Med henvisning til et “langvarigt kontraktbrud” samt fortsatte diskussioner i “god tro” mellem virksomhederne og Rumænien, bekræftede Pfizer i midten af januar 2024, at medicinalgiganten har truffet den ’vanskelige beslutning’ at sagsøge Rumænien.
Pfizer og BioNTech søger at holde Rumænien til sine forpligtelser for COVID-19-vaccinebestillinger afgivet af landets regering, bekræftede en Pfizer-talsmand via e-mail.
“Pfizer og BioNTech mener, at det er vigtigt, at alle parter respekterer deres kontraktlige forpligtelser i henhold til aftalen, der har faciliteret den vellykkede europæiske pandemiske reaktion,” sagde talsmanden og tilføjede, at Pfizer og BioNTech fortsætter med at støtte dette svar ved at levere vaccinedoser i overensstemmelse med tidligere indgået kontraktlig aftale.
Her finder du alle foreløbige kapitler i artikelserien:
Men i modsætning til fx Danmark, der i 2022 købte mindst 26,5 millioner doser Covid-19-vaccine, hvoraf vi ca. brugte en enkelt million doser, ruller Rumænien ikke bare om på ryggen og overdrager borgernes penge til Pfizer.
Specifikt nægter Rumænien at betale for omkring 28 millioner Covid-19-vaccine-doser til en værdi af omkring 550 millioner euro (ca. 4,1 mia. kr.), ifølge nyhedsmediet Romania-Insider. Rumæniens indbyggertal er omkring 19 millioner mennesker. Altså præcis samme mønster, som vi har belyst sker overalt i EU. Vaccinationsraterne er styrtdykket, men EU-landene er den dag i dag stadig bundet af kontrakten om at købe enorme antal doser, der koster mange milliarder euro.
Pfizer og BioNTech bekræftede ikke eksplicit størrelsen af ordren eller værdien af handlen.
Ligesom i Pfizers opgør mod henholdsvis Polen og Ungarn er baggrunden for dette nye retslige sammenstød den enorme aftale på 1,8 mia. doser Covid-19-vaccine, som EU-Kommissionen indgik med Pfizer i foråret 2021. Aftalen, der er omgærdet af så mystiske omstændigheder. Især udvekslingen af tekstbeskeder og samtalerne mellem Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste, Albert Bourla, har rejst mange spørgsmål – og stort set dem alle står fortsat ubesvaret hen. Manglende gennemsigtighed, hemmelighedskræmmeri og mange ubesvarede spørgsmål er fortsat status i EU’s store Covid-19-vaccine-indkøbsaftale.
Fælles front med Polen
Rumæniens sundhedsminister, Alexandru Rafila, har i mellemtiden hævdet, at der ikke er noget juridisk grundlag for de bøder, der allerede er opkrævet, eftersom Rumænien nægtede at underskrive en ændring af sin oprindelige aftale med Pfizer-BioNTech, igen ifølge Romania-Insider.
Sundhedsministeren sagde også, at der ikke er noget juridisk grundlag for, at der kan kræves sanktioner i tilfælde af, at vaccinerne-leveringerne nægtes. Igen er argumentet, at Rumænien nægtede at underskrive en ændring af den oprindelige kontrakt.
“Vi forsøgte at tale med dem, vi havde utallige onlinemøder både med dem og med repræsentanter for Europa-Kommissionen, vi nåede ikke til enighed, og jeg modtog pr. post meddelelsen om denne stævning for retten i Bruxelles”, sagde sundhedsministeren ifølge News.ro.
Rumænien vil forsøge at koordinere et forsvar med Polen, som også har befundet sig – og fortsat befinder sig – i Pfizers sigtekorn.
I slutningen af 2023 indbragte Pfizer både Polen og Ungarn for retten på grund af lignende beskyldninger om kontraktbrud.
Mens den øvrige, altid enige, danske presse står skulder ved skulder og holder alle deres mikrofoner for en magthaver, som de har fået besked på at holde mikrofonen op foran munden for, holder Psst! selvfølgelig øje med denne og de andre sager, vi har beskrevet.
New York Times sagsøgte i januar 2023 EU-kommissionen. New York Times hævder, at EU-Kommissionen har en juridisk forpligtelse til at frigive tekstbeskederne mellem EU-Kommissions-formand Ursula Von der Leyen og Pzifers øverste, Albert Bourla. Det var Ursula Von der Leyen selv, der gjorde New York Times opmærksom på tekstbeskederne mellem hende og Albert Bourla.
Efter EU-indkøbsaftalen om Covid-19-vacciner til hundreder af milliarder kroner stillede Ursula Von der Leyen således efterfølgende op til interview med New York Times. Her fortalte hun, at hun havde haft en usædvanlig rolle i forløbet. I artiklen, med titlen “How Europe Sealed a Pfizer Vaccine Deal With Texts and Calls”, citerer New York Times både Von der Leyen og Bourla for, at de sendte tekstbeskeder og ringede til hinanden i tiden op til kontrakten. I artiklen ser man Ursula Von der Leyen stå ved et stort vindue og kigge ud igennem det med et stålfast blik. Settingen i både billede og interview er, at Ursula Von der Leyen er sejrskvinden.
Her finder du alle foreløbige kapitler i artikelserien:
Aftalen forpligtede EU-landene til at modtage helt abnorme mængder Covid-19-vaccine. Op mod 1,8 milliarder doser. Som fx Danmark betalte dyrt for især i 2022, men også lige siden. Det mønster går igen over hele EU. Hundreder af millioner Covid-19-vaccine-doser er blevet smidt ud/destrueret. EU svømmer i Covid-19-vacciner.
Det enorme spild og udgifterne på hundreder af milliarder af kroner rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvorfor Kommissionen forpligtede sig til så enorme mængder Covid-19-vaccine ganske uden hensyn til de pandemiske forhold. Men det spørgsmål ønsker hverken Ursula Von der Leyen eller EU-Kommissionen at besvare.
Kortvarig, flygtig karakter
New York Times’ argument er, at det er særdeles realistisk, at tekstbeskederne indeholder oplysninger om EU-blokkens aftaler om køb af Covid-19-doser for hundreder af milliarder kroner. Oplysninger, som formentlig kun Ursula Von der Leyen og Albert Bourla kender. Mediet Politico rapporterer, at Ursula Von der Leyen angiveligt har ’opnået’ en mængdefordyrelse på 25% pr. dose selvom aftalen gjaldt for op til 1,8 mia doser Covid-19-vaccine. Alligevel noget af en præstation.
Retssagen mellem New York Times og Pfizer fulgte en forespørgsel i januar 2022 fra den europæiske ombudsmand, Emily O’Reilly, som identificerede fejladministration i Kommissionens forsøg på oprindeligt at gendanne tekstbeskederne, efter en anmodning om offentlig adgang fra netzpolitik.org-journalisten Alexander Fanta. Ombudsmandens undersøgelse viste, at Kommissionen ikke eksplicit bad præsidentens personlige kontor om at lede efter tekstbeskeder.
Som svar hævdede EU’s værdi- og gennemsigtighedskommissær Věra Jourová, at tekstbeskederne kan være blevet slettet på grund af deres “kortvarige, flygtige karakter”. Kommissionen siger endvidere, at tekstbeskederne ikke falder ind under dens gennemsigtighedspligt og tilføjede, at beskederne slet ikke kan hentes. De er ’væk’.
Det rejser også spørgsmålet om, hvorvidt kommissærernes tekstbeskeder er en del af officiel kommunikation, der skal opbevares og tilgås på samme måde som andre dokumenter. New York Times mener så, at når tekstbeskederne omhandler en handel til hundreder af milliarder af kroner, EU-borgernes penge, er det i den grad officiel kommunikation.
Ifølge Politico vil vi her før sommeren 2024 få et svar, hvor Europas højeste domstol skal tage stilling til retssagen af New York Times mod Europa-Kommissionen for ikke at give adgang til tekstbeskederne.
“Offentligheden bliver fortsat nægtet information om vilkårene for en af de største indkøbskontrakter i EU’s historie,” sagde Nicole Taylor, en talsmand for New York Times ifølge Politico. “Offentlige embedsmænd bør ikke være i stand til at undgå tilsyn ved at undlade at bevare information eller ved at bruge alternative kommunikationsformer for at undgå afsløring,” tilføjede hun.
Hvem ellers?
Sagen rejser selvfølgelig mange spørgsmål.
Får vi tekstbeskederne at se? Hvad skal der til for at vi får dem at se?
Hvordan vil sagen udspille sig politisk for Ursula Von der Leyen, der allerede har annonceret, at hun går efter 5 år mere som formand for EU-Kommissionen, der skal træde til efter Europa-Parlamentsvalget d. 9. juni 2024?
Når aftalens gennemsigtighed er komplet ikke-eksisterende, alt er tåget, skjult og fordækt, er det så ikke der, man bør være ekstra på vagt? Hvordan kan Ursula Von der Leyen være blevet så magtfuld, at alle vagthunde som journalister, EU-ombudsmanden, New York Times med flere bare lige bliver viftet af? Børstet væk.
Hvem holder styr på indkøbsaftalens hundredvis af milliarder af kroner? Der tales åbenlyst om korruption i forbindelse med indkøbsaftalen, så hvis alt er i orden, hvorfor så ikke lægge det frem?
Hvem – udover Pfizer – profiterede mest på indkøbsaftalen?
I november 2023 annoncerede Pfizer, at medicinalfirmaet havde sagsøgt Polen på grund af manglende betalinger for 60 millioner doser af COVID-19-vaccinen. Pfizer kræver op mod 9 milliarder kroner af Polen.
Baggrunden for det retslige sammenstød er den enorme aftale på 1,8 mia. doser Covid-19-vaccine, som EU-Kommissionen indgik med Pfizer i 2021. Aftalen, der er omgærdet af så mystiske omstændigheder. Især udvekslingen af hemmelige tekstbeskeder og telefonsamtalerne mellem Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste, Albert Bourla, er betændt. Hemmelighedskræmmeriet og de mange ubesvarede spørgsmål er fortsat status.
”Pfizer og BioNTech søger at holde Polen til landets forpligtelser for COVID-19-vaccineordrer afgivet af den polske regering, som en del af kontrakten om at levere til EU, der blev underskrevet i maj 2021,” sagde en talsmand for Pfizer til det internationale medie Politico i november 2023 og tilføjede, at BioNTech tilslutter sig også sagen.
Her finder du alle foreløbige kapitler i artikelserien:
I 2021 underskrev Kommissionen en ny kontrakt med Pfizer for op til 1,8 milliarder doser COVID-19-vaccine. Denne fælles købsaftale, som Kommissionen har forhandlet på vegne af EU-landene, forværrede blokkens tidligere aftale og ifølge Politico har EU angiveligt betalt op mod 25% i merpris pr. dosis, selvom altså bestillingen på op til 1,8 mia. doser ellers godt kunne tænkes at opfylde kravene for en mængderabat.
Aftalen binder lande til at købe doser, som de ikke har brug for. Det er der i forvejen mange beviser på – i Danmark er 2022 og de 26,5 mio. doser vi købte kun til det år et godt eksempel – og det kommer igen til udtryk i retssagen mellem Pfizer og Polen.
Ursula Von der Leyen afviser pure at diskutere den rolle, hun har spillet i forhandlingerne, der gik forud for aftalen. Og de hemmelige tekstbeskeder mellem Von der Leyen og Bourla forbliver missing in action.
For dyrt for Polen
I april 2022 meddelte den daværende polske sundhedsminister Adam Niedzielski, at landet var holdt op med at tage imod vaccineleverancer. Han hævdede, at Polen havde benyttet en force majeure-klausul i kontrakten med henvisning til økonomisk belastning forårsaget af Ukraine-krigen. Han forklarede også, at landet overhovedet ikke havde behov for den enorme mængde Covid-19-vacciner, som landet blev tvunget til at modtage. Han lod forstå, at aftalen kostede Polen alt for dyrt.
Kort tid efter fik Polen opbakning. En gruppe på ni andre lande, alle fra Øst- og Centraleuropa, klagede over, at de sad fast i kravet om at bruge penge på doser, de ikke havde brug for. Endda i en tid med heftig økonomisk turbulens. Landene pressede Kommissionen for at genåbne aftalen og rejste spørgsmålet gentagne gange på møder mellem EU’s sundhedsministre.
Da vaccinationsraterne faldt, begyndte lande uden for den central- og østeuropæiske gruppe at tilslutte sig opfordringen til en genforhandling. Snart efter fulgte et krav om større gennemsigtighed i de oprindelige forhandlinger mellem Pfizer og Kommissionen. “Hvad blev lovet? Vi vil rigtig gerne vide det,” sagde den belgiske ambassadør Pierre Cartuyvels i december 2022.
I maj i år annoncerede Kommissionen en genforhandling af den eksisterende aftale. Det reducerede – med et uspecificeret beløb – antallet af udestående doser, mens leverancerne også ville være mere spredte ind i 2026. Polen nægtede dog at tilmelde sig den reviderede aftale.
Pfizers regning til Polen kan nå op på 1,2 milliarder euro (ca. 9 milliarder kroner) baseret på en pris på 19,50 euro pr. dosis som rapporteret af Financial Times (de nøjagtige detaljer i kontrakten forbliver hemmelige). Og for Pfizer er sagen et klart signal til ethvert land, der måtte ønske at slippe for at betale, hvad de skylder – altså hvad Pfizer mener, at landene skylder.
Siden Pfizer selv i november 2023 annoncerede, at de nu tager Polen i retten, har der i det store hele været stille om sagen.
Fokus er EU’s store aftale om indkøb af 1,8 mia doser Covid-19-vaccine, der betød, at vi over hele EU har set et mønster om abnorme mængder Covid-19-vaccine til hvert land. Hundreder af millioner af doser Covid-19-vaccine er til overs. Affald.
Det er præcis de hyper-overdrevne mængder Covid-19-vaccine, som Pfizers retssager mod Polen, Ungarn og Rumænien handler om. Dem kommer vi også til i serien her.
Aftalen, der kom i stand efter udveksling af hemmelige tekstbeskeder mellem Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste, Albert Bourla, har kostet EU-landene hundreder af milliarder kroner, og Danmark er selvfølgelig heller ikke gået fri af milliard-regningerne. Overdragelsen af danske skatteyderes penge til Pfizer.
Danmark har betalt ekstreme beløb for Covid-19-vacciner, som Danmark på ingen måde havde brug for.
I 2022 ”forpligtede” Danmark sig ifølge Statens Serum Institut til at købe 22 millioner doser Covid-19-vacciner i 2022 til ca. 2,8 milliarder kroner. Indkøbet, eller ’forpligtelsen’, blev godkendt af Finansudvalget i april ’22.
Den handel gav ikke mening for professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Jes Søgaard.
“Man har været klar over, at den her pandemi var ved at klinge af. Så er der altså ikke grund til at købe for 2,8 milliarder kroner ekstra vacciner. Det stod klart, at vi ikke får brug for 22 millioner vacciner. Det er jo mellem 3-4 stik per borger i Danmark. Det her er meget, meget dårligt købmandskab på skatteborgernes vegne,” sagde han til Radio4 i juni 2022, og tilføjede:
”Jeg forstår ikke, hvad der foregår, der hvor den her beslutning er blevet taget.”
Billedet er mere klart i dag efter mere viden om Ursula Von der Leyens hemmelige tekstbeskeds-aftale med Albert Bourla.
4,5 mio ’variantopdaterede’ doser
Bare et par måneder efter indkøbet af de 22 mio. doser til 2,8 mia. kr., annoncerede sundhedsminister Magnus Heunicke på endnu et corona-pressemøde, at nu havde Danmark købt yderligere 4,5 millioner doser ”variantopdaterede” doser. Bare sådan. Beløbet for det indkøb blev aldrig oplyst. De 4,5 millioner ”variantopdaterede” doser skulle i øvrigt kun bruges på danskere over 50 år.
I det samlede regnestykke lander vi altså i alt på mindst 26,5 millioner doser bare i 2022. Stykprisen pr. dose er udregnet til 120-130 kroner, så et Covid-19-vaccineindkøb for ca. 3,3 – 3,4 mia. kr. for Danmark alene i 2022. Det er uklart hvor mange doser, der rent faktisk er blevet brugt ud af de 26,5 mio. doser, men det synes meget usandsynligt, at Danmark skulle have brugt mere end en million doser.
Så lad os for eksemplets skyld sige, at vi brugte en million doser. Det giver Danmark 25,5 mio. doser i overskud. 25,5 millioner doser, som Danmark ikke havde brug for.
Regning: Over 3 milliarder kroner skulle der overdrages af skatteydernes penge. Kun i 2022.
Og husk: Vi ved ikke med sikkerhed, at 26,5 mio doser vaccine var det endelige antal i 2022. Vi ved kun, at det mindst var 26,5 millioner doser.
’Vi var nødt til det’
I et skriftligt svar anerkender Sundhedsministeriet, at “der er indkøbt flere vacciner, end der sandsynligvis var behov for”. Sundhedsministeriet indrømmer, at Danmark var ”nødt til at indgå forpligtelser til køb af Covid-19-vacciner”.
“Sundhedsministeriet har i forbindelse med håndteringen af Covid-19-vacciner været nødt til at indgå forpligtelser til køb af covid-19-vacciner, hvor der på tidspunktet for indgåelse af kontrakterne ikke har været fuldt overblik over epidemien og behovet for antallet af vacciner,” lød det i et skriftligt svar til Ritzau. Sundhedsministeriet tilføjede, at:
”Danmark er som udgangspunkt bundet af de EU-aftaler om indkøb af vacciner, som Danmark har tilsluttet sig.” Sundhedsministeriet ønskede efterfølgende ikke at uddybe svaret overfor de få medier, der søgte yderligere forklaring.
Spørgsmål
Psst! vil på baggrund af den information, vi har været igennem i løbet af de 3 første afsnit i kapitelserien meget gerne spørge alle, der kan bidrage med konkret viden, om sagen. Vi har konkrete spørgsmål:
Hvor kom tallet 26,5 millioner doser fra?
Hvordan kunne Finansudvalget i april ’22 godkende det indkøb?
Hvordan kunne alle partierne være på linje? Hvordan kunne det nogensinde gå igennem?
Hvad har spildte vacciner i alt kostet Danmark fra start til nu? Vi ved, at det er mange milliarder kroner – hvor mange milliarder?
Hvor mange doser Covid-19-vaccine har Danmark købt fra starten til april 2024? Det samlede antal.
Hvor står der præcist i den her indkøbsaftale, som der ofte refereres til, at Danmark skal købe (mindst) 26,5 mio. doser Covid-19-vaccine alene i 2022? Hvor kan vi SE det eller de tal sort på hvidt?
Hvor meget er der i alt blevet købt Covid-19-vacciner for i EU? Fra start til nu.
Hvor mange doser Covid-19-vaccine har Danmark købt specifikt til 2024, hvor vi pr. april 2024 fortsat anbefaler gravide og alle over 65 år at blive vaccineret mod Omikron.
Er en aftale af den her enorme størrelse sikret grundigt og holdt minutiøst regnskab med, så alle mistanker om fx korruption ’sikkert og effektivt’ kan slås ned? Hvor ser vi det henne?
Vi har flere spørgsmål endnu. Nu er de stillet her. De vil også blive stillet direkte så snart vi har chancen.
Ursula Von der Leyen er sandsynligvis få måneder væk fra at sætte sig til rette til yderligere 5 år som EU-kommissionsformand (foto: Depositphotos)
Begejstrede medier
En spøjs krølle på historien er, at flere danske medier overraskende nok var kritiske overfor det indkøb af 22 mio. doser Covid-19-vaccine til 2,8 mia. kr., der blev annonceret i juni måned. Da Magnus Heunicke så i starten af september, små 3 måneder senere, annoncerede indkøbet af de 4,5 mio. ”variantopdaterede” doser kun til borgere over 50 år, var kritikken af overindkøb forstummet. Flere af medierne lavede endda en 180 graders vending. DR, TV 2, BT, Berlingske m.fl. genfortalte begejstret om de 4,5 millioner yderligere corona-vaccine. 4,5 millioner ekstra doser supervåben.
Medierne klappede begejstret, mens 2022-kuppet stod på. Mindst 3 milliarder kroner blev listet ud af bagdøren – til Pfizer og …? Hvem ellers? Hvem har profiteret udover Pfizer? Vi bør hele tiden huske det spørgsmål: Og hvem ellers?
Kuppet står på endnu, du må bare ikke høre om det.
Hvorfor, spørger du?
Det er på grund af betingelser, som ikke er specificeret nogen steder. Ingen kan svare på noget, ingen kender til tallene. Ingen ved hvorfor Finansudvalget godkendte det indkøb, selvom regnestykket i sig selv skriger ’STOP! Røveri! Stop tyven!’ Samtlige partier på linje. Ingen ved hvorfor vi købte nok vacciner til, at alle danskere, der rent faktisk kunne eller ville modtage stikket, kunne blive vaccineret mod Corona ca. 10 gange. På et år. Ingen medier synes, at det er en historie. Ingen kender noget til det.
Sådan er det på magisk vis med aftalen, der blev indgået af Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste chef, Albert Bourla, via hemmelige tekstbeskeder og hemmelige telefonopkald. Intet står nogle steder, men sådan er det.
Vi vil have svar. Vi skal ikke høre flere historier om, at Danmark skal spare dyner og måltider væk på danske sygehuse, samtidigt med at vi frivilligt overdrager rigdom til korrupte slyngelforetagender.
I fjerde kapitel går vi til retssagerne. Hvad handler de om? Hvorfor sker de? Hvad er på spil?
Som fx Pfizer vs. Polen. Pfizer søger betaling for 60 millioner doser Covid-19-vaccine af Polens ca. 37 millioner indbyggere. Pfizer vil have op mod 9 milliarder kroner. Polen afviser kravet og kræver gennemsigtighed om indkøbsaftalen mellem EU og Pfizer.
