Den sigtede i sagen om et slag mod statsminister Mette Frederiksen skal forblive i fængslet frem til 4. juli.

Det besluttede en dommer i Københavns Byret i torsdags i sagen, hvor en polsk statsborger er sigtet for vold mod tjenestemand. Slaget resulterede, som en lammer gør, i ømhed i statsministerens skulder/overarm.

På Kultorvet i København fik statsministeren den 7. juni om eftermiddagen et slag på højre skulder, fremgår det af sigtelsen. Det skete, da hun var på vej til en kaffeaftale med en veninde. Mette Frederiksen har fortalt politiet, at manden ”slog igennem”.

Ifølge en politiattest fra en læge pådrog statsministeren sig ømhed i skulder og arm ligesom hun også selv har talt om et ”lille piskesmæld”, som ellers er en diagnose, der plejer at være længe undervejs.

Kommentar: Årets tegning – og (lidt af) historien bag

Forventning om udvisning

Anklageren, Line Steffensen, fortalte efter retsmødet til Ritzau, at der verserer fire øvrige sager om blufærdighedskrænkelse mod den 39-årige.

”Det er min klare opfattelse, at der vil ske udvisning med forbud mod indrejse i Danmark. Han har begået kriminalitet kontinuerligt, siden han kom til Danmark,” sagde anklageren til Ritzau.

Så altså udvisning på dagsordenen for at give landets statsminister en lammer, der gav ømhed, plus de andre sager om småkriminalitet.

For perspektiveringens skyld kigger vi nu på andre sager, der ikke gav udvisning.

Det er uvist, om Mettte Frederiksen blev behandlet med et plaster efter episoden (Foto: Depositphotos).

Søren Papes forlovede

En let-sammenlignelig sag er den slovakiske mand, der i 2018 slog Søren Pape Poulsens forlovede, Josue Medina Vasquez, i ansigtet. Der blev hurtigt konkluderet, at der var tale om en ’had-forbrydelse’, og blandt andre Lars Løkke var omgående ude med sin dom:

”Rystet over, at Søren Papes samlever Josue Medina Vazquez er blevet udsat for en hadforbrydelse. Man skal frit kunne leve sit liv, som man ønsker. Det burde være en selvfølge i 2018. Tanker til Søren og Josue,” skrev Lars Løkke på Twitter.

I byretten blev manden, der arbejder som advokat i Warszawa i Polen, i juli 2018 idømt 40 dages fængsel og en udvisning med indrejseforbud i seks år. Landsretten stadfæstede i december 2018 udvisningen, men satte straffen ned til 30 dages fængsel.

Men Højesteret konkluderede, at straffen var for hård, at det ikke var bevist, at der var tale om en had-forbrydelse, og at manden ikke skulle udvises af Danmark med indrejseforbud i seks år. Højesteret stadfæstede desuden dommen fra landsretten på 30 dages fængsel.

To måneders ubetinget for seksuelt overgreb mod mindreårig

Den 10. november 2022 blev en mindreårig pige ført ind på Burger Kings toilet i Roskilde. Her blev hun udsat for et seksuelt overgreb.

Den 17-årige gerningsmand trak pigens bukser ned og udsatte hende for overgreb med sine hænder. Pigens råb og skrig fik flere personer i restauranten til at reagere. Gerningsmanden forsøgte ifølge politiet at tiltvinge sig samleje, hvilket mislykkedes på grund af pigens modstand og højlydte protester, der betød, at også andre gæster greb ind.

Anklagemyndigheden gik efter at få den 17-årige udvist. Det blev han ikke, i stedet fik han en advarsel om udvisning.

Ved Retten i Roskilde blev den 17-årige idømt seks måneders fængsel – heraf to måneders ubetinget – for at have udsat pigen for andet seksuelt forhold end samleje.

LÆS OGSÅ: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Machete i baghovedet gav en advarsel

Den 13. december 2021 stak en 15-årig dreng en jævnaldrende dreng i højre side af ryggen og huggede offeret i baghovedet med en machete. Angrebet resulterede i en dyb flænge i kraniet og brud på nakkebenet. Offeret var ifølge rettens vurdering i livsfare efter overfaldet.

Anklageren krævede gerningsmanden udvist for bestandig, men retten Retten på Frederiksberg idømte gerningsmanden fire års fængsel for drabsforsøg. Derudover fik gerningsmanden en advarsel om udvisning af Danmark.

Hundelufteren svævede mellem liv og død

Der er mange andre eksempler på sager med meget grove forbrydelser, der ikke endte med udvisning. Mange vil nok for eksempel huske hundelufter-sagen fra 2013, hvor en mand blev banket til livsfare og blev lagt i kunstig koma i ugevis. Der svævede han længe mellem liv og død. Overfaldmændenes udbytte fra røveriet var en hundesnor, en mobiltelefon, et par briller og en drikkedunk.

En af de tiltalte blev frikendt, en anden fik 15 måneders fængsel, hvoraf de 6 var ubetingede, og den sidste fik to års fængsel, fordi han samtidig også blev dømt for et gaderøveri.

Den sidstnævnte hedder Asad Ali Osman, og han blev i 2015 dømt for mere grov vold. Han slog en anden fange i Nyborg Statsfængsel så voldsomt i hovedet med en glasskål, at den anden fange mistede en del af sit øre.

Asad Ali Osman, der også har præsteret at være i retten, mens han var fikseret på grund af faren for, at han gik amok, undgik udvisning.

Læs også: Mette: Hadtale ødelægger demokratiet

Hvor alvorlig er lammeren?

Eller måske du husker historien om den 35-årige mand, der siden han var 15 år var blevet dømt 32 gange og havde afsonet cirka 9 års fængsel? Han blev i byretten idømt 1 år og 2 måneders fængsel for en ny forbrydelse og blev samtidigt udvist af Danmark. Det lykkes dog hans forsvarer, Mette Grith Stage, at overbevise landsretten om, at udvisningen skulle ændres til en betinget udvisning.

Der er nok eksempler at tage af.

Nu må vi se om polakkens lammer, der medførte ømhed, er en mere eller mindre alvorlig forbrydelse end seksuelt overgreb af en mindreårig på Burger Kings toilet, en machete i ryggen og i baghovedet og end at tæske en mand, der lufter sin hund, halvt til døde, og samtidig begå mange flere alvorlige forbrydelser.

Psst! holder øje med sagen.

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Dine beskeder, billeder, videoer og dokumenter af enhver art skal lovligt kunne overvåges af EU. Uanset hvordan du eller din virksomhed ellers vil forsøge at forhindre det. Det var meningen, at det skulle være godkendt i går.

Ville du fx bruge krypterede tjenester som fx WhatsApp og Signal, så nej, den går heller ikke. EU is watching you. Uanset hvad du gør.

Det var forventet, at Rådet for Den Europæiske Union i går (20. juni) ville godkende den ’chat control’-lov, der af mange medier beskrives som en ’varm kartoffel’ og en kendt, omdiskuteret sag, men som underligt nok alligevel er en massivt underfortalt historie. Hverken de danske medier eller internationale traditionelle medier har i det store billedede ikke just prioriteret at fortælle de europæiske borgere (og virksomheder), at de fra i går reelt kunne blive frataget retten til fortrolig kommunikation. Helt åbent og lovligt.

Så sammenfatning:

EU ønsker, at retten til fortrolig kommunikation falder.

Det var EU’s intention, at retten til fortrolig kommunikation skulle være faldet i går.

Hvis EU får sin vilje, står dit og din virksomheds digitale privatliv for fald.

Ved du godt det?

LÆS OGSÅ: Går USA efter dødsstraf til Julian Assange?

Snowden: Stop dem, Europa!

Men Rådet for Den Europæiske Union godkendte ikke ’chat control’-loven i går. Og ingen fortæller præcis hvorfor.

Det internationale politiske medie, Politico, fortæller, at lande som Tyskland, Østrig, Polen, Holland og Tjekkiet var forventet at være imod lovforslaget. Der er ingen konkrete meldinger om Danmarks position.

“I de sidste timer, så det ud til, at det nødvendige flertal ikke kunne skaffes,” citerer Politico en EU-diplomat for, og mediet kommer ikke en konkret forklaring nærmere.

Forslaget var på dagsordenen på onsdagens møde blandt EU-ambassadørerne, men blev uden forklaring taget af dagsordenen igen. Det kan have noget at gøre med, at den amerikanske whistleblower Edward Snowden den 18. juni bragte ny opmærksomhed til sagen, da han på X, skrev:

”EU øjner at snige skræmmende masseovervågningsforanstaltninger ind ad bagdøren på trods af UNIVERSEL modstand (intet tænkende mennesker ønsker dette). Det gør de ved at opfinde et nyt ord – ’upload moderation’, og de håber, at ingen vil forstå hvad det betyder, før det er for sent. Stop dem, Europa!”

Ed Snowden reagerer på Meredith Whittakers, chef for den krypterede tjeneste Signal, tweet (Screenshot fra X).

Begrebet ’upload moderation’, som Snowden henviser til, betyder reelt samtykke via afpresning.  

Det vil konkret sige, at indhold skal læses lokalt på telefoner og enheder, inden det krypteres, og brugerne skal acceptere, at dette finder sted, for at kunne sende og modtage indhold. Hvis brugerne ikke accepterer, får de ikke adgang til at sende noget, medmindre de accepterer scanning lokalt på telefonen.

Hvor længe lovforslaget er udskudt er ukendt, men EU-ambassadørerne mødes ugentligt, så det kan nemt være på dagsordenen igen i næste uge eller ugen efter.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 2: Baggrunden

Hvad er ’chat control’-loven?

Lovforslaget er ifølge EU et tiltag, der skal finde og forhindre spredning af børnemishandlingsmateriale, såkaldt CSAM (Child Sexual Abuse Material, red.).

Prisen er så, at alle EU-borgere og virksomheder skal opgive retten til fortrolig kommunikation.

Og her står vi så – med et lovforslag, der af uvisse grunde blev sparket til hjørne i 11. time, og som kan tages tilbage på dagsordenen igen når som helst.

Hvad med vores EU-folkevalgte politikere, tænker du måske? Hvor er de? Hvad siger de?

Hvorfor var det her ikke et glohedt emne under EU-valget, tænker du måske?

Hvorfor skriver medierne først nu et par små pip om det, tænker du måske?

Alle gode spørgsmål.

Samme gamle sang

Det er interessant at gå tilbage og se på, hvordan de danske medier har dækket en så massiv historie. Nogle små pip i 2023 fra få medier og her på det sidste – LIGE op til, at lovforslaget skulle vedtages – kom der så noget, der minder om en historie i EB og på TV 2.dk.

Her henviser de til sagen som om, at det skam er en kendt sag, og en ’varm kartoffel’.

Men langt de fleste danskere kender intet til ’chat control’-loven, og det skyldes selvfølgelig først og fremmest medierne. Bare endnu et eksempel på mediernes svigt og de evige bevidste udeladelser.

Medierne lader EU og politikerne svække dine – og din virksomheds – rettigheder uden et enkelt kritisk bogstav. Dine menneskerettigheder. Og din virksomheds ret til at føre fortrolig kommunikation.

De prøvede at tage det fra dig, som en tyv om natten, og ingen advarede dig om, at det var ved at ske. I går.

Hvad tænker du om det?

***

Kilder:

https://www.politico.eu/article/eu-council-cancels-vote-on-encryption-breaking-child-sexual-abuse-law

https://radar.dk/artikel/eu-forslag-om-scanning-af-borgernes-smartphones-og-beskeder-er-taet-paa-blive-vedtaget?1f4e2460cfb84ebe8cd48fb29bb9de08=4zm_pJ3IB4ahqP3Xnu4YEUGr8XdO2eyCumkqR3b1HSQ

https://ekstrabladet.dk/forbrug/Teknologi/whistleblower-advarer-europa-skraemmende-masseovervaagning/10273631

https://www.aljazeera.com/economy/2024/6/20/orwellian-eus-push-to-mass-scan-private-messages-on-whatsapp-signal

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-06-20-eu-vil-overvaage-dine-beskeder-forslag-deler-vandene

https://www.theverge.com/2024/6/19/24181214/eu-chat-control-law-propose-scanning-encrypted-messages-csam

https://brusselssignal.eu/2024/06/eu-chat-control-plan-goes-back-to-drawing-board

LÆS OGSÅ: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Ekstra Bladet ville alligevel ikke give deres professionelle vurdering af, om antallet af kollaps, svære ildebefindender, mystiske lidelser og pludselige dødsfald i sportens verden, er på samme niveau som i tiden før Christian Eriksens kollaps i Parken den 12. juni 2021. Som de ellers havde sagt, at de gerne ville.

Hvordan kan det mon være?

Det er altid spørgsmålet, men EB har siden de modtog mailen for 14 dage siden, ved sportschef Camilla Boraghi, givet forskellige meldinger: Først, at de gerne ville svare og nu, at mediet ‘er i sin travleste periode, og at EB Sport derfor prioriterer tiden andre steder’.

Læs også de to historier, der går forud for denne:

Kommentar: Spørgsmål sendt til sportsredaktionerne

Opfølgning: 4 af 9 sportsredaktioner med svar

Helt normalt, altid sket, move along

Altså desværre ikke det store indspark fra det store moderne medie, der engang var folkets avis, men den gode nyhed er, at sagen så er klar:

Landets største sportsredaktioner mener, at alt er helt normalt. Det er altid sket, siger de. Frekvensen af kollaps, pludselig død og andre ulykkelige begivenheder i den retning er nok den samme, men nu ‘fokuserer de måske bare mere på det’.

Det siger B.T., Bold.dk og TV3 Sport. Berlingske siger, at de ikke har en sportsredaktion. Resten siger ingenting.

Så har vi da fået et klart svar på det i juni 2024. Det kan være, at det en dag bliver noget, man har god grund til at genbesøge.

Og psst, de virker ret fornærmede over overhovedet at modtage den slags spørgsmål. ‘Move along, altså’.

Men det svært at lade som om, at man ikke ved, hvad der bliver talt ude på sportsredaktionerne, når endnu en ung sportsudøver kollapser/dør pludseligt/bliver ramt af mystiske hjerteproblemer og lignende.

LÆS OGSÅ: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Artikelserie: Michels historie – kapitel 4 af 4.

Kommentar af Jens Mogensen, journalist, Psst!

En 23-årig mand i topform, 100% sund og rask, elitesportsudøver, ungdoms-Europamester, med realistiske drømme om at kvalificere sig til OL 2024 for Danmark, bliver pludselig syg, indlægges og dør 10 dage senere. Alle landets medier skriver, at Michel Erik Fidelis Corbalan dør efter “kortere tids sygdom”.

Begge obduktionsrapporter fastslår, at dødsårsagen ikke kan fastslås endeligt. Michel døde sandsynligvis som følge af en betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit). I forhold til hvor den betændelsestilstand kommer fra, nævner begge obduktionsrapporter kun én konkret mistænkt – Pfizers Covid-19-vaccine. Ingen andre mulige forklaringer nævnes.

Betændelsestilstanden (autoimmun encephalit) er beskrevet som en dokumenteret bivirkning i videnskabelige undersøgelser/videnskabelig litteratur og er nævnt som bivirkning i Pfizers egen sikkerhedsrapport.

Dokumenteret bivirkning

Michels familie og advokat har henvist til mange lignende tilfælde, der er blevet indberettet. De har også vedhæftet og citeret fra andre peer-reviewed videnskabelige undersøgelser/anden videnskabelig litteratur, der underbygger, at betændelsestilstanden i hjernen (autoimmun encephalit) er en dokumenteret bivirkning fra Pfizers Covid-19-vaccine.

Men Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen afviser. De tror ikke på, at det er Pfizers Covid-19-vaccine, siger de og tilbyder lige præcis nul andre mulige forklaringer.

Derfor har familien nu stævnet Ankenævnet for Patientforeningen, der ikke har nogle kommentarer til sagen til Psst!.

Michels død har haft ødelæggende konsekvenser for både familien og Michels nærmeste omgangskreds.

Det er historien kort fortalt.

En enkelt historie i flodbølgen af historier om pludselig død, kollaps, mystisk sygdom og andre ulykkelige begivenheder i forbindelse med Covid-19-vaccinen.

LÆS OGSÅ DE ANDRE KAPITLER I SERIEN:

Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Familiens advokat: Hvad skal der så til?

Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?

Medierne helt enige: Ikke en historie

Du har selvfølgelig ikke kunnet læse Michels historie – eller lignende historier – i de danske statsstøttede medier plus ‘uafhængige’ Frihedsbrevet.

Det undrer mange af jer – det ved jeg, fordi I på sociale medier mange gange har tagget de danske medier i forbindelse med Michels historie. I har tagget Frihedsbrevet, DR, TV 2, Berlingske, Politiken og B.T. og sikkert også andre.

I har, når I har tagget dem, ofte udtrykt et reelt ønske, om at medierne – med deres store ressourcer – ville dykke ned i sagen og belyse lignende sager. Det har I udtrykt fx således:

“Måske den her er noget for Frihedsbrevet?”

Til alle jer, der har gjort det: I har ret i, at Michels historie rent journalistisk er en virkelig god historie, og at den og lignende historier naturligvis fortjener kritisk spotlight. Men I har fået nul svar. Og jeg har dårlige nyheder:

Medierne har set historien. De kender godt lignende sager. Deres tavshed skyldes ikke, at de simpelthen ikke har opdaget de her historier. Medierne har for længe siden truffet et valg. De ved også godt, at en vigtig del af forklaringen på, hvorfor de bløder læsere, seere og generel opbakning over hele linjen, er det valg. Alligevel bliver de på kursen.

Hvad fortæller det dig?

Michel i sit rette element. Han drømte om at repræsentere Danmark til OL. (Foto: Privat)

Ingen kritik af supervåbnet

Medierne kommer ikke til at røre ved den her slags historier. De rører i forvejen ikke ved de danskere, der udviste ‘samfundssind’, og nu er skadede af Covid-19-vaccinen.

Det har fx Sundhedsstyrelsen (SST) nydt godt af. Tænk hvis medierne fx fortalte historien om, da SST inviterede foreningen af danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen til et møde, som SST så straks selv aflyste, fordi foreningen i mellemtiden fik professor og vaccineforsker Christine Stabell Benn med som deres repræsentant for fagkundskaben. Du ved, en af den slags historier som en kritisk presse bør lave 10 ud af 10 gange.

Medierne rører ikke ved noget, der bare kan tolkes som kritik af supervåbnet, den hellige Covid-19-vaccine.

Det må de ikke. Det vil de ikke.

Høje hatte og fjollede kostumer

Og når de kommer rendende med fraserne om, at de skam har dækket AstraZeneca (ineffektiv, usikker, farlig Covid-19-vaccine, der for længst er trukket af markedet, red.) kritisk, så spørg om Pfizer og Moderna. Bed om konkrete eksempler. Så skal du se dem forlade snakken i løbet af nul komma fem.

Spørgsmålet er, om de danske medier i moderne tid har været svagere end lige nu.

De storbløder fuldt fortjent opbakning på alle fronter, de står med bedende øjne og hatten i hånden, når der skal uddeles bistandshjælp til pressen for borgernes penge, og de bliver trukket rundt i manegen af medieudvalgsformand Søren Pind – af alle i verden. En tvangsvaccinations-fanatiker med hang til høje hatte og fjollede kostumer. Og de magter ikke andet end at jamre over det på deres respektive lederpladser.

Se lige den vagthund. Ser den ikke en kende dvask og velnæret ud? Den kommer ikke til at tage Michels historie og andre lignende historier op. Den kommer ikke til at stille myndighederne de kritiske spørgsmål, der skal stilles. Den kommer ikke til at belyse.

Lad os tagge den vagthund endnu mere fremover.

Psst! forlader Michels historie for nu, men holder selvfølgelig fortsat øje med sagen.

***

Informationer:

Stævning er indgivet den 23. maj 2024. Rettens journalnummer er Sag BS-26783/2024-ALB.

Du kan hjælpe til med søgsmålet ved at donere på Mobilepay til 9051GZ.

***

Jens Mogensen, journalist, Psst!

[email protected]k

Fotos: Privatfotos

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k

TIL FORSIDEN

Artikelserie: Michels historie – kapitel 3.

23-årige Michel Erik Fidelis Corbalan døde den 28. januar 2022 efter 10 dages indlæggelse på Aalborg Universitetshospital. Han døde sandsynligvis som følge af en betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit), og både obduktionsrapporten og den supplerende obduktionsrapport nævner kun én konkret mistænkt: Pfizers Covid-19-vaccine. Betændelsestilstanden (autoimmun encephalit) er beskrevet som en dokumenteret bivirkning i videnskabelige undersøgelser/videnskabelig litteratur og er nævnt som bivirkning i Pfizers egen sikkerhedsrapport.

Som vi nu ved, var obduktionsrapporterne, Pfizers egen litteratur, andre videnskabelige rapporter samt henvisninger til indberetninger af lignende tilfælde ikke nok for hverken Patienterstatningen eller Ankenævnet for Patienterstatningen, der har afvist alle klager.

”Jeg er grundlæggende ikke overrasket, men alligevel. At se det, at opleve det, så tæt på, er en meget voldsom oplevelse. Men at myndighederne ikke åbner op for, at den her vaccine kan skade dig, at du kan dø af den, overrasker mig ikke. Hvis de begynder at anerkende, at vaccinen kan slå ihjel, åbner de sluserne for meget store konsekvenser, og der vil de for alt i verden ikke hen. Det er, hvad jeg oplever,” siger Mike Marcelo Skovbjerg Corbalan, Michels storebror, til Psst!.

LÆS OGSÅ I SERIEN:

Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Familiens advokat: Hvad skal der så til?

Michel havde et mål

Mike er 38 år, pædagog og i gang med en kamp for at få anerkendt Michels død.

Han fortæller, at Michel gik benhårdt efter sin drøm om at repræsentere Danmark i karate til OL i Paris 2024.

”Det var derfor, han overhovedet skulle tage 3. stik. Michel skulle rejse ud for at samle point til OL-regnskabet, og sådan var reglerne jo på det tidspunkt. Man skulle have 3. stik for at kunne komme ind i andre lande. Og Michel levede for sin sport – han havde sat sig et mål, det var det, han ville. Derfor tog han stikket,” siger Mike.

Men Michel kom ikke til OL i Paris – han døde 40 dage efter 3. stik.

Konsekvenserne for familien har været ødelæggende, flere i familien har ikke kræfterne til at kæmpe mod systemet, men Mike er motiveret for at fortsætte. Derfor har familien stævnet Ankenævnet for Patienterstatningen efter afvisningen af erstatning.

Familien søger bidrag til at føre sagen. Hvis du ønsker at støtte, finder du informationen i bunden af artiklen her.

Michel og Mike i højt humør før tragedien indtraf (Foto: Privat).

I er de små fisk

Mike fortæller til Psst!, at han tydeligt husker en af de episoder, der gjorde ham overbevist om, at han ville forfølge Michels død hele vejen. Det skete i en opfølgende samtale med to overlæger kort efter Michels død.

”De forsøger allerede der at feje det under gulvtæppet, men jeg insisterer på at få et svar på, om de har kigget på vaccinen som årsag. De anerkender, at det er en mulighed, og så siger en af dem: ”I skal forstå, at I er de små fisk mod de store fisk her.” Der blev jeg rystet. Hvad er det for noget at sige? Hvad er det for en agenda, der følges her?,” spørger Mike, der fortæller, at han siden Michels død har mødt flere af den slags hentydninger om, at al kamp på forhånd alligevel er tabt.

Så hvorfor overhovedet kæmpe?

Lige foran jer

For Mike er svaret på det spørgsmål enkelt.

”Det er vigtigt, fordi vi lige præcis har alt den her dokumentation, som vi har. Vi skal sandsynliggøre – ikke dokumentere – at Michel døde af Pfizers Covid-19-vaccine, og det har vi allerede gjort. Og det må vi så fortsætte med. Vi har obduktionsrapporterne, der direkte nævner vaccinen som en mulig årsag. Vi har Pfizers egen rapport og masser af andre ting. Myndighederne har ingenting – de afviser bare. De behøver ikke at give nogen som helst andre forklaringer, de kan bare sige, at det tror de ikke på,” siger Mike og tilføjer:

”Der har jeg det sådan, at så skal så mange som muligt også vide hvad der foregår. Alle skal vide, at det er sådan, det er. Men ja, det er frustrerende og hårdt, når man står i det. Jeg ønsker svar på spørgsmålet ’hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?’, men ved, at jeg alligevel ikke får et ærligt svar.”

Mike i den blå t-shirt og Michel i de rød-hvide farver (Privatfoto).

Hvad dræbte Michel?

Psst! spørger Mike om, hvad der ifølge ham er den mest sandsynlige årsag til Michels død.

”Det er vaccinen. Er ikke et sekund i tvivl – Michel var 23 år og i topform. Han fejlede ingenting, han var 100% sund og rask. Og så bliver han ramt af noget, som Pfizer selv siger kan ske. Og igen – obduktionsrapporter, anden litteratur, henvisninger til andre sager og alt det, som læger har sagt til os bag lukkede døre igennem hele forløbet. Hvordan kan man skulle tro andet, det kan jeg slet ikke se,” siger Mike.

Psst! har siden tirsdag 11/6 efterlyst kommentarer fra Patienterstatningen og har fortsat ikke modtaget svar.

Næste kapitel er sidste kapitel i denne omgang, og der samler vi op. Kommer snart.

***

Informationer:

Stævning er indgivet den 23. maj 2024. Rettens journalnummer er Sag BS-26783/2024-ALB.

Du kan hjælpe til med søgsmålet ved at donere på Mobilepay til 7665DD.

***

[email protected]k

Fotos: Privatfotos

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k

TIL FORSIDEN

Artikelserie: Michels historie – kapitel 2.

”Vi har de to obduktionsrapporter, der direkte nævner vaccinen. Vi har peer-reviewed undersøgelser og anden videnskabelig litteratur, og vi har Pfizers egen litteratur. Alle sammen påviser, at betændelsestilstanden i hjernen (autoimmun encephalit) er en mulig og dokumenteret bivirkning. Vi har også henvisninger til hundredvis af indberetninger om lignende tilfælde. Vores opgave er at sandsynliggøre, men det er som at slå i en dyne.”

Ordene er Claes Hahn Balles. Han er advokat for Michel Erik Fidelis Corbalans familie, der har stævnet Ankenævnet for Patienterstatningen efter afgørelsen, der konkluderede, at Michels død ”med overvejende sandsynlighed ikke skyldes bivirkninger til Pfizers Covid-19-vaccine.”

LÆS: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Familien søger bidrag til at føre sagen. Hvis du ønsker at støtte, finder du relevant information i bunden af artiklen her.

Claes Hahn Balle: “Hvad skal der så til?” (Privatfoto)

Ikke nok – ikke nok – ikke nok

Claes Hahn Balle kom på sagen efter, at familien selv havde indgivet klage til Patienterstatningen, der afviste kravet. Advokaten samlede dokumentationen i sin kommentar på 12 sider, der er i Psst!s besiddelse, og materialet kom med i klagen til Ankenævnet for Patienterstatningen. Hvis Claes Hahn Balles kommentarer på et tidspunkt bliver lagt åbent frem, linker vi omgående.

Men hverken obduktionsrapporten eller den supplerende obduktionsrapport, der begge konkluderer, at dødsårsagen er ukendt og begge kun nævner én mistænkt – Pfizers Covid-19-vaccine – er godt nok for Ankenævnet for Patienterstatningen. Ligesom Pfizers egen sikkerhedsrapport og adskillige andre videnskabelige dokumenter heller ikke er nok. Ligesom henvisningerne til indberetninger af lignende tilfælde heller ikke er nok.

Og det hele til sammen: Ikke nok til at sandsynliggøre, at Michels død skyldes Pfizers Covid-19-vaccine.

Ifølge Ankenævnet for Patienterstatningen.  

Et retorisk spørgsmål

Claes Hahn Balle mener, at afgørelsen har principiel betydning for vurderingen af, om en skade efter klage- og erstatningsloven ”overvejende sandsynligt” er forårsaget af COVID-19 mRNA-vaccinen.

”Som advokat kigger jeg på lovgivningen. Her er vi i sundhedslovgivningen, og man må selvfølgelig forlade sig på den lægefaglige viden, der eksisterer. Vi skal huske, at vi taler om en 23-årig mand i topform, 100% sund og rask. 30 dage efter 3. stik rammes han af en hjernebetændelse, der af Pfizer selv, og også af andre, er beskrevet som en kendt bivirkning af Pfizers Covid-19-vaccine. Og han dør så 10 dage senere. Derudover har vi obduktionsrapporterne, henvisninger til hundredvis af andre indberetninger om lignende tilfælde og anden relevant, videnskabelig litteratur. Men det sandsynliggør ifølge Ankenævnet for Patienterstatningen altså ikke, at Michel døde på grund af Pfizers Covid-19-vaccine. Hvad skal der så til?,” spørger Claes Hahn Balle.

Det spørgsmål er fortsat ubesvaret.

Hvilken ”solid lægefaglig evidens”?

Claes Hahn Balle har problemer med flere af Ankenævnets nedslagspunkter i deres kortfattede afgørelse. Og at Ankenævnet for Patienterstatningen konkluderer, at ”Vi bemærker, at hverken epileptiske kramper, status epilepticus eller autoimmun sygdom er registreret som bivirkninger til Pfizer BioNTech (COVID-19 vaccine). Over to år inde i vaccinationsprogrammerne hviler den lægefaglige evidens på et solidt grundlag”, er en af påstande, som advokaten er uforstående overfor.

”Hvilken ’solid lægefaglig evidens’ er der tale om her? Der er ingen henvisninger til andet end produktets produkt-resumé. Myndighederne forholder sig ikke til internationalt anerkendte studier,” siger Claes Hahn Balle.

Dokumentation vs. sandsynliggørelse

Advokaten bemærker også, at Ankenævnet for Patienterstatningen kommenterer på, at Michels familie henviser til Pfizers egen sikkerhedsrapport (5.3.6 Cumulative Analyses of post-authorization adverse event reports of PF07302048 (BNT162B2) received through 28-Feb-2021), der konkluderer, at betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit) er en dokumenteret bivirkning fra Pfizers Covid-19-vaccine.

Ankenævnet for Patienterstatningen konkluderer:

”Der er i anken henvist til Pfizers rapport. Det er vores vurdering, at der i rapporten ikke er dokumentation for, at vaccinen har forårsaget sygdommen. At Michel Erik Fidelis Corbalan ikke havde andre lidelser, der kunne forårsage sygdommen eller dødsfaldet betyder ikke, at det herved kan konkluderes, at Pfizer BioNtech (COVID-19 vaccine) dermed må være årsagen hertil.”

Claes Hahn Balles kommentar:

”Nu tales der pludselig om, at der i rapporten ikke er ’dokumentation’ for, at det er vaccinen, der har forårsaget sygdommen. Her møder vi igen den her mur, hvor intet trænger igennem. Vi skal ikke dokumentere, vi skal sandsynliggøre. Det har vi gjort – sagen er soleklar, og jeg glæder mig til at gå videre med den,” siger Claes Hahn Balle, og tilføjer:

”Vi kan ikke gøre andet end at fremlægge facts, obduktionsrapporterne, Pfizers egen litteratur og anden videnskabelig litteratur, samt henvise til andre indberetninger om lignende sager. Vi kan kun operere indenfor det system og de rammer, vi har, men familien ønsker at fortsætte,” siger advokaten og leverer en sidste bemærkning:

”Jeg mener, at sagen kan medvirke til at gøre opmærksom på, at der kan være bivirkninger ved vaccinerne, og at staten bør medvirke til at hjælpe de personer, der bliver ramt af bivirkninger.”

Psst! har siden tirsdag efterlyst kommentarer fra Patienterstatningen og har fortsat ikke modtaget svar.

I næste kapitel taler Psst! med Michels bror, Mike. Det kommer snart.

***

Informationer:

Stævning er indgivet den 23. maj 2024. Rettens journalnummer er Sag BS-26783/2024-ALB.

Du kan hjælpe til med søgsmålet ved at donere på Mobilepay til 7665DD.

***

[email protected]k

Fotos: Privatfotos

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k

TIL FORSIDEN

For en uge siden blev der sendt spørgsmål til de største sportsredaktioner i landet. Psst! efterlyste deres professionelle vurdering af, om antallet af kollaps, svære ildebefindender, mystiske lidelser og pludselige dødsfald i sportens verden, er på samme niveau som i tiden før Christian Eriksens kollaps i Parken den 12. juni 2021.

Der var også nogle opfølgende spørgsmål – du kan se de konkrete spørgsmål i bunden af artiklen her.

Læs også: Kommentar: Spørgsmål sendt til sportsredaktionerne

4 ud af 9 har medier har svaret.

“De historier får nok mere opmærksomhed nu”

B.T. svarer, ved chefredaktør Lasse Vøge, at:

”Jeg har intet belæg for at konkludere, at antallet af kollaps i topsport er stigende. Men vi studser nok mere over den slags historier, fordi vi alle stadig bærer traumet over at se Christian Eriksen ligge livløs på Parkens grønsvær. Og den slags historier får nok mere opmærksomhed i danske medier, end de gjorde før sommeren 2021. Og måske er det derfor, at nogle føler, at der er sket en eksplosiv stigning af den slags sager.”

Psst! spørger:

”Jeg spørger jo faktisk ikke om belæg – spørger om B.T. Sport oplever flere kollaps OG pludselige dødsfald i sportens verden. Men forstår jeg dit svar rigtigt: Du mener, at det kan skyldes større opmærksomhed på at unge, raske mennesker i topform falder om og dør? Det var måske ikke rigtigt en historie før Christian Eriksens kollaps?

”Vi har også haft unge danske sportsudøvere, der pludseligt er døde. En golfspiller, en karateudøver, der kæmpede for at kvalificere sig til OL, vi har haft Parken, der undrede sig over frekvensen i medical emergencies (altid hjertet) på tilskuerpladserne. Kunne blive ved. Men det har B.T. altså ikke rigtigt bemærket, er det korrekt?”

B.T. Sports chefredaktør svarer:

”Ja, du forstår det rigtigt. Måske skrev vi ikke om en død amerikansk football-spiller før Eriksens kollaps. Det gør vi for det meste nu. Og vi bemærker, at der er mange tilfælde – men det tror jeg også, at der var pre 2021. Jeg husker med gru Miklos Feher, Marc Vivien-Foe og Antonio Puerta, der alle kollapsede og mistede livet på grønsværen.”

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Mavefornemmelser

Berlingske skriver, at de ikke har en sportsredaktion, så de har ingen kommentarer.

Bold.dk – ved chefredaktør Michel Wikkelsø Davidsen – skriver:

”Vi har desværre ikke nogen kommentarer til emnet her. Det vil være gisninger, hvis vi begynder at vurdere det her på mavefornemmelser. Det lyder som et projekt, der kræver lidt mere end det.”

Psst! spørger:

”Har set, at I et par gange ret hurtigt har måttet lukke for kommentarerne til præcis den slags historier om kollaps og pludselig død. Så mange kommenterer på det, så mange siger det samme, så mange ser det, og jeres svar er at lukke for kommentarerne. Hvorfor?”

Det svarer Bold.dk ikke på.

TV3 Sport/Viaplay Group, ved Benjamin Munk, VP Sport,svarer:

”Vi har ikke en oplevelse af, at der skulle være sket en stigning på dette område efter Christian Eriksens ulykke i Parken. Så vores opfattelse er, at det er på et niveau, som det altid har været.”

Ingen grund til at stille opfølgende spørgsmål her, men man må gerne tvivle på, at det spørgsmål har været forbi mediets erfarne fodboldkommentatorer først.

Når man nu ved, hvad man ved.

EB Sport har brug for mere tid

Ekstra Bladet Sport har tilkendegivet, at de gerne vil svare, men at de har brug for mere tid.

DR, TV 2, Politiken og JP har ikke svaret på hverken primær mail eller opfølgning.

Spørgsmålene lød:

1: Oplever (indsæt medie), at antallet af kollaps, svære ildebefindender, mystiske lidelser og pludselige dødsfald i sportens verden er på samme niveau som i tiden før Christian Eriksens kollaps i Parken den 12. juni 2021? Eller er der siden sket en tydelig og dramatisk stigning i frekvensen af sager?

Følgende spørgsmål er kun relevante, hvis mediet tilkendegiver, at mediet oplever en tydelig stigning i antallet af sager. De er formuleret som dobbelt-spørgsmål, hvor man kan svare på det, man ønsker indenfor spørgsmålenes ramme: 

2: Hvordan diskuterer I det på redaktionen? Hvad tænker I om problemet?

3: Har I gjort nok for at afdække situationen for offentligheden? Belyse problemet?

4: Hvad taler I på sportsredaktionen om bør gøres? Hvad er vejen frem? 

5: Burde sportsredaktionerne ikke have fokuseret på de mange sager på en mere samlet facon? Så offentligheden fik bedre chancer for at forstå, at der sker noget højst usædvanligt og ofte tragisk, som vi ikke har oplevet før?

6: Andre kommentarer/tanker?

***

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k

TIL FORSIDEN

Artikelserie: Michels historie – kapitel 1.

Michel fra Nordjylland gik med realistiske drømme om at kvalificere sig til Olympiske Lege i karate.

Det var derfor, han tog booster-stikket fra Pfizer – det blev han nødt til, når han skulle udenlands for at samle nok point sammen til at repræsentere Danmark til OL. Det største af det største for en idrætsudøver.

Michel havde sin gang i den Aalborg-baserede klub, Sportskarate.dk, og han var ualmindelig dygtig til sin idræt. Han blev i 2018 europamester for U21-kæmpere samt nummer syv ved VM for seniorer. Han blev samme år nomineret til Politikens Årets Fund-pris.

En ung mand og en topatlet, der var i fuld gang med at realisere sit potentiale indenfor sin sport. Han kunne have kvalificeret sig til OL, og vi ville alle have heppet på ham. Han var 23 år gammel.

Hvilken statistik indgår Michel i?

Michel er en af de mange sportsfolk, der i de senere år er døde pludseligt. Én historie i en international flodbølge af historier om pludselig død, kollaps og lignende ulykkelige begivenheder. Alle beskrevet individuelt. Ingen har gjort antræk til at samle brikkerne. Myndighederne og medierne siger, at alt er helt normalt.

Alle store medier i Danmark skrev om Michels død. Medierne rapporterede, at Michel var afgået ved døden ”efter kortere tids sygdom”.

Michel indgår med sikkerhed heller ikke i statistikker, der retter kritisk spotlight mod Pfizers Covid-19 mRNA-vaccine. Patienterstatningen og dets ankenævn har afvist alle klager og frikendt Pfizer/BioNTech Covid-19 mRNA-vaccinen.

Den officielle historie er altså, at Michel er død af noget, som ikke har noget med Covid-19-vaccinen at gøre, og at han er død efter kortere tids sygdom.

Psst! vil over de næste dage fortælle dig en anden historie.

Læs også: Spørgsmål om kollaps og pludselige dødsfald til sportsredaktionerne

Michel Erik Fidelis Corbalan døde kort tid efter tredje stik med Pfizer Covid-19 mRNA-vaccinen (Foto: Privat).

Obduktionsrapporterne har én mistænkt

Michel blev vaccineret mod Covid-19 (med Pfizer/BioNTech-vaccinen) med første stik den 30. maj 2021, andet stik den 22. juni 2021 og med tredje stik den 20. december 2021.

Han blev indlagt på Aalborg Universitetshospital den 18. januar 2022 og afgik ved døden den 28. januar 2022. Af patientjournalen fremgår blandt andet at Michel havde kramper i ansigtet og epileptiske anfald.

I obduktionserklæringen fremgår det, at Pfizers Covid-19-vaccine er mistænkt – det er den eneste mulige årsag, der direkte nævnes.

I den supplerende obduktionserklæring fremgår det, at Pfizers Covid-19-vaccine er mistænkt – det er igen den eneste mulige årsag, der direkte nævnes.

Den supplerende obduktionserklærings konklusion lyder:

”Ud fra det oplyste, obduktionsfundene og de supplerende undersøgelser er dødsårsagen ikke sikkert klarlagt. Det kan muligt dreje sig om følger til en betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit). Det kan ikke udelukkes, at den påviste betændelsestilstand i hjernen kan være en følge efter vaccination mod Covid-19, da der i litteraturen er beskrevet tilfælde af autoimmun encephalit som følge af vaccination mod Covid-19.”

Michel blev indlagt på Aalborg Universitetshospital 18. januar 2022 og døde 10 dage senere (Foto: Privat).

Bemærk ordet ‘sandsynliggøre’

På vegne af familien indgav advokat Claes Hahn Balle en klage til Patienterstatningen, som 26. juni 2023 afviste, at dødsfaldet kunne skyldes vaccinen og at erstatning derfor ikke var berettiget.

For at få medhold skal familien og advokat Claes Hahn Balle sandsynliggøre, at Michel er død af Pfizers Covid-19-vaccine.

Bemærk ordet ’sandsynliggøre’ – det er et vigtigt ord i Michels sag. For ’sandsynliggøre’ er og betyder langt fra det samme som ’dokumentere’.

Claes Hahn Balle vedhæfter studier/undersøgelser/rapporter, der alle henviser til, hvad Pfizer også selv siger: At betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit) er en sandsynlig bivirkning fra Pfizers Covid-19-vaccine. En dokumenteret bivirkning. Og igen: Advokaten har også obduktionsrapporternes ord. Alle siger det samme.

Ankenævnet for Patienterstatningen afviser

Den 17. juli 2023 klagede advokat Claes Hahn Balle over afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen, som traf afgørelse i sagen den 1. december 2023, hvori konklusionen lyder:

”Det er vores (Ankenævnet for Patienterstatningen, red.) vurdering, at Michel Erik Fidelis Corbalans neurologiske symptomkompleks samt dødsfald med overvejende sandsynlighed ikke skyldes bivirkninger til Pfizer BioNTech (COVID-19 vaccine).”

Ankenævnet siger også:

”Vi bemærker, at hverken epileptiske kramper, status epilepticus eller autoimmun sygdom er registreret som bivirkninger til Pfizer BioNTech (COVID-19 vaccine). Over to år inde i vaccinationsprogrammerne hviler den lægefaglige evidens på et solidt grundlag.”

I forhold til, at obduktionen, Pfizers egen litteratur og anden videnskabelig litteratur alle siger, at betændelsestilstand i hjernen (autoimmun encephalit) er en mulig bivirkning fra Pfizers Covid-19-vaccine, siger Ankenævnet:

”Der er i anken henvist til Pfizers rapport. Det er vores vurdering, at der i rapporten ikke er dokumentation for, at vaccinen har forårsaget sygdommen. At Michel Erik Fidelis Corbalan ikke havde andre lidelser, der kunne forårsage sygdommen eller dødsfaldet betyder ikke, at det herved kan konkluderes, at Pfizer BioNtech (COVID-19 vaccine) dermed må være årsagen hertil.”

Bemærkede du ordet ’dokumentation’ her?

Igen: Husk at være OBS på ordet ’sandsynliggøre’ i Michels historie.

Lukkede skodder

I næste historie taler Psst! med advokat Claes Hahn Balle og går mere i dybden i sagen om Michels død. Vi taler også med Michels storebror, Mike, og forhåbentligt også med Patienterstatningen, som snart modtager spørgsmål. Måske der dukker mere op undervejs.

Du vil høre en historie om myndighedernes lukkede skodder. Om en skjult agenda. Om et system, der slår knuder på sig selv for at beskytte Pfizers Covid-19-vaccine.

Altså samme mønster, som når myndighederne bruger de vaccineskadede som kastebold – som Psst! allerede har beskrevet. Konstant og overalt det samme mønster.

Læs også: De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Og: Det åbne brev fra de vaccine-skadede: Nu har SST svaret

Og: Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Og: Om journalisten bag Psst!

Erfar det selv

Alle i artikelserien ved, at det er sådan det er nu – ingen er overraskede.

Men at møde det i forbindelse med et familiemedlems, en klients, en vens, en kærestes alt for tidlige og dybt tragiske død – ansigt til ansigt – er grimt, rigtigt grimt. Og det gør de mennesker, der var tæt på Michel, vrede, rystede, forvirrede. Det kan være direkte livsødelæggende.

Du kan bidrage positivt, hvis du vil. Du kan dele Michels historie, sørge for at den bliver kendt. Kommentere på historierne. Tale om dem. Vise dem til vores medier, der skylder så mange svar. Så kan du også selv se dem lade som ingenting, tavse og altid enige. Erfar det selv.

Michels historie skal fortælles. Næste kapitel kommer snart.   

***

[email protected]k

Fotos: Privatfotos

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k

TIL FORSIDEN

Måske du også har set Mads Brüggers (Frihedsbrevets direktør og chefredaktør, red.) ’grundlovstale’?

Hvis ja: Undrer du dig også?

Mads Brügger siger i sin tale, at du bør tegne et abonnement på et dansk medie. Han siger, at han vil blive glad, hvis du tegner et abonnement på Frihedsbrevet, som han er direktør og ansvarshavende chefredaktør for, men hvis du fx tegner et abonnement ethvert andet ’kvalitetsmedie’, lad os for eksemplets skyld sige Politiken (tænk at gøre det!), vil han også blive glad. For vi skal støtte en ’stærk presse’. Du kan se Mads Brüggers Grundlovstale på X lige her.

Kan du huske, da Brøndby IF sagde, at de ønskede, at fodboldfans ville købe sæsonkort, et hvilket som helst sæsonkort, og at hvis de købte et sæsonkort i FCK, så var Brøndby IF glade for det? Eller kan du huske dengang SAS var glade for, at du fløj med Ryanair? Bare du fløj?

Nej, selvfølgelig kan du ikke det. Det er aldrig sket.

Sikke en underlig direktør/chefredaktør.

I andre PR-sammenhænge antyder Mads Brügger ofte, at de statsstøttede medier er i lommen på magten, men denne gang er han altså glad, hvis du tegner et abonnement på Politiken. Hvis altså Politiken er at regne som et af ’kvalitetsmedier’, som Mads Brügger taler om. Er det det?

De altid enige medier er virkelig gode venner, det er helt utroligt. Rigtige venner.  

Mads Brügger siger, at “pressen ER demokratiet – så enkelt er det”. Det er vi langt henad vejen enige i. Måske det er derfor, at vores demokrati ikke ligefrem er, hvad det har været?

Hvorfor altid lige 2020?

Mads Brügger fortæller også, at de danske medier har mistet 800 millioner kroner i omsætning fra 2018-2022. At de alle kæmper for at overleve. Men han siger desværre ikke noget om, hvorfor de danske medier har mistet 800 millioner kroner.

Er en del af forklaringen måske, at folk ikke er tilfredse med produktet?

Kan det måske suppleres med, at flere hele tiden erfarer, at pressen bevidst undlader at dække emner, som ikke passer ind i den etablerede diskurs?

Kan det være, at folk undrer sig over, hvor vagthunden blev af?

Kan der, som alle undersøgelser tydeligt fortæller, være tale om decideret medie-lede?

Psst! gætter på, at tabet hovedsageligt indenfor den omtalte 2018-2022-periode er sket i 2021 og 2022. Det var i de år, at mange danskere fik øjnene op for graden af myndighedssymbiotisk propaganda og ikke-nysgerrig, ukritisk, uærlig ‘journalistik’. Og vi gætter på, at 2023 og 2024 ikke ser spor bedre ud.

Mønsteret går igen verden over. De store etablerede mainstream-medier styrtbløder.

Et godt eksempel er Washington Post, der har mistet halvdelen af deres læsere siden 2020 (der var 2020 igen, er det ikke spøjst?). Mediet, der ejes af Amazon-grundlæggeren, Jeff Bezos, tabte ca. 700 millioner kroner alene i 2023, og derfor vil deres nye CEO lancere en storstilet genopretningsmission. Held og lykke med den.

Hylekoret mod Pind

Mads Brügger deltager derefter i sin grundlovstale i hylekoret mod medieudvalgsformand Søren Pind, der ene mand kører rundt med den samlede presse. Pind har fået opgaven at sparke til pressen, mens den allerede frivilligt har lagt sig ned. Det gør han meget gerne, og de så loyale medier føler sig på den baggrund svigtet. De troede lige, at Pind var deres ven.

Medierne kunne selvfølgelig have gået i rette med Søren Pind, da han afslørede sine farlige fantasier om at uvaccinerede ikke skulle have lov til at færdes på offentlige arealer. Og at man som uvaccineret ikke skulle have lov til at få passet sine børn i institution.

Læs også: Tvangsvaccinationstilhængernes tabte stemme

Men det gjorde de ikke. De var enige, og derfor fredede de ham. Og den linje holder medierne jo fast i. Vores eksempel i denne kommentar, Politiken, er jo ikke bare stolt af sig selv, men af alle de danske medier, der ifølge Politiken oplyste os så fantastisk under corona. Vilde sager.

Læs også: Politiken svarer på Psst!s 8 spørgsmål

Nu bliver den samlede danske vagthund så trukket rundt i managen af en tvangsvaccinationsfanatiker, der elsker at klæde sig ud med høje hatte, polerede ordener og gyldne knapper.

Vov vov er for længe siden blevet til bjæf bjæf.

Stærke pengefolk

Frihedsbrevet har overall stået for de bedste historier i Danmark i løbet af i hvert fald et godt års tid, det er min ærlige mening. De har lavet mange gode ting, og jeg er stor fan af deres gode historier.

Men der er noget meget mystisk ved, at Frihedsbrevet ikke rører ved Covid-19. Alt det stof, ren råddenskab, i den største historie i moderne tid, og det er lige dér. Men Frihedsbrevet skal ikke i nærheden af det.

Frihedsbrevet har jo også stærke pengefolk i ryggen, og stærke pengefolk er generelt den gruppe af mennesker, der har klaret sig bedst igennem corona. Sikkert er det, at under Corona er de meget rige blevet meget mere rige.

Dit valg

Tegn et medie-abonnement, hvis du har lyst.

Opsig dit medie-abonnement, hvis du har lyst.

Træf dit valg – uanset hvad det er – med en samvittighed så ren som nyfalden sne.

Lad medierne klare sig selv. Dem skal du ikke have ondt af.

Og vi mener selvfølgelig klare sig HELT selv.

Afskaf mediestøtten.

Som Thomas Madsen-Mygda, der var statsminister fra 1926 til 1929, sagde:

”Lad falde hvad ej kan stå”.

***

Psst!s journalist Jens Mogensen.

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Kommentar af Jens Mogensen, journalist Psst!:

Hovedspørgsmålet til landets største sportsredaktioner lyder:

Oplever (indsæt medie), at antallet af kollaps, svære ildebefindender, mystiske lidelser og pludselige dødsfald i sportens verden er på samme niveau som i tiden før Christian Eriksens kollaps i Parken den 12. juni 2021? Eller er der sket noget?

Umiddelbart efter spørgsmålet lægger jeg kortene på bordet, og siger, at min overbevisning er, at antallet af de her ulykkelige hændelser er eksploderet. Jeg har aldrig set noget lignende i alt den tid, jeg har fulgt sport. Det er naturligvis ikke normalt – altså ifølge min verdensopfattelse. Jeg ved, at den opfattelse deles af mange.

Derefter forklarer jeg baggrunden for hovedspørgsmålet:

Jeg er tidligere badmintonspiller på eliteniveau, jeg har arbejdet som sportsjournalist på TV3, jeg har set sport i hele mit liv. Jeg har altid læst og læser fortsat meget om sport. Både i danske og internationale medier. Jeg har altid set meget fodbold, men også badminton, tennis, atletik, cykling, motorsport og mere endnu har min interesse. Elsker fx OL, hvor enhver disciplin kan være vildt spændende. Elsker også en god sports-diskussion, og hvis du ikke synes, at Muhammad Ali er den største sportsudøver nogensinde, vil jeg gerne forsøge at overbevise dig om, at du tager fejl.

Men jeg er ikke sportsjournalist – beskæftiger mig ikke med sport/idræt hver eneste dag. Det er medarbejderne på sportsredaktionerne, der er tættest på. Jeg ved, at sportsjournalister – udover at arbejde med sport og idræt til dagligt – generelt også er passionerede og vidende i forhold til deres områder.

Derfor synes jeg, det er vigtigt at høre fra vores vigtigste mediers sportsredaktioner. Og jeg håber, at de vil svare.

Jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at ingen danske sportsmedier på noget tidspunkt har undret sig. Hvorfor har ingen givet udtryk for, at ‘Hey, der sker altså et eller andet alvorligt her? Skal vi ikke undersøge det’?

LÆS OGSÅ: Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Ofte noget med hjertet

Der er et utal af bekræftede enkelthistorier om unge, raske sportsfolk, der pludselig kollapser. Nogle gange med døden til følge. Du finder historierne i både dansk og international presse – en flodbølge af dem. Det er facts.

Det er ofte hjertet, den lige pludselig er gal med. Mange hjertestop, mange historier om betændelse i hjertemusklen (myocarditis). Mange historier om at topprofessionelle udøvere pludselig må stoppe deres karriere på grund af pludseligt opståede problemer med hjertet. Også mange historier, hvor idrætsudøveren er død pludseligt og dødsårsagen ikke er klarlagt. Det er også facts.

Et ofte hørt argument er, at det altid er sket, og det er sandt. Det er altid sket.

Før juni 2021 skete det efter min bedste overbevisning uhyre sjældent. Det var dengang altid en chokerende, opsigtsvækkende nyhed. Det er derfor mange os husker eksempler som fx Marc-Vivien Foe, camerounsk fodboldspiller, der døde på fodboldbanen i 2003.

I dag er den slags frygtelige begivenheder ikke længere sjældne. I juni 2021 troede vi ikke vores egne øjne, da Christian Eriksen kollapsede og hans hjerte stoppede foran øjnene på os. Der blev grædt tårer i de danske stuer, vi havde aldrig set noget lignende. Det har vi nu.

I 2022, 2023 og også ind i 2024 er det og lignende ulykkelige hændelser sket ofte for både danske og internationale idrætsudøvere. Et utroligt antal gange. Og så fokuserer vi ikke engang på medical emergencies på tilskuerpladserne – så ville det stikke af.

Helt normalt, altid sket, move along

Jeg har allerede læst, at de officielle udmeldinger er, at alt er helt normalt og intet tyder på, at der er noget som helst galt, at Covid-19-vaccinen er sikker og effektiv, at der ikke er nogen stigning i den og den udvalgte graf. Jeg har set og læst de mange fact-checks fra fx CNN, Reuters, AP med flere. Jeg har forstået beskeden om, at det er helt normalt, altid sket og at vi bør move along.

Køber den ikke. Ligesom at jeg i sin tid ikke købte, at Covid-19-vaccinen til 5-11-årige nogensinde havde noget med videnskab at gøre.

Mit standpunkt er, at der er god grund til at være skeptisk overfor myndighederne og de altid enige medier i forhold til alt, der har med Covid-19-vaccinen at gøre. Supervåbnet er sikkert og effektivt – uanset hvad der ellers peger i den modsatte retning. Er det ærligt talt ikke bevist for længe siden?

Spørgsmålene

Jeg har stillet sportsredaktionerne følgende spørgsmål:

1: Oplever (indsæt medie), at antallet af kollaps, svære ildebefindender, mystiske lidelser og pludselige dødsfald i sportens verden er på samme niveau som i tiden før Christian Eriksens kollaps i Parken den 12. juni 2021? Eller er der siden sket en tydelig og dramatisk stigning i frekvensen af sager?

Følgende spørgsmål er kun relevante, hvis mediet tilkendegiver, at mediet oplever en tydelig stigning i antallet af sager. De er formuleret som dobbelt-spørgsmål, hvor man kan svare på det, man ønsker indenfor spørgsmålenes ramme:  

2: Hvordan diskuterer I det på redaktionen? Hvad tænker I om problemet?

3: Har I gjort nok for at afdække situationen for offentligheden? Belyse problemet?

4: Hvad taler I på sportsredaktionen om bør gøres? Hvad er vejen frem?  

5: Burde sportsredaktionerne ikke have fokuseret på de mange sager på en mere samlet facon? Så offentligheden fik bedre chancer for at forstå, at der sker noget højst usædvanligt og ofte tragisk, som vi ikke har oplevet før?

6: Andre kommentarer/tanker?

Sportsredaktionerne får selvfølgelig lov til at svare fuldstændigt uredigeret. Vi flytter ikke et komma.

De blev spurgt

Ekstra Bladet

B.T.

DR

TV 2

Bold.dk

TV3 Sport

J.P.

Berlingske

Politiken

***

Jens Mogensen, journalist Psst!

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN