header-logo-pos

Kategori: Artikler

Reformen fra U.S. Department of Health and Human Services (Det Amerikanske Sundheds- og Menneskeservicesministerium), annonceret 23. juni 2025, reducerer bureaukrati i det amerikanske sundhedssystem ved at begrænse forhåndsgodkendelser, der forsinker behandlinger for 260 millioner forsikrede.

Den søger at sikre hurtigere adgang til pleje, øge gennemsigtighed og mindske administrativt pres på læger, og det skal i sagens natur spare både tid og penge.

Reformen, der blev præsenteret af sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. og Centers for Medicare & Medicaid Services (CMS)-administrator Dr. Mehmet Oz, fokuserer på at fjerne unødvendige administrative barrierer, især den såkaldte forhåndsgodkendelse (prior authorization), som ofte forsinker patienters adgang til behandling. I nogle tilfælde livsvigtig behandling.

Robert F. Kennedy Jr. og Dr. Mehmet Oz’s initiativ adresserer en udbredt frustration og kan inspirere lignende forenklinger i andre lande, som fx Danmark, hvor ventetider og administration også udfordrer sundhedsvæsenet.

Du kan se pressemødet lige her.

Gør Psst! en forskel? Hvis du synes, at svaret er “ja”, håber vi du vil tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Ugens historier, hurtigt læste udtræk og eksklusive historier. Du finder alle detaljer her.

Forsikringsselskabet skal ikke stå i vejen

Under pressekonferencen i Washington, D.C., mødtes Kennedy og Dr. Mehmet Oz med ledere fra store forsikringsselskaber som Aetna, Blue Cross Blue Shield, Humana og UnitedHealthcare.

Kennedy understregede, at forhåndsgodkendelse er en byrde, der tvinger patienter og læger til at kæmpe mod “massive forsikringsselskaber”.

“Amerikanerne skal ikke forhandle med deres forsikringsselskab for at få den behandling, de har brug for. Amerikanere mister livet, fordi de venter på forhåndsgodkendelser,” sagde han. Og han fremhævede, at reformen vil reducere forsinkelser og gøre processen mere gennemsigtig, så patienterne får hurtigere adgang til pleje.

Dr. Mehmet Oz kaldte forhåndsgodkendelse for “en pest på systemet”, der øger administrative omkostninger og forsinker behandlinger.

Og så sagde han, ganske opsigtsvækkende, at forsikringsselskaberne nu har forpligtet sig til at handle, og tilføjede også, at regeringen vil gribe ind med lovgivning, hvis løfterne ikke holdes.

Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

Den konkrete vej frem

Forsikringsselskaberne, der repræsenterer omkring 75 % af forsikrede amerikanere, har ifølge RFK Jr. forpligtet sig til seks specifikke reformer, som skal implementeres over de næste par år:

Reduktion af krav om forhåndsgodkendelse: Fra 1. januar 2026 vil færre behandlinger og procedurer kræve forhåndsgodkendelse, især for almindelige tjenester som diagnostisk billeddannelse, fysioterapi og ambulante operationer.

Overholdelse af eksisterende godkendelser: Hvis en patient skifter forsikring, vil deres nye plan respektere eksisterende godkendelser i op til 90 dage for at sikre kontinuitet i behandlingen. Det starter også i 2026.

Øget gennemsigtighed: Forsikringsselskaber skal give klare og letforståelige forklaringer på godkendelser og afslag samt vejledning om appelprocesser, gælder også fra 2026.

Udrulning af realtidsgodkendelser: Senest i 2027 skal 80 % af forhåndsgodkendelser håndteres i realtid for at minimere forsinkelser i behandlingen. Det betyder ganske enkelt, at forsikringsselskaberne i fremtiden skal være på sagen her og nu.

Lægefaglige vurderinger: Alle afslag på kliniske behandlinger skal gennemgås af medicinske eksperter for at sikre retfærdighed.

Standardisering af elektroniske systemer: Fra januar 2027 skal forsikringsselskaber bruge ensartede elektroniske systemer til at reducere papirarbejde og gøre processen mere effektiv.

Ændringerne sigter mod konkret at reducere de 12-15 timer om ugen, som læger i øjeblikket bruger på administrative opgaver, og de anslåede 35 milliarder dollars, som sundhedsvæsenet årligt bruger på forhåndsgodkendelser.

Læs også: Klapjagten på Kennedy

1 ud af 6 oplever problemer

Reformen adresserer et problem, der har skabt frustration blandt patienter og sundhedspersonale i USA, hvor omkring 1 ud af 6 forsikrede voksne har oplevet problemer med forhåndsgodkendelse.

Tallet “1 ud af 6 forsikrede voksne i USA har oplevet problemer med forhåndsgodkendelse” stammer fra en KFF (Kaiser Family Foundation) undersøgelse fra 2023, offentliggjort i KFF Consumer Survey om forbrugeres erfaringer med sundhedsforsikring. Specifikt fandt undersøgelsen, at 16 procent af alle forsikrede voksne i USA oplevede problemer med forhåndsgodkendelse (prior authorization) i løbet af det seneste år.

Undersøgelsen viste, at 16 procent af forsikrede voksne rapporterede, at deres sundhedsforsikring nægtede eller forsinkede forhåndsgodkendelse af en behandling, service, besøg eller medicin i det forgangne år. Undersøgelsen fremhævede også, at problemerne var hyppigere blandt Medicaid-dækkede (22%) og personer med højt forbrug af sundhedsydelser, som f.eks. dem med mentale lidelser (26%) eller diabetes (23%).

Læs også: Psst! mener: Mediernes smæde-splash mod Kennedy er til din fordel

Forvent koordinerede udeladelse

Hvad betyder reformen så konkret i praksis?

For det første skal forsikringsselskaberne droppe deres praksis med “forhåndsgodkendelse” – altså, når læger skal bede om tilladelse, før de kan sende dig til en scanning eller starte en behandling. Nu skal beslutningerne tages hurtigere, og patienterne skal have klar besked om, hvad der sker.

Derudover betyder reformerne, at patienten og den arbejdende læge ganske enkelt får bedre forhold. Patienten kan komme langt hurtigere i behandling, og den administrative byrde for lægen bliver der skruet gevaldigt ned for.

RFK Jr. gør det altså igen svært for de etablerede medier at køre deres scriptede smædekampagner mod manden, så forvent ikke at læse alt for meget om RFK Jr.’s seneste reformer i de danske medier. Heller ikke selvom de direkte påvirker 260 millioner amerikanere.

Robert F. Kennedy Jr.’s reform af forhåndsgodkendelser (prior authorization) sætter fokus på patienternes og lægernes behov frem for forsikringsselskabernes interesser. Reformen tager fat på et håndgribeligt problem – forsinkelser i behandlinger på grund af forsikringsselskabers bureaukrati – som rammer mange amerikanere.

Når 1 ud af 6 forsikrede har oplevet problemer, og læger bruger 12-15 timer ugentligt på relaterede administrative opgaver, bliver reformen svær at afvise som irrelevant.

Derudover bliver reformerne allerede nu anerkendt af både Demokrater og Republikanere, hvilket giver reformerne bred politisk legitimitet.

Så bedre forhold til patienten og lægen. Massiv opbakning fra befolkningen. Bred politisk opbakning. Det ligner unægteligt endnu en stor, politisk sejr for RFK Jr, så mon ikke medierne omhyggeligt vil udelade denne…?

Det kan du nok godt regne med.

Men på et eller andet tidspunkt skal de – om de vil eller ej – forholde sig til om RFK Jr. i sidste ende bidrager til missionen om at “Make America Healthy Again”. Eller om han ikke gør.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Del 1 af 2:

Er Karina måske et eksempel på, hvad der kan være i vente for Louise, Martin, Ina, Anette og alle de mange andre Covid-19-vaccine-skadede borgere?

Det vil med sikkerhed være meget individuelt fra patient til patient, men tænk, hvis en kombination af tid, et (så vidt muligt) positivt mindset og naturlig afgiftning efter Covid-19-vaccinen kan gøre en forskel for nogle af patienterne. Tænk, hvis bare nogle af patienterne står foran det trin. Trin OP! For en gangs skyld ikke ned.

Det handler Karinas historie (også) om.

Karina har været ude, hvor døden er næste logiske skridt. Elendig, lidende, kæmpende, desperat. Meget syg.

Der er hun ikke længere, hun er i bedring.

Hun mener, at hendes krop til dels er ved at blive afgiftet, og hun mener også, at hendes tilgang, hendes mindset, har hjulpet hende på vej. Og fortsat hjælper.

Hun har et håb om at få sit liv tilbage, og hun vil også gerne fortælle andre, at der er håb.

For at komme frem til den forståelse af Karinas situation, bliver du nødt til at læse både del 1 og del 2. For at komme til der, hvor det lysner, skal vi først igennem mørket, hvor kun elendighed hersker.

Her er første del af Karinas historie.

Gør Psst! en forskel? Hvis du synes, at svaret er “ja”, håber vi du vil tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Ugens historier, hurtigt læste udtræk og eksklusive historier. Du finder alle detaljer her.

Profession: Analyse-kemiker

Karina Eriksen er 55 år og bor i Storkøbenhavn.  

Vi starter historien i 2019, hvor Karina er i sit livs form. Hun træner fitness 3-4 gange om ugen, og lever derudover på alle måder et aktivt og sundt liv.

Hun er yderst tilfreds med, hvad hun ser i spejlet. Langt hår. Slank. Muskeltoning. Idealvægten fordelt, som Karina synes den bør fordeles.

Hun er startet i et nyt job i en pharma-virksomhed. Karina er analysekemiker. Jobbet er krævende – der er tryk på. 

I starten af 2020 udvikler hun en autoimmun sygdom på lungerne. Den hedder sarkiodose, og er en autoimmun/inflammatorisk sygdom, som kan ramme mange organer – især lungerne. Den er kendetegnet ved dannelse af små knuder af betændelsesceller, kaldet granulomer, i det berørte væv.

”Det bliver jeg undersøgt for, de finder frem til, at jeg skal bruge en astmaspray, og så træner jeg ellers bare videre. Og har det fint,” siger Karina, der kører det mønster igennem hele 2020.

Læs også:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Støt ned ad bakke

I foråret 2021 kan Karina – fordi hun har den sygdom på lungerne – blive vaccineret før langt de fleste. Så allerede den 10. marts 2021 modtager Karina første stik af Pfizers Covid-19-vaccine. Hun får andet stik 14 dage senere – den 24. marts 2021.

I tiden efter oplever Karina en række tilbageslag. Hun går fortsat til kontroller for sygdommen i lungerne, og efter en lang periode med stabile resultater, går det pludselig den forkerte vej. Det går ”støt ned ad bakke”, siger hun.

Hendes performance i træningen er dårlig – meget dårligere end hvad ’bare en dårlig dag’ kan retfærdiggøre, og det bliver værre og værre over sommeren 2021.

”Jeg kæder ikke det, der sker på det her tidspunkt sammen med vaccinen. Overhovedet ikke. Jeg træner videre, og så må jeg tage en spray under træningen også, men jeg fungerer ikke, som jeg gjorde før. Der er noget galt,” fortæller hun.

Læs også: Michels historie del 1: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

”Der er noget helt galt!”

Den 28. oktober 2021 modtager Karina det tredje stik af Pfizers Covid-19-vaccine. I øvrigt samme batchnummer som Anette Lindberg Friedrichsen, der er formand for Foreningen for bivirkningsramte – Covid19 vaccination, også fik.

Allerede ugen efter blev Karina stukket igen. 

”Det var det, der var anbefalingerne. Og igen: Jeg havde jo det med lungerne, men jeg var i princippet rask. Jeg så ikke mig selv som syg. Men der får jeg så influenza-vaccinen også,” fortæller Karina.

Karina får altså både det tredje stik af Pfizers Covid-19-vaccine og influenza-vaccinen indenfor en uge, og hun passer sit arbejde, træner og lever sit liv.

”Jeg kan mærke, at jeg næsten ikke kan løfte de der 7-8 kilos håndvægte, som jeg et år forinden nærmest jonglerede rundt med. Jeg kan næsten ikke få dem op fra gulvet,” fortæller hun.

Små to uger senere, en lørdag eftermiddag, sidder Karina i sin sofa.

”Pludselig kan jeg ikke mærke mine ben. Så går der lidt, og så kan jeg mærke dem igen. Men nu breder det sig op til ansigtet, og det føles som om, at jeg bliver tatoveret rundt om øjnene. Det stikker og prikker over det hele, og jeg siger til min mand: Der er noget helt galt. Jeg er pisse-bange her. Jeg synes – også fordi jeg træner så meget – at jeg normalt er i rimelig god kontakt med min krop, og jeg ved bare, at der er noget helt galt med mig.”

Karina finder senere ud af, at symptomerne enten er – eller i hvert fald minder meget om – Guillain-Barré syndrom, der er er en sjælden autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber de perifere nerver, hvilket kan føre til muskelsvaghed, følelsesløshed og i svære tilfælde lammelser. Symptomerne starter typisk i fødder og ben og kan sprede sig opad.

Læs også: Tvangsvaccinationstilhængernes tabte stemme

Det cykler rundt i min krop

I resten af weekenden kommer og går Karinas symptomer. Bølger frem og tilbage. Hun overvejer at ringe til hospitalet, men ved i sidste ende ikke helt, hvad hun egentligt skal sige til dem.

”Det cykler rundt i hele min krop. Jeg kan på det tidspunkt ikke engang sætte ord på, hvad der sker,” siger hun.

Om mandagen får Karina så ringet til egen læge, der er en helt ny læge, som er startet efter at Karinas egen læge igennem mange år er stoppet.

Og nu er Karina begyndt at mistænke vaccinen. Hun spørger om, det kan have noget med vaccinen at gøre, men den mistanke bliver affærdiget.

”Heldigvis skynder nye læge at sende mig videre til neurologerne på Herlev Hospital. Og derfra starter den historie, som jeg ved, at du også har fået fra andre (vaccine-skadede danskere, red.), som du har talt med. Det her ræs med at se og tale med den ene, den anden, den tredje og så tilbage igen,” siger Karina.

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

”Jeg sled mig igennem”

Karina bliver i den følgende periode undersøgt – for flere forskellige ting, blandt andet neurosarkoidose, fordi der var mistanke om at sygdommen har spredt sig fra lungerne til nerverne

Men de finder ingenting på MR-scanningen, og de finder i det hele taget ingenting, der kan forklare Karinas mange symptomer.

Omkring januar-februar 2022 er Karina bare elendig.

”Muskelsmerter. Brainfog. Svimmelhed. Jeg fungerede ikke. Alt var galt – på samme tid.” fortæller hun.

Træningen er på det her tidspunkt selvfølgelig slut, men Karina arbejder endnu. Hun har faktisk endda fået et nyt job, som hun startede på den 1. januar 2022.

”Det var rigtigt hårdt, jeg var i virkeligheden ikke i stand til at passe et krævende arbejde, men omvendt ville jeg jo gerne gøre en god figur, så jeg sled mig igennem,” fortæller hun.

Læs også: Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Vanvittig god form reddede mit liv

I den kommende tid bliver Karina undersøgt for mange forskellige ting.

Hun har ikke Small fiber neuropati (en neurologisk lidelse, hvor de små nervefibre i det perifere nervesystem bliver beskadiget), selvom hun er lige på grænsen.

Hun blev også undersøgt fra ende til anden på Rigshospitalet.

”Men nej, jeg har ikke sklerose. Jeg har ikke borrelia. Og så videre. Det bliver sådan en udelukkelses-ting, hvor jeg ikke har det ene, det andet eller det tredje. På intet tidspunkt er jeg bare i nærheden af at få at vide, at ’du fejler det her’. Jeg blev i sidste ende sendt hjem fra Rigshospitalet med: ”Ja, det er ikke fordi, at jeg siger, at du er pylret, men vi kan ikke se noget.” Og det er jo – har vi fundet ud af – helt klassisk. Alle parametre er normale, men man kan selv mærke, at noget er helt galt,” siger hun.

På det her tidspunkt er Karina overbevist om, at hun er blevet forgiftet af Pfizers Covid-19-vaccine.

” Her indser jeg, at jeg skal være glad for, at jeg er i live. For sådan behøvede det ikke at være – det kan man nemt læse sig til. Men jeg var i så vanvittig god form, da jeg blev skadet. Det kan meget vel have reddet mit liv,” siger Karina.

Men ondt skal blive til værre. Meget værre.

I slutningen af 2022 bliver Karinas sygdom på lungerne pludselig meget værre. Nu bliver det behandlingskrævende. Karina får behandlingen, og den medicin, hun får bør tage hendes evige muskelsmerter, men det gør den ikke. Overhovedet ikke.

”Men heldigvis hjælper det alligevel. I februar 2023 kan man se på røntgenbillederne, at lungerne er i bedring. Og jeg er til endnu en kontrol i juni 2023, der bekræfter bedringen, men ugen efter finder jeg en knude i mit højre bryst. Så lige når jeg troede, at der var lidt styr på det hele – især i forhold til mine lunger – så kommer det næste,” fortæller Karina.

Og tilføjer:

”Den 9. august 2023 bliver jeg diagnosticeret med brystcancer.”

Læs også: Louises historie: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Et budskab om HÅB

Her forlader vi Karinas historie. For nu.

Psst! siger allerede nu tusind tak til modige Karina for at fortælle sin historie.

I næste del får du alt det, du mangler, hvilket er en hel del.

Og så får du et budskab om håb.

Håb om at få livet tilbage. Håb om at besejre giften, der var ved at slå Karina ihjel. Håb om at kunne bidrage til at give andre håb.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Covid-19-vaccine-skadede Martin Kristiansen skal troppe op til fysisk møde med jobcentret den 1. juli 2025. Det er snart.

Hvis du ikke har fået læst historien, bør du starte der. Du finder den her:

Invalideret Covid-19-vaccine skadet borger skal sendes i praktik

Psst! sendte i går formiddag (torsdag den 19/6) en række spørgsmål afsted til Middelfart Jobcenters leder, der er bekendt med Martin Kristiansens sag. Ligesom kommunaldirektøren og borgmesteren i øvrigt også er.

Alle har modtaget identisk dokumentation. Borgmesteren videresendte henvendelsen til jobcenterchefen, som i sit svar fastholder, at Martin Kristiansen skal til fysisk samtale med henblik på at få ham ”tilbage på arbejdsmarkedet”.

Psst! henvendte sig igen om eftermiddagen for at få bekræftet, at mailen var nået frem og også for at tilføje, at kommunen kan blive citeret af Psst! 100% uredigeret, hvis de ønsker det.

Psst! har her et døgns penge senere endnu ikke hørt tilbage fra lederen af Jobcenteret eller andre, der kunne tænkes at overtage samtalen. Ikke så meget som en bekræftelse på, at vores mails er modtaget.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Ugens nyheder, eksklusive historier og støtte på samme tid. Du finder alle detaljer her.

De centrale problemer

De centrale problemer i sagen er:

1: Kommunen træffer en indgribende beslutning, men betegner den som processuel. (forvaltningsloven § 2, stk. 1)

2: Borgeren pålægges deltagelse i praktik under ydelsestrussel. (sygedagpengeloven § 21)

3: Klageadgang nægtes, da kommunen ikke udsteder egentlig afgørelse. (retssikkerhedsloven § 3, stk. 1 og § 66)

4: Beslutningen træffes i direkte modstrid med både egen læge og kommunens egen lægekonsulent. (retssikkerhedsloven § 10, stk. 1 og § 11, stk. 1)

5: Borgeren efterlades uden reel prøvelsesmulighed, hvilket han betegner som et ”retstomt rum”.

6: Martin Kristiansens rettigheder virker – i Psst!s optik – ikke til at være overholdt, men måske vi tager fejl. Det er også derfor vi håber, at Middelfart Kommune vil besvare vores spørgsmål.

7: Psst! er derfor meget nysgerrig. Vi vil gerne vide, hvad der konkret har givet kommunen anledning til at sløjfe Martin Kristiansens helbredsattest, som ifølge både Martins egen læge og kommunens egen lægefaglige vurdering er varigt uarbejdsdygtig. Ude af stand til at varetage et arbejde. Og ikke bare det: Det kan være direkte skadeligt for Martin Kristiansen bare at møde op.

Med andre ord: Kommunen har kaldt Martin Kristiansen, der lægefagligt er vurderet til at være for syg, for svækket, for hårdt ramt, til at arbejde, til fysisk samtale den 1. juli med henblik på at få Martin Kristiansen i arbejde.

Dagen nærmer sig for invaliderede Martin, der har fået ødelagt sit liv af Pfizers Covid-19-vaccine. Privatfoto.

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

12 konkrete spørgsmål

Spørgsmålene til Middelfart Kommune er som følger:

1: På hvilket konkret hjemmelsgrundlag vurderes beslutningen at være en processuel handling uden klageadgang? (forvaltningsloven § 2, stk. 1)

2: Hvordan forholder kommunen sig til retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, om borgerens ret til prøvelse af afgørelser, når beslutningen har direkte retlige konsekvenser?

3: Hvilket konkret lægefagligt grundlag anvender kommunen for at tilsidesætte både egen læges og lægekonsulentens enslydende vurderinger? (retssikkerhedsloven § 10, stk. 1 og § 11, stk. 1)

4: Hvorfor indkaldes borgeren til et møde med trussel om ydelsestab, hvis der alene er tale om en “procesbeslutning” uden retlige virkninger? Hvordan hænger det sammen?

5: Er det i overensstemmelse med officialprincippet og undersøgelsesprincippet at træffe en afgørelse uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når dokumentationen konkluderer varigt nedsat arbejdsevne? (retssikkerhedsloven § 10)

6: Hvordan sikrer kommunen, at helbredsoplysninger anvendes korrekt og loyalt i henhold til retssikkerhedsloven § 11?

7: Hvilke konkrete sagsoplysende tiltag har kommunen foretaget for at afklare, om virksomhedspraktik ville være sundhedsmæssigt forsvarligt, jf. lægelige advarsler om forværring?

8: Hvordan vurderer kommunen, at afgørelsen harmonerer med principafgørelserne i Ankestyrelsens principafgørelse 18-19, 14-18, 35-17 og 42-17?

9: Er det korrekt, at lederen personligt har godkendt beslutningen, som det fremgår af redegørelsen?

10: Hvordan vurderer kommunen, at borgerens retssikkerhed er beskyttet i denne proces, når der reelt ikke gives mulighed for prøvelse af afgørelsen?

11: Hvordan skelner kommunen mellem procesbeslutning og afgørelse, når borgeren samtidig trues med sanktion?

12: Hvad er kommunens procedure for vurdering af lægekonsulentens rolle, og lever den op til Sundhedsloven §§ 15-16 (informeret samtykke og patientens ret til oplysninger).

Samtlige paragraffer er nemme for dig at slå op. Kopiér, søg, tryk og læs.

Læs også: Danske regioner til vaccineskadede borgere: Glem det!

Søjlerne af beskyttelse

I mellemtiden afventer Martin Kristiansen ombudsmandens vurdering. For ombudsmanden er nu inddraget ligesom Ankestyrelsen også er det.

Og så afventer han i det hele taget, hvad der kommer til at ske. Han kæmper det, han kan, mens dagen nærmer sig.

Middelfart Kommune er indtil videre tavse – ikke engang en bekræftelse på, at mailen er modtaget, selvom den bekræftelse konkret er efterlyst fra Psst!s side.

Psst! vil se, hvad det her ender med. Vi vil se, hvor den her historie fører hen.

Psst! har i hele vores levetid (nu 14 måneder) fulgt historien om de Covid-19-vaccineskadede danskere på nærmeste hold, og vi har bidraget til at ændre billedet.

I løbet af de sidste 4-5 måneder er de Covid-19-vaccineskadede danskere i stor stil er begyndt at blande sig (under eget navn) i forbindelse med Psst!s mange artikler om netop den gruppe mennesker, der er blevet fuldstændigt svigtet af Danmark. Søjlerne af beskyttelse omkring ”supervåbnet” har været (og er fortsat, red.) for stærke. Der er for meget på spil.

I starten stod de, der stod frem, for skud, risikerede spe, spot, hån og ukontrolleret vrede fra horderne af de mediepåført hypnotiserede mennesker samt de mange bots, der ved første øjekast lignede rigtige mennesker. Nu ved vi bedre.

Og som bonus risikerede de også censur fra de sociale medier, der bøjede knæet for tyranniet.

Det har Psst! bidraget til at ændre – og ændringen er markant. Forskellen i respons fra for eksempel Louises historie i november 2024 til Martins historie i marts 2025 er utroligt stor. Et reelt skift og faktisk en lille god nyhed midt i elendigheden.

Men nederlagene, kampene, presset mod de vaccine-skadede danskere stopper bare ikke.

Nu vil Danmark have dem ”tilbage på arbejdsmarkedet”…?

Chokerende brutalitet.

Så vi bliver lige her. Og holder øje med udviklingen.

Husk: Middelfart Kommune har fået tilbuddet om at udtale sig 100% uredigeret. De får alt den plads, de vil have, der er ingen restriktioner overhovedet fra Psst!s side. Hvorfor skulle de ikke ville tage imod det tilbud?

Men vi har stillet 12 konkrete, ordentlige, velforberedte og nysgerrige spørgsmål, som vi håber at få besvaret.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Covid-19-vaccine-skadede Martin Kristiansen skal nu i praktik. Det har hans kommune, Middelfart Kommune, bestemt.

Martins læge har udarbejdet en helbredsattest, der konkluderer, at han er varigt uarbejdsdygtig. Og det gælder også for arbejde med skånehensyn (som er afprøvet) – og at enhver arbejdsprøvning vil forværre hans helbredstilstand. Psst! har set dokumentationen. Lægens konklusioner er, at:

1: Arbejdsevnen anses for udtømt, og ordinært arbejde vurderes ikke muligt, heller ikke med skånehensyn.

2: Arbejdsprøvning vil være helbredsskadeligt.

Martin gør beskæftigelsesrådgiveren opmærksom på, at sagen bør forelægges rådgiverens leder, og han beder samtidig om at få det på skrift i form af en afgørelse, så han har klagemulighed.

Beskæftigelsesrådgiveren vælger derefter at sende Martin en redegørelse i stedet for at træffe en afgørelse. I redegørelsen skriver de, at lederen er orienteret, og at der er truffet en processuel beslutning, hvilket konkret betyder, at Martin ikke kan klage. Den mulighed har han ikke.  

Martin modtager så en indkaldelse, hvori han orienteres om, at hvis han ikke møder op, standses sygedagpengene.

Martin skal nu troppe op til fysisk møde med jobcentret den 1. juli 2025.

Her er Danmark 2025 – cirka 4 år efter nogle af de borgere, der udviste ’samfundssind’, desværre fik deres liv ødelagt af supervåbnet.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Det er den støtte, vi gerne vil have fra dig. Du finder alle detaljer her.

En værdsat medarbejder

Som Psst!-læser har du mødt Martin Kristiansen før. Psst! fortalte i marts 2025 Martins historie over to dele, og du kan læse begge historier lige her:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Den ultrakorte version af Martins historie er, at han arbejdede meget, var fysisk aktiv, var rask og sund, og havde et godt liv med sin lille familie.   

Den 10. august 2021 modtog han andet stik af Pfizers Covid-19-vaccine, og Martins liv, som han kendte og påskønnede det, var slut. Han har siden mistet mindst 90% af, hvad han kunne før Pfizers Covid-19-vaccine smadrede hans liv.

Martin har tinnitus, han er svimmel, han har hovedpine. Han har sanseforstyrrelser. Han har fysiske issues. Og mere endnu. Han har det med andre ord meget dårligt. Martins symptomer har reelt ødelagt hans liv.

Det bliver ironisk (på en perfid måde), at Martin altid har elsket at arbejde. Arbejde har altid været en stor del af Martins identitet.

”Jeg har arbejdet og tjent mine egne penge siden jeg var 13 år og har erfaring inden for mange områder, herunder pakkeri, produktion, administration, informationsteknologi, maskinteknik, linjeledelse, ledelse af ledere, og selvstændig erhvervsdrivende,” siger han til Psst!

Historien om hans flid, arbejdsevne og værdi som medarbejder understøttes af, at hans tidligere arbejdsgiver, Norlys, i over to og et halvt år holdt hånden under Martin, mens han var syg, alene fordi de var så glade for ham. Og meget gerne ville have haft ham tilbage.

Norlys gav i 2024 omsider slip på Martin, der nu lever et liv, hvor han lider og kæmper hver dag.  

Et mareridt, der ikke slutter.  

Læs også: Senatsrapport: Sundhedsmyndigheder vildledte om risici for myokarditis fra Covid-19-vacciner

Næste runde

Martin Kristiansen er nu indkaldt til fysisk møde med jobcentret den 1. juli 2025.

Martin havde oprindeligt havde booket det som telefonisk møde på grund af hans helbred, men kommunen har selv ændret mødet til fysisk fremmøde.

Sygedagpengelovens § 13 b, stk. 4, siger ellers, at der i denne situation kan og bør holdes telefoniske opfølgningsmøder, hvis borgerens helbred påkræver det.

Desuden må kommunen hverken træffe afgørelse om virksomhedspraktik uden at vurdere funktionsnedsættelse og skånehensyn (jf. § 13, stk. 4), eller afslå forlængelse af sygedagpenge, hvis der stadig er behov for at afklare arbejdsevnen (jf. § 27, stk. 1, nr. 2).

Det vil Psst! naturligvis spørge ind til, når vi sender vores spørgsmål til kommunen. De er under udarbejdelse.

Men der er meget mere galt end en enkelt paragraf i sygedagpengeloven, der ikke bliver overholdt – Middelfart Kommunes store interesse i at få Martin ”tilbage på arbejdsmarkedet” synes at være behæftet med en hel række fejl og grove overtrædelser af Martins rettigheder.

Hovedpunkterne er, at kommunens egen lægekonsulent faktisk er enig med Martins praktiserende læge i den sundhedsfaglige vurdering (Psst! har set dokumentationen, red.).

Alligevel vælger kommunen at tilsidesætte de lægefaglige vurderinger og fortsætte mod praktik.

Og samtidig afskæres Martin fra enhver prøvelse af beslutningen.

Det vender vi tilbage til, for vi slipper ikke historien her. Og Middelfart Kommune skal også have muligheden for at svare for sig. Så: Flere historier på vej.

Vi kommer til at kigge afgørelsen, reglerne, fremgangsmåden og hvorvidt Martins rettigheder bliver overholdt nærmere i sømmene i næste runde.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Pest eller kolera – hvad vælger du?

Martin selv befinder nu sig i et alvorligt dilemma:

”Hvis jeg ikke møder op, stopper min indkomst. Hvis jeg møder op, risikerer jeg, at kommunen noterer, at jeg “kan møde op”, og derefter mistolker dette som bevis på, at jeg har en funktionsevne, jeg reelt ikke har. Jeg risikerer dermed både at få min sygdom bagatelliseret og at få mit sygdomsbillede fejlregistreret i min sag,” siger Martin til Psst!

Og han uddyber:

”Alene transport og deltagelse i mødet kan føre til helbredsmæssig forværring, det har jeg tidligere prøvet. Risikoen er, at kommunen efterfølgende vil notere: “Borger mødte op, deltog, kunne orientere sig, og var i stand til samtale”, hvilket kan bruges til at konstruere et skøn om arbejdsfunktionsevne. Og risikoen er også, at kommunen kan fremskynde eller konstruere raskmelding eller afvise videre sag om førtidspension, siger Martin.

Men hvad så hvis Martin bare nægter at troppe op? Hvad sker der så?

”Så stopper sygedagpengene straks efter udeblivelse. Jeg vil stå uden nogen indkomst, og det betyder økonomisk ruin for mig. Og derudover: Når sygedagpengene først er stoppet, vil det i praksis være næsten umuligt at få dem genoptaget, da kommunen kan nægte det under henvisning til manglende medvirken,” fortæller Martin.

Nyt billede af Martin, der i mange af døgnets timer er henvist til sengen. Privatfoto.

Læs også: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Retligt vakuum

Martin konkluderer, at han i praksis står uden nogen form for retsbeskyttelse.

”Hvis en kommune træffer en afgørelse (det vil sige noget, der har retsvirkning, red.), har jeg ifølge lovgivningen ret til: 1) Klagevejledning, 2) Klageadgang 3) Partshøring. Det omgår kommunen ved at betegne deres beslutning som “processuel beslutning”,” siger Martin, og tegner den konkrete situation op:

”Men samtidig træffer kommunen 1) Et retsligt indgreb (praktik under ydelsestrussel), 2) Pålægger mig pligt til at møde og 3) Påfører mig risiko for økonomisk ruin ved udeblivelse.”¨

Og hvad betyder det så for Martin – helt konkret?

”At jeg står i et retligt vakuum: Der er ingen klagemulighed. Ingen prøvelsesmulighed i anden instans. Intet ankeorgan vil acceptere at tage sagen, fordi der ikke eksisterer en “afgørelse” på papiret. Det er præcis dét, der kaldes en retstom zone, og som debatten om forvaltningsdomstole handler om. Kommunen har faktisk magt til at administrere uden prøvelse, fordi lovsystemet i praksis ikke griber ind i denne konstruktion,” siger Martin, der altså snart skal troppe op på Middelfart Jobcenter for at tage hul på hans ”tilbagekomst til arbejdsmarkedet”.

Psst! er som sagt ikke færdig med historien her.

Mere på vej.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat.

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, har også ved tidligere lejligheder udtalt sig kritisk om obligatorisk Bovaer, og Psst! har også selv været flere lejligheder henvist til og/eller citeret Dyrenes Beskyttelse.

Eksempel på Dyrenes Beskyttelses eget indhold om Bovaer her.

Så det, der er nyt her, er, at det nu er Psst!, der stiller spørgsmålene. Det synes vi er vigtigt, og vi havde også nogle konkrete spørgsmål, som Dyrenes Beskyttelse nok ikke er blevet stillet før.

Sophie Hastrup Christensen har nu svaret, og vi bringer i vanlig stil både spørgsmål og svar 100% uredigeret.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

En stor bunke samlet viden

Psst! har efterhånden talt med mange vidende og engagerede mennesker og organisationer i løbet af vores løbende dækning af Bovaer: Dyrlæger, kvægdyrlæger, foreninger, myndigheder (som fx Fødevarestyrelsen), landmænd, elever, uddannelsesinstitutioner og flere endnu.

Og så er der dem, der desværre ikke har villet tale med Psst! Som for eksempel Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har samarbejdet/samarbejder med industrien, myndighederne og DSM (virksomheden bag Bovaer), samtidig med, at han bliver brugt som landets førende ekspert af de danske medier.

Interessant mønster.

Danmark gjorde 1. januar 2025 brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Som det første og hidtil eneste land i verden. Selv her efter mere end et halvt år har ikke ét andet land vurderet, at Danmarks løsning er den rigtige for dem.

Dog skal det indskydes, at Psst!s dækning også viser, at Bovaer går global sejrsgang, og at midlet på forunderlig vis vinkes lige igennem rent politisk.  Ligesom det også skete (med en nærmest omvendt politisk proces) i Danmark.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Nederst i artiklen her finder du derudover links til samtlige af Psst!s historier om Bovaer (undtagen de historier, der er eksklusivt for nyhedsbrevet).

Psst! er selvfølgelig glad for, at også Dyrenes Beskyttelse har svaret på direkte og konkrete spørgsmål, og herunder ser du det skriftlige interview – ganske uredigeret.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Et klart tilbageskridt

8 ud af 10 konventionelle malkekøer kommer aldrig på græs, og du giver i artiklen udtryk for, at det tal vil stige yderligere – blandt andet på grund af Bovaer. Hvad er konsekvenserne af det?

”Det er en meget bekymrende udvikling. I dag er der nogle konventionelle køer, der er så heldige at komme på græs i sommerhalvåret, og de risikerer nu at skulle på stald året rundt. Desuden sender man ikke ligefrem et politisk signal til landmanden om, at køer selvfølgelig skal på græs. En god græsmark giver køerne mulighed for at udleve deres naturlige adfærd – de får motion, social kontakt på mere naturlig præmis end i stalden og adgang til blødt underlag, hvilket er gode velfærdsparametre. At Bovaer bliver en grund til at holde køerne inde på stald, er derfor et klart tilbageskridt for dyrevelfærden. Det er ikke koen, der skal betale prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Tværtimod skal den være en del af løsningen på et bæredygtigt fødevaresystem, hvor natur, klima og dyrevelfærd går hånd i hånd.”

Videnskabelig dokumentation påkrævet

Hvad har I (i løbet af det halve år, der er gået siden DK som det eneste land i verden gjorde Bovaer obligatorisk) hørt/modtaget i forhold til, hvad køerne selv synes om Bovaer? Er I blevet klogere?

”Det er vigtigt for os, at effekten af Bovaer på dyrenes velfærd bliver videnskabeligt dokumenteret af dyrevelfærdsforskere. Det er forkert at basere det på den enkelte landmands observation af dyrene. Da danske dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet gang på gang har fastslået, at dyrevelfærden ikke er ordentlig undersøgt, og de udtrykker bekymring for dyrene, så er det uacceptabelt, at der stilles lovkrav om at bruge det til konventionelle malkekøer. Man er først samtidig med lovkravet gået i gang med at lave egentlig forskning i dyrevelfærden, og det er jo den forkerte vej rundt.”

Forringet dyrevelfærd

Når Bovaer nu er stærkt medvirkende til, at malkekøer aldrig kommer ud under åben himmel, hvad er så konsekvensen for dyrevelfærden?

”Konsekvensen er forringet velfærd. Dels ved vi ikke, om Bovaer har negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Dels forudsætter lovkravet, at køerne ikke må komme på græs, når de fodres med Bovaer. Græsning er en grundlæggende del af god dyrevelfærd for køer. Det bør ikke være køerne, der betaler prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Især ikke når der findes andre løsninger.”

Excel-arks logik..?

De (industrien og myndighederne, red.) siger, at “effekten af Bovaer er mere usikker”, når køerne går ude, hvordan tolker du det? Tallene er nemmere at smide ind i et excel-ark, hvis man bare holder køerne inde i stalden. Er det sådan, det skal forstås? Hvordan forstår du det?

”Ja, sådan kan det nok godt tolkes. Effekten af Bovaer skal jo bruges i et klimaregnskab, hvor udledningen af klimagasser skal dokumenteres. Når man holder dyrene inde i stalden, kan man kontrollere, måle og dosere koens foder og de kemiske fodertilsætningsstoffer som Bovaer mere præcist. Men det er i den grad på koens bekostning.”

Helt vildt at tilpasse koen

I Psst!s historie med dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med kvæg i en menneskealder, siger han følgende:

“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Hvad er dit take på det udsagn? Har han ret? Tager han fejl?

Du kan læse hele Psst!s interview med Jørn Erri lige her.

”Han har en vigtig pointe. Det er helt vildt, at man vil ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, hvor metanudledningen er et resultat af dens omsætning af planterige materialer til energi. Det er en helt naturlig proces for koen og sådan, at den virker. Det er ikke et problem for koen. Det er et problem i forhold til, at der udledes for mange drivhusgasser. I stedet for at tilpasse koen, så burde man kigge efter andre løsninger og bruge kræfter på at ændre vores fødevaresystem, så koen igen blev vigtig i forhold til naturpleje og biodiversitet.”

Psst! siger mange tak til Sophie Hastrup Christensen og Dyrenes Beskyttelse for svarene.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Psst! fortalte mandag, hvordan Bovaer har fundet vej til landbrugselevernes svendeprøve på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus.

Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.

De kommende landmænd skal i deres svendeprøve sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.

Psst! havde en række spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, der nu har svaret.

Psst! bringer – i vanlig stil – her både spørgsmålene og svarene 100% uredigeret.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Og vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

JU Århus’ version

Mens Psst! lavede historien, skrev vi omgående til den relevante faglærer på Jordbrugets, og vi har nu modtaget svar fra Poul Arne Jansen, der er uddannelsesleder på JU Århus.

Han svarer:

Tak for din henvendelse til faglæreren og din interesse for undervisningen og eksamensopgaven til faglært landmand. Jeg vil herunder svare på dine spørgsmål og give lidt kontekst.

Hvorfor indgår Bovaer i opgaven?
Bovaer indgår i svendeprøven, fordi det er et aktuelt og lovpligtigt fodertilsætningsstof i dansk mælkeproduktion. I opgaven møder eleverne en realistisk case, hvor landmanden ønsker at bruge Bovaer, og eleverne skal til sidst tilføje det til foderplanen og beregne konsekvenserne for metanudledning.

Det er vigtigt at understrege, at der i svendeprøvens opgave k.4.3 netop indgår en del, hvor eleven skal redegøre for alternativer til Bovaer. Derudover er der en selvvalgt del i hovedopgaven, hvor eleven frit kan vælge at forholde sig kritisk eller skeptisk – også til Bovaer, hvis de ønsker det. Opgaven indoktrinerer altså ikke, men afspejler gældende praksis og åbner for nuanceret faglig refleksion.

Fagligt og uddannelsesmæssigt niveau
Det er også vigtigt at forstå, at dette er en erhvervsuddannelse på faglært niveau, ikke en videregående akademisk uddannelse. Opgaven skal derfor primært teste, om eleven kan udføre fagligt arbejde i overensstemmelse med de krav og lovgivninger, der gælder her og nu i dansk landbrug, herunder de klimakrav og miljøhensyn, der er en del af professionen.

Opgavens form og eksamensbedømmelse
Den skriftlige del af hovedopgaven udgør kun 1/3 af den samlede svendeprøve, mens den mundtlige eksamination udgør 2/3. Her har eleven rig mulighed for at uddybe og perspektivere, og eksaminator og censor kan spørge ind til overvejelser, forbehold og konsekvenser.

Hvem bestemmer indholdet i svendeprøven?
Opgaven er udformet så den afspejler den lovgivningsmæssige og driftsmæssige virkelighed som landbruget er underlagt. Der er i dag ingen lovlige, godkendte alternativer til Bovaer i Danmark, og derfor ville det være fagligt forkert at præsentere det som valgfrit i en eksamensopgave.

Afslutningsvis

Vi har som fagskole stor forståelse for, at klimadebatten kan vække følelser og uenighed. Vi mener, at elever både skal klædes på til at løse konkrete, lovbundne opgaver i deres fag – og samtidig lære at tænke selvstændigt og kritisk. Der er rig lejlighed i andre dele af undervisningen – fx i klassediskussioner, projektarbejde, samfundsfag eller valgfag – til at tage fat i bredere, kritiske perspektiver: etik, politiske beslutningsprocesser, samfundsdebat og alternative løsninger. Det gør vi også. Men selve svendeprøven er en afsluttende fagprøve, som skal vurdere, om eleven kan agere professionelt i en praksis med de regler og vilkår, der gælder i dag.

Besvarelse slut.

Læs også: Mette Frederiksen: ”Jeg har brug for, at danskerne bruger de rigtige medier”

Psst!s spørgsmål

For en god ordens skyld får du her Psst!s spørgsmål – også uredigeret:

Jeg har set eksamensprojekt i 2025, og jeg håber, at jeg må spørge dig ind til delopgave K4. Især fra K4.2, der siger: 

“René vil gerne i gang med at bruge Bovaer. Lav en ny foderplan til René, hvor du til sidst tilsætter Bovaer (3-NOP optimeres til 60 mg/kg TS). Hvor meget ændrer det besætningens metan udledning?”

I opgaven virker Bovaer meget normaliseret. Eleverne skal regne ud, hvor meget metan-udledningen reduceres. Hvorfor er det prioriteret? 

Hvorfor er det ifølge dig vigtigt at Bovaer indgår i opgaven?

Der er mange, der har det svært med produktet Bovaer og også den politiske proces, som førte til at gøre Bovaer obligatorisk. Burde man i eksamensprojektet ikke søge et større perspektiv fra eleverne end det, der er formuleret i opgaven? 

Jeg fik tippet om at Bovaer er i svendeprøven, fordi min kilde er provokeret over opgaven. Han ser det som indoktrinering. Hvad tænker du om det perspektiv? 

DK er det første og eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk. Hvis det nu viser sig at alle andre lande er klogere end os, bør der så ikke være et kritisk perspektiv? 

Eksempel: Mange taler om, at køer spiser mindre, når der er tilsat Bovaer i foderet. Har fx for nyligt citeret kvægdyrlæge Anne Juul for at nogle landmænd har oplevet et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag. 

Link her.

Den slags problemer kunne man vel også søge svar på i eksamensopgaven..? Hvad gør man, når Bovaer får køerne til at mistrives? 

Min kilde vil gerne stille dig følgende dobbeltspørgsmål: 

1a) Hvem har bestemt, at Bovaer skulle indgå i opgaven? (Han mistænker en politisk ordre – er det det?)

1b) Hvordan fandt Bovaer konkret vej ind i opgaven? 

Mange danskere ved fx ikke, at Bovaer efterlader NOPA i mælken, vi har talt med dyrlæge Jørn Erris, der har arbejdet med kvæg i menneskealder, der siger, at det er “fuldstændigt vanvittigt at gå ind og rode ved koens system på den måde”, og vi har mange mennesker, der ikke forstår, at vi vil tage alle de drastiske skridt på grund af en begrænset reducering af metan. 

Link til Jørn Erri-historien her

Derudover: De forbrugere, der så rent faktisk kender til Bovaer, er i overvældende flertal stærkt imod det. 

Hvorfor indgår et eller flere af de elementer ikke? Bør de ikke? 

Spørgsmål slut.

Psst! siger mange tak til Poul Arne Jansen, der er uddannelsesleder på JU Århus, for svarene.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Hvis landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus skal brillere i deres afgørende eksamensprojekt i 2025, skal de have styr på deres Bovaer. Altså den officielle fortælling om Bovaer, som fortælles af industrien, myndighederne og medierne. Der er ingen vej udenom.

Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.

De kommende landmænd skal sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.

Psst! fik eksamens-materialet overrakt af en person, der er lige på kvalmegrænsen – og nok også over den – over det, som personen ser som indoktrinering.  

”Når man læser opgaverne igennem, er der flere gange de nævner klima-`problemstillingerne’ og – i deres øjne – vedvarende energi. Det er indoktrinering hele vejen igennem, ” siger Psst!s kilde, der har en god grund til ikke at stå frem med navn.

Her ser du delopgaven i eksamensprojektet.

Hvis landbrugseleverne skal shine i deres svendeprøve, skal de have styr på den officielle fortælling om Bovaer (Privatfoto).

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Og vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

NOPA i mælken

Som Psst!s læsere vil vide har Danmark – som det første og hidtil eneste – land i verden gjort brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Bovaer er en del af en politisk aftale (Landbrugsaftalen 2021 og Den Grønne Trepart 2024), og dets obligatoriske brug har skabt heftig debat blandt forbrugere og forskellige forkæmpere for dyrevelfærd, mens myndigheder og medier holder sig til rå hyldest af Bovaer og samtidig hånlig udskamning af skeptikere/kritikere. Som dokumenteret til bunds på Psst!

Nederst i artiklen her finder du links til samtlige Psst!-artikler om Bovaer.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Ingen plads til kritiske spørgsmål

Psst!s kilde mener, at pensum styrer eleverne mod at acceptere Bovaer som en standardløsning uden at opmuntre til kritisk debat om alternativer eller konsekvenser.

Og for en god ordens skyld: Psst! har allerede stillet en række konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare. Hvis de ønsker det, vil vi bringe hele deres svar 100% uredigeret.

”Der mangler i den grad nuancer i spørgsmålet hvorvidt metan og CO2 er skadelig, og hvorfor de gasser skal reduceres. Metan som udgør 0,00015% af luften bliver omdannet til CO2 (0,04%), og netop CO2 er blevet fejlvurderet i IPCC rapporten der er bestilt af FN til deres agenda 2030 målsætninger. Men der er tydeligvis ingen plads til at stille kritiske spørgsmål hos Landbrug og Fødevarer, Seges, Landboforeninger og Landbrugsuddannelses-centre der står i en tæt forbindelse med hinanden, selvom man kommer med artikler fra uafhængige organisationer og professorer,” siger Psst!s kilde.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Er landbrugets metanbelastning negativ?

Kilden henviser til flere artikler og studier.

Blandt andet denne (bag betalingsmur).

Fra artiklen:

“Men da IPCC tegnes af mange og skiftende lokale ledere, er det sket, at nogle forfattere korrekt har undladt at indregne planternes optag af CO2, men alligevel medregnet nogle af de plantebaserede emissioner af klimagasser. Denne fejl er imidlertid allerede rettet mange steder i 2023-udgaven af IPCC’s rapport og nu for den grønne metans vedkommende “skåret ud i pap” af Michelle Cain.”

“Bruges IPCC’s opstrammede regneregler som grundlag for Treparten, vil man komme frem til, at dansk landbrug, nu som før de fossile emissioner gik amok, både fanger sit eget CO2 og en hel del mere, og således ikke er klimaskurk, men klimahelt.”

Og så henviser Psst!s kilde også til Growz, der er en tænketank for de grønne erhverv, der sætter fokus på aktuelle emner igennem saglig oplysning og debat ud fra videnskabelige principper og metode.

Se fx denne video (ca. 3 minutter), der fortæller, at dansk landbrugs metanbelastning rent faktisk er negativ.

Link til videoen (på Facebook) her.

Og der er meget mere endnu, men det gemmer vi til en anden god dag.

Læs også: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

Mål: Svæk selvstændige tanker

Kildens pointe:

Når eksamensopgaven udelukkende fokuserer på at regne på Bovaers angivelige effekt uden at inddrage diskussion om alternativer (f.eks. tangbaserede fodermidler, græsning eller genetisk selektion) eller kritiske perspektiver på tvungen implementering, er det ensrettet, indoktrinerende undervisning.

Og altså – kun i Danmark. For ingen andre lande har valgt at gøre tilsætningsmidlet, som ingen forbrugere ønsker, obligatorisk.

Målet er at svække elevernes evne til at tænke selvstændigt om landbrugets klimastrategier.

Psst! har som sagt sendt nogle konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare.

Stort held og lykke til landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter med deres eksamensprojekt.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

USA’s præsident, Donald Trump, og tech-milliardæren Elon Musk er havnet i en mildt sagt ophedet konflikt. Lige nu er slagmarken de sociale medier. Musk har primært udtrykt sin kritik via det sociale medie X, mens Trump har svaret tilbage gennem sin egen platform, Truth Social.

Verdens mest magtfulde mand og verdens rigeste mand var indtil for ganske nyligt nære samarbejdspartnere. Lige nu ligner deres forhold mest en åben krig.

Ordkrigen, der for alvor tog fart torsdag aften og fortsatte natten over dansk tid, har tiltrukket global opmærksomhed. Medier over hele verden er i ‘breaking-mode’, og herhjemme er der på DR, TV 2 og andre ligefrem liveblogs om de seneste udviklinger. Og her er hvad som helst ‘godt nok’ til at komme med. Vi læser kommentarer fra Demokrater, Republikanere, politiske analytikere, seriøst er blandet med hamrende useriøst, og det samlede overblik er allerede veget for den næste ‘sensationelle’ kommentar fra en eller anden, som vi aldrig har hørt om før.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

Alene renterne vil overstige USA’s forsvarsbudget

Elon Musk støttede helhjertet Donald Trump under valgkampen i 2024 og ledede indtil 30. maj i år Trump-administrationens Departement for Regeringseffektivitet (DOGE).

Konflikten drejer sig (tilsyneladende) især om en omfattende lovpakke, som Trump kalder sin “big, beautiful Bill” (Det store, smukke lovforslag, red.).

Lovforslaget (som er en gigantisk lovpakke med alle mulige lovforslag blandet i den ene pakke, red.), der blandt meget andet forlænger skattelettelser fra Trumps første præsidentperiode, har fået skarp kritik fra Musk, som tirsdag erklærede, at han “simpelthen ikke kunne holde det ud længere” og kaldte lovpakken for “en afskyelig vederstyggelighed”.

Elon Musk er stor modstander af lovpakken, fordi den vil øge den amerikanske statsgæld, og i forhold til lige præcis den amerikanske statsgæld har Elon Musk for længe siden slået alarm.

Læs også: Brandbomber og kugler mod Tesla: Hadet til Musk eskalerer

I øjeblikket er USA’s nationale gæld på over $36,2 billioner (36.200 milliarder dollars). Ifølge den amerikanske finansforvaltning har regeringen i regnskabsåret 2025 brugt $684,1 milliarder på renteudgifter. Kongressens Budgetkontor (CBO) forventer, at renteudgifterne vil stige til $952 milliarder i 2025.

Til sammenligning er det foreslåede forsvarsbudget for 2025 på $849,8 milliarder. Hvis renteudgifterne når de forventede $952 milliarder, vil de overstige forsvarsbudgettet.

Elon Musk har decideret slået alarm over den stigende nationale gæld og de tilhørende renteudgifter. Musk siger, at hvis renteudgifterne på statsgælden bliver ved med at stige som nu, vil USA snart stå i en situation, hvor:

Alt kan blive skåret, fordi budgettet ikke længere hænger sammen.

En stor del af statens indtægter går til at betale renter, ikke til velfærd, infrastruktur eller militær.

Når det sker, vil intet længere være “fredet” – det vil sige: hverken Social Security (amerikansk folkepension), Medicare (sundhedsydelser) eller noget andet.

Og det er i det lys, at han har kritiseret præsident Trumps foreslåede “One Big Beautiful Bill Act”, som ifølge CBO vil øge gælden med yderligere $2,4 billioner over det næste årti og tilføje $550 milliarder i renteudgifter.

Så opsummeret: De forventede renteudgifter for 2025 vil overstige USA’s forsvarsbudget. Så får du ikke en klarere understregning af, hvor galt det står til med den amerikanske statsgæld.

Striden eskalerede tydeligvis, da Trump under et pressemøde i Det Hvide Hus torsdag udtrykte skuffelse over Musks holdning og hævdede, at Musk kendte lovpakken bedre end de fleste.

Det afviste Musk blankt, og insisterede på, at han aldrig har set lovpakkens indhold, og at den blev hastet igennem.

Berlingskes smædeskrift om Musk skilt ad – vil chefredaktøren svare?

Musks anklager

Det var Musk, der affyrede de første salver på X. Han skrev, at Trump ville have tabt valget uden hans støtte, og tilføjede: “Sikke en utaknemmelighed.”

Musk stillede også et sarkastisk spørgsmål om, hvorvidt Trump var blevet “erstattet af en klon”, idet han mente, at Trumps politiske holdninger har ændret sig markant. Musk henviste til et opslag fra Trump i januar 2013, hvor han kritiserede republikanere for at hæve gældsloftet, mens den nye lovpakke vil øge USA’s gæld yderligere.

Elon Musks mest opsigtsvækkende anklage er, at Trump figurerer i de såkaldte Epstein-dokumenter, og at det er selve årsagen til, at dokumenterne ikke er offentliggjort. Musk har ikke fremlagt beviser for påstanden eller forklaret, hvordan han skulle have fået adgang til de hemmelige dokumenter.

Lige her blev striden mellem Donald Trump og Elon Musk til åben krig. Screenshot: X.

Jeffrey Epstein, en amerikansk finansmand, blev i 2019 anholdt i en sag om seksuelt misbrug og sexhandel af mindreårige.

Da Jeffrey Epstein døde i en fængselscelle i Manhattan i 2019, blev hans død officielt klassificeret som selvmord ved hængning. Hans død var – helt objektivt – fyldt med mystiske sammenfald. Epstein blev ifølge den officielle historie fundet død i sin celle kl. 6:30 om morgenen, erklæret som selvmord ved hængning. Hans død kom kun få uger efter, at han var blevet nægtet kaution og stod over for en retssag for omfattende sexhandel med mindreårige – en sag, der kunne have impliceret magtfulde personer.

Trump har ikke direkte kommenteret anklagen, og det tolkes der allerede nu på i øst og vest. Nogle mener, at han ikke kommenterer, fordi Elon Musk har ret, og andre mener, at Donald Trump ikke svarer, fordi han allerede nu ved, at han har tænkt sig at sagsøge Elon Musk for injurier. Dit gæt er lige så godt som deres.

FBI afviser ifølge BBC at udtale sig.

Det Hvide Hus’ pressesekretær, Karoline Leavitt, kalder episoden “uheldig” og tilskriver Musks udfald hans utilfredshed med lovpakken.

Musk truede desuden med at tage SpaceX’s Dragon-rumfartøj ud af drift, men senere samme nat skrev han på X, “okay, vi afvikler ikke Dragon”, muligvis som en sarkastisk kommentar eller også en reel kovending efter en opfordring fra en X-bruger om at genoptage venskabet med Trump.

Musk har også oprettet en afstemning på X, hvor han spørger, om det er tid til et nyt politisk parti i USA, der repræsenterer “de 80 procent i midten”. Over 81 procent af de mere end fire millioner respondenter har svaret “ja”.

Læs også: Epstein-filernes ’frigivelse’: Hvad skete der lige der?

Trumps anklager

Trump svarede igen på Truth Social med ordene: “Han er gået AMOK!”

Han hævdede, at Musk stoppede i DOGE, fordi han var udmattet, og at Trump bad ham om at gå – en påstand Musk senere kaldte en løgn.

Trump insisterede også på, at Musk kendte lovpakkens “indre mekanismer” bedre end de fleste, hvilket Musk benægtede. Senere truede Trump med at opsige statslige kontrakter med Musks virksomheder.

Natten til fredag dæmpedes Trumps aktivitet på Truth Social, og striden syntes at miste lidt intensitet, selvom Musk fortsatte med at dele memes på X, hvor han gentagne gange antydede Trumps involvering i Epstein-sagen.

Fredag morgen dansk tid udtalte Trump i en kort telefonsamtale med Politico, at “det er okay” og “det går rigtig godt, det har aldrig gået bedre”.

Ifølge Politico har Det Hvide Hus’ rådgivere planlagt et telefonopkald med Musk fredag for at forsøge at mægle fred, men tidspunktet for opkaldet er endnu uklart.

Og der står vi så. I hvert fald lige præcis nu.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Mandag den 12. maj faldt dom i sagen om en 59-årig vognmand fra Give, der i 2023 tippede flere tons kartofler af på begge sider af motorvejen over Storebælt. Og andre steder.

Den 59-årige vognmand hedder René Spang Jørgensen, og han blev af Retten i Svendborg idømt ubetinget fængsel i et år og ni måneder. Vi har flere eksempler på, at voldsforbrydere, der tæsker folk halvt ihjel, får mildere straffe end det. Selv seksualforbrydere, der ikke begår fuldbyrdet voldtægt, får mildere straffe.

Straffen i sig selv gjorde Psst! nysgerrig. Hvad med dig?

Desuden frakendes René Spang Jørgensen retten til at køre bil i fem år og seks måneder. Udover fængselsstraffen risikerer han konfiskation af det køretøj, der blev brugt under aktionen.

René Spang Jørgensen har gennem hele retssagen nægtet sig skyldig i overtrædelser af straffeloven, men erkendte dele af overtrædelserne under færdselsloven og selve handlingen med at aflæsse kartoflerne.

Han har anket dommen til Østre Landsret.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

Modstand mod kilometerafgiften

René Spang Jørgensen, også kendt som “Kartoffelmanden”, udførte aktionen som en del af en bredere modstand mod kilometerafgiften, som pålægger lastbiler over 12 tons en afgift på ca. 1,3 kroner per kørt kilometer (udvidet til lastbiler/varevogne over 3,5 tons fra 2027, red.).

Aktionen sigtede også efter at gøre opmærksom på, at politikerne ifølge René Spang Jørgensen er ved afskære Øst- og Vestdanmark fra hinanden. Ifølge René Spang Jørgensen er der fra politisk side ikke taget højde fra de større afstande i Vestdanmark, hvor kilometerafgifter således vil blive en ekstra stor belastning.

Vognmændene, især dem i landbrugs- og fiskerisektoren, så afgiften som endnu en urimelig byrde, og Jørgensens holdning var (og er), at bureaukrati, klimavanvid og grønne afgifter truer landdistrikternes levegrundlag. René Spang Jørgensen forudser intet mindre end affolkning som konsekvens. Landsbyer med skoler, idræts- og kulturtilbud.

Han har mange gange udtrykt frustration over mange års heftigt stigende regulering (nye regler, nye love, nye regninger – skruen uden ende), og han har beskrevet aktionen som et forsøg på at sætte fokus på problemerne.

For han havde for længe siden konkluderet, at politikerne ikke lyttede.

Læs også: Psst! fylder 1 år: Resultaterne

Hvorfor ikke bare købe el-lastbiler?

René Spang Jørgensen hævder, at politikerne bevidst har overset infrastrukturen for el-lastbiler i Vestdanmark, og at manglen på ladestationer samt usikkerheden omkring tilskud gør det upraktisk for vognmænd at skifte til el-lastbiler.

Vestdanmark, med sin spredte befolkning og store transportbehov i landbrugs- og fiskerisektoren, kræver en mere målrettet udbygning af ladeinfrastruktur. Nordic Logistics Association (NLA) understreger, at der mangler tilstrækkelig kapacitet i elnettet, og at det kan tage flere år at få de nødvendige kommunale tilladelser og udføre gravearbejde til nye ladestationer. Det understøtter Renés frustration over, at infrastrukturen ikke er klar til at understøtte en hurtig omstilling til el-lastbiler i hans område.

El-lastbiler nævnes tit som en løsning, men i den praktiske virkelighed er løsningen ifølge René Spang Jørgensen fuldstændigt uholdbar. I en grad, så det ville være rent nonsens at investere i el-lastbiler.

Renés frustration afspejler en bredere problemstilling:

Den grønne omstilling af transportsektoren er fra politisk side ambitiøs, men implementeringen halter, især i regioner som Vestdanmark.

Politiske tiltag som kilometerbaserede CO2-afgifter og tilskudspuljer er designet til at fremme omstillingen, men de tager ikke højde for de praktiske og økonomiske realiteter for vognmænd. For eksempel kan CO2-afgiften på 1,3 kr. per kilometer for lastbiler over 12 tons (og fra 2027 over 3,5 tons) øge omkostningerne betydeligt for vognmænd, uden at infrastrukturen for alternativer som el-lastbiler er på plads.

Vognmændene anser kort sagt de mange tiltag som en straf for erhvervet frem for en støtte til omstilling.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Bagtæppet

Tilbage til aktionen, der foregik således:

Den 1. juni 2023 gennemførte Jørgensen og tre medgerningsmænd en koordineret aktion, hvor de aflæssede kartofler på tre steder:

Sønderjyske Motorvej mellem Kolding og Vejle: Omkring kl. 04:30 blev det første læs kartofler dumpet på motorvejen.

Storebæltsbroen (vestgående retning): Omkring kl. 06:30 blev kartofler læsset af på lavbroen mod Fyn.

Storebæltsbroen (østgående retning): Senere samme morgen blev et yderligere læs tippet af på lavbroen mod Sjælland.

Retssagen mod Jørgensen og de tre medtiltalte begyndte den 17. marts 2025 ved Retten i Svendborg. Dommen blev udskudt fra 30. april til 12. maj 2025, da dommeren havde brug for mere tid til at vurdere sagen. Jørgensen blev i sidste ende tiltalt for flere lovovertrædelser, og kort fortalt slog Retten i Svendborg fast, at flere bestemmelser, som sjældent bliver taget i brug, er blevet overtrådt i sagen.

Det gælder for eksempel straffelovens paragraf 183, som handler om, at man med forsæt til skade på andres person eller formue har forvoldt en transportulykke.

Derudover er den 59-årige vognmand blevet dømt for at have “fremkaldt omfattende forstyrrelse” af et samfundsvigtigt færdselsknudepunkt (paragraf 193).

Og forvoldelse af nærliggende fare for andres liv eller førlighed (paragraf 252).

Men det med paragrafferne vender vi tilbage til.

Nu kender du bagtæppet.

Her får du (en lettere komprimeret version af) Psst!s snak med René Spang Jørgensen.

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

René Spang Jørgensen siger, at han aldrig har haft intention om at skade andre mennesker (privatfoto).

Men hvad ved DU?

Hej René, tak fordi du ville tale med mig. Jeg tænker, at vi bare tager den fra starten.

”Jo, men jeg vil gerne lige høre noget om, hvad du ved.”

Altså, jeg har læst historierne om dig i medierne, så med alle de forbehold, der ligger i det, tror jeg nok, at jeg har forstået, hvad sagen handler om. Der er sikkert også meget, jeg ikke ved.

”Det er fint. Vi prøver.”

Det første jeg bemærker er, at du har fået en meget hård straf…

”Jo, men nu siger du meget hård. Ved du 100% hvordan aktionen er foregået?”

Det tror jeg. Men igen: Min viden kommer fra medierne. Så med forbehold.

”Ok, men problemet for de fleste danskere, er, at de ikke har fået det fulde billede. Langt fra. Så jeg vil gerne høre, hvad du ved. Det er ikke fordi, jeg ikke vil fortælle dig det, men det vil hjælpe vores snak på vej, hvis du fortæller mig, hvad du ved. Eller tror du ved.”

Fair. Du var med til at tippe tonsvis af kartofler ud på 3 forskellige steder. Og deriblandt to hele læs på Storebælt omkring klokken 6:30. Dit mål var ikke at bilerne skulle køre lige igennem, dit mål var at stoppe trafikken for at gøre opmærksom på den her nye CO2 kilometer-afgift. Det er vel kort fortalt den sag, jeg kender.

”Og har du sat dig ind i, hvordan jeg ville opnå det mål? At bilerne ikke skulle køre igennem?”

Det er jeg ikke sikker på, at jeg har læst noget konkret om, nej.

”Ok. For det er lige præcis der, at det allerstørste problem er.”

Hvordan det?

”Jeg havde jo ikke haft hjælpere med, hvis det var sådan, at jeg bare ville slå folk ihjel. Grunden til, at der var hjælpere med, var jo netop, at vi ville stoppe trafikken. Aftalen var, at når jeg tændte katastrofeblinket, skulle de trække op på siden af mig, og så skulle de ellers holde der. Og der skulle de bare blive indtil jeg dyttede, og så skulle de køre igen. Og det, jeg konkret gjorde, var at tage farten af hen over to kilometer, så jeg kunne holde øje med spejlene og se, at der blev længere og længere kø bagved. Der var ingen, der kunne komme forbi og folk begyndte jo at blinke og dytte. Og til sidst holdt vi stille. Vi fik bremset trafikken helt ned – og det skete alle tre steder.”

Ok, modtaget.

”Jeg har faktisk videoer af det – eller det vil sige, at de videoer er hos politiet. De ligger i sagen, og derfor kan jeg lige nu ikke bevise det. De videoer er blevet vist i retten – rigtigt mange gange. Det eneste sted, at trafikken ikke stoppede 100%, der kom vi ned på cirka 10 kilometer i timen, hvilket stort set er at holde stille.”

Læs også: Mette: Hadtale ødelægger demokratiet

Klaphatten, der ”hælder kartofler ud”

Hvad sker der så?

”Jeg tipper kartoflerne af og får dem spredt, så det ikke er alt for let at samle dem op igen, og så forsvinder vi. Jeg havde sørget for, at der var mulighed for en eventuel udrykning – fx en sygetransport – ville kunne komme forbi. Hvis folk altså havde holdt sig i køen. Når vi så er væk, finder en bil en smutvej igennem kartoflerne, og så begynder de alle sammen at køre den vej rundt. Og til sidst er køen jo væk. De første, der kører igennem, er jo faktisk dem, der bryder færdselsloven mest. I færdselsloven står der, at hvis du kommer til en ulykke, skal du sørge for, at det ikke udvikler sig.”

Ok, så nu ved jeg, at trafikken har holdt stille. Hvorfor er det så vigtigt?

”Det er først efter at bunken af kartofler er væk, at de begynder at køre hurtigt igennem. Men på intet tidspunkt har det været farligt. De kunne ikke få et eneste vidne, der har været indkaldt i sagen, til at sige, at det havde været farligt. En motorsagkyndig har sagt, at det ikke var spor farligt, det kunne lige så godt have været hagl, der var kommet ned. Og det havde faktisk været mere farligt, for med hagl havde man ikke kunnet trække ud for at finde fast greb i vejen.”

Modtaget.

”Så når du så får det her at vide, hvad tænker du så?”

Jeg tænker, at du siger, at du ikke har villet skade nogen.

”Det er lige præcis det, der er problemet i Danmark. De har alle hørt historien om den klaphat, der kører og hælder kartofler ud og udsætter andre for fare. Men det modsatte er tilfældet. Alt var gennemtænkt med henblik på, at ingen skulle komme galt afsted.”

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

En politisk dom

Du er blevet dømt for med vilje at ville gøre skade på andre mennesker…?

”Lige nøjagtigt. Men du kender jo godt medierne, og du har selv lige nævnt det: At du har fået opfattelsen af, at jeg bare har kørt og hældt kartofler ud. Det var din opfattelse, da du ringede til mig.”

Ja.

”Hvordan ændrer vi det?”

Mit bud er, at vi fortæller historien.

”Det lyder godt. Det vil jeg være glad for.”

Du er jo stillet op forskellige steder, og har udtalt dig til blandt andre TV 2. Fortæller du selv din historie godt nok?

”Jamen altså, så sent som mandag den 12. maj blev jeg interviewet af Josephine fra TV 2, og jeg siger igen og igen til hende, at trafikken stod stille. Jeg siger det også på kamera. Flere gange. Men i teksten er det klippet ud, og i indslaget er det klippet ud. Jeg tror, at jeg sagde det 10 gange, men det vil de ikke have med.”

Hvorfor ikke, tror du?

”Arh, altså, jeg har læst det, du skriver, og du kender jo godt medierne, og hvem de adlyder, så skal vi ikke lade den blive ved det?”

Har du fået sådan en hård dom, fordi dine handlinger handler om CO2 og klima, tror du?

”Det er en politisk dom, ja, selvfølgelig er det det. Det kommer ovenfra. Nu kan der gå to år, før sagen kommer i Landsretten, og så er jeg parkeret på sidelinjen imens. Og andre kan se, hvad der sker, når man skrider til handling, som jeg gjorde. Det er der god afskrækkelsesværdi i.”

Læs også: Senatsrapport: Sundhedsmyndigheder vildledte om risici for myokarditis fra Covid-19-vacciner

Nu parkerer man mig i to år

Vi forlader samtalen her, og så lader vi til sidst René Spang Jørgensen fortælle en opsigtsvækkende tilføjelse til sin egen historie. For ifølge René ved ALLE, at sagen kommer til at falde fra hinanden i Landsretten.

Ifølge René Spang Jørgensen er der nemlig en så åbenlys fejltagelse i hans dom, at den med sikkerhed ikke kommer til at stå.

”Jeg er blevet dømt for både straffelovens paragraf 183 og 184. Og under sagen var forsvarer, anklager og dommer enige om, at det kan man ikke. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Det var først, da jeg så dommen, at jeg blev klar over, at begge punkter indgik. Det ved alle er forkert, og det kommer i hvert fald ikke til at stå.”

Det er underligt. Hvad betyder det, tror du?

”Jamen, nu parkerer man mig i to år, og straffer mig med ikke at have kørekort og ligesom bare være i venteposition. Og andre, der går rundt med nogle af de samme tanker, som jeg har, har da fået noget at tænke over. Jeg kan da godt forstå, at de ikke skal nyde noget af det. Derfor. Det er en gratis omgang.”

Det skal blive spændende at se om René Spang Jørgensen har ret. Psst! vil holde øje med sagen.

Psst! siger mange tak til René Spang Jørgensen for sin tid, sine svar og sin udfordring af, hvad Psst! egentligt vidste.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Robert F. Kennedy Jr., er på den korte video flankeret af NIH Director Dr. Jay Bhattacharya og FDA Commissioner Dr. Marty Makary. Han siger:

”Jeg kunne ikke være mere tilfreds med at annoncere, at fra i dag er Covid-19-vaccinen til sunde børn og gravide blevet fjernet fra CDCs (Centers for Disease Control and Prevention) anbefalede vaccinationsprogram. Sidste år opfordrede Biden-administrationen sunde børn til at få endnu et skud af Covid-19-vaccinen på trods af manglen af nogen som helst klinisk data, der kan understøtte den gentagne booster-strategi.”

Se videoen på X lige her.

Screenshot af videoen, hvori RFK Jr. erklærer, at USA ikke længere anbefaler raske børn og gravide at blive vaccineret imod Covid-19.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

Danmark anbefaler Covid-19-vaccination af gravide

Så lige nu og her er forskellen på Danmark og USA konkret, at danmark fortsat anbefaler at gravide kvinder får Covid-19-vaccination.

Det undrede allerede for et år siden både Frederik Schaltz-Buchholzer, der er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning, og Christine Stabell Benn, der er læge, professor og vaccineforsker.

I Psst!s artikelserie ”De samme 10 spørgsmål” sagde Frederik Schaltz-Buchholzer:

“Jeg er især meget imod anbefalingen om at vaccinere gravide, da der slet ikke er udført tilstrækkelige randomiserede studier i denne aldersgruppe,” sagde han.

Og Christine Stabell Benn var på linje. Til spørgsmålet om hun opfatter Danmarks anbefaling til gravide som god videnskab, svarede hun:

”Nej. Med hensyn til gravide er der ikke lavet lodtrækningsstudier af effekten på den samlede sundhed for mor og barn ved COVID-19 vaccination i graviditeten.”

Allan Randrup, der er læge og professor i experimentel virologi, havde dog et andet take:

”Når det gælder gravide, så skal man altid forholde sig forsigtigt, men EMAs (Det Europæiske Lægemiddelagentur, red.) gennemgang af en række studier på området, har ikke dokumenteret øget risiko for hverken gravide eller deres ufødte børn. Da man har fundet et antal svære tilfælde af Covid-19 følger hos gravide, og da vaccinen synes lige så effektiv i denne gruppe, mener jeg anbefalingen ud fra vores nuværende viden er korrekt,” sagde han.

I forhold til anbefalinger til børn, som i USA gik helt ned til børn fra 6 måneder, ophørte Danmark med at anbefale COVID-19-vaccination til børn og unge under 18 år i løbet af foråret 2022. Danmark anbefalede aldrig børn under 5 år til at blive vaccineret mod Covid-19.

Læs også: RFK Jr.’s nådesløse balancegang

De er korrupte

Sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. var ikke færdig for dagen. Han stillede op i podcasten “The Ultimate Human” med Gary Brecka, der får en varm anbefaling med herfra.

Link til podcasten på YouTube lige her.

Og det er en eksplosiv omgang.

Robert F. Kennedy Jr. erklærer fx nærmest krig mod sundhedsfaglige tidsskrifter, der normalt omtales som anerkendte.

“Vi kommer sandsynligvis til at stoppe med at udgive i The Lancet, New England Journal of Medicine, JAMA (Journal of the American Medical Association, red.) og andre tidsskrifter, fordi de alle er korrupte. Selv lederne af disse tidsskrifter – som Marcia Angell, der i 20 år var chefredaktør for New England Journal of Medicine – siger, at “vi ikke længere er et videnskabeligt tidsskrift. Vi er et redskab for farmaceutisk propaganda”,” siger RFK Jr., der i podcasten fremlægger en klar plan for at bekæmpe den korruption, som han omtaler:

1: NIH-forskere vil stoppe med at publicere i disse korrupte tidsskrifter, medmindre der sker væsentlige reformer.

2: NIH vil afsætte 20 % af sit budget til replikeringsstudier – for at genoprette videnskabelig integritet.

3: Peer review-processen vil blive gennemsigtig og offentlig.

4: Nye, uafhængige NIH-støttede tidsskrifter vil blive lanceret inden for hvert sundhedsinstitut – og blive den nye standard for legitim videnskab.

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

Nyhedsværterne er betalt af Big Pharma

RFK Jr. runder også medierne, der aktivt modarbejder RFK Jr.’s plan om at omdanne sundhedssystemet fra et system, der tjener Big Pharma, til et, der faktisk tjener befolkningen.

I podcasten forklarer Kennedy Jr., hvorfor tv-nyheder pludselig stoppede med at kritisere medicinalindustrien.

For tyve år siden var det ikke usædvanligt at se nyhedsindslag, der stillede spørgsmål ved vacciners sikkerhed eller effektivitet. Men så blev der stille. Ifølge Kennedy blev den tavshed købt for medicinalindustriens annoncekroner.

Big Pharma nøjes ikke med at reklamere på tv-nyheder, siger han. De vil “kontrollere indholdet.”

Kennedy afslører, at Fox News’ grundlægger Roger Ailes engang fortalte ham, at 75 procent af annonceindtægterne til aften-nyhedsudsendelserne kommer fra medicinalfirmaer.

”Anderson Cooper, Lester Holt eller Jake Tapper… deres lønseddel siger måske CNN, men kommer i virkeligheden fra medicinalfirmaer, og det ved de godt. De ved, at de skal holde sig på stregen, og at de skal skræmme os alle med infektionssygdomme. De skal få os til at rette ind efter medicinalindustriens krav. De giver os ikke ægte nyheder, og de stiller ikke de spørgsmål, som de bør stille. Hvis du ser på nyhedsprogrammer som 60 Minutes eller endda Sanjay Gupta (CNNs lægefaglige ekspert, red.) – for 20 år siden sagde de: ‘Der er problemer med vacciner eller andre lægemidler. Det ville de aldrig gøre i dag.”

Der er masser af andet spændende og eksplosivt materiale i podcasten – fx gennemgangen af den meget interessante konstruktion om, hvem der egentligt betaler for alle medicin-reklamerne, der præger amerikansk tv.

Giv den chancen.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN