Medierne forsøger at give danskerne en spiselig forklaring på et emne, der optager danskerne: Heftigt stigende priser på mad.

Især oksekød er i fokus – alene fordi oksekød er steget over 117 procent på bare fire år. Som forbruger er man i dag overrasket, hvis oksekødet i supermarkedets kølediske ikke er et par kroner dyrere end i går. Eller også koster varen det samme, men i en mindre pakke.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Og den trend fortsætter ufortrødent. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne for oksekød fortsætter med at stige. Supermarkedskæderne melder en efter en ud, at smertegrænsen er nået for danskerne – de fravælger simpelthen oksekød. Det er blevet for dyrt.

Hvilken forklaring får forbrugerne så på, at en helt almindelig og samtidig en af vores mest sunde og nærende fødevarer på ganske kort tid er blevet et luksusprodukt, som almindelige forbrugere med et almindeligt husholdningsbudget simpelthen ikke har råd til længere?

Det kigger vi nærmere på nu.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

Mål nummer 1: Gør ikke forbrugerne klogere

Først og fremmest får forbrugerne en kvart sandhed – spækket med floskler, fyldord og varm luft. Tilsæt en spiseske af generelle, intetsigende og dovne fraser, og så er vi ved at være der.

Eksempler:

”Forklaringen på de høje priser skyldes lavere kvægbestande de senere år og en stor efterspørgsel i de varme måneder.”

Kilde: DR. Den historie finder du her.

DR har i øvrigt helt generelt valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er det, at oksekød er blevet så dyrt, at mange danskere nu simpelthen vælger det fra, en god nyhed for klimaet. Køerne er ifølge DR (gået rogue) meget farlige for os mennesker. De kalder det ’videnskab’.

”Rekordhøje priser på oksekød skyldes lavere kvægbestande, stor efterspørgsel og skrappe klimakrav til landmændene.”

Kilde: TV 2, der i det mindste har inddraget ”skrappe klimakrav” – men naturligvis uden at dykke ned i, hvordan de her ”skrappe klimakrav” reelt er en politisk krig mod koen. Vi skøjter glad afsted på selve overfladen af overfladen. Den finder du her.

”Hakket oksekød er blevet markant dyrere – effektive malkekøer er en af forklaringerne. Det handler dog ikke om de afgifter, som man har debatteret i flere år.”

Kilde … du har måske gættet det … Politiken. Den finder du (bag betalingsvæg) her.

Der er faktisk ikke så mange andre store medier, der direkte lyver for dig, de benytter sig mere af kvarte sandheder og en brusende flod af omhyggeligt udvalgte udeladelser, men Politiken vælger altså modigt den direkte løgn.

”Prisudviklingen skyldes især, at udbuddet af oksekød er mindre end efterspørgslen i Europa.”

Kilde: Ekstra Bladet, der på linje med alle de andre danske medier aldrig kunne finde på at stille spørgsmålet: HVORFOR er det mon blevet sådan? Næh nej, et stk. uforståelig floskel må være godt nok. Den finder du her.

”Det er en god nyhed, at prisen på oksekød »eksploderer«. Hvad skal vi gøre, når oksekødet bliver dyrere? Vi skal glæde os over alt det, vi vinder.”

Kilde: Information, der er så afhængig af mediestøtten, at de ville pakke alt sammen i det øjeblik, at den blev sløjfet. Sikke en historie, hva’? Du finder den (tro det eller ej: Bag betalingsvæg) lige her.

Og sådan bliver det ved. Du kan nemt finde et utal af tilsvarende ’forklaringer’, der er designet til at gøre dig lige præcis nul procent klogere.

Det er jo heller ikke formålet – formålet er at spise dig af.

Dummere må du dog gerne blive.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Det, du ikke skal vide

Det, du ikke hører om, er, at prisen på oksekød er eksploderet – og fortsætter med at eksplodere – fordi der fra politisk side er erklæret krig mod koen. Klimasynderen over dem alle. Ikke privatflyene, der hvert år står linet up i hundredvis i Davos, nix. Koen!

Derfor har vi i dag obligatorisk Bovaer. Skøre, klamme Bovaer, som langt de fleste danskere ikke aner en pind om, fordi mediernes såkaldte information om produktet i bedste fald har været en stærkt fordummende skønsang. En hyldest.

Derfor har vi i dag diverse CO2-afgifter.

Derfor kommer endnu en CO2-afgift på landbruget, der træder i kraft fra 2030. Den kommer yderligere til at øge produktionsomkostningerne. Ekspertgruppen (Svarer-udvalget, red.) anslår, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO2 kan øge prisen på en 500 grams pakke hakket oksekød med ca. 5 kroner. Så Psst! gætter på mindst det dobbelte.

Og derfor skal du i dag lede meget grundigt efter vinklen om, at fordyrelsen af oksekød med sikkerhed kommer til at have konsekvenser for folkesundheden i Danmark.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

117 procent mere for et dårligere produkt

Lige præcis nul medier fortæller om, hvad Bovaer har betydet for prisen på oksekød. Ikke engang en almindelighed om, at det bidrager til priseeksplosionen.

Men det gør Bovaer. Og det gør mere end det – skøre, klamme Bovaer forringer oveni det produkt, der er steget med over 100 procent på bare fire år.

Konventionelt hakket oksekød er nemlig ikke bare steget med over 100% på 4 år, det er lige præcis også blevet et dårligere produkt.

Hakket oksekød kommer især fra malkekøer. Når malkekøer ikke længere producerer tilstrækkeligt med mælk, slagtes de, og deres kød bruges ofte til hakket oksekød eller forarbejdede produkter.

Konventionelle malkekøer får i dag tilsat Bovaer i foderet. Danmark har (via en omvendt og højst usædvanlig politisk proces) som det første og eneste land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Altså tvang.

Og Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i kødet, ligesom der også er tegn på, at Bovaer påvirker køernes trivsel negativt, og det er mange forbrugere utilfredse med.

En prisstigning på langt over 100% oveni dårligere dyrevelfærd og en konkret forringelse af fødevaren i køledisken.

Bon appetit.

Danskerne finder sig – dokumenteret – i meget.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Hvad med folkesundheden?

Og så er der den ene vinkel, som danskerne fuldstændigt bliver snydt for: Hvad betyder den bevidste, målrettede udfasning af oksekød fra danskernes indkøbsseddel for folkesundheden i Danmark på længere sigt?

Oksekød er ekstremt sundt. Og har imponerende egenskaber, som er svære at finde i andre fødevarer.  

Oksekød er et næringskraftværk med protein, jern, zink og B12, der understøtter alt fra muskler til hjerne. Oksekødets sundhedsfordele er veldokumenterede.

Oksekød er for eksempel en fremragende kilde til komplette proteiner, der indeholder essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere.

Forfatter og kostrådgiver Jane Faerber har netop udgivet bogen ”PROTEIN MANIFESTET – MÆTHED, MUSKLER OG METABOLISME”, og hun skriver på madbanditten.dk om bogens baggrund:

”Jeg tror ikke, det er helt unfair at sige, at der er en kraftig og vedvarende anti-kød agenda i vores samfund.”

Og hun fortsætter:

”For mere end 10 år siden tog jeg kampen op mod fedtforskrækkelsen med udgivelsen af min første bog LCHF Spis dig mæt og glad. Dengang var det ikke spor kontroversielt at sige, at protein er vigtigt og at der skal mere kød/fisk/fugl på tallerkenen. Det var snarere sund fornuft. I dag er kød et af de mest politiserede emner. Kødet er fjernet fra kostcirklen (vor tids kostpyramide), som til gengæld har fået plads til både havrefras og cheerios. Det er en kæmpe forringelse og ærligt talt et sundhedsmæssigt fallit.”

Du kan se en video på madbanditten.dk, hvor hun på 2 minutter præsenterer bogens indhold. Det finder du lige her.

I videoen siger hun blandt andet, at:

”Problemet i vores nuværende sundhedsdiskurs er, at mange danskere tror, at protein er noget, som man godt kan få fra bælgfrugter. Men det er det altså ikke. Bælgfrugter indeholder på en god dag måske sølle 7-8 gram protein pr. 100 gram, og proteinerne derfra er ikke komplette proteiner. Det betyder, at din krop ikke kan bruge dem.”

Læs også: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Den del udelader vi bare

Mens alle danskere altså konstant får informationer om koen som den helt store, meget farlige klimasynder er der en hel gren af videnskaben, der blankt udelades.

Internationale institutioner som National Institutes of Health (NIH), Harvard, Journal of Animal Science, International Journal of Sport Nutrition and Exercise Metabolism, American Journal of Clinical Nutrition og mange andre lovpriser oksekødet sunde og nærende egenskaber.

Og herhjemme skriver fx Ernæringsfokus.dk, at:

“Det magre oksekød er næringstæt og bidrager med protein, B-vitaminer, jern, zink og selen. Mindre magre udskæringer bidrager med mættet fedt og er en vigtig kilde til D-vitamin. Derudover har kødet en høj biotilgængelighed, hvilket både gør det nemmere for kroppen at optage næringsstofferne, og tilstedeværelsen af lidt kød (og/eller C-vitamin) kan i sig selv fremme optagelsen af jern fra vegetabilske produkter”.

Men oksekødets fortræffeligeheder må du altså helst ikke blive klogere på.

Den del må du helst ikke vide om den fødevare, som danskerne i dag tvinges til at fravælge, fordi der fra politisk side er erklæret krig mod koen.

Måske også fordi vi ikke skal mindes om det løftebrud, som mange danskere heldigvis tydeligt husker.

Under valgkampen i 2022 udtalte statsminister Mette Frederiksen, at forbrugerne ikke skulle betale mere for hakket oksekød på grund af CO2-afgifter på landbruget:

”En enlig mor med tre børn, der går til fodbold, hun laver spaghetti kødsovs. Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som helt almindelige fødevarer”, sagde Mette Frederiksen, da stemmerne skulle i hus.

Det var dengang.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Anders Hviid, professor i epidemiologi og leder af afdelingen for Epidemiologisk Forskning ved Statens Serum Institut (SSI), svarer nu på de meget konkrete og voldsomme anklager fra Robert F. Kennedy Jr.

Han svarer på sitet trialsitenews.com, hvor Robert F. Kennedy også postede sin artikel.

Robert F. Kennedy leverede i sin artikel en sønderlemmende kritik af den danske undersøgelse “Aluminum-Adsorbed Vaccines and Chronic Diseases in Childhood: A Nationwide Cohort Study” af Andersson et al., offentliggjort i Annals of Internal Medicine – et tidsskrift udgivet af American College of Physicians. Du finder studiet her.

Studiet hævder at vise, at aluminiumholdige vacciner ikke er forbundet med neurologiske skader, herunder autisme og Aspergers syndrom, men USA’s sundhedsminister er mildt sagt ikke imponeret.

I opsigtsvækkende og særdeles skarpe vendinger anklager Robert F. Kennedy Jr. studiet for at være blandt andet “videnskabeligt uredeligt. Manipulation. Bevidst vildledende. Et farligt bedrag. Et bedragerisk propagandastunt” ligesom han anklager forfatterne for at have ”klare interessekonflikter.”

Du kan læse Psst!s artikel om RFK Jr.’s kritik lige her.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

“Unødvendigt skarpt sprog”

Anders Hviid åbner sit svar således:

”I sin debatartikel offentliggjort 1. august 2025 på Trialsite News rejser den amerikanske sundhedsminister en række metodologiske bekymringer, formuleret i unødvendigt skarpt sprog, om vores studie af aluminium-adsorberede vacciner og tidlige børnesygdomme, offentliggjort 15. juli i Annals of Internal Medicine.

Herefter opsummerer Anders Hviid de konkrete kritikpunkter fra den amerikanske sundhedsminister – som Anders Hviid ser dem:

  • Udelukkelse af dødsfald, diagnoser før 2-årsalderen, usandsynlige eksponeringsoptegnelser.
  • Collider bias fra sundhedsbesøg.
  • Tilsyneladende beskyttende effekter.
  • Manglende brug af børn, der ikke modtog aluminium-adsorberede vacciner, som kontrolgruppe.
  • Antagelse om lineær dosis-respons.
  • Justering for fødselsår.
  • Brug af hospitalsregistre til udfaldsregistrering.
  • Fejlklassifikation af eksponering – underregistrering.
  • Dansk vaccinationsplan for forskellig fra den amerikanske.
  • Udeladelse af sårbare underpopulationer baseret på kendte genetiske risikofaktorer.
  • Supplerende resultater, der modsiger hovedartiklen.

Du kan læse Anders Hviids svar i sin fulde ordlyd (på engelsk) på trialsitenews.com lige her.

Anders Hviid fortsætter:

”Mange af de punkter relaterer sig til specifikke studiedesignvalg, som det er rimeligt at rejse og diskutere, gerne på en respektfuld måde. Mange af disse kommentarer er allerede blevet offentliggjort på Annals of Internal Medicines hjemmeside, hvor vi har svaret på nogle og vil besvare resten i de kommende uger. Jeg tilbød også et indledende svar på kritikernes hovedpunkter til TrialSite News,” skriver Anders Hviid, der indledningsvis tager fat i RFK Jr.’s anklage om ”en undersøgelse, der er så dybt mangelfuld, at den ikke fungerer som videnskab, men som et bedragerisk propagandastunt fra medicinalindustrien. Arkitekterne bag denne undersøgelse designede den omhyggeligt for ikke at finde skader.”

Anders Hviid skriver:

”Påstanden om, at vi har designet studiet til at finde ingen sammenhæng, kan let modbevises. Designet er inspireret af Daley et al.s studie, som observerede en dosis-respons-sammenhæng mellem aluminiumseksponering fra vacciner og astma ved 5-årsalderen i Vaccine Safety Datalink. Jeg blev spurgt, om vi kunne gentage denne fund i danske data. Den 23. juni 2023 præsenterede jeg vores foreløbige resultater for Advisory Committee on Immunization Practices med et studiedesign så tæt som muligt på det oprindelige. Vi kunne ikke replicere Daley et al.s fund. Det nuværende studie er en videreudvikling af dette design med flere udfald end blot astma.”

Anders Hviid henviser her til Daley et al.s studie, som undersøgte sammenhængen mellem aluminiumseksponering fra vacciner før 24-månedersalderen og vedvarende astma i alderen 24 til 59 måneder. Studiet er publiceret i Academic Pediatrics i 2023 under titlen “Association Between Aluminum Exposure From Vaccines Before Age 24 Months and Persistent Asthma at Age 24 to 59 Months” af Daley MF, Reifler LM, Glanz JM, et al.

Du finder et link til det studie her.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Spørgsmålstegn ved studiets uafhængighed

Anders Hviid adresserer også, at Robert F. Kennedy Jr. i meget klar tale sætter spørgsmålstegn ved undersøgelsens uafhængighed. RFK Jr. skrev blandt andet, at:

“Tre af undersøgelsens forfattere er tilknyttet Danmarks Statens Serum Institut (SSI), et statsejet vaccineselskab, der udvikler en række aluminiumholdige vacciner. SSI anskaffer og leverer også vacciner til det danske nationale vaccinationsprogram – en klar institutionel interessekonflikt i betragtning af dets rolle i at støtte vaccineproduktion og fremme vaccineoptag. Alligevel erklærede to af de tre forfattere ingen interessekonflikter. Den ledende forfatter, Anders Hviid, rapporterede finansiering fra kilder, herunder Novo Nordisk Fonden, som er direkte knyttet til medicinalgiganten Novo Nordisk og opretholder en betydelig investeringsportefølje i industrien. Sådanne tilknytninger rejser spørgsmål om undersøgelsens uafhængighed.”

Anders Hviid svarer:

”Sundhedsministeren sætter spørgsmålstegn ved studiets uafhængighed af industrien. Han fremhæver, at jeg har modtaget bevillinger fra Novo Nordisk Fonden. Disse er urelaterede bevillinger til at studere behandlinger af hjertesvigt og udvikle kausal maskinlæring. Novo Nordisk Fonden er en af de største støtter af sundhedsvidenskab i Danmark. For perspektiv: Professor Peter Aaby, som sundhedsministeren offentligt har rost for sin vaccineforskning, har også været finansieret af Novo Nordisk Fonden, har modtaget Novo Nordisk-prisen og var ansat hos SSI i mange år.”

Læs også: RFK Jr. erklærer krig mod autisme-epidemien

Afviser bedrageri

Anders Hviid afslutter sin artikel med ”kategorisk at afvise bedrageri”, som Robert F. Kennedy Jr. ellers direkte beskylder studiet for.

”Afslutningsvis fastholder jeg, at vores studie ikke understøtter hypotesen om, at aluminium brugt som adjuvans i vacciner er forbundet med øget risiko for tidlige børnesygdomme. Ingen af sundhedsministerens kritikpunkter er væsentlige. Den bedste måde at evaluere denne hypotese på i øjeblikket er at bruge observationsdata og -metoder, hvilket vi har gjort med gennemsigtige og stringente statistiske analyser. Jeg afviser kategorisk, at der er involveret nogen form for bedrageri, som sundhedsministeren antyder.”

Psst! har sendt vores egne spørgsmål afsted til SSI/Anders Hviid – ni konkrete spørgsmål, der naturligvis tager udgangspunkt i Robert F. Kennedy Jr.’s alvorlige anklager – og vi håber naturligvis fortsat på at få vores egne svar direkte fra kilden.

Vi har (som altid) lovet, at SSI/Anders Hviid vil få bragt deres svar (og alle øvrige kommentarer) 100% uredigeret – om det så kræver 10 A4-sider. Skulle de ønske det.

Ingen danske medier har dags dato (4. august kl. 14) skrevet ét bogstav om anklagerne fra USAs sundhedsminister. Det til trods for, at samtlige danske medier har gengivet SSIs pressemeddelelse, der frikender aluminiumholdige vacciner for at være forbundet med neurologiske skader.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

USAs sundhedsminister Robert F. Kennedy retter nu alvorlige og voldsomme anklager mod den danske undersøgelse “Aluminum-Adsorbed Vaccines and Chronic Diseases in Childhood: A Nationwide Cohort Study” af Andersson et al., offentliggjort i Annals of Internal Medicine – et tidsskrift udgivet af American College of Physicians. Du finder studiet lige her.

Studiet hævder at vise, at aluminiumholdige vacciner ikke er forbundet med neurologiske skader, herunder autisme og Aspergers syndrom, og er blevet gengivet 100 procent ukritisk med netop den konklusion i samtlige danske medier: DR, TV 2, Berlingske, Politiken, B.T. og mange, mange flere. Selv Se og Hør skrev det.

Alle danske medier frikendte aluminiumholdige vacciner, fordi SSI frikendte aluminiumholdige vacciner. Nul spørgsmål. Nul noget som helst.

Et ganske lille udpluk af den information, som vores frie og uafhængige medier har serveret til danskerne om den store danske undersøgelse. Screenshot: Google.

Statens Serum Institut (SSI) skriver selv følgende om studiet i deres pressemeddelelse fra juli 2025:

“Stort dansk studie: Ingen sammenhæng mellem vacciner og autisme eller 49 andre helbredstilstande. Nyt dansk studie viser ingen sammenhæng mellem aluminium i børnevacciner og 50 helbredstilstande som autisme, astma og autoimmune lidelser. Studiet bekræfter dermed sikkerheden i det danske børnevaccinationsprogram.”

Og et uddrag mere fra samme pressemeddelelse, som samtlige danske medier ukritisk har videregivet:

“Et nyt, omfattende dansk registerstudie, det hidtil største af sin art, understøtter sikkerheden af det danske børnevaccinationsprogram. Studiet, der omfatter data fra over 1 million børn, finder således ingen øget forekomst af eksempelvis autisme, astma eller autoimmune lidelser hos vaccinerede børn.

“Vores resultater er betryggende. Ved at analysere data fra over 1 million danske børn, har vi ikke fundet noget som helst, der peger i retning af, at den meget lille mængde aluminium, der anvendes i børnevaccinationsprogrammet, øger risikoen for 50 forskellige helbredstilstande i barndommen,” siger læge Niklas Andersson fra Staten Serum Institut (SSI), der er førsteforfatter til studiet.”

Du finder SSI’s pressemeddelelse, der sikrede, at alle danskere blev eksponeret for konklusionen om, at aluminiumholdige vacciner er ganske harmløse, lige her.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

“Katastrofale beviser på skade”

I et opslag på X samt en tilhørende artikel, der er skrevet af USAs sundhedsminister selv, sammenfatter RFK Jr., det, som han kalder ”den lange række af statistiske kneb, som de industrifinansierede forfattere brugte til at opnå deres vildledende resultater.”

Du finder X-opslaget her.

Og artiklen finder du her.

RFK Jr. siger, at studiets forfattere bevidst har skjult supplerende data, der direkte modsiger studiets egen konklusion:

“Skarp kritik fra det videnskabelige samfund har nu tvunget forfatterne til at offentliggøre deres supplerende data, som viser katastrofale beviser på skade. Disse data er en knusende anklage mod aluminiumholdige vacciner og modsiger direkte den offentliggjorte undersøgelses konklusioner.”

Han siger også, at:

“Dataene viser en statistisk signifikant 67% øget risiko for Aspergers syndrom pr. 1 mg stigning i aluminiumseksponering blandt børn født mellem 2007 og 2018. Sammenlignet med gruppen med moderat eksponering var der for hver 10.000 børn i kohorten med højest aluminiumseksponering: 9,7 flere tilfælde af neuroudviklingsforstyrrelser, 4,5 flere tilfælde af autistisk forstyrrelse og 8,7 flere tilfælde af den bredere kategori af autismespektrumforstyrrelser.”

Han kalder det, at studiet udelader de data, for et “farligt bedrag”.

Læs også: Klapjagten på Kennedy

Bedrag by design

I sin omfangsrige artikel skriver RFK Jr. desuden, at studiet havde en klar hensigt om at udelukke de børn, der var i højeste risiko for at udvise skader:

“Et nærmere kig afslører en undersøgelse, der er så dybt mangelfuld, at den ikke fungerer som videnskab, men som et bedragerisk propagandastunt fra medicinalindustrien. Arkitekterne bag denne undersøgelse designede den omhyggeligt for ikke at finde skader. Fra starten udelukkede Andersson et al. de børn, der var mest tilbøjelige til at vise skader forbundet med høj eksponering for aluminiumsadjuvanter (stoffer, der bruges i nogle vacciner, herunder børnevacciner, for at forstærke kroppens immunrespons, red.) i børnevacciner.

Udelukkelsen omfattede alle børn, der døde før toårsalderen, dem der tidligt blev diagnosticeret med luftvejssygdomme og en forbløffende gruppe på 34.547 børn – 2,8 % af undersøgelsespopulationen – hvis vaccinationsregistre viste de højeste eksponeringsniveauer for aluminium.

Disse valg tyder på en hensigt om at udelukke de børn, der var i højeste risiko for skader,” skriver Robert F. Kennedy Jr.

Robert F. Kennedy fortsætter med at anklage studiets forfattere for at have “en klar institutionel interessekonflikt”, og han fremhæver, at to af de tre forfattere ikke af sig selv deklarerede, at de havde interessekonflikter. Og han stiller samtidig spørgsmålstegn ved undersøgelsens uafhængighed:

“Tre af undersøgelsens forfattere er tilknyttet Danmarks Statens Serum Institut (SSI), et statsejet vaccineselskab, der udvikler en række aluminiumholdige vacciner. SSI anskaffer og leverer også vacciner til det danske nationale vaccinationsprogram – en klar institutionel interessekonflikt i betragtning af dets rolle i at støtte vaccineproduktion og fremme vaccineoptag. Alligevel erklærede to af de tre forfattere ingen interessekonflikter.”

Og han fortsætter:

“Den ledende forfatter, Anders Hviid, rapporterede finansiering fra kilder, herunder Novo Nordisk Fonden, som er direkte knyttet til medicinalgiganten Novo Nordisk og opretholder en betydelig investeringsportefølje i industrien. Sådanne tilknytninger rejser spørgsmål om undersøgelsens uafhængighed og understreger behovet for at hæve internationale standarder for guldstandardvidenskab, som beskrevet i Trump-administrationens nylige bekendtgørelse, der kræver gennemsigtighed, reproducerbarhed og datadeling.”

Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

Tidsskriftet bør “straks trække undersøgelsen tilbage”

RFK Jr. skriver i sin artikel, at tidsskriftet Annals of Internal Medicine straks bør trække den “stærkt mangelfulde undersøgelse tilbage.”

“Denne undersøgelse lider ikke kun af metodologiske begrænsninger. Dens designfejl er afgørende. Det eneste, denne undersøgelse beviser, er den gennemgribende korruption af de videnskabelige tidsskrifter, der udgiver sådanne skrald-ind, skrald-ud øvelser i statistisk manipulation. Annals of Internal Medicine bør straks trække denne stærkt mangelfulde undersøgelse tilbage,” skriver RFK Jr.

Og en sidste passage fra artiklen:

”Ved at udelukke uvaccinerede børn fra meningsfuld analyse, skjule rådata og stole på skjulte statistiske antagelser eksemplificerer denne undersøgelse den slags institutionel tilsløring, der fortsætter med at undergrave offentlig tillid. Hvad der er nødvendigt, er ikke mere statistisk modellering designet til at begrave signaler om skade, men uafhængig forskning baseret på fuld gennemsigtighed, metodologisk integritet og modet til at konfrontere ubehagelige sandheder.”

Psst! er i fuld gang med at forberede en række spørgsmål til studiets forfattere og Statens Serum Institut (SSI). De spørgsmål vil være i SSIs indbakke i morgen, mandag den 4. august.

Her stiller vi en række konkrete spørgsmål ligesom vi (som altid) giver forfatterne/SSI retten til fuldstændigt uredigeret til at give deres mening/vurdering til kende. Om det så kræver 10 A4-sider – der bliver ikke fjernet et komma.

Derfor håber (og forventer) vi naturligvis, at SSI og studiets forfattere vil svare på den meget konkrete og alvorlige kritik, der rettes af det danske studie af USAs sundhedsminister.

Psst! følger historien tæt, og følger op, så snart der er nyt.

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, har også ved tidligere lejligheder udtalt sig kritisk om obligatorisk Bovaer, og Psst! har også selv været flere lejligheder henvist til og/eller citeret Dyrenes Beskyttelse.

Eksempel på Dyrenes Beskyttelses eget indhold om Bovaer her.

Så det, der er nyt her, er, at det nu er Psst!, der stiller spørgsmålene. Det synes vi er vigtigt, og vi havde også nogle konkrete spørgsmål, som Dyrenes Beskyttelse nok ikke er blevet stillet før.

Sophie Hastrup Christensen har nu svaret, og vi bringer i vanlig stil både spørgsmål og svar 100% uredigeret.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

En stor bunke samlet viden

Psst! har efterhånden talt med mange vidende og engagerede mennesker og organisationer i løbet af vores løbende dækning af Bovaer: Dyrlæger, kvægdyrlæger, foreninger, myndigheder (som fx Fødevarestyrelsen), landmænd, elever, uddannelsesinstitutioner og flere endnu.

Og så er der dem, der desværre ikke har villet tale med Psst! Som for eksempel Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har samarbejdet/samarbejder med industrien, myndighederne og DSM (virksomheden bag Bovaer), samtidig med, at han bliver brugt som landets førende ekspert af de danske medier.

Interessant mønster.

Danmark gjorde 1. januar 2025 brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Som det første og hidtil eneste land i verden. Selv her efter mere end et halvt år har ikke ét andet land vurderet, at Danmarks løsning er den rigtige for dem.

Dog skal det indskydes, at Psst!s dækning også viser, at Bovaer går global sejrsgang, og at midlet på forunderlig vis vinkes lige igennem rent politisk.  Ligesom det også skete (med en nærmest omvendt politisk proces) i Danmark.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Nederst i artiklen her finder du derudover links til samtlige af Psst!s historier om Bovaer (undtagen de historier, der er eksklusivt for nyhedsbrevet).

Psst! er selvfølgelig glad for, at også Dyrenes Beskyttelse har svaret på direkte og konkrete spørgsmål, og herunder ser du det skriftlige interview – ganske uredigeret.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Et klart tilbageskridt

8 ud af 10 konventionelle malkekøer kommer aldrig på græs, og du giver i artiklen udtryk for, at det tal vil stige yderligere – blandt andet på grund af Bovaer. Hvad er konsekvenserne af det?

”Det er en meget bekymrende udvikling. I dag er der nogle konventionelle køer, der er så heldige at komme på græs i sommerhalvåret, og de risikerer nu at skulle på stald året rundt. Desuden sender man ikke ligefrem et politisk signal til landmanden om, at køer selvfølgelig skal på græs. En god græsmark giver køerne mulighed for at udleve deres naturlige adfærd – de får motion, social kontakt på mere naturlig præmis end i stalden og adgang til blødt underlag, hvilket er gode velfærdsparametre. At Bovaer bliver en grund til at holde køerne inde på stald, er derfor et klart tilbageskridt for dyrevelfærden. Det er ikke koen, der skal betale prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Tværtimod skal den være en del af løsningen på et bæredygtigt fødevaresystem, hvor natur, klima og dyrevelfærd går hånd i hånd.”

Videnskabelig dokumentation påkrævet

Hvad har I (i løbet af det halve år, der er gået siden DK som det eneste land i verden gjorde Bovaer obligatorisk) hørt/modtaget i forhold til, hvad køerne selv synes om Bovaer? Er I blevet klogere?

”Det er vigtigt for os, at effekten af Bovaer på dyrenes velfærd bliver videnskabeligt dokumenteret af dyrevelfærdsforskere. Det er forkert at basere det på den enkelte landmands observation af dyrene. Da danske dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet gang på gang har fastslået, at dyrevelfærden ikke er ordentlig undersøgt, og de udtrykker bekymring for dyrene, så er det uacceptabelt, at der stilles lovkrav om at bruge det til konventionelle malkekøer. Man er først samtidig med lovkravet gået i gang med at lave egentlig forskning i dyrevelfærden, og det er jo den forkerte vej rundt.”

Forringet dyrevelfærd

Når Bovaer nu er stærkt medvirkende til, at malkekøer aldrig kommer ud under åben himmel, hvad er så konsekvensen for dyrevelfærden?

”Konsekvensen er forringet velfærd. Dels ved vi ikke, om Bovaer har negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Dels forudsætter lovkravet, at køerne ikke må komme på græs, når de fodres med Bovaer. Græsning er en grundlæggende del af god dyrevelfærd for køer. Det bør ikke være køerne, der betaler prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Især ikke når der findes andre løsninger.”

Excel-arks logik..?

De (industrien og myndighederne, red.) siger, at “effekten af Bovaer er mere usikker”, når køerne går ude, hvordan tolker du det? Tallene er nemmere at smide ind i et excel-ark, hvis man bare holder køerne inde i stalden. Er det sådan, det skal forstås? Hvordan forstår du det?

”Ja, sådan kan det nok godt tolkes. Effekten af Bovaer skal jo bruges i et klimaregnskab, hvor udledningen af klimagasser skal dokumenteres. Når man holder dyrene inde i stalden, kan man kontrollere, måle og dosere koens foder og de kemiske fodertilsætningsstoffer som Bovaer mere præcist. Men det er i den grad på koens bekostning.”

Helt vildt at tilpasse koen

I Psst!s historie med dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med kvæg i en menneskealder, siger han følgende:

“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Hvad er dit take på det udsagn? Har han ret? Tager han fejl?

Du kan læse hele Psst!s interview med Jørn Erri lige her.

”Han har en vigtig pointe. Det er helt vildt, at man vil ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, hvor metanudledningen er et resultat af dens omsætning af planterige materialer til energi. Det er en helt naturlig proces for koen og sådan, at den virker. Det er ikke et problem for koen. Det er et problem i forhold til, at der udledes for mange drivhusgasser. I stedet for at tilpasse koen, så burde man kigge efter andre løsninger og bruge kræfter på at ændre vores fødevaresystem, så koen igen blev vigtig i forhold til naturpleje og biodiversitet.”

Psst! siger mange tak til Sophie Hastrup Christensen og Dyrenes Beskyttelse for svarene.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Robert F. Kennedy Jr., er på den korte video flankeret af NIH Director Dr. Jay Bhattacharya og FDA Commissioner Dr. Marty Makary. Han siger:

”Jeg kunne ikke være mere tilfreds med at annoncere, at fra i dag er Covid-19-vaccinen til sunde børn og gravide blevet fjernet fra CDCs (Centers for Disease Control and Prevention) anbefalede vaccinationsprogram. Sidste år opfordrede Biden-administrationen sunde børn til at få endnu et skud af Covid-19-vaccinen på trods af manglen af nogen som helst klinisk data, der kan understøtte den gentagne booster-strategi.”

Se videoen på X lige her.

Screenshot af videoen, hvori RFK Jr. erklærer, at USA ikke længere anbefaler raske børn og gravide at blive vaccineret imod Covid-19.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

Danmark anbefaler Covid-19-vaccination af gravide

Så lige nu og her er forskellen på Danmark og USA konkret, at danmark fortsat anbefaler at gravide kvinder får Covid-19-vaccination.

Det undrede allerede for et år siden både Frederik Schaltz-Buchholzer, der er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning, og Christine Stabell Benn, der er læge, professor og vaccineforsker.

I Psst!s artikelserie ”De samme 10 spørgsmål” sagde Frederik Schaltz-Buchholzer:

“Jeg er især meget imod anbefalingen om at vaccinere gravide, da der slet ikke er udført tilstrækkelige randomiserede studier i denne aldersgruppe,” sagde han.

Og Christine Stabell Benn var på linje. Til spørgsmålet om hun opfatter Danmarks anbefaling til gravide som god videnskab, svarede hun:

”Nej. Med hensyn til gravide er der ikke lavet lodtrækningsstudier af effekten på den samlede sundhed for mor og barn ved COVID-19 vaccination i graviditeten.”

Allan Randrup, der er læge og professor i experimentel virologi, havde dog et andet take:

”Når det gælder gravide, så skal man altid forholde sig forsigtigt, men EMAs (Det Europæiske Lægemiddelagentur, red.) gennemgang af en række studier på området, har ikke dokumenteret øget risiko for hverken gravide eller deres ufødte børn. Da man har fundet et antal svære tilfælde af Covid-19 følger hos gravide, og da vaccinen synes lige så effektiv i denne gruppe, mener jeg anbefalingen ud fra vores nuværende viden er korrekt,” sagde han.

I forhold til anbefalinger til børn, som i USA gik helt ned til børn fra 6 måneder, ophørte Danmark med at anbefale COVID-19-vaccination til børn og unge under 18 år i løbet af foråret 2022. Danmark anbefalede aldrig børn under 5 år til at blive vaccineret mod Covid-19.

Læs også: RFK Jr.’s nådesløse balancegang

De er korrupte

Sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. var ikke færdig for dagen. Han stillede op i podcasten “The Ultimate Human” med Gary Brecka, der får en varm anbefaling med herfra.

Link til podcasten på YouTube lige her.

Og det er en eksplosiv omgang.

Robert F. Kennedy Jr. erklærer fx nærmest krig mod sundhedsfaglige tidsskrifter, der normalt omtales som anerkendte.

“Vi kommer sandsynligvis til at stoppe med at udgive i The Lancet, New England Journal of Medicine, JAMA (Journal of the American Medical Association, red.) og andre tidsskrifter, fordi de alle er korrupte. Selv lederne af disse tidsskrifter – som Marcia Angell, der i 20 år var chefredaktør for New England Journal of Medicine – siger, at “vi ikke længere er et videnskabeligt tidsskrift. Vi er et redskab for farmaceutisk propaganda”,” siger RFK Jr., der i podcasten fremlægger en klar plan for at bekæmpe den korruption, som han omtaler:

1: NIH-forskere vil stoppe med at publicere i disse korrupte tidsskrifter, medmindre der sker væsentlige reformer.

2: NIH vil afsætte 20 % af sit budget til replikeringsstudier – for at genoprette videnskabelig integritet.

3: Peer review-processen vil blive gennemsigtig og offentlig.

4: Nye, uafhængige NIH-støttede tidsskrifter vil blive lanceret inden for hvert sundhedsinstitut – og blive den nye standard for legitim videnskab.

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

Nyhedsværterne er betalt af Big Pharma

RFK Jr. runder også medierne, der aktivt modarbejder RFK Jr.’s plan om at omdanne sundhedssystemet fra et system, der tjener Big Pharma, til et, der faktisk tjener befolkningen.

I podcasten forklarer Kennedy Jr., hvorfor tv-nyheder pludselig stoppede med at kritisere medicinalindustrien.

For tyve år siden var det ikke usædvanligt at se nyhedsindslag, der stillede spørgsmål ved vacciners sikkerhed eller effektivitet. Men så blev der stille. Ifølge Kennedy blev den tavshed købt for medicinalindustriens annoncekroner.

Big Pharma nøjes ikke med at reklamere på tv-nyheder, siger han. De vil “kontrollere indholdet.”

Kennedy afslører, at Fox News’ grundlægger Roger Ailes engang fortalte ham, at 75 procent af annonceindtægterne til aften-nyhedsudsendelserne kommer fra medicinalfirmaer.

”Anderson Cooper, Lester Holt eller Jake Tapper… deres lønseddel siger måske CNN, men kommer i virkeligheden fra medicinalfirmaer, og det ved de godt. De ved, at de skal holde sig på stregen, og at de skal skræmme os alle med infektionssygdomme. De skal få os til at rette ind efter medicinalindustriens krav. De giver os ikke ægte nyheder, og de stiller ikke de spørgsmål, som de bør stille. Hvis du ser på nyhedsprogrammer som 60 Minutes eller endda Sanjay Gupta (CNNs lægefaglige ekspert, red.) – for 20 år siden sagde de: ‘Der er problemer med vacciner eller andre lægemidler. Det ville de aldrig gøre i dag.”

Der er masser af andet spændende og eksplosivt materiale i podcasten – fx gennemgangen af den meget interessante konstruktion om, hvem der egentligt betaler for alle medicin-reklamerne, der præger amerikansk tv.

Giv den chancen.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Danske medier kan godt begynde at glæde sig. Der er flere penge på vej – direkte fra borgerne.

Det har Psst! forudsagt før, og ingen andre end Mette Frederiksen, vores statsminister, leverer nu nye indicier på, at mediernes statsstøtte snart kommer på opfedning. For Mette Frederiksen har nemlig ”brug for” at danskerne holder sig til de rigtige medier.

Det sagde hun i ugens løb i Svendborg.

”Jeg får brug for, at alle danskere er MED i de kommende år. Og bidrager. Og det kan man gøre på mange måder. Unge, der melder sig som værnepligtige. Flere, der laver frivilligt arbejde. OG: Bruger de rigtige medier. Fordi vi kommer til at blive oversvømmet med fake news, misinformation, påvirkningskampagner og kunstig intelligens. Derfor er det vigtigt, at så mange danskere som overhovedet muligt bruger jer gamle medier, hvor kan man stole på, hvad der bliver sagt,” siger Mette Frederiksen.

Podcasten ’Avistid’, der blev publiceret den 14. maj, har samlet talestregerne sammen, og den podcast kan du høre her. Bare spol frem til ca. 3:40 – så kommer statsministerens guldklumper snart efter væltende.

I podcasten, der består af Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik, Hans Mortensen og Arne Hardis (begge erfarne politiske journalister og kommentatorer), kan man også høre, at panelet er enige om, at det er smart af Mette Frederiksen at fedte for medierne, fordi det kan medierne godt lide.

Du kan nu tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev, hvilket er enormt vigtig for Psst!s videre færd. Du finder alle detaljer om nyhedsbrevet lige her.

Mads, du glemte “hvorfor”

Der har længe været tegn i sol, måne, stjerner og planeter på, at medierne, der i stor stil og på trods af mediestøtten er ved at synke, inden længe vil få flere penge.

For eksempel lærte vi i Mads Brüggers (Frihedsbrevets direktør og chefredaktør, red.) mystiske og enormt selvfede ’Grundlovstale’, at de danske medier har mistet 800 millioner kroner i omsætning fra 2018-2022. At de alle kæmper for at overleve.

Hvorfor Mads Brügger, der har ansvaret for gesjæften Frihedsbrevet, opfordrede alle danskere til at tegne abonnement hos andre såkaldt ’seriøse’ medier, er den dag i dag en gåde, der ikke er blevet knækket. Måske Mads Brügger bare er en underlig direktør, der ønsker at give sine konkurrenter flere penge. Mystifistisk.

Mads Brügger siger desværre ikke noget om, hvorfor de danske medier har mistet 800 millioner kroner.

En central del af forklaringen er ellers meget vigtig – den kan man ikke bare sådan udelade. Man BØR ikke i hvert fald. Den lyder: Folk er ikke tilfredse med det produkt, som medierne tilbyder.  

Læs også: Berlingskes smædeskrift om Musk skilt ad – vil chefredaktøren svare?

Troværdighed i frit fald

Vi ved med sikkerhed, at folk ikke er tilfredse med mediernes produkter, og det ved vi ud fra flere parametre.

Oveni de økonomiske bøllebank, som floden af opsigelser fra helt almindelige mennesker, der ellers altid har orienteret sig via traditionelle medier, giver, står det nemlig også ganske horribelt til med mediernes troværdighed.

I USA har Gallup lavet målinger på tillid til medierne siden 1970’erne, og deres data viser et dramatisk fald i troværdighed. I midten af 1990’erne udtrykte over 50 procent af amerikanerne høj tillid til medierne. I de seneste år er dette tal faldet til omkring 30 procent.

Europæiske massemedier har ligeledes i løbet af de sidste 25 år oplevet et gedigent troværdigheds-crash.

Offentlighedens tillid til medierne, der ifølge medierne selv er frie og uafhængige, har aldrig været værre. Og folk oplever, at medierne overhovedet ikke er frie og uafhængige. Tværtimod.

Reuters og Eurobarometer er i øvrigt bare to af de enheder, der undersøger mediernes troværdighed i Europa, og den samlede konklusion er, at troværdigheden fortsat kun vil kende en retning: Nedad.

Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

Redaktionel produktionsstøtte

Hvert år yder Kulturministeriet såkaldt ”redaktionel produktionsstøtte” til nyhedsmedier til produktion af redaktionelt indhold. Redaktionel produktionsstøtte kan søges én gang om året og i 2024 søgte 94 medier redaktionel produktionsstøtte.

Det er Medienævnet, der vurderer og træffer afgørelse vedrørende ansøgninger om redaktionel produktionsstøtte og fredag den 14. juni blev resultatet offentliggjort. Af de 94 ansøgere blev 74 imødekommet.

I alt blev cirka 391,8 millioner kroner uddelt i mediestøtte.

Læs også: Når pressens spidser vander høns

Berlingske Media og JP/Politikens Hus er år efter år de største modtagere af mediestøtten, og det gælder også for 2024. Berlingske Media modtog i alt 44.5 millioner kroner og JP/Politikens Hus indkasserede 44 millioner kroner.

Både Berlingske Media og JP/Politikens har ansatte, der har mediestøtten som konkret ansvarsområde, og de udnytter metodisk reglerne til at søge mest muligt i støtte.

Men faktisk bryder de sig ikke spor om støtten, påstår de.

“Stod det til Jyllands-Posten, blev støtteordningerne stort set afskaffet. Pressefrihed og stærke medier er en forudsætning for det danske demokrati. Et demokrati, hvor oplysningen, samtalen og de frie ord er limen i et værn mod vold, polarisering og statsstyring”, skrev Jyllands-Posten i en leder fra juli 2024, og Anders Krab-Johansen, der er koncernchef for Berlingske Media, gav i august 2023 udtryk for sin klare afstandtagen til mediestøtten:

”Mange synes, at det er mærkeligt, at frie medier skal have mediestøtte, og jeg er enig. Det er en uskik, som begyndte med, at statens postvæsenet gav rabat til omdeling af aviser i demokratiets navn. Det var dengang. Nu koster mediestøtten skatteyderne 395 millioner kroner årligt til deling mellem et hav af private medier,” sagde han.

Sikke underligt, at medierne styrtdykker både på indtjening og troværdighed.

Og Kristeligt Dagblad, Weekendavisen, Information med flere, der tager så meget vand ind, at havbunden er næste (og eneste) logiske destination: Hæng i! Hold ud! Skovl vandet ud med jeres hænder om nødvendigt – gør alt, hvad I kan for at holde skuden flydende.

Hjælpen ER på vej!

***

[email protected]

Psst! får ikke statsstøtte, og kommer aldrig til at få det. Hvis du vil hjælpe Psst! fremad og samtidig modtage et godt og spændende produkt hver eneste uge, bør du overveje at tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Du finder alle detaljer lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Illustration: Mads Ortmann

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du kommer ikke til at se andre medier gøre det. For hvis de gjorde, ville deres forbrugerforagtende, manipulerende, myndighedsleflende fortælling, spækket til randen med udeladelser af afgørende informationer, kollapse som et sandslot, der bliver ramt af en bølge.

Derfor har Psst! gjort det.

På X oprettede Psst!s journalist en simpel afstemning, og på Facebook og LinkedIn efterlyste vi forbrugernes holdninger/synspunkter.

Konkretisering:

På X lød spørgsmålet:

”Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner?”

Afstemningen, der var aktiv i 24 timer, gav tre svarmuligheder:

1: Ja 2: Nej og 3: Hvad er Bovaer? (selvfølgelig ment som en svarmulighed for dem, der ikke har læst/hørt noget om Bovaer).

I alt 957 stemmer blev afgivet, og dette er resultatet:

Et massivt flertal siger, at de har ændret deres indkøbsvaner på grund af indførslen af Bovaer, som Danmark som det første land i verden har gjort obligatorisk.

Udover selve afstemningen er der også kommet mange kommentarer fra de personer, der har afgivet deres stemme. Både på denne og også andre tråde.

Psst! er fyldt et år – her er de største historier

Hundredvis af kommentarer

På Facebook var der ingen afstemning – der efterlyste vi i stedet forbrugernes holdninger/synspunkter til Bovaer.

Opslaget lød:

”Psst!s journalist kører i øjeblikket en lille undersøgelse på X. Spørgsmålet lyder: Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner? Vil også gerne høre fra dig: Har Bovaer ændret dine indkøbsvaner? Hvordan? Hvad betyder det for dig? Hvad er din mening om Bovaer i det hele taget?”

I skrivende stund er der kommet 257 kommentarer ind.

Samme opslag kom også på LinkedIn, hvor der også er kommet kommentarer.

Flere personer har i øvrigt påpeget, at der mangler en svarmulighed i X-afstemningen. Nemlig den svarmulighed, der tilkendegiver, at Bovaer ikke har ændret indkøbsvaner, fordi forbrugeren i forvejen holdt sig fra alle de ko-produkter, som nu er påvirket af Bovaer.

Indrømmet: Ja, den skulle have været der. Næste gang!

Læs også: Hjælp Mette til tops: Betal din krigsskat

Skal historien ikke bekræftes?

Nu skal forbrugerne selvfølgelig have ordet, for guderne skal vide, at det får de ikke i medierne.

Mediernes ’dækning’ af Bovaer – misinformerende, blottet for ægte nysgerrighed og i komplet symbiose med myndighederne, som den er – er rigt dokumenteret i Psst!s i alt 18 artikler om Bovaer.

Nederst i artiklen her får du links til alle Psst!s artikler om Bovaer.

Bovaer har siden 1. januar 2025 været påkrævet i Danmark, der som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

Og så en opfordring til medierne: Lav jeres egen undersøgelse om Bovaer. Hør, hvad de forbrugere, som I kalder for: ”Konspirationsteoretikere. Skøre. Et rabiat mindretal. Antivaxxere. Spredere af misinformation,” siger.

Find det ”store flertal” af forbrugere, der støtter Bovaer, fordi det er et ”miljøvenligt tiltag”.

I siger, at de forbrugere, der er kritiske over for brugen af et kemisk tilsætningsstof, der tilsættes køernes foder, så køerne udleder mindre metan, er imod Bovaer, fordi de tror, at Bill Gates står bag det hele.

Det er reelt jeres historie. Skal I ikke søge at få den bekræftet?

Så dumme er selvfølgelig ingen. Frem med manus, sig undskyld og fortæl, hvordan og hvornår det gik så galt for jer. Læg alt frem.

Udfordring sendt.

Nu skal vi høre fra forbrugerne.

Her kan du læse alt om, hvor Psst! står netop nu og hvor vi er på vej hen

Forbrugernes stemme

Vi starter på Facebook:

“Køber ikke længere noget fra Arla. Først puttede de vand i kærgården, så i piskefløde og nu bovaer i køerne. Så det er bare farvel til alt herfra.” Af Winnie Sommer

“Ja, vi køber ikke Arla produkter længere. Ikke engang deres økologiske.” Af Anders Theilmann Hybel

“Har aldrig vært specielt glad for Arla, så har styret væk fra dem. Men det kunne hænde, hvis jeg ikke fandt noget bedre, at jeg købte en pakke øko smør eller fløde. Men nu gør jeg aldrig det mere, selv hvis de ikke har et alternativ i butikken. Køber altid økologisk, men nu boykotter jeg Arla fuldstændigt. Jeg kører tit forbi en mejeri-gård liggende på landet i Nordsjælland. For et par år siden blev et Arla skilt plastret op på bygningen. Men der gik kuer frit ude på marken og græsset, men det ser jeg aldrig mere. Og det er et så utrolig trist syn at køre forbi og se alle de stakkels kuer indestængte indenfor. Tragisk. Både for mennesker (som drikker/spiser mælkeprodukterne fra Boevar kuer) men mest for de helt igennem uskyldige dyr. Fuldstændig uhørt, uetisk og uacceptabelt.” Af Ingvild Vinje

“Ja, det har ændret mine indkøbsvaner. Køber kun økologisk mælk herhjemme. Så vidt det er muligt undgår jeg helt mejeriprodukter fra Arla. Jeg handler ofte i Tyskland og Sverige, så mange af vores varer handles dér. Jeg er stor modstander af bovaer, da det er hul i hovedet, både i forhold til mennesker, men i høj grad også i forhold til dyrene.” Af Lisbeth Dams Hjarsaas

“Stor modstander af Bovaer – det er noget svineri at køer skal have skylden for forurening. Drop fly og biler – bare lidt – og det vil hjælpe gevaldigt. Og jeg køber ikke fra Arla mere.” Af Anne Mette Mouritsen

“Ingen bovaer her, det er en skændsel – og hån mod forbrugerne. Og ja, nu køber jeg Thise produkter.” Af Carsten Mortensen

“Ja, her er det helt slut med Arla. Og de stakkels køer, frygteligt at tænke på. Her er vi gået fuldt ud over til Thise, men kan være svært at finde både smør, fløde og Ost i samme butik. Smøreost med smag, har det ikke lykkes mig at finde.” Af Hanne Andersen

“Bovaer burde forbydes. Det ændrer på køers fordøjelse, jeg er sikker på, at det får konsekvenser for de mennesker der spiser kødet og drikker mælken fra disse dyr. ( på sigt ). Efter at mælk blev homogeniseret så virker det også som om der er kommet langt flere med laktoseintolerance. Jeg forsøger, så vidt muligt kun at købe økologisk mælk og spise økologisk kød. Stakkels dyr.” Af Ina Skytte

“Ja, nu spørger jeg på caféer og restauranter, om deres mælkeprodukter er øko, ellers vil jeg ikke have det! Og min laktosefri fløde forsøger jeg forgæves at finde en erstatning for.” Af Hanne Lading.

“Arla har i mange år været uønsket i min indkøbskurv. Nu er det endegyldigt slut med at købe andet end øko, fx ost.” Af Claus Marquart

“Købte i forvejen (næsten) kun økologisk, men har nu droppet alt hvad der kommer fra Arla.” Af Ture Strange Nilsson

“Har altid støttet Thiese og købt meget lidt Arla, men efter Bovaer skandalen er det helt slut med Arla.” Af Dorthe Ludvigsen.

***

Udvælger vi bevidst kritiske kommentarer her? Nej, slet ikke. Kommentarerne her er på alle måder repræsentativt for de hundredvis af kommentarer. Der er i sagens natur flere hundreder kommentarer, som vi er tvunget til at udelade her, men vi opfordrer naturligvis alle til selv at læse kommentarerne.

Du finder opslaget på Facebook her.

Videre til X

Vi springer videre til X.

“Tidligere købte jeg alligevel økologiske mælkeprodukter pga fravalg af Arla de sidste 10 år, dog købte jeg Kærgården. Det blev så skiftet ud til økologisk smør i november sidste år. Finder det svært at få øko oksekød, når jeg ikke vil have supermarkedskød.” Af Bitten Chris

“Det er højest besynderligt at de fylder gift i køerne. Oksekød er blevet så dyrt på grund af politikerne, at udfasningen sker helt af sig selv.” Af Mikkel Madsen

“Har altid købt fortrinsvis økologisk. Men nu køber jeg heller ikke Arlas økologiske produkter.” Af Jesper Blenstrup

“Ja, absolut har det ændret mine indkøbsvaner, og har fået indført Øllingegaards produkter i den butik, jeg arbejder i og det sælger bedre og bedre.” Af Iben

“Ja, det har ændret mine indkøbsvaner fuldstændigt. Jeg køber nu Biodynamisk mælk fra Øllingegård plus deres smør. Plus jeg køber kun økologisk friskhakket oksekød.” Af Kate Magnus

“Ja, køber intet fra Arla mere! Undværer hellere hvis jeg ikke kan finde alternativer. Og det smitter jo af på andre varer også. Handler kun økologisk og mest muligt i økologiske gårdbutikker, æg kød mv.” Af Kim Bondo

“Det har naturligvis ikke ændret mine indkøbsvaner, vi har en af de mest restriktive fødevarelove i verden, og jeg stoler på videnskaben. Hvis det kan reducere metan i atmosfæren og er vurderet som sikkert for mennesker, synes jeg det er godt.” Af Thomas Jespersen

“Det, der kommer ind, kommer også ud. Spændende hvornår man finder bovaer-rester i gylle og dermed i jorden og de planter, der gror der. Og bovaer-rester i vandløb og dermed fisk. Og bovaer-rester i grundvand. Når man roder med komplekse systemer, er udkommet umuligt at forudse.” Af Bente Raatz

“100% enig i at det ikke altid er ligetil at undgå Arla. Må købe oste og fløde, hvor de har Those eller Them, min Meny har frilands oksekød (dyrt). Stk af filet kan udskæres til bøffer. Nu ikke mindre end stykker a 900-1.000+ kr. Fisk er godt meeen en god bøf bedst også for B12 vitamin som er essentielt mod demens.” Af Anne Merete Vase

“Har altid støttet Arla, men det sluttede med deres promovering af Bovaer. Nu køber jeg intet fra Arla, ikke en gang økologisk.” Af John Bech Jørgensen

Du kan se X-opslaget med afstemningen her

Og her er en anden interessant X-tråd om Bovaer med masser af kommentarer.

LinkedIn er sidste stop

Sidste stop er LinkedIn, og bussen kører ikke længere.

“Ændret indkøbsvaner? Nej, desværre ikke i praksis (endnu). Det er kun i hovedet pt. Vil gerne over på øko-ko-produkter snart.” Af Peter Thomasen

“Kun økomælkeprodukter og helst ikke fra Arla. Sådan var det bestemt ikke før Bovaer. Godt nok var mælken øko, men øvrige produkter var ikke nødvendigvis.” Af Søren Helbert

“Jeg har helt droppet Arla på grund af Bovaer. Og meget ærgerligt, da jeg virkelig er en varm fortaler for dansk landbrug. Men jeg stoler ikke på Arla og set med de store briller, så er det jo virkelig kejserens nye klæder – køer må ikke prutte så meget mere? Vågn nu op. Det er for latterligt. Håber du vil skrive om det.” Af Mikael Jensen

“Altid Øko mælkeprodukter. Primært Thise og Gram. Gjorde det i forvejen, og spiser kun lidt oksekød. Men når jeg en sjælden gang gør, går jeg udenom al konventionelt kød.” Af Birgitte Baadegaard.

“Køber altid økologisk – mest Thise, Øllingegaard eller Naturmælk. Selv om der kun gives Bovaer til konventionelle kvæg, så har jeg valgt at stoppe helt med at købe noget fra Arla – også f.eks. ost fra Øgo i Netto. Jeg har ikke lyst at støtte deres virksomhed længere.” Af Louise V. K. Johansson

“Jeg er blevet endnu mere opmærksom på de økologiske produkter af oksekødet. Det er dog ikke altid let at få fat på, så min vegetariske del af kosten er øget endnu mere. Mælkeprodukterne har jeg altid tilvalgt Thise Mejeri pga. deres rene produkter og økologiske.” Af Gitte Als

Link til indlægget på LinkedIn her.

Præcis 180 grader

Det samlede billede af forbrugernes mening om Bovaer er intet mindre end forbløffende. Forbrugernes syn på sagen er 180 grader væk fra det, vi bliver fortalt af myndighederne, industrien og medierne. Og ingen forbrugere, absolut ingen, taler om Bill Gates, selvom samtlige medier fremhæver netop ham som eksempel på, hvor skøre og konspiratoriske Bovaers kritikere er.

Hvordan kan det være, tror du?

Tak for din stemme, dit input, det hele.

Psst! vil naturligvis forsøge at indhente nogle kommentarer til forbrugernes klare dom fra myndighederne, industrien og medierne. Det bliver nok ikke så nemt.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Alle Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge) her:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

Stjerne-reporteren Alex Thompson fra mediet Axios fik 26. april overrakt en fornem pris for ”Overall Excellence in White House Coverage”. Det skete til White House Correspondents’ Dinner, som er en vigtig begivenhed i forhold til relationen mellem medierne og magten i USA.

Den årlige middag, arrangeret af White House Correspondents’ Association (WHCA) siden 1921, samler journalister, politikere, embedsmænd og ofte præsidenten (men ikke denne gang).

Axios er et amerikansk nyhedsmedie, der fokuserer på at levere kortfattede nyheder inden for politik, teknologi, erhverv med mere. Det blev grundlagt i 2016 af tidligere journalister fra Politico.

Alex Thompson gik på scenen, takkede, og sagde:

“Præsident Bidens forfald og tilsløringen af det af folkene omkring ham, er en påmindelse om, at ethvert Hvide Hus, uanset parti, er i stand til at bedrage. At være sandhedsfortællere betyder også at fortælle sandheden om os selv. Vi, inklusive mig selv, missede meget af denne historie. Og nogle mennesker har mindre tillid til os på grund af det. Vi bærer noget af ansvaret for, at tilliden til medierne er på et så lavt niveau. Jeg siger dette, fordi det at anerkende fejl opbygger tillid, mens det at være defensiv omkring dem yderligere nedbryder den. Vi burde have gjort det bedre.”

Og modtog ikke ligefrem øredøvende applaus, men lidt spredt klappen blev det da til.

Se talen her (spol roligt frem til tidskode 2:53, der er mange, der først får en tak):

Sharp as a tack

Alex Thompson er i øvrigt i gang med en bog om Bidens mentale forfald og dets cover-up, og den bog skriver han i samarbejde med ingen andre end CNNs stjernevært, Jake Tapper, der heller ikke fortalte sine seere om Bidens mentale tilbagegang. Tværtimod forsvarede Jake Tapper ved flere lejligheder Joe Biden, og repræsenterer den del af medierne, der igen og igen og igen benyttede sig af slagfrasen, at Joe Biden var ”sharp as a tack” (skarp, klar, årvågen).

Udtrykket “sharp as a tack” blev ofte brugt af Biden-administrationen, Demokratiske talsfolk og mainstream-medier for at beskrive præsidentens mentale skarphed, især i 2020-2024, da hans helbred var under lup.

For eksempel citerede medier som CNN, MSNBC og The New York Times ofte kilder tæt på Biden, der insisterede på, at han var mentalt skarp og fuldt i stand til at lede, selv når offentlige optrædener – som hans fejltagelser, forvirrede udtalelser eller fysiske usikkerhed – fortalte en anden historie. Nogle gange kunne manden bogstaveligt talt ikke finde ud af at komme ned fra en scene. Han rystede hånd med luften. Tiltalte folk, der havde været døde i årevis.

Frasen ”sharp as a tack” blev et slagord, der skulle fungere som modvægt til Bidens reelle kognitive tilstand.

Nederst i artiklen her kan du se en video, hvor medierne i cirka 6 minutter lyver om, hvor knivskarp og klar Joe Biden er.

Læs også: Magtens og mediernes gaslighting af offenligheden pulveriseret: Nu ser du næste indsats

Ny bestseller på vej

Journalister som Alex Thompson og Jake Tapper, der altså arbejder for de store medier, der aktivt løj for at  dække over Bidens mentale forfald, da det var mest kritisk, ser ud til nu at “cashe ind” på historien med deres kommende bog, Original Sin: President Biden’s Decline, Its Cover-Up, and His Disastrous Choice to Run Again, der udkommer 20. maj 2025.

Kritikere mener, at Thompson og Tapper, som begge havde adgang til Det Hvide Hus, burde have presset hårdere på historien om Bidens kognitive tilstand, i stedet for at vente og nu kapitalisere på den via en bog, der baseres på 200+ interviews, de tilsyneladende kunne have brugt til at informere offentligheden tidligere.

På arbejdspladsen følger de lydigt manuskriptet, mens de privat forbereder bøger om det emne, som de lyver om på skærmen og i spalterne. Mediernes katastrofale troværdighed er nogle gange ikke synderligt svær at forstå.

Allerede før Bidens katastrofale debat mod Trump i juni 2024 var der mange offentlige eksempler på hans kognitive udfordringer – fx hans gentagne forvekslinger af navne, steder eller tidspunkter, som blev bredt delt på sociale medier og dækket af konservative medier.

Alligevel valgte mange medier at nedtone eller ignorere beviserne og i stedet forstærke “sharp as a tack”-narrativet. Det skabte et billede, der ikke stemte overens med virkeligheden, hvilket Alex Thompson indrømmer, når han siger, at pressen “missede meget af denne historie.”

Ifølge Thompsons tale og senere rapporter, inklusive hans kommende bog med Jake Tapper (Original Sin, udgivelse maj 2025), arbejdede folk omkring Biden aktivt for at skjule hans svækkelse.

Medier, der ukritisk gentog administrationens linje, blev dermed medskyldige i aktivt at formidle en decideret løgn.  

På sociale medier er der bred enighed blandt kritikere om, at medierne løj, når de brugte “sharp as a tack”. Et overvældende flertal af kommentarerne afspejler en opfattelse af forræderi, især fordi medierne fortsatte med at fremme det billede, selv da tegnene blev intet mindre end umulige at ignorere.

Gallup-målinger fra oktober 2024 viste, at kun cirka 30% af amerikanerne har en vis grad af tillid til medierne.

70% stoler ikke på etablerede medier over en dørtærskel. I 1990’erne hed det tal over 50%.

Hvordan kan det mon være, tror du?

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

I Danmark oversætter vi løgne

I Danmark fik vi de samme løgne. I Danmark blev ”sharp as a tack” oversat til, at Joe Biden var ”i topform”.

Vi fik de løgne fra medierne, eksperterne, korrespondenterne, analytikerne. Alle.

DRs USA-korrespondent Philip Kokhar fortalte så sent som foråret 2024 danskerne, at Joe Biden var ”i topform”, og ’USA-eksperten’ David Trads, der ofte deler ud af sin karikaturagtige bias på både DR og TV 2, benyttede sig af de præcis samme ord.

TV 2 fortalte os i 2023, at Joe Biden var ”i topform”. Selvfølgelig i en ‘analyse’, hvor belæg ikke er påkrævet.

Ingen danske medier gik mod strømmen. Ingen sagde, hvad vi alle så med egne øjne. Vi så det igen, igen, igen, igen og igen.

Men det var en ”konspirationsteori”, sagde de. Og skriver nu bøger om forfaldet og dets cover-up.

Men sådan er manuskriptets natur: Følg det indtil du får besked om, at det ikke længere er påkrævet.

Det betaler du til over din skat.

***

Se medierne i 6 minutter fortælle dig, hvor knivskarp Joe Biden er:

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Danskerne er under nonstop angreb af ondskabsfuld dagsorden.

Virkemidlerne er løgne, manipulation, kvarte sandheder, for- og skævvridning og en brusende flod af udeladelser af helt centrale informationer. Manuskriptet.

Derfor eksisterer Psst!. Så enkelt.

Se på ’corona’ med åbne øjne, så har du idéen.

Se ’dækningen’ af RFK Jr.. Se Bovaer. Se urolighederne i UK (sommer ’24). Se de Covid-19-vaccineskadede borgere. Se hemmeligholdelsen Joe Bidens mentale forfald, som de nu forsøger at slå hen. Nu vil de ikke længere have os til at tro, at det, vi så med egne øjne, var en ”konspirationsteori!”. Se Hitler-storylinen mod Trump og Musk. Se den købte kærlighed til Ursula – eller ”Tysklands stålsatte rose”, som et dansk medie med købt forelskelse beskrev hende.

Og se meget, meget mere end det – mediernes splash-kampagner er blevet en konstant. Det store splash, der sikrer, at almindelige mennesker hører det præcis samme budskab på alle medier, fortalt på samme måde, er et ægte supervåben, som er meget svært at modstå for almindelige, travle, velbegavede mennesker.

Se i den sammenhæng også mediernes ’analyser’. Når man ikke har belæg, kan man nemlig bare lave analyser. Her kan man sige alt – nul behov for belæg.

Vi bliver ’analyseret’ i sænk.

Lyn-analyser. Analyser. Ekspertanalyser. Korte analyser. Lange analyser. Monster XXL-analyser.

Analyser af alle og hvem som helst fra hvor som helst. DR og TV 2 er i en klasse for sig på det felt.

Bundlinjen er: Du skal opdrages. Så du bliver opdraget.

Det synes ‘medierne’ i 2025 er deres opgave.

Du kan give Psst! en fødselsdagsgave lige her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

På røv og albuer

Psst! er først og fremmest lavet af en journalist, der kører 24-timers vagter (radbrækker-arbejde) på siden. Det er sådan med 24-timers vagter, at de nogle gange reelt koster det meste af 48 timer på grund af faktor ’smadrethed’, og alligevel blæser Psst! medierne på statens støtteben ud af banen. På røv og albuer.

Skal vi se på de mest markante resultater fra året, der gik?

Vi går nu løs på årets højdepunkter – og husk – det er bare hurtige highlights. Der er meget mere end det, som bliver nævnt her.

De Covid-19-vaccine skadede danskere

Michel, Louise, Anette, Martin, Ina og så utroligt mange flere.

Psst! er bogstaveligt talt gået fra at blive kaldt alverdens grimme ting, ramt af censur, hånet, foragtet og udskammet til at få massiv opbakning til vores historier om de Covid-19-skadede mennesker, der står frem med ansigt, navn, alder, lokation og deres egne historier.

Og det skyldes først og fremmest læserne, der på sociale medier ikke længere ville finde sig i de her højtråbende hypnotiserede/hæren af bots. De blev sat på plads, og det var denondelynemig på tide. Tak.

Det kræver meget af begge parter, når vi laver de her historier. De tager ofte lang tid, der er meget frem og tilbage, og der er i sagens natur store følelser involveret.

Selvfølgelig er der det, for de her mennesker er blevet frygteligt skadet, og samtidig taler de med en journalist, der hele tiden leder efter ’den gode historie’. Det kan godt give sammenstød, men resultatet er fantastiske historier, som rammer langt de fleste dybt, når de læser dem.

Det første og mest åbenlyse spor i den historie er det totale og aldeles ubegribelige svigt, som de her mennesker er blevet udsat for.

Ingen hjælp. Ingen behandling. Ingen anerkendelse.

De mennesker, der udviste ’samfundssind’ kæmper i dag en konstant kamp, fyldt med nederlag, afvisninger og uoverkommelige forhindringer. Supervåbnets institutionelle beskyttelse er fortsat enorm. Det sørger den lukkede cirkel, som myndighederne med medierne i deres ringhjørne har indhegnet sig bag, for.

Den lukkede cirkel er – som Psst! over mange historier har dokumenteret – en ulogisk og dybt bizar orden, hvor en påstand både bruges som præmis og konklusion uden ekstern bevisførelse.

Videnskaben om Covid-19 blev første offer for ‘pandemien’. Men langt fra det sidste. Tegning: Mads Ortmann.

Den ene læge/specialist sender patienten videre til næste stop, som så sender patienten videre til næste stop, som så sender patienten videre til næste stop. Og til sidst bliver patienten sendt tilbage, til hvor han eller hun kom fra i første omgang: Tal med egen læge.

En (flugt)rute, der er skabt af myndighederne, der selv vil have absolut intet med vaccine-skadede danskere at gøre, og som bakkes op af medierne, der lader som om, at de ikke har opdaget, hvad der foregår.

Sundhedsstyrelsen (SST), Statens Serum institut (SSI), Lægemiddelstyrelsen, Regionerne og hospitalerne siger alle, at det ikke er deres ansvar, og regeringen lader som om, at de intet ved om noget helst, der taler imod fortællingen om det hellige supervåben.

Udpluk af historierne her:

Michels historie del 1: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Michels historie del 2: Familiens advokat: Hvad skal der så til?

Michels historie del 3: Michels storebror: Hvorfor benægter I det, der er lige foran jer?

Michels historie del 4: Michels historie: Derfor rører medierne ikke ved den

Tvangsvaccinationstilhængernes tabte stemme

Louises historie del 1: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Louises historie del 2: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Louises historie censureret af LinkedIn

De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Det åbne brev fra de vaccine-skadede: Nu har SST svaret

Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Danske regioner til vaccineskadede borgere: Glem det!

’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Skøre, klamme Bovaer

Hvem skulle have troet, at et kemisk fodertilsætningsstof skulle være blevet en så stor historie, som Psst! indtil videre har skrevet intet mindre end 17 historier om? Og Psst!s mest læste historie indgår også i Bovaer-artikelserien.

Den havde vi i hvert fald ikke selv set komme.

Bovaer har siden 1. januar 2025 været påkrævet i Danmark, der som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

Og heldigvis gjorde både myndigheder og medier det nemt. Vi havde reelt intet valg.

Psst! læste med på kommentarsporet, da Arla i november 2024 præsenterede Bovaer for især de britiske forbrugere. Det kommentarspor var så utroligt opsigtsvækkende.

Helt almindelige, velformulerede mennesker (altså forbrugere) gav udtryk for deres ægte bekymringer, ægte kritik og ægte meninger. De havde spørgsmål, de havde kritik, og de var rystede. Arla lukkede efter 13.400 kommentarer for kommentarsporet, der er spækket til randen med kritik, meninger, spørgsmål og umiddelbare vurderinger af det ”klimavenlige” tiltag.

Og så begyndte de første historier at titte frem i ’medierne’. Og man troede, at det var løgn.

DR, TV 2, Ritzau, BBC, Ekstra Bladet, B.T., Berlingske, Kristeligt Dagblad, TjekDet med flere – de skrev alle det samme. Som i 1:1 det samme. Som minimum nævner de ”Bill Gates” og ”konspirationsteorier”, og det samlede billede af mediernes ’dækning’ af Bovaer er:

  • Konspirationsteoretikere er skeptiske overfor det klimavenlige tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer.
  • Skeptikerne/kritikerne er en del af et rabiat mindretal, der er klimabenægtere.
  • De er også skøre.
  • De består også af vaccinemodstandere, der før har spredt misinformation om coronavaccinerne.
  • De tror, at Bill Gates og 5G, corona og mikrochips i regndråberne (indsæt selv yderligere tosserier i samme dur, red.) har noget med Bovaer at gøre.

Værsgo at skylle løgnene, manipulationen, udeladelserne, forbrugerforagten, udskamningen, fordummelsen, hånen, myndighedslefleriet og Arla-pleasingen ned.

Psst! dykkede ned i sagen, og det har indtil videre betydet, at de danske fødevaremyndigheder har ændret den officielle information om Bovaer til danskerne.

Før hed det sig, at intet gik i mælken (og øvrige ko-produkter). Efter Psst!s artikler om Bovaer kan de danske forbrugere nu for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

NOPA er ikke længere en velbevaret hemmelighed.

Og et sidste fact om Psst!s dækning af Bovaer:

Interviewet med dyrlæge Jørn Erri er til dags dato Psst!s største enkelthistorie, historien er blevet eksponeret til over 150.000 danskere. Noget af et resultat.

De etablerede danske medier har fortsat ikke informeret danskerne, om at deres konventionelle ko-produkter er blevet et dårligere og forurenet produkt, der oven i købet er fuldstændigt eksploderet i pris.

ALLE Psst!s historier om skøre, klamme Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

Trussel nr. 1: Robert F. Kennedy Jr.

Vi holder den her kort.

Fact: Ingen – ikke engang Donald Trump – er katalysator for, at medierne sprøjter løgne, manipulation, fordummelse, selvmodsigelser og tonsvis af udeladelser af helt centrale informationer ud, som Robert F. Kennedy Jr. er.

Psst! har i mange historier belyst og dokumenteret mediernes utrolige, skingre og hysteriske smæde-manus mod lige præcis RFK Jr.

De historier er med sikkerhed grund til nummer 1, at medierne hader Psst!. Det nye er, at journalister fra de medier, der har solgt ud og bidrager til den uendelige smædekampagne mod RFK Jr., er begyndt at henvende til Psst! på de sociale medier. Altid samme opskrift: Hån. Latterliggørelse. Og NUL substans.

For de er naturligvis ikke interesseret i at gå i dybden. De er KUN interesserede i, at smide en ”Illuminati” eller en ”sølvpapirshat” eller en klassisk ”konspirationsteoretiker” afsted. That’s it.

I en reel diskussion/gennemgang af facts, bliver de fuldstændigt hængt til tørre, og det gør dem rasende.

Husk altid at stille dem spørgsmålet: Ville du lade dit eget barn følge USA’s børnevaccinationsprogram? Og så se dem SPURTE væk fra samtalen.

Det stopper aldrig – og Psst!s opgave er derfor nem. Vi skal bare lade tiden gå, og snart vil medierne igen levere den næste fantastiske historie til os.

Opskriften: Udvælg løgnehistorie. For eksempel B.T.s sidste groteske hitpiece. Beskriv den. Beskriv virkeligheden. Og vupti – ny, god historie.

Hurtigt (og langt fra komplet) overblik Psst!s RFK Jr.-historier her:

Efter udpegning af RFK Jr. som sundhedsminister:

B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

Klapjagten på Kennedy

Citatbomben: Essensen af mediernes splash

Psst! mener: Mediernes smæde-splash mod Kennedy er til din fordel

Før udpegning af RFK Jr. som sundhedsminister:

Fokus: Kennedys lækkede samtale med Trump

Åh åh! ‘Konspirationsteoretikeren’ Kennedy lover handling: Vi har de SYGESTE børn i verden!

Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

Ursulas tavshed. Artikelserie.

Kuppet, som Ursula von der Leyen med sin hemmelige, mystiske, mistænkelige og fordækte Covid-19-vaccineaftale har udsat danske borgere – og alle EU-borgere – for.

En gennemdokumenteret artikelserie om tyveri, svindel, underhåndsaftaler, korruption for hundredvis af milliarder.

I andre lande er der retssager om vaccine-kuppet, i Danmark hjælper medierne magten ved at udelade enhver omtale om overførslen af rigdom fra dig til Pfizer, Ursula og hvem ellers? Det er problemet – vi ved ikke ’hvem ellers’. Sådan har Ursula bestemt, at det skal være, og sådan er det så.

Mads Ortmanns originale illustration, der prydede artikelserien ‘Ursulas tavshed’.

Psst!s artikelserie ‘Ursulas tavshed’ lige her:

Ursulas tavshed kap. 1 (del 1 af 2)

Ursulas tavshed kap. 1 (del 2 af 2)

Ursulas tavshed kap. 2: Baggrunden

Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

Ursulas tavshed kap. 4: Pfizer vs. Polen

Ursulas tavshed kap. 5: New York Times vs. EU

Ursulas tavshed kap. 6: Pfizer vs. Rumænien

Twitter Files på dansk. Løbende artikler.

Vi skrev som det første danske medie om Twitter Files. Vi fortalte helt konkret, hvad filerne er, hvad de fortæller, og hvad de står for.

Vi har i det hele taget lavet mange historier, hvor Twitter Files – og det, som Twitter Files står for – indgår som element i historien.

Twitter Files er i dag et stort problem for medierne, for diskussionen i 2025 om ytringsfrihed og censur – aggressiv, ondskabsfuld og målrettet censur direkte fra magtens inderste kammer – er spækket med stier, der fører direkte tilbage til Twitter Files.

Det er der kommet nogle spøjse diskussioner med indforståede udeladelser ud af. Spørg bare Clement.

Udpluk af Psst!s artikler om Twitter Files:

Twitter Files på dansk – kapitel 1

Twitter Files på dansk kap. 2: Sådan manipulerede Twitter Covid-debatten

Hvad betyder regeringers og efterretningstjenesters censur og ensretning for DIG?

Hvad med Danmark, Facebook?

Kongen af alle udeladelser: Medierne lister sig nærmere Twitter Files

De samme 10 spørgsmål. Artikelserie.

Vi stillede de præcist samme 10 spørgsmål på skrift til en række relevante aktører – de aktører, du kender fra Covid-19-dækningen/Covid-19-debatten.

De samme 10 spørgsmål med mulighed for at uddybe hvert svar.

Alle kilder blev garanteret, at svarene ikke på nogen måde ville blive redigeret eller skåret i – alt blev bragt i fuld længde.

I løbet af serien fik vi svar fra SSI, Lægemiddelstyrelsen, Allan Randrup, Frederik Schaltz-Buchholzer, Christine Stabell Benn, Jeanne Rungby og flere endnu. Og Sundhedsstyrelsens svarede også, men det talte ikke med. Det blev en blooper. Et komisk fraklip. 

I løbet af serien stod det hurtigt klart, at uenigheden om ‘facts’ om Covid-19-vaccinen er utroligt stor. Christine Stabell Benns og Frederik Schaltz-Buchholzers svar er for eksempel meget langt fra SSIs og Lægemiddelstyrelsens svar.

Som var der tale om to forskellige virkeligheder.

Se artikelserien her:

Kap. 1: De samme 10 spørgsmål

Kap. 2: Lægemiddelstyrelsens svar

Kap. 3: Frederik Schaltz-Buchholzers svar

Kap. 4: SSIs svar

Kap. 5: Christine Stabell Benns svar

Kap. 6: Allan Randrups svar

*Blooper: SSTs svar

Kap. 7: Jeanne A. Rungbys svar

Kap. 8: De ville ikke være med

Kap. 9: ‘Foreningen for bivirkningsramte – Covid-19-vaccination’ svarer

Fokus på medierne. Næsten hver gang.

Det er umuligt at gengive bare en enkelt artikel eller to, for de fleste af Psst!s historier enten direkte handler om medierne eller også indgår medierne som element.

Medierne kan have hovedrollen eller birollen, men det er sjældent, at medierne er 100% fraværende.

Psst! har en grundlæggende og dyb interesse i journalistik og medier. Vi er interesserede i mediernes rolle, magt og ageren.

Så i den tid, vi lever i, løber Psst! ikke tør for stof lige foreløbigt, det er den gode nyhed.

Den dårlige er, at vi kun kan tilbyde en lille dosis modgift mod mediernes flodbølge af løgne, manipulation, udeladelser og utrolige mangel på ægte nysgerrighed, du bliver udsat for.

Mediernes manuskript, som Psst! så mange gange har belyst og dokumenteret, er en fantastisk historie, der hele tiden fortsætter med at udvikle sig.

Et (yderst beskedent) udpluk her:

DR flygter fra socialt medie: Antimyndigheds-ekstremisternes tone er for grov

Magtens og mediernes gaslighting af offenligheden pulveriseret: Nu ser du næste indsats

Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

Grinet, der siger det hele

Løgnerens skåltaler og bevingede ord

Når pressens spidser vander høns

Censur

Sidste punkt er censur. Vi gør det hurtigt.

Psst! har fået fjernet to historier fra Facebook og en enkelt fra LinkedIn.

Den første historie på Facebook handlede om – er du klar til det? – censur på Facebook. Den finder du her:

Hvad med Danmark, Facebook?

Den næste handlede om, at Kamala Harris altid var en dårlig kandidat. Den er her.

Siden Mark Zuckerberg af flere omgange har givet udtryk for et ønske om et opgør mod den runaway censur, der har hersket på Facebook i årevis, har vi ikke haft problemer.

På LinkedIn blev anden del af Louises historie ramt af censur-hammeren. Den historie var “misinformation”, konkluderede LinkedIn. Den historie finder du her.

***

Og når du ser bort fra alt det, der her er udeladt, var det Psst!s første år.

Tak fordi du læser med, følger, kommenterer, diskuterer.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Vildt år.

Sjovt, hårdt, travlt, anderledes. Nok lidt for høj puls, hvis man spørger lægen om, hvor gennemsnittet over hele året bør være, men sådan er det også på helt almindelige arbejdspladser, der også hele tiden stiller større og større krav til medarbejderne.

Det ved vi, for Psst! er skabt af et meget lille hold, der selv har de jobs, hvor kravene hele tiden bliver flere.

Psst!s journalist, Jens Mogensen, der tegner Psst! udadtil, kører et side-job med 24-timers vagter, og det gør han, fordi der så er længere imellem vagterne, og den tid kan han bruge på Psst!.

For at sige det rent ud: Jens laver det andet, så han kan betale regningerne og samtidig tage sig af Psst!. Så enkelt. Psst! er motivationen – hver dag.

Vi lagde selv pengene, købte selv rettighederne til dit, dat og dut, og vi lavede selv historierne.  

Vi var mange tusinde kroner i hullet, vi brugte tusindvis af timer – hele tiden med den motivation, at Psst! skulle blive til noget. Skulle kunne stå selv.

Vi har nul ’pengefolk’ i ryggen, nul investorer, der køber et helt redaktionelt hold, som så bare kan gå i gang med at arbejde fuldtid, mens minusset vokser til millioner.

Vi passer 100% vores egen butik, og sådan bliver det med at være.

Gevinsten ved den model er uvurderlig:

Vi er uafhængige, ingen corporate overlord med en dagsorden fortæller os, hvad vi må og ikke må. Vi er vores chef.

Vi er nysgerrige, kritiske, ambitiøse, og vi er først og fremmest passionerede.

Vi laver præcis det, vi gerne vil lave, og vi gør det præcis, som vi ønsker at gøre det. Og vi gør det, fordi vi synes, det er utroligt vigtigt. Nødvendigt endda.

Du kan give Psst! en fødselsdagsgave lige her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Going … (pause) … Down?

Nu har Psst! været her i et år, og pilen peger kun én vej: Op.

Flere læsere, flere følgere, mere engagement, flere diskussioner, flere modige danskere, der tør blande sig i kommentarsporene på de sociale medier – også når de selv står i en sårbar situation.

Et godt eksempel er de Covid-19-vaccineskadede danskere, der i løbet af de sidste måneder i stor stil er begyndt at blande sig (under eget navn) i forbindelse med Psst!s mange artikler om netop den gruppe mennesker.

I starten stod de for skud, risikerede spe, spot, hån og ukontrolleret vrede fra horderne af de mediepåført hypnotiserede mennesker samt de mange bots, der ved første øjekast lignede rigtige mennesker.

Nu ved vi bedre.

Og som bonus risikerede de også censur fra de sociale medier, der bøjede knæet for tyranniet.

Det er sket – flere gange.

Det har Psst! bidraget til at ændre – og ændringen er markant. Forskellen i respons fra Louises historie i november 2024 til Martins historie i marts 2025 er intet mindre end utrolig.

Den pil, der kun peger én vej for Psst!, er i øvrigt en spøjs størrelse, for samme pil peger 180 grader den anden vej i forhold til næsten alle etablerede medier.

Hvis du lukker øjnene og ser starten af musikvideoen til Aerosmith’s hit ”Love In A Elevator” for dit indre syn, har du pointen:

”Going … (pause) … Down?”

De synker i lige linje. Både på indtjening og troværdighed.

Læs også: Når pressens spidser vander høns

Må vi få flere penge?

I USA har Gallup lavet målinger på tillid til medierne siden 1970’erne, og deres data viser et dramatisk fald i troværdighed. I midten af 1990’erne udtrykte over 50 procent af amerikanerne høj tillid til medierne. I de seneste år er det tal faldet til under 30 procent.

Europæiske massemedier gennemgår samme mønster.

Reuters og Eurobarometer er blandt de virksomheder, der undersøger mediernes troværdighed i Europa, og deres undersøgelser viser tydeligt, at mediernes troværdighed fortsat kun kender én retning: Nedad.

Den nedre grænse er endnu ikke ramt. Spørgsmålet er om den eksisterer.

Og fortsat lader medierne som om, at de ikke forstår hvorfor. Dem om det.

Resultatet af den konstant og hastigt faldende troværdighed er naturligvis, at medierne bløder læsere/brugere/seere/lyttere.

Psst! forudser, at danske medier snart får øget mediestøtten.

De har været ekstremt dygtige (her defineret som lydige, red.), og belønningen kommer. Lige så sikkert som at Ullum ville få tingeltangel for sin indsats for Danmark under ’corona’.  

Psst! er ikke kun tekst. Se nøje på kunsten her – leveret af Psst!s egen kunstner, Mads Ortmann. Se Ullums tingeltangel.

Men så får Psst! i det mindste foræret endnu flere gode historier. Det er lige før, vi glæder os til at høre på medierne argumentere mod mediestøtten, samtidig med, at de strukturelt gør sig enormt umage for at vride den sidste krone ud af de gældende regler.

Ligesom Berlingske, JP, Information, Weekendavisen, Politiken med flere gør. De lukker den ene afdeling, åbner den anden, flytter rundt på ressourcerne – alt sammen kun for at presse den sidste krone ud af reglerne. Berlingske Media og Politikens Hus har folk ansat, der er ansat alene for at optimere mediestøtten ud fra gældende regler.

Så ja, det er lige før, vi glæder os til at høre hykleriet og forklaringerne med i bedste fald en kvart sandhed i sig.

Men også kun lige før.

Læs også: Under angreb fra den 4. statsmagt: Hvornår siger du STOP?

Resultatlisten på trapperne

Gudskelov er det efterhånden almindeligt kendt, at mediernes rolle som vagthunden efterhånden er et fjernt minde af noget, der var engang. At det så ofte er svært at huske, når mediernes splash-kampagner – du ved, der, hvor alle medierne siger det samme, med de samme ord, samme opbygning, samme udeladelser – rammer, er en anden sag.

Ingen siger, at medierne ikke fortsat er voldsomt magtfulde. Det er de.

Det er Psst! ikke. For det første fordi vi står alene, og dermed ikke indgår i mediernes koordinerede splash-kampagner. Og for det andet fordi vi fortsat er et lille medie.

Til gengæld har vi i årets løb igen og igen taget dagsordenen. Vi har lavet de historier, der bliver diskuteret på de sociale medier – og diskuteret med passion:

Artikelserien Ursulas tavshed. Twitter Files på dansk. Artikelserien De samme 10 spørgsmål. Psst!s konstante og stærkt tiltrængte kritiske fokus på medierne. De Covid-19-vaccine skadede danskere. Bovaer. Robert F. Kennedy Jr.. Censuren. Totalitarismen.

Og meget, meget mere. Vi har ramt hundredtusindvis af danskere med vores historier, og vi har skaffet konkrete resultater ad flere omgange.

Vi laver en i forbindelse med Psst!s ’fødselsdag’ en særskilt historie om Psst!s største historier – Psst!s ’resultatliste’, om du vil.  Her vil du også få et indblik i, hvad der sker ’bag om’ journalistikken.

Den historie er på trapperne.

Læs også: Løgnerens skåltaler og bevingede ord

Hvad er næste skridt?

Vi er ikke længere i hullet, det sørgede I for. Da vi i februar 2025 åbnede for bidrag, sørgede I for, at vi kunne betale alle vores regninger, og vi har endda et lille plus på bogen. Vi kan ærligt sige, at det havde vi ikke regnet med, så tusind tak.

Men det lille plus bruger vi nu. Hver en krone.

Vi er meget tæt på at lancere Psst!s nyhedsbrev. En uge eller to væk. Det har ikke været helt ukompliceret.

Her vil du kunne signe up, og der vil være to forskellige ’abonnementer’, som du kan vælge. Fælles for begge er, at:

1: Du får alle ugens nyheder med links og billeder/illustrationer.

2: Du får korte udtræk af alle historier – udtræk, der giver mening i sig selv.

3: Du får en update/hilsen/historie i hvert nyhedsbrev. Det kan være alt. Det kan være ‘bag om’ journalistikken, historier om blindgyder, anekdoter, undren, arbejdsgang, hvad som helst. Det er vores personlige hilsen/update til dig som modtager af nyhedsbrevet.

Der vil som sagt være to muligheder at vælge imellem, og den ’dyre’ version vil selvfølgelig have nogle flere fordele, men lad os sige det, som det er:

  • Alle artikler vil fortsat være gratis.
  • Du skal kun støtte projektet, hvis du har LYST til at støtte det.
  • Nyhedsbrevet vil (for første gang) give Psst! et overblik over, hvad vi kan tillade os at investere i nyt indhold og nye tiltag. Det vil simpelthen give os et klart billede af, hvad vi kan regne med fra måned til måned. Og vi håber så utroligt meget på god opbakning.

Vi føler os sikre på absolut intet, men:

Uanset hvad: Vi glæder os så utroligt meget til året, der kommer. Vi VED, at vores fremgang kommer til at fortsætte i lige linje. Synes du, at det måske er lige i overkanten af selvsikkerhed – so be it. For sådan bliver det.

Tusind tak, fordi du følger med.

Keep fighting.

We will!

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN