Fra 2028 ved du ikke længere om din tomat er en regulær tomat eller en GMO (Genetisk Modificeret Organisme)-tomat.
Du ved ikke længere, om din olivenolie er en regulær olivenolie eller en GMO-olivenolie.
Det er nu besluttet. Du kan læse den officielle beslutning her. Kilden er EU-Parlamentet.
EU-Parlamentet vedtog 17. juni 2026 den endelige forordning om new genomic techniques (NGT) – nye genredigeringsteknikker til planter. Det er en reel deregulering for en stor del af produkterne, selvom det ikke er en fuld fjernelse af alle regler.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
“Få og simple”
Der er to hovedpunkter i forordningen:
NGT-1: Planter med ”få, simple ændringer” (som dog kan være op til 20 ændringer, så man må jo selv vurdere, om det er ”få og simple” ændringer, red.), der ifølge formuleringen kunne være sket naturligt eller via konventionel forædling.
De planter bliver fra 2028 undtaget fra de strenge GMO-regler – ingen obligatorisk risikovurdering, ingen mærkning af slutprodukter (kun frø skal mærkes), og de bliver på alle måder behandlet som almindelige konventionelle planter.
NGT-2: Mere ”komplekse ændringer” – beholder man under GMO-reglerne med risikovurdering, sporbarhed og mærkning.
EU siger, at formålet er at gøre det hurtigere og billigere at bringe klima-tilpassede, sygdomsresistente og højtydende planter på markedet.
EFSA (Den Europæiske Fødevareautoritet), som også godkendte Bovaer med forsikringerne om, at Bovaer var sikkert og effektivt både for dyr og mennesker, fortæller, at teknologien er meget smart, og at resultatet (den færdige plante) ikke er farligere end de planter, vi har spist i 100 år. De har ”kigget på masser af data”, og kan ikke finde ekstra problemer.
Og Danmark er begejstret.
Danmark har da også været en stærk fortaler for dereguleringen af NGT’er. Under det danske EU-formandskab i 2025 var det en prioritet, og daværende fødevareminister Jacob Jensen har udtalt, at NGT’er kan hjælpe med at “gøre mere med mindre” – mere klimarobuste afgrøder, færre pesticider osv. Regeringen stemte derfor for i Rådet.
Jacob Jensen udtalte den 4. december 2025 i forbindelse med den foreløbige aftale om nye genom-teknikker (NGT):
”Nye genomteknikker kan hjælpe os med at gøre mere med mindre. Forordningen vil gøre det muligt for os at udvikle nye plantesorter, der er mere klimarobuste og kræver færre gødningsstoffer eller pesticider.“
Det citat kommer direkte fra Rådets officielle pressemeddelelse, hvor Jacob Jensen, der også hele vejen igennem var meget begejstret for Bovaer, citeres som Danmarks minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.
EU fjerner GMO-mærkningen, fordi du ellers ikke vil købe det.
EU’s beslutningstagere ved naturligvis godt, at mærkede GMO-produkter i mere end 20 år har mødt stærk forbruger-modstand. Da obligatorisk mærkning blev indført (over 0,9 procent GMO-indhold), reagerede supermarkeder og producenter hurtigt. Store kæder (for eksempel i Storbritannien, Frankrig og Tyskland) fjernede GMO-produkter fra hylderne for at undgå boykot og negativ omtale.
Landmænd dyrkede stort set ikke GMO-afgrøder (kun en lille håndfuld lande har tilladt begrænset dyrkning, og det er fortsat meget begrænset i dag).
Resultatet: GMO i fødevarer til direkte forbrug blev nærmest usynligt på det europæiske marked, selvom import til dyrefoder fortsatte i større mængder.
Undersøgelser fra 1990’erne og 2000’erne viste, at en stor del af europæiske forbrugere (ofte 50-80 procent – afhængigt af land) sagde, de ville fravælge eller betale mindre for mærkede GMO-produkter.
Men nu har EU så egenhændigt skrottet den klare markedsafvisning, og besluttet, at forbrugerne altså skal have det, som de ikke vil have. Og at det skal skjules for dem.
Det skal forbrugerne, fordi det ifølge EU er godt for klimaet. Og også fordi, at det er sikkert og effektivt.
Til sidst:
Du undrer dig måske over, hvorfor danske medier ikke bruger et eneste bogstav på sagen?
Det behøver du ikke – danske medier ved naturligvis godt, at forbrugerne ikke ønsker GMO-fødevarerne, og derfor kan det meget nemt gå hen og blive en EU-kritisk historie, og det går virkelig ikke.
Fra 2028 venter der som bekendt direkte EU-støtte til medierne. Dobbeltstøtte. Både statsstøtten – hundreder af millioner – OG direkte EU-finansiering for milliarder. Mange milliarder. En stigning fra et ubetydeligt antal millioner euro til mange milliarder euro.
Så nu gælder det for medierne (”vagthunden”) om at holde sig til en linje, der gør, at de kan blive blåstemplet af magten, når krukkerne med guld skal uddeles. Udeladelser kan derfor forekomme.
Så skal du se mediernes kunder blive overflødige. De ”uafhængige” medier vil blive finansieret direkte af magten og eliten. Og informere derefter.
Den 1. maj 2026 udkom Århus Universitets rapport, der hedder ”Afdækning af mulige negative effekter ved Bovaer-fodring i praksis”. Den finder du her.
Rapportens konklusion er, at der er ingen samlet stigning i dødelighed eller fald i mælkeydelse, og det er jo godt nyt for de meget få, men meget indflydelsesrige, støtter af Bovaer i Danmark.
Andre har udtrykt kritik af Århus Universitets rapport i forhold til, at døde dyr, syge dyr og sygebokse tæller ikke med (eller kun marginalt).
Kritikere (herunder dyrlæger, Dyrenes Beskyttelse og landmænd) peger på, at rapporten baserer sig på behandlede dyr – altså køer, der har fået receptpligtig medicin. Køer, der ’bare’ mistrives, har nedsat ædelyst, står i sygeboks uden behandling, eller bare ’ser sløje ud’ uden at blive registreret som syge i de centrale systemer, udelukkes/registreres ikke.
Kritikken går også på, at landmænd, der stoppede med Bovaer tidligt på grund af problemer, ikke er inkluderet ordentligt. Problemerne “forsvinder” i gennemsnittet, når man slår mange besætninger sammen.
Århus Universitets rapport, der altså ikke – ud fra den model, de har valgt at benytte – finder hverken øget dødelighed eller fald i mælkeydelsen er naturligvis også opsigtsvækkende i lyset af SEGES Innovations (den danske landbrugsrådgivningsorganisation) egen undersøgelse.
I SEGES’ undersøgelse (udgivet slut-november 2025) af 644 mælkeproducenter, svarede 419 af landmændene, at de havde oplevet reduceret foderindtag som følge af Bovaer, og 434 landmænd rapporterede et fald i mælkeproduktionen. Og der var andre problemer – mange andre problemer.
Opsummering:
I SEGES’ egen undersøgelse svarede 65,1 procent altså, at de oplevede reduceret foderindtag, mens 67,4 procent rapporterede om fald i mælkeproduktionen:
I Århus Universitets rapport er de problemer forsvundet. Der er intet at se.
I forlængelse af Århus Universitets rapport, har universitet også forfattet en nyhedsartikel – en slags pressemeddelelse, der opsummerer rapportens vigtigste punkter. Den finder du lige her.
I artiklen udtaler lektor Niels Bastian Kristensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab sig, og han er også en af hovedforfatterne til Århus Universitets rapport, der altså ikke kan finde nogen problemer med Bovaer.
Især et afsnit i pressemeddelelsen fangede for alvor Psst!s opmærksomhed. Og vakte nok nysgerrighed til, at vi skrev en række spørgsmål til lektor Niels Bastian Kristensen, der nu har svaret på både indledende og senere også opfølgende spørgsmål.
Det får du nu serveret – fra start til slut – og fuldstændigt uredigeret. Som vel kun Psst! tilbyder..?
Men først skal du læse det kapitel, som vi stiller spørgsmål til.
Det kommer her:
Overskriften til afsnittet er ”Ændringer i mælkeanalyser”, og her kommer resten af afsnittet:
Forskerne fandt samtidig forskelle i flere af de analyser, der bruges til at beskrive mælkens sammensætning hos køer, der fik tildelt Bovaer i foderet.
Det gjaldt blandt andet analyser af mælkens indhold af protein, urea og 3-hydroxybutyrat, der er naturligt forekommende stoffer, som normalt bruges som målepunkter til at vurdere koens produktion, proteinforsyning og stofskifte.
“Vi kan se, at mælkeanalyserne ændrer sig. Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl,” siger Niels Bastian Kristensen.
Han forklarer, at de modeller, der bruges til at analysere mælk, bygger på komplekse sammenhænge mellem mælkens forskellige indholdsstoffer. De sammenhænge kan muligvis ændre sig, når Bovaer påvirker processerne i koens vom.
“Når Bovaer påvirker koens metandannelse, så forskyder vi potentielt omsætningen af mange komponenter i vommen. Når analysemodellerne er udviklet på mælk fra køer, der ikke har fået Bovaer, kan ændringer i mælkens sammensætning betyde, at modellerne begynder at fejlfortolke signalerne,” siger Niels Bastian Kristensen.
Afsnit slut.
Psst! syntes, at der er i kølvandet på det kapitel og de citater var spørgsmål, der pressede sig på. Så vi stillede dem.
Her kommer nu Psst!s indledende spørgsmål – med Niels Bastian Kristensen indledende svar.
Spørgsmål 1:
Når du siger:
“Vi kan se, at mælkeanalyserne ændrer sig. Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl.”
Hvad betyder det så konkret? Hvor anderledes er Bovaer-mælken sammenlignet med Bovaer-fri mælk? Jeg spørger (også) i henhold til: Da Bovaer blev introduceret fik forbrugerne jo den information, at der ingen forskel var.
Svar:
Vi har ikke foretaget mælkeanalyser, men har analyseret data baseret på rutineanalyser af mælk. I denne kontekst er analyserne anvendt med det formål at beskrive mælkeproduktionen og ikke mælken som råvare.
Rutineanalyserne af mælken foretages med proxymetoder, som ikke nødvendigvis er robuste overfor ændringer forårsaget af Bovaer – eller for så vidt andre systematiske ændringer i fodringen.
Spørgsmål 2:
Er der ændringer, som vi ikke har overblik over, i mælkens sammensætning på grund af Bovaer? Hvad skal danske forbrugere tænke om det? Er der en risiko for, at den konventionelle mælk (fra køer, der har fået Bovaer) er blevet et ringere produkt? Eller kan vi konkludere, at det ER blevet et ringere produkt?
Svar:
Vi har ikke forholdt os til mælken som råvare i undersøgelsen.
Spørgsmål 3:
Du siger også:
“Når Bovaer påvirker koens metandannelse, så forskyder vi potentielt omsætningen af mange komponenter i vommen. Når analysemodellerne er udviklet på mælk fra køer, der ikke har fået Bovaer, kan ændringer i mælkens sammensætning betyde, at modellerne begynder at fejlfortolke signalerne.”
Her taler du konkret om ændringer i mælkens sammensætning og en forskydning af omsætningen af komponenter i vommen. Psst! har igennem flere artikler belyst, at forbrugerne i altovervejende grad ikke synes, at ændringer i mælken og det, at man går ind og roder ved noget så kompliceret som koens biologi, er positivt. Hvordan skal danskerne helt konkret forstå det, du siger her? Kan du forenkle dit citat her, så alle kan forstå det?
Svar:
Bovaer hæmmer dannelsen af metan i vommen på koen og dermed øges brinttrykket i vommen. Et øget brinttryk forventes at drive en række kemiske balancer i retning af mere reducerede komponenter. Balancerne i vommen er altid påvirket af fodringen og der er ikke noget usædvanligt i at der er en sammenhæng mellem fodring og mælkens egenskaber.
Jeg undrer mig over, at NOPA slet ikke indgår i afsnittet. Vi ved fra EFSA og Fødevarestyrelsen, at affaldsstoffet NOPA går i mælken som direkte konsekvens af Bovaer. Hvorfor er NOPA slet ikke nævnt? Hvorfor er det ikke et emne? Og hvorfor er der ingen oplysning om NOPA til danskerne?
Svar:
I den netop afsluttede undersøgelse har vi anvendt data fra alm. produktionsovervågning, vi har ikke haft data omkring NOPA vi kunne inddrage i undersøgelsen.
Spørgsmål 5:
Når du taler om at “forskyde omsætningen af mange komponenter i vommen”, er det så det, som dyrlæge og ko-ekspert sagde til Psst! allerede i februar 2025? (link her)
Her sagde han:
“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”
Er det det, der er sket? Har vi lavet ulykker med Bovaer? Hvad synes du – mere overordnet – om hans citat? Har han ret, synes du?
Svar:
Vi ved endnu ikke hvordan Bovaer evt. har påvirket produktionen eller køerne, hverken i de besætninger, der har haft et tilsyneladende positivt respons eller dem, der har haft et tilsyneladende negativt respons til Bovaer.
Spørgsmål 6:
Har Bovaer gjort mælken dårligere end den var før Bovaer?
Svar:
Vi har ikke forholdt os til mælken som råvare i undersøgelsen.
Spørgsmål 7:
Andet? Er der noget, du gerne selv vil tilføje? Er der noget, jeg har misforstået/overset/mangler? Er der vigtige informationer, jeg bør tage med?
Svar:
Du er altid velkommen til at vende tilbage hvis du har yderligere spørgsmål.
Vi skal videre til de opfølgende spørgsmål. De kommer her – samt de svar, der følger fra Niels Bastian Kristensen, der følger med (til nogle af spørgsmålene i hvert fald).
Spørgsmål/svar nr. 1:
Jeg forstår ikke, hvad det konkret betyder. Du taler om, at Bovaer muligvis medfører en systematisk analysefejl. Hvordan gør det det? Hvilke ændringer er det, der er tale om her?
Svar:
Standardanalyser af mælk foretages med proxymetoder, som ikke er designet specifikt til at opfange ændringer forårsaget af Bovaer.
På samme måde er de heller ikke designet til at opfange andre systematiske ændringer i fordringen.
Spørgsmål/svar nr. 3:
Du siger, at der er ikke er noget usædvanligt i at der er en sammenhæng mellem fodring og mælkens egenskaber, men er det ikke nærmest lodret modsat af, hvad danskerne fik at vide om Bovaer fra starten? Danskerne blev da fortalt, at intet gik i mælken – at alt var gennemtestet, sikkert og effektivt. Danske forbugere er endda undervejs blevet fortalt, at om noget – så er mælken endnu bedre. Men det er altså ændret nu?
Svar:
Ændret fodring (foderets værdier) kan påvirke mælkens værdier. Det er der intet unormalt i. Fordrer man fx med mere eller mindre protein, kan det aflæses i mælkens værdier.
Spørgsmål/svar 5:
Du skriver, at vi endnu ikke ved hvordan Bovaer har påvirket produktionen eller køerne. Det svar forstår jeg simpelthen ikke. I SEGES’ egen undersøgelse af 644 mælkeproducenter, svarede 419 af landmændene, at de havde oplevet reduceret foderindtag som følge af Bovaer, og 434 landmænd rapporterede et fald i mælkeproduktionen. Og der var andre problemer – mange andre problemer.
Betyder det ikke, at vi rent faktisk godt ved noget om, hvordan Bovaer har påvirket produktionen og køerne?
Tæller SEGES’ undersøgelse ikke med ind i den samlede pulje af viden, som vi har i dag?
Svar:
Vi ved ikke HVORDAN det har påvirket dem. Hverken positivt eller negativt.
Der er kritik af Århus Universitets rapport i forhold til, at Syge dyr og sygebokse tæller ikke med (eller kun delvist): Mange kritikere (herunder dyrlæger, Dyrenes Beskyttelse og landmænd) peger på, at rapporten baserer sig på behandlede dyr – altså køer, der har fået receptpligtig medicin. Køer, der mistrives, har nedsat ædelyst, står i sygeboks uden behandling, eller bare “ser sløje ud” uden at blive registreret som syge i de centrale systemer, fanges ikke godt. Kritikken går på, at landmænd, der stoppede med Bovaer tidligt pga. problemer, ikke er inkluderet ordentligt. Problemerne “forsvinder” i gennemsnittet, når man slår mange besætninger sammen.
Mit spørgsmål er: Hvor er den ægte nysgerrighed? Hvorfor er det ikke den ægte nysgerrighed, der danner baggrund for de resultater, som man finder frem til? Alle konklusioner og metoder synes at være til fordel for Bovaer – det er meget svært at få øje på resultater/observationer, der går den anden vej. Hvordan kan det være?
Svar:
Undersøgelsen viser jo netop, at der har været udfordringer, men at der samtidig har været fravær af udfordringer. De tal, der har påvirket gennemsnittet i negativ retning, er stort set opvejet af de tal, der har påvirket gennemsnittet i positiv retning.
Der er intet for eller imod – kun analyser af data.
**
Opfølgende spørgsmål og svar slut.
Psst! siger mange tak til Niels Bastian Kristensen for svarene.
Vi ville ønske, at vi blev endnu klogere, eller i hvert fald ikke sad tilbage med følelsen af, at mange spørgsmål ikke har fået et klart svar, men sådan er det jo.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Claus Sørensen er 52 år, og har indtil for ganske nyligt (maj 2026) arbejdet på en gård i Midtjylland.
Han havde med sikkerhed arbejdet der endnu, hvis det ikke var for Bovaer, som Danmark som det første og eneste land i verden gjorde lovpligtigt fra 1. januar 2025.
Danskerne blev fortalt, at Bovaer var et ”klima- og miljøvenligt tiltag”, der var sikkert og effektivt. Gennemtestet i årevis.
Danskerne fik at vide, at dyrevelfærden og forbrugersikkerheden var de to højeste prioriteter overhovedet, og danskerne blev derudover fortalt, at ”intet gik i mælken”.
Det sidste punkt fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt. I februar 2025 ændrede Fødevarestyrelsen på den information, der indtil da var blevet givet til danskerne om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da er kun blevet større og bedre.
I bunden af artiklen her får du links til alle Psst!s historier om Bovaer, det er efterhånden blevet et omfangsrigt katalog. Hvem skulle have troet, at et fodertilsætningsmiddel ville have udviklet sig til en så enorm historie?
Og det var præcis i februar 2025, at den gård, som Claus Sørensen arbejdede på, begyndte at tilsætte Bovaer i foderet. De fleste danske landmænd ventede til efteråret 2025, men gården, som Claus arbejdede på, var altså en af de gårde, der gik tidligt i gang. På det tidspunkt havde Claus arbejdet på gården i små to år.
”Vi vidste ikke, hvad det var for noget. Og i sagens natur vidste vi jo heller ikke noget om alle de problemer, der skulle vise sig at komme – vi vidste stort set intet,” siger Claus, der snart skulle opleve at få meget mere viden. På den hårde måde.
Claus Sørensen sagde op, fordi han ikke længere kunne leve med den død, ulykke og sygdom, som fulgte med Bovaer. Privatfoto.
Kort efter, at gården begyndte at tilsætte Bovaer, startede ulykkerne.
”Lige pludselig fik køerne det dårligt. Mange kunne ikke rejse sig. Nogle af dem døde. Det var akkurat det samme, som vi nu har set flere andre steder,” siger Claus Sørensen, og fortsætter:
”En ting, vi døjede helt tovligt med, var omkring afgoldning (den proces, hvor man stopper med at malke køerne i slutningen af laktationen, så de går i goldperiode (tørperiode) før næste kælvning, red.). Køerne ville smide (abortere, red.) kalven. Men det er jo klart, for Bovaer er ikke godkendt til drægtige dyr. Sådan en afgoldning stresser jo en ko, og hvis den så får det gift samtidigt, så er det stress plus stress. Koens immunforsvar kunne ikke magte både gift og kalv, og så smed den kalven.”
Det, som Claus Sørensen siger her, oversætter vi lige, så alle kan være med:
Han siger, at køerne reagerede ved at “smide kalven” (altså abortere eller kaste kalven tidligt). Og han tilføjer, at det giver mening, fordi Bovaer ikke er godkendt til drægtige/goldkøer — så at give det samtidig med afgoldning er “stress plus stress”.
Han fortsætter:
”Det skete for rigtigt mange køer. Jeg tror, vi var oppe på omkring 20 procent af besætningen, som det skete for. Det var ekstremt, og det skete hver eneste uge.”
Så du står der i februar 2025 og oplever pludselig en masse ting, som går langt ud over det sædvanlige, er det korrekt?
”Ja, for selvfølgelig har vi haft en ko, der har fået forgiftning før – grundet alt muligt andet. Men det er utroligt sjældent – det sker måske en gang om året. Eller ligefrem en gang hver andet år – det er den hyppighed, vi taler om her. Men lige pludselig var der sygdom over alt – hele tiden. Og de køer, der blev syge, kom sig aldrig igen. Det kunne godt ske, at de kom til at give mælk igen, men på et markant lavere niveau. Vi har lige siden Bovaer haft en masse køer, der ikke har haft det godt, og det får de det heller ikke.”
Ham din chef – reagerede han ikke? Det er lidt svært at forstå, at man i sådan en situation ikke giver udtryk for, at ’den er gal, vi må gøre et eller andet”.
”Lige præcis. Det er også halvdelen af forklaringen på, hvorfor jeg har sagt op. Der var ikke bare den forståelse – overhovedet ikke,” siger Claus, der alene for sin gamle arbejdsplads’ skyld afholder sig for gå i specifikke detaljer om chefen.
Efter nogle uger med Bovaer, gik situationen fra slem til endnu værre.
”Da vi kom lidt længere hen, begyndte mareridtet med kalvene. Alt den mælk, som kalvene får, er mælk fra køerne, og det betyder, at når køerne får Bovaer, så får kalvene det også. Og resultatet var noget af det værste, jeg nogensinde har oplevet. De (kalvene, red.) mistrivedes helt vildt. Der var sygdom og død overalt. Nogle af dem døde i kramper. De oplevelser holder man ikke til at se på særligt længe, det kan jeg bare sige. Så er man fandme godt nok kold.”
Claus Sørensens oplevelser med kalvene stemmer godt overens med, hvad en kalvepasser, der arbejder på en gård i Nordvestjylland, fortalte Psst! tilbage i marts 2026. Hun fortalte også en gruopvækkende historie om sygdom, lidelse og død.
Claus Sørensen og gården kom igennem de 80 dage med at tilsætte Bovaer, og som vi efterhånden har hørt mange gange: Da Bovaer ophørte, blev alt hurtigt bedre. Sygdom, død og ulykker forsvandt – nu var kun eftervirkningerne af 80 dages Bovaer tilbage.
Men i foråret 2026 (april, red.) fortæller Claus Sørensens chef så, at de skal i gang med Bovaer igen. Langt de fleste gårde er i øjeblikket i venteposition i forhold til Bovaer, og Claus Sørensen ved ikke, hvorfor chefen besluttede, at de allerede her i foråret 2026 skulle i gang igen. Men han ved, at emnet ikke var til debat – sådan blev det.
”Jeg får det simpelthen dårligt – jeg kan bare mærke, at det påvirker mig helt vildt. Jeg talte så med nogle kolleger, og forklarede dem, hvordan jeg havde det med det, og de sagde til mig, at det for dem lød som om, at jeg blev nødt til at sige op. For den omgang kunne jeg da ikke klare igen, vurderede de. Og det var også min egen vurdering. Så det gjorde jeg – den 30. april sendte jeg mailen, hvor jeg sagde op,” fortæller Claus.
Claus Sørensen skulle ikke gå uden arbejde i mange dage – han starter snart på en økologisk gård, men som Claus Sørensen siger:
”Jeg havde flere forskellige muligheder, men jeg gik efter den arbejdsplads, der for alvor havde den rette indstilling. Det var det afgørende for mig.”
Hvilken indstilling er det?
”Ja, det er så, at de ikke på nogen måde vil acceptere at fodre dyrene med gift.”
Og du mener, at Bovaer er gift?
”Ja, det er da ikke andet. Du kan kalde det, hvad du vil, men det slår dyrene ihjel. Og jeg ved i hvert fald, at gift plejer man at bruge til at slå ihjel med. Så ja, Bovaer er gift. Det er noget fandens noget. Det er så frustrerende at se på – og stå midt i – at jeg ikke har ord for det.”
Hvad er den vigtigste grund til, at du sagde op?
”Det er, at jeg ikke længere kan være i det Bovaer-helvede. Det er statsbeordret dyremishandling, intet mindre. Dyrene lider under det – i en grad, så ordene bare ikke rækker. Det er helt væk. Det kan godt være, at der er nogen, der kan leve med det, men jeg kan ikke,” siger Claus, og fortsætter:
”Jeg har senere fundet ud af, at oplevelserne med Bovaer fra februar 2025 har påvirket mig meget mere end jeg selv lige gik og troede. Det er grunden til, at jeg reagerer så voldsomt i år – det har siddet i kroppen på mig lige siden.”
Claus Sørensen: “Bovaer er statsbeordret dyremishandling, intet mindre.” Privatfoto.
Claus Sørensen mener, at danskerne er blevet udsat for koordineret tavshed, decideret misinformation og tung propaganda omkring Bovaer.
Og det er, som dokumenteret af Psst!, objektivt korrekt. Omkring 1. januar, hvor Bovaer blev gjort lovpligtigt handlede mediernes historier om ”konspirationsteoretikerne”, der var kritisk eller bare skeptisk overfor midlet. De mange forbrugere blev kaldt mange grimme ting – fx ”rabiate”, ”skøre” og ”antivaxxere” (ja, også her!). DR gav professor Peter Lund syv stive minutter som solokilde i mediets nærmeste eneste dækning af Bovaer, og i de syv minutter gjorde man partskilden Peter Lund til en altvidende ekspert. Og så hyggede sig over ”konspirationsteoretikerne”.
Da efteråret 2025 så ramte, og dyrevelfærdskatastrofen blev umulig at ignorere valgte få danske etablerede medier (som for eksempel Jyllands-Posten) at dække den vinkel.
Intet etablereret medie har her i maj 2026 fortalt danskerne, at Bovaer efterlader affaldsstoffer i danskernes mad. Ikke ét medie har efter halvandet år givet danskerne den information.
Claus Sørensens opfattelse af mediernes dækning, illustrerer han her:
”Man taber mælet fuldstændigt, det er ikke til at finde ord for. Jeg ser normalt ikke nyheder – det plejede jeg, men sprang fuldstændigt fra i forbindelse med corona, hvor vi ikke længere fik nyheder, men propaganda, udskamning og gruppepres. Forklædt som nyheder,” siger Claus, og fortsætter:
”For det første bemærkede jeg tavsheden, der varede i mange, mange måneder, og når der så endelig kommer noget, har jeg set indslagene eller historierne efterfølgende. Og her kommer jeg i tanke om et indslag på TV 2, der handlede om ham nede fra Ølgod (landmanden Huibert van Dorp, red.). Man kunne mærke på ham, hvor ondt det gjorde på ham at se sine køer blive syge og dø. Og så kommer Poul Erik Skammelsen med sin afsluttende replik: ”Er det ikke bare fordi, I ikke vil den grønne omstilling”? Det er et direkte citat. Manden havde fattet intet, eller ØNSKEDE ikke at fatte noget. Jeg havde lyst til at tage et eller andet og bare smadre den skærm. Hvad bilder manden sig ind? Hvor var de kritiske spørgsmål den anden vej – det skal jeg fortælle dig: Ingen steder. De eksisterer ikke. De danske medier PISSER på danskerne. De er IKKE på danskernes side, og det viser historien om Bovaer endnu engang. Meget tydeligt.”
Psst! siger mange tak Claus Sørensen for at fortælle historien, som er endnu et vigtigt vidnesbyrd om historien om Bovaer i Danmark. Eller rettere: Skandalen om Bovaer i Danmark.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Følgende historie er (stort set) bragt i Psst! nyhedsbrev nr. 28 (fra midt-april), og efter aftale med landmændene udkommer den her for alle:
Psst! har talt to af de mælkebønder, der i løbet af efteråret 2025 stod frem med skrækhistorier om, hvad Bovaer rent faktisk betød for køerne: De åd mindre, ydede mindre, fik smertefulde hævelser, voldsom diarré, opførte sig underligt, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde.
Psst! talte med de to mælkebønder om flere emner med fællesnævneren Bovaer, og et af de vigtigste spørgsmål var: Hvad gør du, hvis Danmark beslutter, at Bovaer skal køre videre?
Til dét spørgsmål taler de pågældende mælkebønder taler med én stemme: Det kommer ikke til at ske. De kommer aldrig til at tilsætte Bovaer igen.
For det første tror ingen af de to mælkebønder, at det bliver udfaldet. De forventer – med en pæn portion sikkerhed – at Bovaer bliver droppet. Enten af EFSA (Den europæiske fødevareautoritet), og hvis ikke af EFSA, så af Danmark selv.
Men hvis nu…
Hvad så?
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
To potentielle lovbrydere
Svaret på ”hvis nu” er fuldstændigt krystalklart: De kommer ikke til at tilsætte Bovaer til foderet igen. Under nogen omstændigheder.
Begge mælkebønder erklærer sig klar til at bryde loven (hvis nødvendigt), og derfor har Psst! accepteret, at begge mælkebønder i denne artikel udtaler sig anonymt.
Så med de formalia af vejen, får du her et direkte citat fra den mælkebonde, der har base i Østjylland:
”Lige nu ved vi ikke, hvad der kommer til at blive besluttet, men jeg kan ikke forestille mig, at Danmark vil køre videre med det (Bovaer, red.). Men hvis nu det bliver Danmarks beslutning, så finder vi en vej udenom – og jeg ved med sikkerhed, at mange andre har det på præcis samme måde. Vi kommer aldrig til at bruge Bovaer igen her. Der kan være tale om at søge undtagelse og gøre det hele efter bogen, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så finder vi en anden vej, der i så fald vil betyde, at vi bryder loven. Alt det er usikkert. Det eneste, der er sikkert, er, at vi ikke kommer til at tilsætte Bovaer igen.”
Den anden mælkebonde, der holder til i Nordvestjylland, udtrykker det således:
”Det er stensikkert, at vi ikke kommer til at tilsætte det (Bovaer, red.) igen. Med garanti. Lige nu er sagen ligesom sparket til hjørne, og vi afventer de udmeldinger, som vi ved kommer i løbet af de næste 2-3 måneder. Min klare forventning er at lovkravet (om obligatorisk Bovaer, red.) bortfalder, og skulle det ikke være tilfældet, må vi vurdere derfra. Vi har allerede sagt, at vi ikke kommer til at bruge Bovaer igen, og den beslutning kommer ikke til at blive ændret. Uanset hvad.”
Mælkebøndernes udmeldinger passer som hånd i handske med, hvad dyrlæge Jørn Erri og formanden for mælkeproducenterne, Kjartan Poulsen, tidligere har sagt til Psst!
”Min nabo brugte Bovaer i to dage, og i løbet af de to dage mistede han tre køer. Jeg havde sagt til ham, at han skulle lade være. At han simpelthen ikke skulle bruge det. Men han ville jo gerne overholde lovgivningen, så han gav det forsøget. Det kommer han aldrig til igen”.
Og næste citat:
“Vi skal forvente, at hvis vi i Danmark tvinger landmændene til at bruge det, så siger de nej. Ham min nabo, der mistede tre køer på to dage, han kommer med garanti aldrig til at bruge Bovaer igen. Og tallene taler jo altså for sig selv – der er masser af landmænd, der nu har prøvet det, og dermed oplevet de negative konsekvenser. Det var jo en katastrofe. Vil man virkelig bede de mennesker om at gøre det hele igen? Det har jeg svært ved at tro på, men omvendt er der sket så mange mærkelige ting i hele det her forløb, at jeg jo ikke kan udelukke det.”
Og sidste citat:
“HVIS Danmark virkelig kræver, at landmændene igen skal bruge Bovaer, vil det i stor stil ryge i gylletanken eller ryge ud på en anden måde. Og de landmænd, der så rent faktisk vil rette ind, vil igen til efteråret opleve balladen, det vil ikke ændre sig.”
Kjartan Poulsen, formand for de danske mælkeproducenter, stemmede med, da han den 8, marts sagde, at:
”Jeg tror ikke, vi kommer i gang igen. Vi kommer ikke i gang. Jeg kender ingen, der oplevede det, som de oplevede, da de tilsatte Bovaer, der nogensinde kommer til at putte det her i foderet igen.”
Hvad kan vi så udlede af de udmeldinger, der kommer direkte fra de mest centrale aktører i konventionel kvægdrift?
Vi kan konkludere, at nærmest alle aktører – med en høj grad af sikkerhed – forventer, at Bovaer bliver taget af bordet. De kan næsten ikke forestille sig andet – og så alligevel. For der er sket mange skøre ting i Danmarks forløb med Bovaer, og både mælkebønderne og interesseorganisationerne ved også, at når det handler om Danmarks klimaregnskab (læs: Det excel-ark, der udgør Danmarks klimaregnskab), er sund fornuft ofte en afsides by i Rusland.
Vi kan også konkludere, at HVIS Danmark vælger at fortsætte med obligatorisk Bovaer, så bliver det (ekstremt dyre) fiksfakserier på et stykke papir. For langt de fleste mælkebønder, der med egne øjne så de ulykker, som Bovaer skabte, kommer ganske enkelt ikke til at bruge det igen.
Det er klassisk civil ulydighed – landbrugets version.
Ikke fra aktivister, men fra folk, der lever af det. De har set køerne mistrives (lavere foderoptag, diarré, kollaps, fald i mælkeydelse, sygdom og død), og de har oplevet, hvordan problemerne forsvandt, da de stoppede med Bovaer.
Nu har de mistet tilliden totalt. Det hedder ikke “vi prøver lige igen næste år”.
Det hedder: “Aldrig igen!”
Det er en boykot direkte fra stalden. Intet mindre.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Det var det største europæiske hjælpeprogram nogensinde. 4.300 milliarder kroner er blevet udbetalt.
EU optog ny gæld for at finansiere det. Men fem år efter starten på den milliardtunge corona-genopbygningsfond er det stadig uklart, præcis hvor de bevilgede midler er endt – og hvilken nytte de har haft.
Det kritiserer EU’s Revisionsret (ECA) i Luxembourg nu skarpt. De argumenterer åbent for, at coronafonden er en demokratisk og finansiel fejlkonstruktion. By design.
EU-Kommissionen afviser kritikken. Og ikke bare afviser – EU-Kommissionen ønsker at fortsætte og udvide den ordning, der sikrer maksimal sløring af pengenes endestation. EU-Kommissionen ønsker for eksempel konkret samme ordning for EU’s næste super-budget, der gælder fra 2028-2034.
Spild, svindel og en historisk mangel på gennemsigtighed i forbindelse med corona i det hele taget er næppe nogen overraskelse for de fleste, og EU-Kommissionen bekender nu også kulør: Det er den vej, vi skal. Vi skal udbetale svimlende milliardbeløb ud fra politiske “milepæle” og politiske aftaler – og vi skal ikke længere bekymre os om noget så trivielt som kvitteringer, faktiske omkostninger og dokumenterede udgifter.
Maksimal ugennemsigtighed, maksimal politisk indflydelse og maksimal institutionel magt.
Det bliver naturligvis de europæiske skatteydere, der har betalt og skal betale regningen. Eller rettere: Også den her regning.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
4.300 milliarder kroner
I en specialrapport offentliggjort 6. maj 2026 kritiserer European Court of Auditors (ECA) den såkaldte Recovery and Resilience Facility (RRF). Du finder rapporten her. Og du finder en nyhedsartikel fra ECA (revisorerne, red.) her.
Fonden blev skabt i 2020 for at hjælpe EU-landene gennem ’corona-krisen’ med tilskud og lån. Pengene skulle gå til grøn omstilling, digitalisering og økonomisk genopretning, mens Europa lå i den dybeste recession nogensinde.
Ved udgangen af januar 2026 var der udbetalt eller forpligtet 577 milliarder euro – svarende til godt 4.300 milliarder kroner.
Men revisorerne kan ikke få et klart billede af, hvordan en stor del af pengene er brugt. Tusindvis af modtagere, især virksomheder og konsortier, fremgår ikke tydeligt i den offentlige information. I de 10 lande, ECA har gennemgået, består de 100 største modtagere næsten udelukkende ministerier, styrelser og offentlige myndigheder. Der er minimal offentlig indsigt i den private sektor.
”Uden denne information kan vi ikke vurdere, om midlerne bliver fordelt retfærdigt, om der er risiko for koncentration, og om EU-pengene giver værdi for borgerne,” siger Ivana Maletić, det medlem af European Court of Auditors (ECA – altså revisorerne), der har ledet undersøgelsen.
”Gennemsigtighed er en grundlæggende forudsætning for tillid og ansvarlighed. Vi har ikke et fuldt billede af, hvordan RRF-midlerne bliver brugt. Borgerne har ret til at vide, hvordan offentlige midler bliver anvendt, hvem der modtager pengene, og hvor meget der faktisk bliver brugt,” siger Ivana Maletić i en officiel udtalelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.
Ifølge revisorerne øger modellen også dramatisk risikoen for overlap med andre EU-fonde og dobbeltfinansiering.
Coronafonden (Recovery and Resilience Facility – RRF) fungerer anderledes end tidligere EU-fonde, og nu skal du følge med, for her kommer det vigtige:
Pengene udbetales, når landene opfylder politiske milepæle – ikke når de fremlægger faktiske regninger og dokumenterede omkostninger. Det var et bevidst valg for at sikre hurtig udbetaling under det, som det etablerede system ynder at kalde ”corona-krisen”.
ECA (revisorerne, red.) peger på, at modellen skaber flere konkrete problemer: Kommissionen indsamler ikke systematisk data om de reelle omkostninger ved projekterne.
Det bliver svært – hvis ikke umuligt – at vurdere, om der er svindel, spild, oppustede priser eller reel værdi for pengene.
Milepælene handler ofte mest om proces – det kan for eksempel være at vedtage en lov eller underskrive en kontrakt – og ikke om målbare resultater som for eksempel flere jobs eller andre resultater, der konkret fortæller en historie om value for money (værdi for penge, red.).
Og nu bliver det så for alvor interessant:
Revisorerne advarer direkte om, at den samme model risikerer at blive brugt i EU’s næste langsigtede budget for 2028-2034, der kan løbe op i omkring 2 billioner euro – 15.000 milliarder kroner.
Forestil dig det. Revisorerne, der skal gennemgå ’regnskabet’ famler i blinde, mens EU-Kommissionen er fint tilfredse med den manglende gennemsigtighed.
Der er dokumenteret konkrete tilfælde af misbrug. EU’s uafhængige anklagemyndighed, European Public Prosecutor’s Office (EPPO), havde ved udgangen af 2025 over 500 aktive sager relateret til RRF. Den estimerede skade er på absolut mindst 5 milliarder euro – 37,5 milliarder danske kroner.
Sagerne drejer sig mest om falske fakturaer, fiktive projekter, dobbeltfinansiering og stråmænd.
De 5 milliarder euro er muligvis/sandsynligvis toppen af isbjerget, for som EU-revisorerne også siger: De kan ikke følge pengene. Der er ingen gennemsigtighed. Kvitteringer betyder ikke længere noget – nu udbetales der efter værdi-valutaen ”politiske milepæle”.
Nogle mennesker er blevet meget velhavende, mens andre, der allerede var meget velhavende, er blevet utroligt meget mere velhavende af at svindle i forbindelse med ’corona’. Sådan blev corona-drejebogen spillet, og det startede helt fra toppen.
Når EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen selv står for hemmelige, fordækte og helt igennem uhørte aftaler, der rent matematisk simpelthen ikke giver mening, medmindre man inkluderer svindel og korruption i regnestykket, og ikke engang behøver at fremlægge ’kvitteringerne’ for den største handel i EU’s historie, hvordan skulle man så forvente noget andet?
I sit officielle svar forsvarer EU-Kommissionen modellen som ”effektiv” og nødvendig for hurtig krisehjælp. Kommissionen henviser til, at reglerne blev aftalt af alle 27 medlemslande, og at der allerede findes tilstrækkelig kontrol gennem rapportering og dialog.
Kommissionen anerkender – ganske ukonkret – visse udfordringer, men afviser behovet for de mere grundlæggende ændringer, som revisorerne anbefaler – blandt andet bedre offentlig information om de endelige modtagere.
Faktiske omkostninger er tydeligvis ikke i EU-Kommissionens interesse, og når man udbetaler milliarder efter politiske mål og aftaler, hvordan skulle den offentlige information om de endelige modtagere så nogensinde blive god?
Modellen giver helt objektivt Kommissionen mere rå magt.
Den giver stærk politisk indflydelse på nationale reformer inden for grøn omstilling, digitalisering (herunder overvågning) og retsstaten, som EU også mener, at de skal dybere ind i.
Kommissionen kan godkende eller udskyde milliarder, afhængigt af om landene leverer de ønskede ændringer. Den sikrer hurtig udbetaling og synlige politiske succeser – og den reducerer ekstern kontrol fra revisorer og offentlighed.
Resultat: Spil efter EU-drejebogen for at få pengene. Spil et andet spil, og kassen er lukket.
EU-Kommissionen prioriterer tydeligt politisk indflydelse og institutionel magt frem for konkret ansvar overfor det regnskab, som EU’s skatteydere betaler.
Det er præcis det, at revisorerne kalder for en demokratisk og finansiel fejlkonstruktion: Systemet er designet, så det bliver sværere at opdage og straffe misbrug.
Offentlig information er utilstrækkelig. De 100 største modtagere er næsten udelukkende offentlige myndigheder. Private virksomheder, konsortier og NGO’er er stort set usynlige for offentligheden.
EU-parlamentarikere, der undersøger mulig misbrug, får ikke de nødvendige oplysninger om overførsler til konkrete virksomheder.
Sådan bliver det umuligt for vælgerne at holde politikerne ansvarlige for, hvordan hundredvis, endda tusindvis, af milliarder af skattepenge bruges. Det hele er skjult – vi opererer ikke længere med faktiske omkostninger og ægte regninger. De nye bon’er er ”politiske milepæle”, der – helt bevidst – kan betyde alt.
Det er – dokumenteret – by design.
Og regningen, der langt fra kun lyder på penge – den tager du.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.
Han er blevet hyldet som krigshelt og ”vores tids Churchill”.
Hvem husker ikke da Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøgte Danmark i august 2023?
Her besøgte han blandt andet Flyvestation Skrydstrup og fik taget billeder med statsminister Mette Frederiksen i et af de F-16-kampfly, som Danmark donerede til Ukraine.
Zelenskyj aflagde også et officielt besøg i Folketinget, hvor han talte direkte til alle folketingsmedlemmerne i Landstingssalen. Besøget var mildt sagt meget følelsesladet, og de fleste folketingsmedlemmer viste en euforisk begejstring – med stående ovationer, langvarig applaus og en enorm iver for at få taget et billede til de sociale medier med giraffen selv.
Beundringen, tilbedelsen, hyldesten ville ingen ende tage.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
Et toilet af det pure guld
Mens nye lækkede optagelser peger på, at Zelenskyjs inderkreds (muligvis inklusive ham selv) har fået bygget luksusvillaer for korruptionspenge fra Operation Midas, ruller EU-milliarderne altså ind til Ukraine til både krig og drift.
Det er imidlertid tvivlsomt om de danske folketingsmedlemmer lige nu og her ville gå lige så bersærk i næsegrus beundring, for korruptionsskandalen Operation Midas er nu rykket endnu tættere på Volodymyr Zelenskyj, hvilket ellers næsten ikke virkede muligt uden en rygende pistol.
For vi ved jo allerede, at Præsident Volodymyr Zelenskyjs absolutte inderkreds, som i sagens natur udgør den politiske top i Ukraine, med den ene hånd har sendt landets unge mænd til at fronten for at kæmpe og dø for Ukraine, og at de med den anden hånd raget utrolige rigdomme til sig. Via glødende korruption.
De har sendt patruljer ud for at indfange landets unge mænd. Tvunget dem ind i varevogne. Og sendt dem til fronten. De har også raget millioner og atter millioner ind til sig selv. Så de personligt blev styrtende rige. Så mange penge, at sække (bogstaveligt talt sække) med kontanter er fundet hos dem. Så mange penge at drømmen om at komme af med sine efterladenskaber på et toilet af det pure guld blev realiseret.
I løbet af et år er ni personer blevet sigtet i sagen, og tre ministre – en vicepremierminister samt energiministeren og justitsministeren – har mistet deres job, fordi de ifølge anti-korruptionsmyndighederne er involveret i en bestikkelsesordning til en værdi af cirka 700 millioner kroner. Det er den sag, der går under navnet Operation Midas.
Du finder en omfattende og meget konkret gennemgang af Operation Midas i for eksempel denne gennemgang af Euronews.
Glødende korruption i et land med en allerede hårdt lidende almindelig befolkning har en pris. Og den pris kan den almindelige, lidende og sørgende, ukrainer samt EUs skatteydere jo så passende betale.
Præsident Volodymyr Zelenskyj forsøgte i øvrigt at bremse NABU (Ukraines Nationale Anti-Korruptionsbureau, der har optrevlet sagen, red.) i juli 2025 i netop bureauets forsøg på at opklare korruptionen, der altså er direkte knyttet til Zelenskyjs nærmeste kreds. Det er værd at bemærke.
Operation Midas er den største korruptionssag i Ukraine i årevis, og den rammer direkte præsident Volodymyr Zelenskyjs nærmeste kreds. Skandalen handler primært om systematisk korruption i landets energisektor, især i det statslige atomenergiselskab Energoatom, der driver Ukraines kernekraftværker.
Topfolk i Zelenskyjs regering anklages for at have modtaget enorme mængder bestikkelse fra Energoatom. Ifølge Ukraines korruptionsmyndighed har de svindlet sig til cirka 700 millioner danske kroner.
I spidsen for foretagendet stod angiveligt Zelenskyjs nære ven Timur Minditj.
Lækkede lydoptagelser peger nu på, at pengene blandt andet er gået til at bygge luksusvillaer, og at én af dem altså skulle være Zelenskyjs.
En specifik villa bliver på lækkede optagelser således omtalt som ‘Vovas’, der ifølge Kyiv Independent tolkes som Volodymyr Zelenskyjs kaldenavn.
Det lyder også, at Zelenskyjs sikkerhedschef ville ankomme til stedet.
Præsidenten har ikke kommenteret på de seneste afsløringer.
I april i år udgav det ukrainske medie Ukrainska Pravda en række udskrifter af samtaler, som Timur Minditj skulle have haft med flere fremtrædende politikere i 2025.
I samtalerne høres det, at Minditj diskuterer forsvarskontrakter med den daværende forsvarsminister.
Minditj taler også om et muligt salg af virksomheden Fire Point, som Danmark støtter, og som skal producere raketbrændstof i Vojens til det ukrainske forsvar.
Og så er Minditj altså også i gang med at opføre hyper-luksusboliger.
Flere medier skriver, at statslige midler er blevet brugt på byggeriet, og at Minditj skulle have den ene bolig, mens præsidentens tidligere højre hånd, Andriy Yermak, skulle have en anden. En person, som bliver omtalt som “Vova”, der er en udbredt forkortelse for Volodymyr, skulle også have en bolig – med Minditj som nabo. Her kunne de alle have det godt.
Det fremgår ikke om de fire luksusboliger (også) skulle have installeret guldtoiletter.
Det er indtil videre ikke direkte beviser for, at Zelensky selv har bestilt eller ejet en villa finansieret af korruption, men optagelserne peger på, at hans nære kreds (inklusiv altså “Vova”) har været involveret i projekter betalt med de stjålne penge.
Det skorter imidlertid ikke på beviser mod Zelenskyjs absolutte inderkreds, hvoraf flere ministre (energi, justits, vicepremierminister) er blevet fyret eller sigtet.
Andriy Yermak (tidligere en af Zelenskyjs mest magtfulde mænd) måtte for eksempel trække sig efter razziaer.
Der er endnu ingen formelle anklager mod Zelenskyj selv – som siddende præsident kan han ikke efterforskes normalt, kun via rigsret.
Det var Jarno Sloesarwij, der i september 2025 skaffede Psst! adgang til dokumenter fra Arla’s lukkede platform, Arla Farmers, for at dokumentere, at Danmarks konkrete planer med Bovaer var at udvide lovkravet om obligatorisk Bovaer fra 80 dage om året til 365 dage. Året rundt.
Jarno Sloesarwij er en af de to anonyme kilder, som Psst! har brugt siden vores opstart for to år siden, men nu er det altså kun kalvepasseren fra Nordvestjylland, der – for nu – forbliver anonym i hele Psst!s katalog. Den historie kan du læse her.
Jarno Sloesarwij er 53 år og mælkeproducent, og passer med sin kone, søn og kommende svigerdatter 140 køer og 120 hektar i Tårs i Nordjylland.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
100 procent i 2030
Planerne om, at Danmark lige pludselig spurtede afsted mod helårs-Bovaer, kom frem ganske kort tid før det gik løs med dyrevelfærdskatastrofen i Danmark i efteråret 2025.
Det betyder konkret, at Danmark i starten af september ikke vidste, hvordan køerne vil reagere på de 80 dage med Bovaer. Det kunne vi ikke vide – for langt de fleste landmænd ventede med at tilsætte Bovaer indtil årets sidste 80 dage.
Ud fra informationerne på Arla Farmers kunne Psst! afsløre de konkrete mål og delmål for Bovaer i Danmark. Det overordnede mål var Bovaer 365 dage om året, og det skulle gå hurtigt. Allerede fra 2027 skulle 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og fra 2030 skulle det tal altså være 100 procent.
Før vi vidste, hvordan de 80 dage med Bovaer ville forløbe, havde vi besluttet at gå til 365 dage om året. Uden at skele til det faktum, at danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment. Danmark er som bekendt det første og hidtil eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.
Ikke noget med at vente og se, hvordan de 80 dage ville gå.
Bare fuld fart frem. Hele året. Hver dag.
Mælkeproducenterne skulle falde ind på linje via trusler. Og danskerne skulle intet høre om nye affaldsstoffer i vores fødevarer – endda nogle af de fødevarer, der over de senere år er steget voldsomt i pris, og også nogle af de fødevarer, som vi bruger mest.
I dag ved vi, at de 80 dage med Bovaer, som vi ikke ville vente og se resultatet af, gik meget dårligt. Uacceptabelt dårligt.
Køerne spiste mindre, ydede mindre, opførte sig sløvt, fik hævelser, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde. Når landmændene stoppede med Bovaer, blev tingene hurtigt bedre.
Et af virkemidlerne for at komme til 365 dage om året, var direkte trusler overfor andelshaverne.
Konventionelle danske mælkeproducenter blev først og fremmest truet på pengepungen. Gentagne gange. Du kan læse de konkrete trusler mod mælkeproducenterne her, og det var de trusler, der fik dyrlæge og ko-ekspert Jørn Erri til at konkludere, at der var tale om en ”pistol for andelshavernes pande”. Den historie kan du læse her.
Da Jarno Sloesarwij læste ’nyheden’ om Bovaer 365, vidste han, at den viden, som han selv lige havde tilegnet sig, var komplet uacceptabel for ham.
”Allerede mens jeg læser det, tænker jeg, at det er fuldstændigt sindssygt. Hele den demokratiske proces er bare fjernet. Fuldstændigt fjernet. Vi har simpelthen ingen indflydelse på, om det er godt eller skidt, og vi ved på det her tidspunkt overhovedet ikke, hvad der sker i løbet af de 80 dage, og nu vil de have 365 dage om året. Og så de trusler, det hele er pakket ind i. Det er det rene vanvid.”
Hvorfor gav du historien til mig?
”For det første var du en af meget få, der overhovedet turde tage emnet op, og det har jeg stor respekt for. Og for det andet: Hvis ikke vi fortæller det videre til så mange danskere som overhovedet muligt, sker der jo ingen ændringer. De etablerede medier informerede overhovedet ikke danskerne, så for mig handlede det mest om, at så mange som muligt skulle vide, hvad der skete. En del af historien var også, hvordan der blev kommunikeret til Arlas andelshavere. De trusler, der lige pludselig var blevet til en helt normal måde at kommunikere på.”
Jørn Erri vurderede dengang, at I fik ”en pistol for panden”..?
”Det er også rigtigt. Det var sådan det var,” siger Jarno Sloesarwij til Psst!
Jarno Sloesarwij var allerede i september 2025 klar til at stå frem, hvis Psst! vurderede det absolut nødvendigt for at få lavet historien. Men dengang ville han foretrække at være anonym, og eftersom, at Psst! ikke vurderede, at navn og billede var absolut nødvendigt, blev Jarno Sloesarwij omdøbt til en ”whistleblower”. Historien var veldokumenteret, og Psst! havde derfor ingen problemer med, at lade Jarno Sloesarwij være anonym.
Hvorfor foretrak du at være anonym?
“På det tidspunkt var der mange trusler i luften. Det kunne være bøder, det kunne være udelukkelse – på alle mulige måder. Det er vigtigt at huske på, at man ikke måtte være kritisk overfor Bovaer, før de landmænd, der oplevede alle problemerne, stod frem. Før da skulle alle falde ind på linje, og hvis man ikke gjorde det, hang truslerne meget løst.”
Psst! har siden afsløringen om Bovaer 365 bevaret kontakten til Jarno Sloesarwij, og samtalerne har faktisk indirekte ført til endnu flere Bovaer-historier, som du har kunnet læse her på Psst!
For nogle uger siden spurgte Psst! så Jarno Sloesarwij om han ikke kunne tænke sig at stå frem og fortælle hvorfor han fandt det nødvendigt/vigtigt, at afsløre historien om Bovaer 365.
Det ville han heldigvis gerne, og derfor læser du nu historien her.
Hvorfor er du nu ok med at stå frem nu – med navn og billede?
”Ja, du spurgte mig jo, og jeg vurderede, at det ville jeg gerne. Det er det rigtige tidspunkt, for man kan ikke komme udenom, at Bovaer er en kæmpe skandale i Danmark. Lige nu går vi og venter på, hvad der bliver besluttet i forhold til Bovaer, og jeg er ikke lige så overbevist, som mange andre er, om at Bovaer bare bliver taget af bordet. For når jeg taler med landbrugsorganisationer og SEGES (den danske landbrugsrådgivningsorganisation, red.), så ved de godt, at mange landmænd simpelthen nægter at bruge Bovaer igen. De kommer ikke til at bruge det igen. Og alligevel er der ingen, der tør at tage et ansvar. Der er ingen, der klart og tydeligt taler landmændenes og dyrenes sag.”
Jarno Sloesarwij er grundlæggende rystet over, at ingen myndigheder, organisationer eller medier har fortalt danskerne, at Bovaer har andre, meget store, problemer end udelukkende dyrevelfærden. At der går affaldsstoffer i danskernes fødevarer som direkte konsekvens af Bovaer er veldokumenteret, og alligevel har danskerne simpelthen ikke modtaget den information.
”Medierne følger ikke det journalistiske kodeks, som de bør følge. På ingen måde. Vi er godt inde i 2026, og ingen medier – ikke et eneste – har fortalt danskerne, om at Bovaers nedbrydningsprodukter ender i vores fødevarer. Der er informationer, som danskerne gerne må vide, og det var for eksempel, at Bovaer var et ”vidundermiddel”, som du ikke måtte være kritisk overfor – ellers blev du stemplet som konspirationsteoretiker. Resten skriver de ikke om.”
Du taler om de omhyggeligt udvalgte udeladelser?
”Ja. For hvor får medierne deres oplysninger fra? Det får de fra de kun 4-5 aktører, der styrer alle de andre medier. Reuters, Ritzau og så nogle få mennesker, der ejer alle de store netværk. Og hvor får de deres penge fra? Det gør de i høj grad fra store internationale virksomheder. Det er meget tydeligt, at vi ikke kan stole på medierne. Hvis det handlede om at informere, havde danskerne jo for længst fået at vide, at Bovaer efterlader de her nedbrydningsstoffer i deres fødevarer.”
Jarno Sloesarwij fortæller, at stemningen blandt landmænd i forhold til Bovaer pt. er afventende.
”Der er stilhed. Der er jo nogen, der synes, at Bovaer er en god ide, fordi de ikke har oplevet de negative effekter, og når man så spørger dem: ”Jamen, hvad synes du om, at der kommer i affaldsstoffer i mælken og i kødet”, så svarer de, at det har SEGES jo ikke sagt, at det gør. Og der har vi nok forklaringen på, hvorfor ingen åbent fortæller, at der går det skidt i mælk og kød. Det er ligesom om, at det ikke eksisterer bare fordi SEGES, politikerne og medierne ikke nævner det,” siger Jarno Sloesarwij, og fortsætter:
”Jeg talte med Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, i forbindelse med en demonstration i Bruxelles imod Mercosur-aftalen (en stor handels- og partnerskabsaftale mellem EU og den sydamerikanske handelsblok Mercosur, red.). Her indrømmede han, at de har undervurderet indflydelsen på køernes drøvtygningssystem. Landbrug og Fødevarer har sammen med Arla været stor fortaler for at ’finde’ løsningen på især de venstreorienterede politikernes krav for at reducere klimagasser fra køerne, da det ellers vil betyde en reducering af antal malkekøer og hermed omsætning. Men sådan er det gerne. Politikerne kan sige lidt om, at de måske har undervurderet problemet, og at mange nok også har misforstået det hele lidt. Tomgangs-snak. Der er ingen – overhovedet ingen – der siger, at ”vi skal stoppe det her. Vi skal ikke finde os i, at dyrene lider, og vi skal ikke finde os i, at vores fødevarekvalitet bliver forringet. Du kan simpelthen ikke få dem til at sige det.”
I løbet af de kommende måneder finder vi ud af, hvad der skal med Bovaer i Danmark.
Bovaer er uofficielt sat på pause i den forstand, at selvom reglerne fortsat gælder, kan landmændene vente med at fodre med det til efteråret, hvor vi så forhåbentligt har fået ny viden. Og ”ny viden” kan du sætte i citationstegn, hvis du synes.
De fleste synes overbeviste om, at Bovaer reelt er dødsdømt i Danmark. Men Jarno Sloesarwij er langt fra overbevist.
Jeg har spurgt Kjartan Poulsen (formand for de danske mælkeproducenter, red.), Jørn Erri (dyrlæge og ko-ekspert, red.) og flere om, de kan forestille sig, at Danmark kører videre med Bovaer – reelt som en papirtiger, der officielt pynter på vores klimaregnskab, men som i praksis nærmest ikke bliver brugt. Altså kosmetik og fiksfakserier, der i så fald vil koste milliarder. Det troede de ikke på. Hvad tror du?
”Jeg tror, at det er en reel mulighed, at Danmark vælger at fortsætte med Bovaer. Og det gør jeg fordi, at de sidste år har vist, at vi vil gøre alt i klimaets hellige navn. Det behøver ikke at give mening, det er lige meget om det er klogt, men hvis det pynter på vores såkaldte klimaregnskab, så gør vi det. Hvis vi – på papiret – kan nedbringe vores udledning, så tror jeg, at pengepungen nok skal være stor nok – også selvom alle ved, at det intet med virkeligheden har at gøre.”
Så du tror, at det er en reel mulighed, at Danmark fortsat vælger at hælde milliarder efter Bovaer, selvom alle ved, at det i praksis bliver de rene fiksfakserier, et stort bluffnummer, fordi det officielt vil pynte på det excel-ark, der udgør Danmarks officielle klimaregnskab?
”Det er jeg bange for, ja. Det ville ikke overraske mig det mindste. Se hvad der ellers foregår rundt omkring. Der er skibe, der pumper CO2 ned i havbunden, og man tænker bare: For fanden da. Det koster jo en hulens masse penge, og giver simpelthen ikke mening. Hvem tjener penge på det? Altså CO2 er godt for vores afgrøder jo – det ved alle. CO2 får vores afgrøder til at vokse. Det hele er så modstridende, at man kan blive tosset af at tænke på det.”
I efteråret 2024 holdt Jarno Sloesarwij et oplæg, hvor han spurgte ind til Arlas implementering af FN’s SDG agenda (Sustainable Development Goals) hvilket er den officielle betegnelse for FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (2030 Agenda for Sustainable Development) blev vedtaget af alle 193 FN-medlemslande i september 2015.
“Her indrømmede Steen Nørgaard Madsen (Bestyrelsesmedlem i Arla siden 2005 og formand for Mejeriforeningen), at de fulgte FN’s SDG agenda, og det forklarer også hvordan man fejlfortolker CO2 og Metans indflydelse på klimaet. Jeg gjorde ham opmærksom på, at andelshaverne ikke er blevet orienteret om det. Jeg ønsker ikke at deltage i det og bidrage til det. CO2 er ikke farligt, det har ingen indflydelse på klimaændringer,” siger Jarno Sloesarwij, og henviser til for eksempel til dette studie.
Og han har andre eksempler på lager.
Til sidst får du dokumentation for, hvordan Jarno Sloesarwij selv har forsøgt (mange gange) at få nogle klare svar fra både SEGES og Arla. Forgæves – naturligvis.
Nedenstående er Jarno Sloesarwijs egne ord fra et oplæg, der blev holdt foran Arla og videresendt til højtstående ledere i Arla (også internationalt) og landbrugsorganisationer:
Når klimaet er undskyldningen for at hælde kemi i vores køer
Hvorfor svarer Arla ikke på helt enkle spørgsmål om Bovaer, stillet af journalisten Jens Mogensen, fra den uafhængige mediekanal Psst-nyt.dk?
Hvorfor har regeringen ikke taget en eneste debat i Folketinget, før man hælder et kemisk tilsætningsstof i danske køer og kalder det “bæredygtigt” og ”klimavenligt”
Vi får at vide, at Bovaer skal redde klimaet, fordi det reducerer metan i koens mave. Men ingen taler om, at stoffet 3-NOP er et syntetisk kemikalie, der påvirker koens naturlige fordøjelse. Ingen taler om de menneskelige langtidsvirkninger for dyrene, for miljøet eller for os, der drikker mælken.
Selv Fødevarestyrelsen har ændret forklaring: Først hed det, at “intet går i mælken”. Nu indrømmer ARLA, at der er rester af NOPA i kød, mælk og smør ”i små mængder”
Det er ikke beroligende men et advarselssignal. For når man ændrer forklaring, betyder det, at man ikke havde styr på fakta fra starten.
Arla vil ikke svare på, hvorfor landmænd presses til at bruge Bovaer hele året. Regeringen vil ikke svare på, hvorfor dette ikke har været i offentlig høring. Og statsministeren gentager sit velkendte “det har jeg svaret på” en sætning, der er blevet symbol på lukkethed og magtarrogance.
Dyrevelfærd er fraværende i klimadagsordenen
Når man tilsætter kemi til koens foder, påvirker man fordøjelse, appetit og sundhed. Flere dyrlæger har udtrykt bekymring for, om køerne kan udvikle fordøjelsesproblemer, ubehag eller ændret adfærd. Der findes ingen uafhængige langtidsstudier, der dokumenterer, dyr trives med Bovaer.
Men alligevel har man godkendt det. Det er ikke ansvarlighed overfor os eller vores dyr.
Vi ser igen, at klimaargumentet bruges som undskyldning for at tilsidesætte sundhed, natur og etik. Når en ko reduceres til et “klimaværktøj”, mister vi respekten for det levende væsen, der leverer vores mad.
Politisk ansvarlighed er tilsidesat
Vi har set mønsteret før: under Corona nedlukningen, hvor kritik blev udskammet og beslutninger blev truffet bag “nedrullede gardiner” uden evidens.
Nu sker det igen i klimaets hellige navn. IGEN uden evidens.
Der findes ingen akut klimakrise, der retfærdiggør at tilsætte kemi til vores fødekæde. Jordens indre kerne har vidnet istider og varme hvilket ikke kalder på akut dyremishandling, nedlægning af landbrug eller fødevare med NOPA. Vi skal ikke udsætte hverken dyr eller mennesker for unødvendig risiko.
Bovaer er et symptom på et større problem, et politisk system, der hellere vil varetage udenlandske interesser. Under dække ”gentager vi løgnen bliver den sand”. En retorik, der blåstempler alt “grønt”, når det i virkeligheden handler om kontrol, magt og økonomiske interesser.
Troede regeringen på åbenhed og tryghed, så ville debatten, fremlæggelse af alle data, risikovurderingen og en oversigt over jordens temperatur i større skala, være på forsiden af alle aviser. Den eneste grund til at danskerne ikke får sandheden er fordi sandheden ville fratage regeringen magten over de vanvittige høje priser. Den grønne trepartsforhandling og nedlægning af landbruget.
Ærlighed vil sætte venstrefløjen til vægs. EU ville ophøre fordi løgn ikke bliver sandt af at blive gentaget. EU forgifter os og udsætter vores dyr for dyremishandling.
Det er sandheden.
**
Oplæg slut.
Psst! siger mange tak til Jarno Sloesarwij for historien om Bovaer 365, at han nu står frem og for alle de halve og hele historier, det kan føre til i fremtiden.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Hvis du synes, at symbiosen mellem magten, eliten og medierne er stor nu, har du næppe grund til at glæde dig til 2028.
Fra 2028 kan danske nyhedsmedier som for eksempel Politiken og Berlingske se frem til en markant økonomisk opgradering.
EU-Kommissionens forslag til det næste langsigtede budget (2028-2034) lægger op til en kraftig udvidelse af finansieringen af ”uafhængig journalistik” (efter EU-Kommissionens definition, naturligvis) gennem det nye program AgoraEU og dets Media+-linje.
EU-Kommissionen har foreslået godt ni milliarder euro til hele AgoraEU-programmet, der samler støtte til kultur, medier og værdier. Inden for Media+-delen – som inkluderer både audiovisuelle medier og nyhedsjournalistik – er der lagt op til en tidobling (!) af finansieringen af ”uafhængig journalistik” sammenlignet med tidligere år. 900-1000-1100 procent mere – direkte fra skatteyderne til medierne, værsgo.
Hvor EU nu giver cirka 42 millioner euro årligt til journalistik-projekter, vil den nye ramme nu løbe op i flere hundrede millioner euro om året.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
“Desinformation splitter vores samfund”
Baggrunden er Ursula von der Leyens udmelding i sin State of the Union-tale i september 2025. Her annoncerede hun lanceringen af et nyt ”Media Resilience Programme“, der skal beskytte uafhængig presse, styrke mediepluralisme og bekæmpe desinformation. ”Vi skal gøre mere for at beskytte vores medier og uafhængige presse“, lød det fra kommissionsformanden, og hun fortsatte:
”Stigningen i informationsmanipulation og desinformation splitter vores samfund. Det undergraver ikke kun tilliden til sandheden, men også til demokratiet selv. Derfor har vi akut brug for EU’s Demokrati-skjold. Vi har brug for mere kapacitet til at overvåge og opdage informationsmanipulation og desinformation. Vi vil oprette et nyt Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft, som vil samle ekspertise og kapacitet fra medlemsstater og nabolande.”
Det førte Ursula von der Leyen til at præsentere det nye ”Media Resilience Programme” – Medie Modstandskraft-programmet:
”Desinformation trives, og det er så farligt for vores demokrati, fordi informerede borgere, der kan stole på det, de læser og hører, er afgørende for at holde magthaverne ansvarlige. Når uafhængige medier nedbygges eller neutraliseres, svækkes vores evne til at overvåge korruption og bevare demokratiet betydeligt. Derfor er det første skridt i en autokrats spillebog altid at tage kontrol over uafhængige medier, for det muliggør tilbageskridt og korruption i det skjulte. Derfor skal vi gøre mere for at beskytte vores medier og vores uafhængige presse. Det er grunden til, at vi vil lancere et nyt Medie Modstandskraft-program. Dette program vil støtte uafhængig journalistik og mediekundskaber, men vi skal også investere i at tackle nogle af de grundlæggende årsager til denne trussel. I det næste budget har vi foreslået at øge finansieringen til medierne betydeligt.”
I omegnen af 1000 procent – måske mere – må siges at være betydeligt.
De EU-finansierede og ifølge Ursula von der Leyen ”uafhængige medier” skal altså have 10-doblet finansieringen for at begå ”uafhængig” journalistik, der kan bekæmpe det, som EU-Kommissionen definerer som mis- og desinformation. Måske en 10-dobling endda ikke engang kan gøre det, for EU-Parlamentet virker motiverede for at hæve det foreslåede beløb yderligere.
Den slags enorme summer er naturligvis interessante for danske medier, der i forvejen modtager skatteyderbetalte millioner i form af mediestøtten. Sidste år finansierede de danske skatteydere mediestøtten med 416,7 millioner kroner.
Politiken og Berlingske er brugbare eksempler her. Begge mediehuse har i forvejen specialiseret sig i at samle hver eneste mulig krone op i mediestøtte-ordningen. Begge huse tilpasser løbende deres initiativer – skiftende fokus på det lokale, det nære, det nationale, børnene, kulturen og så videre – netop for at sikre sig, at ikke en eneste mulig støtte-krone går de medier forbi. Og begge huse har decideret ansat folk til at sørge for, at det maksimale antal millioner hvert år finder vej til de to mediestøtte-topscorere, der altså mestrer disciplinen at malke støtten til sidste krone.
Det udmøntede sig sidste år i, at Berlingske Media modtog 46,36 millioner kroner, mens det samlede tal for JP/Politikens Hus var 45,72 millioner kroner.
I alt blev der i 2025 udbetalt (det seneste fulde år, hvor “sidste år” henviser til, når vi er i 2026) blev der udbetalt ca. 416,7 millioner kroner i redaktionel produktionsstøtte (den primære del af mediestøtten til skrevne og digitale nyhedsmedier, ugeaviser og magasiner). Det tal stammer fra Slots- og Kulturstyrelsens officielle liste over tilskudsmodtagere (endeligt tilskud for 2025).
Vi skal selvfølgelig også huske, at der derudover findes andre former for mediestøtte (for eksempel public service-midler til DR, TV 2 og flere, nulmoms på aviser eller projektstøtte).
Så fra 2028 behøver for eksempel mediestøtte-topscorerne Berlingske Media og Politikens Hus ikke at nøjes med 45-46 millioner plus det løse (som der er meget af, red.), der er mange, mange nye millioner kroner at hente – i direkte støtte fra dig og mig. Udbetalt af Ursula von der Leyens EU.
Større danske dagblade med dedikerede ansøgningsteams, altså folk, der decidereret er ansat til at maksimere finansieringen, som bliver betalt af Europas skatteydere, kan realistisk gå efter grants (tilskud, red.) på op til flere hundrede tusinde euro pr. projekt. Mindre medier kan få del via såkaldte cascading grants, hvor hovedmodtagere viderefordeler midler.
De taler simpelthen om kaskader. Af tilskud. Pengeregn over ’medierne’. Kaskadebevillinger.
Støtten bliver ikke givet som generel driftshjælp, men som projektbaserede tilskud. Medier skal typisk indgå i internationale konsortier med partnere fra flere EU-lande. Projekterne kan for eksempel handle for eksempel om tværnational undersøgende journalistik, digital innovation eller initiativer mod misinformation.
For danske medier som Politiken og Berlingske åbner det nye vindue enestående muligheder for at score millioner ud over den nationale mediestøtte.
For det første har større, etablerede medier med ansøgningsafdelinger en klar fordel, og vi ved jo allerede, at Politiken og Berlingske er danske mestre i at opnå det makimale antal skatteyderbetalte millioner. Mindre, kritiske eller nye stemmer bliver udkonkurreret, de har ikke en chance mod støtteoptimering-eksperternes velsmurte maskinrum. Desuden er evalueringen af ansøgninger ofte foretaget af eksperter fra samme kredse.
For det andet: Lad os sige, at Berlingske/Politiken laver et projekt med svenske og norske medier. Det skal selvfølgelig handle om et af de emner, som EU ikke kan vente med at smide mange millioner efter.
Skal vi gætte på en kampagne om “mis- og desinformation”? Den ligger lige til højrebenet.
Opskrift: 1) ’Undersøg begrebet mis- og desinformation’ og 2) levér det, som Ursula von der Leyens EU gerne vil høre, og scor mange flere skatteyderbetalte millioner. Mere støtte. Finansiering. Ingen ben i det.
Det skal du betale. Altså udover det, som du betaler i mediestøtte.
Skal vi i øvrigt i samme ombæring gætte på, at Politikens/Berlingske fremtidige lukrative EU-projekter ikke kommer til at handle om at undersøge og afsløre EU-korruption, immigration, klimabedrag og andre hårde emner, hvor EU konsekvent fejler.
Nej, spil den sikkert. Spil på misinformation, jubelhistorier om magten og eliten, vær deres nyttige idiot. Og millionerne kommer.
Det er faktisk bare at fortsætte den nuværende kurs – den fører direkte til krukken med guld. Bare forstærk den anelse, så skulle den være hjemme.
Når en stor del af økonomien kommer fra offentlige kilder (national støtte og EU-projekter), vil der blive produceret endnu mere af det, der matcher donorernes prioriteringer: EU-positive historier, fokus på “desinformation”, klima, migration, diversitet og mere i den dur.
Kritisk dækning af EU’s egen magtudøvelse, bureaukrati eller fejl vil blive yderligere nedprioriteret.
Historien viser, at offentlig finansiering ikke er (tilstræbt) neutral – pengene følger de politiske dagsordener hos dem, der uddeler dem.
Og hvad betyder kaskaderne af skatteyderbetalte millioner for mediernes incitament til at opnå nye abonnenter og fastholde de abonnenter med seriøs, kritisk, (tilstræbt) objektiv, ægte nysgerrig journalistik?
Mediernes brede folkelige stemme er allerede gået i tusind stykker, manus fylder allerede voldsomt i det samlede mediebillede. Det har vi set med corona, sundhed, immigration, klima og den fuldstændigt hysteriske orkestrerede smæde mod udvalgte individer, der er udgør en trussel for den af magten besluttede retning. Tag Robert F. Kennedy Jr. som et konkret eksempel på det.
Tidligere EU-finansierede journalistik-projekter har allerede mødt kritik for at begunstige narrativer tæt på mainstream-EU-linjen.
Når Berlingske og Politiken fra 2028 konkurrerer om de samme, spritnye, skatteyderbetalte million-puljer, tror du så de vil have betænkeligheder ved at tilpasse sig for at vinde kaskaderne af EU-bevillinger?
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.
Ursula Von der Leyen bruger Orbáns nederlag til at presse på for afskaffelse af vetoret i EU’s udenrigspolitik. EU-Kommissionens formand siger, at resultatet af valget i Ungarn giver regeringerne ”momentum” til at ændre reglerne.
”Regeringerne bør kunne gennemføre EU-politikker – herunder sanktioner mod Rusland og støtte til Ukraine – med kvalificeret flertal i stedet for at lade enkelte lande have vetoret,“ sagde hun til flere mikrofonholdende journalister i Bruxelles.
Under Orbán, der har været Ungarns premierminister i 16 år, har Ungarn gentagne gange blokeret udenrigspolitiske beslutninger.
”Overgang til kvalificeret flertalsafstemning i udenrigspolitikken er en vigtig måde at undgå de systematiske blokeringer, som vi har set tidligere,“ sagde hun, og opfordrede regeringerne, som skal godkende enhver ændring, til at ”bruge momentum nu”.
Ursula von der Leyens vej fremad, som hun i øvrigt vil ind på i en rasende fart, betyder konkret, at nogle lande – EU-positive eller ej – i praksis risikerer at skulle acceptere beslutninger, de er imod. Endda lodret imod.
Det betyder konkret:
Hvis forslaget går igennem, får EU-institutionerne (Kommissionen og et flertal i Rådet) langt mere reel magt til at føre en fælles udenrigspolitik, selv når nationale regeringer mener, det strider mod deres interesser eller vælgeres vilje.
Det er et klart skridt i retning af mere overstatslighed – altså at flytte suverænitet fra de enkelte nationer til Bruxelles.
Ursula von der Leyen præsenterer det som en nødvendig modernisering for at gøre EU mere handlekraftigt i en urolig verden.
Det kan også ses som et opportunistisk forsøg på at udnytte Orbáns fald til at centralisere magten yderligere og mindske de nationale veto-muligheder permanent.
Ursula von der Leyen søger igen have mere magt til EU på bekostning af de nationale regeringers vetoret, og det vil åbenlyst gøre Unionen markant mere overstatslig på et særdeles centralt område som udenrigspolitik.
Kvalificeret flertalsafstemning i udenrigspolitikken kræver traktatændring (enstemmighed i Rådet + ratificering i alle medlemslande, inklusiv Danmark). Det er ikke noget, von der Leyen bare kan “gennemføre” med et pennestrøg. Hun kan presse på, men permanent afskaffelse af veto er en tung proces.
I det her tilfælde taler vi altså om en langsigtet ambition snarere end noget, der “går igennem” hurtigt.
Mere, ustoppelig, magt til Ursula von der Leyens version af EU passer også som hånd i handske med det, der er på vej.
Og det, der er på vej, er ikke for sjovt. Det er ikke noget, vi tror – det er noget, vi ved.
Vi står netop nu midt i forberedelserne til det næste flerårige finansielle rammeværk (MFF) for 2028–2034, som skal forhandles færdig i løbet af 2026–2027 (med andre ord: EU-budgettet red.).
Det er her EU’s langsigtede budget på omkring 1,8–2 billioner euro (plus gældsafdrag) skal fastlægges. Samtidig skal der findes finansiering til fortsat støtte til Ukraine (op mod 90 mia. euro i 2026–2027 via lån og/eller russiske aktiver), og fra 2028 begynder tilbagebetalingen af NextGenerationEU-gælden (corona-genopretningsfonden), som von der Leyen var hovedarkitekten bag.
Psst!-tegner Mads Ortmanns fortolkning af Europas ukronede og uvalgte dronning. Tegning: Mads Ortmann.
15.000 milliarder kroner
Det foreslåede EU-budget for 2028-2034, som Ursula von der Leyen har præsenteret, er på omkring 2 billioner Euro (ca. 15 billioner danske kroner – det er 15.000 milliarder kroner) over syv år. Det nuværende flerårige budget (MFF) for 2021-2027 er på 1,074 billioner euro i 2018-priser, hvilket svarer til 1,21 billioner euro i 2026-priser (efter justering for inflation).
Det foreslåede budget er altså 790 milliarder euro større end det nuværende budget, hvilket svarer til en stigning på 65-70 procent.
Hvad skal det næste EU super-budget så (blandt andet) indeholde – ifølge Ursula von der Leyen?
Svaret på det spørgsmål får du her:
1: Fælles EU-gæld uden national vetoret
Kommissionen kan optage lån på vegne af alle 27 lande (som med NextGenerationEU), men nu permanent og uden at hvert parlament skal godkende det først.
Allerede brugt til Ukraine-faciliteten (€50 mia. i 2024). Hun vil gøre det til standard i næste MFF (Multiannual Financial Framework – på dansk: Den flerårige finansielle ramme. EU’s syvårige hovedbudget).
2: Aflysning af enstemmighed i udenrigs- og sikkerhedspolitik
Von der Leyen kræver “qualified majority voting” (QMV) i udenrigspolitik og sanktioner. Det betyder, at Ungarn, Slovakiet eller for den sags skyld Danmark ikke længere kan blokere nye sanktioner eller fx Ukraine-pakker. Det betyder, at veto-retten afskaffes.
Officielt forslag fra Kommissionen i september 2025 – ligger til behandling i Rådet.
3: Direkte BNP-afgift til Bruxelles
0,16–0,27 % af hvert lands BNP skal gå direkte til Ukraine 2026-2027 (og formentlig videre). Pengene går ikke gennem Folketinget først – de trækkes automatisk via EU-budgettet.
Brev fra von der Leyen 17. november 2025 – status usikker.
En ny “intelligence cell” under Kommissionens generalsekretariat, der får direkte adgang til nationale efterretninger og selv kan definere “hybride trusler”.
Ursula von der Leyen har forsøgt at oprette en egen ‘intelligence cell’ under Kommissionens generalsekretariat (annonceret november 2025), som skulle samle nationale efterretninger til analyse af hybride trusler – direkte under hendes tilsyn. Planen har mødt modstand selv fra Kaja Kallas og flere medlemslande, og virker til siden at være blevet skaleret ned. Men det får vi jo at se.
Annonceret november 2025 – skal efter planen/forslaget finansieres i MFF 2028-2034.
5: EU’s eget “demokrati-politi” (European Centre for Democratic Resilience + Democracy Shield)
Et nyt center, der overvåger “informationsmanipulation” i realtid på tværs af alle medlemslande og kan kræve nedtagning af indhold.
Officielt et initiativ mod fremmed desinformation – ifølge kritikerne et værktøj til at definere og kontrollere offentlig debat centralt fra Bruxelles.
Startet september 2025 – får eget budget og personale i 2026.
6: Direkte EU-mediepenge
Kommissionen giver støtte direkte til udvalgte medier og journalist-netværk via “Media Resilience Programme”. Redaktioner kan få millioner – i danske tilfælde udover dansk mediestøtte.
Det vil altså sige, at for eksempel Berlingske og Politiken, der i forvejen støvsuger hver en mulig krone fra mediestøtten (de har folk ansat til præcis det) også vil kunne opnå ”EU-finansiering”, hvis altså Ursula finder dem værdige.
Så behøver de ’uafhængige’ medier snart ikke længere kunder. De kan bare skrive til magten (læs: please magten, red.) – altså videreføre den nuværende linje ud i ekstremerne.
Annonceret i State of the Union 2025 – første pulje udbetales 2026.
7: Permanent krisefond på €865 mia. (den nye “National and Regional Partnership Plans”)
Kommissionen kan beslutte, hvornår der er “krise”, og så flytte milliarder mellem lande uden om nationale parlamenter.
Del af det nye super-budget (MFF 2028-2034), som hun præsenterede juli 2025.
8: Kommissionen som eneste forhandler af kæmpekontrakter
Pfizer-sagen var ikke en undtagelse – hun vil have samme model til fremtidige kriser (vacciner, ammunition, AI, råstoffer). Ingen medlemslande eller parlamenter ser kontrakterne før de er underskrevet.
Allerede praksis – og det er ifølge Ursula von der Leyen “effektivt”.
Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop.
Det er (blandt andet) i det perspektiv, at du skal se Ursula von der Leyens aggressive powergrab-play mod at få afskaffet veto-retten.
Det er derfor, du skal se Ursula von der Leyens mange udmeldinger, der altid har det til fælles, at de går imod mere magt, mere overstatslighed, patent på ‘sandhed’, flere penge, flere beføjelser og rendyrket totalitarisme, i en større sammenhæng.
Mens disse initiativer – fra von der Leyens egen efterretningstjeneste til Democracy Shield og direkte EU-støtte til medier – er blevet bredt omtalt i internationale medier som Euractiv, Financial Times og Politico, har de fleste danske etablerede medier valgt at tie stille. Der findes ingen væsentlig dækning af planerne om en Kommissions-ejet efterretningsenhed eller risikoen for, at Bruxelles får direkte indflydelse på, hvilke danske medier der får millioner i ekstra støtte.
Værsgo og skyl!
Og vil du ikke også forklare, hvorfor dine danske medier ikke informerer dig?
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.
Psst! sendte den 8. marts 2026 en række spørgsmål til EFSA (European Food Safety Authority), der godkendte brugen af Bovaer i 2021. EFSA har nu svaret.
Danmark er naturligvis casen for Psst!s spørgsmål til EFSA, for det gik jo utroligt dårligt, da Danmark som det første og eneste land i verden gjorde Bovaer til tvang, og tog konkrete tiltag mod at tvinge mælkebønderne til at tilsætte Bovaer i foderet 365 dage om året. Længe før vi vidste, hvad der ville ske, når langt de fleste landmænd begyndte at tilsætte i efteråret 2025 for at overholde lovkravet om at tilsætte Bovaer i 80 dage om året.
Danmark gik komplet enegang, kunne ikke få nok, og det kunne heller ikke gå hurtigt nok. Vi skulle bare have hugget noget metan af på det klimaregnskab, skulle vi.
Men så kom efteråret 2025, hvor Bovaer skaffede hundredvis af landmænd og deres dyr seriøse problemer. Køerne spiste mindre, producerede mindre, udviklede smertefulde hævelser, opførte sig mærkeligt, viste symptomer på forgiftning, blev syge, kollapsede og døde.
Den ene landmænd efter den anden stod frem, og de fortalte altid en historie om, at så snart de stoppede med Bovaer, blev alt hurtigt bedre.
Efteråret 2025 viste, at Bovaer er en statsbeordret dyrevelfærdskatastrofe, og altså ikke spor sikkert for dyrene, som industrien, alle myndigheder, eksperter med interessekonflikter og naturligvis ’medierne’ fortalte forbrugerne.
Nu er spørgsmålet (et af dem i hvert fald) jo så, om det overhovedet er sikkert for forbrugerne. Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA i fødevarerne, og vi ved ikke, om der er andre ubehagelige overraskelser forbundet med Bovaer.
Ud fra det billede har Psst! stillet EFSA en række spørgsmål. De har nu svaret.
Spørgsmålene er stillet til EFSA’s presseafdeling, og vi er blevet fortalt, at personen, der bliver citeret, er en “EFSA-talsmand”.
Mit navn er Jens Mogensen, og jeg er journalist for det danske medie Psst!
Jeg skriver til jer, fordi EFSA i øjeblikket gennemfører en ny videnskabelig vurdering af Bovaer (det aktive stof 3-nitrooxypropanol / 3-NOP), med særligt fokus på sikkerheden for målgruppen (malkekøer og avls-køer). Denne vurdering følger rapporter om sundhedsproblemer i danske besætninger i 2025.
Spørgsmål og svar:
1: I har meldt ud, at I forventer at offentliggøre jeres videnskabelige udtalelse om Bovaer omkring den 30. juni 2026 – er det stadig den tidsramme, vi kigger på? Alle data blev indsamlet den 10. april, er det korrekt? Så I er næsten færdige med dataindsamlingen?
Ja, vores konklusioner er planlagt til at blive offentliggjort senest den 30. juni 2026.
For at understøtte dette arbejde igangsatte vi et call for data (som var åbent indtil den 10. april) for at indsamle al potentiel relevant tilgængelig information, herunder offentliggjorte, ikke-offentliggjorte eller ny-genererede data.
Alle interessenter med data om 3-NOP (Bovaers aktive stof) var velkomne til at bidrage. Processen samt al ikke-fortrolig information kan følges på vores transparensportal – Open EFSA.
2: Europa-Kommissionen har anmodet EFSA om en ny udtalelse. Samtidig udsendte EFSA et call for data, hvor landmænd, forskere, myndigheder og andre blev inviteret til at indsende dokumenteret information (offentlig eller fortrolig) om brug, sundhedseffekter og zootekniske resultater. Hvordan vil denne information/data blive håndteret fremadrettet?
Europa-Kommissionen har anmodet EFSA om at vurdere, hvorvidt 3-NOP fortsat er sikkert for malkekøer og avls-køer under de betingelser, der gælder for godkendelsen. Dette er en ny vurdering, adskilt fra den evaluering, der lå til grund for den oprindelige godkendelse af 3-NOP. Denne gang behandler vores eksperter udelukkende sikkerheden for malkekøer og avls-køer.
Efter indsamling af data fra call’et vil vores eksperter vurdere alle relevante oplysninger, der er modtaget, sammen med eksisterende videnskabelig evidens, i henhold til fastlagte metoder og retningslinjer. De vil derefter drage konklusioner baseret på det samlede evidensgrundlag, som vil danne grundlag for EFSAs videnskabelige udtalelse.
3: Jeg interviewede for nylig formanden for Danske Mælkeproducenter, som udtalte, at hans medlemmer aldrig tidligere har oplevet et EFSA-godkendt produkt, der har skabt så mange problemer i praksis. Hvordan forklarer I det? Tyder det ikke på, at Bovaer aldrig burde have været godkendt af EFSA i første omgang?
I EU’s fødevaresikkerhedssystem er den videnskabelige vurdering og beslutningerne om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og deres brug klart adskilt. EFSA er ansvarlig for den uafhængige videnskabelige vurdering, som danner grundlag for risikostyrernes (Europa-Kommissionen og medlemslandene) beslutning om godkendelse af produkterne på markedet og betingelserne for brug.
Før godkendelsen gennemgik 3-NOP en fuld EFSA-risikovurdering, som krævet for alle fodertilsætningsstoffer i EU.
Vores eksperter konkluderede, at fodertilsætningsstoffet er sikkert for dyrene ved de anbefalede doser, og at det ikke udgør sikkerhedsrisici for forbrugerne eller miljøet. De konkluderede også, at tilsætningsstoffet er effektivt til at reducere metanudledning fra malkekøer under de foreslåede brugsbetingelser.
Når der opstår potentielle bekymringer efter en godkendelse, indeholder EU-lovgivningen mekanismer til at genundersøge det videnskabelige grundlag (Artikel 13(1) i Forordning (EF) nr. 1831/2003), hvilket er præcis det, der sker nu.
4: I Danmark oplevede hundredvis af landmænd, at deres køer spiste mindre, producerede mindre, udviklede smertefulde hævelser, opførte sig mærkeligt, viste symptomer på forgiftning, blev syge, kollapsede og døde. Ud fra de kendsgerninger – burde EFSA ikke straks trække godkendelsen af Bovaer tilbage i stedet for at tillade fortsat brug?
Rapporterne fra de danske myndigheder om sundhedsproblemer observeret på visse gårde har fået Europa-Kommissionen til at anmode EFSA om at genvurdere tilsætningsstoffets sikkerhed for malkekøer og avls-køer, i overensstemmelse med EU-lovgivningen, specifikt for at verificere, om nye data ændrer konklusionen fra 2021.
EFSA vil vurdere alle tilgængelige data, herunder de oplysninger, der er modtaget via call for data, og afgøre, om der er en årsagssammenhæng mellem brugen af Bovaer og de rapporterede sundhedsproblemer. På nuværende tidspunkt er årsagerne til de observerede problemer usikre, og forskellige plausible forklaringer overvejes.
For yderligere spørgsmål om selve godkendelsen anbefaler vi at kontakte Europa-Kommissionens talsmandstjeneste.
5: I 2021-godkendelsen blev det fastslået, at Bovaer er sikkert for både dyr og mennesker. Vi ved nu, at Bovaer i hvert fald ikke var sikkert for dyrene. Hvordan kan EFSA nu være sikker på, at det er sikkert for mennesker?
På nuværende tidspunkt vurderer EFSA, om der er en sammenhæng mellem de rapporterede sundhedsproblemer hos dyrene og fodertilsætningsstoffet. Der er endnu ikke draget nogen konklusioner.
For at nå frem til konklusionerne i 2021 gennemgik vores eksperter den tilgængelige videnskabelige litteratur og data, herunder de obligatoriske sikkerhedsstudier, som ansøgeren skal levere i henhold til lovgivningen og EFSAs egne retningslinjer. Dette omfattede data om metabolisme, deponering og udskillelse samt det toksikologiske profil af hovedkomponenten i Bovaer og/eller dets nedbrydningsprodukter.
Studierne viser, at det aktive stof i tilsætningsstoffet, 3-NOP, nedbrydes i koens fordøjelsessystem og ikke findes i mælk eller kød fra dyr, der har fået tilsætningsstoffet. Det betyder, at forbrugerne ikke udsættes for 3-NOP.
Studierne omfattede også brugersikkerhed, herunder potentiel eksponering for landmænd og arbejdere, der håndterer fodertilsætningsstoffet. På baggrund af vores panels konklusioner fastsatte Europa-Kommissionen foranstaltninger for håndtering af Bovaer, som fremgår af godkendelsen.
6: Hvordan kunne EFSA’s godkendelse fra 2021 tage så grueligt fejl? Vil der blive iværksat en undersøgelse af det?
Den vurdering var baseret på de data og studier, som lovgivningen kræver, og den konkluderede, at tilsætningsstoffet er sikkert, når det anvendes som godkendt. På nuværende tidspunkt er der ingen konklusion, der tyder på, at fundene fra 2021 var forkerte.
Den igangværende genvurdering har til formål at inddrage ny information og observationer, der er blevet tilgængelige siden da. EFSAs eksperter vil vurdere det mest opdaterede og omfattende evidensgrundlag for at afgøre, om der er en sammenhæng mellem fodertilsætningsstoffet og de sundhedsproblemer, der er rapporteret fra danske gårde.
Vores konklusioner vil danne grundlag for Europa-Kommissionens beslutning om, hvorvidt godkendelsen skal opretholdes, ændres, suspenderes eller tilbagekaldes.
**
Psst! siger mange tak til EFSA for svarene.
Vi har nogle opfølgende spørgsmål, som er under udarbejdelse, og vi håber, at EFSA også vil besvare dem.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
✔️ En eksklusiv historie kun til modtagerne af nyhedsbrevet i hvert nyhedsbrev ✔️ Kort version af alle historier – hurtigt læst, hurtigt videre ✔️ Andet originalt indhold kun til modtagerne
