header-logo-pos

Tag: Berlingske

Du vil i vanlig stil her få de spørgsmål, der ikke blev besvaret.

Det er naturligvis ærgerligt, at personen, Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der har talestreger i mange danske medier ikke vil besvare ordentlige, gode og nysgerrige spørgsmål, men sådan er det. I forhold til Covid-19-vaccinen skal du enten loyalt og med skyklapper i størrelse XXXL jappe Den Store Fortælling af, eller også skal du regne med absolut ingenting.

Psst! har henvendt sig 3 gange i løbet af 8 dage uden at få så meget som et ”ingen kommentarer”. Det må være nok.

Først en opsummering:

Danske medier fortæller i flok, at de danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, i virkeligheden bare er ”bekymrede”.

Historien er, at vaccinen er sikker og effektiv. Men nogle få danskere FØLER noget – men bare rolig: Det er alt sammen ”i hovedet”.

”Du er ikke rigtig syg. Du er bare nervøs (læs: paranoid). Det er dig selv, den er gal med.”

Den historie fortalte B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere danskerne i starten af november. Alle baserede de deres historier på et telegram fra mediernes overlords, Ritzau, og en pressemeddelelse fra Århus Universitet, der er afsender af undersøgelsen om de ”bekymrede” borgere, der på forhånd var nervøse for Covid-19-vaccinen, og som derfor ”føler”, at de kan mærke noget.

Nocebo-effekten, kalder medierne det.

Du kan læse Psst!s første historie om sagen lige her. Her vil du også finde links til og uddrag af mediernes skelsættende journalistiske mesterværker om de danskere, der “føler” sig ramt.

Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

“Nocebo” = hysteri

Vi skal også huske:

Studiet er selvrapporteret, ingen objektive biomarkører, ingen langtidsdata over 6 måneder. Andre studier (Norge, Tyskland) viser reelle fysiologiske ændringer.

Medierne, de loyale formyndere af Den Store Fortælling, har talt med nul vaccineskadede. De psykologiserer: Nogle få borger FØLER = TROR de er ramt. Nocebo = ny ”hysteri”-diagnose.

Psst! har på den anden side talt med en hel række vaccineskadede danskere – Anette, Louise, Martin, Ina, Karina og mange, mange flere.

Det er mennesker, der mistet sig selv. Martin, der altid arbejdede mindst 50 timers-uger har helt konkret regnet ud, at han har mistet 90 procent af sig selv. Psst! har talt med de mennesker, der ikke længere kan klare hverdagen. Elendige. Syge. I økonomisk ruin. Husk: De kom fra alle vegne. Mange var i fuldtidsarbejde – gode jobs – da de blev skadede af Covid-19-vaccinerne.

Siden de blev skadet, er de blevet svigtet fuldstændigt.

Især Pfizers mRNA-produkt har lagt den ene dansker efter den anden ned. Et meget usikkert og ineffektivt supervåben, viste det sig.

mRNA-produkterne er helt åbenlyst produkter, som medier og myndigheder i en verden fri for bestilte dagsordener burde undersøge til bunds – med et kritisk og ægte nysgerrigt udgangspunkt.

Så det ved vi ikke sker.

Læs om Covid-19-vaccineskadede Ina her:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

De ubesvarede spørgsmål

Vi går til de ubesvarede spørgsmål. Her får du – som altid – den uredigerede version af den mail, som Psst! sendte afsted den 6. november. Siden da har vi fulgt op to gange, men som sagt: Intet svar.

Først præsenterer vi os selvfølgelig høfligt, og så til humlen:

Jeg har med stor interesse læst pressemeddelelsen fra Århus Universitet og de Ritzau-telegrammer, der er gengivet i B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere. De er næsten helt ens, men her er et link til B.T.’s version.

Jeg har nogle spørgsmål – og det er ud fra pressemeddelelsen og nyhedshistorierne, hvor du er citeret.

Jeg tilbyder altid alle at udtale sig 100% uredigeret – uanset længde. Ligesom du meget gerne selv må komme med egne pointer – du behøver ikke kun at svare på mine spørgsmål.

Jeg håber meget, at du vil både svare, uddybe og komme med andre pointer. Psst! vil meget gerne bringe hvert et ord.

Spørgsmålene starter her:

Punkt 1:

BTs overskrift og underrubrik siger til sammen:

Overskrift: Bekymringen for covid-vacciner kan skabe symptomer

Underrubrik: Negativ helbredseffekt af covidvaccinen slog især igennem hos dem, der allerede var bekymrede på forhånd.

Mine spørgsmål:

1: Er det korrekt, at ”negativ helbredseffekt af covidvaccinen især slog igennem hos dem, der allerede var bekymrede på forhånd”? Er det en konklusion fra studiet?

2: Når man kæder underrubrikken sammen med overrubrikkens ”Bekymringen for covid-vacciner kan skabe symptomer”, giver overskrifterne så en dækkende beskrivelse af det, du siger, og det, som studiet siger?

Du må meget gerne uddybe.

Punkt 2:

I Århus Universitets egen pressemeddelelse lyder de overskrift og underrubrik således:

Overskrift: Covid-19-vacciner er ikke forbundet med langvarige symptomer for langt de fleste

Underrubrik: Studie har fulgt 90.000 danskere og viser ikke tegn på, at Covid-19-vaccinerede udvikler langvarige symptomer, men bekymring for vaccinerne kan ifølge forsker føre til symptomer.

Link her.

De linjer siger til sammen, at Covid-19-vaccinerne er sikre og effektive, men at ”bekymring for vaccinerne kan føre til symptomer”.

Er det en dækkende konklusion for studiet og det, som du siger? At coronavaccinerne er sikre og effektive, men hvis du på forhånd var bekymret, så kan vaccinerne føre til symptomer?

Læs om Covid-19-vaccine-invaliderede Martin lige her:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Punkt 3:

Jeg går til TV 2’s version:

”Forklaringen på forskellen kan ifølge forskeren ligge i den såkaldte noceboeffekt.

Det er det modsatte af placeboeffekten og betyder, at negative forventninger til en behandling kan udløse forskellige ukarakteristiske symptomer.

Dermed kan symptomerne være helt reelle for dem, der oplever dem. Men vaccinen er ikke nødvendigvis årsagen.”

Uddrag slut.

Er det korrekt gengivet af TV 2? Siger du her, at forklaringen på, at der er danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, er, at de er blevet skadet af noceboeffekten?

Hvis ja: Hvor mange gælder det? Er det alle, der bare tror, at de er skadet? Eller forestiller sig det? Er det halvdelen? Altså hvad taler vi om?

Punkt 4:

Tror du, at covid-19-vaccinerne reelt har skadet danskere? Vil du sige klart, at du tror, at covid-19-vaccinerne HAR skadet mennesker?

VIVEs undersøgelse konkluderer, at mennesker med alvorlige skader efter Covid-19-vaccination eksisterer, og at de er blevet svigtet.

Mener du, at mennesker med alvorlige skader efter Covid-19-vaccination eksisterer?

Mener du, at de er blevet svigtet?

Kan du forstå, at de mennesker ud fra pressemeddelelsen og artiklerne føler, at de bliver kaldt hypokondere, der i virkeligheden bare er ”bekymrede”?

Læs Louises historie her:

Louises historie del 1: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Louises historie del 2: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Punkt 5:

Hvad præcis er undersøgelsens konklusion, og hvordan fandt I præcis frem til den konklusion? Hvordan og hvorfor er du på sikker grund, når du fx siger, at:

“Vores studie viser, at for langt de fleste er Covid-19 vaccinerne ikke forbundet med langvarige symptomer. Men det viser også, at de bivirkninger, som nogle mennesker oplever, kan hænge sammen med bekymringer og forventninger. Det er vigtig viden, fordi det kan være med til at nuancere debatten: Ikke ved at afvise, at folk har symptomer, men ved at belyse de mange faktorer, der kan spille ind.”

Punkt 6:

Der er masser af rapporter og undersøgelser, også peer-reviewed, der peger på meget store problemer med Covid-19-vaccinerne: DNA-forurening i mRNA-vacciner (f.eks. Pfizer/Moderna), Spike-protein i celler og blod. Bekræftet vedvarende tilstedeværelse i en gruppe af vaccinerede (over 700 dage i blodet hos personer med post-vaccination syndrom). Og vi kan jo tage Pfizers egen indlægsseddel og konstatere de første 50 bivirkninger. Nemt 50.

Det nævnes slet ikke – der nævnes kun bekymring og noceboeffekten? Hvordan kan det være?

Punkt 7 – sidste punkt:

Kan du ud fra pressemeddelelsen og de samlede artikler i medierne forstå, at historien lyder sådan her for mange mennesker:

De danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, i er virkeligheden bare ”bekymrede”.

Historien er, at vaccinen er sikker og effektiv. Men nogle få danskere FØLER noget – men bare rolig: Det er alt sammen ”i hovedet”.

Du er ikke rigtig syg. Du er bekymret. Det er bare dit hoved.

Min påstand vil være, at sådan læser de fleste det. Så spørgsmålet er:

Er det rigtigt læst? Er det i virkeligheden konklusionen?

Med venlig hilsen

Jens Mogensen, Psst!

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

”Du er ikke rigtig syg. Du er bare nervøs (læs: paranoid). Det er dig selv, den er gal med. ”

Den historie har B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere fortalt danskerne indenfor den sidste uge. Alle har de baseret deres historier på et telegram fra mediernes overlords, Ritzau, der konsekvent har haft et enormt behov for at formidle Covid-19-vaccinens lyksaligheder ud til hele verden.

Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

Rundtur i medierne

Lad os starte med B.T.s overskrift og underrubrik:

Overskrift: Bekymringen for covid-vacciner kan skabe symptomer

Underrubrik: Negativ helbredseffekt af covid-vaccinen slog især igennem hos dem, der allerede var bekymrede på forhånd.

De overskrifter til sammen – giver de overhovedet et billede af, hvad studiet egentligt viser, og hvad forskeren egentligt siger..? Det vil Psst! forsøge at finde ud af.

Vi hopper videre til TV 2:

”Covid-19-vaccinerne gav for den allerstørste del af befolkningen ikke langvarige symptomer. Men bekymring for vaccinerne kan til gengæld ifølge forskere føre til uspecifikke symptomer som hovedpine, træthed og kvalme. Det viser et nyt studie, som har fulgt 90.000 danskere, fra før de blev vaccineret og til efter.”

Og lad os lade Berlingske runde af, for så ved vi, at det bliver seriøst. Tanten er jo et seriøst medie, ikke sandt?

Her er uddraget:

”Forskerne undersøgte tre grupper baseret på deres holdning til covid-19-vaccinen: ubekymrede, skeptiske og bekymrede personer. Blandt de ubekymrede og skeptiske – som tilsammen udgjorde 95 procent af deltagerne – blev der ikke fundet flere symptomer hos vaccinerede end hos de ikke-vaccinerede.

– Hos langt de fleste ser covid-19-vaccinerne ikke ud til at føre til langvarige uspecifikke symptomer.

– Vi kan dog ikke helt udelukke, at en mindre gruppe mennesker, som på forhånd var bekymrede for vaccinen, oplevede sådanne symptomer efter vaccination, siger Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der står bag studiet.

Blandt de på forhånd bekymrede – omkring fem procent af deltagerne – rapporterede de vaccinerede personer efterfølgende oftere om symptomer som hovedpine, åndenød og svimmelhed sammenlignet med ikkevaccinerede i samme gruppe.

Forklaringen på forskellen kan ifølge forskeren ligge i den såkaldte noceboeffekt.

Det er det modsatte af placeboeffekten og betyder, at negative forventninger til en behandling kan udløse forskellige ukarakteristiske symptomer.”

Uddrag slut.

Her har du mediernes niveau i slut-2025.

Læs Louises historie her:

Louises historie del 1: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Louises historie del 2: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Klassisk psykologisering

Hvad ser vi på her?

Først og fremmest er det naturligvis ikke journalistik. Det er propaganda. Ingen af medierne henviser til studiet, de skriver bare af. Fri taletid.

Og at propagandaen jo ’bare’ er blevet afleveret af Ritzau, er ingen undskyldning. Hvert medie har ansvar for, hvad de selv bringer. Det er et faktum. Det (og meget mere) har Psst! også talt med redaktionschefen på Politiken om i historien, som du finder her:

Psst!s maratonsamtale med Politiken: Emnet er manus

Vi ser:

Klassisk psykologisering af kropslige symptomer: De få = de nervøse, de paranoide, de “stakler”. 

De FØLER. Føle = ikke være ramt, men TRO man er ramt.

Nocebo = den nye “hysteri”-diagnose for alle, der ikke pr. automatik jubler over ordet ”vaccine”.

Og det hele serveret som videnskab – uden at nævne, at: 

Studiet er selvrapporteret (spørgeskemaer). 

Der er ingen objektive biomarkører for symptomerne. 

Langtidsbivirkninger ud over 6 måneder er ikke undersøgt. 

Andre studier (f.eks. fra Norge, Tyskland) har fundet reelle fysiologiske ændringer hos mennesker efter Covid-19-vaccination. Er det mon patienternes nervøse hoveder, der har skabt de ændringer?

Læs om Michel her:

Michels historie del 1: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Michels historie del 2: Familiens advokat: Hvad skal der så til?

Michels historie del 3: Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?

Michels historie del 4: Michels historie: Derfor rører medierne ikke ved den

Den loyale formynder

Psst! har som det eneste medie i Danmark talt med en hel række Covid-19-vaccineskadede danskere. Vi har lavet store historier med Michel, Louise, Martin, Ina og Karina. Og vi har talt med mange, mange flere vaccineskadede danskere i forbindelse med research og andre historier, og det bliver vi ved med.  

De her mennesker er blevet grusomt skadet, deres liv er en spag skygge af, hvad det var. De har det meget skidt, nogle er efterladt alene, de er ruineret – det er nemlig dyrt at gå fra et velbetalt fuldtidsarbejde til (i bedste fald) sygedagpenge eller lignende. De lider og kæmper HVER eneste dag.

Martin sagde det således:

”Jeg har mistet 90 procent af mig selv.”

Mon Martin bare bilder sig det hele ind? Mon Ina gør? Mon Louise, Karina, Anette, Sara gør?

Mon Michel gjorde? Altså før han døde?

Medierne på statens støttehjul har talt med ingen. Nul. Det har de overhovedet ikke – på noget tidspunkt – haft interesse i. De er ikke spor nysgerrige på de mennesker, der blev skadet af den vaccine, der blev udråbt til en frelser. Et mirakel.

Grunden er, at medierne har hele vejen igennem været den mest loyale formynder af Den Store Fortælling, som man kan forestille sig.

De har pushet den. Hårdt.

Derfor kan medierne ikke ”få øje” på de her mennesker. I hele det officielle DK er det som om, at de ikke eksisterer. Ingen vover fortsat – selv i slut-2025 – at ytre et kritisk pip om “supervåbnet”. Det hellige artefakt, der er kronen på værket: Den Store Fortælling om Covid-19.

Læs om Covid-19-vaccine-invaliderede Martin lige her:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Tak for det

Medierne har altså ikke ‘opdaget’, at de mennesker, der udviste samfundssind, og blev skadet af det uangribelige supervåben, der overhovedet ikke var sikkert og effektivt, siden er blevet svigtet. Fuldstændigt. Dokumenteret fra A-Å lige her på Psst!

De skadede danskere kæmper i dag en konstant kamp, fyldt med nederlag, afvisninger og uoverkommelige forhindringer. Supervåbnets institutionelle beskyttelse er fortsat enorm. Det sørger den lukkede cirkel, som myndighederne med medierne i deres ringhjørne har indhegnet sig bag, for.

Derfor: Så når Ritzau tilbyder vores frie og uafhængige (indsæt her de største gåseøjne du nogensinde har set) et stykke propaganda om, at de ramte mennesker i virkeligheden er paranoide hypokondere, så siger B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere ”tak for det”.

Og så bringer de det.

De er ligeglade med den større sammenhæng. De henviser ikke til studiet. De aner ikke, hvad de taler om. De japper bare af.

Manus.

Læs om Covid-19-vaccineskadede Ina her:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Spørgsmål sendt afsted

Her kan du se Århus Universitets egen pressemeddelelse, der blev samlet op af Ritzau og spredt ud til de danske medier:

Århus Universitet erklærer selv, at studiet er ganske fri for interessekonflikter.

Psst! har naturligvis sendt spørgsmål afsted til Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der står bag studiet.

Christina Bisgaard Jensen er jo i en hel række af danske medier afsender af budskabet om de nervøse danskere med uro på øverste etage. De danskere, der ’bilder sig selv ind’, at Covid-19-vaccinen (supervåbnet/miraklet/vores tids svar på månelandingen) har skadet dem.

Psst! er naturligvis meget nysgerrig efter at høre, om det budskab er korrekt gengivet. Ligesom der naturligvis er en hel række andre spørgsmål, der presser sig på.

Vi følger op, når der er nyt. Og det betyder som altid: Med eller uden svar.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Danske medier kan godt begynde at glæde sig. Der er flere penge på vej – direkte fra borgerne.

Det har Psst! forudsagt før, og ingen andre end Mette Frederiksen, vores statsminister, leverer nu nye indicier på, at mediernes statsstøtte snart kommer på opfedning. For Mette Frederiksen har nemlig ”brug for” at danskerne holder sig til de rigtige medier.

Det sagde hun i ugens løb i Svendborg.

”Jeg får brug for, at alle danskere er MED i de kommende år. Og bidrager. Og det kan man gøre på mange måder. Unge, der melder sig som værnepligtige. Flere, der laver frivilligt arbejde. OG: Bruger de rigtige medier. Fordi vi kommer til at blive oversvømmet med fake news, misinformation, påvirkningskampagner og kunstig intelligens. Derfor er det vigtigt, at så mange danskere som overhovedet muligt bruger jer gamle medier, hvor kan man stole på, hvad der bliver sagt,” siger Mette Frederiksen.

Podcasten ’Avistid’, der blev publiceret den 14. maj, har samlet talestregerne sammen, og den podcast kan du høre her. Bare spol frem til ca. 3:40 – så kommer statsministerens guldklumper snart efter væltende.

I podcasten, der består af Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik, Hans Mortensen og Arne Hardis (begge erfarne politiske journalister og kommentatorer), kan man også høre, at panelet er enige om, at det er smart af Mette Frederiksen at fedte for medierne, fordi det kan medierne godt lide.

Du kan nu tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev, hvilket er enormt vigtig for Psst!s videre færd. Du finder alle detaljer om nyhedsbrevet lige her.

Mads, du glemte “hvorfor”

Der har længe været tegn i sol, måne, stjerner og planeter på, at medierne, der i stor stil og på trods af mediestøtten er ved at synke, inden længe vil få flere penge.

For eksempel lærte vi i Mads Brüggers (Frihedsbrevets direktør og chefredaktør, red.) mystiske og enormt selvfede ’Grundlovstale’, at de danske medier har mistet 800 millioner kroner i omsætning fra 2018-2022. At de alle kæmper for at overleve.

Hvorfor Mads Brügger, der har ansvaret for gesjæften Frihedsbrevet, opfordrede alle danskere til at tegne abonnement hos andre såkaldt ’seriøse’ medier, er den dag i dag en gåde, der ikke er blevet knækket. Måske Mads Brügger bare er en underlig direktør, der ønsker at give sine konkurrenter flere penge. Mystifistisk.

Mads Brügger siger desværre ikke noget om, hvorfor de danske medier har mistet 800 millioner kroner.

En central del af forklaringen er ellers meget vigtig – den kan man ikke bare sådan udelade. Man BØR ikke i hvert fald. Den lyder: Folk er ikke tilfredse med det produkt, som medierne tilbyder.  

Læs også: Berlingskes smædeskrift om Musk skilt ad – vil chefredaktøren svare?

Troværdighed i frit fald

Vi ved med sikkerhed, at folk ikke er tilfredse med mediernes produkter, og det ved vi ud fra flere parametre.

Oveni de økonomiske bøllebank, som floden af opsigelser fra helt almindelige mennesker, der ellers altid har orienteret sig via traditionelle medier, giver, står det nemlig også ganske horribelt til med mediernes troværdighed.

I USA har Gallup lavet målinger på tillid til medierne siden 1970’erne, og deres data viser et dramatisk fald i troværdighed. I midten af 1990’erne udtrykte over 50 procent af amerikanerne høj tillid til medierne. I de seneste år er dette tal faldet til omkring 30 procent.

Europæiske massemedier har ligeledes i løbet af de sidste 25 år oplevet et gedigent troværdigheds-crash.

Offentlighedens tillid til medierne, der ifølge medierne selv er frie og uafhængige, har aldrig været værre. Og folk oplever, at medierne overhovedet ikke er frie og uafhængige. Tværtimod.

Reuters og Eurobarometer er i øvrigt bare to af de enheder, der undersøger mediernes troværdighed i Europa, og den samlede konklusion er, at troværdigheden fortsat kun vil kende en retning: Nedad.

Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

Redaktionel produktionsstøtte

Hvert år yder Kulturministeriet såkaldt ”redaktionel produktionsstøtte” til nyhedsmedier til produktion af redaktionelt indhold. Redaktionel produktionsstøtte kan søges én gang om året og i 2024 søgte 94 medier redaktionel produktionsstøtte.

Det er Medienævnet, der vurderer og træffer afgørelse vedrørende ansøgninger om redaktionel produktionsstøtte og fredag den 14. juni blev resultatet offentliggjort. Af de 94 ansøgere blev 74 imødekommet.

I alt blev cirka 391,8 millioner kroner uddelt i mediestøtte.

Læs også: Når pressens spidser vander høns

Berlingske Media og JP/Politikens Hus er år efter år de største modtagere af mediestøtten, og det gælder også for 2024. Berlingske Media modtog i alt 44.5 millioner kroner og JP/Politikens Hus indkasserede 44 millioner kroner.

Både Berlingske Media og JP/Politikens har ansatte, der har mediestøtten som konkret ansvarsområde, og de udnytter metodisk reglerne til at søge mest muligt i støtte.

Men faktisk bryder de sig ikke spor om støtten, påstår de.

“Stod det til Jyllands-Posten, blev støtteordningerne stort set afskaffet. Pressefrihed og stærke medier er en forudsætning for det danske demokrati. Et demokrati, hvor oplysningen, samtalen og de frie ord er limen i et værn mod vold, polarisering og statsstyring”, skrev Jyllands-Posten i en leder fra juli 2024, og Anders Krab-Johansen, der er koncernchef for Berlingske Media, gav i august 2023 udtryk for sin klare afstandtagen til mediestøtten:

”Mange synes, at det er mærkeligt, at frie medier skal have mediestøtte, og jeg er enig. Det er en uskik, som begyndte med, at statens postvæsenet gav rabat til omdeling af aviser i demokratiets navn. Det var dengang. Nu koster mediestøtten skatteyderne 395 millioner kroner årligt til deling mellem et hav af private medier,” sagde han.

Sikke underligt, at medierne styrtdykker både på indtjening og troværdighed.

Og Kristeligt Dagblad, Weekendavisen, Information med flere, der tager så meget vand ind, at havbunden er næste (og eneste) logiske destination: Hæng i! Hold ud! Skovl vandet ud med jeres hænder om nødvendigt – gør alt, hvad I kan for at holde skuden flydende.

Hjælpen ER på vej!

***

[email protected]

Psst! får ikke statsstøtte, og kommer aldrig til at få det. Hvis du vil hjælpe Psst! fremad og samtidig modtage et godt og spændende produkt hver eneste uge, bør du overveje at tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Du finder alle detaljer lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Illustration: Mads Ortmann

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Berlingske Tidendes udenrigskorrespondent Poul Høi serverede lørdag den 12. april Berlingskes læsere for værket “Magien er brudt for Elon Musk: »Tænk at være milliardær, og alle mener stadig, at du er en taber«”.

Underrubrikken lyder som følger:

“Magien er brudt for Musk. Han har tabt tæt på en billion kroner, han er ikke længere Trumps golden boy, og regeringskilder taler om, at han er påvirket af stoffer ved møder. Sådan er det gået så galt for verdens rigeste mand.”

Tak skal du ellers have, hva’?

Du kan læse historien bag betalingsvæg her.

Historiens underrubrik gjorde omgående Psst! utroligt nysgerrig. For hvad er mon Berlingske Tidendes belæg for påstanden om, at “regeringskilder taler om, at han er påvirket af stoffer ved møder”. Det er jo noget af en påstand – og så fra et medie, der aldrig var nysgerrig på Hunter Biden. Nu hvor hårde stoffer er i fokus.

Det dykker vi ned i nu.

Læs også: Fortørnede danske medier: Elon Musks tone er meget grov!

Anonyme kilder gange 2

Poul Høi skriver altså i underrubrikken, at “regeringskilder taler om, at Musk er påvirket af stoffer”.

Nu skal det blive spændende at se belæg for den påstand i brødteksten. Og Poul Høi leverer sin definition af belæg ad to omgange:

Nr. 1:

“På højrefløjen kommer hadet blandt andet fra kilder i Trumps inderkreds, der i en ny dybdeborende artikel i mediet Rolling Stone udstiller ham som en kretiner. De fortæller, hvordan de efter møder har haft mistanke om, at han var stofpåvirket, og de taler spøgefuldt om at indføre narkotest til regeringsmøder for at ramme ham.”

Belæg nummer 1 er altså Rolling Stone Magazines anonyme kilder.

Nr. 2:

“The Wall Street Journal har tidligere beskrevet, hvordan Musks omgangskreds mener, at han tager kokain, lsd, ecstasy, ketamin og psykedeliske svampe, og kilder i Trump-regeringen indikerer, at der er et problem. De siger, at Musk virker stofpåvirket ved vigtige møder, og de siger, at alle andre – stoffer eller ej – er trætte af ham.”

Belæg nummer 2 er altså The Wall Street Journals anonyme kilder.

Og der slutter det så. Ikke mere belæg.

Opsummering: Rolling Stone Magazines og The Wall Street Journals anonyme kilder er altså det skyts, der får Berlingske Tidende til tre gange at fortælle, at Elon Musk er påvirket af stoffer.

Læs også: Kongen af alle udeladelser: Medierne lister sig nærmere Twitter Files

Læs også: Twitter Files på dansk: Sådan manipulerede Twitter Covid-debatten

6 oplagte spørgsmål

Psst! har derfor sendt følgende spørgsmål afsted til chefredaktør Tom Jensen, og vi har sat Poul Høi cc:

1: Vurderer I, at Poul Høis analyse er velunderbygget?

2: Ser Berlingske på nogen måde et problem i at basere udsagnet om, at Elon Musk skulle være på stoffer på 2 x anonyme kilder fra magasiner/medier, der rent politisk har bekendt kulør?

3: Hvorfor er det vigtigt at få stoffer op i underrubrikken, når belægget for den påstand er baseret på anonyme kilder fra alt andet end neutrale, objektive medier?

4: Er Poul Høis analyse i virkeligheden ikke bare et hitpiece?

5: Hvis ja: Hvem kræver, at I skal levere et sådan hitpiece? Hvorfor gør I det?

6: Hvis nej: Hvorfor er Berlingskes egen foragt for manden så nemt at se for læseren? Bør den være det?

Spørgsmål slut. Psst! afventer fortsat svar fra Tom Jensen og/eller Poul Høi.

Psst! kunne i øvrigt meget nemt finde anonyme kilder, der siger, at Tom Jensen er korrupt, men det regner vi ikke som belæg. Vi ville ikke smide det op i en underrubrik, og vi ville ikke tre gange fortælle, at han er korrupt, fordi anonyme kilder siger, at han er korrupt. Vi kunne ikke drømme om at gøre det, og grunden er meget enkel:

Det er ikke belæg. Det er bagvaskelse.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Ifølge ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, og formanden for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, er Danmark godt på vej til at blive mere klimavenligt.

Lige om lidt – fra 1. januar 2025 – får de konventionelle køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, nemlig et produkt, der hedder Bovaer. Det er et (nu obligatorisk) tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer.

Det aktive stof i Bovaer er noget giftigt stads, der skal håndteres med sikkerhedsudstyr, og som ifølge sundhedsmyndigheder kan være sundhedsskadeligt i store mængder (hvad det så end konkret betyder). Oversat: Spis en teske af det, og du er i store problemer.

Læs Psst!s artikler om Bovaer her:

Bovaer – sikkert og effektivt? (5. december)

Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar (8. december)

Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag” (11. december)

“Et mere klimavenligt landbrug”

Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, og formanden for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, lægger sig 100 procent på linje med Arla, myndigheder og medierne Ekstra Bladet, TV 2, Berlingske og BBC.

DRs velpolstrede public service-maskine vurderer fortsat, at det ikke er DRs opgave at informere danskerne om det nye obligatoriske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, og som nu i 14 dage har skabt en orkan af debat på sociale medier.

Den officielle historie er 1) at Bovaer er “sikkert og effektivt”, og 2) at hvis du som forbruger er skeptisk overfor de garantier, jamen så ved du godt, hvad du er: Konspirationsteoretiker. Antimyndighedsekstremist. Og kuk-kuk.

Altså det manuskript. Igen, ja.

Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, er svært begejstret for Bovaer.

“Det er meget positivt, at vi nu har fået gang i et af de mest effektive klimavirkemidler, som i den grad kommer til at skabe et mere klimavenligt landbrug. Jeg er glad for, at så mange har søgt om kompensation, så vi kan understøtte den grønne udvikling,” siger Jeppe Bruus til Ritzau.

Formand for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, siger til Ritzau, at:

”Mælkeproducenterne vil virkelig gerne gøre en forskel og bidrage i klimaomstillingen. Det er tydeligt, når vi nu kan se, hvor mange der har søgt kompensationsordningen. Den ordning, hvor der fodres med metanreducerende foder hele året, er der færre, der har søgt. Det skal vi have lavet om på, og derfor kigger vi sammen med Ministeriet for Grøn Trepart på, hvordan vi kan optimere ordningen.”

Også Ritzau hylder Bovaer

Ritzau, der jo ellers bør være den afbalancerede, objektive formidler, hylder også Bovaer. Det sker i artiklens underrubrik:

“Ansøgningsrunden til kompensations- og tilskudsordningen for metanreducerende foder er netop lukket, og stort set alle mælkeproducenter har søgt om kompensation. Det betyder, at mælkeproducenterne tager det nye effektive klimavirkemiddel i form af foderstilsætningsstoffer i brug fra næste år, og dermed bliver landbruget mere klimavenligt,” skriver Ritzau.

Når Ritzau bruger ordet “dermed” synes Ritzau åbenbart, at det er lig med belæg. Psst! Det er det ikke.

Dermed går Ritzau sammen med (indtil videre) Berlingske, TV 2, Ekstra Bladet og BBC, der alle hylder Bovaer og angriber skeptiske forbrugere med den velkendte konspirationsteoretiker-storyline.

Ja, den gamle traver. Igen, ja. I know.

Om DR, vores allesammens public service-flagskib, har tænkt sig at informere danskerne står fortsat hen i det uvisse.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Både TV 2 og EB har opdaget stormvejret på sociale medier om Arla og fodertilskuddet Bovaer, der er blevet gjort obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. Vi kommer straks til deres dækning.

Bovaer er udviklet specifikt til at reducere metanudledningen fra kvæg, især malkekøer.

Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet henviser til viden om, at køerne spiser mindre foder, når der er Bovaer i.

Læs (fra 5. december): Bovaer – sikkert og effektivt?

Læs (fra 8. december): Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

Danmarks Naturfredningsforening skriver, at:

”Èn bekymring er, at køerne i undersøgelserne ser ud til at spise mindre foder, når der er bovaer i. Om det skyldes smerter og ubehag i koens mave som følge af tilsætningsstoffet, vides ikke, men det er en mistanke, som forskerne vil undersøge yderligere.”

Hvordan mon EB, TV 2 og Berlingske så skærer historien til danskerne…? Det kigger vi på nu.

Det er en forbløffende historie. Medierne informerer ikke de danske forbrugere. Og gudhjælpemig om de ikke igen finder konspirations-parolerne frem. Er det lige dovent, eller hvad?

Den gamle traver er uddød, medier. I dag er alt en konspirationsteori.

Ingen andre medier skærer ud i pap, hvad Bovaer konkret betyder for danske forbrugere, så det gør Psst! igen her:

Lige om lidt – fra 1. januar 2025 – får de konventionelle køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, et produkt, der hedder Bovaer. Det er et tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer. Det aktive stof i Bovaer er noget giftigt stads, der skal håndteres med sikkerhedsudstyr og som ifølge sundhedsmyndigheder kan være sundhedsskadeligt i store mængder (hvad det så end konkret betyder).

Du skal ikke spise en teskefuld af det, så meget er sikkert.

Miljøvenligt tiltag ifølge EB

Ekstra Bladet meldte sig i går, 10. december, pludselig ind i historien, som de naturligvis har kendt til længe. En stor historie siden sidst i november, så mystifistisk.

Ekstra Bladet lavede to historier, og i den første er overskriften:

Klar besked efter nyt tiltag: Drop Arla!

Under-rubrikken:

Den danske mejerigigant, Arla, er kommet i uvejr i Storbritannien, hvor flere forbrugere har valgt at boykotte produkter fra mejeriet grundet et nyt, miljøvenligt tiltag. Arla afviser pure bekymringerne og kalder det for ‘skøre konspirationsteorier’

Uddrag:

“BBC har talt med eksperter, der afkræfter, at Bovaer skulle udgøre noget problem for fødevaresikkerheden. Stoffet er godkendt i 68 lande, heriblandt Danmark, og Arla har reageret på kritikken sammen med DSM Firmenich, der producerer stoffet, i en fælles meddelelse.”

Uddrag slut.

I EBs anden historie:

Overskrift:

Arla går i rette med kritikere: – Et rabiat fåtal

Underrubrik:

Den danske mejerigigant går i rette med sine kritikere, som de mener, er et rabiat fåtal af mennesker, der kæder dem sammen med konspirationsteorier 

Uddrag:

“Men det er ikke det eneste, der skaber bekymring. Flere af opslagene under videoerne og opslagene, bruger lejligheden til at koble Bill Gates sammen med Arla. 

Det er en teori, som Rune Pedersen ikke giver meget for.

– Har Bill Gates noget med det her stof og Arla at gøre?

– Nej, det har han ikke. I hvert fald ikke hvad jeg kender til. Vi bruger Windows på vores computer, ellers er der intet samarbejde, siger Rune Pedersen med et grin.”

Uddrag slut.

Godt, at han sagde det med et grin. Tsk tsk.

Anbefalet sikkerhedsudstyr for håndtering af Bovaer

Før vi går videre til TV 2 og Berlingskes arbejde med at oplyse danskerne, så lad os her dvæle lidt det anbefalede sikkerhedsudstyr til de mennesker, der skal håndtere Bovaer.

Anbefalet sikkerhedsudstyr for håndtering af Bovaer:

Handsker: Kemikalieresistente handsker for at beskytte huden.

Beskyttelsesbriller: For at undgå øjenkontakt.

Ansigtsmaske eller åndedrætsværn: Anbefales, hvis der er risiko for støv eller dampe.

Arbejdsdragt: Langærmede beklædningsgenstande for at minimere hudkontakt.

God ventilation: Arbejdsområdet bør være godt ventileret for at undgå ophobning af støv.

Nå, vi skal videre til de næste statsstøttede medier, der rapporterer om konspirationsteorier.

TV 2 got this

En enkelt historie fra 9. december har TV 2 leveret.

Overskriften:

Nyt klimaforsøg sender forbrugerstorm mod Arla 

Underrubrik: Flere danske mejerier har følt sig nødsaget til at melde ud om brugen af tilsætningsstoffet bovaer efter en kampagne på sociale medier.

Uddrag:

“Andre har, som hashtagget indikerer, truet med at boykotte produkterne, ligesom at den amerikanske milliardær Bill Gates – som med andre konspirationsteorier – er forsøgt kædet sammen med produktionen af Bovaer.

En påstand, producenten har pure afvist.

Ifølge BBC har nogle af dem, der deler opslag om Arla, tidligere delt opslag om anti-vaccine eller benægtet klimaforandringer.”

Uddrag slut.

Igen “ifølge BBC”, det er anden gang. Bill Gates, også anden gang.

Bovaer er sikkert og effektivt, siger Arla, myndigheder og medier, og se hvor glad den her ko ser ud. Den elsker nok Bovaer, der får den til at udlede mindre metan, tror du ikke også? (Tegning: Deposit).

Vi slutter lige med Berlingske, hvis budskabet ikke er trængt 100 procent ind:

Berlingske havde i deres første og eneste historie om Bovaer, som bliver kaldt “sikkert og effektivt” af myndigheder, myndighedernes eksperter og medier som BBC, EB, TV 2 og Berlingske selv, en underrubrik, der lød:

““Arla er havnet i en shitstorm i Storbritannien på grund af et nyt forsøg, der har sat gang i konspirationsteorier på sociale medier. Ifølge Arla er kritikken baseret på et “fuldstændigt falsk grundlag”.”

***

Så du er med på hvad der forventes af dig, ikke? Også selvom vi fortsat venter på DR, der ikke fortæller danskerne om konkrete og obligatoriske ændringer, der roder med koens naturlige system. Koen, der laver din mælk.

Du skal ikke være skeptisk overfor det nye obligatoriske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, og som eksperter, der ikke er fra Arla eller myndigheder, har store spørgsmål til.

Det er “sikkert og effektivt”, det siger Arla, myndigheder, eksperter og medierne.

Du har vel ikke lyst til at være en skør konspirationsteoretiker. Har du?

Ind på linje! Køb din mælk.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Bli’r du splashet godt igennem i dag?

Som Psst! kunne fortælle dig i går – cirka 13 timer før debatten gik i gang – fortæller medierne, mediernes korrespondenter og mediernes USA-eksperter dig i dag, at Kamala Harris slog den ud af parken.

Læs: Første debat mellem Trump-Harris i nat: Du ved hvad der venter dig

Psst! har været på rundtur i det danske medielandskab – så du ikke behøver. Og uden at afsløre for meget på forhånd: De altid enige medier er i dag meget enige.

1: DR

Vi starter med Statsradiofonien:

Som Psst! skrev i går: “De vil benytte sig af løsrevne klip fra debatten, der understøtter deres forproducerede vinkel. De vil søge bekræftelse hos CNN, ABC, NBC, New York Times, Washington Post med flere.”

Som Psst skrev i går: “USA-korrespondenterne som fx DRs Philip Khokhar, der hader Trump inderligt, vil lade som om, at han objektivt dækker debatten, og han vil interviewe mennesker, der understøtter, hvad han gerne vil fortælle.”

Dine altid enige medier er i dag helt enige om, at det, de i USA, kalder ‘the migrant pet-eating controversy’ er en af de helt store historier fra debatten.

I flere år nævnte CNN og kumpanerne ikke migrant-krisen ved USA’s sydlige grænse med ét ord. Millioner af mennesker væltede ind. Hård narkotika som fx fentanyl, der er i gang med at ødelægge USA indefra, væltede ind. Kriminelle, hårdkogte bandemedlemmer med tatoveringer, der viser, at de har myrdet andre mennesker, væltede ind.

Intet af det var en historie for CNN, ABC, NBC, New York Times, Washington Post og alle de andre. Og dermed heller ikke for de danske medier.

Men nu taler de om det. Og derfor taler danske medier om det.

Grunden er, at Trump i debatten påstår, at migranter fanger og spiser folks kæledyr i Springfield, Ohio.

Det siger medierne er løgn. Om det stempel er korrekt, finder vi forhåbentligt ud af inden alt for længe. Medierne synes i hvert fald ikke, at det er værd at nævne, at 20.000 migranter er havnet i Springfield, Ohio, som før den store tilstrømning var hjemby for ca. 60.000 mennesker. Medierne synes ikke det er værd at nævne, at indbyggerne i Springfield, som så mange andre byer i USA, længe har råbt op om utryghed, vandalisme, affald, grafitti, store samlinger af migranter i byen og omkring indkøbscentre, vold, tyveri, stofmisbrug med mere.

Det er ikke en historie, synes medierne. Det er ikke engang relevant information i forhold til ‘the migrant pet-eating controversy’-historien, synes medierne.

2: TV 2

Videre til TV 2, der har svært ved at få armene ned over, at deres udsendte fik lov til at stille Donald Trump to spørgsmål.

Som Psst! skrev i går: “I morgen vil de altid enige medier og deres horder af ‘eksperter’ bombardere dig med samme budskab: Kamala Harris vandt.”

TV 2 samler også op på ‘the migrant pet-eating controversy’. Den påstand er udokumenteret, siger TV 2, der ikke føler samme behov for dokumentation fra Kamala Harris, når hun henviser til Trumps udtalelser om et “blodbad”, som også Jyllands-Posten og David Trads har løjet om herhjemme.

3: Ekstra Bladet

Videre til det moderne medie EB, der engang var folkets avis Ekstra Bladet:

Ifølge Ekstra Bladet er det en ‘kæmpe kovending’ af Trump, at han er erklærer sig ligeglad med om Kamala Harris er sort eller indianer. Ekstra Bladets overskrift er i bedste fald misvisende – Donald Trump har flere gange påpeget, at Kamala Harris blev præsenteret som den første kvindelige senator af indiansk afstemning, men at hun omfavnede betegnelsen ‘sort’, da den viste sig mere politisk gavnlig for hende. Nyhed til EB: Nobody cares om hun er indiansk, asiatisk, hvid, sort eller blå. Historien handler om hykleri og politisk opportunisme.

Det er spøjst, at danske medier altid undgår Fox News, mens de absolut ingen betænkeligheder har ved at gengive CNN og kumpanerne som troværdige kilder. Men når Fox News’ vælgerpanel har Kamala Harris som debattens vinder, er Fox News lige pludselig et relevant medie.

4: B.T.

Videre til B.T., der på skelsættende vis indenfor dansk journalistik, har talt med ‘eksperter’:

Kamala Harris lokkede Donald Trump i fælder igen og igen, analyserer B.T.s eksperter.

Den her er god. På B.T.s forside skriver B.T. “taget i løgn på direkte tv”, men for at læserne ikke skal være i tvivl om, hvem løgneren er, har B.T. tegnet sådan en fiks, interaktiv, lille rød kasse, der dukker op rundt om Trumps hoved. Vi kan jo ikke have, at læserne får det forkerte indtryk.

5: Berlingske Tidende

Berlingske Tidende, hvis chefredaktør Tom Jensen har blokeret Psst! efter at Psst! stillede gode og høflige spørgsmål om Berlingske Tidendes dækning af corona, er jo en seriøs avis.

Læs også: Medierne blokerer Psst!

Her er deres seriøse dækning:

Berlingske analyserer sig skarpt frem til, at Kamala Harris vandt meget klart og at Donald Trump tabte stort. Mærk objektiviteten bare bruse ud mod dig.

Berlingske Tidende har deres helt egen USA-korrespondent, der nøgternt og objektivt fremhæver Kamala Harris’ knusende effektivitet.

6: Politiken

Politiken, der er så stærkt afhængige af mediestøtten, dækker debatten med nærmest overlegen objektivitet:

Politiken, der dækkede over Bidens tilstand i årevis, har en mening.

Her har Psst! samlet Politikens samlede dækning af debatten. Er det lidt som om, at dækningen hælder en smule til den ene side?

7: Information

Information, der kun overlever som medie i kraft af mediestøtten, er et meget seriøst medie. Og sådan et dækker selvfølgelig debatten mellem Trump og Harris:

Wow, se lige hvor seriøse Information er. De har fravalgt farverne på deres hoved-billede. Det stinker af seriøsitet og ordentlighed. Stor, stor signalværdi af Information.

8: Børsen

Børsen med chefredaktøren, der vil gøre alt, hvad Mette siger, er rosinen i pølseenden:

Også Børsen har fair, redeligt og 100 procent uafhængigt analyseret sig frem til det samme som alle de andre.

Rundtur slut.

Pyha, hva’? Det var noget af en omgang.

De altid enige medier siger alle det samme.

Det må jo betyde, at det, de alle siger, er selve sandheden.

Ikke?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Berlingske Media og JP/Politikens Hus var igen i 2024 de største støvsugere af mediestøtten. Det belgisk ejede Berlingske Media modtog i alt 44.5 millioner kroner og JP/Politikens Hus indkasserede 44 millioner kroner.

Berlingske Media og JP/Politikens Hus sørger omhyggeligt for, at de ikke misser en krone af de penge, som de ud fra gældende regler er berettiget til. Der er ansatte, der har mediestøtten som ansvarsområde – intet er overladt til tilfældighederne.

Derfor vil nogen måske være overraskede over, at både JP og Berlingske i klare vendinger giver udtryk for, at de ønsker mediestøtten hen hvor peberet gror.

Læs også: Lad falde hvad ej kan stå

Vi starter med Jyllands-Posten, der for få dage siden, 2. juli 2024, skrev følgende på lederpladsen:

“Stod det til Jyllands-Posten, blev støtteordningerne stort set afskaffet. Pressefrihed og stærke medier er en forudsætning for det danske demokrati. Et demokrati, hvor oplysningen, samtalen og de frie ord er limen i et værn mod vold, polarisering og statsstyring. 

I dag fastholder støttesystemet en gammeldags tankegang, hvor dyrt papir kørt rundt i lastbiler udløser støtte til de dårligst drevne aviser. Papiravisens deroute er en strukturel udfordring. De fleste danskere under 50 år savner ikke en papiravis i postkassen, som de hverken har tid til at læse eller orker at bære ud i papiraffaldsspanden. Absurditeten i systemet demonstrerede Berlingske i år ved at søge den særlige millionstøtte, der ellers var tiltænkt Kristeligt Dagblad og Information, de svageste dyr på nyhedssavannen.”

Mange flotte ord her på Jyllands-Postens lederplads – oplysningen, samtalen, de frie ord er altså limen i et værn mod vold, polarisering og statsstyring, synes Jylland-Posten, der omhyggeligt søgte maksimal mediestøtte efter gældende regler og modtog 44 millioner kroner i 2024. Og egentligt helst er fri for mediestøtten. Udadtil, altså.

Du kan læse lederen lige her.

Berlingskes koncernchef: Mediestøtten er en uskik

Anders Krab-Johansen, der er koncernchef for Berlingske Media, gav i august 2023 udtryk for sin klare afstandtagen til mediestøtten:

“Jeg ved godt, at det lyder helt mærkeligt, ja måske nærmest utroværdigt. Men sandheden er, at det er helt fint, at Berlingske og B.T. får mindre mediestøtte fra nytår. De to medier i vores mediehus Berlingske Media går efter planen fra 17,5 millioner kroner hver i statsstøtte til 12,5 millioner kroner, hvilket desværre betyder lidt færre journalister, men vi skal ikke klynke.

Mange synes, at det er mærkeligt, at frie medier skal have mediestøtte, og jeg er enig. Det er en uskik, som begyndte med, at statens postvæsenet gav rabat til omdeling af aviser i demokratiets navn. Det var dengang. Nu koster mediestøtten skatteyderne 395 millioner kroner årligt til deling mellem et hav af private medier.”

Og Anders Krab-Johansen har selvfølgelig ret:

1) Det lyder helt mærkeligt.

2) Det er meget utroværdigt.

3) Berlingske Media skal ikke klynke.

Du kan læse hele indlægget lige her.

Redaktionel produktionsstøtte

Hvert år yder Kulturministeriet såkaldt ”redaktionel produktionsstøtte” til nyhedsmedier til produktion af redaktionelt indhold. Redaktionel produktionsstøtte kan søges én gang om året og i 2024 søgte 94 medier redaktionel produktionsstøtte.

Det er Medienævnet, der vurderer og træffer afgørelse vedrørende ansøgninger om redaktionel produktionsstøtte og fredag den 14. juni blev resultatet offentliggjort. Af de 94 ansøgere blev 74 imødekommet.

I alt blev cirka 391,8 millioner kroner uddelt i mediestøtte. 88,5 af de millioner kroner gik altså til Berlingske Media og JP/Politiens Hus, der meget gerne vil af med mediestøtten.

Og det må jo være sandt. Demokratiets vagthund, der står for ‘oplysningen, samtalen og de frie ord som limen i et værn mod vold, polarisering og statsstyring’, ville aldrig lyve for dig. Vel?

Måske der er andre medier, der omhyggeligt ansøger og arbejder på at maksimere årets mediestøtte-udbytte ud fra gældende regler, der også meget gerne vil af med mediestøtten…?

Så hvad venter vi på?

Kom da Anders Krab-Johansen/Berlingske Media og Jyllands-Posten i møde og afskaf mediestøtten.

[email protected]k

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN