Grisen fik ikke bare læbestift på, den fik en fuld makeover. Og medier, kommentatorer, eksperter og kendisser gjorde alt, hvad de kunne for at ophøje den til den smukkeste enhjørning.
Det virkede ikke. Vælgerne så ikke en smuk, mytisk skabning, de så en gris, der var dullet op. De så en historisk elendig kandidat, som havde lige præcis nul svar på de konkrete problemer, som helt almindelige amerikanere slås med.
Hun kunne i interviews ikke sige en eneste ting, som hun ville have gjort anderledes i forhold til Joe Biden. Hun havde ingen svar på, hvordan hun ville få priserne på benzin, dagligvarer, boliger og simpelthen alt ned. Det er blevet ekstremt dyrt at være amerikaner i løbet af de sidste 4 år. Hun kunne ikke forsvare Biden/Harris-administrationens egen politik i forhold til illegal indvandring.
Hun kunne ikke svare bare nogenlunde forståeligt for sig i interview-situationer, mens Donald Trump (som altid 100% uforberedt) nemt klarede 3 timer med Joe Rogan. Og det er et stort spørgsmål om tv-stationerne, der var så desperate for at hjælpe hende, at de var villige til at ændre hendes svar i redigeringsrummet (som fx 60 Minutes gjorde), gjorde hende nogle tjenester i den henseende. Den var for tyk.
Hun har flipfloppet i forhold til spørgsmål om fracking, no tax on tips, grænsen og andre store emner.
Uærligheden i hendes forskellige reklame-budskaber til forskellige grupperinger i forskellige områder gjorde sandsynligvis heller ikke noget godt for hende.
Hun havde ingenting – bortset fra den fine og glossy indpakning, som andre sørgede for.
Re-brandingen af den historisk upopulære vicepræsident slog fejl, og den primære grund, er, at almindelige mennesker er fløjtende ligeglade med fancy branding. Det har medierne fx endnu ikke forstået.
De almindelige mennesker har fået færre penge mellem hænderne, alt er blevet dyrere, de har set millioner af illegale indvandrere komme ind i landet, og ikke bare komme ind. De blev hjulpet – med husly, madkuponer og penge i hånden.
De almindelige mennesker har oplevet fuldstændig utilsløret appetit på censur og forfølgelse af alle, der ikke danser efter Demokraternes pibe. Alt fra højtuddannede, sundhedsfaglige kapaciteter, der blev fyret, slukket for og bragt i miskredit i forbindelse med Covid-19 til helt almindelige politiske modstandere. Demokraterne har slet ikke været i stand til at skjule, at de i de næste fire år ville gå efter sociale medier som fx X. Demokraterne har igen og igen varslet opgør med ytringsfriheden. Var det klogt?
De almindelige mennesker har fået NOK af uendelige krige. Kamala Harris havde ingen svar, og man måtte selv analysere sig frem til, at hun ville stå for mere af det samme, mens Donald Trump har lovet vælgerne, at de her evige ’stupid wars’ skal stoppe. Slut med at sende amerikanske soldater, våben og penge efter krige i fjerne lande. Slut med død, spild, idioti og den enorme leflen for krigshøgene i Washington. Det er et meget populært standpunkt.
De almindelige mennesker har set mænd dominere i kvindesport, de har set skoler, der skal følge en eller anden ny, mystisk woke-ideologi, de har set det ene medie-hoax efter det andet, og man kan blive ved.
Det kan koges ned til: Vælgerne brød sig overhovedet ikke om den retning, som Biden/Harris-administrationen har stået for.
Medierne i Danmark har ført en ensidig kampagne for Kamala Harris. Dækningen har været direkte elendig. Fuld af løgne, udeladelser og ren propaganda.
Nu skal vi give medierne tid til at skyde skylden på, at Harris kom for sent ind i valgkampen (de nævner aldrig, at hun har været vicepræsident i 3½ år).
Vi skal lade medierne have tiden til konstant at undre sig over, hvordan USA skal ledes af en ”dømt forbryder.”
Og vi skal lade medierne skyde skylden på de unge. Latinoerne. De sorte. Rednecksene. Hvem som helst og hvad som helst.
Og så må vi se.
Måske de i deres analyseproces en dag kommer til det punkt, der hedder ’medierne’. Der er brugbar erfaringsindsamling i det punkt, hvis man ellers ønsker og magter at se det.
Humlen er bare, at det punkt kræver ægte nysgerrighed og viljen til at se indad. Og det taler selvfølgelig imod, at medierne nogensinde kommer derhen.
De borgere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, er blevet svigtet fuldstændigt af Danmark. Det er veldokumenteret og tydeligt for alle, der følger med – på trods af mediernes mørklægning. Og det giver fx også Allan Randrup, Christine Stabell Benn og Frederik Schaltz-Buchholzer tydeligt udtryk for i Psst!s artikelserie ’De samme 10 spørgsmål’.
Eksemplerne på patienterne som kastebold mellem myndighederne er utallige. Og nogle af eksemplerne er pinlige og absurde.
Som fx da SST i august 2023 aflyste det møde, de selv havde inviteret de skadede borgere til. Christine Stabell Benn sagde ja tak til at tage med til mødet som de skadede borgeres repræsentant for fagkundskaben. Da Sundhedsstyrelsens (SST) erfarede det, aflyste SST hurtigt efter mødet med den begrundelse, at de ikke længere kunne se, hvad de skulle bruge de patienthistorier, som de selv havde efterlyst, til.
SST, Statens Serum Institut (SSI), regionerne, Lægemiddelstyrelsen, regeringen, politikerne – ingen mener, at de har et ansvar. Den varme kartoffel ’de covid-19-vaccine-skadede danskere’ er blevet kastet rundt i systemet, og uanset hvilken myndighed, der lader som om, at de kigger grundigt på emnet, kommer de altid frem til det samme: Søg egen læge.
Det er det, de danskere, der udviste ’samfundssind’, får efter 3½ år: Søg egen læge.
Ingen erfaringsopsamling. Ingen forskning. Intet samlet tilbud med et fælles udrednings- og behandlingsprogram for de ramte borgere med nyopstået kompleks sygdom efter vaccination.
Ingen anerkendelse. Ingen hjælp. Ingen behandling.
Det er én kamp, de vaccineskadede danskere skal kæmpe.
En anden kamp er kampen mod mistro. Hån. Ydmygelser. Vrede. Og nederlag på nederlag på nederlag. Uanset hvor de skadede borgere søger hen.
Myndighederne består af mennesker, og eftersom kun promiller af alle mennesker ønsker at blive fyret, miskrediteret og latterliggjort, er ingen interesseret i højt at sige det mindste pip om, at supervåbnet ikke var/er spor super. Alle kender konsekvenserne for de sundhedsfaglige kapaciteter, der offentligt har talt kritisk om Covid-19-vaccinen.
Hvis Jonas Egebart, direktør for Sundhedsstyrelsen (SST), sagde det, kan han godt glemme alt om at følge i Brostrøms fodspor og lande sig det fede job i WHO. Sådan fortsætter det hele vejen ned igennem systemet.
Så Danmark ser intet. Hører intet. Siger intet. I 3½ år nu.
Men udskamningen, blåstemplet af selveste statsministeren, lever. “Udskam de, der ikke har været fornuftige”, sagde talepapiret.
Horder af vrede mennesker – især på Facebook – er tilsyneladende ægte troende. Købere af ’Den Store Fortælling’ med de velkendte storylines: Supervåbnet. Miraklet. Frelseren. Udskamningen. Presset. Fifleriet og den skamskudte ’videnskab’. Overalt, hele tiden: Dit tv, dine ’medier’, din radio, de kendte, politikerne, eksperterne, plakaterne ved sportsklubben og busstoppestedet. Et nonstop bombardement.
Og da fortællingens primære afsendere luskede væk som tyve i natten, desperate efter aldrig nogensinde at tale om emnet igen, stod horderne tilbage med deres sejlivede hypnose og religiøse overbevisning.
Der står de endnu.
Du kan se dem, når en vaccineskadet borger fx stiller spørgsmål på SSTs facebook-side. De kommer som myrer omkring et råddent æble. De kommer med hån, tilsvininger, mistro og voldsom vrede. Præcis som Den Store Fortælling lærte dem.
De er supervåbnets loyale vogtere, og de råber meget højt op om, at de her voldsomt mange mennesker, der verden over er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, er skøre. Har kuk i kysen. Er mentalt skrøbelige. Har psykiske issues. Indsæt selv lignende mærkater – du kan ikke finde nogen, de skadede borgere ikke selv har hørt.
Horderne har selvfølgelig også fundet historien om Louise og gør igen deres ting på deres absolutte favorit sociale medie. Facebook.
Det kræver mod at fortælle en historie, der prikker til hypnosen.
Skal vi sammenfatte? De skadede borgere kæmper altså helt strukturelt mod det officielle Danmark, der overhovedet ikke vil kendes ved dem, og søger de på SoMe er de hypnotiserede horder – supervåbnets loyale vogtere – altid i angrebs-mode.
Men det stopper (heller) ikke her.
Hvordan var din barndom?
I går kunne du læse første del af Louises historie, der handlede hendes sygdomsforløb. Hvad der konkret er sket med hende. Hvordan det skete. Hvordan forløbet har været.
I anden del her handler det om hån, ydmygelser, formodninger, afvisninger, nedværdigelser. Louise er blevet udsat for det hele.
”Uanset hvem jeg bliver henvist til eller selv opsøger, bliver jeg mødt af en kæmpe skepsis. Hele tiden. De gange hvor jeg har været så syg, at jeg er kommet ind med ambulance, er spørgsmål om hvordan mit liv og min barndom har været, noget af det første jeg altid bliver spurgt om. Det er så tydeligt, at de kigger på mig og tænker, at det er noget inde i mit hoved. Det må være fordi, jeg har en eller anden psykisk lidelse, der gør, at jeg bilder mig selv de her ting ind. At jeg giver mig selv alle de her symptomer,” siger Louise.
Et af de sidste billeder, der blev taget, før Louise første stik med Pfizers Covid-19-vaccine i juni 2021. Privatfoto.
Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?
Hun har mange eksempler, fordi dét at hun bliver mødt med formodninger om, at hun er skør, er normalen. Som fx da hun var til undersøgelse i Ålborg.
”Jeg havde de her lammelser i mit ansigt. Mit øje hænger, min mund hænger, det hele er er slapt. Der bliver jeg tilset af en læge, som kender mig, fordi jeg er tilknyttet det lægehus, hvor hun arbejder, men jeg har aldrig mødt hende før. Det første hun siger til mig, er: ”Åh ja, tænker du ikke bare, at vi skal doble op på en omgang antidepressiv?”. Jeg var i chok og fortalte hende, at jeg ikke syntes, at hun var sit job værdigt. Jeg var pinlig på hendes vegne. Hun kunne se, hvor skidt jeg var,” siger Louise, og uddyber:
”Min læge havde sagt til mig, at jeg skulle prøve noget antidepressiv, og så prøver jeg det. På det her tidspunkt har jeg været på det et stykke tid, og det har ikke hjulpet mig overhovedet. Så jeg har egentligt besluttet mig for at stoppe med det, da hun siger det til mig,” fortæller Louise, der også har fået ’sandheden’ at vide af en neurolog, hun blev henvist til.
”Han sagde hurtigt, at det måtte være oppe i mit hoved. Først ville han gerne overbevise mig om, at jeg havde det sådan her, fordi jeg havde haft corona, men jeg kunne jo så fortælle ham, at jeg slet ikke havde haft corona. Derfra var hans konklusion, at det hele foregik oppe i mit hoved.”
Louise har flere eksempler endnu, fra læger, specialister og tilsyneladende også Hr. og Fru Hvem som helst.
Et billede af, hvad de vaccineskadede borgere møder fra myndigheder, horderne, lægerne, specialisterne. Strukturelt og personligt – det hele flyder sammen.
I 3½ år.
Vi afslutter med information om hvorfor Louise egentligt overhovedet modtog stik 1 og 2 med Pfizers Covid-19-vaccine.
”Grunden til, at jeg tog vaccinen, var fordi jeg havde buldrende dødsangst på det tidspunkt. Tilbage i 2019 havde jeg en kræftdiagnose. Jeg blev virkelig bange dengang de stillede sig op på tv, og sagde, at vi skulle tage den her vaccine for at passe på sig selv, men også for ikke at slå dine forældre og bedsteforældre ihjel. Det var det, jeg hørte. Jeg ved, at det var det, som mange hørte. Og for mig var der slet ingen tvivl: Jamen, så skal jeg jo have den. Jeg skal ikke være skyld i, at andre dør. Den skal jeg have.”
Louise Nikolajsen er 39 år og fra Hjallerup i Nordjylland. Hun er mor til 3 børn på 6, 13 og 14 år.
Louises historie er barsk, det er op til dig at vurdere om du bør læse den. Det er hårdt for Louise at fortælle den, og det er en stor beslutning for hende at overlade sin historie til Psst!. At hun vælger at gøre det, skyldes primært to faktorer:
1: Vrede.
Louise er vred over det svigt, som hun, og de mange andre, som befinder sig i en tilsvarende situation, oplever fra det officielle Danmark. Fra myndighederne, medierne, lægerne, politikerne, sygehusene, eksperterne og de mange mennesker, der online ikke tåler at læse/høre den mindste kritik af Covid-19-vaccinen. Den frelsende vaccine, der var ”supervåbnet” (Citat: Alle). ”Miraklet” (Brostrøm). ”Den mest sikre vaccine nogensinde” (Brostrøm). ”Vores tids svar på månelandingen” (Senderovitz).
2: Oplysning.
Louise er gået fra at være utroligt ked af det, skamfuld, angrende, til igen at kunne se sig selv i øjnene. Til højt at kunne sige: Det her er ikke min skyld. Jeg har ikke BEDT om det!
Hun har bebrejdet sig selv længe. Hun har tvivlet på sig selv. Endda skammet sig. Men ikke længere – hun ønsker at fortælle andre om det system, der over 3½ år har nedbrudt hende. Hun vil med sin historie gerne hjælpe andre, der er i samme situation.
Kuk-kuk
Psst! deler Louises historie op i to dele.
Den første del handler om, hvad der konkret er sket med Louise, siden hendes verden styrtede i grus – dagen efter hun fik det første stik med Pfizers Covid-19-vaccine.
Anden og sidste del handler om den anerkendelse, som Danmarks Covid-19-vaccine-skadede borgere åbenlyst ikke er berettiget til. Det har Psst! dokumenteret i mange andre historier – du kan finde et udpluk af dem her:
Louise fortæller – ligesom alle andre vacccineskadede borgere, som Psst! har talt med – en historie om ydmygelser, nederlag, hån og en konstant og helt åbenlys mistanke om, at de vaccineskadede borgere i virkeligheden har kuk i kasketten. Mentalt ustabile. Psykisk sårbare. Indsæt selv lignende mærkater – de skadede danskere har hørt dem alle sammen. Mange gange.
I årevis er de danskere, der udviste ’samfundssind’ og var så uheldige at blive skadet af Covid-19-vaccinen, blevet mødt med den attitude, de formodninger, det forhåndsbestemte stempel af ’det officielle Danmark’.
For hvordan skulle den Covid-19-vaccine, som blev tilbedt af myndigheder, ministre, medier, eksperter og kendisser dog kunne skade nogen?
Den var jo frelseren. Vi så den ankomme på live-tv med blå blink. Vi hørte om dens lyksaligheder. Overalt. Hele tiden. Nonstop. Alle sagde helt det samme, alle brugte de helt samme ord. Et nonstop bombardement.
Det – og meget andet – sætter Louise ord på i del 2.
Et af de sidste billeder, der blev taget af Louise, før hendes verden styrtede i grus. Privatfoto.
Stik nummer 2
Louises historie om livet som skadet, syg, altid elendig, starter 28. juni 2021. Her bliver hun vaccineret med Pfizers Covid-19-vaccine.
Dagen efter er intet, som det plejer – nogensinde igen.
”Jeg husker, at vi havde en fin dag. Jeg havde løbet på rulleskøjter med børnene, jeg var også kørt med børnene til farmor og farfar for at få en is. En hyggelig dag – alt var normalt. På et tidspunkt skal jeg på WC, og jeg bliver pludselig utroligt svimmel. Jeg har slet ingen balance, min puls ræser afsted, mit hjerte hamrer, og jeg kravler nærmest ud fra badeværelset. De andre, der er der, ser det her, og de bliver selvfølgelig forskrækket. Jeg tænker selv, at jeg må være blevet ramt af dehydrering, og jeg får drukket lidt saftevand, og jeg oplever, at jeg får det bedre. Men næste gang jeg skal på WC, sker det samme igen. Høj puls, utroligt svimmel, kvalme. Her er det så, at jeg bliver hentet af ambulancen for første gang – det er sket flere gange siden,” siger Louise.
På sygehuset får Louise det marginalt bedre – men hun har det ikke godt. Hun er svimmel, har trykken for hovedet, hjertet hamrer afsted, kvalmen kommer og går.
Hun går efter nogle dage til egen læge.
”Jeg spørger min læge, om det kan være vaccinen, men han siger, at det tænker han ikke er muligt. Han mener roligt, at jeg kan tage stik nummer to, og det gør jeg jo så. Dum som jeg er.”
Louise modtager stik nummer 2 den 2. august.
I perioden mellem første og andet stik har hun det dårligt – hele tiden.
”Jeg er stadigvæk svimmel. Utilpas hele tiden. Og jeg forstår det ikke, der er så mange ting i min krop, at jeg ikke har en forklaring på. Jeg har en følelse af, at noget er helt galt, men jeg er meget forvirret og kæmper for at gøre de almindelig ting, jeg plejede at ordne uden problemer. Det hele er nyt for mig jo. Jeg ved ikke, hvad det er, der sker med mig,” siger Louise.
Et mere nutidigt billede af Louise, der forbander sig selv over at tage stik nummer 2. Privatfoto.
Så er det ikke derfor du er syg
Da Louise får andet stik den 2. august, bliver der sat turbo på elendigheden.
”Det hele eskalerer meget hurtigt. Alle de her forskellige ting. Jeg mærker så mange ting i min krop, som jeg ikke forstår. Der begynder at ske noget med mit højre ben. Det føles som om, at der er noget, som ikke skal være der. Min balance bliver vanvittig dårlig, jeg går faktisk med stok i en periode, fordi jeg er så bange for at falde. Jeg kan mærke ekstra slag fra mit hjerte. Jeg har smerter, kvalme og kan nærmest ikke holde ud at være i min egen krop. Hvad fanden er det her for noget?,” gengiver Louise.
Og hun fortsætter:
”Jeg ryger ind på sygehuset et par gange. Jeg oplever fx lammelser i ansigtet, alt hænger. Min hud brænder. Oven i det alt det andet, der konstant er i vejen med mig. Men den besked jeg får, er, at alt er helt normalt. Det hele er helt normalt, siger de.”
Andet stik fjernede alt tvivl i Louises sind om, hvad der var galt med hende.
”Lige efter stik 2 ved jeg, at det er vaccinen. Selvfølgelig er det den. Jeg får en voldsom reaktion dagen efter den første og alt – simpelthen alt – går galt efter andet stik. I det hele taget: Fra det ene sekund til det andet har jeg ikke været mig selv,” siger Louise og fortsætter:
”Jeg er forbandet over, at jeg først forstår det efter stik 2, men jeg lyttede jo til, hvad vi fik at vide. Og hvad jeg selv fik at vide af læger, på sygehuset – alle vegne fra,” fortæller Louise, der 20. august igen bliver så dårlig, at hun bliver hentet af en ambulance.
”Jeg husker den episode så tydeligt, fordi en af ambulancefolkene spørger om jeg er vaccineret. Jeg svarer ja. Han vil så vide, hvilken vaccine jeg har fået, og jeg svarer Pfizer. Så siger han: ”Så er det ikke derfor du er syg.””
Episoden sker samtidig med, at Astra Zeneca fik trukket deres farlige produkt fra markedet, og der var derfor stor fokus på Astra Zeneca-vaccinen.
Og Pfizer var jo frelseren over dem alle. Det sagde myndighederne, det sagde medierne, det sagde ministrene, det sagde alle, der havde fri adgang til tv, radio, pressen. Overalt. Hele tiden. Så den besked var selvfølgelig også nået frem til ambulancefolkene.
Louise anmeldte i 2022 sine skader, og fik efter et års tid en afvisning. Psst! har set afvisningen fra Patientklagenævnet, der blandt andet skriver:
”Vi har vurderet, at du ikke er blevet påført en skade som følge af behandlingen med Pfizer-BioNTech.
For så vidt angår dine gener i form af smerter, nedsat styrke og spasmer i højre ben, en følelse af hævelse i skjoldbruskkirtlen, kolde fingre, dårlig vejrtrækning, en brændende fornemmelse i brystet, hjerteflimmer, synkebesvær, allergifornemmelse, snurren i hovedbunden og følsomt bindevæv/hud, vurderer vi, at disse ikke er en følge af vaccinationerne mod Covid-19.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at de beskrevne gener ikke er en kendt og beskrevet bivirkning til Covid-19-vaccinen fra Pfizer-BioNTech, og at de beskrevne gener ikke er registreret som en bivirkning i det officielle produktresume for vaccinerne.”
Sag afgjort.
Ankede Louise afgørelsen?
”Nej. Jeg røg direkte ned i et sort hul, og havde ikke kræfterne. Uanset hvor jeg søgte hjælp, blev jeg ikke anerkendt. Jeg begyndte i den her periode at vende tingene mod mig selv. Jeg var vred på mig selv, havde så mange fortrydelser, og oveni var jeg jo syg hele tiden. Det er først for nyligt, at jeg har fundet modet til at sige, at det her ikke er min skyld. Jeg har ikke bedt om det,” siger Louise og fortsætter:
”Se alle de mennesker, der er ramt – overalt i verden. Alle de her mennesker, der har fundet sammen i grupper og foreninger. Alle kæmper mod præcis det samme. Ingen steder bliver de skadede mennesker anerkendt, systemet er fuldstændigt lukket for dem. Over hele verden er det det samme: Ingen anerkendelse, ingen hjælp og ingen behandling. Erstatning får kun de færreste, ingen myndigheder vil kendes ved de skadede. Ingen vil tage et ansvar. Ingen vil røre ved det.”
Louise blev i december 2023 tilkendt førtidspension, men ikke før, at hun på mødet, der kun skulle handle om førtidspension, fandt ud af, at der var kommet en underretning på hendes børn fra kommunen.
”De mener lige pludselig, at jeg er for syg til at tage mig af mine børn. Jeg bliver chokeret. Jeg har altid passet mine egne børn, og det vil jeg gøre så længe jeg kan bevæge mig. De taler om, at jeg lægger puslespil på sofaen med den 6-årige i stedet for at sidde ved bordet, og ja, det gør jeg. Jeg tror, at hun er ret ligeglad med om vi lægger puslespil ved spisebordet eller i sofaen. Jeg tror, at min 6-årige bare er glad for at lave ting med sin mor. Punktum. Efter det møde sad jeg i 20 minutter og hyperventilerede og kunne slet ikke falde ned igen,” siger hun.
Louise er selv smerteligt bevidst om, at hun er ikke den samme mor for sine børn, som hun var for 4 år siden.
”Jeg lavede alt med mine børn. Vi tumlede, moslede, stod på rulleskøjter. Jeg var i sommerland med dem. Jeg power-walkede selv hver dag. I dag er der intet af det tilbage. Jeg har flere gange tænkt tanken, at det måske ville være bedre for mine børn, hvis jeg ikke var her. Hvis de ikke havde en mor, der hele tiden er syg,” siger Louise, og giver udtryk for et ønske, som hun tænker på hver dag:
”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt. Men det kan jeg ikke få. Det får jeg nok aldrig igen.”
****
Anden og sidste del af Louises historie kommer snart.
Louise har selv skrevet en udførlig beretning om sin skade på Facebook. Tusindvis har liket og delt, hundredvis har kommenteret. Du finder Louises beretning lige her.
Berlingske har siden udgivelse ændret overskriften til:
”Berlingske mener: Uanset om Trump eller Harris vinder, så taber Elon Musk”.
Overskrift nummer 2 er måske nok lige en tand eller snarere et vognlæs gebisser mere søvndyssende end den første, men Berlingske er jo også en seriøs avis med en chefredaktør, der tager sig selv mægtigt seriøst, og af og til også er på farvefjernsynet. Fx i Presselogen, hvor han indimellem lader som om, at han ikke forstår, hvorfor medierne synker i rekordfart målt på både læsere/brugere og troværdighed.
Berlingske Tidende gør det lige fra starten klart, at de vil rive dit plaster af. Så pas på. Screenshot: Berlingske.
Berlingskes belæg for tallet 88 procent er en Gallup-undersøgelse, der viser, at 88 procent af danskerne angiveligt ville stemme på Kamala Harris. Men ville de? Really?
Nå, nevermind. Berlingske linker til denne sag som belæg for de 88 procent.
Så lad os nu for et øjeblik glemme, at Berlingskes brug af de 88% i denne sammenhæng slet ikke giver mening. 88% af danskerne har ikke sagt en lyd om, at de ”slet ikke tror, da Donald Trump kan vinde præsidentvalget”, de har (angiveligt) svaret på, hvem de selv ville stemme på.
100% af danskerne ved naturligvis, at Donald Trump kan vinde. Tante Berlingske river nul plastre af, men hun er gammel, fornem på den prætentiøse måde og legendarisk selvhøjtidelig, hvilket er en kombo, der gør mig lidt nervøs.
Grunden til, at 88 procent af danskerne (angiveligt) ville stemme på Kamala Harris, hvad kan det mon være?
Kan det skyldes de danske mediers jammerlige, ensidige, forudsigelige, kedelige, manipulatoriske propaganda-dækning af det amerikanske valg? Et 1:1 ekko af de politiske tv-talerør CNN og MSNBC.
Danske medier kører – alle som en – daglige Orange Man Bad-historier, og mange af historierne er fordummende, unuancerede, upræcise og uærlige. Altid spækket med udeladelser.
De politiske kommentatorer er endnu værre. David Trads præsenteres ofte på skærmen som USA-ekspert, men alle, der bruger X (tidligere Twitter, red.) ved, hvad manden i virkeligheden mener. Han siger det jo heldigvis højt og tydeligt – og respekt for det.
Trads er ikke ekspert, han er part. At præsentere ham som ’ekspert’ eller ’USA-kender’ er langt mere uærligt, end hvis han sad i studiet med Kamala-kasket på (sådan en har han, og bærer den stolt på X, red.), Kamala-flag i hånden, et Kamala-truthorn i munden og blev præsenteret som gigantisk fan af hvem som helst, der er modstander af Trump.
Philip Kokhar på DR hader Trump og serverer det ene misinformations-indslag efter det andet. Kokhar er ved at udvikle sig til den danske mester i udeladelser. I et indslag fra 17. oktober stod han fx ivrigt og belærte os om, at det faktisk er Trump, der i 2024 har blokeret et lovforslag, der skulle afhjælpe strømmen af illegale immigranter. Og det er sandt. Kokhar har ret i den ene påstand. Kokhar nævnte ikke noget om 2021, 2022, 2023, hvor det var Bidens-administrationens politik at have pivåbne grænser. Sådan kan man også lyve.
Og sådan bliver det ved. Danske mediebrugere får den dårligste, mest farvede, gennemgribende uærlige dækning af det amerikanske valg, man kan forestille sig.
Men vi skal tilbage til Berlingske Tidendes store hovedværk i 2024 – lederen fra i søndags. Vi skal jo have bearbejdet mesterværkets konklusion.
Berlingske pløjer sig med mejetæskeragtig elegance frem til deres konklusion. Der bliver undervejs motivforsket i at Elon Musk hepper på Trump, fordi verdens rigeste mand skulle være nervøs for nogle retssager, mens rigmandens kæphest om ytringsfrihed og den runaway censur, som Biden-administrationen har stået/står for, naturligvis ikke bliver nævnt med et ord. Og indrømmet: Det er også svært for Berlingske at skulle betræde den sti efter at de i årevis ikke har nævnt Twitter Files med ét eneste bogstav. Udeladelserne kommer med en pris.
Og spids nu dine øjne, der godt kan være lidt tårefyldte, efter tanten så brutalt rev dit plaster af. For nu kommer den store finale:
”Sagen er imidlertid, at det mest ligner en belejlig super-alliance mellem to superegoister. Hvem tror på, at sådanne to kæmpeegoer vil kunne være i samme stue ved den mindste uenighed om noget væsentligt? Svaret er ingen. Deres alliance er dødsdømt, uanset om Trump eller Harris vinder.”
Bum!
Har du tegnet abonnement endnu? Ellers kender du adressen.
Præsident Joe Biden virker ikke særligt frisk i en ny video, hvor han langer ud efter Elon Musk. Meget langt fra den ‘topform’, som alle medierne rapporterede, at han var i, så sent som i foråret 2024 i forbindelse med hans State Of The Union-tale.
Det er nyt materiale – fra et møde i Pittsburg, Pennsylvania. Joe Biden taler til “LiUNA” (Laborers’ International Union of North America), og talen på 20 minutter er en pine at komme igennem.
Joe hvisker meget, han siger hele tiden: ”Du ved godt, hvad der er på spil her, du ved det. Du ved det.”
Han vrøvler, man kan nogle gange ikke høre ham. Andre gange kan man ikke forstå ham. Han taler til sig selv. Han siger fx “please, please, please. Give us a chance”. 20 smertelige minutter – meget, meget svært ikke at spole. Prøv selv. Joe Bidens tilstand er ikke spor god.
Nå, men den her verdens rigeste mand…
I forbindelse med en lang tankerække, eller hvad man skal kalde det, om grænsen og de illegale immigranter, der er et kæmpe emne i valgkampen, angriber han pludselig Elon Musk.
Du skal selvfølgelig selv tolke, hvad meningen er, min tolkning er, at det er en slags skældud. Joe Biden siger, at Elon Musk var en ’illegal arbejder’, fordi han arbejdede i stedet for at være i skole.
Joe Biden siger – direkte oversat:
”Hans (Donald Trumps, red.) nye ven, verdens rigeste mand, hans nye allierede, ikke? Nå, men den her verdens rigeste mand skulle vise sig at være en ’ulovlig arbejder’ (illegal worker, red.), da han var her. Nej, jeg er seriøs. Det var meningen, at han skulle være i skole, da han kom her på et studenter-visa. Han brød loven, og nu taler han om alle de her illegale (immigranter, red.), der kommer vores vej.”
Han siger ikke mere end det. Publikum, der ser ud til at være beskedent, siger ikke en lyd.
Joe Biden hvisker bagefter videre om noget andet og minder publikum om, at de godt ved, hvad der er på spil. I ved det, siger Joe Biden.
Joe Biden er præsident for USA, det er ret vildt at tænke på. Alle glemmer mange, mange gange hver dag, at Joe Biden faktisk er præsident, det må være en eller anden forsvarsmekanisme, vi har. Det bør undersøges.
Elon Musk har skrevet et tweet om Bidens skæld ud. “Så NU bekymrer han sig om illegale (immigranter, red.),” skriver Elon Musk efterfulgt af grine-emojier. Screenshot her:
Medierne synes i øvrigt ikke længere, at Bidens tilstand er en historie – det var kun, da de var under ordrer for at få ham ud af vagten, hvilket har skabt et mønster, man ikke ser hver dag: Først fripas i 3 år, så alarm-alarm-alarm qua dagsorden, dagsorden opfyldt og nu tilbage til fripas.
Men hurtigt spørgsmål: Er der nogen, der tror/vurderer, at Joe Biden gør Kamala Harris tjenester ved at deltage i de her events? Ægte?
Måske Donald Trump mangler spænding efter nogle uger uden nye mordforsøg. I den nye næsten 3 timer lange samtale med Joe Rogan fortæller Donald Trump i hvert fald, at han vil åbne de hemmelige filer om John F. Kennedy. “JFK-files”, kaldes de.
‘”JFK-files” refererer til de mange tusinde regeringsdokumenter om præsident John F. Kennedy’s død og mord i 1963. Dokumenterne indeholder efterretninger og undersøgelsesrapporter fra forskellige agenturer, herunder FBI og CIA, og afdækker forskellige teorier, undersøgelser og mistanker om mordet. Selvom nogle filer er blevet offentliggjort, er mange fortsat klassificerede.
“Hvis jeg vinder, vil jeg åbne dem (JFK-files, red.) op. Næsten omgående. Jeg tror, at det vil være fint at åbne dem op nu, det er på tide. Det er i virkeligheden en renselsesproces (at få alle filer frigivet, red.),” siger Donald Trump til Joe Rogan.
Men det har Donald Trump sagt før. Også som præsident i 2017 lovede han at åbne filerne. Joe Rogan vil vide, hvorfor Donald Trump ikke fik det gjort.
“Gode mennesker, velmenende mennesker, bad mig om at lade være. Det var mange gode mennesker, Mike Pompeo (amerikansk politiker, som fra marts 2018 til januar 2021 var USA’s udenrigsminister, udpeget af Donald Trump. Pompeo var også chef for CIA fra 2017 til 2018, red.) var en af dem, og han er god fyr. Det handlede om, at folk stadigvæk var i live…”
Her bryder Joe Rogan ind:
“Altså mennesker, der fortsat er i live, men som dengang arbejdede for regeringen/efterretningstjenesterne?”
Trump svarer:
“Ja, men også bare mennesker, som på en eller anden måde var involveret, og som stadig er i live. Og der kunne også godt være hensyn til national sikkerhed. Mange gode mennesker ønskede ikke, at jeg frigav filerne, og i sidste ende besluttede jeg at holde dem lukkede. Jeg åbnede nogle af dem – måske halvdelen af filerne, men nu åbner jeg resten op, så snart jeg er tilbage i det ovale kontor,” siger Donald Trump.
Alle præsidenter siden John F. Kennedy har undladt at frigive JFK-files på grund af “nationale sikkerhedshensyn”.
De tilbageholdte dokumenter indeholder angiveligt følsomme oplysninger om efterretningsoperationer og internationale relationer fra perioden omkring mordet på Kennedy.
Selvom en lov fra 1992 kræver, at alle JFK-dokumenter offentliggøres, tillader den også præsidenter at tilbageholde filer, hvis de vurderes at kunne skade den nationale sikkerhed. Frigivelsen af dokumenterne er derfor blevet udskudt i flere omgange, senest under både Trump og Biden, hvilket fortsat vækker offentlig interesse og spekulationer.
Som præsident har Donald Trump mulighed for at frigive JFK-files under lovgivningens bestemmelser. Selvom han lovede frigivelse i 2017, valgte han at tilbageholde mange dokumenter på grund af nationale sikkerhedshensyn, ligesom Biden-administrationen senere gjorde. Hvis han genvinder præsidentskabet, kan Trump potentielt ophæve restriktionerne og offentliggøre de resterende dokumenter.
Ifølge Gallup tror 65% af amerikanerne ikke på, at Lee Harvey Oswald handlede alene. Det kan du læse om her.
Hvis der nogensinde var dokumenter, der på forhånd forventes at kunne ændre den officielle historie om mordet på John F. Kennedy betydeligt, er det JFK-files.
Hvis du er en nysgerrig sjæl, glæder du dig nok (også) allerede. Og håber, at Trump denne gang holder ord.
Vi vil virkelig gerne vide, hvilke hemmeligheder de filer gemmer på.
Hvis du søger en genvej til en bedre forståelse af, hvad de borgere, der er blevet skadet af “supervåbnet” Covid-19-vaccinen, møder konstant og alle vegne, så lyt til 153 sekunders aktuel radio.
Psst! har gjort det hele klart til dig – du skal bare skænke dig en dejlig varm kop te eller kaffe og så lytte til radio.
Programmet er: Ring til regeringen fra mandag 21. oktober. I dette program kan du ringe eller sms’e til landets mest magtfulde politikere, når regeringens ministre og partiledere fra Christiansborg sidder klar ved telefonen til at svare på dit spørgsmål. Hvis P1 vurderer, at du skal igennem selvfølgelig.
Situationen er: Christina Egelund (M), uddannelses- og forskningsminister, er gæst.
Anette Lindberg Friedrichsen, formand for “Foreningen for bivirkningsramte – Covid19 vaccination”, kommer igennem og efter en indledende præmis om, at de Covid-19-vaccineskadede borgere ikke får 1) hjælp, 2) anerkendelse og 3) behandling, stiller hun spørgsmålet:
“Hvornår begynder man at forske i de her bivirkninger efter de nye Covid-vacciner, så man kan hjælpe patienterne?”
Ministeren indleder sit svar med at sige, at hun ikke er læge.
Mærkeligt som den disclaimer altid dribler hen, hvor den ikke giver mening. Nu er jeg ikke læge, men det er altså underligt som den sætning konsekvent synes at blive fulgt op af varm luft.
Ministeren svarer, og mens ministeren svarer, bliver Anette muted. Farveller.
Hvilket er underligt, for hvis du hører hele programmet, vil du opdage, at de andre callere bliver på linjen, stiller opfølgende spørgsmål, er med i samtalen.
Men altså ikke denne gang.
Ministeren svarer, at:
“Nu er jeg jo ikke læge, men jeg er minister for forskning. Og der bliver forsket i ‘de her ting’. Nu kan jeg ikke huske tallene i hovedet, men vi sidder i øjeblikket og fordeler midler til det, der hedder forskningsreservemidler. Jeg kan ikke huske tallet i hovedet, men et relativt højt beløb bliver brugt på at forske i pandemier. Herunder adfærdsforandringer, vacciner, beredskab. Alle de ting, som vi gennemlevede for nogle år siden. Hvad kan vi lære ud af Covid-19-pandemien og hvordan stiller vi os godt næste gang det rammer?”.
Her forsøgte Anette Lindberg Friedrichsen at stoppe ministeren for at korrigere og for at få et konkret svar fra ministeren. Men det kunne hun ikke, hun var blevet muted.
Det ved vi lyttere dog intet om. Vi hører i stedet værten, Mathias Pedersen, overtage. Og han spørger:
“Noget af det som Anette peger på her, det er en af ting, som vi ikke ved, som er rimeligt ubetrådt land her, det er jo for eksempel, hvad skal man sige, bivirkninger fra vacciner af. Skal man også forske i, om der kan være bivirkninger ved vacciner i forbindelse med fx Covid-19?
Før vi går til ministerens svar, dykker vi lige ned i det spørgsmål med den stærke aura af følelsen af ukomfortabel.
P1 har altså muted Anette, mens værten spørger ministeren om man skal forske i, om der KAN (ja, sådan siger han det) være bivirkninger ved Covid-19-vaccinerne.
P1s spørgsmål her er rent objektivt ikke lige så godt som det opfølgende og afklarende spørgsmål, der ville være kommet fra formanden for foreningen for de Covid-19-vaccine-skadede borgere. Det kan vi godt konkludere – især fordi værten spørger om noget, som er skørt. Et spørgsmål, der i bedste fald hører til i slutningen af 2019. Vi VED jo, at mange mennesker er blevet skadet af den vaccine, der blev kaldt for et supervåben, et mirakel, en frelser og vores tids svar på månelandingen. Men ok, vi lader altså som om, at vi aldrig har hørt noget om, at den vaccine KAN give bivirkninger.
Men hvad svarer ministeren så?
“Det er jo ikke sådan, at man intet ved om bivirkninger af vacciner. Nu er virkeligheden inde på et eller andet medicinsk felt, som jeg ikke har stor forstand på…”
Her kommer værten hende til undsætning:
“Det er også fair nok…”
Ministeren fortsætter sit svar:
“Jeg vil nødigt sige noget, der ikke er rigtigt. Der ER jo rimeligt hårde godkendelsesprocedurer for at få et lægemiddel på markedet i Danmark og i EU. Det skal der også være. Der er bivirkninger og studier af det jo en del af den godkendelse.”
Her kommer værten så ind igen:
“Men skal der forskes i bivirkninger fra fx Covid-19-vacciner?”
Ministeren svarer:
“Det føler jeg mig rimeligt overbevist om, at man gør i forvejen.”
I modsætning til P1 synes Psst! ikke, at det er “fair nok”, at ministeren for forskning giver forkerte oplysninger i statsradioen.
Der forskes ikke i de skader, som danske borgere pådrages af Covid-19-vaccination. Der blev ikke spurgt til en evaluering af Covid-19, som officielt er i gang. Der blev spurgt konkret om forskning i bivirkninger forårsaget af covid vaccinerne med det formål at hjælpe patienterne.
Men som vi ved: Ingen tager ansvar.
Der findes intet udrednings eller behandlingstilbud til borgere med bivirkninger efter covid-vaccination i Danmark. Patienterne er fortsat syge, og man ved intet om, hvad vaccinen har gjort ved de skadede borgeres helbred. Og ingen instanser, styrelser, repræsentanter fra det ’officielle Danmark’ ønsker at vide det. De skadede borgere møder intet andet end lukkede døre, afvisninger, nederlag. Ingen vil vide, ingen vil høre, ingen vil se. Føj Christina Egelund (M), uddannelses- og forskningsminister, til den liste.
Altså: Mere af det samme og ansvarsfralæggelsen slutter altid samme sted: Søg egen læge.
Det har borgerne, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, nu hørt på – fra alle styrelser, instanser, myndigheder, politikere, ministre – i årevis. Det er det, de får:
“Søg egen læge”.
Konkrete svar, tak..?
P1 dumpede. Igen. Også. Ligesom de andre ‘medier’.
De danske statsstøttede medier har for længe siden besluttet sig for ikke at dække de vaccineskadede danskeres kamp og konstante nederlag. Medierne er fortsat velvilligt talerør for ‘Den Store Fortælling’, som langt de fleste i dag ved, var en uvidenskabelig, uærlig og tungt censurbelagt fortælling, der varetog helt andre interesser end folkesundhed.
Vi har i dag en syndflod af information, der taler direkte imod alt det, vi fik at vide af myndigheder, ministre og medier. Alt det, vi FÅR at vide af myndigheder, ministre og medier. Fra ‘småtterierne’ med afstandskrav, der blev opfundet ud af den blå luft, til de helt tunge emner som fx gruopvækkende videnskabelige rapporter og undersøgelser, der viser, at Covid-19-vaccinen er usikker, ineffektiv, indholder udeklareret, problematisk stads, og skader og dræber mange, mange mennesker.
De ‘gode’ historier står i kø, men medierne har truffet deres valg. For længe siden.
Mediernes svigt af offentligheden i forbindelse med Covid-19 og alt, hvad der hører ind under det emne, kommer frem en dag. Og kommer på bordet en dag.
Indtil da vil Psst! gerne stille uddannelses- og forskningsministeren nogle konkrete spørgsmål:
Hvilken forskning henviser du til?
Hvornår får patienterne gavn af den forskning, du henviser til?
Hvordan får patienterne gavn af den forskning, du henviser til?
Hvem laver den forskning, du henviser til?
Hvor er forskningsresultaterne?
Hvor skal patienterne gå hen for at få hjælp og behandling?
Lad os starte med de spørgsmål. Hvis du vil svare konkret, tak…?
Efter 14 fulde døgn, tusindvis og atter tusindvis af vrede kommentarer direkte til CBS News på sociale medier, mange millioner views og en historie, der bare ikke går væk, kom CBS News natten til mandag med en erklæring.
Erklæringen handler naturligvis om, at CBS News erstattede Kamala Harris’ uforståelige svar om Israel med et helt andet svar i 60 Minutes-interviewet fra 7. oktober 2024.
CBS News’ erklæring (UREDIGERET):
“Tidligere præsident Donald Trump anklager 60 Minutes for svigagtig redigering af vores interview den 7. oktober med vicepræsident Kamala Harris. Det er falsk.
60 Minutes gav et uddrag af vores interview til Face the Nation, der brugte et længere uddrag af hendes svar end på 60 Minutes. Samme spørgsmål. Samme svar. Men en anden del af svaret.
Når vi redigerer ethvert interview, hvad enten det er en politiker, en atlet eller filmstjerne, bestræber vi os på at være klare, konkrete og præcise. Delen af hendes svar på 60 Minutes var mere kortfattet, hvilket giver tid til andre emner i et bredt 21-minutters langt segment.
Husk, hr. Trump trak sig ud af sit interview med 60 Minutes, og vicepræsidenten deltog. Vores længestående invitation til den tidligere præsident Trump forbliver åben.
Hvis han gerne vil diskutere de problemer, som nationen står over for, og Harris-interviewet, vil vi være glade for at have ham på 60 Minutes.”
Erklæring slut.
Du kan læse erklæringen på engelsk på CBS News’ eget site lige her.
Historien, der ikke vil dø
CBS News’ aktualitetsflagskib, 60 Minutes, er det mest succesrige nyhedsmagasin i tv-historien, og historien om svindlen i redigeringsrummet lever efter 14 dage i bedste velgående, og blev nævnt af Donald Trump i et interview så sent som i går. Det har ganske enkelt vist sig at være en af den slags historier, der ikke vil dø.
Psst! var først med historien i Danmark, hvor kun et par medier på (tragi)komisk vis har forsøgt at lave historien om til endnu en Orange Man Bad-vinkel. De få historier er jammerlige, uærlige, og præcis hvad du på forhånd ville forvente, men ganske underholdende.
Langt de fleste af de danske statsstøttede medier har dog ikke nævnt sagen med ét bogstav. Det skyldes naturligvis, at sagen så tydeligt udstiller mediernes subjektivitet og evige dagsorden, og derfor er maksimalt elendig for medierne selv
CBS News vælger i deres kortfattede erklæring at gøre Donald Trump til eneafsender af den kritik, der er skyllet ind over CBS News. Man kan lige forestille sig hvordan chefer, advokater og eksperter i krisekommunikation ultra-omhyggeligt har vendt og drejet hvert et ord i den lille tekst.
Donald Trump nævnes ved navn tre gange i teksten, mens Kamala Harris nævnes ved navn to gange.
Så hvem vil fortælle CBS News, at vi ikke diskuterer Donald Trump nu?
Det bliver en svær opgave, for mennesker, der lider af TDS (Trump Derangement Syndrome, red.) kan ikke tænke klart, når de hører navnet Donald Trump. De TDS-ramtes synapser skyder i alle retninger, de ser verden igennem et blodrødt skær, og pulsen rammer 220 i løbet af et splitsekund.
Problematisk.
Sagen er derimod, at journalistisk etik foreskriver, at redigering skal øge klarheden, ikke ændre den grundlæggende sandhed i et interview. 60 Minutes ændrede Kamala Harris’ svar fuldstændigt. Det var pludselig et andet svar. Det første svar, der allerede blev hånet online, blev udskiftet. Og 60 Minutes’ udskiftning af svar vildleder seerne om ægtheden af Harris’ udtalelser.
Sagen er også, at CBS News selv hævder at opretholde høje standarder for retfærdighed og objektivitet. De hævder, at have et “Gold Standard of Journalism”-badge. Men manipulationen i redigeringen går direkte imod deres erklærede værdier. Så bør de ikke aflevere det badge på nærmeste hittegodskontor?
CBS News har fortsat ikke udleveret den uredigerede udskrift af interviewet, og har ikke på nogen måde givet udtryk for, at de har tænkt sig at gøre det.
Covid-19 er bare gaven, der bliver ved med at give – altså for de offentlige mennesker, der gentog anti-videnskabelige paroler om mundbind, afstandskrav og pushede Covid-19-vaccinen ved hver eneste lejlighed.
Hvis de så fra deres enorme ølkasser også skabte splittelse, frygt og vrede mod de urene egoister, som vi lærte at kende som ’de uvaccinerede’, er chancen i dag stor for, at de er blevet hædret, adlet, beæret, begavet og behængt med sildesalat.
Du får et Ridderkors. Du får et Ridderkors. Og du får…
Vi har længe set det over hele verden – lederne, der var mest loyale overfor Den Store Fortælling, modtager hæder og ære og foræres spændende, vellønnede, internationale lækkerbiskner af nye jobs.
Herhjemme har Henrik Ullum, Kåre Mølbak og Lone Simonsen, også kendt som Corona-Lone, har alle modtaget Ridderkorset. Der var dobbelt-jackpot for Søren Brostrøm, der både fik Ridderkorset, og som i sit nye fede job i WHO drømmer om at være ukendt igen. Magnus Heunicke er fortsat uden sildesalat, men til gengæld overlever han på mirakuløs vis den ene ministerrokade efter den anden. Det er også noget.
Og i går var det så altså Jacinda Ardern, den tidligere premierminister i New Zealand, der modtog Damehood af Prins William i en ceremoni på Windsor Castle i London.
Der blev grinet og fniset og stemningen var i det hele taget i top under ceremonien. Mange medier beskriver også, hvordan stemningen var fantastisk god, og hvordan Prins William og Jacinda Ardern tydeligvis kender hinanden særdeles godt.
De royale hylder her Jacinda Ardern på Instagram. Screenshot: Instagram.
Du kan også se en lille video af, hvor godt Prins William og Jacinda Ardern hyggede sig lige her.
Verdens strengeste foranstaltninger
Jacinda Arderns regering indførte nogle af verdens strengeste foranstaltninger, inklusive total nedlukning, stramme grænsekontroller og en målrettet vaccinekampagne.
Kritikken af hendes tilgang til Covid-19 kan opdeles i flere områder:
1. Strenge nedlukninger og restriktioner
Arderns regering indførte total nedlukning i marts 2020, hvilket omfattede lukkede grænser og meget strenge indenlandske restriktioner. New Zealand blev i en periode næsten helt lukket ned for omverdenen. Selv små smitteudbrud førte til nye nedlukninger, og landet holdt grænserne lukket indtil begyndelsen af 2022.
Indbyggere med familie i udlandet, blev frustrerede over de fortsatte grænselukninger, mens erhvervslivet og turistindustrien led store tab. Nedlukningspolitikken havde alvorlige økonomiske og sociale konsekvenser, og isolerede landet i meget lang tid.
2. Vaccination og restriktioner for uvaccinerede
Arderns regering implementerede også en hård linje i forhold til vaccination. New Zealand indførte en politik med obligatorisk vaccination for erhverv som fx sundhedssektoren og lærere, og landet indførte vaccinepas, som blev nødvendige for at deltage i en række aktiviteter som restaurationsbesøg, rejser og offentlige arrangementer.
Det førte til splittelse, da de uvaccinerede følte sig marginaliserede og presset af regeringen. Skeptikere/kritikere anklagede Ardern for at fremme en politik, der polariserede befolkningen mellem de vaccinerede og uvaccinerede.
3. Massive protester
I løbet af pandemien begyndte modstanden mod Arderns Covid-19-politikker at vokse, især efter indførelsen af obligatorisk vaccination og vaccinepas. Det kulminerede i en række massive protester, hvor nogle grupper, inklusive dem, der følte sig presset af vaccinationskravene, demonstrerede foran parlamentet i Wellington. Protesterne afspejlede utilfredshed med regeringens strenge kontrolforanstaltninger og regeringens undertrykkelse af friheder.
Jacinda Ardern sagde, at hun håbede at “sprede venlighed” i den næste fase af sin karriere, efter hun blev gjort til en dame.
Ardern, der blev valgt som premierminister i 2017 i en alder af 37 år, blev onsdag anerkendt af prinsen af Wales med en af landets højeste udmærkelser, den newzealandske fortjenstorden, for tjenester til staten.
Efter ceremonien sagde den tidligere leder, at modtagelsen af Damehood fra William var “særlig speciel”, da parret havde lært hinanden at kende i løbet af de seneste år, især gennem deres arbejde med prinsens miljømæssige Earthshot-pris.
Ardern fortalte PA-nyhedsbureauet, at hun var “utrolig beæret og meget ydmyg” over hæderen, og hun følte, at den anerkendte hendes familie, hendes tidligere kolleger og newzealændere, der havde givet hende det “ekstraordinære privilegium at tjene dem i fem år”.
Ardern sagde, at hun siden hun forlod embedet, har støttet bevarelsen af havmiljøer og Antarktis, skrevet en bog, undervist og “støttet andre, der ønsker at udøve empatisk ledelse”.
“Men jeg vil opsummere det med bare at prøve at sprede lidt venlighed i verden,” tilføjede hun.
Miljøaktivist, anti-hvalfangstaktivist og grundlægger af Sea Shepherd, Paul Watson, blev arresteret i Grønland i juli 2024 under en Interpol-arrestordre udstedt af Japan. Han blev fængslet, efter at han blev anholdt af Grønlands Politi, der fik hjælp af betjente fra Danmark.
Retten i Grønland forlængede tidligere på måneden fængslingen af miljøaktivist Paul Watson i Nuuk. Det kærede Watson, hvorfor Grønlands Landsret har skullet tage stilling til den fortsatte fængsling. Mandag afgjorde Grønlands Landsret så, at den forlængede fængsling var berettiget.
Anklagerne mod Paul Watson stammer fra en hændelse i 2010, hvor Watson og hans gruppe Sea Shepherd forstyrrede japanske hvalfangstoperationer. Japan har anklaget ham for flere forbrydelser, herunder “indbrud, beskadigelse af ejendom, forhindring af udøvelse af erhverv samt personskade”.
Watson var på vej til at konfrontere en ny japansk hvalfangstoperation, da hans skib lagde til i Nuuk for at tanke brændstof. Japans arrestordre blev reaktiveret og førte til hans anholdelse, og nu afventer han en beslutning om mulig udlevering til Japan, mens han er fængslet uden mulighed for kaution.
Paul Watson har dedikeret en stor del af sit liv til at beskytte hvaler og andre havdyr. Foto: X.
Politisk motiveret
Watson har brugt årtier på at forsøge at forhindre hvalfangst og ulovligt fiskeri, som han og mange andre ser som forbrydelser mod miljøet og truede arter. I dette tilfælde blev han anholdt af grønlandske myndigheder på baggrund af en international arrestordre fra Japan.
Fra Watsons og hans støtters perspektiv forsøgte han at forhindre ulovlig hvalfangst, som han mener bryder med internationale miljøaftaler og etiske standarder. De ser arrestationen som politisk motiveret og som et forsøg på at stoppe hans kamp mod ulovlig hvalfangst.
Sagen og den bedyrede strafferamme på op til 15 år er helt ude af proportioner, mener den danske topadvokat Jonas Christoffersen, der repræsenterer Paul Watson.
“Den her sag bliver pustet op af Japan til et niveau, den slet, slet ikke kan holde til. Han er sigtet for at stoppe det her hvalfangerskib, som reelt er et slagtehus, hvor man tager ud og fanger hvaler og hugger dem op for at sælge dem til Japan. Det stopper man, og man kaster også en stinkbombe på skibet,” har Jonas Christoffersen tidligere udtalt til DR.
Sagen i 2010 handlede om skibet ‘Nisshin Maru’, som af hvalaktivister blev døbt det ‘flydende slagteri’. Skibet er for længst taget ud af drift, men i foråret 2024 blev den japanske efterfølger søsat.
Hun har fået navnet ‘Kangei Maru’ og har en kapacitet på 600 tons hvalkød per togt.
På den anden side hævder Japan, at Watsons handlinger involverede ulovlig indtrængen, skade på ejendom og fysisk obstruktion af deres hvalfangstoperationer, hvilket har ført til de formelle anklager mod ham.
Japan genoptog kommerciel hvalfangst i 2019 efter at have trukket sig ud af den Internationale Hvalfangstkommission (IWC). Siden da har de fanget omkring 150 til 300 hvaler årligt.
I 2019 rapporterede Japan, at deres kvote var på 227 hvaler årligt, herunder arter som vågehvaler. Den samlede fangst producerer adskillige hundrede tons hvalkød hvert år. Måske mere sandsynligt: Tusinder af tons.
Grønland og Danmark arresterede Paul Watson på baggrund af en international arrestordre, udstedt af Japan gennem Interpol. Når et land modtager en sådan Interpol-arrestordre (en såkaldt “Red Notice”), er der en juridisk forpligtelse til at handle, hvis den pågældende person befinder sig inden for landets jurisdiktion. Danmark og Grønland er som en del af det danske rigsfællesskab i udgangspunktet forpligtet til at overholde internationale aftaler og retshåndhævelsesmekanismer, herunder Interpol-samarbejde.
Det er op til Danmarks justitsminister at afgøre, om der er grundlag for at udlevere Paul Watson til Japan. Mens Watson og hans støtter ser anholdelsen som politisk motiveret, står Danmark og Grønland juridisk set over for det dilemma, at de ikke bare kan ignorere en international arrestordre uden at risikere diplomatiske og juridiske konsekvenser.
Nu afventer vi justitsministeren
Grønlands Politi har afsluttet deres undersøgelse, og nu afventer man Justitsministeriets afgørelse om udlevering. Watsons forsvarere har imidlertid protesteret mod hans fortsatte tilbageholdelse, og de overvejer at tage sagen videre til Højesteret, hvis det er muligt. Watson selv og hans støtter ser fængslingen som uretfærdig og planlægger eventuelt at gå videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis det bliver nødvendigt.
I Danmark er det justitsministeren, som har den endelige beslutning om, hvorvidt en person skal udleveres til et andet land i forbindelse med en international anmodning.
I Paul Watsons tilfælde er det altså justitsminister Peter Hummelgaard, der i sidste ende skal afgøre, om han skal udleveres til Japan.
Skal Danmark virkelig være det land, der udleverer Paul Watson til hvalfanger-nationen Japan? Foto: X.
Processen, der venter
Processen fungerer således:
Anklagemyndigheden gennemgår sagen og vurderer, om der er grundlag for at udlevere den pågældende person i henhold til dansk lov og de relevante internationale aftaler, herunder udleveringsaftaler mellem Danmark og Japan samt Europæiske Menneskerettighedskonventionens bestemmelser.
Hvis betingelserne for udlevering er opfyldt, overgår sagen til justitsministeren, som har det endelige ansvar for at godkende eller afvise anmodningen. Justitsministeren kan tage hensyn til både juridiske og politiske overvejelser.
Hvis udlevering bliver godkendt, kan forsvarerne forsøge at appellere beslutningen til domstolene, herunder i sidste ende Højesteret, som kan tage stilling til lovligheden af udleveringen. Eventuelle brud på menneskerettigheder kan også blive taget op i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Watsons advokater forventes at udfordre en udlevering, især på baggrund af frygten for uretfærdig rettergang eller en hård straf i Japan, som der er lagt op til.
Stærke følelser på spil
Hvis Danmark ender med at udlevere Paul Watson, udleverer Danmark en person, der i årtier har kæmpet mod hvalfangst, som i 2010 var ulovligt. I dag – efter at Japan har trukket sig ud af den Internationale Hvalfangstkommission – er det ‘bare’ uetisk og ødelæggende for havets biodiversitet.
Watson har dedikeret en stor del af sit liv til at beskytte hvaler og andre havdyr, og for mange er han en miljøforkæmper, der sætter sit liv og frihed på spil for at redde truede arter. Når en aktivist, der kæmper mod det, han og andre ser som forbrydelser mod naturen, bliver retsforfulgt, vækker sagen selvsagt stærke følelser.
Sagen bliver dog juridisk og politisk kompleks, fordi Watson er anklaget for at have brudt love under sine aktioner mod japanske hvalfangere, hvilket gør det til en international konflikt mellem miljøaktivisme og suveræne staters ret til at opretholde deres love. Den danske regering kan i sidste ende blive nødt til at tage højde for internationale aftaler, mens mange borgere, kan føle, at moral og etik bør veje tungere i sagen om Paul Watson.
Watsons sag sætter spørgsmålstegn ved, hvor grænsen går mellem civil ulydighed og kriminalitet, og den rejser også større debatter om miljøet og menneskerettigheder.
At udlevere Watson til Japan kan føles som at vælge den juridiske proces over et principielt standpunkt mod hvalfangst, og det er forståeligt, at det kan føles som et svigt fra Danmark, hvis man sympatiserer med Paul Watsons kamp.
“Hvis de tror, at det forhindrer vores modstand, så har jeg bare skiftet skib. Mit skib lige nu er Nuuk Fængsel,” har Paul Watson selv udtalt til AFP News.
