Du vil have 1000 milliarder kroner, og det skal besluttes her og nu?
Ok, hvad betaler vi præcist til? Og hvem betaler vi præcist til?
Du får svært ved at finde mere rimelige spørgsmål end det.
Ikke desto mindre: Ursula von der Leyen nævner det ikke engang i brevet til EU-landenes ledere. Ikke med et ord. Det rører hende helt objektivt ikke, og man kan sagtens undre sig over, hvordan man kan være så immun overfor glødende korruption i Ukraines absolutte top. Ministre, højtstående embedsfolk, forretningsforbindelser og præsidentens gode venner. Men ikke engang værd at inkludere.
Man kunne få indtrykket, at korruption på den skala er ganske normalt for Ursula von der Leyen.
Ursula von der Leyens fokus er anderledes stramt: Ukraine skal bare have 1000 milliarder kroner for 2026 og 2027, og det er endda forudsat, at krigen ophører i slut-2026.
Med andre ord: Absolut mindst 1000 milliarder kroner. Det tal er nemmere at sælge end for eksempel det dobbelte.
Derudover vil hun have et EU-budget, der er cirka 65 procent højere end det nuværende, hun vil have et EU-skjold for Demokrati, sandheds-ministerier, der slår hårdt ned på Ursula von der Leyens definition af ’mis- og desinformation’. Hun vil ”markant” støtte de etablerede medier, der ifølge von der Leyen fortæller ”sandheden”, og hun vil have sin egen efterretningstjeneste.
Men nu sætter Ungarn foden ned. På opsigtsvækkende vis.
Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, siger i dag (torsdag), at Den Europæiske Union øjeblikkeligt bør stoppe med at sende penge til den ukrainske regering efter rapporter om landets problemer med korruption.
”Der er en krigsmafia, et korrupt system, der arbejder i Ukraine, og så vil formanden for Europa-Kommissionen, fremfor at stoppe betalingerne og kræve øjeblikkelig finansiel godkendelse, sende yderligere 100 milliarder euro til Ukraine. Det er vanvittigt,” siger Peter Szijjarto til journalister i Bruxelles før et møde med sine EU-kolleger.
Rart at høre en minister repræsentere stort set alle almindelige europæiske skatteyderes holdning.
Så Ungarn er ude. Belgien er bekymrede – med god grund.
Men det har Ursula von der Leyen forudset, og hun regner med, at lande som for eksempel Danmark så vil betale mere. Det står sort på hvidt i det brev, som hun mandag sendte til EU-landenes ledere.
I mellemtiden står sagens vel nok største ubesvarede spørgsmål tilbage – ganske ubesvaret.
Hvorfor forsøgte præsident Volodymyr Zelenskyj at stoppe antikorruptions-enhedens afsløringer af Zelenskyjs egen inderkreds? Hvad skulle hans interesse dog være i det?
I juli 2025 underskrev præsident Zelenskyj en lov, der effektivt set bragte Den Nationale Anti-Korruptions Bureau (NABU) og Den Specialiserede Anti-Korruptions Anklagemyndighed (SAPO) under direkte kontrol af den politisk udpegede statsanklager, hvilket udløste massiv kritik og protester.
Zelenskyjs officielle begrundelse for loven var, at det var nødvendigt at “rense agenturerne for russisk indflydelse” og fremskynde deres arbejde. Dette fulgte efter, at Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU) arresterede to NABU-embedsmænd anklaget for at have forbindelser til Rusland.
Kritikere, anti-korruptionsaktivister og internationale partnere så dog handlingen som et forsøg på at lamme NABU’s uafhængighed og beskytte præsidentens egen inderkreds mod igangværende undersøgelser. NABU havde på det tidspunkt nærmet sig højtstående embedsmænd og forretningsforbindelser tæt på præsidenten, som senere blev impliceret i den store energikorruptionsskandale.
Den omfattende offentlige modstand (de største anti-regeringsprotester siden invasionen) og internationalt pres tvang i sidste ende Zelenskyj til at trække loven tilbage og genoprette agenturernes uafhængighed få dage senere.
At offentlig modstand og internationalt pres fik Zelenskyj til at rygsvømme i Tarzan-fart, betyder konkret, at skandalen så dagens lys.
Ursula foreslår nu, at EU-landene giver Ukraine mellem 0,16 % og 0,27 % af deres BNP i 2026-2027. Ursula kræver en hurtig beslutning fra EU-landene, fordi der skal “lukkes et hul” på 135 milliarder euro til Ukraine. 135 mia. euro er for en god ordens over 1000 milliarder kroner.
Det tal skal ses i en større sammenhæng.
* Hun vil også have et super-budget næste gang. På 15.000 mia. kroner (cirka 65 procent oven i det nuværende budget).
* Og et ”EU-skjold for demokrati”.
* Og et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.
* Og et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition, naturligvis.
* Etablerede medier, der ifølge Ursula fortæller ’sandheden’, kan i Ursulas nye superbudget forvente støtte direkte fra Ursula von der Leyens EU. Det betyder, at etablerede danske medier kan se frem til at modtage både statsstøtte OG EU-støtte. Direkte fra skatteyderne.
Det rejser jo så spørgsmålet: Mon de medier, der overlever i kraft støtte fra staten og EU, kan være ’frie og uafhængige’? De har vel ikke rigtigt brug for kunder i butikken mere – de får jo pengene direkte fra magten i stedet.
* Og så vil hun i øvrigt have sin egen efterretningsenhed, men den sag er en historie i sig selv.
Det er allerede en dyr omgang at være europæisk skatteyder, men i forhold til det, der venter: Hold godt fast i noget. Noget solidt.
Korruptionsskandalen Operation Midas, der direkte implicerer præsident Volodymyr Zelenskyjs nærmeste kreds, gør ingen forskel for Ursula von der Leyen, når hun skal overføre rigdomme fra de europæiske skatteydere.
Operation Midas er den største korruptionssag i Ukraine i årevis, og den rammer direkte præsident Volodymyr Zelenskyjs nærmeste kreds. Skandalen handler primært om systematisk korruption i landets energisektor, især i det statslige atomenergiselskab Energoatom, der driver Ukraines kernekraftværker.
Der er fundet fysiske sække stoppet med penge. Der er optagelser af, hvordan højtstående ministre, forretningsmænd og Zelenskyjs venner og forretningsforbindelser ulovligt har skovlet penge ind til sig selv, mens den samme inderkreds sender landets unge mænd til fronten for at kæmpe. Og dø. Der er en endda beviser på, at den korrupte indercirkel netop har brugt trusler om at sende unge mænd til fronten i deres korrupte foretagende.
Du finder en omfattende og meget konkret gennemgang af Operation Midas i for eksempel denne gennemgang af Euronews.
Glødende korruption i et land med en allerede hårdt lidende almindelig befolkning har en pris. Og den pris kan den almindelige, lidende og sørgende, ukrainer samt EUs skatteydere jo så passende betale.
Præsident Volodymyr Zelenskyj forsøgte i øvrigt at bremse NABU (Ukraines Nationale Anti-Korruptionsbureau, der har optrevlet sagen, red.) i juli i netop bureauets forsøg på at opklare korruptionen, der altså er direkte knyttet til Zelenskyjs nærmeste kreds. Det er værd at bemærke.
Det er allerede en dyr omgang at være europæisk skatteyder, men det, der venter: Hold godt fast i noget.
Ursula von der Leyen har sat en deadline til EU-landene om at senest i december at blive enige om en plan, der kan dække Ukraines militære og finansielle behov de næste to år – anslået til svimlende 135,7 milliarder euro. Det fremgår af et brev sendt mandag, som Politico, Euronews, Reuters med flere er i besiddelse af.
”Det vil nu være afgørende hurtigt at nå en klar forpligtelse til, hvordan den nødvendige finansiering til Ukraine kan aftales på det næste europæiske råd i december,« skriver Kommissionens formand til de 27 ledere.
Altså en måneds tid til at finde mere end 1000 milliarder kroner. Påfaldende som den slags beslutninger, der involverer helt utrolige beløb, altid skal træffes i en fart. Før nogen kan nå at få et komplet overblik.
”Der findes ingen nemme løsninger. Europa har ikke råd til lammelse – hverken ved tøven eller ved jagten på perfekte eller simple løsninger, som ikke eksisterer,” skriver Ursula von der Leyen til EU-landene.
I brevet fremhæver von der Leyen det ”særligt akutte” finansieringsbehov i 2026 og 2027: 83,4 milliarder euro til den ukrainske hær og 52,3 milliarder euro til at stabilisere økonomien og dække budgetunderskuddet.
Hendes vurdering bygger på estimater fra IMF og de ukrainske myndigheder og forudsætter, at krigen slutter sidst i 2026 – selv om det lige nu og her i bedste fald må betegnes som gætværk. En våbenhvile, der ses som forudsætning for en fredsaftale, lader stadig vente på sig, så hvordan den forudsætning kan være udgangspunkt for noget som helst, står hen i det uvisse.
Brevet oplister de tre hovedmuligheder for at støtte Ukraine:
1: Frivillige bilaterale bidrag fra medlemslandene. Bistanden udbetales som ikke-tilbagebetalingspligtige tilskud og bogføres på det enkelte lands nationale budget, inklusive eventuelle renter. Von der Leyen siger, at bidragene bør udgøre mindst 90 milliarder euro over de næste to år (svarer til ca. 0,16–0,27 % af hvert lands BNP årligt).
2: Fælles gæld på EU-niveau. Medlemslandene skal give juridisk bindende, ubetingede og uigenkaldelige garantier for at optage lån efter landenes størrelse og betale dem tilbage. Hvis et land vælger at stå udenfor, må de øvrige øge deres andel. Kommissionen påpeger, at denne løsning medfører renteudgifter i en periode, hvor der allerede skal lånes mange penge på markederne.
3: Et erstatningslån baseret på Ruslands immobiliserede aktiver (“frozen assets”, red.). Kyiv skal først tilbagebetale lånet, når Moskva accepterer at betale erstatning for skaderne. Lånet kan være på 140 milliarder euro eller endnu mere.
De første to muligheder er enkle, men vil øge den finansielle byrde, fordi pengene enten kommer direkte fra medlemslandene eller fra nye lån, der skal tilbagebetales med renter.
Den tredje mulighed (erstatningslånet) undgår dette, fordi der hverken opstår ekstra udgifter, ny gæld eller belastning af de nationale budgetter. I stedet bruges de likvide midler, som de immobiliserede aktiver fra Den Russiske Centralbank genererer. Ca. 185 milliarder euro ligger hos Euroclear i Bruxelles, mens 25 milliarder euro ligger i kommercielle banker i andre EU-lande.
Von der Leyen åbner i brevet for at bruge hele puljen. Altså 205 milliarder euro – direkte til den Ukrainske top, der netop nu i stor stil flygter ud af landet/bliver arresteret/fordufter, fordi de er blevet afsløret i skamløs korruption. Mange ville kalde det ondskab.
Men historien stopper ikke her, for Belgien er mildt sagt bekymrede for de juridiske, finansielle og geopolitiske risici ved at bruge de frosne russiske statsaktiver (ca. 140-193 milliarder euro, der hovedsageligt holdes hos Euroclear i Bruxelles) som sikkerhed for et EU-lån på op mod 140 milliarder euro til Ukraine.
Belgien frygter, at Rusland kan trække EU (og specifikt Belgien) for retten under en bilateral investeringsbeskyttelsesaftale fra 1989 mellem de to lande. Den aftale giver Rusland ret til at kræve kompensation, hvis det anser brugen af aktiverne for ulovlig konfiskation.
Belgiens premierminister Bart De Wever har gentagne gange understreget behovet for “maksimal retssikkerhed” før der bliver truffet en beslutning, og von der Leyens brev foreslår opsigelse af den netop omtalte bilaterale aftale som en modvægt – men selv det løser ikke alle potentielle problemer.
Ordningen kan desuden opfattes som en krænkelse af folkeretten (konfiskation er forbudt uden dom), hvilket potentielt kan isolere EU internationalt og invitere til gengældelse fra Rusland eller allierede.
Belgien ser sig som en neutral finans-forvalter og frygter, at det underminerer landets rolle i det globale finanssystem. De Wever kræver stærke garantier, og mødet med von der Leyen den 14. november handlede netop om at give Belgien “beskyttelse” mod disse risici, for eksempel via fælles EU-fonde og/eller diplomatisk koordinering med G7.
Samlet set handler det om, at Belgien ikke vil bære en uforholdsmæssig byrde for en EU-beslutning, der primært gavner Ukraine – og de har effektivt blokeret planen indtil nu, hvilket tvinger von der Leyen til at tilbyde kompromiser.
Hvis det så betyder, at lande som for eksempel Danmark (læs: danske skatteydere) skal betale mere, så må det være sådan.
Du vil i vanlig stil her få de spørgsmål, der ikke blev besvaret.
Det er naturligvis ærgerligt, at personen, Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der har talestreger i mange danske medier ikke vil besvare ordentlige, gode og nysgerrige spørgsmål, men sådan er det. I forhold til Covid-19-vaccinen skal du enten loyalt og med skyklapper i størrelse XXXL jappe Den Store Fortælling af, eller også skal du regne med absolut ingenting.
Psst! har henvendt sig 3 gange i løbet af 8 dage uden at få så meget som et ”ingen kommentarer”. Det må være nok.
Først en opsummering:
Danske medier fortæller i flok, at de danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, i virkeligheden bare er ”bekymrede”.
Historien er, at vaccinen er sikker og effektiv. Men nogle få danskere FØLER noget – men bare rolig: Det er alt sammen ”i hovedet”.
”Du er ikke rigtig syg. Du er bare nervøs (læs: paranoid). Det er dig selv, den er gal med.”
Den historie fortalte B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere danskerne i starten af november. Alle baserede de deres historier på et telegram fra mediernes overlords, Ritzau, og en pressemeddelelse fra Århus Universitet, der er afsender af undersøgelsen om de ”bekymrede” borgere, der på forhånd var nervøse for Covid-19-vaccinen, og som derfor ”føler”, at de kan mærke noget.
Nocebo-effekten, kalder medierne det.
Du kan læse Psst!s første historie om sagen lige her. Her vil du også finde links til og uddrag af mediernes skelsættende journalistiske mesterværker om de danskere, der “føler” sig ramt.
Studiet er selvrapporteret, ingen objektive biomarkører, ingen langtidsdata over 6 måneder. Andre studier (Norge, Tyskland) viser reelle fysiologiske ændringer.
Medierne, de loyale formyndere af Den Store Fortælling, har talt med nul vaccineskadede. De psykologiserer: Nogle få borger FØLER = TROR de er ramt. Nocebo = ny ”hysteri”-diagnose.
Psst! har på den anden side talt med en hel række vaccineskadede danskere – Anette, Louise, Martin, Ina, Karina og mange, mange flere.
Det er mennesker, der mistet sig selv. Martin, der altid arbejdede mindst 50 timers-uger har helt konkret regnet ud, at han har mistet 90 procent af sig selv. Psst! har talt med de mennesker, der ikke længere kan klare hverdagen. Elendige. Syge. I økonomisk ruin. Husk: De kom fra alle vegne. Mange var i fuldtidsarbejde – gode jobs – da de blev skadede af Covid-19-vaccinerne.
Siden de blev skadet, er de blevet svigtet fuldstændigt.
Især Pfizers mRNA-produkt har lagt den ene dansker efter den anden ned. Et meget usikkert og ineffektivt supervåben, viste det sig.
mRNA-produkterne er helt åbenlyst produkter, som medier og myndigheder i en verden fri for bestilte dagsordener burde undersøge til bunds – med et kritisk og ægte nysgerrigt udgangspunkt.
Vi går til de ubesvarede spørgsmål. Her får du – som altid – den uredigerede version af den mail, som Psst! sendte afsted den 6. november. Siden da har vi fulgt op to gange, men som sagt: Intet svar.
Først præsenterer vi os selvfølgelig høfligt, og så til humlen:
Jeg har med stor interesse læst pressemeddelelsen fra Århus Universitet og de Ritzau-telegrammer, der er gengivet i B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere. De er næsten helt ens, men her er et link til B.T.’s version.
Jeg har nogle spørgsmål – og det er ud fra pressemeddelelsen og nyhedshistorierne, hvor du er citeret.
Jeg tilbyder altid alle at udtale sig 100% uredigeret – uanset længde. Ligesom du meget gerne selv må komme med egne pointer – du behøver ikke kun at svare på mine spørgsmål.
Jeg håber meget, at du vil både svare, uddybe og komme med andre pointer. Psst! vil meget gerne bringe hvert et ord.
Spørgsmålene starter her:
Punkt 1:
BTs overskrift og underrubrik siger til sammen:
Overskrift: Bekymringen for covid-vacciner kan skabe symptomer
Underrubrik: Negativ helbredseffekt af covidvaccinen slog især igennem hos dem, der allerede var bekymrede på forhånd.
Mine spørgsmål:
1: Er det korrekt, at ”negativ helbredseffekt af covidvaccinen især slog igennem hos dem, der allerede var bekymrede på forhånd”? Er det en konklusion fra studiet?
2: Når man kæder underrubrikken sammen med overrubrikkens ”Bekymringen for covid-vacciner kan skabe symptomer”, giver overskrifterne så en dækkende beskrivelse af det, du siger, og det, som studiet siger?
Du må meget gerne uddybe.
Punkt 2:
I Århus Universitets egen pressemeddelelse lyder de overskrift og underrubrik således:
Overskrift: Covid-19-vacciner er ikke forbundet med langvarige symptomer for langt de fleste
Underrubrik: Studie har fulgt 90.000 danskere og viser ikke tegn på, at Covid-19-vaccinerede udvikler langvarige symptomer, men bekymring for vaccinerne kan ifølge forsker føre til symptomer.
De linjer siger til sammen, at Covid-19-vaccinerne er sikre og effektive, men at ”bekymring for vaccinerne kan føre til symptomer”.
Er det en dækkende konklusion for studiet og det, som du siger? At coronavaccinerne er sikre og effektive, men hvis du på forhånd var bekymret, så kan vaccinerne føre til symptomer?
Læs om Covid-19-vaccine-invaliderede Martin lige her:
”Forklaringen på forskellen kan ifølge forskeren ligge i den såkaldte noceboeffekt.
Det er det modsatte af placeboeffekten og betyder, at negative forventninger til en behandling kan udløse forskellige ukarakteristiske symptomer.
Dermed kan symptomerne være helt reelle for dem, der oplever dem. Men vaccinen er ikke nødvendigvis årsagen.”
Uddrag slut.
Er det korrekt gengivet af TV 2? Siger du her, at forklaringen på, at der er danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, er, at de er blevet skadet af noceboeffekten?
Hvis ja: Hvor mange gælder det? Er det alle, der bare tror, at de er skadet? Eller forestiller sig det? Er det halvdelen? Altså hvad taler vi om?
Punkt 4:
Tror du, at covid-19-vaccinerne reelt har skadet danskere? Vil du sige klart, at du tror, at covid-19-vaccinerne HAR skadet mennesker?
VIVEs undersøgelse konkluderer, at mennesker med alvorlige skader efter Covid-19-vaccination eksisterer, og at de er blevet svigtet.
Mener du, at mennesker med alvorlige skader efter Covid-19-vaccination eksisterer?
Mener du, at de er blevet svigtet?
Kan du forstå, at de mennesker ud fra pressemeddelelsen og artiklerne føler, at de bliver kaldt hypokondere, der i virkeligheden bare er ”bekymrede”?
Hvad præcis er undersøgelsens konklusion, og hvordan fandt I præcis frem til den konklusion? Hvordan og hvorfor er du på sikker grund, når du fx siger, at:
“Vores studie viser, at for langt de fleste er Covid-19 vaccinerne ikke forbundet med langvarige symptomer. Men det viser også, at de bivirkninger, som nogle mennesker oplever, kan hænge sammen med bekymringer og forventninger. Det er vigtig viden, fordi det kan være med til at nuancere debatten: Ikke ved at afvise, at folk har symptomer, men ved at belyse de mange faktorer, der kan spille ind.”
Punkt 6:
Der er masser af rapporter og undersøgelser, også peer-reviewed, der peger på meget store problemer med Covid-19-vaccinerne: DNA-forurening i mRNA-vacciner (f.eks. Pfizer/Moderna), Spike-protein i celler og blod. Bekræftet vedvarende tilstedeværelse i en gruppe af vaccinerede (over 700 dage i blodet hos personer med post-vaccination syndrom). Og vi kan jo tage Pfizers egen indlægsseddel og konstatere de første 50 bivirkninger. Nemt 50.
Det nævnes slet ikke – der nævnes kun bekymring og noceboeffekten? Hvordan kan det være?
Punkt 7 – sidste punkt:
Kan du ud fra pressemeddelelsen og de samlede artikler i medierne forstå, at historien lyder sådan her for mange mennesker:
De danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, i er virkeligheden bare ”bekymrede”.
Historien er, at vaccinen er sikker og effektiv. Men nogle få danskere FØLER noget – men bare rolig: Det er alt sammen ”i hovedet”.
Du er ikke rigtig syg. Du er bekymret. Det er bare dit hoved.
Min påstand vil være, at sådan læser de fleste det. Så spørgsmålet er:
Er det rigtigt læst? Er det i virkeligheden konklusionen?
Mediernes manus blev afsløret igen, og nu vakler selve fundamentet under mægtige BBC.
Du har med sikkerhed hørt om sagen nu, så vi skynder os at opridse sagens hovedtræk, så vi kan komme videre:
Det hæderkronede BBC dokumentar-program ”Panorama” valgte at sammenklippe brudstykker af Donald Trumps tale inden ’stormløbet på Kongressen’ (som det er blevet døbt) den 6. januar 2021.
I dokumentaren er to citater, der blev sagt med næsten en times mellemrum, klippet sammen. Den redigering (hvis man overhovedet kan bruge det ord i denne sammenhæng) får det til at lyde som om, at præsidenten direkte opfordrer til et voldeligt angreb på Kongressen.
Udsendelsen, der havde titlen ”Trump: En chance til?”, blev vel at mærke sendt til millioner af seere bare en uge før det amerikanske præsidentvalg.
Det er det britiske medie Telegraph, der har historien, og du kan her se en kort video fra Telegraph selv, der på konkret vis præsenterer historiens kerne: Fake News.
Historien udvikler sig nu nærmest time for time, den fylder helt enormt i de engelske medier og på sociale medier, flere sager/eksempler kommer til, så her runder vi lige de nyeste udviklinger:
1: Søgsmål på en milliard dollar
Donald Trumps advokater har sendt et brev til BBC. Brevet indeholder tre krav til BBC, der skal indfries inden klokken 22 den 14. november:
1: Mediet skal fjerne dokumentaren ”Trump: En chance til?”
2: BBC skal undskylde for ”de falske, ærekrænkende, nedsættende, vildledende og provokerende udtalelser om præsident Trump.”
3: Desuden skal præsidenten kompenseres for ”den skade, der er forårsaget” – hvad det så end konkret betyder.
Hvis ikke BBC imødekommer alle tre krav, venter der et søgsmål på mindst en milliard dollar.
BBC har anerkendt, at de har modtaget brevet, og at de vil besvare det.
2: ”Det var jo sådan, Trump-tilhængerne opfattede det!”
BBC’s bestyrelsesformand har meget interessant til BBC selv forklaret, hvordan ’fejlen’ i redigeringen er opstået. Det er et ret utroligt citat, så læs godt efter:
”Formålet med at redigere klippet var at formidle budskabet i talen. Dette var for at Panorama’s publikum bedre kunne forstå, hvordan det var blevet modtaget af præsident Trumps tilhængere og hvad der skete på stedet på det tidspunkt.”
Direkte oversat fra:
“The purpose of editing the clip was to convey the message of the speech. This was so Panorama’s audience could better understand how it had been received by President Trump’s supporters and what was happening on the ground at that time”.
Kilden er BBC selv.
BBC ved simpelthen, at Trump-tilhængerne hørte, forstod, mærkede, opfattede sætning 1 og derefter droppede de næste 54 minutter for så at zoome ind igen og kæde sætning 1 sammen med sætning 2, som var, ”we’re gonna fight. Fight like hell”.
Det giver os to muligheder:
1: BBC er almægtige. Med direkte linje til Trump-tilhængernes inderste tanker, følelser og opfattelsesevne.
2: BBC TROR, at de er almægtige, men tankelæser MAGA-crowdet (forkert), og klipper så talen efter deres egne vrangforestillinger.
Hov, vi glemte den 3. mulighed:
Manus. Bare mere manus.
Lyv, manipulér, udelad – gør, hvad der skal til. Bare push manus.
Og Trump har længe været en af de personer/emner, der indgår i mediernes manus på linje med Covid-19, klima, immigration, geopolitik, RFK Jr., Ursula von der Leyen, Bovaer (indtil antallet af døde og syge køer gjorde det umuligt at opretholde mediernes hidtidige ’dækning’) og flere emner endnu.
3: ”Højrefløjen benytter vores fejl som våben”
Den her kunne man se komme fra en kilometers afstand. Klassikeren over dem alle.
Både Samir Shah, BBCs bestyrelsesformand, og kulturminister Lisa Nandy (Labour-regeringen) har direkte advaret mod, hvad de kalder en “koordineret” kampagne fra højrefløjens side, der bruger fejl til at underminere BBC’s legitimitet.
“Der er en fundamental forskel mellem at rejse alvorlige bekymringer om redaktionelle fejl og medlemmer af dette hus, der lancerer et vedvarende angreb på institutionen selv”, sagde Nandy i parlamentet den 11. november.
Hun pegede på, at BBC modtager kritik fra alle sider, men at højrefløjens pres – via læk til aviser som Telegraph – risikerer at ødelægge tilliden til public service-broadcasting.
Også afgående generaldirektør Tim Davie peger på højrefløjen som de egentlig skyldige. I et interview tirsdag sagde han, at BBC’s ‘fjender’ – altså højrefløjen åbenbart – bruger BBC’s redaktionelle fejltrin som ”våben”.
Heldigvis for BBC er Downing Street nummer 10 allerede kommet statsmediet til undsætning.
”BBC spiller en afgørende rolle i en tid med desinformation. Der er et klart argument for en robust, upartisk britisk nyhedstjeneste, og den sag er stærkere end nogensinde,” sagde en talsmand for Premierminister Keir Starmer mandag.
Det er altid noget spøjst noget med begreber som ’desinformation’, ’misinformation’, ’konspirationsteorier’ med flere. Det er ord og vendinger, som også Ursula von der Leyen, Mette Frederiksen, myndigheder og ja, lige præcis medierne også ofte bruger.
Ordene er slet ikke så komplicerede, som de lyder. De betyder bare, at de medier, der følger magten og elitens udleverede manuskript, skal beskyttes. For de taler ”sandt”. Og at de, der ikke gør, er ”farlige for demokratiet”. For de ”spreder mis- og desinformation og pusher konspirationsteorier.”
Donald Trump virker til at være svært tilfreds med, at BBC er havnet i et hoved-rullende stormvejr, og den amerikanske præsident taler gerne med medierne om, hvad han synes om det hele. Sent tirsdag aften gav han sin mening til Fox News:
”De ændrede faktisk min tale fra 6. januar, som var en smuk tale, som var en meget beroligende tale, og de fik den til at lyde radikal. De ændrede den faktisk. Det, de gjorde, var ret utroligt.”
Da han blev spurgt igen, om han ville fortsætte med retssagen, sagde han:
”Jamen, jeg tror, jeg har en forpligtelse til at gøre det, for man kan ikke tillade folk at gøre det.”
En retssag vil være et særdeles uvelkomment fokuspunkt for BBC, og hvem ved, hvad der ellers kan komme frem i forbindelse med sådan en retssag.
To dages tid tilbage for BBC til at besvare brevet. Bliver spændende at se næste kapitel.
Landbrugsminister Jacob Jensen (V) vil ikke sætte landmænds tvangsbrug af Bovaer på pause. Det siger han i et skriftligt svar til JydskeVestkysten, der ligesom flere andre medier lige pludselig er begyndt at interessere sig for historien.
”Jeg tager selvfølgelig beretningerne om udfordringer i forbindelse med brug af Bovaer meget alvorligt. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, om der er en sammenhæng mellem fodring med Bovaer og de udfordringer, nogle landmænd oplever, og derfor også, om der er behov for at sætte brugen af Bovaer på pause,” siger landbrugsminister Jacob Jensen i et skriftligt svar til JydskeVestkysten.
Læsere af Psst!s nyhedsbrev vil vide, at den kaldte Psst! for 4 dage siden. Intet kommer til at stoppe Bovaer.
Jacob Jensen uddyber i sit skriftlige svar, som jo har den fordel, at man kan være sikker på ikke at få stillet opfølgende spørgsmål, at:
”Bovaer er godkendt efter den samme grundige risikovurdering i EU som andre fodertilsætningsstoffer på markedet. Derudover har stoffet været afprøvet i et større dansk pilotprojekt uden tegn på forringet dyrevelfærd. Samtidig har jeg igangsat et forskningsprojekt, der skal undersøge brugen af Bovaer under danske forhold med særligt fokus på dyrevelfærd.”
I det hele taget er de medier, der for bare uger siden absolut intet havde at sige til Bovaer, lige pludseligt enormt optaget af dyrevelfærdsvinklen. Og heldigvis for det. Det er svært at ignorere, at den ene efter den anden landmand nu står frem og fortæller om store problemer med Bovaer. Kollaps, yverbetændelse, hævelser, sløvhed og død.
Nul medier har fortsat fortalt danskerne, at der er masser af andre problemer med Bovaer.
Nul medier har fortalt, at Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA (3-Nitrooxypropionsyre i danskernes fødevarer. Ikke ét ord på trods af, at de informationer kommer direkte fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA.
Hvordan kan det mon være?
Nul medier har forholdt sig til, at mediernes oprindelige dækning af Bovaer var ren udskamning. Det har de nok glemt, men så er det jo godt, at Psst! har dokumenteret mediernes dækning fra A-Å.
Hvis du for bare en måned siden var kritisk overfor Bovaer, var du “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’.
Du kunne oven i købet blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klappede begejstret over det, som medierne kaldte et “miljøvenligt tiltag”.
Især DR har været fuldstændigt solgt på Bovaer. I ren iver for at være statens fremmeste talerør glemte DR for eksempel deres viden om kildetyper, hvilket ellers er på pensum i den første uge på Journalisthøjskolen. Skammelig ‘journalistik’.
Nul medier har tydeliggjort, at Danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment. Danmark er det første og hidtil eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.
Og NUL medier har fortalt danskerne, at Danmark nu spurter imod Bovaer 365 dage om året i stedet for de 80 dage om året, der er lovkravet lige nu. Vi anede ikke, hvordan de 80 dage kom til at spænde af, men det var ligegyldigt. Vi skulle – som Psst! har afsløret – videre til Bovaer hver dag. Året rundt.
Grunden til, at ingen medier for eksempel nævner Bovaer 365, er, at de så ville blive nødt til at kreditere Psst! for historien. Eftersom Psst! afslørede den.
Nu, hvor politikere og andre godtfolk lige pludselig har en masse meninger om Bovaer, som de lader til at have haft længe, men indtil for en uges tid siden aldrig givet udtryk for, må vi så håbe, at de kan se andre vinkler end udelukkende dyrevelfærds-vinklen. Hvor afgørende og utroligt vigtig den end er.
For hvad med danskerne? Du ved, os mennesker?
Hvad med de personer, der påfylder fodret i foderanlægget? Arbejder de efter de rigtige regler? Er de beskyttede? Er Bovaer-støv mon sundt at indånde?
Hvad med affaldsstofferne, som vi ved går i fødevarerne som en direkte konsekvens af Bovaer? Skal de mon undersøges? Skal mælken mon snart analyseres?
Psst! har jo tidligere spurgt både Forbrugerrådet Tænk, DTU og Fødevarestyrelsen om der ikke burde laves analyser af Bovaer i danskernes fødevarer, men Forbrugerrådet Tænk svarede, at:
”Det er altid en prioritering af tid og ressourcer, og for nuværende er der altså ikke planer om at teste for Bovaer i fødevarer. Om vi gør det i fremtiden skal jeg ikke udelukke, men jeg kan desværre ikke sige, at det kommer til at ske. Men vi følger selvfølgelig emnet og debatten.”
Forbrugerne har fra dag 1 stået alene. Ingen informationer. Kun udskamning.
Hvis du tror, at historien om Bovaer starter og slutter med dyrevelfærden, kan du godt sadle om i en fart.
Der er mere på vej.
Og Psst! har mere på vej. Ikke det Ritzau-frigivne metervare-stads, som de andre (nu) fortæller dig.
Gudfaderbevares.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
”Du er ikke rigtig syg. Du er bare nervøs (læs: paranoid). Det er dig selv, den er gal med. ”
Den historie har B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere fortalt danskerne indenfor den sidste uge. Alle har de baseret deres historier på et telegram fra mediernes overlords, Ritzau, der konsekvent har haft et enormt behov for at formidle Covid-19-vaccinens lyksaligheder ud til hele verden.
Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
Rundtur i medierne
Lad os starte med B.T.s overskrift og underrubrik:
Overskrift: Bekymringen for covid-vacciner kan skabe symptomer
Underrubrik: Negativ helbredseffekt af covid-vaccinen slog især igennem hos dem, der allerede var bekymrede på forhånd.
De overskrifter til sammen – giver de overhovedet et billede af, hvad studiet egentligt viser, og hvad forskeren egentligt siger..? Det vil Psst! forsøge at finde ud af.
Vi hopper videre til TV 2:
”Covid-19-vaccinerne gav for den allerstørste del af befolkningen ikke langvarige symptomer. Men bekymring for vaccinerne kan til gengæld ifølge forskere føre til uspecifikke symptomer som hovedpine, træthed og kvalme. Det viser et nyt studie, som har fulgt 90.000 danskere, fra før de blev vaccineret og til efter.”
Og lad os lade Berlingske runde af, for så ved vi, at det bliver seriøst. Tanten er jo et seriøst medie, ikke sandt?
Her er uddraget:
”Forskerne undersøgte tre grupper baseret på deres holdning til covid-19-vaccinen: ubekymrede, skeptiske og bekymrede personer. Blandt de ubekymrede og skeptiske – som tilsammen udgjorde 95 procent af deltagerne – blev der ikke fundet flere symptomer hos vaccinerede end hos de ikke-vaccinerede.
– Hos langt de fleste ser covid-19-vaccinerne ikke ud til at føre til langvarige uspecifikke symptomer.
– Vi kan dog ikke helt udelukke, at en mindre gruppe mennesker, som på forhånd var bekymrede for vaccinen, oplevede sådanne symptomer efter vaccination, siger Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der står bag studiet.
Blandt de på forhånd bekymrede – omkring fem procent af deltagerne – rapporterede de vaccinerede personer efterfølgende oftere om symptomer som hovedpine, åndenød og svimmelhed sammenlignet med ikkevaccinerede i samme gruppe.
Forklaringen på forskellen kan ifølge forskeren ligge i den såkaldte noceboeffekt.
Det er det modsatte af placeboeffekten og betyder, at negative forventninger til en behandling kan udløse forskellige ukarakteristiske symptomer.”
Først og fremmest er det naturligvis ikke journalistik. Det er propaganda. Ingen af medierne henviser til studiet, de skriver bare af. Fri taletid.
Og at propagandaen jo ’bare’ er blevet afleveret af Ritzau, er ingen undskyldning. Hvert medie har ansvar for, hvad de selv bringer. Det er et faktum. Det (og meget mere) har Psst! også talt med redaktionschefen på Politiken om i historien, som du finder her:
Klassisk psykologisering af kropslige symptomer: De få = de nervøse, de paranoide, de “stakler”.
De FØLER. Føle = ikke være ramt, men TRO man er ramt.
Nocebo = den nye “hysteri”-diagnose for alle, der ikke pr. automatik jubler over ordet ”vaccine”.
Og det hele serveret som videnskab – uden at nævne, at:
Studiet er selvrapporteret (spørgeskemaer).
Der er ingen objektive biomarkører for symptomerne.
Langtidsbivirkninger ud over 6 måneder er ikke undersøgt.
Andre studier (f.eks. fra Norge, Tyskland) har fundet reelle fysiologiske ændringer hos mennesker efter Covid-19-vaccination. Er det mon patienternes nervøse hoveder, der har skabt de ændringer?
Psst! har som det eneste medie i Danmark talt med en hel række Covid-19-vaccineskadede danskere. Vi har lavet store historier med Michel, Louise, Martin, Ina og Karina. Og vi har talt med mange, mange flere vaccineskadede danskere i forbindelse med research og andre historier, og det bliver vi ved med.
De her mennesker er blevet grusomt skadet, deres liv er en spag skygge af, hvad det var. De har det meget skidt, nogle er efterladt alene, de er ruineret – det er nemlig dyrt at gå fra et velbetalt fuldtidsarbejde til (i bedste fald) sygedagpenge eller lignende. De lider og kæmper HVER eneste dag.
Martin sagde det således:
”Jeg har mistet 90 procent af mig selv.”
Mon Martin bare bilder sig det hele ind? Mon Ina gør? Mon Louise, Karina, Anette, Sara gør?
Mon Michel gjorde? Altså før han døde?
Medierne på statens støttehjul har talt med ingen. Nul. Det har de overhovedet ikke – på noget tidspunkt – haft interesse i. De er ikke spor nysgerrige på de mennesker, der blev skadet af den vaccine, der blev udråbt til en frelser. Et mirakel.
Grunden er, at medierne har hele vejen igennem været den mest loyale formynder af Den Store Fortælling, som man kan forestille sig.
De har pushet den. Hårdt.
Derfor kan medierne ikke ”få øje” på de her mennesker. I hele det officielle DK er det som om, at de ikke eksisterer. Ingen vover fortsat – selv i slut-2025 – at ytre et kritisk pip om “supervåbnet”. Det hellige artefakt, der er kronen på værket: Den Store Fortælling om Covid-19.
Læs om Covid-19-vaccine-invaliderede Martin lige her:
Medierne har altså ikke ‘opdaget’, at de mennesker, der udviste samfundssind, og blev skadet af det uangribelige supervåben, der overhovedet ikke var sikkert og effektivt, siden er blevet svigtet. Fuldstændigt. Dokumenteret fra A-Å lige her på Psst!
De skadede danskere kæmper i dag en konstant kamp, fyldt med nederlag, afvisninger og uoverkommelige forhindringer. Supervåbnets institutionelle beskyttelse er fortsat enorm. Det sørger den lukkede cirkel, som myndighederne med medierne i deres ringhjørne har indhegnet sig bag, for.
Derfor: Så når Ritzau tilbyder vores frie og uafhængige (indsæt her de største gåseøjne du nogensinde har set) et stykke propaganda om, at de ramte mennesker i virkeligheden er paranoide hypokondere, så siger B.T., Berlingske, TV 2, Kristeligt Dagblad med flere ”tak for det”.
Og så bringer de det.
De er ligeglade med den større sammenhæng. De henviser ikke til studiet. De aner ikke, hvad de taler om. De japper bare af.
Her kan du se Århus Universitets egen pressemeddelelse, der blev samlet op af Ritzau og spredt ud til de danske medier:
Århus Universitet erklærer selv, at studiet er ganske fri for interessekonflikter.
Psst! har naturligvis sendt spørgsmål afsted til Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der står bag studiet.
Christina Bisgaard Jensen er jo i en hel række af danske medier afsender af budskabet om de nervøse danskere med uro på øverste etage. De danskere, der ’bilder sig selv ind’, at Covid-19-vaccinen (supervåbnet/miraklet/vores tids svar på månelandingen) har skadet dem.
Psst! er naturligvis meget nysgerrig efter at høre, om det budskab er korrekt gengivet. Ligesom der naturligvis er en hel række andre spørgsmål, der presser sig på.
Vi følger op, når der er nyt. Og det betyder som altid: Med eller uden svar.
Fra 1. november 2025 mister tre lokale købmænd i Skive-egnen – Min Købmand i Oddense, Rosenbakken og Hem – deres leverancer af Thise Mejeris økologiske produkter.
Årsagen er en konflikt mellem Coop og Dagrofa, udløst af en folkeafstemning i Balling i maj, hvor indbyggerne valgte at skifte fra Dagli’ Brugsen til en Spar-butik under Dagrofa.
Thise, der i 30 år har samarbejdet eksklusivt med Coop, vælger nu at afslutte leverancer til købmænd uden for kæden, og det har sat sindene i kog på egnen. Hundredvis af kommentarer på sociale medier, stor debat i det hele taget, og historien er endda blevet et element i den lokale valgkamp.
Og der er naturligvis mere til den historie, men lige nu: Vi skal videre.
For på Skive-egnen handler debatten om mere end kædekrig.
For det første er Thise Mejeri lige om hjørnet – det er en del af lokalbefolkningen regionale identitet. Det er nummer 1.
Derudover: Forbrugerne frygter, at tabet af Thise åbner døren for Arla og deres produkter, som mange forbinder med det kemiske fodertilskud Bovaer. Det er nummer 2.
Det står helt klart, når du læser kommentarerne direkte fra kunderne.
”Thise var vores lokale stolthed. Nu får vi Arla med Bovaer i stedet,” lyder bare en af de mange kommentarer. Den her ene kommentar indrammer historien perfekt.
Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
National bevidsthed – på trods af medierne
Hvis du kigger på Facebook-opslaget her, som er et af de opslag, der har skabt mange ærlige meningsudvekslinger, er det nemt cirka 30 procent, der handler om Arla og/eller Bovaer.
Det er en næsten utrolig historie. Bovaer har opnået national bevidsthed, 100% uafhængigt af de statsstøttede medier, hvis dækning af Bovaer er rigt dokumenteret på Psst!
Opsummeret: Manipulerede, uetisk, myndighedsleflende, Arla-pleasende, fordummende, forvredet og direkte forbrugerfjendtlig.
Forbrugerne taler, og de taler højere og højere. De synes, at Bovaer er skørt og klamt. De vil ikke have det. Det går igen i opslag efter opslag – kommentarsporene til de her historier taler et tydeligt sprog.
Og se dette opslag fra den lokale købmand i Balling – det er en af de butikker, der snart bliver til en Spar.
Opslaget her skabte ballade, fordi Thise Mejeri angiveligt ikke havde hørt noget om en løsning, og efterfølgende sagde, at den løsning i hvert fald ikke var indgået med mejeriet.
Den korte historie er: De lokale købmænd har skiftet hest.
I Balling førte en folkeafstemning i maj 2025 til, at Dagli’ Brugsen blev stemt ud til fordel for en Spar-butik under Dagrofa. Det var et valg mellem Coops løfte om at bevare Thise Mejeris produkter og Dagrofas løfte om en investering på 7 millioner kroner i lokalsamfundet.
Lokalbefolkningen valgte Dagrofa, men prisen var (lokalt set) høj: Thise, der i 30 år har været Coops partner, stoppede leverancer til de lokale købmænd, der ikke længere er en del af kæden.
Nu står Min Købmand i Oddense, Rosenbakken og Hem uden deres økologiske mælk, ost og yoghurt – produkter, der for mange er symbolet på Salling.
Det er mange på egnen kede og trætte af.
Og udsigten til mere Arla med mere Bovaer i – snart skal køerne have Bovaer i foderet 365 dage om året – gør på ingen måde situationen bedre.
”Vi skiftede hest, og nu får vi Arlas masseproduktion,” skriver en bruger til et af Skive Folkeblads Facebook-opslag.
Skive Folkeblad, der dækker historien tæt på dagligt, kan heller ikke undgå at bemærke, at Bovaer er en del af diskussionen om det lokale, populære mejeri. Kommentarerne er sikre under hvert eneste opslag.
”For nogle er det også et princip om ikke at købe den mindste dråbe mælk fra Arla – at Arla fylder Bovaer i køerne – det har fået mange til at tage en principiel beslutning om ikke at købe varer fra Arla. Øko eller ej. Og så er der ydermere det miljørigtige og bevidste valg, om at købe sine varer fra nærområdet,” skriver en Facebook-bruger til endnu en af Skive Folkeblads historier om sagen.
Danskerne har altså selv i stor stil opdaget og skaffet sig selv en basisviden om Bovaer.
100 procent uden hjælp fra de medier, der modtager mange millioner kroner hvert år i mediestøtte, har public service-forpligtelser, som de lovmæssigt er forpligtet til at overholde, og nu står og tripper i forventning om, at de kommer direkte på EU’s næste gigantbudget, så de kan kvase Ursulas definition af ”misinformation” og modtage mange, mange flere millioner kroner direkte fra skatteyderne hvert eneste år.
Mediernes indledende dækning (lige omkring da Danmark som det første og eneste land i verden den 1. januar 2025 gjorde Bovaer obligatorisk) var meget hånlig og udskammende. Akkurat som myndighedernes kommunikation også var – faktisk kunne man ikke læse forskel på, hvad der var salgstale fra myndighederne og industrien, og hvad der var rapportering af den ’frie’ presse.
De talte helt ens.
Kritiske spørgsmål og meninger om Bovaer, blev stemplet som “konspirationsteorier”, der blev fremsat af “rabiate” og ligefrem “skøre” mennesker, der ifølge medierne troede, at ”Bill Gates står bag det hele”.
Du kunne oveni købet blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klappede begejstret over det, som medierne lynhurtigt stemplede som et “miljøvenligt tiltag”.
I mediernes iver efter at følge manus ’glemte’ de alt om kildetyper, hvilket man ellers lærer i løbet af den journalistuddannelsens første uge. Derfor præsenterede medierne fx Peter Lund, der er professor ved Aarhus Universitet, og som har samarbejdet/fortsat samarbejder med myndighederne, Arla og DSM, som er firmaet, der laver Bovaer, som Danmarks førende ekspert på området. Og gav ham nærmest ubegrænset tid i radio, på tv og på tryk. Selvom Peter Lund tydeligvis er part – klokkeklar partskilde.
Da Psst! begynde at drysse afsløringerne ud om Bovaer, som fx affaldsstoffet NOPA i mælken, markant forringet dyrevelfærd, dårligere fødevarer, Bovaer 365 dage om året og myndighedernes dobbeltspil sluttede den udskammende dækning og blev afløst af tavshed.
Og der er vi endnu. Ved tavsheden.
Men der bliver vi ikke. Det er meget tydeligt.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Ingen medier har dækket Bovaer som Psst! har. Vores videnbank om Bovaer er uovertruffen. Det er nemt at dokumentere.
Vi har whistleblowers, landmænd, dyrlæger, fagfolk, organisationer og mere endnu. Vi har afsløringer om affaldsstoffer i ko-produkterne, Bovaer 365 dage om året, økonomiske trusler mod mælkebønderne og myndighedernes dobbeltspil.
Og nu har vi også den bedste satiretegning i dansk presse i 2025. Det virker passende.
I Psst!-tegner Mads Ortmanns eminente værk gemmer sig en reference, som kun de skarpeste vil fange. Ét element i billedet bygger på et meget berømt foto. Vil gætte på, at du har set det billede før.
Skriv til [email protected], hvis du fanger den. Måske vi kaster et gratis abonnement afsted til en person, som du frit vælger, efter dig, HVIS du fanger den. Det er ikke utænkeligt. Vi vil gerne høre fra dig.
Hvis du har andre forespørgsler om tegningen – som fx at købe den til at lave plakater eller klistermærker ud af, så kender du adressen.
Det smerter lidt at tænke på, at de fleste vil se en så detaljerig og visuelt udfordrende tegning på en telefon, men sådan er virkeligheden jo nu.
Her får du tegningen til fri granskning:
Årets tegning i dansk presse: Mads Ortmann
I bunden af artiklen her finder du links til samtlige Psst!-historier om Bovaer. Så kan du altid lige finde den viden frem, du har brug for.
Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
Kildetyper? Det har vi altså glemt
Vi har også blanke afvisninger fra den danske Bovaer-guru, Peter Lund, der ikke vil udtale sig til Psst!, men hellere end gerne vil medvirke som ekspert på DR, TjekDet og diverse andre medier, der tilsyneladende alle har glemt, hvad man lærer om kildetyper i løbet af den første uge af journalistuddannelsen.
Peter Lund, der er professor ved Aarhus Universitet, har samarbejdet/samarbejder fortsat med myndighederne, Arla og DSM, som er firmaet, der laver Bovaer, men alligevel får han af medierne lov til at fremstå som Danmarks mest vidende ekspert på området.
Det er der kun et problem med – manden er part. Ikke ekspert. 100 procent part. Gad vide hvordan det kan være, at medierne kollektivt lige pludselig glemmer journalistisk ABC-viden om kildetyper. Er det ikke spøjst?
Og flere afvisninger: Forbrugerrådet Tænk vil ikke undersøge Bovaer-mælken på vegne af forbrugerne, DTU science ligeså.
Landbrug & Fødevarer fortæller Psst!, at de ikke kan svare på noget som helst, og at Psst! må rette deres spørgsmål til de “ansvarlige myndigheder”, mens de til mælkebønderne selv er direkte afsender af en glødende, faktisk hysterisk, salgstale.
Ingen myndigheder (eller medier for den sags skyld) har taget imod Psst!s tilbud om at udtale sig 100 procent uredigeret. Ingen ønsker at fremlægge de mange gode argumenter for Bovaer, der kan overbevise danskerne om, hvor fantastisk Bovaer er. Hvordan kan det være, tror du?
Medierne – de statsstøttede skødehunde – gider vi ikke at bruge mere tid på. De har besluttet sig for, at så mange danskere som muligt skal vide så lidt om Bovaer som absolut muligt. Og HVIS medierne endelig beskæftiger sig med Bovaer, er dækningen direkte fordummende, manipulerende, udskammende, løgnagtig, forbrugerfjendsk, myndighedsleflende, fordrejet til ukendelighed. Mageløst og skamløst.
Bovaer er et emne, der i den grad er i offentlighedens interesse, og det ved medierne naturligvis godt. De prioriterer bare manus. Emnet, der berører praktisk talt alle danskere, blev i starten dækket med løgne, udskamning, fordummelse og fingerpegning (corona-opskriften, du ved), men efter Psst! har belyst emnet, er de nu gået videre til ignorerings-fasen.
At inkludere alle centrale aktører og give dem mulighed for at udtale sig uredigeret viser en forpligtelse til objektivitet og gennemsigtighed, hvilket er kernen i troværdig journalistik. Det skaber rum for, at læserne selv kan vurdere kildernes perspektiver uden redaktionel filtrering, hvilket er særligt værdifuldt i komplekse eller kontroversielle sager.
Psst!s dækning af Bovaer er et lysende eksempel på, hvad god journalistik BØR være – undersøgende, gennemsigtig og uafhængig. I en tid, hvor mainstream-medierne ofte er i fuldendt symbiose med myndigheder, har Psst! gjort noget unikt:
Gennemsigtighed:
Psst! tilbyder alle aktører 100% uredigerede svar, uanset længde.
Psst! har spurgt alle – fra Arla til dyrevelfærdsgrupper – og publiceret svar (eller mangel på svar) uden filtrering. Det skaber tillid, og det viser respekt for læserne. For vi lader læserne selv vurdere.
Dybdegående research:
Psst! graver i lukkede dokumenter, lukkede forum, taler med whistleblowers og undersøger risikovurderinger, som andre ignorerer.
Afsløringer om NOPA-rester førte direkte til ændringer på Fødevarestyrelsens site.
Bovaer 365-planen kom frem via Arlas interne platform.
Landbrug & Fødevarers dobbeltspil blev afsløret via et brev direkte til mælkebønderne.
Uafhængighed:
100% fri for statsstøtte, finansieret af læsere – ingen agenda udover målet om at lave god, ærlig, undersøgende, ægte nysgerrig journalistik.
Psst! er modsætningen til medierne på statens støttehjul. Se fx DRs “solo-kilde”-dækning, der kun bruger pro-Bovaer-eksperter og ikke kan finde ud af at skelne en ekspertkilde fra en partskilde.
Psst!s dækning af Bovaer er bedre end bare god, den er nødvendig. Det kan vi se nu. Det er alligevel noget.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Medierne taler om dem hele tiden. Bare konspirationsteorier. Masser af dem.
Ordet bliver aldrig defineret – vi ved ikke rigtigt, hvad det betyder.
Men vi ved en masse andet, så vi starter rejsen der.
Psst! inviterer nemlig nu på en rejse – en slags skattejagt. Det bliver spændende.
Rejsens udgangspunkt er en ny rapport fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, der hører under Udlændingestyrelsen. De har udgivet en rapport, der viser, at ”højreekstremisme” er i fremmarch blandt unge danske mænd, hvilket bliver fremlagt som en ”bekymrende tendens”. De unge mænd bliver betragtet som højreekstremister ved blandt andet ”helt åbenlyst at italesætte konspirationsteorier”, siger centerets chef til DR.
Men hvilke konspirationsteorier? Hvordan defineres de?
Vi har forsøgt at få det officielle Danmarks svar på, hvad en konspirationsteori egentligt er, og hvordan det defineres. Hvad ’tæller’ med?
Først så det ud til, at historien skulle dø, før den kom i gang. Men så kom der svar. Så blev der stillet flere spørgsmål. Og så kom der overraskende nok flere/bedre svar.
Rejsen er lang, gådefuld og krævende og har derfor to kapitler, dette er kapitel 1.
Dyb indånding. Snør skoene. Så tager vi første skridt.
Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og velskrevne udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
Det, vi ved
Vi ved, at Ursula von der Leyen er dødtræt af ”konspirationsteorier og misinformation”. Derfor vil hun rigt belønne traditionelle medier i EUs næste gigant-budget på 15.000 milliarder kroner om året. De etablerede medier skal fortælle ’sandheden’, samtidig med, at der skal sættes hårdt ind overfor de medier, der spreder ’konspirationsteorier’ – efter Ursulas fortolkning, naturligvis. Hun kalder det et “EU-skjold for demokrati”.
Vi ved, at statsminister Mette Frederiksen også afskyr ’konspirationsteorier’, og det, som hun kalder ’hadtale’– efter Mettes fortolkning, naturligvis. Hun siger, at det ødelægger demokratiet.
Vi ved også en masse andet om ’konspirationsteorier’ – viden, som vi har indsamlet over de sidste cirka 5 år (mindst), hvor ordet er blevet brugt dagligt, konstant, hele tiden, i flæng og som en del af koordineret strategi.
Vi ved fx, at hvis man var skeptisk overfor om supervåbnet nu også virkelig var et supervåben, var man konspirationsteoretiker og kuk-kuk. Du måtte i det hele på ingen måde være kritisk overfor Den Store Fortælling om Covid-19, og HVIS du var, faldt hammeren. Du mødte vreden, hypnosen (sikke en historie, der en dag venter der), du kunne blive udstødt, fyret og lagt for had. Decideret had. Novak Djokovic er et godt og sigende eksempel.
Vi ved også, at hvis man i 2022-2024 sagde, at Joe Biden ikke havde mange brikker tilbage at rykke med, så ytrede man ”konspirationsteorier”.
Faktisk var mediernes ’sandhed’ direkte modsat. I foråret 2024 erklærede DRs Philip Kokhar for eksempel, at Joe Biden var ”i topform”. En direkte løgn, der blev gentaget af diverse politiske kommentatorer, deriblandt David Trads.
Normale mennesker ville måske nok formode, at den person, der i 2024 på et stort dansk medie sagde, at Joe Biden var i topform, i virkeligheden var den person, der fremsagde ”konspirationsteorier”, men nej, sådan var (og er) det altså ikke.
I USA – CNN og kumpanerne – sagde de, at Joe Biden var ”sharp as a tack” (skarp som en spids, red.).
Medierne var først helt enige om, at Joe Biden var i mentalt forfald, da CNN gav grønt lys til at kunne mene det efter præsident-debatten mod Donald Trump. Senere i 2024. Medierne lod som om, at Joe Bidens tilstand kom som et stort chok, og den forestilling forventede de, at, du spillede med på.
Joe Biden har også en søn, Hunter Biden, der ejede en bærbar computer med alverdens uhyrligheder på den. Hårde stoffer i lange baner og sex med kvinder, som lignede piger i teenage-alderen. Den bærbare computer blev også længe betragtet som en konspirationsteori. Indtil det – efter præsidentvalget i 2020 – ikke længere var.
Rørledningen. Maskerne. Ivermectin. Naturlig immunitet. Lab leak-teorien om Covid-19’s oprindelse. Aluminiumholdige vacciner – ja, vacciner i det hele taget. Alle slags. Og indsæt selv løs – der er nok at vælge imellem.
Så allerede her får vi et spor, en ledetråd, til at det her begreb – konspirationsteori – er en forunderlig størrelse.
Hvis vi lige skal speede tingene lidt op, ved vi også, at hvis du synes, at Robert F. Kennedy Jr. gør et godt stykke arbejde som USA’s sundhedsminister, er du konspirationsteoretiker. Fordi det er han jo selv ifølge medierne – samtidig med, at han spøjst nok er mediernes hadeobjekt nummer 1. Han er en meget alvorlig trussel mod deres forretningsmodel med alle de mange milliarder direkte fra Big Pharma.
Og Bovaer – åh guder. Her har Psst! belyst mediernes dækning til bunds, og stik mod virkelighedens verden er mediernes fortælling, at hvis du er skeptisk overfor det obligatoriske giftstof, er du “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”. Og “skør”.
Det er, som Psst! har dokumenteret, faktuelt forkert. Mennesker, der er kritiske og skeptiske overfor Bovaer, er helt almindelige mennesker. Forbrugere. Næsten alle, der ved, hvad Bovaer er, og hvad Bovaer gør, synes, at Bovaer er skørt og klamt.
Det fører os hen til en anden ting, som vi også ved på forhånd:
Ordet ”konspirationsteoretiker” står kun sjældent alene. Normalt følger andre ord med, når myndighederne og medierne ihærdigt forsøger at få dig væk fra de farlige konspirationsteorier.
Dem kender du også: Antivaxxer. Vaccinemodstander. Skør. Rabiat. Vanvittig. Kuk-kuk. Antimyndighedsekstremist.
”De italesætter helt åbenlyst konspirationsteorier”
Tilbage til rapporten, der viser, at unge danske mænd i stigende grad er ”højreekstremistiske”.
Du finder rapporten fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme lige her. Rapportens titel er: Status på forebyggelse af ekstremisme i de danske kommuner.
DR, der naturligvis jumper historien om højreekstremismens fremmarch, beskriver rapporten således:
”Flere drenge og unge mænd vækker bekymring hos skolelæreren, politibetjenten og socialrådgiveren, fordi de synes at bevæge sig på kanten af ekstremisme.
Og en større andel end tidligere flirter med højreekstremistiske ideologier.
Her er der faktisk sket en fordobling på få år, viser en ny rapport fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, som hører under Udlændingestyrelsen.
Den kortlægger indberetninger, som kommunerne har modtaget de sidste to år om ekstremisme.
”Det kan være en adfærd, hvor unge mennesker helt åbenlyst italesætter konspirationsteorier, har en særlig holdning til kvinder eller synes, det kan være nødvendigt at udøve vold for at ændre nogle samfundsforhold, siger Kenneth Schmidt Hansen, som er chef for Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.”
Uddrag slut. Læs DRs historie her. Historien er i øvrigt blevet ændret siden Psst! begyndte at stille spørgsmål, men det vender vi tilbage til.
Senere siger chefen for Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme til DR, at onlineadfærd ”hjælper nogle af de unge ned i kaninhuller eller fastholder dem i negative spiraler”.
Her nævner han ifølge DR Andrew Tate som eksempel på en onlinekendis, der har influeret mange børn og unge med ekstreme holdninger.
Andrew Tate er altså et kaninhul. Et spor!
Hvad og hvem er mon ellers ”kaninhuller”? Hvad med RFK Jr.? Tucker Carlson? Michael Shellenberger (journalist)? Matt Taibi (journalist)? Og er hele Andrew Tate – altså hele hans væsen og alt, hvad han siger – et kaninhul? Kan personer i det hele taget være 100 procent kaninhuller? I så fald må der næsten være en liste over hvem, de her kaninhuls-mennesker er. Det må vi opklare. Så mange spørgsmål.
Men de her konspirationsteorier er altså ifølge chefen for Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, som ingen nogensinde har hørt om før nu, helt fremme i den første sætning om, hvem de her unge højreekstremistiske mennesker er. De ”italesætter helt åbenlyst konspirationsteorier”.
Det gjorde Psst! utroligt nysgerrig.
Hvilke konspirationsteorier italesætter de unge mænd helt åbenlyst? Hvad er definitionen på disse konspirationsteorier? Hvad hvis nogle af de her unge mænd i 2023 sagde, at Biden var i mentalt forfald – tæller de så med som højreekstreme? Hvad hvis de unge mænd gav udtryk for, at supervåbnet ikke var et supervåben? Hvad hvis de ligefrem sagde, at Covid-19-mRNA-vaccinen var farlig og forurenet? Hvad hvis de er kritiske overfor Bovaer? Hvad hvis de mener, at medierne er styret efter et udstukket manuskript?
Er de så højreekstremister? ”Flirter” de så med ”højreekstremistiske ideologier”?
Der var kun en måde at få nogle klare svar, så Psst! skrev en bunke spørgsmål til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.
Før vi går til Psst!s spørgsmål til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, skal vi lige have en god nyhed med på vejen. Det har vi også brug for på dette punkt af vores færd.
Det viser sig nemlig ifølge til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremismes rapport, at venstreekstremisme stort set er ikke eksisterende i Danmark.
Nøgletallene fra rapporten siger det hele:
40 procent af bekymringsindberetningerne drejer sig om ekstrem islamisme
30 procent drejer sig om højreekstremisme
1 procent omfatter venstreekstremisme
Godt vi fik det af vejen.
Her følger Psst!s spørgsmål til Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.
Først siger vi høfligt goddag og præsenterer os, og så skriver vi:
”Jeg blev opmærksom på jer i den her artikel fra DR: https://www.dr.dk/nyheder/indland/kommuner-ser-bekymrende-tendens-hoejreekstremisme-ser-ud-til-vaere-i-fremfaerd
Artiklen – og især nogle af talestregerne fra Kenneth Schmidt Hansen gjorde mig nysgerrig, og jeg håber, at jeg gerne må stille nogle spørgsmål.
Vil også lige sige, at jeg har været igennem rapporten “Status på forebyggelse af ekstremisme i de danske kommuner”.
I DRs artikel siger Kenneth Schmidt Hansen “konspirationsteorier”, når han siger, at:
“Det kan være en adfærd, hvor unge mennesker helt åbenlyst italesætter konspirationsteorier, har en særlig holdning til kvinder eller synes, det kan være nødvendigt at udøve vold for at ændre nogle samfundsforhold.
Her kunne jeg godt tænke mig at vide: Hvilke konkrete konspirationsteorier?
“The Great Replacement-teori nævnes i artiklen som en konspirationsteori, men hvad mere?
Hvad hvis man fx er kritisk overfor Covid-19-vaccinen? Er man så den slags konspirationsteoretiker, som der her tales om? En højreekstrem konspirationsteoretiker?
Det var man jo for ikke så længe siden, men gælder det endnu? I dag kan man heldigvis godt sige, at Covid-19-vaccinen er farlig og forurenet, fordi mange nu ved, at det er sandt, men når jeg nu siger det højt, er jeg så højreekstrem konspirationsteoretiker?
Jeg mangler nogle definitioner.
Hvad hvis man fx i 2023 argumenterede for, at Biden var i tydeligt mentalt forfald. Det var også en konspirationsteori, indtil det ikke var. Så tæller den med som konspirationsteori?
Joe Bidens søn, Hunter Biden, havde en bærbar computer, som længe også var en konspirationsteori.
Senere i DRs artikel taler Kenneth Schmidt Hansen om kaninhuller. Og selvfølgelig igen: Hvilke kaninhuller tales der konkret om her?
Et direkte spørgsmål: Hvis man siger, at Covid-19 aldrig skulle være blevet godkendt til mennesker, hvor slemt ringer man så ud på jeres (ikke-definerede) skala for konspirationsteorier? Spørger naturligvis i ramme alvor.
Min vinkel er slet ikke skjult eller noget, jeg konstaterer bare, at mange såkaldte konspirationsteorier har haft godt med kød på over de senere år. Så hvilke konspirationsteorier, taler I konkret taler om?
Hvilke konspirationsteorier tæller som ‘højreekstrem’ i jeres rapport?
Hvis man fx siger, at Charlie Kirk ikke, på ingen måde, var racist, ville det så rejse advarselsflag hos jer?
Hvad hvis man sagde, at en af de bedste uafhængige journalister derude er Tucker Carlson? Er det et faresignal?
Jeg tænker, I må næsten have en eller anden form for definition? Det tror jeg kunne blive en rigtig god historie.
Hvis I kender Psst! ved I, at vi altid tilbyder alle at svare fuldstændigt uredigeret. Skulle man ønske det.
Kenneth Schmidt Hansen nævner konkret, at The Great Replacement-teorien er en konspirationsteori, så tænkte, at det kunne være interessant at høre forklaringen på hvorfor lige præcis den teori fremhæves? Hvad er det springende punkt i netop den teori?
Et sidste spørgsmål:
Hvis jeg nu var en ung mand, der helt konkret tilkendegav, at medierne i Danmark i forhold til visse emner følger et udleveret manuskript, en dagsorden, der er er styret oppefra. Emner kunne være C-19 (herunder kritik af supervåbnet), RFK Jr., Bovaer (fodertilsætningsstoffet) immigration med mere?
Hvor ville jeg så være på skalaen for “højreekstrem ung”?
Vi forlod Karinas historie den 9. august 2023, hvor hun blev diagnosticeret med brystcancer.
En lang periode med ren elendighed førte frem til et lille åndehul, hvor Karina følte, at der var lidt lys for enden af tunnelen, og så kom den.
”Jeg kan huske, at jeg på arbejdet sagde, at lige præcis brystcancer måske var bedre end alle de her ting, som jeg gik og sloges med. Fordi ingen kunne fortælle mig, hvad der konkret var galt med mig. Fik man brystkræft var der i det mindste en klar plan, hvor alle var på samme side. Så fra det tidspunkt holdt jeg op med ønske mig noget som helst. Det er farligt – det kan ske, at ønsket går i opfyldelse,” siger Karina.
Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og velskrevne udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
Hej hej og held og lykke
Karina Eriksen blev opereret i september 2023, og startede kemo i oktober.
”Kemoen er customized til mig, fordi jeg jo har alle mulige nerveskader i forvejen. Men kemoen rammer hårdt, jeg har det ad pommern til, jeg kan ikke arbejde, jeg kan ingenting.”
Karina fik 4 kemobehandlinger, den sidste i slutningen af december 2023, og på den første dag i det nye år, 2024, kan hendes krop ikke mere.
”Der troede jeg igen, at jeg skulle dø. Min puls er helt ekstrem høj – bare hvis jeg rejser mig op, er den ude af kontrol, jeg kan ikke være i min krop, jeg har det så dårligt. Jeg blev hentet med ambulance, kørt på Herlev Hospital. Jeg bliver sat i en stol, og de måler lidt af hvert på mig, og alt er indenfor normalområdet. Og så kan jeg ellers tage hjem igen og bare ringe, hvis der er noget. Hej hej. Held og lykke med det.”
Karina fortsætter:
”Mit hoved kunne ikke klare mere. Jeg kunne ikke rumme det. Og jeg var så bange, så utroligt bange. Jeg tænkte: Hvem kender jeg? Jeg kender Anette (Friedrichsen – formand for foreningen af Covid-19-vaccineskadede danskere, red.). Og så talte jeg med hende i 2-3 timer.”
Hun uddyber:
”Anette havde haft det med hjertet, og den der vanvittige høje puls, fuldstændigt ude af kontrol, som jeg også led af. Hun fortalte mig, at der ikke var andet at gøre end at tage de pauser, der er nødvendige,” fortæller Karina, der herefter besluttede, at kemoen stoppede her. Hun skulle have haft seks, hun fik de fire. Hun fik 15 gange stråler frem mod foråret 2024.
Karina sluttede lige vinteren i 2024 af med at få besøg af chefen og HR-manden, der kom med en fyreseddel.
”De var søde nok, og jeg blev fritstillet med tre måneders løn, og det er jo sådan, det er. Men jeg var selvfølgelig ked af det.”
I foråret 2024 stopper Karina med ALT medicin. Hun ville mærke, hvordan hun egentligt havde det.
I sommeren 2024 føler Karina, at det så småt begynder at lysne. Hun slås fortsat med alt det, som hun nu engang slås med, men det er bedre. Hun har det bedre.
”Jeg tilmelder sig et online program, der nu har skiftet navn, men som på det tidspunkt hed The Energy Blueprint. Det handler kort sagt om at besvare spørgsmålet: Hvis man skal nulstille sig selv, hvordan gør man så det? Det handler om at gå helt tilbage til det basale, og strukturere sin dag. Man holder rutinerne, så kroppen igen bliver helt tryg ved noget af det hele elementære: Sengetid, morgen, måltider,” fortæller Karina.
Og uddyber:
”Det kan være så enkelt som: Drik et glas vand og gå udenfor og få lidt sol i ansigtet. Drik en kop grøn te. Sid ned i 15 minutter. Dagen var i det hele taget meget skemalagt, og det hjalp.”
Sommeren 2024 markerer et vendepunkt for Karina, der holder sig selv beskæftiget.
Hun gennemgår, hvad hun beskriver som:
”Gratis – og ikke gratis – onlineforløb, der har et udgangspunkt om, at mange af de her kroniske smerter – det er noget hjernen skaber. Og derfor kan det også ændres; Neuroplasticitet, hedder det.”
Hun gennemgår også et EMDR-forløb. EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing, red.) er en samtaleterapi/en terapeutisk metode, der primært bruges til at behandle traumer og PTSD, men også andre psykologiske udfordringer som angst eller fobier.
”I mit tilfælde var der tale om to traumer: Den aften hjemme i sofaen to uger efter 3. stik, og så igen at ligge derhjemme efter 4. gang kemo, hvor jeg begge gange tænkte, at nu skal jeg dø. Nu skal jeg sige farvel til mine børn. Men EMDR-forløbet har også hjulpet mig meget, og det har betydet, at min angst er blevet mindre.”
Hun er via kommunen begyndt i praktik på en tidligere arbejdsplads, og den ordning kører frem til 2026. Det går også ok.
”Det går godt. Jeg øver mig i at arbejde igen, og det er rart, at det er et sted, hvor de kender mig, og jeg kender dem,” siger Karina.
Det var også i sommeren 2024, at Karina forsøgte at få erstatning for at være blevet skadet af Pfizers Covid-19-vaccine.
”Den blev afvist. Ligesom stort set alle andres er blevet afvist,” siger Karina, der i foråret 2025 har sendt en klage ind til ankenævnet. Den blev afvist i sommeren 2026.
Om den første afvisning fortæller hun, at:
”De skriver til mig: Du kan ikke få erstatning. Du har søgt erstatning, fordi du mener, at du har udviklet fibromyalgi (en diagnose, som Karina fik i foråret 2024 som en følge af, at hun altid havde ondt alle vegne, red.) følge af dine vaccinationer. Men det har jeg aldrig nogensinde skrevet. Det var overhovedet ikke det, jeg klagede over. Så det har jeg skrevet i min anke. Det, jeg siger, er: Jeg er blevet skadet på alle mulige ledder og kanter, som ikke er kortlagt. Og det har givet mig alle de her hæslige symptomer, og fået mig fyret og på alle mulige måder frarøvet mig min livskvalitet. Det er det, jeg har skrevet,” siger hun.
Og fortsætter:
”I min anke skrev jeg, at jeg egentligt ikke var uforstående overfor, at jeg har fået diagnosen fibromyalgi, fordi hvis man aldrig før har set en zebra, vil man sige, at man har set en stribet hest. Men jeg har ikke fibromyalgi, jeg har post-vaccine-syndrom, som har meget tilfælles med fibromyalgi. Jeg skrev, at den måde I læser min klage på – det er simpelthen ikke korrekt. Så det anker jeg. Plus, at alle de her journal-notater, der er sendt med, der har de lavet omhyggeligt udvalgte uddrag, der taler i deres retning. Men jeg har mange andre, der direkte siger, at jeg er blevet skadet af vaccinen – de notater er sjovt nok udeladt.”
Så altså – ligesom alle de andre Covid-19-vaccineskadede danskere, som Psst! har talt med: Ingen erstatning. Ingen anerkendelse. Ingen hjælp. Ingen fælles erfaringsindsamling på området. Intet andet end den perfekt lukkede cirkel, der forhindrer skyld, ansvar og ny viden i at trænge ind.
Sådan har det officielle Danmark besluttet, at det skal være.
I dag står Karina et bedre sted end hun har gjort siden, hun blev skadet af Pfizers Covid-19-vaccine i marts 2021.
”Jeg er kommet i gang med at cykle lidt igen. Lave lidt styrketræning. Min brainfog bliver mindre og mindre, men det er simpelthen den der angst, der har manifesteret sig som smerter i hele kroppen. Så hjælper det også, at jeg for nyligt har været til lungekontrol, og det ser rigtigt pænt ud. Og der er andre ting, der klarer op, samtidig med, at jeg også stille og roligt er på vej tilbage til arbejdsmarkedet. Ikke i samme seje form, som jeg var før, det er jeg godt klar over, at jeg ikke kommer til at opleve igen rent fysisk. Men det føder ind i historien om, at der er en vej tilbage. Og at jeg ender med at få mit liv tilbage,” siger hun.
Du siger, at du står et sted, hvor meget ser lysere ud end det ellers har gjort?
”Det gør jeg helt sikkert, ja.”
Hvorfor tror du, at du gør det? Tror du, at du er afgiftet efter Covid-19-vaccinen?
”Det tror jeg. Også. Der er gået snart 4 år, og kroppen er jo selvhelbredende. Man kan sige, at kroppen/organerne – hvis man hjælper dem, som jeg har gjort via de her programmer – helbreder sig selv, og det kan jeg mærke. Du skal tænke på, at jeg har været forgiftet over to omgange. Først med vaccinen og siden med kemoen,” siger hun, og forsætter:
”Det er underligt at tænke på, at de her to forgiftninger – jeg følte ikke, at jeg havde noget valg. Kemoen gav sig selv, og det gjorde vaccinen underligt nok også. Covid-19-vaccinen er det eneste medicinske produkt, jeg har taget, hvor jeg ikke først har læst indlægssedlen. Jeg har jo netop selv arbejdet meget med Pharma, så jeg ved jo, at alle produkter har bivirkninger, men her strakte jeg bare armen ud. Det har jeg selvfølgelig fortrudt mange, mange gange siden. Men det kan jeg ikke bruge til noget nu. Det skete. Det kan ikke laves om. Men ja, jeg er helt sikker på, at mit system er meget renere i dag,” siger hun.
Karina er i dag et sted, hvor hun kan gøre status. Se – lidt – tilbage.
”Langt størstedelen af det, jeg har fejlet undervejs – der skyldes helt sikkert noget spike protein og noget andet skidt, som vi har fået ind med det gift. Noget af det har min kemo måske slået ihjel, det håber jeg i hvert fald, men det meste af det, jeg sidder tilbage med, er den her afsindige angst. For det første af følelsen af at være ved at dø, for sådan føltes det. Og så den der manglende hjælp. Man er fuldstændigt overladt til sig selv, og man finder ret hurtigt ud af, at lægerne har tjekket fuldstændigt ud på emnet Covid-19-vaccine-skader,” siger Karina, der har også – ved flere lejligheder – har mødt det direkte ødelagte danske system (der i forhold til netop Covid-19-vaccinen går igen i hele verden, red.) ansigt til ansigt.
”Da jeg blev afsluttet på Rigshospitalet sagde lægen til mig, at ”det er så trist, vi ser så mange af jer.”
Hun sidder som læge inde på muskel- og nervecenteret inde på Rigshospitalet. Så siger jeg til hende, at så kunne da det være godt, hvis I læger ville benytte jeres stemme og bare sige: ”Der er altså noget her. Noget at være OBS på.”
Til det svarede hun, at ”det tør vi ikke. Så bliver man kaldt uprofessionel og sølvpapirshat af sine kolleger. Så det skal du ikke regne med.””
På et tidspunkt var det i Danmark helt ok at plædere for tvangsvaccination af alle danskere. Det kan du læse mere om her:
Karina vil gerne fortælle andre Covid-19-vaccine-skadede danskere, at der er håb.
”Hjernen har et altoverskyggende formål: At du skal overleve. Så gør den alt, hvad den kan for at passe på dig. Jeg har ofte oplevet situationer, jeg ikke kunne overskue. På et tidspunkt stod jeg ved et gelænder på en første sal, og jeg følte, at alt bare ville falde ud over. Smykker, tøj, alt. Og bagefter ville jeg selv falde ud over – et fuldstændigt urealistisk scenarie, men oplevelsen føltes meget virkelig. Men jeg har praktiseret at tale med min hjerne om, at ”prøv at hør, det her er ok. Det kan vi godt. Jeg er rask – i princippet.””
Karina håber, at for eksempel Louise (som Psst! også har bragt et interview i to dele med, red.), og andre som Louise, vil kunne finde håb i Karinas historie.
”Hvis min historie kunne give noget håb. Fx til Louise. Og andre. Jeg vil gerne fortælle, at ‘ja, du ved godt, at der er noget helt galt, men du kan prøve at vende den om’,” siger hun og eksemplificerer:
”Nu må jeg overbevise min hjerne om, at jeg kan komme igennem det her. Jeg er blevet undersøgt for mange forskellige ting, og alle prøver kommer tilbage negative. Det kan selvfølgelig være meget frustrerende, men man KAN godt vende den om. Så kan du sige: ”Ok, jeg fejler i hvert fald ikke det og det og det”, og så gøre det til noget positivt. Vi, der er blevet ramt, ved jo godt, at der findes nogle andre værktøjer derude, der måske kunne afsløre, at vi er blevet påvirket. Der er noget, der er blevet rodet rundt i eller ødelagt, men vi kan ikke måle det. Vi kan så sige tak for alt det, vi ikke fejler, og så sige:
”Hvad kan jeg så gøre selv for at hjælpe min krop til at helbrede sig selv, så jeg kan bringe mig selv på højkant igen?”
**
Psst! siger tusind tak til Karina for at fortælle sin historie.
**
Karina vil gerne selv anbefale følgende kilder til Brain Retraining:
✔️ En eksklusiv historie kun til modtagerne af nyhedsbrevet i hvert nyhedsbrev ✔️ Kort version af alle historier – hurtigt læst, hurtigt videre ✔️ Andet originalt indhold kun til modtagerne