Mælkeproducenter, der er ”bekymrede” for at bruge fodertilsætningsstoffet Bovaer, kan vente indtil efteråret 2026 med at gå i gang.
Det er meldingen fra minister for landbrug-, fødevarer- og fiskeri Jacob Jensen (V) efter et samråd onsdag.
Udgangspunktet er: Landmændene skal fortsat overholde lovkravet om at give Bovaer 80 dage om året – det er derfor Jacob Jensen melder ud, at mælkeproducenterne kan vente til efteråret.
Og vi spurter dermed fortsat mod målet om, at danske mælkeproducenter i 2030 skal servere deres køer Bovaer 365 dage om året, som afsløret af Psst! Hver dag. Året rundt.
Psst!s nyhedsbrev er til dig, der kan lide Psst!s indhold. Læs mere her.
Hvem siger det skyldes Bovaer?
Medierne fortæller dig:
I efteråret 2026 vil en rapport fra Aarhus Universitet have undersøgt konsekvenserne af stoffet nærmere, og hvis det er påvist farligt, kan man forvente at blive undtaget.
Det sker, efter at hundredvis af mælkeproducenter har berettet om mistrivsel hos deres køer, efter at de er begyndt at bruge produktet.
Hundredvis af mælkeproducenter så deres køer spise mindre, yde mindre, få hævelser, opføre sig underligt, udvise forgiftningssymptomer, blive syge, kollapse og dø.
Men hvem siger, at det skyldes ”vidundermidlet” Bovaer, det ”klimavenlige tiltag”, ikke sandt?
Vi venter på Århus Universitet og landbrugets ’tænketank’ Seges Innovation, der åbenbart står for DEN afgørende undersøgelse af Bovaer i Danmark. Sikke et ansvar.
Må vi måske høre noget helt konkret om den undersøgelse? Hvem finansierer den? Hvordan foregår undersøgelsen? Hvilke metoder benyttes? Er DSM (virksomheden bag Bovaer) og/eller Arla på nogen måde involveret? Hvem er hovedansvarlig?
Det er naturligvis 100 procent i orden at være skeptisk/kritisk på forhånd. Vi ved jo for eksempel, at professor Peter Lund repræsenterer Århus Universitet, og han har i medierne fremstået som den helt store Bovaer-guru i Danmark. På utrolig vis blev Peter Lund fremstillet som den førende Bovaer-ekspert i Danmark, samtidig med, at Peter Lund arbejdede sammen med regeringen, industrien (Arla) og DSM (virksomheden bag Bovaer, red.).
Altså er Peter Lund 100 procent part i historien, med økonomiske interesser i Bovaer, og bør derfor ikke bruges af medierne som ekspert. Hvilket medierne naturligvis godt ved.
Vi ved også, at Seges konsekvent har hyldet Bovaer – absolut uden de mindste skrupler. Fuld fart frem.
Det er altså de to aktører, der skal levere den rapport, som Bovaer i Danmark står og falder med.
Minister Jacob Jensen siger, at han vil have undersøgt den fulde årsagssammenhæng først, fordi stoffet er testet og godkendt af EU og i brug i flere andre lande.
Til gengæld har ministeren ’et tip’ til landmænd, der kan være ”bekymrede”: Vent til efteråret 2026 med at gå i gang.
”Så kan landmænd vælge at gå på 80-dages-ordningen, så det først er i efteråret, de skal bruge Bovaer igen,” siger ministeren til Ritzau.
Med 80-dages-reglen henviser Jacob Jensen til, at landmænd skal bruge Bovaer i 80 dage på et år. De kan teknisk set også bruge mere fedt i foderet, men da vi ved, at mere fedt i foderet er virkelig dårligt får køerne, er det ikke en reel mulighed.
“Store mængder fedt vil beskadige vomfloraen, så koen får det meget svært og måske dør. Det ved man. Det er veldokumenteret.”
Men ministeren har altså ikke set nogen anledning til stoppe med Bovaer – eller bare sætte det pause. Det skal bruges til Danmarks klimaregnskab, og så længe, at 80 dage med Bovaer er lovkravet, giver det ministeren lidt tid at løbe på.
”Så kan man have indtil efteråret, hvor vi imidlertid er blevet klogere på, hvad der i givet fald måtte være årsag til, at det her opstår i lige præcis Danmark. Vi bliver nødt til at finde årsagssammenhængen. Det har vi vinteren og foråret til,” siger Jacob Jensen.
Samtidig kan Arla og landbrugets organisationer så i fællesskab fortsætte med true landmændene til at forpligte sig til at blande Bovaer i foderet 365 dage om året.
Forunderligt nok handler hele diskussionen om Bovaer fortsat udelukkende om dyrevelfærden, hvilket naturligvis også er et afgørende emne.
Men der er andre afgørende emner, som ingen medier fortsat har skrevet/rapporteret om. Ikke ét ord.
Det har kun Psst!
Bovaer efterlader affaldsprodukter i fødevarerne.
NOPA (3-nitrooxypropionsyre) er et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, som anvendes til (angiveligt) at reducere metanudledningen fra køer.
Når køer indtager Bovaer, nedbrydes 3-NOP primært til 1,3-propandiol, der udskilles som kuldioxid, samt i mindre grad til NOPA.
Undersøgelser har påvist tilstedeværelsen af NOPA i mælk.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at disse ”lave niveauer” ikke udgør en sundhedsrisiko for forbrugerne.
Altså: Det er ‘sikkert og effektivt’ – ligesom Bovaer var for køerne.
De enorme konsekvenser for dyrevelfærden var ikke nok til at sætte Bovaer bare på pause. Køer, der spiser mindre, yder mindre, opfører sig sløvt, får hævelser, udviser forgiftningssymptomer, bliver syge, kollapser og dør, var ikke nok.
Det er Bovaers ene store emne.
At Bovaers affaldsprodukt spilder over i menneskers fødevarer er det andet store emne.
Det emne er ikke engang åbnet endnu – ikke ét medie har beskæftiget sig med det.
Ikke engang i sammenhæng med dyrevelfærds-problemerne. Nul ord.
Så det ikke-emne bidrager i sagens natur heller ikke til at få stoppet Bovaer – eller bare sat det på pause.
Store spørgsmål i forbindelse med staldarbejderes indånding af Bovaers kemiske støvrester (arbejdsmiljø), håndtering af Bovaer i det hele taget, og at Bovaer kolliderer med dyreværnsloven er fortsat også ikke-emner.
Konklusion: Vi kører på. Fuld fart frem mod Bovaer 365.
Og afventer en enkelt rapport fra Århus Universitet og Seges, der indtil videre kun har hyldet Bovaer som et vidundermiddel.
’Vidundermidlet’ Bovaer har lidt alvorlig skade af den katastrofe, som det kemiske tilsætningsstof har skabt i Danmark – det land, der helt suverænt har satset mest på det (angiveligt) metanreducerende foderadditiv.
Danmark gav ellers DSM (virksomheden bag Bovaer, red.) alt, hvad den på forhånd kunne ønske sig:
Danmark var det første og eneste land i verden, der gjorde Bovaer til tvang. Hold da op, vi kunne slet ikke vente.
Danmark var landet, der med religiøs overbevisning omfavnede den grønne ekstremisme, der ofrede dyrevelfærd, fødevarekvalitet og danskernes pengepung på klimakampens alter.
Danmark ville mere – meget mere. Vi havde nu hypertravlt med at få stopfodret køerne med Bovaer 365 dage om året i stedet for de 80, der er lovkravet lige nu. Vi ville ikke engang se, hvordan de 80 dage gik først.
Omkring 1. oktober, hvor de fleste mælkebønder startede med at tilsætte Bovaer i foderet (for at nå lovkravet om de 80 dage, red.) gik det amok.
Køerne spiste mindre, ydede mindre, fik hævelser, opførte sig sløvt og underligt, kollapsede og døde. Med andre ord – alt hvad dyrlæge og ko-ekspert Jørn Erri over to omgange fortalte Psst!, skete. I realtime.
Selv de etablerede medier, der indtil da havde kørt en udskammende, hånlig, misinformerende kampagne med fokus på ’konspirationsteoretikerne’, efterfulgt af flere måneders tavshed, kunne ikke længere ignorere historien.
Eller det vil sige: Nogle af medierne, som for eksempel DR, Politiken og propaganda-mediet TjekDet, var faktisk i stand til fortsat at ignorere den gigantiske historie. DR og Politiken støvede et enkelt Ritzau-telegram af, og så var deres oplysningsarbejde gjort, mente de. TjekDet stak hovedet ned i jorden.
Bovaer-katastrofen i Danmark fik internationale konsekvenser. Norge droppede deres – ellers besluttede – planer om at gøre Bovaer obligatorisk og mange andre lande valgte at tage 5 skridt baglæns.
Altså konkrete og meget seriøse konsekvenser for Bovaer, der ellers lige var i gang med at indtage verden.
Den samme historie udspillede sig i Australien, USA, Canada og mange andre lande. Bovaer blev politisk vinket lige igennem, mens forbrugerne enten blev direkte løjet for, manipuleret eller holdt i mørket. Der var ingen krav om mærkning, fordi Bovaer ifølge landenes myndigheder er “sikkert og effektivt”. Den samme historie – alle vegne.
Det hele kørte på skinner – lige indtil de danske køer begyndte at kollapse og dø.
Det var ikke så godt, for seriøse konsekvenser for ’vidundermidlet’ Bovaer koster milliarder. Mange milliarder.
Hvad gør man så?
Jo, man køber selvfølgelig et ’fakta-tjek’ i et ’seriøst, uafhængigt og frit’ medie, der udkommer til hundreder af millioner mennesker: Euronews.
Euronews er en europæisk nyhedskanal, der blev grundlagt i 1993 i Frankrig, med det oprindelige formål at være et ”europæisk CNN” – altså en tv-kanal/medieorganisation, der dækker nyheder fra et europæisk perspektiv og sender på mange forskellige sprog (i dag 12–13 sprog, inklusive engelsk, fransk, tysk, spansk, italiensk, portugisisk, russisk, arabisk osv.). Og målt på rækkevidde er Euronews et af Europas største nyhedsmedier.
Euronews når ud til hundreder af millioner husstande verden over via kabel, satellit og streaming, og online har euronews.com flere millioner unikke besøgende om måneden.
De har bureauer i de fleste europæiske hovedstæder og korrespondenter verden over.
Vi tager den fra toppen. Og hold nu godt fast i et eller andet, for nu kommer der så meget misinformation, så meget købt og betalt propaganda, at du vil få svært ved at følge med.
Når du læser, så husk to ting:
1: Euronews’ værk her kommer ud til millioner og atter millioner, der ikke ved noget om Bovaer. Ligesom tilfældet var i Danmark for få måneder siden. De vil tro på Euronews’ ’fact-check’ på samme måde som de vrede mennesker, der angreb Psst! for at sprede konspirationsteorier om Bovaer, troede på myndighedernes, industriens og ikke mindst mediernes udskammende, fordummende, manipulerende og forbrugerfjendske misinformation om Bovaer. De vrede mennesker, der stille og roligt forsvandt i takt med, at dokumentationen bare voksede og voksede.
Og det er selvfølgelig lige præcis meningen. I sandhed et skræmmende perspektiv.
Og 2: Bovaer eksisterer i et eller andet omfang i over 60 lande. Det er kun Danmark, der som det første og eneste land i verden, havde travlt med at gøre det obligatorisk, men det bliver givet i lande som Tyskland, Canada, USA, Australien og mange, mange flere. Det er bare ikke tvang, som det er i Danmark.
Fra toppen af Euronews’ værk, der bærer overskriften: ”Faktatjek: Dør køer i Danmark på grund af Bovaer-tilsætningsstoffet?”
Den er skrevet af James Thomas, og Euronews har også sørget for at lave et tv-indslag, et slags tv-’faktatjek’, der siger det samme som deres skrevne ’faktatjek’.
Første linje:
”Misinformation og kontrovers omkring det metanreducerende fodertilsætningsstof Bovaer ramte Storbritannien sidste år og er nu nået til Danmark.”
Der var ingen ”misinformation”, der ramte. Der var bekymringer, kritik, skepsis og endda væmmelse fra helt almindelige mennesker, der synes, at Bovaer er skørt og klamt. Den eneste ”misinformation”, der har været om Bovaer har myndighederne, industrien (Arlas) og især medierne været afsender af.
De sagde, at intet gik i mælken og kødet. Det var forkert. De sagde, at det var sikkert og effektivt. Det var forkert. De sagde, at dyrevelfærden var deres vigtigste fokusområde. Det var FORKERT.
Næste kapitel åbner Euronews med følgende overskrift:
”Bovaer er sikkert for køer og mennesker ved korrekt brug”
Nå? Hvordan det? Hvordan konkret er Bovaer sikkert for køer og mennesker ved korrekt brug? I Danmark melder hundredvis af landmænd om massive problemer. Bruger de Bovaer ’ukorrekt’? Hvordan gør de det?
Og spænd sikkerhedsselen, for misinformationen fra ’Europas CNN’ kommer tykt og hurtigt nu.
Mere fra Euronews:
”Fødevaresikkerhedsmyndigheder og uafhængige eksperter verden over forsikrer, at Bovaer er sikkert for køer og ikke gør mælk eller kød fra dyr, der har fået det, usikkert for mennesker.”
Fødevaremyndigheder verden over ved ikke en dyt om Bovaer, de har købt den fortælling, som AFHÆNGIGE ’eksperter’ har solgt dem.
Og så har vi ikke engang talt om den suspekte omvendte politiske proces, som lige præcis Bovaer har nydt så godt af. Den historie kan du læse her.
Den proces har lige præcis åbnet døren for at særligt udvalgte eksperter, der samarbejder med Arla, DSM OG myndighederne, er blevet ophøjet til at være de ENESTE stemmer, der er blevet hørt. Et glimrende eksempel fra Danmark er professor Peter Lund, der trods sin klare partiskhed er blevet udpeget til en alvidende ekspert – en slags Bovaer-guru – af medierne.
Læs fx her, hvordan DR i syv stive minutter havde Peter Lund i studiet – som deres eneste kilde. I de minutter muntrede ’eksperten’ (det er han ikke, han er part – det lærer man i løbet af den første uge på journalistuddannelsen) og værten sig over alle ”konspirationsteoretikerne”.
Euronews gør, hvad de kan for at hjælpe Bovaer tilbage på sporet, hvor milliarderne bare vælter ind. Til det formål benytter Euronews sig af løgne, manipulation og udeladelser. Altså den samme gamle opskrift. Tegning: Mads Ortmann til Psst!
Omhyggeligt udvalgte udeladelser
Vi skal videre i Euronews’ stykke propaganda – designet til at ramme de mennesker, der i forvejen intet ved om Bovaer, og som kan forventes ikke at have specielt meget lyst til at blive stemplede som tossede konspirationsteoretikere. For det er jo Euronews’ målgruppe.
”Den britiske fødevarestyrelse (FSA) offentliggjorde i december 2024 en meddelelse, hvor de forklarede, at køer nedbryder Bovaer, så det ikke går over i mælk eller kød.”
Den her er interessant. Her vælger man aktivt et stykke misinformation og udelader, at EFSA selv peger på, at Bovaer skam efterlader noget i ko-produkterne. Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA, som er en direkte konsekvens af Bovaer.
Det, som Euronews siger her, er det samme, som Fødevarestyrelsen (og medierne) længe fortalte danskerne: At INTET går i mælk og kød.
Den misinformation fik Psst! ændret på via direkte spørgsmål og henvisninger til videnskabelige rapporter til Fødevarestyrelsen, der til sidst blev nødt til at ændre på de informationer, der blev givet danskerne.
Men Euronews vælger altså her specifikt at fokusere på misinformationen fra den britiske fødevarestyrelse, og udelader de korrekte informationer fra EFSA, den danske fødevarestyrelse og andre.
Vi tager lige den sidste med – og du kan stole på, at der er endnu mere, som vi kunne have valgt at inddrage, udstille og kommentere på. Der er mere, vi kunne have SKILT AD.
”Indtil videre er der ingen videnskabelig dokumentation eller erfaring fra andre lande, der tyder på, at Bovaer – når det bruges korrekt og i godkendte doser – forårsager de alvorlige symptomer eller dødsfald, som nogle danske landmænd rapporterer. Eksperter peger i stedet på mulige samtidige ændringer i foder eller andre faktorer som mere sandsynlige forklaringer, indtil undersøgelserne foreligger.”
Bemærk igen: ”Eksperter”.
Hvad er det for nogle eksperter? Er de uafhængige? Hvad med eksperter som Jørn Erri, som Psst! over to gange har lavet store interviews med? Hvor er hans mening? Eller han er måske slet ikke ekspert?
Se, hvad de gør med at plante tanken om, at det da måske bare er foderet, den er gal med. Oversat: Alle danske landmænd er idioter, og gør det hele forkert.
Euronews udelader naturligvis alle de rapporter om, at landmændenes køer hurtigt får det bedre, når de stopper brugen af Bovaer.
Psst!s dom er naturligvis krystalklar: Euronews bedriver misinformation. Et stykke vammel, manipulerende, fordummende misinformation – fyldt med velvalgte udeladelser, der i sig selv er direkte absurde.
Den hopper vi ikke på, Euronews. I er vist nogle værre konspirationsteoretikere og misinformations-leverandører, der er til salg overfor de store penge. Sikke en skændsel I er.
De etablerede propaganda-bureauer, forklædt som ‘medierne’, er i sandhed en uhyggelig og moral-forladt størrelse.
Det er svært at acceptere – men det må og skal vi.
Magten og pengene kaster store rigdomme, løfter for fremtiden og indflydelse efter medierne, og til gengæld følger medierne det manus, der følger med løfterne.
Den utilslørede foragt overfor almindelige mennesker er en konsekvens af studehandlen.
Lev med det.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Du kan fx se DR´s artikel om de indefrosne russiske værdier her, og her kan du så konstatere, at 1) DR sætter ikke beløb på hvor meget EU ’indefryser’, og 2) DR fortæller os danskere, at dumme Ungarn ikke kan blokere det, naturligvis uden at forklare hvorfor Ungarn ikke kan blokere.
Men de ’indefrosne værdier’ er ikke en dækkende beskrivelse af virkeligheden, for EU vil sende Ruslands penge på arbejde – omgående. Ruslands ’indefrosne aktiver (ca. 1.575 milliarder kroner)’ skal i den meget nære fremtid bruges som sikkerhed for et lån, som skal sikre, at Ukraine får ca. 1000 milliarder kroner (mere). Mindst.
Aktiverne skal altså ikke ligge og samle støv – de skal straks sættes i arbejde for at finansiere massive lån til Ukraine. Massive lån, som Ukraine kun skal tilbagebetale såfremt Rusland betaler erstatning for krigsskader og genopbygning.
EU vil låne op til 165 milliarder euro (cirka 1200 mia. kr.) på markedet, sikret mod de frosne russiske aktiver. Det betyder, at pengene bliver stående hos banker som Euroclear i Belgien, men de fungerer som “sikkerhed” for lånet.
Ukraine får pengene som et rentefrit lån til at dække militær og civil støtte i 2026-2027. Cirka 1000 milliarder kroner (mere).
Ukraine skal kun betale lånet tilbage, hvis og når Rusland betaler erstatning for krigsskaderne – hvilket ingen forventer nogensinde kommer til at ske. Så i praksis er det (endnu) en gratis gave.
Umiddelbart efter aftalen var i hus, gik en tilfreds Ursula von der Leyen, EU-kommissionsformand, til tasterne:
”Jeg hilser Rådets beslutning om vores forslag om at fortsætte immobiliseringen af russiske statslige aktiver velkommen. Vi sender et stærkt signal til Rusland om, at så længe denne brutale angrebskrig fortsætter, vil Ruslands omkostninger fortsætte med at stige. Dette er et stærkt budskab til Ukraine: Vi vil sikre os, at vores modige nabo bliver endnu stærkere både på slagmarken og ved forhandlingsbordet,” skrev Ursula von der Leyen på X.
Ovenstående er meget enkelt – men det skulle man ikke tro, når man tyr til medierne for at blive klogere på EU’s konfiskering (hvilket er et bedre og mere korrekt ord end ’indefrysning, red.) af Ruslands værdier i medierne.
I stedet får danske mediebrugere en mudret, svært forståelig, gang ekstern kommunikation uden beløb, og som altid uden en kritisk og nysgerrig tilgang, men til gengæld med letfordøjelige budskaber som fx: Denne gang kan Ungarn ikke blokere det.
Netop Ungarn holder sig ikke tilbage, når landet sætter ord på EU’s beslutning.
Den ungarske premierminister, Viktor Orban, har igen i dag på X gentaget sin modstand mod at beslaglægge de russiske penge.
”Beslutningen vil betyde uoprettelig skade på EU, skriver han, og beskylder samtidig EU for at hæve sig over grundlæggende retsprincipper.
Grunden til, at Ungarn ikke kan blokere EU’s beslutning, er fordi den blev truffet med kvalificeret flertal. Det nævner de danske medier i flæng som om, at det er helt normalt, men det er det ikke. Tværtimod.
Den 12. december 2025 (i går) vedtog EU’s Ministerråd en beslutning om at gøre indefrysningen af russiske centralbankaktiver (ca. 210 mia. euro, primært hos Euroclear i Belgien) permanent og ubetinget, indtil Rusland betaler erstatning for krigen i Ukraine.
Beslutningen blev truffet ved en skriftlig procedure. Belgien, Italien, Bulgarien og Malta støttede den permanente ‘indefrysning’, men med forbehold: De understregede, at det ikke automatisk godkender brugen til lån – det skal besluttes af lederne senere.
Ungarn protesterede højlydt, men kunne ikke blokere.
Hidtil har disse sanktioner skullet fornyes med enstemmighed hver 6. måned, hvilket har givet lande som Ungarn og Slovakiet mulighed for at true med veto og blokere fornyelsen.
Sanktioner og indefrysning af suveræne værdier hører normalt under EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (CFSP), hvor beslutninger kræver enstemmighed (artikel 31 i TEU). Det er en grundlæggende regel for at beskytte national suverænitet i udenrigspolitik.
Nødklausul – beregnet til akutte økonomiske kriser
Denne gang omgik EU enstemmighedskravet ved at bruge artikel 122 i TFEU (Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde).
Den artikel er en nødklausul beregnet til akutte økonomiske kriser (f.eks. energikrise eller alvorlige forsyningsproblemer), der tillader Rådet at træffe midlertidige foranstaltninger med kvalificeret flertal (55% af landene, repræsenterende 65% af befolkningen) – uden involvering af Europa-Parlamentet.
EU-Kommissionen og flertallet af medlemslande omformulerede indefrysningen som en økonomisk nødsituation: Hvis aktiverne pludselig frigives (for eksempel på grund af et veto), kunne det skabe “alvorlig økonomisk disruption” i EU’s finansielle system.
Beslutningen blev altså truffet med kvalificeret flertal, hvilket effektivt kvalte modstanden fra Ungarn.
Resultatet er: Ingen fremtidig behov for enstemmig fornyelse hvert halve år. Det letter også vejen for at bruge overskuddet fra aktiverne (eller lån baseret på dem) til støtte til Ukraine uden konstant vetotrussel.
Økonomiminister Stephanie Lose (V) fastslog fredag, at Danmark er blandt de lande, der støtter lånet fra de indefrosne russiske midler.
”Der findes ikke en perfekt løsning, så vi må tage den løsning, der passer bedst til den nuværende situation. Det mener vi, at det er erstatningslånet”, sagde Stephanie Lose til Ritzau fredag.
Hun peger på, at EU-landenes budgetter og gæld ikke vil blive tynget, hvis det lykkes at sende de russiske midler til Ukraine som et “lån”.
Men som vi ved: Det er mere end almindeligt usikkert, at Rusland vil gå med til at betale erstatning. Og præcis derfor har Belgien bedt alle EU-landene garantere for lånet.
Det vil konkret sige, at skatteyderne i de enkelte EU-lande i sidste ende kan hænge på lånet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.
Men Stephanie Lose holdt sig til de mere sikre og intetsigende floskler fremfor at gå dybere ned i problematikken:
”Det er vigtigt, at Europa løser det sammen. Der er EU-lande, der har støttet Ukraine langt mere end andre EU-lande, men det her er et fælles europæisk ansvar,” sagde Stephanie Lose til Ritzau.
Så her står vi.
Næste skridt er at få aktiveret Ruslands ‘indefrosne’ værdier, så EU kan få sendt 1000 milliarder kroner (mindst) til Ukraine.
Kunne det friste at åbne en spændende adventslåge, der åbner op for en vidunderlig historie om de heltemodige virksomheder (som fx Pfizer og Moderna), der på utrolig vis fremstillede vacciner, der ville frelse os alle, på rekordtid? Så kan du rigtigt mindes den tid, da supervåbnet var vores ”lys i mørket”.
Så har Psst! gode nyheder til dig.
Lif, der er brancheorganisationen for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark, har i anledning af 2. søndag i advent skabt en ”fortælling” (kalder de det selv), der kan optø selv det koldeste julehjerte.
Det er ligesom at åbne en pakkekalender – eller et Kinder-æg. Indholdet er sødt, spændende og giver dejlige minder – i dette tilfælde varme minder om sikkerhed, effektivitet og sød frelse.
Du finder hele fortællingen (eller adventslågen, om du vil) her.
Bemærk også det billede, som Lif har valgt til artiklen. Psst! tør ikke at bringe et screenshot af ‘fortællingens’ billede, eftersom vi er under overvågning af vrede mennesker, der er vilde for at fange os i at forbryde os mod billedrettigheder (hvilket vi ikke gør). Men vi kan godt fortælle, at det valgte billede er en flot guldfarvet julekugle, der hænger på et juletræ. På julekuglen er der tegnet en sød julemand, der har maske på – med sikkerhed for at undgå at smitte andre med hans julemandsånde.
Ham her må altså sige “ho ho ho” inde i sit mundbind.
En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet. Læs mere her.
Den første vaccine – et lys i mørket
Lad os dykke ned i LIF’s fortælling, der åbner således:
I løbet af december stiller vi i Lif skarpt på femåret for Covid-19 vaccinen med en lille adventskalender. 2. søndag i advent handler om den lynhurtige udvikling og produktion af vacciner til hele verdens befolkning, som er helt uden fortilfælde i historien.
Fortællingen går videre til:
I december 2020 blev Pfizer/BioNTech-vaccinen godkendt af EMA, og udrulningen i EU kunne begynde – tæt fulgt af Moderna, AstraZeneca og Johnson og Johnson-vaccinerne. Midt i en juletid præget af frygt og isolation fik den første dansker en vaccine d. 27. december foran rullende kameraer. Et øjeblik, mange husker som et lys i mørket, skriver Lif, som konkluderer:
Ifølge politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lif, Jakob Bjerg Larsen, var den tidslinje med til at sprænge rammerne for medicinsk innovation og globalt samarbejde:
”Det var en kraftpræstation uden lige fra alle aktører på området, både forskere, virksomheder og myndigheder, som mobiliserede enorme summer og ressourcer for at nå i mål. Kapløbet om vaccinen indebar både store økonomiske risici, lynhurtige og fleksible godkendelsesprocedurer og en enorm opskalering af produktionsfaciliteter, som ikke er set før, og som vi kan lære meget af den dag i dag.”
Handelspolitisk chef i Lif, Thomas Klit Christensen siger:
”På rekordtid blev der udviklet og distribueret vacciner og behandlinger meget hurtigere end nogensinde før. Det var muligt, fordi dem, der havde forsket og investeret i årtier, turde dele deres viden – fordi den var dækket af patentbeskyttelser.”
Så selvom du måske mest har opskriften på pebernødder eller din mors flæskesteg i tankerne lige nu, så får du her opskriften på den lynhurtige udvikling og udrulning af Covid-19 vaccinen:
✅En mRNA-teknologi, som topforskere stod klar til at tage i brug
✅Et tæt samarbejde mellem biotek-virksomheder og store globale lægemiddelvirksomheder
✅Beskyttelse af patenter og offentlige- private samarbejder om finansiering og vidensdeling
✅Parallelle udviklingsspor, hvor flere vaccinekandidater blev testet samtidigt
✅Opbygning af produktionskapacitet, før den endelige vaccinekandidat var kendt
✅Fleksibilitet fra myndighederne med parallel og løbende sagsbehandling af alle data fra virksomhederne.
Det var altså så den låge, men Lif opfordrer naturligvis alle til at besøge hjemmesiden på søndag, hvor næste låge åbnes. Måske den gemmer på noget lige så hjertevarmt..?
Psst! har sendt fem konkrete spørgsmål afsted til fortællingens medvirkende, som er Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation, og Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion.
Vi har – som Psst! altid gør – tilbudt dem at bringe deres svar 100 procent uredigeret – uanset længde.
Her er spørgsmålene:
1: I artiklen beskriver I den enorme opskalering af produktionsfaciliteter som en hidtil uset præstation, der mobiliserede enorme ressourcer. Har organisationer som Lif vurderet, om denne hastige udvidelse – herunder overgangen fra Process 1 (brug i kliniske forsøg) til Process 2 (kommerciel masseproduktion) – potentielt kunne have medført kompromiser i kvalitetskontrollen, såsom øget risiko for DNA-rester, SV40-promotorsekvenser eller andre forurenende elementer i vaccinerne? Og hvilke læringspunkter er der herfra til fremtidige pandemier?
2: Med den lynhurtige overgang fra forskning til masseproduktion – fra januar 2020’s sekvenspublicering til godkendelse i december – har der været analyser af, om den massive opskalering af faciliteter bidrog til rapporterede problemer som DNA-kontaminering i vaccinerne? Hvordan sikres det i fremtiden, at patentbeskyttelse og ressourcer ikke sker på bekostning af renhedsstandarder?
3: I fremhæver de “lynhurtige og fleksible godkendelsesprocedurer” som en nøgle til succes, men har Lif eller de involverede virksomheder undersøgt, om denne usædvanlige hastighed i udvikling og produktion – fra fase 1 til distribution på under et år – kan have været en medvirkende faktor til de rapporterede bivirkninger, herunder alvorlige skader og dødsfald? Hvad siger data om balancen mellem hastighed og langsigtede sikkerhedsstudier?
4 A: Artiklen nævner, at viden blev delt på rekordtid takket være patentbeskyttelse, hvilket accelererede processen markant. I lys af senere rapporter om vaccine-relaterede sundhedsskader, tror du, at den ekstreme hastighed i kapløbet potentielt overskyggede risikovurderinger?
4 B: Hvordan kan internationale samarbejder i fremtiden integrere mere robuste post-markeds-overvågning for at undgå lignende udfordringer?
5: Fem år efter rollout’en reflekterer artiklen over præstationen, men hvordan ser I på kritikken om, at den rekordhastige fremstilling – inklusive parallelle faser og massiv opskalering – har ført til utilstrækkelig testning af bivirkninger, som fx autoimmune reaktioner?
Det skal naturligvis blive spændende at se, om Lif vil svare på Psst!s gode, konkrete og høflige spørgsmål.
I mellemtiden konstaterer vi, at der findes intet udrednings- eller behandlingstilbud til borgere med bivirkninger efter covid-vaccination i Danmark.
Patienterne er fortsat syge, og man ved intet om, hvad vaccinen har gjort ved de skadede borgeres helbred.
Og ingen instanser, styrelser, repræsentanter fra det ’officielle Danmark’ ønsker at vide det.
Vi konstaterer også, at:
Al medicin har bivirkninger.
Men vacciner er noget, man giver til raske mennesker, og der bør ikke følge så store risici med, som der gjorde med Covid-19-vaccinerne. Slet ikke uden at oplyse befolkningen om det.
Covid-vaccinerne har pådraget mennesker sygdom. Der er tale om vacciner, som man bad raske mennesker om at tage for at beskytte andre. Samfundssind kaldte man det.
Vi ved nu, at der er alvorlige bivirkninger ved disse vacciner, men det officielle Danmark nægter fortsat at hjælpe de borgere, der rammes af sygdom og invaliditet og mister hele deres liv til disse vacciner.
Dét er bagsiden af vaccinations-udrulningen, og den er grim.
Derfor er Psst!s spørgsmål vigtige at stille. Og vigtige at få besvaret.
Tirsdag udførte belgisk politi en razzia på Europakollegiet og hovedkvarteret for EU’s udenrigstjeneste.
EU’s tidligere udenrigspolitiske chef, italieneren Federica Mogherini, er mistænkt for korruption og bedrageri. Det annoncerede den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i en pressemeddelelse onsdag. EPPO er ansvarlig for at efterforske og retsforfølge forbrydelser, der påvirker EU’s finansielle interesser.
EU’s udenrigschef er en endog meget høj EU-post. Det er for perspektiveringens skyld den position, som estiske Kaja Kallas for tiden bestrider.
Også Stefano Sannino, en højtstående embedsmand i Europa-Kommissionen og tidligere generalsekretær for European External Action Service (EEAS), blev også arresteret og afhørt, ligesom Cesare Zegretti, vicedirektør for Europakollegiets Uddannelses- og projektafdeling.
Onsdag blev alle tre formelt informeret om korruptionsmistankerne mod dem, meddeler EPPO.
Anklagerne mod de tre personer vedrører ifølge EPPO “indkøbssvindel, korruption, interessekonflikter og brud på professionel hemmeligholdelse”.
EU’s Udenrigstjeneste og eliteskolen Europakollegiet er i centrum for efterforskningen.
Sagen handler konkret om formodet svindel i forbindelse med en EU-finansieret uddannelse målrettet yngre diplomater.
Sagen tager sit udspring i Europakollegiet, et anerkendt universitet i Brügge, som Federica Mogherini har stået i spidsen for siden 2020.
EU’s uafhængige offentlige anklager Eppo mistænker, at der var korruption og interessekonflikt involveret, da Europakollegiet vandt et udbud om et træningsprogram for kommende EU-diplomater.
Herhjemme har DR ‘dækket’ sagen på en måde, så man ikke har en chance for at finde ud af, hvad sagen reelt handler om, men det er tydeligvis heller ikke det vigtige for DR.
Til gengæld synes det vigtigt for DR at ’analysere’ sig frem til, at ”særligt europaparlamentarikere fra højrefløjen vil bruge sagen mod Ursula von der Leyen.”
Sikke nogle frække politikere på den ’højrefløj’, som DR omtaler. Tænk sig, sådan at ville have svar på endnu en korruptionssag. Tsk tsk.
Mediet Politico fortæller, at både Ursula von der Leyen og Kaja Kallas allerede har været ude og distancere sig selv fra korruptionsanklagerne. Den historie kan du læse her.
”Efter at de belgiske myndigheder tirsdag gennemførte nattelige razziaer og anholdte EU’s tidligere topdiplomat Federica Mogherini og tidligere generalsekretær i European External Action Service (EEAS), Stefano Sannino, afviste kommissionsembedsmænd det som et EEAS-problem — med bemærkningen af, at selvom Sannino overtog et topjob i Kommissionen tidligere i år, går undersøgelsen tilbage til hans tidligere rolle,” skriver Politico.
Sagen er den seneste i en række korruptionsskandaler inden for EU-maskineriet i de senere år.
I den såkaldte Qatargate og den efterfølgende Huaweigate var det Europa-Parlamentet, der var i fokus.
Qatargate var en stor korruptionsskandale i EU-Parlamentet, der kom for dagens lys i december 2022. Den involverer anklager om, at medlemmer af parlamentet (MEPs), assistenter og lobbyister blev bestukket med penge, gaver og tjenester fra Qatar (og senere også Marokko og Mauretanien) for at påvirke EU-beslutninger. Målet var at forbedre disse landes image og blokere kritik af menneskerettigheder (f.eks. i forbindelse med VM i Qatar).
Belgisk politi gennemførte razziaer i Bruxelles og konfiskerede over 1,5 mio. euro i kontanter fra tasker i hjem og kontorer. Fire personer blev anholdt omgående: Den græske MEP og daværende vicepræsident Eva Kaili, hendes partner Francesco Giorgi, tidligere italiensk MEP Antonio Panzeri og fagforeningsleder Luca Visentini. Og flere anholdelser fulgte.
Anklagerne omfattede medlemskab af kriminel organisation, korruption, hvidvask og organiserede forsøg på at manipulere over 300 EU-beslutninger.
Efter cirka 3 år er ingen blevet endeligt dømt i Qatargate. Sagen er fortsat i gang i Belgien efter næsten tre år, med forsinkelser og ’udfordringer’ – som for eksempel, at EU-Parlamentets afviser immunitetsophævelse for tiltalte parlamentsmedlemmer.
Huaweigate (eller Huawei-sagen) er en korruptionsskandale i EU-Parlamentet, der brød frem i marts 2025. Den involverer anklager om, at det kinesiske tech-selskab Huawei bestak medlemmer af parlamentet (MEPs), assistenter og lobbyister med penge, gaver (f.eks. fodboldbilletter, luksusrejser til Kina) og tjenester for at påvirke EU-politik. Målet var at blokere restriktioner mod Huaweis 5G-udstyr i Europa, som er et sikkerhedsspørgsmål pga. frygt for kinesisk overvågning. Det minder om Qatargate, men fokuserer på kinesisk indflydelse.
Da den sag er forholdsvis ny, er der i sagens natur heller ikke faldet domme her.
Og nu er korruptionsanklagerne altså ankommet i Kommissionsformand Ursula von der Leyens egen stab.
Medierne informerer dig ganske enkelt ikke – det må du leve med. Og du må acceptere det (kan jeg sagtens sige – har selv meget svært ved det).
Årsagen er: De store etablerede medier har øjnene rettet stift mod de EU-millioner, som Ursula von der Leyen har lovet dem. Psst! er i øvrigt det eneste medie, der overhovedet har nævnt den vinkel. Medierne selv kommer ikke ligefrem til at skilte med det. Det ved du godt, ikke? De øjner mediestøtte OG direkte EU-finansiering. Millionerne kommer til at vælte ind. Kunderne bliver overflødige. Det sidste bånd bliver skåret. Rendyrket propaganda.
Medierne skal ikke have noget klinket. Den vagthund er tæmmet. Købt og betalt.
Medierne er ikke frie og uafhængige, de er magtens og pengenes værktøj. De er ikke kritiske på vegne af den almindelige europæiske skatteydere, og nysgerrigheden – den ægte nysgerrighed – er fuldstændigt død og begravet.
Slut med at pibe over det – det gør ondt, og følelsen af (endnu) et utilgiveligt svigt er overvældende, men det er bare sådan, det er.
Efter Psst!s seneste artikler om Ursula von der Leyens EU, står det klart, at det giver et mangelfuldt perspektiv at fokusere på en enkelt sag ad gangen. Den går ikke længere.
Ursula von der Leyen vil ikke ’bare’ have, at det næste EU-budget bliver et super-budget, der får det nuværende budget til at ligne en tur i den billige rutsjebane.
Hun vil ikke bare have et ”EU-skjold for demokrati”.
Hun vil ikke bare have sit sandheds-ministerium. Sit sandheds-patent.
Hun vil ikke bare sende 1000 haste-milliarder til Ukraine uden overhovedet at nævne den glødende korruption i Ukraines absolutte top.
Hun vil ikke bare have sin egen efterretningstjeneste.
Hun vil ikke bare have et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.
Og hun vil ikke bare have et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition.
Vi kan blive VED, der er meget mere.
Og det er pointen her. Vi bliver nødt til at se de her initiativer i en større sammenhæng. I en samlet pakke.
Det er ikke (længere) en mavefornemmelse, det er et mønster.
Når man lægger brikkerne sammen, er det et system:
En kommissionsformand, der personligt forhandler milliardkontrakter via tekstbeskeder og nægter at vise dem (Pfizergate). Skaffer egne medlemsstater uhyrlige, ubegribelige og 100% ugennemsigtige milliard-regninger. Multi-milliard-regninger. På ingenting – absolut ingenting. Psst! har gennemgået Danmark som et eksempel på det – den historie finder du lige her.
En kommissionsformand, der nu vil have medlemslandene til at aflevere 0,2 % af deres BNP direkte til en krig uden en anden strategi end “Rusland skal tabe”. Og til et land, hvis absolutte top er sølet ind i glødende korruption. Hvilket hun ikke finder værd at nævne.
En kommissionsformand, der vil have et EU-superbudget, og gøre EU til en permanent gældsunion.
En kommissionsformand, der vil oprette et nyt overvågningscenter, en ny efterretningsenhed og et medie-støtteprogram, alt sammen defineret af hende selv og hendes folk.
Det er ikke længere politik. Det er en magtkoncentration, som EU aldrig før har set. Det sker under parolen “beskyttelse af demokratiet”, mens det reelt fjerner demokratiske kontrolmekanismer: Nationale parlamenter mister vetoret i udenrigs- og sikkerhedspolitik (hun vil fx have kvalificeret flertal).
Nationale budgetter tømmes direkte til Bruxelles uden om folkevalgte.
Kritisk journalistik risikerer at blive stemplet som “informationsmanipulation” og miste støtte (eller blive bedømt af ’fact-checkere’, der er finansieret af samme system).
Ursula von der Leyens EU er snigende totalitarisme, ikke den gamle slags med tanks på gaden, men en bureaukratisk, finansiel og digital variant. Den kalder sig selv “europæisk demokrati”, men fungerer mere og mere som en post-demokratisk teknokrati, hvor én person og hendes inderkreds definerer, hvad der er “sandhed”, “sikkerhed” og “europæiske værdier”.
Der er næsten ingen reel modstand, intet kritisk fokus, i de store medier. Tværtimod. Mange af dem står klar med åbne hænder til de nye EU-mediemidler. Det er en selvforstærkende spiral.
Ursula von der Leyens magt er vokset ud over enhver demokratisk kontrol, og bruger nu krig, krise, demokrati og beskyttelse som undskyldning for hendes vej frem.
Hvor stopper det? Og hvem stopper det, når både pengene og fortællingen kommer fra samme sted?
Her er 8 konkrete mekanismer til magtcentralisering, som Ursula von der Leyen enten allerede har fået igennem eller lige nu arbejder på at få igennem. Det er ikke teori – det er lovforslag, breve, taler og beslutninger, der ligger på bordet i 2025. NU:
1: Fælles EU-gæld uden national vetoret
Kommissionen kan optage lån på vegne af alle 27 lande (som med NextGenerationEU), men nu permanent og uden at hvert parlament skal godkende det først.
Allerede brugt til Ukraine-faciliteten (€50 mia. i 2024). Hun vil gøre det til standard i næste MFF (Multiannual Financial Framework – på dansk: Den flerårige finansielle ramme.Det er ganske enkelt EU’s syvårige hovedbudget).
2: Aflysning af enstemmighed i udenrigs- og sikkerhedspolitik
Von der Leyen kræver “qualified majority voting” (QMV) i udenrigspolitik og sanktioner. Det betyder, at Ungarn, Slovakiet eller Danmark ikke længere kan blokere nye sanktioner eller Ukraine-pakker.
Officielt forslag fra Kommissionen i september 2025 – ligger til behandling i Rådet.
3: Direkte BNP-afgift til Bruxelles
0,16–0,27 % af hvert lands BNP skal gå direkte til Ukraine 2026-2027 (og formentlig videre). Pengene går ikke gennem Folketinget først – de trækkes automatisk via EU-budgettet.
Brev fra von der Leyen 17. november 2025 – skal besluttes på topmødet i december.
4: Kommissionens egen efterretningsenhed
En ny “intelligence cell” under Kommissionens generalsekretariat, der får direkte adgang til nationale efterretninger og selv kan definere “hybride trusler”.
Annonceret november 2025 – skal finansieres i MFF 2028-2034.
5: EU’s eget “demokrati-politi” (European Centre for Democratic Resilience + Democracy Shield)
Et nyt center, der overvåger “informationsmanipulation” i realtid på tværs af alle medlemslande og kan kræve nedtagning af indhold via DSA.
Startet september 2025 – får eget budget og personale i 2026.
6: Direkte EU-mediepenge
Kommissionen giver støtte direkte til udvalgte medier og journalist-netværk via “Media Resilience Programme”. Redaktioner kan få millioner euro uden at skulle igennem dansk mediestøtte.
Annonceret i State of the Union 2025 – første pulje udbetales 2026.
7: Permanent krisefond på €865 mia. (den nye “National and Regional Partnership Plans”)
Kommissionen kan beslutte, hvornår der er “krise”, og så flytte milliarder mellem lande uden om nationale parlamenter.
Del af det nye super-budget (MFF 2028-2034), som hun præsenterede juli 2025.
8: Kommissionen som eneste forhandler af kæmpekontrakter
Pfizer-sagen var ikke en undtagelse – hun vil have samme model til fremtidige kriser (vacciner, ammunition, AI, råstoffer). Ingen medlemslande eller parlamenter ser kontrakterne før de er underskrevet.
Allerede praksis – og hun forsvarer det som “effektivt”.
Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop.
Det er ikke længere “mellemstatsligt samarbejde”. Det er en føderal kerne, der låser sig fast – og hvor den mest magtfulde person er en kommissionsformand, der ikke er valgt af vælgere og ikke kan fjernes af vælgere. En kommissionsformand hvis magt aldrig er set lige i Europa.
Det er dét, der menes med “centraliseret magtudvidelse” – og det sker ikke med et brag, men med 8 små, “nødvendige” skridt, der hver især bliver solgt som “beskyttelse af Europa”. Under fanen “demokrati”.
Når alt er på plads – når pengene flyder direkte fra din løncheck til Bruxelles, når din ytringsfrihed vurderes af et EU-finansieret center, når de medier, du troede var frie og uafhængige, får deres fede løn fra samme sted, som de skal granske – er det for sent at råbe op.
Det er så bare sådan, det er. Så ER det sket.
Så er Europa ikke længere 27 frie nationer, der samarbejder.
Europa er blevet én centralstyret superstat med én uvalgt dronning på toppen.
Ursula von der Leyen har ikke kuppet magten med våben.
Hun har gjort det med “demokrati”, “krise”, “solidaritet” og milliarder af euro, som du og jeg betaler.
Spørgsmålet er ikke længere, om vi er på vej mod et post-demokratisk EU.
Spørgsmålet er, om vi når at vågne, før døren smækker.
**
Ovenstående er Psst!s 100% uafhængige analyse af Ursula von der Leyens EU, og vi diskuterer gerne tingenes tilstand med en hvilken som helst central aktør. Vi ville ønske, at NOGEN ønskede at diskutere, svare og stille modspørgsmål.
Præsident Volodymyr Zelenskyjs absolutte inderkreds, som i sagens natur udgør den politiske top i Ukraine, har med den ene hånd sendt landets unge mænd til at fronten for at kæmpe og dø, og med den anden hånd har de raget utrolige rigdomme til sig.
De har sendt patruljer ud for at indfange landets unge mænd. Tvunget dem ind i varevogne. Taget dem. Og sendt dem til fronten. For ”sådan er krig ”, ikke sandt?
De har også raget millioner og atter millioner ind til sig selv. Så de personligt blev styrtende rige. Så mange penge, at sække (bogstaveligt talt sække) med kontanter er fundet hos dem. Så mange penge, at drømmen om at komme af med sine efterladenskaber på et toilet af det pure guld blev realiseret. For hvorfor ikke? Ikke sandt?
Nærmeste allieret til Zelenskyj siden 2019-valget. Zelenskyjs nærmeste rådgiver og “portvogter” i alt fra krigspolitik til udenrigssager. Yermak var (er) Zelenskyjs nære ven og nærmeste politiske rådgiver. Yermak var manden, der sørgede for, at tingene blev gjort. Han var med på rejserne. Talte med alle spidserne.
Mistænkt for indirekte involvering via forbindelser til korruptionssagen, inkl. en luksusvilla finansieret af korruptionen. Zelenskyj accepterede afskeden for at “undgå rygter”.
Andriy Yermak siger nu, at han vil ”til fronten”, og gør det klart, at han føler sig meget uretfærdigt behandlet, og han kun trækker sig for ikke at give Zelenskyj ”problemer”. Det har samtlige medier pligtskyldigt refereret, mens ingen synes at undre sig over, hvad Yermak helt konkret mener, når han siger, at han vil ”til fronten”.
Skal det mon forstås sådan, at han vil kæmpe for sit land i den skyttegrav, der er nærmest på russerne?
Bør vi være skeptiske her?
Oleksiy Chernyshov: Tidligere vicestatsminister og tæt Zelensky-allieret
Anholdt og varetægtsfængslet 19. nov. 2025
Modtog ca. 1,3 mio. dollars i bestikkelse. Højesterets anti-korruptionsdomstol beordrede fængsling i 2 måneder. Han var en af de nærmeste i kredsen.
Herman Halushchenko: Justitsminister
Afskediget 19. nov. 2025
Mistænkt for involvering i underslæbet; parlamentet stemte for afskedigelse. Ikke anklaget endnu, men tvunget ud af regeringen.
Medierne er enige om at meddele os alle, at den tidligere stabschef ”samarbejder fuldt ud med myndighederne.” Gad vide hvem der har fortalt dem det..? Det må være en meget troværdig oplysning. Er det mon magtens skødehund nummer 1, Ritzau, der har fået den formulering til at gå igen alle vegne? Samtlige medier finder det i hvert fald utroligt vigtigt at fortælle
Og så har du måske bemærket mediernes nye talepunkt, der skal få os til at forstå, at Ukraine skam lige om lidt selvfølgelig skal have 1000 (nye) milliarder kroner fra EU’s skatteydere.
”Jo jo, det er ikke så godt, men det her viser, at systemet virker,” siger de. De skal jo sælge fortællingen om Ukraine som et land, der er klar til EU, NATO og en hvilken som helst anden organisation, der passer ind i historien.
Medierne er nervøse for (ja, ”nervøse” er det helt rigtige ord her), at korruptionssagen vil have konsekvenser for den internationale støtte til Ukraine.
Det er så her, at de sørger for at konstatere, at ”sagen beviser, at systemet fungerer”.
Når det kommer til informationer om, at Danmark står på tærsklen til at sende (endnu) en ordentlig spand milliarder afsted til Ukraine, skal du til gengæld lede grundigt efter indhold, der gør dig klogere.
Det samme er i øvrigt tilfældet, når det kommer til, at Præsident Volodymyr Zelenskyj tilbage i juli måned forsøgte at bremse NABU (Ukraines Nationale Anti-Korruptionsbureau, der har optrevlet sagen, red.) netop i bureauets forsøg på at opklare korruptionen, der altså er direkte knyttet til Zelenskyjs absolut nærmeste kreds. Værd at bemærke.
Ikke desto mindre ER Danmark tæt på at forpligte sig til endnu et massivt milliard-beløb – fuldstændigt i tråd med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens opfordring til medlemslandenes ledere i det brev, som hun sendte afsted den 17. november.
Ursula von der Leyen har sat en deadline til EU-landene om at senest i december at blive enige om en plan, der kan dække Ukraines militære og finansielle behov de næste to år – anslået til svimlende 135,7 milliarder euro. Det fremgår af et brev, der blev sendt mandag den 17. november, som Politico, Euronews, Reuters med flere er i besiddelse af.
”Det vil nu være afgørende hurtigt at nå en klar forpligtelse til, hvordan den nødvendige finansiering til Ukraine kan aftales på det næste europæiske råd i december,« skriver Kommissionens formand til de 27 ledere.
Altså en måneds tid til at finde mere end 1000 milliarder kroner.
”Der findes ingen nemme løsninger. Europa har ikke råd til lammelse – hverken ved tøven eller ved jagten på perfekte eller simple løsninger, som ikke eksisterer,” skriver Ursula von der Leyen til EU-landenes ledere, der i stor stil altid gør, hvad Ursula von der Leyen befaler.
Den glødende korruption i Ukraines absolutte top taler Ursula von der Leyen ikke om. Hun nævner det ikke med et ord.
Den strategi har Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, fanget, og hun giver flere steder udtryk for, at Danmark er klar til at ”gøre det nødvendige”.
Og på Ursulas lead: ikke et ord om glødende korruption – nu bare én armslængde fra Præsident Volodymyr Zelenskyj,
Du kan lige så godt forberede dig: Præsident Volodymyr Zelenskyj vil fortsat være ”vor tids Churchill”. I hvert fald lige indtil vores spidsborger-medier siger, at det var han sørme ikke alligevel.
Ursula von der Leyen, historisk magtfuld formand for EU-Kommissionen, er i gang med at etablere en ny EU-efterretningsenhed, som efter planen ”skal koordinere og forbedre brugen af efterretningsinformationer fra medlemslandenes nationale efterretningstjenester”.
Planen er ikke officielt præsenteret for alle 27 medlemsstater endnu, men den er allerede i en tidlig fase og bliver drevet af Kommissionens generalsekretariat.
Det skriver medier som Politico, Reuters og Financial Times.
Formålet er – ifølge EU-Kommissionen – at styrke EU’s evne til at håndtere hybride trusler, som cyberangreb, sabotage og udenlandsk indblanding – især i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og usikkerheder om amerikansk støtte under Trump-administrationen.
Den nye enhed (ofte kaldet en “intelligence cell” eller koordineringsorgan) vil ansætte embedsmænd fra EU’s efterretningsmiljøer, herunder folk udstationeret fra nationale tjenester.
Den skal så samle og analysere data for fælles EU-formål, uden at erstatte de nationale tjenester, men ’supplere’ dem. Og supplere Ursula von der Leyen (yderligere) med en fuldstændigt enestående magt, som ingen EU-leder nogensinde har haft.
Efterretningsenheden vil falde direkte under Ursula von der Leyens ledelse som en del af hendes bredere “sikkerhedsagenda”, der inkluderer oprettelsen af et “sikkerhedskollegium” for kommissærerne, finansiering af våben til Ukraine og lanceringen af Iris²-satellitprojektet til bedre overvågning.
Tidsplanen for Ursula von der Leyens efterretningsenhed er ikke officielt fastsat, men forslaget forventes at blive sendt til medlemsstaterne snart.
Emnet er følsomt, da efterretningssamarbejde altid handler om tillid mellem landene – og EU’s medlemsstater har historisk været tilbageholdende med at overlade kontrol til Bruxelles.
Men EU’s medlemsstater har heller aldrig haft en EU-Kommissionsformand som Ursula von der Leyen.
EU-Kommissionens formand har altid været en nøglefigur, men postens styrke har varieret alt efter traktater, kriser og personlige egenskaber.
Men ingen – absolut ingen – har haft magt, som Ursula von der Leyen har magt. Ikke engang i nærheden.
Hun har bygget en “inderklub” af loyale næstformænd, der sikrer hendes linje – som er en radikal anderledes top-down tilgang sammenlignet med hendes forgængeres mere kollektive model.
I hendes anden periode (fra 2024) har hun til og med påvirket nationale nomineringer, som da Frankrig skiftede kandidat for at tilfredsstille hende:
Efter von der Leyens genvalg i juli 2024 nominererede den franske præsident Emmanuel Macron den siddende kommissær Thierry Breton (ansvarlig for det indre marked) til en anden periode. Breton havde dog en anstrengt relation til von der Leyen, bl.a. på grund af offentlige udtalelser, hvor han kritiserede hendes lederskab og parti (EPP).
I midten af september 2024 bad von der Leyen ifølge Breton direkte den franske regering om at trække hans navn tilbage “af personlige grunde” – uden at tale med ham personligt. Hun tilbød til gengæld en “mere indflydelsesrig portefølje” (et højt rangeret ansvar) til en ny fransk kandidat. Dette blev set som et kompromis for at sikre Frankrig en stærk post i kommissionen, mens von der Leyen undgik en kandidat, der i modsætning til Ursula von der Leyens andre ”magtfulde consiglieri”, ikke havde svoret hende loyalitet.
Og apropos ”magtfulde consiglieri” – det var præcis de ord, som EU’s ombudsmand igennem 11 år, Emily O’Reilly, der forlod posten i februar 2025, brugte til at beskrive en uvalgt, magtfuld, og uigennemsigtig kultur i toppen af Europa-Kommissionen. Hun placerede ansvaret direkte på formand Ursula von der Leyen.
Ordet “consiglieri” bruges om rådgivere til en mafiaboss.
At Ursula von der Leyen nu går efter at få sin egen efterretningsenhed skal naturligvis ses i lyset af hendes seneste udmeldinger:
1: Ursula von der Leyen vil have et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034. Det er cirka 65 procent oven i det nuværende EU-budget. Den historie kan du læse her.
2: Ursula von der Leyen vil have et “European Democracy Shield”. Læs mere om det her.
3: Vi har ifølge Ursula von der Leyen brug for et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.
4: Og et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition, naturligvis.
5: Etablerede medier, der ifølge Ursula fortæller ’sandheden’ kan snart forvente støtte direkte fra Ursulas EU. Det vil sige, at for eksempel etablerede danske medier kan se frem til at modtage både statsstøtte OG EU-støtte. Direkte fra skatteyderne.
TROR du, at medier, der overlever i kraft støtte fra staten og EU kan være ’frie og uafhængige’?
Og ikke bare overlever – de kommer til at trives. Pengene kommer til at vælte ind. Helt af sig selv.
Hvorfor skulle man så tage sig af, hvad befolkningen mener? Hvorfor skulle man kritisk dække de emner, der helt åbenlyst er i offentlighedens interesse?
Fact-checkerne under Democracy Shield udvælges af Kommissionen.
Medie-modstandskraft-programmet finansierer kun journalister og medier, der “fremmer europæiske værdier” – igen defineret af Bruxelles.
Det nye efterretningscenter får adgang til data fra nationale tjenester – men hvem analyserer det? Embedsmænd under von der Leyen. Husk: Magtfulde consiglieri.
Det er ikke et system til at afsløre løgne.
Det er et system til at kontrollere fortællingen
Det er ikke “russisk desinformation”, de jagter.
Det er information, der ikke huer Ursula von der Leyen. Og med en ny efterretningsenhed under Kommissionen får vi det længe ønskede “sandhedscenter” i Bruxelles, oveni milliardstøtte til “god” journalistik og et super-budget, betalt af de europæiske skatteydere (dig og mig), der finansierer det hele. Velkommen til et system, hvor kritiske stemmer (dissidenter) ikke bare ignoreres – de deplatformeres, deklassificeres, defineres som trussel. Underbygget af vores ’frie og uafhængige’ etablerede massemedier.
Du vil have 1000 milliarder kroner, og det skal besluttes her og nu?
Ok, hvad betaler vi præcist til? Og hvem betaler vi præcist til?
Du får svært ved at finde mere rimelige spørgsmål end det.
Ikke desto mindre: Ursula von der Leyen nævner det ikke engang i brevet til EU-landenes ledere. Ikke med et ord. Det rører hende helt objektivt ikke, og man kan sagtens undre sig over, hvordan man kan være så immun overfor glødende korruption i Ukraines absolutte top. Ministre, højtstående embedsfolk, forretningsforbindelser og præsidentens gode venner. Men ikke engang værd at inkludere.
Man kunne få indtrykket, at korruption på den skala er ganske normalt for Ursula von der Leyen.
Ursula von der Leyens fokus er anderledes stramt: Ukraine skal bare have 1000 milliarder kroner for 2026 og 2027, og det er endda forudsat, at krigen ophører i slut-2026.
Med andre ord: Absolut mindst 1000 milliarder kroner. Det tal er nemmere at sælge end for eksempel det dobbelte.
Derudover vil hun have et EU-budget, der er cirka 65 procent højere end det nuværende, hun vil have et EU-skjold for Demokrati, sandheds-ministerier, der slår hårdt ned på Ursula von der Leyens definition af ’mis- og desinformation’. Hun vil ”markant” støtte de etablerede medier, der ifølge von der Leyen fortæller ”sandheden”, og hun vil have sin egen efterretningstjeneste.
Men nu sætter Ungarn foden ned. På opsigtsvækkende vis.
Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, siger i dag (torsdag), at Den Europæiske Union øjeblikkeligt bør stoppe med at sende penge til den ukrainske regering efter rapporter om landets problemer med korruption.
”Der er en krigsmafia, et korrupt system, der arbejder i Ukraine, og så vil formanden for Europa-Kommissionen, fremfor at stoppe betalingerne og kræve øjeblikkelig finansiel godkendelse, sende yderligere 100 milliarder euro til Ukraine. Det er vanvittigt,” siger Peter Szijjarto til journalister i Bruxelles før et møde med sine EU-kolleger.
Rart at høre en minister repræsentere stort set alle almindelige europæiske skatteyderes holdning.
Så Ungarn er ude. Belgien er bekymrede – med god grund.
Men det har Ursula von der Leyen forudset, og hun regner med, at lande som for eksempel Danmark så vil betale mere. Det står sort på hvidt i det brev, som hun mandag sendte til EU-landenes ledere.
I mellemtiden står sagens vel nok største ubesvarede spørgsmål tilbage – ganske ubesvaret.
Hvorfor forsøgte præsident Volodymyr Zelenskyj at stoppe antikorruptions-enhedens afsløringer af Zelenskyjs egen inderkreds? Hvad skulle hans interesse dog være i det?
I juli 2025 underskrev præsident Zelenskyj en lov, der effektivt set bragte Den Nationale Anti-Korruptions Bureau (NABU) og Den Specialiserede Anti-Korruptions Anklagemyndighed (SAPO) under direkte kontrol af den politisk udpegede statsanklager, hvilket udløste massiv kritik og protester.
Zelenskyjs officielle begrundelse for loven var, at det var nødvendigt at “rense agenturerne for russisk indflydelse” og fremskynde deres arbejde. Dette fulgte efter, at Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU) arresterede to NABU-embedsmænd anklaget for at have forbindelser til Rusland.
Kritikere, anti-korruptionsaktivister og internationale partnere så dog handlingen som et forsøg på at lamme NABU’s uafhængighed og beskytte præsidentens egen inderkreds mod igangværende undersøgelser. NABU havde på det tidspunkt nærmet sig højtstående embedsmænd og forretningsforbindelser tæt på præsidenten, som senere blev impliceret i den store energikorruptionsskandale.
Den omfattende offentlige modstand (de største anti-regeringsprotester siden invasionen) og internationalt pres tvang i sidste ende Zelenskyj til at trække loven tilbage og genoprette agenturernes uafhængighed få dage senere.
At offentlig modstand og internationalt pres fik Zelenskyj til at rygsvømme i Tarzan-fart, betyder konkret, at skandalen så dagens lys.
Du vil i vanlig stil her få de spørgsmål, der ikke blev besvaret.
Det er naturligvis ærgerligt, at personen, Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der har talestreger i mange danske medier ikke vil besvare ordentlige, gode og nysgerrige spørgsmål, men sådan er det. I forhold til Covid-19-vaccinen skal du enten loyalt og med skyklapper i størrelse XXXL jappe Den Store Fortælling af, eller også skal du regne med absolut ingenting.
Psst! har henvendt sig 3 gange i løbet af 8 dage uden at få så meget som et ”ingen kommentarer”. Det må være nok.
Først en opsummering:
Danske medier fortæller i flok, at de danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, i virkeligheden bare er ”bekymrede”.
Historien er, at vaccinen er sikker og effektiv. Men nogle få danskere FØLER noget – men bare rolig: Det er alt sammen ”i hovedet”.
”Du er ikke rigtig syg. Du er bare nervøs (læs: paranoid). Det er dig selv, den er gal med.”
Den historie fortalte B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere danskerne i starten af november. Alle baserede de deres historier på et telegram fra mediernes overlords, Ritzau, og en pressemeddelelse fra Århus Universitet, der er afsender af undersøgelsen om de ”bekymrede” borgere, der på forhånd var nervøse for Covid-19-vaccinen, og som derfor ”føler”, at de kan mærke noget.
Nocebo-effekten, kalder medierne det.
Du kan læse Psst!s første historie om sagen lige her. Her vil du også finde links til og uddrag af mediernes skelsættende journalistiske mesterværker om de danskere, der “føler” sig ramt.
Studiet er selvrapporteret, ingen objektive biomarkører, ingen langtidsdata over 6 måneder. Andre studier (Norge, Tyskland) viser reelle fysiologiske ændringer.
Medierne, de loyale formyndere af Den Store Fortælling, har talt med nul vaccineskadede. De psykologiserer: Nogle få borger FØLER = TROR de er ramt. Nocebo = ny ”hysteri”-diagnose.
Psst! har på den anden side talt med en hel række vaccineskadede danskere – Anette, Louise, Martin, Ina, Karina og mange, mange flere.
Det er mennesker, der mistet sig selv. Martin, der altid arbejdede mindst 50 timers-uger har helt konkret regnet ud, at han har mistet 90 procent af sig selv. Psst! har talt med de mennesker, der ikke længere kan klare hverdagen. Elendige. Syge. I økonomisk ruin. Husk: De kom fra alle vegne. Mange var i fuldtidsarbejde – gode jobs – da de blev skadede af Covid-19-vaccinerne.
Siden de blev skadet, er de blevet svigtet fuldstændigt.
Især Pfizers mRNA-produkt har lagt den ene dansker efter den anden ned. Et meget usikkert og ineffektivt supervåben, viste det sig.
mRNA-produkterne er helt åbenlyst produkter, som medier og myndigheder i en verden fri for bestilte dagsordener burde undersøge til bunds – med et kritisk og ægte nysgerrigt udgangspunkt.
Vi går til de ubesvarede spørgsmål. Her får du – som altid – den uredigerede version af den mail, som Psst! sendte afsted den 6. november. Siden da har vi fulgt op to gange, men som sagt: Intet svar.
Først præsenterer vi os selvfølgelig høfligt, og så til humlen:
Jeg har med stor interesse læst pressemeddelelsen fra Århus Universitet og de Ritzau-telegrammer, der er gengivet i B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere. De er næsten helt ens, men her er et link til B.T.’s version.
Jeg har nogle spørgsmål – og det er ud fra pressemeddelelsen og nyhedshistorierne, hvor du er citeret.
Jeg tilbyder altid alle at udtale sig 100% uredigeret – uanset længde. Ligesom du meget gerne selv må komme med egne pointer – du behøver ikke kun at svare på mine spørgsmål.
Jeg håber meget, at du vil både svare, uddybe og komme med andre pointer. Psst! vil meget gerne bringe hvert et ord.
Spørgsmålene starter her:
Punkt 1:
BTs overskrift og underrubrik siger til sammen:
Overskrift: Bekymringen for covid-vacciner kan skabe symptomer
Underrubrik: Negativ helbredseffekt af covidvaccinen slog især igennem hos dem, der allerede var bekymrede på forhånd.
Mine spørgsmål:
1: Er det korrekt, at ”negativ helbredseffekt af covidvaccinen især slog igennem hos dem, der allerede var bekymrede på forhånd”? Er det en konklusion fra studiet?
2: Når man kæder underrubrikken sammen med overrubrikkens ”Bekymringen for covid-vacciner kan skabe symptomer”, giver overskrifterne så en dækkende beskrivelse af det, du siger, og det, som studiet siger?
Du må meget gerne uddybe.
Punkt 2:
I Århus Universitets egen pressemeddelelse lyder de overskrift og underrubrik således:
Overskrift: Covid-19-vacciner er ikke forbundet med langvarige symptomer for langt de fleste
Underrubrik: Studie har fulgt 90.000 danskere og viser ikke tegn på, at Covid-19-vaccinerede udvikler langvarige symptomer, men bekymring for vaccinerne kan ifølge forsker føre til symptomer.
De linjer siger til sammen, at Covid-19-vaccinerne er sikre og effektive, men at ”bekymring for vaccinerne kan føre til symptomer”.
Er det en dækkende konklusion for studiet og det, som du siger? At coronavaccinerne er sikre og effektive, men hvis du på forhånd var bekymret, så kan vaccinerne føre til symptomer?
Læs om Covid-19-vaccine-invaliderede Martin lige her:
”Forklaringen på forskellen kan ifølge forskeren ligge i den såkaldte noceboeffekt.
Det er det modsatte af placeboeffekten og betyder, at negative forventninger til en behandling kan udløse forskellige ukarakteristiske symptomer.
Dermed kan symptomerne være helt reelle for dem, der oplever dem. Men vaccinen er ikke nødvendigvis årsagen.”
Uddrag slut.
Er det korrekt gengivet af TV 2? Siger du her, at forklaringen på, at der er danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, er, at de er blevet skadet af noceboeffekten?
Hvis ja: Hvor mange gælder det? Er det alle, der bare tror, at de er skadet? Eller forestiller sig det? Er det halvdelen? Altså hvad taler vi om?
Punkt 4:
Tror du, at covid-19-vaccinerne reelt har skadet danskere? Vil du sige klart, at du tror, at covid-19-vaccinerne HAR skadet mennesker?
VIVEs undersøgelse konkluderer, at mennesker med alvorlige skader efter Covid-19-vaccination eksisterer, og at de er blevet svigtet.
Mener du, at mennesker med alvorlige skader efter Covid-19-vaccination eksisterer?
Mener du, at de er blevet svigtet?
Kan du forstå, at de mennesker ud fra pressemeddelelsen og artiklerne føler, at de bliver kaldt hypokondere, der i virkeligheden bare er ”bekymrede”?
Hvad præcis er undersøgelsens konklusion, og hvordan fandt I præcis frem til den konklusion? Hvordan og hvorfor er du på sikker grund, når du fx siger, at:
“Vores studie viser, at for langt de fleste er Covid-19 vaccinerne ikke forbundet med langvarige symptomer. Men det viser også, at de bivirkninger, som nogle mennesker oplever, kan hænge sammen med bekymringer og forventninger. Det er vigtig viden, fordi det kan være med til at nuancere debatten: Ikke ved at afvise, at folk har symptomer, men ved at belyse de mange faktorer, der kan spille ind.”
Punkt 6:
Der er masser af rapporter og undersøgelser, også peer-reviewed, der peger på meget store problemer med Covid-19-vaccinerne: DNA-forurening i mRNA-vacciner (f.eks. Pfizer/Moderna), Spike-protein i celler og blod. Bekræftet vedvarende tilstedeværelse i en gruppe af vaccinerede (over 700 dage i blodet hos personer med post-vaccination syndrom). Og vi kan jo tage Pfizers egen indlægsseddel og konstatere de første 50 bivirkninger. Nemt 50.
Det nævnes slet ikke – der nævnes kun bekymring og noceboeffekten? Hvordan kan det være?
Punkt 7 – sidste punkt:
Kan du ud fra pressemeddelelsen og de samlede artikler i medierne forstå, at historien lyder sådan her for mange mennesker:
De danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, i er virkeligheden bare ”bekymrede”.
Historien er, at vaccinen er sikker og effektiv. Men nogle få danskere FØLER noget – men bare rolig: Det er alt sammen ”i hovedet”.
Du er ikke rigtig syg. Du er bekymret. Det er bare dit hoved.
Min påstand vil være, at sådan læser de fleste det. Så spørgsmålet er:
Er det rigtigt læst? Er det i virkeligheden konklusionen?
✔️ En eksklusiv historie kun til modtagerne af nyhedsbrevet i hvert nyhedsbrev ✔️ Kort version af alle historier – hurtigt læst, hurtigt videre ✔️ Andet originalt indhold kun til modtagerne
