Da den nationale evaluering af Danmarks håndtering af Covid-19 konkluderede, at bivirkninger efter Covid-19-vaccinen, engang kendt som ”supervåbnet”, var ægte, og at de bivirkningsramte danskere ikke er blevet mødt med anerkendelse, udredning og relevant behandling, reagerede enkelte medier (f.eks. TV 2).

Der kom et lille skvulp, og mange reagerede med at sige, at det sørme er godt, at der nu ”sker noget”.

Psst! kaldte den straks: Intet vil ske. Intet vil ændre sig.

Det skyldes primært et enkelt faktum: Supervåbnets status. mRNA-produkterne blev fra dag 1 (faktisk allerede før dag 1, red.) ophøjet til et frelsende mirakel. En uangribelig helligdom. Et vaskeægte supervåben. Vores tids svar på månelandingen, sagde de.

Ingen myndigheder har på noget tidspunkt ytret det mindste lille pip om, at de mRNA-produkter måske alligevel slet ikke var så super. Det må de ikke. Du ser det samme mønster over hele ’den vaccinerede verden’, mRNA-produkterne er strukturelt beskyttet som intet andet i moderne tid. Det gælder alt fra sundhedsmyndigheder, der bevidst vildledte om risici for myokarditis fra Covid-19-vacciner til at absolut ingen i en magtposition i det etablerede system vover at ytre den mindste kritik. Den mindste tvivl.

Læs også: De vaccineskadede danskeres møde med SSI: Udsigt til nul og niks!

Intet emne i det moderne tid er blevet kommunikeret som Covid-19. Et massivt, ensrettet, ubønhørligt pres, pres, pres. Selvmodsigelserne. Vrøvlet. Vreden. Udskamningen. Den Store Fortælling er i dag et monster, der reelt handler om hundredvis af del-elementer indenfor emnet “Covid-19”. Supervåbnet er et af de del-elementer. Et stort og vigtigt del-element endda. Illustrationen af Psst!-tegner Mads Ortamnn viser Ullums graf, der “ikke var baseret på fakta”. Den slags nonsens var ganske acceptabelt, fordi vrøvlet og skræmmekampagnerne flugtede med Den Store Fortælling.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Gå til egen læge

Covid-19-vaccinen har skadet en gruppe danskere, der hele vejen igennem er blevet fuldstændigt svigtet af det officielle Danmark. Psst! har løbende talt med flere af dem, her er nogle få eksempler på de vaccineskadedes danskeres personlige historier:

Louises historie del 1: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Louises historie del 2: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Faktum: Der findes intet udrednings- eller behandlingstilbud til borgere med bivirkninger efter covid-vaccination i Danmark. Patienterne er fortsat syge, og man ved intet om, hvad vaccinen har gjort ved de skadede borgeres helbred. Og ingen instanser, styrelser eller repræsentanter fra det ’officielle Danmark’ ønsker at vide det.

I et nyt svar fra sundhedsminister Sophie Løhde (V) til Folketinget bliver vi bekræftet i, at intet er sket. Og at intet kommer til at ske.

’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Her følger spørgsmålet, der blev stillet den 8. januar 2026, fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 203:

”Er ministeren villig til at undersøge behovet og muligheden for at oprette landsdækkende specialiserede centre for udredning og behandling af postinfektiøse tilstande som Long COVID, vaccineskader og ME?”

Sophie Løhdes svar, der blev givet den 5. februar 2026:

”Der henvises til svar på EPI alm. del – spm. 24 fsva. organiseringen af udredning og behandling for senfølger efter Covid-19 samt symptomer efter vaccination mod Covid-19.

Jeg har desuden indhentet svar fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:

”Udredning af postinfektiøse tilstande som Long COVID, vaccineskader og ME foregår i overvejende grad i almen praksis, eller i koordination mellem almen praksis og det sekundære sundhedsvæsen. Det kan være røntgen-undersøgelser, blodprøver og cerebral MR. Sidstnævnte vil kun undtagelsesvis være indiceret, og det vil i givet fald være en neurolog eller anden speciallæge der skal henvise til dette. Det anbefales, at patienter med postinfektiøse tilstande, herunder ME/CFS primært behandles i primærsektoren. Ved svære lidelser bør der tilbydes specialiseret og evidensbaseret behandling. Patienter med svært invaliderende lidelser, hvor der er mobiliseringsbehov, henvises til behandling under indlæggelse på et af de to højtspecialiserede centre.”

Svar slut.

Oversat: ”Det foregår hos egen læge, og hvis patienterne har brug for mere end egen læge, har vi ”specialiseret og evidensbaseret behandling på to centre”.

Vi tager den – som vi har gjort hele tiden – fra sag til sag. Det starter hos egen læge. Så får du en henvisning til et andet sted. Så egen læge. Så et nyt sted. Så egen læge. Så et tredje sted. Der er ingen fælles erfaringsindsamling fra de her ofte meget syge mennesker – der fik ødelagt deres liv, da Covid-19-vaccinen skadede dem. Ikke engang en indsamling af erfaringer, så vi kan blive klogere. For problemet er lige præcis, at ‘vi’ – det officielle Danmark – ikke ønsker at blive klogere.

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Den nationale evaluering uden konsekvens

Ministerens svar til Folketinget giver endnu engang indtrykket af, at der ikke er grundlag for en særlig indsats for borgere med alvorlige bivirkninger efter COVID-19-vaccination. Ministeren siger her, at vi kører videre på akkurat samme måde som hidtil: “Start hos egen læge (som de vaccineskadede naturligvis har gjort både forfra og bagfra), og så ser vi på det”.

Den nationale evaluering af Danmarks håndtering af covid-19-pandemien, som det officielle Danmark ellers hævdede at vente på anbefalinger/konkluderer ellers, at bivirkningsramte borgere ikke er blevet mødt med anerkendelse, udredning og relevant behandling.

VIVEs evaluering, delrapport 4, bestilt og finansieret af Folketinget, advarer samtidig om, at den mangelfulde håndtering underminerer tilliden til myndighederne og fremtidige vaccinationsprogrammer.

Regionerne bekræfter også, at der ikke findes et målrettet behandlingstilbud til borgere med vaccinebivirkninger. Patienterne efterlades i et lukket system, som Psst! udførligt har beskrevet ad flere omgange. For eksempel her i historien om Covid-19-kujonernes æra.

Derudover har eksisterende senfølgeklinikker afvist patienter med sygdom efter vaccination, fordi der ikke foreligger nationale retningslinjer for håndtering af patientgruppen. Det bekræfter også Sundhedsstyrelsen (SST).

Af referatet fra mødet mellem Sundhedsstyrelsen og Foreningen for Bivirkningsramte den 1. november 2023 fremgår det, at Sundhedsstyrelsen ikke er blevet stillet opgaven – fra politisk hold – med at udarbejde anbefalinger, etablere udredning eller sikre behandling for patienter med skader efter covid-19-vaccination.

Der er ingenting. Der kommer ingenting.

Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Den lukkede cirkel slår til igen

Konklusionen er, at manglen på udredning og behandling ikke skyldes fravær af patienter, viden eller behov. Det skyldes et politisk tomrum, hvor ansvar ikke eksisterer. En bevidst konstruktion.

Og sådan fortsætter det. Sundhedsministeren ser bort fra både Folketingets egen uafhængige evaluering samt Sundhedsstyrelsens og Danske Regioners egen erkendelse.

Så her er vi igen – de vaccineskadede borgere skal gå til ’egen læge’. Ministeren ignorerer den nationale evaluering, som Folketinget selv bestilte. Myndighederne siger, at de ikke har fået opgaven. Ministeren siger, at myndighederne må tage sig af det. Den lukkede cirkel slår til igen, og de vaccineskadede danskere står – nok engang – på feltet ”start”.

De var så uheldige at blive skadet af et produkt, der blev udråbt til et supervåben. Noget helligt og uangribeligt. Et frelsende mirakel. Noget, man SKULLE tage. Strukturelt beskyttet som intet andet produkt i moderne verdenshistorie.

Kommunikationen var, at man udviste “samfundssind” ved at følge myndighedernes anvisninger. Danmark glemte bare at sige, at hvis du bliver skadet af det produkt, der forkert fik prædikatet “sikkert og effektivt”, så hænger du altså selv på den. Vi vil have lige præcis intet med det at gøre.

Det kunne Danmark vel godt have sagt på forhånd..?

Karinas historie: ”ALT var galt – på samme tid!”

Karinas historie del 2: På vej til at få mit liv tilbage

Igen og igen. Og. Igen og igen.

Nu kan vi så starte forfra, og snart vil vi igen høre, at ”EFTER-COVID-undersøgelsen” viser, at der slet ikke findes langtidsbivirkninger. Eller også, at de vaccineskadede danskere i virkeligheden bare lider af ”nocebo-effekten” (læs den historie lige her), og bare bilder sig selv det hele ind. De er altså bare paranoide.

EFTER-COVID-undersøgelsen har Psst! også tidligere skrevet om – det kan du læse for eksempel her.

De danske sundhedsmyndigheder har længe afvist vaccineskadede med den begrundelse, at EFTER-COVID-undersøgelsen viser, at der ikke findes langtidsbivirkninger. Puff. De eksisterer ikke.

Der er dog et problem: Forskerne bag undersøgelsen siger det modsatte.

25. september 2025 mødes Foreningen for Bivirkningsramte med SSI’s forskere. I det godkendte referat står der sort på hvidt:

Steen Ethelberg (SSI): “Det kan ikke lægges til grund for at sige at der ikke findes bivirkninger.”

Christine Stabell Benn: Undersøgelsen er “ikke korrekt fortolket” når den bruges til at afvise patienter.

Tyra Grove Krause (SSI): Undersøgelsen er “ikke designet til at opdage de særlige bivirkninger”.

Alligevel fortsætter Sundhedsstyrelsen og ministeriet med at bruge den til præcis det formål.

Den lukkede cirkel er bygget op, så ingen ny viden trænger ind. Den lukkede cirkels eksterne kommunikation består af talking points, der ofte ganske enkelt ikke passer, men det er ligegyldigt: For det siges igen og igen og igen.

Et andet eksempel på det er WHO’s “Covid-19-vaccinen reddede 20 millioner liv.” Har ikke fugls føde på sig, men sig det igen. Og igen. Og igen. Få folk, der er i toppen af myndighedernes sundhedsapparat, videnskabsfolk og folk med ordener, særdeles fornem tingeltangel (det fik de fleste af Den Store Fortællings mest prominente vogtere jo, red.), til at gentage det.

Sådan bliver det ’sandt’.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Psst! vil egentligt gerne videre. Vi har officielt lagt billet ind på et interview med Robert F. Kennedy Jr. selv, som en maksimalt ønskværdig endestation for historien, og vi kan jo kun håbe.

Vi gider ikke blive ved med at beskæftige os med noget så uintelligent, åbenlyst forhåndsvinklet og så uendeligt sølle som mediernes manuskript i forhold til USA’s sundhedsminister, der hedder Robert F. Kennedy Jr.

Og de fleste er heldigvis med på, at der foregår noget besynderligt, når emnet er RFK Jr.

Mange griner højlydt af medierne, fordi de pusher, at RFK Jr. er farlig og vanvittig, og vil bringe ”lidelse og død” fordi han seriøst kiggede mod det danske børnevaccinationsprogram. De grinede allerede før, nu rammer vi nye højder.

Og de er til grin. Historierne, er – som Psst! har belyst – en konsekvens af, at medierne har fulgt manus så længe og så lydigt, at hjernen til sidst blev slået fra. De dummede sig. Bigtime.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

KUN slagfraser

Mediernes årelange smædekampagne – med de samme stempler igen og igen og igen og igen – har haft konsekvenser. Eller ”givet resultater” – hvis man ser sagen fra mediernes perspektiv.

Det har vist sig meget tydeligt i forbindelse med Psst!s brutale afklædning af mediernes seneste, omhyggeligt koordinerede, smæde-splash. Det er rent ud sagt en rystende omgang. Psst! har fået kommentarer på diverse sociale medier og på mailen, og det skræmmende er, at mediernes slagfraser går igen og igen.

Der er, forstår du, intet indhold. Ingen reelle argumenter. Der er KUN slagfraser. Som for eksempel – og vi citerer:

”RFK Jr. er kun 1500% mere sindssyg end Trump, måske det ringer en klokke.”

Den kommentar blev fremsagt af Jakob på Facebook – til et opslag op netop de kommentarer, der har ramt Psst! Og nej, der ringer overhovedet ingen klokke – det giver ingen mening.

Der er så mange at vælge imellem, du ville ikke tro det. Og en forsvindende lille procentdel af de vrede, meget enslydende, kommentarer forholder sig til sagen. Som jo er: DANSKE medier siger, at RFK Jr. er “vanvittig og farlig” og vil medføre “lidelse og død”, fordi han skeler til det DANSKE børnevaccinationsprogram, som vaccineforsker Frederik Schaltz-Buchholzer siger er KLART bedre end det amerikanske (altså fra før RFK Jr.’s ændringer).

Frederik Schaltz-Buchholzer sagde således til Psst!:

”Det danske vaccinationsprogram er klart bedst, fordi det er evidensbaseret, proportionalt, individuelt fokuseret, frivilligt og tillidsbåret. Vi anbefaler en vaccine til børn hvis målsygdommen giver alvorlig sygdom, senfølger eller død, har betydelig samfundsmæssig byrde og gavner det enkelte barn med høj vægt på direkte beskyttelse. Vi er forsigtige med at vaccinere mod sygdomme som sjældent giver alvorlig sygdom hos børn, som fx COVID-19 og influenza. Så det er fornuftigt og rationelt at skele hertil og reformere det amerikanske vaccinationsprogram, så man skalerer antallet af injektioner ned og målretter dem der, hvor de giver størst gavn.”

Du kan læse hele interviewet med Frederik Schaltz-Buchholzer lige her.

Læs også: Danske medier: RFK Jr. er skør, fordi han kigger mod Danmark

Ormen i hjernen

På mailen har tre forskellige personer givet tre forskellige kommentarer, der alle handler om Robert F. Kennedy Jr.’s ”orm i hjernen,” som de siger for at auto-nedgøre ham. Også på X har to vrede brugere fokuseret på ’ormen’.

Altså er ”ormen” mægtig populær at fokusere på blandt mediernes vredeste fodsoldater.

Her er et eksempel:

”Har du (Psst!s journalist) også fået den orm i hjernen, der har ædt RFK’s hjerne?,” spørger Mogens.

Svaret: Nej, har så vidt jeg ved ingen orm i hjernen. Og tak for din ubrugelige, hjernevaskede og hadefulde kommentar, Mogens.

Ingen af de vrede orme-fikserede synes dog at kende historien om RFK Jr.’s ”orm i hjernen”. De har hørt medierne henvise til det i forbindelse med mediernes groteske og forhåndsbestemte smædekampagner, men ingen har gjort sig den ulejlighed at undersøge, hvad historien konkret er. Så værsgo:

Omkring 2010 oplevede Robert F. Kennedy Jr. kognitive problemer: “brain fog”, problemer med at huske ord, sin korttidshukommelse og generel mental uklarhed.

Læger fandt først en unormalitet på en scanning af hans hjerne (CT/MRI), som de i starten troede kunne være en hjernetumor.

En anden læge kiggede på billederne og konkluderede, at det ikke var en tumor, men i stedet sandsynligvis en død parasit (en orm), der havde sat sig i hjernen.

RFK Jr. har senere specificeret, at det drejede sig om neurocysticercosis — en infektion med larver fra svinetæge (Taenia solium/pork tapeworm).

Han mener, han blev smittet under sit miljøarbejde i lande som Indien, Sydamerika, Afrika eller Asien, hvor denne parasit er meget mere udbredt (ofte via underkogt svinekød eller forurenet vand).

Ormen døde af sig selv, og der var ingen behov for behandling af selve parasitten. Der blev dannet en forkalket cyste omkring den døde larve, hvilket er normalt.

Problemerne med hukommelse og tåget hoved forsvandt igen, ifølge RFK Jr. selv.

Og det var så den orm.

Læs også: USA fjerner anbefalinger af flere vacciner til børn

En nutcase på linje med trumpyboy

Vi skal have lidt flere af de kommentarer, der er skyllet ind, fordi Psst!, som det eneste medie i landet, har fokuseret på mediernes nøje koordinerede smædekampagne, der kun kan forklares med manus.

Her får du Peter, der på X, siger, at:

”RFK er en nutcase på linje med trumpyboy. Prøv nu at lytte lidt til videnskaben. Vælg en klovn – og cirkusset – vil følge efter”

Psst! svarer så Peter:

”Her er en opgave! Fortæl mig konkret hvordan han ikke overgår sine forgængere på posten allerede. Giv mig 3 konkrete grunde. Jeg kan nemt give dig 3 grunde til hvorfor han gør.”

Men Peter tager ikke imod opgaven. Flere generiske kommentarer om, hvor skør og farlig han er, et par tilsvininger, og så kom blokeringen.

På redaktionsmailen skriver Mette blandt andet, at:

”I siger, at ingen (danske, red.) journalister ville lade deres eget barn følge det amerikanske børnevaccinationsprogram, men det ved I ingenting om. Jeg ville gerne lade mine børn følge programmet, for jeg stoler på, hvad myndighederne siger i stedet for en antivaxxer og en konspirationsteoretiker.”

Se stemplerne falde – som var de sandheder. Det tror Mette helt sikkert, at de er. Der har du mediernes ‘resultat’ – konsekvensen af at gentage de samme stempler i historie efter historie, år efter år.

På X skriver JRBendixen:

”Har du drukket 5 dage gammel ubehandlet mælk, der har stået udenfor køleskabet, endnu?”

Flere meningsløse, vrede fornærmelser. Nul indhold.

Svar: Tag. Dig. Sammen.

Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

Vi bør skamme os

Vi slutter med Jacob, der har skrevet en lang mail.

Han skriver blandt andet:

”I skulle skamme jer. Men I er antivaxxere, og I gør så stor skade, at I ikke drømmer om det. I er en direkte trussel mod Danmark. RFK Jr. er sindssyg, han er en katastrofe, og han koster liv. Han fornægter videnskaben, og man kan ikke høre et interview med ham uden at han lyver. Han lyver konstant.”

En passage mere:

“RFK har fået mange forældre til at fravælge vacciner, og nu ser vi konsekvenserne. Mæslinger er vendt tilbage og flere børn er nu døde. Det er jeres helts værk. Flere glemte sygdomme vil vende tilbage på grund af ham og hans antivaxxer-dagsorden.”

Stemplerne, de ukorrekte oplysninger og tilsviningerne fortsætter, og Jacob er helt sikkert fuldstændigt overbevist om, at alt, hvad han skriver, er den skinbarlige sandhed.

Det er det ikke. Det eneste ægte her er den ekstremt voldsomme mediepåførte hypnose, der er en konsekvens af årelang koordineret smæde, hvor sandhed, nysgerrighed, balance, objektivitet og afgørende kontekst er byer i Rusland.

At adlyde manus er alt, der tæller. I historie efter historie. År efter år.

Mere effektiv hjernevask skal du lede længe efter.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Kort før jul fortalte danske medier os med én stemme – altid med én stemme – at USA’s sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. er ”vanvittig”, ”skør” og ”farlig” og vil sprede ”lidelse og død”, fordi han seriøst kiggede mod Danmarks børnevaccinationsprogram.

Afsenderne af historierne, der som altid var vinklet 100 procent ens, var blandt andre DR, Ekstra Bladet og Politiken.

Og den fuldstændigt enslydende vinkling er ikke det eneste pudsige sammenfald i mediernes forhåndsbestemte smædekampagne.

Medierne er nemlig også 100 procent enige om, hvad der skal udelades. Og det er ekstremt vigtige udeladelser – uden dem kan de simpelthen ikke fortælle de i forvejen komiske, bizarre og ulogiske historier. Det kan de NÆSTEN ikke i forvejen, men uden udeladelserne ville det være ganske umuligt.

Psst! er et uafhængigt medie, der har et unikt produkt til dig. Alt om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Hjernen blev slået fra

Medierne udelader – alle som en – helt bevidst fuldstændigt afgørende kontekst (fx USA’s voldsomt meget højere antal stik, inkl. Hepatitis B til nyfødte inden 24 timer, Covid-vacciner med boostere for evigt, influenza-vacciner i stakkevis osv.). Og de udelader som altid RENT amerikanernes jammerlige folkesundhedstilstand. Ikke ét ord.

I det hele taget: Ikke et ord om alle de facetter, der både kan og bør rettes kritisk fokus på. Ingen ellers helt oplagt sammenligning med Danmark, hvor de danske læsere for eksempel kunne konstatere, at det enkelte amerikanske barn skulle have op mod 80 stik fra 0-18 år, mens tallet for det danske barn er 5-6 gange lavere.

Intet i den dur, for mediernes mål er jo ikke at fortælle en historie, der rent faktisk oplyser folk og giver perspektiv. Mediernes mål er at gentage det budskab, som de har gentaget så utroligt mange gange før: RFK Jr. er SKØR. FARLIG. VANVITTIG. Og han vil bringe LIDELSE og DØD.

Manus. Bare mere manus. Som afleveret hundredvis af gange før.

Men denne gang dummede de sig, og derfor er historien her vigtig. Den er en konsekvens af, at medierne har fulgt manus så længe og så lydigt, at hjernen til sidst blev slået fra.

Derfor fortalte de – i ramme alvor – danskerne, at RFK Jr. er en ”farlig, skør, vanvittig” mand, der vil bringe ”lidelse og død”, fordi han skeler til … wait for it … DANMARKS børnevaccinationsprogram.

Læs også: Danske medier: RFK Jr. er skør, fordi han kigger mod Danmark

Konkrete og vigtige spørgsmål

Psst! stillede konkrete spørgsmål til EB, DR og Politiken, der alle pushede de tragikomiske historier om den ’farlige’ – ja, nærmest morderiske – amerikanske sundhedsminister.

Spørgsmålene er enslydende, men der er forskelle. Naturligvis, for hvert medie står for sin eget lille twist i manipulationen.

DR ”rystede på hovedet”, Politiken fandt det vigtigt at smide ordet ”vanvittigt” op over deres overskrift og Ekstra Bladet tabte fuldstændigt sutten og varslede ”død og lidelse”. Psst! har naturligvis forholdt hvert medie til deres egen individuelle smæde.

Journalisterne på de tre værker er: Mads Aagurd fra EB. Emma Klitnæs fra DR og Apoorvar Mandavilli for The New York Times – som Politiken bare har oversat. Men ikke bare oversat, for Politiken følte sig som sagt nødt til at presse ordet ”vanvittig” ind over overskriften – så alle kan forstå, at der her er tosse-alarm.

Psst! har været/er i kontakt med DR og Politiken, mens EB ikke har svaret.

Psst! har sendt spørgsmålene direkte til de journalister, der har deres byline på værket samt den eller de ansvarlige redaktører.

Historien om DR kan vi afslutte her: Emma Klitnæs svarede tilbage og spurgte om Psst! bare ville have opklarende svar eller om Psst! decideret ville have talestreger fra DR.

Vi svarede, at vi selvfølgelig ville have talestreger fra DR, og der sluttede den kontakt så.

Læs også: USA fjerner anbefalinger af flere vacciner til børn

Politiken som eksempel

Her får du – 100% uredigeret de spørgsmål, som Psst! sendte til Politiken. Når du har læst dem, ved du praktisk talt også, hvad vi har spurgt DR og EB om.

Her skal det indskydes, at Psst! tidligere har haft en MEGET lang samtale med Politiken, hvor emnet var manus. Redaktionschef Thomas Berndt inviterede ved den lejlighed Psst! til at rette henvendelse igen, når og hvis vi havde konkrete spørgsmål om et konkret emne, og det gjorde vi så. Denne gang blev vi så sendt til udlandsredaktør Martin Aagard, som vi skrev følgende til:

Jeg vil gerne stille nogle spørgsmål til artiklen, som I bragte den 21/12. Overskriften lyder: Kennedy vil ændre USA’s børnevaccinationsprogram og skeler til Danmark.

Over overskriften har I lavet en trompet (en overskrift over overskriften, red.), der lyder: USA vil anbefale færre vaccinationer til børn – i lighed med Danmark. Men ifølge professor ved Statens Serum Institut kan USA ikke sammenlignes med Danmark. USA’s sundhedssystem bliver »mere og mere vanvittigt«, mener han.

Jeg kan forstå, at selve artiklen er taget direkte fra New York Times, men eftersom I vælger at bringe den, er I jo afsender på den til danskerne.

Jeg har nogle spørgsmål, og jeg vil tilbyde dig at udtale dig 100% uredigeret – skulle du ville det. Uanset længde. Du vil også få gennemsynsret før noget som helst bliver publiceret.

Spørgsmålene:

Spm nr. 1: Den trompet – kommer den fra New York Times, eller er det jeres?

1B: Hvorfor vælger I ordet “vanvittigt” i jeres trompet? Det er vel et bevidst valg, ikke?

2: Hvordan er det konkret “vanvittigt” at søge inspiration hos lande som DK, Tyskland og Japan?

3: Synes Politiken, at det danske børnevaccinationsprogram efterlader danske børn under-vaccineret?

3B: Hvis nej, hvordan kan Kennedys skelen til DK i så fald være vanvittigt?

4: Hvorfor er det så vigtigt for Politiken altid at kalde RFK Jr. for “vanvittig”, “skør”, “farlig”, “anti-vaxxer” og/eller “konspirationsteoretiker”? Jeg kunne godt tænke mig det ærlige svar.

5: Hvad er det præcis for en vare, I forsøger at sælge? Virker det ikke ret fjollet (og bizart) at I forsøger at sælge et slankere amerikansk børnevaccinationsprogram, der minder meget om Danmarks, som “vanvittigt”?

6: Ved I godt, at der findes andre kilder (vaccine-eksperter) end statistikeren Anders Hviid, der mener det lodret modsatte?

6B: Hvorfor taler I ikke med dem?

7: Ville du lade dit eget barn følge USA’s børnevaccinationsprogram før RFK Jr. kom til?

7B: Min påstand: Nej, du ville ikke. Ikke for en million kroner. Er den påstand forkert?

8: Hvorfor fortæller Politiken ikke konkret om de vacciner, der indgår (indGIK) i det amerikanske børnevaccinationsprogram? Det er jo særdeles afgørende informationer.

Før RFK kom til skulle børnene fx have en Hepatitis B-vaccine indenfor 24 timer fra fødsel. De skulle have deres første C-19-vaccine efter 6 mdr. og så boostere for evigt op igennem barndom og ungdom. De skulle have influenza-skud i samme ratio. Er det sikkert og effektivt?

I stedet sørger I for at jeres læsere får ordet “vanvittigt” lige op i smasken? Er det god journalistik?

8B: Hvorfor er jeres særdeles omhyggeligt udvalgte udeladelser helt åbenlyst ude af kontrol? Er det ikke ren manipulation?

9: Hvem er det, der udstikker det manus, I følger? Må jeg please få det ærlige svar?

*Spørgsmål slut*

Læs også: Schaltz-Buchholzer svarer udførligt på spørgsmål om RFK Jr. og USAs børnevaccination

Politiken: Vi har ingen holdning!

Meget opløftende svarede Politiken tilbage, at de ville besvare Psst!s spørgsmål. Den udmelding var vi meget glade for, og vi glædede os meget til Politikens svar.

Vi tilbød dem også længere tid – alt den tid, de ville have.

Fredag den 9. januar svarede de så.

Og det ’svar’ fik de høje forventninger ned på jorden – i en fart.

Her er Politikens svar – igen 100% uredigeret:

Svaret:

Det ”vanvittige” i underrubrikken er et direkte citat fra den danske professor, der også fremgår at NYT’s underrubrik, hvor han citeres for at kalde det amerikanske sundhedssystem ’crazier and crazier’. Vi har altså oversat den ordret. Den artikel kan du se her.

Professoren (Anders Hviid, red.) bruger ordet ”vanvittig” til at beskrive udviklingen i det amerikanske sundhedssystem, ikke til at tale om inspirationen fra andre lande.

Resten af dine spørgsmål går på vores personlige holdninger til vaccinationsprogrammer og til Robert F. Kennedy Jr. Vi har som journalister og oversættere ikke en bestemt holdning til de emner.

*svar slut*

Læs også: RFK Jr. i voldsomt angreb mod dansk vaccine-studie: “Et bedragerisk propagandastunt!”

Opfølgeren

Det svar er for Psst! fuldstændigt uacceptabelt.  Politiken siger, at ”resten af vores spørgsmål går på vores personlige holdninger til vaccinationsprogrammer og til Robert F. Kennedy Jr.”, hvilket er direkte forkert.

Derfor sendte Psst! denne opfølger afsted:

Opfølgeren:

Hej Martin, tak for det, men det er godt nok en skuffende omgang.

Og nej, “resten af mine spørgsmål” går så absolut ikke på “jeres personlige holdninger til vaccinationsprogrammer og til Robert F. Kennedy Jr”. Hvilken påstand. Hvorfor svarer I mig overhovedet, når jeg skal have den slags usandheder kastet i hovedet? Jeg kommer til at tilbagevise den påstand lige nu og her. Troede jeg talte til/med en journalist – eller i det mindste en med journalistisk integritet.

1: Politiken vælger deres egen trompet, og I vælger ordet vanvittigt. Men du fortæller mig altså, at fordi NyT (som jeg naturligvis har læst) skriver ’crazier and crazier’, så bliver I nødt til at bruge ordet vanvittigt? Hvad er Politiken? En underafdeling af New York Times? I er afsendere af artiklen til danskerne, ikke sandt?

Hør her … I bruger ordet for vanvittigt, fordi RFK Jr. skeler til … wait for it … det DANSKE børnevaccinationsprogram. Og det kan du ikke se et problem i?

Jeg har i dag udgivet følgende historie.

Min kilde er Frederik Schaltz-Buchholzer, der er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning på Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Bandim Health Project.

Hvor er de perspektiver i jeres framing af RFK Jr. som “vanvittig”? Hvor er nuancerne? Hvor er oplysningerne om hvordan USA’s børnevaccinationsprogram KONKRET tog sig ud, før RFK Jr. kom til?

2: Følgende spørgsmål handler på ingen måde om jeres “personlige holdninger til vaccinationsprogrammer og til Robert F. Kennedy Jr”. Det er tværtimod spørgsmål, som er VÆSENTLIGE og i den grad i offentlighedens interesse.

Her kommer de:

Hvordan er det konkret “vanvittigt” at søge inspiration hos lande som DK, Tyskland og Japan? (har intet med jeres HOLDNINGER at gøre)

Synes Politiken, at det danske børnevaccinationsprogram efterlader danske børn under-vaccineret?

Hvis nej, hvordan kan Kennedys skelen til DK i så fald være vanvittigt? (relevant for kontekst)

Hvorfor er det så vigtigt for Politiken altid at kalde RFK Jr. for “vanvittig”, “skør”, “farlig”, “anti-vaxxer” og/eller “konspirationsteoretiker”? Jeg kunne godt tænke mig det ærlige svar. (spørgsmål baseret på facts)

Virker det ikke ret fjollet (og bizart) at I forsøger at sælge et slankere amerikansk børnevaccinationsprogram, der minder meget om Danmarks, som “vanvittigt”?

(har du ikke forholdt dig til)

Ved I godt, at der findes andre kilder (vaccine-eksperter) end statistikeren Anders Hviid, der mener det lodret modsatte?

Hvorfor taler I ikke med dem? (har intet med jeres holdninger at gøre – jeg har, som du kan læse, talt med en vaccineekspert, der er uenig)

Ville du lade dit eget barn følge USA’s børnevaccinationsprogram før RFK Jr. kom til?

Min påstand: Nej, du ville ikke. Ikke for en million kroner. Er den påstand forkert?

(hvordan kan du seriøst mene, at det spørgsmål ikke er relevant? Det er Politiken, der kører ordet “vanvittigt” op i trompeten. Er de ord skrevet af en redaktion, der ikke selv kunne drømme om at lade deres egne børn følge det amerikanske program? Hvordan er det ikke relevant? Konkret.

8: Hvorfor fortæller Politiken ikke konkret om de vacciner, der indgår (indGIK) i det amerikanske børnevaccinationsprogram? Det er jo særdeles afgørende informationer.

Før RFK kom til skulle børnene fx have en Hepatitis B-vaccine indenfor 24 timer fra fødsel. De skulle have deres første C-19-vaccine efter 6 mdr. og så boostere for evigt op igennem barndom og ungdom. De skulle have influenza-skud i samme ratio. Er det sikkert og effektivt?

I stedet sørger I for at jeres læsere får ordet “vanvittigt” lige op i smasken? Er det god journalistik?

8B: Hvorfor er jeres særdeles omhyggeligt udvalgte udeladelser helt åbenlyst ude af kontrol? Er det ikke ren manipulation?

(har du ikke forholdt dig til – har intet med jeres HOLDNINGER at gøre. Det er konkrete og relevante spørgsmål).

Politiken synes, at det er ok at udelade, at amerikanske børn skulle gennemgå op mod 80 stik fra 0-18 år? Og alle de andre helt afgørende oplysninger? Hvordan kan I mene det? Jeg spørger igen: Er det ikke ren manipulation?

Jeg vil give dig chancen for at opjustere Politikens svar her. Dette er en virkelig god historie for mig, så jeg lever fint med det svar, du gav mig. Og kommer til at udgive det 100% uredigeret. Jeg vil bare give dig chancen for at svare bedre.

Mine spørgsmål fejler ingenting. De er både gode og vigtige.

*Opfølgning slut*

Læs også: Klapjagten på Kennedy

Efterspil

Psst! har siden henvendt sig to gange – en af gangene spurgte vi bare om det virkelig var det svar, vi fik? Som i: Seriøst..?

Et par dage senere lukkede vi sagen med vores mening om Politikens svar.

Men radiotavsheden består, og vi er således ved vejs ende.

Vi konkluderer, at danske medier hverken kan eller vil forklare deres fuldstændigt enslydende historier (med de præcis samme udeladelser) til danskerne. Heller ikke når de bliver tilbudt at svare komplet uredigeret.

Hvordan kan det være, tror du?

Så historien består. Danske medier fortæller danskerne, at USA’s sundhedsminister er SKØR. FARLIG. VANVITTIG. At han vil medføre LIDELSE og DØD, fordi han lod sig inspirere af det … DANSKE børnevaccinationsprogram.

Her kan du så roligt indsætte en klovne-emoji.

Manus gone wrong. Danskerne er tvangsindlagte til at blive overhældt med propaganda, manipulation, en strøm af koordinerede udeladelser af helt afgørende informationer og ondsindet dagsorden.

Vi betaler til det – om vi vil det eller ej. Vi kan ikke slippe væk.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Frederik Schaltz-Buchholzer er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning på Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Bandim Health Project.

Psst! har talt med ham før, og vi er heldige, at han vil svare på vores spørgsmål. Men det gør han (vistnok) også kun, fordi han synes, at spørgsmålene er væsentlige at stille.

Det er virkelig godt, for vi mener, at vores spørgsmål i den grad er relevante at stille, og vi er glade for at kunne tilbyde danskerne et andet perspektiv end det, de læser i de statsstøttede medier.

Et perspektiv, der er baseret på viden frem for talking points. På videnskabelig evidens frem for manus. På kritisk sans frem for forhåndsbestemt smæde. Og på sund fornuft frem for bizar tragikomedie.

Psst! er et uafhængigt medie, der har et fedt produkt til dig. Alt om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Lidelse og død

Hvad sagde de danske medier så konkret til danskerne, da de fortalte os, at Robert F. Kennedy Jr. lod sig inspirere af – og seriøst kiggede mod – Danmarks børnevaccinationsprogram?

Det kan du læse her.

Lyn-opsummering: De sagde, at han er en ”vanvittig”, ”skør” og ”farlig” mand, der vil medføre ”lidelse og død”. Ja, det er citater.

Deres kilder til den dommedags-smæde er SSI’s Anders Hviid. En tysk vaccinechef. Og en Dr. Sean O’Leary, der varsler ”lidelse og død”.

Sådan! Så er dén historie fortalt. Manus fulgt – til punkt og prikke.

Frederik Schaltz-Buchholzer besvarer Psst!s nysgerrige, gode og relevante spørgsmål. Han sørger dermed for, at danskerne får en chance for at tilegne sig reel viden og nuancer fremfor forhåndsbestemte talking points og rå manus. Stort tak for det. Privatfoto.

Spørgsmål nr. 1: Mod andre horisonter

Her får du spørgsmålene til – og svarene fra – Frederik Schaltz-Buchholzer. Du får det som altid 100 procent uredigeret. Der vil undervejs være indsat links i Frederik Schaltz-Buchholzers svar, så du selv kan tjekke op på informationerne. Linksene er markeret i fed, orange skrift.

Spørgsmål nr. 1: Hvad synes du om, at RFK Jr. skeler til lande som Danmark, Tyskland og Japan som inspiration til en ny vej frem for USA’s børnevaccinationsprogram?

USA halter på alle væsentlige folkesundhedsparametre bagefter andre lande, som fx Danmark, Tyskland og Japan. Samtidig er USA landet med flest vacciner i børnevaccinationsprogrammet, gedigen ulmende skepsis overfor antallet af vacciner, som børnene får og en medicinalindustri, der har uforholdsmæssigt stor magt og indflydelse på landets sundhedspolitik.

For mig at se er det således rigtig fornuftigt at skæve til hvordan man gør i andre lande, selvfølgelig med det in mente at infektionspres og sygdomsepidemiologi er anderledes.

Læs også: USA fjerner anbefalinger af flere vacciner til børn

Spørgsmål nr. 2: Den forsimplede fortælling

Spørgsmål nr. 2: Anders Hviid er på DR citeret for at sige, at han frygter, “at det kan undergrave amerikanernes tillid til vaccinationer at sænke antallet af vacciner i vaccineplanen”.

Han siger:

“Hvis deres myndigheder nu melder ud, at visse vacciner ikke længere anbefales, bliver det opfattet som en bekræftelse af den vaccineskepsis, mange derovre allerede har. Resultatet bliver, at forældre også begynder at tvivle på de resterende vacciner.”

Hvad tænker du om det argument? Kan du følge det?

Jeg er meget uforstående overfor dette argument. At sætte hver vaccination under lup og genbekræfte deres nødvendighed er da netop måden man genopretter tilliden til vaccineplanen.

Der er tale om et ret klassisk argument, som vi også ofte blev præsenterede for under COVID-19 pandemien. Fortællingen skulle være den samme og forsimplet, for der måtte ikke sås tvivl om noget i coronahåndteringen. De 5-11-årige skulle vaccineres mod COVID-19 for at redde bedstemor, selvom vi allerede vidste fra voksne (herunder SSIs egne data), at vaccinen ikke forhindrede smittespredning, hvorfor hele manøvren var nyttesløs. Og vaccinen var slet ikke tilstrækkeligt testet blandt børn før den blev udrullet. Den perfekte opskrift for at puste til vaccineskepsis og få befolkningen til at så tvivl om etablerede, sikre og effektive vacciner, såsom mæslingevaccinen.

Denne forsimplede kommunikation, hvor man forudsætter at befolkningen slet ikke kan forstå nuancer og vurdere om deres barn har gavn af at blive vaccineret, er netop en af årsagerne til vaccineskepsis. Måden COVID-19 vaccinerne blev rullet ud på, især i USA men også i nogen grad i Danmark, har bidraget til at vi i dag står med en betragtelig andel af befolkningen, som har mistet tilliden til myndighederne. I USA blev de udsat for booster efter booster, og 6 måneder gamle babyer skulle vaccineres, tumlinger skulle have maske på i daginstitutionerne, alt sammen uden de nødvendige data for sikkerhed og effektivitet.

At fjerne vacciner fra vaccinationsprogrammet, som ikke er nødvendige, og målrette vaccinerne til dem der har behov (og gavn) af dem, er første skridt til at genoprette tilliden.

Når dette så er sagt, så er det netop blevet meldt ud, at en række vacciner i det amerikanske vaccinationsprogram skifter status fra at være anbefalet til alle, til kun at være til dem i høj risiko eller efter konsultation med en sundhedsarbejder – en kategori de i USA kalder “shared decision-making”. Der er tale om vaccinerne mod rotavirus, hepatitis A + B, meningitis og influenza. Det faglige fundament kan godt være i orden for at lave disse ændringer – men det er i mine øjne for mange ændringer at lave på én gang.

Læs også: Klapjagten på Kennedy

Spørgsmål nr. 3A og 3B: One-size-for-all injektionsregime

Spørgsmål nr. 3A: Vurderer du – helt overordnet – at det amerikanske børnevaccinationsprogram er sikkert?

Det er et komplekst spørgsmål som forudsætter et længere svar, idet der er mange ubekendte. Jeg udtaler mig nedenfor om det amerikanske vaccinationsprogram, som det så ud, før der i den grad kom nye boller på suppen.

Det er vigtigt at gøre klart, at det amerikanske vaccinationsprogram er et meget aggressivt, one-size-for-all injektionsregime, som jeg tænker at de fleste danske forældre ville være betænkelige ved.

Man lægger ud med hepatitis B vaccination ved fødslen, hvilket indtil for nylig blev givet til alle, uanfægtet om barnet var i risiko for vertikal (mor-til-barn) smitte med hepatitis B eller ej. Alle skulle bare have den.

Flere amerikanske forældre beretter, at de ikke blev spurgt før deres barn blev vaccineret, eller at de havde udtrykt ønske om at deres barn ikke skulle vaccineres, og det så alligevel blev det imod deres vilje.

Vi oplevede faktisk det samme – ikke at blive spurgt – da vores førstefødte blev født i Portugal – i øvrigt 1 ud af kun 5 lande i Europa, som massevaccinerer mod hepatitis B ved fødslen.

Hepatitis B er en træls infektion, der blandt andet kan give leverkræft senere i livet, og vaccination ved fødslen er effektivt mod mor-til-barn smitte i ammeperioden, hvilket er relevant, hvis moderen er smittet.

I Danmark og størstedelen af Europa tilbydes målrettet vaccination til mødre, som er konstateret smittet ved screening under graviditeten.

Den nye anbefaling fra ACIP i USA er at gøre det samme, altså *ikke* at anbefale vaccination til børn født af mødre der ikke er smittet med hepatitis B. De børn har ingen gavn af vaccination, så det er rationel farmakoterapi ikke at vaccinere dem, og denne meget lille ændring burde være ukontroversiel. Jeg har tidligere skrevet om, at det er en god idé.

At sænke antallet af ”shots” og målrette dem dér, hvor de gør gavn, er jeg helt overbevist om vil bidrage til at reetablere tilliden til sundhedsmyndighederne. Oplever man at ens barn udsættes for en unødvendig medicinsk intervention sænker det tilliden til andre, nødvendige interventioner, såsom mæslingevaccination.

I USA er injektionerne så kørt videre, hvor man typisk gav 4 vacciner samtidig allerede ved 2 måneder og så igen ved 4 og 6 måneder:

DTaP-IPV-HepB (kombinationsvaccine mod 5 forskellige infektioner)

Hib

PCV

Rotavirus (oral, ikke injektion)

Dvs. 9 injektioner før 12 mdr.

Ved 12 måneder kunne børnene så få op til 4-6 vacciner *samtidigt*:

MMRV, PCV, Hib, Hepatitis A, evt. influenza og COVID-19 (afhængigt af sæson).

Dvs. amerikanske børn, der fulgte programmet, modtog mindst 13 injektioner, samt evt. influenza og COVID-19 vaccine, i løbet af det første leveår.

Til sammenligning giver vi i Danmark DTP-IPV-Hib og PCV (2 separate vacciner) ved 3, 5 og 12 måneder, i alt 6 injektioner når barnet er blevet 1 år, og så følger MFR ved 15 måneder.

Både min forskningsgruppe og kolleger i Australien har fundet, at udskydelse af DTP-vaccination kan sænke risikoen for børneeksem.

Derudover er det vigtigt at nævne, at størstedelen af disse vacciner aldrig er blevet testet for deres overordnede effekt på helbredet i placebo-kontrollerede lodtrækningsforsøg, og det er aldrig blevet tilstrækkeligt undersøgt hvad det betyder at co-administrere så mange vacciner på én gang. En video fra et møde i ACIP komitéen, hvor man godkendte en hepatitis B vaccine til 18-årige på trods af flere safety concerns, har cirkuleret vidt og bredt på sociale medier og ikke ligefrem øget tilliden til den nu afgåede komité.

I USA anbefaler man derudover, fra 6 måneder og frem, ydermere årlig COVID-19 vaccination og årlig influenza vaccination. En grotesk overbehandling som vi ikke engang anbefaler til midaldrende mennesker i Danmark, kun ældre >65 år.

I USA er det ofte et krav for at kunne få sit barn i institution eller skole, at barnet er fuldt vaccineret. Det synes jeg er meget ekstremt og jeg tror også at mange danske forældre vil sige, at man her går langt over stregen, især fordi der er så mange vacciner i programmet.

3B: Vurderer du, at det amerikanske børnevaccinationsprogram er videnskabeligt velfunderet?

Overordnet vil jeg sige at det er en livrem-og-seler approach, hvor man til hver en tid giver samtlige vacciner ”the benefit of the doubt” og aldrig har spurgt, 1) er det virkelig nødvendigt, og 2) er det omkostningseffektivt, 3) skal alle have denne vaccine, eller kan vi målrette den, 4) har vi egentlig tilstrækkelige data der belyser den overordnede sundhedseffekt (uspecifikke effekter)?

For vaccinerne gælder generelt, at vi har gode data om deres effektivitet, mens der for nogle af vaccinerne er ægte bekymringer ift. om vaccinen er undersøgt for dens effekt på den overordnede sundhed i lodtrækningsstudier, og om effekten af co-administration er tilstrækkeligt belyst.

Jeg er medforfatter på en videnskabelig artikel, hvor vi deler vores tanker om, hvordan systemet for at teste, godkende og regulere vacciner kan optimeres.

Læs også: Schaltz-Buchholzer svarer udførligt på spørgsmål om RFK Jr. og USAs børnevaccination

Spørgsmål nr. 4: Hvilket program er bedst?

Spørgsmål nr. 4: Det poppede spørgsmål: Hvilket børnevaccinationsprogram vurderer du er bedst – det danske eller det amerikanske?

Det er klart det danske vaccinationsprogram, fordi det er evidensbaseret, proportionalt, individuelt fokuseret, frivilligt og tillidsbåret. Vi anbefaler en vaccine til børn hvis målsygdommen giver alvorlig sygdom, senfølger eller død, har betydelig samfundsmæssig byrde og gavner det enkelte barn med høj vægt på direkte beskyttelse.

Vi er forsigtige med at vaccinere mod sygdomme som sjældent giver alvorlig sygdom hos børn, som fx COVID-19 og influenza. Så det er fornuftigt og rationelt at skele hertil og reformere det amerikanske vaccinationsprogram, så man skalerer antallet af injektioner ned og målretter dem der hvor de giver størst gavn.

Et eksempel på, at vi fraveg disse principper, var beslutningen om at anbefale COVID-19 vaccination til børn, hvilket blev meget dårligt modtaget af danske forældre, med en lav opbakning på <50% til følge. Og opbakningen var endnu lavere til vaccination mod influenza, hvilket også hurtigt blev droppet.

Forældrenes accept er central: det er virkelig tankevækkende at vi har højere vaccinationsdækning mod mæslinger (~95%) i Danmark end i USA (~93%), på trods af at der ingen tvang/nudging forekommer ift. skole og institutioner.

Når dette er sagt, så ville man aldrig lave så drastiske ændringer på én gang i Danmark, som der lige er blevet gjort i USA.

I stedet vurderer man løbende evidensen, behovet og infektionsepidemiologien, og overvejer fx at indføre skoldkoppevaccination.

En bekymring her er dog om der er opbakning hertil blandt forældrene, da dækningen skal være høj for at vaccination er en god idé. Jeg har selv vaccineret vores yngste mod skoldkopper, da der er tale om en levende vaccine med få bivirkninger og muligvis gavnlige uspecifikke effekter.

Læs også: ‘De samme 10 spørgsmål’: Frederik Schaltz-Buchholzers svar

Spørgsmål nr. 5: Tidligere synder

Spørgsmål nr. 5: Anders Hviid udtaler, at RFK Jr.’s linje bliver “mere og mere vanvittig” og her kommer så et uddrag fra EBs artikel:

I USA advarer læger og forskere kraftigt mod ændringerne.

– De kommer til at bringe lidelse og død tilbage, siger Dr. Sean O’Leary, som er formand for infektionskomitéen i American Academy of Pediatrics.

Også den tyske vaccinechef, Dr. Reinhard Berner, er rystet:

– Det er meget forbløffende for os, at sådan et program nu sættes under lup, fortæller han ifølge mediet.

Mit spørgsmål er: Hvad tænker du om de udsagn, vi hører her? Det er jo de udsagn, som medierne vælger at bringe. Kan du følge dem? Hvordan oplever du dem? Er de – meget alvorlige – udsagn forankret i videnskaben?

Jeg finder disse udtalelser unødigt polemiske. Men lad os gå ind i hvad der faktisk er blevet ændret so far, hvilket er:

  • Man er gået væk fra at anbefale årlig COVID-19 massevaccination af *alle*, fra 6-månedersalderen, til at anbefale ”individual-based decision-making”, dvs. snak med din læge om det er en god idé for dig. Rigtig fornuftig ændring, men man burde helt fjerne den fra alle fraset højrisikogrupper, hvis du spurgte mig. Og det tror jeg at stort set alle danskere er helt enige med mig i.
  • Splitte MMRV op til separat MMR vaccine og skoldkoppevaccine (Varicella), pga. let øget risiko for feberkramper i den 4-valente MMRV kombinationsvaccine (ca 8 pr. 10.000 versus 4 pr. 10.000 for MMR). Denne ændring kan forsvares, men i absolutte tal er det meget få tilfælde. Begge er levende vacciner.
  • Mere målrettet hepatitis B vaccination ved fødslen (som beskrevet ovenfor). Meget fornuftig ændring som minimerer overvaccination på et særligt følsomt tidspunkt for barnets immunsystem – og for forældrenes accept af vaccinationsprogrammet.
  • Ændring af status for vaccinerne mod rotavirus, hepatitis A + B, meningitis og influenza. De er fortsat gratis og tilgængelige for alle, men altså ikke anbefalet. Det gode ved denne beslutning er, at forældre formentlig ikke vil være tvunget til at skulle dokumentere at deres børn har fået alle disse vacciner for at starte i børnehave og skole, da de jo ikke længere er anbefalet. Jeg har nemlig tunge moralske og etiske kvababbelser ift. alle former for vaccinetvang. Fagligt kan man formentlig godt forsvare beslutningerne ud fra en samlet cost-benefit afvejning, ad modum Danmark. Men jeg finder det for drastisk at lave så store ændringer på én gang og havde klart anbefalet at starte med at fjerne den mest unødvendige vaccine: influenza.

Faktum er at USA står med en stigende vaccineskepsis, som ikke startede under den aktuelle administration. De uvaccinerede børn, som bliver smittet med mæslinger nu, skulle hovedsageligt have været vaccineret under COVID-19 pandemien, eller tidligere. Så det er i højere grad tidligere synder, som man betaler for nu. Dog skal vi selvfølgelig ikke glemme, at RFK Jr. har bidraget til uberettiget vaccineskepsis mod MMR vaccinen, som rent faktisk er en velundersøgt vaccine der IKKE giver autisme, er meget sikker og effektiv, og i et dansk registerstudie var associeret med gavnlige uspecifikke effekter.

Man fandt ikke det samme i et dansk RCT, altså gavnlige uspecifikke effekter, men det kan være fordi MMR blev givet for tæt på DTP i studiet.

Så det skal anerkendes at RFK Jr. tidligere har spillet en temmelig uheldig rolle ift. vaccination mod mæslinger, og han kom kun noget nølende ud og anbefalede vaccination ifbm. det første udbrud af mæslinger under hans administration. Men det er altså stadig epidemiologisk helt godnat at give ham skylden for mæslingeudbrud, der er kommet kort efter at han blev Secretary of Health, blandt børn der skulle have været vaccineret lang tid før.

Læs også: RFK Jr. i voldsomt angreb mod dansk vaccine-studie: “Et bedragerisk propagandastunt!”

Spørgsmål nr. 6: Er Danmarks program farligt?

6: Psst! fokuserer på det ironiske/underlige i, at danske medier fortæller, at RFK Jr. er “farlig for folkesundheden i USA”, fordi han skeler til blandt andre Danmark. Hvordan ser du på den situation? Er det danske børnevaccinationsprogram farligt for folkesundheden i DK?

Det relevante spørgsmål er vel, om det danske børnevaccinationsprogram er farligt for folkesundheden i USA? Det mener jeg jo ikke det er, men der vil selvfølgelig være infektionsepidemiologiske grunde til, at der er (mindre) forskelle på vaccinationsprogrammerne. Det ville være underligt andet, men forskellene har jo været alt for store hidtil, og jeg mener ikke det er Danmark og de mange andre europæiske lande med lignende vaccinationsprogrammer, som er galt på den. Og det er i øvrigt også underligt, at et land med så markante forskelle mellem staterne som USA, skal have det samme vaccinationsprogram overalt. Det svarer jo næsten til at Danmark og Rumænien skulle have det samme vaccinationsprogram.

De hidtidige ændringer, man har lavet, fandt jeg berettigede og fornuftige og de bør bidrage til at øge tilliden til sundhedsmyndighederne. Særligt årlig vaccination mod influenza og COVID-19, til babyer fra 6 måneder og op, har jo været dybt godnat. Så vidt jeg ved er der ingen andre lande der har haft en sådan politik.

Den markante ændring, der netop blev udmeldt, synes jeg dog som nævnt går for vidt. Det havde været bedre at starte med den åbenlyst unødvendige influenzavaccine og så tage sig bedre tid til at kommissionere studier af de andre vacciner – herunder både studier af uspecifikke effekter (hvis de ikke er lavet) og cost-benefit-analyser. Desuden kunne man se på, om der er behov for at vaccinere mod en specifik sygdom i visse stater eller områder med høj prævalens, men ikke i andre.

Vacciner er generelt en stor succeshistorie, men det er vigtigt at vi som forskere, sundhedsprofessionelle og sundhedsmyndigheder anerkender, at vores viden om deres samlede effekter ofte er ufuldstændig, og at vi udviser en tilbageholdenhed ift. hvor mange interventioner vi udsætter børn for. Vi skal være sikre på, at de overordnet set gør gavn. Vores forskningsgruppe har etableret, at vacciner kan have uspecifikke effekter, og fundet at de i udviklingslande er associeret med større forskydninger i dødeligheden (for visse vacciner i gavnlig retning, for andre i skadelig retning). Et observationelt studie fra USA peger i samme retning.

Disse fund er ikke blevet tilbagevist og for visse vacciner, fx BCG, er de blevet bekræftet af andre forskningsgrupper (hér og hér).

**

Svar slut. Psst! siger tusind tak til Frederik Schaltz-Buchholzer for svarene, vidensdelingen, nuancerne og oplysningerne.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Anbefalinger af vacciner mod rotavirus, influenza, meningokoksygdom og hepatitis A og hepatitis B er nu blevet droppet i USA.

De nye anbefalinger i børnevaccinationsprogrammet er også et opgør med ”one size fits all-strategien”, og fremover skal forældre nu træffe beslutninger om vaccinerne i samarbejde med for eksempel læger – baseret på en vurdering af risikoen.

Viceminister for sundhedsministeriet Jim O’Neill offentliggjorde ændringen natten til tirsdag den 6. januar.

”I dag har jeg opdateret den amerikanske vaccinationsplan for børn og unge til at anbefale rutinemæssig vaccination af alle børn mod 11 sygdomme. (…) Jeg havde produktive samtaler med mine kolleger i sundhedsministerierne i Japan, Danmark og Tyskland. Forskere fra FDA, CDC, NIH, CMS og ASPE bidrog også til en videnskabelig vurdering og anbefaling, ud over oplysende samtaler om videnshuller og randomiserede forsøg. Jeg er taknemmelig over for dem alle for deres fremragende arbejde. Offentlige sundhedsmyndigheder har opbrugt en del tillid i løbet af de seneste år, og vi arbejder på at genvinde den. En af konsekvenserne var, at forældrene afviste de anbefalede vacciner til deres børn. Forældre, der mener, at mere end 80 doser pr. barn er for mange, kan nu overveje at give deres børn de ti vacciner, der er international konsensus om i 20 nationer,” skriver han – blandt andet – på X.

Psst!s nyhedsbrev er overblik over alle Psst!s historier samt en UNIK historie kun til nyhedsbrevsmodtagerne. Lige i din indbakke.

Ganske ukontroversielt – men nej

Sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. kvitterer for offentliggørelsen med at sige:

”Præsident Trump gav os til opgave at undersøge, hvordan andre udviklede lande beskytter deres børn, og at handle, hvis de gør det bedre. Efter en udtømmende gennemgang af evidensen tilpasser vi nu den amerikanske vaccinationsplan for børn til den internationale konsensus, samtidig med at vi styrker gennemsigtigheden og det informerede samtykke. Denne beslutning beskytter børnene, respekterer familierne og genopbygger tilliden til folkesundheden.”

Så altså alt i alt en nyhed, der skulle og burde være ganske ukontroversiel: USA slanker omsider det børnevaccinationsprogram, der er løbet fuldstændigt løbsk, og som betyder, at børn i USA skal have 5-6 gange det antal stik som for eksempel danske børn får.

 Men som vi ved: Når emnet er vacciner, er ”ukontroversiel” ikke just tilfældet.

Så er der ballade! Stensikkert og hver gang.

Indtil videre er balladen dog mere af det samme. Mere ”skør”, ”farlig”, ”vanvittig” og ”konspirationsteoretiker” – altså den sang, vi har hørt i årevis fra den one-trick-skødehund, som vi kender som ’medierne’. Medierne, der pusher og beskytter deres Masters’ gyldne kalv, vaccinerne.

Gab.

Læs også: RFK Jr. sløjfer anbefalinger om Covid-19-vaccine til børn og gravide

Farlig, skør og vanvittig

Nyheden om et slankere amerikansk børnevaccinationsprogram var ventet – men at det skulle ske så kort inde i januar måned, var ikke.

Danske medier har netop kørt en værdig kandidat til verdens mest løjerlige kampagne, hvor de fremstillede Robert F. Kennedy Jr. som netop ”farlig”, ”skør” og ”vanvittig” fordi han skelede til især tre andre landes børnevaccinationsprogrammer: Danmarks, Tysklands og Japans. 

Læs: Danske medier: RFK Jr. er skør, fordi han kigger mod Danmark

Det var tydeligvis en svær opgave for de danske medier at gøre en mand, der søger inspiration i det danske børnevaccinationsprogram, til bims og farlig, men ved hjælp af fjumsede og bizarre argumenter fra SSI’s Anders Hviid samt en række nøje udvalgte udenlandske, rabiate, ’eksperter’, der forudser ”lidelse og død”, lykkedes det dem. Sådan da.

Psst! har også talt med en vaccineekspert, hvis videnskabelige argumentation trækker historien i en helt anden retning. For at sige det mildt.

Historien rammer Psst! inden alt for længe. Den kan du godt glæde dig til.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Alt om Psst!s nyhedsbrev lige her: Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Vaccinerne. Altid vaccinerne.

Samme opskrift om og om igen.

Når nogen retter kritisk fokus på de hellige vacciner, ved man, at al logik sættes til side. Så møder man ildspyende drager med rabies. Gale, aggressive, vrede, ildspruttende uden den mindste kontrol over sig selv.

Videnskaben, råber de. Videnskaben! Og så kommer de vrede, nedladende, hånlige ord. Name-callingen.

Og endelig ved man, at medierne er med dem. Mediernes forhold til vacciner i det hele taget er i sandhed en syg omgang. Medierne ved godt, hvor pengene kommer fra.

Vi så selv opskriften på steroider i forbindelse med mRNA-produkterne også kendt som Covid-19-vaccinen også kendt som supervåbnet. 

Samme sang i dag – fortsat.

Psst! er et uafhængigt medie, der har brug for dig. Vi har til gengæld et fedt produkt til dig. Derfor: Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

Manden, der truer status quo

Seneste eksempel på mediernes hysterisk lydige logren for vaccineindustrien handler – som så ofte før – om USA’s sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. Manden, der truer status quo for den så ødelagte amerikanske ’sundhedsmodel’, og som derfor er en højt prioriteret skydeskive for magtens og elitens håndlangere i de etablerede medier. Efter Donald Trump selv sandsynligvis DET største mål.

Robert F. Kennedy Jr. forventes i 2026 at annoncere, at amerikanske børn skal have færre vacciner i programmet.

Det skriver blandt andre New York Times, CNN og endnu flere af de medier, som de danske medier normalt ynder at håndplukke historier fra.  

Danske medier har nu måttet slå knude på sig selv for at fremstille Robert F. Kennedys højaktuelle ønske om at tilpasse det amerikanske børnevaccinationsprogram til mere at ligne andre landes (som for eksempel Danmarks, Tysklands og Japans) programmer som endnu et skørt og farligt påfund. Begået af ”konspirationsteoretikeren”, ”skøre”, ”farlige”, ”antivaxxeren”, ”vanvittige” RFK Jr.

Skal vi lige tage den igen?

Kennedy er inspireret af Danmarks model – han har en vision, sandsynligvis en konkret plan endda, for at trække det amerikanske system i dansk retning – og det er altså ifølge medierne og deres velvalgte solokilder endnu et bevis på, at Robert F. Kennedy Jr. er ”farlig”.

Argumenterne i de danske mediers historier er alt fra sjove til uforståelige. Og fra bizarre til selvmodsigende.

Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

Køreplanen

Vi skal først forbi, hvad medierne fortæller dig. Så skal vi kigge på, hvad medierne IKKE fortæller dig. Og så runder vi af.

Så kom med Psst! på en rejse til en bizar verden, hvor kun manuskriptet hersker. Uanset hvor lidt mening det end må give. Uanset hvor meget medierne skal lyve, manipulere, fordreje og ikke mindst udelade, følger de manus.

Som den ægte skødehund, de er.

Læs også: Psst!s maratonsamtale med Politiken: Emnet er manus

Anders Hviid – naturligvis

Hvad skriver de danske medier så om Kennedys visioner om at lade USA’s børnevaccinationsprogram nærme sig lande som for eksempel Danmarks?

Spørgsmålet er naturligvis rasende interessant i og med, at medierne aldrig kritiserer Danmarks børnevaccinationsprogram, så hvordan vil de mon lykkes med at gøre Danmarks børnevaccinationsprogram til noget, der er ”farligt for folkesundheden” i USA?

Det er heller ikke nemt for dem. De er ude i noget af en kompliceret og bizar manøvre, kan vi afsløre.

Vi starter rundturen på DR, der har lavet et værk med overskriften:

” USA skæver til Danmark for inspiration til vaccineplan – dansk ekspert ryster på hovedet”.

Den ”danske ekspert”, der her er tale om, er (naturligvis) Anders Hviid, der er professor og afdelingschef ved Institut for Epidemiologisk Forskning på Statens Serum Institut.

Anders Hviid er – for en god ordens skyld – den danske sundhedsfaglige kapacitet, der her i starten af 2026 står mest passioneret på mål for mRNA-produkterne, som blev markedsført som Covid-19-vacciner/supervåbnet. Han er tidligere selv blevet angrebet – voldsomt – af Robert F. Kennedy Jr., han har besvaret beskyldningerne, og han er førende på området i ikke at anerkende de danskere, der er blevet skadet af det farlige og forurenede supervåben.

Læs for eksempel denne passage fra DR’s værk:

Anders Hviid er forbløffet over, at Robert F. Kennedy Jr. – der har ry for at være vaccineskeptiker – kigger mod Danmark for inspiration. For i Danmark er der høj tillid til sundhedsmyndighederne og vaccinationsprogrammer. Noget, der ikke på samme måde er tilfældet i USA, fortæller han.

Derfor frygter han, ligesom andre eksperter, at det kan undergrave amerikanernes tillid til vaccinationer at sænke antallet af vacciner i vaccineplanen.

– Hvis deres myndigheder nu melder ud, at visse vacciner ikke længere anbefales, bliver det opfattet som en bekræftelse af den vaccineskepsis, mange derovre allerede har. Resultatet bliver, at forældre også begynder at tvivle på de resterende vacciner, vurderer Anders Hviid.

Noget, der i værste fald vil kunne lede til flere sygdomme og dødsfald i USA.

Passage slut.

Ifølge Anders Hviid skal man altså ikke røre ved et børnevaccinationsprogram, der i USA er løbet løbsk med op til 5-6 gange flere stik end børnene får i Danmark, fordi det potentielt kan svække tilliden til det system, der har tilladt programmet at løbe løbsk.

Alrighty then, som Jim Carrey ville sige.

Læs også: Lækket notat fra april beskriver perfekt ”RFK Jr. Must Resign”-kampagnen

Bingo på ordet ”vanvittig”

Uha, der er flere ting at tage fat på i DR’s værk, men vi skal også videre.

For Politiken, der stort set aldrig misser en chance for at hoppe på en god gedigen RFK Jr.-bashing, har ganske uafhængigt og frit, naturligvis, valgt den præcis samme vinkel som DR. Og den præcis samme kilde – altså Anders Hviid.

Politiken skriver følgende over deres overskrift:

USA vil anbefale færre vaccinationer til børn – i lighed med Danmark. Men ifølge professor ved Statens Serum Institut kan USA ikke sammenlignes med Danmark. USA’s sundhedssystem bliver »mere og mere vanvittigt«, mener han.

Og så kommer overskriften:

Kennedy vil ændre USA’s børnevaccinationsprogram og skeler til Danmark.

Overskrift slut – en ganske neutral en af slagsen. Så godt, at Politiken allerede over overskriften får bingo på et af de ord, der altid nævnes i forbindelse med RFK Jr. Her er det naturligvis ordet ”vanvittig”.

USA’s sundhedssystem bliver altså »mere og mere vanvittigt«, fordi USA’s børnevaccinationsprogram, der – før Robert F. Kennedy Jr. trådte til – kunne løbe op i 72 stik og omfattede Covid-19-vaccination fra 6 måneder og så boostere for evigt derfra og Hepatitis B-vaccinen, der blev givet til spædbørn indenfor de første 24 timer af barnets liv, nu skeler til for eksempel den danske model.

Javel.

RFK Jr. i voldsomt angreb mod dansk vaccine-studie: “Et bedragerisk propagandastunt!”

EB frygter stor ”lidelse og død”

Vi slutter rejsen på Ekstra Bladet, der har lavet et værk med følgende overskrift og underrubrik:

Vild opstandelse i USA: Vaccine-skeptiker vil kopiere Danmark

Sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. vil kopiere Danmark, når det kommer til børnevaccinationer, og det skaber opstandelse i USA, hvor de frygter for folkesundheden.

Også Ekstra Bladet citerer Anders Hviid, og ellers fokuserer EB på, at vaccinechefer i USA og Tyskland frygter ”lidelse og død”. Hvor har vi dog hørt det før?

Læs for eksempel følgende passage, der netop kommer under mellemrubrikken: ”Frygter lidelse og død”.

I USA advarer læger og forskere kraftigt mod ændringerne.

– De kommer til at bringe lidelse og død tilbage, siger Dr. Sean O’Leary, som er formand for infektionskomitéen i American Academy of Pediatrics.

Også den tyske vaccinechef, Dr. Reinhard Berner, er rystet:

– Det er meget forbløffende for os, at sådan et program nu sættes under lup, fortæller han ifølge mediet.

Passage slut.

Hold da op, hva’?

Vi minder lige – igen – om, hvad det er RFK Jr. vil. For han vil jo ikke tage samtlige vacciner og skylle dem ud i Ukraines berømte guldtoilet.

Han vil trække USA’s børnevaccinationsprogram i retning af for eksempel Danmarks.

Farlig mand, hva’? Han vil bringe ”lidelse og død,» siger de, der læser manus så højt og flot.

Læs også: SSIs Anders Hviid svarer på RFK Jr.’s anklager: Afviser kategorisk bedrageri!

Udeladelserne

Vi skal kort runde syndfloden af de udeladelser, som danske medier ”frit og uafhængigt” er helt enige om.

Medierne er jo enige om, at Robert F. Kennedy Jr.’s vision om at trække USA’s børnevaccinationsprogram i retning af lande som Danmark, Tyskland og Japan er ”farlig for folkesundheden”, men ingen af de medier, der fremsætter de påstande, fortæller danskerne noget som helst om den amerikanske folkesundheds tilstand. Ikke ét ord.

Det er naturligvis bemærkelsesværdigt i og med, at USA befinder sig i en folkesundhedsKATASTROFE.

Vi starte med de hellige vacciner.

I 1983 var der i USA 11 vaccinationer, som barnet skulle følge, indtil barnet var 18 år.

Umiddelbart før Robert F. Kennedy Jr. kom til, var tallet 39, og hvis du tæller det samlede antal stik, barnet skal have fra 0-18 år, kan tallet ramme 72 stik.

Heriblandt Hepatitis B-vaccinen indenfor de første 24 timer efter fødslen. Covid-19-vaccinen efter 6 måneder og så igen og igen og igen hele vejen op gennem barndom og ungdom. Boostere for evigt.

Lyder det sikkert og effektivt?

I forhold til hepatitis B-vaccinen vælger journalist Mads Aagurd fra Ekstra Bladet, at fokusere på, at en tysk vaccinechef, Dr. Reinhard Berner, er “rystet”, og skriver følgende:

Han understreger, at hepatitis B-vaccinen ikke skader spædbørn, og at det amerikanske program har været med til næsten at eliminere sygdommen blandt nyfødte.

Nonsens fra ende til anden.

Du skal huske én meget vigtig ting, når du læser DR, Politiken, EB og resten af de statsstøttede medier følge manus:

Ikke én af de danske journalister, der har lagt navn til de her artikler og indslag, ville som OPLYSTE mennesker lade deres eget barn følge USA’s børnevaccinationsprogram. Ikke for en million kroner. Det program er ude af kontrol. Løbet løbsk. Ekstra Bladets journalist ville for eksempel ikke som et oplyst menneske lade sine egne børn modtage den hepatitis B-vaccine, som han sådan hylder i spalterne.

Det er også derfor, at medierne ikke gør mere for at gøre dig klogere på emnet. De går ikke i detaljer om, hvor amok USA’s vaccinationsprogram er gået. De udelader. Fuldstændigt centrale informationer. Afgørende informationer.

Manipulation er ikke engang ordet længere. Snyd, løgn og vammel dagsorden er mere dækkende.

Læs også: RFK Jr. erklærer krig mod autisme-epidemien

Ingen bekymring – bare manus

Løbet løbsk er også autisme, ADHD, fedme og kroniske sygdomme i det hele taget.

Ifølge de nyeste data fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er cirka 74 procent af voksne amerikanere overvægtige eller har fedme. Det omfatter både kategorien “overvægtige” og “fedme” (BMI på 30 eller højere, red.). Fedme alene påvirker omkring 42 procent af voksne amerikanere. Næsten hver anden amerikaner er direkte fed.

Børnene har det ikke meget bedre. 20% af amerikanske børn og unge i alderen 2-19 år overvægtige. Det svarer til cirka 14,7 millioner børn og unge.

Og det bliver værre, meget værre: I dag har omkring 60% af alle amerikanske børn kroniske sygdomme. Neurologiske sygdomme, autisme, autoimmune sygdomme, diabetes, allergi og meget mere. I 1960’erne og op i 1970’erne var det tal 6 procent. Og pilen peger kun én vej: Mod yderligere lidelse for endnu flere.

Kennedy angriber gift i maden, gift i miljøet og gift i medicinen. Hvad gjorde de forgængere, som danske medier aldrig syntes var “farlige for folkesundheden”, “vanvittige”, “skøre” og alle de andre nedladende ord..?

Svaret: De fyldte flere usikre vacciner, ikke ordentligt testede vacciner (ikke engang i nærheden) på det i forvejen ekstreme børnevaccinationsprogram. Tillod gift i maden. Gift i miljøet. Og gift i medicinen.

Hvor var mediernes bekymring for den amerikanske folkesundhed, da Robert F. Kennedy’s forgængere lod den folkesundhedskatastrofe ske?

Svaret: Ingen steder.

Grunden: ”Bekymringen” er slet ikke nogen bekymring. Det er bare manus.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Alt om Psst!s nyhedsbrev lige her: Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Godt nytår. Tak, fordi du læser med.

Vi starter lige med bomben:

Psst! har været hacket. Under kæmpe angreb. Intet har virket.

Kæmpe tillykke til hackerne, der har været dygtige. De havde placeret problemet lige præcis der, hvor man skriver og/eller redigerer i artiklerne, så virkelig flot arbejde. Sikkert og effektivt udført.

Nå, men vi virker igen. Det kostede sved, tårer og skillinger – præcis som planlagt.

Vi glæder os ikke til næste omgang. Gad vide, hvornår den kommer.

Psst! vil altid være et uafhængigt medie. Altid. Og vi har brug for dig. Derfor: Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

Ikke helt som DR’s version

Vi skal kigge på året, der gik.

Psst!s version af året, der gik, er jo ikke ligefrem sammenlignelig med fx DR’s version af året, der gik. Så måske interessant…?

Vi løber hurtigt igennem – måned for måned. Der vil løbende komme links til de artikler, der omtales, samt artikler, der supplerer.

I gang med at lave ulykker

Psst!s 2025 har været et år med afsløringer om Bovaer, EU’s magtspil, Ursula von der Leyen, Covid-19-vacciner og vejen frem mod det totalitære (overvågnings)samfund.

Efter en januar måned med flere interessante historier, der rettede kritisk fokus mod Bovaer, samt en opløftende historie om, at Robert F. Kennedy Jr. endelig blev udpeget som USA’s nye sundhedsminister, kom i februar et interview, der ændrede mange ting.

Hovedperson var Jørn Erri, Danmarks måske mest erfarne dyrlæge. Jørn Erri er en anerkendt og vidt citeret dyrlæge, der har arbejdet med køer i en menneskealder. Jørn Erri har været flittigt brugt som ekspert på koen i etablerede og specialiserede medier, og han havde noget at sige om Bovaer.

Som fx:

”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Nærmest profetisk.

Og han siger andre kloge ting – som for eksempel det svar, han gav på følgende Psst-spørgsmål:

 Alle myndigheder og medier fortæller jo med sikkerhed, at Bovaer ikke går i mælken. De fortæller os, at der har været forsøg siden 2022, og at intet går i mælken – det er fuldstændigt bevist, siger de. Så danske forbrugere skal vel stole på, at intet går i mælken. Eller hvad?

”Nej, de skal sgu ikke. Det gør det da. Det kan godt være, at det ikke er selve Bovaer, men det er så affaldsprodukterne. Det kommer da i mælken, selvfølgelig gør det det.”

Korrekt igen.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Ødelagt af Pfizers mRNA-produkt

Kort efter interviewet med Jørn Erri ændrede Fødevarestyrelsen på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s artikelserie om Bovaer. At Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA (3-Nitrooxypropionsyre) i mælken blev nu for første gang offentlig tilgængelig viden for danskerne, men de ubesvarede spørgsmål om Bovaer stod fortsat i kø.

Fra marts skal du have Martins og Inas historie med. Begge er i to dele.

De er to af de mange danskere, der er blevet skadet af covid-19-vaccinen – engang kendt som ”supervåbnet”.

Både Martin og Ina fik deres liv ødelagt af Pfizers mRNA-produkt.

Du finder Martins historie her:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Og Inas her:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Læs også: Michels historie del 1: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Årets hit-piece

I april skal vi først nævne en oplagt kandidat til ”årets hit-piece”. Årets største smædeskrift. Det bliver vi desværre nødt til at bruge plads på.

En artikel, der stærkt bidrager til floden af beviser på, at danske såkaldte frie og uafhængige medier følger et udleveret manuskript, når visse globale dagsordener skal pushes.

På toppen af mediernes hadekampagne mod Elon Musk (sjovt nok på det tidspunkt, hvor hærværk af Teslaer var på sit højeste) tog Berlingske prisen med Poul Høis (den tidligere Cavling-vinder) værk: ”Magien er brudt for Elon Musk: »Tænk at være milliardær, og alle mener stadig, at du er en taber«”.

I ’artiklen’ fremsætter Poul Høi tre gange påstanden om, at Elon Musk er påvirket af hårde stoffer.

Cavling-vinderens belæg for den påstand: Rolling Stone Magazines og The Wall Street Journals – begge magasiner, der er kendt som direkte talerør for demokraterne – anonyme kilder.

Og intet andet.

En ægte rystende omgang. 100 procent manus. Ren fiktion.

Læs også: Hvert medie for sig selv: “Vi ’missede’ Bidens mentale forfald”

Midlet, der peger på målet

I maj er historien ”Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer” en af månedens mest interessante historier.

Historien retter fokus på, at den politiske beslutning om at gøre brugen af Bovaer obligatorisk, mildt sagt er usædvanlig. Kort fortalt er det centrale og højst usædvanlige, at midlet kommer før målet i den politiske regulering.

Normalt laver man målbaseret regulering: Først sætter man et klimamål (f.eks. reducer metan med 30 %), og så vælger landmænd og fagfolk mellem forskellige midler for at nå det mål.

Med Bovaer har man vendt rækkefølgen om:

Det er ikke målet, der peger på midlet – det er midlet, der peger på målet.

Interessant, ikke?

Hvad kan grunden være til det, tror du?

Fra juni bør du læse historien: ”Invalideret Covid-19-vaccine skadet borger skal sendes i praktik”.

Den giver et godt indblik i det nye, langt mere ondskabsfulde, Danmark.

Læs også: Middelfart Kommune om flere brud på invalideret borgers rettigheder: Ingen kommentarer!

RFK Jr.’s vilde angreb på dansk vaccine-undersøgelse

Juli måned stod i høj grad i Ursula von der Leyens tegn. Hun overlevede (nemt) Pfizergate, og de danske politikere var fortørnede over, at Europas uvalgte dronning på den måde skulle udfordres.

Da Ursula havde passeret det lille bump, så vi næste skridt.

Nu skal corona-gælden betales (af os), og der skal også være penge til krig, klima og en myriade af fast forsvundne milliarder. Von der Leyen vil nu have 15.000 milliarder kroner til EU’s næste super-budget.

Og derfra kom Ursulas ’visioner’ om det nye Europa – Ursulas nye Europa – ellers dryppende lystigt. Den ene vision mere skræmmende end den næste.

I starten af august rettede USA’s sundhedsminister et voldsomt angreb mod stor dansk undersøgelse, der hævder at vise, at aluminiumholdige vacciner ikke er forbundet med neurologiske skader, herunder autisme og Aspergers syndrom. Og RFK Jr. sundhedsminister holdt sig ikke tilbage: “Videnskabeligt uredeligt. Manipulation. Bevidst vildledende. Klare interessekonflikter. Farligt bedrag. Et bedragerisk propagandastunt.”

Samtlige danske medier vidste ikke, hvad de skulle gøre. Så de gjorde ingenting. Lod som om, at historien ikke eksisterede.

Først da SSI’s Anders Hviid selv svarede på anklagerne, turde de danske medier røre ved historien – og naturligvis med den forventede vinkel: Robert F. Kennedy Jr. er en ”skør og farlig konspirationsteoretiker”.

Gaaab, mand.

Læs også: Psst!s maratonsamtale med Politiken: Emnet er manus

Afsløringen af Bovaer 365

September bød på en kæmpe afsløring, som danske medier fortsat ikke har nævnt med ét ord. Nok fordi, at de i så fald ville skulle kreditere Psst!

Den 10. september afslørede Psst!, at målet for Bovaer i Danmark er krystalklart: ALLE konventionelle bedrifter skal bruge Bovaer 365 dage om året.

En whistleblower gav Psst! adgang til Arlas lukkede platform, der hedder ”Arla Farmers”. Her dokumenterede Psst!, at Arla truer mælkebønderne: Brug Bovaer året rundt – ellers betaler I selv regningen.

Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Ministeriet for Grøn Trepart, Dyrenes Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening fik efterfølgende alle konkrete spørgsmål om Bovaer 365 samt muligheden for at udtale sig ganske uredigeret, men det var som forventet en skuffende omgang. Mildt sagt.

Til gengæld ville dyrlæge og ko-ekspert Jørn Erri gerne give sit besyv med. Det gjorde han den 1. oktober.

For eksempel spurgte Psst:

Jørn, nu står det klart, at målet for Bovaer i Danmark er 365 dage om året. Allerede fra 2027 skal 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og når vi rammer 2030 hedder det 100 procent. Hvad tænker du om det?

Svaret:

”Det er helt vanvittigt. Fuldstændigt vanvittigt, jeg mangler faktisk ord. Med Bovaer går man ind og beskadiger nogle af de bakterier, der laver metan. Men alle bakterierne i hendes (koens, red.) vom, laver metan. Fordi det er slutproduktet. Når køerne er færdige med at lave de ting, de skal lave, er der noget tilbage. Og det er ammoniak, og det er metan, og det er varmen. Man aner ikke, hvad der sker, når vi så går ind og ødelægger de her processer. Vi har ingen anelse om, hvad konsekvenserne er. Men der ER konsekvenser, så meget kan jeg fortælle dig.”

Det har i sandhed vist sig, at Jørn Erri er mere ekspert – mere vidende – end alle de eksperter, som medierne har brugt, til sammen.

Læs også: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

”Nocebo-effekten”

I november fortalte de danske medier de vaccine-skadede danskere, at de i virkeligheden bare FØLTE, at de var blevet skadet. Altså: I er bare paranoide!

Psst! stillede en hel række spørgsmål til den person, der blev citeret for at sige, at de vaccine-skadede danskere faktisk var blevet ramt af ”nocebo-effekten”. Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, ville dog ikke besvare ordentlige, gode og nysgerrige spørgsmål, og sådan er det.

Det var også i november, at vi kom godt og grundigt forbi den glødende korruption i både Ukraine og EU.

Korruptionen i Ukraine bekymrede på ingen måde Ursula von der Leyen, der ikke kunne vente med at sende 1000 nye milliarder kroner afsted til Ukraine og korruptionen i EU er vi jo vant til.

I december kunne vi fortælle, at Euronews, der meget gerne vil være ’Europas CNN’, og som i stor stil er finansieret af Europas skatteydere, lavede betalt, løgnagtig, manipulerende, misinformerende PR for Bovaer.

Og så lige endnu en bombe at slutte året af på: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365.

Nemlig.

Hvis du formodede, at køer, der spiser og yder mindre, opfører sig sløvt, får hævelser, udviser forgiftningssymptomer, bliver syge, kollapser og dør får Danmark – foregangsland nummer 1 for grotesk grøn ekstremisme – til at droppe Bovaer, tog du fejl. Nu officielt. Fortsat ikke et emne, at Bovaer efterlader affaldsstoffer i fødevarerne.

Læs også: Analyse af Ursulas EU: En aldrig før set magtkoncentration

Vi ses i 2026

Alt i alt et år med masser af stærk journalistik, som du næsten har garanti på, ikke bliver dækket af andre danske medier. Virkelig et kvalitetsstempel, vi er meget stolte af.

Det glæder vi os til at fortsætte i 2026.

Godt nytår. Vi ses i 2026.

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Kunne det friste at åbne en spændende adventslåge, der åbner op for en vidunderlig historie om de heltemodige virksomheder (som fx Pfizer og Moderna), der på utrolig vis fremstillede vacciner, der ville frelse os alle, på rekordtid? Så kan du rigtigt mindes den tid, da supervåbnet var vores ”lys i mørket”.

Så har Psst! gode nyheder til dig.

Lif, der er brancheorganisationen for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark, har i anledning af 2. søndag i advent skabt en ”fortælling” (kalder de det selv), der kan optø selv det koldeste julehjerte.

Det er ligesom at åbne en pakkekalender – eller et Kinder-æg. Indholdet er sødt, spændende og giver dejlige minder – i dette tilfælde varme minder om sikkerhed, effektivitet og sød frelse.

Du finder hele fortællingen (eller adventslågen, om du vil) her.

Bemærk også det billede, som Lif har valgt til artiklen. Psst! tør ikke at bringe et screenshot af ‘fortællingens’ billede, eftersom vi er under overvågning af vrede mennesker, der er vilde for at fange os i at forbryde os mod billedrettigheder (hvilket vi ikke gør). Men vi kan godt fortælle, at det valgte billede er en flot guldfarvet julekugle, der hænger på et juletræ. På julekuglen er der tegnet en sød julemand, der har maske på – med sikkerhed for at undgå at smitte andre med hans julemandsånde.

Ham her må altså sige “ho ho ho” inde i sit mundbind.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet. Læs mere her.

Den første vaccine – et lys i mørket

Lad os dykke ned i LIF’s fortælling, der åbner således:

I løbet af december stiller vi i Lif skarpt på femåret for Covid-19 vaccinen med en lille adventskalender. 2. søndag i advent handler om den lynhurtige udvikling og produktion af vacciner til hele verdens befolkning, som er helt uden fortilfælde i historien.

Fortællingen går videre til:

I december 2020 blev Pfizer/BioNTech-vaccinen godkendt af EMA, og udrulningen i EU kunne begynde – tæt fulgt af Moderna, AstraZeneca og Johnson og Johnson-vaccinerne. Midt i en juletid præget af frygt og isolation fik den første dansker en vaccine d. 27. december foran rullende kameraer. Et øjeblik, mange husker som et lys i mørket, skriver Lif, som konkluderer:

Ifølge politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lif, Jakob Bjerg Larsen, var den tidslinje med til at sprænge rammerne for medicinsk innovation og globalt samarbejde:

”Det var en kraftpræstation uden lige fra alle aktører på området, både forskere, virksomheder og myndigheder, som mobiliserede enorme summer og ressourcer for at nå i mål. Kapløbet om vaccinen indebar både store økonomiske risici, lynhurtige og fleksible godkendelsesprocedurer og en enorm opskalering af produktionsfaciliteter, som ikke er set før, og som vi kan lære meget af den dag i dag.”

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Opskrift på flæskesteg og mRNA-produkter

Vi skal lige have fortællingens afrunding med:

Handelspolitisk chef i Lif, Thomas Klit Christensen siger:

”På rekordtid blev der udviklet og distribueret vacciner og behandlinger meget hurtigere end nogensinde før. Det var muligt, fordi dem, der havde forsket og investeret i årtier, turde dele deres viden – fordi den var dækket af patentbeskyttelser.”

Så selvom du måske mest har opskriften på pebernødder eller din mors flæskesteg i tankerne lige nu, så får du her opskriften på den lynhurtige udvikling og udrulning af Covid-19 vaccinen:

✅En mRNA-teknologi, som topforskere stod klar til at tage i brug

✅Et tæt samarbejde mellem biotek-virksomheder og store globale lægemiddelvirksomheder

✅Beskyttelse af patenter og offentlige- private samarbejder om finansiering og vidensdeling

✅Parallelle udviklingsspor, hvor flere vaccinekandidater blev testet samtidigt

✅Opbygning af produktionskapacitet, før den endelige vaccinekandidat var kendt 

✅Fleksibilitet fra myndighederne med parallel og løbende sagsbehandling af alle data fra virksomhederne.

Læs også:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

5 spørgsmål fra Psst!

Det var altså så den låge, men Lif opfordrer naturligvis alle til at besøge hjemmesiden på søndag, hvor næste låge åbnes. Måske den gemmer på noget lige så hjertevarmt..?

Psst! har sendt fem konkrete spørgsmål afsted til fortællingens medvirkende, som er Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation, og Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion.

Vi har – som Psst! altid gør – tilbudt dem at bringe deres svar 100 procent uredigeret – uanset længde.

Her er spørgsmålene:

1: I artiklen beskriver I den enorme opskalering af produktionsfaciliteter som en hidtil uset præstation, der mobiliserede enorme ressourcer. Har organisationer som Lif vurderet, om denne hastige udvidelse – herunder overgangen fra Process 1 (brug i kliniske forsøg) til Process 2 (kommerciel masseproduktion) – potentielt kunne have medført kompromiser i kvalitetskontrollen, såsom øget risiko for DNA-rester, SV40-promotorsekvenser eller andre forurenende elementer i vaccinerne? Og hvilke læringspunkter er der herfra til fremtidige pandemier?

2: Med den lynhurtige overgang fra forskning til masseproduktion – fra januar 2020’s sekvenspublicering til godkendelse i december – har der været analyser af, om den massive opskalering af faciliteter bidrog til rapporterede problemer som DNA-kontaminering i vaccinerne? Hvordan sikres det i fremtiden, at patentbeskyttelse og ressourcer ikke sker på bekostning af renhedsstandarder?

3: I fremhæver de “lynhurtige og fleksible godkendelsesprocedurer” som en nøgle til succes, men har Lif eller de involverede virksomheder undersøgt, om denne usædvanlige hastighed i udvikling og produktion – fra fase 1 til distribution på under et år – kan have været en medvirkende faktor til de rapporterede bivirkninger, herunder alvorlige skader og dødsfald? Hvad siger data om balancen mellem hastighed og langsigtede sikkerhedsstudier?

4 A: Artiklen nævner, at viden blev delt på rekordtid takket være patentbeskyttelse, hvilket accelererede processen markant. I lys af senere rapporter om vaccine-relaterede sundhedsskader, tror du, at den ekstreme hastighed i kapløbet potentielt overskyggede risikovurderinger?

4 B: Hvordan kan internationale samarbejder i fremtiden integrere mere robuste post-markeds-overvågning for at undgå lignende udfordringer?

5: Fem år efter rollout’en reflekterer artiklen over præstationen, men hvordan ser I på kritikken om, at den rekordhastige fremstilling – inklusive parallelle faser og massiv opskalering – har ført til utilstrækkelig testning af bivirkninger, som fx autoimmune reaktioner?

Læs også:

De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Det åbne brev fra de vaccine-skadede: Nu har SST svaret

Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Bagsiden af udrulningen

Det skal naturligvis blive spændende at se, om Lif vil svare på Psst!s gode, konkrete og høflige spørgsmål.

I mellemtiden konstaterer vi, at der findes intet udrednings- eller behandlingstilbud til borgere med bivirkninger efter covid-vaccination i Danmark.

Patienterne er fortsat syge, og man ved intet om, hvad vaccinen har gjort ved de skadede borgeres helbred.

Og ingen instanser, styrelser, repræsentanter fra det ’officielle Danmark’ ønsker at vide det.

Vi konstaterer også, at:

Al medicin har bivirkninger.

Men vacciner er noget, man giver til raske mennesker, og der bør ikke følge så store risici med, som der gjorde med Covid-19-vaccinerne. Slet ikke uden at oplyse befolkningen om det.

Covid-vaccinerne har pådraget mennesker sygdom. Der er tale om vacciner, som man bad raske mennesker om at tage for at beskytte andre. Samfundssind kaldte man det.

Vi ved nu, at der er alvorlige bivirkninger ved disse vacciner, men det officielle Danmark nægter fortsat at hjælpe de borgere, der rammes af sygdom og invaliditet og mister hele deres liv til disse vacciner.

Dét er bagsiden af vaccinations-udrulningen, og den er grim.

Derfor er Psst!s spørgsmål vigtige at stille. Og vigtige at få besvaret.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du vil i vanlig stil her få de spørgsmål, der ikke blev besvaret.

Det er naturligvis ærgerligt, at personen, Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der har talestreger i mange danske medier ikke vil besvare ordentlige, gode og nysgerrige spørgsmål, men sådan er det. I forhold til Covid-19-vaccinen skal du enten loyalt og med skyklapper i størrelse XXXL jappe Den Store Fortælling af, eller også skal du regne med absolut ingenting.

Psst! har henvendt sig 3 gange i løbet af 8 dage uden at få så meget som et ”ingen kommentarer”. Det må være nok.

Først en opsummering:

Danske medier fortæller i flok, at de danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, i virkeligheden bare er ”bekymrede”.

Historien er, at vaccinen er sikker og effektiv. Men nogle få danskere FØLER noget – men bare rolig: Det er alt sammen ”i hovedet”.

”Du er ikke rigtig syg. Du er bare nervøs (læs: paranoid). Det er dig selv, den er gal med.”

Den historie fortalte B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere danskerne i starten af november. Alle baserede de deres historier på et telegram fra mediernes overlords, Ritzau, og en pressemeddelelse fra Århus Universitet, der er afsender af undersøgelsen om de ”bekymrede” borgere, der på forhånd var nervøse for Covid-19-vaccinen, og som derfor ”føler”, at de kan mærke noget.

Nocebo-effekten, kalder medierne det.

Du kan læse Psst!s første historie om sagen lige her. Her vil du også finde links til og uddrag af mediernes skelsættende journalistiske mesterværker om de danskere, der “føler” sig ramt.

Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

“Nocebo” = hysteri

Vi skal også huske:

Studiet er selvrapporteret, ingen objektive biomarkører, ingen langtidsdata over 6 måneder. Andre studier (Norge, Tyskland) viser reelle fysiologiske ændringer.

Medierne, de loyale formyndere af Den Store Fortælling, har talt med nul vaccineskadede. De psykologiserer: Nogle få borger FØLER = TROR de er ramt. Nocebo = ny ”hysteri”-diagnose.

Psst! har på den anden side talt med en hel række vaccineskadede danskere – Anette, Louise, Martin, Ina, Karina og mange, mange flere.

Det er mennesker, der mistet sig selv. Martin, der altid arbejdede mindst 50 timers-uger har helt konkret regnet ud, at han har mistet 90 procent af sig selv. Psst! har talt med de mennesker, der ikke længere kan klare hverdagen. Elendige. Syge. I økonomisk ruin. Husk: De kom fra alle vegne. Mange var i fuldtidsarbejde – gode jobs – da de blev skadede af Covid-19-vaccinerne.

Siden de blev skadet, er de blevet svigtet fuldstændigt.

Især Pfizers mRNA-produkt har lagt den ene dansker efter den anden ned. Et meget usikkert og ineffektivt supervåben, viste det sig.

mRNA-produkterne er helt åbenlyst produkter, som medier og myndigheder i en verden fri for bestilte dagsordener burde undersøge til bunds – med et kritisk og ægte nysgerrigt udgangspunkt.

Så det ved vi ikke sker.

Læs om Covid-19-vaccineskadede Ina her:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

De ubesvarede spørgsmål

Vi går til de ubesvarede spørgsmål. Her får du – som altid – den uredigerede version af den mail, som Psst! sendte afsted den 6. november. Siden da har vi fulgt op to gange, men som sagt: Intet svar.

Først præsenterer vi os selvfølgelig høfligt, og så til humlen:

Jeg har med stor interesse læst pressemeddelelsen fra Århus Universitet og de Ritzau-telegrammer, der er gengivet i B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere. De er næsten helt ens, men her er et link til B.T.’s version.

Jeg har nogle spørgsmål – og det er ud fra pressemeddelelsen og nyhedshistorierne, hvor du er citeret.

Jeg tilbyder altid alle at udtale sig 100% uredigeret – uanset længde. Ligesom du meget gerne selv må komme med egne pointer – du behøver ikke kun at svare på mine spørgsmål.

Jeg håber meget, at du vil både svare, uddybe og komme med andre pointer. Psst! vil meget gerne bringe hvert et ord.

Spørgsmålene starter her:

Punkt 1:

BTs overskrift og underrubrik siger til sammen:

Overskrift: Bekymringen for covid-vacciner kan skabe symptomer

Underrubrik: Negativ helbredseffekt af covidvaccinen slog især igennem hos dem, der allerede var bekymrede på forhånd.

Mine spørgsmål:

1: Er det korrekt, at ”negativ helbredseffekt af covidvaccinen især slog igennem hos dem, der allerede var bekymrede på forhånd”? Er det en konklusion fra studiet?

2: Når man kæder underrubrikken sammen med overrubrikkens ”Bekymringen for covid-vacciner kan skabe symptomer”, giver overskrifterne så en dækkende beskrivelse af det, du siger, og det, som studiet siger?

Du må meget gerne uddybe.

Punkt 2:

I Århus Universitets egen pressemeddelelse lyder de overskrift og underrubrik således:

Overskrift: Covid-19-vacciner er ikke forbundet med langvarige symptomer for langt de fleste

Underrubrik: Studie har fulgt 90.000 danskere og viser ikke tegn på, at Covid-19-vaccinerede udvikler langvarige symptomer, men bekymring for vaccinerne kan ifølge forsker føre til symptomer.

Link her.

De linjer siger til sammen, at Covid-19-vaccinerne er sikre og effektive, men at ”bekymring for vaccinerne kan føre til symptomer”.

Er det en dækkende konklusion for studiet og det, som du siger? At coronavaccinerne er sikre og effektive, men hvis du på forhånd var bekymret, så kan vaccinerne føre til symptomer?

Læs om Covid-19-vaccine-invaliderede Martin lige her:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Punkt 3:

Jeg går til TV 2’s version:

”Forklaringen på forskellen kan ifølge forskeren ligge i den såkaldte noceboeffekt.

Det er det modsatte af placeboeffekten og betyder, at negative forventninger til en behandling kan udløse forskellige ukarakteristiske symptomer.

Dermed kan symptomerne være helt reelle for dem, der oplever dem. Men vaccinen er ikke nødvendigvis årsagen.”

Uddrag slut.

Er det korrekt gengivet af TV 2? Siger du her, at forklaringen på, at der er danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, er, at de er blevet skadet af noceboeffekten?

Hvis ja: Hvor mange gælder det? Er det alle, der bare tror, at de er skadet? Eller forestiller sig det? Er det halvdelen? Altså hvad taler vi om?

Punkt 4:

Tror du, at covid-19-vaccinerne reelt har skadet danskere? Vil du sige klart, at du tror, at covid-19-vaccinerne HAR skadet mennesker?

VIVEs undersøgelse konkluderer, at mennesker med alvorlige skader efter Covid-19-vaccination eksisterer, og at de er blevet svigtet.

Mener du, at mennesker med alvorlige skader efter Covid-19-vaccination eksisterer?

Mener du, at de er blevet svigtet?

Kan du forstå, at de mennesker ud fra pressemeddelelsen og artiklerne føler, at de bliver kaldt hypokondere, der i virkeligheden bare er ”bekymrede”?

Læs Louises historie her:

Louises historie del 1: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Louises historie del 2: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Punkt 5:

Hvad præcis er undersøgelsens konklusion, og hvordan fandt I præcis frem til den konklusion? Hvordan og hvorfor er du på sikker grund, når du fx siger, at:

“Vores studie viser, at for langt de fleste er Covid-19 vaccinerne ikke forbundet med langvarige symptomer. Men det viser også, at de bivirkninger, som nogle mennesker oplever, kan hænge sammen med bekymringer og forventninger. Det er vigtig viden, fordi det kan være med til at nuancere debatten: Ikke ved at afvise, at folk har symptomer, men ved at belyse de mange faktorer, der kan spille ind.”

Punkt 6:

Der er masser af rapporter og undersøgelser, også peer-reviewed, der peger på meget store problemer med Covid-19-vaccinerne: DNA-forurening i mRNA-vacciner (f.eks. Pfizer/Moderna), Spike-protein i celler og blod. Bekræftet vedvarende tilstedeværelse i en gruppe af vaccinerede (over 700 dage i blodet hos personer med post-vaccination syndrom). Og vi kan jo tage Pfizers egen indlægsseddel og konstatere de første 50 bivirkninger. Nemt 50.

Det nævnes slet ikke – der nævnes kun bekymring og noceboeffekten? Hvordan kan det være?

Punkt 7 – sidste punkt:

Kan du ud fra pressemeddelelsen og de samlede artikler i medierne forstå, at historien lyder sådan her for mange mennesker:

De danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, i er virkeligheden bare ”bekymrede”.

Historien er, at vaccinen er sikker og effektiv. Men nogle få danskere FØLER noget – men bare rolig: Det er alt sammen ”i hovedet”.

Du er ikke rigtig syg. Du er bekymret. Det er bare dit hoved.

Min påstand vil være, at sådan læser de fleste det. Så spørgsmålet er:

Er det rigtigt læst? Er det i virkeligheden konklusionen?

Med venlig hilsen

Jens Mogensen, Psst!

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

”Du er ikke rigtig syg. Du er bare nervøs (læs: paranoid). Det er dig selv, den er gal med. ”

Den historie har B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere fortalt danskerne indenfor den sidste uge. Alle har de baseret deres historier på et telegram fra mediernes overlords, Ritzau, der konsekvent har haft et enormt behov for at formidle Covid-19-vaccinens lyksaligheder ud til hele verden.

Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

Rundtur i medierne

Lad os starte med B.T.s overskrift og underrubrik:

Overskrift: Bekymringen for covid-vacciner kan skabe symptomer

Underrubrik: Negativ helbredseffekt af covid-vaccinen slog især igennem hos dem, der allerede var bekymrede på forhånd.

De overskrifter til sammen – giver de overhovedet et billede af, hvad studiet egentligt viser, og hvad forskeren egentligt siger..? Det vil Psst! forsøge at finde ud af.

Vi hopper videre til TV 2:

”Covid-19-vaccinerne gav for den allerstørste del af befolkningen ikke langvarige symptomer. Men bekymring for vaccinerne kan til gengæld ifølge forskere føre til uspecifikke symptomer som hovedpine, træthed og kvalme. Det viser et nyt studie, som har fulgt 90.000 danskere, fra før de blev vaccineret og til efter.”

Og lad os lade Berlingske runde af, for så ved vi, at det bliver seriøst. Tanten er jo et seriøst medie, ikke sandt?

Her er uddraget:

”Forskerne undersøgte tre grupper baseret på deres holdning til covid-19-vaccinen: ubekymrede, skeptiske og bekymrede personer. Blandt de ubekymrede og skeptiske – som tilsammen udgjorde 95 procent af deltagerne – blev der ikke fundet flere symptomer hos vaccinerede end hos de ikke-vaccinerede.

– Hos langt de fleste ser covid-19-vaccinerne ikke ud til at føre til langvarige uspecifikke symptomer.

– Vi kan dog ikke helt udelukke, at en mindre gruppe mennesker, som på forhånd var bekymrede for vaccinen, oplevede sådanne symptomer efter vaccination, siger Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der står bag studiet.

Blandt de på forhånd bekymrede – omkring fem procent af deltagerne – rapporterede de vaccinerede personer efterfølgende oftere om symptomer som hovedpine, åndenød og svimmelhed sammenlignet med ikkevaccinerede i samme gruppe.

Forklaringen på forskellen kan ifølge forskeren ligge i den såkaldte noceboeffekt.

Det er det modsatte af placeboeffekten og betyder, at negative forventninger til en behandling kan udløse forskellige ukarakteristiske symptomer.”

Uddrag slut.

Her har du mediernes niveau i slut-2025.

Læs Louises historie her:

Louises historie del 1: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Louises historie del 2: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Klassisk psykologisering

Hvad ser vi på her?

Først og fremmest er det naturligvis ikke journalistik. Det er propaganda. Ingen af medierne henviser til studiet, de skriver bare af. Fri taletid.

Og at propagandaen jo ’bare’ er blevet afleveret af Ritzau, er ingen undskyldning. Hvert medie har ansvar for, hvad de selv bringer. Det er et faktum. Det (og meget mere) har Psst! også talt med redaktionschefen på Politiken om i historien, som du finder her:

Psst!s maratonsamtale med Politiken: Emnet er manus

Vi ser:

Klassisk psykologisering af kropslige symptomer: De få = de nervøse, de paranoide, de “stakler”. 

De FØLER. Føle = ikke være ramt, men TRO man er ramt.

Nocebo = den nye “hysteri”-diagnose for alle, der ikke pr. automatik jubler over ordet ”vaccine”.

Og det hele serveret som videnskab – uden at nævne, at: 

Studiet er selvrapporteret (spørgeskemaer). 

Der er ingen objektive biomarkører for symptomerne. 

Langtidsbivirkninger ud over 6 måneder er ikke undersøgt. 

Andre studier (f.eks. fra Norge, Tyskland) har fundet reelle fysiologiske ændringer hos mennesker efter Covid-19-vaccination. Er det mon patienternes nervøse hoveder, der har skabt de ændringer?

Læs om Michel her:

Michels historie del 1: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Michels historie del 2: Familiens advokat: Hvad skal der så til?

Michels historie del 3: Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?

Michels historie del 4: Michels historie: Derfor rører medierne ikke ved den

Den loyale formynder

Psst! har som det eneste medie i Danmark talt med en hel række Covid-19-vaccineskadede danskere. Vi har lavet store historier med Michel, Louise, Martin, Ina og Karina. Og vi har talt med mange, mange flere vaccineskadede danskere i forbindelse med research og andre historier, og det bliver vi ved med.  

De her mennesker er blevet grusomt skadet, deres liv er en spag skygge af, hvad det var. De har det meget skidt, nogle er efterladt alene, de er ruineret – det er nemlig dyrt at gå fra et velbetalt fuldtidsarbejde til (i bedste fald) sygedagpenge eller lignende. De lider og kæmper HVER eneste dag.

Martin sagde det således:

”Jeg har mistet 90 procent af mig selv.”

Mon Martin bare bilder sig det hele ind? Mon Ina gør? Mon Louise, Karina, Anette, Sara gør?

Mon Michel gjorde? Altså før han døde?

Medierne på statens støttehjul har talt med ingen. Nul. Det har de overhovedet ikke – på noget tidspunkt – haft interesse i. De er ikke spor nysgerrige på de mennesker, der blev skadet af den vaccine, der blev udråbt til en frelser. Et mirakel.

Grunden er, at medierne har hele vejen igennem været den mest loyale formynder af Den Store Fortælling, som man kan forestille sig.

De har pushet den. Hårdt.

Derfor kan medierne ikke ”få øje” på de her mennesker. I hele det officielle DK er det som om, at de ikke eksisterer. Ingen vover fortsat – selv i slut-2025 – at ytre et kritisk pip om “supervåbnet”. Det hellige artefakt, der er kronen på værket: Den Store Fortælling om Covid-19.

Læs om Covid-19-vaccine-invaliderede Martin lige her:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Tak for det

Medierne har altså ikke ‘opdaget’, at de mennesker, der udviste samfundssind, og blev skadet af det uangribelige supervåben, der overhovedet ikke var sikkert og effektivt, siden er blevet svigtet. Fuldstændigt. Dokumenteret fra A-Å lige her på Psst!

De skadede danskere kæmper i dag en konstant kamp, fyldt med nederlag, afvisninger og uoverkommelige forhindringer. Supervåbnets institutionelle beskyttelse er fortsat enorm. Det sørger den lukkede cirkel, som myndighederne med medierne i deres ringhjørne har indhegnet sig bag, for.

Derfor: Så når Ritzau tilbyder vores frie og uafhængige (indsæt her de største gåseøjne du nogensinde har set) et stykke propaganda om, at de ramte mennesker i virkeligheden er paranoide hypokondere, så siger B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere ”tak for det”.

Og så bringer de det.

De er ligeglade med den større sammenhæng. De henviser ikke til studiet. De aner ikke, hvad de taler om. De japper bare af.

Manus.

Læs om Covid-19-vaccineskadede Ina her:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Spørgsmål sendt afsted

Her kan du se Århus Universitets egen pressemeddelelse, der blev samlet op af Ritzau og spredt ud til de danske medier:

Århus Universitet erklærer selv, at studiet er ganske fri for interessekonflikter.

Psst! har naturligvis sendt spørgsmål afsted til Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der står bag studiet.

Christina Bisgaard Jensen er jo i en hel række af danske medier afsender af budskabet om de nervøse danskere med uro på øverste etage. De danskere, der ’bilder sig selv ind’, at Covid-19-vaccinen (supervåbnet/miraklet/vores tids svar på månelandingen) har skadet dem.

Psst! er naturligvis meget nysgerrig efter at høre, om det budskab er korrekt gengivet. Ligesom der naturligvis er en hel række andre spørgsmål, der presser sig på.

Vi følger op, når der er nyt. Og det betyder som altid: Med eller uden svar.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN