Jeg (Psst!s journalist Jens Mogensen) har talt med Callum Horler, en nysgerrig journalist fra New Zealand, der repræsenterer Question Everything Media, og podcasten er nu udgivet.
Samtalen varer en solid times tid, og selvom jeg godt kunne tænke mig at tale engelsk på en måde, hvor man aldrig skal lede efter ordene, kommer vi ganske fornuftigt rundt.
Du kan se/høre hele podcasten lige her:
Og link direkte til YouTube finder du her.
I bunden af den lille historie her finder du links til ALLE Psst!s artikler om Bovaer.
Psst!s journalist Jens Mogensen er blevet interviewet af det hollandske medie De Andere Krant. Du finder original-versionen lige her.
I Holland mærker landmænd, organisationer og almindelige forbrugere også presset for “gøre noget ved” køernes metan-udledning, og midlet Bovaer ser jo fremragende ud det excel-ark, der udgør et givent lands klimaregnskab.
Stærke kræfter søger at trække Holland i retning af Danmark, der som bekendt (fortsat) er det første og eneste land i verden, der gjorde Bovaer lovpligtigt. Tvang.
Psst! har i over 50 historier dokumenteret, at Bovaer er statsbeordret dyremishandling, og vi har hele vejen igennem dækket mediernes ‘dækning’ af Bovaer, hvilket har været tåkrummende og ærligt talt smertelig omgang. Vi har talt med dyrlæger, landmænd, dyrepassere, myndigheder, forbrugerråd, organisationer, aktivister og hvem som helst, der ellers har har beskæftiget sig med Bovaer.
Ja, faktisk er professor Peter Lund fra Århus Universitet den eneste, der på intet tidspunkt har ønsket at tale med Psst!
Peter Lund er ellers blevet lovet at udtale sig 100 procent uredigeret (uanset længde), og det kan undre, at den person, der mere end nogen anden person i Danmark har fået skubbet Bovaer frem til den position, som midlet har i Danmark i dag, ikke vil tale med det medie, der har stået den suverænt bedste dækning i Danmark.
Det var på den baggrund, at journalist Sjoukje Dijkstra fra mediet De Andere Krant spurgte om et interview med Psst!s journalist.
Nederst i artiklen her finder du links til alle Psst!s artikler om Bovaer.
Her følger historien fra det hollandske medie – oversat til dansk af Psst! selv.
Igen syge køer på grund af den omstridte metan-hæmmer Bovaer
“Det er sikkert og effektivt, siger de. Hvor har vi hørt det før?” På trods af hundredvis af indberetninger om syge og endda døde køer i 2025 og nye indberetninger i 2026 holder Danmark fast i Bovaer. Myndighederne har lempet reglerne for landmænd, hvis dyr bliver syge, men har ikke afskaffet kravet om det omstridte metan-hæmmende middel.
“De bliver ved med at sige: ‘Det er sikkert og effektivt’,” siger undersøgende journalist Jens Mogensen.
“Hvor har vi hørt det før?” – han henviser til, hvordan coronavaccinerne blev markedsført på samme måde.
Under et nyligt forsøg på en dansk mælkebedrift blev det igen tydeligt, hvor “sikkert og effektivt” Bovaer er i praksis. Både producenten DSM-Firmenich (med hovedkontor i Maastricht) og vidensinstitutionen SEGES Innovation er involveret i undersøgelsen.
Køerne blev syge. På sjettedagen kunne flere af dyrene ikke længere rejse sig, og forsøget blev afbrudt før tid.
I 2025 var praksisoplevelserne fra mælkeproducenterne også svære at forene med ordene “sikkert og effektivt”.
I november sidste år skrev De Andere Krant om landmænd, der så deres køer blive syge efter brug af Bovaer.
Den hollandske landmand Huibert van Dorp, der har 600 malkekøer i Danmark, rapporterede dengang om diarré, feber, yverbetændelse og en død ko. Efter at han stoppede med Bovaer, bedrede dyrenes helbred inden for to dage. Producenten DSM-Firmenich sagde til avisen, at en årsagssammenhæng ikke var påvist, og henviste til undersøgelser, hvor midlet var fundet sikkert.
Den danske undersøgende journalist Jens Mogensen har fulgt sagen siden december 2024. Anledningen var en video fra mejerikooperativet Arla, der har brugt Bovaer siden 2022. Under videoen stillede tusindvis af kritiske forbrugere spørgsmålstegn ved brugen af metan-hæmmeren. Til journalistens overraskelse var de etablerede medier primært interesserede i de reaktioner, de kunne placere i kategorien “konspirationsteorier”. “En håndfuld mennesker pegede på Bill Gates’ involvering. Og ja, den involvering findes også, men det handler slet ikke om det. Langt størstedelen af kritikerne er almindelige forbrugere, der på det tidspunkt undrede sig over, hvad det her middel skulle i deres mælk og kød. Alligevel blev de i medierne fremstillet som konspirationsteoretikere.”
Derefter dykkede Mogensen ned i den videnskabelige dokumentation og interviewede i februar 2025 en erfaren kvægdyrlæge. Dyrlægen advarede om alvorlige sundhedsproblemer, når køernes naturlige fordøjelsesproces kunstigt påvirkes. “Han fortalte mig præcis, hvad der rent faktisk ville ske. At der ville komme syge dyr, og at der endda ville dø køer. Det var måneder før, de store problemer faktisk opstod.”
Mogensen opdagede også modsigelser i de officielle oplysninger om Bovaer. De danske fødevaremyndigheder forsikrede forbrugerne om, at intet af midlet endte i mælk eller kød, mens den europæiske sikkerhedsvurdering fra EFSA specifikt nævnte et nedbrydningsprodukt af det aktive stof 3-NOP.
I dyreforsøg med 3-NOP var der blandt andet påvist skadelige virkninger på de mandlige reproduktionsorganer.
Mogensen konfronterede myndighederne med de modstridende oplysninger. “To uger senere blev de pågældende tekster på deres hjemmesider ændret. Da jeg bagefter spurgte hvorfor, erkendte de, at de tidligere oplysninger ikke var korrekte. Ifølge dem drejede det sig om meget små mængder, men de måtte altså indrømme, at deres oprindelige formulering ikke holdt.”
I september 2025 fik han via en whistleblower adgang til en lukket kommunikationsplatform for mælkeproducenter. Her så journalisten – der før corona arbejdede i årtier i de etablerede medier, men blev uafhængig, da han mistede tilliden til mainstream-medierne – hvordan landmænd ifølge ham blev presset til at bruge Bovaer ikke kun de obligatoriske 80 dage, men hele året. “Vi vidste endnu slet ikke, hvordan det ville falde ud i stor skala, alligevel blev der allerede tidligt lagt pres på for at gennemføre det.”
Kort efter at kravet trådte i kraft i oktober 2025, strømmede indberetningerne ind. Landmænd delte billeder af køer med diarré, oppustede maver og problemer med at gå eller rejse sig. Der blev også meldt om dødsfald. “Det stoppede ikke. Hver dag kom der nye historier og billeder. I starten var landmændene bange for at træde frem, men da de første delte deres erfaringer, fulgte stadig flere.”
En opgørelse fra det danske vidensinstitut SEGES Innovation blandt 644 mælkebedrifter viste, at 419 bedrifter rapporterede nedsat foderoptagelse, og 434 en faldende mælkeproduktion efter indførelsen af Bovaer. Der blev også meldt om fordøjelses- og stofskifteproblemer. En direkte årsagssammenhæng blev dog ikke fastslået.
Klagepunkterne fik den danske regering til at lempe reglerne. Fra denne måned kan kvægholdere, hvis køer tidligere har haft sundhedsproblemer, lettere undtages fra brugen af Bovaer. For andre bedrifter med mere end 50 malkekøer består kravet om at bruge metanreducerende foder stadig: 80 dage med Bovaer eller tilsætning af ekstra fedt til foderet hele året for at mindske metandannelsen i vommen.
Den danske minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, betragter fortsat Bovaer som et vigtigt redskab til at nå klimamålene.
Bemærkelsesværdigt nok deltog en mælkeproducent, der allerede sidste år havde problemer med Bovaer, igen i det forsøg, der blev afbrudt efter seks dage. Mogensen undersøger, hvad der præcis skete. “Forud for forsøget blev der i 14 dage taget blod-, urin- og mælkeprøver. Også under forsøget blev dyrene nøje overvåget.” Ifølge Mogensen gør disse prøver undersøgelsen særligt interessant. “Det særlige er, at det var et officielt forsøg. Og nu måtte det ifølge landmanden stoppes, fordi køerne blev syge. Forskningsresultaterne er endnu ikke kendt. Dermed er det heller ikke fastslået, at Bovaer var årsagen. Men de indsamlede prøver kan muligvis give mere klarhed over, hvad der sker i køerne.
“Det er en vigtig historie.”
Så længe der ikke er klarhed, vokser modstanden blandt forbrugere mod mælk fra køer, der har fået Bovaer.
Især mejerigiganten Arla er under beskydning, mens mindre producenter som Thise ifølge ham nyder godt af efterspørgslen efter mælk uden Bovaer. Mogensen stiller også spørgsmålstegn ved Arlas salgstal. “Jeg vil gerne vide, hvordan salget af konventionel mælk i Danmark udvikler sig. De tal er ikke længere synlige separat. “Min formodning er, at det marked slet ikke klarer sig godt.”
Europa-Kommissionen har nu bedt EFSA om at revurdere sikkerheden ved 3-NOP. Resultaterne forventes i slutningen af november. Alligevel ser Danmark indtil videre ingen grund til at stoppe brugen af Bovaer helt. Uforståeligt, mener Mogensen, fordi de bekymrende indberetninger fortsætter. “Jeg har talt med dyrlæger, landmænd og organisationer. Mange mennesker kunne ikke forestille sig, at det bare ville fortsætte efter sidste år. Men det gør det, og nu kommer de første indberetninger om syge køer allerede igen.”
Kort om reaktioner:
• FrieslandCampina (som har kørt en Bovaer-pilot med hundredvis af hollandske bedrifter) genkender ikke de danske indberetninger og ser “ingen anledning til yderligere foranstaltninger”.
• NVWA (den hollandske fødevaresikkerhedsmyndighed) dæmper bekymringerne og siger, at selv om NOPA kan påvises i mælk, betyder det ikke, at det er skadeligt. De henviser til forskning fra Aarhus Universitet.
• Arla har meldt, at “dyrevelfærd står øverst hos Arla og vores mælkeproducenter”.
• DSM-Firmenich svarede ikke på avisens spørgsmål.
Kilder til yderligere læsning i artiklen: Jens Mogensens side psst-nyt.dk og De Andere Krants dossier om Bovaer.
Danmarks årlige EU-bruttobidrag vil stige med 12,7 milliarder om året, hvis det irske EU-formandskabs udspil til EU-budget bliver vedtaget. Fra ca. 25 milliarder kroner om året til 37,7 milliarder kroner om året.
Det oplyser Finansministeriet i et svar til Ritzau.
En massiv merregning til danske skatteydere. Der bliver til sammenligning holdt store pressemøder, når regeringen investerer en milliard kroner ekstra til skoleområdet. Endda over en årrække. Her er det 12,7 milliarder kroner, der skal falde pronto.
Vi kan også sammenligne det årlige EU-bidrag med det absolut dyreste enkeltforslag i regeringsgrundlaget – fjernelsen af momsen på frugt og grønt samt halveringen af momsen på øvrige fødevarer. Det koster 17,4 milliarder kroner om året. Et usædvanligt stort og dyrt forslag er altså størrelsesmæssigt forholdsvis sammenligneligt med det fremtidige årlige danske EU-bidrag.
Alligevel vinkler de etablerede medier historien som om, at danskerne får en god rabat. Et godt tilbud. Sådan informeres du om den kommende ekstra-regning på mange milliarder. Som du skal betale.
Ritzau åbner for eksempel deres ’nyhed’ med, at Irland har “skåret otte procent” af EU-Kommissionens oprindelige udspil. Det lyder som en rabat. Som en forbedring. Som en god besparelse.
Når EU-Kommissionen ønsker, at det nye budget skal være 65 procent større end det nuværende, og det irske EU-formandskab spiller tilbage med, at det ’kun’ skal være 57 procent større, bringer medierne altså ’nyheden’, at ”Irland har skåret otte procent” i stedet for historien om, at EU-budgettet bliver over 50 procent større. Sådan.
Nyhedstjenesten Ritzau har jo, som du nok ved, nærmest direkte adgang til de etablerede danske medier, der altid viderebringer Ritzaus historier ord for ord.
Jyllands-Posten er et af de medier, der bragte hele Ritzaus ‘historie’, som du finder her.
Reuters, Euronews og andre fortæller, at det irske udspil er cirka 30 procent større end det nuværende EU-budget (MFF) for 2021-2027, hvilket også er underligt, i og med, at EU-Kommissionens eget udspil blev beskrevet som op mod 65 procent større end det nuværende.
Uanset hvor du kigger hen får du altså nyheden så nænsomt, så blødt, behageligt og ganske, ganske ufarligt formuleret. Du får ”rabat”. Der er ”skåret”. Og så bliver du naturligvis også fortalt, at din statsminister skam fortsat kæmper for dig.
Vi citerer Ekstra Bladets voldsomt dydige behandling af Ritzaus historie:
”Statsminister Mette Frederiksen (S) vil kæmpe for at få Danmarks bidrag til EU-budgettet ned i forhold til det irske EU-formandskabs udspil,” skriver avisen, der engang var kendt som ”Folkets Avis”.
Måske Mette Frederiksen kan skaffe os alle endnu mere ”rabat”, før aftalen vedtaget – hvilket forventes at ske på EU-topmødet i december. Det siger hun, at hun vil.
Før det EU-topmøde advarer Ursula von der Leyen mod at skære i EU-Kommissionens rekordstore udkast til EU’s næste langsigtede budget
”Jeg ved, at det ikke er let at balancere alle udfordringerne. Og jeg ved, at EU-lande står i en svær budgetmæssig situation. Men jeg vil advare imod at skære stort i EU-budgettet. Det vil risikere at skære dybt i kritiske prioriteter, som vi alle er enige om,” sagde Ursula von der Leyen i en nylig tale i EU-Parlamentet.
Ursula von der Leyen, der her kører landevejsrøver-stilen som en anden Dick Turpin, advarer mod at skære i EU-Kommissionens udspil til det næste EU-budget. Hun har nemlig planer for de mange, mange ekstra milliarder. Foto: Deposit.
Hvad får vi for pengene?
Det nye EU-budget bliver altså en dyr omgang især for de store nettobidragsydere (lande, der betaler langt mere til EU end de får tilbage) som Danmark, Tyskland, Holland og Sverige.
Men hvorfor skal det nye EU-budget overhovedet være så markant større end det nuværende? Hvad får vi for de mange, mange ekstra milliarder, som vi skal betale hvert år?
1:Tilbagebetaling af NextGeneration EU-gælden
En stor og konkret post er afdragene på den gæld, der blev optaget under corona via NextGeneration EU.
Ifølge Kommissionen skal der afdrages omkring 25 milliarder euro (cirka 187 milliarder kroner) årligt i perioden 2028-2034. Det er penge, der allerede er brugt – ofte under den model, som Den Europæiske Revisionsret har kritiseret for manglende sporbarhed (som vi vender tilbage til).
2: Democracy Shield og Center for Democratic Resilience
Ursula von der Leyen ønsker et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft”, der skal overvåge “informationsmanipulation” og desinformation. Altså et sandhedsministerium, der hedder noget andet.
Det er en del af det såkaldte Democracy Shield. Formålet er at samle kapacitet på tværs af medlemslande til at identificere og imødegå det, Kommissionen definerer som skadelig information.
”Stigningen i informationsmanipulation og desinformation splitter vores samfund. Det undergraver ikke kun tilliden til sandheden, men også til demokratiet selv. Derfor har vi akut brug for EU’s Demokrati-skjold. Vi har brug for mere kapacitet til at overvåge og opdage informationsmanipulation og desinformation. Vi vil oprette et nyt Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft, som vil samle ekspertise og kapacitet fra medlemsstater og nabolande,” sagde Ursula von der Leyen i sin State of the European Union-tale (SOTEU) i 2025.
Der er altså ikke tale om neutralt overvågningsværktøj. Det er et system, hvor Bruxelles sætter rammerne for, hvad der er problematisk indhold.
I samme pakke ligger et program, der skal støtte “uafhængig journalistik” og mediekundskaber. Von der Leyen sagde eksplicit i sin State of the European Union-tale, at finansieringen til medierne skal øges markant i næste budget. Spørgsmålet er, hvilke medier der kommer i betragtning, og efter hvilke kriterier. Erfaringen fra eksisterende mediestøtteordninger er, at pengene typisk lander hos de medier, der allerede ligger tæt på den etablerede linje.
”Desinformation trives, og det er så farligt for vores demokrati, fordi informerede borgere, der kan stole på det, de læser og hører, er afgørende for at holde magthaverne ansvarlige. Når uafhængige medier nedbygges eller neutraliseres, svækkes vores evne til at overvåge korruption og bevare demokratiet betydeligt. Derfor er det første skridt i en autokrats spillebog altid at tage kontrol over uafhængige medier, for det muliggør tilbageskridt og korruption i det skjulte. Derfor skal vi gøre mere for at beskytte vores medier og vores uafhængige presse. Det er grunden til, at vi vil lancere et nyt Medie Modstandskraft Program. Dette program vil støtte uafhængig journalistik og mediekundskaber, men vi skal også investere i at tackle nogle af de grundlæggende årsager til denne trussel. I det næste budget har vi foreslået at øge finansieringen til medierne betydeligt,” sagde Ursula von der Leyen i sin State Of the European Union-tale i 2025.
Der arbejdes på en ny enhed under Kommissionens generalsekretariat, der skal koordinere og analysere efterretningsinformationer fra medlemslandenes nationale tjenester. Den skal ikke erstatte de nationale tjenester, men ”supplere dem” – og den placeres direkte under von der Leyens ledelse. Det er endnu et skridt i retning af centralisering af sikkerheds- og informationskapacitet i Bruxelles.
Store dele af det nye budget er lagt an på samme model som corona-fonden: udbetalinger mod milepæle og mål i stedet for dokumenterede, reelle omkostninger.
Revisionsretten har gentagne gange påpeget, at man under den model ikke kan følge pengene ordentligt til de endelige modtagere, at de offentlige lister over de 100 største modtagere er utilstrækkelige, og at nationale kontrolsystemer er for svage.
Kommissionen vil gerne fortsætte med denne tilgang i næste EU-budget (MFF).
Coronafonden (Recovery and Resilience Facility – RRF) fungerer anderledes end tidligere EU-fonde:
Pengene udbetales, når landene opfylder politiske milepæle – ikke når de fremlægger faktiske regninger og dokumenterede omkostninger.
ECA (revisorerne, red.) peger på, at modellen skaber flere konkrete problemer: Kommissionen indsamler ikke systematisk data om de reelle omkostninger ved projekterne.
Det bliver svært – hvis ikke umuligt – at vurdere, om der er svindel, spild, oppustede priser eller reel værdi for pengene.
Og det er altså præcis det system, som EU-Kommissionen insisterer på at køre videre med.
Hvordan kan det være, tror du?
6: Nye “egne ressourcer”
For at finansiere det større budget foreslår Kommissionen nye indtægtskilder – blandt andet afgifter på virksomheder og andre “egne ressourcer”, der sendes direkte til Bruxelles. Det er ikke kun en stigning i det eksisterende bidrag. Det er også nye betalingsstrømme, der skal etableres.
Kort opsummering:
De ekstra milliarder går altså i høj grad til gældsafvikling af corona-pengene, til nye centrale kapaciteter (sandhedsministerium, informationsovervågning, mediefinansiering og efterretningskoordinering) og til en kontrolmodel, som revisorerne allerede har sagt er fuldstændigt uigennemsigtig. Samtidig kæmper de nordeuropæiske lande mest om fordelingen mellem landbrug og forsvar – ikke om selve modellens gennemsigtighed eller de nye centraliseringsinitiativer.
Psst! ønsker dig tillykke med den flotte rabat, og krydser fingre for, at Mette Frederiksen ”kæmper” sig frem til yderligere ’besparelser’.
Søren Kaae, der har arbejdet med køer i mere end 25 år, indvilligede i at deltage i et Bovaer-forskningsprojekt i samarbejde med SEGES (den danske landbrugsrådgivningsorganisation, red.) og dyrlæger.
Han gjorde det efter nøje overvejelser, for også i efteråret 2025 oplevede Follerbakken store problemer i forbindelse med Bovaer.
”Vores dyrlæge spurgte, om vi ville deltage i det her forskningsprojekt, og det sagde vi ja tak til. Det gjorde vi ud fra den betragtning, at vi til hver en tid kunne stoppe igen, og vi kunne også være med til at levere den dokumentation, der er brug for. Jeg mener, at vi på den måde ”tog en for holdet”. Vi medvirker til at få den nødvendige data på, at Bovaer ikke er godt. Samtidig fik vi adgang til at kunne ringe til dyrlægerne 24 timer i døgnet. Så ville de komme. Alt i alt diskuterede vi os frem til, at det ville vi gerne være med i,” siger Søren Kaae til Psst!
Og han understreger:
”Hvis vi ikke havde fået tilbuddet om at medvirke i forskningsprojektet og få de her gode betingelser for at medvirke, havde vi underskrevet tro- og loveerklæringen for at slippe for til at tilsætte Bovaer i år.
Søren Kaae, der driver besætningen Follerbakken i Nordjylland, måtte opgive Bovaer-forskningsprojektet, fordi dyrene blev syge. Akkurat som sidste år. Foto: Privat.
I samarbejde med SEGES og dyrlæger blev der allerede 14 dage inden opstart taget blodprøver, urinprøver, mælkeprøver og endnu flere undersøgelser. Men de grundige forberedelser betød i sidste ende altså ikke, at forskningsprojektet kørte tiden ud. Hvilket ikke overraskede Søren Kaae:
”Vi havde sådan set forudset, hvordan det ville komme til at gå. Sidste år kørte vi med det tre uger, indtil vi simpelthen var nødt til at stoppe. Der var store problemer, og det gælder både i forhold til ydelsen og meget syge dyr. Vi vidste også, at vi sandsynligvis kunne komme hurtigt tilbage igen. Sidste år stoppede vi en lørdag, og mandag var alt mere eller mindre normalt igen – altså lige med undtagelse af de dyr, der var meget syge, fordi de var så hårdt ramt,” fortæller Søren Kaae, og gennemgår hvordan sidste års problemer startede, og hvordan situationen derfra udviklede sig:
”Cirka på dag 4 begynder dyrene at blive syge. Omkring dag 6 er der lige pludselig mange syge dyr. Næsten alle har vandig diarré, de æder mindre, de yder mindre. De sidste 14 dage var vi hårdt ramt på ydelsen, og vi havde mange syge dyr. Det var slemt,” fortæller Søren Kaae.
Efter opstart med Bovaer i år udviklede situationen sig næsten fuldstændigt ligesom sidste år.
”Omkring dag 4 kan jeg huske, at vi lige nåede at tale om, at køerne måske ikke opdagede det i år, men det skal jeg love for, at de gjorde. Det var igen lige omkring dag 5, at de første dyr begyndte at blive syge. På dag 6 var flere dyr syge – igen med vandig diarré, ligesom vi også kunne se, at de begyndte at æde mindre. Og så ved vi, at ydelsesfaldet er næste skridt. Jeg mener, at dyrlægen var ude og tilse 8 syge dyr den morgen på dag 6. Vi sagde så stop på dag 7, og på dag 9 var alt normalt igen,” fortæller Søren Kaae.
Hvad ser og oplever I konkret på dag 5, når dyrene begynder at blive syge?
”Det største fællestræk er den vandige diarré. Det var også gennemgående sidste år. Og vandig diarré gør bare et eller andet ved hende (koen, red.), så hun bliver meget besværet,” siger Søren Kaae, og henviser til en video, som Follerbakken selv har delt på Facebook.
”Hun har svært ved rejse sig. Hun slingrer. Man kan også se på videoen, at hun kigger tilbage på sin bagende – som om hun ikke forstår, at hun ikke kan rejse sig. På den måde er hun jo frisk – hun vil gerne rejse sig. Men hun kan bare ikke.”
Forsidebilledet til artiklen her er et screenshot fra netop den video, som Søren Kaae her omtaler.
Søren Kaae fortæller, at alle omkring projektet var indforstået med hans beslutning om at sige stop. Dyrlægerne kom dagen efter og tog de sidste blod- og urinprøver, og det var det.
”De kom dagen efter, tog alle de afsluttende prøver, de skulle prøve, og så rensede vi ellers fodergangene og kørte nyt ind uden Bovaer. Det blev afsluttet på en god måde,” siger Søren Kaae.
Ved du om jeres ’resultater’ i det her projekt kommer til at indgå i datagrundlaget, eller om resultaterne bliver taget ud, fordi I afsluttede projektet før tid? Jeg spørger fordi, der før har været mystiske metoder i brug omkring Bovaer.
”Det er min helt klare forventning – og også mit håb – at, vores resultater fuldt indgår i det endelige resultat. Det har jeg faktisk fået at vide – at vi er lige så meget i det projekt, som andre, der kører projektet til ende,” siger Søren Kaae.
Har du i dine 25 år som landmand oplevet et middel, der har skabt lige så store problemer som Bovaer?
”Nej. Det har jeg ikke. Aldrig. Intet, der bare minder om det.”
Søren Kaae håber, at de data, som han og Follerbakken har været med til at levere, i sidste ende vil bidrage til at få Bovaer stoppet.
”Lige nu er det sådan, at nu skal jeg ikke spekulere mere på Bovaer – i år i hvert fald. For nu er det jo kommet det her krav om, at 56 procent skal gøre det frivilligt alle årets 365 dage, hvis ikke vi alle skal gøre det. Og det rammer jo næste år.”
Søren Kaae henviser her til ’kravet om frivillighed’ – det, som dyrlæge Jørn Erri kalder ”en pistol for panden af landmændene. Den historie kan du læse lige her.
Og du kan læse Psst!s afsløring om Danmarks helårs-planer for Bovaer lige her.
Søren Kaae fortsætter:
”Så må vi jo se, om der næste år er andre, der vil ”tage en for holdet”, men det tvivler jeg stærkt på. 9 ud af 10 af dem, jeg taler med, har oplevet lige så store eller endda endnu større problemer end dem, som vi har oplevet.”
Psst! siger tusind tak til Søren Kaae for de mange svar, erfaringerne og ekspertisen.
**
I bunden af artiklen her finder du links til ALLE Psst!s historier om Bovaer.
Psst! er det eneste medie, der har talt med de danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, der engang var kendt som ”supervåbnet”, ”miraklet” og ”vores tids svar på månelandingen”. Alle citater fra nogle af de mest centrale aktører i den danske Covid-19-håndtering.
Ingen andre medier har ønsket at røre emnet med en ildtang. For alle andre medier har fra start til nu været i 100 procent symbiose med myndighedernes groteske version af Den Store Fortælling. Samme mønster – overalt i verden.
Martin, Michel, Louise, Karina, Sara, Ina og mange flere endnu. Alle så hårdt ramt – alle har fået deres verden vendt på hovedet. På den livsødelæggende måde. Invalideret af især Pfizers meget usikre og ineffektive vaccine, som muligvis slet ikke bør betragtes som en vaccine.
Så når Psst! erfarer, at de politiske sundhedsordførere sidst i august mødtes med de Covid-19-vaccineskadede danskere samt Christine Stabell Benn og Allan Randrup, og at der varsles en høring i løbet af efteråret, er det naturligvis særdeles interessant.
Du kan se opslaget her:
Opslaget fra X, der her vises i forkortet form. Hvis du vil læse hele opslaget, kan du gøre det lige her (på X). Screenshot: X.
Der er mange grunde til, at det er interessant.
En af grundene er, at det i 4-5 år har været fuldstændigt umuligt at få myndigheder og langt de fleste politikere til at give udtryk for den mindste lille kritik og/eller bekymring i forhold til de hellige corona-vacciner. Ikke et kritisk pip om supervåbnet, det er en helt fast regel.
Myndighederne har I Danmark – ligesom næsten alle andre steder i ‘den vaccinerede verden’ i stedet opbygget en lukket cirkel, hvor ingen ny viden får lov til at trænge igennem. Hvor (de meget sjældne) erstatninger kun baseres på Covid-19-vaccinernes egen indlægsseddel. Og hvor store problematikker, som for eksempel Covid-19-vaccinernes store forurening (process 1 vs. process 2) simpelthen ikke bliver adresseret. Det bliver i stedet 100 procent udeladt.
Resultatet for de vaccineskadede har været meget tydeligt: Ingen behandling. Ingen hjælp. Ingen anerkendelse.
Stinus Lindgreen (forsidebilledet, red.) er folketingsmedlem for Radikale Venstre, sundhedsordfører og tidligere formand for Folketingets Epidemiudvalg.
Han var drivkraften bag, at der blev lavet en samlet evaluering af Danmarks håndtering af covid-19-pandemien. Allerede under pandemien argumenterede han for, at man skulle samle viden og erfaringer, når krisen var ovre, så landet blev bedre rustet næste gang. Han kaldte det en grov forsømmelse, hvis man ikke gjorde det. Der var politisk modstand mod en egentlig kommissionsundersøgelse, men til sidst blev der flertal for at give opgaven til VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) med en bevilling på 5 millioner kroner og ét år til arbejdet. Det blev en mere “blød” lærings- og evalueringsopsamling frem for en stor, dybdegående analyse.
Så naturligvis er det for Psst! interessant at stille Stinus Lindgreen en række helt konkrete spørgsmål. Så det gjorde vi.
Her følger – 100 procent uredigeret – Psst!s spørgsmål til Stinus Lindgreen, og bagefter får du efterspillet – også 100 procent uredigeret:
**
Hej Stinus,
Mit navn er Jens Mogensen, jeg er journalist for Psst!
Jeg håber, at jeg må stille dig nogle spørgsmål på bagkant af sundhedsordførernes møde (26. august) med de Covid-19-vaccineskadede danskere samt Christine Stabell Benn og Allan Randrup.
Og også spørgsmål, der peger frem mod den høring, der planlægges i efteråret.
Skulle du ønske gennemsynsret før publikation er det helt fint.
1:
Til mødet citerer Anette Lindberg Friedrichsen jer for at sige:
“Vi tager dette alvorligt, og I har vores ord på, at vi kommer til at følge op på det.”
Hvordan skal det forstås? Hvad er den konkrete opfølgning – tidspunkt, ansvarlig myndighed, og hvad der skal være sket, før I kalder det opfølgning og ikke et nyt møde?
2:
VIVEs rapport har konkluderet, at der ikke har været den nødvendige hjælp eller anerkendelse til de vaccineskadede. Registrering og overblik over skaderne er også mangelfuld. Det emne har Psst! også lavet flere artikler om ligesom vi har talt med mange vaccineskadede danskere, der alle (uden at overdrive) fortæller om et system, der er fuldstændigt lukket om sig selv. Er du enig i den betragtning – at vi har med et lukket system at gøre, og et lukket system, der ikke har ydet hverken hjælp eller bare anerkendelse? Hvis ja: hvorfor har det fået lov at stå så længe – også efter evalueringen?
3:
Hvordan tænker du – konkret – at det lukkede system skal åbnes? For det vil jo så blive nødvendigt.
Hvem skal have pligt til at udrede mistanke om vaccineskade? Hvem skal have pligt til at registrere? Og hvem skal have pligt til at tilbyde behandling, hvis Patienterstatningen og specialafdelingerne fortsat afviser?
4:
Danskerne blev fortalt en historie om Covid-19-vaccinen som et ”supervåben”, ”et mirakel” og ”vores tids svar på månelandingen” (alle citater fra helt centrale aktører i den danske corona-håndtering). Har den fortælling måske gjort det endnu sværere for de mennesker, der rent faktisk blev skadet af selvsamme vaccine, at trænge igennem? For hvis de skal imødekommes, betyder det jo, at der et eller andet sted i kæden skal være en person eller en myndighed, der anerkender, at Covid-19-vaccinen ikke var et supervåben eller et mirakel. For nogle var den et produkt, der gav alvorlige bivirkninger..?
Når specialister afviser udredning fordi symptomerne formodes at skyldes vaccinen, mens Patienterstatningen afviser fordi sammenhængen ikke er sandsynliggjort – hvem har så ansvaret for at bryde den cirkel?
5:
Jeg vil gerne lige give dig et citat fra Psst!s historie om Martin Kristiansen, der meget velformuleret udtrykker præcis det, som ALLE de andre vaccineskadede danskere, som Psst! har talt med, også giver udtryk for:
” Myndighederne anbefaler vacciner for at beskytte borgerne. Sundhedssystemet er skabt for at hjælpe dem, der bliver syge. Patienterstatningen eksisterer for at sikre dem, der kommer til skade. Alligevel oplever de, der er blevet syge efter vaccination, noget ganske andet: afvisning, mistænkeliggørelse og en konsekvent modvilje mod at anerkende problemet,” siger Martin, og fortsætter:
”Jeg har to gange fået afslag på udredning, fordi mine symptomer formodes at skyldes vaccinen, hvilket betød, at specialister nægtede at undersøge mig nærmere. Da jeg søgte patienterstatning, fik jeg også afslag, med begrundelsen at mine symptomer var “uspecifikke” og ikke med overvejende sandsynlighed kunne skyldes vaccinen, selvom der var en tidsmæssig sammenhæng,” siger Martin.
Det, som Martin giver udtryk for her, har du vist også hørt flere gange – og i flere varianter. Hvad tænker du om det? Hvorfor er det sådan?
6:
Patienter, der oplever alvorlige symptomer umiddelbart efter vaccination, antager naturligt nok, at der kan være en sammenhæng. Det er en logisk betragtning.
I et velfungerende sundhedssystem bør alvorlige symptomer føre til en grundig udredning. Men paradokset opstår, når specialister på forhånd afviser at undersøge patienterne – ikke fordi de har vurderet, at vaccinen næppe er årsagen, men fordi de som princip ikke udreder for bivirkninger fra vaccinen.
En mulig sammenhæng anerkendes indirekte, men nægtes undersøgelse. Det er præcis, hvad der er sket for Martin – og for andre.
Det virker som et system, der har bygget solide mure om sig selv. Hvordan vil I få dem revet ned?
7:
Det er ikke bare et dansk mønster, jeg beskriver her, det er et mønster, der går igen over hele ”den vaccinerede verden”. Overalt ser man den her meget intense og stædige beskyttelse af Covid-19-vaccinen som et ufejlbarligt supervåben. En strukturel beskyttelse, som stortrives både hos myndigheder og i pressen.
Hvorfor? Hvordan skete det? Og hvad betyder det for den proces, der skal hjælpe de danske Covid-19-vaccine-skadede danskere i den nærmeste fremtid?
Og 8 – allersidste:
Kan de skadede hjælpes medmindre, at nogen officielt slipper karakteristikken supervåben/mirakel? Er det ikke den helt store udfordring her?
Mailen blev afsendt den 11. september, og Psst! ventede, rykkede, rykkede, rykkede og rykkede igen.
Og den 26. september kom der så et svar. Det får du her – igen 100 procent uredigeret:
”Tak for dine spørgsmål og opfølgende mails. Jeg modtager utrolig mange henvendelser – også med ønske om besvarelse af spørgsmål fra skoleelever, studerende, helt almindelige borgere og altså også dig. Jeg har simpelthen ikke mulighed for at svare alle. Det ville kræve helt utrolig meget tid, og jeg er nødt til at prioritere.
” Hej Stinus. Tak for svar. Det citerer jeg dig for.
Det er ærgerligt, fordi du kommer ikke til at få lige så vidende, erfaringsindsamlede og ægte nysgerrige spørgsmål om dette emne fra andre – hvilket er et stort problem i sig selv.
Der er selvfølgelig også den forskel (på Psst! og en skoleelev, red.), at Psst!s historier om C-19 bliver læst af mange tusinder, og der er mange derude, der higer efter nogle svar.
Vi har jo talt med mange danskere, der er vaccineskadede af C-19-vaccinen. Lavet mange historier/store interviews om dem. Martin, Michel, Louise, Karina, Ina og flere endnu. Alle så hårdt ramt – alle har fået deres verden vendt på hovedet. På den dårlige og ødelæggende måde.
De spørgsmål, jeg stiller, er i høj grad stillet på deres vegne.
Psst! står fuldstændigt inde for vores spørgsmål, og vi mener oprigtigt, at spørgsmålene er vigtige, vidende og særdeles relevante.
Omvendt er vi vant til, at ingen vil svare på spørgsmål, der på nogen som helst måde sætter spørgsmålstegn ved supervåbnet. Det har aldrig været populært at spørge ind til det.
Derfor:
Vi må vente og se, hvornår og hvordan den lukkede cirkel brydes.
Baronen af Øresund er en profil, der i løbet af et par år har vokset sig stor på det sociale medie X.
Han er tydeligt højreorienteret. Han forfatter egne opslag og kommenterer andres på en måde, så det er til at forstå, at han ikke er fan af statsminister Mette Frederiksen og venstrefløjen i det hele taget.
I forhold til amerikansk politik og kultur, er det meget klart, at han ikke tilhører de 96 procent af danskerne, der ifølge en undersøgelse før det amerikanske valg i 2024, ville have stemt på Kamala Harris – havde de haft chancen.
Mønsteret er det samme, når det handler om Europa og EU (hvilket ikke er det samme). Han hepper på AfD i Tyskland, Le Pen i Frankrig og så ellers videre derudaf.
Emnerne handler ofte om remigration, masseindvandring, socialisme, offentligt spild og en statsforvaltning, der ikke lever op til sit ansvar.
Over sommeren 2026 gik Baronen af Øresund fra at være en forholdsvist normal størrelse profil med 5000-6000 følgere til at blive et af de mest omtalte navne i den danske debat. Han var i vælten – udtrykt meget forsigtigt.
Det skete på baggrund af, at Baronen af Øresund havde gravet i Danmarks udviklingsbistand (cirka 23 milliarder kroner årligt). Han delte konkrete, offentligt tilgængelige, projekter. Som for eksempel: Barnevognsmarcher på Mors Dag arrangeret af Sex & Samfund, rap-konkurrencer om orangutanger for 6.-klasser, undervisningsmateriale om transkønnede i Indien og store bevillinger til NGO’er som Global Aktion.
Derfra gik det ellers løs.
Gennemgangen af ulandsbistanden førte direkte til en medvirken i B.T.-podcasten “Borgerlig Tabloid” (LINK), og den efterfølgende debat om at give en anonym ekstrem stemme platform.
Så dukkede Baronessen af Nilen op, og viste sig at være en NGO-pressechef i en ualmindelig dårlig forklædning.
Så forsvandt Baronen af Øresunds anonymitet – og hans borgerlige navn blev pludselig blæst ud til højre og venstre, og medierne opsøgte ham på privatadressen.
Så kom politianmeldelser og den store “Fuck alle”-tråd.
Psst! har talt med Baronen af Øresund – et stort interview – med det ambitiøse mål om at fortælle hele historien og samtidigt få stillet nogle ægte nysgerrige spørgsmål. Til det ene, det andet og det tredje.
Nu skal du høre fra Baronen af Øresund selv. Psst! stiller løbende spørgsmål, og Baronen af Øresund svarer. Der vil være skåret en del fra – ellers ville en samtale på cirka halvanden time skulle blive til 10-12 kapitler, og det er der formodentlig ingen, der ønsker.
Lad os starte med afsløringerne af de danske NGO’er. Hvordan fandt du det, og hvorfor ledte du?
”Jeg har faktisk postet noget om det helt tilbage i foråret 2025. Der laver jeg en gennemgang af nogle af de her strategiske partnerskaber under Danida – altså nogle af de her store NGO’er, der hvert år modtager enorme midler. Der er jo de her 16-18 NGO’er, der modtager rundt regnet halvanden milliard kroner om året. Og i december 2025 går jeg i dybden med civilsamfundspuljen – også under Danida – og det blev også til en del opslag. Så det er et område, jeg har undersøgt længe. På den måde kan du sige, at de opslag, der kom hen over sommeren, egentlig bare er en forlængelse af noget af det, som jeg allerede har lavet, men denne gang tog det så bare fart.”
Hvorfor lige det emne? Du må have truffet en bevidst beslutning om, at lige præcis det emne er værd at grave i…?
”Det er klart et samspil af flere interesser. For det første betragter jeg jo mig selv som national-libertarianer, hvilket kort fortalt betyder, at jeg er imod en stor stat, store skatter, afgifter og hvad har vi. Derfor er jeg selvfølgelig interesseret i spørgsmålet om hvad vi så bruger vores penge på. For det andet har jeg jo undersøgt emnet længe, og vidste derfor, at de organisationer/NGO’er, der modtager de store midler, er ekstremt venstreorienterede. Stort set alle sammen. Så fra min side var det også et ønske om at kortlægge, at vi betaler en masse penge i skat for at en masse venstreorienterede organisationer fører politiske kampagner. Det er i mine øjne stærkt uholdbart. Jeg ville gerne fortælle historien om, at vores skattepenge går til venstreradikale NGO’er, og så ellers konkretisere, hvad pengene rent faktisk går til.”
Hvis du nu – ud af alle de eksempler, du har afdækket – skulle fremhæve et par stykker: Hvad står for dig som de værste eksempler? Og hvorfor dem?
”Jeg er måske nok lidt farvet, også ud fra den respons, som de forskellige konkrete eksempler har afstedkommet. Men jeg synes, at et af de eksempler, der er blevet ret ikonisk, er den her barnevognsmarch, der blev arrangeret af Sex & Samfund. Den historie illustrerer godt, hvor skørt det er, for det handler om, at der er blevet brugt cirka 2 millioner kroner på at invitere danske forældre til en barnevognsmarch. Der blev brugt 100.000 kroner på reklameannoncer, løn til personale og hele apparatet bag det her event, der i mine øjne lige så godt kunne være arrangeret gratis på Facebook. De ville gerne sætte fokus på børnedødelighed, men hvordan hjælper det kvinden i Uganda, at vi bruger 2 millioner kroner på, at Poul og Birthe går en tur med barnevognen i Danmark? Få det gerne til at give mening.”
Hvad er dit andet eksempel?
”Så vil jeg vælge komikken. Og der har vi den her orangutang-rap-konkurrence fra NGO’en Red Orangutangen. Der blev brugt 800.000 kroner på, at der skulle udarbejdes nogle sange af nogle 6. klasser rundt om i Danmark. Det var ikke alle 6. klasser – langt fra – men nogle udvalgte. De her 6. klasser skulle så lave nogle sange, og vinderen af konkurrencen fik så lov til at indspille den her sang, der så blev lagt på YouTube og diverse tjenester. Den handler om at redde orangutangen på den indonesiske ø, der hedder Borneo. Her gik diskussionen så efterfølgende blandt andet på, om det ikke ville have været en ide at købe bananer for 800.000 kroner i stedet for. Så havde aberne da i det mindste fået noget ud af det.”
På X taler du om ”frås og misbrug af vores skattekroner”- det er et citat. Frås tror jeg de fleste hurtigt vil være enige i. Men misbrug er noget helt andet. Så misbrug hvordan?
”Misbrug forbinder man vel normalt med noget kriminelt, og det er ikke sådan, jeg mener det. Grunden til, at jeg bruger ordet ”misbrug”, er fordi, at man bruger nogle penge, som ikke er ens egne. Det er andres penge, som man klatter væk på skøre tiltag og projekter, som ofte har en klar politisk agenda. Men der er et dybere lag i forklaringen på, hvorfor jeg bruger ordet misbrug. Det er, at der i den her NGO-verden er et kammerateri. Det handler mere om hvem der er gode venner med hvem end om, hvad pengene konkret kan gøre af gavn. De kender hinanden på kryds og tværs, de har alle de rigtige poster i forhold til, når midlerne skal uddeles, og de er bare meget tydeligt på samme side i en politisk kamp. Det er i mine øjne misbrug af vores skattepenge.”
Balladen omkring din person startede umiddelbart efter dine afsløringer – for eksempel nogle af de konkrete eksempler, du har nævnt her. Du var i B.T.’s podcast Borgerlig Tabloid, og så skete der noget. Presselogen, DR og mange andre medier svømmede i præcis samme retning, og det hele handlede om, at B.T. havde brugt dig som anonym kilde – altså som Baronen af Øresund. Det var de meget vrede på B.T. over. Det handlede ikke – overhovedet ikke – om de konkrete afsløringer, du kom med. Hvordan oplevede du det?
”Det var faktisk noget, jeg havde forventet. De etablerede medier føler stærkt, at kun de har retten til at fortælle de historier, der er relevante for danskerne. Når B.T. så hiver en som mig ind i nyhedsdækningen, føler de, at det er en trussel mod deres position. For når de kan hive en ind, kan de så også hive den næste ind. Alt, hvad der bidrager den mindste smule til at formindske etablerede mediers relevans, reagerer de kraftigt på. Det handler ikke det mindste om, at jeg er anonym, det handler først og fremmest om, at jeg ikke er en del af det etablerede medielandskab. Derfor er jeg en trussel.”
Var der nogle medier, der i hele denne proces på noget som helst tidspunkt, gav udtryk for, at de ønskede at blive klogere på de konkrete sager, du havde lagt frem? Altså substansen…?
”Nej, det var kun B.T.. 100 procent. Jeg var i kontakt med DR, TV 2 og flere, men det handlede altid om jeg havde nogle kommentarer til det, som de enten havde lavet, eller var i gang med at lave. Og så var der Radio 4, der spurgte om et interview, men det handlede også om, hvorfor jeg havde valgt anonymiteten. Så nej, ingen medier viste den mindste interesse for udviklingsbistanden og de konkrete sager.”
Så skal jeg lige være helt sikker: Ikke et eneste af vores etablerede medier, der i stor stil er afhængige af skatteyderbetalt mediestøtte, har – på noget tidspunkt – været nysgerrige i forhold til de konkrete afsløringer?
”Nej, ikke udover B.T. Så kan man sige, at i programmerne, som for eksempel Presselogen og Radio 4 har lavet, der har for eksempel siddet en eller anden panel-deltager og sagt noget i stil med, at ”vi kan godt diskutere udviklingsbistanden”, men det bliver jo en sidebemærkning, og på ingen måde det, som programmet handler om.”
Jeg bemærkede også, at der i de programmer, som du henviser til, blev sagt, at ”jamen, de historier kunne vi jo selv have lavet”. Ærgerligt, at de så ikke gjorde det. Eller hvad?
”Det gjorde de ikke, nej. Den reelle interesse for de konkrete eksempler var der ikke.”
Så spørger jeg igen: Hvorfor blev du og anonymiteten historien her i stedet for udviklingsbistanden, tror du?
”Det var det, de kunne angribe – qua at de ikke kendte min identitet. De kunne også have angrebet, at jeg opererer på X, og at det, jeg laver, er borgerjournalistik, men hvis de gjorde det, ville det jo være det samme som at indrømme deres frygt for at blive gjort overflødige. Eller i hvert fald mindre betydningsfulde. Og det ville de selvfølgelig aldrig gøre.”
Pressen og mange andre, der også begår sig i det politiske Danmark, kalder dig konsekvent for ”højreekstrem”, ”anonym” og ”truende”. Det er klart de ord, der bliver benyttet mest, når de skal beskrive dig. Så er du det? Er du højreekstrem?
”Ja, hvis man spørger dem ude på venstrefløjen, så er jeg jo.”
Men nu spørger jeg dig. Er du – ifølge din egen definition – højreekstrem?
”Nej, på ingen måde. Jeg er ekstremt højreorienteret. Jeg er libertarianer, og jeg går ind for en minimalstat. Jeg køber ikke ind på den der med, at hvis du er kritisk over for indvandring, så er du automatisk ’højreekstrem’. Se på et parti som Dansk Folkeparti. Det er i mine øjne et parti, der minder meget om Socialdemokratiet, den eneste store forskel på de to partier er indvandringsspørgsmålet. Den her evige beskyldning om, at jeg er så højreekstrem, kommer nærmest automatisk i og med, at jeg har nogle markante holdninger til indvandring og remigration ikke mindst,” siger Baronen af Øresund, og uddyber selv:
”At være højreekstrem – eller bare ”ekstrem” på anden vis, det er jo et ord, der bliver misbrugt hele tiden. Hvis man er ægte ekstrem, tager man ekstreme midler i brug for at opnå sit mål eller sin politik. Det kan være vold eller andre antidemokratiske virkemidler. Det er sand ekstremisme, og sådan noget står jeg ikke for, eller går ind for. På nogen som helst måde. Der er jo nogle, der mener, at jeg har nogle hårde og kontante meninger om indvandring, men det er jo ikke fordi, at jeg mener, at indvandrere skal stilles op af en mur og skydes. Tværtimod mener jeg, at omvæltning skal ske efter de demokratiske spilleregler, der nu engang eksisterer.”
Anonymiteten, der pludselig forsvandt. Hvad der skete i den forbindelse. Og hvordan det var.
Baronen af Øresunds (efterhånden) berømte citat om, at ”alle muslimer skal ud af Danmark”. Mener han virkelig det? Uddybning påkrævet.
Baronessen af Nilen, der viste sig at være en NGO-pressechef i en amatøragtig forklædning. Hvad i alverden handlede al den polemik lige om?
”Venstrefløjsere” og ”retards”, der er en del af Baronen af Øresunds faste sprogbrug.
Den store ”Fuck alle”-tråd.
Og en mere filosofisk indgang i forhold til, om alt virkelig kan gøres op i højre-venstre på det politiske spektrum.
Inden længe på Psst!, der allerede nu siger mange tak til Baronen af Øresund.
**
KONTAKT PSST! Har du en historie om Covid-19-vaccinen og graviditet, som du mener, at Psst! bør kende? Så skriv til [email protected], så tager vi en snak om det.
Foto: Privat (Baronen af Øresunds profilbillede på X)
DSM siger, at dyrevelfærd er deres absolutte topprioritet, mens Danmark – fortsat som det eneste land i verden – gør klar til sæson 2 af Bovaer som statsbeordret dyremishandling.
På DSM-Firmenichs danske Bovaer-side siger virksomheden, at landmændenes tillid er afgørende, og at virksomheden har taget bekymringerne alvorligt, siden danske mælkeproducenter rapporterede om massive problemer med Bovaer i efteråret 2025.
Løsningen på problemerne er ifølge DSM-Firmenich et beredskabsteam, som skal kunne rykke ud med eksperthjælp til bedrifter, hvor der er problemer med Bovaer.
”Dyrevelfærd kommer før alt andet, og landmændenes bekymringer skal undersøges. Vi vil stå ved landmændenes side, når de starter med Bovaer igen,” siger Sanjay Jain, Vice President – Global Bovaer hos DSM.
Det skriver Landbrugsavisen, der også gengiver Sanjay Jains vurdering af, at der mangler ensartede og systematiske data fra de danske besætninger. Data, der kan sammenligne de besætninger, hvor landmænd sidste år oplevede problemer, mod dem, som ikke mærkede forskel.
”Uden systematiske data kan man ikke komme frem til en klar konklusion. Vi vil helt ind til kernen og undersøge, hvad der sker hos de danske landmænd,” siger han i Landbrugsavisen.
DSM har indgået aftalen med VetSalus, et internationalt netværk af husdyrdyrlæger, der rådgiver fødevare- og landbrugsvirksomheder om dyresundhed, dyrevelfærd og bæredygtighed. I Danmark er virksomheden tæt forbundet med Dyrlæger & Ko og Vikingdanmark.
Beredskabsteamet er finansieret direkte af DSM, og skal efter efterårssæsonen, som står for døren, aflevere en rapport, der ifølge DSM vil være ganske uafhængig.
Der er ellers masser af data at tage fat i om de mange problemer, som Bovaer har skabt, siden Danmark som det første og fortsat eneste land i verden gjorde tilsætning af Bovaer obligatorisk for landbrug (gældende for konventionelle malkekvægsbesætninger over 50 køer) fra 1. januar 2025.
Hvis man altså reelt ønsker at tage fat i de data.
SEGES’ (den danske landbrugsrådgivningsorganisation) egen undersøgelse viste massive problemer. SEGES fik svar fra 644 besætninger. 419 (65 pct.) meldte fald i foderoptag. 434 (67 pct.) meldte fald i ydelse. 376 meldte begge dele. 410 meldte flere fordøjelses- og stofskiftelidelser.
Kjartan Poulsen, daværende formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), fortalte offentligt, at han havde grædende, desperate landmænd i røret konstant, og at Bovaer fik køerne til at lide i et omfang, som var fuldstændigt uacceptabelt.
Link til Pssts interview i to dele med Kjartan Poulsen her:
Psst! har talt med dyrlæger, whistleblowers, landmænd, medhjælpere, organisationer, myndigheder og masser af andre mennesker, der på en eller anden måde har – eller har haft – med Bovaer at gøre. Vi har et helt katalog over den lidelse, som Bovaer skabte i Danmark især i efteråret 2025.
En hel række mennesker har tilkendegivet, at de ALDRIG kommer til at tilsætte Bovaer igen – under nogen omstændigheder. De mennesker har Psst! selv talt med, og dyrlæge Jørn Erri, landmænd og netop Kjartan Poulsen fortæller alle den præcis samme historie.
I bunden af artiklen her, får du links til ALLE Psst!s historier, hvor Bovaer indgår i historien.
Tidligere minister for landbrug-, fødevarer- og fiskeri Jacob Jensen (V) sagde i december 2025, at mælkeproducenter, der er ”bekymrede” for at bruge fodertilsætningsstoffet Bovaer, kan vente indtil efteråret 2026 med at gå i gang.
Der regnede ministeren med at have ”ny viden”.
Efteråret 2026 er nu. Og ”ny viden” har vi intet af.
EFSA’s længe ventede undersøgelse af det middel, som de allerede har godkendt en gang, blev udskudt (link HER), og Århus Universitet er kommet en rapport, der overhovedet ikke kunne finde nogen som helst problemer med Bovaer, og som kritiseres tungt fra flere sider. Både i forhold til konklusion og metode (link HER).
Udgangspunktet er altså (fortsat): Landmændene skal fortsat overholde lovkravet om at give Bovaer 80 dage om året – det vil sige, at de skal i gang fra omkring 1. oktober.
Der er lige nu stille om, at Danmark allerede har lagt konkrete planer for at gå fra lovkravet om 80 dage med Bovaer om året op til 365 dage om året – som afsløret af Psst! for cirka et år siden (10. september 2025). Link HER.
Men indtil for nyligt troede kun de færreste, at vi skulle i gang med en sæson 2 af Bovaer.
Dyrlæge Jørn Erri, der ellers har haft ret i alt, kunne ikke forestille sig det, ligesom Kjartan Poulsen, daværende formand for LDM erklærede sig sikker på, at Bovaer ville blive taget af bordet.
Med det nye beredskabsteam i baghånden, bør vi ikke blive overraskede, hvis Bovaer 365 igen begynder at boble op til overfladen.
Danmark har allerede bevist, at vi insisterer på at gå vores enegang med lige præcis midlet Bovaer.
Du blev fortalt, at to uvaccinerede mennesker døde af mæslinger i Pennsylvania, USA.
De amerikanske medier, de internationale medier som fx BBC og Politco og de danske medier – fx BT og EB. Fuldt blæs på. Alle rapportede, at to uvaccinerede var døde af mæslinger.
Historien var løgn fra ende til anden. Det er nu dokumenteret. Ganske enkelt løgn på løgn på løgn – alt sammen med henblik på at nedgøre sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. som ”antivaxxer” og ”konspirationsteoretiker”. Du ved, skør.
Og selvfølgelig også for at få folk til at tage vaccinationer og lade deres børn følge børnevaccinationsprogrammerne.
Det har længe stået klart, at historien om de to mæslinge-dødsfald ikke hang sammen, og nu, hvor det så er ude, at historien var løgn, burde du selvfølgelig have hørt og set medierne rette, tilføje, justere, opdatere deres historier.
Det har de ikke gjort.
Løgnehistorien gik lige igennem. Blæst ud alle vegne. Med samme vinkel. Samme ord. Samme overskrifter, selv om historien laves under egen byline.
Den faktiske historie bliver til gengæld udeladt af de selvsamme medier, der hellere end gerne rapporterede manus i første omgang.
Så nu du historien – hele historien – her på Psst! Ganske uden de løgne og den manipulation, du har fået serveret historien med, fra amerikanske, internationale samt danske medier.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.Du kan også indbetale et beløb direkte på mobilepay 0176RE.
“Begge var uvaccinerede”
Pennsylvania har et mæslingeudbrud. Hundredvis af bekræftede tilfælde. Det meste sker (i skrivende stund) i Lancaster County, og det breder sig.
Den 25. august stiller Josh Shapiro, demokratisk guvernør i Pennsylvania, sig op på et pressemøde på Penn Medicine Lancaster General Health – et kvinde- og børnehospital – og meddeler to “measles-associated deaths” (mæslingerelaterede dødsfald, red.).
Hans overskrift er, at begge personer var “uvaccinerede”. At det var de første “mæslingerelaterede dødsfald i 35 år. Og de første i USA i 2026.
Josh Shapiro sagde:
“I dag ser vi konsekvenserne af manglende vaccinationer i de første mæslingerelaterede dødsfald, vores delstat har oplevet i 35 år. Begge var uvaccinerede. Vi håber på og beder til, at de dødsfald bliver de sidste. Død af mæslinger kan helt forebygges.”
Pressemødet var mere end fattigt på konkrete informationer. Ingen alder, intet køn, ingen komorbiditet, ingen religions-kontekst, ingen dødscertifikater. Ingenting.
Til gengæld var der godt med negativt ladede ord rettet mod Robert F. Kennedy Jr., og det er mere af det samme: Misinformation, faldende vaccination, og det hele er sundhedsministerens skyld.
Efter pressemødet stod tilbage:
To døde. Uvaccinerede. Mæslinge-relateret (?). Og det hele er den skøre konspirationsteoretiker og antivaxxer RFK Jr.’s skyld. Ingen konkrete informationer. Ingen dokumentation.
Men det kommer bekymrer naturligvis ikke medierne, der får afleveret deres budskab i et ordentligt drøn af et splash.
Men så var der jo lige det med: Ingen alder, intet køn, ingen komorbiditet, ingen religions-kontekst, ingen dødscertifikater.
Vi var lige ved at glemme, at vi slet ikke blev præsenteret for nogen form for dokumentation i alt den larm fra medierne, der alle brøler det samme.
Så lad os huske at få facts, som vi helt konkret kender dem, med ind i regnestykket.
Fact nummer 1:
Nyfødt i Lancaster County, død få timer efter fødslen 14. august.
Moderen testet positiv for mæslinger. Og ifølge staten udviste barnet også tegn på infektion i en efterfølgende laboratorieprøve – angiveligt. Retsmedicineren konkluderer: Umiddelbar dødsårsag bristet milt og indre blødning. Ikke relateret til mæslinger.
Staten kaldte det alligevel “measles-associated”, fordi der var laboratorie-/epidemiologisk evidens for mæslinger (angiveligt) — også når retsmedicineren ikke sætter mæslinger som den dødsårsag.
Staten talte altså det barn med som “uvaccineret”. Hvilket medførte skæld ud og stort mediesplash – rettet mod deres sædvanlige ærkefjende.
Fact nummer 2:
Der er dog et stort og konkret problem i at kalde en nyfødt for ”uvaccineret”.
I USA gives første planlagte MMR-dosis typisk ved 12-15 måneder. En nyfødt kan ikke være “uvaccineret” i den forstand, at en nyfødt ikke kan have fravalgt MMR. Den dosis gives ikke ved fødslen. Punktum.
Fact nummer 3:
Der var jo også en anden, der ifølge guvernøren, havde lidt en ”mæslinge-relateret” død, og hvad ved vi så om den person?
Svaret var i lang tid ingenting. Pennsylvania og Josh Shapiro, der selv havde indkaldt til pressemødet, ønskede ikke at fortælle om den anden person, og først efter lang tids pres kom informationerne ud.
Den anden person nu identificeret. Den 4. september 2026 bekræftede samme retsmediciner, at det drejede sig om en cirka 6 uger gammel pige fra et amish-samfund i Lancaster County. Hun døde hjemme i august. Det skriver blandt andre CNN her: LINK.
Barnet havde ifølge officielle dokumenter en sjælden genetisk tilstand, som typisk fører til død inden seks måneders alderen og gør barnet særligt sårbart over for luftvejsinfektioner.
Vi bemærker i igen, at begge børn var for unge til at kunne vaccineres (MMR gives normalt først ved 1-årsalderen).
Staten fastholder, at der er tale om to measles-associated deaths. Af ”uvaccinerede”.
CDC har pr. begyndelsen af september endnu ikke medregnet de to dødsfald i Pennsylvania i deres officielle dødstal, og deres hidtidige udmeldinger tyder ikke på, at det kommer til at ske.
Så der har du der ”to uvaccinerede, der døde af mæslinger”.
Offentligheden er blevet fortalt, at to er døde af mæslinger i Pennsylvania, og at sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. er den skyldige. At han er en skør konspirationsteoretiker og antivaxxer er grunden.
De historier blev der ikke sparet på.
Så kom facts.
Nu kan alle se, at historien – pressemødet, medierne, framingen, udeladelserne, det sædvanlige fokus, – var løgn fra ende til anden.
De historier bliver der ikke ruttet med.
Manus igen – lige foran dig.
**
KONTAKT PSST! Har du en historie om Covid-19-vaccinen og graviditet, som du mener, at Psst! bør kende? Så skriv til [email protected], så tager vi en snak om det.
I januar 2021 sad Anthony Fauci, dengang direktør for NIAID (National Institute of Allergy and Infectious Diseases – den amerikanske institution under NIH, der leder forskning i allergi, infektionssygdomme og vacciner), i en SMS-korrespondance med Rochelle Walensky, direktør for CDC (Centers for Disease Control and Prevention – USA’s centrale myndighed for sygdomsovervågning, forebyggelse og folkesundhed), og Vivek Murthy.
Vivek Murthy er den amerikanske Surgeon General (generalkirurg / landets øverste lægelige embedsmand).
Han havde i 2021 netop fået genudnævnelse under Biden-administrationen og sad i præsidentens Covid-rådgivningsgruppe.
Murthy spurgte, om der var data eller teoretiske grunde til at foretrække vaccination tidligt eller sent i graviditeten. Fauci svarede først, at der ikke var nogen.
Senere samme dag fik Fauci en besked fra John Mascola, direktør for Vaccine Research Center ved NIAID: De indledende studier undgik bevidst vaccination i første trimester på grund af risikoen for feber og højere rater af spontan abort.
Tre minutter efter at have læst den besked skrev Fauci videre til Walensky og Murthy:
”Jeg har spurgt lidt mere rundt, og et andet emne dukkede op, som I skal være opmærksomme på. Da mange mennesker får betydelig cytokinstorm (en overdreven immunreaktion, der kan give høj feber og kraftig inflammation) og feber efter 2. dosis, kunne det teoretisk set være forbundet med spontan abort i 1. trimester.”
Walensky svarede:
”Helt bestemt et godt punkt, især efter dosis to.”
Få dage senere, den 3. februar 2021, stod Fauci offentligt frem og erklærede, at der blandt mere end 10.000 vaccinerede gravide ikke var set “red flags” (ingen faresignaler, red.).
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.Du kan også indbetale et beløb direkte på mobilepay 0176RE.
fra 12 til 82 procent
I april 2021 offentliggjorde Tom Shimabukuro og kolleger fra CDC et foreløbigt studie i New England Journal of Medicine.
Blandt 827 kvinder, der havde afsluttet deres graviditet, var der 104 spontane aborter – en rate på 12,6 procent. Det tal er højt – men angiveligt(!) inden for det forventede niveau.
Kritikere fjernede de 700 kvinder fra regnestykket og regnede 104 ud af de resterende 127. Resultatet blev dermed en risiko for spontane aborter på cirka 82 procent.
Tallet spredte sig hurtigt, og blev brugt som bevis på en katastrofe uden sidestykke, mens andre argumenterede for, at man ikke bare kan sortere de 700 kvinder fra, fordi studiet fulgte udfald blandt dem, der allerede havde afsluttet graviditeten på det tidspunkt.
Så (også) her altså en stærk uenighed om, hvad tallene i virkeligheden viser.
Mange af dem, der var vaccineret tidligt, var stadig gravide, og deres udfald manglede. Forfatterne justerede derfor senere.
I september 2021 publicerede de en opdateret analyse. Risikoen for spontan abort fra uge 6 til under uge 20 landede på 14,1 procent. Igen: En høj risiko, men angiveligt inden for det område, der vurderes som forventeligt.
Samtidig med at “ingen red flags” blev gentaget, eksploderede VAERS (Vaccine Adverse Event Reporting System – det amerikanske passivt indberetningssystem for bivirkninger) med rapporter om spontane aborter og andre ulykker, hvor barnet gik tabt.
Der kom også rapporter om dødfødsler, for tidlige fødsler og andre alvorlige udfald.
VAERS beviser ikke årsagssammenhæng. Enhver kan indberette, og systemets egne advarsler understreger, at rapporterne kan være ufuldstændige eller tilfældige. Men volumen var markant.
Myndighederne konkluderede, at det ikke udgjorde et faresignal, mens kritikere så det som et tidligt varselsignal, der (også) blev fortolket væk i Den Store Fortælling.
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde en medicinsk teknologivurdering og en formel revurdering. Konklusionen: Der var ikke længere fagligt belæg for en generel anbefaling til raske gravide. Herefter anbefales vaccination kun til gravide, der har andre risikofaktorer for alvorligt forløb – på linje med øvrige personer under 65 år i øget risiko. Graviditet alene vurderes ikke længere som en selvstændig risikofaktor.
Fra “alle gravide bør vaccineres” til “raske gravide anbefales det ikke længere”. Ændringen kom fire et halvt år efter den første stærke anbefaling.
Vaccinen blev ikke bare præsenteret som “sikker”. Den blev solgt som et supervåben. Et mirakel. Vores tids svar på månelandingen. Det er direkte citater og formuleringer, der kom fra de absolut mest centrale aktører – fra ministre, topembedsmænd, ledende forskere og medier.
I den stemning blev de private teoretiske bekymringer, de ufuldstændige data, VAERS-eksplosionen og de mange faresignaler skubbet til side. Private bekymringer eksisterede, mange så direkte faresignaler, men i Den Store Fortælling var der “ingen red flags”.
Der var til gengæld et vaskeægte medicinsk mirakel. En frelser.
Anbefalingen til gravide blev vel at mærke givet, mens registrene stadig var under opbygning.
I Danmark blev den generelle anbefaling først trukket tilbage efter flere år. Danske data havde hele vejen igennem vist et begrænset antal indlæggelser blandt gravide over flere sæsoner, uden intensivindlæggelser siden marts 2022.
Og selv de tal var præget af den samme usikkerhed, der generelt præger Den Store Fortælling: Man kunne ofte ikke skelne mellem gravide, der var indlagt af corona, og dem, der blot var indlagt med en positiv test. ”Af corona” og ”med corona”, som det altid hed sig – to uadskillelige størrelser.
Alt talte til fordel for højere sygdoms- og dødstal – ligesom det har gjort hele vejen igennem Covid-19-epoken.
Men der var altid også danske sundhedskapaciteter, der turde at gå mod strømmen. Selvom du naturligvis kunne være sikker på, at den slags synspunkter ikke fandt frem til de etablerede medier.
En af de sundhedskapaciteter er Frederik Schaltz-Buchholzer (læge, PhD og adjunkt ved Bandim Health Project/Syddansk Universitet).
I november 2023 skrev han på X:
”Jeg er rystet (oversat fra ”outraged”, red.) over, at COVID-19-vacciner + boosters stadig er politik for gravide, trods den totale mangel på data, der understøtter deres brug. Vi har ingen idé om, hvorvidt de virker, eller om de er forbundet med skadelige konsekvenser for mor og barn.”
Der findes mange undersøgelser, studier, rapporter, der ikke støtter Den Store Fortælling om de sikre og effektive Covid-19-vacciner, der altid kun gør godt for alle. Altså den gren af videnskaben, som medierne gengiver – udelukkende.
Alt det andet må vi ikke høre om.
Og det gælder også i forhold til gravide.
Et enkelt eksempel er undersøgelsen:“Observed-to-Expected Fetal Losses Following mRNA COVID-19 Vaccination in Early Pregnancy”, som FDA-rådgiver Tracy Beth Høeg, dansk-amerikansk læge/epidemiolog, er medforfatter af.
Her brugte forskerne data fra før pandemien (2016–2018) til at beregne det forventede antal fostertab for hver kvinde ud fra individuelle risikofaktorer og gestationsuge.
Hovedfund: Kvinder vaccineret med 1. dosis mRNA-vaccine (næsten udelukkende Pfizer) i uge 8–13 havde ca. 3,9 ekstra fostertab (spontan abort, abort eller dødfødsel) per 100 graviditeter sammenlignet med det forventede.
De fleste af de ekstra tab skete efter uge 20, og næsten halvdelen efter uge 25.
Det ved Psst! ikke, og det er heller ikke pointen. Pointen er, at den gren af videnskaben, der ikke understøtter fortællingen om Covid-19-vaccinen som et supervåben aldrig kommer frem til den brede offentlighed. Det sørger myndighederne og ikke mindst ’medierne’ for. I den fuldendte symbiose, som de har positioneret sig i siden dag 1.
Du har siden 2020 fået ET perspektiv. EN side af historien. NUL nuancer. NUL ansvarlighed. Altid til fordel for Den Store Fortælling.
Til sidst skal vi lige vende ”forsigtighedsprincippet”, som vi jo hørte så meget om i de år, hvor ord som samfundssind (2020) og coronapas (2021) blev kåret til årets ord i Danmark. Og de efterfølgende år.
At kalde det et “forsigtighedsprincip” at give en helt ny mRNA-teknologi – som aldrig tidligere havde været godkendt til bred anvendelse, som var udviklet under emergency use, og som mange (inkl. flere forskere og læger) vurderede som en form for genterapi – til en gruppe, der slet ikke havde været med i de kliniske forsøg, er mildest talt en underlig brug af ordet.
Forsigtighedsprincippet handler normalt om at holde igen, når man er usikker. Her blev det brugt til det stik modsatte: at rulle et helt nyt, eksperimentelt, produkt ud til en sårbar gruppe, mens dataene stadig var papirtynde.
Med andre ord: Et papirtyndt grundlag i det hele taget.
Men sådan var det jo i Den Store Fortælling. Supervåbnet, miraklet, frelseren først. Den uangribelige helligdom, der siden har vist sig at være forurenet (process 1 vs process 2), og ikke at blive i armen, men tværtimod fordele sig rundt i kroppen
Studier fra Pfizer selv viste, at lipidnanopartiklerne (mikroskopiske fedtkugler, der bruges til at pakke mRNA ind, så det kan komme ind i cellerne. En slags beskyttende transportmiddel for mRNA’et) ikke blev på injektionsstedet. De fordelte sig også til lever, milt, binyrer og ovarier. Data bekræfter, at mRNA kan detekteres i blodet i ugevis og mRNA er fundet i lymfeknuder og hjertevæv ved obduktioner.
Og så er der selvfølgelig det enorme ocean af alvorlige bivirkninger, der lige fra starten har fulgt med, siden supervåbnet blev rullet ud.
Dem taler vi stadig (heller) ikke om.
**
KONTAKT PSST! Har du en historie om Covid-19-vaccinen og graviditet, som du mener, at Psst! bør kende? Så skriv til [email protected], så tager vi en snak om det.
Virksomheden bag Bovaer har netop vundet en domæne-sag over (det gamle) Bovaer.dk, der altså nu nødtvungent har afleveret nøglerne til domænet Bovaer.dk til dsm-firmenich.
Bovaer.dk har hele vejen igennem Danmarks verdens-enegang med Bovaer været en aktivistisk hjemmeside/social medie-platform, som har fokus på den store mængde sygdom og død, som Bovaer har skabt. Og også de affaldsstoffer, som Bovaer efterlader i forbrugernes fødevarer – det bekræftede faktum, som ikke et eneste etableret medie i Danmark til dags dato har fortalt danskerne.
Bovaer.dk har selv talt med desperate og dybt ulykkelige landmænd, de har henvist til alverdens poster på sociale medier, og de har viderebragt et utal af Psst!s artikler om emnet.
Bovaer.dk har med andre ord hele vejen igennem været et sted, der selv opsøger historierne, stiller spørgsmål, udtrykker egen mening og også gerne videreformidler, hvad andre laver om emnet.
Bovaer.dk følges af tusindvis af danskere på de sociale medier, hvor der som regel er en høj grad af involvering, engagement og diskussioner.
Bovaer.dk har ret konsekvent altid omtalt Bovaer som ”Bovaer-giften”, hvilket stemmer fint overens med erfaringerne med Bovaer i Danmark.
Alt det gør Bovaer.dk ikke længere – nu fører hjemmesiden Bovaer.dk dig direkte til virksomheden, der står bag Bovaer – nemlig dsm-firmenich.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.Du kan også indbetale et beløb direkte på mobilepay 0176RE.
Du kan altså ikke længere på Bovaer.dk læse om sygdom, smerter, hævelser, diarré, kollaps og død, som var resultatet, da Bovaer-dyrevelfærdskatastrofen ramte Danmark i efteråret 2025. Ligesom du ikke kan læse om de affaldsstoffer, som Bovaer efterlader i lige præcis nogle af de fødevarer, som danskerne forbruger allermest.
Nu kan du i stedet læse dig frem til, at:
”Bovaer hjælper landmænd med at reducere metanudledningen og beskytte det, der betyder mest: dyrene, jorden og levebrødet. Samme mælk. Bedre for klimaet.”
Og mere:
” Bovaer i Danmark – en gevinst for både klimaet og din bedrift.”
Og en sidste:
” Bovaer er sikkert for køer. Det bygger på mere end 15 års forskning og virker målrettet på ét bestemt enzym hos de mikroorganismer i vommen, der producerer metan. Det forstyrrer ikke fordøjelsen, skader ikke gavnlige mikrober og påvirker ikke koens generelle sundhed eller velfærd. Produktet nedbrydes hurtigt til naturlige stoffer, som allerede findes i foderet.”
En livrem og seler-konklusion er altså, at det gamle Bovaer.dk – den aktivistiske side med de mange forskelligartede samt korrekte informationer – er blevet afløst af virksomhedens eget salgsmateriale. PR. Reklame. Misinformation.
Klagenævnet for domænenavne finder nemlig, at Bovaer.dk (det gamle) er en ”såkaldt hadeside indeholdende kritik af klagerens (dsm-firmenich) produkt.”
Og Klagenævnet siger også, at det gamle Bovaer.dk’s ”registrering og brug af dette domænenavn er illoyal og chikanøs over for dsm-firmenich.”
Chikanøs – det kunne i øvrigt godt være dagens ord.
Og Klagenævnets afgørelse efterlader ingen tvivl:
” Registreringen af domænenavnet ”bovaer.dk” skal overføres til klageren, DSM IP Assets B.V. Overførslen skal gennemføres straks.”
Så det var altså det for Bovaer.dk, der på grund af had, illoyalitet (øh?) og såkaldt chikanøs adfærd overfor dsm-firmenich, nu skifter navn til 3nop.net.
Det navn (3nop) henviser til, at det aktive stof i Bovaer er 3-NOP (3-nitrooxypropanol). Når man håndterer 3-NOP skriver sundhedsmyndighederne i øvrigt selv, at man skal være varsom, fordi kemikaliet er skadeligt for mandlig fertilitet og kan være farligt at indånde og give hud- og øjenirritation.
Psst!s eget kunstneriske værk, der illustrerer Bovaer på én rude. Kunstneren er Mads Ortmann.
Vi kunne slet ikke vente
På det nye Bovaer.dk får du altså informationer, der er langt mere i tråd med, hvad du er blevet fortalt af både myndigheder og de etablerede danske medier.
Danmark gav lige præcis dsm-firmenich (virksomheden bag Bovaer, red.) alt, hvad de på forhånd kunne ønske sig:
Danmark var det første og eneste land i verden, der gjorde Bovaer til tvang. Hold da op, vi kunne slet ikke vente.
Danmark var landet, der med religiøs overbevisning omfavnede den grønne ekstremisme, der ofrede dyrevelfærd, fødevarekvalitet og danskernes pengepung på klimakampens alter.
Men Danmark ville mere – meget mere. Vi havde nu hypertravlt med at få stopfodret køerne med Bovaer 365 dage om året i stedet for de 80, der er lovkravet lige nu. Vi ville ikke engang se, hvordan de 80 dage gik først.
Danmark ignorerede totalt, at affaldsstoffet NOPA spilder over i mælk, kød og alle de andre ko-produkter, som vi har på hylderne.
Danmark ELSKEDE Bovaer, der fik vores klimaregnskab til at se så fint ud på det excel-ark, der skal afleveres til vores herskere i EU.
Vores forbrugerråd ønskede slet ikke bare at undersøge hellige Bovaer – for Bovaer var jo ”sikkert og effektivt”.
Men medierne har desværre besluttet sig for, at så mange danskere som muligt skal vide så lidt om Bovaer som absolut muligt. Og HVIS medierne endelig beskæftiger sig med Bovaer, er dækningen fordummende, manipulerende, udskammende, løgnagtig, forbrugerfjendsk, myndighedsleflende, fordrejet til ukendelighed. En samlet set fuldstændigt skamløs (og decideret elendig og fordummende) dækning.
Bovaer er et emne, der i den grad er i offentlighedens interesse, og det ved medierne naturligvis godt. De prioriterer bare manus. Emnet, der berører praktisk talt alle danskere, blev i starten dækket med løgne, udskamning, fordummelse og fingerpegning (corona-opskriften, red.) men efter Psst! har belyst emnet, er de nu gået videre til ignorerings-fasen.
Men på Psst! finder du heldigvis det hele.
At inkludere alle centrale aktører og give dem mulighed for at udtale sig uredigeret viser en forpligtelse til objektivitet og gennemsigtighed, hvilket er kernen i troværdig journalistik. Det skaber rum for, at læserne selv kan vurdere kildernes perspektiver uden redaktionel filtrering, hvilket er værdifuldt i komplekse/kontroversielle sager.
Psst!s dækning af Bovaer er et lysende eksempel på, hvad god journalistik BØR være – undersøgende, gennemsigtig og uafhængig. I en tid, hvor mainstream-medierne ofte er i fuldendt symbiose med myndigheder, har Psst! gjort noget unikt og dækket Bovaer med: Gennemsigtighed, dybdegående research og 100 procent uafhængighed.
Og nu vil vi så holde øje med 3nop.net fremover også.
✔️ En eksklusiv historie kun til modtagerne af nyhedsbrevet i hvert nyhedsbrev ✔️ Kort version af alle historier – hurtigt læst, hurtigt videre ✔️ Andet originalt indhold kun til modtagerne
