Konceptet er enkelt: Vi stiller de præcist samme 10 spørgsmål på skrift til en række relevante aktører – de aktører, du kender fra Covid-19-dækningen/Covid-19-debatten. De samme 10 spørgsmål med mulighed for at uddybe hvert svar. Psst! kan ikke stille opfølgende spørgsmål.
Svarene er som de er – og bliver bragt som de er. Naturligvis helt frivilligt om man ønsker at uddybe. Svarene bliver ikke på nogen måde redigeret eller skåret i – bliver bragt i fuld længde. Skulle man fx ønske at fortælle journalisten hvor dumme de her spørgsmål er, er det naturligvis ok. Vi håber alle vil deltage. Og svare som de ønsker.
Det er Psst!s opfattelse, at det er vigtigt at få besvaret de enkle spørgsmål – som en slags finger i jorden: Hvor står vi lige nu? Hvad siger de forskellige relevante aktører om Covid-19-vaccinen her kort før maj 2024?
Spørgsmålene er stillet af et kritisk medie – et medie, der ikke forbinder Covid-19-vaccinen med et mirakel, det ved alle, der har fået spørgsmålene. Intet skjult der.
Spørgsmålene er blevet sendt til 16 af landets mest eksponerede/debatterede kapaciteter på forskellige felter. Eksperter, myndigheder, læger, kendte mennesker i forhold til Covid-19-debatten og/eller -dækningen.
Få har svaret. Andre overvejer og vi håber, at de gerne vil deltage. Andre, heldigvis kun få pt, har meldt helt fra. Andre igen, de fleste, har ikke svaret på hverken primær mail eller opfølgning.
Vi bringer svarene løbende – første besvarelse er klar i løbet af ugen.
2: I dag (april 2024) anbefaler Danmark gravide og alle over 65 år at blive vaccineret imod Covid-19. Flugter de anbefalinger efter din opfattelse med god videnskab?
Uddybning:
3: I Danmark var 5-11 årige den yngste målgruppe, som vi anbefalede at blive vaccineret imod Covid-19. Fulgte vi videnskaben, da vi traf den beslutning?
Uddybning:
4: I andre lande som fx USA og Canada vaccinerer man spædbørn fra 6 måneder mod Covid-19. Bør vi gøre det i Danmark/burde vi have gjort det i Danmark?
Uddybning:
5: Vurderer du, at produktsikkerheden omkring Covid-19-vaccinen har været/er god?
Uddybning:
6: Er det korrekt, at der er udeklareret indhold, som eksperter verden over anser for stærkt problematisk, i Covid-19-vaccinen?
Uddybning:
7: WHO (blandt andre) påstår, at Covid-19-vaccinen har reddet 20 millioner liv. Finder du det tal troværdigt/sandsynligt? Tillægsspørgsmål: Flugter tallet 20 millioner reddede liv med din opfattelse af Covid-19-vaccinens sikkerhedsprofil?
Uddybning:
8: Corona-vaccinen er fra officiel side i Danmark blevet kaldt for ’et mirakel’ (flere myndigheder og medier), ’et supervåben’ (alle myndigheder og medier), ’den sikreste vaccine nogensinde’ (Brostrøm) og ’vores tids svar på månelandingen’ (Senderovitz). Synes du de ord beskriver Covid-19-vaccinen godt?
Uddybning:
9: Vurderer du, at Danmark har taget sig godt af de mennesker, der har oplevet/oplever bivirkninger, alt fra svære til invaliderende, ved Covid-19-vaccinen?
Uddybning:
10: Synes du det officielle Danmark har kommunikeret Covid-19-vaccinen på en nogenlunde virkelighedstro og objektiv måde til befolkningen? Tillægsspørgsmål: Har myndigheder i Danmark generelt ’fulgt videnskaben’ i forhold til Covid-19-vaccinen?
Fokus er EU’s store aftale om indkøb af 1,8 mia doser Covid-19-vaccine, der betød, at vi over hele EU har set et mønster om abnorme mængder Covid-19-vaccine til hvert land. Hundreder af millioner af doser Covid-19-vaccine er til overs. Affald.
Det er præcis de hyper-overdrevne mængder Covid-19-vaccine, som Pfizers retssager mod Polen, Ungarn og Rumænien handler om. Dem kommer vi også til i serien her.
Aftalen, der kom i stand efter udveksling af hemmelige tekstbeskeder mellem Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste, Albert Bourla, har kostet EU-landene hundreder af milliarder kroner, og Danmark er selvfølgelig heller ikke gået fri af milliard-regningerne. Overdragelsen af danske skatteyderes penge til Pfizer.
Danmark har betalt ekstreme beløb for Covid-19-vacciner, som Danmark på ingen måde havde brug for.
I 2022 ”forpligtede” Danmark sig ifølge Statens Serum Institut til at købe 22 millioner doser Covid-19-vacciner i 2022 til ca. 2,8 milliarder kroner. Indkøbet, eller ’forpligtelsen’, blev godkendt af Finansudvalget i april ’22.
Den handel gav ikke mening for professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Jes Søgaard.
“Man har været klar over, at den her pandemi var ved at klinge af. Så er der altså ikke grund til at købe for 2,8 milliarder kroner ekstra vacciner. Det stod klart, at vi ikke får brug for 22 millioner vacciner. Det er jo mellem 3-4 stik per borger i Danmark. Det her er meget, meget dårligt købmandskab på skatteborgernes vegne,” sagde han til Radio4 i juni 2022, og tilføjede:
”Jeg forstår ikke, hvad der foregår, der hvor den her beslutning er blevet taget.”
Billedet er mere klart i dag efter mere viden om Ursula Von der Leyens hemmelige tekstbeskeds-aftale med Albert Bourla.
4,5 mio ’variantopdaterede’ doser
Bare et par måneder efter indkøbet af de 22 mio. doser til 2,8 mia. kr., annoncerede sundhedsminister Magnus Heunicke på endnu et corona-pressemøde, at nu havde Danmark købt yderligere 4,5 millioner doser ”variantopdaterede” doser. Bare sådan. Beløbet for det indkøb blev aldrig oplyst. De 4,5 millioner ”variantopdaterede” doser skulle i øvrigt kun bruges på danskere over 50 år.
I det samlede regnestykke lander vi altså i alt på mindst 26,5 millioner doser bare i 2022. Stykprisen pr. dose er udregnet til 120-130 kroner, så et Covid-19-vaccineindkøb for ca. 3,3 – 3,4 mia. kr. for Danmark alene i 2022. Det er uklart hvor mange doser, der rent faktisk er blevet brugt ud af de 26,5 mio. doser, men det synes meget usandsynligt, at Danmark skulle have brugt mere end en million doser.
Så lad os for eksemplets skyld sige, at vi brugte en million doser. Det giver Danmark 25,5 mio. doser i overskud. 25,5 millioner doser, som Danmark ikke havde brug for.
Regning: Over 3 milliarder kroner skulle der overdrages af skatteydernes penge. Kun i 2022.
Og husk: Vi ved ikke med sikkerhed, at 26,5 mio doser vaccine var det endelige antal i 2022. Vi ved kun, at det mindst var 26,5 millioner doser.
’Vi var nødt til det’
I et skriftligt svar anerkender Sundhedsministeriet, at “der er indkøbt flere vacciner, end der sandsynligvis var behov for”. Sundhedsministeriet indrømmer, at Danmark var ”nødt til at indgå forpligtelser til køb af Covid-19-vacciner”.
“Sundhedsministeriet har i forbindelse med håndteringen af Covid-19-vacciner været nødt til at indgå forpligtelser til køb af covid-19-vacciner, hvor der på tidspunktet for indgåelse af kontrakterne ikke har været fuldt overblik over epidemien og behovet for antallet af vacciner,” lød det i et skriftligt svar til Ritzau. Sundhedsministeriet tilføjede, at:
”Danmark er som udgangspunkt bundet af de EU-aftaler om indkøb af vacciner, som Danmark har tilsluttet sig.” Sundhedsministeriet ønskede efterfølgende ikke at uddybe svaret overfor de få medier, der søgte yderligere forklaring.
Spørgsmål
Psst! vil på baggrund af den information, vi har været igennem i løbet af de 3 første afsnit i kapitelserien meget gerne spørge alle, der kan bidrage med konkret viden, om sagen. Vi har konkrete spørgsmål:
Hvor kom tallet 26,5 millioner doser fra?
Hvordan kunne Finansudvalget i april ’22 godkende det indkøb?
Hvordan kunne alle partierne være på linje? Hvordan kunne det nogensinde gå igennem?
Hvad har spildte vacciner i alt kostet Danmark fra start til nu? Vi ved, at det er mange milliarder kroner – hvor mange milliarder?
Hvor mange doser Covid-19-vaccine har Danmark købt fra starten til april 2024? Det samlede antal.
Hvor står der præcist i den her indkøbsaftale, som der ofte refereres til, at Danmark skal købe (mindst) 26,5 mio. doser Covid-19-vaccine alene i 2022? Hvor kan vi SE det eller de tal sort på hvidt?
Hvor meget er der i alt blevet købt Covid-19-vacciner for i EU? Fra start til nu.
Hvor mange doser Covid-19-vaccine har Danmark købt specifikt til 2024, hvor vi pr. april 2024 fortsat anbefaler gravide og alle over 65 år at blive vaccineret mod Omikron.
Er en aftale af den her enorme størrelse sikret grundigt og holdt minutiøst regnskab med, så alle mistanker om fx korruption ’sikkert og effektivt’ kan slås ned? Hvor ser vi det henne?
Vi har flere spørgsmål endnu. Nu er de stillet her. De vil også blive stillet direkte så snart vi har chancen.
Ursula Von der Leyen er sandsynligvis få måneder væk fra at sætte sig til rette til yderligere 5 år som EU-kommissionsformand (foto: Depositphotos)
Begejstrede medier
En spøjs krølle på historien er, at flere danske medier overraskende nok var kritiske overfor det indkøb af 22 mio. doser Covid-19-vaccine til 2,8 mia. kr., der blev annonceret i juni måned. Da Magnus Heunicke så i starten af september, små 3 måneder senere, annoncerede indkøbet af de 4,5 mio. ”variantopdaterede” doser kun til borgere over 50 år, var kritikken af overindkøb forstummet. Flere af medierne lavede endda en 180 graders vending. DR, TV 2, BT, Berlingske m.fl. genfortalte begejstret om de 4,5 millioner yderligere corona-vaccine. 4,5 millioner ekstra doser supervåben.
Medierne klappede begejstret, mens 2022-kuppet stod på. Mindst 3 milliarder kroner blev listet ud af bagdøren – til Pfizer og …? Hvem ellers? Hvem har profiteret udover Pfizer? Vi bør hele tiden huske det spørgsmål: Og hvem ellers?
Kuppet står på endnu, du må bare ikke høre om det.
Hvorfor, spørger du?
Det er på grund af betingelser, som ikke er specificeret nogen steder. Ingen kan svare på noget, ingen kender til tallene. Ingen ved hvorfor Finansudvalget godkendte det indkøb, selvom regnestykket i sig selv skriger ’STOP! Røveri! Stop tyven!’ Samtlige partier på linje. Ingen ved hvorfor vi købte nok vacciner til, at alle danskere, der rent faktisk kunne eller ville modtage stikket, kunne blive vaccineret mod Corona ca. 10 gange. På et år. Ingen medier synes, at det er en historie. Ingen kender noget til det.
Sådan er det på magisk vis med aftalen, der blev indgået af Ursula Von der Leyen og Pfizers øverste chef, Albert Bourla, via hemmelige tekstbeskeder og hemmelige telefonopkald. Intet står nogle steder, men sådan er det.
Vi vil have svar. Vi skal ikke høre flere historier om, at Danmark skal spare dyner og måltider væk på danske sygehuse, samtidigt med at vi frivilligt overdrager rigdom til korrupte slyngelforetagender.
I fjerde kapitel går vi til retssagerne. Hvad handler de om? Hvorfor sker de? Hvad er på spil?
Som fx Pfizer vs. Polen. Pfizer søger betaling for 60 millioner doser Covid-19-vaccine af Polens ca. 37 millioner indbyggere. Pfizer vil have op mod 9 milliarder kroner. Polen afviser kravet og kræver gennemsigtighed om indkøbsaftalen mellem EU og Pfizer.
I 2021 forsøgte den 40-årige mand at snyde sig til et coronapas ved at tilbyde vaccinatøren 1000 kroner for at registrere ham som vaccineret. Men altså uden at få indsprøjtet produktet fra Johnson & Johnson.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vurderede senere i 2021, at det er sandsynligt, at COVID-19 vaccinen fra Johnson & Johnson kan være årsag til alvorlige tilfælde af blodpropper. Derfor besluttede Sundhedsstyrelsen at fortsætte det nationale vaccinationsprogram uden at bruge COVID-19-vaccinen fra Johnson & Johnson.
Overfor DR gengiver ’Jens’ forløbet i vaccinationscenteret i Øksnehallen i København:
”Hun siger, at der er stor risiko for blodprop. Så tænker jeg, at det da egentlig er vanvittigt at give mig vaccinen. Jeg spørger, om hun ikke kan gøre et eller andet, så jeg kan få min frihed igen? Først siger hun nej. Så tilbyder jeg hende 500 kroner. Og så 1.000 kroner. Jeg husker ikke, hvordan hun reagerer. Men hun siger i hvert fald nej, og så rejser jeg mig op og går,” siger den 40-årige.
Så ‘Jens’ forlader altså vaccinationscenteret i Øksehallen. Uden stik og uden coronapas.
40-årige ‘Jens’ taler med programmet ‘Update’ udenfor Københavns Byret (Screenshot fra dkdox.tv).
Københavns Byret har valgt at frifinde manden, fordi retten har vurderet, at vaccinatøren, der var ansat af lægefirmaet Practio, ikke var beskyttet af reglerne om bestikkelse af personer i det offentlige. Og det flugter med de argumenter, som den 40-åriges forsvarer, advokat Poul Helmuth Petersen, har fremlagt i retten.
”Der er ikke nogen tvivl om, at min klient har tilbudt penge for at slippe. Det burde ikke være sket. Det er ikke en handlemåde, der i orden,” siger advokaten til DR.
Mediet dkdox.tv har i programmet ’Update’ interviewet ’Jens’ både umiddelbart efter turen i retten, og Update var også med, da han skulle modtage dommen en uge senere. Anklageren havde krævet 20 dages fængsel, der muligvis kunne gøres betinget.
Til Update siger Jens, at han endte med aldrig at blive vaccineret mod corona.
”Jeg skal ikke i nærheden af de vacciner. Jeg har haft corona, og utroligt nok var det for et år siden ikke nok til fx at kunne komme til Bali. Jeg skal ikke have de vacciner, det skal jeg ikke,” siger ’Jens’, der reagerer med stor glæde, da frifindelsen tikker ind:
”Det er dejligt. Dejligt, at der er retfærdighed til i Danmark. Mere af det, tak. Nu blev det en god onsdag,” siger han.
Du kan se Updates interviews og ikke mindst ’Jens’ reaktion på sin frifindelse lige her
Det store spørgsmål: Hvorfor vælge konkret at sætte fokus på EU-Kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, der nu undersøges af den europæiske anklagemyndighed (EPPO) for blandt andet korruption og interessekonflikt?
Fordi der er en gigantisk – og massivt underfortalt – historie gemt i hvordan Ursula von der Leyen via hemmelige tekstbeskeder og telefonsamtaler med Albert Bourla, Pfizers øverste, i 2021 forhandlede køb af 1,8 mia doser Covid-19-vaccine til EU.
Aftalen har en værdi af hundreder af milliarder kroner. Beløbet er efter alt at dømme mindst €21,5 mia – ca. 162 mia. kr.. Det tal kommer fra Financial Times. Det store internationale politiske medie Politico melder om €35 milliarder – ca. 260 mia. kr.. New York Times taler om endnu større beløb. Derfor vil vi i artikelserien referere til tallet som ’hundreder af milliarder kroner’.
Vi tager det fra en ende af. Den næste håndfuld kapitler er mere eller mindre færdige, og der er flere på vej.
En tåget omgang
Psst! vil som det første danske medie fortælle historien om EU’s indkøbsaftale i en sammenhæng: Ursula Von der Leyens rolle, de mange verserende retssager med EU-indkøbsaftalen som slagplads og hvordan Danmark konkret blev tvunget til at betale mange milliarder kroner for vacciner, som alle vidste, at vi aldrig havde – og ville få – brug for.
Vi kommer til at dokumentere sagens konkrete oplysninger med kilder som blandt andre Politico, New York Times, Financial Times, The Telegraph, Reuters m. fl. Og de mange spørgsmål, som vi stiller igennem serien, er spørgsmål, som vi vil forsøge at blive klogere på.
Vi vil dokumentere, at EU’s indkøbsaftale med Pfizer er en ugennemsigtig, tåget og stærkt mistænkelig aftale, der rejser et utal af konkrete spørgsmål. Vi vil i artikelserien gerne stille de spørgsmål klart og tydeligt og i en sammenhæng. Vi vil gerne tale med kloge mennesker, der har ekspertise på forskellige relevante områder. Vi håber, at de også gerne vil tale med os.
Og i modsætning til samtlige andre danske medier tør vi op- og belyse i stedet for at tie.
Ursula Von der Leyen undersøges af den europæiske anklagemyndighed (EPPO) for blandt andet korruption og interessekonflikt(Foto: Depositphotos)
Spørgsmålene
Hvad var indholdet i de tekstbeskeder, der blev udvekslet mellem Ursula von der Leyen og Albert Bourla?
Hvorfor må vi ikke se beskederne?
Hvorfor sikrede EU sig 1,8 mia. doser vaccine?
Hvorfor er der samme mønster over hele EU, hvor hvert land modtog op til 10 doser pr. borger, der rent faktisk kunne modtage Covid-19-vaccinen, bare i løbet af et år?
Og hvorfor er det overhovedet relevant for dig? Det er blandt andet relevant fordi Ursula Von der Leyens aftale har kostet dig og dine medborgere, og stadig koster dig og dine medborgere, dyrt. Meget dyrt. Danmark skærer ind til benet på hospitaler og plejefaciliteter, mens vi alene i 2022 forærer absolut mindst 3,3 mia. kr. væk til Pfizer. Vi brugte – og bruger – kun en brøkdel af de Covid-19-vacciner, som vi bliver tvunget til at købe, og regningen for det ufattelige spild er milliarder og atter milliarder af kroner. Skatteydernes penge.
Danmark i 2022 er et godt eksempel på det abnorme overindkøb, der er mønsteret over hele EU. Vi købte mindst 26,5 mio doser Covid-19-vaccine til langt over 3 milliarder kroner – kun til 2022. Det er svært at forestille sig, at Danmark brugte bare en enkelt million af de doser, men lad os for eksemplets skyld alligevel gå ud fra det. Det giver mindst 25,5 millioner doser i overskud og mere end 3 milliarder kroner spildt.
Hvor kom tallet 26,5 millioner doser fra? Konkret.
Hvordan kunne Finansudvalget i april ’22 godkende det indkøb?
Hvordan kunne alle partierne stemme for?
Hvor står det?
Hvad har spildte vacciner i alt kostet Danmark fra start til nu? Vi ved, at det er mange milliarder kroner – hvor mange milliarder taler vi om? Et klart svar ville give et bredere perspektiv i forhold til næste gang vi erfarer at det danske sundhedsvæsen sparer dyner og måltider til patienterne, borgerne, væk.
Vi vil i sidste ende gerne vide: Kom tallet 26,5 millioner doser som en ordre – som et resultat af Ursula Von der Leyens hemmelige tekstbeskeds-aftale med Albert Bourla? Hvis ja: Hvordan? I hvilken form? Hvor står der præcist i den her indkøbsaftale, som der ofte refereres til, at Danmark skal købe (mindst) 26,5 mio. doser Covid-19-vaccine alene i 2022? Hvor kom tallet 26,5 mio doser (mindst) konkret fra? Hvor kan vi SE det eller de tal sort på hvidt?
Hvad med pengene? Klarheden – beløbene, der er afregnet og bogført krone for krone?
Hvor meget er der i alt blevet købt Covid-19-vacciner for i EU? Fra start til nu.
Er der styr på indkøbsaftalens finanser? Alt omkring vaccine-indkøbsaftalen er skjult, tåget, ugennemsigtigt. Hvor er regnskabet for EU’s indkøbsaftale til hundreder af mia. kr.? Er en aftale af den her enorme størrelse sikret grundigt og holdt minutiøst regnskab med, så alle mistanker om fx korruption ’sikkert og effektivt’ kan slås ned? Hvor ser vi det henne?
Vi vil belyse de igangværende retssager. Der er retssager, der alle omhandler tekstbeskederne og indkøbsaftalen generelt, over det hele – blandt andre New York Times, Polen, Rumænien og Ungarn har sager kørende mod Pfizer.
Når vi at få svar før Ursula von der Leyen sætter sig til rette til yderligere fem år på posten? Hvis hun gør. Den tidligere tyske minister har allerede annonceret, at hun stiller op som kommissionsformand for den næste kommission, der skal træde til efter Europa-Parlamentsvalget d. 9. juni 2024.
Det startede som pral – hun var frelseren, der gav sejrsinterview til New York Times. Nu er hun tavs. Illustration: Mads Ortmann for Psst!
De tavse danske medier
De danske medier er 100% enige om, at EU’s største medicinal-aftale i historien, et kafkask overindkøb, der blev indgået under dybt mistænkelige og besynderlige forhold, og som har afledt retssager til højre og venstre, og som også har kostet Danmark voldsomt dyrt, ikke er en historie. Først i april 2024 kom de første små pip fra dele den danske presse, der ikke længere kunne ignorere, at topanklagere fra den europæiske anklagemyndighed (EPPO) lige nu efterforsker Ursula Von der Leyens rolle i den store vaccine-indkøbsaftale. Hun står anklaget for ‘indblanding i offentlige funktioner, at slette sms’er, korruption og interessekonflikt’. De fleste danske medier bragte pligtskyldigt et Ritzau-telegram, og det var så det.
Bortset fra de her helt nye historier, som ikke længere kunne ignoreres, har de danske medier hele vejen igennem været tavse. Mange af de danske medier har fortsat ikke spenderet ét bogstav på sagen. Hvordan kan det være? Er det måske fordi, at den mest uangribelige af alle helligdomme, Covid-19-vaccinen, indtager en så central plads i historien? Det supervåben af en vaccine vil medierne jo meget nødigt på nogen som helst måde være kritiske overfor, så er det måske forklaringen? Er Covid-19-vaccinen blevet brugt som den skinnende genstand, der skulle fjerne fokus fra et milliard-kup mod EU-borgerne?
De enige danske medier
De etablerede danske medier har altså frem til april 2024 været helt enige om ikke på nogen måde at dække Ursula Von der Leyens hemmelige tekstbeskeds-aftale. De har ellers kilder til rådighed som fx New York Times, Politico, Telegraph og endda Reuters – internationale medier, som de danske medier typisk har en stor forkærlighed for (og åbenlys tiltro til).
Men den forkærlighed gælder så ikke, når det handler om Ursula Von der Leyens hemmelige tekstbeskeds-aftale. Vi vil i løbet af artikelserien søge at blive klogere på hvorfor de danske medier i samlet flok konkluderer, at EU’s indkøb af 1,8 milliarder doser Covid-19-vaccine og Ursula Von der Leyens rolle i den aftale, ikke er et bogstav eller indslag værd.
At Danmark i 2022 købte mindst 26,5 millioner doser Covid-19-vaccine, hvoraf vi måske (højt sat) brugte en enkelt million doser og dermed måtte skaffe os af med +25 millioner doser vaccine til mange milliarder kroner, har heller aldrig vækket pressens nysgerrighed. Måske pressen en dag vil svare på hvordan hele sagen konkret ikke er en historie.
