Konceptet er enkelt: Vi stiller de præcist samme 10 spørgsmål på skrift til en række relevante aktører – de aktører, du kender fra Covid-19-dækningen/Covid-19-debatten. De samme 10 spørgsmål med mulighed for at uddybe hvert svar. Psst! kan ikke stille opfølgende spørgsmål.
Svarene er som de er – og bliver bragt som de er. Naturligvis helt frivilligt om man ønsker at uddybe. Svarene bliver ikke på nogen måde redigeret eller skåret i – bliver bragt i fuld længde. Skulle man fx ønske at fortælle journalisten hvor dumme de her spørgsmål er, er det naturligvis ok. Vi håber alle vil deltage. Og svare som de ønsker.
Det er Psst!s opfattelse, at det er vigtigt at få besvaret de enkle spørgsmål – som en slags finger i jorden: Hvor står vi lige nu? Hvad siger de forskellige relevante aktører om Covid-19-vaccinen her kort før maj 2024?
Spørgsmålene er stillet af et kritisk medie – et medie, der ikke forbinder Covid-19-vaccinen med et mirakel, det ved alle, der har fået spørgsmålene. Intet skjult der.
Spørgsmålene er blevet sendt til 16 af landets mest eksponerede/debatterede kapaciteter på forskellige felter. Eksperter, myndigheder, læger, kendte mennesker i forhold til Covid-19-debatten og/eller -dækningen.
Få har svaret. Andre overvejer og vi håber, at de gerne vil deltage. Andre, heldigvis kun få pt, har meldt helt fra. Andre igen, de fleste, har ikke svaret på hverken primær mail eller opfølgning.
Vi bringer svarene løbende – første besvarelse er klar i løbet af ugen.
2: I dag (april 2024) anbefaler Danmark gravide og alle over 65 år at blive vaccineret imod Covid-19. Flugter de anbefalinger efter din opfattelse med god videnskab?
Uddybning:
3: I Danmark var 5-11 årige den yngste målgruppe, som vi anbefalede at blive vaccineret imod Covid-19. Fulgte vi videnskaben, da vi traf den beslutning?
Uddybning:
4: I andre lande som fx USA og Canada vaccinerer man spædbørn fra 6 måneder mod Covid-19. Bør vi gøre det i Danmark/burde vi have gjort det i Danmark?
Uddybning:
5: Vurderer du, at produktsikkerheden omkring Covid-19-vaccinen har været/er god?
Uddybning:
6: Er det korrekt, at der er udeklareret indhold, som eksperter verden over anser for stærkt problematisk, i Covid-19-vaccinen?
Uddybning:
7: WHO (blandt andre) påstår, at Covid-19-vaccinen har reddet 20 millioner liv. Finder du det tal troværdigt/sandsynligt? Tillægsspørgsmål: Flugter tallet 20 millioner reddede liv med din opfattelse af Covid-19-vaccinens sikkerhedsprofil?
Uddybning:
8: Corona-vaccinen er fra officiel side i Danmark blevet kaldt for ’et mirakel’ (flere myndigheder og medier), ’et supervåben’ (alle myndigheder og medier), ’den sikreste vaccine nogensinde’ (Brostrøm) og ’vores tids svar på månelandingen’ (Senderovitz). Synes du de ord beskriver Covid-19-vaccinen godt?
Uddybning:
9: Vurderer du, at Danmark har taget sig godt af de mennesker, der har oplevet/oplever bivirkninger, alt fra svære til invaliderende, ved Covid-19-vaccinen?
Uddybning:
10: Synes du det officielle Danmark har kommunikeret Covid-19-vaccinen på en nogenlunde virkelighedstro og objektiv måde til befolkningen? Tillægsspørgsmål: Har myndigheder i Danmark generelt ’fulgt videnskaben’ i forhold til Covid-19-vaccinen?
I november 2023 annoncerede Pfizer, at medicinalfirmaet havde sagsøgt Polen på grund af manglende betalinger for 60 millioner doser af COVID-19-vaccinen. Pfizer kræver op mod 9 milliarder kroner af Polen.
Baggrunden for det retslige sammenstød er den enorme aftale på 1,8 mia. doser Covid-19-vaccine, som EU-Kommissionen indgik med Pfizer i 2021. Aftalen, der er omgærdet af så mystiske omstændigheder. Især udvekslingen af hemmelige tekstbeskeder og telefonsamtalerne mellem Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste, Albert Bourla, er betændt. Hemmelighedskræmmeriet og de mange ubesvarede spørgsmål er fortsat status.
”Pfizer og BioNTech søger at holde Polen til landets forpligtelser for COVID-19-vaccineordrer afgivet af den polske regering, som en del af kontrakten om at levere til EU, der blev underskrevet i maj 2021,” sagde en talsmand for Pfizer til det internationale medie Politico i november 2023 og tilføjede, at BioNTech tilslutter sig også sagen.
Her finder du alle foreløbige kapitler i artikelserien:
I 2021 underskrev Kommissionen en ny kontrakt med Pfizer for op til 1,8 milliarder doser COVID-19-vaccine. Denne fælles købsaftale, som Kommissionen har forhandlet på vegne af EU-landene, forværrede blokkens tidligere aftale og ifølge Politico har EU angiveligt betalt op mod 25% i merpris pr. dosis, selvom altså bestillingen på op til 1,8 mia. doser ellers godt kunne tænkes at opfylde kravene for en mængderabat.
Aftalen binder lande til at købe doser, som de ikke har brug for. Det er der i forvejen mange beviser på – i Danmark er 2022 og de 26,5 mio. doser vi købte kun til det år et godt eksempel – og det kommer igen til udtryk i retssagen mellem Pfizer og Polen.
Ursula Von der Leyen afviser pure at diskutere den rolle, hun har spillet i forhandlingerne, der gik forud for aftalen. Og de hemmelige tekstbeskeder mellem Von der Leyen og Bourla forbliver missing in action.
For dyrt for Polen
I april 2022 meddelte den daværende polske sundhedsminister Adam Niedzielski, at landet var holdt op med at tage imod vaccineleverancer. Han hævdede, at Polen havde benyttet en force majeure-klausul i kontrakten med henvisning til økonomisk belastning forårsaget af Ukraine-krigen. Han forklarede også, at landet overhovedet ikke havde behov for den enorme mængde Covid-19-vacciner, som landet blev tvunget til at modtage. Han lod forstå, at aftalen kostede Polen alt for dyrt.
Kort tid efter fik Polen opbakning. En gruppe på ni andre lande, alle fra Øst- og Centraleuropa, klagede over, at de sad fast i kravet om at bruge penge på doser, de ikke havde brug for. Endda i en tid med heftig økonomisk turbulens. Landene pressede Kommissionen for at genåbne aftalen og rejste spørgsmålet gentagne gange på møder mellem EU’s sundhedsministre.
Da vaccinationsraterne faldt, begyndte lande uden for den central- og østeuropæiske gruppe at tilslutte sig opfordringen til en genforhandling. Snart efter fulgte et krav om større gennemsigtighed i de oprindelige forhandlinger mellem Pfizer og Kommissionen. “Hvad blev lovet? Vi vil rigtig gerne vide det,” sagde den belgiske ambassadør Pierre Cartuyvels i december 2022.
I maj i år annoncerede Kommissionen en genforhandling af den eksisterende aftale. Det reducerede – med et uspecificeret beløb – antallet af udestående doser, mens leverancerne også ville være mere spredte ind i 2026. Polen nægtede dog at tilmelde sig den reviderede aftale.
Pfizers regning til Polen kan nå op på 1,2 milliarder euro (ca. 9 milliarder kroner) baseret på en pris på 19,50 euro pr. dosis som rapporteret af Financial Times (de nøjagtige detaljer i kontrakten forbliver hemmelige). Og for Pfizer er sagen et klart signal til ethvert land, der måtte ønske at slippe for at betale, hvad de skylder – altså hvad Pfizer mener, at landene skylder.
Siden Pfizer selv i november 2023 annoncerede, at de nu tager Polen i retten, har der i det store hele været stille om sagen.
Psst! holder naturligvis øje med sagen.
redaktion@psst-nyt.dk
ILLUSTRATION: Mads Ortmann
I kapitel 5 kigger Psst! nærmere på opgøret mellem New York Times og EU-Kommissionen. DEN KAN DU LÆSE LIGE HER
Fokus er EU’s store aftale om indkøb af 1,8 mia doser Covid-19-vaccine, der betød, at vi over hele EU har set et mønster om abnorme mængder Covid-19-vaccine til hvert land. Hundreder af millioner af doser Covid-19-vaccine er til overs. Affald.
Det er præcis de hyper-overdrevne mængder Covid-19-vaccine, som Pfizers retssager mod Polen, Ungarn og Rumænien handler om. Dem kommer vi også til i serien her.
Aftalen, der kom i stand efter udveksling af hemmelige tekstbeskeder mellem Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste, Albert Bourla, har kostet EU-landene hundreder af milliarder kroner, og Danmark er selvfølgelig heller ikke gået fri af milliard-regningerne. Overdragelsen af danske skatteyderes penge til Pfizer.
Danmark har betalt ekstreme beløb for Covid-19-vacciner, som Danmark på ingen måde havde brug for.
I 2022 ”forpligtede” Danmark sig ifølge Statens Serum Institut til at købe 22 millioner doser Covid-19-vacciner i 2022 til ca. 2,8 milliarder kroner. Indkøbet, eller ’forpligtelsen’, blev godkendt af Finansudvalget i april ’22.
Den handel gav ikke mening for professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Jes Søgaard.
“Man har været klar over, at den her pandemi var ved at klinge af. Så er der altså ikke grund til at købe for 2,8 milliarder kroner ekstra vacciner. Det stod klart, at vi ikke får brug for 22 millioner vacciner. Det er jo mellem 3-4 stik per borger i Danmark. Det her er meget, meget dårligt købmandskab på skatteborgernes vegne,” sagde han til Radio4 i juni 2022, og tilføjede:
”Jeg forstår ikke, hvad der foregår, der hvor den her beslutning er blevet taget.”
Billedet er mere klart i dag efter mere viden om Ursula Von der Leyens hemmelige tekstbeskeds-aftale med Albert Bourla.
4,5 mio ’variantopdaterede’ doser
Bare et par måneder efter indkøbet af de 22 mio. doser til 2,8 mia. kr., annoncerede sundhedsminister Magnus Heunicke på endnu et corona-pressemøde, at nu havde Danmark købt yderligere 4,5 millioner doser ”variantopdaterede” doser. Bare sådan. Beløbet for det indkøb blev aldrig oplyst. De 4,5 millioner ”variantopdaterede” doser skulle i øvrigt kun bruges på danskere over 50 år.
I det samlede regnestykke lander vi altså i alt på mindst 26,5 millioner doser bare i 2022. Stykprisen pr. dose er udregnet til 120-130 kroner, så et Covid-19-vaccineindkøb for ca. 3,3 – 3,4 mia. kr. for Danmark alene i 2022. Det er uklart hvor mange doser, der rent faktisk er blevet brugt ud af de 26,5 mio. doser, men det synes meget usandsynligt, at Danmark skulle have brugt mere end en million doser.
Så lad os for eksemplets skyld sige, at vi brugte en million doser. Det giver Danmark 25,5 mio. doser i overskud. 25,5 millioner doser, som Danmark ikke havde brug for.
Regning: Over 3 milliarder kroner skulle der overdrages af skatteydernes penge. Kun i 2022.
Og husk: Vi ved ikke med sikkerhed, at 26,5 mio doser vaccine var det endelige antal i 2022. Vi ved kun, at det mindst var 26,5 millioner doser.
’Vi var nødt til det’
I et skriftligt svar anerkender Sundhedsministeriet, at “der er indkøbt flere vacciner, end der sandsynligvis var behov for”. Sundhedsministeriet indrømmer, at Danmark var ”nødt til at indgå forpligtelser til køb af Covid-19-vacciner”.
“Sundhedsministeriet har i forbindelse med håndteringen af Covid-19-vacciner været nødt til at indgå forpligtelser til køb af covid-19-vacciner, hvor der på tidspunktet for indgåelse af kontrakterne ikke har været fuldt overblik over epidemien og behovet for antallet af vacciner,” lød det i et skriftligt svar til Ritzau. Sundhedsministeriet tilføjede, at:
”Danmark er som udgangspunkt bundet af de EU-aftaler om indkøb af vacciner, som Danmark har tilsluttet sig.” Sundhedsministeriet ønskede efterfølgende ikke at uddybe svaret overfor de få medier, der søgte yderligere forklaring.
Spørgsmål
Psst! vil på baggrund af den information, vi har været igennem i løbet af de 3 første afsnit i kapitelserien meget gerne spørge alle, der kan bidrage med konkret viden, om sagen. Vi har konkrete spørgsmål:
Hvor kom tallet 26,5 millioner doser fra?
Hvordan kunne Finansudvalget i april ’22 godkende det indkøb?
Hvordan kunne alle partierne være på linje? Hvordan kunne det nogensinde gå igennem?
Hvad har spildte vacciner i alt kostet Danmark fra start til nu? Vi ved, at det er mange milliarder kroner – hvor mange milliarder?
Hvor mange doser Covid-19-vaccine har Danmark købt fra starten til april 2024? Det samlede antal.
Hvor står der præcist i den her indkøbsaftale, som der ofte refereres til, at Danmark skal købe (mindst) 26,5 mio. doser Covid-19-vaccine alene i 2022? Hvor kan vi SE det eller de tal sort på hvidt?
Hvor meget er der i alt blevet købt Covid-19-vacciner for i EU? Fra start til nu.
Hvor mange doser Covid-19-vaccine har Danmark købt specifikt til 2024, hvor vi pr. april 2024 fortsat anbefaler gravide og alle over 65 år at blive vaccineret mod Omikron.
Er en aftale af den her enorme størrelse sikret grundigt og holdt minutiøst regnskab med, så alle mistanker om fx korruption ’sikkert og effektivt’ kan slås ned? Hvor ser vi det henne?
Vi har flere spørgsmål endnu. Nu er de stillet her. De vil også blive stillet direkte så snart vi har chancen.
Ursula Von der Leyen er sandsynligvis få måneder væk fra at sætte sig til rette til yderligere 5 år som EU-kommissionsformand (foto: Depositphotos)
Begejstrede medier
En spøjs krølle på historien er, at flere danske medier overraskende nok var kritiske overfor det indkøb af 22 mio. doser Covid-19-vaccine til 2,8 mia. kr., der blev annonceret i juni måned. Da Magnus Heunicke så i starten af september, små 3 måneder senere, annoncerede indkøbet af de 4,5 mio. ”variantopdaterede” doser kun til borgere over 50 år, var kritikken af overindkøb forstummet. Flere af medierne lavede endda en 180 graders vending. DR, TV 2, BT, Berlingske m.fl. genfortalte begejstret om de 4,5 millioner yderligere corona-vaccine. 4,5 millioner ekstra doser supervåben.
Medierne klappede begejstret, mens 2022-kuppet stod på. Mindst 3 milliarder kroner blev listet ud af bagdøren – til Pfizer og …? Hvem ellers? Hvem har profiteret udover Pfizer? Vi bør hele tiden huske det spørgsmål: Og hvem ellers?
Kuppet står på endnu, du må bare ikke høre om det.
Hvorfor, spørger du?
Det er på grund af betingelser, som ikke er specificeret nogen steder. Ingen kan svare på noget, ingen kender til tallene. Ingen ved hvorfor Finansudvalget godkendte det indkøb, selvom regnestykket i sig selv skriger ’STOP! Røveri! Stop tyven!’ Samtlige partier på linje. Ingen ved hvorfor vi købte nok vacciner til, at alle danskere, der rent faktisk kunne eller ville modtage stikket, kunne blive vaccineret mod Corona ca. 10 gange. På et år. Ingen medier synes, at det er en historie. Ingen kender noget til det.
Sådan er det på magisk vis med aftalen, der blev indgået af Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste chef, Albert Bourla, via hemmelige tekstbeskeder og hemmelige telefonopkald. Intet står nogle steder, men sådan er det.
Vi vil have svar. Vi skal ikke høre flere historier om, at Danmark skal spare dyner og måltider væk på danske sygehuse, samtidigt med at vi frivilligt overdrager rigdom til korrupte slyngelforetagender.
redaktion@psst-nyt.dk
Illustration: Mads Ortmann
I fjerde kapitel går vi til retssagerne. Hvad handler de om? Hvorfor sker de? Hvad er på spil?
Som fx Pfizer vs. Polen. Pfizer søger betaling for 60 millioner doser Covid-19-vaccine af Polens ca. 37 millioner indbyggere. Pfizer vil have op mod 9 milliarder kroner. Polen afviser kravet og kræver gennemsigtighed om indkøbsaftalen mellem EU og Pfizer.
Ingen danske medier har rørt ved Twitter Files. Ikke et. Det hverken vil eller tør de. Clement fx – ham kan vi godt lige vende her. Hver uge spurgte han brugerne på Twitter (nu X) om hvad de ville se i ’Debatten’, Svaret fra masserne rungede uge efter uge: Twitter Files. Og ikke bare Twitter Files, men det som Twitter Files dokumenterer. Det, som Twitter Files står for: Runaway, aggressiv censur, undertrykkelsen af ’divergerende’ synspunkter, ensretningen, magtens metoder, tvangen, mainstream-mediernes propaganda og direkte løgne.
I andet kapitel af Twitter Files på dansk fortæller Psst! for første gang på dansk hvad Twitter Files er og hvad de fortæller. Det gør vi ved et enkelt eksempel – vi bruger en enkelt af de filer, der tilsammen udgør ’Twitter Files’. Den hedder: THE TWITTER FILES: HOW TWITTER RIGGED THE COVID DEBATE.
Den er skrevet af journalist/forfatter David Zweig, en undersøgende journalist, der har arbejdet for New York Times, The Atlantic og Wired, den 26. december 2022.
Vores oversættelse er: HVORDAN TWITTER MANIPULEREDE COVID-DEBATTEN.
Et redskab for magten
Hvad skete der så på Twitter – det enorme sociale medie – under Covid-19?
Kort fortalt var Twitter et redskab for magten. Twitter skulle booste særligt indhold og skrue ned for/stoppe modsatrettet kommunikation.
Det Hvide Hus, efterretningstjenesterne og i tilfældet Covid-19 også de amerikanske sundhedsmyndigheder som fx CDC (det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundhed) og FDA (USA’s føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed) udøvede aggressiv censur – også mod højt respekterede, sundhedsfaglige kapaciteter, der i nogle tilfælde brugte CDCs egne tal til at understrege en pointe, der ikke flugtede med den retning for fortællingen om Covid-19, som magten ønskede. De blev slukket for. Eller skruet ned for. Vi så anerkendte forskere blive udelukket fra Facebook i månedsvis for at argumentere for, at lab leak-teorien var den mest sandsynlige. Vi så kapaciteter blive censureret for at tale naturlig immunitet, fordelene ved D-vitamin og mere i den dur. Og især i forhold til vaccinen – alt, hvad der ikke signalerede ’supervåben’ var en trussel, der skulle sættes ind overfor. Og det blev der så.
Alle kunne se det, hvis de kiggede bare en smule efter – censuren gået fuldstændigt amok. Hvis pressen nogensinde skulle kæmpe for noget, arbejde stenhårdt for noget, skulle det selvfølgelig være at belyse og bekæmpe runaway censur. Altså en fri presse. Den eksisterende presse sørgede omhyggeligt og koordineret for ikke at nævne Twitter Files med et ord.
I det følgende finder du et udpluk af David Zweigs tweets om hvordan Twitter fiflede med Covid-debatten.
”Den amerikanske regering pressede Twitter og andre sociale medieplatforme til at løfte bestemt indhold og undertrykke andet indhold om Covid-19. Både Trump- og Biden-administrationerne direkte pressede Twitter-ledere til at moderere platformens pandemiske indhold i overensstemmelse med deres ønsker.”
Og den næste gruppe tweets sat sammen til et citat:
” Ved begyndelsen af pandemien var Trump-administrationen ifølge mødenoter især bekymret over panikkøb (skal forstås som hamstring, uro om fødevarer mm.) Da Biden-administratoren tog over, var en af deres første mødeforespørgsler med Twitter-chefer om Covid. Fokus var på “anti-vaxxer-konti.” Især Alex Berenson (kendt kommentator – mediepersonlighed med et stort publikum – i USA, red.). I sommeren 2021 sagde præsident Biden, at sociale medievirksomheder “dræber folk” ved at tillade misinformation om vacciner. Berenson blev suspenderet timer efter Bidens kommentarer.”
Oversat: Trump var bange for hamstring og uro. Biden-administrationen ville af med anti-vaxxerne. Slukke for dem. Skrue ned for dem. Få dem væk.
De næste par tweets:
”Berenson sagsøgte (og indgik derefter forlig med) Twitter. I den juridiske proces blev Twitter tvunget til at frigive interne meddelelser, som viste direkte pres fra Det Hvide Hus på virksomheden for at gribe ind over for Berenson. Et resumé fra december 2022 af møder med Det Hvide Hus af Lauren Culbertson, Twitters chef for U.S. Public Policy, tilføjer nye beviser for Det Hvide Hus’ preskampagne og cementerer, at Det Hvide Hus gentagne gange forsøgte at påvirke platformen direkte.”
Oversat: Det Hvide Hus går til stålet for at få mere censur.
Næste:
”Culbertson skrev, at Biden-teamet var “meget vredt” over, at Twitter ikke havde været mere aggressiv i forhold til at udelukke flere konti. De ville have Twitter til at gøre mere (…) Men Twitter undertrykte synspunkter – mange fra læger og videnskabelige eksperter – der var i konflikt med Det Hvide Hus’ officielle holdninger. Som et resultat forsvandt legitime fund og spørgsmål, der ville have udvidet den offentlige debat.”
Oversat: Det Hvide Hus udøvede aggressiv censur, målrettet mod individer og hvem som helst, der havde synspunkter (også velunderbyggede), der gik imod den ønskede fortælling.
Afveg fra ‘retningslinjerne’
David Zweig fremsætter herefter en hel række konkrete eksempler på folk, der er blevet slukket for – eller skruet ned for.
For eksempel Dr. Martin Kulldorff, en epidemiolog ved Harvard Medical School. Han tweetede synspunkter, der ikke flugtede med de amerikanske offentlige sundhedsmyndigheders synspunkter. Twitter stemplede synspunkterne som misinformation – falsk information. Alene fordi det afveg CDC-retningslinjerne.
En læge blev permanent suspenderet fra Twitter efter at have modtaget flere advarsler for misinformation. En af de advarsler var for et tweet, der refererede til resultaterne fra en peer reviewed undersøgelse af mRNA-vacciner.
Eksemplerne bliver ved. Og ved. Du kan læse de mange eksempler her – starter fra tweet/punkt nr. 20.
Mod slutningen skriver David Zweig:
”Twitter traf en beslutning, via ledende medarbejderes politiske holdninger og pres fra regeringen, at de offentlige sundhedsmyndigheders tilgang til pandemien var den eneste vej frem. Oplysninger, der anfægtede dette synspunkt, såsom at vise skader ved vacciner, eller som kunne opfattes som at nedtone risiciene ved Covid, især for børn, var genstand for moderation og endda undertrykkelse. Uanset om sådanne synspunkter var korrekte eller vedtaget i udlandet. Hvordan kunne denne pandemi og dens eftervirkninger have set ud, hvis der havde været en mere åben debat på Twitter og andre sociale medieplatforme – for ikke at nævne mainstreampressen – om oprindelsen af Covid, om lockdowns, om de sande risici ved Covid hos børn, og meget mere?”
Dr. Anthony Faucis CDC (det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundhed) spillede en aktiv rolle i censur gået amok.
Twitter var blevet et redskab for censur og ensretning i forhold til de emner, som magten fokuserede på. Facebook, YouTube – alle de store var på linje.
Det viser Twitter Files i forhold til filen om Covid-19. Og det viser filen om New York Post-historien om Hunter Bidens, præsidentens søn, bærbare computer.
Den korrekte, underbyggede historie, der fik New York Post udelukket, simpelthen sat i skammekrogen, fra sociale medier, deriblandt Twitter. Og hvordan ingen traditionelle medier bakkede New York Post op, mens den frie presse var under direkte angreb.
I 2021 forsøgte den 40-årige mand at snyde sig til et coronapas ved at tilbyde vaccinatøren 1000 kroner for at registrere ham som vaccineret. Men altså uden at få indsprøjtet produktet fra Johnson & Johnson.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vurderede senere i 2021, at det er sandsynligt, at COVID-19 vaccinen fra Johnson & Johnson kan være årsag til alvorlige tilfælde af blodpropper. Derfor besluttede Sundhedsstyrelsen at fortsætte det nationale vaccinationsprogram uden at bruge COVID-19-vaccinen fra Johnson & Johnson.
Overfor DR gengiver ’Jens’ forløbet i vaccinationscenteret i Øksnehallen i København:
”Hun siger, at der er stor risiko for blodprop. Så tænker jeg, at det da egentlig er vanvittigt at give mig vaccinen. Jeg spørger, om hun ikke kan gøre et eller andet, så jeg kan få min frihed igen? Først siger hun nej. Så tilbyder jeg hende 500 kroner. Og så 1.000 kroner. Jeg husker ikke, hvordan hun reagerer. Men hun siger i hvert fald nej, og så rejser jeg mig op og går,” siger den 40-årige.
Så ‘Jens’ forlader altså vaccinationscenteret i Øksehallen. Uden stik og uden coronapas.
40-årige ‘Jens’ taler med programmet ‘Update’ udenfor Københavns Byret (Screenshot fra dkdox.tv).
Københavns Byret har valgt at frifinde manden, fordi retten har vurderet, at vaccinatøren, der var ansat af lægefirmaet Practio, ikke var beskyttet af reglerne om bestikkelse af personer i det offentlige. Og det flugter med de argumenter, som den 40-åriges forsvarer, advokat Poul Helmuth Petersen, har fremlagt i retten.
”Der er ikke nogen tvivl om, at min klient har tilbudt penge for at slippe. Det burde ikke være sket. Det er ikke en handlemåde, der i orden,” siger advokaten til DR.
Mediet dkdox.tv har i programmet ’Update’ interviewet ’Jens’ både umiddelbart efter turen i retten, og Update var også med, da han skulle modtage dommen en uge senere. Anklageren havde krævet 20 dages fængsel, der muligvis kunne gøres betinget.
Til Update siger Jens, at han endte med aldrig at blive vaccineret mod corona.
”Jeg skal ikke i nærheden af de vacciner. Jeg har haft corona, og utroligt nok var det for et år siden ikke nok til fx at kunne komme til Bali. Jeg skal ikke have de vacciner, det skal jeg ikke,” siger ’Jens’, der reagerer med stor glæde, da frifindelsen tikker ind:
”Det er dejligt. Dejligt, at der er retfærdighed til i Danmark. Mere af det, tak. Nu blev det en god onsdag,” siger han.
Du kan se Updates interviews og ikke mindst ’Jens’ reaktion på sin frifindelse lige her
Mette Frederiksen, der i marts 2020 i forbindelse med et corona-pressemøde, blev fanget i at have et taleudkast, hvorpå en rød kuglepen havde tilføjet ”Udskam de, der ikke har været fornuftige”, synes, at hadbeskederne er ødelæggende for vores demokrati.
”Det er altså ikke ret mange år siden, at der sad en redaktør og sagde, at ’det der læserbrev, det trykker vi ikke, fordi sådan skal man ikke tale til hinanden.’ Det er det, vi mangler nu. Den person er bare væk på de sociale medier, fordi techgiganterne er for få, Elon Musk, ikke løfter deres ansvar for vores demokrati,” siger Mette Frederiksen i udsendelsen.
Aftenshowet stiller undervejs flere spørgsmål. Fx vil Aftenshowet meget gerne vide, om de hadefulde beskeder gør Mette Frederiksen ”ked af det”. Statsministeren bekræfter, at de hadefulde beskeder gør hende ked af det.
Mette Frederiksen, der i forbindelse med de slettede – eller i hvert fald manglende – sms’er, sagde at, ”der kan ryge en finke af panden. Lev med det. Lev med det,” mener, at hun under corona var god til at finde sig i meget.
”Jeg ved godt, at nogle af de beslutninger, som vi træffer, har meget stor betydning for folks liv. For eksempel under corona og nedlukninger – der var min tolerancetærskel meget, meget, meget høj. Når folk virkelig syntes, at det var svært,” siger Mette Frederiksen.
Mette Frederiksens offensiv mod hadtale rammer i den grad ind i en international trend. ’Sandhedsministerier’ er på vej i flere i lande som blandt andre Canada og Frankrig. I Canada ønsker myndighederne en strafferamme på op til livstid i fængsel – en straf, som ellers kun mord kan give i Canada. Både Australiens og Brasiliens regeringer er midt i vilde opgør mod Elon Musk. Og herhjemme fokuserer Mette Frederiksen nu altså også på hadtale. Men det handler ikke om hende, siger hun.
“Det her handler ikke kun om de beskeder, jeg får. Det handler om en generel tendens, hvor hvis vi ikke snart passer på, så risikerer vi at ødelægge vores demokrati. Og det er så alvorligt, som det kan blive,” siger Mette Frederiksen til Aftenshowets altid åbne mikrofon.
Aftenshowet udforskede ikke den internationale vinkel i udsendelsen.
EU-Kommissionsformand Ursula Von der Leyens aktive rolle i EU’s indkøb af Covid-19-vacciner, også kaldet pfizergate, kom frem efter New York Times i april 2021 fortalte, at Ursula Von der Leyen havde udvekslet tekstbeskeder og haft telefonsamtaler med Pfizers administrerende direktør, Albert Bourla.
Ursula Von der Leyen fortalte selv New York Times om tekstbeskederne, og hun lod forstå, at de konkret omhandlede forhandlingerne om vaccine-indkøbet. Siden da har hun ikke haft travlt at uddybe.
Kommissionen – med Ursula Von der Leyen i spidsen – var i foråret 2021 ellers ivrige efter at fremhæve aftalen, som sikrede op til 1,8 milliarder doser af den vaccine, som det amerikanske medicinalfirma udviklede i fællesskab med det tyske BioNTech.
1,1 mia. doser
I april 2021 blev den tredje aftale, som Kommissionen underskrev med BioNTech/Pfizer, en realitet. Den nye aftale låste blokken til at købe 900 millioner doser Covid-19-vaccine på forhånd – nok til at vaccinere EU’s voksne befolkning 3-4 gange. Det bliver i gennemsnit til mange flere doser pr. individ, når man i regnestykket inkluderer de mange millioner mennesker, der af mange forskellige årsager ikke kunne, var godkendt til, eller ville vaccineres med Covid-19-vaccinen.
Herefter blev en option på yderligere 200 millioner doser udnyttet, hvilket bragte det samlede antal doser til 1,1 milliarder, til en værdi af mindst €21,5 milliarder (ca. 162 milliarder kroner) baseret på vaccinepriser rapporteret af Financial Times. Politico taler om €35 mia (ca. 260 mia. kr.) og New York Times er svævende omkring et konkret beløb. Usikkerheden synes at skyldes, at alt ved aftalen er ugennemsigtigt, uklart og lukket.
Ursula Von der Leyen stillede efter den store aftale op til interview med New York Times. Her fortalte hun selv, at hun havde haft en usædvanlig rolle i forløbet. I artiklen med titlen “How Europe Sealed a Pfizer Vaccine Deal With Texts and Calls”, citerer New York Times både Von der Leyen og Bourla, der begge fortæller, at de sendte tekstbeskeder og ringede til hinanden i forbindelse med forhandlingerne om indkøbsaftalen.
I New York Times-historien ‘How Europe Sealed a Pfizer Vaccine Deal With Texts and Calls’ bliver både Ursula Von der Leyen og Albert Bourla citeret for at have sendt tekstbeskeder til hinanden og haft telefonsamtaler i tiden før den store indkøbsaftale blev indgået. (Foto: Depositphotos)
Nul hensyn til pandemiske forhold
Kontrakten er en belastning for EU’s udøvende magt. Vaccinationsraterne er styrtdykket, men EU-landene er den dag i dag stadig bundet af kontrakten om at købe enorme antal doser, der koster milliarder af euro.
Aftalen forpligtede Europa til at købe 650 millioner doser i 2022 og yderligere 450 millioner i 2023. Tallet for 2024 er ukendt – efter alt at dømme ganske enkelt utilgængelig information. Vaccinernes holdbarhed er kort, og mange er blevet smidt ud: Den tyske public broadcaster BR24 satte i januar 2023 tallet til 36,6 millioner doser i Tyskland, mens Østrigs sundhedsminister har tidligere sagt, at 17,5 millioner doser var ubrugte i landet og “tilgængelige for vaccination.”
Det enorme spild og udgifterne på de mange milliarder euro rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvorfor Kommissionen forpligtede sig til så enorme mængder Covid-19-vaccine helt uden hensyn til pandemiske forhold. Men de spørgsmål ønsker hverken Ursula Von der Leyen eller EU-Kommissionen at besvare.
En mur af tavshed
Alle journalister, politikere og vagthunde, der har forsøgt at kaste lys over den usædvanlige måde, kontrakten blev forhandlet på, har anstrengt sig forgæves.
Alexander Fanta, en Bruxelles-reporter hos Netzpolitik, indsendte en anmodning om “adgang til dokumenter” efter at have læst New York Times-historien. Kommissionen sagde, at den ikke kunne finde teksterne og blev efterfølgende skarpt kritiseret af Den Europæiske Ombudsmand.
EU’s budget-vagthund, Den Europæiske Revisionsret, stødte også på en mur af tavshed. I en rapport om EU’s vaccineindkøb, der blev offentliggjort i september 2023, sagde agenturets revisorer, at i modsætning til andre kontraktforhandlinger nægtede Kommissionen at give optegnelser om drøftelserne med Pfizer, enten i form af referater, navne på eksperter, der blev konsulteret, aftalte vilkår eller andre beviser.
Dernæst var det Europa-Parlamentets tur. Udvalget om COVID-19, ledet af den belgiske socialist Kathleen Van Brempt, klarede sig ikke bedre end revisorerne. To gange nægtede Pfizers administrerende direktør at møde op foran MEP’erne. Og højtstående personer i parlamentet blokerede et offentligt krydsforhør af Kommissionens formand.
Selv New York Times, hvor Von der Leyen først med stolthed berettede om sin succes, sagsøger nu Kommissionen for at få tekstbeskederne frigivet.
I dag siger EU-Kommissionen fortsat, at den hverken kan eller behøver at finde tekstbeskeder, som Ursula von der Leyen udvekslede med topchefen for Pfizer.
Imens er der retssager her, der og alle vegne. Pfizer sagsøger (indtil videre) Polen, Rumænien og Ungarn for ikke at leve op til vaccine-indkøbsaftalen, som ingen reelt synes at kende til bunds. Bortset fra Ursula Von der Leyen og Albert Bourla måske.
Pfizer mener, at fx Polen skal have accepteret at modtage 60 millioner doser Covid-19-vaccine til deres befolkning på ca. 37 millioner mennesker, hvoraf mange allerede havde modtaget et eller flere skud Covid-19-vaccine. New York Times sagsøger Pfizer med henblik på at se de hemmelige tekstbeskeder. Og mere er undervejs.
Den Europæiske Ombudsmand, Emily O’Reilly, har fastslået, at tekstbeskeder vedrørende EU’s politikker og beslutninger bør behandles som dokumenter, der er underlagt EU’s gennemsigtighedsregler.
Topanklagere fra den europæiske anklagemyndighed (EPPO) efterforsker lige nu Ursula Von der Leyens rolle i den store vaccine-indkøbsaftale. Hun står anklaget for ‘indblanding i offentlige funktioner, at slette sms’er, korruption og interessekonflikt’.
EU’s indkøbsaftale af Covid-19-vacciner har kun været konstant i forhold til et enkelt gennemgående træk: En total mangel på gennemsigtighed.
Og her vi står vi så. Med kun få måneder tilbage før Ursula Von der Leyen muligvis – sandsynligvis – sætter sig til rette til yderligere fem år på posten.
redaktion@psst-nyt.dk
Illustration: Mads Ortmann
3. kapitel af Ursulas tavshed hedder ‘Kuppet mod Danmark’, og handler om hvordan Danmark i 2022 var ‘forpligtet’ til at købe mindst 26,5 millioner doser vaccine til en estimeret pris på 3,2 – 3,5 mia. kr. Vi brugte måske – måske – en enkelt million doser, så altså 25,5 mio doser, som DK aldrig nogensinde havde brug for. Og altså langt over 3 mia. kr. direkte til Pfizer – og de, som ellers profiterede.
Når du læser den, bør du måske huske på, at de danske medier har været helt enige om, at kuppet mod Danmark – der også er fortsat siden 2022 – ikke er/har været en historie.
Det tyske medlem af EU-parlamentet, Christine Anderson, blev buh’et, da hun kaldte Ursula Von der Leyen for korrupt. Da Anderson efterfølgende sagde, at et EU-parlament, der dækker over korruptionen i forbindelse med EUs store vaccine-indkøbsaftale, er at betragte som lige så korrupt som Ursula Von der Leyen selv, blev buh-råbene højere, krydret med store udbrud af forargelse fra øvrige EU-parlamenter, der altså tager meget på vej over at høre at Ursula Von der Leyen og EU-parlamentet skulle være korrupte.
Man hører parlamentets formand, der tydeligvis bestemmer hvem som har en tændt eller slukket mikrofon, sige:
”That’s it. No more.”
Derefter blev der slukket for Andersons mikrofon.
Du kan se videoen lige her:
Videoafspiller
Media error: Format(s) not supported or source(s) not found
Aftalen, som Christine Anderson refererer til, kom i stand via hemmelige tekstbeskeder og telefonsamtaler imellem EU Kommissionsformand Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste chef, Albert Bourla, og har en værdi af hundreder af milliarder kroner. Aftalen har kostet alle EU-lande meget dyrt, milliarder og atter milliarder Euro for vacciner, som ingen havde brug for. En mistænkelig, fordækt, tåget, skjult aftale. Blandt andet derfor er der mange verserende retssager – alle sammen med indkøbsaftalen og Ursulas Von der Leyens rolle i den aftale som sagernes helt centrale element.
Christine Anderson kommenterede efterfølgende selv episoden på X (tidligere Twitter) – det tweet kan du se her
Her skriver hun:
“Da jeg siger de tre ord ‘Pfizer, korruption og Von der Leyen, slukker parlamentets formand øjeblikkeligt min mikrofon. Herefter følger en 7-sekunders afstemning, hvor alle andre partier afviser mit forslag. (Jeg har bevidst efterladt den skandaløse proces uredigeret i videoen). Umiddelbart derefter udsatte parlamentet til pause. Teknokratisk centralisme i et pseudo-parlament møder cementerede blokpartier, der ikke engang er interesserede i at afklare de mest alvorlige korruptionsanklager mod deres egen kommissionsformand Ursula von der Leyen (den offentlige anklagemyndighed er allerede i gang med at efterforske),” skriver Christine Anderson.
Psst! har startet en artikelserie om Ursula Von der Leyens rolle i den store vaccine-indkøbsaftale – vi kalder serien for ’Ursulas tavshed’, og du kan læse første del af kap. 1 lige her: Artikelserie: Ursulas tavshed kap. 1 (del 1 af 2)
Over hele EU har vi set et mønster med lande, der har indkøbt op mod 10 doser Covid-19-vaccine pr. borger, der kunne modtage vaccinen, pr. år. Samtidig rapporterer fx Politico om, at Von der Leyen faktisk opnåede det modsatte af mængderabat – nemlig mængdefordyrelse på op mod 25% pr. dose. Hvornår har man nogensinde hørt om det før?
New York Times har sagsøgt Europa-Kommissionen på grund af manglende frigivelse af tekstbeskeder mellem præsident Ursula Von der Leyen og Pfizer under forhandlingerne om Covid-19-vacciner. I en rekonstruktion af EU’s køb af Covid-19-vacciner faldt New York Times over personlig kommunikation fra Von der Leyen, som forhandlede aftalen via tekstbeskeder med Pfizers administrerende direktør Albert Bourla.
New York Times hævder, at Kommissionen har en juridisk forpligtelse til at frigive beskederne, som kan indeholde oplysninger om EU’s aftaler om køb af Covid-19-doser for milliarder af euro. Kommissionen siger, at tekstbeskederne ikke falder ind under dens gennemsigtighedspligt og tilføjer, at beskederne slet ikke kan hentes. De er ’væk’.
Tidligere har Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Revisionsret også fordømt både tavshed og hemmeligholdelse, som Kommissionen fortsat opretholder. Også Europa-Parlamentet insisterer på at få frigivet beskederne.
Men Ursula Von der Leyen siger nej. Og sådan er det. For nu.
Pfizer har også med sin partner BioNTech indledt retssager mod både Polen, Ungarn og Rumænien. Netop på grund af Covid-19-vaccineleverancerne. Alle tre lande bliver sagsøgt af medicinalfirmaet Pfizer på grund af landenes afvisning af at modtage og betale for de ’aftalte’ mængder af Covid-19-vacciner.
“Det er indlysende, at disse vacciner blev bestilt og påtvunget medlemsstaterne i unødvendigt store mængder,” skrev Zoltan Kovacs, regeringens talsmand (Ungarn), på X (tidligere Twitter, red.) i december 2023.
Pfizer meddelte i november 2023, at de sagsøgte Polen for ikke at acceptere at modtage og betale for 60 millioner doser Covid-19-vaccine, som landet skulle have modtaget sidste år. Omkostningerne anslås til 1,2 milliarder euro. Polens befolkningstal er omkring 37 millioner mennesker. Endnu et af de regnestykker, der aldrig kommer i nærheden af at gå op.
Historien er groft sagt den samme med Ungarn – bare i mindre skala. Og nu er turen også kommet til Rumænien. Hvem følger?
Ursula Von der Leyen sørgede for, at alle EU-lande havde floder af Covid-19-vacciner til overs. Foto: Depositphotos.
Og hvem ellers?
Dine penge, mine penge, vores penge gik til Pfizer. Danmark købte et produkt i mængder, som alle vidste, at vi aldrig ville kunne bruge bare det kvarte af. Heller ikke en sjettedel. Og heller ikke en tiendedel. Vi brugte måske 1 million doser ud af mindst 26,5 mio. indkøbte doser i 2022. Det er de danske medier som bekendt enige om ikke er en historie.
Borgerne betaler – mens vi strammer vores egen velfærd ned til det umenneskelige. Vi sparer dyner, sokker og måltider væk på danske hospitaler og plejefaciliteter, hele tiden nye eksempler på hvordan der i Danmark skæres ind til den blotlagte knogle, mens vi alene i 2022 forærer mere end 3 mia. kr. væk til Pfizer. Og hvem ellers? Dét spørgsmål vil vi gerne have et klart svar på:
Hvem ellers har profiteret på den aftale, der er blevet til via hemmelige tekstbeskeder og opkald mellem Ursula Von der Leyen og Albert Bourla, Pfizers øverste? Hvordan har de profiteret? Hvor meget har de profiteret? Hvorfor har lige de profiteret?
Det vil vi søge svar på. Efter bedste evne. Den etablerede presse vil som bekendt ikke, og vi vil spørge pressen hvorfor.
Der er nok at tage fat på. Mange historier venter forude.
