag af vores interview til Face the Nation, der brugte et længere uddrag af hendes svar end på 60 Minutes. Samme spørgsmål. Samme svar. Men en anden del af svaret.

Når vi redigerer ethvert interview, hvad enten det er en politiker, en atlet eller filmstjerne, bestræber vi os på at være klare, konkrete og præcise. Delen af ​​hendes svar på 60 Minutes var mere kortfattet, hvilket giver tid til andre emner i et bredt 21-minutters langt segment.

Husk, hr. Trump trak sig ud af sit interview med 60 Minutes, og vicepræsidenten deltog. Vores længestående invitation til den tidligere præsident Trump forbliver åben.

Hvis han gerne vil diskutere de problemer, som nationen står over for, og Harris-interviewet, vil vi være glade for at have ham på 60 Minutes.”

Erklæring slut.

Du kan læse erklæringen på engelsk på CBS News’ eget site lige her.

Historien, der ikke vil dø

CBS News’ aktualitetsflagskib, 60 Minutes, er det mest succesrige nyhedsmagasin i tv-historien, og historien om svindlen i redigeringsrummet lever efter 14 dage i bedste velgående, og blev nævnt af Donald Trump i et interview så sent som i går. Det har ganske enkelt vist sig at være en af den slags historier, der ikke vil dø.

Psst! var først med historien i Danmark, hvor kun et par medier på (tragi)komisk vis har forsøgt at lave historien om til endnu en Orange Man Bad-vinkel. De få historier er jammerlige, uærlige, og præcis hvad du på forhånd ville forvente, men ganske underholdende.

Langt de fleste af de danske statsstøttede medier har dog ikke nævnt sagen med ét bogstav. Det skyldes naturligvis, at sagen så tydeligt udstiller mediernes subjektivitet og evige dagsorden, og derfor er maksimalt elendig for medierne selv

Du kan læse Psst!s artikler om sagen her:

60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

“En skamplet på 60 Minutes’ historie!”

International fokus på redigeringen

CBS, vil du få kontrol over dig selv?

CBS News vælger i deres kortfattede erklæring at gøre Donald Trump til eneafsender af den kritik, der er skyllet ind over CBS News. Man kan lige forestille sig hvordan chefer, advokater og eksperter i krisekommunikation ultra-omhyggeligt har vendt og drejet hvert et ord i den lille tekst.

Donald Trump nævnes ved navn tre gange i teksten, mens Kamala Harris nævnes ved navn to gange.

Så hvem vil fortælle CBS News, at vi ikke diskuterer Donald Trump nu?

Det bliver en svær opgave, for mennesker, der lider af TDS (Trump Derangement Syndrome, red.) kan ikke tænke klart, når de hører navnet Donald Trump. De TDS-ramtes synapser skyder i alle retninger, de ser verden igennem et blodrødt skær, og pulsen rammer 220 i løbet af et splitsekund.

Problematisk.

Sagen er derimod, at journalistisk etik foreskriver, at redigering skal øge klarheden, ikke ændre den grundlæggende sandhed i et interview. 60 Minutes ændrede Kamala Harris’ svar fuldstændigt. Det var pludselig et andet svar. Det første svar, der allerede blev hånet online, blev udskiftet. Og 60 Minutes’ udskiftning af svar vildleder seerne om ægtheden af Harris’ udtalelser.

Sagen er også, at CBS News selv hævder at opretholde høje standarder for retfærdighed og objektivitet. De hævder, at have et “Gold Standard of Journalism”-badge. Men manipulationen i redigeringen går direkte imod deres erklærede værdier. Så bør de ikke aflevere det badge på nærmeste hittegodskontor?

CBS News har fortsat ikke udleveret den uredigerede udskrift af interviewet, og har ikke på nogen måde givet udtryk for, at de har tænkt sig at gøre det.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

60 Minutes har skudt sig selv i foden. Heldigvis.

Der bliver i et hav af store medier nu sat fokus på, hvad der præcist foregår i redigeringsrummet, når store interviews efterfølgende skal bikses sammen til det færdige produkt. Og det er i den grad vigtig uddannelse af offentligheden, der siden 2020 har måttet lægge ryg til propaganda, dagsorden og fake news som aldrig før i moderne tid. Den Store Fortælling.

Journalistisk etik foreskriver, at redigering skal øge klarheden, ikke ændre den grundlæggende sandhed i et interview. 60 Minutes ændrede Kamala Harris’ svar fuldstændigt. Det var pludselig et andet svar. Det første svar, der allerede blev hånet online, blev udskiftet. Og 60 Minutes’ udskiftning af svar vildleder seerne om ægtheden af Harris’ udtalelser.

CBS News har fortsat ikke kommenteret sagen offentligt. Og CBS News har ikke udleveret den uredigerede udskrift af interviewet.

CBS News hævder selv at opretholde høje standarder for retfærdighed og objektivitet. Manipulationen går direkte imod deres erklærede værdier.

Læs Psst!s historier om sagen her:

60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

“En skamplet på 60 Minutes’ historie!”

Husk din daglige Orange Man Bad-historie

I det følgende beskæftiger os med den internationale dækning af den historie, som dine egne medier ikke vil fortælle dig om.

Historien kommer (også ubelejligt) lige oven i syndfloden af daglige Orange Man Bad-historier, der hele tiden skal minde os om, at Trump er farlig, en tyran, opfordrer til blodbad, skør, i lommen på Putin osv. osv..

Fortællingen slår hver dag journalistisk etik, egne værdier, objektivitet, stræben efter sandheden. Præcis som under corona. Det er 60 Minutes’ svindel med deres Kamala-interview endnu et eksempel på.

Det er også derfor medierne synker. Både økonomisk og på troværdigheden. Det er veldokumenteret, at den ene undersøgelse efter den anden viser, at troværdigheden er i bund, og at læsere, seere, lyttere, brugere i stor stil flygter fra de etablerede massemedier.

Læs også: I dag går det store splash to veje

Udpluk af de internationale overskrifter:

APs historie og denne eksakte overskrift går igen i mange store medier. De får Trumps brok over 60 Minutes’ redigering til at være den udløsende faktor for den øgede fokus på redigeringen i stedet for at pege på CBS News’ egen fadæse. Orange Man Bad, du ved. Men i det mindste sætter historien reel fokus på uærlig redigering, og det er da noget.

NBC News dækker historien ganske fair og ordentligt.

New York Post fortæller en historie om, tidligere ansatte på CBS vil have sagen undersøgt udefra.

Independent bliver nødt til at køre lidt Orange Man Bad ind i deres underrubrik, men i det mindste får de sagt, at CBS viste to helt forskellige svar. Det er noget.

Magasinet “The Wrap” gengiver her Donald Trumps ord korrekt og fair.

Economic Times undersøger sagen. Fin historie.

Daily Mail gengiver korrekt, at Donald Trump rasler med sablen overfor CBS.

The Times synes mest af alt at ærgre sig over, at CBS News forærer Trump en så oplagt sag.

New York poster mener på deres lederplads, at CBS bliver nødt til at udlevere den uredigerede udskrift, hvis de skal leve op til egne erklærede værdier.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Lille Psst! var først med historien i Danmark. Og ah! Vi har den (fortsat) helt for os selv.

Det skyldes selvfølgelig, at historien passer som håret på en svensker fra 1983 ind i mediernes manuskript, så virkelig dejligt at have masser af tid til at fortælle en god historie. Helt uden konkurrence fra de altid enige statsstøttede medier.

Men de læser trofast med her, og det er også rart at vide.

Læs historien her: 60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

Oddsene? Måske 1 ud af en million..?

DR har i dag ellers lavet en notits i deres spøjse lille serie ’Morgenpost fra USA’, og TV 2 har vildt nok også valgt at bringe historien som en lille notits i deres USA-blog. Både DRs og TV 2s notitser er fyldt med unøjagtigheder og bevidste udeladelser, og ved du hvad, der er interessant? DR og TV 2 bruger de helt samme ord, der desværre vildleder læserne.

DR skriver:

”Trump-kampagnen kræver, at tv-stationen CBS frigiver den fulde, uredigerede udskrift af Kamala Harris’ 60 Minutes-interview i mandags, efter dele af hendes svar om Israel blev redigeret væk, det skriver New York Post.”

TV 2 skriver:

”Efter dele af Harris’ svar om Israel blev redigeret væk fra hendes 60 Minutes-interview i mandagens udsendelse, krævede Trumps kampagnestab, at tv-stationen frigiver den fulde udskrift af interviewet. Det skriver New York Post.”

Bemærker du, hvordan både DR og TV 2 beskriver, at ”dele af Kamala Harris’ svar blev redigeret væk”?

Det er ikke nøjagtigt gengivet. Slet ikke. Det er vildledende gengivet.

Historien er ikke, at ”dele af Harris svar” er redigeret væk. Historien er, at CBS News byttede rundt på spørgsmål og svar på grund af tv-stationens egen politiske dagsorden. For at få Kamala Harris til at tage sig bedre ud. De fjernede et meget langt og forvrøvlet svar, og de tog et svar på et helt andet spørgsmål, og det svar satte de så ind i stedet for vrøvlesvaret.

Du ved, svindel.

Sikke et utroligt tilfælde, at både TV2 og DR benytter de præcis samme ord til at begå den præcis samme fejl, der desværre giver læserne meget mangelfuld og unøjagtig information om historien.

Hvad er oddsene lige for det?

De andre altid enige danske medier er helt enige om, at fremgangsmåden ’strudsen’ er vejen frem her. Hovedet ned i en tæt busk og så sssch.

De har intet set. Intet hørt. Eller… det har de selvfølgelig, lad os rette:

De lader som om, at de intet har set. Og intet har hørt.

Som så mange gange før.

Læs også: Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

Aktualitets-mastodonten over dem alle

Historien om 60 Minutes’ interview-svindel er da også en virkelig ærgerlig historie for de vestlige Anti-Trump-aktivistiske ’medier’. 60 Minutes er nemlig ikke et hvilket som helst aktualitetsprogram, 60 Minutes er intet mindre end det mest succesrige nyhedsmagasin i tv-historien. Intet andet program er i nærheden.

60 Minutes har siden 1968 tilbudt hårdtslående efterforskningsreportager, interviews, feature-segmenter og profiler af personer i nyhederne. I 2002 var 60 Minutes rangeret nr. 6 på TV Guide’s 50 Greatest TV Shows of All Time, og er ifølge The New York Times det mest anerkendte nyhedsmagasin på amerikansk tv nogensinde.

Så det er altså aktualitets-mastodonten over dem alle, der nu afsløret i regulær svindel – med mindre end en måned til, at amerikanerne skal stemme. Manipulation. Propaganda. Anti-journalistik.

Det er ikke en historie, der er sjov at fortælle.

Det er ikke en historie, der tilladt at fortælle.

Så det lader medierne loyalt være med.

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

Millioner kræver svar

Men de sociale medier, som både magthavere og medier er så vilde efter at pålægge censur og/eller lukke og slukke, er saftsusemig ikke tavse. Tværtimod.

Historien er fuldstændigt eksploderet. Opslag om 60 Minutes’ interview-svindel rammer millioner, og flere og flere kendte politiske kommentatorer andre kendte mennesker med enorm reach blander sig.

X-profilen MAZE, der postede det oprindelige opslag om 60 Minutes’ interview-svindel, har i skrivende stund ramt 9,6 millioner mennesker. Du kan se det oprindelige opslag fra MAZE lige her.

På det sociale medie X er det krystalklart, at historien betragtes som en gigantisk skandale – måske endda en skandale uden fortilfælde.

Den aktivistiske milliardær og storinvestor Bill Ackmann holder fx ikke igen i forhold til, hvad han mener om sagen, og bare et af hans opslag om historien er lige nu blevet set over 4 millioner gange. Mange andre kommentatorer og politisk interesserede mennesker har også opnået millioner af views på deres opslag.

Se Bill Ackmanns opslag her:

Screenshot fra X. Bemærk tallene. Historien er eksploderet, og de tavse medier graver sig dybere ned i hullet for hver time, de forbliver tavse.

Historien er ganske enkelt i brand – millioner og atter millioner følger med. Presset på CBS News vokser hver time. Folk, fæ, VIPs og medier, der ikke tilhører MSM-banden, kræver svar fra CBS. På 60 Minutes’ egen profil bliver aktualitetsprogrammet fuldstændigt bombarderet af brugere, der kræver svar. Tusinder og atter tusinder.

Men det ville du naturligvis ikke tro, når du kigger på dit tv og i dine medier. Du bør besøge X i stedet, hvis du ikke allerede er der.

Kaskader af hån rammer også CBS News, og det skal du da også lige nyde et par eksempler på:

60 Minutes – 60 Edits. Bemærk igen tallene. De er snart så store, at medierne ikke har andre valg end at komme ud af busken. Vi venter spændt.

Satire-sitet The Babylon Bee har en teori om hvor meget materiale, der skulle til for at lave ’60 Minutes’ af brugbart tv-materiale.

Definitionen af FAKE NEWS

Donald Trump kræver, at CBS frigiver den uredigerede udskrift af 60 Minutes-interviewet med Kamala Harris. Og Trump, der selv har sagt nej til at lade sig interviewe af 60 Minutes, går til angreb på CBS News:

“Jeg har aldrig set det her før, men 60 Minutes-produktionen har skåret, flyttet og klippet Kamalas svar på spørgsmål – alt sammen i et forsøg på at få hende til at se mere “præsidentiel” ud, eller i det mindste bedre. Dette kan også være en større overtrædelse af kampagnefinansiering. Dette er en skamplet på 60 Minutes’ omdømme, der aldrig vil forsvinde. Jeg har aldrig hørt om sådan noget i “Nyheder”. Det er selve definitionen af ​​FAKE NEWS! CBS News skylder offentligheden en STOR OG ØJEBLIKKELIG UNDSKYLDNING.”

I et andet opslag skriver han:

“Tænk over det. 60 Minutes tog Kamalas svar og ændrede dem. Det er utænkeligt. De er i store problemer.”

Kamala Harris’ lejr har også kommenteret historien:

“Vi kontrollerer ikke CBS’ produktionsbeslutninger og henviser spørgsmål til CBS,” lyder det kort og godt fra en repræsentant fra Kamala Harris-kampagnen.

Mon ikke Donald Trump skal være glad for, at han ikke stillede op til interview med 60 Minutes?

For når vi nu har set, hvad CBS News gjorde med deres Kamala Harris-interview, er det helt oplagte spørgsmål jo:

Hvordan havde de mon svindlet, manipuleret og begået nederdrægtig anti-journalistik med deres Donald Trump-interview?

Gys!

CBS News har i skrivende stund, små tre døgn efter 60 Minutes-udsendelsen, fortsat ikke kommenteret sagen.

Hvem der dog bare var en flue på væggen i CBS-chefernes mødelokale netop nu.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

How The Mighty Have Fallen.

New York Times, CNN, ABC News, Washington Post, MSNBC og mange, mange flere. Og nu kan CBS News’ hæderkronede aktualitetsflagskib, 60 Minutes, så også endegyldigt tilslutte sig de medier, der engang stod for journalistik, værdier, dokumentation, afdækning, objektivitet, afsløringer og ægte nysgerrig belysning af spændende aktuelle emner.

Engang. I dag står de for propaganda, dagsorden, ordreudførelse, løgne, manipulation og en evigt brusende strøm af bevidste udeladelser.

60 Minutes er (også) faldet.

Læs også: Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

Vi fixer den i redigeringen

Optagelser, der blev sendt af CBS i søndagens aktualitetsprogram “Face the Nation” for at promovere mandagens “60 Minutes”-interview, viste Kamala Harris i en heftig gang sort snak på et spørgsmål fra 60 Minutes-værten Bill Whitaker. Emnet er Israel og Mellemøsten, og han spørger konkret hvorfor det virker som om, at den israelske premierminister Benjamin Netanyahu ikke lytter til USA.

Kamalas svar er meget langt og uforståeligt. Og hånen gik allerede på sociale medier over svarets grad af uforståelighed.

Det var søndag.

Vi spoler frem til mandagens udgave 60 Minutes.

60 Minutes-værten stiller det førnævnte spørgsmål, og nu svarer Kamala Harris helt anderledes. Et andet svar fra en helt anden sammenhæng tidligere i interviewet er blevet klippet ind. Nu er hendes svar kort, nogenlunde præcist og lyder meget bedre. Og ser meget bedre ud.

Du finder et informativt indslag på cirka 6 minutter fra Sky News Australia lige herunder. Indslaget viser både Kamala Harris’ svar fra teaseren og det svar, der er redigeret ind efterfølgende, samt kritikken, der er rejst af CBS News’ manipulerende redigering. De første cirka 2 minutter af videoen er det vigtigste, og de par minutter bør du lige tage.

Kamala Harris har gode forhold på 60 Minutes. Så gode forhold, at hendes ordsalat-svar kan trylles om til helt nye ord, der lyder meget bedre.

Redigeringens formål er at øge klarheden

Ved at bytte svar i Kamala Harris’ 60 Minutes-interview har CBS News forbrudt sig mod journalistisk etik, primært gennemsigtighed og nøjagtighed. Redigering skal konkret øge klarheden, ikke ændre den grundlæggende sandhed i et interview. Udskiftning af svar vildleder seerne om ægtheden af Harris’ udtalelser og underminerer den i forvejen sønderskudte tillid til medierne.

CBS News hævder at opretholde høje standarder for retfærdighed og objektivitet, så manipulationen modsiger deres erklærede værdier og beviser endnu engang, at de vigtigste ingredienser i den politiske rapportering i dag er partiskhed og en komplet mangel på troværdighed.

Læs også: Under angreb fra den 4. statsmagt: Hvornår siger du STOP?

Sandheden må vente – lige nu har vi travlt

Blande og matche spørgsmål og svar er ikke journalistik. Det er svindel.

Medierne skjuler det ikke engang mere. De er ligeglade. CBS News ved godt, at sagen bliver samlet op, og at den er meget, meget grim, men når nu bare langt de fleste amerikanere får det manipulerede interview at se, lever de med det. De er under ordrer for at gøre, hvad de kan for at få Kamala Harris til magten, eller måske snarere at holde Trump væk fra magten, så sådan er det.

Journalistisk etik, egne værdier, objektivitet, stræben efter sandheden – alt det kan vente til en anden god gang. Lige nu er der en dagsorden, der skal udføres. Og et manuskript, der skal læses op fra.

New York Post, Daily Mail med flere har efterspurgt kommentarer fra CBS News, der endnu ikke har ytret sig om svindlen i redigeringsrummet.

[email protected]k

Foto: X/CBS News

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN