Hvis du (også) formoder, at nogen har hørt forbrugerne og er på sagen med at lave en grundig analyse af mælk og kød fra køer, der får Bovaer i foderet, formoder du (også) forkert.
Danmark har som det første land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. Den mælk, fløde, ost og andre konventionelle ko-produkter, som du har købt den seneste måneds tid, kommer fra køer, der har fået tilsat Bovaer i foderet.
Debatten har raset, og myndigheder, ministre og medier har, som Psst! har dokumenteret, udskammet, hånet og skældt ud på helt almindelige forbrugere med ægte bekymringer, velunderbyggede meninger og konkrete spørgsmål. Der er helt tydeligt større kræfter på spil her, så forbrugerne skal stikke piben ind.
Bovaer er et metanreducerende fodertilsætningsstof til køer, der angiveligt gør, at en enkelt ko muligvis udleder 8 procent mindre metan.
Det aktive stof i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der fungerer ved at hæmme et enzym, som står for metanproduktionen i koens vom. Det skal håndteres med godt sikkerhedsudstyr og er blandt andet skadeligt for mandlig fertilitet, øjne, luftveje med mere.
Du ønsker med sikkerhed ikke selv at spise den mindste knivspids af det hvide pulver, der ifølge de Bovaer-begejstrede og forbrugerfjendtlige medier ligner “en blanding af flormelis og salt”.
Ifølge alle myndigheder, Arla, ministre og medier er Bovaer sikkert og effektivt for både mennesker og dyr. Intet fra Bovaer går i mælk eller kød eller noget som helst andet, garanterer de.
Du kan læse alle Psst!s artikler indtil videre om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):
1: Bovaer – sikkert og effektivt?
2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar
3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”
4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler
5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”
6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer
7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?
8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”
9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer
Skal I ikke efterprøve?
Psst! fik et lyst indfald og formodede, at Forbrugerrådet Tænk med sikkerhed allerede havde planer om en grundig analyse af fx mælken fra Bovaer-køer. Så vi skrev til dem:
“Konklusionen fra alle myndigheder, medier, virksomheden bag Bovaer (DSM) og Arla er, at Bovaer på ingen måde går i mælken eller andre ko-produkter. Det er ifølge ovenstående autoriteter 100% sikkert og effektivt for forbrugerne.
Vil derfor gerne spørge:
1: Har Forbrugerrådet Tænk planer om at efterprøve den konklusion? Altså fx at analysere mælken for at se, om der kan findes rester af Bovaer/det aktive stof i Bovaer (3-NOP) eller eventuelle restprodukter fra Bovaer.
2: Hvad skulle der til, før I ville forsøge at efterprøve den?
3: HVIS I gør det, må jeg så være med på sidelinjen? Ville synes, at det var en fantastisk historie – uanset hvad resultaterne viser sig at være.”
Så altså 3 spørgsmål.
Forbrugerrådet Tænk svarede ved deres presseansvarlige:
“Tak for din mail. Jeg har talt med vores fagfolk, og vi har godt noteret os myndighedernes konklusion, men har for nuværende ikke planer om at efterprøve det.”
Psst! følger op:
“Må jeg spørge: Hvorfor ikke? Det optager enormt mange mennesker, og vi er det første land i verden, der gør det obligatorisk. Er det ikke alverdens grund til at gå på opdagelse?”
Forbrugerrådet Tænk svarer igen:
“Det er altid en prioritering af tid og ressourcer, og for nuværende er der altså ikke planer om at teste for Bovaer i fødevarer. Om vi gør det i fremtiden skal jeg ikke udelukke, men jeg kan desværre ikke sige, at det kommer til at ske. Men vi følger selvfølgelig emnet og debatten.”
Psst! siger tak for svar og ren besked.
Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss
Copy-paste
Psst! har også skrevet til Fødevarestyrelsen. Vi spurgte:
“Konklusionen til forbrugerne fra alle myndigheder, medier, virksomheden bag Bovaer (DSM) og Arla er, at Bovaer på ingen måde går i mælken eller andre ko-produkter. Forbrugerne er blevet garanteret, at Bovaer er sikkert og effektivt.
Vil derfor gerne spørge:
1: Hvordan efterprøver I den konklusion? Altså fx analyserer mælken for at se, om der kan findes rester af Bovaer/det aktive stof i Bovaer (3-NOP) eller eventuelle restprodukter fra Bovaer?
2: Hvordan kan forbrugerne være sikre på, at mælken undersøges til bunds og, at den mælk, de drikker i dag, er af 100% lige så god kvalitet som før Bovaer?”
Altså to spørgsmål.
Fødevarestyrelsen svarer ved deres presseafdeling:
“EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, har foretaget en risikovurdering af Bovaer. Denne risikovurdering ligger til grund for EU-godkendelsen af stoffet.
EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. Det skyldes, at Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave, og der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.
Et fodertilsætningsstof kan ikke godkendes, hvis stoffet eller nedbrydningsprodukter påvirker fødevaresikkerheden negativt.
Det fremgår af EFSA’s risikovurdering, at der ikke findes Bovaer i mælk eller kød fra dyr, der er fodret med Bovaer. Samlet set konkluderer EFSA, at det ikke udgør en risiko forbrugerne at indtage produkter fra malkekøer, der er fodret med Bovaer inden for reglerne.
Fødevarestyrelsen kontroller på stikprøvebasis, at køer fodres efter reglerne.
EFSA’s risikovurdering findes her.
Du kan også læse mere her.
***
Svar slut – sikke en gang copy-paste, der ikke svarer på, hvad vi spørger om.
Vi stopper den her, giver ikke mening at stille opfølgende spørgsmål.
Ændrer ikke noget
Endelig har Psst! skrevet til DTU Fødevareinstituttet, der “forebygger sygdom og fremmer sundhed, udvikler nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning og skaber bæredygtige teknologiske løsninger.”
Vi stillede to meget enslydende spørgsmål sammenlignet med spørgsmålene til Fødevarestyrelsen, men DTU Fødevareinstituttet har i skrivende stund endnu ikke besvaret vores henvendelse.
Konklusionen er altså klar: Bovaer er angiveligt så sikkert og effektivt, at der ikke er grund til at gå på opdagelse i fx mælk og kød. Og ‘angiveligt’ må vi så nøjes med.
At Danmark er det første land i verden, der gør Bovaer obligatorisk, ændrer ikke noget.
At tusindvis – måske millioner – af forbrugere synes, at Bovaer er skørt og ulækkert, ændrer ikke noget.
At vi vælger at rode ved koens system, der er udviklet gennem tusindvis og atter tusindvis af år, så den muligvis udleder en smule mindre metan, ændrer ikke noget.
Og at vi kun lader som om, at vi tror på, at det er der skam ingen konsekvenser ved, ændrer ikke noget.
Foto: Depositphotos.com
