Kategori: Topsektionsskabeloner

Miljøaktivist, anti-hvalfangstaktivist og grundlægger af Sea Shepherd, Paul Watson, blev arresteret i Grønland i juli 2024 under en Interpol-arrestordre udstedt af Japan. Han blev fængslet, efter at han blev anholdt af Grønlands Politi, der fik hjælp af betjente fra Danmark.

Retten i Grønland forlængede tidligere på måneden fængslingen af miljøaktivist Paul Watson i Nuuk. Det kærede Watson, hvorfor Grønlands Landsret har skullet tage stilling til den fortsatte fængsling. Mandag afgjorde Grønlands Landsret så, at den forlængede fængsling var berettiget.

Læs også: Julian Assanges første tale som fri mand: Retfærdighed er nu udelukket

På vej mod ny konfrontation

Anklagerne mod Paul Watson stammer fra en hændelse i 2010, hvor Watson og hans gruppe Sea Shepherd forstyrrede japanske hvalfangstoperationer. Japan har anklaget ham for flere forbrydelser, herunder “​indbrud, beskadigelse af ejendom, forhindring af udøvelse af erhverv samt personskade”.

Watson var på vej til at konfrontere en ny japansk hvalfangstoperation, da hans skib lagde til i Nuuk for at tanke brændstof. Japans arrestordre blev reaktiveret og førte til hans anholdelse, og nu afventer han en beslutning om mulig udlevering til Japan, mens han er fængslet uden mulighed for kaution.

Paul Watson har dedikeret en stor del af sit liv til at beskytte hvaler og andre havdyr. Foto: X.

Politisk motiveret

Watson har brugt årtier på at forsøge at forhindre hvalfangst og ulovligt fiskeri, som han og mange andre ser som forbrydelser mod miljøet og truede arter. I dette tilfælde blev han anholdt af grønlandske myndigheder på baggrund af en international arrestordre fra Japan.

Fra Watsons og hans støtters perspektiv forsøgte han at forhindre ulovlig hvalfangst, som han mener bryder med internationale miljøaftaler og etiske standarder. De ser arrestationen som politisk motiveret og som et forsøg på at stoppe hans kamp mod ulovlig hvalfangst.

Sagen og den bedyrede strafferamme på op til 15 år er helt ude af proportioner, mener den danske topadvokat Jonas Christoffersen, der repræsenterer Paul Watson.

“Den her sag bliver pustet op af Japan til et niveau, den slet, slet ikke kan holde til. Han er sigtet for at stoppe det her hvalfangerskib, som reelt er et slagtehus, hvor man tager ud og fanger hvaler og hugger dem op for at sælge dem til Japan. Det stopper man, og man kaster også en stinkbombe på skibet,” har Jonas Christoffersen tidligere udtalt til DR.

Sagen i 2010 handlede om skibet ‘Nisshin Maru’, som af hvalaktivister blev døbt det ‘flydende slagteri’. Skibet er for længst taget ud af drift, men i foråret 2024 blev den japanske efterfølger søsat.

Hun har fået navnet ‘Kangei Maru’ og har en kapacitet på 600 tons hvalkød per togt.

Læs også: Tidligere CDC-direktør: Vi må anerkende de vaccine-skadede

Op mod 300 hvaler om året

På den anden side hævder Japan, at Watsons handlinger involverede ulovlig indtrængen, skade på ejendom og fysisk obstruktion af deres hvalfangstoperationer, hvilket har ført til de formelle anklager mod ham.

Japan genoptog kommerciel hvalfangst i 2019 efter at have trukket sig ud af den Internationale Hvalfangstkommission (IWC). Siden da har de fanget omkring 150 til 300 hvaler årligt.

I 2019 rapporterede Japan, at deres kvote var på 227 hvaler årligt, herunder arter som vågehvaler. Den samlede fangst producerer adskillige hundrede tons hvalkød hvert år. Måske mere sandsynligt: Tusinder af tons.

Læs også: Overfaldet på Mette Frederiksen – fra en anden vinkel

Et juridisk dilemma

Grønland og Danmark arresterede Paul Watson på baggrund af en international arrestordre, udstedt af Japan gennem Interpol. Når et land modtager en sådan Interpol-arrestordre (en såkaldt “Red Notice”), er der en juridisk forpligtelse til at handle, hvis den pågældende person befinder sig inden for landets jurisdiktion. Danmark og Grønland er som en del af det danske rigsfællesskab i udgangspunktet forpligtet til at overholde internationale aftaler og retshåndhævelsesmekanismer, herunder Interpol-samarbejde.

Det er op til Danmarks justitsminister at afgøre, om der er grundlag for at udlevere Paul Watson til Japan. Mens Watson og hans støtter ser anholdelsen som politisk motiveret, står Danmark og Grønland juridisk set over for det dilemma, at de ikke bare kan ignorere en international arrestordre uden at risikere diplomatiske og juridiske konsekvenser.

Nu afventer vi justitsministeren

Grønlands Politi har afsluttet deres undersøgelse, og nu afventer man Justitsministeriets afgørelse om udlevering. Watsons forsvarere har imidlertid protesteret mod hans fortsatte tilbageholdelse, og de overvejer at tage sagen videre til Højesteret, hvis det er muligt. Watson selv og hans støtter ser fængslingen som uretfærdig og planlægger eventuelt at gå videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis det bliver nødvendigt.

I Danmark er det justitsministeren, som har den endelige beslutning om, hvorvidt en person skal udleveres til et andet land i forbindelse med en international anmodning.

I Paul Watsons tilfælde er det altså justitsminister Peter Hummelgaard, der i sidste ende skal afgøre, om han skal udleveres til Japan.

Skal Danmark virkelig være det land, der udleverer Paul Watson til hvalfanger-nationen Japan? Foto: X.

Processen, der venter

Processen fungerer således:

Anklagemyndigheden gennemgår sagen og vurderer, om der er grundlag for at udlevere den pågældende person i henhold til dansk lov og de relevante internationale aftaler, herunder udleveringsaftaler mellem Danmark og Japan samt Europæiske Menneskerettighedskonventionens bestemmelser.

Hvis betingelserne for udlevering er opfyldt, overgår sagen til justitsministeren, som har det endelige ansvar for at godkende eller afvise anmodningen. Justitsministeren kan tage hensyn til både juridiske og politiske overvejelser.

Hvis udlevering bliver godkendt, kan forsvarerne forsøge at appellere beslutningen til domstolene, herunder i sidste ende Højesteret, som kan tage stilling til lovligheden af udleveringen. Eventuelle brud på menneskerettigheder kan også blive taget op i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Watsons advokater forventes at udfordre en udlevering, især på baggrund af frygten for uretfærdig rettergang eller en hård straf i Japan​, som der er lagt op til.

Stærke følelser på spil

Hvis Danmark ender med at udlevere Paul Watson, udleverer Danmark en person, der i årtier har kæmpet mod hvalfangst, som i 2010 var ulovligt. I dag – efter at Japan har trukket sig ud af den Internationale Hvalfangstkommission – er det ‘bare’ uetisk og ødelæggende for havets biodiversitet.

Watson har dedikeret en stor del af sit liv til at beskytte hvaler og andre havdyr, og for mange er han en miljøforkæmper, der sætter sit liv og frihed på spil for at redde truede arter. Når en aktivist, der kæmper mod det, han og andre ser som forbrydelser mod naturen, bliver retsforfulgt, vækker sagen selvsagt stærke følelser.

Sagen bliver dog juridisk og politisk kompleks, fordi Watson er anklaget for at have brudt love under sine aktioner mod japanske hvalfangere, hvilket gør det til en international konflikt mellem miljøaktivisme og suveræne staters ret til at opretholde deres love. Den danske regering kan i sidste ende blive nødt til at tage højde for internationale aftaler, mens mange borgere, kan føle, at moral og etik bør veje tungere i sagen om Paul Watson.

Watsons sag sætter spørgsmålstegn ved, hvor grænsen går mellem civil ulydighed og kriminalitet, og den rejser også større debatter om miljøet og menneskerettigheder.

At udlevere Watson til Japan kan føles som at vælge den juridiske proces over et principielt standpunkt mod hvalfangst, og det er forståeligt, at det kan føles som et svigt fra Danmark, hvis man sympatiserer med Paul Watsons kamp.

“Hvis de tror, at det forhindrer vores modstand, så har jeg bare skiftet skib. Mit skib lige nu er Nuuk Fængsel,” har Paul Watson selv udtalt til AFP News.

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN