header-logo-pos

Kategori: Topsektionsskabeloner

EU-Parlamentet vedtog 17. juni 2026 den endelige forordning om new genomic techniques (NGT) – nye genredigeringsteknikker til planter. Forordningen er en reel deregulering for en stor del af produkterne.

Siden da har vi hørt fra dansk industri, der siger, at det er glimrende nyheder, samt andre interessenter (privatpersoner samt organisationer), der alle fremhæver, at det er godt med mere modstandsdygtige planter, når nu klimaforandringerne kommer buldrende med kulde, varme, blæst, vindstille, regn, tørke og alle de andre vejrfænomener, der tilskrives klimaforandringerne.

Trods det ’urokkelige faktum’, at klimaforandringerne sådan kommer buldrende, har EU’s produktion af planter og grøntsager det efter alt at dømme fint. Produktionen af planter (afgrøder) og grøntsager i EU er ifølge Eurostat på et højt niveau. Og stabilt.

Medierne har vi omvendt ikke hørt fra. At EU-borgernes fødevarer står overfor et så markant skift mod produkter, som EU-borgerne i mere end 20 år klart har afvist, synes medierne altså ikke er en historie. Ikke ét ord – i over en måned.

På Psst! har vi dækket den nye forordning – den historie kan du læse her. Og næste Psst!-historie om NGT/GMO her.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

”Russisk roulette”

De få begejstrede fortalere for den nye vej fremad for vores fødevarer ynder at citere salgsmaterialet, der i høj grad kommer direkte fra industrien, og gøre de bulletpoints til deres egne ’argumenter’:

Formålet er at gøre det hurtigere og billigere at bringe klima-tilpassede, sygdomsresistente og højtydende planter på markedet.

Det bliver gerne understreget, at der er tale om ”få, simple ændringer, der kunne være sket naturligt eller via konventionel forædling”.

Der er ifølge reglerne tale om op til 20 ændringer pr. plante, og så må du jo selv vurdere, om 20 ændringer er ”få og simple” ændringer, der ifølge formuleringen kunne være sket naturligt eller via konventionel forædling.

Det synes økologisk landmand, Ib Borup Pedersen, ikke, at det er:

”Når de skriver ”naturligt” er det baseret på, at kemisk behandling af planter og bestråling er sket siden 1920’erne. Da man skulle lave en GMO-lovgivning, blev de betegnet som gamle kendte teknikker, og de blev derfor ikke reguleret som GMO. Det er disse metoder som forskerne siger er ”naturlige”. Stråling sker i naturen, og er en af måderne planter udvikles på, men det sker langsomt og over tusinder af år. Det kan ikke sammenlignes. At hacke rundt med alle slags planter og mikroliv uden kontrol er russisk roulette,” siger Ib Borup Pedersen til Psst!

Vi minder naturligvis også om, at Danmark har været lokomotivet i forhold til at få den nye forordning igennem. Danmark har været en stærk fortaler for dereguleringen af NGT’er.

Under det danske EU-formandskab i 2025 var det en høj prioritet, og daværende fødevareminister Jacob Jensen har udtalt, at NGT’er kan hjælpe med at “gøre mere med mindre” – mere klimarobuste afgrøder, færre pesticider. Regeringen stemte derfor for i Rådet.

Så Danmark er begejstret – akkurat som Danmark var (og måske stadigvæk er) for Bovaer.

Læs også: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”

Heftig forbrugermodstand

Og så skal vi huske lige at runde det, som vi ikke hører om. Det, der IKKE står i det flittigt citerede salgsmateriale.

EU fjerner GMO-mærkningen, fordi du ellers ikke vil købe det. GMO = Genetisk Modificeret Organisme.

EU’s beslutningstagere har en gennemdokumenteret viden om, at mærkede GMO-produkter i mere end 20 år har mødt heftig forbrugermodstand. EU ved, at forbrugerne kræver fuld gennemsigtighed.

Da obligatorisk mærkning blev indført (over 0,9 procent GMO-indhold), reagerede supermarkeder og producenter hurtigt. Store kæder fjernede hurtigt GMO-produkter fra hylderne for at undgå boykot og negativ omtale.

Landmænd dyrkede stort set ikke GMO-afgrøder (kun en lille håndfuld lande har tilladt begrænset dyrkning, og det er fortsat meget begrænset i dag).

Resultatet blev, at GMO i fødevarer til direkte forbrug nærmest blev usynligt på det europæiske marked, selvom import til dyrefoder fortsatte.

Undersøgelser fra 1990’erne og 2000’erne viste, at en stor del af europæiske forbrugere (ofte 50-80 procent – afhængigt af land) sagde, de ville fravælge eller betale mindre for mærkede GMO-produkter.

Det er konkret en de facto markedsafvisning. Forbrugerne vil ikke have GMO/NGT, og de kræver fuld gennemsigtighed.

Det er præcis derfor mærkningen fjernes. EU ved, at du vil vælge den almindelige tomat fremfor GMO-tomaten. Så den mulighed skal du ikke have.

Læs også: Medierne går gyldne tider i møde – på din regning

Ikke begrundet i videnskab

Sådan ligger landet altså, og Psst! har talt med Ib Borup Pedersen, økologisk landmand og Soil Food Web-konsulent, der hjælper landmænd med at genopbygge det mikrobielle liv i jorden.

Ib Borup Pedersen har i over 15 år været en af de mest udtalte landmænd i Danmark – og sammen med en god håndfuld landmænd i verden (som eksempelvis Howard Wlieger, Godtfred Glückner og Percy Smeiser) –  mod GMO’er og brug af Roundup.

Hans viden er enorm, han har studier, rapporter og andre henvisninger i stakkevis, og vi linker til noget af materialet i løbet af artiklen her.

Ib Borup Pedersen har været citeret i diverse medier, og fagligheden og ekspertisen synes ikke til diskussion.

Og som du nu vil se, lyder Ib Borup Pedersen ikke spor som salgsmaterialet for forordningen, der konkret betyder, at du fra 2028 ikke længere ved om din tomat er en regulær tomat eller en GMO-tomat. Eller om din olivenolie er en regulær olivenolie eller en GMO-olivenolie.

Hvad er ganske kort din mening om forordningen om new genomic techniques (NGT). De nye regler, der træder i kraft i 2028?

 ”De er totalt uacceptable. De siger, at 20 forskellige klip i genomet (med tilhørende 10-over 200 klip per stk, som man ikke ved, hvad funktion har) skulle være under en bagatelgrænse, og derfor er så sikker, at kontrolforsøg, sporing og mærkning ikke er nødvendigt! Det skriger til himlen, når man ved at den mindste ændring man kan lave, en single nucleotide ændring i mennesker, kan betyde en dødelig arvelig sygdom,” siger Ib Borup Pedersen, og fortsætter:

”Og man laver ikke kun om i det tilsigtede gen, man koder klippeværktøjet med en række bogstaver – 30 stk i en sekvens, så klipper værktøjet der. Problemet her er at genomet er ret langt, det menneskelige består af cirka 3,2 milliarder DNA-basepar i det haploide genom (findes i kønsceller), hvilket svarer til ca. 6,4 milliarder basepar i kroppens almindelige celler (det diploide genom). Og der er kun 4 bogstaver ACGT så den kombination med 30 bogstaver i række – et ord, vil være gentaget mange steder i genomet i mange sammenhænge, alle disse ord vil blive klippet. Vi klipper blindt i genomet,” siger Ib Borup Pedersen og konkluderer:

”De 20 klip er ikke begrundet i videnskab, men snarere et ønske som GMO-industrien har, så de kan lave de ændringer de ønsker – og lidt mere, for lige at være sikker på at de har frie tøjler. Forskere går med skyklapper, de ønsker kun at se at deres ændring bliver installeret i planter, dyr eller mikroorganismer. de tænker ikke i naturlige systemer.”

Læs også: EFSA udskyder Bovaer-dommen til slutningen af 2026 – Danmark får mere tid til at lide

Ib Borup Pedersen: “De mener, at 20 forskellige klip i genomet – plus de 10-200 utilsigtede klip per mål, vi ikke kender funktionen af – er så harmløse, at vi ikke behøver kontrol. Det skriger til himlen”. Privatfoto.

Mindre ”GMO-agtigt”

Hvad mener du er hensigten med dereguleringen? Hvad tænker du om det?

 ”Hensigten er soleklart, at man ønsker at bane vejen for at firmaer som Novo Nordisk kan få NBT-GMO’er (forklaring følger, red.) ind i alle aspekter af fødevareproduktion. Det er ikke hensigten at forbedre forholdene for vores dyr, naturen, landmænd eller forbrugerne, som kommer til at stå med problemerne. Og samtidig bliver pengene som GMO-firmaerne tager for GMO-såsæd, nye genredigerede pesticider og ændringer i dyr en ny byrde for økonomien i landbruget,” siger Ib Borup Pedersen.

Og her skal lige en indsættes en forklaring:

Ib Borup Pedersen kalder det “NBT GMOer”, fordi han bruger den ældre terminologi, der var almindelig før EU skiftede navnet til NGT (New Genomic Techniques). Kort forklaring: NBT = New Breeding Techniques

Det var det oprindelige navn, EU og forskere brugte i starten (ca. 2010-2020) for alle de nye præcisionsforædlingsteknikker – herunder CRISPR, TALEN, base editing, oligonucleotide-directed mutagenesis og flere endnu.

Senere skiftede EU officielt til NGT (New Genomic Techniques) for at lyde mere neutralt og mindre “GMO-agtigt”. En del af den sproglige strategi for at gøre teknologien mere acceptabel for offentligheden.

Ib Borup Pedersen siger altså “NBT GMOer”, fordi han ser det som netop det: en ny generation af GMO’er – bare med et nyt, pænere navn. Han mener ikke, at det er “traditionel forædling” eller “naturligt”, og han vil ikke lade sproget skjule, at det handler om genetisk manipulation.

Så bottomline: Kritikere bruger stadig NBT eller “GMO 2.0” for at understrege kontinuiteten med de gamle GMO’er.

Tilhængere og industrien foretrækker NGT, fordi det signalerer “nyt, præcist og bæredygtigt”.

Og Ib Borup Pedersen perspektiverer det yderligere:

”GMO 1.0 har i USA set en fordobling til en tredobling af såsædspriserne i forhold til før GMO, NBT GMOER vil blive skubbet frem af såsædsfirmaerne, som samtidigt vil tage de naturlige af hylderne, simpelthen fordi de tjener mere på deres patenterede såsæd. Samtidigt vil vores planteavlsfirmaer og såsæds-firmaer, som i USA, blive opkøbt af de store i industrien. Det er præcis, hvad der er sket i USA, og vi følger samme spor. Forøvrigt har GMO’er i USA kun forårsaget et højere kemiforbrug, ligesom der ikke er højere udbytter ved at bruge GMO’er,” siger Ib Borup Pedersen.

Læs også: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

10-200 utilsigtede klip per mål

Således fik du Ib Borup Pedersens korte dom over forordningen, der tillader planter med op til 20 gen-klip at slippe for risikovurdering, sporbarhed og mærkning på slutproduktet.

