Danske medier kan godt begynde at glæde sig. Der er flere penge på vej – direkte fra borgerne.

Det har Psst! forudsagt før, og ingen andre end Mette Frederiksen, vores statsminister, leverer nu nye indicier på, at mediernes statsstøtte snart kommer på opfedning. For Mette Frederiksen har nemlig ”brug for” at danskerne holder sig til de rigtige medier.

Det sagde hun i ugens løb i Svendborg.

”Jeg får brug for, at alle danskere er MED i de kommende år. Og bidrager. Og det kan man gøre på mange måder. Unge, der melder sig som værnepligtige. Flere, der laver frivilligt arbejde. OG: Bruger de rigtige medier. Fordi vi kommer til at blive oversvømmet med fake news, misinformation, påvirkningskampagner og kunstig intelligens. Derfor er det vigtigt, at så mange danskere som overhovedet muligt bruger jer gamle medier, hvor kan man stole på, hvad der bliver sagt,” siger Mette Frederiksen.

Podcasten ’Avistid’, der blev publiceret den 14. maj, har samlet talestregerne sammen, og den podcast kan du høre her. Bare spol frem til ca. 3:40 – så kommer statsministerens guldklumper snart efter væltende.

I podcasten, der består af Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik, Hans Mortensen og Arne Hardis (begge erfarne politiske journalister og kommentatorer), kan man også høre, at panelet er enige om, at det er smart af Mette Frederiksen at fedte for medierne, fordi det kan medierne godt lide.

Du kan nu tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev, hvilket er enormt vigtig for Psst!s videre færd. Du finder alle detaljer om nyhedsbrevet lige her.

Mads, du glemte “hvorfor”

Der har længe været tegn i sol, måne, stjerner og planeter på, at medierne, der i stor stil og på trods af mediestøtten er ved at synke, inden længe vil få flere penge.

For eksempel lærte vi i Mads Brüggers (Frihedsbrevets direktør og chefredaktør, red.) mystiske og enormt selvfede ’Grundlovstale’, at de danske medier har mistet 800 millioner kroner i omsætning fra 2018-2022. At de alle kæmper for at overleve.

Hvorfor Mads Brügger, der har ansvaret for gesjæften Frihedsbrevet, opfordrede alle danskere til at tegne abonnement hos andre såkaldt ’seriøse’ medier, er den dag i dag en gåde, der ikke er blevet knækket. Måske Mads Brügger bare er en underlig direktør, der ønsker at give sine konkurrenter flere penge. Mystifistisk.

Mads Brügger siger desværre ikke noget om, hvorfor de danske medier har mistet 800 millioner kroner.

En central del af forklaringen er ellers meget vigtig – den kan man ikke bare sådan udelade. Man BØR ikke i hvert fald. Den lyder: Folk er ikke tilfredse med det produkt, som medierne tilbyder.  

Læs også: Berlingskes smædeskrift om Musk skilt ad – vil chefredaktøren svare?

Troværdighed i frit fald

Vi ved med sikkerhed, at folk ikke er tilfredse med mediernes produkter, og det ved vi ud fra flere parametre.

Oveni de økonomiske bøllebank, som floden af opsigelser fra helt almindelige mennesker, der ellers altid har orienteret sig via traditionelle medier, giver, står det nemlig også ganske horribelt til med mediernes troværdighed.

I USA har Gallup lavet målinger på tillid til medierne siden 1970’erne, og deres data viser et dramatisk fald i troværdighed. I midten af 1990’erne udtrykte over 50 procent af amerikanerne høj tillid til medierne. I de seneste år er dette tal faldet til omkring 30 procent.

Europæiske massemedier har ligeledes i løbet af de sidste 25 år oplevet et gedigent troværdigheds-crash.

Offentlighedens tillid til medierne, der ifølge medierne selv er frie og uafhængige, har aldrig været værre. Og folk oplever, at medierne overhovedet ikke er frie og uafhængige. Tværtimod.

Reuters og Eurobarometer er i øvrigt bare to af de enheder, der undersøger mediernes troværdighed i Europa, og den samlede konklusion er, at troværdigheden fortsat kun vil kende en retning: Nedad.

Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

Redaktionel produktionsstøtte

Hvert år yder Kulturministeriet såkaldt ”redaktionel produktionsstøtte” til nyhedsmedier til produktion af redaktionelt indhold. Redaktionel produktionsstøtte kan søges én gang om året og i 2024 søgte 94 medier redaktionel produktionsstøtte.

Det er Medienævnet, der vurderer og træffer afgørelse vedrørende ansøgninger om redaktionel produktionsstøtte og fredag den 14. juni blev resultatet offentliggjort. Af de 94 ansøgere blev 74 imødekommet.

I alt blev cirka 391,8 millioner kroner uddelt i mediestøtte.

Læs også: Når pressens spidser vander høns

Berlingske Media og JP/Politikens Hus er år efter år de største modtagere af mediestøtten, og det gælder også for 2024. Berlingske Media modtog i alt 44.5 millioner kroner og JP/Politikens Hus indkasserede 44 millioner kroner.

Både Berlingske Media og JP/Politikens har ansatte, der har mediestøtten som konkret ansvarsområde, og de udnytter metodisk reglerne til at søge mest muligt i støtte.

Men faktisk bryder de sig ikke spor om støtten, påstår de.

“Stod det til Jyllands-Posten, blev støtteordningerne stort set afskaffet. Pressefrihed og stærke medier er en forudsætning for det danske demokrati. Et demokrati, hvor oplysningen, samtalen og de frie ord er limen i et værn mod vold, polarisering og statsstyring”, skrev Jyllands-Posten i en leder fra juli 2024, og Anders Krab-Johansen, der er koncernchef for Berlingske Media, gav i august 2023 udtryk for sin klare afstandtagen til mediestøtten:

”Mange synes, at det er mærkeligt, at frie medier skal have mediestøtte, og jeg er enig. Det er en uskik, som begyndte med, at statens postvæsenet gav rabat til omdeling af aviser i demokratiets navn. Det var dengang. Nu koster mediestøtten skatteyderne 395 millioner kroner årligt til deling mellem et hav af private medier,” sagde han.

Sikke underligt, at medierne styrtdykker både på indtjening og troværdighed.

Og Kristeligt Dagblad, Weekendavisen, Information med flere, der tager så meget vand ind, at havbunden er næste (og eneste) logiske destination: Hæng i! Hold ud! Skovl vandet ud med jeres hænder om nødvendigt – gør alt, hvad I kan for at holde skuden flydende.

Hjælpen ER på vej!

***

[email protected]

Psst! får ikke statsstøtte, og kommer aldrig til at få det. Hvis du vil hjælpe Psst! fremad og samtidig modtage et godt og spændende produkt hver eneste uge, bør du overveje at tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Du finder alle detaljer lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Illustration: Mads Ortmann

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Bli’r du splashet godt igennem i dag?

Som Psst! kunne fortælle dig i går – cirka 13 timer før debatten gik i gang – fortæller medierne, mediernes korrespondenter og mediernes USA-eksperter dig i dag, at Kamala Harris slog den ud af parken.

Læs: Første debat mellem Trump-Harris i nat: Du ved hvad der venter dig

Psst! har været på rundtur i det danske medielandskab – så du ikke behøver. Og uden at afsløre for meget på forhånd: De altid enige medier er i dag meget enige.

1: DR

Vi starter med Statsradiofonien:

Som Psst! skrev i går: “De vil benytte sig af løsrevne klip fra debatten, der understøtter deres forproducerede vinkel. De vil søge bekræftelse hos CNN, ABC, NBC, New York Times, Washington Post med flere.”

Som Psst skrev i går: “USA-korrespondenterne som fx DRs Philip Khokhar, der hader Trump inderligt, vil lade som om, at han objektivt dækker debatten, og han vil interviewe mennesker, der understøtter, hvad han gerne vil fortælle.”

Dine altid enige medier er i dag helt enige om, at det, de i USA, kalder ‘the migrant pet-eating controversy’ er en af de helt store historier fra debatten.

I flere år nævnte CNN og kumpanerne ikke migrant-krisen ved USA’s sydlige grænse med ét ord. Millioner af mennesker væltede ind. Hård narkotika som fx fentanyl, der er i gang med at ødelægge USA indefra, væltede ind. Kriminelle, hårdkogte bandemedlemmer med tatoveringer, der viser, at de har myrdet andre mennesker, væltede ind.

Intet af det var en historie for CNN, ABC, NBC, New York Times, Washington Post og alle de andre. Og dermed heller ikke for de danske medier.

Men nu taler de om det. Og derfor taler danske medier om det.

Grunden er, at Trump i debatten påstår, at migranter fanger og spiser folks kæledyr i Springfield, Ohio.

Det siger medierne er løgn. Om det stempel er korrekt, finder vi forhåbentligt ud af inden alt for længe. Medierne synes i hvert fald ikke, at det er værd at nævne, at 20.000 migranter er havnet i Springfield, Ohio, som før den store tilstrømning var hjemby for ca. 60.000 mennesker. Medierne synes ikke det er værd at nævne, at indbyggerne i Springfield, som så mange andre byer i USA, længe har råbt op om utryghed, vandalisme, affald, grafitti, store samlinger af migranter i byen og omkring indkøbscentre, vold, tyveri, stofmisbrug med mere.

Det er ikke en historie, synes medierne. Det er ikke engang relevant information i forhold til ‘the migrant pet-eating controversy’-historien, synes medierne.

2: TV 2

Videre til TV 2, der har svært ved at få armene ned over, at deres udsendte fik lov til at stille Donald Trump to spørgsmål.

Som Psst! skrev i går: “I morgen vil de altid enige medier og deres horder af ‘eksperter’ bombardere dig med samme budskab: Kamala Harris vandt.”

TV 2 samler også op på ‘the migrant pet-eating controversy’. Den påstand er udokumenteret, siger TV 2, der ikke føler samme behov for dokumentation fra Kamala Harris, når hun henviser til Trumps udtalelser om et “blodbad”, som også Jyllands-Posten og David Trads har løjet om herhjemme.

3: Ekstra Bladet

Videre til det moderne medie EB, der engang var folkets avis Ekstra Bladet:

Ifølge Ekstra Bladet er det en ‘kæmpe kovending’ af Trump, at han er erklærer sig ligeglad med om Kamala Harris er sort eller indianer. Ekstra Bladets overskrift er i bedste fald misvisende – Donald Trump har flere gange påpeget, at Kamala Harris blev præsenteret som den første kvindelige senator af indiansk afstemning, men at hun omfavnede betegnelsen ‘sort’, da den viste sig mere politisk gavnlig for hende. Nyhed til EB: Nobody cares om hun er indiansk, asiatisk, hvid, sort eller blå. Historien handler om hykleri og politisk opportunisme.

Det er spøjst, at danske medier altid undgår Fox News, mens de absolut ingen betænkeligheder har ved at gengive CNN og kumpanerne som troværdige kilder. Men når Fox News’ vælgerpanel har Kamala Harris som debattens vinder, er Fox News lige pludselig et relevant medie.

4: B.T.

Videre til B.T., der på skelsættende vis indenfor dansk journalistik, har talt med ‘eksperter’:

Kamala Harris lokkede Donald Trump i fælder igen og igen, analyserer B.T.s eksperter.

Den her er god. På B.T.s forside skriver B.T. “taget i løgn på direkte tv”, men for at læserne ikke skal være i tvivl om, hvem løgneren er, har B.T. tegnet sådan en fiks, interaktiv, lille rød kasse, der dukker op rundt om Trumps hoved. Vi kan jo ikke have, at læserne får det forkerte indtryk.

5: Berlingske Tidende

Berlingske Tidende, hvis chefredaktør Tom Jensen har blokeret Psst! efter at Psst! stillede gode og høflige spørgsmål om Berlingske Tidendes dækning af corona, er jo en seriøs avis.

Læs også: Medierne blokerer Psst!

Her er deres seriøse dækning:

Berlingske analyserer sig skarpt frem til, at Kamala Harris vandt meget klart og at Donald Trump tabte stort. Mærk objektiviteten bare bruse ud mod dig.

Berlingske Tidende har deres helt egen USA-korrespondent, der nøgternt og objektivt fremhæver Kamala Harris’ knusende effektivitet.

6: Politiken

Politiken, der er så stærkt afhængige af mediestøtten, dækker debatten med nærmest overlegen objektivitet:

Politiken, der dækkede over Bidens tilstand i årevis, har en mening.

Her har Psst! samlet Politikens samlede dækning af debatten. Er det lidt som om, at dækningen hælder en smule til den ene side?

7: Information

Information, der kun overlever som medie i kraft af mediestøtten, er et meget seriøst medie. Og sådan et dækker selvfølgelig debatten mellem Trump og Harris:

Wow, se lige hvor seriøse Information er. De har fravalgt farverne på deres hoved-billede. Det stinker af seriøsitet og ordentlighed. Stor, stor signalværdi af Information.

8: Børsen

Børsen med chefredaktøren, der vil gøre alt, hvad Mette siger, er rosinen i pølseenden:

Også Børsen har fair, redeligt og 100 procent uafhængigt analyseret sig frem til det samme som alle de andre.

Rundtur slut.

Pyha, hva’? Det var noget af en omgang.

De altid enige medier siger alle det samme.

Det må jo betyde, at det, de alle siger, er selve sandheden.

Ikke?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Storbritannien har truffet hasteforanstaltninger for at forhindre, at fængslerne bliver overfyldte, mens hundredvis af mennesker bliver dømt i forbindelse med urolighederne i de britiske lande.

Hundredvis af briter bliver i disse dage idømt fængsel, fordi de har sagt forbudte ord enten på gaden eller på sociale medier i forbindelse med urolighederne, der eksploderede efter tre små piger blev myrdet i Southport nord for Liverpool den 29. juli.

Og dem der skal der jo være plads til i fængslerne.

Operation Early Dawn

De britiske myndigheder er i fuld gang med et målrettet og særdeles ambitiøst angreb mod briternes ret til at ytre sig. Den store trussel er fængsel, og den trussel gør de britiske myndigheder flittigt brug af. Så flittigt, at de britiske fængsler nu er på sammenbruddets rand.

På tværs af det nordlige England og dele af midt-England vil tiltalte, der venter på en retsoptræden, blive holdt i politiets celler, indtil en fængselsplads er ledig. De britiske myndigheder kalder tiltaget for “Operation Early Dawn”, og det blev aktiveret mandag morgen (18. august).

I henhold til foranstaltningerne vil tiltalte i det nordlige England blive holdt i politiceller, mens de afventer tidlige retsmøder, og de vil kun blive indkaldt for retten, når der er fængselspladser til rådighed for dem.

Myndighedernes håndtering af den seneste tids uroligheder har lagt pres på fængslerne i England og Wales, som allerede var ved at løbe tør for plads på grund af budgetmæssige begrænsninger, en voksende befolkning og strengere retningslinjer for strafudmåling.

“Vi har arvet et retssystem i krise og udsat for chok. Som følge heraf er vi blevet tvunget til at træffe vanskelige, men nødvendige beslutninger for at holde det i drift,” sagde fængselsminister James Timpson i en erklæring, som går igen i de britiske medier.

Den nye Labour-regering, som tiltrådte efter en jordskredssejr i sidste måneds parlamentsvalg, har skitseret sine egne planer for at afhjælpe overbelægningen i fængslerne og rydde vejen for en tidlig løsladelse af tusindvis af fanger for at sikre, at det belejrede system fortsætter med at fungere. Den midlertidige løsning omfatter en nedsættelse af den del af deres straffe, som fanger skal afsone, før de er berettiget til løsladelse.

Med andre ord: Ud med fx voldelige kriminelle. Og ind med borgeren, der har skrevet forbudte ord på Facebook.

Ifølge BBC er mere end 470 personer blevet sigtet for lovovertrædelser indtil videre. Fredag ​​modtog to mænd de hidtil længste domme relateret til urolighederne: David Wilkinson, 48, blev fængslet i seks år for lovovertrædelser, herunder racistisk/religiøst forværret kriminel skade og forsøg på brandstiftelse. John Honey, 25, blev idømt fire år og otte måneder for lovovertrædelser, herunder racistisk forværret kriminel skade.

Hvad det så end helt konkret betyder.

Ifølge Sky News er mere end 100 personer allerede blevet dømt for diverse uroligheds-relaterede handlinger.

Politiken er på sagen

Historien fylder utroligt lidt i de danske medier, der igennem urolighederne over en bred kam har valgt vinklen ”Falske rygter har udviklet sig til højreekstreme protester mod indvandring i Storbritannien.” Altså 1:1 samme vinkel som BBC. Ingen overraskelser der.

Læs også: Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

Dog har Politiken på vanlig myndighedstro facon lavet en historie, hvor Politiken naturligvis råt æder præmissen at myndighederne er ”tvunget til at tage alternative metoder i brug for at finde plads til alle dem, der nu bliver dømt for urolighederne.”

Politiken skiller sig ud i flokken af de altid enige medier og synes, at Operation Early Dawn er en historie. En historie, der naturligvis ikke på nogen som helst måde sætter spørgsmålstegn ved at forfølge Facebook-krigere og smide dem i fængsel i årevis. (Screenshot: Politiken).

Politiken, altid loyal og trofast overfor magten som kun de færreste, kunne selvfølgelig aldrig drømme om at stille spørgsmålstegn ved, om almindelige, utilfredse mennesker, der giver afløb for deres frustrationer på fx Facebook, nu også hører til i et fængsel i op til flere år.

Men point for at skrive om det. Danmarks andre ’uafhængige’ og ’frie’ medier vurderer indtil videre, at det ikke er en historie, at Storbritannien løslader fx voldelige fanger før tid for at få plads til Facebook-krigerne, der har ytret forbudte ord.

Historien passer også dårligt ind i de danske mediers fladpandede og manipulerende ramme om, at optøjerne skyldes racisme og fake news på sociale medier.

Indrømmet.

[email protected]

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Politiken svarer nu som det andet medie på Psst!s 8 spørgsmål. Politiken går desværre ikke ind i spørgsmålene et efter et, men har ligesom TV 2 sendt en samlet skriftlig kommentar. Kommentarens afsender er Thomas Berndt, der er digital redaktionschef og ledende nyhedschef på Politiken.

Du kan læse TV 2 svar fra i går lige her.

Læs også: 8 spørgsmål til medierne – høflig opfølgning

Politikens svar:

“Jeg er stolt af den dækning, som vi har leveret på Politiken, og jeg synes i øvrigt, at de danske medier leverede et fornemt stykke oplysningsarbejde generelt set.

Vi har fra Politikens side stillet massevis af kritiske spørgsmål til den danske strategi undervejs, herunder ift. vaccinerne.

Det er i øvrigt ikke længe siden, at vi havde et stort interview med Anders Tegnell i anledning af hans nye bog:

https://politiken.dk/internationalt/art9785417/Han-blev-ansigtet-p%C3%A5-Sveriges-udsk%C3%A6ldte-coronastrategi.-Nu-ser-han-tilbage-i-ny-bog

Se også denne mail-udveksling, vi bragte sidste år:

https://politiken.dk/debat/art9523527/%C2%BBJeg-mener-ikke-at-vaccinerne-er-unders%C3%B8gt-grundigt-nok%C2%AB

Og fra selve corona-epidemien var der denne historie, som vi havde markant fremme i vores dækning:

https://politiken.dk/danmark/sundhed/art8173073/18-timer-efter-Anthony-Fauci-holdt-videom%C3%B8de-med-to-danske-professorer-satte-USA-Johnson-vaccinen-p%C3%A5-pause

Mere om bivirkninger fra vacciner her:

https://politiken.dk/danmark/sundhed/art8243916/Pfizer-og-Moderna-vacciner-kan-give-bet%C3%A6ndelse-i-hjertet

Det kræver blot en Google-søgning at finde masser af artikler, hvor vi har sat kritisk lys på vaccinerne, så hvis nogen mener, at vi på Politiken ikke tør stille kritiske spørgsmål eller fortælle kritiske historier, så har man ikke fulgt ordentligt med i vores dækning.

Venlige hilsener

Thomas Berndt

Digital redaktionschef & ledende nyhedschef

Politiken.”

Skriftlig kommentar slut

LÆS OGSÅ: Årets tegning – og (lidt af) historien bag

De 8 spørgsmål:

Du kan se de 8 spørgsmål til Politiken lige her:

1: Synes du, at Politiken har dækket Covid-19 på en nysgerrig, objektiv, undersøgende, kritisk måde?

Uddybning:

2: Er det korrekt, at Politiken overvejende har holdt sig tilbage fra at stille kritiske spørgsmål/i det hele taget kaste kritisk spotlight på Covid-19-vaccinen?

Uddybning:

3: Har Politiken i nogen form modtaget instrukser (fx en vejledning, drejebog, manuskript) i forhold til hvordan Politiken burde dække Covid-19?

Uddybning:

4. Har Politiken nogensinde tidligere været så loyal overfor/på linje med myndighederne, som Politiken har været i forbindelse med Covid-19?

Uddybning:

5: Er det korrekt, at Politiken ikke vil/tør fortælle historier om de mange danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen?

Uddybning:

6: Er det sandt, at mange medarbejdere på Politiken er utilfredse med Politikens linje for Covid-19-dækningen?

Uddybning:

7: Synes Politiken fortsat, at myndighederne havde ret, da de kommunikerede, at Covid-19-vaccinen var ’et mirakel’ (myndigheder og medier), ’et supervåben’ (myndigheder og medier), ’den sikreste vaccine nogensinde’ (Brostrøm) og ’vores tids svar på månelandingen’ (Senderovitz)?

Uddybning:

8: På en skala fra 1-10 (1 er bestillingsarbejde/propaganda, 10 er journalistik i verdensklasse) hvilken karakter giver du så Politikens dækning af Covid-19?

Uddybning:

[email protected]k

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X