Kategori: Topsektionsskabeloner

Louises historie del 1:

Louise Nikolajsen er 39 år og fra Hjallerup i Nordjylland. Hun er mor til 3 børn på 6, 13 og 14 år.

Louises historie er barsk, det er op til dig at vurdere om du bør læse den. Det er hårdt for Louise at fortælle den, og det er en stor beslutning for hende at overlade sin historie til Psst!. At hun vælger at gøre det, skyldes primært to faktorer:

1: Vrede.

Louise er vred over det svigt, som hun, og de mange andre, som befinder sig i en tilsvarende situation, oplever fra det officielle Danmark. Fra myndighederne, medierne, lægerne, politikerne, sygehusene, eksperterne og de mange mennesker, der online ikke tåler at læse/høre den mindste kritik af Covid-19-vaccinen. Den frelsende vaccine, der var ”supervåbnet” (Citat: Alle). ”Miraklet” (Brostrøm). ”Den mest sikre vaccine nogensinde” (Brostrøm). ”Vores tids svar på månelandingen” (Senderovitz).

2: Oplysning.

Louise er gået fra at være utroligt ked af det, skamfuld, angrende, til igen at kunne se sig selv i øjnene. Til højt at kunne sige: Det her er ikke min skyld. Jeg har ikke BEDT om det!

Hun har bebrejdet sig selv længe. Hun har tvivlet på sig selv. Endda skammet sig. Men ikke længere – hun ønsker at fortælle andre om det system, der over 3½ år har nedbrudt hende. Hun vil med sin historie gerne hjælpe andre, der er i samme situation.

Kuk-kuk

Psst! deler Louises historie op i to dele.

Den første del handler om, hvad der konkret er sket med Louise, siden hendes verden styrtede i grus – dagen efter hun fik det første stik med Pfizers Covid-19-vaccine.

Anden og sidste del handler om den anerkendelse, som Danmarks Covid-19-vaccine-skadede borgere åbenlyst ikke er berettiget til. Det har Psst! dokumenteret i mange andre historier – du kan finde et udpluk af dem her:

De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Det åbne brev fra de vaccine-skadede: Nu har SST svaret

Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Danske regioner til vaccineskadede borgere: Glem det!

’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Louise fortæller – ligesom alle andre vacccineskadede borgere, som Psst! har talt med – en historie om ydmygelser, nederlag, hån og en konstant og helt åbenlys mistanke om, at de vaccineskadede borgere i virkeligheden har kuk i kasketten. Mentalt ustabile. Psykisk sårbare. Indsæt selv lignende mærkater – de skadede danskere har hørt dem alle sammen. Mange gange.

I årevis er de danskere, der udviste ’samfundssind’ og var så uheldige at blive skadet af Covid-19-vaccinen, blevet mødt med den attitude, de formodninger, det forhåndsbestemte stempel af ’det officielle Danmark’.

For hvordan skulle den Covid-19-vaccine, som blev tilbedt af myndigheder, ministre, medier, eksperter og kendisser dog kunne skade nogen?

Den var jo frelseren. Vi så den ankomme på live-tv med blå blink. Vi hørte om dens lyksaligheder. Overalt. Hele tiden. Nonstop. Alle sagde helt det samme, alle brugte de helt samme ord. Et nonstop bombardement.

Det – og meget andet – sætter Louise ord på i del 2.

Et af de sidste billeder, der blev taget af Louise, før hendes verden styrtede i grus. Privatfoto.

Stik nummer 2

Louises historie om livet som skadet, syg, altid elendig, starter 28. juni 2021. Her bliver hun vaccineret med Pfizers Covid-19-vaccine.

Dagen efter er intet, som det plejer – nogensinde igen.

”Jeg husker, at vi havde en fin dag. Jeg havde løbet på rulleskøjter med børnene, jeg var også kørt med børnene til farmor og farfar for at få en is. En hyggelig dag – alt var normalt. På et tidspunkt skal jeg på WC, og jeg bliver pludselig utroligt svimmel. Jeg har slet ingen balance, min puls ræser afsted, mit hjerte hamrer, og jeg kravler nærmest ud fra badeværelset. De andre, der er der, ser det her, og de bliver selvfølgelig forskrækket. Jeg tænker selv, at jeg må være blevet ramt af dehydrering, og jeg får drukket lidt saftevand, og jeg oplever, at jeg får det bedre. Men næste gang jeg skal på WC, sker det samme igen. Høj puls, utroligt svimmel, kvalme. Her er det så, at jeg bliver hentet af ambulancen for første gang – det er sket flere gange siden,” siger Louise.

På sygehuset får Louise det marginalt bedre – men hun har det ikke godt. Hun er svimmel, har trykken for hovedet, hjertet hamrer afsted, kvalmen kommer og går.

Hun går efter nogle dage til egen læge.

”Jeg spørger min læge, om det kan være vaccinen, men han siger, at det tænker han ikke er muligt. Han mener roligt, at jeg kan tage stik nummer to, og det gør jeg jo så. Dum som jeg er.”

Louise modtager stik nummer 2 den 2. august.

I perioden mellem første og andet stik har hun det dårligt – hele tiden.

”Jeg er stadigvæk svimmel. Utilpas hele tiden. Og jeg forstår det ikke, der er så mange ting i min krop, at jeg ikke har en forklaring på. Jeg har en følelse af, at noget er helt galt, men jeg er meget forvirret og kæmper for at gøre de almindelig ting, jeg plejede at ordne uden problemer. Det hele er nyt for mig jo. Jeg ved ikke, hvad det er, der sker med mig,” siger Louise.

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Et mere nutidigt billede af Louise, der forbander sig selv over at tage stik nummer 2. Privatfoto.

Så er det ikke derfor du er syg

Da Louise får andet stik den 2. august, bliver der sat turbo på elendigheden.

”Det hele eskalerer meget hurtigt. Alle de her forskellige ting. Jeg mærker så mange ting i min krop, som jeg ikke forstår. Der begynder at ske noget med mit højre ben. Det føles som om, at der er noget, som ikke skal være der. Min balance bliver vanvittig dårlig, jeg går faktisk med stok i en periode, fordi jeg er så bange for at falde. Jeg kan mærke ekstra slag fra mit hjerte. Jeg har smerter, kvalme og kan nærmest ikke holde ud at være i min egen krop. Hvad fanden er det her for noget?,” gengiver Louise.

Og hun fortsætter:

”Jeg ryger ind på sygehuset et par gange. Jeg oplever fx lammelser i ansigtet, alt hænger. Min hud brænder. Oven i det alt det andet, der konstant er i vejen med mig. Men den besked jeg får, er, at alt er helt normalt. Det hele er helt normalt, siger de.”

Andet stik fjernede alt tvivl i Louises sind om, hvad der var galt med hende.

”Lige efter stik 2 ved jeg, at det er vaccinen. Selvfølgelig er det den. Jeg får en voldsom reaktion dagen efter den første og alt – simpelthen alt – går galt efter andet stik. I det hele taget: Fra det ene sekund til det andet har jeg ikke været mig selv,” siger Louise og fortsætter:

”Jeg er forbandet over, at jeg først forstår det efter stik 2, men jeg lyttede jo til, hvad vi fik at vide. Og hvad jeg selv fik at vide af læger, på sygehuset – alle vegne fra,” fortæller Louise, der 20. august igen bliver så dårlig, at hun bliver hentet af en ambulance.

”Jeg husker den episode så tydeligt, fordi en af ambulancefolkene spørger om jeg er vaccineret. Jeg svarer ja. Han vil så vide, hvilken vaccine jeg har fået, og jeg svarer Pfizer. Så siger han: ”Så er det ikke derfor du er syg.””

Episoden sker samtidig med, at Astra Zeneca fik trukket deres farlige produkt fra markedet, og der var derfor stor fokus på Astra Zeneca-vaccinen.

Og Pfizer var jo frelseren over dem alle. Det sagde myndighederne, det sagde medierne, det sagde ministrene, det sagde alle, der havde fri adgang til tv, radio, pressen. Overalt. Hele tiden. Så den besked var selvfølgelig også nået frem til ambulancefolkene.  

Læs også: De samme 10 spørgsmål: Christine Stabell Benns svar

Patientklagenævnet afviser

Louise anmeldte i 2022 sine skader, og fik efter et års tid en afvisning. Psst! har set afvisningen fra Patientklagenævnet, der blandt andet skriver:

”Vi har vurderet, at du ikke er blevet påført en skade som følge af behandlingen med Pfizer-BioNTech.

For så vidt angår dine gener i form af smerter, nedsat styrke og spasmer i højre ben, en følelse af hævelse i skjoldbruskkirtlen, kolde fingre, dårlig vejrtrækning, en brændende fornemmelse i brystet, hjerteflimmer, synkebesvær, allergifornemmelse, snurren i hovedbunden og følsomt bindevæv/hud, vurderer vi, at disse ikke er en følge af vaccinationerne mod Covid-19.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at de beskrevne gener ikke er en kendt og beskrevet bivirkning til Covid-19-vaccinen fra Pfizer-BioNTech, og at de beskrevne gener ikke er registreret som en bivirkning i det officielle produktresume for vaccinerne.”

Sag afgjort.  

Ankede Louise afgørelsen?

”Nej. Jeg røg direkte ned i et sort hul, og havde ikke kræfterne. Uanset hvor jeg søgte hjælp, blev jeg ikke anerkendt. Jeg begyndte i den her periode at vende tingene mod mig selv. Jeg var vred på mig selv, havde så mange fortrydelser, og oveni var jeg jo syg hele tiden. Det er først for nyligt, at jeg har fundet modet til at sige, at det her ikke er min skyld. Jeg har ikke bedt om det,” siger Louise og fortsætter:

”Se alle de mennesker, der er ramt – overalt i verden. Alle de her mennesker, der har fundet sammen i grupper og foreninger. Alle kæmper mod præcis det samme. Ingen steder bliver de skadede mennesker anerkendt, systemet er fuldstændigt lukket for dem. Over hele verden er det det samme: Ingen anerkendelse, ingen hjælp og ingen behandling. Erstatning får kun de færreste, ingen myndigheder vil kendes ved de skadede. Ingen vil tage et ansvar. Ingen vil røre ved det.”

Læs også: Skal vi ikke få åbnet den demokratiske samtale, Magnus?

Underretning på børnene

Louise blev i december 2023 tilkendt førtidspension, men ikke før, at hun på mødet, der kun skulle handle om førtidspension, fandt ud af, at der var kommet en underretning på hendes børn fra kommunen.

”De mener lige pludselig, at jeg er for syg til at tage mig af mine børn. Jeg bliver chokeret. Jeg har altid passet mine egne børn, og det vil jeg gøre så længe jeg kan bevæge mig. De taler om, at jeg lægger puslespil på sofaen med den 6-årige i stedet for at sidde ved bordet, og ja, det gør jeg. Jeg tror, at hun er ret ligeglad med om vi lægger puslespil ved spisebordet eller i sofaen. Jeg tror, at min 6-årige bare er glad for at lave ting med sin mor. Punktum. Efter det møde sad jeg i 20 minutter og hyperventilerede og kunne slet ikke falde ned igen,” siger hun.

Louise er selv smerteligt bevidst om, at hun er ikke den samme mor for sine børn, som hun var for 4 år siden.

”Jeg lavede alt med mine børn. Vi tumlede, moslede, stod på rulleskøjter. Jeg var i sommerland med dem. Jeg power-walkede selv hver dag. I dag er der intet af det tilbage. Jeg har flere gange tænkt tanken, at det måske ville være bedre for mine børn, hvis jeg ikke var her. Hvis de ikke havde en mor, der hele tiden er syg,” siger Louise, og giver udtryk for et ønske, som hun tænker på hver dag:  

”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt. Men det kan jeg ikke få. Det får jeg nok aldrig igen.”

****

Anden og sidste del af Louises historie kommer snart.

Louise har selv skrevet en udførlig beretning om sin skade på Facebook. Tusindvis har liket og delt, hundredvis har kommenteret. Du finder Louises beretning lige her.

****

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN