Kunne det friste at åbne en spændende adventslåge, der åbner op for en vidunderlig historie om de heltemodige virksomheder (som fx Pfizer og Moderna), der på utrolig vis fremstillede vacciner, der ville frelse os alle, på rekordtid? Så kan du rigtigt mindes den tid, da supervåbnet var vores ”lys i mørket”.

Så har Psst! gode nyheder til dig.

Lif, der er brancheorganisationen for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark, har i anledning af 2. søndag i advent skabt en ”fortælling” (kalder de det selv), der kan optø selv det koldeste julehjerte.

Det er ligesom at åbne en pakkekalender – eller et Kinder-æg. Indholdet er sødt, spændende og giver dejlige minder – i dette tilfælde varme minder om sikkerhed, effektivitet og sød frelse.

Du finder hele fortællingen (eller adventslågen, om du vil) her.

Bemærk også det billede, som Lif har valgt til artiklen. Psst! tør ikke at bringe et screenshot af ‘fortællingens’ billede, eftersom vi er under overvågning af vrede mennesker, der er vilde for at fange os i at forbryde os mod billedrettigheder (hvilket vi ikke gør). Men vi kan godt fortælle, at det valgte billede er en flot guldfarvet julekugle, der hænger på et juletræ. På julekuglen er der tegnet en sød julemand, der har maske på – med sikkerhed for at undgå at smitte andre med hans julemandsånde.

Ham her må altså sige “ho ho ho” inde i sit mundbind.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet. Læs mere her.

Den første vaccine – et lys i mørket

Lad os dykke ned i LIF’s fortælling, der åbner således:

I løbet af december stiller vi i Lif skarpt på femåret for Covid-19 vaccinen med en lille adventskalender. 2. søndag i advent handler om den lynhurtige udvikling og produktion af vacciner til hele verdens befolkning, som er helt uden fortilfælde i historien.

Fortællingen går videre til:

I december 2020 blev Pfizer/BioNTech-vaccinen godkendt af EMA, og udrulningen i EU kunne begynde – tæt fulgt af Moderna, AstraZeneca og Johnson og Johnson-vaccinerne. Midt i en juletid præget af frygt og isolation fik den første dansker en vaccine d. 27. december foran rullende kameraer. Et øjeblik, mange husker som et lys i mørket, skriver Lif, som konkluderer:

Ifølge politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lif, Jakob Bjerg Larsen, var den tidslinje med til at sprænge rammerne for medicinsk innovation og globalt samarbejde:

”Det var en kraftpræstation uden lige fra alle aktører på området, både forskere, virksomheder og myndigheder, som mobiliserede enorme summer og ressourcer for at nå i mål. Kapløbet om vaccinen indebar både store økonomiske risici, lynhurtige og fleksible godkendelsesprocedurer og en enorm opskalering af produktionsfaciliteter, som ikke er set før, og som vi kan lære meget af den dag i dag.”

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Opskrift på flæskesteg og mRNA-produkter

Vi skal lige have fortællingens afrunding med:

Handelspolitisk chef i Lif, Thomas Klit Christensen siger:

”På rekordtid blev der udviklet og distribueret vacciner og behandlinger meget hurtigere end nogensinde før. Det var muligt, fordi dem, der havde forsket og investeret i årtier, turde dele deres viden – fordi den var dækket af patentbeskyttelser.”

Så selvom du måske mest har opskriften på pebernødder eller din mors flæskesteg i tankerne lige nu, så får du her opskriften på den lynhurtige udvikling og udrulning af Covid-19 vaccinen:

✅En mRNA-teknologi, som topforskere stod klar til at tage i brug

✅Et tæt samarbejde mellem biotek-virksomheder og store globale lægemiddelvirksomheder

✅Beskyttelse af patenter og offentlige- private samarbejder om finansiering og vidensdeling

✅Parallelle udviklingsspor, hvor flere vaccinekandidater blev testet samtidigt

✅Opbygning af produktionskapacitet, før den endelige vaccinekandidat var kendt 

✅Fleksibilitet fra myndighederne med parallel og løbende sagsbehandling af alle data fra virksomhederne.

Læs også:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

5 spørgsmål fra Psst!

Det var altså så den låge, men Lif opfordrer naturligvis alle til at besøge hjemmesiden på søndag, hvor næste låge åbnes. Måske den gemmer på noget lige så hjertevarmt..?

Psst! har sendt fem konkrete spørgsmål afsted til fortællingens medvirkende, som er Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation, og Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion.

Vi har – som Psst! altid gør – tilbudt dem at bringe deres svar 100 procent uredigeret – uanset længde.

Her er spørgsmålene:

1: I artiklen beskriver I den enorme opskalering af produktionsfaciliteter som en hidtil uset præstation, der mobiliserede enorme ressourcer. Har organisationer som Lif vurderet, om denne hastige udvidelse – herunder overgangen fra Process 1 (brug i kliniske forsøg) til Process 2 (kommerciel masseproduktion) – potentielt kunne have medført kompromiser i kvalitetskontrollen, såsom øget risiko for DNA-rester, SV40-promotorsekvenser eller andre forurenende elementer i vaccinerne? Og hvilke læringspunkter er der herfra til fremtidige pandemier?

2: Med den lynhurtige overgang fra forskning til masseproduktion – fra januar 2020’s sekvenspublicering til godkendelse i december – har der været analyser af, om den massive opskalering af faciliteter bidrog til rapporterede problemer som DNA-kontaminering i vaccinerne? Hvordan sikres det i fremtiden, at patentbeskyttelse og ressourcer ikke sker på bekostning af renhedsstandarder?

3: I fremhæver de “lynhurtige og fleksible godkendelsesprocedurer” som en nøgle til succes, men har Lif eller de involverede virksomheder undersøgt, om denne usædvanlige hastighed i udvikling og produktion – fra fase 1 til distribution på under et år – kan have været en medvirkende faktor til de rapporterede bivirkninger, herunder alvorlige skader og dødsfald? Hvad siger data om balancen mellem hastighed og langsigtede sikkerhedsstudier?

4 A: Artiklen nævner, at viden blev delt på rekordtid takket være patentbeskyttelse, hvilket accelererede processen markant. I lys af senere rapporter om vaccine-relaterede sundhedsskader, tror du, at den ekstreme hastighed i kapløbet potentielt overskyggede risikovurderinger?

4 B: Hvordan kan internationale samarbejder i fremtiden integrere mere robuste post-markeds-overvågning for at undgå lignende udfordringer?

5: Fem år efter rollout’en reflekterer artiklen over præstationen, men hvordan ser I på kritikken om, at den rekordhastige fremstilling – inklusive parallelle faser og massiv opskalering – har ført til utilstrækkelig testning af bivirkninger, som fx autoimmune reaktioner?

Læs også:

De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Det åbne brev fra de vaccine-skadede: Nu har SST svaret

Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Bagsiden af udrulningen

Det skal naturligvis blive spændende at se, om Lif vil svare på Psst!s gode, konkrete og høflige spørgsmål.

I mellemtiden konstaterer vi, at der findes intet udrednings- eller behandlingstilbud til borgere med bivirkninger efter covid-vaccination i Danmark.

Patienterne er fortsat syge, og man ved intet om, hvad vaccinen har gjort ved de skadede borgeres helbred.

Og ingen instanser, styrelser, repræsentanter fra det ’officielle Danmark’ ønsker at vide det.

Vi konstaterer også, at:

Al medicin har bivirkninger.

Men vacciner er noget, man giver til raske mennesker, og der bør ikke følge så store risici med, som der gjorde med Covid-19-vaccinerne. Slet ikke uden at oplyse befolkningen om det.

Covid-vaccinerne har pådraget mennesker sygdom. Der er tale om vacciner, som man bad raske mennesker om at tage for at beskytte andre. Samfundssind kaldte man det.

Vi ved nu, at der er alvorlige bivirkninger ved disse vacciner, men det officielle Danmark nægter fortsat at hjælpe de borgere, der rammes af sygdom og invaliditet og mister hele deres liv til disse vacciner.

Dét er bagsiden af vaccinations-udrulningen, og den er grim.

Derfor er Psst!s spørgsmål vigtige at stille. Og vigtige at få besvaret.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du vil i vanlig stil her få de spørgsmål, der ikke blev besvaret.

Det er naturligvis ærgerligt, at personen, Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der har talestreger i mange danske medier ikke vil besvare ordentlige, gode og nysgerrige spørgsmål, men sådan er det. I forhold til Covid-19-vaccinen skal du enten loyalt og med skyklapper i størrelse XXXL jappe Den Store Fortælling af, eller også skal du regne med absolut ingenting.

Psst! har henvendt sig 3 gange i løbet af 8 dage uden at få så meget som et ”ingen kommentarer”. Det må være nok.

Først en opsummering:

Danske medier fortæller i flok, at de danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, i virkeligheden bare er ”bekymrede”.

Historien er, at vaccinen er sikker og effektiv. Men nogle få danskere FØLER noget – men bare rolig: Det er alt sammen ”i hovedet”.

”Du er ikke rigtig syg. Du er bare nervøs (læs: paranoid). Det er dig selv, den er gal med.”

Den historie fortalte B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere danskerne i starten af november. Alle baserede de deres historier på et telegram fra mediernes overlords, Ritzau, og en pressemeddelelse fra Århus Universitet, der er afsender af undersøgelsen om de ”bekymrede” borgere, der på forhånd var nervøse for Covid-19-vaccinen, og som derfor ”føler”, at de kan mærke noget.

Nocebo-effekten, kalder medierne det.

Du kan læse Psst!s første historie om sagen lige her. Her vil du også finde links til og uddrag af mediernes skelsættende journalistiske mesterværker om de danskere, der “føler” sig ramt.

Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

“Nocebo” = hysteri

Vi skal også huske:

Studiet er selvrapporteret, ingen objektive biomarkører, ingen langtidsdata over 6 måneder. Andre studier (Norge, Tyskland) viser reelle fysiologiske ændringer.

Medierne, de loyale formyndere af Den Store Fortælling, har talt med nul vaccineskadede. De psykologiserer: Nogle få borger FØLER = TROR de er ramt. Nocebo = ny ”hysteri”-diagnose.

Psst! har på den anden side talt med en hel række vaccineskadede danskere – Anette, Louise, Martin, Ina, Karina og mange, mange flere.

Det er mennesker, der mistet sig selv. Martin, der altid arbejdede mindst 50 timers-uger har helt konkret regnet ud, at han har mistet 90 procent af sig selv. Psst! har talt med de mennesker, der ikke længere kan klare hverdagen. Elendige. Syge. I økonomisk ruin. Husk: De kom fra alle vegne. Mange var i fuldtidsarbejde – gode jobs – da de blev skadede af Covid-19-vaccinerne.

Siden de blev skadet, er de blevet svigtet fuldstændigt.

Især Pfizers mRNA-produkt har lagt den ene dansker efter den anden ned. Et meget usikkert og ineffektivt supervåben, viste det sig.

mRNA-produkterne er helt åbenlyst produkter, som medier og myndigheder i en verden fri for bestilte dagsordener burde undersøge til bunds – med et kritisk og ægte nysgerrigt udgangspunkt.

Så det ved vi ikke sker.

Læs om Covid-19-vaccineskadede Ina her:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

De ubesvarede spørgsmål

Vi går til de ubesvarede spørgsmål. Her får du – som altid – den uredigerede version af den mail, som Psst! sendte afsted den 6. november. Siden da har vi fulgt op to gange, men som sagt: Intet svar.

Først præsenterer vi os selvfølgelig høfligt, og så til humlen:

Jeg har med stor interesse læst pressemeddelelsen fra Århus Universitet og de Ritzau-telegrammer, der er gengivet i B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere. De er næsten helt ens, men her er et link til B.T.’s version.

Jeg har nogle spørgsmål – og det er ud fra pressemeddelelsen og nyhedshistorierne, hvor du er citeret.

Jeg tilbyder altid alle at udtale sig 100% uredigeret – uanset længde. Ligesom du meget gerne selv må komme med egne pointer – du behøver ikke kun at svare på mine spørgsmål.

Jeg håber meget, at du vil både svare, uddybe og komme med andre pointer. Psst! vil meget gerne bringe hvert et ord.

Spørgsmålene starter her:

Punkt 1:

BTs overskrift og underrubrik siger til sammen:

Overskrift: Bekymringen for covid-vacciner kan skabe symptomer

Underrubrik: Negativ helbredseffekt af covidvaccinen slog især igennem hos dem, der allerede var bekymrede på forhånd.

Mine spørgsmål:

1: Er det korrekt, at ”negativ helbredseffekt af covidvaccinen især slog igennem hos dem, der allerede var bekymrede på forhånd”? Er det en konklusion fra studiet?

2: Når man kæder underrubrikken sammen med overrubrikkens ”Bekymringen for covid-vacciner kan skabe symptomer”, giver overskrifterne så en dækkende beskrivelse af det, du siger, og det, som studiet siger?

Du må meget gerne uddybe.

Punkt 2:

I Århus Universitets egen pressemeddelelse lyder de overskrift og underrubrik således:

Overskrift: Covid-19-vacciner er ikke forbundet med langvarige symptomer for langt de fleste

Underrubrik: Studie har fulgt 90.000 danskere og viser ikke tegn på, at Covid-19-vaccinerede udvikler langvarige symptomer, men bekymring for vaccinerne kan ifølge forsker føre til symptomer.

Link her.

De linjer siger til sammen, at Covid-19-vaccinerne er sikre og effektive, men at ”bekymring for vaccinerne kan føre til symptomer”.

Er det en dækkende konklusion for studiet og det, som du siger? At coronavaccinerne er sikre og effektive, men hvis du på forhånd var bekymret, så kan vaccinerne føre til symptomer?

Læs om Covid-19-vaccine-invaliderede Martin lige her:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Punkt 3:

Jeg går til TV 2’s version:

”Forklaringen på forskellen kan ifølge forskeren ligge i den såkaldte noceboeffekt.

Det er det modsatte af placeboeffekten og betyder, at negative forventninger til en behandling kan udløse forskellige ukarakteristiske symptomer.

Dermed kan symptomerne være helt reelle for dem, der oplever dem. Men vaccinen er ikke nødvendigvis årsagen.”

Uddrag slut.

Er det korrekt gengivet af TV 2? Siger du her, at forklaringen på, at der er danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, er, at de er blevet skadet af noceboeffekten?

Hvis ja: Hvor mange gælder det? Er det alle, der bare tror, at de er skadet? Eller forestiller sig det? Er det halvdelen? Altså hvad taler vi om?

Punkt 4:

Tror du, at covid-19-vaccinerne reelt har skadet danskere? Vil du sige klart, at du tror, at covid-19-vaccinerne HAR skadet mennesker?

VIVEs undersøgelse konkluderer, at mennesker med alvorlige skader efter Covid-19-vaccination eksisterer, og at de er blevet svigtet.

Mener du, at mennesker med alvorlige skader efter Covid-19-vaccination eksisterer?

Mener du, at de er blevet svigtet?

Kan du forstå, at de mennesker ud fra pressemeddelelsen og artiklerne føler, at de bliver kaldt hypokondere, der i virkeligheden bare er ”bekymrede”?

Læs Louises historie her:

Louises historie del 1: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Louises historie del 2: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Punkt 5:

Hvad præcis er undersøgelsens konklusion, og hvordan fandt I præcis frem til den konklusion? Hvordan og hvorfor er du på sikker grund, når du fx siger, at:

“Vores studie viser, at for langt de fleste er Covid-19 vaccinerne ikke forbundet med langvarige symptomer. Men det viser også, at de bivirkninger, som nogle mennesker oplever, kan hænge sammen med bekymringer og forventninger. Det er vigtig viden, fordi det kan være med til at nuancere debatten: Ikke ved at afvise, at folk har symptomer, men ved at belyse de mange faktorer, der kan spille ind.”

Punkt 6:

Der er masser af rapporter og undersøgelser, også peer-reviewed, der peger på meget store problemer med Covid-19-vaccinerne: DNA-forurening i mRNA-vacciner (f.eks. Pfizer/Moderna), Spike-protein i celler og blod. Bekræftet vedvarende tilstedeværelse i en gruppe af vaccinerede (over 700 dage i blodet hos personer med post-vaccination syndrom). Og vi kan jo tage Pfizers egen indlægsseddel og konstatere de første 50 bivirkninger. Nemt 50.

Det nævnes slet ikke – der nævnes kun bekymring og noceboeffekten? Hvordan kan det være?

Punkt 7 – sidste punkt:

Kan du ud fra pressemeddelelsen og de samlede artikler i medierne forstå, at historien lyder sådan her for mange mennesker:

De danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, i er virkeligheden bare ”bekymrede”.

Historien er, at vaccinen er sikker og effektiv. Men nogle få danskere FØLER noget – men bare rolig: Det er alt sammen ”i hovedet”.

Du er ikke rigtig syg. Du er bekymret. Det er bare dit hoved.

Min påstand vil være, at sådan læser de fleste det. Så spørgsmålet er:

Er det rigtigt læst? Er det i virkeligheden konklusionen?

Med venlig hilsen

Jens Mogensen, Psst!

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

”Du er ikke rigtig syg. Du er bare nervøs (læs: paranoid). Det er dig selv, den er gal med. ”

Den historie har B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere fortalt danskerne indenfor den sidste uge. Alle har de baseret deres historier på et telegram fra mediernes overlords, Ritzau, der konsekvent har haft et enormt behov for at formidle Covid-19-vaccinens lyksaligheder ud til hele verden.

Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

Rundtur i medierne

Lad os starte med B.T.s overskrift og underrubrik:

Overskrift: Bekymringen for covid-vacciner kan skabe symptomer

Underrubrik: Negativ helbredseffekt af covid-vaccinen slog især igennem hos dem, der allerede var bekymrede på forhånd.

De overskrifter til sammen – giver de overhovedet et billede af, hvad studiet egentligt viser, og hvad forskeren egentligt siger..? Det vil Psst! forsøge at finde ud af.

Vi hopper videre til TV 2:

”Covid-19-vaccinerne gav for den allerstørste del af befolkningen ikke langvarige symptomer. Men bekymring for vaccinerne kan til gengæld ifølge forskere føre til uspecifikke symptomer som hovedpine, træthed og kvalme. Det viser et nyt studie, som har fulgt 90.000 danskere, fra før de blev vaccineret og til efter.”

Og lad os lade Berlingske runde af, for så ved vi, at det bliver seriøst. Tanten er jo et seriøst medie, ikke sandt?

Her er uddraget:

”Forskerne undersøgte tre grupper baseret på deres holdning til covid-19-vaccinen: ubekymrede, skeptiske og bekymrede personer. Blandt de ubekymrede og skeptiske – som tilsammen udgjorde 95 procent af deltagerne – blev der ikke fundet flere symptomer hos vaccinerede end hos de ikke-vaccinerede.

– Hos langt de fleste ser covid-19-vaccinerne ikke ud til at føre til langvarige uspecifikke symptomer.

– Vi kan dog ikke helt udelukke, at en mindre gruppe mennesker, som på forhånd var bekymrede for vaccinen, oplevede sådanne symptomer efter vaccination, siger Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der står bag studiet.

Blandt de på forhånd bekymrede – omkring fem procent af deltagerne – rapporterede de vaccinerede personer efterfølgende oftere om symptomer som hovedpine, åndenød og svimmelhed sammenlignet med ikkevaccinerede i samme gruppe.

Forklaringen på forskellen kan ifølge forskeren ligge i den såkaldte noceboeffekt.

Det er det modsatte af placeboeffekten og betyder, at negative forventninger til en behandling kan udløse forskellige ukarakteristiske symptomer.”

Uddrag slut.

Her har du mediernes niveau i slut-2025.

Læs Louises historie her:

Louises historie del 1: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Louises historie del 2: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Klassisk psykologisering

Hvad ser vi på her?

Først og fremmest er det naturligvis ikke journalistik. Det er propaganda. Ingen af medierne henviser til studiet, de skriver bare af. Fri taletid.

Og at propagandaen jo ’bare’ er blevet afleveret af Ritzau, er ingen undskyldning. Hvert medie har ansvar for, hvad de selv bringer. Det er et faktum. Det (og meget mere) har Psst! også talt med redaktionschefen på Politiken om i historien, som du finder her:

Psst!s maratonsamtale med Politiken: Emnet er manus

Vi ser:

Klassisk psykologisering af kropslige symptomer: De få = de nervøse, de paranoide, de “stakler”. 

De FØLER. Føle = ikke være ramt, men TRO man er ramt.

Nocebo = den nye “hysteri”-diagnose for alle, der ikke pr. automatik jubler over ordet ”vaccine”.

Og det hele serveret som videnskab – uden at nævne, at: 

Studiet er selvrapporteret (spørgeskemaer). 

Der er ingen objektive biomarkører for symptomerne. 

Langtidsbivirkninger ud over 6 måneder er ikke undersøgt. 

Andre studier (f.eks. fra Norge, Tyskland) har fundet reelle fysiologiske ændringer hos mennesker efter Covid-19-vaccination. Er det mon patienternes nervøse hoveder, der har skabt de ændringer?

Læs om Michel her:

Michels historie del 1: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Michels historie del 2: Familiens advokat: Hvad skal der så til?

Michels historie del 3: Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?

Michels historie del 4: Michels historie: Derfor rører medierne ikke ved den

Den loyale formynder

Psst! har som det eneste medie i Danmark talt med en hel række Covid-19-vaccineskadede danskere. Vi har lavet store historier med Michel, Louise, Martin, Ina og Karina. Og vi har talt med mange, mange flere vaccineskadede danskere i forbindelse med research og andre historier, og det bliver vi ved med.  

De her mennesker er blevet grusomt skadet, deres liv er en spag skygge af, hvad det var. De har det meget skidt, nogle er efterladt alene, de er ruineret – det er nemlig dyrt at gå fra et velbetalt fuldtidsarbejde til (i bedste fald) sygedagpenge eller lignende. De lider og kæmper HVER eneste dag.

Martin sagde det således:

”Jeg har mistet 90 procent af mig selv.”

Mon Martin bare bilder sig det hele ind? Mon Ina gør? Mon Louise, Karina, Anette, Sara gør?

Mon Michel gjorde? Altså før han døde?

Medierne på statens støttehjul har talt med ingen. Nul. Det har de overhovedet ikke – på noget tidspunkt – haft interesse i. De er ikke spor nysgerrige på de mennesker, der blev skadet af den vaccine, der blev udråbt til en frelser. Et mirakel.

Grunden er, at medierne har hele vejen igennem været den mest loyale formynder af Den Store Fortælling, som man kan forestille sig.

De har pushet den. Hårdt.

Derfor kan medierne ikke ”få øje” på de her mennesker. I hele det officielle DK er det som om, at de ikke eksisterer. Ingen vover fortsat – selv i slut-2025 – at ytre et kritisk pip om “supervåbnet”. Det hellige artefakt, der er kronen på værket: Den Store Fortælling om Covid-19.

Læs om Covid-19-vaccine-invaliderede Martin lige her:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Tak for det

Medierne har altså ikke ‘opdaget’, at de mennesker, der udviste samfundssind, og blev skadet af det uangribelige supervåben, der overhovedet ikke var sikkert og effektivt, siden er blevet svigtet. Fuldstændigt. Dokumenteret fra A-Å lige her på Psst!

De skadede danskere kæmper i dag en konstant kamp, fyldt med nederlag, afvisninger og uoverkommelige forhindringer. Supervåbnets institutionelle beskyttelse er fortsat enorm. Det sørger den lukkede cirkel, som myndighederne med medierne i deres ringhjørne har indhegnet sig bag, for.

Derfor: Så når Ritzau tilbyder vores frie og uafhængige (indsæt her de største gåseøjne du nogensinde har set) et stykke propaganda om, at de ramte mennesker i virkeligheden er paranoide hypokondere, så siger B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere ”tak for det”.

Og så bringer de det.

De er ligeglade med den større sammenhæng. De henviser ikke til studiet. De aner ikke, hvad de taler om. De japper bare af.

Manus.

Læs om Covid-19-vaccineskadede Ina her:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Spørgsmål sendt afsted

Her kan du se Århus Universitets egen pressemeddelelse, der blev samlet op af Ritzau og spredt ud til de danske medier:

Århus Universitet erklærer selv, at studiet er ganske fri for interessekonflikter.

Psst! har naturligvis sendt spørgsmål afsted til Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der står bag studiet.

Christina Bisgaard Jensen er jo i en hel række af danske medier afsender af budskabet om de nervøse danskere med uro på øverste etage. De danskere, der ’bilder sig selv ind’, at Covid-19-vaccinen (supervåbnet/miraklet/vores tids svar på månelandingen) har skadet dem.

Psst! er naturligvis meget nysgerrig efter at høre, om det budskab er korrekt gengivet. Ligesom der naturligvis er en hel række andre spørgsmål, der presser sig på.

Vi følger op, når der er nyt. Og det betyder som altid: Med eller uden svar.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Den 25. september 2025, mødtes patientforeningens formand, Anette Lindberg Friedrichsen, med Statens Serum Institut.

SSI var på mødet repræsenteret af:

Thyra Krause, Faglig direktør, Epidemiologisk Infektionsberedskab.

Steen Ethelberg, Afsnitsleder, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse/Fødevare- og Vandbårne Sygdomme og Zoonoser.

Anders Hviid, Head of Department, Professor, Epidemiologisk Forskning.

Da emnerne i høj grad er af faglig karakter, rakte patientforeningen på forhånd ud til følgende tre faglige eksperter, der deltog i mødet sammen med formanden:

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, Københavns Universitet. Læge og Dr. Med. indenfor virus og immunitet

Christine Stabell Benn, læge, vaccineforsker og professor.

Lennart Friis Hansen, læge.

Allerede i august skrev Psst! om det planlagte møde, og vi konstaterede, at: ”håbet om konkrete forbedringer for den udstødte gruppe borgere synes på forhånd forsvindende lille. Sporene skræmmer. Alt skræmmer.”

Den historie kan du læse lige her.

Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

Referat og dagsorden

Emnerne til mødet var:

– Løsninger for patienter med langvarige bivirkninger efter Covid-19-vaccination.

Herunder:

– EFTER-COVID undersøgelsen

– Overblik over bivirkningerne

– De kliniske udfordringer

– Stigmatisering af patienterne

– Samarbejde og transparens

Foreningens formand, Anette Lindberg Friedrichsen, har lavet et referat af mødet, og mødets indhold er således tilgængeligt for alle. Du finder alle informationer om mødet (herunder det fulde referat) lige her.

Læs også:

De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Det åbne brev fra de vaccine-skadede: Nu har SST svaret

Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Kviksand

Psst! har grundigt, langsommeligt og koncentreret gennemgået det detaljerede referat fra mødet den 25. september 2025 mellem BIVC19VAC (foreningen for bivirkningramte efter COVID-19-vaccination) og Statens Serum Institut (SSI). Bogstav for bogstav.

SSI rokker sig, som Psst! kaldte allerede i august måned, ikke en centimeter – de fastholder som forventet deres positioner med henvisning til budgetter, ansvarsgrænser og folkesundhedsperspektivet.

Men referatet – sammenholdt med alt det, som vi ved om myndighedernes håndtering af de skader, som de mRNA-produkter, der for ikke så længe siden gik under fællesbetegnelsen ”supervåbnet” – er alligevel rasende interessant.

Referatet – og alt det, som vi ved om myndighedernes koordinerede beskyttelse af supervåbnet – viser en dybere historie om et system i krise: En magtcirkel af myndigheder, der for evigt sender aben videre til den næste myndighed, mens invaliderede, sårbare og ofte ruinerede patienter sidder fast i limbo. Eller i kviksand, faktisk. De synker langsomt bare længere og længere ned.

Det er ikke en debat om data, ansvar og anstændighed, det er en løbende historie om tillid, der krakelerer, og et sundhedssystem, der prioriterer den (enormt) stort anlagte fortælling om kollektiv sikkerhed over individuelle lidelser.

Det gennemgår vi nu.

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

”Ingen vaccineskader”

Baggrunden er et åbent brev, der mødte en mur. Det har Psst! også dækket.

Historien starter med foreningens åbne brev til sundhedsmyndighederne (SSI, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen) om behovet for forskning i vaccineskader. Myndighederne svarer med at pege på EFTER COVID-undersøgelsen – et stort studie med over 800.000 deltagere – som “bevis” for, at der ikke er alvorlige langtidsbivirkninger fra vaccinationen. Men som foreningen påpeger (og SSI delvist indrømmer), var studiet designet til at fange eftervirkninger af COVID-infektion, ikke vaccination. Det spørger kun om “skidt tilpas”-symptomer som søvnproblemer eller feber, ikke alvorlige ting som hjerteinflammation, turbokræft, invaliderende svimmelhed eller nerveskader. Og hvad der ellers gemmer sig af uhyggelige symptomer på den omfattende liste.

Myndighederne bruger altså et værktøj, der er 100 procent beregnet til Long Covid, til at afvise vaccineskader helt.

Børst, børst. Sådan gør man det.

Skal vi lige tage den igen for Prins Knud:

Sundhedsstyrelsen (SST) siger det direkte: “SSI vurderer, at de overordnet ikke ser tegn på sammenhæng mellem Covid-19-vaccination og langtidssymptomer.”

Myndigheder bruger altså studiet til at konstatere ”ingen vaccineskader”, men har aldrig spurgt ind til det i selve studiet.

Det er da smart. Ikke?

Læs også: Danske regioner til vaccineskadede borgere: Glem det!

Alvorlige problemer med studiet

Og der er flere problemer med det store EFTER COVID-studie. Alvorlige problemer.

Vi kan bruge foreningens formand, Anette Lindberg Friedrichsen, som eksempel:

Supervåbnet gav hende hjerteinflammation. Hun har aldrig haft Covid-19. Hun udfyldte EFTER COVID-studiet selv og skrev i fritekstfelterne om alvorlige symptomer – men alligevel konkluderede studiet, at hun “ikke eksisterer” som patient.

Og hun er ikke alene – langt fra. Psst! har kendskab til en hel række danskere, som har været igennem det samme som Anette Lindberg Friedrichsen.

Studiet har altså listet Covid-19-vaccineskadede danskere ind i studiets datasæt til at påvise ’facts’ om Long Covid. Og til at afvise eksistensen af Covid-19-vaccineskadede danskere.

Det har Christine Stabell Benn en kommentar til på mødet mellem de vaccineskadede danskere og SSI:

”SSI kunne måske tage fat i SST og påpege, at SST ikke kan anvende studiet til at konkludere, at de vaccineskadede patienter ikke findes. At sige man kan fange vaccineskadede patienter i dette studie ville svare til at fange sardiner med et tunfiskenet. At man ikke fanger sardinerne, betyder ikke, at de ikke findes. Patientgruppen lider og får ikke anstændig behandling. Det er vigtigt at opsamle den viden, man kunne få ved at tage patienterne ind og gennemføre et udredningsprogram.”

SSI indrømmer da også ved afsnitsleder Steen Ethelberg, at ”studiet ikke kan afvise, at der kan være sjældne alvorlige bivirkninger, som der ikke er spurgt ind til i spørgeskemaet.”

Med livrem og seler.

Foreningen har direkte spurgt SSI om SSI vil trække det store studie tilbage. Det afviser SSI.

Læs Psst!s serie i to dele om Martins historie her:

Del 1: Martins historie: “Jeg har mistet over 90%”

Del 2: Martins historie: Danmark vendte os ryggen

Den kendte konklusion

Mødets konklusion er præcis, som du ville forvente:

SSI siger – ved faglig direktør Thyra Krause – at:

”SSI kommer ikke til at gå videre med forskning i bivirkninger ved covid vaccination. Det skyldes også budget. Under covid fik SSI særlige midler til at se på vaccinernes effekt og sikkerhed, og det kan SSI ikke længere. Da disse midler er skåret fra. SSI kommer derfor ikke til at være drivende i yderligere undersøgelser om bivirkninger ved covid vaccination.”

Oversat: Ingen forskning.

SSI fastholder, at ”det ligger udenfor SSIs arbejdsområde”, at hjælpe de mennesker, der blev skadet, fordi Danmark så insisterende pressede borgerne til at ’gøre det rigtige’. Udvise ’samfundssind’.

Ligesom alle andre myndigheder har konkluderet i øvrigt – ingen mener, at det er deres opgave at hjælpe. Alle myndighederne mener, at det er de andre myndigheders opgave. SSI siger da også, at de er “sikre på”, at SST har forstået det hele og er på sagen.

SSI fastholder benefit/risk-vurderingen: Det var mægtigt godt, at så mange danskere fik mRNA-produkterne, siger de. Fortsat uden på nogen måde at forholde sig til den syndflod af rapporter om de enorme problemer, der vælter frem fra alle hjørner, om mRNA-produkterne.

Du har i det hele taget aldrig hørt en dansk myndighed sige, at man kan blive skadet af fx Pfizers Covid-19-vaccine. De ord tages ganske enkelt ikke i munden.

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Fremtidsudsigter

Så skal vi opsummere?

De vaccineskadede danskere kan fremover se frem til:

Ingen hjælp.

Ingen anerkendelse.

Ingen forskning på området.

Ingen erfaringsindsamling.

Ingen erstatning (for langt, langt de fleste – du kan reelt kun gøre dig forhåbninger om erstatning, hvis du fejler lige præcis det, som Pfizer har beskrevet som mulige bivirkninger på deres egen indlægsseddel).

Ingen behandling.

Akkurat som det har været i årevis nu. Intet har ændret sig.

Og intet kommer til at ændre sig.

Det sørger myndighedernes lukkede cirkel for. Med uvurderlig, årelang, assistance fra de statsstøttede medier.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

**

TIL FORSIDEN

Ursula von der Leyen forsvarede sig mandag offentligt for første gang over de tekstbeskeder, hun udvekslede med Albert Bourla, Pfizers øverste chef, i forbindelse med EUs gigantiske vaccine-indkøbsaftale i 2021.

Europa-Kommissionens formand blev kaldt ind foran medlemmer af Europa-Parlamentet i Strasbourg som en del af en debat forud for torsdagens mistillidsafstemning. Selvom der nærmest ikke er nogen chance for, at hun taber den, er det faktum, at den overhovedet finder sted, tegn på voksende modstand.

Meget af kritikken mod von der Leyen handler om “Pfizergate”.

En EU-domstol afgjorde i maj, at Kommissionen handlede forkerte, da den blokerede adgangen til de hemmelige beskeder, som hun udvekslede med Pfizer’s administrerende direktør Albert Bourla før vaccineaftalen til hundreder af millarder kroner.

EU-Kommissionen har siden pure afvist at fremlægge tekstbeskederne og bortset fra et interview med New York Times i april 2021 med titlen ”How Europe Sealed a Pfizer Vaccine Deal With Texts and Calls” , hvor Ursula von der Leyen gav den som den store europæiske redningskvinde, har hun siden ikke sagt ét ord om de hemmelige tekstbeskeder og de opkald, som både hun og Albert Bourla fortalte om i interviewet med New York Times.

“Det er ingen hemmelighed, at jeg var i kontakt med topfolk fra virksomhederne, der producerede vaccinerne, som skulle få os ud af krisen … ligesom jeg søgte råd hos de bedste epidemiologier eller virologer i verden. Antydningen af, at disse kontrakter på nogen måde var upassende i forhold til europæiske interesser, er ganske enkelt forkert,” sagde von der Leyen til Europa-Parlamentet mandag.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

Ganske enkelt løgn

Ursula von der Leyen fik i løbet af seancen ifølge Politico kaldt sine kritikere for lidt af hvert. Blandt andet “konspirationsteoretikere”, “antivaxere” og “Putin-tilhængere”.

”Vi ser de alarmerende trusler fra ekstreme partier, som ønsker at polarisere vores samfund med desinformation. Der findes ingen beviser for, at de har nogen sag, men der findes rigelige beviser for, at mange af dem støttes af vores fjender og deres dukkeførere i Rusland eller andre steder,” sagde Ursula von der Leyen.

Og trods verserende retssager mod Polen, Rumænien, New York Times med flere, hævdede Ursula von der Leyen, at alle EU-lande, hvoraf flere har sagt, at de er blevet tvunget til at købe abnorme og bizarre antal Covid-19-vacciner (op til 10 doser pr. borger i løbet af bare ét år), har kendt kontrakterne, priserne og mængderne.

”Kontraktforhandlingerne blev ført af Kommissionen og medlemslandene sammen. Hver eneste forhandlet kontrakt blev nøje gennemgået i hovedstæderne, før de blev underskrevet af hver af de 27 medlemslande. Der var ingen hemmeligheder, ingen skjulte klausuler, ingen forpligtelse for medlemslandene til at købe.”

Og hun understregede:

”Alle 27 medlemslande besluttede at købe vacciner af egen fri vilje, så enhver påstand om, at et medlemsland ikke kendte til kontrakterne, priserne eller mængderne, er uærligt. Lad os kalde det, hvad det er. Det er ganske enkelt en løgn,” sagde Ursula von der Leyen.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

EU-lande overdænges med Covid-19-vacciner

Det er flere lande så lodret uenige i. Polen, Ungarn og Rumænien er gode eksempler.

I 2021 underskrev Kommissionen kontrakten med Pfizer for op til 1,8 milliarder doser COVID-19-vaccine. Den fælles købsaftale, som Kommissionen har forhandlet på vegne af EU-landene, forværrede blokkens tidligere aftale og ifølge Politico har EU angiveligt betalt op mod 25% i merpris pr. dosis, selvom altså bestillingen på op til 1,8 mia. doser ellers godt kunne tænkes at opfylde kravene for en mængderabat.

Aftalen binder lande til at købe doser, som de ikke har brug for. Det er der i forvejen mange beviser på – i Danmark er 2022 og de 26,5 mio. doser vi købte kun til det år et godt eksempel – og det kommer igen til udtryk i retssagen mellem Pfizer og Polen.

I november 2023 annoncerede Pfizer, at medicinalfirmaet havde sagsøgt Polen på grund af manglende betalinger for 60 millioner doser af COVID-19-vaccinen, som Polen ganske enkelt ikke havde brug for. De havde rigeligt. Pfizer kræver op mod 9 milliarder kroner af Polen.

Samme historie udspiller sig mellem Pfizer og Rumænien.

Specifikt nægter Rumænien at betale for omkring 28 millioner Covid-19-vaccine-doser til en værdi af omkring 550 millioner euro (ca. 4,1 mia. kr.), ifølge nyhedsmediet Romania-Insider.

Altså præcis samme mønster, som Psst! har belyst, sker overalt i EU.

Vaccinationsraterne er styrtdykket, men EU-landene er den dag i dag stadig bundet af kontrakten om at købe enorme antal doser, der koster mange milliarder euro.

Læs også: EU kræver fuld overvågning af din fortrolige kommunikation

Kuppet lykkedes

Ursula von der Leyen kan øjensynligt også roligt føle sig ganske tryg i forhold til afstemningen på torsdag. De europæiske mainstream-partier har allerede på forhånd fredet von der Leyen.

Det gælder også danske Socialdemokratiet og Venstre, der synes, at mistilliden er ”tåbelig” og ”splittende” for den samlede europæiske mission – hvad det så end er. De siger, at det nu ”gælder om at holde sammen”, og at al balladen skyldes ”den yderste højrefløj”.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Så på torsdag kan Ursula von der Leyen nok omsider få viftet den irriterende flue, der hedder Pfizergate, væk en gang for alle.

Det betyder efter al sandsynlighed, at kuppet på et sted mellem 162 milliarder kroner (Politico) og 230 milliarder kroner (Financial Times) officielt er en succes.

Overdragelsen af utrolig rigdom fra alle EUs skatteydere til Pfizer, Ursula og hvem der ellers profiterede på den fordækte aftale klarede skærene.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er Psst!s artikler i serien “Ursulas tavshed”:

Ursulas tavshed kap. 1 (del 1 af 2)

Ursulas tavshed kap. 1 (del 2 af 2)

Ursulas tavshed kap. 2: Baggrunden

Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

Ursulas tavshed kap. 4: Pfizer vs. Polen

Ursulas tavshed kap. 5: New York Times vs. EU

Ursulas tavshed kap. 6: Pfizer vs. Rumænien

Foto: Deposit og Mads Ortmann.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Den ellers urørlige formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er under politisk pres fra flere kanter i Europa-Parlamentet.

Presset skyldes først og fremmest, at hun fortsat nægter af offentliggøre de tekstbeskeder, der gik frem og tilbage mellem hende og Albert Bourla, topchefen for medicinalgiganten Pfizer, i forbindelse med EUs store Covid-19-vaccineaftale, også kaldet “Pfizer-gate”, som Psst! i modsætning til samtlige andre danske medier har dækket ned i detaljen.

I bunden af artiklen her får links til samtlige artikler i Psst!s artikelserie ”Ursulas tavshed”.

Det er første gang siden 2014, at der bliver fremsat et sådant mistillidsvotum, og det kræver i første omgang opbakning fra 72 europaparlamentarikere for overhovedet at få det på dagsordenen.

Hvis modstanden er stor nok på torsdag, hvor forslaget skal til afstemning, bliver Ursula von der Leyen sammen med kommissærholdet nødt til at træde tilbage.

Og det lyder jo alvorligt (eller lovende – alt efter eget standpunkt, red.), men hvor presset er hun egentligt? Kan vi – realistisk – tro på, at situationen skulle eskalere helt derud, hvor Ursula von der Leyen og kommissærholdet bliver tvunget til at træde tilbage?

Svaret er: Næppe.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

Hvor presset er hun egentligt?

Manden bag det mistillidsvotum er politikeren Gheorghe Piperea. Den rumænske EU-parlamentariker, som er medlem af partiet AUR og tilknyttet gruppen Europæiske Konservative og Reformister (ECR), indgav forslaget til en mistillidsafstemning mod EU-Kommissionens formand.

Gheorghe Piperea har selv antydet, at hvis man håber på at se Ursulas fald, skal man nok lige forberede sig på, at det ikke bliver i denne omgang.

Det vil nemlig både kræve, at mindst to tredjedele af de fremmødte parlamentarikere stemmer for forslaget, og at de samtidig udgør et flertal af de 720 medlemmer. Det virker ret umuligt.

Men for Gheorghe Piperea handler det først og fremmest om at stille kommissionsformanden til ansvar. Især fordi Ursula von der Leyen ikke vil udlevere de omstridte tekstbeskeder.

Derudover fastslog EU-Domstolen tidligere på året, at det ikke var i orden, da Europa-Kommissionen nægtede at give en journalist aktindsigt i tekstbeskederne, ligesom der også er verserende retssager mellem EU-Kommissionen og New York Times. Også om de hemmelige tekstbeskeder.

”Hendes handlinger viser et vedvarende mønster af institutionel magtfuldkommenhed, mangel på respekt for demokratiet og en nedbrydning af offentlighedens tillid til EUs ledelse,” udtalte Gheorghe Piperea tidligere på ugen til Financial Times.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Kuppet mod EUs skatteydere

Danmark har, ligesom alle andre EU-lande, betalt ekstreme beløb for Covid-19-vacciner, som Danmark på ingen måde havde brug for. Og altid vidste, at vi aldrig ville få brug for. Ikke engang i nærheden.

Og det mønster går igen i hele EU.

I april 2021 blev den tredje aftale, som Kommissionen underskrev med BioNTech/Pfizer, en realitet. Den nye aftale låste blokken til at købe 900 millioner doser Covid-19-vaccine på forhånd – nok til at vaccinere EU’s voksne befolkning 3-4 gange. Det bliver i gennemsnit til mange flere doser pr. individ, når man i regnestykket inkluderer de mange millioner mennesker, der af mange forskellige årsager ikke kunne, var godkendt til, eller ville vaccineres med Covid-19-vaccinen.

Herefter blev en option på yderligere 200 millioner doser udnyttet, hvilket bragte det samlede antal doser til 1,1 milliarder, til en værdi af mindst €21,5 milliarder (ca. 162 milliarder kroner) baseret på vaccinepriser rapporteret af Financial Times. Politico taler om €35 mia (ca. 260 mia. kr.) og New York Times taler om endnu højere beløb, men er svævende omkring et konkret beløb. Usikkerheden synes at skyldes, at alt ved aftalen er ugennemsigtigt, uklart og lukket.

Kontrakten er selvsagt en belastning for EU’s udøvende magt. Vaccinationsraterne er styrtdykket, men EU-landene er den dag i dag stadig bundet af kontrakten om at købe enorme antal doser, der koster milliarder af euro.

Aftalen forpligtede Europa til at købe 650 millioner doser i 2022 og yderligere 450 millioner i 2023. Tallet for 2024 er ukendt – efter alt at dømme ganske enkelt utilgængelig information. Vaccinernes holdbarhed er kort, og mange er blevet smidt ud: Den tyske public broadcaster BR24 satte i januar 2023 tallet til 36,6 millioner doser i Tyskland, mens Østrigs sundhedsminister har tidligere sagt, at 17,5 millioner doser var ubrugte i landet og “tilgængelige for vaccination.”

Det enorme spild og udgifterne på de mange milliarder euro rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvorfor Kommissionen forpligtede sig til så enorme mængder Covid-19-vaccine helt uden hensyn til pandemiske forhold. Og det er altså de spørgsmål, som hverken Ursula Von der Leyen eller EU-Kommissionen ønsker at besvare.

Læs også: EU kræver fuld overvågning af din fortrolige kommunikation

Sådan fortolkede Psst!s tegner Mads Ortmann Psst!s artikelserie “Ursulas tavshed”. Sikke et stykke kunst. Tegning: Mads Ortmann.

Det danske eksempel

Hvor absurd en aftale, der konkret er tale om, eksemplificeres glimrende ved Danmarks indkøb af Covid-19-vacciner i 2022.

I 2022 købte Danmark i alt mindst 26,5 mio doser Covid-19-vaccine til mindst 3,2 mia. kroner og brugte kun en brøkdel af de indkøbte vacciner.

Stykprisen pr. dose er udregnet til 120-130 kroner, så et Covid-19-vaccineindkøb for ca. 3,3 – 3,4 mia. kr. for Danmark alene i 2022. Det er uklart hvor mange doser, der rent faktisk er blevet brugt ud af de 26,5 mio. doser, men det synes meget usandsynligt, at Danmark skulle have brugt mere end en million doser.

Så lad os for eksemplets skyld sige, at vi brugte en million doser. Det giver Danmark 25,5 mio. doser i overskud. 25,5 millioner doser, som Danmark ikke havde brug for.

Og husk: Vi ved ikke med sikkerhed, at 26,5 millioner doser vaccine var det endelige antal i 2022. Vi ved kun, at det mindst var 26,5 millioner doser.

Regning: Over 3 milliarder kroner skulle der overdrages af skatteydernes penge. Kun i 2022. Et stk. overførsel af rigdomme – fra EUs skatteydere til Pfizer, Ursula og hvem ellers?

”Hvem ellers” er naturligvis det helt store spørgsmål her. Hvem – udover Pfizer – fik del i de her hundredvis af milliarder kroner, som blev taget fra de europæiske skatteydere?

Læs også: Vi har brug for dig: Nyhedsbrevet er din bedste garanti

”Tåbeligt” at kræve svar fra Ursula

Konklusionen er, at der naturligvis er ægte spørgsmål at stille og at Ursula von der Leyen i den grad skylder konkrete svar. Hundredvis af milliarder kroner er gået til et kafkask og aldeles ugennemsigtigt overindkøb af Covid-19-vacciner. Forhandlet direkte mellem Ursula von der Leyen og Albert Bourla, og kun de to kender detaljerne i den aftale. Og arbejder aktivt for, at ingen andre skal kende dem.

Enhver person med en lommeregner i hånden ville på forhånd vide, at denne aftale aldrig nogensinde ville komme den almindelige borger til gode, og læg dertil, at Von der Leyen faktisk opnåede det modsatte af mængderabat – nemlig mængdefordyrelse på op mod 25% pr. dose (ifølge Politico, red.). Hvornår har man nogensinde hørt om det før?

Men heldigvis kan Ursula von der Leyen tilsyneladende roligt regne med flere danske EU-politikere, der raser mod det mistillidsvotum, som Gheorghe Piperea altså har fremsat.

En af de danske EU-politikere er Christel Schaldemose, europaparlamentariker for Socialdemokratiet, Ifølge hende er det “fuldstændigt forfejlet” og ligefrem “tåbeligt”, at mistillidsafstemningen overhovedet skal finde sted.

”Selvfølgelig er der ting, man kan være uenig med kommissionsformanden i, men der er masser af andre muligheder for at kritisere hende. Et mistillidsvotum skaber usikkerhed og sætter spørgsmålstegn ved, om man kan regne med det, der sker i Europa-Parlamentet,” siger Christel Schaldemose til DR, og tilføjer, at den yderste højrefløj, som står stærkt i Europa-Parlamentet, ikke nærer mange varme følelser for EU-samarbejdet.

”De er jo ligeglade med, at det skaber politisk kaos. Men i en tid med krig, klimaforandringer og en meget alvorlig geopolitisk situation er det decideret dumt at sætte spørgsmålstegn ved EU’s ledelse,” tilføjer hun, mens DR lapper i sig.

Sikke en overraskelse, at et konkret kup, efter alt at dømme årtusindets kup, mod alle EU-borgere bliver spinnet til at handle om ”den yderste højrefløj”. Ikke sandt?

Også Morten Løkkegaard, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, synes, at afstemningen er noget værre noget.

”Afstemningen er utidig og useriøs, og der er brug for sammenhold nu. Ikke det modsatte,” siger han til DR uden at reflektere over, hvordan et kup på hundreder af milliarder kroner begået mod EUs skatteydere konkret ”styrker sammenholdet”.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er Psst!s artikler i serien “Ursulas tavshed”:

Ursulas tavshed kap. 1 (del 1 af 2)

Ursulas tavshed kap. 1 (del 2 af 2)

Ursulas tavshed kap. 2: Baggrunden

Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

Ursulas tavshed kap. 4: Pfizer vs. Polen

Ursulas tavshed kap. 5: New York Times vs. EU

Ursulas tavshed kap. 6: Pfizer vs. Rumænien

Foto: Deposit og Mads Ortmann.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Middelfart Kommune ønsker ikke at besvare Psst!s 12 konkrete spørgsmål. De ønsker ikke at kommentere sagen i det hele taget. Det oplyser Lejla Delic, der er leder af Jobcenteret, til Psst! i en mail.

Og “sagen” er jo invaliderede Martin Kristiansen, som Middelfart Kommune vil sende i virksomhedspraktik.

Hvis han adlyder, forværrer han sin i forvejen elendige helbredstilstand, og risikerer oveni, at kommunen vurderer, at han er klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Hvis han ikke adlyder, stopper sygedagpengene. Hvilket er lig med økonomisk ruin for ham.

Middelfart Kommune går imod Martins læges helbredsattest samt kommunens egen lægefaglige vurdering, der konkluderer, at han er varigt uarbejdsdygtig. For syg til at arbejde.

Og trumfen: Martin kan ikke klage. Den mulighed er på listig vis blevet fjernet ved at træffe en “processuel beslutning”, hvilket konkret betyder, at Martin ikke kan klage.

Han skal bare møde op. Den 1. juli sker det.

Til info: Middelfart Kommune blev stillet 12 konkrete spørgsmål og fik mulighed for at udtale sig 100% uredigeret – uanset hvor meget plads de end måtte have brug for.

Du får gentaget samtlige 12 spørgsmål i bunden af artiklen her.

Vil du vide mere om Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

Kommunen ved bedst … ?

Og der er andre issues end de manglende klagemuligheder. Ret så store issues, faktisk.

Martin Kristiansen skal troppe op med henblik på at komme i praktik under ydelsestrussel. Går det an? Kan man behandle en syg borger, der blev skadet af Pfizers Covid-19-vaccine, da han udviste “samfundssind”, sådan?

Og næste issue: Beslutningen om at få Martin Kristiansen i praktik træffes i direkte modstrid med både egen læge og kommunens egen lægekonsulent.

Psst! har set dokumentationen på, at både Martin Kristiansens egen læge og kommunens egen lægekonsulent konkluderer, at Martin er varigt uarbejdsdygtig. Ude af stand til at varetage et arbejde. Og ikke bare det: Det kan være direkte skadeligt for Martin Kristiansen bare at møde op.

Martin Kristiansen lider hver dag. Han har det meget dårligt. Pfizers Covid-19-vaccine har reelt ødelagt hans liv.

Martin elskede at arbejde, og var så værdsat en medarbejder, at hans arbejdsgiver holdt hånden under ham i to og et halvt år, før de omsider gav slip på ham. De ønskede kun at få ham tilbage.

Men Middelfart Kommune har altså kaldt Martin Kristiansen, der lægefagligt er vurderet til at være for syg til at arbejde, til fysisk samtale den 1. juli med henblik på at få Martin Kristiansen i arbejde.

De to første artikler om sagen om Middelfart Kommune og Martin Kristiansen her:

Invalideret Covid-19-vaccine skadet borger skal sendes i praktik

Martins, borgerens, menneskets rettigheder – hvad med dem?

Uden retsbeskyttelse

Martin Kristiansen mener selv, at han i praksis står uden nogen form for retsbeskyttelse.

”Hvis en kommune træffer en afgørelse (det vil sige noget, der har retsvirkning, red.), har jeg ifølge lovgivningen ret til: 1) Klagevejledning, 2) Klageadgang 3) Partshøring. Det omgår kommunen ved at betegne deres beslutning som “processuel beslutning”,” siger Martin, og tegner den konkrete situation op:

”Men samtidig træffer kommunen 1) Et retsligt indgreb (praktik under ydelsestrussel), 2) Pålægger mig pligt til at møde og 3) Påfører mig risiko for økonomisk ruin ved udeblivelse.”

Han uddyber:

“Der er ingen klagemulighed. Ingen prøvelsesmulighed i anden instans. Intet ankeorgan vil acceptere at tage sagen, fordi der ikke eksisterer en “afgørelse” på papiret. Det er præcis dét, der kaldes en retstom zone, og som debatten om forvaltningsdomstole handler om. Kommunen har magt til at administrere uden prøvelse, fordi lovsystemet i praksis ikke griber ind i denne konstruktion,” siger Martin Kristiansen til Psst!

I dag – den 27. juni – er situationen fortsat, at Martin Kristiansen skal troppe op til møde den 1. juli.

Læs også:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

De 12 spørgsmål

Her er de 12 spørgsmål, som Middelfart ikke vil besvare. Oveni, at de ikke vil kommentere “sagen” overhovedet.

Spørgsmålene til Middelfart Kommune:

1: På hvilket konkret hjemmelsgrundlag vurderes beslutningen at være en processuel handling uden klageadgang? (forvaltningsloven § 2, stk. 1)

2: Hvordan forholder kommunen sig til retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, om borgerens ret til prøvelse af afgørelser, når beslutningen har direkte retlige konsekvenser?

3: Hvilket konkret lægefagligt grundlag anvender kommunen for at tilsidesætte både egen læges og lægekonsulentens enslydende vurderinger? (retssikkerhedsloven § 10, stk. 1 og § 11, stk. 1)

4: Hvorfor indkaldes borgeren til et møde med trussel om ydelsestab, hvis der alene er tale om en “procesbeslutning” uden retlige virkninger? Hvordan hænger det sammen?

5: Er det i overensstemmelse med officialprincippet og undersøgelsesprincippet at træffe en afgørelse uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når dokumentationen konkluderer varigt nedsat arbejdsevne? (retssikkerhedsloven § 10)

6: Hvordan sikrer kommunen, at helbredsoplysninger anvendes korrekt og loyalt i henhold til retssikkerhedsloven § 11?

7: Hvilke konkrete sagsoplysende tiltag har kommunen foretaget for at afklare, om virksomhedspraktik ville være sundhedsmæssigt forsvarligt, jf. lægelige advarsler om forværring?

8: Hvordan vurderer kommunen, at afgørelsen harmonerer med principafgørelserne i Ankestyrelsens principafgørelse 18-19, 14-18, 35-17 og 42-17?

9: Er det korrekt, at lederen personligt har godkendt beslutningen, som det fremgår af redegørelsen?

10: Hvordan vurderer kommunen, at borgerens retssikkerhed er beskyttet i denne proces, når der reelt ikke gives mulighed for prøvelse af afgørelsen?

11: Hvordan skelner kommunen mellem procesbeslutning og afgørelse, når borgeren samtidig trues med sanktion?

12: Hvad er kommunens procedure for vurdering af lægekonsulentens rolle, og lever den op til Sundhedsloven §§ 15-16 (informeret samtykke og patientens ret til oplysninger)?

Det er nogle meget ordentlige, velforberedte, konkrete spørgsmål. De fejler ingenting.

Men det er der noget andet, der gør.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat.

TIL FORSIDEN

Del 1 af 2:

Er Karina måske et eksempel på, hvad der kan være i vente for Louise, Martin, Ina, Anette og alle de mange andre Covid-19-vaccine-skadede borgere?

Det vil med sikkerhed være meget individuelt fra patient til patient, men tænk, hvis en kombination af tid, et (så vidt muligt) positivt mindset og naturlig afgiftning efter Covid-19-vaccinen kan gøre en forskel for nogle af patienterne. Tænk, hvis bare nogle af patienterne står foran det trin. Trin OP! For en gangs skyld ikke ned.

Det handler Karinas historie (også) om.

Karina har været ude, hvor døden er næste logiske skridt. Elendig, lidende, kæmpende, desperat. Meget syg.

Der er hun ikke længere, hun er i bedring.

Hun mener, at hendes krop til dels er ved at blive afgiftet, og hun mener også, at hendes tilgang, hendes mindset, har hjulpet hende på vej. Og fortsat hjælper.

Hun har et håb om at få sit liv tilbage, og hun vil også gerne fortælle andre, at der er håb.

For at komme frem til den forståelse af Karinas situation, bliver du nødt til at læse både del 1 og del 2. For at komme til der, hvor det lysner, skal vi først igennem mørket, hvor kun elendighed hersker.

Her er første del af Karinas historie.

Gør Psst! en forskel? Hvis du synes, at svaret er “ja”, håber vi du vil tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Ugens historier, hurtigt læste udtræk og eksklusive historier. Du finder alle detaljer her.

Profession: Analyse-kemiker

Karina Eriksen er 55 år og bor i Storkøbenhavn.  

Vi starter historien i 2019, hvor Karina er i sit livs form. Hun træner fitness 3-4 gange om ugen, og lever derudover på alle måder et aktivt og sundt liv.

Hun er yderst tilfreds med, hvad hun ser i spejlet. Langt hår. Slank. Muskeltoning. Idealvægten fordelt, som Karina synes den bør fordeles.

Hun er startet i et nyt job i en pharma-virksomhed. Karina er analysekemiker. Jobbet er krævende – der er tryk på. 

I starten af 2020 udvikler hun en autoimmun sygdom på lungerne. Den hedder sarkiodose, og er en autoimmun/inflammatorisk sygdom, som kan ramme mange organer – især lungerne. Den er kendetegnet ved dannelse af små knuder af betændelsesceller, kaldet granulomer, i det berørte væv.

”Det bliver jeg undersøgt for, de finder frem til, at jeg skal bruge en astmaspray, og så træner jeg ellers bare videre. Og har det fint,” siger Karina, der kører det mønster igennem hele 2020.

Læs også:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Støt ned ad bakke

I foråret 2021 kan Karina – fordi hun har den sygdom på lungerne – blive vaccineret før langt de fleste. Så allerede den 10. marts 2021 modtager Karina første stik af Pfizers Covid-19-vaccine. Hun får andet stik 14 dage senere – den 24. marts 2021.

I tiden efter oplever Karina en række tilbageslag. Hun går fortsat til kontroller for sygdommen i lungerne, og efter en lang periode med stabile resultater, går det pludselig den forkerte vej. Det går ”støt ned ad bakke”, siger hun.

Hendes performance i træningen er dårlig – meget dårligere end hvad ’bare en dårlig dag’ kan retfærdiggøre, og det bliver værre og værre over sommeren 2021.

”Jeg kæder ikke det, der sker på det her tidspunkt sammen med vaccinen. Overhovedet ikke. Jeg træner videre, og så må jeg tage en spray under træningen også, men jeg fungerer ikke, som jeg gjorde før. Der er noget galt,” fortæller hun.

Læs også: Michels historie del 1: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

”Der er noget helt galt!”

Den 28. oktober 2021 modtager Karina det tredje stik af Pfizers Covid-19-vaccine. I øvrigt samme batchnummer som Anette Lindberg Friedrichsen, der er formand for Foreningen for bivirkningsramte – Covid19 vaccination, også fik.

Allerede ugen efter blev Karina stukket igen. 

”Det var det, der var anbefalingerne. Og igen: Jeg havde jo det med lungerne, men jeg var i princippet rask. Jeg så ikke mig selv som syg. Men der får jeg så influenza-vaccinen også,” fortæller Karina.

Karina får altså både det tredje stik af Pfizers Covid-19-vaccine og influenza-vaccinen indenfor en uge, og hun passer sit arbejde, træner og lever sit liv.

”Jeg kan mærke, at jeg næsten ikke kan løfte de der 7-8 kilos håndvægte, som jeg et år forinden nærmest jonglerede rundt med. Jeg kan næsten ikke få dem op fra gulvet,” fortæller hun.

Små to uger senere, en lørdag eftermiddag, sidder Karina i sin sofa.

”Pludselig kan jeg ikke mærke mine ben. Så går der lidt, og så kan jeg mærke dem igen. Men nu breder det sig op til ansigtet, og det føles som om, at jeg bliver tatoveret rundt om øjnene. Det stikker og prikker over det hele, og jeg siger til min mand: Der er noget helt galt. Jeg er pisse-bange her. Jeg synes – også fordi jeg træner så meget – at jeg normalt er i rimelig god kontakt med min krop, og jeg ved bare, at der er noget helt galt med mig.”

Karina finder senere ud af, at symptomerne enten er – eller i hvert fald minder meget om – Guillain-Barré syndrom, der er er en sjælden autoimmun sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber de perifere nerver, hvilket kan føre til muskelsvaghed, følelsesløshed og i svære tilfælde lammelser. Symptomerne starter typisk i fødder og ben og kan sprede sig opad.

Læs også: Tvangsvaccinationstilhængernes tabte stemme

Det cykler rundt i min krop

I resten af weekenden kommer og går Karinas symptomer. Bølger frem og tilbage. Hun overvejer at ringe til hospitalet, men ved i sidste ende ikke helt, hvad hun egentligt skal sige til dem.

”Det cykler rundt i hele min krop. Jeg kan på det tidspunkt ikke engang sætte ord på, hvad der sker,” siger hun.

Om mandagen får Karina så ringet til egen læge, der er en helt ny læge, som er startet efter at Karinas egen læge igennem mange år er stoppet.

Og nu er Karina begyndt at mistænke vaccinen. Hun spørger om, det kan have noget med vaccinen at gøre, men den mistanke bliver affærdiget.

”Heldigvis skynder nye læge at sende mig videre til neurologerne på Herlev Hospital. Og derfra starter den historie, som jeg ved, at du også har fået fra andre (vaccine-skadede danskere, red.), som du har talt med. Det her ræs med at se og tale med den ene, den anden, den tredje og så tilbage igen,” siger Karina.

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

”Jeg sled mig igennem”

Karina bliver i den følgende periode undersøgt – for flere forskellige ting, blandt andet neurosarkoidose, fordi der var mistanke om at sygdommen har spredt sig fra lungerne til nerverne

Men de finder ingenting på MR-scanningen, og de finder i det hele taget ingenting, der kan forklare Karinas mange symptomer.

Omkring januar-februar 2022 er Karina bare elendig.

”Muskelsmerter. Brainfog. Svimmelhed. Jeg fungerede ikke. Alt var galt – på samme tid.” fortæller hun.

Træningen er på det her tidspunkt selvfølgelig slut, men Karina arbejder endnu. Hun har faktisk endda fået et nyt job, som hun startede på den 1. januar 2022.

”Det var rigtigt hårdt, jeg var i virkeligheden ikke i stand til at passe et krævende arbejde, men omvendt ville jeg jo gerne gøre en god figur, så jeg sled mig igennem,” fortæller hun.

Læs også: Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Vanvittig god form reddede mit liv

I den kommende tid bliver Karina undersøgt for mange forskellige ting.

Hun har ikke Small fiber neuropati (en neurologisk lidelse, hvor de små nervefibre i det perifere nervesystem bliver beskadiget), selvom hun er lige på grænsen.

Hun blev også undersøgt fra ende til anden på Rigshospitalet.

”Men nej, jeg har ikke sklerose. Jeg har ikke borrelia. Og så videre. Det bliver sådan en udelukkelses-ting, hvor jeg ikke har det ene, det andet eller det tredje. På intet tidspunkt er jeg bare i nærheden af at få at vide, at ’du fejler det her’. Jeg blev i sidste ende sendt hjem fra Rigshospitalet med: ”Ja, det er ikke fordi, at jeg siger, at du er pylret, men vi kan ikke se noget.” Og det er jo – har vi fundet ud af – helt klassisk. Alle parametre er normale, men man kan selv mærke, at noget er helt galt,” siger hun.

På det her tidspunkt er Karina overbevist om, at hun er blevet forgiftet af Pfizers Covid-19-vaccine.

” Her indser jeg, at jeg skal være glad for, at jeg er i live. For sådan behøvede det ikke at være – det kan man nemt læse sig til. Men jeg var i så vanvittig god form, da jeg blev skadet. Det kan meget vel have reddet mit liv,” siger Karina.

Men ondt skal blive til værre. Meget værre.

I slutningen af 2022 bliver Karinas sygdom på lungerne pludselig meget værre. Nu bliver det behandlingskrævende. Karina får behandlingen, og den medicin, hun får bør tage hendes evige muskelsmerter, men det gør den ikke. Overhovedet ikke.

”Men heldigvis hjælper det alligevel. I februar 2023 kan man se på røntgenbillederne, at lungerne er i bedring. Og jeg er til endnu en kontrol i juni 2023, der bekræfter bedringen, men ugen efter finder jeg en knude i mit højre bryst. Så lige når jeg troede, at der var lidt styr på det hele – især i forhold til mine lunger – så kommer det næste,” fortæller Karina.

Og tilføjer:

”Den 9. august 2023 bliver jeg diagnosticeret med brystcancer.”

Læs også: Louises historie: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Et budskab om HÅB

Her forlader vi Karinas historie. For nu.

Psst! siger allerede nu tusind tak til modige Karina for at fortælle sin historie.

I næste del får du alt det, du mangler, hvilket er en hel del.

Og så får du et budskab om håb.

Håb om at få livet tilbage. Håb om at besejre giften, der var ved at slå Karina ihjel. Håb om at kunne bidrage til at give andre håb.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Covid-19-vaccine-skadede Martin Kristiansen skal troppe op til fysisk møde med jobcentret den 1. juli 2025. Det er snart.

Hvis du ikke har fået læst historien, bør du starte der. Du finder den her:

Invalideret Covid-19-vaccine skadet borger skal sendes i praktik

Psst! sendte i går formiddag (torsdag den 19/6) en række spørgsmål afsted til Middelfart Jobcenters leder, der er bekendt med Martin Kristiansens sag. Ligesom kommunaldirektøren og borgmesteren i øvrigt også er.

Alle har modtaget identisk dokumentation. Borgmesteren videresendte henvendelsen til jobcenterchefen, som i sit svar fastholder, at Martin Kristiansen skal til fysisk samtale med henblik på at få ham ”tilbage på arbejdsmarkedet”.

Psst! henvendte sig igen om eftermiddagen for at få bekræftet, at mailen var nået frem og også for at tilføje, at kommunen kan blive citeret af Psst! 100% uredigeret, hvis de ønsker det.

Psst! har her et døgns penge senere endnu ikke hørt tilbage fra lederen af Jobcenteret eller andre, der kunne tænkes at overtage samtalen. Ikke så meget som en bekræftelse på, at vores mails er modtaget.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Ugens nyheder, eksklusive historier og støtte på samme tid. Du finder alle detaljer her.

De centrale problemer

De centrale problemer i sagen er:

1: Kommunen træffer en indgribende beslutning, men betegner den som processuel. (forvaltningsloven § 2, stk. 1)

2: Borgeren pålægges deltagelse i praktik under ydelsestrussel. (sygedagpengeloven § 21)

3: Klageadgang nægtes, da kommunen ikke udsteder egentlig afgørelse. (retssikkerhedsloven § 3, stk. 1 og § 66)

4: Beslutningen træffes i direkte modstrid med både egen læge og kommunens egen lægekonsulent. (retssikkerhedsloven § 10, stk. 1 og § 11, stk. 1)

5: Borgeren efterlades uden reel prøvelsesmulighed, hvilket han betegner som et ”retstomt rum”.

6: Martin Kristiansens rettigheder virker – i Psst!s optik – ikke til at være overholdt, men måske vi tager fejl. Det er også derfor vi håber, at Middelfart Kommune vil besvare vores spørgsmål.

7: Psst! er derfor meget nysgerrig. Vi vil gerne vide, hvad der konkret har givet kommunen anledning til at sløjfe Martin Kristiansens helbredsattest, som ifølge både Martins egen læge og kommunens egen lægefaglige vurdering er varigt uarbejdsdygtig. Ude af stand til at varetage et arbejde. Og ikke bare det: Det kan være direkte skadeligt for Martin Kristiansen bare at møde op.

Med andre ord: Kommunen har kaldt Martin Kristiansen, der lægefagligt er vurderet til at være for syg, for svækket, for hårdt ramt, til at arbejde, til fysisk samtale den 1. juli med henblik på at få Martin Kristiansen i arbejde.

Dagen nærmer sig for invaliderede Martin, der har fået ødelagt sit liv af Pfizers Covid-19-vaccine. Privatfoto.

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

12 konkrete spørgsmål

Spørgsmålene til Middelfart Kommune er som følger:

1: På hvilket konkret hjemmelsgrundlag vurderes beslutningen at være en processuel handling uden klageadgang? (forvaltningsloven § 2, stk. 1)

2: Hvordan forholder kommunen sig til retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, om borgerens ret til prøvelse af afgørelser, når beslutningen har direkte retlige konsekvenser?

3: Hvilket konkret lægefagligt grundlag anvender kommunen for at tilsidesætte både egen læges og lægekonsulentens enslydende vurderinger? (retssikkerhedsloven § 10, stk. 1 og § 11, stk. 1)

4: Hvorfor indkaldes borgeren til et møde med trussel om ydelsestab, hvis der alene er tale om en “procesbeslutning” uden retlige virkninger? Hvordan hænger det sammen?

5: Er det i overensstemmelse med officialprincippet og undersøgelsesprincippet at træffe en afgørelse uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, når dokumentationen konkluderer varigt nedsat arbejdsevne? (retssikkerhedsloven § 10)

6: Hvordan sikrer kommunen, at helbredsoplysninger anvendes korrekt og loyalt i henhold til retssikkerhedsloven § 11?

7: Hvilke konkrete sagsoplysende tiltag har kommunen foretaget for at afklare, om virksomhedspraktik ville være sundhedsmæssigt forsvarligt, jf. lægelige advarsler om forværring?

8: Hvordan vurderer kommunen, at afgørelsen harmonerer med principafgørelserne i Ankestyrelsens principafgørelse 18-19, 14-18, 35-17 og 42-17?

9: Er det korrekt, at lederen personligt har godkendt beslutningen, som det fremgår af redegørelsen?

10: Hvordan vurderer kommunen, at borgerens retssikkerhed er beskyttet i denne proces, når der reelt ikke gives mulighed for prøvelse af afgørelsen?

11: Hvordan skelner kommunen mellem procesbeslutning og afgørelse, når borgeren samtidig trues med sanktion?

12: Hvad er kommunens procedure for vurdering af lægekonsulentens rolle, og lever den op til Sundhedsloven §§ 15-16 (informeret samtykke og patientens ret til oplysninger).

Samtlige paragraffer er nemme for dig at slå op. Kopiér, søg, tryk og læs.

Læs også: Danske regioner til vaccineskadede borgere: Glem det!

Søjlerne af beskyttelse

I mellemtiden afventer Martin Kristiansen ombudsmandens vurdering. For ombudsmanden er nu inddraget ligesom Ankestyrelsen også er det.

Og så afventer han i det hele taget, hvad der kommer til at ske. Han kæmper det, han kan, mens dagen nærmer sig.

Middelfart Kommune er indtil videre tavse – ikke engang en bekræftelse på, at mailen er modtaget, selvom den bekræftelse konkret er efterlyst fra Psst!s side.

Psst! vil se, hvad det her ender med. Vi vil se, hvor den her historie fører hen.

Psst! har i hele vores levetid (nu 14 måneder) fulgt historien om de Covid-19-vaccineskadede danskere på nærmeste hold, og vi har bidraget til at ændre billedet.

I løbet af de sidste 4-5 måneder er de Covid-19-vaccineskadede danskere i stor stil er begyndt at blande sig (under eget navn) i forbindelse med Psst!s mange artikler om netop den gruppe mennesker, der er blevet fuldstændigt svigtet af Danmark. Søjlerne af beskyttelse omkring ”supervåbnet” har været (og er fortsat, red.) for stærke. Der er for meget på spil.

I starten stod de, der stod frem, for skud, risikerede spe, spot, hån og ukontrolleret vrede fra horderne af de mediepåført hypnotiserede mennesker samt de mange bots, der ved første øjekast lignede rigtige mennesker. Nu ved vi bedre.

Og som bonus risikerede de også censur fra de sociale medier, der bøjede knæet for tyranniet.

Det har Psst! bidraget til at ændre – og ændringen er markant. Forskellen i respons fra for eksempel Louises historie i november 2024 til Martins historie i marts 2025 er utroligt stor. Et reelt skift og faktisk en lille god nyhed midt i elendigheden.

Men nederlagene, kampene, presset mod de vaccine-skadede danskere stopper bare ikke.

Nu vil Danmark have dem ”tilbage på arbejdsmarkedet”…?

Chokerende brutalitet.

Så vi bliver lige her. Og holder øje med udviklingen.

Husk: Middelfart Kommune har fået tilbuddet om at udtale sig 100% uredigeret. De får alt den plads, de vil have, der er ingen restriktioner overhovedet fra Psst!s side. Hvorfor skulle de ikke ville tage imod det tilbud?

Men vi har stillet 12 konkrete, ordentlige, velforberedte og nysgerrige spørgsmål, som vi håber at få besvaret.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Covid-19-vaccine-skadede Martin Kristiansen skal nu i praktik. Det har hans kommune, Middelfart Kommune, bestemt.

Martins læge har udarbejdet en helbredsattest, der konkluderer, at han er varigt uarbejdsdygtig. Og det gælder også for arbejde med skånehensyn (som er afprøvet) – og at enhver arbejdsprøvning vil forværre hans helbredstilstand. Psst! har set dokumentationen. Lægens konklusioner er, at:

1: Arbejdsevnen anses for udtømt, og ordinært arbejde vurderes ikke muligt, heller ikke med skånehensyn.

2: Arbejdsprøvning vil være helbredsskadeligt.

Martin gør beskæftigelsesrådgiveren opmærksom på, at sagen bør forelægges rådgiverens leder, og han beder samtidig om at få det på skrift i form af en afgørelse, så han har klagemulighed.

Beskæftigelsesrådgiveren vælger derefter at sende Martin en redegørelse i stedet for at træffe en afgørelse. I redegørelsen skriver de, at lederen er orienteret, og at der er truffet en processuel beslutning, hvilket konkret betyder, at Martin ikke kan klage. Den mulighed har han ikke.  

Martin modtager så en indkaldelse, hvori han orienteres om, at hvis han ikke møder op, standses sygedagpengene.

Martin skal nu troppe op til fysisk møde med jobcentret den 1. juli 2025.

Her er Danmark 2025 – cirka 4 år efter nogle af de borgere, der udviste ’samfundssind’, desværre fik deres liv ødelagt af supervåbnet.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Det er den støtte, vi gerne vil have fra dig. Du finder alle detaljer her.

En værdsat medarbejder

Som Psst!-læser har du mødt Martin Kristiansen før. Psst! fortalte i marts 2025 Martins historie over to dele, og du kan læse begge historier lige her:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Den ultrakorte version af Martins historie er, at han arbejdede meget, var fysisk aktiv, var rask og sund, og havde et godt liv med sin lille familie.   

Den 10. august 2021 modtog han andet stik af Pfizers Covid-19-vaccine, og Martins liv, som han kendte og påskønnede det, var slut. Han har siden mistet mindst 90% af, hvad han kunne før Pfizers Covid-19-vaccine smadrede hans liv.

Martin har tinnitus, han er svimmel, han har hovedpine. Han har sanseforstyrrelser. Han har fysiske issues. Og mere endnu. Han har det med andre ord meget dårligt. Martins symptomer har reelt ødelagt hans liv.

Det bliver ironisk (på en perfid måde), at Martin altid har elsket at arbejde. Arbejde har altid været en stor del af Martins identitet.

”Jeg har arbejdet og tjent mine egne penge siden jeg var 13 år og har erfaring inden for mange områder, herunder pakkeri, produktion, administration, informationsteknologi, maskinteknik, linjeledelse, ledelse af ledere, og selvstændig erhvervsdrivende,” siger han til Psst!

Historien om hans flid, arbejdsevne og værdi som medarbejder understøttes af, at hans tidligere arbejdsgiver, Norlys, i over to og et halvt år holdt hånden under Martin, mens han var syg, alene fordi de var så glade for ham. Og meget gerne ville have haft ham tilbage.

Norlys gav i 2024 omsider slip på Martin, der nu lever et liv, hvor han lider og kæmper hver dag.  

Et mareridt, der ikke slutter.  

Læs også: Senatsrapport: Sundhedsmyndigheder vildledte om risici for myokarditis fra Covid-19-vacciner

Næste runde

Martin Kristiansen er nu indkaldt til fysisk møde med jobcentret den 1. juli 2025.

Martin havde oprindeligt havde booket det som telefonisk møde på grund af hans helbred, men kommunen har selv ændret mødet til fysisk fremmøde.

Sygedagpengelovens § 13 b, stk. 4, siger ellers, at der i denne situation kan og bør holdes telefoniske opfølgningsmøder, hvis borgerens helbred påkræver det.

Desuden må kommunen hverken træffe afgørelse om virksomhedspraktik uden at vurdere funktionsnedsættelse og skånehensyn (jf. § 13, stk. 4), eller afslå forlængelse af sygedagpenge, hvis der stadig er behov for at afklare arbejdsevnen (jf. § 27, stk. 1, nr. 2).

Det vil Psst! naturligvis spørge ind til, når vi sender vores spørgsmål til kommunen. De er under udarbejdelse.

Men der er meget mere galt end en enkelt paragraf i sygedagpengeloven, der ikke bliver overholdt – Middelfart Kommunes store interesse i at få Martin ”tilbage på arbejdsmarkedet” synes at være behæftet med en hel række fejl og grove overtrædelser af Martins rettigheder.

Hovedpunkterne er, at kommunens egen lægekonsulent faktisk er enig med Martins praktiserende læge i den sundhedsfaglige vurdering (Psst! har set dokumentationen, red.).

Alligevel vælger kommunen at tilsidesætte de lægefaglige vurderinger og fortsætte mod praktik.

Og samtidig afskæres Martin fra enhver prøvelse af beslutningen.

Det vender vi tilbage til, for vi slipper ikke historien her. Og Middelfart Kommune skal også have muligheden for at svare for sig. Så: Flere historier på vej.

Vi kommer til at kigge afgørelsen, reglerne, fremgangsmåden og hvorvidt Martins rettigheder bliver overholdt nærmere i sømmene i næste runde.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Pest eller kolera – hvad vælger du?

Martin selv befinder nu sig i et alvorligt dilemma:

”Hvis jeg ikke møder op, stopper min indkomst. Hvis jeg møder op, risikerer jeg, at kommunen noterer, at jeg “kan møde op”, og derefter mistolker dette som bevis på, at jeg har en funktionsevne, jeg reelt ikke har. Jeg risikerer dermed både at få min sygdom bagatelliseret og at få mit sygdomsbillede fejlregistreret i min sag,” siger Martin til Psst!

Og han uddyber:

”Alene transport og deltagelse i mødet kan føre til helbredsmæssig forværring, det har jeg tidligere prøvet. Risikoen er, at kommunen efterfølgende vil notere: “Borger mødte op, deltog, kunne orientere sig, og var i stand til samtale”, hvilket kan bruges til at konstruere et skøn om arbejdsfunktionsevne. Og risikoen er også, at kommunen kan fremskynde eller konstruere raskmelding eller afvise videre sag om førtidspension, siger Martin.

Men hvad så hvis Martin bare nægter at troppe op? Hvad sker der så?

”Så stopper sygedagpengene straks efter udeblivelse. Jeg vil stå uden nogen indkomst, og det betyder økonomisk ruin for mig. Og derudover: Når sygedagpengene først er stoppet, vil det i praksis være næsten umuligt at få dem genoptaget, da kommunen kan nægte det under henvisning til manglende medvirken,” fortæller Martin.

Nyt billede af Martin, der i mange af døgnets timer er henvist til sengen. Privatfoto.

Læs også: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Retligt vakuum

Martin konkluderer, at han i praksis står uden nogen form for retsbeskyttelse.

”Hvis en kommune træffer en afgørelse (det vil sige noget, der har retsvirkning, red.), har jeg ifølge lovgivningen ret til: 1) Klagevejledning, 2) Klageadgang 3) Partshøring. Det omgår kommunen ved at betegne deres beslutning som “processuel beslutning”,” siger Martin, og tegner den konkrete situation op:

”Men samtidig træffer kommunen 1) Et retsligt indgreb (praktik under ydelsestrussel), 2) Pålægger mig pligt til at møde og 3) Påfører mig risiko for økonomisk ruin ved udeblivelse.”¨

Og hvad betyder det så for Martin – helt konkret?

”At jeg står i et retligt vakuum: Der er ingen klagemulighed. Ingen prøvelsesmulighed i anden instans. Intet ankeorgan vil acceptere at tage sagen, fordi der ikke eksisterer en “afgørelse” på papiret. Det er præcis dét, der kaldes en retstom zone, og som debatten om forvaltningsdomstole handler om. Kommunen har faktisk magt til at administrere uden prøvelse, fordi lovsystemet i praksis ikke griber ind i denne konstruktion,” siger Martin, der altså snart skal troppe op på Middelfart Jobcenter for at tage hul på hans ”tilbagekomst til arbejdsmarkedet”.

Psst! er som sagt ikke færdig med historien her.

Mere på vej.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat.