Den første officielle, føderale gennemgang af COVID-vaccine-skader hos CDC (Centers for Disease Control and Prevention) er nu sat på pause. Måske det bliver en meget lang pause.
Mødet skulle have været afholdt den 18.-19. marts af ACIP (ACIP (Advisory Committee on Immunization Practices) – det udvalg under CDC, der laver de officielle anbefalinger om, hvilke vacciner børn og voksne skal have.
Nu er mødet suspenderet/udsat på ubestemt tid/aflyst (hvad du end foretrækker), og det sker på grund af en føderal domstolsafgørelse fra 16. marts 2026.
En amerikansk distriktsdommer i Massachusetts (i sagen American Academy of Pediatrics m.fl. mod Robert F. Kennedy Jr. og HHS) har midlertidigt (hvilket kan betyde lidt af hvert – venter der fx et langvarigt juridisk slag taler vi om år) blokeret flere ændringer i vaccinepolitikken, herunder konstitueringen af ACIP-panelet, som HHS-chef Robert F. Kennedy Jr. havde udskiftet i 2025 med nye medlemmer.
Derudover:
Alle stemmer og beslutninger truffet af det nye ACIP siden juni 2025.
Ændringer i det anbefalede børnevaccinationsprogram fra januar 2026.
Dommerens navn er Brian E. Murphy (U.S. District Judge i Massachusetts), og den magt har han åbenbart.
Han udstedte en foreløbig injunction (midlertidig rets beslutning) i sagen, der er anlagt af American Academy of Pediatrics (AAP) og flere andre store læge- og sundhedsorganisationer mod HHS (Sundhedsministeriet, under Robert F. Kennedy Jr.).
Han blokerede udnævnelsen af de 13 nye ACIP-medlemmer, som Kennedy havde udpeget efter at have fyret de tidligere medlemmer. Alle tidligere stemmer/afgørelser truffet af den nyudnævnte ACIP (herunder nedgradering af anbefalinger for COVID-19-vacciner og hepatitis B-vaccine til nyfødte).
De store ændringer i det amerikanske børnevaccinationsprogram (januar 2026), der reducerede antallet af rutinemæssigt anbefalede vacciner.
Resultatet: Panelet kan ikke mødes eller træffe beslutninger, før sagen er afgjort eller anket. Mødet 18.-19. marts blev derfor aflyst. Trump-administrationen/HHS har sagt, de vil anke.
ACIP skulle have holdt mødet den 18.-19. marts 2026, hvor dagsordenen blandt andet inkluderede diskussion af COVID-19 vaccine injuries (skader), long COVID og relaterede anbefalinger.
Et lækket fortroligt arbejdsgruppe-rapport (omtalt i New York Times 15. marts 2026) foreslog blandt andet nye diagnostiske kategorier for vaccine-skader, bedre overvågning og forskningscentre til at studere langsigtede effekter.
Den officielle historie er:
Dommeren stoppede mødet, fordi det nye ACIP ikke er udpeget i overensstemmelse med føderale regler (Federal Advisory Committee Act). Og uden gyldige medlemmer kan panelet ikke mødes eller træffe beslutninger – derfor er hele gennemgangen sat på pause, mens sagen kører videre i retten.
Sagsøgerne (AAP = American Academy of Pediatrics, APHA = American Public Health Association og andre lægeforeninger) argumenterer for, at Kennedy gik uden om normale evidensbaserede procedurer, udpegede medlemmer uden tilstrækkelig ekspertise og risikerede folkesundheden ved at nedjustere anbefalinger. Dommeren var enig i, at der var “substantial risk to public health” uden indgreb.
Mødet i ACIP var voldsomt imødeset, og det var der flere gode grunde til:
New York Times offentliggjorde i marts et internt ACIP-workgroup-dokument, der vakte opsigt. Det foreslår at oprette en helt ny diagnosekode – PACVS (Post-Acute COVID-19 Vaccination Syndrome) – plus nye kliniske retningslinjer og et netværk af forskningscentre, der skal studere langvarige vaccine-skader.
Det er første gang, CDC/ACIP officielt tager så direkte fat i emnet på højt niveau.
Mødet åbnede også for offentlige kommentarer – både skriftlige og mundtlige. Det er standard, men i denne kontekst blev det set som en nærmest historisk mulighed. Den Store Fortælling er jo en kronisk lukket fæstning, men her var der altså lagt op til, at der skulle åbnes op.
For tusindvis af amerikanere (og deres familier), der oplever alvorlige, langvarige bivirkninger efter COVID-vaccinerne – alt fra hjerteproblemer, neurologiske lidelser, kronisk træthed til dødsfald – har det føltes som den første rigtige chance for føderal anerkendelse nogensinde.
De vaccineskadede så Kennedy/ACIP som en åbning efter årtiers “gaslighting”. Mødet var ikke bare en teknisk gennemgang – det var et symbol på, at deres lidelse endelig blev taget alvorligt på føderalt niveau.
Organisationer som React19 (en nonprofit for vaccine-skadede) og Children’s Health Defense har i årevis samlet vidnesbyrd, data og krævet bedre tracking via VAERS og andre systemer.
De blev ignoreret (ligesom Covid-19-vaccineskadede bliver overalt i den ’vaccinerede verden’) af det gamle ACIP og CDC, som dengang helt og aldeles fokuserede på at være afsender af Den Store Fortælling.
Den Store Fortælling er fortsat beskyttet af enorme kræfter, det vidste vi allerede.
Men det er så også op ad bakke, når en dommer, som ingen nogensinde har hørt om, alene kan træffe den slags beslutninger, der har så enorme konsekvenser.
Dommeren fryser alting, og så kan kanonerne til endnu et langvarigt juridisk slag ellers blive kørt i stilling. Status quo opretholdes, tiden går og vaccineindustrien beskytter deres guldkalv til det absolut sidste. De nyfødte skal da for eksempel bare fortsætte med at modtage ’vaccinationer’ til højre og venstre – som Hepatis B-vaccinen indenfor de første 24 timer af babyens levetid og Covid-19 vacciner fra 6 måneder og kontinuerlige boostere hele vejen op igennem barndom og ungdom.
Hvis børnene IKKE får den voldsomme mængde indsprøjtninger, ofte flere ‘vaccinationer’ på samme tid, er det ”farligt for folkesundheden”. Siger altså en dommer.
Kommunikationen og PR-delen tager ‘medierne’ sig af.
Her vil lovprisningen af alle vacciner fortsat herske, samtidig med, at de journalister, der sætter deres bylines på de værker, aldrig selv kunne drømme om, at lade deres eget barn følge det amerikanske børnevaccinationsprogram. Selvfølgelig kunne de ikke det.
Og den orkestrerede smæde om alt, der stiller sig kritisk overfor de hellige vacciner, fortsat vil drive tykt ned af væggene.
Direkte fra manus. Akkurat som normalt.
Så kan toget køre videre.
Børnene skal bare have, skal de! 0-80 skud fra 0-18 år, så det ødelagte, korrupte, men stærkt profitable program kan fortsætte. RFK Jr. skal ned med nakken, alle kneb gælder. Og de vacccineskadede må egentlig gerne bare forsvinde. Hvis de ellers er ved at have betalt sig fallit, kunne de eventuelt lægge sig til at dø.
**
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Lige som man troede, at Bovaer og fremtidsvisionerne om ”Vommen 2.0” i hvert fald ikke kunne blive mere uhyggeligt, at hele var på retur, kan man – igen – tro om.
Så en advarsel er på sin plads:
Denne historie er ikke for sarte sjæle. Den indeholder en førstehåndsberetning om voldsom diarré, smertefulde hævelser, svær sygdom og død. Masser af svær sygdom og masser af død.
Denne kalv har så store hævelser, og er i så store smerter, at den næsten ikke kan gå. Privatfoto – taget af Psst!s kilde.
De fleste – ikke alle
I efteråret 2025 oplevede danske malkekvægsbesætninger en regulær dyrevelfærdskatastrofe: Køer kollapsede i staldene, mistede ædelyst, havde faldende mælkeydelse, fik voldsom diarré, udviste forgiftningssymptomer og døde. De faldt simpelthen døde om – præcis som dyrlæge Jørn Erri forudså i sit første interview med Psst!
Årsagen? Det lovpligtige metan-reducerende fodertilsætningsstof Bovaer (med det aktive stof 3-NOP), som myndigheder, eksperter og industrien kaldte “sikkert”, “effektivt” og “harmløst” for både dyr og mennesker.
De garanterede os, at dyrevelfærden og forbrugersikkerheden var deres absolutte førsteprioriteter.
Bovaer, som Danmark – som det første og eneste land i verden – fra den 1. januar 2025 gjorde obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.
Og Bovaer, som myndigheder, eksperter, medier og industrien (især Arla) beskyttede så aggressivt, at alle danske forbrugere, der udtrykte skepsis og/eller kritik, blev kaldt virkelig grimme ting. Som for eksempel: ”Konspirationsteoretikere”, en ”del af rabiat mindretal”, ”skøre” og ”antivaxxere/vaccinemodstandere”.
Andre lande, der ellers så mod Danmark med henblik på at indføre Bovaer, droppede alle planer, da de så efterårets dyrevelfærdskatastrofe udspille sig i Danmark, men i Danmark er Bovaer fortsat lovpligtigt.
Ministeren har rådet ”bekymrede” landmænd til at vente til efteråret, hvor vi forventer ”ny viden”, og det råd har langt de fleste mælkebønder benyttet sig af.
De fleste – ikke alle.
For nogle steder i Danmark fodres der netop nu med Bovaer.
Nogle mælkebønder har valgt at placere de 80 dages fodring med Bovaer, som lige nu er lovkravet i Danmark, fra januar til marts, og det er præcis sådan en gård, som er udgangspunkt for vores historie.
Så mens SEGES Innovation (den danske landbrugsrådgivningsorganisation), Fødevarestyrelsen og Aarhus Universitet undersøger effekterne på køerne – og EU nu revurderer godkendelsen – kommer her en ny, endnu mere alarmerende vinkel direkte fra stalden: Kalvene.
Se knæet på denne kalv. Den halter forvirret rundt. I smerter. Screenshot fra privat video fra Psst!s kilde.
Store kræfter bag Bovaer
En kalvepasser på en gård i Nordvestjylland slår nu alarm.
Kvinden ønsker at være anonym, og det har Psst! (for anden gang i Psst!s historie – første gang var, da en whistleblower dokumenterede Danmarks planer om at fodre med Bovaer 365 dage om året) accepteret.
Kvindens identitet er Psst! bekendt, den er bekræftet, og vi har modtaget billeder, videoer og andet materiale, der efterlader absolut ingen tvivl om, at kvinden er, hvem hun siger, hun er. Og arbejder som kalvepasser på en gård i Nordvestjylland.
I artiklen kalder vi hende Anja Svendsen.
Og hvorfor vil hun så være anonym?
”Min chef mener ikke, at der har været de store problemer med Bovaer. Det er en af grundene til, at jeg ikke vil have navne frem, for han er ikke enig med mig. Det, jeg siger her, kan muligvis ramme ham og gården, og det ser jeg ingen grund til. Derudover er emnet også meget politisk, det har hele vejen igennem været tydeligt, at der er store kræfter bag Bovaer, og man hører jo ting og sager om, hvad der kan ske, når man går imod de kræfter,” siger hun.
Med det af vejen – her følger Psst!s interview med den danske kvinde, der arbejder som kvægpasser på en gård, hvor der lige nu fodres mod Bovaer. De startede i januar og de stopper med Bovaer igen i slutningen af marts.
”Efter Bovaer har jeg haft meget mere sygdom hernede (ved kalvene, red.). Og jeg har haft en meget højere dødelighed. Kalvene bliver meget syge med diarré, og medicinen har ingen virkning på dem. Jeg har igen lige haft to kalve – de fik Bovaer-mælken – og så lagde de sig. Virkelig syge. Den ene døde, og den anden lå med kramper. Det var frygteligt, og det er på ingen måder normalt,” siger hun, og fortsætter selv:
”Vi har haft problemer med mange køer også. Lige pludselig mister de ædelysten, de rejser sig ikke op, de bliver helt sløve og udmagrede, og til sidst giver de op og dør. Nede ved kalvene har jeg haft 6-7 tyrekalve, der pludselig får voldsom diarré. Og efterfølgende fik flere af dem vilde hævelser omkring knæet. Man kunne se på kalvene, at det virkelig var noget, der gjorde ondt. De er i stor smerte, og de har det virkelig dårligt,” siger hun.
Du siger, at der er tale om meget højere dødelighed. Hvad betyder det konkret?
”Vi har på lidt under 3 måneder haft 20 døde kalve.”
Hvad er det tal normalt?
”Omkring 1 på en måned. Hvis det er 2 på en enkelt måned, har det været en dårlig måned.”
Og nu siger du så, at du haft 20 døde kalve på 3 måneder – så fra 1, maksimalt 2, om måneden til 6-7 om måneden?
”Ja.”
Det er jo en virkelig voldsom stigning..?
”Ja, det er frygteligt.”
Er der blevet foretaget andre ændringer udover at I benytter Bovaer? Er der noget som helst andet, I gør anderledes, end I plejer?
”Nej, det er kun Bovaer, der er det nye. Alt andet er fuldstændigt som det plejer. Jeg passer altid kalvene på nøjagtigt samme måde.”
Så i dit sind er du fuldstændigt overbevist om, at den her dramatisk øgede sygdomsfrekvens og mange flere døde kalve end normalt skyldes Bovaer?
”Fuldstændigt.”
Så kalvene bliver syge – og mange af dem dør – fordi…?
”Fordi de får den mælk, der indeholder det skidt, de affaldsstoffer, som Bovaer efterlader. Det er noget frygteligt noget.”
Du siger, at den mælk, som kalvene får, nu er uegnet som kalvenes føde? Det er giftigt for dem?
”Ja, det siger jeg. Sådan virker det præcist til at være. Det er ikke alle kalvene, der bliver syge, men det er MANGE. Og det er meget voldsom sygdom, og også sygdom, der er fuldstændigt anderledes end det plejer at være. De er nu utroligt svære at samle op igen (få på højkant igen, red.). Normalt får jeg dem op i løbet af i hvert fald 3 dage, men som det har været de sidste måneder, så er de meget længere om at blive samlet op. Der kan sagtens gå en uge eller endnu mere.”
Kalven her er hævet, elendig til mode og i akut livsfare. Billedet er privat og taget af Psst!s kilde.
Gør ondt i min sjæl
Anja Svendsen fortæller, at gården, som hun arbejder på, for ganske kort tid siden, stoppede med at give kalvene Bovaer-mælk og er nu gået over til modermælkserstatning. Hun fortæller her, hvad det konkret har betydet:
”Sidste mandag startede jeg lige ugen med at behandle 11 kalve for diarré. I denne uge har jeg behandlet nul.”
Hvor mange kalve har I i alt?
”Cirka 100. Måske op til 120, når der er flest.”
Så er 20 døde kalve på 3 måneder jo et enormt procenttal..?
”Helt vildt. Det var så slemt, at jeg var lige ved at trække stikket, fordi mit hjerte kunne simpelthen ikke bære, at jeg mistede så mange kalve.”
Hvordan påvirkede det dig at stå midt i det? Se det med egne øjne dag efter dag?
”Det gør ondt i min sjæl. Jeg er her kun for at sørge for, at dyrene har det godt, og det kunne jeg ikke. Det har været ganske forfærdeligt.”
Jeg forstår ikke helt. I mister mange flere kalve end normalt, I har meget mere sygdom end normalt. Er der ikke alarmklokker, der bimler hos myndigheder eller andre? Er der ingen, der kommer til jer, og siger ’hey, hvad sker der hos jer’?
”Altså, dyrlægen har rettet henvendelse til os, fordi hun syntes, at vi brugte for meget medicin. Så sagde jeg til hende: ’Hvad vil du have, at jeg skal gøre? De er jo syge’. Det kunne hun så også godt se, men hun mente så, at der var noget andet galt, når der var tale om så mange kalve. Men hun kunne ikke forklare, hvad det ’andet’ så kunne være. Men jeg føler også, at hun måske er lidt presset af, at min chef ikke mener, at det kan skyldes Bovaer.”
Hvordan kan det være, at din chef ikke selv slår alarm, ved du det?
”Nej, altså, han mener jo ikke, at det har noget med Bovaer at gøre.”
Men han kan vel godt se, at tallene fortæller en historie om, at noget er helt galt?
”Ja, men han siger, at der må være en anden forklaring.”
Psst! har hele vejen igennem også haft fokus på de danske forbrugere i vores dækning. Det står i skærende kontrast til resten af de danske medier, hvoraf kun nogle få begyndte at stille kritiske spørgsmål, da dyrevelfærdskatastrofen udspillede sig i efteråret 2025 med syge, underpræsterende køer, der kollapsede og døde. Det vil sige, at danske medier i bedste fald KUN har informeret danskerne om de problemer med dyrevelfærden, som Bovaer medførte. Men der er jo sandt at sige andre vinkler i spil her. Nu har du set, hvad Bovaer-mælk gør ved kalvene, hvad tænker du så om, at forbrugerne også får den mælk med de affaldsstoffer, som Bovaer efterlader?
”Jamen, lige præcis. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan det kan påvirke børn. Og måske folk med et dårligt immunsystem.”
Så det bør danske forbrugere gå langt udenom?
”Ja, hvis du spørger mig, så ja. Helt klart.”
Men alle myndigheder og eksperter har jo hele vejen igennem fortalt os, at i forhold til NOPA og eventuelle andre affaldsstoffer som konsekvens af Bovaer, der har vi forbrugere jo absolut intet at frygte. De siger, at det er helt sikkert og effektivt.
”Ja, det har de. Og ja, det siger de.”
Men du tror ikke på, hvad du får at vide af vores myndigheder og de mange eksperter?
”Nej, overhovedet ikke. Når det har sådan en påvirkning på kalvene, kan jeg ikke se, hvordan vi skulle gå fri uden videre. Vi er også bare pattedyr.”
Psst! har set videoen med denne kalv, der halter, råber i smerte – hele tiden – og lider. Hvert eneste skridt er en lidelse. Screenshot af privat video – taget af Psst!s kilde.
Husker du?
Psst! siger tusind tak til kvinden, der professionelt passer på kalve på en gård i Nordvestjylland.
Kvinden afviser på ingen måde, at hun engang i fremtiden vil stå frem, og hun undrer sig lige nu over, at Bovaer – som beviseligt (som minimum) er statsbefalet dyrplageri – nærmest intet fylder i valgkampen. Hun føler, at alle danskere påvirkes af Bovaer, og at det bør fylde enormt meget i det samlede billede.
Hun vil ikke acceptere Bovaer. Hun vurderer, at det er dyremishandling. Dyrplageri.
Nu gør hun sit til kaste lys over, at kalvene bliver forgiftet af Bovaer-mælk. Og herfra ser hun, om hun føler, at hun er nødt til at gøre mere.
Psst! kommer naturligvis til at følge op på denne historie. HELE vejen rundt.
For hvem har efterhånden ikke fortjent opfølgende spørgsmål i sagen om Bovaer? I skandalen om Bovaer.
Husker du vores forbrugerråd, der afviste alle tanker om at undersøge Bovaer på vegne af de danske forbrugere? Husker du ’mediernes’ udskammende, hånlige dækning? Husker du Arlas nedladende svar? Husker du Fødevarestyrelsens totale afvisning af forbrugernes bekymringer? Husker du Landbrug & Fødevarers dobbeltspil? Husker du, at Jørn Erri forudså alt – lige fra starten?
Psst! husker det hele. Og nu skal der stilles nye spørgsmål.
Det glæder vi os til.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Her får du anden og sidste del af interviewet med Kjartan Poulsen, der taler med Psst! om det overordnede emne Bovaer.
Kjartan Poulsen har været formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) siden 2011. DLM er en uafhængig interesseorganisation, der repræsenterer danske mælkeproducenter og arbejder for at forbedre deres vilkår og politiske indflydelse.
I anden del af interviewet forsøger Kjartan Poulsen at besvare spørgsmålet: Hvordan gik det så galt?
For hvorfor og hvordan gik det så galt, at vi i Danmark ved lov beordrede mælkebønderne til at bruge et kemisk tilsætningsstof, der ude i de staldene fik køerne til at æde mindre, yde mindre, få hævelser, opføre sig underligt, udvise forgiftningssymptomer, blive syge, kollapse og dø.
Og husk: Det her stof var mange mennesker – og kun ét medie – i Danmark skeptiske/kritiske overfor allerede FØR det blev gjort til tvang. De mennesker, også kendt som almindelige (men oplyste) danske forbrugere, blev kaldt grimme ting af myndigheder, industrien (Arla) og eksperter. Naturligvis fortalt af medierne, hvis dækning længe udskammede kritiske/skeptiske forbrugere, misinformerede og udelod fuldstændigt afgørende informationer i en helt oplagt stor historie. Den fik i stedet med den brede pensel: Konspirationsteoretikere, antivaxxere, et rabiat mindretal, skøre.
Den samme gamle sang. Det samme gamle, stærkt fordummende, klatmaleri.
Et stort spørgsmål: Hvordan gik det hele så galt? Hvilke fejl har Danmark begået i sagen om Bovaer, som du ser det?
”Jeg forstår det stadigvæk ikke. På kvægkongressen blev der taget et emne op, som er relevant her. Over 1500 stoffer er godkendt via EFSA, og ingen, der var til stede her, og det gælder både SEGES og myndighederne, havde nogensinde hørt om et enkelt stof, der har skabt så mange problemer efter at være blevet godkendt, som Bovaer har skabt.”
Kjartan Poulsen fortsætter med en pointe, som går på, at noget af det sidste nye, der er kommet ud om Bovaer, er, at noget TYDER på, at det er de besætninger, der benytter mest svovl (et essentielt mineral for køer, ligesom det er for mennesker, red.), der har været hårdest ramt af Bovaer. Den information kommer fra SEGES Innovation (den danske landbrugsrådgivningsorganisation), der angiveligt har kigget på rapporter fra danske mælkeproducenter, der oplevede problemer med køerne efter at have startet med Bovaer i efteråret 2025.
”Det kan da godt være, at det kan påvises ud fra en modelberegning, at de besætninger med mere svovl er overrepræsenterede i den gruppe, der oplevede flest problemer. Jeg ved det ikke, men det er da muligt. Men det er jeg ligeglad med, for det er jo meningen, at Bovaer skal kunne indgå i alle foderplaner. Bovaer skal virke i en enhver foderplan – uden at det giver problemer. Og det gjorde det jo helt tydeligt ikke. Og så er vi igen tilbage til, at det hele bliver vendt på hovedet. Vi bliver fortalt, at det er landmændenes skyld og ikke producentens skyld. Det var også L&F’s (Landbrug & Fødevarer, red.) tilgang. Det er i øvrigt meget problematisk, at man peger fingre ad egne medlemmer.”
Psst! har tidligere afsløret Landbrug & Fødevarers dobbeltspil i forbindelse med Bovaer, den historie finder du lige her.
Kjartan Poulsen fortsætter selv – med at forsøge at informere, efter bedste evne, om, hvad der præcis og konkret kan været gået galt. For det er fortsat det spørgsmål, vi er i gang med: Hvad gik så galt? Hvordan kunne det gå så galt?
”Når jeg taler med kemikere, siger de, at i forhold til 3-NOP (det aktive stof i Bovaer, red.), så tager du ikke bare de her ingredienser og blander op i en gryde. Det er vanskelig kemi, der foregår under varme og tryk. Kompliceret finmekanik på højeste plan. Og når man så går fra at lave noget på forsøgsplan – det vil sige, at man laver produktet med forsøgslaboratorie-ingredienser. De vil for det første altid være renere. Når man producerer i storskala, vil man typisk købe nogle knap så rene produkter. Derudover går man fra en tank på for eksempel 500 liter til for eksempel 50.000 liter, og så sker der bare nogle ting, siger kemikerne. Jeg ved ikke om det er forklaringen, men fra forsøgsstadiet til storskala-produktion kan i hvert fald ske mange ting, der gør, at det endelige produkt ikke opfører sig på samme måde som produktet, der bliver testet i laboratoriet. Har 3-NOP i storskala-produktion overhovedet den sammensætning, som den bør have? Er den rigtig? Det har man ikke kigget på. Og det bør DSM jo i den grad undersøge. Det kan også være, at DSM HAR undersøgt det, og fundet ud af, at de har begået fejl, og bare holder deres kæft omkring det. Det er også en mulighed. DSM er jo i hvert fald meget usynlige lige nu.”
Hvorfor tror du, de er usynlige lige nu?
”Det forstår jeg heller ikke. Men jeg vil vende tilbage til dit spørgsmål om ikke forbrugerne skulle have at vide, at der går NOPA i mælken. Min pointe er, at du ikke kan skjule ting. På et tidspunkt kommer det jo frem, og hvis man ikke selv har været med til at fortælle det, så er man på skideren. Så er der jo ikke nogen, der vil tro på dig igen.”
”Her for halvandet års tid havde vi områdechefen for DSM ude til et bestyrelsesmøde, og han havde en masse forsøgskurver og tingeltangel med, og efter han så har forklaret om det her, siger han så, at de er i gang med Bovaer 2.0.”
Hvordan skal det forstås?
”DSM er jo også godt klar over, at der er det her brintoverskud – og kunne man fange den brint og lade den blive i koen, jamen så er det jo et næringsstof til koen. Så man både sænkede metanen og samtidig også foderforbruget, og koen stadigvæk producerede det samme. Men er det så det stof, de har sendt ud til os her? Jeg ved det ikke, men jeg synes, at det er meget interessant at finde ud af om det 3-NOP, vi har modtaget, det samme som det 3-NOP, der blev lavet forsøg med. Det kunne jeg godt have mine tvivl om. For hvordan skulle det ellers lade sig gøre at det giver SÅ store problemer? Det giver simpelthen ikke mening.”
For over et år siden lavede jeg et interview med dyrlæge Jørn Erri, der sagde følgende: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”
Er det en betragtning, som du overordnet – og filosofisk – deler?
”Ja, den deler jeg som økolog. Koen har ikke fundet på det her for sjovs skyld. Jeg har også selv været meget, meget lunken overfor hele ideen om Bovaer. Også fordi – og der er vi også enige i foreningen (LDM, red.) – at vi har rigtigt svært med det der med at en ko skulle kunne udlede noget, der er klimabelastende. Den spiser det, der er på jorden, og det kommer ud igen. Så ved jeg godt, at der er noget af det, der går fra CO2 til metan, men der bliver også færre dyr i Danmark, så derfor kan vi jo i hvert fald ikke øge belastningen.”
Kjartan Poulsen fortsætter selv:
”Så er det selvfølgelig rigtigt, at når vi hældte det her produkt (Bovaer, red.) i koen, så fjernede vi jo 30 procent metan, så det er jo en klimagevinst. Som vi faktisk burde have fået masser af penge for, fordi det jo er en stor gevinst med et enkelt snuptag. Men stadigvæk blev koen anset som klimabelastende, og ligesom vi før talte om at gå ind og rode med koens biologi, er det jo en syg tanke.”
Handler meget af det, der er sket i Danmark – så langt vi gik, så hurtigt vi ville derhen, at vi var de første i verden, at vi ville spurte mod Bovaer 365 dage om året, før nogle andre lande overhovedet var med – i virkeligheden om tal på det excel-ark, der er Danmarks officielle klimaregnskab?
”Ja, 100 procent. Det har intet med virkeligheden at gøre, det har det ikke. Det er papirnusseri.”
**
Psst! siger mange tak til Kjartan Poulsen for svarene, tiden, ekspertisen og erfaringen.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Del 1 af 2 af Psst!s store interview med Kjartan Poulsen:
Kjartan Poulsen har været formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) siden 2011.
DLM er en uafhængig interesseorganisation, der repræsenterer danske mælkeproducenter og arbejder for at forbedre deres vilkår og politiske indflydelse.
Kjartan Poulsen er nu afgående formand i og med, at han ikke stiller op næste gang der skal vælges formand, og også personligt venter store omvæltninger lige rundt om hjørnet.
Efter 33 år som mælkeproducent har Kjartan Poulsen og hans mangeårige kompagnon, Preben Lauridsen, solgt deres økologiske bedrift, Sønderhøjgård nord for Varde, til staten.
Kjartan Poulsen var – sammen med de første mælkebønder, der i efteråret 2025 var modige nok til at stå frem med de problemer, de oplevede med det i medierne på det tidspunkt uangribelige vidundermiddel – med til, at de etablerede medier endelig begyndte at rette kritisk fokus på Bovaer. Det var på det tidspunkt også svært andet – med køer, der spiste mindre, ydede mindre, opførte sig sløvt, fik hævelser, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde.
Men ikke desto mindre. Kjartan Poulsen fortalte for eksempel Jyllands-Posten, at han havde grædende, desperate landmænd i røret konstant, og at Bovaer fik køerne til at lide i et omfang, som var fuldstændigt uacceptabelt.
Psst! byder nu på et stort interview med Kjartan Poulsen, hvor vi stiller en masse gode – og noget så sjældent som ægte nysgerrige – spørgsmål. Vi taler om Bovaer, dyrevelfærd, NOPA, Arla, DSM (firmaet bag Bovaer, red.), Landbrug & Fødevarer, SEGES Innovation (den danske landbrugsrådgivningsorganisation), EFSA (Den Europæiske Fødevare Autoritet), de danske forbrugere og naturligvis om, hvordan Bovaer dog gik så galt, som det gjorde. Hvorfor gik det så galt? Hvordan gik det så galt? Hvilke fejl er blevet begået?
Vi får en masse interessante svar fra en mand, der ved meget om, hvad der sker. Og det gælder lige fra staldeniveauet ude hos landmændene over interesse- og landbrugsorganisationerne, industrien og helt ind i det politiske maskinrum.
Vi er glade for, at Kjartan Poulsen vil besvare vores spørgsmål og i øvrigt stille sin tid, erfaring og ekspertise til rådighed. Mange tak for det.
Interviewet med Kjartan Poulsen blev foretaget over telefonen, det blev naturligvis optaget, og du får det stort set uredigeret. Kun småsnak og gentagelser er filtreret væk.
Du får alle de emner, som vi talte om, alle de spørgsmål, der blev stillet, og alle de svar, der blev givet.
Her følger første del af interviewet med Kjartan Poulsen:
Du var selv med til at sørge for, at medierne omsider overhovedet begyndte at dække Bovaer kritisk. Du fortalte fx Jyllands-Posten, at du havde landmænd, der ringede til dig, og var desperate over alle de problemer, som opstod, da de begyndte at tilsætte Bovaer i foderet. Herfra kom der opmærksomhed på dyrevelfærden. Og kun dyrevelfærden.Det, vi i Danmark til gengæld i mere end et år ikke har talt om, er, at Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA i danskernes fødevarer. Hvad er din holdning til det?
”Det skulle jo helst være sådan, at der ikke er noget i vores fødevarer, men det er der så altid. Den ene eller anden ting, som er kommet ind i fødevarerne på den ene eller anden måde. Man kan sige, at på bagkant af, at vi har fundet ud af, at Bovaer ikke er gangbart, så kan man selvfølgelig også have tvivl om NOPA, men alle kloge mennesker siger, at ’ja, det kan findes – men i så ekstremt små mængder, at det ikke har betydning’.”
Ja, det kommer fra EFSA’s (Den Europæiske Fødevare Autoritet) rapport, ligesom det også er konklusionen i andre undersøgelser. Og så vil jeg gerne tillade mig at være skeptisk, for vi blev jo også fortalt, at Bovaer var sikkert og effektivt, hvilket det ikke var. Og vi fik jo endda at vide, at dyrevelfærden var højeste prioritet. Hvilket det ikke var. Så hvorfor skal vi stole på, hvad vi bliver fortalt om NOPA?
”Jamen, det er fuldstændigt rigtigt. Men… Du vil også kunne finde mange andre ting i mælken – hvis du virkelig leder efter det. Andre ting, der kommer fra andre nedbrydningsprodukter. Derfor – efter min bedste overbevisning – har NOPA ingen betydning.”
Ok, så hvis jeg må forsøge med en opsummering: Du tror, at vi taler om så lave niveauer af NOPA, at forbrugerne ikke har grund til at være bekymret i forhold til NOPA i fødevarerne? Er det rigtigt opfattet?
”Ja.”
Burde medierne have fortalt danskerne, at der går NOPA i fødevarerne som en direkte konsekvens af Bovaer?
”Ja.”
Hvorfor?
”Jeg har den filosofi, at man ikke kan skjule ting. Når man har en vigtig viden, der er relevant i forhold til et givent emne, er man nødt til at fortælle det.”
Hvis jeg lige må give dig noget baggrund før næste spørgsmål. Den 9. februar stillede jeg to spørgsmål på Psst!s facebook-side. Spørgsmål nummer 1 var: ”Hvad har Bovaer betydet for dine indkøbsvaner?” Og spørgsmål nummer 2 var: ”Hvad er dine argumenter for at det enten ændrede noget eller ikke ændrede noget?” Det var det – så der var altså ikke tale om, at jeg lagde læserne ord i munden. Jeg nævnte ikke NOPA og nævnte ikke Arla. Men da svarene kom – og der kom mere end 200 svar – gik svarene helt overvældende på 1) dyrevelfærden, 2) NOPA og så i den grad 3) Arla. Det er meget tydeligt, at rigtigt mange mennesker er vrede på Arla, og ikke bare vrede. Også skuffede og fuldstændigt uforstående. Mange skriver, at de tidligere var stolte af Arla og støttede op om Arla, men nu rører de ikke Arlas produkter med en ildtang. Heller ikke øko. De kan ikke forstå det her korstog – den her grøn-ekstremistiske tilgang, som Arla har stået for i forbindelse med Bovaer. Kan du følge de mennesker?
”Det er ikke ligefrem fordi, at jeg holder hånden over Arla. Jeg har tidligere – ved flere lejligheder – været kritisk. Men i den her sag kan man sige, at de har valgt at støtte op om Bovaer ud fra den viden, der var, og ud fra, at vi aldrig nogensinde før har oplevet ikke at kunne stole på både de forsøg, der er lavet, og de godkendelser, der findes. Jeg synes, at det er vigtigt at huske på, at Arla – ligesom alle andre – har fået valget mellem to ting: 1) Du kan tilsætte Bovaer og 2) Du kan fodre med fedt hele året, og det ved vi ikke er godt. Der har Arla så sagt – af de to valg, som beder vi folk om at vælge Bovaer.”
Kjartan Poulsen fortsætter selv:
”Men det er lidt pest eller kolera.”
Du har selv udtalt, at lovkravet om Bovaer i foderet for et velfærdssvigt overfor både køerne og landmændene. Vurderer du, at lovkravet også er et svigt overfor danske forbrugere?
”Ja, det er det jo på en eller anden måde. Man har jo foregøglet (narret med gøgl, red.) folk en løsning på et påstået klimaproblem, og at man så samtidig havde et godt produkt. Og ingen af de to ting stemmer. De køer, der bliver syge af at få Bovaer, der ville man have fundet mange andre ting i mælken, hvis man havde målt, mens de var syge. Ikke nedbrydningsprodukter som sådan, og så alligevel. Du ville finde alt muligt andet, der ikke er godt, fordi koen er syg. Så ja, det er et svigt overfor forbrugerne – eller det har det været. Lige nu er det jo stort set ophørt. Der er et par enkelte, der stadig fodrer med det, og som ikke har oplevet problemer med det. Det er det niveau, vi er nede på.”
Nu er Bovaer jo sat på pause i den forstand, at selvom reglerne fortsat gælder, kan landmændene vente med at fodre med det til efteråret, hvor vi så forhåbentligt har fået ny viden. Og ”ny viden” kan du sætte i citationstegn, hvis du synes. Hvad tror du det ender med?
”Jeg tror ikke, vi kommer i gang igen. Vi kommer ikke i gang. Jeg kender ingen, der oplevede det, som de oplevede, da de tilsatte Bovaer, der nogensinde kommer til at putte det her i foderet igen.”
Tror du der er en mulighed for, at vi officielt kører videre med det, men i praksis foregår det stort set ikke. Altså fiksfakserier – for at pynte på klimaregnskabet?
”Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, at det nu handler om, at ministeren ikke gider slagsmålet. Han har en klima-dagsorden, han skal holde. Hvis han nu gik ind og sagde, at nu sletter vi det, ville han blive overfaldet af venstrefløjen med spørgsmål om ”hvad skal landbruget så gøre i forhold til klimaregnskabet” – for noget skal der jo gøres, kræver de. Og så får vi hele det slagsmål. Rent menneskeligt kan jeg godt forstå, at han bare har valgt den nemme løsning med: ’kan vi ikke bare vente lidt?’. Der kommer jo også et valg.”
Kjartan Poulsen fortsætter selv:
”Og på den anden side af et valg tror jeg, at man fjerner det. Men jeg går ud fra, at EFSA (Den Europæiske Fødevare Autoritet) fjerner godkendelsen på det. Og i forhold til DSM (firmaet bag Bovaer, red.) forstår jeg ikke, at de ikke selv har trukket det (Bovaer, red.) og igangsat nye undersøgelser. Det forstår jeg simpelthen ikke.”
Men har ikke DSM ikke peget fingre ad de danske landmænd og antydet, at de har benyttet Bovaer forkert, og derfor er det også deres egen skyld?
”Jo, i den grad. Vi har skrevet til viceformanden for DSM og sagt, at det er helt utilstedeligt. Vi har også sagt, at han endelig måtte komme forbi, hvis han manglede dokumentation for, at det her er noget lort. Så skal vi nemt finde de første 400 sager til ham.”
Han har svaret på det?
”Nej.”
**
Anden og sidste del af interviewet kommer inden længe.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Hvornår har du sidst hørt om en virksomhed, der passioneret har omfavnet et tiltag, der 1) skader virksomhedens forretning, 2) gør virksomheden enormt upopulær og 3) nægter at tage en grundig og seriøs diskussion om selvsamme tiltag?
Bovaer har været en katastrofe for Arla, ikke mindst for mejerigigantens omdømme blandt de forbrugere, som Arla ønsker skal købe deres produkter. Kritikken er fuldstændigt nådesløs.
Forbrugerne nøjes ikke bare med konsekvent at fravælge den danske mejerigigant fra indkøbskurven, og det gælder også Arlas økologiske sortiment, de er tydeligvis både skuffede og vrede.
Ifølge Arla har Bovaer hverken påvirket salget i Danmark eller koncernens regnskab for 2025. Det sagde Arla selv i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet, hvor Arla meldte om vækst på 2 procent på hjemmemarkedet.
Hvis de udmeldinger skal tages for pålydende, kan vi konkludere, at Arla har været meget dygtige til at tjene penge på andre måder end at sælge mælk og ost i supermarkederne. For kunderne fravælger i stor stil Arlas ’normale’ mejeriprodukter, og det ser ikke ud til, at de kunder har nogen som helst planer om at vende tilbage i folden lige foreløbigt.
Præcis hvor stor skade Arlas tilgang til hele Bovaer-spørgsmålet har gjort for Arlas omdømme, kunne man få et godt indtryk af, da Psst! den 2. februar stillede følgende to spørgsmål på Psst!s Facebook-side:
1) Hvad har Bovaer betydet for dine indkøbsvaner?
2) Hvad er dine argumenter for at det enten ændrede noget eller ikke ændrede noget?
Siden er over 200 svar tilsat argumenter, erfaringer, holdninger og personlige værdier kommet ind, på Facebook, på andre sociale medier og direkte til Psst!s redaktionsmail, og Psst!s læsere taler stort set med én stemme: Bovaer er dyremishandling, skørt, ekstremt og klamt for mennesker. Og kritikken af Arla er aldeles nådesløs.
Arla får ikke bare drøje hug med på vejen, den danske mejerigigant får hele turen. Så mange mennesker, et overvældende flertal af dem, der har svaret på Psst!s spørgsmål, har simpelthen truffet valget at gå langt udenom Arlas produkter. Så vidt som overhovedet muligt. Også øko.
Der er ganske enkelt eksempel på eksempel på eksempel på læsere, der skriver, at en direkte konsekvens af Bovaer og Arlas ageren i forhold til det kemiske tilsætningsstof er, at de ikke længere ønsker Arlas produkter.
Mange forbrugere – i hvert fald de forbrugere, der svarede på Psst!s spørgsmål – føler stærkt for emnet Bovaer. Flere har skrevet lange, udførlige mails som svar til de to korte, konkrete spørgsmål. Og mange tak for det.
Vi kunne vise dig de første 100 svar, der handler om Arla, men det er der ikke plads til, så du får lige kort smagsprøve:
Vi starter rundturen med Jens Koefoed, der i sit svar på Facebook udtrykker det, som mange andre også siger:
1) Hvad har Bovaer betydet for mine indkøbsvaner?
Det har betydet, at der ikke findes Arla mejeriprodukter i mit køleskab – kun økologiske mejeriprodukter fra andre leverandører.
Der findes heller ikke konventionelle oksekødsprodukter i mit køleskab, kun økologisk oksekød.
Undersøger i øjeblikket markedet for slagtere eller gårdbutikker – så jeg kan købe Bovaerfri kødprodukter udenom supermarkedet, som jo troligt leverer produkter fra Bovaer-køer.
2) Hvad er mine argumenter for at det enten ændrede noget eller ikke ændrede noget?
Min argumentation for at fravælge Arlas produkter er, at de har været en af drivkræfterne i at pushe Bovaer til deres leverandører.
Hele ideen med at fodre køer med kemi, i klimahysteriets navn, er jo helt absurd.
Bare sig det: Din ko skal æde kemi, for at minimere dens naturlige fordøjelsesproces.
At nogen kan få den idiotiske tanke, er jo helt absurd.
”Ja det har ændret mine indkøbsvaner…. Har købt øko i mange år, men nu køber jeg ikke noget fra Arla. Heller ikke øko. Vil ikke støtte et firma der mishandler dyrene og forgifter både dyr og mennesker med kemi.”Kommentar af Maria Billing.
**
”Jeg køber udelukkende økologisk, så længe Bovaer indgår i køernes foder. Hvor vidt det ændrer noget, ved jeg ikke. Men det er et klart signal om at det er helt uacceptabelt, og svækker i den grad tilliden til de folkevalgte, som har gennemført dette vanvid.
Der er INGEN af de partier der har stemt for dette, der på nogen som helst måde er berettiget til at tale om dyrevelfærd, det vil være hykleri på et niveau, man ikke møder mange andre steder end på Christiansborg.”Kommentar af Johnny Húttel.
**
”Det er svært at komme uden om Arlas produkter, der er tilsat mælkepulver i rigtig mange fødevare. Køber nu kun fra Thise, og øllinggaard. Og is købes kun øko. Brød købes øko, eller bages selv. Halvfabrikata undgåes. Det er svært at være forbruger og vil undgå Arla.” Kommentar af Jane Haven.
**
”Bovaer har gjort mig harm…. Den dag flyveturen til Davos , Brasilien og andre “grønne” mødesteder bliver forbudt for eliten vil jeg tro på, at nogle seriøst forsøger at begrænse forurening. Indtil videre er jeg IKKE imponeret over indsatsen fra netop eliten. Men køerne kan vi pine. Vel vidende fra forskere, at køer på græs er vejen til neutral produktion.
Stop vanviddet med Bovaer og stop i det hele taget forgiftning af den mad jeg kan købe i butikkerne. Og Arla er HELT væk fra min indkøbskurv. Desværre. Var tidligere stolt af den danske andelsbevægelse, men kan nu se, at mælkeproducenter åbenbart ikke har meget at sige. Ad!”Kommentar af Hanne Nielsen.
**
”Jeg har ændret mine indkøbsvaner DRASTISK. Herhjemme er vi storforbrugere af “ko produkter” og jeg læser på alt det kan tænkes at være i. Hvis jeg ikke kan se det på emballagen, googler jeg i vildskab, indtil jeg finder ud af hvem der står bag et produkt, og hvis det er Arla (også øko) eller jeg er i tvivl, bliver varen sat på plads igen.
Det tager mig nu over dobbelt så lang tid at handle og jeg skal flere steder hen for at finde mine varer, men jeg er standhaftig. Hverken min søn eller jeg skal have det lort, og det gør mig så vred at køerne skal lide pga det. Jeg nægter at indtage det, og jeg forsøger at forklare og fortælle om det. Desværre er det svært at nå ind til størstedelen, når der fx er Lurpak på tilbud.
Jeg er førtidspensionist, så har ikke meget at rutte med i forvejen, men jeg prioriterer at undgå Bovaer og Arla, så laver også mere fra bunden nu.”Kommentar af Sanne Harboe Hvid Sadolin.
**
”Mine indkøbsvaner er ændret på den måde, at jeg gerne kører ind og handler stort ind på øko mejerivarer i Kvickly, som ofte har tilbud på Thise.
Jeg køber kun økologisk nu, sådan var det ikke før Bovaer-krigen. Før kunne jeg godt finde på at købe fra vores lokale mejeri, som desværre også er konventionel.
Den største ændring er nok at jeg KUN køber økologisk, også frugt og grøntsager.
Desuden prøver jeg at udbrede budskabet. F.eks da vi drikker kaffe på en bestemt café, hvor jeg forrige gang bad om havremælk, og nævnte at vi bestemt ikke skulle have noget fra Arla pga Bovaer som gør de stakkels køer og deres kalve syge…den unge mand i caféen tog den til sig, og næste gang vi kom ind havde han skiftet ud til Thise, han havde sat sig ind i emnet.”Kommentar af Sannah Nygaard.
**
Vi kunne sagtens bringe de næste 30-40 gode (og meget enslydende) svar, men vi stopper her.
På baggrund af forbrugernes svar, henvendte Psst! sig til Arla med en række spørgsmål, som Arla ikke har ønsket at besvare. Spørgsmålene er blevet sendt til en hel række kommunikations- og PR-folk fra Arla – ingen har så meget kvitteret for modtagelsen af spørgsmålene.
Så dem får du her:
1: Hvad er jeres svar på den meget alvorlige kritik, I får af forbrugerne?
2: Hvorfor har Arla så passioneret kastet sig ind i kampen for at gøre Bovaer til noget, som danske forbrugere bare skal acceptere/finde sig i?
3: Er Bovaer en økonomisk gevinst for Arla? Hvis ja: Hvordan?
4: Bovaer efterlader NOPA i danskernes fødevarer – hvordan er I ok med det? Her mener jeg: Danskerne ønsker jo tydeligvis ikke affaldsstoffer i deres fødevarer på grund af et tilsætningsstof, der i forvejen forringer dyrevelfærden.
5: Apropos dyrevelfærd: Hvorfor har Arla ikke undsagt Bovaer efter efterårets dyrevelfærdskatastrofe, hvor køerne kollapsede, udviste forgiftningssymptomer og døde?
6: Hvad er det konkret med Bovaer, der gør, at Arla så stålfast ønsker, at det skal være vejen frem for Danmark og danske forbrugere?
7: Andet? Har I andre kommentarer – hvad som helst. Jeg bringer det gerne.
Arla fik naturligvis muligheden for at udtale sig 100 procent uredigeret, men de ønskede altså ikke at svare på de spørgsmål, der er stillet på vegne af de danske forbrugere.
Virkeligheden har overhalet Arla, der siden 2024 har stået for decideret misinformation om Bovaer til de danske forbrugere.
I december 2024 – kort før Danmark som det første land i verden gjorde obligatorisk Bovaer til lov – sagde Arla, at de ”aldrig går på kompromis med fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.”
Men det gjorde de. Arla gik på kompromis med både fødevaresikkerheden og dyrevelfærden.
Arla sagde ved samme lejlighed, at det var ”misforståelser og konspirationsteorier fra et rabiat mindretal”, der uden hold i virkeligheden cirkulerede på sociale medier.
Det var helt forkert. Kritikken og den store skepsis var fuldstændigt på sin plads. Kritikerne (som for eksempel dyrlæge Jørn Erri, red.) havde ret. Arla tog fejl.
”Bovaer er et produkt, der er blevet undersøgt i mere end 15 år og allerede anvendes i mange lande rundt om i verden.”
”Desværre har der siden vores annoncering cirkuleret en betydelig mængde misinformation online, og vi føler os forpligtede til at imødegå dette ved klart og åbent at fremlægge fakta.”
”Vores engagement i at reducere vores klimaaftryk er urokkeligt, men vi ville aldrig gøre det på en måde, der bringer forbrugernes sundhed eller dyrenes velfærd i fare.”
”DSM Firmenich – producenten af Bovaer – oplyser følgende fakta om Bovaer: Bovaer går ikke over i mennesker, når de indtager mejeriprodukter.”
”Myndigheder som European Food Safety Authority (EFSA) og UK Food Standards Agency har godkendt brugen baseret på dokumentation for, at det ikke skader dyrene, ikke påvirker deres sundhed, produktivitet eller mælkens kvalitet negativt.”
”Bovaer har gennemgået omfattende test for at sikre, at det er sikkert for både køer og mennesker.”
”Bovaer er specifikt udviklet til at nedbrydes i koens fordøjelsessystem og omdannes hurtigt til naturligt forekommende forbindelser, der allerede findes i koens vom. Det betyder, at det ikke passerer fra koen og over i mælken.”
Der er ikke mange af Arlas ’informationer’, der holder vand her.
Ja, Bovaer er blevet undersøgt under kontrollerede forhold – ingen andre lande har nogensinde benyttet Bovaer på en skala, som Danmark gjorde i 2025. Ikke engang i nærheden. Det var et kæmpe eksperiment, og det gik grueligt galt.
Det er ikke sandt, når Arla ’informerer’, at intet spilder over i mælk og kød. Det ved alle nu. Det er decideret misinformation. Affaldsstoffet NOPA (3-Nitrooxypropionsyre) går som minimum i fødevarerne.
Og European Food Safety Authority (EFSA) og UK Food Standards Agency’s ‘dokumentation’ for, at Bovaer ”ikke skader dyrene, ikke påvirker deres sundhed, produktivitet eller mælkens kvalitet negativt”, klarede sig i praksis ikke synderligt godt i Danmark i efteråret 2025.
Vel?
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
”Vi reddede verden fra COVID, nu vil vi redde verden fra kræft,” siger Pfizers øverste chef, Albert Bourla, til det amerikanske forretningsmagasin Fortune, der naturligvis ikke har et eneste kritisk spørgsmål til den påstand. Den godtages simpelthen blankt af Fortunes chefredaktør Alyson Shontell.
Du kan se – og læse transkription af – hele interviewet lige her.
Fortune, der ifølge sig selv er et af de mest kendte og respekterede medier inden for erhvervsliv, økonomi og ledelse verden over, har altså – ligesom så utroligt mange andre etablerede medier – ingen betænkeligheder ved at sætte deres gode navn og rygte på spil ved at spille med på fuldstændigt absurde løgne.
Og så undrer medierne sig (udadtil) over, hvorfor de er i frit fald – både på troværdighed og indtjening.
Albert Bourla medvirker specifikt i Fortune’s videopodcast Titans and Disruptors of Industry, og skulle man mistænke, at Albert Bourlas citat om at ”redde verden” bare er en fortalelse, kan man tro om igen. Albert Bourla siger således gentagne gange i løbet af ’interviewet’, at Pfizers Covid-19-vaccine ’reddede verden’. Bogstaveligt talt igen og igen og igen.
Hør for eksempel svaret på dette ‘spørgsmål’ fra Fortunes chefredaktør:
Spørgsmål: Under COVID-ledelsesperioden havde I skilte hængende på kontoret, der sagde »Time is life« (Tid er liv, red.). Og jeg har hørt dig beskrive, hvordan du motiverede holdet lidt uretfærdigt som følelsesmæssig afpresning, hvor du sagde: ”Hvis vi udskyder dette bare en måned, vil jeg have, at du beregner, hvor mange flere mennesker der vil dø.” Det er ret dramatisk. Men tror du virkelig, det var nødvendigt?
Svar: Jeg er bange for det. Jeg mener stadig, det var følelsesmæssig afpresning, fordi jeg bad dem om at gøre noget umuligt, og så lagde jeg ansvaret på deres skuldre: Hvis de ikke lykkedes, ville mennesker dø. Og det skete flere gange, når de kom og sagde: ”Hør her, jeg tror, vi har brug for en tre ugers udsættelse.” Så sagde jeg: »Hvorfor går du ikke ud og beregner, hvor mange mennesker der vil dø i de tre uger? Kom tilbage og fortæl mig det.« Ja, jeg føler mig lidt skyldig over det, men jeg ved også, at det spillede en nøglerolle – ikke kun i at redde verden, økonomien og samfundet, men også i at få dem til at føle sig som de vigtigste mennesker på jorden. Dem, der kunne levere, og det vil de aldrig glemme.
Svar slut.
Det lyder vel nok sikkert, at Albert Bourla på den måde svingede pisken over det hold, der udviklede vaccinen, når de konkret bad om mere tid.
Den perfekte opskrift til at skære hjørner hvor end muligt. Resultatet kender vi: Supervåbnet.
Her får du endnu et eksempel på, at Albert Bourla er gået til interviewet – bevæbnet med et mageløst eventyr om, at Pfizer ”reddede verden”:
”COVID var en stor succes for virksomheden – det skød os til alle tiders højder, reddede verden og gav os masser af profit. I 2022 nåede vores COVID-indtægter 56 milliarder dollar. Næste år, i ’23, faldt de til 12 milliarder, og nu er de omkring 5 eller 6 milliarder. Økonomisk var det et stort slag for virksomheden, og det afspejlede sig i vores aktiekurs. Vi var på toppen, det bedste selskab. Jeg var den bedst bedømte CEO. Folkene i Pfizer – de mest stolte medarbejdere i verden. Pludselig at opleve et økonomisk fald gør ondt – det skaber følelsesmæssige reaktioner hos alle i virksomheden, inklusive mig. Så 2023 var en meget vanskelig periode for mig. Men jeg tror, at vinderne i livet ikke adskiller sig fra taberne, fordi vinderne aldrig falder. De adskiller sig, fordi vinderne altid rejser sig igen,” siger ”vinderen” Albert Bourla.
Bourla er – ligesom Moderna øverste chef – meget ”trist” over, at USA nu, anført af sundhedsminister RFK Jr., stiller krav om grundlæggende sikkerhedsforsøg, før vacciner havner i millioner af mennesker. Den slags krav om helt logiske og nødvendige sikkerhedsforsøg går ud over forretningen, der nød godt af ansvarsfrihed og mangelfulde, forhastede og utilstrækkelige sikkerhedsforsøg. Og det skuffer altså topcheferne fra de virksomheder, der har tjent så mange penge på de slappe og billige sikkerhedskrav.
I interviewet forholder Albert Bourla til den skepsis, som vacciner i dag møder, og han gør det klart, at Pfizer faktisk kom verden til undsætning. Som en frelser til hest.
”Jeg tror også fra pandemien, trods at Pfizer kom ridende til undsætning og i høj grad burde ses som en helt, er der også skepsis om, hvordan vacciner blev påtvunget landet, og folk har følelser om den medicinske rådgivning, de modtog dengang,” siger Albert Bourla, mens ’mediet’ Fortune igen og igen nikker ivrigt til påstandene om Pfizer som verdens frelser. Nu på en hest.
Selv når det kammer over for Bourla, der taler om at komme ”ridende til undsætning”, ser Fortune ikke anledning til forsigtigt og nysgerrigt spørgsmål.
Sådan er verden nu. Der er den 1) uønskede ’misinformation’, der ofte rummer noget eller meget sandhed, og så er der 2) den tilladte misinformation, der godt nok er løgn fra A-Å, men som flugter med Den Store Fortælling, der blev vurderet ’passende’ for offentligheden.
Den sidste slags misinformation er helt ok. Den vil medierne da gerne hjælpe med at forstærke, så de alternative facts kan blive ophøjet til gængs konsensus.
Albert Bourla gør det klart, at Pfizer nu vil redde verden fra kræft, og man begynder så småt at blive bekymret for om, Albert Bourla nogensinde slapper af med sit verdensfrelser-tema.
”Vi brugte alt den profit, vi genererede under COVID-perioden – som var betydelig – til at geninvestere. Og det område, vi valgte, var kræft. Det er her, hovedparten af vores investeringer gik, af flere grunde. For det første, fordi vi allerede var gode til kræft, og for det andet havde vi den fantastiske mulighed med opkøbet af Seagen (virksomhed, red.) til at fordoble indsatsen. Også fordi kræft er så personligt, og kræft påvirker verden så meget og påvirker så mange af vores kolleger. Vi reddede verden fra COVID, nu vil vi redde verden fra kræft. Det er målet, og jeg tror, vi leverer. Vi har haft nogle bemærkelsesværdige resultater inden for kræft. Kræft bliver ikke så dramatisk som COVID. Man har ikke en vaccine den ene dag og den næste morgen har man det. Videnskaben har kæmpet mod kræft i årtier, så forbedringerne vil være gradvise. Men når man fordobler overlevelsesraten, er man godt på vej. I de sidste to år lykkedes det os i massive kræftformer som blærekræft og prostatakræft at fordoble overlevelsesraten. Tarmkræft, som rammer så mange unge mennesker, det er transformerende. De mennesker, der arbejder på området, føler, at det, de laver, har et formål, de ikke kan finde andre steder,” siger Albert Bourla, der i interviewet fortæller, at han åbenbart har et glimrende forhold til USA’s præsident Donald Trump. Og tro det eller ej – igen handler det om at ”redde verden”.
”Jeg kendte præsidenten fra hans første embedsperiode. Jeg kendte ham, fordi han, som du husker, personligt og tungt var involveret i at håndtere COVID-krisen, og vi var blandt de få virksomheder, der var i frontlinjen med at udvikle en løsning. Så han ringede til mig hver uge, og han gik i detaljer. Og han spurgte, hvordan FDA kunne hjælpe, hvordan Operation Warp Speed kunne hjælpe. Fordi vi havde tilbageslag og succeser i den periode, skabte vi et bånd. Uanset hvad dine politiske synspunkter er, når du arbejder for at redde verden – det skaber et bånd. Og selvfølgelig har jeg en tendens til aldrig at glemme mine venner. Så da han forlod embedet, vendte jeg ikke bare bladet for ham. Jeg opretholdt et menneskeligt forhold til ham. Og så kom han tilbage til alles overraskelse, og vi genoptog det, hvor vi slap. Og vi begyndte at diskutere fremtiden for sundhedsvæsenet i Amerika.”
Nu har Psst! hørt godt efter i interviews med Modernas CEO, der talte med mikronfonholdende Bloomberg i Davos, og nu også Pfizers CEO med føjelige Fortune.
De her interviews er utroligt svære at høre i fuld længde, fordi lysten til at slukke er overvældende. OVER-vældende.
Både Moderna og Pfizer har vind i sejlene, de befinder sig i et andet univers – det samme univers, som også medierne henter deres ’virkelighed’ fra.
Albert Bourla virker udadtil til at have været i stand til at bilde sig selv ind, at han er verdens frelser. Og det tænker han hele tiden.
Når han spiser sit æg og drikker sin kaffe om morgenen, tror han, at han frelste verden.
Når han udøver ’følelsesmæssig afpresning’ mod sine ansatte ved han, at det er ok, fordi han reddede verden.
Når han er på tønden, tror han, at han har reddet verden.
Eller…
Eller også lyver han bare hurtigere end en hest (med en frelser i sadlen) kan rende.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug – har talt med professor Peter Lund, der i forhold til Bovaer har haft en helt enestående – og højst urovækkende – rolle i de danske medier. Du kan læse hele artiklen, der er udkommet via Ritzau lige her.
Partskilden Peter Lund, der har samarbejdet/samarbejder med Arla, myndigheder og DSM (virksomheden bag Bovaer) har i medierne af uransagelige grunde fremstået som Danmarks største Bovaer-ekspert.
Og i medierne har Peter Lund blandt andet muntret sig over de ”rabiate konspirationsteoretikere, der tror, at Bill Gates står bag det det hele.”
Nu er Peter Lund blevet inviteret til England af Bill Gates Foundation (øh?, red.) for at bidrage til et møde om, hvordan ”man kommer dybere ned i de biologiske mekanismer i koens vom, når man bruger forskellige metanreducerende foderadditiver”.
Vi skal nok ikke regne med, at emnet ”ikke at bruge metanreducerende foderadditiver” er på dagsordenen der.
Han kalder selv projektet for “Projekt Vommen 2.0”, og så ved man i hvert fald, at den ’grønne’ ekstremisme, der lægger til grund for indførslen af tvangs-Bovaer, ikke er blevet mindre trods den flodbølge af ulykker, som Bovaer medførte, da de fleste mælkebønder begyndte at tilsætte det obligatoriske kemiske foderadditiv omkring den 1. oktober 2025.
Men øhm. Bill Gates? Var det ikke … konspirationsteorier? Fremsagt af ”rabiate og skøre konspirationsteoretikere”?
Nå, det skal vi nok blive klogere på.
Til DR fremhævede Peter Lund i december 2024 selv de (meget få) ’tossede’ mennesker, der mente, at Bill Gates var involveret i Bovaer.
”Jeg har set nogle hashtags, hvor Bill Gates er i spil, og corona er i spil. Det er jo helt vildt. Det er i hvert fald ikke noget, man kan sige bare er i nærheden af at være faktabaseret,” sagde Peter Lund, mens både DRs journalist, Adrian Busk, og partskilden Peter Lund muntrede sig over ’konspirationsteorierne’.
Det var dengang Bovaer fortsat var et ”vidundermiddel” i vores frie og uafhængige medier.
Psst! vil naturligvis hjertens gerne (også) spørge Peter Lund om mødet i England, som han er inviteret til af Bill Gates Foundation, men vi ved desværre allerede, at Peter Lund ikke vil svare på Psst!s spørgsmål. Han vil heller ikke selv udtale sig uredigeret til Psst!, hvilket naturligvis er meget mystisk, når Psst! nu engang har været den ene medie i Danmark, der har gjort borgerne klogere på Bovaer.
Psst! er beviseligt det medie i Danmark, der har stillet de bedste spørgsmål om Danmarks enegang med tvangs-Bovaer – lige fra starten.
Professor Peter Lund har ikke villet tale med Psst! på grund af ”travlhed”, mens han har fundet tid til interviews med DR, TjekDet og en hel række andre medier. Og for at undgå misforståelser: Psst!s invitation til et interview og vores tilbud om at udtale sig 100 procent uredigeret står fortsat ved magt. Peter Lund har Psst!s kontaktinfo.
Peter Lund, der stort set fik fri taletid i de etablerede medier, der hyldede Bovaer, afslører i DCA-interviewet, at han er ”i gang med at dykke ned i, hvad der helt konkret er på spil i de besætninger, der oplever problemer”.
Peter Lund har altså et reelt ord at have skulle have sagt, når den endelige beslutning om Bovaer i Danmark skal træffes.
Det lyder ikke godt, og det tyder ikke godt, for det enorme flertal af danske forbrugere, der synes, at Bovaer er både skørt og klamt.
Psst!-kunstnerens tolkning af Bovaer i Danmark. Illustration: Mads Ortmann.
”Intet går i mælken” ..?
Peter Lund har tidligere udtalt til propaganda-mediet TjekDet, at intet gik i mælken som en konsekvens af Bovaer, og det ved vi selvfølgelig nu er forkert.
TjekDet citerede Peter Lund for udsagnet, men måtte senere – efter Psst! gjorde dem opmærksom på fejlen – uddybe, at Peter Lunds udsagn faktisk ikke var korrekt. TjekDet krediterede i øvrigt ikke Psst! for rettelsen, hvilket rent journalistisk er dårlig stil.
Peter Lund var – altså blandt andet bevæbnet med fejlagtige konklusioner (faktisk er ’skrupforkerte et bedre ord her) – en af de forskere, der mente, at Bovaer som klimavirkemiddel var klar til at blive rullet ud i en større sammenhæng.
Og det gjorde Danmark som bekendt. Tak for kaffe, hvor Danmark gjorde det.
Danmark gav ellers DSM (virksomheden bag Bovaer, red.) alt, hvad den på forhånd kunne ønske sig. Ja, faktisk er det nok mere sandsynligt, at vi overgik virksomhedens hedeste fantasier.
Danmark var det første og eneste land i verden, der gjorde Bovaer til tvang. Vi kunne slet ikke vente.
Danmark var landet, der med religiøs overbevisning omfavnede den grønne ekstremisme, der ofrede dyrevelfærd, fødevarekvalitet og danskernes pengepung på klimakampens alter.
Og Danmark ville mere – meget mere. Vi havde nu hypertravlt med at få stopfodret køerne med Bovaer 365 dage om året i stedet for de 80, der er lovkravet lige nu. Vi ville ikke engang se, hvordan de 80 dage gik først.
Danmark ignorerede totalt, at affaldsstoffet NOPA spilder over i mælk, kød og alle de andre ko-produkter, som vi har på hylderne. Det har danske medier fortsat ikke nævnt med et ord.
Danmark ELSKEDE Bovaer, der fik vores klimaregnskab til at se så fint ud på det excel-ark, der skal afleveres til vores tilsynsførende i EU.
Vores forbrugerråd ønskede slet ikke bare at undersøge hellige Bovaer – for Bovaer var jo ”sikkert og effektivt”.
Indtil det ikke var.
Hvilken absolut katastrofe, der ramte køerne i Danmark, da de fleste mælkebønder omkring 1. oktober 2025 begyndte at tilsætte Bovaer i foderet.
Lavere foderoptag, lavere ydelse, hævelser, sygdom, sløvhed, kollaps og død.
Overalt. Fuldstændigt utrolige tal over antal besætninger, der oplevede direkte og utroligt uhyggelige konsekvenser. Køerne havde forgiftningssymptomer. De kollapsede og de døde.
Men herhjemme kører vi altså på – imens vi afventer ’ny viden’.
En særdeles interessant sekvens i DCA-interviewet kommer her:
”Det er over 25 år siden tilbage på agronom-studiet på Landbohøjskolen, at jeg blev grebet af det helt unikke ved koen: At du kan putte noget foder, som ingen andre kan udnytte, ind i det dyr. En gris kan ikke, mennesker kan ikke – men koen kan omsætte græs til noget, vi kan spise efterfølgende. Og det kan den kun, fordi den har vommen. Det er en kæmpe symbiose mellem koen og bakterierne i vommen” siger Peter Lund.
Vommen fungerer som et mikrobielt økosystem, hvor mikroorganismer nedbryder foderet og gør energien tilgængelig for dyret. Problemet er blot, at processen også skaber metan.
”Det er der, kæden hopper af. Det er ikke et problem for koen, men det er et problem for os. Et problem, som vi arbejder på at gøre noget ved for klimaet skyld, men også fordi koen, som jeg ser det, har en central rolle i en bæredygtig forvaltning af landskabet og i at sikre en balanceret kost til os mennesker,” siger Peter Lund.
*Uddrag slut*
Peter Lund, der har sagt forkerte ting til ’faktatjek-medier’, muntret sig over ’konspirationsteoretikerne’ og konsekvent stået på den side, at Bovaer som klimavirkemiddel var klar til at blive rullet ud i en større sammenhæng, er altså fortsat intenst motiveret for at ’fikse’ koens vom, der har udviklet sig naturligt i løbet af millioner af år.
Ved du hvem, der mener, at ”vommen 2.0” er en gigantisk fejl?
Det gør Jørn Erri, som Psst! har talt med over to omgange, og som ganske imponerende har haft ret i alt, hvad han har forudsagt – måneder før det rent faktisk skete.
Han kaldte først, at noget ville gå i mælken – flere måneder før Fødevarestyrelsen ændrede de informationer, der blev givet til danskerne om obligatorisk Bovaer. Han havde ret.
Han kaldte i anden omgang, at det ville gå galt, når mange mælkebønder gik i gang med at fodre med Bovaer på samme tid. Han forudså markante og alvorlige problemer, og han fik ret.
Måske Jørn Erri (også) bør have en stemme, når Bovaers skæbne i Bovaer-passionerede Danmark skal afgøres?
1) Vi skal holde godt øje med mødet i Bill Gates Foundation, som Peter Lund er inviteret til. Psst! tipper glødende ekstremisme og dystopiske ’løsninger’. Men hvem siger hvad?
2) Hele historien om, hvordan Bovaers skæbne i Danmark konkret afgøres, er pludselig blevet endnu mere interessant.
Eksperter, der har så enorme interessekonflikter, som professor Peter Lund har, skal simpelthen have en reel stemme i forhold til Bovaer i Danmark fremover?
Er det fordi, medierne har fremstillet ham som en slags Bovaer-guru, der ligesom Listige Loke er i stand til at skifte ham efter behov, er i stand til at skifte frit imellem rollerne som part, ekspert og seriøs videnskabsmand? Efter behov.
Peter Lund har jo konsekvent anbefalet, ligefrem hyldet, Bovaer, og han har samarbejdet med Arla, myndigheder og DSM, som er virksomheden bag Bovaer. Altså er Peter Lund 100 procent part i historien, med økonomiske interesser i Bovaer, og bør derfor ikke bruges af medierne som ekspert. Hvilket medierne naturligvis godt ved. Der er ingenting galt i at være så klar part, sådan er det jo.
Det vil umiddelbart være et kvalificeret gæt, at han fortsat vil anbefale brugen af obligatorisk Bovaer, vil det ikke?
Meget at gøre, meget at blive klogere på.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Frederik Schaltz-Buchholzer er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning på Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Bandim Health Project.
Psst! har talt med ham før, og vi er heldige, at han vil svare på vores spørgsmål. Men det gør han (vistnok) også kun, fordi han synes, at spørgsmålene er væsentlige at stille.
Det er virkelig godt, for vi mener, at vores spørgsmål i den grad er relevante at stille, og vi er glade for at kunne tilbyde danskerne et andet perspektiv end det, de læser i de statsstøttede medier.
Et perspektiv, der er baseret på viden frem for talking points. På videnskabelig evidens frem for manus. På kritisk sans frem for forhåndsbestemt smæde. Og på sund fornuft frem for bizar tragikomedie.
Hvad sagde de danske medier så konkret til danskerne, da de fortalte os, at Robert F. Kennedy Jr. lod sig inspirere af – og seriøst kiggede mod – Danmarks børnevaccinationsprogram?
Lyn-opsummering: De sagde, at han er en ”vanvittig”, ”skør” og ”farlig” mand, der vil medføre ”lidelse og død”. Ja, det er citater.
Deres kilder til den dommedags-smæde er SSI’s Anders Hviid. En tysk vaccinechef. Og en Dr. Sean O’Leary, der varsler ”lidelse og død”.
Sådan! Så er dén historie fortalt. Manus fulgt – til punkt og prikke.
Frederik Schaltz-Buchholzer besvarer Psst!s nysgerrige, gode og relevante spørgsmål. Han sørger dermed for, at danskerne får en chance for at tilegne sig reel viden og nuancer fremfor forhåndsbestemte talking points og rå manus. Stort tak for det. Privatfoto.
Spørgsmål nr. 1: Mod andre horisonter
Her får du spørgsmålene til – og svarene fra – Frederik Schaltz-Buchholzer. Du får det som altid 100 procent uredigeret. Der vil undervejs være indsat links i Frederik Schaltz-Buchholzers svar, så du selv kan tjekke op på informationerne. Linksene er markeret i fed, orange skrift.
Spørgsmål nr. 1: Hvad synes du om, at RFK Jr. skeler til lande som Danmark, Tyskland og Japan som inspiration til en ny vej frem for USA’s børnevaccinationsprogram?
USA halter på alle væsentlige folkesundhedsparametre bagefter andre lande, som fx Danmark, Tyskland og Japan. Samtidig er USA landet med flest vacciner i børnevaccinationsprogrammet, gedigen ulmende skepsis overfor antallet af vacciner, som børnene får og en medicinalindustri, der har uforholdsmæssigt stor magt og indflydelse på landets sundhedspolitik.
For mig at se er det således rigtig fornuftigt at skæve til hvordan man gør i andre lande, selvfølgelig med det in mente at infektionspres og sygdomsepidemiologi er anderledes.
Spørgsmål nr. 2: Anders Hviid er på DR citeret for at sige, at han frygter, “at det kan undergrave amerikanernes tillid til vaccinationer at sænke antallet af vacciner i vaccineplanen”.
Han siger:
“Hvis deres myndigheder nu melder ud, at visse vacciner ikke længere anbefales, bliver det opfattet som en bekræftelse af den vaccineskepsis, mange derovre allerede har. Resultatet bliver, at forældre også begynder at tvivle på de resterende vacciner.”
Hvad tænker du om det argument? Kan du følge det?
Jeg er meget uforstående overfor dette argument. At sætte hver vaccination under lup og genbekræfte deres nødvendighed er da netop måden man genopretter tilliden til vaccineplanen.
Der er tale om et ret klassisk argument, som vi også ofte blev præsenterede for under COVID-19 pandemien. Fortællingen skulle være den samme og forsimplet, for der måtte ikke sås tvivl om noget i coronahåndteringen. De 5-11-årige skulle vaccineres mod COVID-19 for at redde bedstemor, selvom vi allerede vidste fra voksne (herunder SSIs egne data), at vaccinen ikke forhindrede smittespredning, hvorfor hele manøvren var nyttesløs. Og vaccinen var slet ikke tilstrækkeligt testet blandt børn før den blev udrullet. Den perfekte opskrift for at puste til vaccineskepsis og få befolkningen til at så tvivl om etablerede, sikre og effektive vacciner, såsom mæslingevaccinen.
Denne forsimplede kommunikation, hvor man forudsætter at befolkningen slet ikke kan forstå nuancer og vurdere om deres barn har gavn af at blive vaccineret, er netop en af årsagerne til vaccineskepsis. Måden COVID-19 vaccinerne blev rullet ud på, især i USA men også i nogen grad i Danmark, har bidraget til at vi i dag står med en betragtelig andel af befolkningen, som har mistet tilliden til myndighederne. I USA blev de udsat for booster efter booster, og 6 måneder gamle babyer skulle vaccineres, tumlinger skulle have maske på i daginstitutionerne, alt sammen uden de nødvendige data for sikkerhed og effektivitet.
At fjerne vacciner fra vaccinationsprogrammet, som ikke er nødvendige, og målrette vaccinerne til dem der har behov (og gavn) af dem, er første skridt til at genoprette tilliden.
Når dette så er sagt, så er det netop blevet meldt ud, at en række vacciner i det amerikanske vaccinationsprogram skifter status fra at være anbefalet til alle, til kun at være til dem i høj risiko eller efter konsultation med en sundhedsarbejder – en kategori de i USA kalder “shared decision-making”. Der er tale om vaccinerne mod rotavirus, hepatitis A + B, meningitis og influenza. Det faglige fundament kan godt være i orden for at lave disse ændringer – men det er i mine øjne for mange ændringer at lave på én gang.
Spørgsmål nr. 3A og 3B: One-size-for-all injektionsregime
Spørgsmål nr. 3A: Vurderer du – helt overordnet – at det amerikanske børnevaccinationsprogram er sikkert?
Det er et komplekst spørgsmål som forudsætter et længere svar, idet der er mange ubekendte. Jeg udtaler mig nedenfor om det amerikanske vaccinationsprogram, som det så ud, før der i den grad kom nye boller på suppen.
Det er vigtigt at gøre klart, at det amerikanske vaccinationsprogram er et meget aggressivt, one-size-for-all injektionsregime, som jeg tænker at de fleste danske forældre ville være betænkelige ved.
Man lægger ud med hepatitis B vaccination ved fødslen, hvilket indtil for nylig blev givet til alle, uanfægtet om barnet var i risiko for vertikal (mor-til-barn) smitte med hepatitis B eller ej. Alle skulle bare have den.
Flere amerikanske forældre beretter, at de ikke blev spurgt før deres barn blev vaccineret, eller at de havde udtrykt ønske om at deres barn ikke skulle vaccineres, og det så alligevel blev det imod deres vilje.
Vi oplevede faktisk det samme – ikke at blive spurgt – da vores førstefødte blev født i Portugal – i øvrigt 1 ud af kun 5 lande i Europa, som massevaccinerer mod hepatitis B ved fødslen.
Hepatitis B er en træls infektion, der blandt andet kan give leverkræft senere i livet, og vaccination ved fødslen er effektivt mod mor-til-barn smitte i ammeperioden, hvilket er relevant, hvis moderen er smittet.
I Danmark og størstedelen af Europa tilbydes målrettet vaccination til mødre, som er konstateret smittet ved screening under graviditeten.
Den nye anbefaling fra ACIP i USA er at gøre det samme, altså *ikke* at anbefale vaccination til børn født af mødre der ikke er smittet med hepatitis B. De børn har ingen gavn af vaccination, så det er rationel farmakoterapi ikke at vaccinere dem, og denne meget lille ændring burde være ukontroversiel. Jeg har tidligere skrevet om, at det er en god idé.
At sænke antallet af ”shots” og målrette dem dér, hvor de gør gavn, er jeg helt overbevist om vil bidrage til at reetablere tilliden til sundhedsmyndighederne. Oplever man at ens barn udsættes for en unødvendig medicinsk intervention sænker det tilliden til andre, nødvendige interventioner, såsom mæslingevaccination.
I USA er injektionerne så kørt videre, hvor man typisk gav 4 vacciner samtidig allerede ved 2 måneder og så igen ved 4 og 6 måneder:
DTaP-IPV-HepB (kombinationsvaccine mod 5 forskellige infektioner)
Hib
PCV
Rotavirus (oral, ikke injektion)
Dvs. 9 injektioner før 12 mdr.
Ved 12 måneder kunne børnene så få op til 4-6 vacciner *samtidigt*:
MMRV, PCV, Hib, Hepatitis A, evt. influenza og COVID-19 (afhængigt af sæson).
Dvs. amerikanske børn, der fulgte programmet, modtog mindst 13 injektioner, samt evt. influenza og COVID-19 vaccine, i løbet af det første leveår.
Til sammenligning giver vi i Danmark DTP-IPV-Hib og PCV (2 separate vacciner) ved 3, 5 og 12 måneder, i alt 6 injektioner når barnet er blevet 1 år, og så følger MFR ved 15 måneder.
Derudover er det vigtigt at nævne, at størstedelen af disse vacciner aldrig er blevet testet for deres overordnede effekt på helbredet i placebo-kontrollerede lodtrækningsforsøg, og det er aldrig blevet tilstrækkeligt undersøgt hvad det betyder at co-administrere så mange vacciner på én gang. En video fra et møde i ACIP komitéen, hvor man godkendte en hepatitis B vaccine til 18-årige på trods af flere safety concerns, har cirkuleret vidt og bredt på sociale medier og ikke ligefrem øget tilliden til den nu afgåede komité.
I USA anbefaler man derudover, fra 6 måneder og frem, ydermere årlig COVID-19 vaccination og årlig influenza vaccination. En grotesk overbehandling som vi ikke engang anbefaler til midaldrende mennesker i Danmark, kun ældre >65 år.
I USA er det ofte et krav for at kunne få sit barn i institution eller skole, at barnet er fuldt vaccineret. Det synes jeg er meget ekstremt og jeg tror også at mange danske forældre vil sige, at man her går langt over stregen, især fordi der er så mange vacciner i programmet.
3B: Vurderer du, at det amerikanske børnevaccinationsprogram er videnskabeligt velfunderet?
Overordnet vil jeg sige at det er en livrem-og-seler approach, hvor man til hver en tid giver samtlige vacciner ”the benefit of the doubt” og aldrig har spurgt, 1) er det virkelig nødvendigt, og 2) er det omkostningseffektivt, 3) skal alle have denne vaccine, eller kan vi målrette den, 4) har vi egentlig tilstrækkelige data der belyser den overordnede sundhedseffekt (uspecifikke effekter)?
For vaccinerne gælder generelt, at vi har gode data om deres effektivitet, mens der for nogle af vaccinerne er ægte bekymringer ift. om vaccinen er undersøgt for dens effekt på den overordnede sundhed i lodtrækningsstudier, og om effekten af co-administration er tilstrækkeligt belyst.
Jeg er medforfatter på en videnskabelig artikel, hvor vi deler vores tanker om, hvordan systemet for at teste, godkende og regulere vacciner kan optimeres.
Spørgsmål nr.4: Det poppede spørgsmål: Hvilket børnevaccinationsprogram vurderer du er bedst – det danske eller det amerikanske?
Det er klart det danske vaccinationsprogram, fordi det er evidensbaseret, proportionalt, individuelt fokuseret, frivilligt og tillidsbåret. Vi anbefaler en vaccine til børn hvis målsygdommen giver alvorlig sygdom, senfølger eller død, har betydelig samfundsmæssig byrde og gavner det enkelte barn med høj vægt på direkte beskyttelse.
Vi er forsigtige med at vaccinere mod sygdomme som sjældent giver alvorlig sygdom hos børn, som fx COVID-19 og influenza. Så det er fornuftigt og rationelt at skele hertil og reformere det amerikanske vaccinationsprogram, så man skalerer antallet af injektioner ned og målretter dem der hvor de giver størst gavn.
Et eksempel på, at vi fraveg disse principper, var beslutningen om at anbefale COVID-19 vaccination til børn, hvilket blev meget dårligt modtaget af danske forældre, med en lav opbakning på <50% til følge. Og opbakningen var endnu lavere til vaccination mod influenza, hvilket også hurtigt blev droppet.
Forældrenes accept er central: det er virkelig tankevækkende at vi har højere vaccinationsdækning mod mæslinger (~95%) i Danmark end i USA (~93%), på trods af at der ingen tvang/nudging forekommer ift. skole og institutioner.
Når dette er sagt, så ville man aldrig lave så drastiske ændringer på én gang i Danmark, som der lige er blevet gjort i USA.
I stedet vurderer man løbende evidensen, behovet og infektionsepidemiologien, og overvejer fx at indføre skoldkoppevaccination.
En bekymring her er dog om der er opbakning hertil blandt forældrene, da dækningen skal være høj for at vaccination er en god idé. Jeg har selv vaccineret vores yngste mod skoldkopper, da der er tale om en levende vaccine med få bivirkninger og muligvis gavnlige uspecifikke effekter.
Spørgsmål nr.5: Anders Hviid udtaler, at RFK Jr.’s linje bliver “mere og mere vanvittig” og her kommer så et uddrag fra EBs artikel:
I USA advarer læger og forskere kraftigt mod ændringerne.
– De kommer til at bringe lidelse og død tilbage, siger Dr. Sean O’Leary, som er formand for infektionskomitéen i American Academy of Pediatrics.
Også den tyske vaccinechef, Dr. Reinhard Berner, er rystet:
– Det er meget forbløffende for os, at sådan et program nu sættes under lup, fortæller han ifølge mediet.
Mit spørgsmål er: Hvad tænker du om de udsagn, vi hører her? Det er jo de udsagn, som medierne vælger at bringe. Kan du følge dem? Hvordan oplever du dem? Er de – meget alvorlige – udsagn forankret i videnskaben?
Jeg finder disse udtalelser unødigt polemiske. Men lad os gå ind i hvad der faktisk er blevet ændret so far, hvilket er:
Man er gået væk fra at anbefale årlig COVID-19 massevaccination af *alle*, fra 6-månedersalderen, til at anbefale ”individual-based decision-making”, dvs. snak med din læge om det er en god idé for dig. Rigtig fornuftig ændring, men man burde helt fjerne den fra alle fraset højrisikogrupper, hvis du spurgte mig. Og det tror jeg at stort set alle danskere er helt enige med mig i.
Splitte MMRV op til separat MMR vaccine og skoldkoppevaccine (Varicella), pga. let øget risiko for feberkramper i den 4-valente MMRV kombinationsvaccine (ca 8 pr. 10.000 versus 4 pr. 10.000 for MMR). Denne ændring kan forsvares, men i absolutte tal er det meget få tilfælde. Begge er levende vacciner.
Mere målrettet hepatitis B vaccination ved fødslen (som beskrevet ovenfor). Meget fornuftig ændring som minimerer overvaccination på et særligt følsomt tidspunkt for barnets immunsystem – og for forældrenes accept af vaccinationsprogrammet.
Ændring af status for vaccinerne mod rotavirus, hepatitis A + B, meningitis og influenza. De er fortsat gratis og tilgængelige for alle, men altså ikke anbefalet. Det gode ved denne beslutning er, at forældre formentlig ikke vil være tvunget til at skulle dokumentere at deres børn har fået alle disse vacciner for at starte i børnehave og skole, da de jo ikke længere er anbefalet. Jeg har nemlig tunge moralske og etiske kvababbelser ift. alle former for vaccinetvang. Fagligt kan man formentlig godt forsvare beslutningerne ud fra en samlet cost-benefit afvejning, ad modum Danmark. Men jeg finder det for drastisk at lave så store ændringer på én gang og havde klart anbefalet at starte med at fjerne den mest unødvendige vaccine: influenza.
Faktum er at USA står med en stigende vaccineskepsis, som ikke startede under den aktuelle administration. De uvaccinerede børn, som bliver smittet med mæslinger nu, skulle hovedsageligt have været vaccineret under COVID-19 pandemien, eller tidligere. Så det er i højere grad tidligere synder, som man betaler for nu. Dog skal vi selvfølgelig ikke glemme, at RFK Jr. har bidraget til uberettiget vaccineskepsis mod MMR vaccinen, som rent faktisk er en velundersøgt vaccine der IKKE giver autisme, er meget sikker og effektiv, og i et dansk registerstudie var associeret med gavnlige uspecifikke effekter.
Man fandt ikke det samme i et dansk RCT, altså gavnlige uspecifikke effekter, men det kan være fordi MMR blev givet for tæt på DTP i studiet.
Så det skal anerkendes at RFK Jr. tidligere har spillet en temmelig uheldig rolle ift. vaccination mod mæslinger, og han kom kun nogetnølende ud og anbefalede vaccination ifbm. det første udbrud af mæslinger under hans administration. Men det er altså stadig epidemiologisk helt godnat at give ham skylden for mæslingeudbrud, der er kommet kort efter at han blev Secretary of Health, blandt børn der skulle have været vaccineret lang tid før.
6: Psst! fokuserer på det ironiske/underlige i, at danske medier fortæller, at RFK Jr. er “farlig for folkesundheden i USA”, fordi han skeler til blandt andre Danmark. Hvordan ser du på den situation? Er det danske børnevaccinationsprogram farligt for folkesundheden i DK?
Det relevante spørgsmål er vel, om det danske børnevaccinationsprogram er farligt for folkesundheden i USA? Det mener jeg jo ikke det er, men der vil selvfølgelig være infektionsepidemiologiske grunde til, at der er (mindre) forskelle på vaccinationsprogrammerne. Det ville være underligt andet, men forskellene har jo været alt for store hidtil, og jeg mener ikke det er Danmark og de mange andre europæiske lande med lignende vaccinationsprogrammer, som er galt på den. Og det er i øvrigt også underligt, at et land med så markante forskelle mellem staterne som USA, skal have det samme vaccinationsprogram overalt. Det svarer jo næsten til at Danmark og Rumænien skulle have det samme vaccinationsprogram.
De hidtidige ændringer, man har lavet, fandt jeg berettigede og fornuftige og de bør bidrage til at øge tilliden til sundhedsmyndighederne. Særligt årlig vaccination mod influenza og COVID-19, til babyer fra 6 måneder og op, har jo været dybt godnat. Så vidt jeg ved er der ingen andre lande der har haft en sådan politik.
Den markante ændring, der netop blev udmeldt, synes jeg dog som nævnt går for vidt. Det havde været bedre at starte med den åbenlyst unødvendige influenzavaccine og så tage sig bedre tid til at kommissionere studier af de andre vacciner – herunder både studier af uspecifikke effekter (hvis de ikke er lavet) og cost-benefit-analyser. Desuden kunne man se på, om der er behov for at vaccinere mod en specifik sygdom i visse stater eller områder med høj prævalens, men ikke i andre.
Vacciner er generelt en stor succeshistorie, men det er vigtigt at vi som forskere, sundhedsprofessionelle og sundhedsmyndigheder anerkender, at vores viden om deres samlede effekter ofte er ufuldstændig, og at vi udviser en tilbageholdenhed ift. hvor mange interventioner vi udsætter børn for. Vi skal være sikre på, at de overordnet set gør gavn. Vores forskningsgruppe har etableret, at vacciner kan have uspecifikke effekter, og fundet at de i udviklingslande er associeret med større forskydninger i dødeligheden (for visse vacciner i gavnlig retning, for andre i skadelig retning). Et observationelt studie fra USA peger i samme retning.
Disse fund er ikke blevet tilbagevist og for visse vacciner, fx BCG, er de blevet bekræftet af andre forskningsgrupper (hér og hér).
**
Svar slut. Psst! siger tusind tak til Frederik Schaltz-Buchholzer for svarene, vidensdelingen, nuancerne og oplysningerne.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Når nogen retter kritisk fokus på de hellige vacciner, ved man, at al logik sættes til side. Så møder man ildspyende drager med rabies. Gale, aggressive, vrede, ildspruttende uden den mindste kontrol over sig selv.
Videnskaben, råber de. Videnskaben! Og så kommer de vrede, nedladende, hånlige ord. Name-callingen.
Og endelig ved man, at medierne er med dem. Mediernes forhold til vacciner i det hele taget er i sandhed en syg omgang. Medierne ved godt, hvor pengene kommer fra.
Vi så selv opskriften på steroider i forbindelse med mRNA-produkterne også kendt som Covid-19-vaccinen også kendt som supervåbnet.
Seneste eksempel på mediernes hysterisk lydige logren for vaccineindustrien handler – som så ofte før – om USA’s sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. Manden, der truer status quo for den så ødelagte amerikanske ’sundhedsmodel’, og som derfor er en højt prioriteret skydeskive for magtens og elitens håndlangere i de etablerede medier. Efter Donald Trump selv sandsynligvis DET største mål.
Robert F. Kennedy Jr. forventes i 2026 at annoncere, at amerikanske børn skal have færre vacciner i programmet.
Det skriver blandt andre New York Times, CNN og endnu flere af de medier, som de danske medier normalt ynder at håndplukke historier fra.
Danske medier har nu måttet slå knude på sig selv for at fremstille Robert F. Kennedys højaktuelle ønske om at tilpasse det amerikanske børnevaccinationsprogram til mere at ligne andre landes (som for eksempel Danmarks, Tysklands og Japans) programmer som endnu et skørt og farligt påfund. Begået af ”konspirationsteoretikeren”, ”skøre”, ”farlige”, ”antivaxxeren”, ”vanvittige” RFK Jr.
Skal vi lige tage den igen?
Kennedy er inspireret af Danmarks model – han har en vision, sandsynligvis en konkret plan endda, for at trække det amerikanske system i dansk retning – og det er altså ifølge medierne og deres velvalgte solokilder endnu et bevis på, at Robert F. Kennedy Jr. er ”farlig”.
Argumenterne i de danske mediers historier er alt fra sjove til uforståelige. Og fra bizarre til selvmodsigende.
Vi skal først forbi, hvad medierne fortæller dig. Så skal vi kigge på, hvad medierne IKKE fortæller dig. Og så runder vi af.
Så kom med Psst! på en rejse til en bizar verden, hvor kun manuskriptet hersker. Uanset hvor lidt mening det end må give. Uanset hvor meget medierne skal lyve, manipulere, fordreje og ikke mindst udelade, følger de manus.
Hvad skriver de danske medier så om Kennedys visioner om at lade USA’s børnevaccinationsprogram nærme sig lande som for eksempel Danmarks?
Spørgsmålet er naturligvis rasende interessant i og med, at medierne aldrig kritiserer Danmarks børnevaccinationsprogram, så hvordan vil de mon lykkes med at gøre Danmarks børnevaccinationsprogram til noget, der er ”farligt for folkesundheden” i USA?
Det er heller ikke nemt for dem. De er ude i noget af en kompliceret og bizar manøvre, kan vi afsløre.
Vi starter rundturen på DR, der har lavet et værk med overskriften:
” USA skæver til Danmark for inspiration til vaccineplan – dansk ekspert ryster på hovedet”.
Den ”danske ekspert”, der her er tale om, er (naturligvis) Anders Hviid, der er professor og afdelingschef ved Institut for Epidemiologisk Forskning på Statens Serum Institut.
Anders Hviid er – for en god ordens skyld – den danske sundhedsfaglige kapacitet, der her i starten af 2026 står mest passioneret på mål for mRNA-produkterne, som blev markedsført som Covid-19-vacciner/supervåbnet. Han er tidligere selv blevet angrebet – voldsomt – af Robert F. Kennedy Jr., han har besvaret beskyldningerne, og han er førende på området i ikke at anerkende de danskere, der er blevet skadet af det farlige og forurenede supervåben.
Læs for eksempel denne passage fra DR’s værk:
Anders Hviid er forbløffet over, at Robert F. Kennedy Jr. – der har ry for at være vaccineskeptiker – kigger mod Danmark for inspiration. For i Danmark er der høj tillid til sundhedsmyndighederne og vaccinationsprogrammer. Noget, der ikke på samme måde er tilfældet i USA, fortæller han.
Derfor frygter han, ligesom andre eksperter, at det kan undergrave amerikanernes tillid til vaccinationer at sænke antallet af vacciner i vaccineplanen.
– Hvis deres myndigheder nu melder ud, at visse vacciner ikke længere anbefales, bliver det opfattet som en bekræftelse af den vaccineskepsis, mange derovre allerede har. Resultatet bliver, at forældre også begynder at tvivle på de resterende vacciner, vurderer Anders Hviid.
Noget, der i værste fald vil kunne lede til flere sygdomme og dødsfald i USA.
Passage slut.
Ifølge Anders Hviid skal man altså ikke røre ved et børnevaccinationsprogram, der i USA er løbet løbsk med op til 5-6 gange flere stik end børnene får i Danmark, fordi det potentielt kan svække tilliden til det system, der har tilladt programmet at løbe løbsk.
Uha, der er flere ting at tage fat på i DR’s værk, men vi skal også videre.
For Politiken, der stort set aldrig misser en chance for at hoppe på en god gedigen RFK Jr.-bashing, har ganske uafhængigt og frit, naturligvis, valgt den præcis samme vinkel som DR. Og den præcis samme kilde – altså Anders Hviid.
Politiken skriver følgende over deres overskrift:
USA vil anbefale færre vaccinationer til børn – i lighed med Danmark. Men ifølge professor ved Statens Serum Institut kan USA ikke sammenlignes med Danmark. USA’s sundhedssystem bliver »mere og mere vanvittigt«, mener han.
Og så kommer overskriften:
Kennedy vil ændre USA’s børnevaccinationsprogram og skeler til Danmark.
Overskrift slut – en ganske neutral en af slagsen. Så godt, at Politiken allerede over overskriften får bingo på et af de ord, der altid nævnes i forbindelse med RFK Jr. Her er det naturligvis ordet ”vanvittig”.
USA’s sundhedssystem bliver altså »mere og mere vanvittigt«, fordi USA’s børnevaccinationsprogram, der – før Robert F. Kennedy Jr. trådte til – kunne løbe op i 72 stik og omfattede Covid-19-vaccination fra 6 måneder og så boostere for evigt derfra og Hepatitis B-vaccinen, der blev givet til spædbørn indenfor de første 24 timer af barnets liv, nu skeler til for eksempel den danske model.
Vi slutter rejsen på Ekstra Bladet, der har lavet et værk med følgende overskrift og underrubrik:
Vild opstandelse i USA: Vaccine-skeptiker vil kopiere Danmark
Sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. vil kopiere Danmark, når det kommer til børnevaccinationer, og det skaber opstandelse i USA, hvor de frygter for folkesundheden.
Også Ekstra Bladet citerer Anders Hviid, og ellers fokuserer EB på, at vaccinechefer i USA og Tyskland frygter ”lidelse og død”. Hvor har vi dog hørt det før?
Læs for eksempel følgende passage, der netop kommer under mellemrubrikken: ”Frygter lidelse og død”.
I USA advarer læger og forskere kraftigt mod ændringerne.
– De kommer til at bringe lidelse og død tilbage, siger Dr. Sean O’Leary, som er formand for infektionskomitéen i American Academy of Pediatrics.
Også den tyske vaccinechef, Dr. Reinhard Berner, er rystet:
– Det er meget forbløffende for os, at sådan et program nu sættes under lup, fortæller han ifølge mediet.
Passage slut.
Hold da op, hva’?
Vi minder lige – igen – om, hvad det er RFK Jr. vil. For han vil jo ikke tage samtlige vacciner og skylle dem ud i Ukraines berømte guldtoilet.
Han vil trække USA’s børnevaccinationsprogram i retning af for eksempel Danmarks.
Farlig mand, hva’? Han vil bringe ”lidelse og død,» siger de, der læser manus så højt og flot.
Vi skal kort runde syndfloden af de udeladelser, som danske medier ”frit og uafhængigt” er helt enige om.
Medierne er jo enige om, at Robert F. Kennedy Jr.’s vision om at trække USA’s børnevaccinationsprogram i retning af lande som Danmark, Tyskland og Japan er ”farlig for folkesundheden”, men ingen af de medier, der fremsætter de påstande, fortæller danskerne noget som helst om den amerikanske folkesundheds tilstand. Ikke ét ord.
Det er naturligvis bemærkelsesværdigt i og med, at USA befinder sig i en folkesundhedsKATASTROFE.
Vi starte med de hellige vacciner.
I 1983 var der i USA 11 vaccinationer, som barnet skulle følge, indtil barnet var 18 år.
Umiddelbart før Robert F. Kennedy Jr. kom til, var tallet 39, og hvis du tæller det samlede antal stik, barnet skal have fra 0-18 år, kan tallet ramme 72 stik.
Heriblandt Hepatitis B-vaccinen indenfor de første 24 timer efter fødslen. Covid-19-vaccinen efter 6 måneder og så igen og igen og igen hele vejen op gennem barndom og ungdom. Boostere for evigt.
Lyder det sikkert og effektivt?
I forhold til hepatitis B-vaccinen vælger journalist Mads Aagurd fra Ekstra Bladet, at fokusere på, at en tysk vaccinechef, Dr. Reinhard Berner, er “rystet”, og skriver følgende:
“Han understreger, at hepatitis B-vaccinen ikke skader spædbørn, og at det amerikanske program har været med til næsten at eliminere sygdommen blandt nyfødte.“
Nonsens fra ende til anden.
Du skal huske én meget vigtig ting, når du læser DR, Politiken, EB og resten af de statsstøttede medier følge manus:
Ikke én af de danske journalister, der har lagt navn til de her artikler og indslag, ville som OPLYSTE mennesker lade deres eget barn følge USA’s børnevaccinationsprogram. Ikke for en million kroner. Det program er ude af kontrol. Løbet løbsk. Ekstra Bladets journalist ville for eksempel ikke som et oplyst menneske lade sine egne børn modtage den hepatitis B-vaccine, som han sådan hylder i spalterne.
Det er også derfor, at medierne ikke gør mere for at gøre dig klogere på emnet. De går ikke i detaljer om, hvor amok USA’s vaccinationsprogram er gået. De udelader. Fuldstændigt centrale informationer. Afgørende informationer.
Manipulation er ikke engang ordet længere. Snyd, løgn og vammel dagsorden er mere dækkende.
Løbet løbsk er også autisme, ADHD, fedme og kroniske sygdomme i det hele taget.
Ifølge de nyeste data fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er cirka 74 procent af voksne amerikanere overvægtige eller har fedme. Det omfatter både kategorien “overvægtige” og “fedme” (BMI på 30 eller højere, red.). Fedme alene påvirker omkring 42 procent af voksne amerikanere. Næsten hver anden amerikaner er direkte fed.
Børnene har det ikke meget bedre. 20% af amerikanske børn og unge i alderen 2-19 år overvægtige. Det svarer til cirka 14,7 millioner børn og unge.
Og det bliver værre, meget værre: I dag har omkring 60% af alle amerikanske børn kroniske sygdomme. Neurologiske sygdomme, autisme, autoimmune sygdomme, diabetes, allergi og meget mere. I 1960’erne og op i 1970’erne var det tal 6 procent. Og pilen peger kun én vej: Mod yderligere lidelse for endnu flere.
Kennedy angriber gift i maden, gift i miljøet og gift i medicinen. Hvad gjorde de forgængere, som danske medier aldrig syntes var “farlige for folkesundheden”, “vanvittige”, “skøre” og alle de andre nedladende ord..?
Svaret: De fyldte flere usikre vacciner, ikke ordentligt testede vacciner (ikke engang i nærheden) på det i forvejen ekstreme børnevaccinationsprogram. Tillod gift i maden. Gift i miljøet. Og gift i medicinen.
Hvor var mediernes bekymring for den amerikanske folkesundhed, da Robert F. Kennedy’s forgængere lod den folkesundhedskatastrofe ske?
Svaret: Ingen steder.
Grunden: ”Bekymringen” er slet ikke nogen bekymring. Det er bare manus.
Psst! har været hacket. Under kæmpe angreb. Intet har virket.
Kæmpe tillykke til hackerne, der har været dygtige. De havde placeret problemet lige præcis der, hvor man skriver og/eller redigerer i artiklerne, så virkelig flot arbejde. Sikkert og effektivt udført.
Nå, men vi virker igen. Det kostede sved, tårer og skillinger – præcis som planlagt.
Vi glæder os ikke til næste omgang. Gad vide, hvornår den kommer.
Psst!s version af året, der gik, er jo ikke ligefrem sammenlignelig med fx DR’s version af året, der gik. Så måske interessant…?
Vi løber hurtigt igennem – måned for måned. Der vil løbende komme links til de artikler, der omtales, samt artikler, der supplerer.
I gang med at lave ulykker
Psst!s 2025 har været et år med afsløringer om Bovaer, EU’s magtspil, Ursula von der Leyen, Covid-19-vacciner og vejen frem mod det totalitære (overvågnings)samfund.
Efter en januar måned med flere interessante historier, der rettede kritisk fokus mod Bovaer, samt en opløftende historie om, at Robert F. Kennedy Jr. endelig blev udpeget som USA’s nye sundhedsminister, kom i februar et interview, der ændrede mange ting.
Hovedperson var Jørn Erri, Danmarks måske mest erfarne dyrlæge. Jørn Erri er en anerkendt og vidt citeret dyrlæge, der har arbejdet med køer i en menneskealder. Jørn Erri har været flittigt brugt som ekspert på koen i etablerede og specialiserede medier, og han havde noget at sige om Bovaer.
Som fx:
”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”
Nærmest profetisk.
Og han siger andre kloge ting – som for eksempel det svar, han gav på følgende Psst-spørgsmål:
Alle myndigheder og medier fortæller jo med sikkerhed, at Bovaer ikke går i mælken. De fortæller os, at der har været forsøg siden 2022, og at intet går i mælken – det er fuldstændigt bevist, siger de. Så danske forbrugere skal vel stole på, at intet går i mælken. Eller hvad?
”Nej, de skal sgu ikke. Det gør det da. Det kan godt være, at det ikke er selve Bovaer, men det er så affaldsprodukterne. Det kommer da i mælken, selvfølgelig gør det det.”
Kort efter interviewet med Jørn Erri ændrede Fødevarestyrelsen på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s artikelserie om Bovaer. At Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA (3-Nitrooxypropionsyre) i mælken blev nu for første gang offentlig tilgængelig viden for danskerne, men de ubesvarede spørgsmål om Bovaer stod fortsat i kø.
Fra marts skal du have Martins og Inas historie med. Begge er i to dele.
De er to af de mange danskere, der er blevet skadet af covid-19-vaccinen – engang kendt som ”supervåbnet”.
Både Martin og Ina fik deres liv ødelagt af Pfizers mRNA-produkt.
En artikel, der stærkt bidrager til floden af beviser på, at danske såkaldte frie og uafhængige medier følger et udleveret manuskript, når visse globale dagsordener skal pushes.
På toppen af mediernes hadekampagne mod Elon Musk (sjovt nok på det tidspunkt, hvor hærværk af Teslaer var på sit højeste) tog Berlingske prisen med Poul Høis (den tidligere Cavling-vinder) værk: ”Magien er brudt for Elon Musk: »Tænk at være milliardær, og alle mener stadig, at du er en taber«”.
I ’artiklen’ fremsætter Poul Høi tre gange påstanden om, at Elon Musk er påvirket af hårde stoffer.
Cavling-vinderens belæg for den påstand: Rolling Stone Magazines og The Wall Street Journals – begge magasiner, der er kendt som direkte talerør for demokraterne – anonyme kilder.
Og intet andet.
En ægte rystende omgang. 100 procent manus. Ren fiktion.
Historien retter fokus på, at den politiske beslutning om at gøre brugen af Bovaer obligatorisk, mildt sagt er usædvanlig. Kort fortalt er det centrale og højst usædvanlige, at midlet kommer før målet i den politiske regulering.
Normalt laver man målbaseret regulering: Først sætter man et klimamål (f.eks. reducer metan med 30 %), og så vælger landmænd og fagfolk mellem forskellige midler for at nå det mål.
Med Bovaer har man vendt rækkefølgen om:
Det er ikke målet, der peger på midlet – det er midlet, der peger på målet.
RFK Jr.’s vilde angreb på dansk vaccine-undersøgelse
Juli måned stod i høj grad i Ursula von der Leyens tegn. Hun overlevede (nemt) Pfizergate, og de danske politikere var fortørnede over, at Europas uvalgte dronning på den måde skulle udfordres.
Da Ursula havde passeret det lille bump, så vi næste skridt.
Og derfra kom Ursulas ’visioner’ om det nye Europa – Ursulas nye Europa – ellers dryppende lystigt. Den ene vision mere skræmmende end den næste.
I starten af august rettede USA’s sundhedsminister et voldsomt angreb mod stor dansk undersøgelse, der hævder at vise, at aluminiumholdige vacciner ikke er forbundet med neurologiske skader, herunder autisme og Aspergers syndrom. Og RFK Jr. sundhedsminister holdt sig ikke tilbage: “Videnskabeligt uredeligt. Manipulation. Bevidst vildledende. Klare interessekonflikter. Farligt bedrag. Et bedragerisk propagandastunt.”
Samtlige danske medier vidste ikke, hvad de skulle gøre. Så de gjorde ingenting. Lod som om, at historien ikke eksisterede.
Først da SSI’s Anders Hviid selv svarede på anklagerne, turde de danske medier røre ved historien – og naturligvis med den forventede vinkel: Robert F. Kennedy Jr. er en ”skør og farlig konspirationsteoretiker”.
September bød på en kæmpe afsløring, som danske medier fortsat ikke har nævnt med ét ord. Nok fordi, at de i så fald ville skulle kreditere Psst!
Den 10. september afslørede Psst!, at målet for Bovaer i Danmark er krystalklart: ALLE konventionelle bedrifter skal bruge Bovaer 365 dage om året.
En whistleblower gav Psst! adgang til Arlas lukkede platform, der hedder ”Arla Farmers”. Her dokumenterede Psst!, at Arla truer mælkebønderne: Brug Bovaer året rundt – ellers betaler I selv regningen.
Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Ministeriet for Grøn Trepart, Dyrenes Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening fik efterfølgende alle konkrete spørgsmål om Bovaer 365 samt muligheden for at udtale sig ganske uredigeret, men det var som forventet en skuffende omgang. Mildt sagt.
Til gengæld ville dyrlæge og ko-ekspert Jørn Erri gerne give sit besyv med. Det gjorde han den 1. oktober.
For eksempel spurgte Psst:
Jørn, nu står det klart, at målet for Bovaer i Danmark er 365 dage om året. Allerede fra 2027 skal 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og når vi rammer 2030 hedder det 100 procent. Hvad tænker du om det?
Svaret:
”Det er helt vanvittigt. Fuldstændigt vanvittigt, jeg mangler faktisk ord. Med Bovaer går man ind og beskadiger nogle af de bakterier, der laver metan. Men alle bakterierne i hendes (koens, red.) vom, laver metan. Fordi det er slutproduktet. Når køerne er færdige med at lave de ting, de skal lave, er der noget tilbage. Og det er ammoniak, og det er metan, og det er varmen. Man aner ikke, hvad der sker, når vi så går ind og ødelægger de her processer. Vi har ingen anelse om, hvad konsekvenserne er. Men der ER konsekvenser, så meget kan jeg fortælle dig.”
Det har i sandhed vist sig, at Jørn Erri er mere ekspert – mere vidende – end alle de eksperter, som medierne har brugt, til sammen.
I november fortalte de danske medier de vaccine-skadede danskere, at de i virkeligheden bare FØLTE, at de var blevet skadet. Altså: I er bare paranoide!
Psst! stillede en hel række spørgsmål til den person, der blev citeret for at sige, at de vaccine-skadede danskere faktisk var blevet ramt af ”nocebo-effekten”. Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, ville dog ikke besvare ordentlige, gode og nysgerrige spørgsmål, og sådan er det.
Det var også i november, at vi kom godt og grundigt forbi den glødende korruption i både Ukraine og EU.
Korruptionen i Ukraine bekymrede på ingen måde Ursula von der Leyen, der ikke kunne vente med at sende 1000 nye milliarder kroner afsted til Ukraine og korruptionen i EU er vi jo vant til.
I december kunne vi fortælle, at Euronews, der meget gerne vil være ’Europas CNN’, og som i stor stil er finansieret af Europas skatteydere, lavede betalt, løgnagtig, manipulerende, misinformerende PR for Bovaer.
Hvis du formodede, at køer, der spiser og yder mindre, opfører sig sløvt, får hævelser, udviser forgiftningssymptomer, bliver syge, kollapser og dør får Danmark – foregangsland nummer 1 for grotesk grøn ekstremisme – til at droppe Bovaer, tog du fejl. Nu officielt. Fortsat ikke et emne, at Bovaer efterlader affaldsstoffer i fødevarerne.
Alt i alt et år med masser af stærk journalistik, som du næsten har garanti på, ikke bliver dækket af andre danske medier. Virkelig et kvalitetsstempel, vi er meget stolte af.
Det glæder vi os til at fortsætte i 2026.
Godt nytår. Vi ses i 2026.
**
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
✔️ En eksklusiv historie kun til modtagerne af nyhedsbrevet i hvert nyhedsbrev ✔️ Kort version af alle historier – hurtigt læst, hurtigt videre ✔️ Andet originalt indhold kun til modtagerne
