Medierne informerer dig ganske enkelt ikke – det må du leve med. Og du må acceptere det (kan jeg sagtens sige – har selv meget svært ved det).

Årsagen er: De store etablerede medier har øjnene rettet stift mod de EU-millioner, som Ursula von der Leyen har lovet dem. Psst! er i øvrigt det eneste medie, der overhovedet har nævnt den vinkel. Medierne selv kommer ikke ligefrem til at skilte med det. Det ved du godt, ikke? De øjner mediestøtte OG direkte EU-finansiering. Millionerne kommer til at vælte ind. Kunderne bliver overflødige. Det sidste bånd bliver skåret. Rendyrket propaganda.

Medierne skal ikke have noget klinket. Den vagthund er tæmmet. Købt og betalt.

Medierne er ikke frie og uafhængige, de er magtens og pengenes værktøj. De er ikke kritiske på vegne af den almindelige europæiske skatteydere, og nysgerrigheden – den ægte nysgerrighed – er fuldstændigt død og begravet.

Slut med at pibe over det – det gør ondt, og følelsen af (endnu) et utilgiveligt svigt er overvældende, men det er bare sådan, det er.  

Psst! vil altid være et uafhængigt medie. Altid. Hadet, hånden, udskamningen er afleveret, og det rørte os ikke. Vi vandt. Og vi har brug for dig – vi skal kunne gå all in. Derfor: Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

Enkeltsager giver mangelfuldt perspektiv

Efter Psst!s seneste artikler om Ursula von der Leyens EU, står det klart, at det giver et mangelfuldt perspektiv at fokusere på en enkelt sag ad gangen. Den går ikke længere.

Ursula von der Leyen vil ikke ’bare’ have, at det næste EU-budget bliver et super-budget, der får det nuværende budget til at ligne en tur i den billige rutsjebane.

Hun vil ikke bare have et ”EU-skjold for demokrati”.

Hun vil ikke bare have sit sandheds-ministerium. Sit sandheds-patent.

Hun vil ikke bare sende 1000 haste-milliarder til Ukraine uden overhovedet at nævne den glødende korruption i Ukraines absolutte top.

Hun vil ikke bare have sin egen efterretningstjeneste.

Hun vil ikke bare have et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.

Og hun vil ikke bare have et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition.

Vi kan blive VED, der er meget mere.

Og det er pointen her. Vi bliver nødt til at se de her initiativer i en større sammenhæng. I en samlet pakke.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Ikke enkeltsager – et system

Det er ikke (længere) en mavefornemmelse, det er et mønster.

Når man lægger brikkerne sammen, er det et system:

En kommissionsformand, der personligt forhandler milliardkontrakter via tekstbeskeder og nægter at vise dem (Pfizergate). Skaffer egne medlemsstater uhyrlige, ubegribelige og 100% ugennemsigtige milliard-regninger. Multi-milliard-regninger. På ingenting – absolut ingenting. Psst! har gennemgået Danmark som et eksempel på det – den historie finder du lige her.

En kommissionsformand, der nu vil have medlemslandene til at aflevere 0,2 % af deres BNP direkte til en krig uden en anden strategi end “Rusland skal tabe”. Og til et land, hvis absolutte top er sølet ind i glødende korruption. Hvilket hun ikke finder værd at nævne.

En kommissionsformand, der vil have et EU-superbudget, og gøre EU til en permanent gældsunion. 

En kommissionsformand, der vil oprette et nyt overvågningscenter, en ny efterretningsenhed og et medie-støtteprogram, alt sammen defineret af hende selv og hendes folk.

Det er ikke længere politik. Det er en magtkoncentration, som EU aldrig før har set. Det sker under parolen “beskyttelse af demokratiet”, mens det reelt fjerner demokratiske kontrolmekanismer: Nationale parlamenter mister vetoret i udenrigs- og sikkerhedspolitik (hun vil fx have kvalificeret flertal). 

Nationale budgetter tømmes direkte til Bruxelles uden om folkevalgte. 

Kritisk journalistik risikerer at blive stemplet som “informationsmanipulation” og miste støtte (eller blive bedømt af ’fact-checkere’, der er finansieret af samme system).

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Snigende totalitairisme

Ursula von der Leyens EU er snigende totalitarisme, ikke den gamle slags med tanks på gaden, men en bureaukratisk, finansiel og digital variant. Den kalder sig selv “europæisk demokrati”, men fungerer mere og mere som en post-demokratisk teknokrati, hvor én person og hendes inderkreds definerer, hvad der er “sandhed”, “sikkerhed” og “europæiske værdier”.

Der er næsten ingen reel modstand, intet kritisk fokus, i de store medier. Tværtimod. Mange af dem står klar med åbne hænder til de nye EU-mediemidler. Det er en selvforstærkende spiral.

Ursula von der Leyens magt er vokset ud over enhver demokratisk kontrol, og bruger nu krig, krise, demokrati og beskyttelse som undskyldning for hendes vej frem.

Hvor stopper det? Og hvem stopper det, når både pengene og fortællingen kommer fra samme sted?

Ungarn siger stop: STANDS pengestrømmen til krigs-mafiaen!

8 konkrete mekanismer

Her er 8 konkrete mekanismer til magtcentralisering, som Ursula von der Leyen enten allerede har fået igennem eller lige nu arbejder på at få igennem. Det er ikke teori – det er lovforslag, breve, taler og beslutninger, der ligger på bordet i 2025. NU:

1: Fælles EU-gæld uden national vetoret

Kommissionen kan optage lån på vegne af alle 27 lande (som med NextGenerationEU), men nu permanent og uden at hvert parlament skal godkende det først.

Allerede brugt til Ukraine-faciliteten (€50 mia. i 2024). Hun vil gøre det til standard i næste MFF (Multiannual Financial Framework – på dansk: Den flerårige finansielle ramme.Det er ganske enkelt EU’s syvårige hovedbudget).

2: Aflysning af enstemmighed i udenrigs- og sikkerhedspolitik

Von der Leyen kræver “qualified majority voting” (QMV) i udenrigspolitik og sanktioner. Det betyder, at Ungarn, Slovakiet eller Danmark ikke længere kan blokere nye sanktioner eller Ukraine-pakker.

Officielt forslag fra Kommissionen i september 2025 – ligger til behandling i Rådet.

3: Direkte BNP-afgift til Bruxelles

0,16–0,27 % af hvert lands BNP skal gå direkte til Ukraine 2026-2027 (og formentlig videre). Pengene går ikke gennem Folketinget først – de trækkes automatisk via EU-budgettet.

Brev fra von der Leyen 17. november 2025 – skal besluttes på topmødet i december.

4: Kommissionens egen efterretningsenhed

En ny “intelligence cell” under Kommissionens generalsekretariat, der får direkte adgang til nationale efterretninger og selv kan definere “hybride trusler”.

Annonceret november 2025 – skal finansieres i MFF 2028-2034.

5: EU’s eget “demokrati-politi” (European Centre for Democratic Resilience + Democracy Shield)

Et nyt center, der overvåger “informationsmanipulation” i realtid på tværs af alle medlemslande og kan kræve nedtagning af indhold via DSA.

Startet september 2025 – får eget budget og personale i 2026.

6: Direkte EU-mediepenge

Kommissionen giver støtte direkte til udvalgte medier og journalist-netværk via “Media Resilience Programme”. Redaktioner kan få millioner euro uden at skulle igennem dansk mediestøtte.

Annonceret i State of the Union 2025 – første pulje udbetales 2026.

7: Permanent krisefond på €865 mia. (den nye “National and Regional Partnership Plans”)

Kommissionen kan beslutte, hvornår der er “krise”, og så flytte milliarder mellem lande uden om nationale parlamenter.

Del af det nye super-budget (MFF 2028-2034), som hun præsenterede juli 2025.

8: Kommissionen som eneste forhandler af kæmpekontrakter

Pfizer-sagen var ikke en undtagelse – hun vil have samme model til fremtidige kriser (vacciner, ammunition, AI, råstoffer). Ingen medlemslande eller parlamenter ser kontrakterne før de er underskrevet.

Allerede praksis – og hun forsvarer det som “effektivt”.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Resultat i praksis

Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop.

Det er ikke længere “mellemstatsligt samarbejde”. Det er en føderal kerne, der låser sig fast – og hvor den mest magtfulde person er en kommissionsformand, der ikke er valgt af vælgere og ikke kan fjernes af vælgere. En kommissionsformand hvis magt aldrig er set lige i Europa.

Det er dét, der menes med “centraliseret magtudvidelse” – og det sker ikke med et brag, men med 8 små, “nødvendige” skridt, der hver især bliver solgt som “beskyttelse af Europa”. Under fanen “demokrati”.

‘Medierne’ dækker det på samme vis.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Før døren smækker

Når alt er på plads – når pengene flyder direkte fra din løncheck til Bruxelles, når din ytringsfrihed vurderes af et EU-finansieret center, når de medier, du troede var frie og uafhængige, får deres fede løn fra samme sted, som de skal granske – er det for sent at råbe op.

Det er så bare sådan, det er. Så ER det sket.

Så er Europa ikke længere 27 frie nationer, der samarbejder.

Europa er blevet én centralstyret superstat med én uvalgt dronning på toppen.

Ursula von der Leyen har ikke kuppet magten med våben.

Hun har gjort det med “demokrati”, “krise”, “solidaritet” og milliarder af euro, som du og jeg betaler.

Spørgsmålet er ikke længere, om vi er på vej mod et post-demokratisk EU.

Spørgsmålet er, om vi når at vågne, før døren smækker.

**

Ovenstående er Psst!s 100% uafhængige analyse af Ursula von der Leyens EU, og vi diskuterer gerne tingenes tilstand med en hvilken som helst central aktør. Vi ville ønske, at NOGEN ønskede at diskutere, svare og stille modspørgsmål.

Åben invitation hermed afleveret.

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Ursula von der Leyen, historisk magtfuld formand for EU-Kommissionen, er i gang med at etablere en ny EU-efterretningsenhed, som efter planen ”skal koordinere og forbedre brugen af efterretningsinformationer fra medlemslandenes nationale efterretningstjenester”.

Planen er ikke officielt præsenteret for alle 27 medlemsstater endnu, men den er allerede i en tidlig fase og bliver drevet af Kommissionens generalsekretariat.

Det skriver medier som Politico, Reuters og Financial Times.

Formålet er – ifølge EU-Kommissionen – at styrke EU’s evne til at håndtere hybride trusler, som cyberangreb, sabotage og udenlandsk indblanding – især i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og usikkerheder om amerikansk støtte under Trump-administrationen.

Historien her læste modtagerne af Psst!s nyhedsbrev for over en uge siden. Og efter 8-9 dage er Psst! stadigvæk langt foran de etablerede danske medier, der ikke ønsker at rette kritisk fokus mod Ursula, som har lovet medierne millioner og atter millioner i det næste EU-superbudget. Derfor skal den nu ud til alle. Du finder alle informationer om nyhedsbrevet lige her.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Baggrund og detaljer

Den nye enhed (ofte kaldet en “intelligence cell” eller koordineringsorgan) vil ansætte embedsmænd fra EU’s efterretningsmiljøer, herunder folk udstationeret fra nationale tjenester.

Den skal så samle og analysere data for fælles EU-formål, uden at erstatte de nationale tjenester, men ’supplere’ dem. Og supplere Ursula von der Leyen (yderligere) med en fuldstændigt enestående magt, som ingen EU-leder nogensinde har haft.

Læs også: Ungarn siger stop: STANDS pengestrømmen til krigs-mafiaen!

Ursulas enhed

Efterretningsenheden vil falde direkte under Ursula von der Leyens ledelse som en del af hendes bredere “sikkerhedsagenda”, der inkluderer oprettelsen af et “sikkerhedskollegium” for kommissærerne, finansiering af våben til Ukraine og lanceringen af Iris²-satellitprojektet til bedre overvågning.

Tidsplanen for Ursula von der Leyens efterretningsenhed er ikke officielt fastsat, men forslaget forventes at blive sendt til medlemsstaterne snart.

Emnet er følsomt, da efterretningssamarbejde altid handler om tillid mellem landene – og EU’s medlemsstater har historisk været tilbageholdende med at overlade kontrol til Bruxelles.

Men EU’s medlemsstater har heller aldrig haft en EU-Kommissionsformand som Ursula von der Leyen.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Ny slags EU-magt

EU-Kommissionens formand har altid været en nøglefigur, men postens styrke har varieret alt efter traktater, kriser og personlige egenskaber.

Men ingen – absolut ingen – har haft magt, som Ursula von der Leyen har magt. Ikke engang i nærheden.

Hun har bygget en “inderklub” af loyale næstformænd, der sikrer hendes linje – som er en radikal anderledes top-down tilgang sammenlignet med hendes forgængeres mere kollektive model.

I hendes anden periode (fra 2024) har hun til og med påvirket nationale nomineringer, som da Frankrig skiftede kandidat for at tilfredsstille hende:

Efter von der Leyens genvalg i juli 2024 nominererede den franske præsident Emmanuel Macron den siddende kommissær Thierry Breton (ansvarlig for det indre marked) til en anden periode. Breton havde dog en anstrengt relation til von der Leyen, bl.a. på grund af offentlige udtalelser, hvor han kritiserede hendes lederskab og parti (EPP).

I midten af september 2024 bad von der Leyen ifølge Breton direkte den franske regering om at trække hans navn tilbage “af personlige grunde” – uden at tale med ham personligt. Hun tilbød til gengæld en “mere indflydelsesrig portefølje” (et højt rangeret ansvar) til en ny fransk kandidat. Dette blev set som et kompromis for at sikre Frankrig en stærk post i kommissionen, mens von der Leyen undgik en kandidat, der i modsætning til Ursula von der Leyens andre ”magtfulde consiglieri”, ikke havde svoret hende loyalitet.

Og apropos ”magtfulde consiglieri” – det var præcis de ord, som EU’s ombudsmand igennem 11 år, Emily O’Reilly, der forlod posten i februar 2025, brugte til at beskrive en uvalgt, magtfuld, og uigennemsigtig kultur i toppen af Europa-Kommissionen. Hun placerede ansvaret direkte på formand Ursula von der Leyen.

Ordet “consiglieri” bruges om rådgivere til en mafiaboss.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Kæd alle udmeldingerne sammen

At Ursula von der Leyen nu går efter at få sin egen efterretningsenhed skal naturligvis ses i lyset af hendes seneste udmeldinger:

1: Ursula von der Leyen vil have et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034. Det er cirka 65 procent oven i det nuværende EU-budget. Den historie kan du læse her.

2: Ursula von der Leyen vil have et “European Democracy Shield”. Læs mere om det her.

3: Vi har ifølge Ursula von der Leyen brug for et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.

4: Og et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition, naturligvis.

5: Etablerede medier, der ifølge Ursula fortæller ’sandheden’ kan snart forvente støtte direkte fra Ursulas EU. Det vil sige, at for eksempel etablerede danske medier kan se frem til at modtage både statsstøtte OG EU-støtte. Direkte fra skatteyderne.

TROR du, at medier, der overlever i kraft støtte fra staten og EU kan være ’frie og uafhængige’?

Og ikke bare overlever – de kommer til at trives. Pengene kommer til at vælte ind. Helt af sig selv.

Hvorfor skulle man så tage sig af, hvad befolkningen mener? Hvorfor skulle man kritisk dække de emner, der helt åbenlyst er i offentlighedens interesse?

Svar: Det skal man da ikke.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

System til at kontrollere fortællingen

Fact-checkerne under Democracy Shield udvælges af Kommissionen.

Medie-modstandskraft-programmet finansierer kun journalister og medier, der “fremmer europæiske værdier” – igen defineret af Bruxelles.

Det nye efterretningscenter får adgang til data fra nationale tjenester – men hvem analyserer det? Embedsmænd under von der Leyen. Husk: Magtfulde consiglieri.

Det er ikke et system til at afsløre løgne.

Det er et system til at kontrollere fortællingen

Det er ikke “russisk desinformation”, de jagter.

Det er information, der ikke huer Ursula von der Leyen. Og med en ny efterretningsenhed under Kommissionen får vi det længe ønskede “sandhedscenter” i Bruxelles, oveni milliardstøtte til “god” journalistik og et super-budget, betalt af de europæiske skatteydere (dig og mig), der finansierer det hele. Velkommen til et system, hvor kritiske stemmer (dissidenter) ikke bare ignoreres – de deplatformeres, deklassificeres, defineres som trussel. Underbygget af vores ’frie og uafhængige’ etablerede massemedier.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Tegning: Mads Ortmann

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du vil have 1000 milliarder kroner, og det skal besluttes her og nu?

Ok, hvad betaler vi præcist til? Og hvem betaler vi præcist til?

Du får svært ved at finde mere rimelige spørgsmål end det.

Ikke desto mindre: Ursula von der Leyen nævner det ikke engang i brevet til EU-landenes ledere. Ikke med et ord. Det rører hende helt objektivt ikke, og man kan sagtens undre sig over, hvordan man kan være så immun overfor glødende korruption i Ukraines absolutte top. Ministre, højtstående embedsfolk, forretningsforbindelser og præsidentens gode venner. Men ikke engang værd at inkludere.

Man kunne få indtrykket, at korruption på den skala er ganske normalt for Ursula von der Leyen.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Ungarn sætter foden ned

Ursula von der Leyens fokus er anderledes stramt: Ukraine skal bare have 1000 milliarder kroner for 2026 og 2027, og det er endda forudsat, at krigen ophører i slut-2026.

Med andre ord: Absolut mindst 1000 milliarder kroner. Det tal er nemmere at sælge end for eksempel det dobbelte.

Derudover vil hun have et EU-budget, der er cirka 65 procent højere end det nuværende, hun vil have et EU-skjold for Demokrati, sandheds-ministerier, der slår hårdt ned på Ursula von der Leyens definition af ’mis- og desinformation’. Hun vil ”markant” støtte de etablerede medier, der ifølge von der Leyen fortæller ”sandheden”, og hun vil have sin egen efterretningstjeneste.

Men nu sætter Ungarn foden ned. På opsigtsvækkende vis.

Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, siger i dag (torsdag), at Den Europæiske Union øjeblikkeligt bør stoppe med at sende penge til den ukrainske regering efter rapporter om landets problemer med korruption.

”Der er en krigsmafia, et korrupt system, der arbejder i Ukraine, og så vil formanden for Europa-Kommissionen, fremfor at stoppe betalingerne og kræve øjeblikkelig finansiel godkendelse, sende yderligere 100 milliarder euro til Ukraine. Det er vanvittigt,” siger Peter Szijjarto til journalister i Bruxelles før et møde med sine EU-kolleger.

Rart at høre en minister repræsentere stort set alle almindelige europæiske skatteyderes holdning.

Ikke normalt, ikke spor, men rart.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Det største ubesvarede spørgsmål

Så Ungarn er ude. Belgien er bekymrede – med god grund.

Men det har Ursula von der Leyen forudset, og hun regner med, at lande som for eksempel Danmark så vil betale mere. Det står sort på hvidt i det brev, som hun mandag sendte til EU-landenes ledere.

I mellemtiden står sagens vel nok største ubesvarede spørgsmål tilbage – ganske ubesvaret.

Hvorfor forsøgte præsident Volodymyr Zelenskyj at stoppe antikorruptions-enhedens afsløringer af Zelenskyjs egen inderkreds? Hvad skulle hans interesse dog være i det?

Skal vi gennemgå?

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

”Russisk indflydelse”

I juli 2025 underskrev præsident Zelenskyj en lov, der effektivt set bragte Den Nationale Anti-Korruptions Bureau (NABU) og Den Specialiserede Anti-Korruptions Anklagemyndighed (SAPO) under direkte kontrol af den politisk udpegede statsanklager, hvilket udløste massiv kritik og protester.

Zelenskyjs officielle begrundelse for loven var, at det var nødvendigt at “rense agenturerne for russisk indflydelse” og fremskynde deres arbejde. Dette fulgte efter, at Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU) arresterede to NABU-embedsmænd anklaget for at have forbindelser til Rusland.

Kritikere, anti-korruptionsaktivister og internationale partnere så dog handlingen som et forsøg på at lamme NABU’s uafhængighed og beskytte præsidentens egen inderkreds mod igangværende undersøgelser. NABU havde på det tidspunkt nærmet sig højtstående embedsmænd og forretningsforbindelser tæt på præsidenten, som senere blev impliceret i den store energikorruptionsskandale.

Den omfattende offentlige modstand (de største anti-regeringsprotester siden invasionen) og internationalt pres tvang i sidste ende Zelenskyj til at trække loven tilbage og genoprette agenturernes uafhængighed få dage senere.

At offentlig modstand og internationalt pres fik Zelenskyj til at rygsvømme i Tarzan-fart, betyder konkret, at skandalen så dagens lys.

Det var bare ikke Zelenskyjs eget ønske.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Deadline: Lige om lidt

Danske medier har fortsat ikke fortalt historien her.

Undrer det dig? BØR det undre dig?

Du bør nu holde godt øje med, hvordan den her historie bliver solgt til dig.

Deadlinen for de 1000 ekstra milliarder kroner er lige om lidt.

Hvordan bliver historien mon solgt til dig, som skal betale?

Følg godt med. Det bliver ikke kønt.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Ursula foreslår nu, at EU-landene giver Ukraine mellem 0,16 % og 0,27 % af deres BNP i 2026-2027. Ursula kræver en hurtig beslutning fra EU-landene, fordi der skal “lukkes et hul” på 135 milliarder euro til Ukraine. 135 mia. euro er for en god ordens over 1000 milliarder kroner.

Det tal skal ses i en større sammenhæng.

* Hun vil også have et super-budget næste gang. På 15.000 mia. kroner (cirka 65 procent oven i det nuværende budget).

* Og et ”EU-skjold for demokrati”.

* Og et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.

* Og et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition, naturligvis.

* Etablerede medier, der ifølge Ursula fortæller ’sandheden’, kan i Ursulas nye superbudget forvente støtte direkte fra Ursula von der Leyens EU. Det betyder, at etablerede danske medier kan se frem til at modtage både statsstøtte OG EU-støtte. Direkte fra skatteyderne.

Det rejser jo så spørgsmålet: Mon de medier, der overlever i kraft støtte fra staten og EU, kan være ’frie og uafhængige’? De har vel ikke rigtigt brug for kunder i butikken mere – de får jo pengene direkte fra magten i stedet.

* Og så vil hun i øvrigt have sin egen efterretningsenhed, men den sag er en historie i sig selv.

Det er allerede en dyr omgang at være europæisk skatteyder, men i forhold til det, der venter: Hold godt fast i noget. Noget solidt.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet.

Zelenskyjs korrupte kreds

Korruptionsskandalen Operation Midas, der direkte implicerer præsident Volodymyr Zelenskyjs nærmeste kreds, gør ingen forskel for Ursula von der Leyen, når hun skal overføre rigdomme fra de europæiske skatteydere.

Operation Midas er den største korruptionssag i Ukraine i årevis, og den rammer direkte præsident Volodymyr Zelenskyjs nærmeste kreds. Skandalen handler primært om systematisk korruption i landets energisektor, især i det statslige atomenergiselskab Energoatom, der driver Ukraines kernekraftværker.

Der er fundet fysiske sække stoppet med penge. Der er optagelser af, hvordan højtstående ministre, forretningsmænd og Zelenskyjs venner og forretningsforbindelser ulovligt har skovlet penge ind til sig selv, mens den samme inderkreds sender landets unge mænd til fronten for at kæmpe. Og dø. Der er en endda beviser på, at den korrupte indercirkel netop har brugt trusler om at sende unge mænd til fronten i deres korrupte foretagende.

Du finder en omfattende og meget konkret gennemgang af Operation Midas i for eksempel denne gennemgang af Euronews.

Glødende korruption i et land med en allerede hårdt lidende almindelig befolkning har en pris. Og den pris kan den almindelige, lidende og sørgende, ukrainer samt EUs skatteydere jo så passende betale.

Præsident Volodymyr Zelenskyj forsøgte i øvrigt at bremse NABU (Ukraines Nationale Anti-Korruptionsbureau, der har optrevlet sagen, red.) i juli i netop bureauets forsøg på at opklare korruptionen, der altså er direkte knyttet til Zelenskyjs nærmeste kreds. Det er værd at bemærke.

Det er allerede en dyr omgang at være europæisk skatteyder, men det, der venter: Hold godt fast i noget.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

”Ingen nemme løsninger”

Ursula von der Leyen har sat en deadline til EU-landene om at senest i december at blive enige om en plan, der kan dække Ukraines militære og finansielle behov de næste to år – anslået til svimlende 135,7 milliarder euro. Det fremgår af et brev sendt mandag, som Politico, Euronews, Reuters med flere er i besiddelse af.

”Det vil nu være afgørende hurtigt at nå en klar forpligtelse til, hvordan den nødvendige finansiering til Ukraine kan aftales på det næste europæiske råd i december,« skriver Kommissionens formand til de 27 ledere.

Altså en måneds tid til at finde mere end 1000 milliarder kroner. Påfaldende som den slags beslutninger, der involverer helt utrolige beløb, altid skal træffes i en fart. Før nogen kan nå at få et komplet overblik.

”Der findes ingen nemme løsninger. Europa har ikke råd til lammelse – hverken ved tøven eller ved jagten på perfekte eller simple løsninger, som ikke eksisterer,” skriver Ursula von der Leyen til EU-landene.

Oversat: Ja, det er surt, men betal. Nu.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Tre hovedmuligheder

I brevet fremhæver von der Leyen det ”særligt akutte” finansieringsbehov i 2026 og 2027: 83,4 milliarder euro til den ukrainske hær og 52,3 milliarder euro til at stabilisere økonomien og dække budgetunderskuddet.

Hendes vurdering bygger på estimater fra IMF og de ukrainske myndigheder og forudsætter, at krigen slutter sidst i 2026 – selv om det lige nu og her i bedste fald må betegnes som gætværk. En våbenhvile, der ses som forudsætning for en fredsaftale, lader stadig vente på sig, så hvordan den forudsætning kan være udgangspunkt for noget som helst, står hen i det uvisse.

Brevet oplister de tre hovedmuligheder for at støtte Ukraine:

1: Frivillige bilaterale bidrag fra medlemslandene. Bistanden udbetales som ikke-tilbagebetalingspligtige tilskud og bogføres på det enkelte lands nationale budget, inklusive eventuelle renter. Von der Leyen siger, at bidragene bør udgøre mindst 90 milliarder euro over de næste to år (svarer til ca. 0,16–0,27 % af hvert lands BNP årligt).

2: Fælles gæld på EU-niveau. Medlemslandene skal give juridisk bindende, ubetingede og uigenkaldelige garantier for at optage lån efter landenes størrelse og betale dem tilbage. Hvis et land vælger at stå udenfor, må de øvrige øge deres andel. Kommissionen påpeger, at denne løsning medfører renteudgifter i en periode, hvor der allerede skal lånes mange penge på markederne.

3: Et erstatningslån baseret på Ruslands immobiliserede aktiver (“frozen assets”, red.). Kyiv skal først tilbagebetale lånet, når Moskva accepterer at betale erstatning for skaderne. Lånet kan være på 140 milliarder euro eller endnu mere.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Op til 205 milliarder euro

De første to muligheder er enkle, men vil øge den finansielle byrde, fordi pengene enten kommer direkte fra medlemslandene eller fra nye lån, der skal tilbagebetales med renter.

Den tredje mulighed (erstatningslånet) undgår dette, fordi der hverken opstår ekstra udgifter, ny gæld eller belastning af de nationale budgetter. I stedet bruges de likvide midler, som de immobiliserede aktiver fra Den Russiske Centralbank genererer. Ca. 185 milliarder euro ligger hos Euroclear i Bruxelles, mens 25 milliarder euro ligger i kommercielle banker i andre EU-lande.

Von der Leyen åbner i brevet for at bruge hele puljen. Altså 205 milliarder euro – direkte til den Ukrainske top, der netop nu i stor stil flygter ud af landet/bliver arresteret/fordufter, fordi de er blevet afsløret i skamløs korruption. Mange ville kalde det ondskab.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

Bekymrede Belgien

Men historien stopper ikke her, for Belgien er mildt sagt bekymrede for de juridiske, finansielle og geopolitiske risici ved at bruge de frosne russiske statsaktiver (ca. 140-193 milliarder euro, der hovedsageligt holdes hos Euroclear i Bruxelles) som sikkerhed for et EU-lån på op mod 140 milliarder euro til Ukraine.

Belgien frygter, at Rusland kan trække EU (og specifikt Belgien) for retten under en bilateral investeringsbeskyttelsesaftale fra 1989 mellem de to lande. Den aftale giver Rusland ret til at kræve kompensation, hvis det anser brugen af aktiverne for ulovlig konfiskation.

Belgiens premierminister Bart De Wever har gentagne gange understreget behovet for “maksimal retssikkerhed” før der bliver truffet en beslutning, og von der Leyens brev foreslår opsigelse af den netop omtalte bilaterale aftale som en modvægt – men selv det løser ikke alle potentielle problemer.

Ordningen kan desuden opfattes som en krænkelse af folkeretten (konfiskation er forbudt uden dom), hvilket potentielt kan isolere EU internationalt og invitere til gengældelse fra Rusland eller allierede.

Belgien ser sig som en neutral finans-forvalter og frygter, at det underminerer landets rolle i det globale finanssystem. De Wever kræver stærke garantier, og mødet med von der Leyen den 14. november handlede netop om at give Belgien “beskyttelse” mod disse risici, for eksempel via fælles EU-fonde og/eller diplomatisk koordinering med G7.

Samlet set handler det om, at Belgien ikke vil bære en uforholdsmæssig byrde for en EU-beslutning, der primært gavner Ukraine – og de har effektivt blokeret planen indtil nu, hvilket tvinger von der Leyen til at tilbyde kompromiser.

Hvis det så betyder, at lande som for eksempel Danmark (læs: danske skatteydere) skal betale mere, så må det være sådan.

Og det skal gå tjept.

Ifølge Ursula von der Leyen.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen siger det således:

”Vi har brug for et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”. Vi har brug for et “Medie Modstandskraft Program” til at støtte “uafhængig journalistik”

Direkte oversat fra:

”We need a “European Center for Democratic Resilience” to monitor “information manipulation.” We need a “Media Resilience Program” to support “independent journalism.”

De ord og mange flere faldt under Ursula von der Leyens State of the European Union-tale (SOTEU) i 2025, afholdt den 24. september 2025 i Europaparlamentet i Strasbourg.

Du kan se talen i sin helhed lige her. Du finder starten af den omtalte sekvens på tidskode 59:17. Du bør se det. Uhyggelige minutter.

I talen præsenterede hun initiativer som “European Democracy Shield”, “European Center for Democratic Resilience” og “Media Resilience Programme” som del af en bredere agenda for at bekæmpe desinformation og beskytte demokratiet mod eksterne trusler.

Hvad betyder så det? Konkret?

Det dykker vi ned i nu.

Med Psst!s nyhedsbrev får du et unikt og originalt produkt, og du støtter samtidig os. Du finder alle detaljer her.

Akut brug for EU’s Demokrati-skjold

Først:

Hvad siger hun – helt konkret?

Hun siger, at de vil indføre de her tiltag i den næste EU-budgetaftale. Det er den, hvor hun vil have et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034. Cirka 65 procent oven i det nuværende EU-budget. Den historie kan du læse her:

Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

I talen siger Ursula von der Leyen:

”Stigningen i informationsmanipulation og desinformation splitter vores samfund. Det undergraver ikke kun tilliden til sandheden, men også til demokratiet selv. Derfor har vi akut brug for EU’s Demokrati-skjold. Vi har brug for mere kapacitet til at overvåge og opdage informationsmanipulation og desinformation. Vi vil oprette et nyt Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft, som vil samle ekspertise og kapacitet fra medlemsstater og nabolande.”

Så meget nåede hun at sige før den heftigt stigende frekvens i buh-råbene fik hende til at afbryde talestrømmen. Og siger:

”I frygter åbenbart dette nye center. Jeg forstår, at råben er blevet lidt af en tradition, men vil I venligst lytte til denne diskussion, så får I tid til at tale bagefter.”

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

“Medie Modstandskraft Programmet”

Så siger hun:

”Desinformation trives, og det er så farligt for vores demokrati, fordi informerede borgere, der kan stole på det, de læser og hører, er afgørende for at holde magthaverne ansvarlige. Når uafhængige medier nedbygges eller neutraliseres, svækkes vores evne til at overvåge korruption og bevare demokratiet betydeligt. Derfor er det første skridt i en autokrats spillebog altid at tage kontrol over uafhængige medier, for det muliggør tilbageskridt og korruption i det skjulte. Derfor skal vi gøre mere for at beskytte vores medier og vores uafhængige presse. Det er grunden til, at vi vil lancere et nyt Medie Modstandskraft Program. Dette program vil støtte uafhængig journalistik og mediekundskaber, men vi skal også investere i at tackle nogle af de grundlæggende årsager til denne trussel. I det næste budget har vi foreslået at øge finansieringen til medierne betydeligt.”

Skal vi ikke lige oversætte den sidste del her?

Medierne kan se frem til mere støtte. De etablerede statsstøttede medier kommer på næste monstrøst store EU budgetaftale. Det vil Ursula have, og hun får altid, hvad hun vil have.

Hvad vil det betyde for Berlingske? Politiken? TV 2? DR? Information? JP? TjekDet? Sidstnævnte er lige det, som Ursula taler om – 100 procent magtens talerør.

Bliver de her nye penge til medier mon udover den almindelige mediestøtte? En dobbelt jackpot?

En ekstra støtte, der er betalt direkte af de skatteydere, som medierne servicerer med ’nyheder’, der skal flugte med Ursulas definition af sandheden.

Ved du godt, hvor uhyggeligt det reelt er?

Hjernevasken, manipulationen, propagandaen, de store fortællinger som fx vacciner, klima og sikkerhedspolitik, retningen, det konforme flertals tavse accept, den politisk korrekte tilgang – de ting skal styrkes. På vejen mod digitalt ID, sundhedspas og personlige CO2-regnskaber. Og 15 minutters byer, delebiler, ingen biler overhovedet, ejerskabs’filosofier’, og hvad der ellers kommer ud af uhyggelige ‘visioner’.

Ægte uafhængig journalistik, indflydelsesrige indholdsskabere, der ikke køber Ursulas (og dermed også BBCs, DRs, Euronews’ med mange fleres) ‘sandhed’, på alle fronter – de ting skal kvæles. De står netop i vejen for digitalt ID, sundhedspas og personlige CO2-regnskaber. Og alle de andre ting. De er derfor “konspirationsteorierne” og “mis- og desinformationen.”

Læs også: Ursula til modangreb: Anklagerne er ganske enkelt løgn!

Ursulas sandhed

Ursula siger også, at:

”Vi skal også muliggøre privat kapital, og derfor vil vi bruge vores værktøjer til at støtte uafhængige og lokale medier. En fri presse er rygraden i ethvert demokrati, og vi vil støtte Europas presse til at forblive fri, trods jeres råben.”

Ursula von der Leyen, der, som Psst! forudsagde, nemt overlevede ’Pfizergate’, viser nu hvad hun vil med sine nuværende 4 år+ i stolen. Det lille bump med kuppet mod alle europæiske skatteydere, der blev flået for hundreder af milliarder kroner, er ryddet af vejen, nu ser vi hensigterne. Ursulas ’sandhed’ skal kommunikeres ud, mens ’desinformationen’ skal ryddes af vejen.  

Læs også: Ursulas tavshed kap. 2: Baggrunden

Ursula von der Leyens EU centraliserer magten til at definere, hvad der er “sandt”, og hvad der er “manipulation og misinformation”. De vil stemple enhver fortælling, der udfordrer deres autoritet, som en trussel mod demokratiet.

“Støtte til uafhængige medier” betyder at finansiere kun de medier, der følger Ursulas kurs, tro mod de udmeldinger, der kommer fra WEF i Davos, mens man dæmoniserer og afplatformer modstridende stemmer som “autokratiske”. Og den fortælling vil de medier, der modtager statsstøtte, EU-støtte og som alligevel, uden at rødme, kalder sig selv uafhængig, bakke op omkring. Noget for noget, jo.

Hun indrømmer åbenlyst sit mål: At lukke den frie presse, der holder magten ansvarlig. Der har du ‘desinformationen’.

Ursula von der Leyens “skjold for demokratiet” er bare ord, der dækker over en skatteyderbetalt beskyttelse af det samme uansvarlige regime, uden samvittighed og uden sjæl, 100 procent uden borgernes bedste i sinde, der også begik kuppet mod alle EU-borgere med EUs vaccineindkøbsaftale. Et kup til hundreder af milliarder kroner – en aldrig før set overførsel af rigdom fra almindelige skatteydere til meget få, nøje udvalgte, lommer, og det hele er ugennemsigtigt, grumset, sløret og skjult. Som Psst!s særdeles grundigt har belyst i artikelserien: “Ursulas tavshed”.

Og som Ursula von der Leyen har ønsket det.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

De forsvundne penge hvert eneste år. Milliarder. Alt det dagsorden, man betaler til. Hæslig, modbydelig, skræmmende dagsorden. Som det enorme flertal af almindelige mennesker er imod. EUs tidligere ombudsmand, der kom med klare mafia-referencer, når hun beskrev Ursula von der Leyens lederstil. Den historie kan du læse her:

EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Ursulas EU har en retning

Ursula von der Leyens velpolstrede, velpolerede, velfinansierede, velopdragne og velvillige ’frie presse’ bør få det til at løbe iskoldt ned ad nakken på dig.

Dystre udsigter – og man ser med angst på, hvad der foregår i Storbritannien. Censuren og håndhævelsen af censuren, tyranniet, den illegale indvandring, politiets adfærd, regeringens prioriteringer vs. hvad de ikke prioriterer, de frygtelige historier som fx voldtægt og misbrug i et helt ubegribeligt omfang, beskyttet af politi, medier og myndigheder.

Ursulas EU vil i samme retning.

Læs også: Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

Ursula von der Leyens “uafhængige medier” vil i sagens natur være alt andet end uafhængige. De vil udelade, manipulere, fordreje, lyve og gaslighte. De vil få klare instrukser om hvilken magt og hvilke præcise dagsordner, de skal bære frem. Lovprise. Hylde. Og det vil de gøre. Loyalt og uden at vakle. Sådan er det allerede – se bare eksemplerne Bovaer og Covid-19 (herunder naturligvis supervåbnet).

Og så gang det med 3-4 stykker. Alle bliver som TjekDet – fuldstændigt ensrettet, konformt og magtloyalt. Og TjekDet bliver til noget, vi ikke har set i mange år på de her breddegrader. Rusland og Nordkorea, her kommer vi.

Her har du Ursula von der Leyens vision om en “fri, uafhængig presse”, der vil få kastet milliarder af EU-skatteyderbetalte penge efter sig.

Men skatteyderne, de almindelige borgere, vil ikke stå som afsender af de penge. Det er ikke dem, medierne skal betale tilbage. Skylder noget. Skal arbejde for.

Det er Ursula. Og den vej, som Ursula står for. Den retning, hun repræsenterer.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit.

En truende handelskrig mellem USA og Europa blev stillet i bero, da Donald Trump og og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen søndag den 27. juli gav håndslag på en aftale, der fastsætter rammerne for en handelsaftale mellem USA og EU.

Aftalen indebærer, at varer fra EU bliver pålagt en told på 15 procent på det amerikanske marked. Og EU forpligter sig også til at investere store beløb i energi og våben fra USA.

Omvendt vil der ikke komme told i EU på amerikanske varer.

Aftalen omfatter en generel toldsats på 15 procent på europæiske varer til USA, europæiske investeringer på 600 milliarder dollar i USA, og en forpligtelse fra EU til at købe amerikansk energi for 750 milliarder dollar samt militærudstyr.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

Dyrere og sværere

Handelsaftalen har i sagens natur fået stor opmærksomhed i både europæiske og amerikanske medier.

Europæiske medier fremhæver både lettelse over, at en aftale blev nået, og også bekymring over dens økonomiske konsekvenser.

Både DR og TV 2 i Danmark, fokuserer på, at aftalen afværger en truende handelskrig, som kunne have resulteret i en toldsats på 30 procent eller højere. DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder beskriver aftalen som “skidt for Europa og danske virksomheder.”

“Det bliver dyrere, og det bliver sværere at sælge danske varer, der er lavet i Danmark, i USA,” siger han.

Omvendt fremhæver han, at aftalen – trods alt – forhindrer en “frontal konfrontation” med USA.

Sammenfattende for de europæiske reaktioner her dagen derpå, er en lettelse over at undgå en handelskrig men også bekymring for de økonomiske konsekvenser, især for eksportører og små virksomheder. En forenklet generalisering synes at være: Både USA og Europa anerkender, at aftalen bringer stabilitet, men i Europa ses den ufordelagtig, men nødvendig, løsning, mens USA overordnet har svært ved at få øje på andet end en klar sejr.  

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Ønske om at ”genoprette balancen”

Von der Leyen fremhæver aftalen som en pragmatisk løsning, der sikrer stabilitet og undgår en handelskrig, selvom den krævede indrømmelser fra EU’s side.

“Det er sandt, at vi i EU har måttet give indrømmelser for at nå denne aftale. Men det var nødvendigt for at sikre stabilitet og forudsigelighed for vores erhvervsliv og for at undgå en ødelæggende handelskrig. Denne aftale rammer det punkt, vi gerne ville ramme, og giver os mulighed for at bevare et tæt økonomisk samarbejde med USA,” siger Ursula von der Leyen, der på pressemødet – måske ret opsigtsvækkende – egentligt gav Trump ret (eller i hver fald kom ham i møde, red.) i, at handelssituationen mellem Europa og USA før var præget af en “ubalance”.

“Udgangspunktet var en ubalance. Et overskud på vores side. Og et underskud på USA’s side. Og vi ønskede at genoprette balancen i handelsforholdet. Og vi ønskede at gøre det på en måde, så handlen fortsætter mellem os,” sagde hun.

Trump præsenterer omvendt aftalen som en stor sejr for USA, der styrker amerikansk økonomi og beviser Trumps egne forhandlingsevner.

“Dette er den største handelsaftale, der nogensinde er lavet. EU åbner deres markeder for amerikanske varer med nul told, mens vi får en fair told på 15 procent på deres varer. Det er en fantastisk deal for amerikanske arbejdere, bilproducenter og vores energisektor,” udtaler Trump, der igennem flere år har beklaget sig over, hvordan Europa har behandlet USA unfair rent økonomisk.

“Europe is ripping us off,” (Europa snyder/flår os, red.) har han ofte sagt.

Det har han så fået gjort op med nu.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Reaktioner fra øst og vest

Reaktioner fra politikere, analytikere, korrespondenter og ’eksperter’ i alle afskygninger har her dagen derpå været voldsomt underholdende at følge med i.

Danmark udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, der på helt utrolig vis er sluppet for at blive presset af det samlede danske mediekorps (som ikke har lyst til booste Frihedsbrevets historier, red.) om at han prøvede at bestikke Mike Fonseca med cirka 370.000 kroner for at trække sig fra Folketinget og overdrage sit mandat til Moderaterne, er klart den kedeligste, så lad os få ham af vejen først:

“Handelsvilkårene bliver ikke lige så gode som tidligere, og det er ikke vores valg, men der må findes en balance, som stabiliserer situationen, og som begge sider kan leve med,” siger Løkke, og så er hans ryg fri.

Mere ramasjang finder vi i Frankrig, hvor Frankrigs premierminister, François Bayrou retter en hård kritik af aftalen mellem USA og EU, der pålægger europæiske varer en told på 15 procent, når de importeres til USA.

“Det er en dyster dag, når en alliance af frie folk forenet for at bekræfte deres fælles værdier og for at forsvare deres fælles interesser, affinder sig med underkastelse,” udtaler han.

Tysklands forbundskansler Friedrich Merz er mere til uld i mund-strategien:

“Denne aftale har afværget en handelskonflikt, som ville have ramt den eksportorienterede tyske økonomi hårdt. Det gælder især bilindustrien, hvor de nuværende toldsatser på 27,5 procent næsten vil blive halveret til 15 procent,” siger han.

EU’s handelskommissær, Maroš Šefčovič siger, at:

“Det er uden tvivl den bedste aftale, vi kunne opnå under meget svære betingelser. En handelskrig kan måske virke tillokkende for nogle, men den har alvorlige konsekvenser. Med toldsatser på 30 procent eller mere ville vores transatlantiske handel gå i stå og bringe næsten fem millioner job – herunder i små og mellemstore virksomheder i Europa – i alvorlig fare.”

J.D. Vance, vicepræsident i USA:

“Den samlede europæiske presse lovpriser lige nu præsidenten og er forbløffede over den aftale, han forhandlede på vegne af amerikanerne.”

Ungarns premierminister Viktor Orban:

“Dette er ikke en aftale – Donald Trump spiste von der Leyen til morgenmad, og vi havde mistanke om, at det ville ske. Den amerikanske præsident er en sværvægter, når det gælder forhandlinger, mens fru formand (Ursula von der Leyen) er en letvægter.”

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez:

“Jeg værdsætter de bestræbelser, som Europa-Kommissionen har gjort, og jeg påskønner den konstruktive og forhandlingsvillige holdning fra Kommissionens formand. Jeg støtter denne handelsaftale, men jeg gør det uden nogen form for begejstring.”

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Du har nok set det. Medierne skriver begejstret om det ”største” og/eller det ”mest ambitiøse” budgetforslag nogensinde, og DR, der som altid er magtens mest loyale talerør, argumenterer for, at der i virkeligheden nok skal mere til. Flere penge.

Von der Leyen, der for nyligt i sikker stil overlevede en mistillidsafstemning primært på grund af Pfizergate, foreslår nu et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034.

Budgettet, også kendt som den flerårige finansielle ramme (MFF), vil ifølge Ursula von der Leyen gøre EU ”mere strategisk, fleksibelt og gennemsigtigt med øget fokus på forsvar, klima, konkurrenceevne, innovation og støtte til Ukraine”.

Hun siger, at rekord-budgettet, der fuldstændigt pulveriserer budgettets størrelse her i 2025, er ”nødvendigt”.

Dan Jørgensen, Danmarks EU-kommissær, er som ventet enig med Ursula von der Leyen, og siger til Ritzau, at det høje budget er nødvendigt på grund af ”krigen i Rusland, høje energipriser og klimaforandringer”.

DR vælger at vinkle på, at de to store grupper i parlamentet, de konservative i EPP og S&D, hvor de europæiske socialdemokrater er med, ikke mener, at budgettet er ”ambitiøst nok”.

De vil simpelthen have mere.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

65 procent oveni

Hvor meget større er det så – Ursula von der Leyens nye budget?

Det korte svar er cirka 65 procent.

Det foreslåede EU-budget for 2028-2034, som Ursula von der Leyen har præsenteret, er som sagt på omkring 2 billioner Euro (ca. 15 billioner danske kroner) over syv år. Det nuværende flerårige budget (MFF) for 2021-2027 er på 1,074 billioner euro i 2018-priser, hvilket svarer til 1,21 billioner euro i 2025-priser (efter justering for inflation).

Det foreslåede budget er altså 790 milliarder euro større end det nuværende budget, hvilket svarer til en stigning på 65 procent.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Corona-gælden

Mange af de nye milliarder kroner skal gå til corona-gælden. Den information skal du lede grundigt efter i de danske medier, men ikke desto mindre er det en virkelig og yderst tung post. Mildest talt.

Nu skal regningen for blandt andet den fuldstændigt bizarre vaccine-indkøbsaftale, som kom i stand efter Ursula von der Leyens og Albert Bourlas (Pfizers øverste chef, red.) hemmelige tekstbeskeder og opkald, betales. Og den er stor.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

EU’s coronagæld, primært fra NextGeneration-EU-programmet, udgør 6.020 milliarder kroner (807 milliarder euro) i lån. Afbetalingen begynder i 2028 og forventes at strække sig frem til 2058. Læser du lige det igen? Ja, 30 år.

Ifølge EU-Kommissionen vil afdragene beløbe sig til omkring 187 milliarder kroner (25 milliarder euro) årligt i perioden 2028-2034, så altså en seriøs post i det foreslåede budget på næsten 2 billioner euro for perioden.

Den gæld er indarbejdet i budgetforslaget for 2028-2034, hvor en del af finansieringen kommer fra nye indtægtskilder (“egne indtægter”) som afgifter på virksomheder, tobak og CO2-krævende produkter for at dække afbetalingerne uden at øge medlemslandenes bidrag.

Så virksomheder, tobaks-forbrugere og alle, der angiveligt benytter sig af ” CO2-krævende produkter” står til at betale endnu mere end alle andre, der kun kommer til at betale mere.

De tusindvis af nye milliarder opstår jo ikke af sig selv.

Læs også: Ursula til modangreb: Anklagerne er ganske enkelt løgn!

“Voldsomt” for landmændene

Det ser ud til, at det skal være sværere at være landmand i EU – det er også den vej pilen har peget i årevis, så nok ikke den helt store overraskelse.

Støtten bliver mindre, og oveni er landmænd jo virksomheder, der derudover bruger ”CO2-krævende produkter”. Den bliver dyr.

Landbrug & Fødevarer har beregnet, at det nye budget betyder, at der er tyve procent mindre til landmændene.

”Det er voldsomt og vil kunne mærkes hos alle landmænd i Danmark og resten af Europa,” siger landbrugskommissær Christophe Hansen til Ritzau.

Den europæiske landbrugsorganisation Copa-Cogeca kaldte dagen “europæisk landbrugs sorte onsdag” og har varslet flere protester.

Og så er der i øvrigt planer med alt den dejlige jord, landmændene optager, så det nye budgetforslag ser ud til at være designet til yderligere afvikling af landbrug.

Eller som DR beskriver det med vanlig loyalitet overfor magtens røst:

”Landmændene var på forhånd bekymrede for, at budgettet ville give mindre i støtte til dem, da det længe har været klart, at landbrugsstøtten er under forandring.”

Det er i hvert fald én måde at sige det på.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Det hemmelige spild

Ingen etablerede medier adresserer det enorme spild, der er i EU. Ingen forbinder på nogen måde de fast forsvindende milliarder med det budgetforslag, der altså er 65 procent større end det nuværende EU-budget.

Det er underligt, for det er vel en nærliggende tanke at EU får styr på eget hus, før de ønsker at EUs borgere skal sponsere 65 procent oven i budgettet. Eller…?

Hvorom alting er:

Cirka 4-5 procent af EUs budget ’forsvinder’ hvert år sporløst. I 2023 var det 100 milliarder kroner (13,4 mia. euro), hvilket svarer til 5,6 procent af EUs årlige budget.

2022: Ca. 8,23 milliarder euro i “uregelmæssige udgifter” (4,2 % af 196 mia. euro).

2021: Ca. 5,58 milliarder euro i “uregelmæssige udgifter” (3,1 % af 186 mia. euro).

Tallene afspejler ECA’s (European Court of Auditors – Den Europæiske Revisionsret) estimater af fejl. Midler, der blev brugt i strid med EU’s regler. Midler, der efterfølgende ikke kan redegøres for.

Midler, der er væk, og ikke bliver fundet igen.

Skal vi – yderst forsigtigt, naturligvis – gætte på, at det nye budget også kommer til fast at have 4-5 procent, der bare forsvinder?

5 procent af det budget, som Ursula von der Leyen foreslår, er 746 milliarder kroner. Som altså står til at forsvinde.

Det vil selvfølgelig sige: De forsvinder ikke ægte. Pengene havner et sted. Nogen får dem.

Sådan bliver de faste 4-5 procent i forsvundne milliarder i hvert fald til mange flere penge, og det er der nogen, der bliver glade for.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Den ellers urørlige formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er under politisk pres fra flere kanter i Europa-Parlamentet.

Presset skyldes først og fremmest, at hun fortsat nægter af offentliggøre de tekstbeskeder, der gik frem og tilbage mellem hende og Albert Bourla, topchefen for medicinalgiganten Pfizer, i forbindelse med EUs store Covid-19-vaccineaftale, også kaldet “Pfizer-gate”, som Psst! i modsætning til samtlige andre danske medier har dækket ned i detaljen.

I bunden af artiklen her får links til samtlige artikler i Psst!s artikelserie ”Ursulas tavshed”.

Det er første gang siden 2014, at der bliver fremsat et sådant mistillidsvotum, og det kræver i første omgang opbakning fra 72 europaparlamentarikere for overhovedet at få det på dagsordenen.

Hvis modstanden er stor nok på torsdag, hvor forslaget skal til afstemning, bliver Ursula von der Leyen sammen med kommissærholdet nødt til at træde tilbage.

Og det lyder jo alvorligt (eller lovende – alt efter eget standpunkt, red.), men hvor presset er hun egentligt? Kan vi – realistisk – tro på, at situationen skulle eskalere helt derud, hvor Ursula von der Leyen og kommissærholdet bliver tvunget til at træde tilbage?

Svaret er: Næppe.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

Hvor presset er hun egentligt?

Manden bag det mistillidsvotum er politikeren Gheorghe Piperea. Den rumænske EU-parlamentariker, som er medlem af partiet AUR og tilknyttet gruppen Europæiske Konservative og Reformister (ECR), indgav forslaget til en mistillidsafstemning mod EU-Kommissionens formand.

Gheorghe Piperea har selv antydet, at hvis man håber på at se Ursulas fald, skal man nok lige forberede sig på, at det ikke bliver i denne omgang.

Det vil nemlig både kræve, at mindst to tredjedele af de fremmødte parlamentarikere stemmer for forslaget, og at de samtidig udgør et flertal af de 720 medlemmer. Det virker ret umuligt.

Men for Gheorghe Piperea handler det først og fremmest om at stille kommissionsformanden til ansvar. Især fordi Ursula von der Leyen ikke vil udlevere de omstridte tekstbeskeder.

Derudover fastslog EU-Domstolen tidligere på året, at det ikke var i orden, da Europa-Kommissionen nægtede at give en journalist aktindsigt i tekstbeskederne, ligesom der også er verserende retssager mellem EU-Kommissionen og New York Times. Også om de hemmelige tekstbeskeder.

”Hendes handlinger viser et vedvarende mønster af institutionel magtfuldkommenhed, mangel på respekt for demokratiet og en nedbrydning af offentlighedens tillid til EUs ledelse,” udtalte Gheorghe Piperea tidligere på ugen til Financial Times.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Kuppet mod EUs skatteydere

Danmark har, ligesom alle andre EU-lande, betalt ekstreme beløb for Covid-19-vacciner, som Danmark på ingen måde havde brug for. Og altid vidste, at vi aldrig ville få brug for. Ikke engang i nærheden.

Og det mønster går igen i hele EU.

I april 2021 blev den tredje aftale, som Kommissionen underskrev med BioNTech/Pfizer, en realitet. Den nye aftale låste blokken til at købe 900 millioner doser Covid-19-vaccine på forhånd – nok til at vaccinere EU’s voksne befolkning 3-4 gange. Det bliver i gennemsnit til mange flere doser pr. individ, når man i regnestykket inkluderer de mange millioner mennesker, der af mange forskellige årsager ikke kunne, var godkendt til, eller ville vaccineres med Covid-19-vaccinen.

Herefter blev en option på yderligere 200 millioner doser udnyttet, hvilket bragte det samlede antal doser til 1,1 milliarder, til en værdi af mindst €21,5 milliarder (ca. 162 milliarder kroner) baseret på vaccinepriser rapporteret af Financial Times. Politico taler om €35 mia (ca. 260 mia. kr.) og New York Times taler om endnu højere beløb, men er svævende omkring et konkret beløb. Usikkerheden synes at skyldes, at alt ved aftalen er ugennemsigtigt, uklart og lukket.

Kontrakten er selvsagt en belastning for EU’s udøvende magt. Vaccinationsraterne er styrtdykket, men EU-landene er den dag i dag stadig bundet af kontrakten om at købe enorme antal doser, der koster milliarder af euro.

Aftalen forpligtede Europa til at købe 650 millioner doser i 2022 og yderligere 450 millioner i 2023. Tallet for 2024 er ukendt – efter alt at dømme ganske enkelt utilgængelig information. Vaccinernes holdbarhed er kort, og mange er blevet smidt ud: Den tyske public broadcaster BR24 satte i januar 2023 tallet til 36,6 millioner doser i Tyskland, mens Østrigs sundhedsminister har tidligere sagt, at 17,5 millioner doser var ubrugte i landet og “tilgængelige for vaccination.”

Det enorme spild og udgifterne på de mange milliarder euro rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvorfor Kommissionen forpligtede sig til så enorme mængder Covid-19-vaccine helt uden hensyn til pandemiske forhold. Og det er altså de spørgsmål, som hverken Ursula Von der Leyen eller EU-Kommissionen ønsker at besvare.

Læs også: EU kræver fuld overvågning af din fortrolige kommunikation

Sådan fortolkede Psst!s tegner Mads Ortmann Psst!s artikelserie “Ursulas tavshed”. Sikke et stykke kunst. Tegning: Mads Ortmann.

Det danske eksempel

Hvor absurd en aftale, der konkret er tale om, eksemplificeres glimrende ved Danmarks indkøb af Covid-19-vacciner i 2022.

I 2022 købte Danmark i alt mindst 26,5 mio doser Covid-19-vaccine til mindst 3,2 mia. kroner og brugte kun en brøkdel af de indkøbte vacciner.

Stykprisen pr. dose er udregnet til 120-130 kroner, så et Covid-19-vaccineindkøb for ca. 3,3 – 3,4 mia. kr. for Danmark alene i 2022. Det er uklart hvor mange doser, der rent faktisk er blevet brugt ud af de 26,5 mio. doser, men det synes meget usandsynligt, at Danmark skulle have brugt mere end en million doser.

Så lad os for eksemplets skyld sige, at vi brugte en million doser. Det giver Danmark 25,5 mio. doser i overskud. 25,5 millioner doser, som Danmark ikke havde brug for.

Og husk: Vi ved ikke med sikkerhed, at 26,5 millioner doser vaccine var det endelige antal i 2022. Vi ved kun, at det mindst var 26,5 millioner doser.

Regning: Over 3 milliarder kroner skulle der overdrages af skatteydernes penge. Kun i 2022. Et stk. overførsel af rigdomme – fra EUs skatteydere til Pfizer, Ursula og hvem ellers?

”Hvem ellers” er naturligvis det helt store spørgsmål her. Hvem – udover Pfizer – fik del i de her hundredvis af milliarder kroner, som blev taget fra de europæiske skatteydere?

Læs også: Vi har brug for dig: Nyhedsbrevet er din bedste garanti

”Tåbeligt” at kræve svar fra Ursula

Konklusionen er, at der naturligvis er ægte spørgsmål at stille og at Ursula von der Leyen i den grad skylder konkrete svar. Hundredvis af milliarder kroner er gået til et kafkask og aldeles ugennemsigtigt overindkøb af Covid-19-vacciner. Forhandlet direkte mellem Ursula von der Leyen og Albert Bourla, og kun de to kender detaljerne i den aftale. Og arbejder aktivt for, at ingen andre skal kende dem.

Enhver person med en lommeregner i hånden ville på forhånd vide, at denne aftale aldrig nogensinde ville komme den almindelige borger til gode, og læg dertil, at Von der Leyen faktisk opnåede det modsatte af mængderabat – nemlig mængdefordyrelse på op mod 25% pr. dose (ifølge Politico, red.). Hvornår har man nogensinde hørt om det før?

Men heldigvis kan Ursula von der Leyen tilsyneladende roligt regne med flere danske EU-politikere, der raser mod det mistillidsvotum, som Gheorghe Piperea altså har fremsat.

En af de danske EU-politikere er Christel Schaldemose, europaparlamentariker for Socialdemokratiet, Ifølge hende er det “fuldstændigt forfejlet” og ligefrem “tåbeligt”, at mistillidsafstemningen overhovedet skal finde sted.

”Selvfølgelig er der ting, man kan være uenig med kommissionsformanden i, men der er masser af andre muligheder for at kritisere hende. Et mistillidsvotum skaber usikkerhed og sætter spørgsmålstegn ved, om man kan regne med det, der sker i Europa-Parlamentet,” siger Christel Schaldemose til DR, og tilføjer, at den yderste højrefløj, som står stærkt i Europa-Parlamentet, ikke nærer mange varme følelser for EU-samarbejdet.

”De er jo ligeglade med, at det skaber politisk kaos. Men i en tid med krig, klimaforandringer og en meget alvorlig geopolitisk situation er det decideret dumt at sætte spørgsmålstegn ved EU’s ledelse,” tilføjer hun, mens DR lapper i sig.

Sikke en overraskelse, at et konkret kup, efter alt at dømme årtusindets kup, mod alle EU-borgere bliver spinnet til at handle om ”den yderste højrefløj”. Ikke sandt?

Også Morten Løkkegaard, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, synes, at afstemningen er noget værre noget.

”Afstemningen er utidig og useriøs, og der er brug for sammenhold nu. Ikke det modsatte,” siger han til DR uden at reflektere over, hvordan et kup på hundreder af milliarder kroner begået mod EUs skatteydere konkret ”styrker sammenholdet”.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er Psst!s artikler i serien “Ursulas tavshed”:

Ursulas tavshed kap. 1 (del 1 af 2)

Ursulas tavshed kap. 1 (del 2 af 2)

Ursulas tavshed kap. 2: Baggrunden

Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

Ursulas tavshed kap. 4: Pfizer vs. Polen

Ursulas tavshed kap. 5: New York Times vs. EU

Ursulas tavshed kap. 6: Pfizer vs. Rumænien

Foto: Deposit og Mads Ortmann.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN