Du har nok set det. Medierne skriver begejstret om det ”største” og/eller det ”mest ambitiøse” budgetforslag nogensinde, og DR, der som altid er magtens mest loyale talerør, argumenterer for, at der i virkeligheden nok skal mere til. Flere penge.

Von der Leyen, der for nyligt i sikker stil overlevede en mistillidsafstemning primært på grund af Pfizergate, foreslår nu et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034.

Budgettet, også kendt som den flerårige finansielle ramme (MFF), vil ifølge Ursula von der Leyen gøre EU ”mere strategisk, fleksibelt og gennemsigtigt med øget fokus på forsvar, klima, konkurrenceevne, innovation og støtte til Ukraine”.

Hun siger, at rekord-budgettet, der fuldstændigt pulveriserer budgettets størrelse her i 2025, er ”nødvendigt”.

Dan Jørgensen, Danmarks EU-kommissær, er som ventet enig med Ursula von der Leyen, og siger til Ritzau, at det høje budget er nødvendigt på grund af ”krigen i Rusland, høje energipriser og klimaforandringer”.

DR vælger at vinkle på, at de to store grupper i parlamentet, de konservative i EPP og S&D, hvor de europæiske socialdemokrater er med, ikke mener, at budgettet er ”ambitiøst nok”.

De vil simpelthen have mere.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

65 procent oveni

Hvor meget større er det så – Ursula von der Leyens nye budget?

Det korte svar er cirka 65 procent.

Det foreslåede EU-budget for 2028-2034, som Ursula von der Leyen har præsenteret, er som sagt på omkring 2 billioner Euro (ca. 15 billioner danske kroner) over syv år. Det nuværende flerårige budget (MFF) for 2021-2027 er på 1,074 billioner euro i 2018-priser, hvilket svarer til 1,21 billioner euro i 2025-priser (efter justering for inflation).

Det foreslåede budget er altså 790 milliarder euro større end det nuværende budget, hvilket svarer til en stigning på 65 procent.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Corona-gælden

Mange af de nye milliarder kroner skal gå til corona-gælden. Den information skal du lede grundigt efter i de danske medier, men ikke desto mindre er det en virkelig og yderst tung post. Mildest talt.

Nu skal regningen for blandt andet den fuldstændigt bizarre vaccine-indkøbsaftale, som kom i stand efter Ursula von der Leyens og Albert Bourlas (Pfizers øverste chef, red.) hemmelige tekstbeskeder og opkald, betales. Og den er stor.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

EU’s coronagæld, primært fra NextGeneration-EU-programmet, udgør 6.020 milliarder kroner (807 milliarder euro) i lån. Afbetalingen begynder i 2028 og forventes at strække sig frem til 2058. Læser du lige det igen? Ja, 30 år.

Ifølge EU-Kommissionen vil afdragene beløbe sig til omkring 187 milliarder kroner (25 milliarder euro) årligt i perioden 2028-2034, så altså en seriøs post i det foreslåede budget på næsten 2 billioner euro for perioden.

Den gæld er indarbejdet i budgetforslaget for 2028-2034, hvor en del af finansieringen kommer fra nye indtægtskilder (“egne indtægter”) som afgifter på virksomheder, tobak og CO2-krævende produkter for at dække afbetalingerne uden at øge medlemslandenes bidrag.

Så virksomheder, tobaks-forbrugere og alle, der angiveligt benytter sig af ” CO2-krævende produkter” står til at betale endnu mere end alle andre, der kun kommer til at betale mere.

De tusindvis af nye milliarder opstår jo ikke af sig selv.

Læs også: Ursula til modangreb: Anklagerne er ganske enkelt løgn!

“Voldsomt” for landmændene

Det ser ud til, at det skal være sværere at være landmand i EU – det er også den vej pilen har peget i årevis, så nok ikke den helt store overraskelse.

Støtten bliver mindre, og oveni er landmænd jo virksomheder, der derudover bruger ”CO2-krævende produkter”. Den bliver dyr.

Landbrug & Fødevarer har beregnet, at det nye budget betyder, at der er tyve procent mindre til landmændene.

”Det er voldsomt og vil kunne mærkes hos alle landmænd i Danmark og resten af Europa,” siger landbrugskommissær Christophe Hansen til Ritzau.

Den europæiske landbrugsorganisation Copa-Cogeca kaldte dagen “europæisk landbrugs sorte onsdag” og har varslet flere protester.

Og så er der i øvrigt planer med alt den dejlige jord, landmændene optager, så det nye budgetforslag ser ud til at være designet til yderligere afvikling af landbrug.

Eller som DR beskriver det med vanlig loyalitet overfor magtens røst:

”Landmændene var på forhånd bekymrede for, at budgettet ville give mindre i støtte til dem, da det længe har været klart, at landbrugsstøtten er under forandring.”

Det er i hvert fald én måde at sige det på.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Det hemmelige spild

Ingen etablerede medier adresserer det enorme spild, der er i EU. Ingen forbinder på nogen måde de fast forsvindende milliarder med det budgetforslag, der altså er 65 procent større end det nuværende EU-budget.

Det er underligt, for det er vel en nærliggende tanke at EU får styr på eget hus, før de ønsker at EUs borgere skal sponsere 65 procent oven i budgettet. Eller…?

Hvorom alting er:

Cirka 4-5 procent af EUs budget ’forsvinder’ hvert år sporløst. I 2023 var det 100 milliarder kroner (13,4 mia. euro), hvilket svarer til 5,6 procent af EUs årlige budget.

2022: Ca. 8,23 milliarder euro i “uregelmæssige udgifter” (4,2 % af 196 mia. euro).

2021: Ca. 5,58 milliarder euro i “uregelmæssige udgifter” (3,1 % af 186 mia. euro).

Tallene afspejler ECA’s (European Court of Auditors – Den Europæiske Revisionsret) estimater af fejl. Midler, der blev brugt i strid med EU’s regler. Midler, der efterfølgende ikke kan redegøres for.

Midler, der er væk, og ikke bliver fundet igen.

Skal vi – yderst forsigtigt, naturligvis – gætte på, at det nye budget også kommer til fast at have 4-5 procent, der bare forsvinder?

5 procent af det budget, som Ursula von der Leyen foreslår, er 746 milliarder kroner. Som altså står til at forsvinde.

Det vil selvfølgelig sige: De forsvinder ikke ægte. Pengene havner et sted. Nogen får dem.

Sådan bliver de faste 4-5 procent i forsvundne milliarder i hvert fald til mange flere penge, og det er der nogen, der bliver glade for.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Ursula von der Leyen forsvarede sig mandag offentligt for første gang over de tekstbeskeder, hun udvekslede med Albert Bourla, Pfizers øverste chef, i forbindelse med EUs gigantiske vaccine-indkøbsaftale i 2021.

Europa-Kommissionens formand blev kaldt ind foran medlemmer af Europa-Parlamentet i Strasbourg som en del af en debat forud for torsdagens mistillidsafstemning. Selvom der nærmest ikke er nogen chance for, at hun taber den, er det faktum, at den overhovedet finder sted, tegn på voksende modstand.

Meget af kritikken mod von der Leyen handler om “Pfizergate”.

En EU-domstol afgjorde i maj, at Kommissionen handlede forkerte, da den blokerede adgangen til de hemmelige beskeder, som hun udvekslede med Pfizer’s administrerende direktør Albert Bourla før vaccineaftalen til hundreder af millarder kroner.

EU-Kommissionen har siden pure afvist at fremlægge tekstbeskederne og bortset fra et interview med New York Times i april 2021 med titlen ”How Europe Sealed a Pfizer Vaccine Deal With Texts and Calls” , hvor Ursula von der Leyen gav den som den store europæiske redningskvinde, har hun siden ikke sagt ét ord om de hemmelige tekstbeskeder og de opkald, som både hun og Albert Bourla fortalte om i interviewet med New York Times.

“Det er ingen hemmelighed, at jeg var i kontakt med topfolk fra virksomhederne, der producerede vaccinerne, som skulle få os ud af krisen … ligesom jeg søgte råd hos de bedste epidemiologier eller virologer i verden. Antydningen af, at disse kontrakter på nogen måde var upassende i forhold til europæiske interesser, er ganske enkelt forkert,” sagde von der Leyen til Europa-Parlamentet mandag.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

Ganske enkelt løgn

Ursula von der Leyen fik i løbet af seancen ifølge Politico kaldt sine kritikere for lidt af hvert. Blandt andet “konspirationsteoretikere”, “antivaxere” og “Putin-tilhængere”.

”Vi ser de alarmerende trusler fra ekstreme partier, som ønsker at polarisere vores samfund med desinformation. Der findes ingen beviser for, at de har nogen sag, men der findes rigelige beviser for, at mange af dem støttes af vores fjender og deres dukkeførere i Rusland eller andre steder,” sagde Ursula von der Leyen.

Og trods verserende retssager mod Polen, Rumænien, New York Times med flere, hævdede Ursula von der Leyen, at alle EU-lande, hvoraf flere har sagt, at de er blevet tvunget til at købe abnorme og bizarre antal Covid-19-vacciner (op til 10 doser pr. borger i løbet af bare ét år), har kendt kontrakterne, priserne og mængderne.

”Kontraktforhandlingerne blev ført af Kommissionen og medlemslandene sammen. Hver eneste forhandlet kontrakt blev nøje gennemgået i hovedstæderne, før de blev underskrevet af hver af de 27 medlemslande. Der var ingen hemmeligheder, ingen skjulte klausuler, ingen forpligtelse for medlemslandene til at købe.”

Og hun understregede:

”Alle 27 medlemslande besluttede at købe vacciner af egen fri vilje, så enhver påstand om, at et medlemsland ikke kendte til kontrakterne, priserne eller mængderne, er uærligt. Lad os kalde det, hvad det er. Det er ganske enkelt en løgn,” sagde Ursula von der Leyen.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

EU-lande overdænges med Covid-19-vacciner

Det er flere lande så lodret uenige i. Polen, Ungarn og Rumænien er gode eksempler.

I 2021 underskrev Kommissionen kontrakten med Pfizer for op til 1,8 milliarder doser COVID-19-vaccine. Den fælles købsaftale, som Kommissionen har forhandlet på vegne af EU-landene, forværrede blokkens tidligere aftale og ifølge Politico har EU angiveligt betalt op mod 25% i merpris pr. dosis, selvom altså bestillingen på op til 1,8 mia. doser ellers godt kunne tænkes at opfylde kravene for en mængderabat.

Aftalen binder lande til at købe doser, som de ikke har brug for. Det er der i forvejen mange beviser på – i Danmark er 2022 og de 26,5 mio. doser vi købte kun til det år et godt eksempel – og det kommer igen til udtryk i retssagen mellem Pfizer og Polen.

I november 2023 annoncerede Pfizer, at medicinalfirmaet havde sagsøgt Polen på grund af manglende betalinger for 60 millioner doser af COVID-19-vaccinen, som Polen ganske enkelt ikke havde brug for. De havde rigeligt. Pfizer kræver op mod 9 milliarder kroner af Polen.

Samme historie udspiller sig mellem Pfizer og Rumænien.

Specifikt nægter Rumænien at betale for omkring 28 millioner Covid-19-vaccine-doser til en værdi af omkring 550 millioner euro (ca. 4,1 mia. kr.), ifølge nyhedsmediet Romania-Insider.

Altså præcis samme mønster, som Psst! har belyst, sker overalt i EU.

Vaccinationsraterne er styrtdykket, men EU-landene er den dag i dag stadig bundet af kontrakten om at købe enorme antal doser, der koster mange milliarder euro.

Læs også: EU kræver fuld overvågning af din fortrolige kommunikation

Kuppet lykkedes

Ursula von der Leyen kan øjensynligt også roligt føle sig ganske tryg i forhold til afstemningen på torsdag. De europæiske mainstream-partier har allerede på forhånd fredet von der Leyen.

Det gælder også danske Socialdemokratiet og Venstre, der synes, at mistilliden er ”tåbelig” og ”splittende” for den samlede europæiske mission – hvad det så end er. De siger, at det nu ”gælder om at holde sammen”, og at al balladen skyldes ”den yderste højrefløj”.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Så på torsdag kan Ursula von der Leyen nok omsider få viftet den irriterende flue, der hedder Pfizergate, væk en gang for alle.

Det betyder efter al sandsynlighed, at kuppet på et sted mellem 162 milliarder kroner (Politico) og 230 milliarder kroner (Financial Times) officielt er en succes.

Overdragelsen af utrolig rigdom fra alle EUs skatteydere til Pfizer, Ursula og hvem der ellers profiterede på den fordækte aftale klarede skærene.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er Psst!s artikler i serien “Ursulas tavshed”:

Ursulas tavshed kap. 1 (del 1 af 2)

Ursulas tavshed kap. 1 (del 2 af 2)

Ursulas tavshed kap. 2: Baggrunden

Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

Ursulas tavshed kap. 4: Pfizer vs. Polen

Ursulas tavshed kap. 5: New York Times vs. EU

Ursulas tavshed kap. 6: Pfizer vs. Rumænien

Foto: Deposit og Mads Ortmann.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Den ellers urørlige formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er under politisk pres fra flere kanter i Europa-Parlamentet.

Presset skyldes først og fremmest, at hun fortsat nægter af offentliggøre de tekstbeskeder, der gik frem og tilbage mellem hende og Albert Bourla, topchefen for medicinalgiganten Pfizer, i forbindelse med EUs store Covid-19-vaccineaftale, også kaldet “Pfizer-gate”, som Psst! i modsætning til samtlige andre danske medier har dækket ned i detaljen.

I bunden af artiklen her får links til samtlige artikler i Psst!s artikelserie ”Ursulas tavshed”.

Det er første gang siden 2014, at der bliver fremsat et sådant mistillidsvotum, og det kræver i første omgang opbakning fra 72 europaparlamentarikere for overhovedet at få det på dagsordenen.

Hvis modstanden er stor nok på torsdag, hvor forslaget skal til afstemning, bliver Ursula von der Leyen sammen med kommissærholdet nødt til at træde tilbage.

Og det lyder jo alvorligt (eller lovende – alt efter eget standpunkt, red.), men hvor presset er hun egentligt? Kan vi – realistisk – tro på, at situationen skulle eskalere helt derud, hvor Ursula von der Leyen og kommissærholdet bliver tvunget til at træde tilbage?

Svaret er: Næppe.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

Hvor presset er hun egentligt?

Manden bag det mistillidsvotum er politikeren Gheorghe Piperea. Den rumænske EU-parlamentariker, som er medlem af partiet AUR og tilknyttet gruppen Europæiske Konservative og Reformister (ECR), indgav forslaget til en mistillidsafstemning mod EU-Kommissionens formand.

Gheorghe Piperea har selv antydet, at hvis man håber på at se Ursulas fald, skal man nok lige forberede sig på, at det ikke bliver i denne omgang.

Det vil nemlig både kræve, at mindst to tredjedele af de fremmødte parlamentarikere stemmer for forslaget, og at de samtidig udgør et flertal af de 720 medlemmer. Det virker ret umuligt.

Men for Gheorghe Piperea handler det først og fremmest om at stille kommissionsformanden til ansvar. Især fordi Ursula von der Leyen ikke vil udlevere de omstridte tekstbeskeder.

Derudover fastslog EU-Domstolen tidligere på året, at det ikke var i orden, da Europa-Kommissionen nægtede at give en journalist aktindsigt i tekstbeskederne, ligesom der også er verserende retssager mellem EU-Kommissionen og New York Times. Også om de hemmelige tekstbeskeder.

”Hendes handlinger viser et vedvarende mønster af institutionel magtfuldkommenhed, mangel på respekt for demokratiet og en nedbrydning af offentlighedens tillid til EUs ledelse,” udtalte Gheorghe Piperea tidligere på ugen til Financial Times.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Kuppet mod EUs skatteydere

Danmark har, ligesom alle andre EU-lande, betalt ekstreme beløb for Covid-19-vacciner, som Danmark på ingen måde havde brug for. Og altid vidste, at vi aldrig ville få brug for. Ikke engang i nærheden.

Og det mønster går igen i hele EU.

I april 2021 blev den tredje aftale, som Kommissionen underskrev med BioNTech/Pfizer, en realitet. Den nye aftale låste blokken til at købe 900 millioner doser Covid-19-vaccine på forhånd – nok til at vaccinere EU’s voksne befolkning 3-4 gange. Det bliver i gennemsnit til mange flere doser pr. individ, når man i regnestykket inkluderer de mange millioner mennesker, der af mange forskellige årsager ikke kunne, var godkendt til, eller ville vaccineres med Covid-19-vaccinen.

Herefter blev en option på yderligere 200 millioner doser udnyttet, hvilket bragte det samlede antal doser til 1,1 milliarder, til en værdi af mindst €21,5 milliarder (ca. 162 milliarder kroner) baseret på vaccinepriser rapporteret af Financial Times. Politico taler om €35 mia (ca. 260 mia. kr.) og New York Times taler om endnu højere beløb, men er svævende omkring et konkret beløb. Usikkerheden synes at skyldes, at alt ved aftalen er ugennemsigtigt, uklart og lukket.

Kontrakten er selvsagt en belastning for EU’s udøvende magt. Vaccinationsraterne er styrtdykket, men EU-landene er den dag i dag stadig bundet af kontrakten om at købe enorme antal doser, der koster milliarder af euro.

Aftalen forpligtede Europa til at købe 650 millioner doser i 2022 og yderligere 450 millioner i 2023. Tallet for 2024 er ukendt – efter alt at dømme ganske enkelt utilgængelig information. Vaccinernes holdbarhed er kort, og mange er blevet smidt ud: Den tyske public broadcaster BR24 satte i januar 2023 tallet til 36,6 millioner doser i Tyskland, mens Østrigs sundhedsminister har tidligere sagt, at 17,5 millioner doser var ubrugte i landet og “tilgængelige for vaccination.”

Det enorme spild og udgifterne på de mange milliarder euro rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvorfor Kommissionen forpligtede sig til så enorme mængder Covid-19-vaccine helt uden hensyn til pandemiske forhold. Og det er altså de spørgsmål, som hverken Ursula Von der Leyen eller EU-Kommissionen ønsker at besvare.

Læs også: EU kræver fuld overvågning af din fortrolige kommunikation

Sådan fortolkede Psst!s tegner Mads Ortmann Psst!s artikelserie “Ursulas tavshed”. Sikke et stykke kunst. Tegning: Mads Ortmann.

Det danske eksempel

Hvor absurd en aftale, der konkret er tale om, eksemplificeres glimrende ved Danmarks indkøb af Covid-19-vacciner i 2022.

I 2022 købte Danmark i alt mindst 26,5 mio doser Covid-19-vaccine til mindst 3,2 mia. kroner og brugte kun en brøkdel af de indkøbte vacciner.

Stykprisen pr. dose er udregnet til 120-130 kroner, så et Covid-19-vaccineindkøb for ca. 3,3 – 3,4 mia. kr. for Danmark alene i 2022. Det er uklart hvor mange doser, der rent faktisk er blevet brugt ud af de 26,5 mio. doser, men det synes meget usandsynligt, at Danmark skulle have brugt mere end en million doser.

Så lad os for eksemplets skyld sige, at vi brugte en million doser. Det giver Danmark 25,5 mio. doser i overskud. 25,5 millioner doser, som Danmark ikke havde brug for.

Og husk: Vi ved ikke med sikkerhed, at 26,5 millioner doser vaccine var det endelige antal i 2022. Vi ved kun, at det mindst var 26,5 millioner doser.

Regning: Over 3 milliarder kroner skulle der overdrages af skatteydernes penge. Kun i 2022. Et stk. overførsel af rigdomme – fra EUs skatteydere til Pfizer, Ursula og hvem ellers?

”Hvem ellers” er naturligvis det helt store spørgsmål her. Hvem – udover Pfizer – fik del i de her hundredvis af milliarder kroner, som blev taget fra de europæiske skatteydere?

Læs også: Vi har brug for dig: Nyhedsbrevet er din bedste garanti

”Tåbeligt” at kræve svar fra Ursula

Konklusionen er, at der naturligvis er ægte spørgsmål at stille og at Ursula von der Leyen i den grad skylder konkrete svar. Hundredvis af milliarder kroner er gået til et kafkask og aldeles ugennemsigtigt overindkøb af Covid-19-vacciner. Forhandlet direkte mellem Ursula von der Leyen og Albert Bourla, og kun de to kender detaljerne i den aftale. Og arbejder aktivt for, at ingen andre skal kende dem.

Enhver person med en lommeregner i hånden ville på forhånd vide, at denne aftale aldrig nogensinde ville komme den almindelige borger til gode, og læg dertil, at Von der Leyen faktisk opnåede det modsatte af mængderabat – nemlig mængdefordyrelse på op mod 25% pr. dose (ifølge Politico, red.). Hvornår har man nogensinde hørt om det før?

Men heldigvis kan Ursula von der Leyen tilsyneladende roligt regne med flere danske EU-politikere, der raser mod det mistillidsvotum, som Gheorghe Piperea altså har fremsat.

En af de danske EU-politikere er Christel Schaldemose, europaparlamentariker for Socialdemokratiet, Ifølge hende er det “fuldstændigt forfejlet” og ligefrem “tåbeligt”, at mistillidsafstemningen overhovedet skal finde sted.

”Selvfølgelig er der ting, man kan være uenig med kommissionsformanden i, men der er masser af andre muligheder for at kritisere hende. Et mistillidsvotum skaber usikkerhed og sætter spørgsmålstegn ved, om man kan regne med det, der sker i Europa-Parlamentet,” siger Christel Schaldemose til DR, og tilføjer, at den yderste højrefløj, som står stærkt i Europa-Parlamentet, ikke nærer mange varme følelser for EU-samarbejdet.

”De er jo ligeglade med, at det skaber politisk kaos. Men i en tid med krig, klimaforandringer og en meget alvorlig geopolitisk situation er det decideret dumt at sætte spørgsmålstegn ved EU’s ledelse,” tilføjer hun, mens DR lapper i sig.

Sikke en overraskelse, at et konkret kup, efter alt at dømme årtusindets kup, mod alle EU-borgere bliver spinnet til at handle om ”den yderste højrefløj”. Ikke sandt?

Også Morten Løkkegaard, der sidder i Europa-Parlamentet for Venstre, synes, at afstemningen er noget værre noget.

”Afstemningen er utidig og useriøs, og der er brug for sammenhold nu. Ikke det modsatte,” siger han til DR uden at reflektere over, hvordan et kup på hundreder af milliarder kroner begået mod EUs skatteydere konkret ”styrker sammenholdet”.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er Psst!s artikler i serien “Ursulas tavshed”:

Ursulas tavshed kap. 1 (del 1 af 2)

Ursulas tavshed kap. 1 (del 2 af 2)

Ursulas tavshed kap. 2: Baggrunden

Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

Ursulas tavshed kap. 4: Pfizer vs. Polen

Ursulas tavshed kap. 5: New York Times vs. EU

Ursulas tavshed kap. 6: Pfizer vs. Rumænien

Foto: Deposit og Mads Ortmann.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Som du ved: Marine Le Pen blev fundet skyldig i underslæb af EU-midler.

Ifølge dommen har hun og andre medlemmer af hendes parti National Samling (Rassemblement National – tidligere Front National, red.), misbrugt omkring 2,9 millioner euro fra EU, der var øremærket til parlamentariske assistenter, til at finansiere partiets egne aktiviteter.

En konfus omgang, der kan betyde lidt af hvert, og medierne på statens støtteben gør os ikke meget klogere. Hvis du forsøger at orientere dig om sagen via de danske medier, vil du hurtigt kunne underbygge en påstand om, at det da næsten er som om, at de bevidst slører, hvor ’lille’ en sag, der konkret er tale om. Og lige så bevidst puster sagen op.

Medierne (DR, TV 2, Politiken med flere, red.) ynder for eksempel at tale med svindel for ”over 30 millioner kroner”, mens du skal lede mere omhyggeligt efter det faktum, at det er sket over 12 år (fra 2004-2016, red.). Mediernes tal er i øvrigt meget mystiske, for 2,.9 millioner euro er cirka 21,6 millioner kroner.

Der er immervæk et stykke vej op til ”over 30 millioner kroner”.

Vi nærmer os næste store skridt: Læs hvor Psst! står lige nu, og hvor vi er på vej hen

Så det er til at forstå

Sagen er – helt konkret:

Marine Le Pen og mere end 20 af hendes partifæller og ansatte i det franske parti National Samling (du kan i øvrigt ikke læse medierne uden at få højrefløj/højreekstreme eller lignende ord påklistret, red.) blev anklaget for at misbruge EU-midler for cirka 2,9 millioner euro mellem 2004 og 2016. Pengene er angiveligt blevet brugt på at betale partiansatte i Frankrig.

Der er altså ikke tale om svindel med henblik på personlig berigelse, mapper under bordet – noget som helst i den stil. Pengene er blevet brugt til og på partiet.

Og beløbet er altså som sagt 2,9 millioner euro – cirka 21,6 millioner kroner.

Angiveligt.

Nu er Marine Le Pen dømt til fire års fængsel, hvoraf to år er ubetinget og kan afsones med fodlænke. Derudover har Le Pen, der indtil dommen var storfavorit til at vinde næste præsidentvalg, fået forbud mod at stille op til offentlige embeder de næste fem år.

Hvilket i sagens natur forhindrer hende i at stille op til præsidentvalget i 2027.

Og så har Marine Le Pen fået en bøde på 100.000 euro – cirka 750.000 kroner.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

Forløbet bag dommen

Kort fortalt er forløbet bag dommen således:

OLAF, som er EU’s myndighed til bekæmpelse af svig, begyndte at undersøge Le Pen og hendes parti Rassemblement National (tidligere Front National). De mistænkte, at partiet havde misbrugt EU-midler, som var øremærket til parlamentariske assistenter i EU-Parlamentet.

OLAF konkluderede i en rapport, at Le Pen og flere andre partimedlemmer havde brugt pengene til deres eget partis arbejde i Frankrig i stedet for til det lovlige formål i EU-Parlamentet. I alt skulle omkring 2,9 millioner euro være blevet “brugt forkert”.

Efter OLAF’s rapport blev sagen overdraget til de franske myndigheder, som startede en formel strafferetlig efterforskning i 2017.

Den franske domstol har nu fundet Le Pen skyldig i underslæb og har idømt hende en fængselsstraf samt en bøde og forbud mod at bestride offentlige embeder i fem år.

Så kort sagt:

EU (OLAF) afslørede angiveligt svindel og lavede en rapport.

Frankrigs retsvæsen tog over og dømte Le Pen for underslæb.

Læs også: Anklager forventer udvisning: Begik lammer-polakken den forkerte forbrydelse?

Nålen i høstakken

Vi kan roligt konkludere, at EU opdagede ’svindlen’ mod alle odds. Som at finde nålen i høstakken.  

Rapporter fra både OLAF, Den Europæiske Revisionsret og EPPO viser, at der hvert år forsvinder milliarder fra EU’s budget – enten på grund af svindel, korruption eller fejlforvaltning. Nogle af de penge kan spores og delvist tilbagebetales, men langt størstedelen bliver aldrig fundet igen.

For eksempel:

2023: EPPO anslog i 2023, at EU’s budget var blevet snydt for mere end 5 milliarder euro.

Den Europæiske Revisionsret fandt fejl i brugen af 10,7 milliarder euro i 2023, over 5 procent af det samlede budget (!), og selvom det ikke betyder, at pengene er decideret ”forsvundet”, er de i mange tilfælde brugt på en måde, der gør dem umulige at inddrive igen.

EUs årlige budget er i underkanten af 200 milliarder euro. Der kan typisk ikke redegøres tilfredsstillende for 4-5 procent af udgifterne, det vil sige 8-10 milliarder euro.

De er pist væk.

Svindel for hundredvis af milliarder

Vi ved også, at EU-indkøbsaftalen om Covid-19-vacciner til hundreder af milliarder kroner kom i stand efter udveksling af hemmelige tekstbeskeder og telefonsamtaler mellem Ursula Von der Leyen og Albert Bourla, øverste chef for Pfizer. Indkøbsaftalen har en værdi af mindst €21,5 mia – ca. 162 mia. kr.. Kilde: Financial Times. Politico melder om €35 milliarder – ca. 260 mia. kroner. New York Times har nævnt endnu større beløb.

Danmark har, ligesom alle andre EU-lande, betalt ekstreme beløb for Covid-19-vacciner, som Danmark på ingen måde havde brug for. Og altid vidste, at vi aldrig ville få brug for. Ikke engang i nærheden. Det mønster går igen i samtlige EU-lande.

Men der er ikke lavet en “EU-aftale”. Ursula har lavet en hemmelig, fordækt, skjult aftale direkte med Pfizers CEO, Albert Bourla, og den aftale er så blevet presset ned over samtlige EU-lande. Det er derfor, der i dag er retssager til højre og venstre.

Pfizer sagsøger blandt andre Polen, Rumænien og Ungarn for ikke at leve op til vaccine-indkøbsaftalen, som ingen reelt synes at kende til bunds. Bortset fra Ursula Von der Leyen og Albert Bourla måske.

Men i denne sag er gennemsigtigheden lige præcis nul. Det har Ursula Von Der Leyen bestemt, og sådan bliver det så.

Når bare svindlen er stor nok og kommer direkte fra den absolutte top, har den forrygende forhold.

Milliarder er bedre end millioner, og EUs mest magtfulde enkeltperson er bedre end en oppositionsleder, der ikke ligefrem har sværget troskab til EUs manuskript som Emmanuel Macron, Mette Frederiksen, Olaf Scholz med flere har.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Udtryk for tyranni

Så sikke noget for ’uheldige’ Marine Le Pen.  

Hvis hun og partiet National Samling har svindlet for 2,9 millioner euro, blev det fanget af EU, der hvert år (officielt) ikke aner, hvor milliarder og atter milliarder euro er blevet af.

Hvor uheldig kan man lige være?

Marine Le Pen udtaler selv, at dommen er en politisk beslutning, der er designet til at blokere hendes kandidatur til præsidentvalget i 2027, og at dommen udgør endnu en reel trussel for demokratiet.

Derudover planlægger hun og hendes parti, National Samling, at mobilisere protester mod afgørelsen, som de mener er et udtryk for tyranni.

Det er selvfølgelig én forklaring.

Nålen i høstakken er en anden – og er altså den, du får i dine ‘medier’.

Lev med det.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Dine beskeder, billeder, videoer og dokumenter af enhver art skal lovligt kunne overvåges af EU. Uanset hvordan du eller din virksomhed ellers vil forsøge at forhindre det. Det var meningen, at det skulle være godkendt i går.

Ville du fx bruge krypterede tjenester som fx WhatsApp og Signal, så nej, den går heller ikke. EU is watching you. Uanset hvad du gør.

Det var forventet, at Rådet for Den Europæiske Union i går (20. juni) ville godkende den ’chat control’-lov, der af mange medier beskrives som en ’varm kartoffel’ og en kendt, omdiskuteret sag, men som underligt nok alligevel er en massivt underfortalt historie. Hverken de danske medier eller internationale traditionelle medier har i det store billedede ikke just prioriteret at fortælle de europæiske borgere (og virksomheder), at de fra i går reelt kunne blive frataget retten til fortrolig kommunikation. Helt åbent og lovligt.

Så sammenfatning:

EU ønsker, at retten til fortrolig kommunikation falder.

Det var EU’s intention, at retten til fortrolig kommunikation skulle være faldet i går.

Hvis EU får sin vilje, står dit og din virksomheds digitale privatliv for fald.

Ved du godt det?

LÆS OGSÅ: Går USA efter dødsstraf til Julian Assange?

Snowden: Stop dem, Europa!

Men Rådet for Den Europæiske Union godkendte ikke ’chat control’-loven i går. Og ingen fortæller præcis hvorfor.

Det internationale politiske medie, Politico, fortæller, at lande som Tyskland, Østrig, Polen, Holland og Tjekkiet var forventet at være imod lovforslaget. Der er ingen konkrete meldinger om Danmarks position.

“I de sidste timer, så det ud til, at det nødvendige flertal ikke kunne skaffes,” citerer Politico en EU-diplomat for, og mediet kommer ikke en konkret forklaring nærmere.

Forslaget var på dagsordenen på onsdagens møde blandt EU-ambassadørerne, men blev uden forklaring taget af dagsordenen igen. Det kan have noget at gøre med, at den amerikanske whistleblower Edward Snowden den 18. juni bragte ny opmærksomhed til sagen, da han på X, skrev:

”EU øjner at snige skræmmende masseovervågningsforanstaltninger ind ad bagdøren på trods af UNIVERSEL modstand (intet tænkende mennesker ønsker dette). Det gør de ved at opfinde et nyt ord – ’upload moderation’, og de håber, at ingen vil forstå hvad det betyder, før det er for sent. Stop dem, Europa!”

Ed Snowden reagerer på Meredith Whittakers, chef for den krypterede tjeneste Signal, tweet (Screenshot fra X).

Begrebet ’upload moderation’, som Snowden henviser til, betyder reelt samtykke via afpresning.  

Det vil konkret sige, at indhold skal læses lokalt på telefoner og enheder, inden det krypteres, og brugerne skal acceptere, at dette finder sted, for at kunne sende og modtage indhold. Hvis brugerne ikke accepterer, får de ikke adgang til at sende noget, medmindre de accepterer scanning lokalt på telefonen.

Hvor længe lovforslaget er udskudt er ukendt, men EU-ambassadørerne mødes ugentligt, så det kan nemt være på dagsordenen igen i næste uge eller ugen efter.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 2: Baggrunden

Hvad er ’chat control’-loven?

Lovforslaget er ifølge EU et tiltag, der skal finde og forhindre spredning af børnemishandlingsmateriale, såkaldt CSAM (Child Sexual Abuse Material, red.).

Prisen er så, at alle EU-borgere og virksomheder skal opgive retten til fortrolig kommunikation.

Og her står vi så – med et lovforslag, der af uvisse grunde blev sparket til hjørne i 11. time, og som kan tages tilbage på dagsordenen igen når som helst.

Hvad med vores EU-folkevalgte politikere, tænker du måske? Hvor er de? Hvad siger de?

Hvorfor var det her ikke et glohedt emne under EU-valget, tænker du måske?

Hvorfor skriver medierne først nu et par små pip om det, tænker du måske?

Alle gode spørgsmål.

Samme gamle sang

Det er interessant at gå tilbage og se på, hvordan de danske medier har dækket en så massiv historie. Nogle små pip i 2023 fra få medier og her på det sidste – LIGE op til, at lovforslaget skulle vedtages – kom der så noget, der minder om en historie i EB og på TV 2.dk.

Her henviser de til sagen som om, at det skam er en kendt sag, og en ’varm kartoffel’.

Men langt de fleste danskere kender intet til ’chat control’-loven, og det skyldes selvfølgelig først og fremmest medierne. Bare endnu et eksempel på mediernes svigt og de evige bevidste udeladelser.

Medierne lader EU og politikerne svække dine – og din virksomheds – rettigheder uden et enkelt kritisk bogstav. Dine menneskerettigheder. Og din virksomheds ret til at føre fortrolig kommunikation.

De prøvede at tage det fra dig, som en tyv om natten, og ingen advarede dig om, at det var ved at ske. I går.

Hvad tænker du om det?

***

Kilder:

https://www.politico.eu/article/eu-council-cancels-vote-on-encryption-breaking-child-sexual-abuse-law

https://radar.dk/artikel/eu-forslag-om-scanning-af-borgernes-smartphones-og-beskeder-er-taet-paa-blive-vedtaget?1f4e2460cfb84ebe8cd48fb29bb9de08=4zm_pJ3IB4ahqP3Xnu4YEUGr8XdO2eyCumkqR3b1HSQ

https://ekstrabladet.dk/forbrug/Teknologi/whistleblower-advarer-europa-skraemmende-masseovervaagning/10273631

https://www.aljazeera.com/economy/2024/6/20/orwellian-eus-push-to-mass-scan-private-messages-on-whatsapp-signal

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-06-20-eu-vil-overvaage-dine-beskeder-forslag-deler-vandene

https://www.theverge.com/2024/6/19/24181214/eu-chat-control-law-propose-scanning-encrypted-messages-csam

https://brusselssignal.eu/2024/06/eu-chat-control-plan-goes-back-to-drawing-board

LÆS OGSÅ: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN