Mette Frederiksen, der i marts 2020 i forbindelse med et corona-pressemøde, blev fanget i at have et taleudkast, hvorpå en rød kuglepen havde tilføjet ”Udskam de, der ikke har været fornuftige”, synes, at hadbeskederne er ødelæggende for vores demokrati.
”Det er altså ikke ret mange år siden, at der sad en redaktør og sagde, at ’det der læserbrev, det trykker vi ikke, fordi sådan skal man ikke tale til hinanden.’ Det er det, vi mangler nu. Den person er bare væk på de sociale medier, fordi techgiganterne er for få, Elon Musk, ikke løfter deres ansvar for vores demokrati,” siger Mette Frederiksen i udsendelsen.
Aftenshowet stiller undervejs flere spørgsmål. Fx vil Aftenshowet meget gerne vide, om de hadefulde beskeder gør Mette Frederiksen ”ked af det”. Statsministeren bekræfter, at de hadefulde beskeder gør hende ked af det.
Mette Frederiksen, der i forbindelse med de slettede – eller i hvert fald manglende – sms’er, sagde at, ”der kan ryge en finke af panden. Lev med det. Lev med det,” mener, at hun under corona var god til at finde sig i meget.
”Jeg ved godt, at nogle af de beslutninger, som vi træffer, har meget stor betydning for folks liv. For eksempel under corona og nedlukninger – der var min tolerancetærskel meget, meget, meget høj. Når folk virkelig syntes, at det var svært,” siger Mette Frederiksen.
Mette Frederiksens offensiv mod hadtale rammer i den grad ind i en international trend. ’Sandhedsministerier’ er på vej i flere i lande som blandt andre Canada og Frankrig. I Canada ønsker myndighederne en strafferamme på op til livstid i fængsel – en straf, som ellers kun mord kan give i Canada. Både Australiens og Brasiliens regeringer er midt i vilde opgør mod Elon Musk. Og herhjemme fokuserer Mette Frederiksen nu altså også på hadtale. Men det handler ikke om hende, siger hun.
“Det her handler ikke kun om de beskeder, jeg får. Det handler om en generel tendens, hvor hvis vi ikke snart passer på, så risikerer vi at ødelægge vores demokrati. Og det er så alvorligt, som det kan blive,” siger Mette Frederiksen til Aftenshowets altid åbne mikrofon.
Aftenshowet udforskede ikke den internationale vinkel i udsendelsen.
EU-Kommissionsformand Ursula Von der Leyens aktive rolle i EU’s indkøb af Covid-19-vacciner, også kaldet pfizergate, kom frem efter New York Times i april 2021 fortalte, at Ursula Von der Leyen havde udvekslet tekstbeskeder og haft telefonsamtaler med Pfizers administrerende direktør, Albert Bourla.
Ursula Von der Leyen fortalte selv New York Times om tekstbeskederne, og hun lod forstå, at de konkret omhandlede forhandlingerne om vaccine-indkøbet. Siden da har hun ikke haft travlt at uddybe.
Kommissionen – med Ursula Von der Leyen i spidsen – var i foråret 2021 ellers ivrige efter at fremhæve aftalen, som sikrede op til 1,8 milliarder doser af den vaccine, som det amerikanske medicinalfirma udviklede i fællesskab med det tyske BioNTech.
1,1 mia. doser
I april 2021 blev den tredje aftale, som Kommissionen underskrev med BioNTech/Pfizer, en realitet. Den nye aftale låste blokken til at købe 900 millioner doser Covid-19-vaccine på forhånd – nok til at vaccinere EU’s voksne befolkning 3-4 gange. Det bliver i gennemsnit til mange flere doser pr. individ, når man i regnestykket inkluderer de mange millioner mennesker, der af mange forskellige årsager ikke kunne, var godkendt til, eller ville vaccineres med Covid-19-vaccinen.
Herefter blev en option på yderligere 200 millioner doser udnyttet, hvilket bragte det samlede antal doser til 1,1 milliarder, til en værdi af mindst €21,5 milliarder (ca. 162 milliarder kroner) baseret på vaccinepriser rapporteret af Financial Times. Politico taler om €35 mia (ca. 260 mia. kr.) og New York Times er svævende omkring et konkret beløb. Usikkerheden synes at skyldes, at alt ved aftalen er ugennemsigtigt, uklart og lukket.
Ursula Von der Leyen stillede efter den store aftale op til interview med New York Times. Her fortalte hun selv, at hun havde haft en usædvanlig rolle i forløbet. I artiklen med titlen “How Europe Sealed a Pfizer Vaccine Deal With Texts and Calls”, citerer New York Times både Von der Leyen og Bourla, der begge fortæller, at de sendte tekstbeskeder og ringede til hinanden i forbindelse med forhandlingerne om indkøbsaftalen.
I New York Times-historien ‘How Europe Sealed a Pfizer Vaccine Deal With Texts and Calls’ bliver både Ursula Von der Leyen og Albert Bourla citeret for at have sendt tekstbeskeder til hinanden og haft telefonsamtaler i tiden før den store indkøbsaftale blev indgået. (Foto: Depositphotos)
Nul hensyn til pandemiske forhold
Kontrakten er en belastning for EU’s udøvende magt. Vaccinationsraterne er styrtdykket, men EU-landene er den dag i dag stadig bundet af kontrakten om at købe enorme antal doser, der koster milliarder af euro.
Aftalen forpligtede Europa til at købe 650 millioner doser i 2022 og yderligere 450 millioner i 2023. Tallet for 2024 er ukendt – efter alt at dømme ganske enkelt utilgængelig information. Vaccinernes holdbarhed er kort, og mange er blevet smidt ud: Den tyske public broadcaster BR24 satte i januar 2023 tallet til 36,6 millioner doser i Tyskland, mens Østrigs sundhedsminister har tidligere sagt, at 17,5 millioner doser var ubrugte i landet og “tilgængelige for vaccination.”
Det enorme spild og udgifterne på de mange milliarder euro rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvorfor Kommissionen forpligtede sig til så enorme mængder Covid-19-vaccine helt uden hensyn til pandemiske forhold. Men de spørgsmål ønsker hverken Ursula Von der Leyen eller EU-Kommissionen at besvare.
En mur af tavshed
Alle journalister, politikere og vagthunde, der har forsøgt at kaste lys over den usædvanlige måde, kontrakten blev forhandlet på, har anstrengt sig forgæves.
Alexander Fanta, en Bruxelles-reporter hos Netzpolitik, indsendte en anmodning om “adgang til dokumenter” efter at have læst New York Times-historien. Kommissionen sagde, at den ikke kunne finde teksterne og blev efterfølgende skarpt kritiseret af Den Europæiske Ombudsmand.
EU’s budget-vagthund, Den Europæiske Revisionsret, stødte også på en mur af tavshed. I en rapport om EU’s vaccineindkøb, der blev offentliggjort i september 2023, sagde agenturets revisorer, at i modsætning til andre kontraktforhandlinger nægtede Kommissionen at give optegnelser om drøftelserne med Pfizer, enten i form af referater, navne på eksperter, der blev konsulteret, aftalte vilkår eller andre beviser.
Dernæst var det Europa-Parlamentets tur. Udvalget om COVID-19, ledet af den belgiske socialist Kathleen Van Brempt, klarede sig ikke bedre end revisorerne. To gange nægtede Pfizers administrerende direktør at møde op foran MEP’erne. Og højtstående personer i parlamentet blokerede et offentligt krydsforhør af Kommissionens formand.
Selv New York Times, hvor Von der Leyen først med stolthed berettede om sin succes, sagsøger nu Kommissionen for at få tekstbeskederne frigivet.
I dag siger EU-Kommissionen fortsat, at den hverken kan eller behøver at finde tekstbeskeder, som Ursula von der Leyen udvekslede med topchefen for Pfizer.
Imens er der retssager her, der og alle vegne. Pfizer sagsøger (indtil videre) Polen, Rumænien og Ungarn for ikke at leve op til vaccine-indkøbsaftalen, som ingen reelt synes at kende til bunds. Bortset fra Ursula Von der Leyen og Albert Bourla måske.
Pfizer mener, at fx Polen skal have accepteret at modtage 60 millioner doser Covid-19-vaccine til deres befolkning på ca. 37 millioner mennesker, hvoraf mange allerede havde modtaget et eller flere skud Covid-19-vaccine. New York Times sagsøger Pfizer med henblik på at se de hemmelige tekstbeskeder. Og mere er undervejs.
Den Europæiske Ombudsmand, Emily O’Reilly, har fastslået, at tekstbeskeder vedrørende EU’s politikker og beslutninger bør behandles som dokumenter, der er underlagt EU’s gennemsigtighedsregler.
Topanklagere fra den europæiske anklagemyndighed (EPPO) efterforsker lige nu Ursula Von der Leyens rolle i den store vaccine-indkøbsaftale. Hun står anklaget for ‘indblanding i offentlige funktioner, at slette sms’er, korruption og interessekonflikt’.
EU’s indkøbsaftale af Covid-19-vacciner har kun været konstant i forhold til et enkelt gennemgående træk: En total mangel på gennemsigtighed.
Og her vi står vi så. Med kun få måneder tilbage før Ursula Von der Leyen muligvis – sandsynligvis – sætter sig til rette til yderligere fem år på posten.
3. kapitel af Ursulas tavshed hedder ‘Kuppet mod Danmark’, og handler om hvordan Danmark i 2022 var ‘forpligtet’ til at købe mindst 26,5 millioner doser vaccine til en estimeret pris på 3,2 – 3,5 mia. kr. Vi brugte måske – måske – en enkelt million doser, så altså 25,5 mio doser, som DK aldrig nogensinde havde brug for. Og altså langt over 3 mia. kr. direkte til Pfizer – og de, som ellers profiterede.
Når du læser den, bør du måske huske på, at de danske medier har været helt enige om, at kuppet mod Danmark – der også er fortsat siden 2022 – ikke er/har været en historie.
Det tyske medlem af EU-parlamentet, Christine Anderson, blev buh’et, da hun kaldte Ursula Von der Leyen for korrupt. Da Anderson efterfølgende sagde, at et EU-parlament, der dækker over korruptionen i forbindelse med EUs store vaccine-indkøbsaftale, er at betragte som lige så korrupt som Ursula Von der Leyen selv, blev buh-råbene højere, krydret med store udbrud af forargelse fra øvrige EU-parlamenter, der altså tager meget på vej over at høre at Ursula Von der Leyen og EU-parlamentet skulle være korrupte.
Man hører parlamentets formand, der tydeligvis bestemmer hvem som har en tændt eller slukket mikrofon, sige:
”That’s it. No more.”
Derefter blev der slukket for Andersons mikrofon.
Du kan se videoen lige her:
Aftalen, som Christine Anderson refererer til, kom i stand via hemmelige tekstbeskeder og telefonsamtaler imellem EU Kommissionsformand Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste chef, Albert Bourla, og har en værdi af hundreder af milliarder kroner. Aftalen har kostet alle EU-lande meget dyrt, milliarder og atter milliarder Euro for vacciner, som ingen havde brug for. En mistænkelig, fordækt, tåget, skjult aftale. Blandt andet derfor er der mange verserende retssager – alle sammen med indkøbsaftalen og Ursulas Von der Leyens rolle i den aftale som sagernes helt centrale element.
Christine Anderson kommenterede efterfølgende selv episoden på X (tidligere Twitter) – det tweet kan du se her
Her skriver hun:
“Da jeg siger de tre ord ‘Pfizer, korruption og Von der Leyen, slukker parlamentets formand øjeblikkeligt min mikrofon. Herefter følger en 7-sekunders afstemning, hvor alle andre partier afviser mit forslag. (Jeg har bevidst efterladt den skandaløse proces uredigeret i videoen). Umiddelbart derefter udsatte parlamentet til pause. Teknokratisk centralisme i et pseudo-parlament møder cementerede blokpartier, der ikke engang er interesserede i at afklare de mest alvorlige korruptionsanklager mod deres egen kommissionsformand Ursula von der Leyen (den offentlige anklagemyndighed er allerede i gang med at efterforske),” skriver Christine Anderson.
Psst! har startet en artikelserie om Ursula Von der Leyens rolle i den store vaccine-indkøbsaftale – vi kalder serien for ’Ursulas tavshed’, og du kan læse første del af kap. 1 lige her: Artikelserie: Ursulas tavshed kap. 1 (del 1 af 2)
Over hele EU har vi set et mønster med lande, der har indkøbt op mod 10 doser Covid-19-vaccine pr. borger, der kunne modtage vaccinen, pr. år. Samtidig rapporterer fx Politico om, at Von der Leyen faktisk opnåede det modsatte af mængderabat – nemlig mængdefordyrelse på op mod 25% pr. dose. Hvornår har man nogensinde hørt om det før?
New York Times har sagsøgt Europa-Kommissionen på grund af manglende frigivelse af tekstbeskeder mellem præsident Ursula Von der Leyen og Pfizer under forhandlingerne om Covid-19-vacciner. I en rekonstruktion af EU’s køb af Covid-19-vacciner faldt New York Times over personlig kommunikation fra Von der Leyen, som forhandlede aftalen via tekstbeskeder med Pfizers administrerende direktør Albert Bourla.
New York Times hævder, at Kommissionen har en juridisk forpligtelse til at frigive beskederne, som kan indeholde oplysninger om EU’s aftaler om køb af Covid-19-doser for milliarder af euro. Kommissionen siger, at tekstbeskederne ikke falder ind under dens gennemsigtighedspligt og tilføjer, at beskederne slet ikke kan hentes. De er ’væk’.
Tidligere har Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Revisionsret også fordømt både tavshed og hemmeligholdelse, som Kommissionen fortsat opretholder. Også Europa-Parlamentet insisterer på at få frigivet beskederne.
Men Ursula Von der Leyen siger nej. Og sådan er det. For nu.
Pfizer har også med sin partner BioNTech indledt retssager mod både Polen, Ungarn og Rumænien. Netop på grund af Covid-19-vaccineleverancerne. Alle tre lande bliver sagsøgt af medicinalfirmaet Pfizer på grund af landenes afvisning af at modtage og betale for de ’aftalte’ mængder af Covid-19-vacciner.
“Det er indlysende, at disse vacciner blev bestilt og påtvunget medlemsstaterne i unødvendigt store mængder,” skrev Zoltan Kovacs, regeringens talsmand (Ungarn), på X (tidligere Twitter, red.) i december 2023.
Pfizer meddelte i november 2023, at de sagsøgte Polen for ikke at acceptere at modtage og betale for 60 millioner doser Covid-19-vaccine, som landet skulle have modtaget sidste år. Omkostningerne anslås til 1,2 milliarder euro. Polens befolkningstal er omkring 37 millioner mennesker. Endnu et af de regnestykker, der aldrig kommer i nærheden af at gå op.
Historien er groft sagt den samme med Ungarn – bare i mindre skala. Og nu er turen også kommet til Rumænien. Hvem følger?
Ursula Von der Leyen sørgede for, at alle EU-lande havde floder af Covid-19-vacciner til overs. Foto: Depositphotos.
Og hvem ellers?
Dine penge, mine penge, vores penge gik til Pfizer. Danmark købte et produkt i mængder, som alle vidste, at vi aldrig ville kunne bruge bare det kvarte af. Heller ikke en sjettedel. Og heller ikke en tiendedel. Vi brugte måske 1 million doser ud af mindst 26,5 mio. indkøbte doser i 2022. Det er de danske medier som bekendt enige om ikke er en historie.
Borgerne betaler – mens vi strammer vores egen velfærd ned til det umenneskelige. Vi sparer dyner, sokker og måltider væk på danske hospitaler og plejefaciliteter, hele tiden nye eksempler på hvordan der i Danmark skæres ind til den blotlagte knogle, mens vi alene i 2022 forærer mere end 3 mia. kr. væk til Pfizer. Og hvem ellers? Dét spørgsmål vil vi gerne have et klart svar på:
Hvem ellers har profiteret på den aftale, der er blevet til via hemmelige tekstbeskeder og opkald mellem Ursula Von der Leyen og Albert Bourla, Pfizers øverste? Hvordan har de profiteret? Hvor meget har de profiteret? Hvorfor har lige de profiteret?
Det vil vi søge svar på. Efter bedste evne. Den etablerede presse vil som bekendt ikke, og vi vil spørge pressen hvorfor.
Der er nok at tage fat på. Mange historier venter forude.
