Du har nok set det. Medierne skriver begejstret om det ”største” og/eller det ”mest ambitiøse” budgetforslag nogensinde, og DR, der som altid er magtens mest loyale talerør, argumenterer for, at der i virkeligheden nok skal mere til. Flere penge.
Von der Leyen, der for nyligt i sikker stil overlevede en mistillidsafstemning primært på grund af Pfizergate, foreslår nu et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034.
Budgettet, også kendt som den flerårige finansielle ramme (MFF), vil ifølge Ursula von der Leyen gøre EU ”mere strategisk, fleksibelt og gennemsigtigt med øget fokus på forsvar, klima, konkurrenceevne, innovation og støtte til Ukraine”.
Hun siger, at rekord-budgettet, der fuldstændigt pulveriserer budgettets størrelse her i 2025, er ”nødvendigt”.
Dan Jørgensen, Danmarks EU-kommissær, er som ventet enig med Ursula von der Leyen, og siger til Ritzau, at det høje budget er nødvendigt på grund af ”krigen i Rusland, høje energipriser og klimaforandringer”.
DR vælger at vinkle på, at de to store grupper i parlamentet, de konservative i EPP og S&D, hvor de europæiske socialdemokrater er med, ikke mener, at budgettet er ”ambitiøst nok”.
Hvor meget større er det så – Ursula von der Leyens nye budget?
Det korte svar er cirka 65 procent.
Det foreslåede EU-budget for 2028-2034, som Ursula von der Leyen har præsenteret, er som sagt på omkring 2 billioner Euro (ca. 15 billioner danske kroner) over syv år. Det nuværende flerårige budget (MFF) for 2021-2027 er på 1,074 billioner euro i 2018-priser, hvilket svarer til 1,21 billioner euro i 2025-priser (efter justering for inflation).
Det foreslåede budget er altså 790 milliarder euro større end det nuværende budget, hvilket svarer til en stigning på 65 procent.
Mange af de nye milliarder kroner skal gå til corona-gælden. Den information skal du lede grundigt efter i de danske medier, men ikke desto mindre er det en virkelig og yderst tung post. Mildest talt.
Nu skal regningen for blandt andet den fuldstændigt bizarre vaccine-indkøbsaftale, som kom i stand efter Ursula von der Leyens og Albert Bourlas (Pfizers øverste chef, red.) hemmelige tekstbeskeder og opkald, betales. Og den er stor.
EU’s coronagæld, primært fra NextGeneration-EU-programmet, udgør 6.020 milliarder kroner (807 milliarder euro) i lån. Afbetalingen begynder i 2028 og forventes at strække sig frem til 2058. Læser du lige det igen? Ja, 30 år.
Ifølge EU-Kommissionen vil afdragene beløbe sig til omkring 187 milliarder kroner (25 milliarder euro) årligt i perioden 2028-2034, så altså en seriøs post i det foreslåede budget på næsten 2 billioner euro for perioden.
Den gæld er indarbejdet i budgetforslaget for 2028-2034, hvor en del af finansieringen kommer fra nye indtægtskilder (“egne indtægter”) som afgifter på virksomheder, tobak og CO2-krævende produkter for at dække afbetalingerne uden at øge medlemslandenes bidrag.
Så virksomheder, tobaks-forbrugere og alle, der angiveligt benytter sig af ” CO2-krævende produkter” står til at betale endnu mere end alle andre, der kun kommer til at betale mere.
De tusindvis af nye milliarder opstår jo ikke af sig selv.
Det ser ud til, at det skal være sværere at være landmand i EU – det er også den vej pilen har peget i årevis, så nok ikke den helt store overraskelse.
Støtten bliver mindre, og oveni er landmænd jo virksomheder, der derudover bruger ”CO2-krævende produkter”. Den bliver dyr.
Landbrug & Fødevarer har beregnet, at det nye budget betyder, at der er tyve procent mindre til landmændene.
”Det er voldsomt og vil kunne mærkes hos alle landmænd i Danmark og resten af Europa,” siger landbrugskommissær Christophe Hansen til Ritzau.
Den europæiske landbrugsorganisation Copa-Cogeca kaldte dagen “europæisk landbrugs sorte onsdag” og har varslet flere protester.
Og så er der i øvrigt planer med alt den dejlige jord, landmændene optager, så det nye budgetforslag ser ud til at være designet til yderligere afvikling af landbrug.
Eller som DR beskriver det med vanlig loyalitet overfor magtens røst:
”Landmændene var på forhånd bekymrede for, at budgettet ville give mindre i støtte til dem, da det længe har været klart, at landbrugsstøtten er under forandring.”
Ingen etablerede medier adresserer det enorme spild, der er i EU. Ingen forbinder på nogen måde de fast forsvindende milliarder med det budgetforslag, der altså er 65 procent større end det nuværende EU-budget.
Det er underligt, for det er vel en nærliggende tanke at EU får styr på eget hus, før de ønsker at EUs borgere skal sponsere 65 procent oven i budgettet. Eller…?
Hvorom alting er:
Cirka 4-5 procent af EUs budget ’forsvinder’ hvert år sporløst. I 2023 var det 100 milliarder kroner (13,4 mia. euro), hvilket svarer til 5,6 procent af EUs årlige budget.
2022: Ca. 8,23 milliarder euro i “uregelmæssige udgifter” (4,2 % af 196 mia. euro).
2021: Ca. 5,58 milliarder euro i “uregelmæssige udgifter” (3,1 % af 186 mia. euro).
Tallene afspejler ECA’s (European Court of Auditors – Den Europæiske Revisionsret) estimater af fejl. Midler, der blev brugt i strid med EU’s regler. Midler, der efterfølgende ikke kan redegøres for.
Midler, der er væk, og ikke bliver fundet igen.
Skal vi – yderst forsigtigt, naturligvis – gætte på, at det nye budget også kommer til fast at have 4-5 procent, der bare forsvinder?
5 procent af det budget, som Ursula von der Leyen foreslår, er 746 milliarder kroner. Som altså står til at forsvinde.
Det vil selvfølgelig sige: De forsvinder ikke ægte. Pengene havner et sted. Nogen får dem.
Sådan bliver de faste 4-5 procent i forsvundne milliarder i hvert fald til mange flere penge, og det er der nogen, der bliver glade for.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Den ellers urørlige formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er under politisk pres fra flere kanter i Europa-Parlamentet.
Presset skyldes først og fremmest, at hun fortsat nægter af offentliggøre de tekstbeskeder, der gik frem og tilbage mellem hende og Albert Bourla, topchefen for medicinalgiganten Pfizer, i forbindelse med EUs store Covid-19-vaccineaftale, også kaldet “Pfizer-gate”, som Psst! i modsætning til samtlige andre danske medier har dækket ned i detaljen.
I bunden af artiklen her får links til samtlige artikler i Psst!s artikelserie ”Ursulas tavshed”.
Det er første gang siden 2014, at der bliver fremsat et sådant mistillidsvotum, og det kræver i første omgang opbakning fra 72 europaparlamentarikere for overhovedet at få det på dagsordenen.
Hvis modstanden er stor nok på torsdag, hvor forslaget skal til afstemning, bliver Ursula von der Leyen sammen med kommissærholdet nødt til at træde tilbage.
Og det lyder jo alvorligt (eller lovende – alt efter eget standpunkt, red.), men hvor presset er hun egentligt? Kan vi – realistisk – tro på, at situationen skulle eskalere helt derud, hvor Ursula von der Leyen og kommissærholdet bliver tvunget til at træde tilbage?
Manden bag det mistillidsvotum er politikeren Gheorghe Piperea. Den rumænske EU-parlamentariker, som er medlem af partiet AUR og tilknyttet gruppen Europæiske Konservative og Reformister (ECR), indgav forslaget til en mistillidsafstemning mod EU-Kommissionens formand.
Gheorghe Piperea har selv antydet, at hvis man håber på at se Ursulas fald, skal man nok lige forberede sig på, at det ikke bliver i denne omgang.
Det vil nemlig både kræve, at mindst to tredjedele af de fremmødte parlamentarikere stemmer for forslaget, og at de samtidig udgør et flertal af de 720 medlemmer. Det virker ret umuligt.
Men for Gheorghe Piperea handler det først og fremmest om at stille kommissionsformanden til ansvar. Især fordi Ursula von der Leyen ikke vil udlevere de omstridte tekstbeskeder.
Derudover fastslog EU-Domstolen tidligere på året, at det ikke var i orden, da Europa-Kommissionen nægtede at give en journalist aktindsigt i tekstbeskederne, ligesom der også er verserende retssager mellem EU-Kommissionen og New York Times. Også om de hemmelige tekstbeskeder.
”Hendes handlinger viser et vedvarende mønster af institutionel magtfuldkommenhed, mangel på respekt for demokratiet og en nedbrydning af offentlighedens tillid til EUs ledelse,” udtalte Gheorghe Piperea tidligere på ugen til Financial Times.
Danmark har, ligesom alle andre EU-lande, betalt ekstreme beløb for Covid-19-vacciner, som Danmark på ingen måde havde brug for. Og altid vidste, at vi aldrig ville få brug for. Ikke engang i nærheden.
Og det mønster går igen i hele EU.
I april 2021 blev den tredje aftale, som Kommissionen underskrev med BioNTech/Pfizer, en realitet. Den nye aftale låste blokken til at købe 900 millioner doser Covid-19-vaccine på forhånd – nok til at vaccinere EU’s voksne befolkning 3-4 gange. Det bliver i gennemsnit til mange flere doser pr. individ, når man i regnestykket inkluderer de mange millioner mennesker, der af mange forskellige årsager ikke kunne, var godkendt til, eller ville vaccineres med Covid-19-vaccinen.
Herefter blev en option på yderligere 200 millioner doser udnyttet, hvilket bragte det samlede antal doser til 1,1 milliarder, til en værdi af mindst €21,5 milliarder (ca. 162 milliarder kroner) baseret på vaccinepriser rapporteret af Financial Times. Politico taler om €35 mia (ca. 260 mia. kr.) og New York Times taler om endnu højere beløb, men er svævende omkring et konkret beløb. Usikkerheden synes at skyldes, at alt ved aftalen er ugennemsigtigt, uklart og lukket.
Kontrakten er selvsagt en belastning for EU’s udøvende magt. Vaccinationsraterne er styrtdykket, men EU-landene er den dag i dag stadig bundet af kontrakten om at købe enorme antal doser, der koster milliarder af euro.
Aftalen forpligtede Europa til at købe 650 millioner doser i 2022 og yderligere 450 millioner i 2023. Tallet for 2024 er ukendt – efter alt at dømme ganske enkelt utilgængelig information. Vaccinernes holdbarhed er kort, og mange er blevet smidt ud: Den tyske public broadcaster BR24 satte i januar 2023 tallet til 36,6 millioner doser i Tyskland, mens Østrigs sundhedsminister har tidligere sagt, at 17,5 millioner doser var ubrugte i landet og “tilgængelige for vaccination.”
Det enorme spild og udgifterne på de mange milliarder euro rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvorfor Kommissionen forpligtede sig til så enorme mængder Covid-19-vaccine helt uden hensyn til pandemiske forhold. Og det er altså de spørgsmål, som hverken Ursula Von der Leyen eller EU-Kommissionen ønsker at besvare.
Sådan fortolkede Psst!s tegner Mads Ortmann Psst!s artikelserie “Ursulas tavshed”. Sikke et stykke kunst. Tegning: Mads Ortmann.
Det danske eksempel
Hvor absurd en aftale, der konkret er tale om, eksemplificeres glimrende ved Danmarks indkøb af Covid-19-vacciner i 2022.
I 2022 købte Danmark i alt mindst 26,5 mio doser Covid-19-vaccine til mindst 3,2 mia. kroner og brugte kun en brøkdel af de indkøbte vacciner.
Stykprisen pr. dose er udregnet til 120-130 kroner, så et Covid-19-vaccineindkøb for ca. 3,3 – 3,4 mia. kr. for Danmark alene i 2022. Det er uklart hvor mange doser, der rent faktisk er blevet brugt ud af de 26,5 mio. doser, men det synes meget usandsynligt, at Danmark skulle have brugt mere end en million doser.
Så lad os for eksemplets skyld sige, at vi brugte en million doser. Det giver Danmark 25,5 mio. doser i overskud. 25,5 millioner doser, som Danmark ikke havde brug for.
Og husk: Vi ved ikke med sikkerhed, at 26,5 millioner doser vaccine var det endelige antal i 2022. Vi ved kun, at det mindst var 26,5 millioner doser.
Regning: Over 3 milliarder kroner skulle der overdrages af skatteydernes penge. Kun i 2022. Et stk. overførsel af rigdomme – fra EUs skatteydere til Pfizer, Ursula og hvem ellers?
”Hvem ellers” er naturligvis det helt store spørgsmål her. Hvem – udover Pfizer – fik del i de her hundredvis af milliarder kroner, som blev taget fra de europæiske skatteydere?
Konklusionen er, at der naturligvis er ægte spørgsmål at stille og at Ursula von der Leyen i den grad skylder konkrete svar. Hundredvis af milliarder kroner er gået til et kafkask og aldeles ugennemsigtigt overindkøb af Covid-19-vacciner. Forhandlet direkte mellem Ursula von der Leyen og Albert Bourla, og kun de to kender detaljerne i den aftale. Og arbejder aktivt for, at ingen andre skal kende dem.
Enhver person med en lommeregner i hånden ville på forhånd vide, at denne aftale aldrig nogensinde ville komme den almindelige borger til gode, og læg dertil, at Von der Leyen faktisk opnåede det modsatte af mængderabat – nemlig mængdefordyrelse på op mod 25% pr. dose (ifølge Politico, red.). Hvornår har man nogensinde hørt om det før?
Men heldigvis kan Ursula von der Leyen tilsyneladende roligt regne med flere danske EU-politikere, der raser mod det mistillidsvotum, som Gheorghe Piperea altså har fremsat.
En af de danske EU-politikere er Christel Schaldemose, europaparlamentariker for Socialdemokratiet, Ifølge hende er det “fuldstændigt forfejlet” og ligefrem “tåbeligt”, at mistillidsafstemningen overhovedet skal finde sted.
”Selvfølgelig er der ting, man kan være uenig med kommissionsformanden i, men der er masser af andre muligheder for at kritisere hende. Et mistillidsvotum skaber usikkerhed og sætter spørgsmålstegn ved, om man kan regne med det, der sker i Europa-Parlamentet,” siger Christel Schaldemose til DR, og tilføjer, at den yderste højrefløj, som står stærkt i Europa-Parlamentet, ikke nærer mange varme følelser for EU-samarbejdet.
”De er jo ligeglade med, at det skaber politisk kaos. Men i en tid med krig, klimaforandringer og en meget alvorlig geopolitisk situation er det decideret dumt at sætte spørgsmålstegn ved EU’s ledelse,” tilføjer hun, mens DR lapper i sig.
Sikke en overraskelse, at et konkret kup, efter alt at dømme årtusindets kup, mod alle EU-borgere bliver spinnet til at handle om ”den yderste højrefløj”. Ikke sandt?
Også Morten Løkkegaard, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, synes, at afstemningen er noget værre noget.
”Afstemningen er utidig og useriøs, og der er brug for sammenhold nu. Ikke det modsatte,” siger han til DR uden at reflektere over, hvordan et kup på hundreder af milliarder kroner begået mod EUs skatteydere konkret ”styrker sammenholdet”.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Her er Psst!s artikler i serien “Ursulas tavshed”:
Medierne skal have kredit for deres modstandskraft mod røde ører. Det er imponerende, at det (tilsyneladende) er muligt at være så iskold.
Der stopper roserne så også.
I næsten fire år dækkede mainstream-medierne over Joe Bidens mentale forfald. Først da CNN gav grønt lys til planlagt panik efter debatten mod Donald Trump, kom medierne videre fra fortællingen om, hvor skarp, klar og årvågen Joe Biden var.
Vi så ham give hånden til en person, der ikke var der. Vi så ham tro, at en anden kvinde var hans kone. Vi så ham flere gange ikke kunne komme ned fra scenen. Vi så ham sniffe og gumle på børn og unge. Creepy Joe. Bigtime creep, endda.
Vi så ham adressere politikere, der havde været døde i årevis, på en måde, så han bogstaveligt stod og undrede sig over, at vedkommende ikke var blandt publikum. ”Det havde han forventet,” sagde han.
Vi så, at han stort set aldrig talte med pressen. I stedet læste han – meget sjældent – op fra en monitor, hvilket voldte ham enormt besvær. Vi hørte ham være ude af stand til at formulere sig. Og miste tråden.
Og vi så ham vandre af. Igen og igen og igen.
Vi så medierne give ham ’softball’ efter ’softball’ (nemme, ukritiske, harmløse spørgsmål, red.) når de ENDELIG fik lov til at tale med ham.
Medierne var – i bedste fald – tavse. Men ”bedste fald” er ikke den sande historie.
Medierne ikke bare dækkede over Bidens mentale deroute, de forstærkede bevidst og aktivt fortællingen om, at Joe Biden var skarp. Årvågen. På sagen. ”Sharp as a tack”, sagde medierne i USA.
Udtrykket “sharp as a tack” blev ofte brugt af Biden-administrationen og mainstream-medier for at beskrive præsidentens mentale skarphed mellem 2020 og 2024.
Medier som CNN, MSNBC og The New York Times citerede ofte kilder tæt på Biden, der insisterede på, at han var mentalt skarp og fuldt i stand til at lede, selv når offentlige optrædener – som hans fejltagelser, bizarre udfald, forvirrede udtalelser eller fysiske usikkerhed – fortalte en anden historie. Frasen ”sharp as a tack” blev et slagord, der skulle fungere som modvægt til Bidens reelle kognitive tilstand.
Mediernes egne ‘eksperter’ bekræftede igen og igen, at denne udgave af Joe Biden var den skarpeste nogensinde. Han var skarp, skarp, skarp!
Og løgnene – de groteske løgne, der modsagde alt, hvad vi selv så – blev gentaget (og forstærket) af de danske medier.
Så sent som i foråret 2024 fortalte DRs USA-korrespondent, Philip Kokhar, at Joe Biden var ”i topform”, USA-eksperten David Trads, der altid er velkommen til at levere stærk bias på både DR og TV 2, benyttede de præcis samme ord på præcis samme dag, og TV 2 fortalte danskerne i 2023, at Joe Biden var … kan du gætte det? Jeps. ”I topform.”
Psst! forsøgte at tale med Philip Kokhar om, at han i foråret 2024 fortalte danskerne, at Joe Biden var “i topform”, og det nægtede Philip Kokhar at have sagt. Han krævede, at vi skulle citere ham korrekt. Så vi gav Kokhar det præcise citat, og Kokhar kvitterede ved at blokere.
Det var så den samtale.
Men spørgsmål til dig: Tror du, at Philip Kokhar, der arbejder med amerikansk politik til dagligt for DR, selv troede på det, som han fortalte danskerne?
At Joe Biden var “i topform”..?
Psst! tror, at Philip Kokhar helt bevidst løj danskerne lige op i ansigtet. Præcis ligesom langt de fleste andre journalister/medier gjorde.
Og opgøret mod de løgne og den utroligt uetiske manipulation kommer. Snart.
Den 6. maj stillede Joe Biden så op til et eksklusivt interview med BBC, og medvirkede den 8. maj også i ”The View”, der er en blanding af et politisk talkshow og programmet ”Stjerner Uden Hjerner”.
Samtlige danske medier greb bolden og leverede talestreger fra Joe Bidens udfald mod Donald Trump. Alle danske medier kørte vinklen ”Den tidligere amerikanske præsident langer hårdt ud efter sin efterfølger, Donald Trump”.
Så Joe Bidens kritik og gratis svinere stod i kø, og de danske medier klappede begejstret i hænderne. Altså mere af samme manipulations-metervare, som vi er så vant til. Og det var så de historier.
De danske medier valgte nemlig alle at udelade, at Joe Biden stadigvæk selv mener, at han kunne have besejret Donald Trump. Læs gerne den sætning igen.
Han siger direkte, at han ikke er overrasket over, at Kamala Harris tabte, men at han ville have besejret Donald Trump.
Det er decideret skørt. Og derfor udelader de danske medier det. De tog kritikken og ”Orange Man Bad”-parolerne, og udelod alt andet. Fuldstændigt samme opskrift, som da de dækkede over, at Joe Biden var mentalt uegnet til at være præsident.
Joe Biden forholder sig ikke til, at EMNERNE i valgkampen var de åbne grænser, hvordan illegale indvandrere blev indlogeret på luksushoteller, mens amerikanerne i bunden af samfundet samtidig blev fuldstændigt svigtet, inflation/økonomi, de evige krige.
Vi så ham åbne grænserne. Vi så ham stikke af fra Afghanistan og efterlade så meget isenkram, at Taliban i dag er verdens bedst bevæbnede mørkemænd.
Vi så en togulykke. Grusom, pinlig, grænseoverskridende, styret af ukendte bagmænd.
Togulykken hed Joe Biden.
Medierne forsøgte – med alt hvad de havde – at give ham 4 år mere på posten. Det er reelt ubegribeligt.
Danske medier fortalte dig heller ikke, hvordan værterne i ”The View” forsøgte at give Joe Biden chancen for selv at adressere ”det påståede” mentale forfald.
Joe Biden gik i gang med et svar, tabte fuldstændigt tråden, og måtte reddes af Jill Biden, der fortalte, at Joe Biden bare havde arbejdet SÅ hårdt.
Den bevidste, koordinerede, løgnagtige tilsløring af Bidens tilstand er en skandale af episke proportioner, og det kommer i den nære fremtid kun til at blive endnu tydeligere.
Om en uges tid udkommer Jake Tappers og Alex Thompsons bog “Original Sin: President Biden’s Decline, Its Cover-Up, and His Disastrous Choice to Run Again”, og så går den ikke længere for medierne. Den bog kommer til at ramme både Demokraterne og medierne som en orkan.
Bogen, der udkommer 20. maj 2025, hævder at afsløre en bevidst tilsløring af Joe Bidens mentale tilbagegang i hans embedsperiode.
Forfatterne, Tapper og Thompson, der i deres normale arbejde på henholdsvis CNN og Axios var med til at pushe løgnen om, at Joe Biden var skarp og årvågen, har nemlig ved siden af jobbet, der giver den faste månedsløn, arbejdet på lidt af et projekt. Måske som en modvægt til løgnene og manipulationen.
Og så igen: Måske bare for at tjene mange penge i en fart.
Bogen er baseret på interviews med over 200 insidere, herunder embedsmænd, donorer og medarbejdere i Det Hvide Hus. De beskriver Bidens beslutning om at genopstille som “narcissistisk, selvbedragende og hensynsløs” og peger på, at hans præstation i debatten i juni 2024 mod Donald Trump ikke var en isoleret hændelse, men et helt logisk resultat af en årelang forværring af hans evner.
Hvad mon Philip Kokhar og resten af Manipulations-Banden kommer til at fortælle danskerne om det?
Hvis du vil hjælpe Psst! fremad og samtidig modtage et godt og spændende produkt hver eneste uge, bør du overveje at tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Du finder alle detaljerlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Der bliver igen sprøjtet løgne, manipulation, fordummelse, selvmodsigelser og tonsvis af udeladelser af helt centrale informationer ud. For emnet er jo Robert F. Kennedy Jr..
B.T. påstår i en artikel, der med sikkerhed ville dumpe med et brag allerede i første måned af første semester på Journalisthøjskolen, at RFK Jr.’s ‘mæslingekur’ sender børn på hospitalet med forgiftning.
Så B.T.s makværk tager prisen, men også DR, TV2, Ekstra Bladet med flere følger dydigt manuskriptet, som de altid gør, når hovedpersonen er RFK Jr..
Når emnet er RFK Jr., skal de danske medier – som Psst! grundigt har både belyst og dokumenteret – følge det udleverede manuskript, der har løgne, manipulation, skævvridning og ikke mindst udeladelser af helt centrale oplysninger som hovedingredienser. Det er ‘værdierne’, der skal følges.
Deres ordrer er, at alle danskere skal forstå, at RFK Jr. er ”kuk-kuk”, ”farlig for folkesundheden”, ”antivaxxer”, ”konspirationsteoretiker”, ”skør” og ”vanvittig”.
”Kennedy Juniors ‘mæslingekur’ sender børn på hospitalet med forgiftning,” skriver B.T. i overskriften, og den vogn er danskere, der har delt og kommenteret historien, desværre hoppet med på.
De fleste kommentarer ser heldigvis artiklen for, hvad den er: Manipulation, smæde og manus, et hitpiece, men mange kommentarer viser, at mediernes årelange, fokuserede indsats med ondsindet manipulation ikke har været forgæves. Trist, men sådan er det.
Læs B.T.s anslag på artiklen, der er skrevet af journalist Rasmus Vestergaard:
”Når man følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger, skulle man meget gerne ende med at blive rask. Men sådan er det ikke gået for mange børn (bemærk ordet ”mange” her, for den påstand skal B.T. snart selv debunke noget så eftertrykkeligt, red.) i Texas i USA, der lige nu er ramt af et stort mæslingeudbrud. De er i stedet blevet indlagt med forgiftninger efter at have fulgt den ‘mæslingekur’, som USAs sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., har anbefalet.”
Og B.T. fortsætter med at ’underbygge’ den påstand:
””Vitamin A kan drastisk nedsætte dødelighed relateret til mæslinger,” lød anbefalingen fra RFK Jr., der også har udtalt, at vitaminet kan forebygge mæslinge-infektioner. Siden har apoteker i delstaten fortalt, hvordan vitamin A-tilskud bliver flået af hylderne. Samtidig kan Covenant Children’s Hospital nu oplyse, at hospitalet de seneste to uger har behandlet »mindre end 10 tilfælde« af vitamin A-forgiftning,” skriver B.T..
B.T. beretter desværre intet om, hvad ”mindre end 10” konkret betyder.
Nul er jo for eksempel mindre end 10.
1 og 2 er også mindre end 10.
5 er halvdelen af 10. Er det mon under 5 også?
Der bor vel at mærke 31,3 millioner mennesker i Texas, så ”mindre end 10” er efter alle parametre et ekstremt lille tal.
B.T. husker slutteligt – naturligvis – at promovere vaccinen (det er snart ligegyldigt hvilken en det er, bare det er en ”vaccine”), og så får de også lige givet lidt talestreger til den ekstremistiske læge Peter Hotez, der altid synes, at den seneste Covid-19-booster er én booster for lidt.
”Get your 3rd, 4th, 5th, 6th osv. immunization”! Den var sikker hver gang. Du bør kigge nærmere på Peter Hotez, hvis du ikke kender ham (så godt) i forvejen.
B.T. glemmer desværre helt at nævne, at Robert F. Kennedy Jr. flere gange har udtalt sig til fordel for vaccination mod mæslinger. Er det ikke en utrolig forglemmelse? Med tanke på, at man skriver den her ‘historie’ om, hvordan RFK Jr. er skyldig i at ”under 10” børn har været på hospitalet for vitamin A-forgiftning?
Hvad betyder ”forgiftning” mon egentlig her?
Er alle børn i live? Svaret er åbenbart ”ja”.
Har nogen børn været i livsfare? Svaret er klart ”nej”, for ellers havde vi hørt om det – fra alle vegne.
I Fox News sagde RFK Jr. – i marts måned:
”Vacciner beskytter ikke kun individuelle børn mod mæslinger, men bidrager også til samfundsimmunitet, hvilket beskytter dem, der ikke kan vaccineres af medicinske årsager.”
Derudover beskrev han vaccination som et “personligt valg” og ja, så fremhævede han vigtigheden af ernæring og vitaminer i kampen mod mæslinger.
Det gør UNICEF og WHO i øvrigt også, og det gør de fordi studier har vist, at vitamin A kan reducere dødeligheden med næsten 90%. Halvfems procent.
Hvorfor nævner B.T. ikke det? Nej, nevermind. Vi ved godt hvorfor.
Vitamin A kan hjælpe med at forebygge komplikationer fra mæslinger, selvom det ikke direkte forhindrer selve infektionen.
Forskning har vist, at tilskud af vitamin A kan reducere sværhedsgraden af mæslinger og mindske risikoen for dødelige udfald, især hos børn i udviklingslande, hvor vitamin A-mangel er udbredt.
Mangel på vitamin A kan gøre en person mere sårbar over for alvorlige komplikationer fra mæslinger, såsom lungebetændelse eller diarré.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler konkret vitamin A-tilskud til børn med mæslinger i områder, hvor vitaminmangel er et problem, da det har vist sig at sænke dødeligheden.
Kort sagt: Vitamin A forebygger ikke mæslinger i sig selv, men det kan styrke kroppens evne til at håndtere sygdommen og mindske risikoen for alvorlige følger.
Alt det har BT desværre udeladt, og i stedet kommer B.T. altså frem til, at RFK Jr. er skyldig i, at A vitamin-forgiftede børn bliver sendt på hospitalet.
Alle ”mindre end 10” af dem.
Og det er i øvrigt ikke nogen nem opgave at pådrage sig Vitamin A-forgiftning. Det kan du jo (også) søge lidt på.
Der skal godt nok en heftig dosis til.
Og psst! Du finder ikke de informationer på B.T., så meget er sikkert.
Også DR, TV 2, EB med flere var søndag og mandag i gang med RFK Jr.-historierne, men de medier fokuserer mest på det ’opsigtsvækkende’ i at Robert F. Kennedy Jr. i et opslag på X skriver, at den mest effektive måde at bekæmpe mæslinger på er ved at tage MFR-vaccinen (mæslinge-vaccinen, red.).
Meget pinligt for de medier, der som altid skriver det samme, bruger de samme ord og har den samme opbygning i deres artikler, har ingen af dem tilsyneladende opdaget, at han har sagt det samme før. De er så optaget af fortællingen om “anti-vaxxeren” Robert F. Kennedy, at de ikke engang kontrollerer, at han tidligere har sagt præcis det samme.
Det manus, det manus, altså.
Det har DR dog fundet ud af – klokken 2.27 søndag nat opdaterede de deres artikel med netop den information. Der var nok en del borgere, der havde fortalt dem en sandhed eller to.
DRs artikel er i øvrigt den mest sigende af de andre mediers jammerlige manuskript-historier, så den dvæler vi lige kort ved her til sidst.
Du bør selvfølgelig sammenholde den artikel med det faktum, at DRs ’dækning’ af Robert F. Kennedy har været …
Nej, ved du hvad? Skal vi ikke i stedet lade DRs eget program – Genstart – opsummere, hvad DR fortæller danskerne om den amerikanske sundhedsminister Robert F. Kennedy Jf.?
Verden ifølge statens fremmeste talerør (screenshot: DR).
DR benytter sig i deres historie af det samme greb, som stort set alle danske medier har benyttet sig af, når emnet er RFK Jr.: De slår meget på, at RFK Jr. er “vaccine-skeptiker”, og har udtalt sig kritisk om fx USAs børnevaccinationsprogram. De paroler brugte medierne også til overflod, da RFK Jr. i første omgang blev nomineret som sundhedsminister.
Og de brugte dem igen, da han blev udpeget. De siger, at han er “farlig for folkesundheden”.
B.T. talte ved den lejlighed med Viggo Andreasen, forsker i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, og han tror, at Robert F. Kennedy Jr. er farlig for folkesundheden med sine holdninger.
TV 2 var i symbiose, og konkluderede, at det var “uhyggeligt for folkesundheden”, mens Ekstra Bladet i overskriften oplyste danskerne om, at RFK Jr. er “Fucking vanvittig: Trumps valg kommer til at koste liv” Information konkluderede i deres leder, at RFK Jr. er “vanvittig”. Mange, mange, mange flere lignende eksempler. Psst! har dokumenteret de fleste.
Det, de aldrig siger noget om, er, at ikke én af de danske journalister, der har lagt navn til hitpieces om RFK Jr., ville som oplyste mennesker lade deres eget barn følge USA’s børnevaccinationsprogram. Ikke for en million kroner. Det program er ude af kontrol. Løbet løbsk. Det glemmer de helt at nævne.
I 1983 var der i USA 11 vaccinationer, som barnet skulle følge, indtil barnet var 18 år. I dag er tallet 39, og hvis du tæller det samlede antal stik, barnet skal have fra 0-18 år, er tallet 72 stik. Og nogle af stikkene giver ingen mening. Fx gives Hepatitis B-vaccinen inden for de første 24 timer efter fødslen. Covid-19-vaccinen efter 6 måneder og så igen og igen og igen hele vejen op gennem barndom og ungdom.
Det har Psst! tidligere lavet et stort interview med Frederik Schaltz-Buchholzer, der er læge og vaccineforsker, om. Det kan du læse her.
Du kan få en lille teaser her: Frederik Schaltz-Buchholzer kunne ikke drømme om at lade sit eget barn gennemgå USAs ødelagte børnevaccinationsprogram.
Medierne – alle som en – ‘glemmer’ også fuldstændigt, at fortælle danskerne, at USA allerede befinder sig midt i en folkesundhedskatastrofe, hvis lige aldrig er set før.
Der er en meget høj, uforklaret overdødelighed for amerikanere, sammenlignet med andre folkeslag: frem til 70-årsalderen er dødeligheden 4 gange højere i USA sammenlignet med sammenlignelige lande. Ser vi på England versus USA så er den forventede levealder markant lavere for samtlige indkomstklasser fraset øverste procent (Kilde og links: Frederik Schaltz-Buchholzer).
Ifølge de nyeste data fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er cirka 74 procent af voksne amerikanere overvægtige eller har fedme. Det omfatter både kategorien “overvægtige” og “fedme” (BMI på 30 eller højere, red.). Fedme alene påvirker omkring 42 procent af voksne amerikanere. Næsten hver anden amerikaner er fed samtidig med, at ultraforarbejdede fødevarer rent juridisk og samfundsstrukturelt har kronede dage i USA.
Børnene har det ikke meget bedre. 20% af amerikanske børn og unge i alderen 2-19 år overvægtige. Det svarer til cirka 14,7 millioner børn og unge.
Og det bliver værre, meget værre: I dag har omkring 60% af alle amerikanske børn kroniske sygdomme. Neurologiske sygdomme, autisme, autoimmune sygdomme, diabetes, allergi og meget mere. I 1960’erne og op i 1970’erne var det tal 6 procent. Og pilen peger kun én vej: Mod yderligere lidelse for endnu flere.
RFK Jr. har erklæret sin uforbeholdne modstand mod gift i miljøet, gift i maden og gift i medicinen.
Resultatet af den modstand ser du i ‘medierne’ hver gang de omtaler Robert F. Kennedy Jr..
Hold da op, med alt det, der foregår, har vi måttet udskyde en vigtig lille sag om, at fagbladet “Journalisten” går i DRs fodspor og stopper med at poste på det sociale medie X.
Fagbladet “Journalisten”, der ifølge sig selv er “Danmarks kritiske medie om journalistik” har ved ansvarshavende chefredaktør Christian Lindhardt forfattet enslagkraftig afsked med det sociale medie.
“Det har egentlig ikke været en svær beslutning at vi skulle gøre det – spørgsmålet har mere været hvornår. Men udviklingen på X det seneste år har gjort, at vi på Journalisten fra i dag ikke længere poster på X”, indleder Christian Lindhardt på dramatisk vis.
Dermed følger “Journalisten” 1:1 DR, der i juli 2024 tog afsked fra X samtidig med, at de valgte at gå censur-amok på Facebook.
DR er, som Psst! har dokumenteret, siden gået rogue, og er i forhold til specifikke emner kendt for at lyve, manipulere og udelade hurtigere og længere end selv en vild hest på de store sletter kan rende. DR interviewer konstant DR, helt almindelige journalister/korrespondenter volder dybt bizarre ‘minianalyser’, der kun har til hensigt at fortælle dig, hvad du bør mene, ind alle vegne. Den er helt gal.
Det er bredt anerkendt. Og Psst! har i øvrigt ved flere lejligheder belyst DRs opsigtsvækkende deroute fra public service til uhyggelig ekstremisme.
Men tilbage til “Journalisten”, der ligesom alle andre danske medier aldrig nogensinde har nævnt Twitter Files, og hvad Twitter Files helt konkret står for, med ét ord.
Her kan du frit indsætte en klovne-emoji.
“Journalistens” chefredaktør fortsætter:
“Platformen har med Elon Musk i spidsen ødelagt sig selv og er blevet et sted, der er i direkte modstrid med de værdier, som vi på Journalisten hviler på: Nemlig åbenhed, fri og uafhængig journalistik og en demokratisk samtale på et oplyst grundlag. I stor kontrast til det fremmer X misinformation og hadtale, og platformen er det seneste års tid blevet oversvømmet af underlødigt indhold, hvor der efterhånden er langt mellem de oplysende og ægte engagerende posts,” skriver den ansvarshavende chefredaktør.
Men lad os komme tilbage til, at “Journalisten” aldrig havde et problem med Twitter før Musks køb.
Det er bemærkelsesværdigt.
Twitter før Musk var dokumenteret gennemsyret af runaway, aggressiv censur, undertrykkelse af ’divergerende’ synspunkter, målrettede angreb mod politiske modstandere, tvang, propaganda og psykologisk krigsførelse mod borgerne. Alt sammen afdækket i Twitter Files, som samtlige danske medier i mere end to år har udeladt for danskerne. 100 procent udeladt.
Twitter var, som vi nu ved fra følsomme og klagende medier, mediechefer, kommentatorer og eksperter, dengang “et rart sted at være”.
Hån og censur
Medie-personlighederne nød i fulde drag den illusion af konsensus, som den rødglødende censur skabte i forhold til emner som Covid-19, DEI (diversity, equity, inclusion), geopolitik og meget, meget mere.
Og mens de danske mediefolk storhyggede sig i den aggressive, udskammende ensretning, blev andre ramt. Som fx Stanford University-lægen og økonomen, Jay Bhattacharya, kendt i offentligheden især for at modsætte sig Covid-19-lockdowns, og Trumps valg til at lede National Institutes of Health (NIH), verdens største regeringsfinansierede biomedicinske forskningsorganisation, med et budget på $47 milliarder.
Dr. Bhattacharya blev udsat for bagvaskelse, hån og endda censur på sociale medier under Biden-administrationen for at kritisere de strenge lockdown-politikker implementeret af Dr. Anthony Fauci.
Det sociale medie Twitter censurerede undervejs Dr. Bhattacharya for at sige, at nedlukningen alvorligt påvirker børns læring og sociale udvikling, hvilket i dag er en etableret sandhed. I 2021 og 2022 – i de ‘gode, gamle dage’ – kunne det nemt koste dig dit levebrød og din anseelse.
Det er de dage, som DR, store udenlandske medier og nu altså også det sarte fagblad “Journalisten” længer sig tilbage til. Ah, de gode gamle dage med glødende censur, fuldendt myndighedssymbiose, udskamning fra de hypnotiserede masser og faren for alvorlige konsekvenser, hvis man som fagkyndig vovede at fremstamme ord, der ikke flugtede perfekt med Den Store Fortælling.
De SAVNER den tid. Og det siger chefredaktøren da også helt ærligt selv:
“Vi nedlægger ikke vores profil, da vi fortsat har brug for at overvåge platformen – og så kan vi jo håbe på, at moderationen en dag bliver genindført, og at X igen bliver et sted, hvor det er rart at være.”
“Journalisten, der jo (husker du?) er “Danmarks kritiske medie om journalistik”, vil altså afvente censurens genkomst så X igen bliver et rart at sted at være.
Indtil da vil de i det mindste have minderne om de gode, gamle dage.
DU KAN NU STØTTE PSST!
Og til dig uden MitId, du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Har du brug for at læse op på Twitter Files? Værsgo:
Psst! har her samlet kapitel 1 og 2 – til dig, der ikke frygter et long-read.
***
Lederen af det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering (DOGE) i Trump-regeringen og verdens rigeste mand, Elon Musk, siger det således: Det officielle agentur for nødhjælp, ”USAID (United States Agency for International Development), er i stykker. Ødelagt, så det ikke kan genoprettes” og en “kriminel organisation”.
Dokumentationen, informationerne, anklagerne, rygterne, påstandene absolut vælter frem i disse dage og timer.
Det står klart, at USAID har brugt uhyrlige summer – betalt direkte af de amerikanske skatteydere – på ting, som man, som normal person, ikke engang kunne forestille sig var ægte. Spørgsmålet er så også om de her ’ting’ så alle sammen i virkeligheden er ægte.
USAIDs slogan er “From the American People”. Fra det amerikanske folk.
Og det er et godt motto – korrekt og catchy. Pengene kommer direkte fra det amerikanske folk, skatteyderne, men hvem og hvad betaler de amerikanske skatteydere så konkret til?
Historien er stukket af i lige dele dokumentation, information, sladder, løse påstande, anklager og larm, masser af larm, så pas på derude.
Psst! vil henvise dig til konkret belæg undervejs, men indrømmer blankt, at historien er svær og kompleks. Og at der er to virkeligheder i den samme verden, gør det ikke lettere.
Det, der står klart, er, at Elon Musk og hans DOGE-team (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) har fået adgang til USAIDs bøger.
Og DOGE har fundet vilde ting. Så ord nærmest ikke dækker.
I absolut bedste fald fuldstændigt respektløst og dybt bizart spild af skatteydernes penge, men ”bedste fald” er svær at købe:
1: Det stinker af korruption.
2: Der er dokumentation for, at USAID er en politisk (egenrådig) spiller, der køber sig til indflydelse. Der pusher sin egen agenda. ”En global aktør”.
3: Rå dagsorden! Det handler om at fremme helt specifikke dagsordener. Som fx DEI. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
Og så er der USAIDs globale mediestøtte. En voldsom omgang, som vi naturligvis kommer til.
Men også så utroligt mange andre dybt skumle og ekstremt dyre transaktioner. Og kæmpe, kæmpe beløb til ting, der angiveligt mere eller mindre er løbet ’ud i sandet’.
10 procent er mange penge
USAIDs budget er enormt. Vi ved fx, at USAID alene i 2023 udbetalte 72 milliarder dollars, som også rapporteret af DR. 72 milliarder dollars er mere end 500 milliarder danske kroner.
Men hvad så med alle de gode ting, som USAID også står for?
Det er også et reelt spørgsmål. En konkret og stor bekymring. Konsekvenserne af en pludselig nedlukning af USAID kan være fuldstændigt uoverskuelige. Og grusomme.
I 2023 udbetalte USAID omkring 72 milliarder dollars i bistand, men kun en del af det beløb var øremærket til humanitær nødhjælp. Det er uklart præcist hvor mange penge reelt gik til det, som de fleste af os forbinder med humanitær nødhjælp.
Meget tyder på, at beløbet skal findes i omegnen af 10-20 procent af det samlede beløb. Det kan man se på ForeignAssistance.gov, der er en officiel hjemmeside, der drives af USAID og det amerikanske udenrigsministerium, og giver detaljerede data om fordelingen af udenlandsk bistand.
Historiske data viser, at humanitær nødhjælp typisk udgør omkring 10-20% af USAID’s budget, afhængigt af året og de globale kriser.
Congressional Research Service (CRS)-rapporter viser nogenlunde det samme billede:
Humanitær nødhjælp udgør en relativt lille del af USAID’s samlede budget sammenlignet med langsigtede udviklingsprogrammer. For eksempel har rapporter vist, at humanitær bistand i nogle år har ligget omkring 15% af det samlede budget, mens resten går til udviklingsprojekter, sundhed, økonomisk støtte og andet.
For en god ordens skyld: Congressional Research Service (CRS) er en amerikansk offentlig institution, der fungerer som en forsknings- og analyseafdeling for USA’s Kongres.
Så 10-20 procent af USAID’s budget går til humanitær nødhjælp, mens resten går til langsigtede udviklingsprojekter, sundhedsinitiativer og andre ikke-akutte programmer.
HVIS tallet er 10 procent, er det så stadigvæk i hvert fald 4-5 milliarder dollars. Hvis tallet er 20 procent er det op mod 10 milliarder dollars. Bare for at sætte konsekvenserne tydeligt op. Man kan få meget humanitær nødhjælp for både 5 og 10 milliarder dollars.
Elon Musk har selv sagt ord om, at “livsfrelsende nødhjælp” ikke vil blive berørt, men hvor definitionen præcis starter og slutter i forhold til “livsfrelsende nødhjælp” er usikkert. Vi kunne med sikkerhed godt bruge nogle forsikringer fra Elon Musk/DOGE om, at der er styr på den del. Lige nu og her er der for meget kaos til at danne sig et reelt overblik over om de USAID-programmer – dem, der hjælper folk, holder folk i live – klarer sig helskindet igennem den her enorme togulykke af en begivenhedsrække.
En global aktør
USAID er også under beskydning for ikke at svare, ikke at ville stå til regnskab for det amerikanske folk og at begå sig som en ”selvstændig global aktør”.
USA’s udenrigsminister, der også netop nu er acting director af USAID, Marc Rubio siger, at:
“USAID opfører sig som en global aktør. De opfører sig som om, at de ikke repræsenterer USA. Målet var at reformere USAID, men nu har vi en situation med grov ulydighed, og vi har en situation, hvor agenturet siger, at ‘vi arbejder ikke for nogen, vi arbejder for os selv.”
Se Marc Rubio opsummere hans opfattelse af USAID på 2 minutter lige her.
Generelt er billedet sådan, at enten fokuserer medier – som fx samtlige danske medier, CNN, New York Times, Washington Post med flere – på, at ”Elon Musk vil lukke USA’s officielle agentur for udviklingsbistand – mange mennesker vil derfor dø”. That’s it – det er hele den historie, de fortæller.
Så sent som i går aftes (lørdag 8/2) havde TV 2 Nyhederne et indslag om USAID. Her hørte du nul ord spild/korruption/svindel. Nul. Til gengæld fik du masser af ord, om Musk nu sender mange mennesker direkte i døden. Mikael Kamber var det talende ansigt, der formidlede den perverst skævvredne historie til danskerne. DRs dækning er 1:1 den samme. Som altid.
Skammelig fordummelse af offentligheden. Hvordan de danske medier kan se sig selv i øjnene, er utroligt svært at forstå. Psst! har på under et år dokumenteret, hvordan de danske medier helt bevidst lyver, manipulerer og udelader om specifikke emner. De emner, hvor manuskriptet kommer oppefra.
Du finder ikke ét gram af nysgerrighed i forhold til den utrolige råddenskab, der bliver afdækket i disse dage. Den helt konkrete information bliver … (du ved allerede hvilket ord, der kommer nu) … udeladt.
Overordnet afviser CNN og kumpanerne alt som højreekstreme, falske konspirationsteorier (dén gamle traver, ja), og det er, hvis de overhovedet nævner det.
Omvendt virker de medier og mediepersonligheder, som følger de her USAID-afsløringer tæt, til at være gået fuldstændigt all in på at få nedlagt USAID. Og gerne lige NU! De dækker hver en ny afsløring intenst, men kun meget få af dem fokuserer på/stiller spørgsmål til den konkrete, livsfrelsende, altafgørende nødhjælp, som USAID (også) står for. Det bliver også udeladt.
Det er med andre ord enten-eller. Igen: To virkeligheder i samme verden.
Det vil Psst! forsøge at perspektivere.
Vi må tage det step by step – der er ingen anden vej.
Vi bliver først nødt til at eksemplificere og konkretisere, hvad USAID har brugt mange milliarder (spørgsmålet er nærmere om vi samlet set er oppe på billioner, red.) af skatteydernes penge på.
Følgende USAID-posteringer (og det er vel at mærke kun et beskedent udvalg – ellers ville vi fylde flere kapitler ud) er gengivet af Det Hvide Hus og/eller DOGE og/eller guvernører/senatorer og/eller uafhængige medier/journalister. De rapporterer følgende udgifter som fakta. Intet mindre.
MEN:
Vær opmærksom på, at etablerede medier som CNN, ABC, Reuters AP (Associated Press), Washington Post, New York Times ikke finder nedenstående udgifter dokumenteret. Nogle af dem, jo, men langt fra alle. De fleste af disse udgifter finder de nævnte medier absolut ingen grund til at nævne med et ord.
Så med den disclaimer:
Lille (tro det eller ej) udpluk fra ’LISTEN’:
68 millioner dollars til World Economic Forum.
4,5 millioner dollars til bekæmpelse af desinformation i Kasakhstan.
20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-program (populært amerikansk tv-show) i Irak.
330 millioner dollars til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder (hvilke afgrøder tror du mon, der er tale om her?).
25 millioner dollars til Deloitte for at fremme grøn transport i Georgien.
8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
1,5 millioner dollars til DEI-programmer i Serbien. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
2 millioner dollars til marokkanske keramik-kurser.
27 millioner dollars til gaveposer til illegale immigranter. Altså gaveposer til illegale immigranter for cirka 195 millioner danske kroner.
300 millioner dollars på et ubenyttet afghansk kraftværk.
200 millioner dollars på en ubenyttet afghansk dæmning.
250 millioner dollars på en ubenyttet afghansk vej.
Dette lille udpluk alene står i over 9,1 milliarder danske kroner.
Udgifterne her er givet/gengivet af Det Hvide Hus, DOGE, diverse guvernører og senatorer samt medier og uafhængige journalister. Alle de ovenstående beløb kommer fra konkrete kilder, som man under normale omstændigheder ville tillægge værdi.
Du kan fx se tal direkte fra USASPENDING.gov lige her, der viser, at USAID betaler 68 millioner dollars til World Econimic Forum.
Men vigtigt:
Nogle af disse udgifter bliver modsagt af etablerede medier som CNN, AP (Associated Press), Washington Post, New York Times med flere. Kritikken mod USAID bliver i høj grad afvist som højreekstreme og falske konspirationsteorier.
Disse medier finder altså angiveligt ikke, at udgifterne her er dokumenteret, men det skal også bemærkes, at de omtalte medier udelader langt de fleste af informationerne. Udgiften til World Economic Forum hører fx med i den gruppe.
De to virkeligheder…?
Hvorfor transkønnet opera?
Nu går vi til andre beløb, som også indeholder mindre beløb, for at eksemplificere, hvad USAID også har støttet økonomisk. Ikke fordi de udgifter i sig selv gør en stor forskel i USAIDs massive budget, mere for at belyse hvad USAID har besluttet, at amerikanernes skattekroner skal bruges til.
Følgende USAID-udgifter kommer direkte fra Det Hvide Hus:
Psst! kan ikke be- eller afkræfte rigtigheden af alle ovenstående oplysninger om USAIDs pengestrømme. Og hvem skal i grunden bekræfte dem?
Informationerne kommer direkte fra DOGE, de bliver gengivet af Det Hvide Hus, amerikanske politikere og medier og så kommer informationerne også fra gravere, der har undersøgt udgifter via officielle og generelt anerkendte kanaler. Fx kommer mange af tallene fra usaspending.gov, der er ”the official open data source of federal spending information”.
Mange opfatter informationerne som facts, mens etablerede medier (som sagt) som New York Times, CNN, Politico, Reuters, Washington Post og alle danske medier enten afviser og/eller udelader langt det meste. Den her gruppe af medier anerkender ikke Trump, Det Hvide Hus, DOGE og diverse ministre/politikere som troværdige kilder. Meget langt fra endda.
Jo dybere du graver jo klarere ser du et post-faktuelt samfund, hvor virkeligheden som en splittet flod har forgrenet sig i to brusende strømme, der flyder i hver sin retning. Og kommer længere og længere fra hinanden.
Når det er sagt. Nogle af udgifterne synes alle dog enige om er korrekte:
Det er fx 1) 20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-tv-program i Irak. 2) Hundredvis af millioner dollars til et program til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder og diverse enten mislykkede eller skumle infrastruktur-projekter og 3) 8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
Der er andre, men disse eksempler nævnes som nogle af de få på tværs af begge virkeligheder i denne intenst opdelte verden.
Historien her er allerede meget omfattende, og vi har ikke engang talt om medierne endnu.
Wow, medierne. Hvad skal vi dog gøre?
Fact: USAID har betalt millioner og atter millioner af dollars, helt utrolige beløb, til medier som Politico, Internews, BBC, Reuters, New York Times med mange, mange, mange flere.
Hvad angår offentliggørelsen af de bidrag, var de fleste af USAID’s finansieringer teknisk set altid offentlige, men ofte begravet i komplekse budgetposter og partnerskaber, hvilket gjorde det svært at få et klart overblik. Det ser ud til, at først efter DOGE (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) fik adgang til USAID’s regnskaber, blev specifikke beløb og modtagere mere tydelige.
Politico modtog sidste år 8,4 millioner dollars af den amerikanske regering. Ikke kun af USAID, som Psst! først rapporterede.
Mange udlægger det som om, at Politico er købt og betalt af Biden-administrationen, som via de mange penge sørgede for at sikre sig fordelagtig omtale, mens den anden fløj siger, at de fleste af pengene simpelthen kommer fra afdelinger/medarbejdere, der alle skulle have købt det dyreste af alle dyre Politico-abonnementer, nemlig Politico Pro.
8,4 millioner dollars i Politico Pro-abonnementer – det har New York Times, CNN, Reuters, Politico selv og mange, mange flere ikke nogle spørgsmål til. Det gør dem ikke spor nysgerrige.
BBC modtog i regnskabsåret 2023-2024 3,3 millioner dollars og igen regnes det af mange som bevis på råddenskaben, mens den anden fløj forklarer beløbet med, at USAID specifikt har doneret pengene til BBC’s internationale velgørenhedsorganisation, BBC Media Action. Ifølge rapporter har USAID været en betydelig donor til BBC Media Action, hvor de har bidraget med millioner af dollars i løbet af de seneste år.
Argumentet er så, at finansieringen er rettet mod BBC Media Action, som er adskilt fra BBC News og fokuserer på udviklings- og mediefrihedsinitiativer, snarere end direkte at finansiere BBC’s nyhedsoperationer.
Fagbladet ”Journalisten”, der beskriver sig selv som ” Danmarks kritiske medie om journalistik”, rapporterer den 6. februar, at 9 ud af 10 medier i Ukraine er afhængige af midler fra USAID til at kunne arbejde.
Ifølge ”Journalisten” åbner Elon Musks gerninger døren for ”russisk misinformation”, mens Journalisten overhovedet ikke ser skyggen af et problem i, at USA kontrollerer andre landes medier.
USAID støtter uafhængige medier i mere end 30 lande.
USAID har i 2023 finansieret træning og støtte af 6.200 journalister, hjulpet 707 ikke-statslige nyhedsmedier og har støttet 279 ikke-statslige organisationer, der arbejder for at styrke ’uafhængige medier’.
Ovenstående tal stammer fra presseorganisationen Reports Without Borders (RSF) og Wikileaks og er også gengivet af ”Journalisten” som gældende facts.
Vi ved jo fx, at USAID i den samlede sum valgte at støtte journalister i Sri Lanka med 8 millioner dollars, så de kunne lære at undgå binært kønssprog. Om det så er at ”styrke uafhængige medier” er så bare et lille hjørne af den enorme uenighed/forskellige perspektiver – eller forskellige virkeligheder, om du vil.
Også CNN, Reuters, New York Times har modtaget mange millioner dollars af USAID, og det er utroligt som om, at det er hele listen af medier, der afviser alt som “højreekstreme, falske konspirationsteorier” (hvis de da ellers nævner det), der er på listen over modtagere af mange millioner dollars.
Og så er der Internews, der nærmest er en hel historie i sig selv.
Historien med USAID og Internews drejer sig om et samarbejde, hvor USAID har finansieret Internews, en amerikansk NGO (nonprofitorganisation, red.), der ifølge Internews selv ”arbejder med at støtte uafhængige medier og journalister globalt”.
Samarbejdet har tiltrukket opmærksomhed og kritik, især efter afsløringer fra WikiLeaks og diskussioner på sociale medier.
De centrale elementer i historien er:
Ifølge oplysninger fra WikiLeaks og relaterede rapporter har USAID kanaliseret enorme midler gennem Internews: USAID har angiveligt brugt næsten 500 millioner dollars på at finansiere Internews’ aktiviteter.
Internews har angiveligt “arbejdet med” over 4.291 medier, produceret 4.799 timers udsendelser på et år, nået ud til op mod 778 millioner mennesker og trænet over 90.000 journalister globalt.
Aktiviteterne har også inkluderet støtte til tusindvis af sociale medieplatforme.
Kritikere hævder, at Internews’ arbejde er en del af et amerikansk “propaganda- og undergravningsnetværk”.
De mener, at finansieringen bruges til at fremme amerikanske interesser under dække af at støtte uafhængige medier. De påpeger, at Internews har arbejdet tæt sammen med store aktører som Facebook, Google og filantropiske organisationer, hvilket rejser spørgsmål om, hvor uafhængige de støttede medier reelt er.
Rapporter, blandt andet fra The Washington Post, har vist, at mange “uafhængige” medier, især i lande som Ukraine og Rusland, har været økonomisk afhængige af USAID-midler gennem Internews. Da USAID suspenderede finansieringen har det angiveligt ført til økonomiske kriser for de medier, hvilket igen (helt åbenlyst) har sat spørgsmålstegn ved deres “uafhængighed”.
Internews selv fremhæver, at deres arbejde handler om at styrke mediefrihed, træne journalister og sikre adgang til pålidelig information. De understreger, at deres mål er at hjælpe lokalsamfund med at tage informerede beslutninger og holde magthavere til ansvar. Organisationen nævner også, at deres finansiering kommer fra en bred vifte af donorer, ikke kun USAID, og at deres arbejde er gennemsigtigt.
Mens Internews’ arbejde officielt handler om at fremme pressefrihed, er der udbredt bekymring for, at finansieringen kan bruges til at fremme bestemte politiske dagsordener. Hvis man kigger på listen over bekræftede og ubekræftede USAID-donationer/støtte, kan man i hvert fald godt konkludere, at DEI (Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion) er en af de dagsordener, mens den globale mediestøtte er en anden.
Samtidig er der belæg for at sige, at Internews har gjort sig i censur, der også har været en fast og vigtig følgesvend for Biden-administrationen.
USAID’s Internews-direktør pressede annoncører til at oprette udelukkelseslister for kun at finansiere godkendte nyhedskilder. Sådan udførte hun USAID’s officielle politik om at få USAID-partnere til at udføre “annoncørkontakt” for at “omdirigere finansiering.”
Hvad betyder det på godt dansk?
Det betyder, at USAID pressede annoncører til at boykotte alle medier, der ikke var venstreorienterede.
Journalist Mike Benz skal have mention her – han har meget længe undersøgt USAID, og selvom hans facts helt i tråd med resten af historien her enten bliver afvist eller udeladt af de etablerede medier (CNN og kumpanerne, red.) er han i det mindste for perspektiveringens skyld i den grad værd at slå op på X.
Så skal vi ikke forsøge os med en meget forsigtig delkonklusion, som de fleste forhåbentligt kan være enige i? Selvom: Man kan sgu aldrig vide i denne tid.
Here goes:
Historien med USAID og Internews er helt overordnet både kompleks og polariserende.
På den ene side ses de enorme beløb som vigtige bidrag til at styrke uafhængige medier globalt.
CNN og kumpanerne afviser eller udelader alle beskyldninger, der er nul nysgerrighed omkring afsløringerne, og det hele er ”højreekstreme, falske, konspirationsteorier”.
Bogstaveligt talt:
På den anden side rejser USAIDs globale mediestøtte spørgsmål om, hvorvidt støtten i virkeligheden skaber afhængighed og politisk indflydelse under dække af mediefrihed.
Diskussionen er fortsat rødglødende. Især i lyset af de seneste afsløringer, den igangværende debat om udenlandsk finansiering af medier og den massive dokumentation af de etablerede mediers løgne, manipulation, rå dagsorden og den evigt brusende flod af udeladelser af helt centrale informationer.
Der starter og slutter historien
Godt, vi skal til at samle op. Mon ikke vi vender tilbage til USAID i opfølgende artikler? Kunne man forestille sig. Ligner en sag, der ikke blæser over lige nu og her.
For det første: USAID betyder IKKE US-AID, som det ellers omtales på DR og TV 2. Det står for US Agency for International Development. Det udtales U-S-A-I-D.
De argeste kritikere synes, at afsløringerne er rigeligt med belæg til at konkludere, at USAID er en CIA-front, der har til opgave at udøve indflydelse på andre lande. En front, der har købt presse, organiserer opposition, og meget mere. En global aktør under indflydelse af en eller flere efterretningstjenester.
Den anden fløj, som udgøres af CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, afviser blankt de meget få stykker information, som de ikke udelader. Deres historie er, at Trump/Musk vil lukke for udviklingsbistanden og at mange mennesker derfor vil dø.
Der starter og slutter deres historie – alt derudover er “højreekstreme, falske, konspirationsteorier”. Nysgerrigheden om milliarder og atter milliarder, nok mere sandsynligt billioner, af skatteydernes kroner er 100 procent fraværende.
Men der er jo også en helt gennemgående en tydelig foragt for almindelige skatteydere, forbrugere, borgere.
Det er yderpunkterne.
Og så er der alle dem, der befinder sig et sted i midten af her spektrum. Almindelige mennesker, der har en grad af viden om, at USAID (som absolut minimum) uden respekt og ansvar har spildt milliarder og atter milliarder af skatteydernes dollars.
Hvad VED vi?
Så hvad ved vi nu?
1: Vi ved, at USAID har brugt milliarder af skatteydernes penge på utroligt spild – i bedste fald. For stanken af systematiseret korruption og køb af dagsorden er ualmindeligt kras.
2: Vi ved, at nysgerrigheden fra de etablerede medier ikke bør være lige så stendød, som tilfældet er. Og at den manglende nysgerrighed omkring den her enorme strøm af afsløringer er enormt mistænkelig. Især når man tager mediernes ageren over de sidste 4-5 år med ind i regnestykket.
3: Vi ved, at Donald Trump insisterer på at holde sit løfte til det amerikanske folk: Nemlig at stoppe spild, svindel og korruption fra den føderale regering.
4: Vi ved også, at befolkningen er enormt positive over at nogen endelig vil kigge på – grundigt kigge på – at skatteydernes penge ikke bliver spildt, svindlet med, brugt på korruption. At der langt om længe er respekt omkring, hvad almindelige menneskers penge går til.
Man skulle ikke tro, at det var tilfældet, når man læser/ser CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, for det udelader de, men ikke desto mindre er det et faktum.
Så sent som i går kom der en ny meningsmåling, der viser, at Trump aldrig har haft større opbakning, og at folket (naturligvis) er tilfredse med, at deres skattepenge ikke (længere) går til spild, svindel og/eller korruption. Eller i det mindste: At der er fokus på det. Skatteyderne ser for første gang nogensinde et reelt ønske om at stoppe den råddenskab, som de ufrivilligt betaler til.
5: Og så ved vi, at dine medier lyver for dig. De lyver mere og hurtigere end en hest kan rende.
Hvis dine forældre/bedsteforældre kun ser DR, TV 2 og måske også holder en enkelt dansk avis, har de ikke en chance. Dine bedsteforældre mener det godt. Gode mennesker, der tror, at de orienterer sig om, hvad der rører sig i ind- og udland, og i stedet bliver de dagligt udsat for ondsindet propaganda, løgne, manipulation og et bjerg af udeladelser. Helt bevidst. Det er uacceptabelt, og det skal stoppe!
Du bør i øvrigt se TV 2 ‘nyheds’-indslag om USAID fra lørdag aften den 8. februar med Mikael Kamber som vært. I 3 stive minutter nævner TV 2 ikke svindel og/eller korruption og/eller spild med ét eneste ord. Til gengæld gør TV 2 det meget klart, at Trump og Musks handlinger vil koste mange mennesker livet. Som sagt: Uacceptabelt!
Hvad gad vi godt vide?
1: Har danske medier modtaget penge fra USAID? Hvis ja: Hvem, hvor mange penge, hvorfor, hvordan og til hvad?
2: Hvad skal vi dog gøre i forhold til vores medier? De lyver dig, dine kære, dine kolleger og alle dine bekendtskaber lige op i ansigtet. Konstant.
Skal vi blive ved med at stå ved kaffeautomaten og lade som om, at de reelt informerer os?
I 1. kapitel fokuserer Psst! på, at USAID, USA’s officielle agentur for nødhjælp, har brugt milliarder af skatteydernes penge på utroligt spild – i bedste fald. Du kan her se konkrete beløb for ting, der er fuldstændigt ude i hampen. Og ofte dybt mistænkelige. Stanken af systematiseret korruption og køb af dagsorden er kras. Du finder kapitel 1 lige her.
Nu kigger vi nærmere på USAID og medierne. ’Frie og uafhængige’ medier har nemlig også modtaget enorme summer, og hvorfor har de det?
De danske mediers dækning af historien er en evig birolle i både kapitel 1 og 2. En dækning, der ikke bare er under al kritik, men efter alle definitioner af journalistik fuldstændigt horribel. Og komplet uacceptabel.
*** Kapitel 2 ***
Fact: USAID har betalt millioner og atter millioner af dollars, helt utrolige beløb, til medier som Politico, Internews, BBC, Reuters, New York Times med mange, mange, mange flere.
Hvad angår offentliggørelsen af de bidrag, var de fleste af USAID’s finansieringer teknisk set altid offentlige, men ofte begravet i komplekse budgetposter og partnerskaber, hvilket gjorde det svært at få et klart overblik. Det ser ud til, at først efter DOGE (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) fik adgang til USAID’s regnskaber, blev specifikke beløb og modtagere mere tydelige.
Politico modtog sidste år 8,4 millioner dollars af den amerikanske regering. Ikke kun af USAID, som Psst! først rapporterede.
Mange udlægger det som om, at Politico er købt og betalt af Biden-administrationen, som via de mange penge sørgede for at sikre sig fordelagtig omtale, mens den anden fløj siger, at de fleste af pengene simpelthen kommer fra afdelinger/medarbejdere, der alle skulle have købt det dyreste af alle dyre Politico-abonnementer, nemlig Politico Pro.
8,4 millioner dollars i Politico Pro-abonnementer – det har New York Times, CNN, Reuters, Politico selv og mange, mange flere ikke nogle spørgsmål til. Det gør dem ikke spor nysgerrige.
BBC modtog i regnskabsåret 2023-2024 3,3 millioner dollars og igen regnes det af mange som bevis på råddenskaben, mens den anden fløj forklarer beløbet med, at USAID specifikt har doneret pengene til BBC’s internationale velgørenhedsorganisation, BBC Media Action. Ifølge rapporter har USAID været en betydelig donor til BBC Media Action, hvor de har bidraget med millioner af dollars i løbet af de seneste år.
Argumentet er så, at finansieringen er rettet mod BBC Media Action, som er adskilt fra BBC News og fokuserer på udviklings- og mediefrihedsinitiativer, snarere end direkte at finansiere BBC’s nyhedsoperationer.
Fagbladet ”Journalisten”, der beskriver sig selv som ” Danmarks kritiske medie om journalistik”, rapporterer den 6. februar, at 9 ud af 10 medier i Ukraine er afhængige af midler fra USAID til at kunne arbejde.
Ifølge ”Journalisten” åbner Elon Musks gerninger døren for ”russisk misinformation”, mens Journalisten overhovedet ikke ser skyggen af et problem i, at USA kontrollerer andre landes medier.
USAID støtter uafhængige medier i mere end 30 lande.
USAID har i 2023 finansieret træning og støtte af 6.200 journalister, hjulpet 707 ikke-statslige nyhedsmedier og har støttet 279 ikke-statslige organisationer, der arbejder for at styrke ’uafhængige medier’.
Ovenstående tal stammer fra presseorganisationen Reports Without Borders (RSF) og Wikileaks og er også gengivet af ”Journalisten” som gældende facts.
Vi ved jo fx, at USAID i den samlede sum valgte at støtte journalister i Sri Lanka med 8 millioner dollars, så de kunne lære at undgå binært kønssprog. Om det så er at ”styrke uafhængige medier” er så bare et lille hjørne af den enorme uenighed/forskellige perspektiver – eller forskellige virkeligheder, om du vil.
Også CNN, Reuters, New York Times har modtaget mange millioner dollars af USAID, og det er utroligt som om, at det er hele listen af medier, der afviser alt som “højreekstreme, falske konspirationsteorier” (hvis de da ellers nævner det), der er på listen over modtagere af mange millioner dollars.
Og så er der Internews, der nærmest er en hel historie i sig selv.
Historien med USAID og Internews drejer sig om et samarbejde, hvor USAID har finansieret Internews, en amerikansk NGO (nonprofitorganisation, red.), der ifølge Internews selv ”arbejder med at støtte uafhængige medier og journalister globalt”.
Samarbejdet har tiltrukket opmærksomhed og kritik, især efter afsløringer fra WikiLeaks og diskussioner på sociale medier.
De centrale elementer i historien er:
Ifølge oplysninger fra WikiLeaks og relaterede rapporter har USAID kanaliseret enorme midler gennem Internews: USAID har angiveligt brugt næsten 500 millioner dollars på at finansiere Internews’ aktiviteter.
Internews har angiveligt “arbejdet med” over 4.291 medier, produceret 4.799 timers udsendelser på et år, nået ud til op mod 778 millioner mennesker og trænet over 90.000 journalister globalt.
Aktiviteterne har også inkluderet støtte til tusindvis af sociale medieplatforme.
Kritikere hævder, at Internews’ arbejde er en del af et amerikansk “propaganda- og undergravningsnetværk”.
De mener, at finansieringen bruges til at fremme amerikanske interesser under dække af at støtte uafhængige medier. De påpeger, at Internews har arbejdet tæt sammen med store aktører som Facebook, Google og filantropiske organisationer, hvilket rejser spørgsmål om, hvor uafhængige de støttede medier reelt er.
Rapporter, blandt andet fra The Washington Post, har vist, at mange “uafhængige” medier, især i lande som Ukraine og Rusland, har været økonomisk afhængige af USAID-midler gennem Internews. Da USAID suspenderede finansieringen har det angiveligt ført til økonomiske kriser for de medier, hvilket igen (helt åbenlyst) har sat spørgsmålstegn ved deres “uafhængighed”.
Internews selv fremhæver, at deres arbejde handler om at styrke mediefrihed, træne journalister og sikre adgang til pålidelig information. De understreger, at deres mål er at hjælpe lokalsamfund med at tage informerede beslutninger og holde magthavere til ansvar. Organisationen nævner også, at deres finansiering kommer fra en bred vifte af donorer, ikke kun USAID, og at deres arbejde er gennemsigtigt.
Mens Internews’ arbejde officielt handler om at fremme pressefrihed, er der udbredt bekymring for, at finansieringen kan bruges til at fremme bestemte politiske dagsordener. Hvis man kigger på listen over bekræftede og ubekræftede USAID-donationer/støtte, kan man i hvert fald godt konkludere, at DEI (Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion) er en af de dagsordener, mens den globale mediestøtte er en anden.
Samtidig er der belæg for at sige, at Internews har gjort sig i censur, der også har været en fast og vigtig følgesvend for Biden-administrationen.
USAID’s Internews-direktør pressede annoncører til at oprette udelukkelseslister for kun at finansiere godkendte nyhedskilder. Sådan udførte hun USAID’s officielle politik om at få USAID-partnere til at udføre “annoncørkontakt” for at “omdirigere finansiering.”
Hvad betyder det på godt dansk?
Det betyder, at USAID pressede annoncører til at boykotte alle medier, der ikke var venstreorienterede.
Journalist Mike Benz skal have mention her – han har meget længe undersøgt USAID, og selvom hans facts helt i tråd med resten af historien her enten bliver afvist eller udeladt af de etablerede medier (CNN og kumpanerne, red.) er han i det mindste for perspektiveringens skyld i den grad værd at slå op på X.
Så skal vi ikke forsøge os med en meget forsigtig delkonklusion, som de fleste forhåbentligt kan være enige i? Selvom: Man kan sgu aldrig vide i denne tid.
Here goes:
Historien med USAID og Internews er helt overordnet både kompleks og polariserende.
På den ene side ses de enorme beløb som vigtige bidrag til at styrke uafhængige medier globalt.
CNN og kumpanerne afviser eller udelader alle beskyldninger, der er nul nysgerrighed omkring afsløringerne, og det hele er ”højreekstreme, falske, konspirationsteorier”.
Bogstaveligt talt:
På den anden side rejser USAIDs globale mediestøtte spørgsmål om, hvorvidt støtten i virkeligheden skaber afhængighed og politisk indflydelse under dække af mediefrihed.
Diskussionen er fortsat rødglødende. Især i lyset af de seneste afsløringer, den igangværende debat om udenlandsk finansiering af medier og den massive dokumentation af de etablerede mediers løgne, manipulation, rå dagsorden og den evigt brusende flod af udeladelser af helt centrale informationer.
Der starter og slutter historien
Godt, vi skal til at samle op. Mon ikke vi vender tilbage til USAID i opfølgende artikler? Kunne man forestille sig. Ligner en sag, der ikke blæser over lige nu og her.
For det første: USAID betyder IKKE US-AID, som det ellers omtales på DR og TV 2. Det står for US Agency for International Development. Det udtales U-S-A-I-D.
De argeste kritikere synes, at afsløringerne er rigeligt med belæg til at konkludere, at USAID er en CIA-front, der har til opgave at udøve indflydelse på andre lande. En front, der har købt presse, organiserer opposition, og meget mere. En global aktør under indflydelse af en eller flere efterretningstjenester.
Den anden fløj, som udgøres af CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, afviser blankt de meget få stykker information, som de ikke udelader. Deres historie er, at Trump/Musk vil lukke for udviklingsbistanden og at mange mennesker derfor vil dø.
Der starter og slutter deres historie – alt derudover er “højreekstreme, falske, konspirationsteorier”. Nysgerrigheden om milliarder og atter milliarder, nok mere sandsynligt billioner, af skatteydernes kroner er 100 procent fraværende.
Men der er jo også en helt gennemgående en tydelig foragt for almindelige skatteydere, forbrugere, borgere.
Det er yderpunkterne.
Og så er der alle dem, der befinder sig et sted i midten af her spektrum. Almindelige mennesker, der har en grad af viden om, at USAID (som absolut minimum) uden respekt og ansvar har spildt milliarder og atter milliarder af skatteydernes dollars.
Hvad VED vi?
Så hvad ved vi nu?
1: Vi ved, at USAID har brugt milliarder af skatteydernes penge på utroligt spild – i bedste fald. For stanken af systematiseret korruption og køb af dagsorden er ualmindeligt kras.
2: Vi ved, at nysgerrigheden fra de etablerede medier ikke bør være lige så stendød, som tilfældet er. Og at den manglende nysgerrighed omkring den her enorme strøm af afsløringer er enormt mistænkelig. Især når man tager mediernes ageren over de sidste 4-5 år med ind i regnestykket.
3: Vi ved, at Donald Trump insisterer på at holde sit løfte til det amerikanske folk: Nemlig at stoppe spild, svindel og korruption fra den føderale regering.
4: Vi ved også, at befolkningen er enormt positive over at nogen endelig vil kigge på – grundigt kigge på – at skatteydernes penge ikke bliver spildt, svindlet med, brugt på korruption. At der langt om længe er respekt omkring, hvad almindelige menneskers penge går til.
Man skulle ikke tro, at det var tilfældet, når man læser/ser CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, for det udelader de, men ikke desto mindre er det et faktum.
Så sent som i går kom der en ny meningsmåling, der viser, at Trump aldrig har haft større opbakning, og at folket (naturligvis) er tilfredse med, at deres skattepenge ikke (længere) går til spild, svindel og/eller korruption. Eller i det mindste: At der er fokus på det. Skatteyderne ser for første gang nogensinde et reelt ønske om at stoppe den råddenskab, som de ufrivilligt betaler til.
5: Og så ved vi, at dine medier lyver for dig. De lyver mere og hurtigere end en hest kan rende.
Hvis dine forældre/bedsteforældre kun ser DR, TV 2 og måske også holder en enkelt dansk avis, har de ikke en chance. Dine bedsteforældre mener det godt. Gode mennesker, der tror, at de orienterer sig om, hvad der rører sig i ind- og udland, og i stedet bliver de dagligt udsat for ondsindet propaganda, løgne, manipulation og et bjerg af udeladelser. Helt bevidst. Det er uacceptabelt, og det skal stoppe!
Du bør i øvrigt se TV 2 ‘nyheds’-indslag om USAID fra lørdag aften den 8. februar med Mikael Kamber som vært. I 3 stive minutter nævner TV 2 ikke svindel og/eller korruption og/eller spild med ét eneste ord. Til gengæld gør TV 2 det meget klart, at Trump og Musks handlinger vil koste mange mennesker livet. Som sagt: Uacceptabelt!
Hvad gad vi godt vide?
1: Har danske medier modtaget penge fra USAID? Hvis ja: Hvem, hvor mange penge, hvorfor, hvordan og til hvad?
2: Hvad skal vi dog gøre i forhold til vores medier? De lyver dig, dine kære, dine kolleger og alle dine bekendtskaber lige op i ansigtet. Konstant.
Skal vi blive ved med at stå ved kaffeautomaten og lade som om, at de reelt informerer os?
Lederen af det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering (DOGE) i Trump-regeringen og verdens rigeste mand, Elon Musk, siger det således: Det officielle agentur for nødhjælp, ”USAID (United States Agency for International Development), er i stykker. Ødelagt, så det ikke kan genoprettes” og en “kriminel organisation”.
Dokumentationen, informationerne, anklagerne, rygterne, påstandene absolut vælter frem i disse dage og timer.
Det står klart, at USAID har brugt uhyrlige summer – betalt direkte af de amerikanske skatteydere – på ting, som man, som normal person, ikke engang kunne forestille sig var ægte. Spørgsmålet er så også om de her ’ting’ så alle sammen i virkeligheden er ægte.
USAIDs slogan er “From the American People”. Fra det amerikanske folk.
Og det er et godt motto – korrekt og catchy. Pengene kommer direkte fra det amerikanske folk, skatteyderne, men hvem og hvad betaler de amerikanske skatteydere så konkret til?
Historien er stukket af i lige dele dokumentation, information, sladder, løse påstande, anklager og larm, masser af larm, så pas på derude.
Psst! vil henvise dig til konkret belæg undervejs, men indrømmer blankt, at historien er svær og kompleks. Og at der er to virkeligheder i den samme verden, gør det ikke lettere.
Det, der står klart, er, at Elon Musk og hans DOGE-team (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) har fået adgang til USAIDs bøger.
Og DOGE har fundet vilde ting. Så ord nærmest ikke dækker.
I absolut bedste fald fuldstændigt respektløst og dybt bizart spild af skatteydernes penge, men ”bedste fald” er svær at købe:
1: Det stinker af korruption.
2: Der er dokumentation for, at USAID er en politisk (egenrådig) spiller, der køber sig til indflydelse. Der pusher sin egen agenda. ”En global aktør”.
3: Rå dagsorden! Det handler om at fremme helt specifikke dagsordener. Som fx DEI. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
Og så er der USAIDs globale mediestøtte. En voldsom omgang, som vi naturligvis kommer til.
Men også så utroligt mange andre dybt skumle og ekstremt dyre transaktioner. Og kæmpe, kæmpe beløb til ting, der angiveligt mere eller mindre er løbet ’ud i sandet’.
10 procent er mange penge
USAIDs budget er enormt. Vi ved fx, at USAID alene i 2023 udbetalte 72 milliarder dollars, som også rapporteret af DR. 72 milliarder dollars er mere end 500 milliarder danske kroner.
Men hvad så med alle de gode ting, som USAID også står for?
Det er også et reelt spørgsmål. En konkret og stor bekymring. Konsekvenserne af en pludselig nedlukning af USAID kan være fuldstændigt uoverskuelige. Og grusomme.
I 2023 udbetalte USAID omkring 72 milliarder dollars i bistand, men kun en del af det beløb var øremærket til humanitær nødhjælp. Det er uklart præcist hvor mange penge reelt gik til det, som de fleste af os forbinder med humanitær nødhjælp.
Meget tyder på, at beløbet skal findes i omegnen af 10-20 procent af det samlede beløb. Det kan man se på ForeignAssistance.gov, der er en officiel hjemmeside, der drives af USAID og det amerikanske udenrigsministerium, og giver detaljerede data om fordelingen af udenlandsk bistand.
Historiske data viser, at humanitær nødhjælp typisk udgør omkring 10-20% af USAID’s budget, afhængigt af året og de globale kriser.
Congressional Research Service (CRS)-rapporter viser nogenlunde det samme billede:
Humanitær nødhjælp udgør en relativt lille del af USAID’s samlede budget sammenlignet med langsigtede udviklingsprogrammer. For eksempel har rapporter vist, at humanitær bistand i nogle år har ligget omkring 15% af det samlede budget, mens resten går til udviklingsprojekter, sundhed, økonomisk støtte og andet.
For en god ordens skyld: Congressional Research Service (CRS) er en amerikansk offentlig institution, der fungerer som en forsknings- og analyseafdeling for USA’s Kongres.
Så 10-20 procent af USAID’s budget går til humanitær nødhjælp, mens resten går til langsigtede udviklingsprojekter, sundhedsinitiativer og andre ikke-akutte programmer.
HVIS tallet er 10 procent, er det så stadigvæk i hvert fald 4-5 milliarder dollars. Hvis tallet er 20 procent er det op mod 10 milliarder dollars. Bare for at sætte konsekvenserne tydeligt op. Man kan få meget humanitær nødhjælp for både 5 og 10 milliarder dollars.
Elon Musk har selv sagt ord om, at “livsfrelsende nødhjælp” ikke vil blive berørt, men hvor definitionen præcis starter og slutter i forhold til “livsfrelsende nødhjælp” er usikkert. Vi kunne med sikkerhed godt bruge nogle forsikringer fra Elon Musk/DOGE om, at der er styr på den del. Lige nu og her er der for meget kaos til at danne sig et reelt overblik over om de USAID-programmer – dem, der hjælper folk, holder folk i live – klarer sig helskindet igennem den her enorme togulykke af en begivenhedsrække.
En global aktør
USAID er også under beskydning for ikke at svare, ikke at ville stå til regnskab for det amerikanske folk og at begå sig som en ”selvstændig global aktør”.
USA’s udenrigsminister, der også netop nu er acting director af USAID, Marc Rubio siger, at:
“USAID opfører sig som en global aktør. De opfører sig som om, at de ikke repræsenterer USA. Målet var at reformere USAID, men nu har vi en situation med grov ulydighed, og vi har en situation, hvor agenturet siger, at ‘vi arbejder ikke for nogen, vi arbejder for os selv.”
Se Marc Rubio opsummere hans opfattelse af USAID på 2 minutter lige her.
Generelt er billedet sådan, at enten fokuserer medier – som fx samtlige danske medier, CNN, New York Times, Washington Post med flere – på, at ”Elon Musk vil lukke USA’s officielle agentur for udviklingsbistand – mange mennesker vil derfor dø”. That’s it – det er hele den historie, de fortæller.
Så sent som i går aftes (lørdag 8/2) havde TV 2 Nyhederne et indslag om USAID. Her hørte du nul ord spild/korruption/svindel. Nul. Til gengæld fik du masser af ord, om Musk nu sender mange mennesker direkte i døden. Mikael Kamber var det talende ansigt, der formidlede den perverst skævvredne historie til danskerne. DRs dækning er 1:1 den samme. Som altid.
Skammelig fordummelse af offentligheden. Hvordan de danske medier kan se sig selv i øjnene, er utroligt svært at forstå. Psst! har på under et år dokumenteret, hvordan de danske medier helt bevidst lyver, manipulerer og udelader om specifikke emner. De emner, hvor manuskriptet kommer oppefra.
Du finder ikke ét gram af nysgerrighed i forhold til den utrolige råddenskab, der bliver afdækket i disse dage. Den helt konkrete information bliver … (du ved allerede hvilket ord, der kommer nu) … udeladt.
Overordnet afviser CNN og kumpanerne alt som højreekstreme, falske konspirationsteorier (dén gamle traver, ja), og det er, hvis de overhovedet nævner det.
Omvendt virker de medier og mediepersonligheder, som følger de her USAID-afsløringer tæt, til at være gået fuldstændigt all in på at få nedlagt USAID. Og gerne lige NU! De dækker hver en ny afsløring intenst, men kun meget få af dem fokuserer på/stiller spørgsmål til den konkrete, livsfrelsende, altafgørende nødhjælp, som USAID (også) står for. Det bliver også udeladt.
Det er med andre ord enten-eller. Igen: To virkeligheder i samme verden.
Det vil Psst! forsøge at perspektivere.
Vi må tage det step by step – der er ingen anden vej.
Vi bliver først nødt til at eksemplificere og konkretisere, hvad USAID har brugt mange milliarder (spørgsmålet er nærmere om vi samlet set er oppe på billioner, red.) af skatteydernes penge på.
Følgende USAID-posteringer (og det er vel at mærke kun et beskedent udvalg – ellers ville vi fylde flere kapitler ud) er gengivet af Det Hvide Hus og/eller DOGE og/eller guvernører/senatorer og/eller uafhængige medier/journalister. De rapporterer følgende udgifter som fakta. Intet mindre.
MEN:
Vær opmærksom på, at etablerede medier som CNN, ABC, Reuters AP (Associated Press), Washington Post, New York Times ikke finder nedenstående udgifter dokumenteret. Nogle af dem, jo, men langt fra alle. De fleste af disse udgifter finder de nævnte medier absolut ingen grund til at nævne med et ord.
Så med den disclaimer:
Lille (tro det eller ej) udpluk fra ’LISTEN’:
68 millioner dollars til World Economic Forum.
4,5 millioner dollars til bekæmpelse af desinformation i Kasakhstan.
20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-program (populært amerikansk tv-show) i Irak.
330 millioner dollars til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder (hvilke afgrøder tror du mon, der er tale om her?).
25 millioner dollars til Deloitte for at fremme grøn transport i Georgien.
8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
1,5 millioner dollars til DEI-programmer i Serbien. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
2 millioner dollars til marokkanske keramik-kurser.
27 millioner dollars til gaveposer til illegale immigranter. Altså gaveposer til illegale immigranter for cirka 195 millioner danske kroner.
300 millioner dollars på et ubenyttet afghansk kraftværk.
200 millioner dollars på en ubenyttet afghansk dæmning.
250 millioner dollars på en ubenyttet afghansk vej.
Dette lille udpluk alene står i over 9,1 milliarder danske kroner.
Udgifterne her er givet/gengivet af Det Hvide Hus, DOGE, diverse guvernører og senatorer samt medier og uafhængige journalister. Alle de ovenstående beløb kommer fra konkrete kilder, som man under normale omstændigheder ville tillægge værdi.
Du kan fx se tal direkte fra USASPENDING.gov lige her, der viser, at USAID betaler 68 millioner dollars til World Econimic Forum.
Men vigtigt:
Nogle af disse udgifter bliver modsagt af etablerede medier som CNN, AP (Associated Press), Washington Post, New York Times med flere. Kritikken mod USAID bliver i høj grad afvist som højreekstreme og falske konspirationsteorier.
Disse medier finder altså angiveligt ikke, at udgifterne her er dokumenteret, men det skal også bemærkes, at de omtalte medier udelader langt de fleste af informationerne. Udgiften til World Economic Forum hører fx med i den gruppe.
De to virkeligheder…?
Hvorfor transkønnet opera?
Nu går vi til andre beløb, som også indeholder mindre beløb, for at eksemplificere, hvad USAID også har støttet økonomisk. Ikke fordi de udgifter i sig selv gør en stor forskel i USAIDs massive budget, mere for at belyse hvad USAID har besluttet, at amerikanernes skattekroner skal bruges til.
Følgende USAID-udgifter kommer direkte fra Det Hvide Hus:
Psst! kan ikke be- eller afkræfte rigtigheden af alle ovenstående oplysninger om USAIDs pengestrømme. Og hvem skal i grunden bekræfte dem?
Informationerne kommer direkte fra DOGE, de bliver gengivet af Det Hvide Hus, amerikanske politikere og medier og så kommer informationerne også fra gravere, der har undersøgt udgifter via officielle og generelt anerkendte kanaler. Fx kommer mange af tallene fra usaspending.gov, der er ”the official open data source of federal spending information”.
Mange opfatter informationerne som facts, mens etablerede medier (som sagt) som New York Times, CNN, Politico, Reuters, Washington Post og alle danske medier enten afviser og/eller udelader langt det meste. Den her gruppe af medier anerkender ikke Trump, Det Hvide Hus, DOGE og diverse ministre/politikere som troværdige kilder. Meget langt fra endda.
Jo dybere du graver jo klarere ser du et post-faktuelt samfund, hvor virkeligheden som en splittet flod har forgrenet sig i to brusende strømme, der flyder i hver sin retning. Og kommer længere og længere fra hinanden.
Når det er sagt. Nogle af udgifterne synes alle dog enige om er korrekte:
Det er fx 1) 20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-tv-program i Irak. 2) Hundredvis af millioner dollars til et program til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder og diverse enten mislykkede eller skumle infrastruktur-projekter og 3) 8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
Der er andre, men disse eksempler nævnes som nogle af de få på tværs af begge virkeligheder i denne intenst opdelte verden.
Historien her er allerede meget omfattende, og vi har ikke engang talt om medierne endnu.
Wow, medierne. Hvad skal vi dog gøre?
USAID har betalt millioner og atter millioner af dollars, helt utrolige beløb, til medier som Politico, Internews, BBC, New York Times med mange, mange, mange flere.
Det er selvfølgelig endnu en (særdeles) omfattende sag, så vi bryder historien her. Og glæder os meget til at præsentere kapitel 2.
Kapitel 2 vil lige fra starten fokusere knivskarpt på USAID og verdens “frie og uafhængige” medier.
PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k
Belæg er dokumentation for, at en påstand/en konklusion/en historie er sand. Eller tilstræber sandheden. Objektivitet og ægte nysgerrighed kan fremskaffe belæg.
Belæg er afgørende for troværdigheden og integriteten af journalistisk arbejde.
Vi overgiver os, mediernes massive splash-kampagner fik os, og vi ved nu, at RFK Jr., nomineret som USAs næste sundhedsminister, er “antivaxxer, vanvittig, fucking vanvittig, skør, konspirationsteoretiker.”
Citater fra samtlige etablerede danske medier, der alle som en fortæller den præcis samme historie med de præcis samme ord. Vi taler seriøse medier, fx kalder Information ham for både antivaxxer og vanvittig.
Vi ved også, at Tulsi Gabbard, nomineret som næste amerikanske spionchef, er “russisk marionetdukke.” “Russisk indflydelsesagent”. “I Kreml kan de ikke få armene ned”, siger fx Jyllands-Posten, mens Berlingske siger, at “de elsker hende på russisk stats-tv” og at “hun får alarmklokkerne til at ringe”.
Vi hører jer, og nu beder vi bare om en ting. En ting, som I helt sikkert har styr på. Noget, der alligevel altid skal være i orden, og derfor naturligvis er i orden.
Belæg.
Vi vil nu gerne bede om belæg.
I lyver med åbne øjne
Psst! inviterer hermed alle medier, eksperter, politikere til at fremvise belæg for deres egne ord. I kan nu sætte lille Psst! på plads – gøre os fuldstændigt til grin. Vi inviterer jer til det.
Vi lover at bringe alle citerede mediers, eksperters, politikeres belæg uredigeret her på Psst!. I får alt den plads, som I skal bruge for at vise danskerne det belæg, I har.
Og her er lidt yderligere incitament:
Det kan I ikke. I tør heller ikke.
Måske kontroversielt, men fordi Psst! har dokumenteret mediernes manuskript, kan vi gå videre, og sige:
I har ikke belæg. I lyver med åbne øjne. I pusher rå dagsorden. I følger jeres udleverede manuskript.
Information, seriøse, ordentlige Information, har I ikke lyst til at fremvise belæg for, at RFK Jr. er “vanvittig antivaxxer”? Samtidig vil vi bede om en tjeneste: Spørg lige de første 20 medarbejdere på Information om de ville lade deres barn følge USAs børnevaccinationsprogram. Eventuelt sig, at de ville få en million kroner for at lade deres eget barn følge det program. De skal selvfølgelig først lige vide facts om det program, også sammenlignet med det danske børnevaccinationsprogram, det siger sig selv. Og det er jo ikke fordi, at I fortæller borgerne konkrete detaljer om det. Vel?
Så laver vi en rask lille meningsmåling. Det kunne være sjovt. Spørgsmålet til Informations medarbejdere er altså:
“Ville du lade dit barn følge USAs børnevaccinationsprogram for en million kroner?”
TV-ekspert Niels Bjerre-Poulsen er en af de mest anvendte kommentatorer om amerikansk politik og kultur, og han har vundet flere priser for sin formidling af amerikanske samfundsforhold.
Niels, hvad er dit belæg for at sige, at Tulsi Gabbard er russisk indflydelsesagent? Det spørgsmål bør dine venner på DR selvfølgelig stille, men det ved vi selvfølgelig, at de ikke gør.
Magnus Barsøe, socialdemokratisk politiker, hvad er dit belæg for at sige, at Tulsi Gabbard er russisk marionetdukke? Når du nu ved, at hun er forræder, bør du vel dele dit belæg. Det er jo en kæmpe historie – 100% sikkert en Cavling. Måske endda en Pulitzer.
Jyllands-Posten, hvad er jeres belæg for at sige, at de “i Kreml ikke kan få armene ned” over, at Tulsi Gabbard er nomineret til amerikansk spionchef? Forstår I godt, hvor alvorlig en anklage, I fremsætter? I insinuerer, at hun er forræder.
Og Jyllands-Posten, nu vi lige har jer: Har I én medarbejder, der har en militærkarriere, der kan matche hendes?
Vi kan også spørge på en anden måde. Hvis en dansk politiker (lad os sige, at det er en kvinde) havde tjent sit land, været udsendt i verdens brændpunkter, var steget i graderne til fx major, havde fået en grå stress-stribe i håret på grund af alle de grusomme ting, hun havde set, ville I så insinuere, at hun er virkeligheden er en forræder i jeres overskrift?
B.T., hvad er jeres belæg for at skrive, at “RFK Jr. er stærk modstander af vacciner, ikke kun af coronavaccinerne, men også mange vacciner til børn, som vi ved mindsker børnedødeligheden”?
Alle medier – og vi mener ALLE: Hvad er jeres belæg for at fortælle danskerne, at RFK Jr. er en skør antivaxxer, farlig for folkesundheden i USA, vaccine-skeptiker? Skyd!
Og hvad er jeres belæg for at fortælle danskerne, at USAs nominerede til kommende spionchef er et russisk aktiv? Skyd!
Hvad er belæg?
Troværdighed: Belæg sikrer, at publikum kan stole på den information, de modtager. Uden belæg kan påstande virke som spekulationer eller propaganda.
Ansvarlighed: Journalister har et etisk ansvar for at rapportere nøjagtigt og ærligt. Belæg hjælper med at holde journalister ansvarlige for deres rapportering.
Retlig Sikkerhed: Belæg beskytter journalister mod ærekrænkelser og lovbrud som injurier, da de kan bevise, at deres rapportering er baseret på fakta.
Kvalitet: God journalistik, som er grundigt dokumenteret, tilføjer dybde og kvalitet til rapporteringen, hvilket kan føre til bedre forståelse og debat om emnet.
Krav til Belæg:
For at noget kan kaldes belæg, skal det opfylde visse kriterier:
Relevans: Belægget skal være direkte relateret til påstanden eller historien.
Nøjagtighed: Fakta skal være korrekte og verificerede.
Pålidelighed: Kilderne til belægget skal være troværdige. Det kan inkludere:
Sekundærkilder: Eksperter, forskning, tidligere rapportering fra anerkendte medier, der klart og tydeligt har fremvist belæg.
Verificerbarhed: Andre bør kunne verificere belægget, enten gennem offentligt tilgængelige kilder eller ved at kontakte de samme kilder.
Transparens: Journalister bør være åbne om deres kilder, hvor det er muligt, uden at gå på kompromis med kildens sikkerhed eller anonymitet.
Så værsgo, medier, politikere og eksperter. I har platformen lige her – I får lige så meget plads, som I har brug for, og jeres svar vil blive bragt uredigeret.
Statstalerøret DR var i går blevet sendt i byen af chefen for at sikre sig, at alle danskere nu også forstod, at det vel nok var en frygtelig beslutning af Donald Trump at trække USA ud af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) allerede på sin første arbejdsdag.
Nyheden kørte i loop på DRs radiokanaler, du fik indslag i tv og artikler på nettet. DR førte klart an i gårsdagens splash, men B.T., TV 2 og andre kom dog DR til undsætning med egne historier. Selvfølgelig med præcis samme budskab som DRs, det skulle gerne efterhånden give sig selv.
DR interviewede for en gangs skyld ikke kun DR, men havde faktisk forskellige kilder på historien. Alle DRs kilder mener dog præcis det samme, og hvis man var konspiratorisk anlagt, kunne man få tanken, at DR (igen) forsøger at skabe en illusion om videnskabelig konsensus.
Trumps beslutning om at trække USA ud af WHO var en stor historie på DR, hvilket kan undre. For det første fordi der er sket så utroligt mange ting i løbet af Trumps første dage, at en udmelding af WHO virker som en meget lille historie, og for det andet fordi, at det ikke er særligt længe siden, at medierne ikke kunne piskes til at skrive et eneste bogstav om WHO. Total radiotavshed.
Fx i foråret 2024, hvor WHO fortsat arbejdede seriøst med at få samlet alle lande til at underskrive WHOs pandemi-traktat. Et enormt prestigeprojekt for WHO og ikke mindst WHO-generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus.
Ifølge myndigheder og de altid enige medier handlede traktaten om, at WHO ville sikre, være et instrument for, at verden er bedre rustet til at forebygge og reagere mere effektivt, næste gang en pandemi rammer.
En anden, vidt udbredt, version er, at WHO fra start brugte den planlagte pandemitraktat til at søge mere magt og voldsomt mange flere penge. En mangedobling af nuværende budget (inkl. USAs bidrag), med magt til at træffe selv overnationale beslutninger.
WHOs pandemitraktat mødte voldsom folkelig modstand, og selvom den modstand selvfølgelig aldrig nåede frem til de etablerede medier, mærkede de varmen i WHOs hovedkvarterer.
WHOs generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus beskyldte helt efter den i dag gængse opskrift fake news, løgne og konspirationsteorier for at “sabotere” WHOs pandemi-traktat, og sagde, at kommende generationer “aldrig ville tilgive” medlemslandene, hvis de lod denne historiske chance for at gøre WHO til en mastodont med ubegrænset magt passere.
Det var på det tidspunkt, at du ikke kunne se én artikel i medierne. Tavsheden steg for hver dag, vi kom nærmere WHOs pandemi-traktat.
Hvis vi går længere tilbage syntes de danske medier, at pandemi-traktaten var en fremragende ide. Ekstra Bladet, Berlingske og TV 2 er bare nogle af de medier, der via Ritzau fortalte, at det handler om “en international aftale, der skal sikre, at verden er bedre rustet til at forebygge og reagere mere effektivt, næste gang en pandemi rammer.”
Denne gigantfiasko er ikke en fiasko
Pandemi-traktaten endte som en (indtil videre) kæmpe fiasko for WHO og især generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus, der efter traktatens sammenbrud i maj 2024 udtalte sig til mediernes skov af rullende mikrofoner:
“Dette er ikke en fiasko,” sagde han om fiaskoen. Og de danske medier var helt stille. Havde intet at sige.
Men det har de jo så nu, hvor Trump har trukket USA, der alene stod for små 20 procent af medlemslandenes samlede WHO-bidrag (mellem 400 og 500 millioner dollars, red.) Som Trump har sagt:
“De flår os. WHO gør alt for at please Kina, så lad Kina betale, hvad vi betaler. WHO håndterede Covid-19 utroligt dårligt. Hvilken total fiasko de havde der. Det skal være min store ære omgående at trække USA ud af det foretagende.”
Som sagt, så gjort.
DR taler med blandt andre Anna Stæhr Johansen, tidligere chef hos WHO med en Ph.d. indenfor forberedelse af sundhedsvæsner, og Lone Simonsen (under corona kendt som Corona-Lone, red.), professor i epidemiologi på Roskilde Universitet og leder af forskningscentret PandemiX.
“Når man ingen penge har, så bliver man nødt til at fyre folk. De aktiviteter man normalt vil have ud i landene, de eksisterer ikke længere. Det kommer til at gå ud over folks sundhed i hele verden, inklusiv i den europæiske region. Man må forvente, at der er folk, der kommer til at dø som konsekvens af det”, siger Anne Stæhr Johansen til DR i værket “Trump dropper støtte til WHO: Tidligere medarbejder frygter dødsfald som konsekvens”.
Lone Simonsen stemmer i:
“Det er jo altså en frygtelig situation for global sundhed,” siger hun til DR. Og så gentager hun mere eller mindre det samme til B.T., der kuriøst nok også lige har besluttet sig for at få Lone Simonsens syn på sagen.
DR slutter deres artikel med misinformation og smæde om Robert F. Kennedy Jr. – den samme smæde, som du har hørt mange gange før: “Han er konspirationsteoretiker, imod vacciner, blev censureret af Instagram under C-19 osv.” – ja, den sang der.
Og nu hvor DR selv bringer RFK Jr. på banen, så lad os da lige høre, hvad han mener om WHO. Det er jo faktisk ret interessant eftersom, at Trump har nomineret ham til ny sundhedsminister i USA.
Alle andre medier skriver jo, at Robert F. Kennedy er vanvittig. KUK-KUK! Imod vacciner (misinformation). Skør. Konspirationsteoretiker. Kennedy-familiens sorte får. Du har hørt den vamle traver til bevidstløshed.
Så tilgiv os, men Psst! vil i stedet for bestilt, ondskabsfuld og løgnagtig smæde fokusere på, hvad Robert F. Kennedy rent faktisk har sagt.
Du kan læse mediernes egne ord om manden lige efter Trump pegede på ham, lige her.
RFK Jr. har først og fremmest gentagne gange hævdet, at WHO er blevet et værktøj for Kina, World Economic Forum, Big Pharma, og store landbrugsvirksomheder. Han mener, at disse aktører bruger WHO til at fremme deres egne interesser frem for global sundhed.
WHOs rolle i pandemihåndtering: RFK Jr. har skarpt kritiseret WHO’s håndtering af pandemien, især med hensyn til reaktionen på varianter som fx Omikron. Han beskylder WHO for at skabe unødvendig frygt og panik. Han mener, at en kombination af naturlig immunitet og tidlig behandling burde være prioriteret frem for panikskabelse.
Suverænitet og global kontrol: RFK Jr. har advaret mod, at WHO’s forslag til nye internationale sundhedsreguleringer og pandemitræktater kunne fratage nationer deres suverænitet og skabe en global totalitær stat. Han har påpeget, at WHO ønsker at tage over styringen af globale sundhedsnødsituationer, inklusive styringen af laboratorier og beslutninger om sundhedsinterventioner.
Udmeldelse af WHO: Han har tydeligt udtrykt, at også han ville trække finansieringen til WHO, hvis han får muligheden. Først og fremmest som en reaktion på WHO’s afsporing fra sine oprindelige opgaver inden for ernæring, sanering og adgang til medicinsk behandling til at fremme interesser fra store virksomheder og global elite.
Fokus på bagvedliggende årsager: RFK Jr. har argumenteret for, at sundhed ikke kommer fra vacciner alene, men fra bedre ernæring, sanering, rent vand og adgang til medicinsk behandling, hvilket han mener WHO har mistet fokus på.
RFKs synspunkter afspejler en dyb mistillid til WHO’s nuværende struktur og prioriteringer og er del af et bredere historie om mistillid til internationale sundhedsorganisationer og deres forhold til private og statslige aktører.
Udvalgte citater:
Her er nogle udvalgte konkrete citater fra Robert F. Kennedy Jr., der er beslægtet til ovenstående sammenfatning:
På dansk:
“Verdenssundhedsorganisationen er blevet et redskab for det kinesiske kommunistparti, Davos, Big Pharma og Big Ag (store landbrug, red.)”
“WHO skaber panik om Omicron. De burde fokusere på tidlig behandling og naturlig immunitet, ikke skræmme folk til lockdowns og påbud.”
“Hvis jeg får chancen, vil jeg fratage WHO finansiering. De er blevet overtaget af kommercielle interesser og tjener ikke længere den offentlige sundhedsmission, de blev oprettet til.”
“WHOs foreslåede internationale sundhedsreguleringer vil i praksis fratage nationer deres suverænitet. Det er et skridt mod global totalitarisme under dække af sundhedssikkerhed.”
“I stedet for at fokusere på ernæring, sanering og adgang til medicinsk behandling, er WHO blevet en arm af Big Pharma, der prioriterer vacciner frem for alt andet.”
På engelsk (så du kan søge på dem og se citatet i rette kontekst):
“The World Health Organization has become a tool of the Chinese Communist Party, Davos, Big Pharma, and Big Ag.”.
“WHO is generating panic about Omicron. They should be focusing on early treatment and natural immunity, not scaring people into lockdowns and mandates.”
“If I have the opportunity, I will defund the WHO. They’ve been captured by corporate interests and are no longer serving the public health mission they were established for.”
“The WHO’s proposed international health regulations would effectively strip nations of their sovereignty. It’s a move towards global totalitarianism under the guise of health security.”
“Instead of focusing on nutrition, sanitation, and access to medical treatment, WHO has become an arm of Big Pharma, pushing vaccines over all else.”
Stort tillykke til amerikanerne fra Psst! Bare det var os.