“De mener, at 20 forskellige klip i genomet – plus de 10-200 utilsigtede klip per mål, vi ikke kender funktionen af – er så harmløse, at vi ikke behøver kontrol. Det skriger til himlen,” siger han.

Ib peger på, at selv en enkelt nukleotid-ændring i menneskets genom kan give dødelige arvelige sygdomme som sickle cell-anæmi eller cystisk fibrose. Alligevel vil EU behandle genredigerede planter som “konventionelle”, fordi ændringerne er “få og simple”.

Ifølge Ib Borup Pedersen er CRISPR-Cas9 (et værktøj til genredigering, red.) langt fra den præcise “gensaks”, som industrien markedsfører. Værktøjet klipper ikke kun det ønskede sted – det rammer lignende sekvenser andre steder i genomet, fordi genomet er enormt (3+ milliarder basepar hos mennesker, tilsvarende hos planter). Reparationsmekanismen efter klip er tilfældig, og resultatet bliver uforudsigeligt.

“Man kan med SDN1 (Site-Directed Nuclease 1 = den simpleste og mest anvendte form for genredigering, red.) kun klippe og ødelægge. Og vi forstår kun en brøkdel af genomets funktioner,” siger Ib Borup Pedersen, og giver et konkret eksempel fra Rothamsted Research, hvor Bill Gates-finansieret luse-resistent GMO-hvede skulle tiltrække mariehøns ved at producere et feromon.

Resultatet blev ikke ligefrem det ønskede: Han-mariehøns flokkedes til marken, fandt ingen hunner eller lus, døde af sult – og efterlod de omkringliggende marker med flere lus end før.

Forsøget blev skrottet.

Ib Borup Pedersen ser en klar hensigt bag dereguleringen: at åbne markedet for virksomheder som Novonesis (Novo Nordisk) og andre biotek-giganter. Regeringens fokus på biotek, innovation og “fjernelse af unødvendige byrder” tolker han som en rød løber for GMO-afledte produkter – fra biopesticider og biokvælstof til animalsk-frit kød og E-numre produceret af genmodificerede mikroorganismer.

“Det handler ikke om at forbedre naturen, dyrenes velfærd eller vores sundhed. Det handler om økonomi og skalering af nye produkter,” siger han.

Læs også: To danske mælkebønder: ALDRIG Bovaer igen – uanset hvad!

En åben invitation

Psst! hører meget gerne fra tilhængere/støtter af den nye EU-forordning. Psst! har i de sidste 3-4 uger sendt mange spørgsmål afsted til støtter, men indtil videre synes ingen at være interesseret i at forsvare forordningen, når de nu på forhånd ved, at ’argumenterne’ fra salgsmaterialet ikke vil være tilstrækkelige.

Derfor: En åben invitation. Vi kan tilbyde 100% uredigerede svar, skulle det have interesse.

Og vi vil meget gerne afsløre vores første spørgsmål:

Hvorfor er det så vigtigt for EU, at mærkningen skal bortfalde? Hvorfor er det så vigtigt for EU, at forbrugerne ikke skal have muligheden for at se om produktet i supermarkedet er NGT/GMO?

Psst! siger mange tak til Ib Borup Pedersen for svarene, tiden og ekspertisen. Og det er stærkt sandsynligt, at vi følger op på historien her.

**

[email protected]

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Privat.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Økologi er fritaget EU’s nye forordning om new genomic techniques (NGT) – nye genredigeringsteknikker til planter. En reel deregulering for en stor del af produkterne, der er næste generation af GMO.

Den historie kan du læse mere om her.

Ganske kort fortalt ved du fra 2028 ikke længere om din tomat er en regulær tomat eller en GMO-tomat, og du ved ikke længere, om din olivenolie er en regulær olivenolie eller en GMO-olivenolie. Og så videre – hele vejen op igennem kæden.

EU fjerner GMO-mærkningen, fordi du ellers ikke vil købe produkterne.

Eftersom EU’s beslutningstagere har en solid viden, der er baseret på mere end 20 års erfaringer og undersøgelser, om at forbrugerne klart vælger GMO fra, har EU besluttet at fjerne mærkningen og kravene om kontrol og sporbarhed.

Forbrugerne, der altid har været ekstremt tydelige i deres krav om fuld gennemsigtighed, får frataget lige netop gennemsigtighed. Fordi de ellers vil fravælge produkterne.

Fra 2028 er det virkeligheden, at forbrugerne ikke skal have den mulighed.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

NGT-naboen

Ligesom med Bovaer har reaktionen fra forbrugerne – i overvældende grad – været stærkt kritisk. Mange vælger en proaktiv tilgang, som kan koges ned til: Køb økologisk.

Økologi er jo fritaget EU’s nye forordning om new genomic techniques, og så er den vel i vinkel, ikke?

Ikke just. Det vil den økologiske landmand, der er nabo til GMO-landmanden, kunne fortælle dig.

Præcis det er et af de mest konkrete og velbegrundede kritikpunkter fra økologiske organisationer som IFOAM Organics Europe, danske økologiske landsforeninger og GMO-fri sektorer.

De advarer gentagne gange om, at dereguleringen af NGT1-planter (de “let” genredigerede planter, red.) skaber reelle risici for utilsigtet forurening, og at byrden falder på de økologiske landmænd.

Det kan du læse mere om blandt andet her og her og her.

NGT1 er forbudt i økologisk produktion (ligesom gamle GMO’er), men der er ingen obligatorisk forbrugermærkning på slutproduktet, og detektion kan være svær eller reelt umulig for nogle ændringer.

“Teknisk uundgåelig” forurening accepteres i mange tilfælde uden at koste certificeringen (for NGT1). Det betyder, at hvis pollen eller frø fra nabomarken blæser over, risikerer den økologiske landmand ikke automatisk at miste sit økologiske mærke – men det undergraver stadig tilliden og kræver ekstra arbejde med bufferzoner, test, segregation og dokumentation.

”Aftalen udgør en stor risiko for den europæiske fødevaresuverænitet og for integriteten i den økologiske sektor, fordi den ikke sikrer fuld sporbarhed og tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre kontaminering,” udtalte den europæiske paraplyorganisation for den økologiske bevægelse, IFOAM Organics Europe, i forbindelse med den nye forordning.

Omkostningerne ligger hos den økologiske (og konventionelt GMO-frie): Test, adskillelse af afgrøder, dyrere frø, potentielle tab ved afvisning fra købere. Den konventionelle NGT-dyrker har intet tilsvarende ansvar eller “forureneren betaler (polluter pays)”-princip i samme grad.

Historisk erfaring med GMO’er viser, at kontaminering sker – især med vindbestøvede afgrøder som majs, raps eller visse grøntsager. Naboer har klaget over det i årtier, og nu gentages problemet med NGT1, der med de nye regler naturligvis bliver voldsomt mere udbredt.

Økologiske aktører siger det klart: Uden stærke sameksistens-foranstaltninger (bufferzoner, dyrkningsforbud i visse områder, bedre sporbarhed og regler for ansvar) bliver det sværere at garantere et rent økologisk produkt.

”Uden reel sporbarhed og sameksistensforanstaltninger vil omkostningerne og ansvaret for at undgå NGT-kontaminering ende hos de økologiske og ikke-GM-dyrkende landmænd,” udtaler IFOAM Organics Europe.

Læs også: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

Inden for den evigt dårligere ramme

Holder det gode råd med ”køb økologisk” så?

Ja, det gør det vel. Det virker som det bedst mulige råd, selvom EU, magten og industrien også er i fuld gang med at forringe rammen ’økologi’, som vi kender den.

Men inden for den ramme, som magten løbende indskrænker og forringer, er økologi fortsat det bedste og mest effektive råd til forbrugere, der ønsker at undgå genredigerede afgrøder og andre industritiltag.

Det økologiske mærke udgør stadig den strengeste barriere, vi har, og det er det valg, der giver den højeste grad af beskyttelse i dag. Men det er ingen fuldstændig garanti.

Når naboens marker risikerer at sprede pollen, når reglerne i praksis blødes op, og når EU samtidig fjerner krav om mærkning og sporbarhed i den konventionelle produktion, bliver det økologiske valg både dyrere og mere usikkert. Byrden skubbes over på de landmænd og forbrugere, der aktivt forsøger at vælge anderledes – mens de nye teknologier får friere rammer. By design, naturligvis.

Læs også: Forfatter og kostekspert Jane Faerber: Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set positiv kommunikation om oksekød

”Mere med mindre”

Nogle frygter, at det på sigt kan true hele den økologiske sektor, fordi forbrugere forventer “fri for genmodificering”.

Økologisk regelværk (EU 2018/848) holder fast i forbuddet, og certificeringsorganer tester og kræver proceskontrol. Det giver stadig den bedste chance for at undgå NGT/GMO sammenlignet med konventionelle produkter, der fra 2028 i stor stil bliver netop NGT/GMO.

Det er bare ikke en fuldstændig garanti, især ikke hvis naboen dyrker NGT1 tæt på.

Den økologiske landmand står ofte med regningen for at beskytte sin renhed, mens systemet prioriterer innovation og markedsadgang for de nye teknikker.

Når gennemsigtighed fjernes for forbrugeren (ingen mærkning på tomaten/olivenolien), og nabo-problematikken ikke løses tilfredsstillende, ser vi igen det system, der vægter biotech-interesser højere end både forbrugerrettigheder og de økologiske producenters mulighed for at levere det, markedet efterspørger.

Men EU siger, at den her vej fremad er godt for klimaet og vores fødevarer, der vil kunne gøre ”mere med mindre”, så sådan er det. Og sådan bliver det.

Læs også: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

Lokomotivet Danmark

Vi husker naturligvis også på, at Danmark har været lokomotivet i forhold til at få den nye forordning igennem. Danmark har været en stærk fortaler for dereguleringen af NGT’er. Under det danske EU-formandskab i 2025 var det en prioritet, og daværende fødevareminister Jacob Jensen har udtalt, at NGT’er kan hjælpe med at “gøre mere med mindre” – mere klimarobuste afgrøder, færre pesticider osv. Regeringen stemte derfor for i Rådet.

Så Danmark er begejstret – akkurat som Danmark var (og måske stadigvæk er..?) for Bovaer.

Imens holder det gode økologiske råd lidt endnu. Sådan da.

**

[email protected]

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afblæser den videnskabelige udtalelse, der skulle være faldet i går (30. juni). De vil have mere tid. EFSAs forsinkelse får konkrete konsekvenser for Danmark.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kommer alligevel ikke med den videnskabelige udtalelse om Bovaer, der skulle være faldet i går (30. juni 2026). Det bekræfter EFSA selv overfor mediet agriland.

“Den videnskabelige udtalelse forventes nu at blive offentliggjort ved udgangen af 2026. Forlængelsen afspejler den store mængde oplysninger, der blev indsendt under EFSA’s offentlige indkaldelse af data. Mellem 3. februar og 10. april 2026 modtog EFSA over 70 bidrag, hvoraf mange omfatter detaljerede videnskabelige og tekniske oplysninger, der skal vurderes og valideres omhyggeligt,” udtaler EFSA’s talsmand til mediet.

Psst! talte i april måned med EFSA (den historie kan du finde her), der dengang bekræftede, at EFSA’s ”konklusioner var planlagt til at blive offentliggjort senest den 30. juni 2026”. EFSA sagde i samme ombæring, at dataindsamlingen var afsluttet, og tilføjede:

”Efter indsamling af data fra call’et vil vores eksperter vurdere alle relevante oplysninger, der er modtaget, sammen med eksisterende videnskabelig evidens, i henhold til fastlagte metoder og retningslinjer. De vil derefter drage konklusioner baseret på det samlede evidensgrundlag, som vil danne grundlag for EFSAs videnskabelige udtalelse.”

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

Statsbeordret dyrevelfærdskatastrofe

Tidligere i år iværksatte EFSA en gennemgang af anvendelsen af 3-nirooxypropanol (3-NOP), der sælges som Bovaer, i malkekøer og køer til avl.

I december 2025 anmodede EU-Kommissionen EFSA om at afgive den videnskabelige udtalelse om sikkerheden af Bovaer.

Den anmodning kom naturligvis i kølvandet på den dyrevelfærdskatastrofe, som ramte Danmark i efteråret 2025, hvor den statsbeordrede dyremishandling fik den ene mælkebonde efter den anden til at stå frem med de rene skrækhistorier om, hvad Bovaer rent faktisk betød for køerne: De åd mindre, ydede mindre, fik smertefulde hævelser, voldsom diarré, opførte sig underligt, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde.

Overalt i landet.

SEGES’ (den danske landbrugsrådgivningsorganisation) egen undersøgelse viste massive problemer hos 65-67 procent af landmændene, mens den nye rapport fra Århus Universitet finder ingen samlet skade på køer. Sidstnævnte rapport kritiseres fra flere sider for ”kreativ bogføring” i og med, at rapporten ikke tæller døde dyr, syge dyr og sygebokse med (eller kun marginalt). Den historie kan du læse her.

Læs også: To danske mælkebønder: ALDRIG Bovaer igen – uanset hvad!

Første og eneste land i verden

EFSA’s forsinkelse får meget konkrete konsekvenser for Danmark, mere end noget andet land i verden. Grunden er enkel: Det var Danmark, der som det første og eneste land i verden, gjorde Bovaer til tvang. Det skete 1. januar 2025, hvor Bovaer blev ophøjet til et statsbeordret vidundermiddel, der skulle tilsættes køernes foder i mindst 80 dage om året. Det var “godt for klimaet”.

Den giver regeringen politisk dækning til at holde fast i den nuværende fleksible linje (fritagelser for Bovaer, red.) uden at skulle tage en ny ultimativ beslutning om tvang eller fuld tilbagetrækning lige nu.

Den forlænger usikkerheden og “ventetiden” – hvilket passer godt til en situation, hvor man har skubbet en fuldstændigt hovedløs (og meget mistænkelig) politik igennem, men nu står med mildt sagt praktiske problemer og modstand fra mange landmænd.

Den reducerer presset for at genindføre strengere krav (for eksempel fuld fart frem mod Bovaer 365 dage om året), fordi “vi venter på EFSA” er et stærkt argument.

Omvendt: Hvis EFSA senere på året eller i 2027 kommer med en ren blåstempling, kan det give ammunition til at skrue op igen.

Hvis den rejser tvivl, bliver det svært at forsvare fortsat brug. Selv for Danmark, der i suveræn stil har været verdens mest aggressive land med tvangsbrug af Bovaer.

Læs også: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”

Lav profil

Endelig er der det mest uhyggelige perspektiv i EFSA’s forsinkelse:

Lad os sige, at EFSA først kommer med den videnskabelige udtalelse omkring den 1. december 2026. Det betyder, at landmændene ikke kan nå at vente på den, når de skal overholde lovkravet om at tilsætte Bovaer 80 dage om året. De skal i gang allerede fra oktober.

Så vil der være mange, der søger fritagelse, javist.

Men der vil også være mange, der bare gør det – fordi de skal. Fordi ”det er loven”.

Det ved vi, at der vil være. Psst! har fortalt historien.

De vil ikke have bøder, kontrolbesøg eller problemer med Arla/leverandøraftaler.

De accepterer, at en del af besætningen bliver syge, får nedsat produktion, eller i værste fald dør eller må slagtes tidligt – og så prøver de at minimere skaden ved at holde lav profil.

Det er den tavse, tavse konsekvens af en politik, der blev rullet ud med hård hånd. Nogle gårde har valgt at køre videre, selvom de ser problemer, fordi alternativet (at stå frem eller stoppe) kan føles risikabelt økonomisk og socialt uacceptabelt.

Og det betyder så igen, at både dyr, landmænd og forbrugerne ender som de store tabere. Dyrene vil blive syge og dø. Landmændene og de ansatte skal leve med det. Og forbrugerne skal igen-igen acceptere, at de affaldsstoffer, der går i mælk, kød og alle andre ko-produkter som en direkte konsekvens af Bovaer, igen vil stor-forurene alle konventionelle ko-produkter.

Det vil være totalt uacceptabelt, så vi fortsætter naturligvis med at holde skarpt øje. Vi ved, at de danske medier ikke informerer på forbrugernes vegne, så den tager vi.

**

[email protected]

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her: Mobilepay: 0176RE

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion

41: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

42: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!

43: To danske mælkebønder: ALDRIG Bovaer igen – uanset hvad!

44: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”

45: Århus Universitet: Bovaer ændrer mælkeanalyser

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Som du nu måske ved – og måske endnu ikke ved: Medierne går gyldne tider i møde – på din regning.

Fra 2028 kan etablerede europæiske medier se frem til en markant økonomisk opgradering. EU-Kommissionens forslag til det næste langsigtede budget (2028-2034) lægger op til en kraftig udvidelse af finansieringen af ”uafhængig journalistik” (efter EU-Kommissionens definition) gennem det nye program AgoraEU og dets Media+-linje.

EU-Kommissionen har foreslået godt ni milliarder euro til hele AgoraEU-programmet, der samler støtte til kultur, medier og værdier. Inden for Media+-delen – som inkluderer både audiovisuelle medier og nyhedsjournalistik – er der lagt op til en tidobling (!) af finansieringen af ”uafhængig journalistik” sammenlignet med tidligere år. 900-1000-1100 procent mere – direkte fra skatteyderne til medierne, værsgo.

Og det kan sagtens nå at blive endnu værre. For EU-Parlamentet virker umiddelbart til at være interesseret i at kaste endnu flere penge efter medierne. Vi har nærmest en situation, hvor de forskellige EU-institutioner overbyder hinanden. For at kaste vores penge efter de selvsamme etablerede medier, der hvert eneste år sætter ny bundrekord i troværdighed. Det fortæller utallige undersøgelser fra for eksempel Gallup.

Så medierne – igen: De medier, som EU blåstempler – står til at få mange, mange milliarder kroner kastet efter sig.

Du kan støtte Psst! direkte (se i bunden af artiklen) eller ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, som du kan læse mere om her.

Du kan i bunden af artiklen her se flere af Mads Ortmanns værker for Psst!

Dedikerede ansøgnings-enheder

For danske mediers vedkommende kan det betyde helt nye tider.

Danske medier som Politiken og Berlingske, der i forvejen støvsuger hver en mulig krone fra mediestøtte-ordningen, kan fra 2028 se frem til nye skatteyderbetalte millioner – direkte fra EU. De medier, som EU blåstempler, går særdeles profitable tider og et nyt rekordniveau af afhængighed af magten i møde.

De danske medier, der i forvejen har en velsmurt maskine i forhold til at ansøge om hver eneste mulige støtte-krone (som for eksempel Berlingske og Politiken), får en klar og hurtig fordel.

Større danske dagblade med dedikerede ansøgnings-enheder, altså folk, der decideret er ansat til at maksimere finansieringen, som bliver betalt af Europas skatteydere, kan realistisk gå efter grants (tilskud, red.) på op til flere hundrede tusinde euro pr. projekt. Mindre medier kan få del via såkaldte cascading grants, hvor hovedmodtagere viderefordeler midler.

For en god ordens skyld: Berlingske Media modtog sidste år 46,36 millioner kroner i ’almindelig’ dansk statsstøtte, mens det samlede tal for JP/Politikens Hus var 45,72 millioner kroner.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Medierne går gyldne tider i møde – på din regning. Tegning: Mads Ortmann for Psst!

Spredere af ’misinformation’

Samtidigt kommer der til at blive slået hårdt ned overfor EU’s definition af ”mis- og desinformation”.

Det har Europas uvalgte dronning Ursula von der Leyen selv sagt:

”Stigningen i informationsmanipulation og desinformation splitter vores samfund. Det undergraver ikke kun tilliden til sandheden, men også til demokratiet selv. Derfor har vi akut brug for EU’s Demokrati-skjold. Vi har brug for mere kapacitet til at overvåge og opdage informationsmanipulation og desinformation. Vi vil oprette et nyt Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft, som vil samle ekspertise og kapacitet fra medlemsstater og nabolande,” sagde Ursula von der Leyen – blandt meget andet – i Ursula von der Leyens State of the European Union-tale (SOTEU) i 2025, afholdt den 24. september 2025 i Europaparlamentet i Strasbourg.

I talen præsenterede hun initiativer som “European Democracy Shield”, “European Center for Democratic Resilience” og “Media Resilience Programme” som del af en bredere agenda for at bekæmpe desinformation og beskytte demokratiet mod eksterne trusler.

Hun ønsker et sandhedsministerium, sin egen efterretningstjeneste og maksimal sløring af de midler, EU forvalter – jf. coronafondens nærmest groteske mangel på overblik over pengestrømmen. Den historie kan du læse her.

Læs også: Ursulas egen efterretningstjeneste

Du tager regningen

Du kommer ikke til at høre noget om milliard-kaskaderne, som kommer til at regne ned over medierne. Ikke fra medierne selv i hvert fald – det kommer de ikke til at snakke om.

De kommer i al stilfærdighed til at forberede sig – forberede projekter med for eksempel norske og svenske medier, og så ellers få millioner og millioner og millioner kastet efter sig. Mulighederne for EU-finansiering er utallige.

Det er uacceptabelt. Danskerne, der sørgeligt nok er blandt de EU-borgere, der stoler mest på deres medier, skal have muligheden for at starte diskussionen om en ”fri presse”, der vælter sig i skatteydernes penge i en grad, så kunderne bliver overflødige.

Til gengæld bliver det vigtigere end nogensinde for medierne at please magten, eliten og de retnings-udstikkere, der opererer fra skyggerne.

Hvis der ikke opstår et pres mod medierne i forhold til overhovedet at forholde sig til de skatteyderfinansierede pengekaskader, der er på vej, så kommer den diskussion først længe efter at de skatteyderbetalte milliard-kaskader pumpes ind i det beskyttede glasbur. På indstillingen Max Power.

Så lige der har du utroligt dygtige Mads Ortmanns tegning for Psst!

Værsgo.

**

Tre af de andre værker:

Ursula von der Leyen. På toppen af sin magt. Tegningen her er udarbejdet i forbindelse med, hvad Ursula havde at sige i forhold til at fremlægge dokumentationen for hendes hemmelige aftale med Pfizers øverste chef, Albert Bourla. Den gyldne lynlås var strategien, og hun fik da også klaret den hurdle. Nemt. Og med stor opbakning – og sympati – fra mange danske EU-politikere.

Ullums ‘graf’. Grafen, der “ikke var baseret på fakta” (Citat: SSI) blev et symbol på alle de fiksfakserier, som man helst skulle lade som om, at man ikke kunne se under ‘corona’. Overalt. Hele tiden. Snyd, svindel, løgne, humbug og selvmodsigende nonsens. Propaganda som aldrig før i moderne tid, en traumatiserende og livsødelæggende skræmmekampagne i et ubegribeligt omfang. Du skulle have den vaccine, supervåbnet, du skulle have dine boostere, og du skulle sørge for, at dine børn fik det samme.

Kontrol. Magt. Og penge.

Covid-19 er en så enorm historie, at det totale overblik, synes umuligt at opnå. Men at medierne i 2026 fortsat er afsender af Den Store Fortælling – og intet andet – er et af de bedste beviser på eksistensen af manus.

Bovaer. Hvad skal man snart sige?

Psst! har lavet over 40 artikler om den skandale, som Bovaer har været – og fortsat er. Vi har lavet mange store afsløringer.

Mediedækningen af Bovaer (hvilken gru) og hele den eksterne kommunikation, der kommer fra officielt hold om Bovaer, har også givet materiale til mange historier – og sagaen fortsætter. Der kommer snart en afgørelse om Bovaer i Danmark – den afventer vi med stor spænding. Også i forhold til at se, hvordan medierne behandler afgørelsen. Bliver interessant.

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Tegninger: Mads Ortmann

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Den amerikanske Director of National Intelligence, Tulsi Gabbard, frigav på sin sidste dag i embedet en række tidligere klassificerede dokumenter om Dr. Anthony Faucis centrale rolle under covid-19-pandemien.

Dokumenterne, offentliggjort 18. juni 2026, indeholder blandt andet:

1: At Anthony Fauci via NIAID (National Institute of Allergy and Infectious Diseases)/EcoHealth Alliance finansierede gain-of-function-forskning på bat-coronavirus ved Wuhan Institute of Virology (WIV), som angiveligt førte til Covid-19-pandemien (lab-leak-teorien).

2: At Fauci aktivt manipulerede efterretningsvurderinger (Intelligence Community assessments) for at fremme en “naturlig oprindelse” (wet market) og undertrykke lab-leak-teorien – inklusivevdirekte kontakt med efterretningsfolk og udvælgelse af eksperter.  

3: At Fauci løj over for Kongressen under ed i 2024 om sin viden og involvering i diskussioner med efterretningstjenesterne om viral forskning.

4: Kommunikation og dokumenter, der viser Fauci’s rolle i at koordinere med figurer som Peter Daszak (præsentation af ham i næste sætning) og aggressivt pushe fortællingen om naturlig oprindelse for at dække over den farlige forskning.

Daszak var præsident for EcoHealth Alliance (en non-profit organisation, der arbejder med global sundhed, pandemi-forebyggelse og forskning i zoonotiske vira) i mange år frem til januar 2025.

EcoHealth Alliance modtog millionstøtte fra blandt andre NIH (National Institutes of Health) og samarbejdede med Wuhan Institute of Virology om forskning i bat-coronavirus (flagermus-coronavirus).

Du kan finde pressemeddelelsen, der har titlen “Fauci Funded Wuhan Lab Research That Sparked COVID – New Evidence Fauci Manipulated Intelligence and Lied to Congress“, her.

Du finder hele dokumentsamlingen her.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

Gain-of-function-forskningen

“I går var min sidste dag som Director of National Intelligence. Jeg deklassificerede og offentliggjorde hidtil usete dokumenter, der afslører sandheden om, at Fauci dirigerede millioner af amerikanske skatteyderdollar til at finansiere farlig gain-of-function-forskning ved Wuhan-laboratoriet, arbejdede sammen med efterretningssamfundet for at undertrykke sandheden om sine handlinger og skjule virussets laboratorielækageoprindelse, samt løj over for Kongressen under ed i 2024. Det er på tide, at I får sandheden at vide,” skrev Tulsi Gabbard selv på X, da hun præsenterede frigivelsen. Den post kan du finde her.

Dokumenterne er en samling på flere hundrede sider, der inkluderer internt materiale fra 2020 og frem, analyser fra føderale laboratorier og beviser for en bred amerikansk finansiering af biolabs.

Kort fortalt underbygger dokumenterne ifølge Tulsi Gabbard historien om, at Fauci – i sin tid som direktør for National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID) – var involveret i tildeling af amerikanske skatteyderpenge til forskning i coronavirusser.

Midlerne blev kanaliseret gennem organisationen EcoHealth Alliance til Wuhan Institute of Virology i Kina. Forskningen beskrives i dokumenterne som gain-of-function-forskning, der involverede manipulation af virusser for at studere deres potentiale for at inficere mennesker.

Tulsi Gabbard: “Fauci dirigerede millioner af amerikanske skatteyderdollar til at finansiere farlig gain-of-function-forskning!” Foto: Deposit.

Læs også: Danske medier, eksperter og politikere: Tulsi Gabbard er russisk marionetdukke

Fra tæppebombning til tavshed

Flere amerikanske efterretningstjenester, herunder FBI, har tidligere vurderet en laboratorie-læk som den mest sandsynlige forklaring, mens andre har peget på en naturlig zoonotisk overførsel. Det emne var (også) dybt betændt under Den Store Fortællings peak, og de professionelle sundhedskapaciteter, der vovede at argumentere for en laboratorie-læk, blev miskrediteret, udsat for censur, udskammet og kom endda på sorte lister. Som for eksempel i tilfældet med Jay Bhattacharya (leder af National Institutes of Health (NIH), verdens største regeringsfinansierede biomedicinske forskningsorganisation) – den historie kan du læse mere om her.

I det hele taget er dokumenterne yderligere indhold, der går stik imod Den Store Fortælling, som var den fortælling, der ikke bare blev pushet af medierne. Den blev tæppebombet ud med megafoner 24 timer i døgnet.

Men nu er de selvsamme medier (CNN, New York Times, Washington Post, ABC, NBC, CBS, MSNBC med flere) fuldstændigt tavse.

Så det er de danske medier selvfølgelig også.

Dem – altså formynderne af den kuldsejlede Store Fortælling – vender vi tilbage til.

Læs også: Bhattacharyas egne ord om nedlukningerne, censuren og angrebet på videnskaben

Fauci (igen) stævnet

Senator Rand Paul (Republikaner fra Kentucky), som i flere år har kritiseret Fauci for hans udsagn om gain-of-function-forskning, har gentagne gange anklaget Fauci for at vildlede Kongressen og ønsker strafferetlig forfølgelse.

Han har også sat spørgsmålstegn ved holdbarheden af den præventive benådning, som den tidligere præsident Joe Biden gav Fauci, og har opfordret til yderligere undersøgelser af amerikansk finansiering af biologisk forskning i udlandet.

Og en sidste bemærkning om Rand Paul: Den 22. juni varslede han på X således, at Fauci snart skal igennem nye ubehageligheder.

”Sidste uge meddelte Anthony Fauci os, at han IKKE frivilligt vil vidne for Senatets Udvalg for Homeland Security and Governmental Affairs, selvom han tidligere havde indvilliget i det.Derfor har jeg i dag udstedt en stævning, der kræver, at han vidner for udvalget – offentligt – næste måned,” skrev Rand Paul.

Læs også: Det siger de danske medier om Faucis benådning

Senator Ron Johnson (Republikaner fra Wisconsin) har også været i flere år været aktiv i undersøgelser af pandemihåndteringen.

Han har afholdt høringer om påståede forsøg på at undertrykke information om vaccine-sikkerhed og videnskabelige studier. Johnson har i den forbindelse udtalt, at der kan være tale om svindel og har rejst spørgsmål om forældelsesfrister i forhold til lovovertrædelser begået under pandemien.

Fauci har tidligere afvist beskyldninger om at have løjet for Kongressen eller at have støttet farlig forskning uden tilstrækkeligt tilsyn.

Han har argumenteret for, at den pågældende forskning var vigtig for at forstå og forebygge pandemier, og at definitionen af gain-of-function-forskning har været genstand for debat blandt forskere.

Læs også: Slut med farlig forskning: Opgøret med coronas sandsynlige oprindelse

Manus – hele vejen til afgrunden

Tilbage til medierne, der alle som en, har valgt fuldstændigt at udelade historien om frigivelsen af bio-lab-dokumenterne og Fauci’s rolle under Covid-19. Det er de – igen – helt enige om.

De samme medier, der igen og igen holdt mikrofonen oppe for Dr. Fauci, takkede ham og direkte hyldede ham, har ikke spor lyst til at sige et eneste pip om møntens bagside.

Og det samme gør sig – naturligvis – gældende i Danmark (og alle de andre lande i ”den vaccinerede verden”), hvor de danske medier hele vejen igennem har været et 1:1 ekko af CNN og de politikker, der er kommet lige præcis fra Fauci.

Som for eksempel kravet om de 2 meters afstand (6 feet), der aldrig var baseret på nogen form for videnskab. Den blev – ligesom så meget andet – direkte hapset af Danmark.

Det er – trods stor forargelse – intet overraskende i mediernes totale tavshed. Eller løgne via udeladelser, kan du vel også kalde det.

Medierne – og mediernes ejere – står for en dybt korrupt, ødelagt, stærkt propagandistisk dækning af Covid-19, og alt, hvad der hører ind under det emne. Hvilket ikke er så lidt.

Den linje ændres ikke. Uanset hvad. Manus.

**

[email protected]

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Fra 2028 ved du ikke længere om din tomat er en regulær tomat eller en GMO (Genetisk Modificeret Organisme)-tomat.

Du ved ikke længere, om din olivenolie er en regulær olivenolie eller en GMO-olivenolie.

Det er nu besluttet. Du kan læse den officielle beslutning her. Kilden er EU-Parlamentet.

EU-Parlamentet vedtog 17. juni 2026 den endelige forordning om new genomic techniques (NGT) – nye genredigeringsteknikker til planter. Det er en reel deregulering for en stor del af produkterne, selvom det ikke er en fuld fjernelse af alle regler.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

“Få og simple”

Der er to hovedpunkter i forordningen:

NGT-1: Planter med ”få, simple ændringer” (som dog kan være op til 20 ændringer, så man må jo selv vurdere, om det er ”få og simple” ændringer, red.), der ifølge formuleringen kunne være sket naturligt eller via konventionel forædling.

De planter bliver fra 2028 undtaget fra de strenge GMO-regler – ingen obligatorisk risikovurdering, ingen mærkning af slutprodukter (kun frø skal mærkes), og de bliver på alle måder behandlet som almindelige konventionelle planter.

NGT-2: Mere ”komplekse ændringer” – beholder man under GMO-reglerne med risikovurdering, sporbarhed og mærkning.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Læs også: Ursula: Væk med vetoretten i EU’s udenrigspolitik

Sikkert og effektivt

EU siger, at formålet er at gøre det hurtigere og billigere at bringe klima-tilpassede, sygdomsresistente og højtydende planter på markedet.

EFSA (Den Europæiske Fødevareautoritet), som også godkendte Bovaer med forsikringerne om, at Bovaer var sikkert og effektivt både for dyr og mennesker, fortæller, at teknologien er meget smart, og at resultatet (den færdige plante) ikke er farligere end de planter, vi har spist i 100 år. De har ”kigget på masser af data”, og kan ikke finde ekstra problemer.

Og Danmark er begejstret.

Danmark har da også været en stærk fortaler for dereguleringen af NGT’er. Under det danske EU-formandskab i 2025 var det en prioritet, og daværende fødevareminister Jacob Jensen har udtalt, at NGT’er kan hjælpe med at “gøre mere med mindre” – mere klimarobuste afgrøder, færre pesticider osv. Regeringen stemte derfor for i Rådet.

Jacob Jensen udtalte den 4. december 2025 i forbindelse med den foreløbige aftale om nye genom-teknikker (NGT):

”Nye genomteknikker kan hjælpe os med at gøre mere med mindre. Forordningen vil gøre det muligt for os at udvikle nye plantesorter, der er mere klimarobuste og kræver færre gødningsstoffer eller pesticider.“

Det citat kommer direkte fra Rådets officielle pressemeddelelse, hvor Jacob Jensen, der også hele vejen igennem var meget begejstret for Bovaer, citeres som Danmarks minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Læs også: Forfatter og kostekspert Jane Faerber: Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set positiv kommunikation om oksekød

En de facto markedsafvisning

EU fjerner GMO-mærkningen, fordi du ellers ikke vil købe det.

EU’s beslutningstagere ved naturligvis godt, at mærkede GMO-produkter i mere end 20 år har mødt stærk forbruger-modstand. Da obligatorisk mærkning blev indført (over 0,9 procent GMO-indhold), reagerede supermarkeder og producenter hurtigt. Store kæder (for eksempel i Storbritannien, Frankrig og Tyskland) fjernede GMO-produkter fra hylderne for at undgå boykot og negativ omtale.

Landmænd dyrkede stort set ikke GMO-afgrøder (kun en lille håndfuld lande har tilladt begrænset dyrkning, og det er fortsat meget begrænset i dag).

Resultatet: GMO i fødevarer til direkte forbrug blev nærmest usynligt på det europæiske marked, selvom import til dyrefoder fortsatte i større mængder.

Undersøgelser fra 1990’erne og 2000’erne viste, at en stor del af europæiske forbrugere (ofte 50-80 procent – afhængigt af land) sagde, de ville fravælge eller betale mindre for mærkede GMO-produkter.

Det er helt konkret en de facto markedsafvisning.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Udeladelser kan forekomme

Men nu har EU så egenhændigt skrottet den klare markedsafvisning, og besluttet, at forbrugerne altså skal have det, som de ikke vil have. Og at det skal skjules for dem.

Det skal forbrugerne, fordi det ifølge EU er godt for klimaet. Og også fordi, at det er sikkert og effektivt.

Til sidst:

Du undrer dig måske over, hvorfor danske medier ikke bruger et eneste bogstav på sagen?

Det behøver du ikke – danske medier ved naturligvis godt, at forbrugerne ikke ønsker GMO-fødevarerne, og derfor kan det meget nemt gå hen og blive en EU-kritisk historie, og det går virkelig ikke.

Fra 2028 venter der som bekendt direkte EU-støtte til medierne. Dobbeltstøtte. Både statsstøtten – hundreder af millioner – OG direkte EU-finansiering for milliarder. Mange milliarder. En stigning fra et ubetydeligt antal millioner euro til mange milliarder euro.

Så nu gælder det for medierne (”vagthunden”) om at holde sig til en linje, der gør, at de kan blive blåstemplet af magten, når krukkerne med guld skal uddeles. Udeladelser kan derfor forekomme.

Så skal du se mediernes kunder blive overflødige. De ”uafhængige” medier vil blive finansieret direkte af magten og eliten. Og informere derefter.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Den 1. maj 2026 udkom Århus Universitets rapport, der hedder ”Afdækning af mulige negative effekter ved Bovaer-fodring i praksis”. Den finder du her.

Rapportens konklusion er, at der er ingen samlet stigning i dødelighed eller fald i mælkeydelse, og det er jo godt nyt for de meget få, men meget indflydelsesrige, støtter af Bovaer i Danmark.

Andre har udtrykt kritik af Århus Universitets rapport i forhold til, at døde dyr, syge dyr og sygebokse tæller ikke med (eller kun marginalt).

Kritikere (herunder dyrlæger, Dyrenes Beskyttelse og landmænd) peger på, at rapporten baserer sig på behandlede dyr – altså køer, der har fået receptpligtig medicin. Køer, der ’bare’ mistrives, har nedsat ædelyst, står i sygeboks uden behandling, eller bare ’ser sløje ud’ uden at blive registreret som syge i de centrale systemer, udelukkes/registreres ikke.

Kritikken går også på, at landmænd, der stoppede med Bovaer tidligt på grund af problemer, ikke er inkluderet ordentligt. Problemerne “forsvinder” i gennemsnittet, når man slår mange besætninger sammen.

Århus Universitets rapport, der altså ikke – ud fra den model, de har valgt at benytte – finder hverken øget dødelighed eller fald i mælkeydelsen er naturligvis også opsigtsvækkende i lyset af SEGES Innovations (den danske landbrugsrådgivningsorganisation) egen undersøgelse.

I SEGES’ undersøgelse (udgivet slut-november 2025) af 644 mælkeproducenter, svarede 419 af landmændene, at de havde oplevet reduceret foderindtag som følge af Bovaer, og 434 landmænd rapporterede et fald i mælkeproduktionen. Og der var andre problemer – mange andre problemer. 

Opsummering:

I SEGES’ egen undersøgelse svarede 65,1 procent altså, at de oplevede reduceret foderindtag, mens 67,4 procent rapporterede om fald i mælkeproduktionen:

I Århus Universitets rapport er de problemer forsvundet. Der er intet at se.

Psst! har brug for din støtte: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Især et afsnit

I forlængelse af Århus Universitets rapport, har universitet også forfattet en nyhedsartikel – en slags pressemeddelelse, der opsummerer rapportens vigtigste punkter. Den finder du lige her.

I artiklen udtaler lektor Niels Bastian Kristensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab sig, og han er også en af hovedforfatterne til Århus Universitets rapport, der altså ikke kan finde nogen problemer med Bovaer.

Især et afsnit i pressemeddelelsen fangede for alvor Psst!s opmærksomhed. Og vakte nok nysgerrighed til, at vi skrev en række spørgsmål til lektor Niels Bastian Kristensen, der nu har svaret på både indledende og senere også opfølgende spørgsmål.

Det får du nu serveret – fra start til slut – og fuldstændigt uredigeret. Som vel kun Psst! tilbyder..?

Så kan du selv vurdere, hvad der er op og ned.

Læs også: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”

Mælkeanalyserne ændrer sig

Men først skal du læse det kapitel, som vi stiller spørgsmål til.

Det kommer her:

Overskriften til afsnittet er ”Ændringer i mælkeanalyser”, og her kommer resten af afsnittet:

Forskerne fandt samtidig forskelle i flere af de analyser, der bruges til at beskrive mælkens sammensætning hos køer, der fik tildelt Bovaer i foderet.

Det gjaldt blandt andet analyser af mælkens indhold af protein, urea og 3-hydroxybutyrat, der er naturligt forekommende stoffer, som normalt bruges som målepunkter til at vurdere koens produktion, proteinforsyning og stofskifte.

“Vi kan se, at mælkeanalyserne ændrer sig. Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl,” siger Niels Bastian Kristensen.

Han forklarer, at de modeller, der bruges til at analysere mælk, bygger på komplekse sammenhænge mellem mælkens forskellige indholdsstoffer. De sammenhænge kan muligvis ændre sig, når Bovaer påvirker processerne i koens vom.

“Når Bovaer påvirker koens metandannelse, så forskyder vi potentielt omsætningen af mange komponenter i vommen. Når analysemodellerne er udviklet på mælk fra køer, der ikke har fået Bovaer, kan ændringer i mælkens sammensætning betyde, at modellerne begynder at fejlfortolke signalerne,” siger Niels Bastian Kristensen.

Afsnit slut.

Psst! syntes, at der er i kølvandet på det kapitel og de citater var spørgsmål, der pressede sig på. Så vi stillede dem.

Og fik svar.

Læs også: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!

De indledende spørgsmål og svar

Her kommer nu Psst!s indledende spørgsmål – med Niels Bastian Kristensen indledende svar.

Spørgsmål 1:

Når du siger:

“Vi kan se, at mælkeanalyserne ændrer sig. Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl.”

Hvad betyder det så konkret? Hvor anderledes er Bovaer-mælken sammenlignet med Bovaer-fri mælk? Jeg spørger (også) i henhold til: Da Bovaer blev introduceret fik forbrugerne jo den information, at der ingen forskel var.

Svar:

Vi har ikke foretaget mælkeanalyser, men har analyseret data baseret på rutineanalyser af mælk. I denne kontekst er analyserne anvendt med det formål at beskrive mælkeproduktionen og ikke mælken som råvare.

Rutineanalyserne af mælken foretages med proxymetoder, som ikke nødvendigvis er robuste overfor ændringer forårsaget af Bovaer – eller for så vidt andre systematiske ændringer i fodringen.

Spørgsmål 2:

Er der ændringer, som vi ikke har overblik over, i mælkens sammensætning på grund af Bovaer? Hvad skal danske forbrugere tænke om det? Er der en risiko for, at den konventionelle mælk (fra køer, der har fået Bovaer) er blevet et ringere produkt? Eller kan vi konkludere, at det ER blevet et ringere produkt?

Svar:

Vi har ikke forholdt os til mælken som råvare i undersøgelsen.

Spørgsmål 3:

Du siger også:

“Når Bovaer påvirker koens metandannelse, så forskyder vi potentielt omsætningen af mange komponenter i vommen. Når analysemodellerne er udviklet på mælk fra køer, der ikke har fået Bovaer, kan ændringer i mælkens sammensætning betyde, at modellerne begynder at fejlfortolke signalerne.”

Her taler du konkret om ændringer i mælkens sammensætning og en forskydning af omsætningen af komponenter i vommen. Psst! har igennem flere artikler belyst, at forbrugerne i altovervejende grad ikke synes, at ændringer i mælken og det, at man går ind og roder ved noget så kompliceret som koens biologi, er positivt. Hvordan skal danskerne helt konkret forstå det, du siger her? Kan du forenkle dit citat her, så alle kan forstå det?

Svar:

Bovaer hæmmer dannelsen af metan i vommen på koen og dermed øges brinttrykket i vommen. Et øget brinttryk forventes at drive en række kemiske balancer i retning af mere reducerede komponenter. Balancerne i vommen er altid påvirket af fodringen og der er ikke noget usædvanligt i at der er en sammenhæng mellem fodring og mælkens egenskaber. 

Læs også: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

Spørgsmål 4:

Jeg undrer mig over, at NOPA slet ikke indgår i afsnittet. Vi ved fra EFSA og Fødevarestyrelsen, at affaldsstoffet NOPA går i mælken som direkte konsekvens af Bovaer. Hvorfor er NOPA slet ikke nævnt? Hvorfor er det ikke et emne? Og hvorfor er der ingen oplysning om NOPA til danskerne?

Svar:

I den netop afsluttede undersøgelse har vi anvendt data fra alm. produktionsovervågning, vi har ikke haft data omkring NOPA vi kunne inddrage i undersøgelsen.

Spørgsmål 5:

Når du taler om at “forskyde omsætningen af mange komponenter i vommen”, er det så det, som dyrlæge og ko-ekspert sagde til Psst! allerede i februar 2025? (link her)

Her sagde han:

“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Er det det, der er sket? Har vi lavet ulykker med Bovaer? Hvad synes du – mere overordnet – om hans citat? Har han ret, synes du?

Svar:

Vi ved endnu ikke hvordan Bovaer evt. har påvirket produktionen eller køerne, hverken i de besætninger, der har haft et tilsyneladende positivt respons eller dem, der har haft et tilsyneladende negativt respons til Bovaer.  

Spørgsmål 6:

Har Bovaer gjort mælken dårligere end den var før Bovaer?

Svar:

Vi har ikke forholdt os til mælken som råvare i undersøgelsen. 

Spørgsmål 7:

Andet? Er der noget, du gerne selv vil tilføje? Er der noget, jeg har misforstået/overset/mangler? Er der vigtige informationer, jeg bør tage med?

Svar:

Du er altid velkommen til at vende tilbage hvis du har yderligere spørgsmål.

**

Indledende spørgsmål og svar slut.

Læs også: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

De opfølgende spørgsmål og svar

Vi skal videre til de opfølgende spørgsmål. De kommer her – samt de svar, der følger fra Niels Bastian Kristensen, der følger med (til nogle af spørgsmålene i hvert fald).

Spørgsmål/svar nr. 1:

Jeg forstår ikke, hvad det konkret betyder. Du taler om, at Bovaer muligvis medfører en systematisk analysefejl. Hvordan gør det det? Hvilke ændringer er det, der er tale om her?

Svar:

 Standardanalyser af mælk foretages med proxymetoder, som ikke er designet specifikt til at opfange ændringer forårsaget af Bovaer.

På samme måde er de heller ikke designet til at opfange andre systematiske ændringer i fordringen.

Spørgsmål/svar nr. 3:

Du siger, at der er ikke er noget usædvanligt i at der er en sammenhæng mellem fodring og mælkens egenskaber, men er det ikke nærmest lodret modsat af, hvad danskerne fik at vide om Bovaer fra starten? Danskerne blev da fortalt, at intet gik i mælken – at alt var gennemtestet, sikkert og effektivt. Danske forbugere er endda undervejs blevet fortalt, at om noget – så er mælken endnu bedre. Men det er altså ændret nu?

Svar:

Ændret fodring (foderets værdier) kan påvirke mælkens værdier. Det er der intet unormalt i. Fordrer man fx med mere eller mindre protein, kan det aflæses i mælkens værdier.

Spørgsmål/svar 5:

Du skriver, at vi endnu ikke ved hvordan Bovaer har påvirket produktionen eller køerne. Det svar forstår jeg simpelthen ikke. I SEGES’ egen undersøgelse af 644 mælkeproducenter, svarede 419 af landmændene, at de havde oplevet reduceret foderindtag som følge af Bovaer, og 434 landmænd rapporterede et fald i mælkeproduktionen. Og der var andre problemer – mange andre problemer.

Betyder det ikke, at vi rent faktisk godt ved noget om, hvordan Bovaer har påvirket produktionen og køerne?

Tæller SEGES’ undersøgelse ikke med ind i den samlede pulje af viden, som vi har i dag?

Svar:

 Vi ved ikke HVORDAN det har påvirket dem. Hverken positivt eller negativt.

Læs også: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

Det sidste spørgsmål:

Der er kritik af Århus Universitets rapport i forhold til, at Syge dyr og sygebokse tæller ikke med (eller kun delvist): Mange kritikere (herunder dyrlæger, Dyrenes Beskyttelse og landmænd) peger på, at rapporten baserer sig på behandlede dyr – altså køer, der har fået receptpligtig medicin. Køer, der mistrives, har nedsat ædelyst, står i sygeboks uden behandling, eller bare “ser sløje ud” uden at blive registreret som syge i de centrale systemer, fanges ikke godt. Kritikken går på, at landmænd, der stoppede med Bovaer tidligt pga. problemer, ikke er inkluderet ordentligt. Problemerne “forsvinder” i gennemsnittet, når man slår mange besætninger sammen.

Mit spørgsmål er: Hvor er den ægte nysgerrighed? Hvorfor er det ikke den ægte nysgerrighed, der danner baggrund for de resultater, som man finder frem til? Alle konklusioner og metoder synes at være til fordel for Bovaer – det er meget svært at få øje på resultater/observationer, der går den anden vej. Hvordan kan det være?

Svar:

Undersøgelsen viser jo netop, at der har været udfordringer, men at der samtidig har været fravær af udfordringer. De tal, der har påvirket gennemsnittet i negativ retning, er stort set opvejet af de tal, der har påvirket gennemsnittet i positiv retning.

Der er intet for eller imod – kun analyser af data.

**

Opfølgende spørgsmål og svar slut.

Psst! siger mange tak til Niels Bastian Kristensen for svarene.

Vi ville ønske, at vi blev endnu klogere, eller i hvert fald ikke sad tilbage med følelsen af, at mange spørgsmål ikke har fået et klart svar, men sådan er det jo.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion

41: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

42: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!

43: To danske mælkebønder: ALDRIG Bovaer igen – uanset hvad!

44: Claus sagde op: ”Jeg kan ikke leve med dyremishandling”

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Claus Sørensen er 52 år, og har indtil for ganske nyligt (maj 2026) arbejdet på en gård i Midtjylland.

Han havde med sikkerhed arbejdet der endnu, hvis det ikke var for Bovaer, som Danmark som det første og eneste land i verden gjorde lovpligtigt fra 1. januar 2025.

Danskerne blev fortalt, at Bovaer var et ”klima- og miljøvenligt tiltag”, der var sikkert og effektivt. Gennemtestet i årevis.

Danskerne fik at vide, at dyrevelfærden og forbrugersikkerheden var de to højeste prioriteter overhovedet, og danskerne blev derudover fortalt, at ”intet gik i mælken”.

Det sidste punkt fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt. I februar 2025 ændrede Fødevarestyrelsen på den information, der indtil da var blevet givet til danskerne om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da er kun blevet større og bedre.

I bunden af artiklen her får du links til alle Psst!s historier om Bovaer, det er efterhånden blevet et omfangsrigt katalog. Hvem skulle have troet, at et fodertilsætningsmiddel ville have udviklet sig til en så enorm historie?

Og det var præcis i februar 2025, at den gård, som Claus Sørensen arbejdede på, begyndte at tilsætte Bovaer i foderet. De fleste danske landmænd ventede til efteråret 2025, men gården, som Claus arbejdede på, var altså en af de gårde, der gik tidligt i gang. På det tidspunkt havde Claus arbejdet på gården i små to år.

”Vi vidste ikke, hvad det var for noget. Og i sagens natur vidste vi jo heller ikke noget om alle de problemer, der skulle vise sig at komme – vi vidste stort set intet,” siger Claus, der snart skulle opleve at få meget mere viden. På den hårde måde.

Claus Sørensen sagde op, fordi han ikke længere kunne leve med den død, ulykke og sygdom, som fulgte med Bovaer. Privatfoto.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Stress plus stress

Kort efter, at gården begyndte at tilsætte Bovaer, startede ulykkerne.

”Lige pludselig fik køerne det dårligt. Mange kunne ikke rejse sig. Nogle af dem døde. Det var akkurat det samme, som vi nu har set flere andre steder,” siger Claus Sørensen, og fortsætter:

”En ting, vi døjede helt tovligt med, var omkring afgoldning (den proces, hvor man stopper med at malke køerne i slutningen af laktationen, så de går i goldperiode (tørperiode) før næste kælvning, red.). Køerne ville smide (abortere, red.) kalven. Men det er jo klart, for Bovaer er ikke godkendt til drægtige dyr. Sådan en afgoldning stresser jo en ko, og hvis den så får det gift samtidigt, så er det stress plus stress. Koens immunforsvar kunne ikke magte både gift og kalv, og så smed den kalven.”

Det, som Claus Sørensen siger her, oversætter vi lige, så alle kan være med:

Han siger, at køerne reagerede ved at “smide kalven” (altså abortere eller kaste kalven tidligt). Og han tilføjer, at det giver mening, fordi Bovaer ikke er godkendt til drægtige/goldkøer — så at give det samtidig med afgoldning er “stress plus stress”.

Han fortsætter:

”Det skete for rigtigt mange køer. Jeg tror, vi var oppe på omkring 20 procent af besætningen, som det skete for. Det var ekstremt, og det skete hver eneste uge.”

Så du står der i februar 2025 og oplever pludselig en masse ting, som går langt ud over det sædvanlige, er det korrekt?

”Ja, for selvfølgelig har vi haft en ko, der har fået forgiftning før – grundet alt muligt andet. Men det er utroligt sjældent – det sker måske en gang om året. Eller ligefrem en gang hver andet år – det er den hyppighed, vi taler om her. Men lige pludselig var der sygdom over alt – hele tiden. Og de køer, der blev syge, kom sig aldrig igen. Det kunne godt ske, at de kom til at give mælk igen, men på et markant lavere niveau. Vi har lige siden Bovaer haft en masse køer, der ikke har haft det godt, og det får de det heller ikke.”

Ham din chef – reagerede han ikke? Det er lidt svært at forstå, at man i sådan en situation ikke giver udtryk for, at ’den er gal, vi må gøre et eller andet”.

”Lige præcis. Det er også halvdelen af forklaringen på, hvorfor jeg har sagt op. Der var ikke bare den forståelse – overhovedet ikke,” siger Claus, der alene for sin gamle arbejdsplads’ skyld afholder sig for gå i specifikke detaljer om chefen.

Læs også: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!

Kalvene døde i kramper

Efter nogle uger med Bovaer, gik situationen fra slem til endnu værre.

”Da vi kom lidt længere hen, begyndte mareridtet med kalvene. Alt den mælk, som kalvene får, er mælk fra køerne, og det betyder, at når køerne får Bovaer, så får kalvene det også. Og resultatet var noget af det værste, jeg nogensinde har oplevet. De (kalvene, red.) mistrivedes helt vildt. Der var sygdom og død overalt. Nogle af dem døde i kramper. De oplevelser holder man ikke til at se på særligt længe, det kan jeg bare sige. Så er man fandme godt nok kold.”

Claus Sørensens oplevelser med kalvene stemmer godt overens med, hvad en kalvepasser, der arbejder på en gård i Nordvestjylland, fortalte Psst! tilbage i marts 2026. Hun fortalte også en gruopvækkende historie om sygdom, lidelse og død.

Den historie finder du her.

Læs også: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

Ikke igen!

Claus Sørensen og gården kom igennem de 80 dage med at tilsætte Bovaer, og som vi efterhånden har hørt mange gange: Da Bovaer ophørte, blev alt hurtigt bedre. Sygdom, død og ulykker forsvandt – nu var kun eftervirkningerne af 80 dages Bovaer tilbage.

Men i foråret 2026 (april, red.) fortæller Claus Sørensens chef så, at de skal i gang med Bovaer igen. Langt de fleste gårde er i øjeblikket i venteposition i forhold til Bovaer, og Claus Sørensen ved ikke, hvorfor chefen besluttede, at de allerede her i foråret 2026 skulle i gang igen. Men han ved, at emnet ikke var til debat – sådan blev det.

”Jeg får det simpelthen dårligt – jeg kan bare mærke, at det påvirker mig helt vildt. Jeg talte så med nogle kolleger, og forklarede dem, hvordan jeg havde det med det, og de sagde til mig, at det for dem lød som om, at jeg blev nødt til at sige op. For den omgang kunne jeg da ikke klare igen, vurderede de. Og det var også min egen vurdering. Så det gjorde jeg – den 30. april sendte jeg mailen, hvor jeg sagde op,” fortæller Claus.

Læs også: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

Gift plejer man at bruge til at slå ihjel med

Claus Sørensen skulle ikke gå uden arbejde i mange dage – han starter snart på en økologisk gård, men som Claus Sørensen siger:

”Jeg havde flere forskellige muligheder, men jeg gik efter den arbejdsplads, der for alvor havde den rette indstilling. Det var det afgørende for mig.”

Hvilken indstilling er det?

”Ja, det er så, at de ikke på nogen måde vil acceptere at fodre dyrene med gift.”

Og du mener, at Bovaer er gift?

”Ja, det er da ikke andet. Du kan kalde det, hvad du vil, men det slår dyrene ihjel. Og jeg ved i hvert fald, at gift plejer man at bruge til at slå ihjel med. Så ja, Bovaer er gift. Det er noget fandens noget. Det er så frustrerende at se på – og stå midt i – at jeg ikke har ord for det.”

Hvad er den vigtigste grund til, at du sagde op?

”Det er, at jeg ikke længere kan være i det Bovaer-helvede. Det er statsbeordret dyremishandling, intet mindre. Dyrene lider under det – i en grad, så ordene bare ikke rækker. Det er helt væk. Det kan godt være, at der er nogen, der kan leve med det, men jeg kan ikke,” siger Claus, og fortsætter:

”Jeg har senere fundet ud af, at oplevelserne med Bovaer fra februar 2025 har påvirket mig meget mere end jeg selv lige gik og troede. Det er grunden til, at jeg reagerer så voldsomt i år – det har siddet i kroppen på mig lige siden.”

Claus Sørensen: “Bovaer er statsbeordret dyremishandling, intet mindre.” Privatfoto.

Læs også: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

Er det ikke bare fordi…?

Claus Sørensen mener, at danskerne er blevet udsat for koordineret tavshed, decideret misinformation og tung propaganda omkring Bovaer.

Og det er, som dokumenteret af Psst!, objektivt korrekt. Omkring 1. januar, hvor Bovaer blev gjort lovpligtigt handlede mediernes historier om ”konspirationsteoretikerne”, der var kritisk eller bare skeptisk overfor midlet. De mange forbrugere blev kaldt mange grimme ting – fx ”rabiate”, ”skøre” og ”antivaxxere” (ja, også her!). DR gav professor Peter Lund syv stive minutter som solokilde i mediets nærmeste eneste dækning af Bovaer, og i de syv minutter gjorde man partskilden Peter Lund til en altvidende ekspert. Og så hyggede sig over ”konspirationsteoretikerne”.

Da efteråret 2025 så ramte, og dyrevelfærdskatastrofen blev umulig at ignorere valgte få danske etablerede medier (som for eksempel Jyllands-Posten) at dække den vinkel.

Intet etablereret medie har her i maj 2026 fortalt danskerne, at Bovaer efterlader affaldsstoffer i danskernes mad. Ikke ét medie har efter halvandet år givet danskerne den information.

Claus Sørensens opfattelse af mediernes dækning, illustrerer han her:

”Man taber mælet fuldstændigt, det er ikke til at finde ord for. Jeg ser normalt ikke nyheder – det plejede jeg, men sprang fuldstændigt fra i forbindelse med corona, hvor vi ikke længere fik nyheder, men propaganda, udskamning og gruppepres. Forklædt som nyheder,” siger Claus, og fortsætter:

”For det første bemærkede jeg tavsheden, der varede i mange, mange måneder, og når der så endelig kommer noget, har jeg set indslagene eller historierne efterfølgende. Og her kommer jeg i tanke om et indslag på TV 2, der handlede om ham nede fra Ølgod (landmanden Huibert van Dorp, red.). Man kunne mærke på ham, hvor ondt det gjorde på ham at se sine køer blive syge og dø. Og så kommer Poul Erik Skammelsen med sin afsluttende replik: ”Er det ikke bare fordi, I ikke vil den grønne omstilling”? Det er et direkte citat. Manden havde fattet intet, eller ØNSKEDE ikke at fatte noget. Jeg havde lyst til at tage et eller andet og bare smadre den skærm. Hvad bilder manden sig ind? Hvor var de kritiske spørgsmål den anden vej – det skal jeg fortælle dig: Ingen steder. De eksisterer ikke. De danske medier PISSER på danskerne. De er IKKE på danskernes side, og det viser historien om Bovaer endnu engang. Meget tydeligt.”

Psst! siger mange tak Claus Sørensen for at fortælle historien, som er endnu et vigtigt vidnesbyrd om historien om Bovaer i Danmark. Eller rettere: Skandalen om Bovaer i Danmark.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion

41: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

42: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!

43: To danske mælkebønder: ALDRIG Bovaer igen – uanset hvad!

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

TIL FORSIDEN

Følgende historie er (stort set) bragt i Psst! nyhedsbrev nr. 28 (fra midt-april), og efter aftale med landmændene udkommer den her for alle:

Psst! har talt to af de mælkebønder, der i løbet af efteråret 2025 stod frem med skrækhistorier om, hvad Bovaer rent faktisk betød for køerne: De åd mindre, ydede mindre, fik smertefulde hævelser, voldsom diarré, opførte sig underligt, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde.

Psst! talte med de to mælkebønder om flere emner med fællesnævneren Bovaer, og et af de vigtigste spørgsmål var: Hvad gør du, hvis Danmark beslutter, at Bovaer skal køre videre?

Til dét spørgsmål taler de pågældende mælkebønder taler med én stemme: Det kommer ikke til at ske. De kommer aldrig til at tilsætte Bovaer igen.

For det første tror ingen af de to mælkebønder, at det bliver udfaldet. De forventer – med en pæn portion sikkerhed – at Bovaer bliver droppet. Enten af EFSA (Den europæiske fødevareautoritet), og hvis ikke af EFSA, så af Danmark selv.

Men hvis nu…

Hvad så?

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

To potentielle lovbrydere

Svaret på ”hvis nu” er fuldstændigt krystalklart: De kommer ikke til at tilsætte Bovaer til foderet igen. Under nogen omstændigheder.

Begge mælkebønder erklærer sig klar til at bryde loven (hvis nødvendigt), og derfor har Psst! accepteret, at begge mælkebønder i denne artikel udtaler sig anonymt.

Så med de formalia af vejen, får du her et direkte citat fra den mælkebonde, der har base i Østjylland:

”Lige nu ved vi ikke, hvad der kommer til at blive besluttet, men jeg kan ikke forestille mig, at Danmark vil køre videre med det (Bovaer, red.). Men hvis nu det bliver Danmarks beslutning, så finder vi en vej udenom – og jeg ved med sikkerhed, at mange andre har det på præcis samme måde. Vi kommer aldrig til at bruge Bovaer igen her. Der kan være tale om at søge undtagelse og gøre det hele efter bogen, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så finder vi en anden vej, der i så fald vil betyde, at vi bryder loven. Alt det er usikkert. Det eneste, der er sikkert, er, at vi ikke kommer til at tilsætte Bovaer igen.”

Den anden mælkebonde, der holder til i Nordvestjylland, udtrykker det således:

”Det er stensikkert, at vi ikke kommer til at tilsætte det (Bovaer, red.) igen. Med garanti. Lige nu er sagen ligesom sparket til hjørne, og vi afventer de udmeldinger, som vi ved kommer i løbet af de næste 2-3 måneder. Min klare forventning er at lovkravet (om obligatorisk Bovaer, red.) bortfalder, og skulle det ikke være tilfældet, må vi vurdere derfra. Vi har allerede sagt, at vi ikke kommer til at bruge Bovaer igen, og den beslutning kommer ikke til at blive ændret. Uanset hvad.”

Læs også: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!

”Det var en katastrofe”

Mælkebøndernes udmeldinger passer som hånd i handske med, hvad dyrlæge Jørn Erri og formanden for mælkeproducenterne, Kjartan Poulsen, tidligere har sagt til Psst!

Allerede den 2. februar 2026 sagde dyrlæge Jørn Erri, at:

”Min nabo brugte Bovaer i to dage, og i løbet af de to dage mistede han tre køer. Jeg havde sagt til ham, at han skulle lade være. At han simpelthen ikke skulle bruge det. Men han ville jo gerne overholde lovgivningen, så han gav det forsøget. Det kommer han aldrig til igen”.

Og næste citat:

“Vi skal forvente, at hvis vi i Danmark tvinger landmændene til at bruge det, så siger de nej. Ham min nabo, der mistede tre køer på to dage, han kommer med garanti aldrig til at bruge Bovaer igen. Og tallene taler jo altså for sig selv – der er masser af landmænd, der nu har prøvet det, og dermed oplevet de negative konsekvenser. Det var jo en katastrofe. Vil man virkelig bede de mennesker om at gøre det hele igen? Det har jeg svært ved at tro på, men omvendt er der sket så mange mærkelige ting i hele det her forløb, at jeg jo ikke kan udelukke det.”

Og sidste citat:

“HVIS Danmark virkelig kræver, at landmændene igen skal bruge Bovaer, vil det i stor stil ryge i gylletanken eller ryge ud på en anden måde. Og de landmænd, der så rent faktisk vil rette ind, vil igen til efteråret opleve balladen, det vil ikke ændre sig.”

Kjartan Poulsen, formand for de danske mælkeproducenter, stemmede med, da han den 8, marts sagde, at:

”Jeg tror ikke, vi kommer i gang igen. Vi kommer ikke i gang. Jeg kender ingen, der oplevede det, som de oplevede, da de tilsatte Bovaer, der nogensinde kommer til at putte det her i foderet igen.”

Læs også: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

Civil ulydighed – landbrugsversionen

Hvad kan vi så udlede af de udmeldinger, der kommer direkte fra de mest centrale aktører i konventionel kvægdrift?

Vi kan konkludere, at nærmest alle aktører – med en høj grad af sikkerhed – forventer, at Bovaer bliver taget af bordet. De kan næsten ikke forestille sig andet – og så alligevel. For der er sket mange skøre ting i Danmarks forløb med Bovaer, og både mælkebønderne og interesseorganisationerne ved også, at når det handler om Danmarks klimaregnskab (læs: Det excel-ark, der udgør Danmarks klimaregnskab), er sund fornuft ofte en afsides by i Rusland.

Vi kan også konkludere, at HVIS Danmark vælger at fortsætte med obligatorisk Bovaer, så bliver det (ekstremt dyre) fiksfakserier på et stykke papir. For langt de fleste mælkebønder, der med egne øjne så de ulykker, som Bovaer skabte, kommer ganske enkelt ikke til at bruge det igen.

Det er klassisk civil ulydighed – landbrugets version.

Ikke fra aktivister, men fra folk, der lever af det. De har set køerne mistrives (lavere foderoptag, diarré, kollaps, fald i mælkeydelse, sygdom og død), og de har oplevet, hvordan problemerne forsvandt, da de stoppede med Bovaer.

Nu har de mistet tilliden totalt. Det hedder ikke “vi prøver lige igen næste år”.

Det hedder: “Aldrig igen!”

Det er en boykot direkte fra stalden. Intet mindre.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion

41: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

42: Whistlebloweren bag Bovaer 365-afsløringen står frem: Ingen tør tage ansvar!

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

TIL FORSIDEN

Det var det største europæiske hjælpeprogram nogensinde. 4.300 milliarder kroner er blevet udbetalt.

EU optog ny gæld for at finansiere det. Men fem år efter starten på den milliardtunge corona-genopbygningsfond er det stadig uklart, præcis hvor de bevilgede midler er endt – og hvilken nytte de har haft.

Det kritiserer EU’s Revisionsret (ECA) i Luxembourg nu skarpt. De argumenterer åbent for, at coronafonden er en demokratisk og finansiel fejlkonstruktion. By design.

EU-Kommissionen afviser kritikken. Og ikke bare afviser – EU-Kommissionen ønsker at fortsætte og udvide den ordning, der sikrer maksimal sløring af pengenes endestation. EU-Kommissionen ønsker for eksempel konkret samme ordning for EU’s næste super-budget, der gælder fra 2028-2034.

Spild, svindel og en historisk mangel på gennemsigtighed i forbindelse med corona i det hele taget er næppe nogen overraskelse for de fleste, og EU-Kommissionen bekender nu også kulør: Det er den vej, vi skal. Vi skal udbetale svimlende milliardbeløb ud fra politiske “milepæle” og politiske aftaler – og vi skal ikke længere bekymre os om noget så trivielt som kvitteringer, faktiske omkostninger og dokumenterede udgifter.

Maksimal ugennemsigtighed, maksimal politisk indflydelse og maksimal institutionel magt.

Det bliver naturligvis de europæiske skatteydere, der har betalt og skal betale regningen. Eller rettere: Også den her regning.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

4.300 milliarder kroner

I en specialrapport offentliggjort 6. maj 2026 kritiserer European Court of Auditors (ECA) den såkaldte Recovery and Resilience Facility (RRF). Du finder rapporten her. Og du finder en nyhedsartikel fra ECA (revisorerne, red.) her.

Fonden blev skabt i 2020 for at hjælpe EU-landene gennem ’corona-krisen’ med tilskud og lån. Pengene skulle gå til grøn omstilling, digitalisering og økonomisk genopretning, mens Europa lå i den dybeste recession nogensinde.

Ved udgangen af januar 2026 var der udbetalt eller forpligtet 577 milliarder euro – svarende til godt 4.300 milliarder kroner.

Men revisorerne kan ikke få et klart billede af, hvordan en stor del af pengene er brugt. Tusindvis af modtagere, især virksomheder og konsortier, fremgår ikke tydeligt i den offentlige information. I de 10 lande, ECA har gennemgået, består de 100 største modtagere næsten udelukkende ministerier, styrelser og offentlige myndigheder. Der er minimal offentlig indsigt i den private sektor.

”Uden denne information kan vi ikke vurdere, om midlerne bliver fordelt retfærdigt, om der er risiko for koncentration, og om EU-pengene giver værdi for borgerne,” siger Ivana Maletić, det medlem af European Court of Auditors (ECA – altså revisorerne), der har ledet undersøgelsen.

”Gennemsigtighed er en grundlæggende forudsætning for tillid og ansvarlighed. Vi har ikke et fuldt billede af, hvordan RRF-midlerne bliver brugt. Borgerne har ret til at vide, hvordan offentlige midler bliver anvendt, hvem der modtager pengene, og hvor meget der faktisk bliver brugt,” siger Ivana Maletić i en officiel udtalelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

Ifølge revisorerne øger modellen også dramatisk risikoen for overlap med andre EU-fonde og dobbeltfinansiering.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Faktiske omkostninger – det var dengang

Coronafonden (Recovery and Resilience Facility – RRF) fungerer anderledes end tidligere EU-fonde, og nu skal du følge med, for her kommer det vigtige:

Pengene udbetales, når landene opfylder politiske milepæle – ikke når de fremlægger faktiske regninger og dokumenterede omkostninger. Det var et bevidst valg for at sikre hurtig udbetaling under det, som det etablerede system ynder at kalde ”corona-krisen”.

ECA (revisorerne, red.) peger på, at modellen skaber flere konkrete problemer: Kommissionen indsamler ikke systematisk data om de reelle omkostninger ved projekterne. 

Det bliver svært – hvis ikke umuligt – at vurdere, om der er svindel, spild, oppustede priser eller reel værdi for pengene. 

Milepælene handler ofte mest om proces – det kan for eksempel være at vedtage en lov eller underskrive en kontrakt – og ikke om målbare resultater som for eksempel flere jobs eller andre resultater, der konkret fortæller en historie om value for money (værdi for penge, red.).

Og nu bliver det så for alvor interessant:

Revisorerne advarer direkte om, at den samme model risikerer at blive brugt i EU’s næste langsigtede budget for 2028-2034, der kan løbe op i omkring 2 billioner euro – 15.000 milliarder kroner.

Forestil dig det. Revisorerne, der skal gennemgå ’regnskabet’ famler i blinde, mens EU-Kommissionen er fint tilfredse med den manglende gennemsigtighed.

Hvordan kan det mon være, at de er det?

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Svindel for milliarder

Svindlen er allerede dokumenteret.

Der er dokumenteret konkrete tilfælde af misbrug. EU’s uafhængige anklagemyndighed, European Public Prosecutor’s Office (EPPO), havde ved udgangen af 2025 over 500 aktive sager relateret til RRF. Den estimerede skade er på absolut mindst 5 milliarder euro – 37,5 milliarder danske kroner.

Sagerne drejer sig mest om falske fakturaer, fiktive projekter, dobbeltfinansiering og stråmænd.

De 5 milliarder euro er muligvis/sandsynligvis toppen af isbjerget, for som EU-revisorerne også siger: De kan ikke følge pengene. Der er ingen gennemsigtighed. Kvitteringer betyder ikke længere noget – nu udbetales der efter værdi-valutaen ”politiske milepæle”.

Nogle mennesker er blevet meget velhavende, mens andre, der allerede var meget velhavende, er blevet utroligt meget mere velhavende af at svindle i forbindelse med ’corona’. Sådan blev corona-drejebogen spillet, og det startede helt fra toppen.

Når EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen selv står for hemmelige, fordækte og helt igennem uhørte aftaler, der rent matematisk simpelthen ikke giver mening, medmindre man inkluderer svindel og korruption i regnestykket, og ikke engang behøver at fremlægge ’kvitteringerne’ for den største handel i EU’s historie, hvordan skulle man så forvente noget andet?

Her kan du læse historien om, at Danmark var ’nødt til’ kafkask overindkøb af corona-vacciner. I 2022 købte Danmark i alt mindst 26,5 mio doser Covid-19-vaccine til mindst 3,2 mia. kroner og brugte i sagens natur kun en brøkdel af de indkøbte vacciner. De danske sundhedsmyndigheder siger, at Danmark var ’nødt til’ at købe så mange doser og ønsker ikke at forklare sig yderligere.

EU-Kommissionen: Magt frem for kontrol

EU-Kommissionen afviser kritikken blankt.

I sit officielle svar forsvarer EU-Kommissionen modellen som ”effektiv” og nødvendig for hurtig krisehjælp. Kommissionen henviser til, at reglerne blev aftalt af alle 27 medlemslande, og at der allerede findes tilstrækkelig kontrol gennem rapportering og dialog.

Kommissionen anerkender – ganske ukonkret – visse udfordringer, men afviser behovet for de mere grundlæggende ændringer, som revisorerne anbefaler – blandt andet bedre offentlig information om de endelige modtagere.

Faktiske omkostninger er tydeligvis ikke i EU-Kommissionens interesse, og når man udbetaler milliarder efter politiske mål og aftaler, hvordan skulle den offentlige information om de endelige modtagere så nogensinde blive god?

Læs også: Ursula: Væk med vetoretten i EU’s udenrigspolitik

Følg EU-drejebogen og pengene falder

Modellen giver helt objektivt Kommissionen mere rå magt.

Den giver stærk politisk indflydelse på nationale reformer inden for grøn omstilling, digitalisering (herunder overvågning) og retsstaten, som EU også mener, at de skal dybere ind i.

Kommissionen kan godkende eller udskyde milliarder, afhængigt af om landene leverer de ønskede ændringer. Den sikrer hurtig udbetaling og synlige politiske succeser – og den reducerer ekstern kontrol fra revisorer og offentlighed.

Resultat: Spil efter EU-drejebogen for at få pengene. Spil et andet spil, og kassen er lukket.

EU-Kommissionen prioriterer tydeligt politisk indflydelse og institutionel magt frem for konkret ansvar overfor det regnskab, som EU’s skatteydere betaler.

Det er præcis det, at revisorerne kalder for en demokratisk og finansiel fejlkonstruktion: Systemet er designet, så det bliver sværere at opdage og straffe misbrug.

Offentlig information er utilstrækkelig. De 100 største modtagere er næsten udelukkende offentlige myndigheder. Private virksomheder, konsortier og NGO’er er stort set usynlige for offentligheden.

EU-parlamentarikere, der undersøger mulig misbrug, får ikke de nødvendige oplysninger om overførsler til konkrete virksomheder.

Sådan bliver det umuligt for vælgerne at holde politikerne ansvarlige for, hvordan hundredvis, endda tusindvis, af milliarder af skattepenge bruges. Det hele er skjult – vi opererer ikke længere med faktiske omkostninger og ægte regninger. De nye bon’er er ”politiske milepæle”, der – helt bevidst – kan betyde alt.

Det er – dokumenteret – by design.

Og regningen, der langt fra kun lyder på penge – den tager du.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.