En truende handelskrig mellem USA og Europa blev stillet i bero, da Donald Trump og og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen søndag den 27. juli gav håndslag på en aftale, der fastsætter rammerne for en handelsaftale mellem USA og EU.

Aftalen indebærer, at varer fra EU bliver pålagt en told på 15 procent på det amerikanske marked. Og EU forpligter sig også til at investere store beløb i energi og våben fra USA.

Omvendt vil der ikke komme told i EU på amerikanske varer.

Aftalen omfatter en generel toldsats på 15 procent på europæiske varer til USA, europæiske investeringer på 600 milliarder dollar i USA, og en forpligtelse fra EU til at købe amerikansk energi for 750 milliarder dollar samt militærudstyr.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

Dyrere og sværere

Handelsaftalen har i sagens natur fået stor opmærksomhed i både europæiske og amerikanske medier.

Europæiske medier fremhæver både lettelse over, at en aftale blev nået, og også bekymring over dens økonomiske konsekvenser.

Både DR og TV 2 i Danmark, fokuserer på, at aftalen afværger en truende handelskrig, som kunne have resulteret i en toldsats på 30 procent eller højere. DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder beskriver aftalen som “skidt for Europa og danske virksomheder.”

“Det bliver dyrere, og det bliver sværere at sælge danske varer, der er lavet i Danmark, i USA,” siger han.

Omvendt fremhæver han, at aftalen – trods alt – forhindrer en “frontal konfrontation” med USA.

Sammenfattende for de europæiske reaktioner her dagen derpå, er en lettelse over at undgå en handelskrig men også bekymring for de økonomiske konsekvenser, især for eksportører og små virksomheder. En forenklet generalisering synes at være: Både USA og Europa anerkender, at aftalen bringer stabilitet, men i Europa ses den ufordelagtig, men nødvendig, løsning, mens USA overordnet har svært ved at få øje på andet end en klar sejr.  

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Ønske om at ”genoprette balancen”

Von der Leyen fremhæver aftalen som en pragmatisk løsning, der sikrer stabilitet og undgår en handelskrig, selvom den krævede indrømmelser fra EU’s side.

“Det er sandt, at vi i EU har måttet give indrømmelser for at nå denne aftale. Men det var nødvendigt for at sikre stabilitet og forudsigelighed for vores erhvervsliv og for at undgå en ødelæggende handelskrig. Denne aftale rammer det punkt, vi gerne ville ramme, og giver os mulighed for at bevare et tæt økonomisk samarbejde med USA,” siger Ursula von der Leyen, der på pressemødet – måske ret opsigtsvækkende – egentligt gav Trump ret (eller i hver fald kom ham i møde, red.) i, at handelssituationen mellem Europa og USA før var præget af en “ubalance”.

“Udgangspunktet var en ubalance. Et overskud på vores side. Og et underskud på USA’s side. Og vi ønskede at genoprette balancen i handelsforholdet. Og vi ønskede at gøre det på en måde, så handlen fortsætter mellem os,” sagde hun.

Trump præsenterer omvendt aftalen som en stor sejr for USA, der styrker amerikansk økonomi og beviser Trumps egne forhandlingsevner.

“Dette er den største handelsaftale, der nogensinde er lavet. EU åbner deres markeder for amerikanske varer med nul told, mens vi får en fair told på 15 procent på deres varer. Det er en fantastisk deal for amerikanske arbejdere, bilproducenter og vores energisektor,” udtaler Trump, der igennem flere år har beklaget sig over, hvordan Europa har behandlet USA unfair rent økonomisk.

“Europe is ripping us off,” (Europa snyder/flår os, red.) har han ofte sagt.

Det har han så fået gjort op med nu.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Reaktioner fra øst og vest

Reaktioner fra politikere, analytikere, korrespondenter og ’eksperter’ i alle afskygninger har her dagen derpå været voldsomt underholdende at følge med i.

Danmark udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, der på helt utrolig vis er sluppet for at blive presset af det samlede danske mediekorps (som ikke har lyst til booste Frihedsbrevets historier, red.) om at han prøvede at bestikke Mike Fonseca med cirka 370.000 kroner for at trække sig fra Folketinget og overdrage sit mandat til Moderaterne, er klart den kedeligste, så lad os få ham af vejen først:

“Handelsvilkårene bliver ikke lige så gode som tidligere, og det er ikke vores valg, men der må findes en balance, som stabiliserer situationen, og som begge sider kan leve med,” siger Løkke, og så er hans ryg fri.

Mere ramasjang finder vi i Frankrig, hvor Frankrigs premierminister, François Bayrou retter en hård kritik af aftalen mellem USA og EU, der pålægger europæiske varer en told på 15 procent, når de importeres til USA.

“Det er en dyster dag, når en alliance af frie folk forenet for at bekræfte deres fælles værdier og for at forsvare deres fælles interesser, affinder sig med underkastelse,” udtaler han.

Tysklands forbundskansler Friedrich Merz er mere til uld i mund-strategien:

“Denne aftale har afværget en handelskonflikt, som ville have ramt den eksportorienterede tyske økonomi hårdt. Det gælder især bilindustrien, hvor de nuværende toldsatser på 27,5 procent næsten vil blive halveret til 15 procent,” siger han.

EU’s handelskommissær, Maroš Šefčovič siger, at:

“Det er uden tvivl den bedste aftale, vi kunne opnå under meget svære betingelser. En handelskrig kan måske virke tillokkende for nogle, men den har alvorlige konsekvenser. Med toldsatser på 30 procent eller mere ville vores transatlantiske handel gå i stå og bringe næsten fem millioner job – herunder i små og mellemstore virksomheder i Europa – i alvorlig fare.”

J.D. Vance, vicepræsident i USA:

“Den samlede europæiske presse lovpriser lige nu præsidenten og er forbløffede over den aftale, han forhandlede på vegne af amerikanerne.”

Ungarns premierminister Viktor Orban:

“Dette er ikke en aftale – Donald Trump spiste von der Leyen til morgenmad, og vi havde mistanke om, at det ville ske. Den amerikanske præsident er en sværvægter, når det gælder forhandlinger, mens fru formand (Ursula von der Leyen) er en letvægter.”

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez:

“Jeg værdsætter de bestræbelser, som Europa-Kommissionen har gjort, og jeg påskønner den konstruktive og forhandlingsvillige holdning fra Kommissionens formand. Jeg støtter denne handelsaftale, men jeg gør det uden nogen form for begejstring.”

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Du har nok set det. Medierne skriver begejstret om det ”største” og/eller det ”mest ambitiøse” budgetforslag nogensinde, og DR, der som altid er magtens mest loyale talerør, argumenterer for, at der i virkeligheden nok skal mere til. Flere penge.

Von der Leyen, der for nyligt i sikker stil overlevede en mistillidsafstemning primært på grund af Pfizergate, foreslår nu et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034.

Budgettet, også kendt som den flerårige finansielle ramme (MFF), vil ifølge Ursula von der Leyen gøre EU ”mere strategisk, fleksibelt og gennemsigtigt med øget fokus på forsvar, klima, konkurrenceevne, innovation og støtte til Ukraine”.

Hun siger, at rekord-budgettet, der fuldstændigt pulveriserer budgettets størrelse her i 2025, er ”nødvendigt”.

Dan Jørgensen, Danmarks EU-kommissær, er som ventet enig med Ursula von der Leyen, og siger til Ritzau, at det høje budget er nødvendigt på grund af ”krigen i Rusland, høje energipriser og klimaforandringer”.

DR vælger at vinkle på, at de to store grupper i parlamentet, de konservative i EPP og S&D, hvor de europæiske socialdemokrater er med, ikke mener, at budgettet er ”ambitiøst nok”.

De vil simpelthen have mere.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

65 procent oveni

Hvor meget større er det så – Ursula von der Leyens nye budget?

Det korte svar er cirka 65 procent.

Det foreslåede EU-budget for 2028-2034, som Ursula von der Leyen har præsenteret, er som sagt på omkring 2 billioner Euro (ca. 15 billioner danske kroner) over syv år. Det nuværende flerårige budget (MFF) for 2021-2027 er på 1,074 billioner euro i 2018-priser, hvilket svarer til 1,21 billioner euro i 2025-priser (efter justering for inflation).

Det foreslåede budget er altså 790 milliarder euro større end det nuværende budget, hvilket svarer til en stigning på 65 procent.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Corona-gælden

Mange af de nye milliarder kroner skal gå til corona-gælden. Den information skal du lede grundigt efter i de danske medier, men ikke desto mindre er det en virkelig og yderst tung post. Mildest talt.

Nu skal regningen for blandt andet den fuldstændigt bizarre vaccine-indkøbsaftale, som kom i stand efter Ursula von der Leyens og Albert Bourlas (Pfizers øverste chef, red.) hemmelige tekstbeskeder og opkald, betales. Og den er stor.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

EU’s coronagæld, primært fra NextGeneration-EU-programmet, udgør 6.020 milliarder kroner (807 milliarder euro) i lån. Afbetalingen begynder i 2028 og forventes at strække sig frem til 2058. Læser du lige det igen? Ja, 30 år.

Ifølge EU-Kommissionen vil afdragene beløbe sig til omkring 187 milliarder kroner (25 milliarder euro) årligt i perioden 2028-2034, så altså en seriøs post i det foreslåede budget på næsten 2 billioner euro for perioden.

Den gæld er indarbejdet i budgetforslaget for 2028-2034, hvor en del af finansieringen kommer fra nye indtægtskilder (“egne indtægter”) som afgifter på virksomheder, tobak og CO2-krævende produkter for at dække afbetalingerne uden at øge medlemslandenes bidrag.

Så virksomheder, tobaks-forbrugere og alle, der angiveligt benytter sig af ” CO2-krævende produkter” står til at betale endnu mere end alle andre, der kun kommer til at betale mere.

De tusindvis af nye milliarder opstår jo ikke af sig selv.

Læs også: Ursula til modangreb: Anklagerne er ganske enkelt løgn!

“Voldsomt” for landmændene

Det ser ud til, at det skal være sværere at være landmand i EU – det er også den vej pilen har peget i årevis, så nok ikke den helt store overraskelse.

Støtten bliver mindre, og oveni er landmænd jo virksomheder, der derudover bruger ”CO2-krævende produkter”. Den bliver dyr.

Landbrug & Fødevarer har beregnet, at det nye budget betyder, at der er tyve procent mindre til landmændene.

”Det er voldsomt og vil kunne mærkes hos alle landmænd i Danmark og resten af Europa,” siger landbrugskommissær Christophe Hansen til Ritzau.

Den europæiske landbrugsorganisation Copa-Cogeca kaldte dagen “europæisk landbrugs sorte onsdag” og har varslet flere protester.

Og så er der i øvrigt planer med alt den dejlige jord, landmændene optager, så det nye budgetforslag ser ud til at være designet til yderligere afvikling af landbrug.

Eller som DR beskriver det med vanlig loyalitet overfor magtens røst:

”Landmændene var på forhånd bekymrede for, at budgettet ville give mindre i støtte til dem, da det længe har været klart, at landbrugsstøtten er under forandring.”

Det er i hvert fald én måde at sige det på.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Det hemmelige spild

Ingen etablerede medier adresserer det enorme spild, der er i EU. Ingen forbinder på nogen måde de fast forsvindende milliarder med det budgetforslag, der altså er 65 procent større end det nuværende EU-budget.

Det er underligt, for det er vel en nærliggende tanke at EU får styr på eget hus, før de ønsker at EUs borgere skal sponsere 65 procent oven i budgettet. Eller…?

Hvorom alting er:

Cirka 4-5 procent af EUs budget ’forsvinder’ hvert år sporløst. I 2023 var det 100 milliarder kroner (13,4 mia. euro), hvilket svarer til 5,6 procent af EUs årlige budget.

2022: Ca. 8,23 milliarder euro i “uregelmæssige udgifter” (4,2 % af 196 mia. euro).

2021: Ca. 5,58 milliarder euro i “uregelmæssige udgifter” (3,1 % af 186 mia. euro).

Tallene afspejler ECA’s (European Court of Auditors – Den Europæiske Revisionsret) estimater af fejl. Midler, der blev brugt i strid med EU’s regler. Midler, der efterfølgende ikke kan redegøres for.

Midler, der er væk, og ikke bliver fundet igen.

Skal vi – yderst forsigtigt, naturligvis – gætte på, at det nye budget også kommer til fast at have 4-5 procent, der bare forsvinder?

5 procent af det budget, som Ursula von der Leyen foreslår, er 746 milliarder kroner. Som altså står til at forsvinde.

Det vil selvfølgelig sige: De forsvinder ikke ægte. Pengene havner et sted. Nogen får dem.

Sådan bliver de faste 4-5 procent i forsvundne milliarder i hvert fald til mange flere penge, og det er der nogen, der bliver glade for.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Den ellers urørlige formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er under politisk pres fra flere kanter i Europa-Parlamentet.

Presset skyldes først og fremmest, at hun fortsat nægter af offentliggøre de tekstbeskeder, der gik frem og tilbage mellem hende og Albert Bourla, topchefen for medicinalgiganten Pfizer, i forbindelse med EUs store Covid-19-vaccineaftale, også kaldet “Pfizer-gate”, som Psst! i modsætning til samtlige andre danske medier har dækket ned i detaljen.

I bunden af artiklen her får links til samtlige artikler i Psst!s artikelserie ”Ursulas tavshed”.

Det er første gang siden 2014, at der bliver fremsat et sådant mistillidsvotum, og det kræver i første omgang opbakning fra 72 europaparlamentarikere for overhovedet at få det på dagsordenen.

Hvis modstanden er stor nok på torsdag, hvor forslaget skal til afstemning, bliver Ursula von der Leyen sammen med kommissærholdet nødt til at træde tilbage.

Og det lyder jo alvorligt (eller lovende – alt efter eget standpunkt, red.), men hvor presset er hun egentligt? Kan vi – realistisk – tro på, at situationen skulle eskalere helt derud, hvor Ursula von der Leyen og kommissærholdet bliver tvunget til at træde tilbage?

Svaret er: Næppe.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

Hvor presset er hun egentligt?

Manden bag det mistillidsvotum er politikeren Gheorghe Piperea. Den rumænske EU-parlamentariker, som er medlem af partiet AUR og tilknyttet gruppen Europæiske Konservative og Reformister (ECR), indgav forslaget til en mistillidsafstemning mod EU-Kommissionens formand.

Gheorghe Piperea har selv antydet, at hvis man håber på at se Ursulas fald, skal man nok lige forberede sig på, at det ikke bliver i denne omgang.

Det vil nemlig både kræve, at mindst to tredjedele af de fremmødte parlamentarikere stemmer for forslaget, og at de samtidig udgør et flertal af de 720 medlemmer. Det virker ret umuligt.

Men for Gheorghe Piperea handler det først og fremmest om at stille kommissionsformanden til ansvar. Især fordi Ursula von der Leyen ikke vil udlevere de omstridte tekstbeskeder.

Derudover fastslog EU-Domstolen tidligere på året, at det ikke var i orden, da Europa-Kommissionen nægtede at give en journalist aktindsigt i tekstbeskederne, ligesom der også er verserende retssager mellem EU-Kommissionen og New York Times. Også om de hemmelige tekstbeskeder.

”Hendes handlinger viser et vedvarende mønster af institutionel magtfuldkommenhed, mangel på respekt for demokratiet og en nedbrydning af offentlighedens tillid til EUs ledelse,” udtalte Gheorghe Piperea tidligere på ugen til Financial Times.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Kuppet mod EUs skatteydere

Danmark har, ligesom alle andre EU-lande, betalt ekstreme beløb for Covid-19-vacciner, som Danmark på ingen måde havde brug for. Og altid vidste, at vi aldrig ville få brug for. Ikke engang i nærheden.

Og det mønster går igen i hele EU.

I april 2021 blev den tredje aftale, som Kommissionen underskrev med BioNTech/Pfizer, en realitet. Den nye aftale låste blokken til at købe 900 millioner doser Covid-19-vaccine på forhånd – nok til at vaccinere EU’s voksne befolkning 3-4 gange. Det bliver i gennemsnit til mange flere doser pr. individ, når man i regnestykket inkluderer de mange millioner mennesker, der af mange forskellige årsager ikke kunne, var godkendt til, eller ville vaccineres med Covid-19-vaccinen.

Herefter blev en option på yderligere 200 millioner doser udnyttet, hvilket bragte det samlede antal doser til 1,1 milliarder, til en værdi af mindst €21,5 milliarder (ca. 162 milliarder kroner) baseret på vaccinepriser rapporteret af Financial Times. Politico taler om €35 mia (ca. 260 mia. kr.) og New York Times taler om endnu højere beløb, men er svævende omkring et konkret beløb. Usikkerheden synes at skyldes, at alt ved aftalen er ugennemsigtigt, uklart og lukket.

Kontrakten er selvsagt en belastning for EU’s udøvende magt. Vaccinationsraterne er styrtdykket, men EU-landene er den dag i dag stadig bundet af kontrakten om at købe enorme antal doser, der koster milliarder af euro.

Aftalen forpligtede Europa til at købe 650 millioner doser i 2022 og yderligere 450 millioner i 2023. Tallet for 2024 er ukendt – efter alt at dømme ganske enkelt utilgængelig information. Vaccinernes holdbarhed er kort, og mange er blevet smidt ud: Den tyske public broadcaster BR24 satte i januar 2023 tallet til 36,6 millioner doser i Tyskland, mens Østrigs sundhedsminister har tidligere sagt, at 17,5 millioner doser var ubrugte i landet og “tilgængelige for vaccination.”

Det enorme spild og udgifterne på de mange milliarder euro rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvorfor Kommissionen forpligtede sig til så enorme mængder Covid-19-vaccine helt uden hensyn til pandemiske forhold. Og det er altså de spørgsmål, som hverken Ursula Von der Leyen eller EU-Kommissionen ønsker at besvare.

Læs også: EU kræver fuld overvågning af din fortrolige kommunikation

Sådan fortolkede Psst!s tegner Mads Ortmann Psst!s artikelserie “Ursulas tavshed”. Sikke et stykke kunst. Tegning: Mads Ortmann.

Det danske eksempel

Hvor absurd en aftale, der konkret er tale om, eksemplificeres glimrende ved Danmarks indkøb af Covid-19-vacciner i 2022.

I 2022 købte Danmark i alt mindst 26,5 mio doser Covid-19-vaccine til mindst 3,2 mia. kroner og brugte kun en brøkdel af de indkøbte vacciner.

Stykprisen pr. dose er udregnet til 120-130 kroner, så et Covid-19-vaccineindkøb for ca. 3,3 – 3,4 mia. kr. for Danmark alene i 2022. Det er uklart hvor mange doser, der rent faktisk er blevet brugt ud af de 26,5 mio. doser, men det synes meget usandsynligt, at Danmark skulle have brugt mere end en million doser.

Så lad os for eksemplets skyld sige, at vi brugte en million doser. Det giver Danmark 25,5 mio. doser i overskud. 25,5 millioner doser, som Danmark ikke havde brug for.

Og husk: Vi ved ikke med sikkerhed, at 26,5 millioner doser vaccine var det endelige antal i 2022. Vi ved kun, at det mindst var 26,5 millioner doser.

Regning: Over 3 milliarder kroner skulle der overdrages af skatteydernes penge. Kun i 2022. Et stk. overførsel af rigdomme – fra EUs skatteydere til Pfizer, Ursula og hvem ellers?

”Hvem ellers” er naturligvis det helt store spørgsmål her. Hvem – udover Pfizer – fik del i de her hundredvis af milliarder kroner, som blev taget fra de europæiske skatteydere?

Læs også: Vi har brug for dig: Nyhedsbrevet er din bedste garanti

”Tåbeligt” at kræve svar fra Ursula

Konklusionen er, at der naturligvis er ægte spørgsmål at stille og at Ursula von der Leyen i den grad skylder konkrete svar. Hundredvis af milliarder kroner er gået til et kafkask og aldeles ugennemsigtigt overindkøb af Covid-19-vacciner. Forhandlet direkte mellem Ursula von der Leyen og Albert Bourla, og kun de to kender detaljerne i den aftale. Og arbejder aktivt for, at ingen andre skal kende dem.

Enhver person med en lommeregner i hånden ville på forhånd vide, at denne aftale aldrig nogensinde ville komme den almindelige borger til gode, og læg dertil, at Von der Leyen faktisk opnåede det modsatte af mængderabat – nemlig mængdefordyrelse på op mod 25% pr. dose (ifølge Politico, red.). Hvornår har man nogensinde hørt om det før?

Men heldigvis kan Ursula von der Leyen tilsyneladende roligt regne med flere danske EU-politikere, der raser mod det mistillidsvotum, som Gheorghe Piperea altså har fremsat.

En af de danske EU-politikere er Christel Schaldemose, europaparlamentariker for Socialdemokratiet, Ifølge hende er det “fuldstændigt forfejlet” og ligefrem “tåbeligt”, at mistillidsafstemningen overhovedet skal finde sted.

”Selvfølgelig er der ting, man kan være uenig med kommissionsformanden i, men der er masser af andre muligheder for at kritisere hende. Et mistillidsvotum skaber usikkerhed og sætter spørgsmålstegn ved, om man kan regne med det, der sker i Europa-Parlamentet,” siger Christel Schaldemose til DR, og tilføjer, at den yderste højrefløj, som står stærkt i Europa-Parlamentet, ikke nærer mange varme følelser for EU-samarbejdet.

”De er jo ligeglade med, at det skaber politisk kaos. Men i en tid med krig, klimaforandringer og en meget alvorlig geopolitisk situation er det decideret dumt at sætte spørgsmålstegn ved EU’s ledelse,” tilføjer hun, mens DR lapper i sig.

Sikke en overraskelse, at et konkret kup, efter alt at dømme årtusindets kup, mod alle EU-borgere bliver spinnet til at handle om ”den yderste højrefløj”. Ikke sandt?

Også Morten Løkkegaard, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, synes, at afstemningen er noget værre noget.

”Afstemningen er utidig og useriøs, og der er brug for sammenhold nu. Ikke det modsatte,” siger han til DR uden at reflektere over, hvordan et kup på hundreder af milliarder kroner begået mod EUs skatteydere konkret ”styrker sammenholdet”.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er Psst!s artikler i serien “Ursulas tavshed”:

Ursulas tavshed kap. 1 (del 1 af 2)

Ursulas tavshed kap. 1 (del 2 af 2)

Ursulas tavshed kap. 2: Baggrunden

Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

Ursulas tavshed kap. 4: Pfizer vs. Polen

Ursulas tavshed kap. 5: New York Times vs. EU

Ursulas tavshed kap. 6: Pfizer vs. Rumænien

Foto: Deposit og Mads Ortmann.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN