Psst! fortsætter ufortrødent jagten på det officielle Danmarks definition af ”konspirationsteorier”.
Udgangspunktet er, at Danmark i en ny rapport fortæller, at ”højreekstremisme” er i fremmarch blandt unge danske mænd. Det er en ”bekymrende tendens”, bør vi alle forstå.
De unge mænd bliver betragtet som højreekstremister ved blandt andet ”helt åbenlyst at italesætte konspirationsteorier”.
Men hvilke konspirationsteorier? Hvordan defineres de? Hvad er det for nogle ”konspirationsteorier”, der gør, at unge danske mænd ’tælles med’ som højreekstremister?
I første kapitel kunne du læse, at Psst! fik sendt en solid bunke spørgsmål afsted til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, der hører under Udlændingestyrelsen.
Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og velskrevne udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
Svar nummer 1
Det ville være synd at sige, at svarene kom dumpende af sig selv. Psst! måtte flere gange følge op til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.
Og så kom svar nummer 1.
Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme skriver – via Udlændingestyrelsen, som centeret hører under:
”Som aftalt får du her dit svar fra Udlændingestyrelsen: Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme behandler ikke bekymringer for ekstremisme. Bekymringer for kriminalitet med ekstremistisk motiv, håndteres lokalt af et tværsektorielt samarbejde mellem kommune og politi med flere – infohussamarbejdet. Der er aldrig tale om enkeltstående faktorer, men derimod om sammenhængen mellem risici og ressourcer og et samlet billede af personen man er bekymret for. Den vurdering foretages som nævnt af personale i infohus kommune med afsæt i et vurderingsværktøj, som du kan læse mere om her.”
Psst! læser selvfølgelig straks det omtalte ”vurderingsværktøj”, der altså konkluderer, at højreekstremisme er på fremmarch, mens samme vurderingsværktøj konkluderer, at venstreekstremisme praktisk talt ikke eksisterer i Danmark.
”Det er et ærgerligt svar. Jeg har nu læst vurderingsværktøjet, men det besvarer ikke spørgsmålene om konspirationsteorier.
Mit spørgsmål er meget enkelt, kan koge det ned til: Hvordan definerer I konspirationsteorier?
Henviser igen til DRs artikel:
“Det kan være en adfærd, hvor unge mennesker helt åbenlyst italesætter konspirationsteorier, har en særlig holdning til kvinder eller synes, det kan være nødvendigt at udøve vold for at ændre nogle samfundsforhold.” Sagt af Kenneth Schmidt Hansen.
Hvilke konspirationsteorier? Hvad tæller med som en konspirationsteori? Det er det, der mangler at blive forklaret.
Og igen: Senere i DRs artikel taler Kenneth Schmidt Hansen om kaninhuller. Hvilke kaninhuller tales der konkret om?
Det er rimelige spørgsmål. Vi skal jo gerne være enige om, hvilken betydning de ord, som vi bruger, reelt har. Det er derfor, jeg inkluderer eksempler i min oprindelige mail. Er oprigtigt nysgerrig.
Historien i både artikel og rapporten er, at højreekstremisme er på vej frem, og en af grundene er fx “at italesætte konspirationsteorier”, og så spørger jeg ganske enkelt om, hvordan de her konspirationsteorier så reelt defineres i denne sammenhæng.
Hvornår tæller noget med som “højre-ekstremt”? Og ud fra hvilke(n) definition(er)?
Kan jeg ikke få et svar på det? Måske lidt mere lige ud af landevejen-agtigt?
Konspirationsteorier ifølge Danmarks Nationalleksikon
Efter et par nye opfølgninger lovede Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme så, at der ville komme et nyt svar.
Og det kom. Her er hele svaret:
”Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme vurderer ikke enkeltstående konspirationsnarrativer. Når kommuner og politi skal vurdere, om der er grund til bekymring for ekstremisme, sker det ud fra et samlet bekymringsbillede – ikke alene ud fra, om en person tror på en bestemt konspirationsteori.
Konspirationsteorier er en fællesbetegnelse for forestillinger om, at en begivenhed, et fænomen eller en samfundsorden er resultatet af en sammensværgelse fra skjulte kræfter eller netværk. Ofte tegnes der et tydeligt fjendebillede af, hvem disse aktører er, og hvordan sammensværgelsen angiveligt har til formål at underminere eller skade den gruppe, konspirationsteoretikeren identificerer sig med. Det kan du læse mere om her (Her linkes der til definitionen af en konspirationsteori på Danmarks Nationalleksikon).
Du kan læse mere i PET’s publikation ‘Vurdering af terrortruslen mod Danmark 2025‘, som blandt andet definerer og beskriver, hvordan konspirationsteorier defineres samt anvendes på tværs af forskellige former for ekstremisme. Her kan du også læse, hvordan højreekstremisme forstås som en fællesbetegnelse for politiske holdninger yderst til højre i det politiske spektrum, hvor anvendelsen af vold legitimeres og accepteres som middel til at opnå politiske og ideologiske mål.
For så vidt angår brugen ’digitale kaninhuller’, er det et begreb, der beskriver, hvordan en bruger kan blive så opslugt af indhold på nettet, at fornemmelsen for tid og sted forsvinder, samtidig med at man præsenteres for mere og mere indhold i en bestemt retning. I yderste konsekvens kan dette føre til mødet med ekstremt eller skadeligt indhold. Det kan du læse mere om via følgende links: Digitale kaninhuller – Børns Vilkår og Vejen ud af kaninhullet: Teknikker til det socialfaglige arbejde i konspirationsteoretiske miljøer — stopekstremisme.dk.”
Så er vi her. På den gådefulde, langvarige rejses endestation.
Vi fik desværre aldrig svar på vores helt konkrete spørgsmål som fx:
Hvad hvis man fx i 2023 argumenterede for, at Biden var i tydeligt mentalt forfald. Det var en konspirationsteori, indtil det ikke var. Så tæller den med som konspirationsteori?
Joe Bidens søn, Hunter Biden, havde en bærbar computer, som længe også var en konspirationsteori. Tæller den med?
Hvad hvis man siger, at Covid-19-vaccinen aldrig skulle være blevet godkendt til mennesker, hvor slemt ringer man så ud på den (ikke-definerede) skala for konspirationsteorier?
Hvad nu hvis man helt konkret tilkendegav, at medierne i Danmark i forhold til visse emner følger et udleveret manuskript, en dagsorden, der er er styret oppefra. Emner kunne være C-19 (herunder kritik af supervåbnet), RFK Jr., Bovaer (fodertilsætningsstoffet) immigration med mere? Hvor er man så på skalaen for “højreekstrem”?
Hvad hvis man synes, at det ”klimavenlige tiltag” Bovaer er skørt og klamt?
Og indsæt selv løs – der er nok at vælge imellem bare indenfor de sidste 4-5 års tid.
Vi har lært, hvordan Danmarks Nationalleksikon definerer konspirationsteorier.
Vi ved, at PET er på sagen og holder øje med ’antimyndighedsekstremisterne’.
Vi ved, at det officielle Danmarks ’vurderingsværktøjer’ konkluderer, at højreekstremismen er i heftig fremmarch, mens de samme vurderingsværktøjer konkluderer, at venstreekstremisme stort set ikke eksisterer i Danmark. Og det helt uden at kunne definere hvad der er konspirationsteorier, og hvad der ikke er.
Og vi ved, at hvis du vil være på den sikre side, må du hellere bare acceptere når myndigheder og medier stempler helt åbenlyse sandheder som ’konspirationsteorier’.
I konformiteten finder du trygheden. Indtil du ikke længere gør.
Tiden for de ‘sandheder’, der er godkendt, blåstemplet, som sandheder af magten og eliten, kommer buldrende.
Medierne taler om dem hele tiden. Bare konspirationsteorier. Masser af dem.
Ordet bliver aldrig defineret – vi ved ikke rigtigt, hvad det betyder.
Men vi ved en masse andet, så vi starter rejsen der.
Psst! inviterer nemlig nu på en rejse – en slags skattejagt. Det bliver spændende.
Rejsens udgangspunkt er en ny rapport fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, der hører under Udlændingestyrelsen. De har udgivet en rapport, der viser, at ”højreekstremisme” er i fremmarch blandt unge danske mænd, hvilket bliver fremlagt som en ”bekymrende tendens”. De unge mænd bliver betragtet som højreekstremister ved blandt andet ”helt åbenlyst at italesætte konspirationsteorier”, siger centerets chef til DR.
Men hvilke konspirationsteorier? Hvordan defineres de?
Vi har forsøgt at få det officielle Danmarks svar på, hvad en konspirationsteori egentligt er, og hvordan det defineres. Hvad ’tæller’ med?
Først så det ud til, at historien skulle dø, før den kom i gang. Men så kom der svar. Så blev der stillet flere spørgsmål. Og så kom der overraskende nok flere/bedre svar.
Rejsen er lang, gådefuld og krævende og har derfor to kapitler, dette er kapitel 1.
Dyb indånding. Snør skoene. Så tager vi første skridt.
Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og velskrevne udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
Det, vi ved
Vi ved, at Ursula von der Leyen er dødtræt af ”konspirationsteorier og misinformation”. Derfor vil hun rigt belønne traditionelle medier i EUs næste gigant-budget på 15.000 milliarder kroner om året. De etablerede medier skal fortælle ’sandheden’, samtidig med, at der skal sættes hårdt ind overfor de medier, der spreder ’konspirationsteorier’ – efter Ursulas fortolkning, naturligvis. Hun kalder det et “EU-skjold for demokrati”.
Vi ved, at statsminister Mette Frederiksen også afskyr ’konspirationsteorier’, og det, som hun kalder ’hadtale’– efter Mettes fortolkning, naturligvis. Hun siger, at det ødelægger demokratiet.
Vi ved også en masse andet om ’konspirationsteorier’ – viden, som vi har indsamlet over de sidste cirka 5 år (mindst), hvor ordet er blevet brugt dagligt, konstant, hele tiden, i flæng og som en del af koordineret strategi.
Vi ved fx, at hvis man var skeptisk overfor om supervåbnet nu også virkelig var et supervåben, var man konspirationsteoretiker og kuk-kuk. Du måtte i det hele på ingen måde være kritisk overfor Den Store Fortælling om Covid-19, og HVIS du var, faldt hammeren. Du mødte vreden, hypnosen (sikke en historie, der en dag venter der), du kunne blive udstødt, fyret og lagt for had. Decideret had. Novak Djokovic er et godt og sigende eksempel.
Vi ved også, at hvis man i 2022-2024 sagde, at Joe Biden ikke havde mange brikker tilbage at rykke med, så ytrede man ”konspirationsteorier”.
Faktisk var mediernes ’sandhed’ direkte modsat. I foråret 2024 erklærede DRs Philip Kokhar for eksempel, at Joe Biden var ”i topform”. En direkte løgn, der blev gentaget af diverse politiske kommentatorer, deriblandt David Trads.
Normale mennesker ville måske nok formode, at den person, der i 2024 på et stort dansk medie sagde, at Joe Biden var i topform, i virkeligheden var den person, der fremsagde ”konspirationsteorier”, men nej, sådan var (og er) det altså ikke.
I USA – CNN og kumpanerne – sagde de, at Joe Biden var ”sharp as a tack” (skarp som en spids, red.).
Medierne var først helt enige om, at Joe Biden var i mentalt forfald, da CNN gav grønt lys til at kunne mene det efter præsident-debatten mod Donald Trump. Senere i 2024. Medierne lod som om, at Joe Bidens tilstand kom som et stort chok, og den forestilling forventede de, at, du spillede med på.
Joe Biden har også en søn, Hunter Biden, der ejede en bærbar computer med alverdens uhyrligheder på den. Hårde stoffer i lange baner og sex med kvinder, som lignede piger i teenage-alderen. Den bærbare computer blev også længe betragtet som en konspirationsteori. Indtil det – efter præsidentvalget i 2020 – ikke længere var.
Rørledningen. Maskerne. Ivermectin. Naturlig immunitet. Lab leak-teorien om Covid-19’s oprindelse. Aluminiumholdige vacciner – ja, vacciner i det hele taget. Alle slags. Og indsæt selv løs – der er nok at vælge imellem.
Så allerede her får vi et spor, en ledetråd, til at det her begreb – konspirationsteori – er en forunderlig størrelse.
Hvis vi lige skal speede tingene lidt op, ved vi også, at hvis du synes, at Robert F. Kennedy Jr. gør et godt stykke arbejde som USA’s sundhedsminister, er du konspirationsteoretiker. Fordi det er han jo selv ifølge medierne – samtidig med, at han spøjst nok er mediernes hadeobjekt nummer 1. Han er en meget alvorlig trussel mod deres forretningsmodel med alle de mange milliarder direkte fra Big Pharma.
Og Bovaer – åh guder. Her har Psst! belyst mediernes dækning til bunds, og stik mod virkelighedens verden er mediernes fortælling, at hvis du er skeptisk overfor det obligatoriske giftstof, er du “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”. Og “skør”.
Det er, som Psst! har dokumenteret, faktuelt forkert. Mennesker, der er kritiske og skeptiske overfor Bovaer, er helt almindelige mennesker. Forbrugere. Næsten alle, der ved, hvad Bovaer er, og hvad Bovaer gør, synes, at Bovaer er skørt og klamt.
Det fører os hen til en anden ting, som vi også ved på forhånd:
Ordet ”konspirationsteoretiker” står kun sjældent alene. Normalt følger andre ord med, når myndighederne og medierne ihærdigt forsøger at få dig væk fra de farlige konspirationsteorier.
Dem kender du også: Antivaxxer. Vaccinemodstander. Skør. Rabiat. Vanvittig. Kuk-kuk. Antimyndighedsekstremist.
”De italesætter helt åbenlyst konspirationsteorier”
Tilbage til rapporten, der viser, at unge danske mænd i stigende grad er ”højreekstremistiske”.
Du finder rapporten fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme lige her. Rapportens titel er: Status på forebyggelse af ekstremisme i de danske kommuner.
DR, der naturligvis jumper historien om højreekstremismens fremmarch, beskriver rapporten således:
”Flere drenge og unge mænd vækker bekymring hos skolelæreren, politibetjenten og socialrådgiveren, fordi de synes at bevæge sig på kanten af ekstremisme.
Og en større andel end tidligere flirter med højreekstremistiske ideologier.
Her er der faktisk sket en fordobling på få år, viser en ny rapport fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, som hører under Udlændingestyrelsen.
Den kortlægger indberetninger, som kommunerne har modtaget de sidste to år om ekstremisme.
”Det kan være en adfærd, hvor unge mennesker helt åbenlyst italesætter konspirationsteorier, har en særlig holdning til kvinder eller synes, det kan være nødvendigt at udøve vold for at ændre nogle samfundsforhold, siger Kenneth Schmidt Hansen, som er chef for Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.”
Uddrag slut. Læs DRs historie her. Historien er i øvrigt blevet ændret siden Psst! begyndte at stille spørgsmål, men det vender vi tilbage til.
Senere siger chefen for Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme til DR, at onlineadfærd ”hjælper nogle af de unge ned i kaninhuller eller fastholder dem i negative spiraler”.
Her nævner han ifølge DR Andrew Tate som eksempel på en onlinekendis, der har influeret mange børn og unge med ekstreme holdninger.
Andrew Tate er altså et kaninhul. Et spor!
Hvad og hvem er mon ellers ”kaninhuller”? Hvad med RFK Jr.? Tucker Carlson? Michael Shellenberger (journalist)? Matt Taibi (journalist)? Og er hele Andrew Tate – altså hele hans væsen og alt, hvad han siger – et kaninhul? Kan personer i det hele taget være 100 procent kaninhuller? I så fald må der næsten være en liste over hvem, de her kaninhuls-mennesker er. Det må vi opklare. Så mange spørgsmål.
Men de her konspirationsteorier er altså ifølge chefen for Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, som ingen nogensinde har hørt om før nu, helt fremme i den første sætning om, hvem de her unge højreekstremistiske mennesker er. De ”italesætter helt åbenlyst konspirationsteorier”.
Det gjorde Psst! utroligt nysgerrig.
Hvilke konspirationsteorier italesætter de unge mænd helt åbenlyst? Hvad er definitionen på disse konspirationsteorier? Hvad hvis nogle af de her unge mænd i 2023 sagde, at Biden var i mentalt forfald – tæller de så med som højreekstreme? Hvad hvis de unge mænd gav udtryk for, at supervåbnet ikke var et supervåben? Hvad hvis de ligefrem sagde, at Covid-19-mRNA-vaccinen var farlig og forurenet? Hvad hvis de er kritiske overfor Bovaer? Hvad hvis de mener, at medierne er styret efter et udstukket manuskript?
Er de så højreekstremister? ”Flirter” de så med ”højreekstremistiske ideologier”?
Der var kun en måde at få nogle klare svar, så Psst! skrev en bunke spørgsmål til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.
Før vi går til Psst!s spørgsmål til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, skal vi lige have en god nyhed med på vejen. Det har vi også brug for på dette punkt af vores færd.
Det viser sig nemlig ifølge til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremismes rapport, at venstreekstremisme stort set er ikke eksisterende i Danmark.
Nøgletallene fra rapporten siger det hele:
40 procent af bekymringsindberetningerne drejer sig om ekstrem islamisme
30 procent drejer sig om højreekstremisme
1 procent omfatter venstreekstremisme
Godt vi fik det af vejen.
Her følger Psst!s spørgsmål til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.
Først siger vi høfligt goddag og præsenterer os, og så skriver vi:
”Jeg blev opmærksom på jer i den her artikel fra DR: https://www.dr.dk/nyheder/indland/kommuner-ser-bekymrende-tendens-hoejreekstremisme-ser-ud-til-vaere-i-fremfaerd
Artiklen – og især nogle af talestregerne fra Kenneth Schmidt Hansen gjorde mig nysgerrig, og jeg håber, at jeg gerne må stille nogle spørgsmål.
Vil også lige sige, at jeg har været igennem rapporten “Status på forebyggelse af ekstremisme i de danske kommuner”.
I DRs artikel siger Kenneth Schmidt Hansen “konspirationsteorier”, når han siger, at:
“Det kan være en adfærd, hvor unge mennesker helt åbenlyst italesætter konspirationsteorier, har en særlig holdning til kvinder eller synes, det kan være nødvendigt at udøve vold for at ændre nogle samfundsforhold.
Her kunne jeg godt tænke mig at vide: Hvilke konkrete konspirationsteorier?
“The Great Replacement-teori nævnes i artiklen som en konspirationsteori, men hvad mere?
Hvad hvis man fx er kritisk overfor Covid-19-vaccinen? Er man så den slags konspirationsteoretiker, som der her tales om? En højreekstrem konspirationsteoretiker?
Det var man jo for ikke så længe siden, men gælder det endnu? I dag kan man heldigvis godt sige, at Covid-19-vaccinen er farlig og forurenet, fordi mange nu ved, at det er sandt, men når jeg nu siger det højt, er jeg så højreekstrem konspirationsteoretiker?
Jeg mangler nogle definitioner.
Hvad hvis man fx i 2023 argumenterede for, at Biden var i tydeligt mentalt forfald. Det var også en konspirationsteori, indtil det ikke var. Så tæller den med som konspirationsteori?
Joe Bidens søn, Hunter Biden, havde en bærbar computer, som længe også var en konspirationsteori.
Senere i DRs artikel taler Kenneth Schmidt Hansen om kaninhuller. Og selvfølgelig igen: Hvilke kaninhuller tales der konkret om her?
Et direkte spørgsmål: Hvis man siger, at Covid-19 aldrig skulle være blevet godkendt til mennesker, hvor slemt ringer man så ud på jeres (ikke-definerede) skala for konspirationsteorier? Spørger naturligvis i ramme alvor.
Min vinkel er slet ikke skjult eller noget, jeg konstaterer bare, at mange såkaldte konspirationsteorier har haft godt med kød på over de senere år. Så hvilke konspirationsteorier, taler I konkret taler om?
Hvilke konspirationsteorier tæller som ‘højreekstrem’ i jeres rapport?
Hvis man fx siger, at Charlie Kirk ikke, på ingen måde, var racist, ville det så rejse advarselsflag hos jer?
Hvad hvis man sagde, at en af de bedste uafhængige journalister derude er Tucker Carlson? Er det et faresignal?
Jeg tænker, I må næsten have en eller anden form for definition? Det tror jeg kunne blive en rigtig god historie.
Hvis I kender Psst! ved I, at vi altid tilbyder alle at svare fuldstændigt uredigeret. Skulle man ønske det.
Kenneth Schmidt Hansen nævner konkret, at The Great Replacement-teorien er en konspirationsteori, så tænkte, at det kunne være interessant at høre forklaringen på hvorfor lige præcis den teori fremhæves? Hvad er det springende punkt i netop den teori?
Et sidste spørgsmål:
Hvis jeg nu var en ung mand, der helt konkret tilkendegav, at medierne i Danmark i forhold til visse emner følger et udleveret manuskript, en dagsorden, der er er styret oppefra. Emner kunne være C-19 (herunder kritik af supervåbnet), RFK Jr., Bovaer (fodertilsætningsstoffet) immigration med mere?
Hvor ville jeg så være på skalaen for “højreekstrem ung”?
På Arlas lukkede platform ”Arla Farmers” opfordrer Arla nu alle konventionelle mælkeproducenter til at tilmelde sig helårsbrug af Bovaer fra 2026.
Men bag den ’opfordring’ fra Arlas Hanne Søndergaard, Executive Vice President for Agriculture, Sustainability and Communications, gemmer sig en brutal advarsel: Hvis ikke mindst 56 procent af malkekøerne er med i den frivillige ordning i 2027, bliver ordningen obligatorisk – uden en krone i tilskud fra staten.
Planen er kort og godt 100 procent helårsbrug i 2030. Det har ingen almindelige mennesker på noget tidspunkt hørt om – de intentioner har været særdeles grundigt gemt af vejen.
En whistleblower skaffede Psst! adgang til Arlas lukkede platform, og Psst! kunne den 10. september, som det første og eneste medie i Danmark, afsløre helt præcist, hvad planen er for Bovaer i Danmark.
Og det bør du – for denne historie er en direkte opfølgning af den.
Psst! kæmper rent mediemæssigt en fuldstændigt isoleret kamp for at gøre danskerne vidende om faktuelle, relevante og 100 procent objektive oplysninger om Bovaer. Du kan støtte os ved at signe up til vores nyhedsbrev, som samtidig er et fedt produkt med eksklusive historier, informationer om, hvad der sker bag journalistikken, udtræk af og links til ugens historier på Psst! Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer lige her.
Lang svartid
Umiddelbart efter Psst! udgav historien den 10. september skrev vi til Arlas Hanne Søndergaard, der er afsender af ’opfordringen’ på den lukkede “Arla Farmers”-platform.
Vi sendte hende en hel række konkrete spørgsmål – 13 hovedspørgsmål, hvoraf mange af dem har under- og delspørgsmål. Vi fik ikke svar, så vi fulgte op. Stadig intet svar, så vi skrev nu til Arlas kommunikationsafdeling.
Vi har nu fået svar – ikke fra Hanne Søndergaard, men fra Rune Pedersen, der er Arlas Communication Director for Danmark.
Du vil som sædvanligt få alle spørgsmål, svar og Psst!s reaktion på svarene at se.
Her følger den mail, som vi sendte til Arla umiddelbart efter udgivelse af historien den 10. september:
**
Hej Hanne,
Mit navn er Jens Mogensen, jeg er journalist for det lille medie Psst!, der har skrevet en del historier om Bovaer.
Jeg er blevet gjort opmærksom på en ny opfordring på Arla Farmers, og jeg har læst hele opfordringen særdeles grundigt.
Jeg har netop udgivet denne historie, der er en af Psst!s mange historier om Bovaer:
Jeg håber meget, at du gerne vil besvare nogle konkrete spørgsmål, som jeg har til opfordringen på Arla Farmers.
De kommer her:
1: Arla anbefaler nu alle konventionelle danske mælkeproducenter i målgruppen for ordningen at anvende Bovaer hele året fra og med 2026.
Hvorfor det?
Hvad er det konkret, der gør, at Arla ved, at det er en god idé at benytte Bovaer hele året?
2: Danmark har siden 1. januar 2025 – som det første og eneste land i verden – gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer. Arla har siden sagt, at danske forbrugere, der er kritiske overfor produktet, er ”konspirationsteoretikere”, en ”del af rabiat mindretal” og ”skøre”.
Hvorfor synes I det?
Har Arla informeret danske forbrugere om Bovaer på tilfredsstillende vis?
3: Teksten på Arla Farmers advarer om, at manglende tilmelding kan gøre den frivillige ordning obligatorisk uden tilskud fra 2027.
Har Arla og/eller Landbrug & Fødevarer forsøgt at påvirke regeringen til at ændre dette scenarie, eller accepterer I det som en nødvendig konsekvens af klimapolitikken?
4: 56 procent-målet for tilmelding til den frivillige ordning i 2027, der stiger årligt mod 2030, stammer fra Fødevareministeriets udleveringsnotat fra februar 2024, ikke sandt? Men i virkelighedens verden har nærmest ingen hørt om det før.
Hvorfor har dette ikke været mere tydeligt kommunikeret til andelshaverne tidligere?
5: Psst! har tidligere interviewet dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med køer i menneskealder. Han siger, at:
”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”
Hvad er Arlas kommentar til det? Tager han fejl?
6: Vi ved nu, at Bovaer efterlader NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, i mælken. Og på baggrund af Psst!s artikler ændrede Fødevarestyrelsen deres informationer til danskerne, som før blev fortalt, at ”intet gik i mælken”.
Hvordan kan det være, at Arla accepterer en så klar forringelse af produktet konventionel mælk?
Tror Arla, at danske forbrugere ønsker NOPA i deres konventionelle ko-produkter?
Bør Arla ikke klart fortælle forbrugerne, at deres konventionelle mælk og andre ko-produkter, der samtidig også er blevet meget dyrere, er blevet et dårligere produkt?
7: Mange landmænd og dyrevelfærdsorganisationer har udtrykt bekymringer for Bovaers effekt på køernes sundhed og mælkeproduktion.
Hvordan adresserer Arla de bekymringer i Arlas opfordring på Arla Farmers?
Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?
8: I skriver på Arla Farmers, at:
”Fra 2027 skal mindst 56 procent af alle konventionelle malkekøer i målgruppen være tilmeldt den frivillige ordning. Og andelen stiger årligt frem mod 2030. “Hvis målet ikke nås, vil staten fjerne tilskuddet, og den frivillige ordning bliver gjort obligatorisk. Det vil påføre konventionelle andelshavere betydelige ekstraomkostninger.”
Det lyder virkelig meget som en trussel. ER det en trussel?
9: Arla tilbyder et tillæg på 0,2 eurocent pr. kg mælk under brug af Bovaer, men hvis tilskuddet fjernes, estimeres ekstraomkostningerne til ca. 1.100 kr. pr. årsko ifølge COWI-rapporten. Det kan godt nok blive til mange penge.
Udfører Arla her økonomisk tvang?
10: HVORFOR anbefaler Arla at fodre med Bovaer hele året?
Hvordan ved Arla konkret, at køerne ikke lider under det?
11: Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun konkluderer at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. At Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.
Hvad er Arlas kommentar til det?
12: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Er det en fair konklusion?
Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?
Er den hensigt ikke blevet særdeles grundigt skjult for danskerne?
13: Er Bovaer Arlas motivation for at sælge mælken med maksimum klimapoint, og bruges Bovaer som instrument til at opnå det?
Min kilde fortæller, at Arla har prøvet at belære andelshaverne om de her ‘maksimum klimapoint’, men jeg kan ikke finde informationer om det.
Hvordan er de klimapoint egentligt konkret sat sammen – er der tale om et samspil mellem mejerierne, L&F og regeringen?
Tirsdag den 16. september om eftermiddagen fik Psst! så svar fra Arla via Rune Pedersen, der er Arlas Communication Director for Danmark.
Her følger det uredigerede svar:
**
Tak for din mail og dine spørgsmål. Se samlet svar nedenstående, som du er velkommen til at citere mig for.
Bovaer er foderadditiv, som tilsættes køernes foder med det formål at nedbringe metanproduktionen i forbindelse med køernes fordøjelse og på den måde reducere køernes klimaaftryk.
Det er i Danmark vedtaget ved lov, at konventionelle køer enten skal have Bovaer i foderet eller ekstra fedt i foderet. Konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør derfor rettes til de ansvarlige myndigheder.
Det er rigtigt, at Arla af de to lovbestemte muligheder anbefaler, at vores andelshavere bruger Bovaer, da store mængder fedt i foderet vil påvirke smagen og sammensætningen af mælken.
Bovaer bruges i en lang række lande og er godkendt af fødevaremyndigheder verden over. Det gælder blandt andet i EU og USA.
Du kan læse mere om Bovaer på fødevarestyrelsens hjemmeside her
Det er vigtigt for Arla, at vi er tæt på vores andelshavere. Det foregår både skriftligt, mundtligt og gennem dialogmøder. I forbindelse med de nye regler for ansøgning af tilskud til Bovaer, holder Arla blandt andet fire online møder for vores andelshavere, hvor de kan stille spørgsmål.
Danmark gjorde som det første og hidtil eneste land i verden Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra 1. januar 2025, og i al hemmelighed har planen hele tiden været Bovaer 365 dage om året.
Psst! kæmper rent mediemæssigt en fuldstændigt isoleret kamp for at gøre danskerne vidende om faktuelle, relevante, 100 procent objektive oplysninger. Heldigvis har vi en perlerække af fremragende kilder, der giver tips og god information, men rent mediemæssigt står Psst! ganske alene.
Ingen andre medier har fx fortalt danskerne, at Bovaer efterlader NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, i mælken. Bare et eksempel.
De har heller ikke fortalte deres læsere/seere/lyttere, at Fødevarestyrelsen har ændret på den information, der bliver givet til danskerne om Bovaer netop på grund af NOPA i ko-produkterne. I starten sagde alle myndigheder, eksperter og medier – meget bestemt – at ”intet gik i mælken”. De informationer måtte Fødevarestyrelsen ændre alene på baggrund af Psst!s artikelserie.
Tænk over det: Samtlige ’frie og uafhængige’ medier beslutter individuelt, ganske uafhængigt af hinanden, at efterladenskaber i danskernes ko-produkter ikke er en historie.
De beslutter – alle som en – sig for, at Bovaer 365 dage om året ikke er en historie.
De altid enige medier beslutter sig for – husk: Manus er jo en ’konspirationsteori’ – at danskerne simpelthen ikke skal have de her informationer.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: Deposit – AI-genereret.
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Indholdet på Psst! er gratis, og det er vores ønske og intention, at det fortsætter sådan.
Vores historier og resultater taler allerede for sig selv.
Fødevarestyrelsen ændrede på de informationer om Bovaer til de danske forbrugere efter Psst!s omfattende artikelserie om Bovaer. Konspirationsteorien om, at “intet gik i mælken” er nu debunked. Psst! fik det resultat.
Psst! har bidraget til at ændre fortællingen af de vaccineskadede danskere. Da vi startede de personlige historier direkte fra de skadede borgere selv, blev vi udsat for utrolig vrede. Hån. Namecalling. Det er slut nu. Alle ved nu, at Danmark fuldstændigt har svigtet den gruppe borgere, der allerede har fået deres liv ødelagt. De bliver behandlet umenneskeligt.
Det stærke, gratis, indhold på Psst! er en stor del af grunden til, at vi har lavet nyhedsbrevet, hvor du fra 59 kroner om måneden får 1) eksklusive historier (kun til modtagerne af nyhedsbrevet), 2) bag om journalistikken, 3) direkte links til ugens historier og 4) omhyggelige udtræk af ugens historier. Hurtigt læst, hurtigt videre.
Psst! har indtil videre sendt 10 nyhedsbreve ud, og mange mennesker er glade for det. Det er fantastisk. Og vi håber, at du vil være med. Vi har brug for dig.
Hvis du vælger medlemskabet til 59 kroner, koster det dig cirka 15 kroner pr. nyhedsbrev, og du bidrager stort til at holde Psst! kørende. Ikke bare kørende – for NÅR vi kan gå 100% fuldtid, så gør vi det. Vi vil podcast, video, købe content, betale vores tegner/illustrator og meget, meget mere.
Du bidrager til at vi kan investere i at gøre Psst! endnu bedre. Endnu mere originalt indhold. Skrift, billeder og lyd.
Vi er klar med den første Psst!-podcast i 2025. Det arbejdes der aktivt på.
Der er to forskellige medlemskaber at vælge imellem: Standard og Premium.
Her er beskrivelserne af de to medlemskaber:
Standard: 59 kroner om måneden
1: Psst!s nyhedsbrev: Alle ugens historier med direkte links.
2: Udtræk af alle historierne – udtræk, der i sig selv giver mening, og fortæller historien i grove træk. Hurtigt læst, hurtigt videre.
3: En eksklusiv update/historie i hvert nyhedsbrev. Kun til modtagerne af Psst!s nyhedsbrev.
4: Originalt indhold – kun til modtagerne af nyhedsbrevet.
Premium: 165 kroner om måneden
1: Psst!s nyhedsbrev: Alle ugens historier med direkte links.
2: Udtræk af alle historierne – udtræk, der i sig selv giver mening og fortæller historien i grove træk. Hurtigt læst, hurtigt videre.
3: En eksklusiv update/historie i hvert nyhedsbrev. Det kan være korte historier, ‘bag om’ journalistikken, historier om blindgyder, anekdoter, undren, personlige betragtninger og meget mere.
4: Originalt indhold – kun til modtagerne af nyhedsbrevet.
KUN for Premium:
1: Alle Psst!s originale tegninger og illustrationer – direkte fra kunstneren. Se fx illustrationen til denne artikel – lavet fra bunden af en af Danmarks absolut bedste tegnere.
Du får de originale filer via nyhedsbrevet. Vi afgiver vores rettigheder, og de illustrationer tilhører nu dig, og du kan bruge dem præcis som du ønsker.
2: Originalt indhold (kun til Premium) via nyhedsbrevet. Du ved, hvad der sker, hvad der er på vej, før alle andre.
Det er naturligvis nemt opsige dit medlemskab, så snart du ønsker det. Intet som helst er skrevet med små bogstaver. Det er nemt at blive medlem. Det er nemt at opsige sit medlemskab igen. Lige som det skal være.
Du vil fortsat også kunne støtte/sende bidrag på samme måde, som siden vi åbnede op for bidrag i februar.
Vi ser manus, når medierne dækker emner som Covid-19 (herunder det hellige supervåben), Bovaer, de Covid-19-vaccineskadede danskere, klima, Joe Bidens mentale forfald, Donald Trump, immigration, Robert F. Kennedy Jr., Elon Musk, geopolitik, Ursula von der Leyen, censur (fx de for medierne unævnelige Twitter Files). Med mere.
Psst! har beskæftiget sig med mediernes koordinerede fortælling i et utal af historier, og mange, mange tusinde mennesker har fx læst historierne om de vaccineskadede danskere, Bovaer og Robert F. Kennedy Jr.
Mediernes dækning af ovenstående emner har kort sagt det til fælles, at de bruger samme overskrifter. Samme underrubrikker. Samme indledninger. Artiklerne/indslagene har samme opbygning. De bruger de samme ord.
Du kan se ordene for dig:
“Konspirationsteoretikere, konspirationsteorier, antivaxxere, antimyndighedsekstremister (som DR kalder dem)”.
Medierne har de samme vendinger og samme fokuspunkter. Og vigtigst af alt: De har de samme udeladelser. Forskellige uafhængige medier er på mageløs vis i stand til alle at udelade samme afgørende og centrale informationer, der kan (bør) sende den forhåndsbestemte vinkel i en helt anden retning.
I forhold til enkeltpersoner som fx RFK Jr. er det helt enkelt. De samme stempler – igen og igen:
”Han er antivaxxer. Vaccinemodstander. Farlig. Farlig for folkesundheden. Konspirationsteoretiker. Vaccineskeptiker. Skør. Vanvittig (det ord blev brugt af ’seriøse’ Information på leder-pladsen, red.).”
I forhold til store emner som fx Bovaer dikterer manus, at alle almindelige forbrugere, der er kritiske overfor Bovaer, er ”konspirationsteoretikere. En del af et rabiat mindretal. Skøre. Antivaxxere (?). Vaccinemodstandere. Skøre mennesker, der tror, at Bill Gates og 5G er bag det hele.”
Manus kort fortalt. Som rigt dokumenteret på Psst!
Den uredigerede samtale med Politiken får du – desværre – ikke, og det skyldes ikke Psst! Så hvordan skal den her historie konkret fortælles?
En brugbar løsning er muligvis at tage den fra toppen, så der starter vi.
Psst! sendte 6. august 2025 en hel række medier nogle konkrete spørgsmål. Til DR, TV 2, Berlingske, EB, BT og Politiken.
Det gjorde vi i forbindelse med Robert F. Kennedy Jr.’s voldsomme anklager mod en stor dansk SSI-undersøgelse, der hævder at vise, at aluminiumholdige vacciner ikke er forbundet med neurologiske skader, herunder autisme og Aspergers syndrom. Undersøgelsen frikender blankt aluminiumholdige vacciner.
USAs sundhedsminister holdt sig ikke tilbage: “Videnskabeligt uredeligt. Manipulation. Bevidst vildledende. Klare interessekonflikter. Farligt bedrag. Et bedragerisk propagandastunt.” Og mere endnu. RFK Jr. mere end antyder, at undersøgelsen er købt og betalt. Og videnskabeligt makværk.
De alvorlige anklager blev konkret ytret den 1. august 2025.
Psst! dækkede også, at Leder af afdelingen for Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut, Anders Hviid, svarede direkte på Robert F. Kennedy Jr.’s anklager om blandt andet bedrageri, manipulation og interessekonflikter. “Ingen af sundhedsministerens kritikpunkter er væsentlige”, sagde Anders Hviid den 3. august. Psst! skrev historien dagen efter – altså den 4. august.
RFKs næsten uhørt voldsomme anklager er selvsagt en ualmindeligt saftig historie, og samtlige medier burde have JUMPET den omgående. Hvis de gik efter trafik (antal klik), havde de gjort det, den er ikke længere. RFK Jr’s angreb var der. SSIs svar var der. Det er rigeligt. Medierne laver mange historier på et langt spinklere grundlag end det.
Og det havde medierne med sikkerhed gjort, jumpet den, hvis ikke emnet var vacciner. Uha.
Vaccinerne, der siden ’corona’ er blevet ophøjet til et religiøst relikvie. Et emne, der ikke kan stilles kritiske spørgsmål til. For så er man antivaxxer, konspirationsteoretiker, sølvpapirhat og indsæt selv yderligere nedladende, vrede, fordummende skældsord.
Sådan er det nu.
Så den 6. august, da medierne fortsat ikke havde dækket historien med ét ord, sendte Psst! spørgsmålene afsted.
Spørgsmålene til alle medierne er enslydende, med små forskelle fra medie til medie. Her får du de spørgsmål, vi sendte til Politiken:
Politiken syntes, at det var en historie, da SSI ud fra en stor undersøgelse konkluderede, at aluminiumholdige vacciner ikke er forbundet med neurologiske skader. De vacciner var uskadelige, sagde SSI. Den bragte I i midten af juli 2025, og I citerede SSIs forfattere, der fortalte de gode nyheder. Via Ritzau. Link her.
1: Hvorfor var det en historie, der var værd at bringe?
Politiken syntes ikke, at det var en historie, da USA’s sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. den 1. august 2025 rettede et voldsomt angreb ind mod selvsamme studie og forfatterne bag studiet. Med usædvanligt voldsomme ord som ”bevidst manipulation”, ”videnskabelig uredelighed”, ”et bedragerisk propagandastunt” og ”klare interessekonflikter”.
2: Hvorfor var det ikke en historie, der var værd at bringe?
3: Hvordan og hvorfor besluttede I jer for kun at bringe SSIs version af historien?
4: Hvordan foregår det konkret, når I vælger rent at udelade en historie, der 1) er relevant for den historie, I allerede har bragt (så link-værdi også), og 2) i sig selv er opsigtsvækkende nok til at generere stor trafik?
5: Kan du forstå, at mange undrer sig over, at samtlige danske medier er helt enige i at bringe SSIs konklusioner af undersøgelsen, mens de samme medier bruger præcis nul ord på så opsigtsvækkende, voldsomme og konkrete anklager direkte fra USA’s sundhedsminister? SSIs afdelingschef Anders Hviid var – for en god ordens skyld – i løbet af to dage klar med et modsvar. Har du et bud på, hvordan det kan være?
6: Har Politiken forpligtelser overfor vaccine-industrien?
7 A: Kan en del forklaringen være, at Politiken ikke vil bringe misinformation, der kan have negative konsekvenser for folkesundheden? Så I tager på jer at sortere i de informationer, der når frem til danskerne?
Og i forlængelse af det spørgsmål:
7 B: Beskytter Politiken danskerne mod den slags farlig (mis)information? Passer I i virkeligheden bare godt på os alle? Ikke mindst vores børn, som jo gerne skal følge børnevaccinationsprogrammet, eller? Er det derfor, I prioriterer, som I gør?
8: Er Politikens totale udeladelse af solstrålehistoriens (mulige) skyggeside god journalistik? God etik?
9: Hvordan koordinerer I medier med hinanden, at fx denne historie ikke skal dækkes? Hvordan foregår det konkret?
Den 7. august skrev Politiken så endelig historien om RFK Jr.’s angreb på den danske vaccine-undersøgelse (en slatten og maksimalt usexet Ritzau-historie). Og også den 7. august svarede Politiken – som det eneste medie – Psst! på ovenstående spørgsmål.
De svar kunne vi sagtens bare bringe her, og så var historien forbi.
Men det ville ikke være dækkende for, hvad der skete. Samtalen udviklede sig.
Og du skal nok få Politikens svar at se – men du må finde dig i omvejen.
Politiken svarede ved redaktionschef Thomas Berndt. Han svarede på spørgsmålene – sådan da. Ikke prangende. Men så gjorde han det klart, at Psst! var velkommen til at skrive igen, hvis der var mere.
Psst! skrev igen, nye spørgsmål, påstande, sammenhænge, forklaringer, og vi tilbød igen at lukke den her. Thomas Berndt svarede igen, et bedre svar, mere udførligt, og sagde igen, at vi var velkomne til at fortsætte samtalen. Han sagde, at han gerne ville bidrage til at opklare misforståelser om, hvordan Politiken arbejder.
Så vi fortsatte. Om manus i forbindelse med RFK Jr., vacciner, Covid-19, Bovaer, de vaccineskadede danskere. Bjerge af spørgsmål, påstande, sammenhænge, forklaringer, nuancer, dybde, perspektiv.
Og sådan blev det ved – indtil den 26. august, hvor samtalen sluttede.
Det vil sige en samtale på skrift, der strækker sig over et utal af omfattende, grundige, udførlige mails og 20 døgn.
Undervejs – cirka halvvejs – tilbød Psst! Politiken at udgive HELE samtalen 100% uredigeret, men det ønskede Politiken ikke. Eftersom samtalen havde taget en mere privat karakter, så redaktionschefen ikke en uredigeret udgivelse for sig. Det respekterede vi naturligvis, men ikke uden at forsøge at sælge ideen et par gange mere.
Overordnet kan Psst! fortælle, at Politiken hele vejen igennem har nægtet at følge et manus, og at samtalen udviklede sig i den retning, at Thomas Berndt tog imod Psst!s betragtninger, spørgsmål og undersøgende påstande på en måde, der signalerede, at han i det mindste godt kunne forstå – og måske ligefrem satte pris på – de input (lad os kalde dem det), der kom fra Psst!
Især i forbindelse med Politikens (og samtlige danske mediers) dækning generelt af Robert F. Kennedy Jr.
Når du læser Politikens svar, vil du se at Thomas Berndt nogle steder henviser til den samtale, der har været. En vigtig information at få med. Uden den vil nogle af svarene ikke rigtigt give mening.
Og så en sidste information, før du får svarene:
Thomas Berndt har lovet at læse op på Psst!s artikler om de vaccineskadede danskere og Bovaer – to emner, der simpelthen var omfattende til for alvor at gå i dybden med. Også qua samtalens udgangspunkt. To emner, hvor Politiken er mange millioner bogstaver bagud i forhold til Psst!, så også et løfte, der kræver rugbrødsarbejde.
Det bliver spændende at se om det kan bidrage til, at Politiken som det første danske medie bryder den koordinerede fortælling, medierne står for i forhold til de to konkrete emner. Det ville være noget.
Godt så.
Her kommer Politikens svar:
Svar på spørgsmål fra Psst:
Du spørger indledningsvist til et telegram, som vi og flere andre medier har bragt fra Ritzau om en undersøgelse fra SSI.
Du spørger til, hvordan det kan være, at dækningen af SSI’s undersøgelse var så ensartet i de store medier. Forklaringen er meget simpel.
Da det er de samme telegrammer fra Ritzau, som medierne bringer, så vil i hvert fald brødteksten være ens i de forskellige medier, nogle gange også rubrikken.
Ritzau kom også med en opfølgningshistorie med kritikken fra Robert F. Kennedy Jr., og den lagde vi ligeledes ud, i øvrigt med en ganske prominent placering tredjeøverst på sitet.
Alle store medier bringer Ritzau-telegrammer, og hvis man sammenligner de samme telegrammer bragt af forskellige medier, så vil dækningen se ensartet ud, og det gælder alle emner lige fra politiske udspil på Christiansborg til dækningen af Superliga-kampe.
Det skyldes altså ikke – som spørgsmålene antyder – at vi koordinerer vores løbende nyhedsdækning om stort og småt med de andre store medier. Det gør vi ikke, hverken om sundhed eller om andet.
Vi er heller ikke på nogen måder betalt af medicinalindustrien eller har skjulte forpligtelser over for den, sådan som du også spørger til.
Det er helt misforstået, hvis man tror, at vi ikke tør skrive kritisk om medicinalindustrien, herunder i forbindelse med vacciner. Det har vi gjort jævnligt, hvilket jeg også har dokumenteret over for dig før. Det kræver blot en Google-søgning at finde de artikler.
Det betyder ikke, at der ikke er ting, vi medier godt kan gøre bedre – både hver især og generelt som branche.
Vi medier, herunder Politiken, kan for eksempel godt være bedre til at skrive positive historier i stedet for negative. Vi er ikke hårdere ved en politiker som Robert F. Kennedy Jr., som du spørger til dækningen af, end vi ville være ved andre i hans position. Hvis du synes, at der er en skævhed i dækningen, kunne det være et udtryk for den generelle balance mellem positive vinkler og kritiske historier.
For eksempel vil jeg give dig ret i, at vi godt kunne have gjort mere ud af hans indsats mod fedme-epidemien, som er et kolossalt samfundsproblem i USA, herunder hans kamp mod de ultraforarbejdede fødevarer.
Jeg tror, at Politiken er et af de medier herhjemme, der har skrevet mest om problemerne med de ultraforarbejdede fødevarer – senest denne fra forrige weekend. Hidtil har vores dækning i høj grad handlet om den videnskabelige del af emnet og ikke så meget den politiske.
Vi har mildt sagt ikke manglet emner at skrive om fra USA siden Donald Trumps indsættelse, men jeg synes, det er en fair pointe, at vi godt kunne have gjort mere ud af, hvad for eksempel en politiker som Kennedy tager af initiativer i forhold til at skabe sundere fødevarer og i øvrigt flere andre spørgsmål relateret til de mange store problemer i det amerikanske sundhedsvæsen. Det vil både være relevant og interessant.
Jeg er meget enig i, at man i dækning af politikere skal være forsigtig med, hvilke ord man bruger om dem. Jeg forstår godt, at hvis man bruger udtrykket ’vaccinemodstander’ om Kennedy efter hans markante kamp mod coronavacciner, men ’vaccinekritiker’ eller lignende vil være et mere korrekt udtryk at bruge. For eksempel har han opfordret forældre til at få deres børn vaccineret mod mæslinger.
Lad mig runde af med at gentage, at jeg fuldt ud kan afvise, at vi på nogen som helst måde ønsker at skjule noget for vores læsere, sådan som mange af dine spørgsmål antyder.
Vi er kun interesseret i at have den bedst mulige dækning, og der er ingen emner, vi er bange for at skrive om.
I forhold til den konkrete dækning har du som nævnt ovenfor flere gode pointer, og dem vil jeg love at tage med mig. Kritiske spørgsmål er med til at gøre vores dækning endnu bedre, og du er altid velkommen til at vende tilbage.
Psst! siger mange tak til Politiken for svarene og mange tak til Thomas Berndt for at være den eneste, der besvarede Psst!s spørgsmål i første omgang.
Vi takker også for maratonsamtalen, der udviklede sig meget anderledes end forventet.
Og Psst! vil holde godt øje med Politikens næste historier om Robert F. Kennedy, Bovaer og hvem ved … måske endda de Covid-19-vaccineskadede danskere snart kan få en enkelt nogenlunde fair og dækkende historie i Politiken.
Det ville virkelig være et resultat, der ville noget.
Politikens svar efterlader et væld af ubesvarede spørgsmål. Mange af dem er allerede stillet – de er bare ikke besvaret.
Nogle få eksempler på de mange spørgsmål, der fortsat står ubesvaret hen:
Vi starter med RFK Jr., fordi det var der, samtalen startede.
Først en kommentar: At historien er skrevet i hjertet af Ritzaus motorrum for propaganda og ’bare’ viderebragt af Politiken og alle andre danske medier, er ingen undskyldning. Overhovedet. Politiken er afsender. Den undskyldning/forklaring holder ikke. At forfatteren er Ritzau, giver naturligvis ikke hjemmel til at slukke for den kritiske sans.
Her får du så en uredigeret passage fra samtalen. Den handler om manglen i nuancer og dybde i spørgsmålet om HVORFOR der i dag er en udbredt skepsis mod vacciner (i dette tilfælde i USA):
Psst! skriver dette:
Jeg har en påstand, som jeg gerne vil prøve af på dig.
Du ville som oplyst menneske aldrig lade dit eget barn følge USA’s børnevaccinationsprogram. Ikke for en million kroner. Det program er ude af kontrol. Løbet løbsk.
I 1983 var der i USA 11 vaccinationer, som barnet skulle følge, indtil barnet var 18 år. I dag er tallet 39, og hvis du tæller det samlede antal stik, barnet skal have fra 0-18 år, er tallet 72 stik. Og nogle af stikkene giver ingen mening. Fx gives Hepatitis B-vaccinen inden for de første 24 timer efter fødslen. Covid-19-vaccinen efter 6 måneder og så igen og igen og igen hele vejen op gennem barndom og ungdom (i hvert fald indtil for ganske nyligt, hvor raske og sunde børn på RFK Jr’s foranledning nu ikke længere skal igennem en myriade af boostere op igennem deres barndom og ungdom).
Lyder det sikkert og effektivt? Danske forældre ville som oplyste mennesker løbe skrigende væk. Med rette. Det er min påstand.
Hvor er den vinkel, når I taler om folkesundheden ifm vacciner? Han er jo altid “farlig” for folkesundheden, fortæller medierne os.
I samme ombæring: Hvor er hans kamp imod de ultraforarbejdede fødevarer i de danske medier? Jeg mener, helt ærligt.
Ifølge de nyeste data fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er cirka 74 procent af voksne amerikanere overvægtige eller har fedme. Det omfatter både kategorien “overvægtige” og “fedme” (BMI på 30 eller højere, red.). Fedme alene påvirker omkring 42 procent af voksne amerikanere. Næsten hver anden amerikaner er fed.
Kennedys indgang til emnet her er: At ultraforarbejdede fødevarer (som rent juridisk og samfundsstrukturelt har kronede dage i USA) pesticider, gift i miljøet, gift i maden og gift i medicinen er de primære drivere i USAs næsten ufatteligt store folkesundhedskrise. Folkesundhedskatastrofe er et mere præcist ord.
Han er en skarp kritiker af tobaksindustriens indtog i fødevareindustrien og af, hvordan hele samfundsstrukturen i USA er bygget omkring ultraforarbejdede fødevarer (ultraprocessed foods i USA).
De ultraforarbejdede fødevarer har uendeligt meget bedre forhold i USA end i andre dele af verden, hvor mange af ’ingredienserne’ ganske enkelt er forbudte. Vi taler skadelige ingredienser og tilsætningsstoffer, hvilket betyder, at en hel række af de (tilsyneladende) samme produkter indeholder vidt forskellige ting i USA sammenlignet med fx EU. Kendte eksempler er morgenmadsprodukter, slik, pomfritter og ketchup.
Hvor er det element? Hvor er de nuancer?
Jeg kan fortælle dig, hvor mange mennesker oplever, at de er: Ingen steder. Absolut ingen steder. De er udeladt. Det virker som om, at de er udeladt, fordi de ikke passer ind i den fordummende fortælling, som medierne står for. Er det sandt?
I stedet er der “VACCINE-SKEPTIKER. KONSPIRATIONSTEORETIKER. ANTIVAXXER. FARLIG”.
Passage slut.
Dette er ikke besvaret. Ikke engang i nærheden.
USA’s børnevaccinationsprogram er ude af kontrol. Ingen danskere med en bare standard-basisviden ville udsætte sine egne børn for det program, der mange steder i USA er påkrævet, hvis barnet skal igennem skolegang, gå til sport og meget, meget mere.
Men mediernes mekanisme er at råbe nedladende skældsord hver gang RFK Jr. tager ordet ”vaccine” i sin mund. Det er en såkaldt ’catch 22’ (en situation, hvor man står over for et problem, der ikke kan løses, fordi betingelserne for at løse det modsiger hinanden. For eksempel: Du skal have erfaring for at få et job, men du kan ikke få erfaring uden et job).
RFK Jr. er dermed – ifølge medierne – simpelthen ikke i stand til at angribe et så ÅBENLYST problem uden at blive kaldt de ord, som medierne kalder ham konstant: Antivaxxer. Farlig. Konspirationsteoretiker. Vanvittig. Skør.
Sådan sikrer man, at problemet aldrig bliver løst.
Endnu et ubesvaret spørgsmål:
Politiken svarer, at de ”ikke er hårdere ved en politiker som Robert F. Kennedy Jr. end de ville være ved andre i hans position”. Det er ganske enkelt ikke korrekt.
Det var RFK Jr.’s forgængere på posten som sundhedsminister, der lod en folkesundhedskrise blive til en folkesundhedskatastrofe i USA, der oplever en ustoppelig epidemi af kroniske sygdomme. Både hos voksne og børn. De forgængere gik Politiken ikke til på samme måde. Ikke engang i nærheden. Vi har aldrig hørt om dem.
Hvordan er RFK Jr. altid den “farlige”, når han kæmper for at forbedre den samlede folkesundhed på flere fronter, mens hans forgængere lod katastrofen ske? De var jo ikke ’farlige’.
Det absolut sidste emne, vi skal runde, er Bovaer. For hvis ikke mediernes dækning af Bovaer følger et manus, skal der saftsusemig snart nogle svar på bordet. Nogle svar, der kan få mediernes fuldstændigt symbiotiske dækning til at give mening.
Skøre, klamme Bovaer, som INGEN forbrugere, der har den basisviden, som medierne for længst burde have givet dem, ønsker.
Bovaer er en 90-10-sag, og samtlige danske medier har placeret sig selv på 10-siden. Bør slet ikke kunne lade sig gøre. Oddsene for det er vel nogenlunde som at vinde i Lotto to gange i træk.
Politiken har skrevet om Bovaer, og har ligesom alle andre medier på intet tidspunkt dækket Bovaer som et kritisk, uafhængigt medie.
Politiken synger (også) med på en klima-skønsang. Og virker fuldstændigt frakoblet den almindelige forbruger.
Politikens seneste Bovaer-historie er et interview med en landmand, der VAR kritisk, og nu er han glad. Fint.
Hvor er de kritiske landmænd? Hvor er de kritiske forbrugere? Helt ærligt, hvor er de? Hvor er den anden side af mønten?
Psst!s dækning af Bovaer er lodret modsat af samtlige andre mediers. Og du finder ingen bedre dækning – der er belæg for alt. Ingen andre medier er i nærheden.
Hvordan kan det lade sig gøre at komme ud på den anden side med en fuldstændigt 180 graders version af, hvad der rent faktisk er belæg for?
Hvis ikke manus, hvad så?
Politikere, industri og medier har i forhold til kommunikationen igen benyttet sig af corona-opskriften: Hån, vrede, namecalling.
Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’. Du kan også blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klapper begejstret over det, som medierne kalder et “miljøvenligt tiltag”.
Bemærk: De samme ord igen. Den samme fordummende tilgang. Den samme DOVNE (?) tilgang?
Og hvorfor de eksakte ord hele tiden? Konspiration, antivaxxer, Bill Gates, alt det der … manipulation? For det er det jo. Fordummende manipulation.
Det er ikke tilnærmelsesvis det ægte billede, medierne præsenterer. Det er meget tættere på modsat.
Hvorfor ser vi det? Hvad er grunden? “Konspirationsteoretiker”-affærdigelsen er forsøgt, virkede ikke. Så hvad er det, der gør, at den samme opbygning (samme konstruktion af en fortælling, om du vil) går igen og igen?
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
ClimateMilk-projektet er et forskningssamarbejde ledet af Institut for Fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet (i samarbejde med Arla Innovation Centre, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Århus Universitet og DSM, der er virksomheden bag Bovaer).
Det vil altså sige: Det officielle Danmark (Århus Universitet), industrien (Arla) og firmaet, der tjener milliarder og atter milliarder på, at Bovaer går sin sejrsgang over hele kloden (DSM).
De aktører har i samarbejde bedrevet ’forskning’, der konkluderer, at Bovaer ikke bare er uskadeligt. Næh nej. Bovaer gør faktisk din mælk bedre. Og sundere.
Det dykker vi naturligvis ned i.
Psst! har brug for din støtte, og du modtager til gengæld et unikt produkt med eksklusive historier, der KUN er til modtagerne af nyhedsbrevet ligesom du får links til og udtræk af alle ugens historier. Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer her
ClimateMilk-projektet, ledet af Institut for Fødevarevidenskab ved Aarhus Universitet i samarbejde med Arla og DSM, havde til formål at undersøge effekten af metanreducerende foderadditiver, herunder Bovaer (3-nitrooxypropanol), nitrat og helknust raps, på mælkens kvalitet og sammensætning.
Du kan læse, hvad Århus Universitet selv skriver om ClimateMilk-projektet lige her.
Projektet fandt, at de omtalte foderstrategier ikke har negative effekter på mælkens sammensætning og i nogle tilfælde kan forbedre dens ernæringsmæssige profil.
Især Bovaer, som Danmark som det første og hidtil eneste land i verden har gjort obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra 1. januar 2025, vil ifølge Århus Universitet, Arla og DSM gøre din mælk sundere. Bedre. Og holdbar i længere tid.
Specifikt viste resultaterne:
Bovaer (3-NOP): Ved en dosering på 80 mg per kg foder-tørstof øgede Bovaer indholdet af vitamin B12 i mælken med 21 %. Der blev også observeret en højere andel af kortkædede fedtsyrer i mælken. Altså nærmest mirakuløse ernæringsmæssige forbedringer, da vitamin B12 er vigtigt for menneskers sundhed, og kortkædede fedtsyrer kan have positive effekter.
Dog blev der ikke fundet væsentlige ændringer i mælkens smag, tekstur eller holdbarhed, og smør produceret fra mælk fra køer fodret med Bovaer viste ingen mærkbare forskelle i sensoriske egenskaber, men havde en længere holdbarhed.
Det vil altså sige: Smagen er den samme. Teksturen er den samme. Din mælk er til gengæld sundere. Bedre. Og holdbar i længere tid.
Sikke et resultat. Århus Universitet, Arla og DSM må være blevet meget glade, da deres (formodet) ægte nysgerrige forskning viste, at Bovaer ikke bare er uskadeligt, men at det kemiske middel, der skal behandles med godt sikkerhedsudstyr, rent faktisk gør mælken sundere.
Du finder links til samtlige Psst!-artikler (der er mange efterhånden) om Bovaer i bunden af artiklen her.
”At drikke et glas mælk er værdifuldt – meget af vores daglige indtag af B-vitaminer kommer fra mælk og mejeriprodukter. Vi var bekymrede for, at disse fodertilsætninger kunne påvirke B-vitaminindholdet i mælken, men vi observerede det modsatte. B-vitaminerne steg,” siger lektor Nina Aagaard Poulsen.
”At finde måder at reducere metanudledningen på er vigtigt for at gøre mælkeproduktionen mere bæredygtig. For landmænd og mejeriproducenter er det godt nyt, at brugen af disse strategier ikke har negative effekter på mælkens sammensætning,” understreger hun.
Forskningsprojektet nævner overraskende nok ikke NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.
I starten sagde myndigheder, politikere og medier, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”.
Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt. NOPA (3-nitrooxypropionsyre) gik i mælken.
Fødevarestyrelsen ændrede den information, de gav om Bovaer til danskerne på baggrund af Psst!s artikler.
Fødevarestyrelsen erkendte overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen ændrede herefter i flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Dermed kunne de danske forbrugere for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA, et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.
Så i dag er det heldigvis offentlig (og tilgængelig) viden, at affaldsproduktet NOPA er i din mælk (og øvrige ko-produkter).
Men ifølge forskningsprojektet, der ikke nævner NOPA med ét ord, mellem Århus Universitet, Arla og DSM er det altså ikke ensbetydende med en fødevareforringelse.
Faktisk tværtimod.
Så drik. Spis. Bovaer er nu ikke længere bare sikkert og effektivt – det er nu et ægte vidundermiddel.
Det siger den vildige og afhængige (nej, der mangler ikke et ’u’ foran de to ord) forskning selv.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Hvis landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus skal brillere i deres afgørende eksamensprojekt i 2025, skal de have styr på deres Bovaer. Altså den officielle fortælling om Bovaer, som fortælles af industrien, myndighederne og medierne. Der er ingen vej udenom.
Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.
De kommende landmænd skal sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.
Psst! fik eksamens-materialet overrakt af en person, der er lige på kvalmegrænsen – og nok også over den – over det, som personen ser som indoktrinering.
”Når man læser opgaverne igennem, er der flere gange de nævner klima-`problemstillingerne’ og – i deres øjne – vedvarende energi. Det er indoktrinering hele vejen igennem, ” siger Psst!s kilde, der har en god grund til ikke at stå frem med navn.
Her ser du delopgaven i eksamensprojektet.
Hvis landbrugseleverne skal shine i deres svendeprøve, skal de have styr på den officielle fortælling om Bovaer (Privatfoto).
Som Psst!s læsere vil vide har Danmark – som det første og hidtil eneste – land i verden gjort brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer.
Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.
Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”
Bovaer er en del af en politisk aftale (Landbrugsaftalen 2021 og Den Grønne Trepart 2024), og dets obligatoriske brug har skabt heftig debat blandt forbrugere og forskellige forkæmpere for dyrevelfærd, mens myndigheder og medier holder sig til rå hyldest af Bovaer og samtidig hånlig udskamning af skeptikere/kritikere. Som dokumenteret til bunds på Psst!
Nederst i artiklen her finder du links til samtlige Psst!-artikler om Bovaer.
Psst!s kilde mener, at pensum styrer eleverne mod at acceptere Bovaer som en standardløsning uden at opmuntre til kritisk debat om alternativer eller konsekvenser.
Og for en god ordens skyld: Psst! har allerede stillet en række konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare. Hvis de ønsker det, vil vi bringe hele deres svar 100% uredigeret.
”Der mangler i den grad nuancer i spørgsmålet hvorvidt metan og CO2 er skadelig, og hvorfor de gasser skal reduceres. Metan som udgør 0,00015% af luften bliver omdannet til CO2 (0,04%), og netop CO2 er blevet fejlvurderet i IPCC rapporten der er bestilt af FN til deres agenda 2030 målsætninger. Men der er tydeligvis ingen plads til at stille kritiske spørgsmål hos Landbrug og Fødevarer, Seges, Landboforeninger og Landbrugsuddannelses-centre der står i en tæt forbindelse med hinanden, selvom man kommer med artikler fra uafhængige organisationer og professorer,” siger Psst!s kilde.
“Men da IPCC tegnes af mange og skiftende lokale ledere, er det sket, at nogle forfattere korrekt har undladt at indregne planternes optag af CO2, men alligevel medregnet nogle af de plantebaserede emissioner af klimagasser. Denne fejl er imidlertid allerede rettet mange steder i 2023-udgaven af IPCC’s rapport og nu for den grønne metans vedkommende “skåret ud i pap” af Michelle Cain.”
“Bruges IPCC’s opstrammede regneregler som grundlag for Treparten, vil man komme frem til, at dansk landbrug, nu som før de fossile emissioner gik amok, både fanger sit eget CO2 og en hel del mere, og således ikke er klimaskurk, men klimahelt.”
Og så henviser Psst!s kilde også til Growz, der er en tænketank for de grønne erhverv, der sætter fokus på aktuelle emner igennem saglig oplysning og debat ud fra videnskabelige principper og metode.
Se fx denne video (ca. 3 minutter), der fortæller, at dansk landbrugs metanbelastning rent faktisk er negativ.
Når eksamensopgaven udelukkende fokuserer på at regne på Bovaers angivelige effekt uden at inddrage diskussion om alternativer (f.eks. tangbaserede fodermidler, græsning eller genetisk selektion) eller kritiske perspektiver på tvungen implementering, er det ensrettet, indoktrinerende undervisning.
Og altså – kun i Danmark. For ingen andre lande har valgt at gøre tilsætningsmidlet, som ingen forbrugere ønsker, obligatorisk.
Målet er at svække elevernes evne til at tænke selvstændigt om landbrugets klimastrategier.
Psst! har som sagt sendt nogle konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare.
Stort held og lykke til landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter med deres eksamensprojekt.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):
Det er ikke nemt at være Robert F. Kennedy Jr., så meget er sikkert. Måske det er det eneste, der er helt sikkert.
Medierne skal ikke engang bruge en ægte historie for at ramme ham med en tsunami af smæde, og efter, at han den 6. april på et opslag på X skrev, at ”den mest effektive måde at forhindre spredning af mæslinger er MMR-vaccinen,” har han nu også fået en god portion af sine egne ellers dedikerede tilhængere på nakken.
Meget snak om, at han er købt eller at nogen har en klemme på ham.
Men ’analyser’ er jo heldigvis oppe i tiden. Den bølge vil Psst! med på.
Du kan ikke læse helt almindelige historier på DR eller TV 2 uden at blive tilbudt masser af analyser – alt fra såkaldte ’lynanalyser’ til store analyser, der fylder side efter side. Og i tv har analyserne en fest.
Hvem som helst i medierne har frit slag til at ’analysere’. Det er helt almindelig praksis på fx DR, at en journalist på DR spørger en korrespondent fra DR om en analyse af et givent emne. Journalisten fra DR takker korrespondenten, og næste skridt er nu at tale med eksperten fra DR, der bekræfter, hvad korrespondenten fra DR lige har sagt, og gentager, hvad folk ude i stuerne bør mene.
Altså: DR interviewer DR og runder sagen af med DR.
Du får en analyse, du får en analyse, alle får en analyse
Alle fra mediecheferne til eksperterne, kommentatorerne og helt almindelige korrespondenter, der efter at have set CNN på hotelværelset, selv mener, at han/hun nu er stor ekspert i stedet for en almindelig journalist, der objektivt bør informere/oplyse danskerne om, hvad der konkret sker. Alle analyserer.
Psst!s analyse bliver på en lidt anden måde end fx DR og TV 2, der mere benytter analyser som et frirum, hvor man kan sige hvad som helst uden at have belæg.
DR, TV 2 og andre tror mere på opskriften, at deres analyser skal fortælle dig, hvad du bør mene. Ofte moraliserende, forvrøvlede og uden belæg, men det er ok, fordi det er en analyse. Og analysens budskab er det budskab, der er passende til en snak ved kaffeautomaten på arbejdspladsen, synes medierne.
Psst! vil nu udfordre analyse-trenden ved at analysere ud fra, hvad vi konkret ved. Hvad der er belæg for at sige. Og ud fra det give vores bud på, hvor RFK Jr. er på vej hen. Og hvorfor han er på vej derhen.
Så altså meget samme opskrift som DR og TV 2 – bare med belæg og uden opdragelse.
Jeg (Psst!s journalist, Jens Mogensen) har fulgt Robert F. Kennedy Jr. tæt i flere år – længe før Psst! gik i luften for et lille år siden.
Jeg følger med af ægte interesse. For mig er hovedpersonen – og de emner, han beskæftiger sig med – vildt spændende stof. Det vil jeg hellere om læse, se, høre om end fx at læse eller lytte til en bog. Hver sin smag jo.
Jeg ser vel tæt på alle interviews med ham, og jeg kan især godt lide de lange interviews, hvor han får tid og ro til at forklare sig selv og gå i dybden. Som fx dette oplysende og veludførte interview fra 2024 med Dr. Phil.
Han er en intelligent, karismatisk og fascinerende mand, der har store resultater på sit CV, og han er ikke mindst fuldstændigt vildt hadet af ’medierne’. Og Big Pharma. Og Big Food. Og Big Tobacco.
Altså sådan cirka de mest magtfulde, kyniske, rigeste, mest nådesløse virksomheder og individer i verden, som han pisser sådan af. Den historie har Psst! beskæftiget sig med i efterhånden mange historier, så det skal vi ikke ind i denne omgang.
Nu er han sundhedsminister i USA. Det er vildt. Og det bliver meget vildere – på den ene eller anden måde.
Hvad kan vi forvente af de næste 3 og et halvt års tid? Er han købt? Har nogen en klemme på ham? Hvad kommer til at ske? Hvilke slag venter? Hvad er RFK Jr.’s egen vej fremad?
1: Hvorfor sagde han, at ”den mest effektive måde at forhindre spredning af mæslinger er MMR-vaccinen”?
2: Er det en anbefaling eller en betragtning?
3: Og tillægsspørgsmål: Betyder den anbefaling/betragtning, at konklusioner om, at han er købt, eller at nogen har en klemme på ham, er på sin plads?
De hurtige svar er:
1: Han sagde det fordi, MMR-vaccinen ikke er den bakke, som han vil tage sit første store slag på.
Han sagde det for at afvæbne den stensikre shitstorm, der ellers ville komme, og for at undgå at blive trængt op i et hjørne på et tidspunkt, hvor han har brug for at bevare momentum og fokus på sine kerneområder: Gift i mad, miljø og medicin.
Ved at give en lille indrømmelse her kan han muligvis købe sig lidt arbejdsro (så meget arbejdsro, som nu engang er muligt for RFK Jr.) og fortsat styre fortællingen mod de kampe, han selv har udset sig.
2: Det er en betragtning. Han vurderer, at MMR-vaccinen er en vaccine, der ikke er blandt de værste/mest kontroversielle af de vacciner, der en dag indenfor de næste 3 års tid skal tales alvorligt om. Han tør godt formulere sig præcis, som han har gjort – der er ingen, der har sagt, at han ikke tager sig mulighed for at uddybe senere.
3: Nej, alle de her revolver-konklusioner om, at han er købt eller adlyder folk, der har en klemme på ham, er overhovedet ikke på sin plads.
Robert F. Kennedy Jr.’s historik fortæller en klar historie om, at han ikke er den “antivaxxer”, som medierne altid fremstiller ham som, men en kritiker/skeptiker, der stiller spørgsmål ved sikkerhed, gennemsigtighed og magtstrukturer i sundhedssystemet.
At anbefale MMR-vaccinen kan være en pragmatisk beslutning. Samtidig med, at han må mene, at den har en relativt stærk evidensbase sammenlignet med nogle af de mere kontroversielle vacciner, han har kritiseret offentligt.
Husk (altid): RFK Jr. er oppe imod formidable modstandere – medicinalindustrien, reguleringsorganer, og medierne – og de er mestre i at trænge folk i defensiven med koordinerede smædeskrifter, manipulation, og udeladelser. Og rå udmattelsestaktik.
Ved selv at tage kontrol over timingen og slagmarken undgik han at blive fanget i en endeløs vaccine-debat, der dræner hans ressourcer.
Han har sin egen plan, og han vil ramme hårdt, når han er klar med sine angreb på bredere systemiske problemer.
Min analyse er, at Robert F. Kennedy starter med at tage et stort opgør med maden.
Han vil specifikt afvikle GRAS-systemet, og GRAS-systemet er i USA et gigantisk fænomen.
Tusinder af tilsætningsstoffer står for fald, og det vil være intet mindre end en revolution, og jeg tror, at den revolution venter lige rundt om hjørnet.
GRAS henviser til stoffer, der er klassificeret som “generelt anerkendt som sikre” (GRAS – ‘generally recognized as safe’). De nuværende regler giver fødevareproducenter mulighed for selv at vurdere og godkende tilsætningsstoffer uden FDA’s (“Food and Drug Administration” på engelsk. På dansk oversættes det nok bedst til “Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen”, red.) direkte tilsyn.
GRAS-systemet er direkte årsag til, at USA har 10.000 kemikalier i deres mad, mens Europa har cirka 400.
Kennedy Jr. har tidligere beskrevet GRAS-processen som et “korrupt system”, der tillader virksomheder at bruge kemikalier, som er forbudt i andre lande.
Han har også haft møder med nogle af de absolutte sværvægtere indenfor den amerikanske fødevareindustri, herunder virksomheder som General Mills, Kraft Heinz og PepsiCo. Han udtalte efter mødet, at han havde fået kommunikeret, at der er “en ny sherif i byen”.
GRAS-systemet er den bakke, som RFK Jr. har udset sig til sit første store slag.
Medierne vil gå amok, de vil vende virkeligheden på hovedet, de vil alle benytte sig af samme udeladelser af helt centrale informationer, og de vil servere flodbølger af absurde historier, der i bedste fald har en kvart sandhed gemt i sig.
De vil på en eller anden måde – supportet af en flodbølge af grundigt udvalgte udeladelser – støtte det groteske amerikanske GRAS-system – uden direkte at støtte det. Akkurat som de gør med det ødelagte og bizarre amerikanske børnevaccinationsprogram.
Og så er der den sidste fordel, som ingen taler om, ved at gå til frontalangreb på GRAS-systemet.
GRAS (Generally Recognized As Safe) er en akilleshæl i det amerikanske fødevaresystem.
GRAS lader med minimalt tilsyn virksomheder selv vurdere stoffer som sikre, hvilket har ført til en cocktail af tilsætningsstoffer, der er forbudt eller strengt reguleret i EU.
Når RFK Jr. går efter det, kan han ramme en nerve hos både forbrugere og hans base, der ønsker renere mad, samtidig med, at han udfordrer Big Food direkte.
At starte med maden giver strategisk mening – det er håndgribeligt, noget folk mærker i deres hverdag, og det kan skabe bred opbakning, før han tager fat på mere komplekse kampe som medicin eller miljø.
En samlet plan, hvor GRAS-afviklingen er første skridt, kan inkludere ting som strengere mærkning, forbud mod kemikalier (f.eks. kunstige farvestoffer eller konserveringsmidler som BHA/BHT) og måske endda reformer af FDA’s rolle.
Hvis han får USAs model til at ligne EU’s model (og vi husker lige på, at EUs model ikke ligefrem er guldstandard for fødevare-videnskab) – i forhold til mere forsigtighedsprincip og gennemsigtighed – kan det være det slag, der både vinder folkelig støtte og sætter dagsordenen.
Medierne er skakmat. Intet at gøre. Big Food – intet at gøre.
The Telegraph, der betragtes som en af Storbritanniens “Big 3” kvalitetsaviser sammen med The Times og The Guardian, holder 100% ukritisk mikrofonen for den britiske Arla-chef Bas Padberg.
Under overskriften ” Lurpak-chef: Konspirationsteoretikere angriber vores smør” får vi præcis samme manuskript, som vi også fik i Danmark, og som samtlige danske medier velvilligt videregav.
Sådan! Så er ‘seriøse’ The Telegraph i gang med at banke de besværlige forbrugere på plads. Drik jeres mælk og spis jeres smør. Med NOPA i! (Screenshot: The Telegraph).
Især DR var fuldstændigt solgt på Bovaer. I ren iver for at være statens fremmeste talerør glemte DR for eksempel deres viden om kildetyper, hvilket ellers er på pensum i den første uge på Journalisthøjskolen.
Men også EB, TV 2, BT, TjekDet og Kristeligt Dagblad fortjener anerkendelse for en udskammende, finger-pegende, hånlig, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning i absolut topklasse.
Mediernes dækning af Bovaer er rigt dokumenteret på Psst, hvilket er en stor og vigtig historie. Især fordi Psst! fik de danske fødevaremyndigheder til at ændre deres officielle informationer til danskerne.
Der går jo noget i mælken, som vi nu ved: NOPA. Der er NOPA i dine konventionelle ko-produkter. Ingen aner hvad det betyder på lang sigt, og ingen aner, hvad det betyder for koen lige nu og her.
Men godt vi fik det sort på hvidt. Det er langt bedre end ”intet går i mælken”, som vi hørte i et væk fra myndigheder, medier, ministre og håndlangere.
Medierne lader i øvrigt som forventet som om, at de ikke har ’opdaget’, at de danske fødevaremyndigheder nu anerkender, at noget går i mælken.
Det manus, det manus.
Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):
Den britiske Arla-boss, Bas Padberg, og The Telegraph fremsætter i symbiose banko på fuld plade i manuskript-bingo med ”Bill Gates”, ”konspirationsteoretikere” og vi får naturligvis ”sikker og effektiv”.
The Telegraph virker til meget gerne at ville have Arla-chefen hen til de emner, og det er The Telegraph selv, der bruger ordet ”konspirationsteoretikere”, det siger Arla-chefen ikke. Hvilket er ret bemærkelsesværdigt i og med, at The Telegraph sætter ordet op i overskriften som et direkte citat. Uskik på uskik.
Lad os starte med Bill Gates.
“Måske var det Bill Gates, der tiltrak opmærksomhed. Flere kender Bill Gates, der er måske større interesse for ham end for os, og nogen hævdede, at han arbejdede på en metanreducerende løsning … Jeg tror, det blev blandet sammen,” siger Bas Padberg i ’interviewet’ med The Telegraph.
Vi skal videre til ”konspirationsteoretikere”, der bliver fremsagt af The Telegraph.
”Konspirationsteoretikere har opildnet til en boykot af Lurpak ved falsk at påstå, at Bill Gates var involveret i at tilsætte tilsætningsstoffer i smørret, har den britiske chef for producenten Arla udtalt,” skriver The Telegraph. Hvem og hvad The Telegraph henviser til her, er uklart, for Bas Padberg bruger som sagt ikke ordet”konspirationsteoretikere” i artiklen.
Igen kører altså endnu et ’seriøst ’ medie, denne gang en anerkendt engelsk broadsheet-avis, hårdt på Gates-vinklen.
Det er interessant, at endnu et såkaldt seriøst medie tager fat i Bill Gates-vinklen og sætter den teori sammen med reaktionen på Arlas oprindelige ’præsentation’ af Bovaer.
For det har Psst! dækket i detaljer.
Langt størstedelen af kritikken om Bovaer kommer nemlig fra almindelige, velformulerede mennesker (og forbrugere). Det er Arlas oprindelige opslag et godt eksempel på. Arla lukkede efter 13.400 kommentarer for kommentarsporet, der er spækket med kritik, meninger, spørgsmål og umiddelbare vurderinger af det ”klimavenlige” tiltag.
Du kan selv se Arlas præsentation af Bovaer og det propfyldte kommentarspor lige her (på X).
Nu ved vi, at medierne helt bevidst fokuserer på det her lille hjørne af den samlede debat. Det lillebitte hjørne, hvor snakken går på Bill Gates, 5G, Covid-19-vaccinen og hvad medierne ellers har gjort sig umage for at grave frem af ’konspirationer’. Det er ganske enkelt en brugbar metode til blankt at afvise forbrugernes ægte bekymringer, kritik og meninger.
Medierne foragter almindelige forbrugere, der ikke bare klapper hælene sammen.
Er det i orden? Nej, selvfølgelig ikke. Det er bare ‘mediernes’ metode anno 2025.
Støt Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Det mest tåbelige
Den britiske Arla-chef får naturligvis også understreget, at Bovaer er sikkert og effektivt, og at Arla aldrig ville bringe fødevaresikkerheden i fare:
“Vi ville aldrig nogensinde sætte kvaliteten over styr eller udsætte vores fødevarer for risiko. Hvorfor skulle vi? Det ville være det mest tåbelige, vi kunne gøre,” siger Arla-chefen, og erklærer, at Arla fortsætter med Bovaer.
“Vi kan kun følge videnskaben – ikke holdninger. Holdninger, der ikke er baseret på videnskab, er blot holdninger,” siger han.
Og videnskaben siger jo, at der går NOPA i mælken, når køerne har fået Bovaer i foderet, og det tillades – og tilskyndes – fordi en ko så angiveligt udleder en smule mindre metan.
Kuk-kuk.
The Telegraph får naturligvis absolut intet sagt om, at Bovaer efterlader NOPA i de britiske forbrugeres ko-produkter. Den del bliver – ligesom af samtlige andre medier – udeladt.
Det kan være, at Psst! også kan få de britiske fødevaremyndigheder til at ændre deres officielle informationer til forbrugerne.
Illusionen om, at “intet går i mælken” er ikke bare bristet. Nu bliver fortællingen også ændret.
Fødevarestyrelsen erkender overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen har nu helt konkret ændret i flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Dermed vil de danske forbrugere nu for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.
Bovaer har siden 1. januar 2025 været påkrævet i Danmark, der som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.
“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”
Det har Fødevarestyrelsen nu rettet til:
“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver nedbrudt i koens mave. Forbrugerne, der køber mælk og kød, bliver dermed ikke udsat for Bovaer. De videnskabelige undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer. Imidlertid udgør det ikke en risiko. EFSA vurderer samlet set, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”
“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. Det skyldes, at Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave, og der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.
Et fodertilsætningsstof kan ikke godkendes, hvis stoffet eller nedbrydningsprodukter påvirker fødevaresikkerheden negativt.”
Det har Fødevarestyrelsen rettet til:
“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. De videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver nedbrudt i koens mave. Forbrugerne, der køber mælk og kød, bliver dermed ikke udsat for Bovaer.
De videnskabelige undersøgelser viser også, at nedbrydningsproduktet NOPA fra Bovaer kan findes i meget lave koncentrationer i mælk fra køer, der er blevet fodret med Bovaer. Imidlertid udgør det ikke en risiko.
Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne.”
Rettelser – eller måske snarere opgradering – slut.
NOPA er dermed ikke længere en velbevaret hemmelighed.
Forbrugerne, der hele tiden med rette har været skeptiske overfor Bovaer, skal ikke længere stå model til udskamning, hån, angreb, øgenavne, latterliggørelse. Myndigheder, ministre, formænd og ikke mindst de forbrugerforagtende danske medier på statens støtteben kom til kort.
Konspirationsteorien om, at “intet gik i mælken” er nu debunked. Psst! fik det resultat.
Forbrugerne blev fortalt – fra ALLE sider – at Bovaer på ingen måde ‘spilder’ over i mælken. Og at Bovaer er 100% sikkert og effektivt.
Den første del af fortællingen er nu faldet.
Psst!s journalistik giver konkrete resultater for danske borgere og forbrugere, mens resten af medierne er i komplet forbruger-foragtende symbiose med myndighederne. Støt vores arbejde her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
‘Konspirationsteoretikerne’ havde ret
Mediernes udskammende, finger-pegende, hånlige, aggressive, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning er rigt dokumenteret på Psst! Stor og vigtig historie. Især nu.
Som Psst! også har dokumenteret i løbet af artikelserien om Bovaer, har langt størstedelen af den kritik, der er kommet fra forbrugerne mod Bovaer, været reel. Fra ægte forbrugere med ægte bekymringer, ægte kritik og ægte meninger.
Og et spørgsmål er hele tiden gået igen og igen: Går det i mælken?
NEJ, lød svaret. Og benægtelsen blev ledsaget af udskamning og latterliggørelse.
Myndigheder, eksperter og medierne fortalte danskerne, at hvis du er skeptisk overfor Bovaer, er du “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”, der ikke synes, at det lyder særligt lækkert, at der nu bliver tilsat obligatorisk kemi, der roder ved koens naturlige system. Du er også “skør”, og tror sikkert på, at Bill Gates og 5G og corona og mikrochips i regndråberne på en eller anden måde har noget med Bovaer at gøre.
Skammeligt.
Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):
Og husk endelig grunden til, at koen i det hele taget skal have tilsat Bovaer i foderet:
Bovaer virker ikke forebyggende mod kræft eller bidrager på anden vis den danske folkesundhed i den rigtige retning. Sådan er det ikke.
Bovaer skal sikre, at koen udleder 8% mindre metan. Myndigheder og medier sagde i øvrigt 30 procent for under et år siden, nu er det så 8 procent.
Men om det er 8 procent, 20 procent eller 40 procent er ligegyldigt.
Den aktive ingrediens i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der hæmmer metanproduktionen i koens vom. Det skal håndteres med topklasse sikkerhedsudstyr.
Det aktive stof er noget giftigt stads, der blandt andet er skadeligt for mandlig fertilitet, øjne og luftveje, og du ønsker absolut ikke at spise en lillebitte knivspids af det selv. Så er der dømt ba-bu ba-bu.
Og vi aner simpelthen ikke, hvad det gør ved koen. Flere undersøgelser peger på, at køerne spiser mindre, når der er Bovaer i foderet, og Dyrenes Beskyttelse, Naturfredningsforeningen og dyrlæge Jørn Erri, der indtil videre har haft ret i alt, hvad han sagde til Psst!, mistænker alle, at koen har smerter eller lider på anden vis på grund af Bovaer.
(Hvis du ikke har læst Psst!s interview med Jørn Erri, er du bagud. Kom i gang.)
Godt så! Nu er det lige meget, om det er 8% eller 40%.
Det vil forbrugerne ikke have. De synes det lyder klamt og skørt, og nu står det klart, at det er blevet skjult for dem, at mælken (og alle andre ko-produkter i øvrigt) ikke går fri, som forbrugerne ellers blev garanteret.
Der er (som minimum) NOPA i mælken, det er nu offentlig tilgængelig viden. Og vi mistænker oven i købet, at koen lider under tvungen Bovaer.
Nu må vi se om medierne har tænkt sig at informere de danske forbrugere efter den fjendske, misinformerende og myndighedssymbiotiske dækning, de har lagt for dagen.
Psst! gætter på nej.
Psst! har i øvrigt fortsat ikke fået konkret svar på det vigtige spørgsmål, som vi har stillet gentagne gange til samtlige myndigheder og relevante enkeltpersoner:
Findes der andet i mælken/ko-produkterne, som danskerne ikke har hørt om?
✔️ En eksklusiv historie kun til modtagerne af nyhedsbrevet i hvert nyhedsbrev ✔️ Kort version af alle historier – hurtigt læst, hurtigt videre ✔️ Andet originalt indhold kun til modtagerne
